Notat om resultater af forskning i erhvervsuddannelserne

Transkript

1 Notat om resultater af forskning i erhvervsuddannelserne

2 Indhold Forord Indledning Læring i erhvervsuddannelserne...6 Ungdom på erhvervsuddannelserne - Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber...6 Fra vekseluddannelse til udvekslingsuddannelse...7 A collaborative perspective on learning transfer...8 Udfordringer til faglærerens professionelle identitet...8 Læringskultur og kulturel læring...9 Hybrid Qualifications increasing the value of Vocational Education and Training in the context of Lifelong Learning...9 A Taxonomy for Teaching Transfer Skills in the Danish VET System,...10 Sammenfatning Fastholdelse og frafald...12 Praktikpladsproblemets betydning for elevernes frafald og engagement...12 Den gode praktikplads fuldførelse, fastholdelse og frafald i erhvervsuddannelserne...12 Frafaldsbekæmpelse på SOSU mikroniveauets betydning...13 Skolekulturens selvfølgeligheder når den daglige praksis får betydning for fastholdelse og frafald...14 En skoles håndtering af frafaldsproblematikken...14 Fravær fra og i timerne veje mod frafald eller faglig identitet...15 Fastholdelse igennem idræt og sundhed...15 Fastholdelse af elever på de danske erhvervsskoler...16 Institutionernes resultater...16 Frafald på de erhvervsfaglige uddannelser - hvad karakteriserer de frafaldstruede unge?...17 Hvem falder fra spiller skolen nogen rolle?...18 Hvad siger international forskning om frafald?...18 Frafald i uddannelse for årige i norden...19 Sammenfatning Overgangen fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarkedet...21 Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked...21 Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet Værdier, interesser og holdninger...21 Faglærtes indplacering på arbejdsmarkedet...22 Sammenfatning Minoriteter samt inklusions- og eksklusionsmekanismer på erhvervsuddannelsesområdet24 Etniske minoriteter og sproglig interaktion...24 Kvinder i byggefag...24 Sammenfatning Uddannelsespolitik og EU...26 Erhvervsskolelærernes dilemma

3 Europeanisation and Policy Change in the Danish Vocational Education and Training System..26 Sammenfatning Oversigt over igangværende forskning Litteratur

4 Forord Dette notat indeholder en sammenfatning af de resultater af forskningen inden for erhvervsuddannelsesområdet, der er offentliggjort i perioden december 2009 til september Med resultater menes viden, der er opnået gennem empiriske undersøgelser samt gennem udvikling af teori med relevans for erhvervsuddannelsesområdet. Med erhvervsuddannelse menes de uddannelse, der kvalificerer til faglærte jobs. Udover en beskrivelse af resultaterne af den aktuelle forskning, indeholder notatet en oversigt over de igangværende ph.d.-projekter. For den travle læser afsluttes hvert kapitel med en sammenfatning af, hvad forskningsprojekterne i relation til det pågældende tema tilsammen viser. Oplysningerne om forskningsprojekter og resultaterne af disse er indhentet gennem mail-kontakt og efterfølgende to rykkere til de eksisterende forskningsmiljøer inden for erhvervsuddannelsesområdet. Notatet medtager kun de projekter, som forskerne har indsendt oplysninger om. De projekter, der er beskrevet i notatet, er gennemført på følgende forskningsinstitutioner: Anvendt Kommunal Forskning (AKF), Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), DPU (Aarhus Universitet), Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. Forskningsresultaterne og de konklusioner, forskerne drager af disse, er gengivet, som de fremstår i rapporterne m.v. og dækker derfor ikke nødvendigvis ministeriets synspunkter. Ved at gøre status over, hvad vi på baggrund af forskningen aktuelt ved om erhvervsuddannelsesområdet, er formålet med notatet at bidrage til en evidensbaseret udvikling af praksis, fx gennem forsknings-, forsøgs- eller udviklingsprojekter. Dermed skal notatet ses som et bidrag til at styrke koblingen mellem forskning i - og udvikling af praksis. Vi håber, at notatet kan give inspiration til videre udvikling og forskning inden for erhvervsuddannelsesområdet. Stor tak til alle, der har bidraget til notatet. Sixten Wie Bang og Vibe Aarkrog Kontor for erhvervsfaglige uddannelser Ministeriet for Børn og Undervisning Oktober,

5 1. Indledning Dette er det sjette notat om resultater af forskningen inden for erhvervsuddannelsesområdet. Notatet drejer sig om den forskning, der er offentliggjort i perioden december 2009 til og med september Notatet hviler på de oplysninger, som forskere inden for erhvervsuddannelsesområdet har indsendt, herunder oplysninger om igangværende ph.d. projekter. Denne forskning kan sammenfattes i følgende fem temaer: Læring i erhvervsuddannelserne Fastholdelse og frafald Overgangen fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarkedet Minoriteter samt inklusions- og eksklusionsmekanismer på erhvervsuddannelsesområdet Uddannelsespolitik og EU Hvert tema behandles i et kapitel, der indeholder en redegørelse for de relevante resultater af de enkelte forskningsprojekter. I kapitel 7 er der en oversigt over igangværende ph.d. projekter. I notatet tages der ikke stilling til den forskningsmæssige kvalitet af projekterne. For hvert forskningsprojekt redegøres der kort for dataindsamlingsmetoden, og på denne baggrund kan læseren selv vurdere tyngden og generaliserbarheden af resultaterne. 5

