BUSINESS-CASE METODE FOR KOMMUNALE IT-INVESTERINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BUSINESS-CASE METODE FOR KOMMUNALE IT-INVESTERINGER"

Transkript

1 BUSINESS-CASE METODE FOR KOMMUNALE IT-INVESTERINGER Version 1.0 Peter Axel Nielsen John Stouby Persson

2 BUSINESS- CASE METODE FOR KOMMUNALE IT- INVESTERINGER Version 1.0 Peter Axel Nielsen John Stouby Persson

3 Business- case metode for kommunale IT- investeringer 1. udgave Tekst og layout: Peter Axel Nielsen og John Stouby Persson Print: Novagraf A/S DISIMIT- projektet Digital serviceintegration gennem innovative IT- ledelse Informationssystemer Cassiopeia Institut for Datalogi Aalborg Universitet Selma Lagerlöfs Vej 300, 9220 Aalborg Business- case metode for kommunale IT- investeringer by Peter Axel Nielsen & John Stouby Persson is licensed under a Creative Commons Navngivelse- IngenBearbejdelse 2.5 Danmark License. 2

4 Forord En IT- business- case er et værktøj, der kan bruges til at sikre veloverve- jede og gennemarbejdede grundlag for IT- investeringsbeslutninger. IT- business- cases har i forskellige former vundet indpas i kommunal, statslig og privat regi i både ind- og udland. I Danmark har vi eksempel- vis den fællesoffentlige business- case model (tilgængelig på der er udviklet af Den Digitale Taskforce i samarbejde med Danske Regioner, KL og Videnskabsministeriet. Stats- lige myndigheder skal bruge modellen ved nye digitaliserings- projekter, hvor de samlede budgetterede udgifter til anskaffelse og udvikling udgør 10 millioner kroner eller mere. I danske kommuner er IT- investeringerne ofte væsentligt mindre, og statens model kan derfor være for omfangs- og detaljerig. I DISIMIT 1 forskningsprojektet har vi udviklet en metode til udarbej- delse af business- cases for IT- investeringer i danske kommuner. Meto- den er dels udviklet på baggrund af diskussioner i Tema 1 IT fra om- kostning til værdiskabelse, hvor vi har gennemgået business- cases fra Aalborg Kommune, Favrskov Kommune og Gentofte Kommune samt gennemgået de forskellige tilgange herunder også hvordan KMD A/S og Rambøll Management Consulting A/S arbejder med business- cases. Metoden er dels udviklet på baggrund af praktisk viden og dels den seneste forskning fra ind- og udland. Det er specielt forskning af John Ward, Elisabeth Daniel og Joe Peppard 2,3, der danner grundlag for den- ne metode. I denne metode ser vi primært en business- case som et centralt doku- ment i realisering af gevinster. Vi ser derfor nok en IT- investering som noget, der tages beslutning om i starten af et projekt, men en business- case er i lige så høj grad en aftale, der løbende skal laves opfølgning på, og som ofte skal ændres undervejs, når nogle af forudsætningerne æn- drer sig. Business- casen er dermed en dokumenteret, men også dyna- misk, aftale mellem lederne af de kommunale virkeområder berørt af IT- investeringen og IT- implementeringens ledelse. 1 Digital service integration gennem effektiv ledelse af IT i danske kommuner. 2 Ward, J. and Daniel, E. (2006). Benefits Management: Delivering Value from IS & IT In- vestments, John Wiley & Sons, Chichester, England. 3 Ward, J.; Daniel, E.; and Peppard, J. (2008). Building Better Business Cases for IT in- vestments, MIS Quarterly Executive, Vol. 7 No. 1. 3

5 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Udformning af en business- case... 6 Trin 1: Definer motivation og investeringsmål... 8 Trin 2: Identificer gevinster, deres målestok og ejere Trin 3: Strukturer gevinsterne Gevinsternes organisatoriske forandring Præcisering af gevinsternes værdi Trin 4: Identificer omkostninger og risici

6 Indledning En business- case bruges i første omgang til at opnå godkendelse af en IT- investering. En business- case kan redegøre for, hvilke IT- og organi- satoriske forandringer der skal kombineres for at opnå de ønskede gevinster. En business- case skal desuden kunne understøtte den kom- munale ledelses tilslutning til opnåelse af gevinsterne og dermed også tilslutning til omkostningerne. Endelig skal den bruges i planlægning og vurdering af gevinsterne ved en IT- investering. En undersøgelse af anvendelsen af business- cases har vist, at succesful- de organisationer inddrager en bred vifte af gevinster; specielt inddra- ges gevinster forbundet med innovation og forbedret eksternt og in- ternt samarbejde. Mindre succesfulde organisationer har en tendens til at begrænse hvilke gevinster, der arbejdes med; specielt ser man her gevinster som effektivitetsforøgelse og omkostningsreduktion. Kom- munaldirektører og - bestyrelser er ofte primært interesserede i en IT- investerings finansielle gevinster, mens mange andre aktører såsom kommunens ansatte og borgere kan være mere interesserede i de kvali- tative og mere subjektive gevinster. Det er derfor disse gevinster, frem for de finansielle, der kan medvirke til aktørernes engagement til at gøre en IT- investering succesfuld. Metodens primære formål er at skabe fokus på værdiskabelse frem for et ensidigt fokus på omkostnings- reduktion som ofte ses i mange of- fentlige IT- investeringer. Det er også et formål at simplificere og be- grænse dokumentation. Simplificering og begrænset dokumentation er væsentligt i værdiskabelse, da IT- investeringer ofte har teknisk eller organisatorisk nyskabelse som øger graden af usikkerhed og komplek- sitet. Høj usikkerhed og kompleksitet fordrer ifølge al erfaring og forskning, fleksibel og dynamisk organisering og ledelse frem for en høj grad af formalisering, standardisering og struktur. Metoden er kendetegnet ved, at gevinster både kan være finansielle og ikke- finansielle. Gevinster kan også være subjektive eller kvalitative. Alle disse gevinster uanset deres type skal gøres målbare. Gevinsternes størrelse dokumenteres og der identificeres en ejer til hver gevinst for at sikre, at organisationsforandringer opnås. Derudover bliver gevin- ster koblet til både de IT- og organisationsforandringer, der kræves for at gevinsterne kan realiseres. 5

