BUSINESS-CASE METODE FOR KOMMUNALE IT-INVESTERINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BUSINESS-CASE METODE FOR KOMMUNALE IT-INVESTERINGER"

Transkript

1 BUSINESS-CASE METODE FOR KOMMUNALE IT-INVESTERINGER Version 1.0 Peter Axel Nielsen John Stouby Persson

2 BUSINESS- CASE METODE FOR KOMMUNALE IT- INVESTERINGER Version 1.0 Peter Axel Nielsen John Stouby Persson

3 Business- case metode for kommunale IT- investeringer 1. udgave Tekst og layout: Peter Axel Nielsen og John Stouby Persson Print: Novagraf A/S DISIMIT- projektet Digital serviceintegration gennem innovative IT- ledelse Informationssystemer Cassiopeia Institut for Datalogi Aalborg Universitet Selma Lagerlöfs Vej 300, 9220 Aalborg Business- case metode for kommunale IT- investeringer by Peter Axel Nielsen & John Stouby Persson is licensed under a Creative Commons Navngivelse- IngenBearbejdelse 2.5 Danmark License. 2

4 Forord En IT- business- case er et værktøj, der kan bruges til at sikre veloverve- jede og gennemarbejdede grundlag for IT- investeringsbeslutninger. IT- business- cases har i forskellige former vundet indpas i kommunal, statslig og privat regi i både ind- og udland. I Danmark har vi eksempel- vis den fællesoffentlige business- case model (tilgængelig på der er udviklet af Den Digitale Taskforce i samarbejde med Danske Regioner, KL og Videnskabsministeriet. Stats- lige myndigheder skal bruge modellen ved nye digitaliserings- projekter, hvor de samlede budgetterede udgifter til anskaffelse og udvikling udgør 10 millioner kroner eller mere. I danske kommuner er IT- investeringerne ofte væsentligt mindre, og statens model kan derfor være for omfangs- og detaljerig. I DISIMIT 1 forskningsprojektet har vi udviklet en metode til udarbej- delse af business- cases for IT- investeringer i danske kommuner. Meto- den er dels udviklet på baggrund af diskussioner i Tema 1 IT fra om- kostning til værdiskabelse, hvor vi har gennemgået business- cases fra Aalborg Kommune, Favrskov Kommune og Gentofte Kommune samt gennemgået de forskellige tilgange herunder også hvordan KMD A/S og Rambøll Management Consulting A/S arbejder med business- cases. Metoden er dels udviklet på baggrund af praktisk viden og dels den seneste forskning fra ind- og udland. Det er specielt forskning af John Ward, Elisabeth Daniel og Joe Peppard 2,3, der danner grundlag for den- ne metode. I denne metode ser vi primært en business- case som et centralt doku- ment i realisering af gevinster. Vi ser derfor nok en IT- investering som noget, der tages beslutning om i starten af et projekt, men en business- case er i lige så høj grad en aftale, der løbende skal laves opfølgning på, og som ofte skal ændres undervejs, når nogle af forudsætningerne æn- drer sig. Business- casen er dermed en dokumenteret, men også dyna- misk, aftale mellem lederne af de kommunale virkeområder berørt af IT- investeringen og IT- implementeringens ledelse. 1 Digital service integration gennem effektiv ledelse af IT i danske kommuner. 2 Ward, J. and Daniel, E. (2006). Benefits Management: Delivering Value from IS & IT In- vestments, John Wiley & Sons, Chichester, England. 3 Ward, J.; Daniel, E.; and Peppard, J. (2008). Building Better Business Cases for IT in- vestments, MIS Quarterly Executive, Vol. 7 No. 1. 3

5 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Udformning af en business- case... 6 Trin 1: Definer motivation og investeringsmål... 8 Trin 2: Identificer gevinster, deres målestok og ejere Trin 3: Strukturer gevinsterne Gevinsternes organisatoriske forandring Præcisering af gevinsternes værdi Trin 4: Identificer omkostninger og risici

6 Indledning En business- case bruges i første omgang til at opnå godkendelse af en IT- investering. En business- case kan redegøre for, hvilke IT- og organi- satoriske forandringer der skal kombineres for at opnå de ønskede gevinster. En business- case skal desuden kunne understøtte den kom- munale ledelses tilslutning til opnåelse af gevinsterne og dermed også tilslutning til omkostningerne. Endelig skal den bruges i planlægning og vurdering af gevinsterne ved en IT- investering. En undersøgelse af anvendelsen af business- cases har vist, at succesful- de organisationer inddrager en bred vifte af gevinster; specielt inddra- ges gevinster forbundet med innovation og forbedret eksternt og in- ternt samarbejde. Mindre succesfulde organisationer har en tendens til at begrænse hvilke gevinster, der arbejdes med; specielt ser man her gevinster som effektivitetsforøgelse og omkostningsreduktion. Kom- munaldirektører og - bestyrelser er ofte primært interesserede i en IT- investerings finansielle gevinster, mens mange andre aktører såsom kommunens ansatte og borgere kan være mere interesserede i de kvali- tative og mere subjektive gevinster. Det er derfor disse gevinster, frem for de finansielle, der kan medvirke til aktørernes engagement til at gøre en IT- investering succesfuld. Metodens primære formål er at skabe fokus på værdiskabelse frem for et ensidigt fokus på omkostnings- reduktion som ofte ses i mange of- fentlige IT- investeringer. Det er også et formål at simplificere og be- grænse dokumentation. Simplificering og begrænset dokumentation er væsentligt i værdiskabelse, da IT- investeringer ofte har teknisk eller organisatorisk nyskabelse som øger graden af usikkerhed og komplek- sitet. Høj usikkerhed og kompleksitet fordrer ifølge al erfaring og forskning, fleksibel og dynamisk organisering og ledelse frem for en høj grad af formalisering, standardisering og struktur. Metoden er kendetegnet ved, at gevinster både kan være finansielle og ikke- finansielle. Gevinster kan også være subjektive eller kvalitative. Alle disse gevinster uanset deres type skal gøres målbare. Gevinsternes størrelse dokumenteres og der identificeres en ejer til hver gevinst for at sikre, at organisationsforandringer opnås. Derudover bliver gevin- ster koblet til både de IT- og organisationsforandringer, der kræves for at gevinsterne kan realiseres. 5