6 2. Læring i erhvervsuddannelserne Ungdom på erhvervsuddannelserne - Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber Rikke Brown, Arnt L. Vestergaard og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU (AU), har skrevet delrapporten Ungdom på erhvervsuddannelserne - Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber (Brown m.fl., 2011). Undersøgelsen bygger på et empirisk forskningsmateriale bestående af såvel kvantitative som kvalitative data, herunder en spørgeskemaundersøgelse på fire udvalgte indgange. Spørgeskemaet blev besvaret af godt og vel 7000 elever med en samlet svarprocent på 39 %. Derudover er der foretaget interview med 51 elever, 26 lærere og 8 ledere på hvert af de fire grundforløb på to forskellige erhvervsskoler. Endvidere er der foretaget observationer af undervisningen på hvert af de fire grundforløb over i alt 16 observationsdage på otte forskellige hold (Brown m.fl., 2011: 20). I relation til uddannelsesvalg viser undersøgelsen, at flertallet af de unge på erhvervsuddannelserne har valgt deres uddannelse for at komme til at beskæftige sig med det, der interesser dem mest og lave det, de er bedst til. Endvidere er mange af de unge på erhvervsuddannelserne optaget af, hvordan de kan bruge deres uddannelse i fremtiden, særligt i forhold til muligheden for at blive selvstændigt erhvervsdrivende eller læse videre. Det merkantile grundforløb adskiller sig fra de øvrige erhvervsuddannelser ved, at færre har valgt uddannelsen af interesse. Næsten hver fjerde elev på det merkantile grundforløb overvejede, om de skulle tage en gymnasial uddannelse, mens det på de tekniske grundforløb var omkring hver tyvende. Undersøgelsen viser, at ca. en tredjedel af eleverne var i tvivl, da de skulle vælge uddannelse, og at forældre, vejledere og venner spiller en vigtig rolle for EUD-elevernes uddannelsesvalg (Brown m.fl., 2011: 5-6). I forhold til læring og ansvar i den praktiske undervisning tegner undersøgelsen ifølge Brown m.fl. et billede af, at den praktiske undervisning er central for EUD-elevernes glæde ved EUD. Der peges på, at når læreren er til stede, tilgængelig og giver sig tid til grundige demonstrationer, er læringsmulighederne for eleverne rigtig gode. Det påpeges dog også, at eleverne ofte oplever ventetid og efterlyser flere af sådanne gode læringsoplevelser. Lige under halvdelen af eleverne oplever, at det er svært at vide, hvad lærerne forventer af dem.muligheden for at skabe praksisorienterede læringsrum påpeges som en styrke ved erhvervsuddannelserne. (Brown m.fl., 2011: 8). I relation til fællesskaber og forskelligheder blandt eleverne viser undersøgelsen, at næsten to tredjedele af erhvervsskoleeleverne synes, at der er gode sociale aktiviteter, samt at der er god plads til sociale elementer i den praktiske undervisning. Undersøgelsen viser endvidere, at målet for de fleste elever på de tekniske grundforløb er at få adgang til et fag og et arbejdsfællesskab snarere end til et ungdoms- eller uddannelsesfællesskab. Til sammenligning adskiller det merkantile grundforløb sig 6

7 fra de øvrige uddannelser ved i højere grad at være præget af en ungdoms- og uddannelseskultur frem for en arbejdspladskultur. Medens de ældre elever synes bedre om at arbejde alene, er de yngre elever glade for gruppearbejde. Det påpeges endvidere i rapporten, at nogle elevtyper oplever at være uden for fællesskabet på selve uddannelsen, og at dette i høj grad hænger sammen med, at de udelukkes af de andre elevtyper. Det er således også sociale dynamikker mellem eleverne, der er medvirkende til, at de mere udsatte unge ikke bliver integreret fagligt og socialt (Brown m.fl., 2011: 8). Fra vekseluddannelse til udvekslingsuddannelse Christian H. Jørgensen, RUC, har evalueret et projekt om samspillet mellem skole og virksomheder i fire erhvervsuddannelser i Region Midtjylland i (Jørgensen, 2010a). Projektet havde som mål at etablere partnerskaber og udvikle modeller for partnerskaber mellem skoler og virksomheder. Desuden var målet at udvikle uddannelsesplaner med fleksible skole- og praktikperioder og fleksible erhvervsfaglige læringsmiljøer. Projektets formål var via partnerskaber at bidrage til løsningen af disse problemer ved at skabe et mere forpligtende samarbejde mellem skoler og virksomheder. Det lykkedes ikke at få etableret formaliserede partnerskabsaftaler i det forventede omfang. Projektet blev derfor undervejs ændret, så fokus skiftede fra partnerskabsaftaler til praktikum, der betegnes som en konkret metode til styrkelse af samarbejdet mellem skoler og virksomhed med udgangspunkt i elevens læringsproces. Evalueringen bygger på interviews med de tre projektledere (konsulenter), fem skoleledere og fire lærere. Interviewene er gennemført ved projektets afslutning i Jørgensen peger i evalueringen på praktikum som et godt grundlag for partnerskaber. Han fremhæver, at den mest vellykkede del af projektet er de praktikumprojekter, som har vist sig at kunne engagere virksomhederne. Dette skyldes, at praktikumprojekterne tager udgangspunkt i virksomhedernes produktion og arbejdsopgaver, og samarbejdet gøres derved værdifuldt for virksomhederne. Dermed skabes der også for eleven en forbindelse mellem skoleundervisning og oplæring, og kontakt mellem skole og virksomhed styrkes gennem opgaveformuleringen. Derudover peger Jørgensen på, at forpligtende rammer og regler for partnerskabet fra Undervisningsministeriet eller de faglige udvalg er nødvendigt for samspillets succes. Der er grænser for, hvad der på dette punkt kan opnås lokalt, så for at ændringerne skal få en større udbredelse på hele brancheområdet, skal der ifølge evalueringen forpligtende regler til, som sikrer, at alle virksomheder bidrager og ingen kører på frihjul i forbindelse med uddannelsen af lærlinge. Projektet viser, at det kræver et systematisk opsøgende arbejde fra skolernes side at få samspillet til at fungere. Derudover pointeres på baggrund af projektet vigtigheden af kontinuitet i kontakten mellem skole og virksomhed samt udvikling af kommunikationsformerne (Jørgensen, 2010a: 11). 7

8 A collaborative perspective on learning transfer Klaus Nielsen, AU, argumenterer i artiklen A collaborative perspective on learning transfer (Nielsen, 2009) for vigtigheden af at fokusere på elevers samarbejde, når problemer i relation til læringsoverførsel tages op. På baggrund af, at en stor gruppe elever ikke oplever sammenhæng mellem det, de lærer på skolen og i praktikken, har Klaus Nielsen lavet en undersøgelse af en gruppe elevers oplevelser af læringsprocesser. Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse, hvor 243 elever har svaret samt semistrukturerede interviews og gruppeinterviews, hvor 19 elever har deltaget (Nielsen, 2009: 58). Undersøgelsen viser, at eleverne har sværere ved at integrere læring, der er opnået på henholdsvis skolen og i praktikken, når eleven er den eneste lærling på arbejdspladsen. Dette kan ifølge Nielsen skyldes, at eleverne kan have brug for at diskutere undervisningen med hinanden for at forstå den praktiske anvendelighed. På baggrund af undersøgelsen konkluderer Nielsen, at elevernes interaktion med andre elever og særlige initiativer til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik har væsentlig indflydelse på elevernes mulighed for at integrere den læring, som de opnår på henholdsvis skole- og praktikdelene af deres uddannelse. Nielsen argumenterer således for, at læring ikke blot bør ses som at forstå noget specifikt i en kontekst, men også drejer sig om at forstå den kontekst, som en given aktivitet skal anvendes i. På baggrund af opfattelsen af læring som en multikontekstuel proces peger Nielsen på, at learning transfer bør ses som en mulighed for at gøre ting på en ny måde på henholdsvis skolerne og arbejdspladserne frem for som et problem, der skal løses (Nielsen, 2009: 68). Udfordringer til faglærerens professionelle identitet Lena Lippke, AAU, diskuterer på baggrund af deltagerobservationer positionen som faglærer. Fokus rettes på en faglærers oplevelse af afmagt i forhold til håndtering af det sociale spil blandt elever på grundforløbet Bil, fly og andre transportmidler (Lippke, 2011). På grundforløbsholdet har eksklusionsprocesser blandt eleverne ført til, at flere af eleverne mistrives og overvejer at droppe ud. En pointe er således, at faglæreren demonstrerer og arbejder ud fra en bevidsthed om, at elevernes engagement og lyst til læring er stærkt forbundet med, hvorvidt de føler sig trygge og accepterede i det sociale system og derfor har lyst til at møde op hver dag og gennemføre uddannelsen. Lippke peger på, at der for faglærerne ligger en udfordring i, at deres viden og kompetencer primært knytter sig til det faglige frem for til rollen som (social)pædagog, der skal hjælpe eleverne til dels at håndtere manglende engagement dels at løse sociale konflikter. Samtidig bør faglæreren ikke dyrke en pædagogisering, da dette kan virke negativt på en stor del af eleverne. Lippke foreslår på den baggrund, at faglæreren bør demonstrere en faglig identitet og støtte elevernes egne fremtidsbilleder gennem sin personlighed og gennem måden, hvorpå han taler om faget og 8

