Studieordning for diplomingeniører i bygningsteknik

Transkript

1 Studieordning for diplomingeniører i bygningsteknik

2 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniøruddannelsen i bygningsteknik 1 Jobprofil: Typiske professionsområder omfatter: Rådgivende ingeniørvirksomhed: Planlægning, design og projektering af bolig- og industribyggeri, større anlægsarbejder i forbindelse med forsyningssystemer, veje, havne, broer, miljøtekniske anlæg m.v. Projektering af bærende konstruktioner i beton, stål, træ og murværk samt geoteknik og projektering af installationer inden for vand, varme, sanitet og ventilation. Udarbejde priskalkulation, tidsplaner. Gennemføre tilsyn og miljøundersøgelser. Projektledelse og bygherrerådgivning. Entreprenørvirksomhed: Planlægning og udførelse af bolig- og industribyggeri, større anlægsarbejder i forbindelse med forsyningssystemer, veje, havne, broer, miljøtekniske anlæg m.v. Organisering, planlægning og styring af byggeprocessen. Pris-og tidskalkulationer Materialer og udførelsesmetoder. Projektledelse, sikkerhed og arbejdsmiljø. Offentlig forvaltning: Planlægning, design og projektering af regionale og kommunale arbejderopgaver inden for infrastruktur, f.eks. veje og stier samt forsyningsvirksomheder, vand- og fjernvarmeforsyning, afløbssystemer, spildevandsrensning og affaldshåndtering. Tilsyn og kontrol med arbejder og virksomheder. Administration i forvaltningerne for byggeri, teknik og miljø. Andre arbejdsområder: Produktudvikling, projektering af elementer og komponenter i produktionsvirksomhed. Konsulent- og salgsvirksomhed. Administration og undervisning. 2

3 2 Uddannelsens kompetenceprofil For at uddannelsen lever op til, at ingeniøren kan bestride sine jobs, udvikle sig videre og indgå i det øvrige samfund, skal der opnås en række faglige, personlige og læringsmæssige kompetencer. Samfundets og erhvervslivets forventninger til kvaliteten af de nyudannede ingeniørers indsats er udgangspunkt for beskrivelsen af den kompetenceprofil, som uddannelsen skal sigte mod. Der tilstræbes, at de studerende opnår en bred basis for deres videre karriere samtidig med, at den enkelte gennem projektarbejder og valgfag kan fordybe sig inden for udvalgte områder. Uddannelsen skal sikre at diplomingeniører i bygningsteknik opnår følgende kompetencer: Faglige kompetencer: Omsætte naturvidenskabelig og teknisk viden til problemløsning og praktisk anvendelse. Planlægge, gennemføre, dokumentere og vurdere tekniske projekter herunder inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser. Kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder. Selvstændigt og i grupper løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver. Planlægge, realisere og styre byggetekniske opgaver og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer. Indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret niveau sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund Uddannelsen skal herudover kvalificere de studerende til at deltage i videre uddannelse. 3

4 3 Uddannelsens fagsøjler Bygningsingeniørens kompetencer opbygges ved at den studerende arbejder med emner fra 6 fagsøjler. Der er progression indenfor alle emner, der leder hen mod de endelige kompetencer. De faglige emner bindes sammen på de enkelte semestre af semestertemaer, der danner rammen om et semesterprojekt og en teoretisk gennemgang af de aktuelle emner. Sidst i studiet er der mulighed for faglig fordybelse og specialisering gennem valgbare fag, ingeniørpraktik og afgangsprojekt. De faglige søjler er: Ingeniørfaglige grundfag Bygningskonstruktioner Installationer Anlægskonstruktioner Virksomhed og samfund Personlige og læringsmæssige kompetencer Ingeniørfaglige grundfag Emnerne i denne fagsøjle er dels værktøj for bygningingeniøren i dennes job, og dels nødvendige teoretiske grundlag for de faglige discipliner, der indgår i andre fagsøjler. Matematik Vektorregning Differentiation og integration Vektorfunktioner (parameterfremstilling) Hyperbolske funktioner Polære funktioner Funktioner med flere variable Komplekse tal Lineær algebra, matrixregning Differentialligninger Matematiske modeller Statistik Elementær sansynlighedsregning Sansynlighedsfordelinger Konfidensintervaller Hypotesetest Statistisk forsøgsplanlægning 4

