Idrætten slår til for alle

Transkript

1 Idrætten slår til for alle Roskilde som breddeidrætskommune Resume Roskilde Kommune er blevet udvalgt til at være breddeidrætskommune af Kulturministeriet og Nordea Fonden. Ud af de 36 kommuner, der ansøgte om at blive breddeidrætskommune var Roskilde Kommune var én af de 7 udvalgte. Med titlen Idræt for alle, har Roskilde Kommune fået bevilliget mio. kr. i støtte til 3 projekter. Roskilde Kommune bidrager med tilsvarende mio. kr., således at de 3 projekter har en samlet budgetramme på mio. kr. Breddeidrætsprojektet består samlet af 3 delprojekter: 1) Foreningslivet ind i folkeskolen 2) Bevægelse på erhvervsskoler 3) Idræt til selvorganiserede grupper Delprojekt 1: Foreningslivet ind i folkeskolen Roskilde Kommune vil med projektet Foreningslivet ind i folkeskolen skabe en ny organisering af foreningsaktiviteter og gøre dem tilgængelige i folkeskolens undervisning. Vi ønsker med projektet at kunne fremvise en model for, hvordan et samarbejde mellem skoler og forenings- og idrætslivet strukturelt kan bringe idræt og bevægelse ind i folkeskolen med udgangspunkt i den nye folkeskolereform. Projektet er et samarbejde mellem to folkeskoler, Roskilde Idræts Union (RIU) og Roskilde Kommune. Danmarks Idrætsforbund (DIF) bidrager desuden med sparring og erfaringer. Vi ønsker konkret at udvikle fire bevægelses- og idrætspakker, der giver undervisningen et kvalificeret løft og fungerer som en direkte indgang til foreningslivet for børn og forældre. Projektet er udarbejdet på baggrund af erfaringer fra bl.a. fritidspasordningen Like My Life og Roskilde2Go, som er to udviklingsprojekter i Roskilde Kommune, der begge arbejder på at integrere børn og unge i foreningslivet. Projekterne har vist, at der er et stort ønske om et mere organiseret samarbejde mellem skoler og foreninger. Udfordringen er, at strukturen på skolerne begrænser muligheden for samarbejdet, fordi skolens bevægelsestilbud typisk ligger fra kl. 8-15, og foreningernes tilbud typisk ikke starter før kl. 16. Det er dette uudnyttede potentiale, som projektet vil udfordre med en ny organisering. Roskilde Kommune er desuden Team Danmark Elite-kommune med seks idrætsskoler, og fra disse har vi positive erfaringer med at skabe bevægelse i de boglige fag samt i deciderede bevægelsestimer. Det har dog været varetaget af lærerne og de idrætscertificerede SFO er, der er tilknyttet dette projekt på hver skole. Derfor vil det være naturligt at tage skridtet videre og involvere foreningerne i en mere organiseret form. 1

2 Den nye folkeskolereform åbner for nye samarbejdsmuligheder, og bevægelse skal fremadrettet være en naturlig del af undervisningen i alle fag. Formålet er, at skoleelever bevæger sig mere i skolen og opnår en sundere levevis. Projektet vil give eleverne en mere helhedsorienteret forståelse af det sunde liv og skabe bedre sammenhæng mellem skole og fritid. Samtidig vil det gøre det nemmere for foreningerne at rekruttere og fastholde medlemmer, samt at komme tættere på målgruppen. Børnene vil få en større berøringsflade både i udvalget af idrætsaktiviteter, men også i forhold til trænere og ledere, og vil på den måde opdage flere sider af livet. Målgruppe Der udvælges to skoler i Roskilde Kommune, der hver bidrager med involvering af hele mellemtrinnet (4.-6- klasse, ca. 300 børn i alt) til projektet. Erfaringer fra Like My Life-projektet viser, at eleverne på mellemtrinnet er vigtige at fastholde i foreningslivet og gøre en ekstra indsats for, fordi det er umiddelbart inden den svære pubertetsfase, hvor elevernes adfærdsmønster ift. fritid og idræt ændrer sig. En stor procentdel af eleverne i klasse er aktive i deres fritid, men når eleverne er på vej mod puberteten og den sårbare fase omkring klassetrin, melder de sig ofte ud af foreningerne og bliver foreningsmæssige passive. Ved at gøre en særlig indsats for mellemtrinnet og sætte fokus på bevægelse og foreningsliv i skolen, undersøger projektet, om eleverne i højere grad fastholdes i foreningslivet i årene fremover, end det er tilfældet i dag. Projektet kan relativt nemt udvides til flere skoler, da projektets formål er at fremvise en organisering og struktur, der muliggør at foreningsaktiviteter bliver tilgængelige i folkeskolens undervisning. Implementering hvordan forløber projektet Organisere foreningerne og lave tilbud på bevægelsespakker : Udvikle fire særlige bevægelsestilbud, der kan supplere undervisningen. Hver pakke består af et forløb, hvor en idrætsforening fra lokalområdet forpligter sig til at samarbejde med en skole. Hver pakke indeholder f.eks. to timers aktiviteter sammen med foreningens trænere om ugen i fire uger. Læreren deltager sammen med eleverne, enten som hjælpeinstruktør eller ressourceperson. Hver bevægelsespakke inkluderer mindst én obligatorisk ud-af-huset-oplevelse i form af f.eks. besøg hos foreningen. Derudover indføres en opstartsevent på hver skole ved skolestart hvert år for i større grad at skabe en identitet på de pågældende skoler omkring breddeidrætsprojektet. Opstartseventen præsenterer det lokale foreningsliv og markerer, at vi sammen arbejder på at skabe en fælles bevægelseskultur. På den måde øges bevidstheden om projektet både blandt elever, lærere og foreninger. 2