9 taler med eleverne om deres læring. Centralt står den måde, han er fagperson og voksen på. Fællesskab og elevernes oplevelse af at være inkluderet i fællesskab bør prioriteres. Endelig er det ifølge Lippke afgørende, at der etableres fora på de enkelte skoler, hvor der reflekteres og tages stilling i fællesskab, således at udfordringer forbundet med lærerrollen ikke individualiseres og efterlader værkstedslæreren med en oplevelse af at være eneansvarlig for at definere faglærerrollen anno Læringskultur og kulturel læring Michael S. Pedersen, RUC diskuterer begreberne læringskultur og kulturel læring i forhold til fastholdelse og frafald i erhvervsuddannelserne. Formålet at bidrage til helhedsforståelsen af elevernes læringsmuligheder (Pedersen, 2011). Pedersen problematiserer en tendens til på alle niveauer af erhvervsuddannelsessystemet at anvende initiativer til fastholdelse af frafaldstruede elever som afgrænsede tiltag, der ikke tænkes ind i en større læringsmæssig sammenhæng. Ud fra et konkret projekt på levnedsmiddelområdet peger Pedersen på, hvordan ændringer i læringskulturen kan have indflydelse på frafaldet af elever. Udviklingen af bedre læringsmuligheder for forskellige grupper af elever drejer sig således om at ændre læringskulturen, så den giver eleverne mulighed for kulturelle læringsprocesser med udgangspunkt i hele deres livshistoriske erfaringsbaggrund. Sådanne udviklinger kan sættes i gang gennem pædagogiske redskaber som praksisnærhed, lektiecaféer, mentorordninger mv. Det afgørende er dog, at det ikke er redskaberne i sig selv, der gør en forskel, men den læringskultur de bidrager til. I forlængelse af ovenstående konkluderes det, at erhvervsuddannelsessystemet er indrettet på en sådan måde, at det forudsætter en bestemt elevtype, der har særlige forudsætninger, fremtidsplaner, livsforløb mv. Elever, der ikke passer ind i dette billede, gøres på forhånd til problematiske elever. Gode læringsprocesser er i lyset heraf ikke nødvendigvis ensbetydende med fastholdelse, men kan ifølge Pedersen lige såvel indebære overskridende læreprocesser. Endelig peger han på, at fastholdelse ikke nødvendigvis er udtryk for personligt udviklende læreprocesser, men kan være et resultat af tilpasning til en institutionaliseret læringskultur. Hybrid Qualifications increasing the value of Vocational Education and Training in the context of Lifelong Learning Christian H. Jørgensen og Katrine Lindvig, RUC deltager i et europæisk forskningsprojekt vedrørende hybride kvalifikationer. Fokus for projektet er at forbedre forståelsen af de institutionelle bånd mellem erhvervsuddannelser, videregående uddannelser og arbejdslivet. Med udgangspunkt i danske erfaringer beskriver Jørgensen forholdet mellem to spor i ungdomsuddannelserne, som giver adgang til henholdsvis videreuddannelse og det faglærte arbejdsmarked. Muligheder og barrierer for en øget integration mellem de to spor undersøges, og der peges på både institutionelle, kulturelle og didaktiske barrierer. 9

10 Hybride kvalifikationer bruges som begreb til at beskrive kvalifikationer, der netop integrerer erhvervsfaglige og almene kompetencer og giver adgang til både videreuddannelse samt erhvervsarbejde. Der er lavet to rapporter, hvori der redegøres for danske forhold i relation til andre europæiske landes arbejde hybride kvalifikationer (Jørgensen, 2011b; Jørgensen og Lindvig, 2011). Resultaterne er baseret på i alt 23 interviews med interessenter på området. Jørgensen og Lindvig redegør på den baggrund for udviklingen af EUX-programmet som en hybrid uddannelse. De peger på en række dilemmaer i forbindelse med EUX, herunder særligt dilemmaer relateret til varigheden af uddannelsen samt manglen på praktikpladser (Jørgensen og Lindvig, 2011). På baggrund af interviewene, fremlægges en række bud på forbedringer af hybride kvalifikationer og særligt EUX-programmet, herunder at studerende, lærere og arbejdsgivere skal overbevises om fordelene ved et nyt hybridspor i forhold til de etablerede spor. Derudover påpeges det, at Ministeriet for Børn og Undervisning bør opfordre institutionerne til at udvikle nye uddannelser på det tertiære niveau, som er relevante for eleverne fra de hybride uddannelsesprogrammer samt lette de institutionelle og organisatoriske barrierer for samarbejde mellem lærerne fra de to etablerede spor. Der bør tages initiativer til at forbedre kendskabet til erhvervsuddannelserne generelt og særligt de hybride uddannelser. Konkret kan dette gøres ved at etablere fælles campusområder for både gymnasier og erhvervsskoler. Ydermere peges der på, at der bør udbydes fleksible muligheder for at tage en videregående uddannelse for personer med en erhvervsuddannelse, hvor det er muligt at kombinere studierne med arbejdslivet (Jørgensen og Lindvig, 2011). Jørgensen og Lindvig peger endelig på, at interdisciplinære fag som eksempelvis teknologi, som involverer både tekniske og almene fag, kan være en måde at afhjælpe udfordringen med, at uddannelsen skal indeholde læring svarende til de to uddannelser som EUX integrerer. Denne tilgang opleves endvidere mere inspirerende og motiverende for eleverne. Desuden peges kan projektarbejde integrere de to uddannelsesspor og samtidig reducere undervisningstid. Oprettelsen af denne type hybride uddannelser kræver en stærk organisatorisk struktur, da det blandt andet stiller krav om at få to lærergrupper til at samarbejde. A Taxonomy for Teaching Transfer Skills in the Danish VET System, I artiklen A Taxonomy for Teaching Transfer Skills in the Danish VET System (Aarkrog, 2010), opstilles en taksonomi til styrkelse af elevernes transfer af viden og færdigheder fra skoleundervisning til praktikoplæring i erhvervsuddannelserne. Baggrunden er, at der er behov for, at undervisning i, hvordan eleverne kan anvende det, de lærer i skolen, i praktikken, bliver en del af uddannelsernes curricula. Med udgangspunkt i skelnen mellem nær og fjern transfer er formålet at give inspiration til at tilrettelæggelse af en undervisning, der i forskelligt omfang ligner den praksis, som eleverne møder i praktikvirksomhederne. 10