5 Mekanik / statik / styrkelære Laster og lastfordeling Kraftsystemer og ligevægtsbetingelser Stangkræfter i gitterkonstruktioner Statisk ubestemte konstruktioner Konstruktioners deformation Snitkraftkurver for statisk bestemte og statisk ubestemte konstruktioner Statiske areal- og inertimomenter Tøjning og deformation Normal-, bøjnings-, forskydnings- og vridningsspændinger Hovedspændinger Brudhypoteser Søjler Plasticitetsteori Bygningskonstruktioner Denne fagsøjle er i høj grad med til at adskille diplomingeniøren i bygningsteknik fra de andre ingeniørretninger. Fagsøjlen er med til at give en bred faglig viden om bygningsmaterialer og deres anvendelse i konstruktioner. Materialer Bygningsmatrialer Træ Beton Stål murværk Fremstillingsprocesser materialeegenskaber Bygningselementer Betonelementer Gitterkonstruktioner Træspærfag Stålrammer Murværk Styrkelære Sikkerhedsnorm DS409 Lastnorm DS410 Betonnorm DS411 Stålnorm DS412 Statiske systemer Finite Element Method Stabilitet Robusthed 5

6 Installationer Hydraulik, Afløbsinstallation Vandinstallation Varmeledning og konvektion Bygningers varmetab Energiramme Bygningers varmebehov Design af rørsystemer Pumpedimensionering Fjernvarmeanlæg, teknikrum Teknisk isolering Klimatekniks analyse Køleanlæg, air-condition Ventilationsanlæg Brandtekniske foranstaltninger Styring og automatik. Anlægskonstruktioner Infrastruktur Stisystemer Vejgeometri Trafikteknik Trafiksikkerhed Vejkonstruktion Vejbygningsmatrialer Udførelsesmetoder Jord- og vandbygningskonstruktioner Afløbssystemer Overløbsbygværker Regnvandsbassin Geologi Fundering Geoteknik Jord- og væsketryk Spunsvægkonstruktioner Havnekaj 6

7 Virksomhed og Samfund Emnerne i denne fagsøjle bidrager med fagligheder ud over de rent bygningstekniske fagligheder og giver helhedsforståelse og overblik. Fagsøjlen indeholder ingeniørrelevante personlige og læringsmæssige kompetencer. Informationssøgning og formidling Love, normer og standarder Projektarbejdsform, Belbin s teamroller Planlægning af eget og andres arbejde. Metoder til en struktureret arbejdsform. Metoder til en struktureret skriftlig præsentation Metoder til mundtlig fremlæggelse af projektarbejdet. Grafisk præsentation, herunder 3D-CAD Arbejdsmiljø Love, normer og standarder. Personlige og læringsmæssige kompetencer Personlige kompetencer: Engagement Initiativ Ansvar Etik Dannelse Evne til at perspektivere egen læring Læringsmæssige kompetencer: Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale Formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed. 7

8 Uddannelsens struktur 4 Semestertemaer Semester Tema 7. Afgangsprojekt 6. Ingeniørpraktik 5. Specialisering / valgfag / tværfaglige projekter 4. Anlægskonstruktioner - veje og afløbssystemer 3. Etagebyggeri - fra dispositionsforslag til projektforslag 2. Industribyggeri - fra dispositionsforslag til projektforslag 1. Lavt boligbyggeri - fra byggeprogram til dispositionsforslag

9 5 Modulernes placering Semester 7. Moduler Afgangsprojekt, B-PRO7 6. Ingeniørpraktik, B-IPD Ledelse og økonomi, B-LEØ Entrepriseret, B-JUR Stålkonstruktioner B-STL1 Projektarbejde Ingeniørfaglig grundfag 2, B-IFG2 Matematik, statik og styrkelære Ingeniørfaglig grundfag 1, B-IFG1 Matematik, statik og styrkelære Valgfag Valgfag Videnskabsteori B-IFV Tværfagligt projekt expert i teams, B-PRO5 Projekttema 4B, B-PTE4 Anlægskonstruktioner - veje og stier, afløbssystemer Projektrelaterede kurser Projektarbejde Projekttema 3B, B-PTE3 Etagebyggeri - fra dispositionsforslag til projektforslag Projektrelaterede kurser Projektarbejde Projekttema 2B, B-PTE2 Industribyggeri - fra dispositionsforslag til projektforslag Projektrelaterede kurser Projektarbejde Projekttema 1B, B-PTE1 Lavt boligbyggeri - fra byggeprogram til dispositionsforslag Projektrelaterede kurser Projektarbejde ECTS