7 Tilpasning Tilpasning Udformning af en business- case Udviklingen af en business- case skal ses i sammenhæng med flere an- dre aktiviteter, som fremgår af figur 1. Først udformes business- casen ved at bruge de fire trin, som beskrives i næste afsnit. Da en business- case er en aftale mellem IT- afdelingen eller de IT- ansvarlige og et eller flere af de kommunale forvaltningsområder, så sker det ofte, at en business- case må gennem flere revisioner, før den kan forstås og accep- teres af alle de berørte parter. Herefter går den til beslutning, hvorved den opnår officiel status som et af de centrale styringsdokumenter, som indgår i den videre projektstyring og i den videre gevinstrealisering. I den tilstand kan og bør en business- case bruges til opfølgning, så man hele tiden (eller med jævne mellemrum) kan følge med i, om de be- skrevne gevinster opnås, og om de faktiske omkostninger holder sig inden for det aftalte. Når der er tilstrækkelig med afvigelse, så giver det anledning til at intervenere i IT- projektet, eller det giver anledning til at revurdere business- casen. I nogle tilfælde må business- casen tilpasses den nye situation. Herefter bruges den tilpassede business- case på ny i den løbende opfølgning. Dette forløber indtil business- casen anvendes i slutrapporteringen, som er henvendt til den gruppe eller det forum, som oprindeligt besluttede IT- investeringen. Udformning Revidering Beslutning Slutrapportering Opfølgning Opfølgning Opfølgning Figur 1: Sammenhæng mellem aktiviteter 6

8 Metoden har følgende fire trin i udviklingen af en business- case: 1. Definer motivation og investeringsmål 2. Identificer gevinster, deres målestok og ejere 3. Strukturer gevinsterne 4. Identificer omkostninger og risici 7

9 Trin 1: Definer motivation og investeringsmål En business- case skal starte med en redegørelse for de udfordringer, kommunen står over for samt konkretisere, hvad den foreslåede IT- investering skal bidrage med. En god motivationsbeskrivelse er kort og indeholder væsentlige udfordringer for kommunen. Den øverste ledelse vil hurtigt anerkende disse udfordringer samt lede efter, hvordan de kan håndteres. Motivationen kan være knyttet til både interne organi- satoriske udfordringer og eksterne udfordringer såsom lovgivning, benchmarking eller nye standarder. 1.1 Motivation: Hvilke eksterne og interne udfordringer står kommunen over for? En motivationsbeskrivelse kan eksempelvis være økonomisk funderet i en overordnet økonomiaftale, teknologisk funderet i digitaliserings- muligheder eller funderet i kommunens demografiske tendenser, så- som: I økonomiaftalen mellem KL og Regeringen, er det blevet aftalt, at kom- munerne i 2011 skal spare 46 mio. kr. på at fjernprinte breve til borgere og virksomheder. Derudover er der færre medarbejdere til at løse en sti- gende mængde arbejdsopgaver. Digital Post kan aflaste en af hverdagens mange opgaver i forvaltningerne. Endelig er der en stigende forventning fra specielt yngre borgere om hurtig og let digital service fra kommuner- ne. En dårlig motivation er kendetegnet ved at være uinteressant for be- slutningstagerne, eksempelvis ved specifikt at omhandle meget konkre- te tekniske problemstillinger eller forvaltningspraksis, såsom: I visse tilfælde er System- X- superbrugeren ikke klædt godt nok på til rol- len, eller superbrugerrollen er midlertidig ubesat. System- X- Brugeren vil i disse situationer som oftest henvende sig til brugerservice, da det er en indarbejdet rutine for henvendelser vedrørende øvrige programmer. Ved de fleste System- X- henvendelser bliver brugeren imidlertid visiteret vide- re fra brugerservice til ESDH- projektledelsen. Dette tydeliggør et behov for System- Y og medfølgende opgradering af IT- infrastrukturen med teknologi A og B. Når motivationen er fastlagt, skal de overordnede mål for IT- investeringen formuleres. Investeringsmål skal være begrænsede i antal og vise, hvad den foreslåede investering kan gøre i forhold til 8