7 Tilpasning Tilpasning Udformning af en business- case Udviklingen af en business- case skal ses i sammenhæng med flere an- dre aktiviteter, som fremgår af figur 1. Først udformes business- casen ved at bruge de fire trin, som beskrives i næste afsnit. Da en business- case er en aftale mellem IT- afdelingen eller de IT- ansvarlige og et eller flere af de kommunale forvaltningsområder, så sker det ofte, at en business- case må gennem flere revisioner, før den kan forstås og accep- teres af alle de berørte parter. Herefter går den til beslutning, hvorved den opnår officiel status som et af de centrale styringsdokumenter, som indgår i den videre projektstyring og i den videre gevinstrealisering. I den tilstand kan og bør en business- case bruges til opfølgning, så man hele tiden (eller med jævne mellemrum) kan følge med i, om de be- skrevne gevinster opnås, og om de faktiske omkostninger holder sig inden for det aftalte. Når der er tilstrækkelig med afvigelse, så giver det anledning til at intervenere i IT- projektet, eller det giver anledning til at revurdere business- casen. I nogle tilfælde må business- casen tilpasses den nye situation. Herefter bruges den tilpassede business- case på ny i den løbende opfølgning. Dette forløber indtil business- casen anvendes i slutrapporteringen, som er henvendt til den gruppe eller det forum, som oprindeligt besluttede IT- investeringen. Udformning Revidering Beslutning Slutrapportering Opfølgning Opfølgning Opfølgning Figur 1: Sammenhæng mellem aktiviteter 6

8 Metoden har følgende fire trin i udviklingen af en business- case: 1. Definer motivation og investeringsmål 2. Identificer gevinster, deres målestok og ejere 3. Strukturer gevinsterne 4. Identificer omkostninger og risici 7

9 Trin 1: Definer motivation og investeringsmål En business- case skal starte med en redegørelse for de udfordringer, kommunen står over for samt konkretisere, hvad den foreslåede IT- investering skal bidrage med. En god motivationsbeskrivelse er kort og indeholder væsentlige udfordringer for kommunen. Den øverste ledelse vil hurtigt anerkende disse udfordringer samt lede efter, hvordan de kan håndteres. Motivationen kan være knyttet til både interne organi- satoriske udfordringer og eksterne udfordringer såsom lovgivning, benchmarking eller nye standarder. 1.1 Motivation: Hvilke eksterne og interne udfordringer står kommunen over for? En motivationsbeskrivelse kan eksempelvis være økonomisk funderet i en overordnet økonomiaftale, teknologisk funderet i digitaliserings- muligheder eller funderet i kommunens demografiske tendenser, så- som: I økonomiaftalen mellem KL og Regeringen, er det blevet aftalt, at kom- munerne i 2011 skal spare 46 mio. kr. på at fjernprinte breve til borgere og virksomheder. Derudover er der færre medarbejdere til at løse en sti- gende mængde arbejdsopgaver. Digital Post kan aflaste en af hverdagens mange opgaver i forvaltningerne. Endelig er der en stigende forventning fra specielt yngre borgere om hurtig og let digital service fra kommuner- ne. En dårlig motivation er kendetegnet ved at være uinteressant for be- slutningstagerne, eksempelvis ved specifikt at omhandle meget konkre- te tekniske problemstillinger eller forvaltningspraksis, såsom: I visse tilfælde er System- X- superbrugeren ikke klædt godt nok på til rol- len, eller superbrugerrollen er midlertidig ubesat. System- X- Brugeren vil i disse situationer som oftest henvende sig til brugerservice, da det er en indarbejdet rutine for henvendelser vedrørende øvrige programmer. Ved de fleste System- X- henvendelser bliver brugeren imidlertid visiteret vide- re fra brugerservice til ESDH- projektledelsen. Dette tydeliggør et behov for System- Y og medfølgende opgradering af IT- infrastrukturen med teknologi A og B. Når motivationen er fastlagt, skal de overordnede mål for IT- investeringen formuleres. Investeringsmål skal være begrænsede i antal og vise, hvad den foreslåede investering kan gøre i forhold til 8

10 udfordringerne beskrevet i motivationen. Investeringsmålene er over- ordnede, og der skal opnås enighed blandt de involverede ledere. 1.2 Investeringsmål: Hvad er den foreslåede investerings bidrag til kommunen? 1.3 Investeringsmål: Hvordan adresseres kommunens udfordrin- ger? Gode investeringsmål sammenfatter intentionen for investeringen på et overordnet plan og udtrykker hvilken værdi, den skaber for kommu- nen. Værdi er summen af en eller flere mere specifikke gevinster, IT- investeringen skal bidrage til (disse gevinster specificeres i trin 2). Værdi for en kommune er ikke bare et synonym for økonomi som op- nås gennem optimering af ressourcebrug og udtrykt i tid og penge. Værdi er også retfærdig og respektfuld serviceudøvelse og offentlig praksis, der kan udtrykkes i tillid og berettigelse. Værdi kan endelig også være robusthed, pålidelighed og modstandsdygtighed, der kan udtrykkes i sikkerhed og stabilitet. Følgende er en række eksempler på investeringsmål: Kommunen realiserer en besparelse på kr. i henhold til økonomiaftalen mellem KL og regeringen Kommunen lever op til aftalepunkterne i edag3 Kommunen overholder den nye lovgivning på området samt for- enkler oplysningskravet for kommunens virksomheder krævet af den nye lovgivning Kommunen skaber en væsentlig forøgelse i antallet af borgere, der serviceres digitalt frem for analogt Brugerne i bred forstand skal opleve en funktionalitetsforbed- ring med det nye system. Det gælder således, at primært sagsbe- handlerne men også borgere, tilbud og virksomheder er tilfredse med it- understøttelsen IT- investeringer har ofte en kompleksitet, der ikke kun kan medføre forsinkelser, men også sløre fokus på opnåelse af de planlagte gevin- ster. En udpeget business- case ansvarlig skal fastholde fokus på, hvor- for IT- investeringen overhovedet finder sted nemlig realisering af gevinster. Den business- case ansvarlige skal derfor også sørge for at opdatere business- casen, når de planlagte mål og gevinster ændrer sig. De planlagte mål og gevinster skal dermed dokumenteres og kommuni- 9