10 6 Semesterbeskrivelse for 1. semester Semestertema 1 Lavt boligbyggeri fra byggeprogram til dispositionsforslag Værdiargumentation Det er vigtigt at de studerende hurtigt får indblik i uddannelsens faglighed, og i de typiske arbejdsog ansvarsområder, som en diplomingeniør i bygningsteknik må kunne bestride. Semesterprojektet tager derfor udgangspunkt i en praktisk anvendelse af planloven og bygningsreglementet hvor de studerende skal arbejde med udviklingen af et boligområde. Der inddrages en stor del af bygningsingeniørens fagligheder i projektet så den studerende opfatter fagligheder i deres rette sammenhæng. Kompetencemål Den studerende skal: Kunne beskrive og forklare grundlæggende matematik og statik / styrkelære. Kunne redegøre for og anvende planloven ved udnyttelse af areal til boligbyggeri. Kunne redegøre for principperne omkring infrastrukturen i et boligområde og kunne designe vej- og stianlæg samt ledninger i terræn i et lokalplanområde. Kunne forklare om bygningsmaterialers egenskaber, bygningsreglement og bygningslovgivningens energibestemmelser og kunne anvende dette i en projekteringssammenhæng. Kunne redegøre for og anvende prissætning og produktionsplanlægning på et byggeprojekt. Kunne anvende EDB til beregninger, rapportskrivning samt tegningsgrundlag. Kunne samarbejde med andre studerende, selv tilegne sig viden og kunne planlægge sit eget arbejde Sammenhæng Semesteret indeholder to moduler B-IFG1 ingeniørfaglige grundfag og B-PTE projekttema Lavt boligbyggeri fra byggeprogram til dispositionsforslag. Modulet B-IFG1 omhandler faglighederne matematik samt statik og styrkelære. Undervisningen i dette modul skal give grundlæggende færdigheder, som skal fungere som et vigtigt fundament for undervisningen i de efterfølgende semestre. Modulet B-PTE1 skal give indsigt og forståelse for den proces der ligger forud for et dispositionsforslag. Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med et konkret projekt der fører frem til et dispositionsforslag. De studerende møder fra første dag ingeniørrelevante problemstillinger og fagligheder.

11 7 Modulbeskrivelser 1. semester 7.1 Ingeniørfagligt grundfag 1 - del af studieegnethedsprøven Matematik og mekanik Mathematics and mechanics Kode Omfang Status Sprog Placering B-IFG1 10 ECTS-point Obligatorisk Dansk 1. semester Udarb. af Dato Erstatter IG B-IFG Forudsætninger Forudsætningerne for at følge B-IFG1 er Adgangskravet til diplomingeniørstudiet. Kompetencemål Matematik Den studerende skal kunne beskrive og forklare samt have rutine i matematiske metoder, som anvendes ved løsning af naturvidenskabelige og ingeniørmæssige problemstillinger. Mekanik Den studerende skal kunne beskrive og forklare samt have rutine i snitkraftbestemmelse og styrkeforhold i simple konstruktioner. IT Den studerende kunne beskrive og have rutine i IT-hjælpemidler, som anvendes ved løsning af naturvidenskabelige og ingeniørmæssige problemstillinger. Indhold Fagelement Matematik Mekanik IT I dette fagelement gennemgås Vektorbegreber og regneregler. Funktioner, differentiation, integration, ekstremværdier og grænseværdier. Anvendelse af differential- og integraleregning. Parameterfremstilling. Hyperbolske funktioner. Kraftsystemer, ligevægtsbetingelser og belastningstyper. Understøtnings- og mellemreaktioner i statisk bestemte konstruktioner. Snitkræfter og momenter i bjælke- og rammekonstruktioner. Stangkræfter i gitterkonstruktioner. Statiske momenter og inertimomenter. Bøjningsspændinger. forskydningsspændinger Vridning. Anvendelse af MathCad til løsning af naturvidenskabelige og ingeniørfaglige problemstillinger. 11

12 Undervisningsform Gennem en kombination af forelæsninger, opgaveregning og projektarbejde skal de studerende tilegne sig semesterets overordnede kompetencemål. Der er af underviserne udarbejdet en undervisningsplan, der findes på Blackboard. Denne kan løbende blive ajourført, og det er derfor nødvendigt, at den studerende jævnligt ajourfører sig i forhold til denne digitale undervisningsplan og dagligt læser meddelelser, som udsendes via Blackboard. Evalueringsform Den studerende udarbejder i løbet af semestret opgaver og deltager i standpunktstests. Opgaver og tests evalueres løbende med en vejledende standpunktsangivelse. Opgaver, tests samt resultater heraf, indgår i den studerendes portefølje, som medbringes til den afsluttende eksamen. På grundlag af porteføljens indhold og de vejledende standpunktsangivelser afholdes individuel mundtlig eksamination med intern censur og karakter efter 7-trinsskalaen. 12