10 udfordringerne beskrevet i motivationen. Investeringsmålene er over- ordnede, og der skal opnås enighed blandt de involverede ledere. 1.2 Investeringsmål: Hvad er den foreslåede investerings bidrag til kommunen? 1.3 Investeringsmål: Hvordan adresseres kommunens udfordrin- ger? Gode investeringsmål sammenfatter intentionen for investeringen på et overordnet plan og udtrykker hvilken værdi, den skaber for kommu- nen. Værdi er summen af en eller flere mere specifikke gevinster, IT- investeringen skal bidrage til (disse gevinster specificeres i trin 2). Værdi for en kommune er ikke bare et synonym for økonomi som op- nås gennem optimering af ressourcebrug og udtrykt i tid og penge. Værdi er også retfærdig og respektfuld serviceudøvelse og offentlig praksis, der kan udtrykkes i tillid og berettigelse. Værdi kan endelig også være robusthed, pålidelighed og modstandsdygtighed, der kan udtrykkes i sikkerhed og stabilitet. Følgende er en række eksempler på investeringsmål: Kommunen realiserer en besparelse på kr. i henhold til økonomiaftalen mellem KL og regeringen Kommunen lever op til aftalepunkterne i edag3 Kommunen overholder den nye lovgivning på området samt for- enkler oplysningskravet for kommunens virksomheder krævet af den nye lovgivning Kommunen skaber en væsentlig forøgelse i antallet af borgere, der serviceres digitalt frem for analogt Brugerne i bred forstand skal opleve en funktionalitetsforbed- ring med det nye system. Det gælder således, at primært sagsbe- handlerne men også borgere, tilbud og virksomheder er tilfredse med it- understøttelsen IT- investeringer har ofte en kompleksitet, der ikke kun kan medføre forsinkelser, men også sløre fokus på opnåelse af de planlagte gevin- ster. En udpeget business- case ansvarlig skal fastholde fokus på, hvor- for IT- investeringen overhovedet finder sted nemlig realisering af gevinster. Den business- case ansvarlige skal derfor også sørge for at opdatere business- casen, når de planlagte mål og gevinster ændrer sig. De planlagte mål og gevinster skal dermed dokumenteres og kommuni- 9

11 keres tydeligt til alle involverede parter. En succesfuld business- case ansvarlig sørger for, at de forskellige aktører bliver hørt, og at de ek- splicit tager ansvar i realiseringen af IT- investeringens gevinster. IT- investeringen i sig selv skaber ikke nogen værdi for kommunen, det gør derimod de organisatoriske forandringer, den kan understøtte. Den business- case ansvarlige skal derfor kunne sammenbringe og forhandle med alle de forskellige aktører, der skal forestå de organisatoriske for- andringer. 1.4 Business- case ansvarlig: Hvem vedligeholder business- casen og fastholder gevinstrealiseringsprocessen? En oplagt business- case ansvarlig vil være en central leder i kommu- nen, der har interesse i IT- investeringens succes i forhold til eget ledel- sesområde. Den business- case ansvarlige kan dog ofte ikke varetage alle de praktiske opgaver personligt, men kan derfor udpege en stedfor- træder, der både kan være en intern fra kommunen eller en ekstern konsulent. Det skal dog stadigt være uomtvisteligt, hvor ansvaret er placeret. Eksempler på personer, der kunne bære det overordnede business- case ansvar, kunne være en: Forvaltningsleder Kontorchef IT- chef Afdelingsleder Et dårligt men fristende valg af business- case ansvarlig vil være den tekniske projektleder for IT- investeringen, der har stort indblik i tekno- logien, men ikke i de berørte forretningsgange. Andre dårlige business- case ansvarlige vil være hele grupper eller enheder, ledere med lav interesse for IT- investeringen eller begrænset evne til forhandling med de parter, der skal forestå de organisatoriske forandringer. 10

12 Trin 2: Identificer gevinster, deres målestok og ejere Når der er enighed om målene for investeringen, skal de berørte ledere identificere de forventede gevinster ved at adressere målene. Der er en vigtig forskel mellem investeringsmål og gevinster. Investeringsmålene er de overordnede mål for investeringen, som alle relevante beslut- ningstagere og ledere er enige om. Gevinsterne er derimod nytte der gives til eller opnås af specifikke grupper eller individer som et resultat af, at de overordnede investeringsmål opnås. Hver enkelt gevinst skal indeholde tre delelementer, (1) den konkrete nytte der kan opnås gen- nem IT- investeringen, (2) en målestok for dens opnåelse, og (3) en ejer der har fordel af gevinsten, kan give den værdi og sikre dens realise- ring. En IT- investering med få investeringsmål kan sagtens have et stort antal gevinster. For de fleste investeringer vil opnåelsen af investe- ringsmålene medføre gevinster for adskillige grupper af interessenter. I det omfang det ikke medfører konflikter, skal alle interessenter dog ikke nødvendigvis være enige om de enkelte gevinster. 2.1 Gevinst: Hvilken nytte kan opnås gennem IT- investeringen? En gevinst, der ofte fremhæves i business- cases for digitalisering af kommunale arbejdsgange, er portobesparelse. Denne gevinsts popula- ritet i business- cases kan tilskrives de gode muligheder for at angive en præcis finansiel målestok for gevinsten. Det er dog vigtigt ikke kun at fokusere på de gevinster, der er lette at angive i penge eller tid. De ge- vinster, der er svære at præcisere, kan ofte vise sig at være de allerstør- ste for kommunen på langt sigt. Derudover kan det også være altafgø- rende for en IT- investerings succes, at der specificeres gevinster for de aktører, der er centrale i den samlede gevinstrealisering. Disse gevin- ster kan eksempelvis være færre fejl i sagsbehandlingen eller større medarbejdertilfredshed. Følgende er en række eksempler på gevinster: Portobesparelse Sparet sagsbehandlingstid Reduktion i CO 2 udledningen Færre fejl i sagsbehandlingen Hurtigere sagsbehandling Større medarbejdertilfredshed 11