11 keres tydeligt til alle involverede parter. En succesfuld business- case ansvarlig sørger for, at de forskellige aktører bliver hørt, og at de ek- splicit tager ansvar i realiseringen af IT- investeringens gevinster. IT- investeringen i sig selv skaber ikke nogen værdi for kommunen, det gør derimod de organisatoriske forandringer, den kan understøtte. Den business- case ansvarlige skal derfor kunne sammenbringe og forhandle med alle de forskellige aktører, der skal forestå de organisatoriske for- andringer. 1.4 Business- case ansvarlig: Hvem vedligeholder business- casen og fastholder gevinstrealiseringsprocessen? En oplagt business- case ansvarlig vil være en central leder i kommu- nen, der har interesse i IT- investeringens succes i forhold til eget ledel- sesområde. Den business- case ansvarlige kan dog ofte ikke varetage alle de praktiske opgaver personligt, men kan derfor udpege en stedfor- træder, der både kan være en intern fra kommunen eller en ekstern konsulent. Det skal dog stadigt være uomtvisteligt, hvor ansvaret er placeret. Eksempler på personer, der kunne bære det overordnede business- case ansvar, kunne være en: Forvaltningsleder Kontorchef IT- chef Afdelingsleder Et dårligt men fristende valg af business- case ansvarlig vil være den tekniske projektleder for IT- investeringen, der har stort indblik i tekno- logien, men ikke i de berørte forretningsgange. Andre dårlige business- case ansvarlige vil være hele grupper eller enheder, ledere med lav interesse for IT- investeringen eller begrænset evne til forhandling med de parter, der skal forestå de organisatoriske forandringer. 10

12 Trin 2: Identificer gevinster, deres målestok og ejere Når der er enighed om målene for investeringen, skal de berørte ledere identificere de forventede gevinster ved at adressere målene. Der er en vigtig forskel mellem investeringsmål og gevinster. Investeringsmålene er de overordnede mål for investeringen, som alle relevante beslut- ningstagere og ledere er enige om. Gevinsterne er derimod nytte der gives til eller opnås af specifikke grupper eller individer som et resultat af, at de overordnede investeringsmål opnås. Hver enkelt gevinst skal indeholde tre delelementer, (1) den konkrete nytte der kan opnås gen- nem IT- investeringen, (2) en målestok for dens opnåelse, og (3) en ejer der har fordel af gevinsten, kan give den værdi og sikre dens realise- ring. En IT- investering med få investeringsmål kan sagtens have et stort antal gevinster. For de fleste investeringer vil opnåelsen af investe- ringsmålene medføre gevinster for adskillige grupper af interessenter. I det omfang det ikke medfører konflikter, skal alle interessenter dog ikke nødvendigvis være enige om de enkelte gevinster. 2.1 Gevinst: Hvilken nytte kan opnås gennem IT- investeringen? En gevinst, der ofte fremhæves i business- cases for digitalisering af kommunale arbejdsgange, er portobesparelse. Denne gevinsts popula- ritet i business- cases kan tilskrives de gode muligheder for at angive en præcis finansiel målestok for gevinsten. Det er dog vigtigt ikke kun at fokusere på de gevinster, der er lette at angive i penge eller tid. De ge- vinster, der er svære at præcisere, kan ofte vise sig at være de allerstør- ste for kommunen på langt sigt. Derudover kan det også være altafgø- rende for en IT- investerings succes, at der specificeres gevinster for de aktører, der er centrale i den samlede gevinstrealisering. Disse gevin- ster kan eksempelvis være færre fejl i sagsbehandlingen eller større medarbejdertilfredshed. Følgende er en række eksempler på gevinster: Portobesparelse Sparet sagsbehandlingstid Reduktion i CO 2 udledningen Færre fejl i sagsbehandlingen Hurtigere sagsbehandling Større medarbejdertilfredshed 11

13 12 Forbedret offentligt image af kommunens digitale services Nye services til kommunens opstartsvirksomheder Efter en gevinst er identificeret, kan angivelsen af, hvordan den måles eller opgøres hjælpe med at udtrykke den mere præcist. Det vil sige, hvis gevinsten er en effektivisering, skal der angives en målestok, som er uafhængig af effektivitetsforøgelser eller forringelser, der ville fore- komme uden IT- investeringen. 2.2 Målestok: Hvordan kan vi afgøre om gevinsten er opnået? Målestokken for eksempelvis portobesparelse ved investering i digital post kan være relativt let at opgøre i kroner og øre. Hvis der i stedet er tale om færre fejl i sagsbehandling, skal det aftales, hvordan det måles. Dette kan eksempelvis være ved at opgøre det aktuelle forhold mellem klager og sagsbehandlinger før og efter, IT- investeringen er implemen- teret. I forhold til medarbejdertilfredshed kan det opgøres gennem kvantitative medarbejderundersøgelser, opgørelser over medarbejder- fastholdelse, eller personalelederens vurdering før og efter. I angivelsen af målestok er det vigtigt at overveje, hvorvidt udbyttet af eksempelvis en kvantitativ undersøgelse er stort nok i forhold til omkostningerne ved at implementere den. Et billigt alternativ kan være at basere sig på en leders vurdering. Eksempler på målestokke kunne være: Antal forsendelser med Post Danmark Antal udeblivelser til møder National benchmark placering Antal telefoniske serviceringer Antal gennemførte sager pr. sagsbehandler Sagsbehandleres gennemsnitlige gennemførelsestid pr. sag Service- afdelingschefens vurdering Udover en målestok skal der angives en ejer, der har fordel af gevin- sten, kan give den værdi og sikre dens realisering. Ejeren af en gevinst skal være villig til at arbejde tæt sammen med de personer, der imple- menterer IT- investeringen og derved sikre, gevinsten bliver realiseret. Ejeren kan være personligt involveret i implementeringen eller deltage gennem de ressourcer og den indflydelse, som vedkommende har. En ejer realiserer ikke nødvendigvis gevinsten, da gevinstrealisering kan afhænge af arbejdsgange, der er uden for ejerens direkte kontrol eller indflydelse. Det er dog ejerens opgave at give gevinsten en værdi i