13 7.2 Projekttema 1 del af studieegnethedsprøven Lavt boligbyggeri fra byggeprogram til dispositionsforslag Urban domestic buildings from programming to framework proposal Kode Omfang Status Sprog Placering B-PTE1 20 ECTS-point Obligatorisk Dansk 1. semester Udarb. af Dato Erstatter IG B-PTE Forudsætninger Forudsætningerne for at følge B-PTE1 er Adgangskravet til diplomingeniørstudiet Kompetencemål Planlov og byggemodning Den studerende skal Kunne redegøre for og anvende planloven i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan for lavt boligbyggeri. Kunne anvende intentionerne fra en bebyggelsesplan til udarbejdelse af juridisk holdbare løsninger i en lokalplan. Kunne redegøre for geologien i Danmark og vurdere et områdes egnethed til bebyggelse. kunne opmåle, nivellere og afsætte i teori og praksis samt kunne formidle dette ved skitser som grundlag for bebyggelse. Kunne beskrive projekteringsprocesser for udarbejdelse af bebyggelsesplaner. Kunne redegøre for principperne omkring infrastrukturen i et boligområde og kunne designe vej- og stianlæg samt ledninger i terræn i et lokalplanområde Bygningsdesign Den studerende skal Kunne beskrive og forklare om de bygningskomponenter, som indgår i lavt boligbyggeri, og kunne anvende denne viden til design af et byggeri. Kunne redegøre for bygningsreglementet og anvende dette i forbindelse med projektering af et mindre byggeri. Kunne forklare om bygningsmaterialers egenskaber, kunne anvende denne viden i en projekteringssammenhæng. Bygningens varmetab og energibehov Den studerende skal. Kunne redegøre for bygningslovgivningens energibestemmelser, kunne beregne en bygnings varmetab efter gældende normer, kunne opstille en varmebalance for en bygning kunne beregne en bygnings varmebehov vha. software programmet BE06 eller tilsvarende. 13

14 Prissætning og kalkulation Den studerende skal Kunne beskrive og redegøre for planlægning af de arbejdsopgaver, som indgår i opførelse af mindre anlægs- og byggeopgaver. prissætning og produktionsplanlægning og anvende denne omkring en anlægs- og byggeopgaver. have forståelse for planlægning af de arbejdsopgaver, som indgår i opførelse af mindre anlægs- og byggeopgaver. kunne udarbejde prisoverslag for en byggeopgave. Grafisk kommunikation Den studerende skal kunne anvende skitsering som tegneteknik til underbyggelse af projektarbejdet kunne anvende 3D CAD som tegneredskab samt kunne anvende det som grundlag for visualisering af temaprojektet. kunne være i stand til at udtrække simple data fra den digitale bygningsmodel (3Dmodellen) til anvendelse ved planlægning og prissætning af byggeprojekter. Den studerende skal have kendskab til klassifikation på bygningsdeles niveau. Personlige og læringsmæssige kompetencer Den studerende skal med støtte fra vejleder blive fortrolig med uddannelsens pædagogiske model og læringsmiljø planlægge hensigtsmæssige studievaner og studieteknikker Den studerende skal med støtte fra vejleder og team kunne forelægge information, viden og resultater for teamet baseret på egne arbejdspapirer, som danner en struktur for fremlæggelsen forelæggelsen foregår i et forum med fælles interesser og mål. kunne vurdere og udvælge indhold i forbindelse med forberedelse af mundtligt og skriftligt præsentation, herunder indhold i en teknisk rapport og indhold i en mundtlig præsentation. kunne anvende teknikker til støtte for mundtlig fremstilling (PowerPoint, tavle, OHP, video, simulering/animation, demonstrationer). kunne indgå i en åben og konstruktiv kommunikation om fælles opgaver og problemer, herunder benytte sig af aktiv lytning, give og modtage feedback. kunne udarbejde en velstruktureret og fyldestgørende dokumentation af projektarbejdet kunne anvende visualiseringselementer i kommunikation (grafer, figurer, tabeller mm.). kunne reflektere over egen teamrolleprofil baseret på en kortlægning af den studerendes selvopfattelse og andres opfattelse udtrykt gennem Belbin s teamroller. kunne forberede velovervejede spørgsmål til vejledermøder kunne reflektere over samarbejdet og udviklingen i eget team i lyset af teamrolleprofilerne (Belbin s teamroller) udarbejdet ved semesterafslutningen, kunne erkende, tale om og forholde sig til en eventuel samarbejdskonflikt. kunne tilrettelægge og fordele arbejdet inden for kendte rammer og med veldefinerede ressourcer og resultatkrav søge og finde relevant information gennem Syddansk Universitetsbibliotek, i lærebøger, håndbøger, leksika og via gængse søgemaskiner på Internettet. 14