13 12 Forbedret offentligt image af kommunens digitale services Nye services til kommunens opstartsvirksomheder Efter en gevinst er identificeret, kan angivelsen af, hvordan den måles eller opgøres hjælpe med at udtrykke den mere præcist. Det vil sige, hvis gevinsten er en effektivisering, skal der angives en målestok, som er uafhængig af effektivitetsforøgelser eller forringelser, der ville fore- komme uden IT- investeringen. 2.2 Målestok: Hvordan kan vi afgøre om gevinsten er opnået? Målestokken for eksempelvis portobesparelse ved investering i digital post kan være relativt let at opgøre i kroner og øre. Hvis der i stedet er tale om færre fejl i sagsbehandling, skal det aftales, hvordan det måles. Dette kan eksempelvis være ved at opgøre det aktuelle forhold mellem klager og sagsbehandlinger før og efter, IT- investeringen er implemen- teret. I forhold til medarbejdertilfredshed kan det opgøres gennem kvantitative medarbejderundersøgelser, opgørelser over medarbejder- fastholdelse, eller personalelederens vurdering før og efter. I angivelsen af målestok er det vigtigt at overveje, hvorvidt udbyttet af eksempelvis en kvantitativ undersøgelse er stort nok i forhold til omkostningerne ved at implementere den. Et billigt alternativ kan være at basere sig på en leders vurdering. Eksempler på målestokke kunne være: Antal forsendelser med Post Danmark Antal udeblivelser til møder National benchmark placering Antal telefoniske serviceringer Antal gennemførte sager pr. sagsbehandler Sagsbehandleres gennemsnitlige gennemførelsestid pr. sag Service- afdelingschefens vurdering Udover en målestok skal der angives en ejer, der har fordel af gevin- sten, kan give den værdi og sikre dens realisering. Ejeren af en gevinst skal være villig til at arbejde tæt sammen med de personer, der imple- menterer IT- investeringen og derved sikre, gevinsten bliver realiseret. Ejeren kan være personligt involveret i implementeringen eller deltage gennem de ressourcer og den indflydelse, som vedkommende har. En ejer realiserer ikke nødvendigvis gevinsten, da gevinstrealisering kan afhænge af arbejdsgange, der er uden for ejerens direkte kontrol eller indflydelse. Det er dog ejerens opgave at give gevinsten en værdi i

14 business- casen og sikre at der foreligger en plan for dens realisering. De rette ejere kan medvirke til at skabe både forpligtelse over for inve- steringsmål, men de kan også være med til at give business- casen tyng- de og et godt omdømme specielt hvis ejerne er erfarne ledere, som i forvejen har indflydelse i kommunen. 2.3 Ejer: Hvem kan få nytte af gevinsten eller repræsenterer en gruppe, der kan få eller opnå nytte? 2.4 Ejer: Hvem kan medvirke til, at gevinsten kan realiseres? Ejeren af en eller flere gevinster i en kommunal IT business- case kunne eksempelvis være en navngivet person med følgende titel: Kommunaldirektør Forvaltningsleder Kontorchef IT- chef Afdelingsleder Medarbejderrepræsentant Det er vigtigt, at gevinstejerskabet henviser til én navngivet person frem for en afdeling eller en funktion bestredet af flere personer. Der- med begrænses mulighederne for ansvarsfralæggelse, når de nødven- dige organisatoriske forandringer skal gennemføres. Ved nyansættelser eller omrokeringer, der vedrører gevinstejerskab, er det vigtigt at fore- tage en opfølgning på business casen. Forgængerens forpligtelser i ge- vinstrealiseringen skal kunne videregives til efterfølgeren. Alternativt kan det være nødvendigt at tilpasse business- casen ved at omformulere eller måske helt fjerne berørte gevinster. Formuleringen af gevinster opnås ved at overveje sammenhængen mellem den potentielle gevinst og dens målestok og ejer. Følgende er et par eksempler på beskrivelser af gevinst, målestok og ejer: 13

15 Gevinst: Besparelse på papir og kuverter Målestok: Når 75% af alle breve sendes via fjernprintsystemet, kan der spares ca kr. Ejer: Den enkelte forvaltningsdirektør Gevinst: Øget digital kommunikation mellem borgere og kommunen Målestok: En mindre andel af fremmøde i det totale antal serviceringer (skal opgøres område for område) Ejer: Service- afdelingschefen 14

16 Trin 3: Strukturér gevinsterne Gevinsterne identificeret i trin 2 skal struktureres ved at indsætte dem i tabel 1. Tabellen indeholder tre forskellige typer af forandring i de lod- rette koloner og fire konkretiseringsniveauer i de vandrette koloner. Ved at indsætte gevinster i skemaet angives hvilken type af organisato- risk forandring, der giver anledning til gevinsten. Det angives også, hvor meget der vides eller kan undersøges om gevinsten, før investe- ringen foretages. Finansielle gevinster Type af forandring Gør nye ting Gør ting bedre Stop med at gøre ting Kvantificerbare gevinster Målbare gevinster Observerbare gevinster Tabel 1 Gevinstskema Skemaet er et alternativ til blot at lave en liste over gevinsterne og til- skynder mere til diskussion og indsamling af dokumentation om de forventede gevinster for dermed at lave en mere robust business- case. Hvis skemaet bruges til samtlige business- cases, kan det også under- støtte sammenligning af investeringer samt deres indbyrdes priorite- ring. Gevinsternes organisatoriske forandring Den første aktivitet i brugen af skemaet er at identificere typen af for- andring, der er krævet for hver gevinst, se tabel 2. Typen af forandring der er nødvendig for realiseringen af en gevinst kan være ligetil, mens der i nogle sammenhænge kræves en større analyse. 15