14 business- casen og sikre at der foreligger en plan for dens realisering. De rette ejere kan medvirke til at skabe både forpligtelse over for inve- steringsmål, men de kan også være med til at give business- casen tyng- de og et godt omdømme specielt hvis ejerne er erfarne ledere, som i forvejen har indflydelse i kommunen. 2.3 Ejer: Hvem kan få nytte af gevinsten eller repræsenterer en gruppe, der kan få eller opnå nytte? 2.4 Ejer: Hvem kan medvirke til, at gevinsten kan realiseres? Ejeren af en eller flere gevinster i en kommunal IT business- case kunne eksempelvis være en navngivet person med følgende titel: Kommunaldirektør Forvaltningsleder Kontorchef IT- chef Afdelingsleder Medarbejderrepræsentant Det er vigtigt, at gevinstejerskabet henviser til én navngivet person frem for en afdeling eller en funktion bestredet af flere personer. Der- med begrænses mulighederne for ansvarsfralæggelse, når de nødven- dige organisatoriske forandringer skal gennemføres. Ved nyansættelser eller omrokeringer, der vedrører gevinstejerskab, er det vigtigt at fore- tage en opfølgning på business casen. Forgængerens forpligtelser i ge- vinstrealiseringen skal kunne videregives til efterfølgeren. Alternativt kan det være nødvendigt at tilpasse business- casen ved at omformulere eller måske helt fjerne berørte gevinster. Formuleringen af gevinster opnås ved at overveje sammenhængen mellem den potentielle gevinst og dens målestok og ejer. Følgende er et par eksempler på beskrivelser af gevinst, målestok og ejer: 13

15 Gevinst: Besparelse på papir og kuverter Målestok: Når 75% af alle breve sendes via fjernprintsystemet, kan der spares ca kr. Ejer: Den enkelte forvaltningsdirektør Gevinst: Øget digital kommunikation mellem borgere og kommunen Målestok: En mindre andel af fremmøde i det totale antal serviceringer (skal opgøres område for område) Ejer: Service- afdelingschefen 14

16 Trin 3: Strukturér gevinsterne Gevinsterne identificeret i trin 2 skal struktureres ved at indsætte dem i tabel 1. Tabellen indeholder tre forskellige typer af forandring i de lod- rette koloner og fire konkretiseringsniveauer i de vandrette koloner. Ved at indsætte gevinster i skemaet angives hvilken type af organisato- risk forandring, der giver anledning til gevinsten. Det angives også, hvor meget der vides eller kan undersøges om gevinsten, før investe- ringen foretages. Finansielle gevinster Type af forandring Gør nye ting Gør ting bedre Stop med at gøre ting Kvantificerbare gevinster Målbare gevinster Observerbare gevinster Tabel 1 Gevinstskema Skemaet er et alternativ til blot at lave en liste over gevinsterne og til- skynder mere til diskussion og indsamling af dokumentation om de forventede gevinster for dermed at lave en mere robust business- case. Hvis skemaet bruges til samtlige business- cases, kan det også under- støtte sammenligning af investeringer samt deres indbyrdes priorite- ring. Gevinsternes organisatoriske forandring Den første aktivitet i brugen af skemaet er at identificere typen af for- andring, der er krævet for hver gevinst, se tabel 2. Typen af forandring der er nødvendig for realiseringen af en gevinst kan være ligetil, mens der i nogle sammenhænge kræves en større analyse. 15

17 3.1 Forandring: Hvilken type af forandring skal der til for at reali- sere gevinsten? Type af forandring Gør nye ting Gør ting bedre Stop med at gøre ting Finansielle gevinster Kvantificerbare gevinster Målbare gevinster Observerbare gevinster Kommunen, dens personale, borgere, virksomheder eller samarbejdspartnere kan gøre nye ting, eller gøre ting på nye måder, der ikke var mulige før investeringen Kommunen kan forbedre udførelsen af påkrævede aktiviteter Kommunen kan stoppe med at gøre ting der ikke længere er nødvendige for succesfuld drift Tabel 2 Type af forandring gevinsternes realisering er afhængige af Hver af de tre typer af forandringer repræsenterer forskelle organisa- toriske udfordringer. Stop med at gøre ting kan eksempelvis være i forhold til manuel behandling af rutinesager eller mulige kommunika- tionskanaler mellem kommunen og borgeren. Kommuner har dog en lang række service- og lovgivningshensyn, der kan gøre det vanskeligt at realisere gevinster af denne type. Gør ting bedre vil derimod være en type af forandring, som kan knyttes til mange gevinster i en kommunal business- case. Disse gevinster er dog ofte også de mindst innovative og værdiskabende på den lange bane. Det er derfor vigtigt at fokusere på de muligheder, en IT- investering giver i forhold til at stoppe med gøre ting eller at gøre nye ting. Det, at gøre nye ting, kan eksempelvis være at udbyde nye interne eller borgerrettede services. Det er specielt disse gevinster, der kan synliggøre værdien af en IT- investering uden for kredsen af direkte involverede personer. Præcisering af gevinsternes værdi Gevinsternes fordel har fire konkretiseringsniveauer i skemaet, se tabel 3. Et vigtigt kriterium for placeringen af gevinster i de fire rækker er den tilgængelige dokumentation. Hver gevinst placeres indledningsvist i skemaet som observerbar. Det skal herefter dokumenteres af gevin- 16