15 Indhold Fagelement Planlov og lokalplaner Anlæg og landmåling Bebyggelsesplanlægning og arealdisponering Materialelære Geologi Bygningsdesign Bygningers varmebalance Planlægning og prissætning IT og Grafisk kommunikation Miljølære I dette fagelement gennemgås Regler, der regulerer området for udarbejdelse af lokalplaner (især planloven) Planmæssige overvejelser, der bør gå forud for den endelige udformning af en lokalplan. Metoder til og regler for disponering af vej- og sti-anlæg. Landmålingsteori. Metoder for feltarbejder: opmåling, nivellering og afsætning. Byggeriets projekteringsprocesser: byggeprogram, skitseforslag, dispositionsforlag, detailprojekt. Metoder til udarbejdelse af bebyggelsesplan og dens anvendelse til bygningsdesign. Gængse byggematerialers grundlæggende egenskaber (beton, tegl, træ, stål) samt deres egnethed og deres anvendelse i byggeriet. Geologien i Danmark. Bygningsreglementet, hvor der (i forbindelse med projektering af et mindre byggeri) lægges vægt på geometriske forhold. Metoder til vurdering af forskellige konstruktionstyper og deres egnethed. Metoder for skitseprojekt af et boligbyggeri. Grundlæggende ligninger for bygningens varmebalance. Metoder til bestemmelse af varmelaster på bygninger. Metoden til og regler for beregning af bygningers dimensionerende varmetab efter DS 418. Bygningsreglementets energibestemmelser. EDB værktøj til bestemmelse af bygningens energibehov. Metoder til aktivitetsopdeling af byggeriet. Metoder til timefastsættelse af aktiviteter ved hjælp af nøgletalstimer for bygningsdele. Metoder til beregning af aktivitetstider ud fra en opgiven bemanding. Metoder til udarbejdelse af hovedtidsplan. Metoder til udarbejdelse af prisoverslag ud fra nøgletalspriser på bygningsdele. Tekstbehandling og regneark. Principper for frihåndstegninger og tegneteknikker ved hjælp af blyant og linealer: perspektiv, isometri, aksometri, plan, opstalt, snit. ADT som visualiserings- og 3D modelleringsværktøj. Bygningsklassifikation på bygningsdelsniveau i forbindelse med Det digitale Byggeri. Metoder til miljøvurdering af udvalgte bygningsmaterialer og konstruktionselementer. Metoder til udarbejdelse af grønne energiregnskaber. 15

16 Studieteknik En orientering og projekttemaets læringsmiljø Belbin s teamrolle model. Målet er at kunne reflektere over egen teamrolleprofil baseret på en kortlægning af den studerendes selvopfattelse og på andres opfattelse. Metoder til strukturering af gruppens arbejdsmetoder (mødeindkaldelse, dagsorden, forberedelse til gruppe- og vejledermøder, aktiv lytning etc.). Metoder til udarbejdelse af skriftlig struktureret rapport. Teknikker til konfliktløsning. Teknikker til tidsplanlægning. Metoder til at søge og finde relevant information gennem Syddansk Universitetsbiblioteks søgedatabaser, i lærebøger, håndbøger, leksika og via gængse søgemaskiner på Internettet. Teknikker til støtte for mundtlig fremstilling. Undervisningsform Semesteret består af en tematiseret projektundervisning og projektarbejde. Semesterets centrale aktivitet er den studerendes arbejde med semesterprojektet og den hertil knyttede undervisning og vejledning. Den studerende skal herved tilegne sig semesterets overordnede kompetencemål. Semesterprojekt skal skabe sammenhæng mellem flere fagelementer og give en indsigt og forståelse for, hvorledes disse spiller sammen i en større enhed. Semesterprojektet skal bestå af en rapport, som underbygges af et tegningsmateriale. Rapporten skal udarbejdes ved hjælp af elektronisk tekstbehandling suppleret med diverse skemaer og diagrammer fra regneark eller lignende. Tegningsmaterialet skal udføres ved hjælp af ADT. Der samarbejdes i grupper på ca. 6 personer. Grupperne sammensættes af den semesteransvarlige underviser ved semesterstart. Til hver projektgruppe knyttes en hovedvejleder, hvis opgave er at støtte projektgruppen i dens arbejde. Projektgruppen kan desuden søge vejledning hos de faglige vejledere på semesteret. Undervisningen gennemføres projektbaseret, så indlæringen primært sker gennem semesterprojektet suppleret med lektioner på relevante tidspunkter hen over semestret. Der afholdes klasseundervisning med gennemgang af teoretisk kernefagstof. Der vil blive stillet mindre ugeopgaver, der gennem aktivering af den studerende sætter fokus på udvalgte fagligheder. Der stiles mod at metoderne i opgaverne kan anvendes i projektarbejdet. Der stilles vejledning til rådighed inden for kursets rammer. Projektarbejdet forløber hovedsagligt uden vejledning. 16