3 Udvælgelse af to pilotskoler, der deltager i et særligt forløb To folkeskoler udvælges til at deltage i projektet med udgangspunkt. De enkelte projektklasser skal i løbet af skoleåret deltage i fire bevægelsespakker. Klasserne skal i løbet af projektåret have afprøvet et bredt udsnit af idrætsgrene. Forsøg med idrætstrænere som supplement til lærernes undervisning Bedre udnyttelse af faciliteter i nærområdet i alle fag (legepladser, multibaner, stier, fjord, skov osv.). Der vil være forsøg med puljetimer, således at elever kan deltage i foreningsaktiviteter eftermiddag/aften. Når klassen er i gang med en bevægelsespakke-periode, inddrages denne sportsgren så vidt muligt i den øvrige undervisning, hvilket projektgruppen har ansvar for. Opkvalificering af lærere og idrætsforeningsledere og -trænere Intromøde for klassernes lærere og foreningerne. To inspirationsaftener pr. projektår med fagfolk udefra, der kan give indspark, samt fælles sparring og idéudvikling mellem lærere, skoleledere, projektleder, foreningsfolk og andre relevante deltagere. Erfaringsudveksling mellem klassernes lærere og foreningernes trænere. Organisering Roskilde Kommune forestår den fælles koordinering af projektets implementering og udvikling og den daglige projektledelse med en projektleder. Projektledelsen tænkes i høj grad at skulle arbejde både centralt på Rådhuset og decentralt på de to skoler for at opnå en sammenhæng mellem projektets overordnede formål og de lokale behov. Vi ønsker derfor en mere decentral koordinator, der kan varetage de konkrete koordineringsopgaver i forbindelse med foreningsforløb og events mm. Der nedsættes en styregruppe bestående af en ledelsesrepræsentant fra Kultur og Idrætsafdelingen fra Roskilde Kommune, skolelederne fra de to skoler, en repræsentant fra RIU, en ledelsesrepræsentant fra skoleområdet fra Roskilde Kommune. Styregruppen sørger for at tegne projektets overordnede linjer og fastholde den fremadrettede kurs. Det er vigtigt, at skolelederne deltager, så forankringen bliver realiserbar, og projektet kan tilpasses de lokale udfordringer og ønsker. 3