18 stens ejer i hvilket omfang, det er muligt at flytte gevinsten opad til et højere konkretiseringsniveau. Konkretiseringsniveauet afspejler hvor meget der vides om gevinstens fordel, og hvor præcist denne fordel kan opgøres. 3.2 Værdi: Hvor konkret kan gevinstens værdi opgøres? Det kan være specielt vanskeligt at løfte gevinster fra målbare til kvan- tificerbare, men der er dog forskellige teknikker, der kan bruges. (1) Intern dokumentation, der eventuelt indsamles over en given tidsperi- ode, kan være behjælpelig i opgørelsen af besparelser ved at stoppe med at gøre ting. (2) Modellering eller simulering kan bruges i opgørel- sen af gevinster forbundet med at stoppe med at gøre ting eller gøre ting bedre, hvor forskellige datakilder bruges til at forudsige konse- kvensen af investeringen. (3) Benchmarks og referenceorganisationer kan understøtte en opgørelse af gevinstens værdi baseret på andre lignende organisationer. Det kan være andre kommuner, som har inve- steret i IT- systemet, men også statslige, private eller udenlandske orga- nisationer. (4) Pilotstudier kan være nyttige til at teste teknologien, men samtidig kan de også være nyttige i evalueringen af gevinsten ved at gøre nye ting eller gøre ting på nye måder. Type af forandring Gør nye ting Gør ting bedre Stop med at gøre ting Finansielle gevinster Kvantificerbare gevinster Målbare gevinster Finansiel værdi kan udregnes ved at anvende omkostning/pris eller andre finansielle formler til en kvantificerbar gevinst Der er tilstrækkelig dokumentation til at forudsige, hvor stor en gevinst forandringen giver Der findes målinger eller de kan implementeres, men det er ikke muligt at forudsige, hvor stor gevinsten vil være, når forandringerne er implementeret Observerbare gevinster Ved at bruge aftalte kriterier, skal bestemte personer eller grupper bruge deres erfaring eller dømmekraft til at vurdere i hvilket omfang gevinsten vil blive realiseret Tabel 3 Konkretiseringsniveauer for gevinsternes værdi 17

19 Det endelige skema skal give et overblik over gevinsterne ved business- casens forslåede IT- investering. Dermed præsenterer business- casen ikke en økonomisk værdi, der kan sættes to streger under. I stedet præ- senterer skemaet et mere nuanceret billede af IT- investeringens for- ventede værdi, hvor forskellige personer vil fokusere på forskellige gevinster. Et afgrænset eksempel på et udfyldt gevinstskema kan ses i tabel 4. Eksemplet i tabel 4 indeholder et udsnit af gevinster for investeringen i digital post. Et sådan gevinstskema kan være meget forskelligt på tværs af kommuner - selv i tilfælde hvor der er tale om nøjagtig det samme IT- system. Dette er specielt i forhold til hvor konkret gevinsternes vær- di kan opgøres, da forskellige kommuner har varieret muligheder eller villighed til at føre gevinsterne op i skemaet til et kvantificerbart eller finansielt niveau. Gevinsterne i de respektive kommuner kan dog, på trods af forskellige konkretiseringsniveauer, ende med at være lige store efter implementeringsarbejdet. 18

20 Finansielle gevinster Kvantificerbare gevinster Målbare gevinster Gør nye ting Type af forandring Gør ting bedre Stop med at gøre ting Gevinst: Portorabatter Gevinst: Portobespa- Målestok: Når al post bliver relser frankeret korrekt og samlet, kan Målestok: 50% reduk- der opnås rabatter på ca. tion i forsendelser, der kr. giver 5.8 mio. kr. i Ejer: Vice- kommunaldirektøren besparelse for hele kommunen Ejer: Vice- kommunaldirektøren Gevinst: Lettelser i arbejdet Målestok: Mellem 8,7 og 14,6 årsværk til udsendelse af enkelt- stående breve når 75% af alle breve sendes via fjernprintssy- stem. Ejer: Den enkelte forvaltningsdi- rektør Gevinst: NemSMS Målestok: Flere borgere vil tilmelde sig sms- tjenester Ejer: Service- afdelingschefen Observerbare gevinster Tabel 4 Gevinstskema eksempel Gevinst: SMS til påmindelser Målestok: Færre udeblivelser (skal opgøres område for områ- de) Ejer: Den enkelte forvaltningsdi- rektør Gevinst: Borgerne får lettere adgang til de offentlige tjenester på kommunens hjemmeside og på borger.dk (Via ny digital signatur og Nem- login. Giver fordele for andre digitale service områder.) Målestok: Service- afdelingschefens vurdering Ejer: Service- afdelingschefen 19