11 Taksonomien søger således at give inspiration til at skabe større eller mindre ligheder mellem indlærings- og anvendelsessituationerne i forhold til følgende variabler: Den fysiske kontekst, den sociale kontekst, læringsmediet og den tidsmæssige kontekst. Taksonomien, der kan anvendes til at differentiere undervisning i overførelse og anvendelse i erhvervsuddannelserne, er beskrevet på dansk i (Aarkrog, 2010). Sammenfatning Sammenfattende viser undersøgelserne i forhold til læring på erhvervsuddannelserne at: - Vejledning af eleverne er vigtigt i forhold til, hvordan de kan bruge deres uddannelse og herunder læse videre. - Muligheden for at skabe praksisorienterede læringsrum er en styrke ved erhvervsuddannelserne. - Man skal sættes fokus på differentieret undervisning i elevernes transfer af viden og færdigheder fra skole til praktik. - Tiltag i forhold til fastholdelse og frafald bør tænkes ind i en større læringsmæssig sammenhæng. - Praktikum er et godt grundlag for partnerskaber, idet det for eleven skaber forbindelse mellem skoleundervisning og oplæring samt styrker kontakten mellem skole og virksomhed. - Fællesskab og interaktion mellem eleverne, samt særlige initiativer til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik har væsentlig indflydelse på elevernes mulighed for at integrere den læring, som de opnår på henholdsvis skole- og i praktikdelene af deres uddannelse. - Erhvervsuddannelsernes omdømme bør forbedres, og skellet mellem henholdsvis det tekniske og almene spor i ungdomsuddannelserne bør nedbrydes. Ligeledes bør muligheden for at tage videregående uddannelse for personer med en erhvervsuddannelse forbedres. 11

12 3. Fastholdelse og frafald Praktikpladsproblemets betydning for elevernes frafald og engagement Christian H. Jørgensen, RUC, har redigeret antologien Frafald i Erhvervsuddannelserne, hvori han også har bidraget med en artikel. Han diskuterer i denne artikel manglen på praktikpladser i forhold til elevernes frafald og engagement (Jørgensen, 2011a). Diskussionen tager udgangspunkt i, at når en erhvervsskoleelev tildeles en uddannelsesplads, er vedkommende udelukkende sikret en plads på grundforløbet og ikke hele uddannelsen. Der er en ekstra risiko for frafald på erhvervsuddannelsesområdet, da vekseluddannelse medfører, at eleverne ikke blot skal klare overgangen fra folkeskole til erhvervsuddannelse, men også overgangen fra skole til praktik. Ydermere er det en uigennemsigtig proces at skaffe en praktikaftale. For at reducere risikoen for frafald er der behov for, at eleverne optages på en fuld uddannelse og ikke kun på grundforløbet. Aftaleforholdet bør vedrøre skolen, en brancheorganisation og en gruppe virksomheder eller enkeltvirksomheder frem for den enkelte elev og virksomhed. Kollektive aftaler skal således bidrage til, at sikringen af et stabilt og langsigtet udbud af praktikpladser bliver et fælles ansvar. Skolepraktikordningen er fortsat nødvendig, men der er behov for at vælge, hvorvidt den bør være en kvalificeret parallel til virksomhedspraktikken eller et alternativ, der udnytter de særlige muligheder, som en skolebaseret uddannelse giver. Dette kan ifølge Jørgensen ske ved at kombinere erhvervskvalificeringen med en kvalificering til videregående uddannelser, som kan give skolebaseret erhvervsuddannelse en højere status. Den gode praktikplads fuldførelse, fastholdelse og frafald i erhvervsuddannelserne Dan N. Laursen, Klaus Nielsen og Simon E. Nygaard, AU, har på vegne af Ministeriet for Børn og Undervisning foretaget en analyse af best practice i praktikken for at identificere de faktorer, som har størst betydning for elevernes gennemførelse af erhvervsuddannelsernes praktikperioder. Projektet bygger på interviews med 12 personer udvalgt ud fra statistisk materiale om gennemførsel af praktikforløb. Interviewpersonerne fordeler sig på seks virksomheder og er henholdsvis lærlinge og oplæringsansvarlige på virksomhederne. Laursen m.fl. opstiller på baggrund af analyserne en fuldførelsesstjerne med fem punkter til definitionen af best practice i praktikken. Herunder peges der på gensidig udvælgelse fra henholdsvis eleven og praktikpladsen, således at begge parter føler, at de har fundet det rette match. Som punkt indgår endvidere løbende forventningsafstemning i definitionen af best practice, og det påpeges således fra både den oplæringsansvarliges og elevens side, at det er væsentligt, at holdninger og værdier ekspliciteres. 12