17 3.1 Forandring: Hvilken type af forandring skal der til for at reali- sere gevinsten? Type af forandring Gør nye ting Gør ting bedre Stop med at gøre ting Finansielle gevinster Kvantificerbare gevinster Målbare gevinster Observerbare gevinster Kommunen, dens personale, borgere, virksomheder eller samarbejdspartnere kan gøre nye ting, eller gøre ting på nye måder, der ikke var mulige før investeringen Kommunen kan forbedre udførelsen af påkrævede aktiviteter Kommunen kan stoppe med at gøre ting der ikke længere er nødvendige for succesfuld drift Tabel 2 Type af forandring gevinsternes realisering er afhængige af Hver af de tre typer af forandringer repræsenterer forskelle organisa- toriske udfordringer. Stop med at gøre ting kan eksempelvis være i forhold til manuel behandling af rutinesager eller mulige kommunika- tionskanaler mellem kommunen og borgeren. Kommuner har dog en lang række service- og lovgivningshensyn, der kan gøre det vanskeligt at realisere gevinster af denne type. Gør ting bedre vil derimod være en type af forandring, som kan knyttes til mange gevinster i en kommunal business- case. Disse gevinster er dog ofte også de mindst innovative og værdiskabende på den lange bane. Det er derfor vigtigt at fokusere på de muligheder, en IT- investering giver i forhold til at stoppe med gøre ting eller at gøre nye ting. Det, at gøre nye ting, kan eksempelvis være at udbyde nye interne eller borgerrettede services. Det er specielt disse gevinster, der kan synliggøre værdien af en IT- investering uden for kredsen af direkte involverede personer. Præcisering af gevinsternes værdi Gevinsternes fordel har fire konkretiseringsniveauer i skemaet, se tabel 3. Et vigtigt kriterium for placeringen af gevinster i de fire rækker er den tilgængelige dokumentation. Hver gevinst placeres indledningsvist i skemaet som observerbar. Det skal herefter dokumenteres af gevin- 16

18 stens ejer i hvilket omfang, det er muligt at flytte gevinsten opad til et højere konkretiseringsniveau. Konkretiseringsniveauet afspejler hvor meget der vides om gevinstens fordel, og hvor præcist denne fordel kan opgøres. 3.2 Værdi: Hvor konkret kan gevinstens værdi opgøres? Det kan være specielt vanskeligt at løfte gevinster fra målbare til kvan- tificerbare, men der er dog forskellige teknikker, der kan bruges. (1) Intern dokumentation, der eventuelt indsamles over en given tidsperi- ode, kan være behjælpelig i opgørelsen af besparelser ved at stoppe med at gøre ting. (2) Modellering eller simulering kan bruges i opgørel- sen af gevinster forbundet med at stoppe med at gøre ting eller gøre ting bedre, hvor forskellige datakilder bruges til at forudsige konse- kvensen af investeringen. (3) Benchmarks og referenceorganisationer kan understøtte en opgørelse af gevinstens værdi baseret på andre lignende organisationer. Det kan være andre kommuner, som har inve- steret i IT- systemet, men også statslige, private eller udenlandske orga- nisationer. (4) Pilotstudier kan være nyttige til at teste teknologien, men samtidig kan de også være nyttige i evalueringen af gevinsten ved at gøre nye ting eller gøre ting på nye måder. Type af forandring Gør nye ting Gør ting bedre Stop med at gøre ting Finansielle gevinster Kvantificerbare gevinster Målbare gevinster Finansiel værdi kan udregnes ved at anvende omkostning/pris eller andre finansielle formler til en kvantificerbar gevinst Der er tilstrækkelig dokumentation til at forudsige, hvor stor en gevinst forandringen giver Der findes målinger eller de kan implementeres, men det er ikke muligt at forudsige, hvor stor gevinsten vil være, når forandringerne er implementeret Observerbare gevinster Ved at bruge aftalte kriterier, skal bestemte personer eller grupper bruge deres erfaring eller dømmekraft til at vurdere i hvilket omfang gevinsten vil blive realiseret Tabel 3 Konkretiseringsniveauer for gevinsternes værdi 17

19 Det endelige skema skal give et overblik over gevinsterne ved business- casens forslåede IT- investering. Dermed præsenterer business- casen ikke en økonomisk værdi, der kan sættes to streger under. I stedet præ- senterer skemaet et mere nuanceret billede af IT- investeringens for- ventede værdi, hvor forskellige personer vil fokusere på forskellige gevinster. Et afgrænset eksempel på et udfyldt gevinstskema kan ses i tabel 4. Eksemplet i tabel 4 indeholder et udsnit af gevinster for investeringen i digital post. Et sådan gevinstskema kan være meget forskelligt på tværs af kommuner - selv i tilfælde hvor der er tale om nøjagtig det samme IT- system. Dette er specielt i forhold til hvor konkret gevinsternes vær- di kan opgøres, da forskellige kommuner har varieret muligheder eller villighed til at føre gevinsterne op i skemaet til et kvantificerbart eller finansielt niveau. Gevinsterne i de respektive kommuner kan dog, på trods af forskellige konkretiseringsniveauer, ende med at være lige store efter implementeringsarbejdet. 18