21 Trin 4: Identificér omkostninger og risici Udover gevinsterne indeholder en komplet business- case også alle omkostningerne forbundet med IT- investeringen samt en vurdering af de tilknyttede risici. Det er vigtigt at inkludere de løbende omkostninger, når IT- systemet er sat i drift, eksempelvis i form af licenser, datatrafik og løbende vedlige- hold. De fleste omkostninger kan beregnes relativt let med undtagelse af omkostningerne forbundet med organisatorisk forandring. Omkost- ningerne ved organisatorisk forandring er svære at forudsige og bliver ofte enten underestimeret eller helt undladt. 4.1 Omkostninger: Hvad er engangsomkostningerne for IT inve- steringen? 4.2 Omkostninger: Hvilke løbende omkostninger medfører IT in- vesteringen? De normale omkostningsområder er indkøb, udvikling, infrastruktur, organisatorisk forandring og drift. Omkostningerne kan ikke i alle til- fælde udtrykkes med en finansiel målestok. Der kan være ikke- finansielle omkostninger, som har stor betydning for den overordnede balance mellem gevinster og omkostninger i en business- case. Eksem- pelvis kan et ophør af en bestemt serviceform medføre et meget nega- tivt billede af kommunen blandt en gruppe medarbejdere, borgere eller politikere. Andre eksempler på finansielle og ikke- finansielle omkost- ninger kan være: 20 Indkøb af software Indkøb af hardware Projektledelse Markedsføring Uddannelse af brugere Vanskeligere medarbejderfastholdelse Lavere produktivitet ved systemindkøring Utilfredshed blandt ældre borgere Det er vigtigt at identificere risici for modvilje eller manglende evne blandt ansatte eller borgere til at fortage de nødvendige forandringer, der ligger til grund for gevinsterne. Dermed er det ikke kun de over-

22 ordnede risici for investeringen, der skal identificeres, men også dem forbundet med forudsætningerne for de enkelte gevinster. Værdien af den risikobetonede gevinst afgør dermed vigtigheden af at undgå eller begrænse en konkret risiko. 4.3 Risiko: Hvilke omstændigheder kan medføre, at investerings- mål eller gevinster ikke realiseres? Der er ofte mange risici forbundet med IT- investeringer, og det er ikke muligt at medtage alle. Det er derfor vigtigt at fokusere på de risici, der har størst indflydelse på den samlede business- case. Disse risici kan både være forbundet med gevinster og omkostninger og være af finan- siel, teknisk og organisatorisk karakter. Følgende er en række eksem- pler på risici: Forsinkelse af nationale leverancer Borgere fastholder brug af traditionelle kanaler Medarbejderne/brugerne oplever ikke IT- systemet som en fordel Dårlige integrationsmuligheder med eksisterende systemer Ejeren af en række væsentlige gevinster forlader kommunen Identifikationen af risici kan give anledning til, at bestemte risici er så væsentlige, at deres adressering skal indgå i business- casens omkost- ninger. Denne type overvejelse af hvilken betydning udarbejdelsen af ét trin har for de øvrige trin i business- case metoden er vigtig. Udover at overveje risici og omkostningernes betydning i forhold til gevinsterne kan de også give anledning til genovervejelse af de indledende investe- ringsmål. Generelt vil det være en værdifuld øvelse at foretage en sy- stematisk gennemgang af de mulige relationer mellem de enkelte ele- menter i business- casen. Det færdige business- case dokument vil have følgende fem overskrifter: 1. Motivation 2. Investeringsmål 3. Gevinster (beskrevet i gevinstskemaet) 4. Omkostninger 5. Risici I udarbejdelsen af en business case er det endelig vigtigt at have for øje, at det ikke er dokumenter, software og teknik, men primært mennesker 21

Business-case metode for kommunale IT-investeringer, version 2.0 Nielsen, Peter Axel; Persson, John Stouby

Business-case metode for kommunale IT-investeringer, version 2.0 Nielsen, Peter Axel; Persson, John Stouby Aalborg Universitet Business-case metode for kommunale IT-investeringer, version 2.0 Nielsen, Peter Axel; Persson, John Stouby Publication date: 2013 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets

Læs mere

Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven.

Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven. Bilag 3 og 4 vedr. gennemførelse af effektiviserings og digitaliseringsopgaven 2012 til og med Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven. Dette bilag indeholder

Læs mere

Business Case for Business Intelligence. Motivation. Trin 1 Den brændende platform eller det udækkede forretningsbehov

Business Case for Business Intelligence. Motivation. Trin 1 Den brændende platform eller det udækkede forretningsbehov Business Case for Business Intelligence Motivation Trin 1 Den brændende platform eller det udækkede forretningsbehov Hvilke eksterne og interne udfordringer står forretningen overfor Hvordan bidrager det

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Organisatorisk forankring og proces

Organisatorisk forankring og proces Organisatorisk forankring og proces Effektivisering gennem digitalisering E2012-projektet Odense Kommune 4 strategi forretning teknik Vandfaldsmodel udrulning S P O R Parallelspor strategisk spor forretningsspor

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 195 Offentligt Notat Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret 13. juni J. nr. 08-048898 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Januar 2014 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER ET GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O PT IM E R IN G AF D I G IT AL P O S T O G F J E R N P R I N T

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O PT IM E R IN G AF D I G IT AL P O S T O G F J E R N P R I N T B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O PT IM E R IN G AF D I G IT AL P O S T O G F J E R N P R I N T 1. Ledelsesresumé Projektet om Digital post og fjernprint har fokus på at understøtte anvendelse

Læs mere

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune Notat Til: edag arbejdsgruppen Kopi til: Fra: IT- Dato: 28.04.2003 Vedr.: edag i Aalborg Kommune Mandag d. 1. september 2003 er fastsat som edag for alle offentlige myndigheder. edag er aftalt mellem regeringen,

Læs mere

Jobcentrets VITAS business case

Jobcentrets VITAS business case Jobcentrets VITAS business case Lavet med udgangspunkt i en kommune med 50-80.000 borgere 15. december 2015 Jobcenter business casens indhold Formål med jobcenter business casen og STAR anbefaling Side

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.6: Optimering af Digital Post og Fjernprint KL, September 2011 Baggrund Kommunerne er i 2010 begyndt at levere breve til Digital Post. Den fællesoffentlige

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

Redskabssamling til gevinstrealisering

Redskabssamling til gevinstrealisering Redskabssamling til gevinstrealisering Indholdsfortegnelse 1 Introduktion til værktøjer........................................ 3 2 Gevinsttræ som strukturerende metode................................