13 Det tredje punkt, der fremhæves i beskrivelsen af best practice, er vigtigheden af hensigtsmæssige læringssituationer, hvilket indebærer, at eleverne har adgang til at betragte erfarne praktikere udføre faget og at afprøve egne færdigheder i gradvist mere komplekse opgaver. I denne sammenhæng er det også vigtigt at etablere gode relationer mellem eleven og svend og mellem eleverne på en virksomhed. Det fjerde punkt er vigtigheden af personlig støtte i forbindelse med faglige og personlige problemer i praktikperioden. Endelig er det femte punkt, at der bør være transfer- og koblingspunkter i lærlingens bevægelse mellem skole- og praktikophold. For at undervisning på skolen og praktik i virksomheden opleves som meningsfuld for eleverne, er det afgørende, at der er sammenhæng mellem aktiviteterne de to steder, og at der var overensstemmelse mellem produkttyper, produktmærker og de redskaber, der anvendes begge steder. Elevernes læringsudbytte på skolen øges, hvis underviserne inddrager elevernes erfaringer fra praktikopholdene i undervisningen. Endvidere er det vigtigt for eleverne, at mestre og svende tager aktivt del i, hvad eleverne lærer på skolen, da det opleves som en vigtig anerkendelse af dem som fagpersoner. Denne fuldførelsesstjerne kan anvendes til at tilrettelægge praktikuddannelsen, idet den indeholder forslag til spørgsmål, som oplæreren kan anvende. Endvidere opstilles et skema til brug for introduktion til praktikpladsen for nye lærlinge. Frafaldsbekæmpelse på SOSU mikroniveauets betydning Anne W. Jensen, RUC, beskriver, at en skoles overordnede mål og generelle indsats kan være konsekvent rettet mod øget gennemførelse, men at dette ikke nødvendigvis afspejles i klasserummet. Undervisningens organisering og måden, hvorpå underviserne positionerer eleverne, kan virke stærkt inkluderende over for nogle elever, mens andre elever i større eller mindre grad bliver ekskluderet (Jensen, 2011). Gennem et eksempel fra en gruppedannelsessituation i undervisningen, hvor eleverne selv skal danne arbejdsgrupper, identificerer Jensen forskellige elevtyper eller positioner i klasserummet, herunder bl.a. den aktive, positivt positionerede elev, den stille elev og den tosprogede elev, der forsøger at positionere sig som dygtig. Eksemplet viser, hvordan den aktive elev foretrækker selv at danne gruppe og være sammen med dem, der ligner hende. At gruppedannelsen er overladt til eleverne, kan tolkes som en ikke-ekspliciteret eget-ansvar-diskurs, der tilgodeser de stærkeste elever på bekostning af de svagere. Eget-ansvar-diskursen ser bort fra, at alle ikke har de samme forudsætninger for at tage ansvar, fordi eleverne har forskellige livserfaringer og forskellige positioner bag sig. Læreren understøtter og vedligeholder de positioneringer, som eleverne selv foretager i forbindelse med gruppedannelsen. Der tegnes et billede, hvor en eget-ansvar-diskurs løber sammen med en statuskamp og herved igangsætter nogle usynlige mekanismer, der fører til eksklusion af nogle elever. Denne praksis står herved i kontrast til skolens rummeligheds- og frafaldsdiskurs, hvis fokus er inklusion. Undervise- 13

14 ren kommer i et vist omfang uden at ville det til at modarbejde skolens formulerede holdning samt den udefrakommende 95 %-ambition. På den baggrund opfordrer forfatteren til, at lærerne overvejer, hvordan de i undervisningen kan bidrage til at give eleverne nogle andre positioner. Skolekulturens selvfølgeligheder når den daglige praksis får betydning for fastholdelse og frafald Peder Hjort-Madsen, RUC, fremlægger i denne artikel resultater fra en undersøgelse af den skolekultur, som unge møder på to erhvervsfaglige grundforløb: Mad til mennesker og Den merkantile grunduddannelse (HG). Ærindet er at vise, hvordan skolekulturen får betydning for elevernes deltagelsesformer. En pointe i teksten er, at lærere og elever er med til at forme den skolekultur, der ifølge Hjort-Madsen har afgørende betydning for fastholdelse og frafald af erhvervsskoleelever (Hjort- Madsen, 2011). På baggrund af observation af to undervisningssituationer peges der på, at de unge mennesker møder en skolekultur på erhvervsskolen, hvor ansvarlighed og præstationer i form af faglige kvalifikationer fylder meget. Det er en skolekultur, der er tæt koblet til det arbejdsmarked, der venter de unge mennesker efter gennemført ungdomsuddannelse. Skolegørelsen kommer ind ad bagdøren i det observerede tilfælde gennem en test. Dette kan være et problem for en elevgruppe, der for manges vedkommende egentlig har fravalgt skole ved at vælge en praktisk uddannelse. Ligeledes peges der på, at eleverne forventes at tage ansvar for egen læring og uddannelse gennem en frihed, som nogle dog har svært ved at administrere, fordi de tilsyneladende ikke har lært at tage dette ansvar og arbejde selvstændigt. Når eleverne møder denne praksis, opstår nogle sammenstød, og der skabes en uoverensstemmelse mellem den bagvedliggende pædagogiske intention og lærerens konkrete praksis. Friheden medfører ligeledes, at eleverne bringer sig længere og længere væk fra at handle ansvarligt. En central pointe er derfor, at når eleverne møder en skolekultur, hvor skole fylder meget, bliver det et problem at fastholde de elever, der har dårlige skoleerfaringer. En skoles håndtering af frafaldsproblematikken Lene Tanggaard, AAU, diskuterer og analyserer en handelsskoles indsats for at håndtere frafald og fastholdelse i en konkret skoleklasse. Analysen bygger på observationer og interviews med elever og lærere og tager afsæt i den internationale frafaldsforsknings centrale konklusioner angående skolekulturers betydning for elevernes uddannelseschancer (Tanggaard, 2011). Tanggaard beskriver klassens særlige pædagogiske organisering, hvor der gives ekstra tid til opgaveløsning, lektiehjælp, mere lærerstøtte end sædvanligt og hjemlig indretning af klasselokalet. Dette medvirker til, at eleverne skaber et stærkt tilhørsforhold til hinanden, lærerne og klassen som helhed. Tanggaard henviser til, at ekstra personale så som mentorer, elevcoaches og psykologer i den offentlige debat ofte identificeres som afgørende for forebyggelse af frafald. I denne case er det dog 14