4 En projektgruppe bestående af projektlederen, klasselærerne og 1-2 faglærere fra hver skole og en skolekonsulent fra Roskilde Kommune. Projektgruppen har ansvar for den daglige implementering af bevægelsespakkerne i undervisningen og skal løbende diskutere, hvordan idræt og bevægelse integreres i den daglige undervisning, så grænserne mellem fagene blødes op. Repræsentanter fra idrætsforeningerne kunne indgå i projektgruppen ad hoc, når det vurderes nødvendigt. Overordnede mål for delprojektet Med projektet ønsker Roskilde Kommune at Udvikle en struktur, som muliggør et organiseret samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger. Skabe bedre koncentration i klasserne og derved medvirke til bedre trivsel og mulighed for inklusion af elever, der ikke fungerer i fællesskabet. Implementere bevægelsespakker som en del af undervisningen på udvalgte skoler. Konkrete effektmål for delprojektet og målemetode Vi tester projektets effekt på elevernes koncentrationsevne i timerne før, under og efter. Vi ønsker at undersøge, om det er muligt at se en konkret effekt af projektet i klassernes generelle evne til at koncentrere sig i undervisningen. En bedre koncentration i timerne vil efter alt at dømme også give flere positive, afledte effekter i form af bedre trivsel og større socialt sammenhold i klasserne. Vi vil etablere mindst fire konkrete bevægelsespakker med fire forskellige idrætsforeninger fra Roskilde Kommune. Vi vil via et spørgeskema måle elevernes, lærernes og forældrenes selvvurderede oplevelser og effekt af projektet såsom koncentrationsevne, sammenhold og generelle trivsel. Tidsplan for delprojekt Januar 2014 juli 2014: Udvikling og organisering af projektet August 2014 juli 2015: Første projektår med klasse. I løbet af skoleåret deltager hver klasse på mellemtrinnet i fire bevægelsespakker med lokale foreninger. August 2015 juli 2016: Andet projektår med klasse. I løbet af skoleåret deltager hver klasse på mellemtrinnet i fire bevægelsespakker med lokale foreninger. August 2016 december 2016: Afsluttende evaluering og udarbejdelse af idé- og metodekatalog. November/december 2016: Afholdelse af konference. 4

5 Budget for delprojekt 1 årsværk pr. år til en projektledelse (centralt og decentralt): kr. Ekstra lærer- og ledertimer fx til opkvalificering og udvikling: kr. Opstartspulje til udvikling af foreningsaktiviteter: kr. Konference til formidling af projektets resultater: kr. Evaluering af projektet: kr. Ide- og metodekatalog: kr. Start- og synlighedsevents: kr. Samlet budget: kr. Samarbejdspartnere, partnerskaber m.v. (fx foreninger, idrætsorganisationer) Projektet kendetegnes ved netop at være et konkret samarbejde mellem skoler og lokale idrætsforeninger faciliteret af Roskilde Kommune. To folkeskoler Mindst fire lokale idrætsforeninger Danmarks Idrætsforbund (DIF) Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI) Tæt internt kommunalt samarbejde mellem skoleområdet og idrætsområdet Roskilde Idræts Union (RIU) Hvordan vil delprojektet blive videreført i driften efter 2016? Med folkeskolereformen skal eleverne bevæge sig mere, og derfor vil Roskilde Kommune med projektet inddrage lokalområdet og foreningernes ressourcer i skolens dagligdag. Projektet er tænkt som et udviklingsprojekt, hvor metoderne løbende tænkes ind i den kommunale drift. Projektet skal fungere som inspiration og metode til, hvordan skolerne og Roskilde Kommune kan organisere sig, og dermed få mere bevægelse i undervisningen, som det kræves i folkeskolereformen. Projektet følges tæt af skoleforvaltningen. 5