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Gevinstrealiseringsplan - Vejledning

Gevinstrealiseringsplan - Vejledning Gevinstrealiseringsplan - Vejledning Oktober 2013 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER EN GEVINSTREALISERINGSPLAN... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTREALISERINGSPLANEN... 4 4. HVEM MODTAGER GEVINSTREALISERINGSPLANEN...

Læs mere

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. GEVINSTDIAGRAM... 3 2.1. AKTIVITE TER... 4 DEFINER MÅLSÆTNINGER... 5 IDENTIFICER GEVINSTER... 5 IDENTIFICER RESULTATER, FORANDRINGSEVNER

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Digital selvbetjening og Digital Post

Digital selvbetjening og Digital Post Digital selvbetjening og Digital Post Marts 2015 Stephanie Piontek stipp@digst.dk og Kristian Nohr krn@digst.dk, Center for brugervenlighed og implementering december 2015 1 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION

Læs mere

Indledning. KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post.

Indledning. KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post. B I LAG TIL HØRINGSSVA R OFFENTLIG DIGITAL PO ST Den 10. februar 2012 Indledning KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post. KL hilser lovforslaget meget velkommet, idet lovforslaget er

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Dagsorden 1. Visionen set centralt fra - Regeringens globaliseringsstrategi, e2012 - edage, herunder

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Kotters 8 trin. Skab nødvendighed. Skab en bærende koalition. Formuler strategisk vision og initiativer. Udpeg en hær af frivillige

Kotters 8 trin. Skab nødvendighed. Skab en bærende koalition. Formuler strategisk vision og initiativer. Udpeg en hær af frivillige John Kotter Kotters 8 trin Skab nødvendighed di d Skab en bærende koalition Formuler strategisk vision og initiativer Udpeg en hær af frivillige Fjern barrierer for forandring Få kortsigtede resultater

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud Programchef Kit Roesen, KL Agenda Trivsel og læring digitaliseringsstrategi Hvor bliver ejerskabet af, når vi køber ind for

Læs mere

Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012. Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012 1

Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012. Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012 1 Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012 Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Principper... 5 Tværgående mål.... 6 Kanaler... 8 Effektivisering... 10 Implementering...

Læs mere

Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed

Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed Gevinstrealisering Hvordan skaber og vedligeholder du en retvisende og realiserbar business case, og samtidigt undgår fælder som dobbelttælling af gevinster og Matadorpenge. Helle Russel Falholt Projektværktøjsdagen

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Handlingsplan for området digital borgerbetjening.

Handlingsplan for området digital borgerbetjening. Handlingsplan for området digital borgerbetjening. Indledning Den ny handlingsplan for (2011-2015) samt en ny fællesoffentlig (2011-2015) indeholder over 20 projekter på området for digital borgerbetjening.

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

STRATEGI OG DIGITALISERING HÅND I HÅND

STRATEGI OG DIGITALISERING HÅND I HÅND ADMINISTRATION OG DIGITALISERING STRATEGI OG DIGITALISERING HÅND I HÅND STRATEGI OG DIGITALISERING HÅND I HÅND KL driver i samarbejde med Implement A/S et netværk - Strategi og Digitalisering hånd i hånd

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 156 Offentligt Notat Skatteministeren Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret Dato 25. maj J. nr. 07-061430 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

BUSINESS CASE I AP PENSION 7. JUNI 2013

BUSINESS CASE I AP PENSION 7. JUNI 2013 1 BUSINESS CASE I AP PENSION 7. JUNI 2013 OM AP PENSION Etableret i 1919 Fokus på livs- og pensionsforsikring Kundeejet, selvstændig og uafhængig 240 medarbejdere Aktiver ca. 85 mia. kr. i 2012 Indbetalinger

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

En digital verden. Fra ideer til brugbare løsninger

En digital verden. Fra ideer til brugbare løsninger En digital verden Fra ideer til brugbare løsninger Fra Marketing til Digitalisering Marketing Marketing og digitalisering Digitalisering Udbetaling Danmark Tillykke-brevet Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi

Læs mere

Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser

Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 25. august 2016 Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser 1. Resume Byrådet besluttede i 2008 af outsource en række specialiserede

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer delmængde af implementeringskonceptet fra Region Hovedstaden/ v Therese Lundsgaard Formålet med at rate og beskrive

Læs mere

Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den danske offentlige sektor Selvbetjening på Udbetaling Danmarks områder.

Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den danske offentlige sektor Selvbetjening på Udbetaling Danmarks områder. Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den danske offentlige sektor på Udbetaling Danmarks områder November 1 Om dette materiale Denne powerpointpræsentation er udarbejdet af Boston Consulting

Læs mere

Kanalstrategi for Aarhus Kommune Kanalstrategi for Aarhus Kommune

Kanalstrategi for Aarhus Kommune Kanalstrategi for Aarhus Kommune Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012 Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Principper... 5 Tværgående mål.... 6 Kanaler... 8 Effektivisering... 10 Implementering...

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015 Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens

Læs mere

Min digitale Byggesag (MDB)

Min digitale Byggesag (MDB) R E SULTATKONTRAKT Min digitale Byggesag (MDB) Projekt 5.1 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Resume: Projektet om digital byggeansøgning og sagsbehandling, Min digitale

Læs mere

Gevinstrealisering i øjenhøjde. Bedre digitaliseringsprojekter og bedre løsninger med større værdi for SOF

Gevinstrealisering i øjenhøjde. Bedre digitaliseringsprojekter og bedre løsninger med større værdi for SOF Gevinstrealisering i øjenhøjde Bedre digitaliseringsprojekter og bedre løsninger med større værdi for SOF Gevinstrealisering i øjenhøjde Baggrund Kontoret for Digitalisering i SOF har gennem længere tid

Læs mere

EVALUERING OG BUSINESS CASES

EVALUERING OG BUSINESS CASES EVALUERING OG BUSINESS CASES v/ Mikala Poulsen, konsulent, Center for Forebyggelse i praksis, KL HVAD ER EN BUSINESS CASE? Introduktion til business cases Business casen er en beregning af hvad koster

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø. Interessenthåndtering. [Skriv projektets navn] [Skriv dato]

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø. Interessenthåndtering. [Skriv projektets navn] [Skriv dato] AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Interessenthåndtering [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold INTRODUKTION TIL INTERESSENTHÅNDTERING... 2 1 STAMDATA... 4 2 INTERESSENTANALYSE...