15 lærerne og den pædagogiske indsats, der nævnes som det centrale for elevernes engagement i uddannelsen, og det påpeges, at lærernes nærvær og engagement har stor betydning for elever, der befinder sig i risikozonen for frafald, både fagligt og socialt. Endvidere er opbygningen af et stærkt institutionelt tilhørsforhold også betydningsfuldt. På den baggrund konkluderer Tanggaard, at man bør overveje, om sociale problematikker utilsigtet bliver maskeret som individuelle og personlige problemer hos eleverne. På et praktisk plan er det muligt at ophæve indlæringsvanskeligheder ved at organisere læringsmiljøet på måder, hvorpå elevernes oplevelse af at høre til og at kunne noget aktiveres. Endelig peger Tanggaard på, at hjemlighed og tilhørsforhold er centrale og måske oversete begreber i frafaldslitteraturen. Fravær fra og i timerne veje mod frafald eller faglig identitet Charlotte Jonasson, AU, diskuterer betydningen af fravær i forhold til frafald blandt elever på en teknisk skole. Det beskrives, hvordan fravær opstår i en social skolepraksis, og det vises, at der er tale om to typer elevfravær: Fravær fra klassen og fravær i klassen det vil sige om man er mentalt tilstede i undervisningen. Jonasson konkluderer, at fravær og frafald ikke blot har individuelle årsager og konsekvenser, men også er indlejret i en bestemt hverdagspraksis og i institutionelle deltagelsesbaner. Derfor bør der anlægges et mere helhedsorienteret perspektiv på fravær, og der er behov for at belyse den sociale skolepraksis, hvor forskellige former for fravær udvikles. Jonasson peger endelig på, at fravær også kan være en form for ikke-deltagelse i opbygningen af en faglig identitet. Derfor foreslås det, at den formelle fraværsregistrering på skolerne følges op med elevsamtaler, der også omhandler fravær i timerne og forståelsen af, hvad faglig identitet og god deltagelse er (Jonasson, 2011). Fastholdelse igennem idræt og sundhed På baggrund af en undersøgelse af kammeratskabets betydning for frafald på et mekanikergrundforløb diskuterer Lisbeth Grønborg, AU, hvordan erhvervsskoleelever reagerer på udbredte fastholdelsesinitiativer såsom idræt og sundhed. En positiv fremstilling af sådanne initiativer præger ifølge Grønborg medierne. Dette nuanceres, da også pjæk, utilfredshed og modstand hører til helhedsbilledet (Grønborg, 2011). På uddannelser, hvor der er problemer med frafald, må det prioriteres at lave tiltag, der styrker de sociale relationer mellem eleverne. Videre, at øget gennemførsel blandt andet opstår på baggrund af kammeratskab, trivsel og motivation. Idræt har i den forbindelse et potentiale, men faget må tilrettelægges på en måde, hvor der er variation, samarbejde og elevindflydelse. Eleverne har ofte svært ved at forene en mekanikeridentitet med idræt og sundhed, og der opstår fællesskaber som følge af modtand mod idræt. Det er således igennem sociale relationer, at lyst og evne til at tage ansvar for hinanden opstår, og lysten til at yde hjælp og støtte øges. Dette kan mindske tendensen til at forlade uddannelsen på grund af personlige problemer (Grønborg, 2011). 15

16 Fastholdelse af elever på de danske erhvervsskoler Britt Ø. Larsen og Torben P. Jensen, AKF har skrevet delrapporten Fastholdelse af elever på de danske erhvervsskoler Formålet er at belyse, hvor gode erhvervsskolerne er til at fastholde eleverne. Der tages i den forbindelse højde for elevsammensætningen og de uddannelser, skolerne udbyder. Undersøgelsen er udarbejdet i regi af forskningsprojektet "Fastholdelse af erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem, som undersøger de påvirkelige faktorer, der kan bidrage til at mindske frafaldet på de erhvervsfaglige uddannelser. På baggrund af resultaterne fra den kvantitativt funderede undersøgelse udpeges institutioner til forskningsprojektets kvalitative studier (Larsen og Jensen, 2010: 7). Ved at fokusere på elevernes seneste erhvervsfaglige uddannelsesforløb,undgås det at elevernes omvalg indgår som frafald i analysen. Undersøgelsen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik for erhvervsskoleelever fra årgang 2004/2005. Der er taget højde for elevsammensætning og andre eksterne forhold ved at inddrage indikatorer for elevernes køn, alder, etnicitet, familiebaggrund og tidligere uddannelsesbaggrund, herunder karakterer fra grundskolen. Undersøgelsen belyser karakteristika ved de merkantile-, tekniske- og SOSU-skoler (Larsen og Jensen, 2010: 7). For at vurdere, hvordan institutionerne klarer sig givet deres elevgrundlag, ser Larsen og Jensen på forskellen mellem den faktiske afbrydelsesprocent og en modelberegnet afbrydelsesprocent hvor der bl.a. tages højde for sociale forudsætninger. Undersøgelsen viser overordnet, at der er forskel på, hvor gode erhvervsskolerne er til at fastholde eleverne, også når der er taget højde for elevkarakteristika på tværs af uddannelsesinstitutioner. Særlige træk ved skolerne som fx påvirkelige forhold i undervisnings- og skolemiljøet kan i høj grad være med til at forklare forskellene i skolernes resultater. Det vil sige, at både de direkte tiltag og indsatser, som skolerne iværksætter mod frafald og generelle forhold på skolerne som fx undervisningsmiljø, skoleledelse og lærerkompetencer kan spille en stor rolle for erhvervsskoleelevernes frafald (Larsen og Jensen, 2010: 9). Institutionernes resultater Britt Ø. Larsen, Beatrice S. Rangvid og Torben P. Jensen, AKF, har lavet en undersøgelse af ungdomsuddannelsesinstitutionernes evne til at fastholde eleverne i forhold til betydningen af institutionstype, skolestørrelse og geografisk placering. Undersøgelsen er lavet for Institutionsstyrelsen under Ministeriet for Børn og Undervisning for at bidrage med ny viden om, hvorvidt den nuværende institutionsstruktur kan understøtte de politiske målsætninger om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015 (Larsen m.fl., 2010: 7). Undersøgelsen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik for elever, der påbegyndte deres uddannelse i perioden Der er taget højde for forskelle i elevsammensætningen og en række andre eksterne forhold. Undersøgelsen viser, at der ikke er tegn på systematiske forskelle på ungdomsuddannelsesinstitutionernes resultater for afbrydelse i forhold til deres størrelse (Larsen m.fl., 2010: 8). Ligeledes at 16