6 Hvordan vil kommunen stille erfaringer fra delprojektet til rådighed for andre? Et eksternt evalueringsfirma bidrager til evalueringen og udarbejdelsen af et ide- og metodekatalog for at sikre kvaliteten af resultaternes validitet og gyldighed. Det formidles til interesserede skoler og kommuner. Vi afholder en afslutningskonference, som er åben for andre kommuner og interessenter. Vi stiller efterfølgende vores viden og erfaring til rådighed for interesserede aktører. Delprojekt 2: Bevægelse på erhvervsskoler Roskilde Kommune ønsker i tæt samarbejde med Roskilde Handelsskoles grunduddannelse (HG) og Dansk Idrætsforbund (DIF) at udvikle et koordineret samarbejde om struktureret at tilbyde eleverne idræt i organiserede rammer, hvor foreningslivet vil være den centrale aktør. Projektets realiserbarhed og seriøsitet skal bl.a. ses i lyset af, at HG selv finansierer de ekstra lærer- og ledertimer projektet kræver, svarende til kr. i projektperioden. Vi ønsker med dette banebrydende bevægelsesprojekt at udvikle en realistisk struktur, som gør det muligt for erhvervsskoler at forankre bevægelse, som en naturlig del af skolens drift uden, at skolen tilføres store økonomiske omkostninger efter projektophør. Projektet tager udgangspunkt i tidligere erfaringer fra kultur- og idrætsprojektet Roskilde2Go. Erfaringen har vist, at et konkret samarbejde med en erhvervsskole om bevægelse skal lægges tæt på skolens kerneydelse, og at fastholdelse, fravær og trivsel er centrale temaer, som skal tænkes ind i udmøntningen fra start. Det gør efterfølgende projektet mere realistisk at forankre i driften særligt pga. taxametersystemet, som gør, at erhvervsskolen har en økonomisk interesse i at udvikle metoder, som mindsker frafaldet. Vi ønsker at undersøge effekten af et struktureret og koordineret idrætstilbud til en gruppe unge, der i høj grad er motions- og foreningsuvante. Det er en målgruppe, som frafalder det organiserede foreningsliv og ikke dyrker så meget idræt som f.eks. unge i gymnasieskolen. Der er også tale om unge, der i højere grad frafalder deres uddannelse, enten via omvalg eller som falder helt ud af uddannelsessystemet. Vi ønsker derfor i samarbejde med HG og DIF at udvikle metoder og strukturer, som kan bidrage til en større fastholdelse i uddannelse ved at sætte fokus på bevægelse og sundhed som en løftestang. Vi vil skabe og udvikle koordinerede forløb ved at bruge nye metoder og involvere nye samarbejdspartnere bl.a. ved aktivt at inddrage flere specialforbund i samarbejde med DIF og Roskildes foreningsliv i samarbejde med Roskilde Idræts Union (RIU). Fokus vil være at gøre projektet realistisk at forankre, så andre erhvervsskoler kan implementere de projektmæssige erfaringer. Med projektet ønsker vi at skabe en model for, hvordan bevægelse realistisk 6

7 kan forankres på erhvervsuddannelser uden, at det er en stor omkostning for den enkelte uddannelsesinstitution. Hvordan implementering Vi følger 4 førsteårs HG-hold i to år. Vi følger de 4 hold førsteårselever i deres første år på grunduddannelsen. Hvert hold vil i gennemsnit få 4 timers idræt om ugen i et år (mod ingen eller få i kortere perioder i dag). Vi følger ligeledes 4 kontrolklasser, som sammenligningsgrundlag. Argumentet for valget om at følge førsteårselever er, at frafaldet er størst det første år, og at erhvervsskoler ofte sammenlægger deres hold til andet år pga. frafald, hvilket betyder, at eleverne spredes ud på flere hold, og dokumentationen af de ønskede effekter dermed kompromitteres. Vi vil anvende et koncept, hvor bevægelsestimerne vil foregå i moduler på 1-2 lektioner af 3-4 gange i samarbejde med lokale aktører og idrætsforeninger. Aktivitetspakkernes indhold udvikles i samarbejde med foreningerne og andre eksperter fra DIF, DGI og RIU. Idrætstilbud vil primært være forankret i foreningslivet, men enkelte idrætstilbud kan være i privat regi, såfremt de ønskede aktiviteter ikke findes i foreningsregi. Handelsskolen varetager selv halvdelen af de indlagte timer, og den anden halvdel varetages via eksterne aktører f.eks. af idrætsforeninger. Det er centralt, at kvaliteten i træningen er høj, og at der er fokus på det sociale element. Derfor vil træningen foregå som holdtræning, hvor alle elever deltager obligatorisk. Lærerne deltager sammen med eleverne, enten som instruktører eller ressourcepersoner ift. eksterne undervisere. Der vil blive foretaget en række test af eleverne både før, under og efter, som vil danne grundlag for evalueringen og dokumentationen af de ønskede effekter som nedsat frafald og fravær, bedre kondition og øget trivsel mm. Der vil være en opkvalificering af underviserne i testmetoder og brug af bevægelse i undervisningen via eksperter. Organisering Roskilde Kommune har den overordnede projektledelse, men Roskilde Handelsskole har en leder tilknyttet, som varetager den interne ledelse af projektet på skolen, så forankringen bliver realiserbar, og projektet kan tilpasses den lokale kontekst og der vil være et fælles ansvar ift. projektets implementering og udvikling. Styregruppe med projektleder fra Roskilde Kommune, leder fra HG og en repræsentant fra DIF. 7