Læs mere

Dokumentboks og NemSMS

Dokumentboks og NemSMS Dokumentboks og NemSMS IT-arkitekturkonferencen - 31. marts 2009, kl.13.00-14.00 v. Projektleder Anders Find, Økonomistyrelsen Tre vinkler på dokumentboks/nemsms 1. Introduktion hvad er Dokumentboks og

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg App camp 01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg Med introduktionen af smartphones og tablets er det muligt at udvikle små programmer, Apps (applikationer), som kan forenkle arbejdsgange for

Læs mere

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afholde merudgifter i forhold til det fortrolige

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afholde merudgifter i forhold til det fortrolige Aktstykke nr. 64 Folketinget 2010-11 Bilag Afgjort den 9. december 2010 Skatteministeriet. København, den 30. november 2010. 64 a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

9/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&autoprint=true&showkey=f

9/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&autoprint=true&showkey=f KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år.

Læs mere

Februar 2016-nyhedsbrev fra businesscase.dk

Februar 2016-nyhedsbrev fra businesscase.dk Martin J Ernst Fra: businesscase.dk på vegne af businesscase.dk Sendt: 22. februar 2016 08:01 Til: Martin J Ernst Emne: Alt for mange

Læs mere

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret? Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.

Læs mere

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management.

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management Orbicon 1 Artikel i Teknik & Miljø (Stads og Havneingeniøren) Udvikling i stedet for afvikling Orbicon

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

På vegne af bestyrelsen i egovernment University har jeg den glæde at kunne indbyde dig til deltagelse i egovernment University.

På vegne af bestyrelsen i egovernment University har jeg den glæde at kunne indbyde dig til deltagelse i egovernment University. Emne: Indbydelse til deltagelse i egovernment University et initiativ for alle kommuner i Danmark På vegne af bestyrelsen i egovernment University har jeg den glæde at kunne indbyde dig til deltagelse

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Flyt borgerne - fra skranke til pc Lyngby-Taarbæk Kommunes strategi for mere effektiv og fleksibel borgerkommunikation

Flyt borgerne - fra skranke til pc Lyngby-Taarbæk Kommunes strategi for mere effektiv og fleksibel borgerkommunikation Indhold Flyt borgerne - fra skranke til pc Lyngby-Taarbæk Kommunes strategi for mere effektiv og fleksibel borgerkommunikation Indledning s. 2 Visionen for Lyngby-Taarbæk Kommunes betjening af borgere

Læs mere

Lean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation

Lean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation Lean Virksomhed Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation 2013 Lean Akademiet - Danmark Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.1: Obligatorisk digital service KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering

Læs mere

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles Microsoft aftale 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Fælles Microsoft aftale Mads Konge Nielsen, VIA Effektivisering,

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Agenda. kommer leverandørerne med? v/ Martin (DIGST) / Strålfors (DIGST) synkroniserings-api v/ Michael Rüdiger (e-boks)

Agenda. kommer leverandørerne med? v/ Martin (DIGST) / Strålfors (DIGST) synkroniserings-api v/ Michael Rüdiger (e-boks) De fællesoffentlige komponenter: Netværksmøde 9. maj 2012 Leverandører Digital post, NemSMS & Fjernprint samt strategien for udvikling af mobile løsninger for Digital post og Min side Digital post og Fjernprint

Læs mere

Titel: Gribskov Kommune Kanal- og servicestrategi 2012-2015 Resumé:

Titel: Gribskov Kommune Kanal- og servicestrategi 2012-2015 Resumé: Evt. sorteringsnøgle: Placering:Digitaliseringsprogram (er flyttet til ny projektdb)» SPOR» Kanal- og servicestrategi» Titel: Gribskov Kommune Kanal- og servicestrategi 2012-2015 Resumé: Type: Dokument

Læs mere

Indledning Den økonomiske business case ved en centralisering af den objektive sagsbehandling består af to forhold:

Indledning Den økonomiske business case ved en centralisering af den objektive sagsbehandling består af to forhold: Kommunaludvalget 2009-10 KOU alm. del Svar på Spørgsmål 93 Offentligt Business case Indledning Den økonomiske business case ved en centralisering af den objektive sagsbehandling består af to forhold: 1.

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER Kommunen har modtaget: Notat om organisatoriske konsekvenser af Løsningen Notat om potentiel effektivisering Business case redskab Vejledning og instruks til business

Læs mere

24-03-2014. Til direktionen KFF. Sagsnr. 2014-0059806. Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr.

24-03-2014. Til direktionen KFF. Sagsnr. 2014-0059806. Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Frontoffice NOTAT Til direktionen KFF Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation Borgerne, brugerne, tilflytterne og turisterne Hver dag har vores

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Den gode kanalstrategi

Den gode kanalstrategi Den gode kanalstrategi altid på vej. v/birgitte Hjelm Paulsen e2015-projektleder Odense Kommune 1 Tidligere var alle kanaler åbne det er (muligvis) god service men er det effektivt? Digital informationssøgning

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

INNOVERSITY COPENHAGEN 2016 Få bedre sparring fra dit professionelle netværk side 1

INNOVERSITY COPENHAGEN 2016 Få bedre sparring fra dit professionelle netværk side 1 side 1 BLIV BEDRE TIL AT ANVENDE DIN INDERCIRKEL Metoden som beskrives i dette analyseværktøj er udviklet med inspiration fra mange års forskning og erfaring i netop styrkelsen af den vigtige indercirkel.

Læs mere