20 Finansielle gevinster Kvantificerbare gevinster Målbare gevinster Gør nye ting Type af forandring Gør ting bedre Stop med at gøre ting Gevinst: Portorabatter Gevinst: Portobespa- Målestok: Når al post bliver relser frankeret korrekt og samlet, kan Målestok: 50% reduk- der opnås rabatter på ca. tion i forsendelser, der kr. giver 5.8 mio. kr. i Ejer: Vice- kommunaldirektøren besparelse for hele kommunen Ejer: Vice- kommunaldirektøren Gevinst: Lettelser i arbejdet Målestok: Mellem 8,7 og 14,6 årsværk til udsendelse af enkelt- stående breve når 75% af alle breve sendes via fjernprintssy- stem. Ejer: Den enkelte forvaltningsdi- rektør Gevinst: NemSMS Målestok: Flere borgere vil tilmelde sig sms- tjenester Ejer: Service- afdelingschefen Observerbare gevinster Tabel 4 Gevinstskema eksempel Gevinst: SMS til påmindelser Målestok: Færre udeblivelser (skal opgøres område for områ- de) Ejer: Den enkelte forvaltningsdi- rektør Gevinst: Borgerne får lettere adgang til de offentlige tjenester på kommunens hjemmeside og på borger.dk (Via ny digital signatur og Nem- login. Giver fordele for andre digitale service områder.) Målestok: Service- afdelingschefens vurdering Ejer: Service- afdelingschefen 19

21 Trin 4: Identificér omkostninger og risici Udover gevinsterne indeholder en komplet business- case også alle omkostningerne forbundet med IT- investeringen samt en vurdering af de tilknyttede risici. Det er vigtigt at inkludere de løbende omkostninger, når IT- systemet er sat i drift, eksempelvis i form af licenser, datatrafik og løbende vedlige- hold. De fleste omkostninger kan beregnes relativt let med undtagelse af omkostningerne forbundet med organisatorisk forandring. Omkost- ningerne ved organisatorisk forandring er svære at forudsige og bliver ofte enten underestimeret eller helt undladt. 4.1 Omkostninger: Hvad er engangsomkostningerne for IT inve- steringen? 4.2 Omkostninger: Hvilke løbende omkostninger medfører IT in- vesteringen? De normale omkostningsområder er indkøb, udvikling, infrastruktur, organisatorisk forandring og drift. Omkostningerne kan ikke i alle til- fælde udtrykkes med en finansiel målestok. Der kan være ikke- finansielle omkostninger, som har stor betydning for den overordnede balance mellem gevinster og omkostninger i en business- case. Eksem- pelvis kan et ophør af en bestemt serviceform medføre et meget nega- tivt billede af kommunen blandt en gruppe medarbejdere, borgere eller politikere. Andre eksempler på finansielle og ikke- finansielle omkost- ninger kan være: 20 Indkøb af software Indkøb af hardware Projektledelse Markedsføring Uddannelse af brugere Vanskeligere medarbejderfastholdelse Lavere produktivitet ved systemindkøring Utilfredshed blandt ældre borgere Det er vigtigt at identificere risici for modvilje eller manglende evne blandt ansatte eller borgere til at fortage de nødvendige forandringer, der ligger til grund for gevinsterne. Dermed er det ikke kun de over-

22 ordnede risici for investeringen, der skal identificeres, men også dem forbundet med forudsætningerne for de enkelte gevinster. Værdien af den risikobetonede gevinst afgør dermed vigtigheden af at undgå eller begrænse en konkret risiko. 4.3 Risiko: Hvilke omstændigheder kan medføre, at investerings- mål eller gevinster ikke realiseres? Der er ofte mange risici forbundet med IT- investeringer, og det er ikke muligt at medtage alle. Det er derfor vigtigt at fokusere på de risici, der har størst indflydelse på den samlede business- case. Disse risici kan både være forbundet med gevinster og omkostninger og være af finan- siel, teknisk og organisatorisk karakter. Følgende er en række eksem- pler på risici: Forsinkelse af nationale leverancer Borgere fastholder brug af traditionelle kanaler Medarbejderne/brugerne oplever ikke IT- systemet som en fordel Dårlige integrationsmuligheder med eksisterende systemer Ejeren af en række væsentlige gevinster forlader kommunen Identifikationen af risici kan give anledning til, at bestemte risici er så væsentlige, at deres adressering skal indgå i business- casens omkost- ninger. Denne type overvejelse af hvilken betydning udarbejdelsen af ét trin har for de øvrige trin i business- case metoden er vigtig. Udover at overveje risici og omkostningernes betydning i forhold til gevinsterne kan de også give anledning til genovervejelse af de indledende investe- ringsmål. Generelt vil det være en værdifuld øvelse at foretage en sy- stematisk gennemgang af de mulige relationer mellem de enkelte ele- menter i business- casen. Det færdige business- case dokument vil have følgende fem overskrifter: 1. Motivation 2. Investeringsmål 3. Gevinster (beskrevet i gevinstskemaet) 4. Omkostninger 5. Risici I udarbejdelsen af en business case er det endelig vigtigt at have for øje, at det ikke er dokumenter, software og teknik, men primært mennesker 21

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Business Case for Business Intelligence. Motivation. Trin 1 Den brændende platform eller det udækkede forretningsbehov

Business Case for Business Intelligence. Motivation. Trin 1 Den brændende platform eller det udækkede forretningsbehov Business Case for Business Intelligence Motivation Trin 1 Den brændende platform eller det udækkede forretningsbehov Hvilke eksterne og interne udfordringer står forretningen overfor Hvordan bidrager det

Læs mere

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Dagsorden 1. Visionen set centralt fra - Regeringens globaliseringsstrategi, e2012 - edage, herunder

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Indledning. KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post.