8 Projektgruppe med projektleder fra Roskilde Kommune, 4 lærere fra HG. Overordnede mål for delprojektet Målsætning At undersøge om øget bevægelse kan nedsætte frafaldet på HG. Herigennem at undersøge, hvilken rolle trivsel og fysisk sundhed spiller heri. At udvikle og fremvise realistiske metoder, som gør det attraktivt for erhvervsskoler strukturelt at implementere og forankre bevægelse, som en del af driften. At flere unge får kontakt med foreningslivet igennem gode oplevelser. Konkrete effektmål for delprojektet og målemetode Målsætning/formål: Effekterne er beregnet hos de 4 projekthold ift. kontrolgruppen Der udarbejdes et kvantitativt forskningsdesign til måling af effektmål: 1.år: En frafaldsforbedring på 15 % (*1). 2. år: En frafaldsforbedring på 17.5 % (*2). 1-2 år: 10 % mindre fraværsforbedring. 1-2 år: Vi ønsker, at kunne måle en forbedring på elevernes karakterer. Bedre kondition og muskelstyrke via fysiske test. Social sundhed og øget trivsel ved spørgeskemaundersøgelse. At 5 % af de unge i projektet har meldt sig ind i en idrætsforening det første år. (*1): Hvis kontrolgruppen har en frafaldsprocent på 15 %, så skal projektholdets være på 12,75 % (*2): Hvis kontrolgruppen har en frafaldsprocent på 15 %, så skal projektholdets være på 12,38 % 8

9 Tidsplan for delprojekt Januar maj 2014: Organisering og planlægning. Juni 2014 juli 2015: 1. år: 4 hold førsteårselever. August 2015 juli 2016: 2. år: 4 hold førsteårselever. August 2016 december 2016: Evaluering og formidling af resultater. November/december 2016: Afholdelse af konference. Budget for delprojekt ½ årsværk pr. år til en projektleder: kr. Udvikling af aktivitetsforløb for foreninger/specialforbund: kr. Honorar og tilskud til ekstern undervisning: kr. Evaluering, konference og ide- og metodekatalog: kr. Opkvalificering af lærerne ift. at bruge idræt i undervisningen og lave test af elever: kr. Kickoff idrætsevent på handelsskolen: kr. Leje af faciliteter (hg): kr. Køb af udstyr til intern brug f.eks. cykler til brug i projektet: kr. Ekstra lærer- og ledertimer svarende til 480 lektioner i perioden: kr. I alt: kr. (*1) ansøger kun for kr. (*1) Roskilde Kommune ansøger kun for kr., da Handelsskolens (HG) medfinansiering udgør kr. ift. ekstra lærer- og ledertimer. Samarbejdspartnere, partnerskaber m.v. (fx foreninger, idrætsorganisationer) Roskilde Handelsskole (HG) - et tæt partnerskab. Samarbejde med DIF om udvikling af tilrettelagte afgrænsede forløb til målgruppen. 9

10 Samarbejde med Roskilde Idræts Union om involvering af foreningslivet. En række af Roskildes Idrætsforeninger. Samarbejde med eksperter om opkvalificering af undervisere ift. testmetoder. Hvordan vil delprojektet blive videreført i driften efter 2016? Ved udgangen af projektet forankres projektet decentralt. Det er hensigten, at Handelsskolen (HG) forankrer projektet efter projektophør. Roskilde Kommune vil fremadrettet bidrage med viden og erfaring, som kan understøtte Handelsskolens fortsatte forankring. Hvordan vil kommunen stille erfaringer fra delprojektet til rådighed for andre? Et eksternt evalueringsfirma bidrager til evalueringen og udarbejdelsen af et ide- og metodekatalog for at sikre kvaliteten af resultaternes validitet og gyldighed. Det sker i samarbejde med Roskilde Handelsskole og DIF. Vi vil i samarbejde med Roskilde Handelsskole og DIF afholde en national konference, hvor vi bredt fremviser vores resultater og hvor ide- og metodekataloget bliver præsenteret. Det vil efterfølgende være frit tilgængeligt i trykt form og elektronisk på vores hjemmesider. Vi stiller efterfølgende vores erfaringer til rådighed, både for uddannelsesinstitutioner, kommuner, ministerier og andre interessenter, der måtte have interesse heri. Delprojekt 3: Idræt til selvorganiserede grupper Roskilde Kommune ønsker med dette projekt at skabe én indgang for borgerne til at dyrke selvorganiseret idræt. Tilbuddet er både til borgere og institutioner. Projektet er et pilotprojekt og skal teste, hvordan sale og haller i praksis kan bruges i perioder, hvor de står tomme og ikke bruges af foreningslivet, men vi ønsker også at udfordre anvendelsen af sale og haller ved at se på alternative åbningstider. Det kan f.eks. være i ubrugte ydertimer, i skoletiden hvor f.eks. salen ikke anvendes, men det kunne også være før skolestart og i weekender og ferier. Vi vil åbne op for de selvorganiserede grupper, hvor der ikke har været åbent tidligere, og vi ønsker at anvende faciliteterne mere optimalt og derigennem udvide den tidsmæssige kapacitet. 10