17 erhvervsskolernes geografiske beliggenhed, defineret ved forskellige kommunetyper, ikke har betydning for elevernes gennemførelse. Endelig at forskellene i resultaterne for henholdsvis kombinationsskoler, der udbyder både tekniske og merkantile uddannelser, og almindelige skoler er relativt små (Larsen m.fl., 2010: 9). På denne baggrund peges der sammenfattende på, at det snarere uddannelsesinstitutionernes ledelse, undervisningstilrettelæggelse, pædagogik og strategier over for fastholdelse, der spiller en rolle for elevernes gennemførelse. En ændret institutionsstruktur vil ifølge denne analyse derfor ikke i sig selv bringe ungdomsuddannelsesinstitutionerne nærmere målet om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Frafald på de erhvervsfaglige uddannelser - hvad karakteriserer de frafaldstruede unge? Torben P. Jensen og Maria K. Humlum, AKF, har foretaget en undersøgelse af, hvad der karakteriserer de frafaldstruede unge på de erhvervsfaglige uddannelser. Dette er gjort med udgangspunkt i målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Analyserne er en del af projektet "Fastholdelse af erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem" og resultaterne bruges bl.a. som baggrund for udpegningen af frafaldstruede unge på de erhvervsfaglige uddannelser til en interviewundersøgelse. Analyserne fokuserer derfor på faktorer, der er relevante i forhold til udpegningen af unge til interview (Jensen og Humlum, 2010: 7). Analyserne er baseret på unge født i 1984, hvis første påbegyndte ungdomsuddannelse var en erhvervsfaglig uddannelse. Der er benyttet registeroplysninger fra Danmarks Statistik om blandt andet de unges uddannelsesforløb og familiebaggrund. Der er foretaget en modelanalyse, hvor variablene køn, etnicitet, familiestruktur, forældres indkomst og forældres uddannelsesniveau er inkluderet (Jensen og Humlum, 2010: 7-8). Undersøgelsen viser, at de, der falder fra på de erhvervsfaglige uddannelser, er unge med relativt svagere ressourcer. Det vil sige, at unge, der ikke har boet i en kernefamilie, unge med forældre med lav indkomst og lavt uddannelsesniveau samt unge med indvandrerbaggrund, har større sandsynlighed for at falde fra end andre unge. Således har en elev med ikke-vestlig indvandrerbaggrund en markant højere sandsynlighed (ca. 57%) for at falde fra, sammenlignet med en person med dansk herkomst (ca. 35%) (Jensen og Humlum, 2010: 8). På baggrund af den kvantitative undersøgelse kan de udvalgte baggrundskarakteristika ifølge Jensen og Humlum kombineres på en sådan måde, at forskelle i sandsynligheden for at falde fra forstærkes. De peger således på, at unge mænd, der er ikke-vestlige indvandrere, som ikke boede i en kernefamilie som 15-årige, og hvis mor alene har en uddannelse på grundskoleniveau, har en sandsynlighed for at falde fra på ca. 70%. Disse karakteristika har dog kun godt 6% af de unge ikke-vestlige indvandrere. For unge med dansk herkomst med tilsvarende karakteristika er sandsynligheden stadig høj, men væsentlig mindre, nemlig kun ca. 49% (Jensen og Humlum, 2010: 8). Endelig viser undersøgelsen, at praktikindgangsvejen sammenlignet med skoleindgangsvejen har positiv indflydelse på fastholdelse (Jensen og Humlum, 2010: 8). 17

18 Hvem falder fra spiller skolen nogen rolle? Torben P. Jensen og Britt Larsen, AKF, diskuterer i forlængelse af resultaterne fra forskningsprojektet Fastholdelse af elever i det danske erhvervsskolesystem hvor stor en rolle, de unges individuelle karakteristika spiller for risikoen for at falde fra, sammenlignet med betydningen af at være elev på en bestemt uddannelsesinstitution (Jensen og Larsen, 2011a). Artiklen har fokus på kvantificerbare risikofaktorer for unges frafald på erhvervsuddannelserne og på, hvordan viden om sådanne forhold kan anvendes til at udpege uddannelsesinstitutioner, som påkalder sig særlig interesse i forhold til at finde ud af, hvad der skal til for at få flere til at gennemføre en uddannelse. Jensen og Larsen fremdrager en række baggrundskarakteristika for, hvem der falder fra på erhvervsuddannelserne. Ligeledes peger de på en række centrale initiativer til at beskrive, hvad der kendetegner den gode skole i forhold til fastholdelse af elever. Jensen og Larsen konkluderer, at karakteristika ved eleverne har større betydning end særlige træk ved skolerne, når man ser på chancerne for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Uddannelsesinstitutionerne bør i højere grad tage udgangspunkt i de unges forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Med henblik på at forbedre fremtidige analyser af frafaldsproblematikken peger Jensen og Larsen derfor på, at det er nødvendigt at inddrage flere aspekter af de unges familiebaggrund og opvækstvilkår, og mere information om de unges trivsel, adfærd og sociale og personlige kompetencer, herunder værdier og motivation for uddannelse. Hvad siger international forskning om frafald? Klaus Nielsen, AU, diskuterer, hvordan den danske pædagogiske diskussion og forskning i frafald kan lære af den internationale forskning på trods af forskelle i uddannelsessystemernes struktur. Dette gør han med udgangspunkt i, at den danske frafaldsforskning kun i begrænset omfang trækker på international (engelsksproget) frafaldsforskning (Nielsen, 2011). Nielsen skitserer en række tendenser i den engelsksprogede frafaldsforskning og peger i den forbindelse på, at den danske forskning inden for frafald hidtil har haft en tendens til at fokusere på elevernes sociale og individuelle baggrund, mens fokus på skolernes organisering og forskellige kulturer ikke fylder meget. Denne indfaldsvinkel, hvor problemet individualiseres, har medført, at løsningerne er rettet mod individet frem for skolen som institution eller kultur. Det, som man i Danmark kan lære, er således at belyse problematikken ud fra forskellige vinkler, herunder fx en psykologisk og en institutionel vinkel for dermed at åbne for en mangfoldighed af løsningsmuligheder. Nielsen peger på, at en af de store opgaver for frafaldsforskningen generelt er at udvikle teorier og begreber, som afklarer, hvordan frafald inden for uddannelsesområdet skal forstås. 18

19 Frafald i uddannelse for årige i norden I regi af Nordisk Ministerråd er der lavet en rapport omhandlende frafald i ungdomsuddannelserne i de nordiske lande. Udgangspunktet for rapporten er, at højt frafald og lav gennemførselsgrad anses som et stort problem i alle disse lande (Markussen, 2010). Rapporten indeholder beskrivelser af ungdomsuddannelsessystemet og frafaldforskningen i henholdsvis Finland, Norge, Sverige, Island og Danmark, og der gives en sammenfatning af forskningsresultater og tiltag til at nedbringe frafaldet i de fem lande. Frafaldsforskningen vurderes til at være mest omfattende i Norge og i Island. Særligt på baggrund heraf konkluderes det, at de unges sociale baggrund, tidligere præstationer, sociale og skolefaglige engagement og faglige identifikation samt den kontekst, som deres uddannelse indgår i, har betydning for frafald, gennemførsel og opnåelse af kompetencer. Der er i alle fem lande sat en række tiltag i gang for at reducere frafald og styrke kompetenceopnåelsen, og i både Norge, Danmark, Island og Sverige er der lavet omfattende reformer med samme formål. Særligt fire typer tiltag, er gennemgående. Herunder fremstår rådgivning og karrierevejledning som et prioriteret område i alle landene, ligesom en øget praksisorientering i de erhvervsfaglige uddannelser er et gennemgående virkemiddel. Endvidere er der i alle fem lande etableret alternative uddannelsesforløb, som er specielt rettet mod unge, der er i farezonen for frafald og derfor har brug for særlig opfølgning. På baggrund af erfaringerne fra de fem lande peges der på nogle generelle områder, hvor tiltagene bør sættes ind. De bør således overordnet have fokus på at forbedre de unges skolepræstationer samt deres sociale og faglige identifikation og engagement i forhold til skolen. Der bør sættes ind på flere niveauer: I daginstitutioner og folkeskolen (tidlig indsats), i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse (god rådgivning, som leder mod fx studiekompetencer eller erhvervskompetencer) samt i selve ungdomsuddannelserne (tilpasset uddannelse - dvs. en mangfoldighed af organisatoriske og pædagogiske løsninger, der tilgodeser alle elevers forudsætninger). På baggrund af en gennemgang af den danske forskning om frafald, peger Christian H. Jørgensen i den danske del af rapporten på en række forhold, som i henhold til den danske frafaldsforskning karakteriserer gode erhvervsskoler med et godt undervisningsmiljø og lavt frafald. Disse skoler er blandt andet kendetegnet ved tæt samarbejde mellem erhvervsskolerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning og produktionsskolerne. De har en strategi mod frafald, der er kendt af de ansatte, og som anvendes målrettet og systematisk. Endvidere har skolerne en klar ansvarsfordeling i forhold til at følge op på de unge, der falder fra. Disse skoler realkompetencevurderer alle elever, hvilket bruges ved tilrettelæggelse af særlige grundforløb, der indeholder en praktisk tilgang til læring. De har mentorer og coaches og gode elev-lærer relationer, hvor lærerne giver personlig støtte og tilbagemeldinger til eleven. Endelig har de et stærkt og stabilt socialt miljø med få skift og inkluderende elevfællesskaber i den daglige undervisning (Jørgensen, 2010b). 19