Indledning. KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post. B I LAG TIL HØRINGSSVA R OFFENTLIG DIGITAL PO ST Den 10. februar 2012 Indledning KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post. KL hilser lovforslaget meget velkommet, idet lovforslaget er

Læs mere

Gevinstrealiseringsplan - Vejledning

Gevinstrealiseringsplan - Vejledning Gevinstrealiseringsplan - Vejledning Oktober 2013 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER EN GEVINSTREALISERINGSPLAN... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTREALISERINGSPLANEN... 4 4. HVEM MODTAGER GEVINSTREALISERINGSPLANEN...

Læs mere

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning... 3 Definition og afgrænsning... 4 Vision, pejlemærker og mål... 6 Hvad er strategien,

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. GEVINSTDIAGRAM... 3 2.1. AKTIVITE TER... 4 DEFINER MÅLSÆTNINGER... 5 IDENTIFICER GEVINSTER... 5 IDENTIFICER RESULTATER, FORANDRINGSEVNER

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud Programchef Kit Roesen, KL Agenda Trivsel og læring digitaliseringsstrategi Hvor bliver ejerskabet af, når vi køber ind for

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Notat. Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer. Ansættelsesudvalget. Den 8. august 2008. i Århus Kommune

Notat. Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer. Ansættelsesudvalget. Den 8. august 2008. i Århus Kommune Notat Til: Ansættelsesudvalget Den 8. august 2008 Århus Kommune Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer i Århus Kommune Borgmesterens Afdeling I forbindelse med af ansættelse af

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Den gode kanalstrategi

Den gode kanalstrategi Den gode kanalstrategi altid på vej. v/birgitte Hjelm Paulsen e2015-projektleder Odense Kommune 1 Tidligere var alle kanaler åbne det er (muligvis) god service men er det effektivt? Digital informationssøgning

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Digital Post - Fjernprint - Sikker mail. Erfaring fra Næstved Kommune. Lean metoden

Digital Post - Fjernprint - Sikker mail. Erfaring fra Næstved Kommune. Lean metoden Erfaring fra Næstved Kommune Implementering med Lean metoden Helle Bonvang, Projektleder hebon@naestved.dk Lean i sig selv må ikke blive målet Lean er en metode til at opnå målet Outputmanagement system

Læs mere

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed Forslag til Vordingborg Kommunes Overordnede bestemmelser om IT- informationssikkerhed Rev. 12. januar 2015 Hvad der er markeret med rød skrift er tilføjelser til den vedtagne politik af 24. februar 2011.

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER Kommunen har modtaget: Notat om organisatoriske konsekvenser af Løsningen Notat om potentiel effektivisering Business case redskab Vejledning og instruks til business

Læs mere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Dato: 2012 J.nr.: xx Business case for implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Version: 3.2 2/11 Indholdsfortegnelse 1. Ledelsesresume... 3 2. Løsningsbeskrivelse... 4 Projektets navn eller

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne. Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid

Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne. Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid 2 Titel Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 INDHOLD FORORD 3 BAGGRUND 4 OVERORDNEDE MÅL 5 TVÆRGÅENDE INDSATSER OG DELMÅL 6 SERVICEUNDERSTØTTELSE 8 KANALER 9 PRINCIPPER 10 IMPLEMENTERING 11 FORORD Herning

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed

Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed Gevinstrealisering Hvordan skaber og vedligeholder du en retvisende og realiserbar business case, og samtidigt undgår fælder som dobbelttælling af gevinster og Matadorpenge. Helle Russel Falholt Projektværktøjsdagen

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

FREMTIDENS TILSKUDSADMINISTRATION INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS TILSKUDSADMINISTRATION INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS TILSKUDSADMINISTRATION INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter.

Læs mere

IT-strategi og ROI baseret på IT

IT-strategi og ROI baseret på IT IT-strategi og ROI baseret på IT Indhold Udarbejdelse af en IT-strategi Udarbejdelse af en ROI-case til ledelsen (business case) Praktisk eksempel på Case forløb 10-05-2012 EG Copyright 2 Faser i udarbejdelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT. Implementering af monopolbruddet

IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT. Implementering af monopolbruddet IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT Implementering af monopolbruddet Version 0.8, marts 2015 Indledning KOMBIT har udviklet en implementeringsmodel for at understøtte kommunernes succesfulde implementering

Læs mere

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL?