11 Vi ønsker derfor at afprøve, hvordan et bookingsystem kan håndtere overstående, således at borgere og institutioner får adgang til at booke ledige haltider og få tilsendt nøglekoder til dørene f.eks. via en smstjeneste. Kort sagt ønsker vi at udvikle et realiserbart sammenspil mellem bookingsystemet, adgang til faciliteter og behovet for selvorganiseret idræt, uden at det administrativt og økonomisk bliver urealistisk at implementere og forankre i den kommunale drift efterfølgende. Inspirationen kommer fra Københavns Kommune, der i flere år har haft stor succes med selvorganiseret idræt, hvor borgerne booker haltid og betaler med dankort. Derudover er der et politisk ønske om at optimere udnyttelsen af eksisterende faciliteter og anlæg. Målgruppe: Alle borgere og institutioner, der ønsker mere fleksibilitet i deres idrætsudfoldelse. Lige fra børn, voksne og ældre til institutioner som folkeskoler, pensionistforeninger og klubber. Implementering hvordan forløber projektet? Udvælge minimum 4 sale og en idrætshal, som skal danne grundlag for projektet. Undersøge udnyttelsesgraden af de udvalgte sale og haller via optælling. De udvalgte sale udvælges. Bookingsystemet og låsesystemer klargøres. Markedsføring opstartes. Der vil løbende være statistiske udtræk ift. brug og udnyttelse. Overordnede mål for delprojektet At flere grupper får mulighed for at dyrke en selvorganiseret idrætsaktivitet i Roskilde Kommune. At forbedre udnyttelsesgraden af eksisterende faciliteter. Konkrete effektmål for delprojektet og målemetode Første og andet år (2014 august 2016 august) At minimum 4 gymnastiksale og en idrætshal bliver åbnet for selvorganiserede grupper. At den tidsmæssige kapacitet i de udvalgte sale og haller udvides med minimum 25 timer ugentligt. 11

12 At de selvorganiserede grupper ugentligt tilbydes minimum 40 timers ledig tid i de udvalgte sale og haller. Målemetode: Vi trækker de ønskede oplysninger i bookingsystemet og via manuel optælling. Tidsplan for delprojekt Januar april 2014: Kravspecifikation udarbejdes med eksperter, foreninger og brugerne. Maj juli 2014: Indsamling og indtastning af data. August 2014: Hjemmesiden offentliggøres. 2014: Markedsføringskampagner igangsættes. September 2015: Evaluering af første år. September 2016: Evaluering af andet år. Budget for delprojekt 0.15 årsværk pr. år til en projektleder: kr årsværk pr. år til administration / studentermedhjælp: kr. Udvikling og implementering af E-booking modul til selvorganiserede via nøglekort/smskode: kr. Markedsføring og materiale: kr. Evaluering og formidling af resultaterne: kr. I alt: kr. Samarbejdspartnere, partnerskaber m.v. (fx foreninger, idrætsorganisationer) Vi vil have et tæt samarbejde med Roskilde Idræts Union, så idrætten involveres i projektet. Samtidig ønsker vi et tæt samarbejde med de udvalgte folkeskoler(sale), så projektet kan gennemføres så gnidningsfrit som muligt. 12

13 Hvordan vil delprojektet blive videreført i driften efter 2016? Roskilde Kommune påtænker at lægge projektet ind i den daglige drift og evt. udvide projektet til flere haller og sale i kommunen. Der er således et ønske om, at projektet på sigt udvides til at omfatte flere af Roskilde Kommunes faciliteter og dermed kan henvende sig til en større og bredere målgruppe både ift. antal borgere og geografisk areal. Hvordan vil kommunen stille erfaringer fra delprojektet til rådighed for andre? Der vil efterfølgende blive udarbejdet en evalueringsrapport, som vil ligge frit tilgængeligt på Roskilde Kommunes hjemmeside. 13