20 Sammenfatning Sammenfattende kan følgende forskningsresultater i forhold til fastholdelse og frafald fremhæves: - Manglen på praktikpladser er en af de væsentligste årsager til frafald og udgør således både erhvervsuddannelsernes styrke og svaghed. For at reducere risikoen for frafald bør eleverne eventuelt optages på en fuld uddannelse og ikke kun på grundforløbet. - Mikroniveauet og den enkelte skolekulturs betydning for frafaldsbekæmpelsen bør ikke undervurderes. Det bør indgå i undervisernes overvejelser, hvorvidt de medvirker til at skabe bestemte positioneringer blandt eleverne, der reelt modvirker den samlede indsats i forhold til frafald. - Ekstra personale, som mentorer, elevcoaches og psykologindsats omtales ofte som afgørende for forebyggelse af frafald. Lærerne og den pædagogiske indsats bør dog også ses som centrale i forhold til elevernes engagement i uddannelsen. Lærernes nærvær og engagement har stor betydning for elever, der befinder sig i risikozonen for frafald, både fagligt og socialt - Den formelle fraværsregistrering på skolerne bør følges op med elevsamtaler, der også omhandler fravær i timerne og forståelsen af, hvad faglig identitet og god deltagelse er. - Kammeratskab, trivsel og motivation øger gennemførsel. Idræt har i den forbindelse et potentiale, men faget må tilrettelægges på en måde, der vægter variation, samarbejde og elevindflydelse. - Både de direkte tiltag og indsatser, som skolerne iværksætter mod frafald og generelle forhold på skolerne som fx undervisningsmiljø, skoleledelse og lærerkompetencer kan spille en væsentlig rolle for erhvervsskoleelevernes frafald. - Ungdomsuddannelsesinstitutionernes størrelse og geografiske placering har ikke betydning for elevernes afbrud af uddannelse. - Unge, der ikke har boet i en kernefamilie, unge med forældre med lav indkomst og lavt uddannelsesniveau samt unge med indvandrerbaggrund, har større sandsynlighed for at falde fra end andre unge - Karakteristika ved eleverne har større betydning end særlige træk ved skolerne, når man ser på chancerne for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Uddannelsesinstitutionerne bør derfor i højere grad tage udgangspunkt i de unges forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. - Den største effekt på frafald opnås, når der udvikles en helhedsorienteret indsats, hvor alle aktører samarbejder med den unges behov i centrum. 20

21 4. Overgangen fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarkedet Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked Preben H. Rasmussen, AAU, har skrevet delrapporten Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked" - Anden delrapport om fagidentitet som drivkraft i arbejdslivet - faglærte med "lav" fagidentitet, fra projektet om Erhvervsuddannelsernes Længerevarende Effekter (ERLE-projektet). Projektet omhandler langtidsvirkningerne af forskellig kvalitet i erhvervsuddannelserne (Rasmussen, 2009). Projektet fokuserer på, om forskelle i virksomheders socialisering og kvalificering har betydning for dannelse af fagidentitet i løbet af uddannelsen. Fagidentitet drejer sig om den personlige opfattelse af, hvad kvalifikationer og fagligt kvalificeret arbejde er, og i hvilken grad man opfatter sig som værende kvalificeret. Den centrale tese i projektet er, at den i uddannelsen dannede fagidentitet får en afgørende betydning for de faglærtes ageren på arbejdsmarkedet, det vil sige for erhvervsforløbet og dermed for de jobs de får (Rasmussen, 2009: 4). Undersøgelsen er foretaget som et longitudinalt studium af 30 personer, som har uddannet sig til henholdsvis maskinarbejdere (i dag kaldet industriteknikere) og tømrere, fulgt over en periode på 22 år fra de påbegyndte deres uddannelse i 1980 (Rasmussen, 2009: 5). I undersøgelsen opnår personerne med lav fagidentitet alle fast tilknytning til arbejdsmarkedet, fordi de er blevet socialiseret til arbejdslivet, er i stand til at bestride elementære håndværksmæssige opgaver og udviser mobilitet. Årsagen er således ikke deres kernefaglige kvalifikationer. De får generelt arbejde i branchen, men udenfor deres fagområde. Personer med lav fagidentitet kan fungere som en pålidelig arbejdskraft, når blot der ikke stilles krav om, at de skal tage selvstændige initiativer eller krav om hurtig omstilling til nye kvalifikationer. Rasmussen peger på, at det vil kræve en udvikling af deres fagidentitet, hvis de skal blive i stand til at honorere sådanne krav. Dog viser undersøgelsen, at de faglærte med lav fagidentitet i deres erhvervsforløb gør sig erfaringer med, at de kan magte flere opgaver, end uddannelsen havde socialiseret og kvalificeret dem til. Rasmussen konkluderer, at det er en dårlig idé, at der bliver uddannet faglærte med lav fagidentitet, fordi de ikke er klar til at agere på et omskifteligt arbejdsmarked, også selvom nogle virksomheder vil være interesseret i denne type arbejdskraft (Rasmussen, 2009: 23). Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet Værdier, interesser og holdninger Torben P. Jensen og Britt Larsen, AKF, har under Den Centrale Analyse- og Prognosevirksomhed for erhvervsuddannelserne udarbejdet rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet værdier interesser og holdninger. Fokus er på, om erhvervsuddannelserne matcher de unges interesser, holdninger og begrundelser for valg af uddannelse, og på om de unge kommer ind i de erhverv, som deres uddannelse sigter imod (Jensen og Larsen, 2011b). 21