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Industrigruppe Finans Er du klar til digital indrapportering af finansielle data? Finansielle

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Lean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation

Lean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation Lean Virksomhed Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation 2013 Lean Akademiet - Danmark Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til

Læs mere

Beskyttelse af personlige oplysninger

Beskyttelse af personlige oplysninger Beskyttelse af personlige oplysninger Kelly Services, Inc. og dens datterselskaber (herefter kaldet "Kelly Services" eller Kelly ) respekterer dit privatliv, og vi anerkender, at du har rettigheder i forbindelse

Læs mere

Optimering af studieadministrative processer

Optimering af studieadministrative processer www.pwc.dk Optimering af studieadministrative processer December 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Indhold Baggrund og typiske årsager til procesoptimering Formål med analysen Udbytte af analysen Et typisk

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010 Informationsmøde om NemRefusion Torsdag den 15. april 2010 Velkomst Dagsorden Baggrunden for NemRefusion Præsentation af NemRefusion Informationskampagnen Spørgsmål Baggrunden for NemRefusion Mie Skovbæk

Læs mere

Center for Sundhedsinnovation

Center for Sundhedsinnovation Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

7. Forslag om optagelse af standarden OVF i OIO Kataloget (B)

7. Forslag om optagelse af standarden OVF i OIO Kataloget (B) Et emne, som allerede har affødt en del debat, er den obligatoriske brug af elektronisk kommuni kation, som blandt andet sidestiller en e mailhenvendelse med en henvendelse modtaget med pa pirpost, hvilket

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

9/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&autoprint=true&showkey=f

9/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&autoprint=true&showkey=f KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år.

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

Reviderede kanalpriser. November 2012

Reviderede kanalpriser. November 2012 Reviderede kanalpriser November 2012 Kanalpriser Der er udarbejdet nye kanalpriser med forskellige kanalpriser for hhv. informations- og transaktionshenvendelser samt baseret på opgavegrupperinger Kanalpriserne

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Stevns Kommune 2011-2015 Indledning Denne digitaliseringsstrategi har til formål at sætte retning på digitaliseringen i Stevns Kommune 2011-15. Strategien består af en vision og

Læs mere

VELKOMMEN TIL DIALOGMØDE OM MIN DIGITALE BYGGESAG (MDB)

VELKOMMEN TIL DIALOGMØDE OM MIN DIGITALE BYGGESAG (MDB) VELKOMMEN TIL DIALOGMØDE OM MIN DIGITALE BYGGESAG (MDB) Udgangspunkt for Min Digitale Byggesag Pilotprojektet DOB med 6 pilotkommuner, staten og KL Politisk pres i forhold til hurtig, billig og ensartet

Læs mere

PRojects IN Controlled Environments En introduktion

PRojects IN Controlled Environments En introduktion PRojects IN Controlled Environments En introduktion Indhold Indledning... 2 Principper... 3 Fortsat forretningsbegrundelse... 3 Tag ved lære af erfaringer... 3 Fastlagte roller og ansvar... 4 Faseopdeling...

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Workshop om offentlig-privatinnovation

Workshop om offentlig-privatinnovation Workshop om offentlig-privatinnovation Et samarbejde mellem FFUK, OPALL, Lev Vel og OPIguide.dk Dare2Mansion, d. 6. marts 2014 kl. 10-14:30 v. Mette Lindstrøm, Kristoffer Riis og Sara Øllgaard Baggrund

Læs mere

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik Agenda 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik 3) Selvbetjeningsløsninger hvor går de hen? 4) Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi overblik

Læs mere

PostNord løfter sin projekt- och portføljehåntering med Antura Projects. Sid 1

PostNord løfter sin projekt- och portføljehåntering med Antura Projects. Sid 1 PostNord løfter sin projekt- och portføljehåntering med Antura Projects Sid 1 PostNord er Førende aktør inden for erhvervskommunikation i Norden. Hele Danmarks og Sveriges postvirksomhed. Blandt de største

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse

Læs mere

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering. Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets

Læs mere

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer delmængde af implementeringskonceptet fra Region Hovedstaden/ v Therese Lundsgaard Formålet med at rate og beskrive

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk

Læs mere

e-boks præsentation - januar 2014 16 JANUARY 2014 2014 COPYRIGHT E-BOKS

e-boks præsentation - januar 2014 16 JANUARY 2014 2014 COPYRIGHT E-BOKS 1 e-boks præsentation - januar 2014 2 Agenda e-boks kort fortalt Værdi for afsendere og slutbrugere Løsninger fra e-boks 3 e-boks kort fortalt 4 Ideen bag e-boks Fra omkostningstunge fysiske breve til

Læs mere

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008:

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008: Løsningen dækker Nullutat Suscips Blalit lanse Amconsendit Praestrud Kommunal netværkskonference 2008: Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster Hvis der med én Færre penge og behovet for mere

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Bilag 1: Effektiviserings/omstillingsforslag og forslag til strukturelle effektiviseringer

Bilag 1: Effektiviserings/omstillingsforslag og forslag til strukturelle effektiviseringer Bilag 1: Effektiviserings/omstillingsforslag og forslag til strukturelle effektiviseringer Økonomiudvalgets effektiviserings/omstillingsforslag Effektiviseringsforslag (1000. kr. ) Nr. 2014 Effektiviserin

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Statsforvaltningens brev til en forening Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Ældre Sagen har den 4. marts 2010 klaget over, at Ko l- ding Kommune i forbindelse med budgetlægningen for 2010 har ændret kriterierne

Læs mere

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015 Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens

Læs mere

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1 Kanalstrategien 2013-2015 Kanalstrategien 1 1. Baggrunden for Varde Kommunes kanalstrategi...4 Hvad er en kanalstrategi?... 4 Hvorfor skal Varde Kommune have en kanalstrategi?... 4 Hvem gælder kanalstrategien

Læs mere