17 Evalueringsform Semesterprojektet udgør hovedaktiviteten i den samlede evaluering af modulet B-PTE1. For at kunne deltage heri skal alle laboratorie- og landmålerrapporter samt dataøvelser (Word, Excel, og ADT) være godkendte af underviseren. Eksamen forløber som en individuel, mundtlig projekteksamen, som tager udgangspunkt i projektet og derudover omfatter eksamination i modulets øvrige fagligheder. I den samlede bedømmelse vægtes semesterprojektet 50% og de øvrige fagligheder, der eksamineres i ligeledes 50%. Der deltager ekstern censor ved den individuelle eksamination i projektet, og der gives individuel karakter efter 7-trinsskalaen. 17

18 8 Semesterbeskrivelse for 2. semester Semestertema 2 Industribyggeri fra dispositionsforslag til projektforslag Værdiargumentation For at forstå samspillet mellem forskellige faggrupper i en byggeproces, skal der i projektet sammenkædes konstruktioner, installationer, planlægning og kalkulation. Den studerende får herved mulighed for at opnå kompetencer indenfor design af et byggeri, hvor der er tænkt på helheden. Semesterprojektet tager derfor udgangspunkt i en praktisk anvendelse af bygningsreglementet, belastnings- og konstruktionsnormer, hvor de studerende skal arbejde med design af en industribygning med tilhørende administrationsbygning. Der inddrages flere ingeniørmæssige fagligheder så den studerende opfatter faglighederne i deres rette sammenhæng. Kompetencemål Den studerende skal: Kunne forklare og anvende bygningsreglementet i forbindelse med design af et industribyggeri med tilhørende administrationsbygning. Kunne beskrive og forklare matematik og mekanik, og kunne anvende denne viden til løsning af statiske problemstillinger i industribyggeri. Kunne redegøre for forskellige statiske systemer og anvende denne viden i forbindelse med design af de bygningsdele der indgår i industribyggeri. Kunne forklare om træ og betons materialeegenskaber. Kunne beskrive teorien omkring hydraulik og kunne anvende teorien i forbindelse med design af vand- og afløbssystemer i industribyggeri. Kunne redgøre for de arbejdsprocesser, som indgår i industribyggeri samt anvende denne viden til udarbejdelse af byggepladslayout. Kunne anvende EDB til beregninger, rapportskrivning samt tegningsgrundlag. Kunne samarbejde med andre studerende, selv tilegne sig viden og kunne planlægge sit eget arbejde Sammenhæng Semesteret indeholder to moduler B-IFG2 ingeniørfaglige grundfag og B-PTE projekttema 2 Industribyggeri fra dispositionsforslag til projektforslag. Modulet B-IFG2 omhandler faglighederne matematik samt statik og styrkelære. Undervisningen i dette modul skal give færdigheder, der kan benyttes i forbindelse med statiske og styrkemæssige beregninger i projektarbejdet i B-PTE2 samt et vigtigt fundament for undervisningen i de efterfølgende semestre. Modulet B-PTE2 skal give indsigt og forståelse for den proces der ligger fra et dispositionsforslag til et færdigt projektforslag. Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med et konkret projekt der fører frem til et projektforslag. De studerende møder fra første dag ingeniørrelevante problemstillinger og fagligheder. 18

19 9 Modulbeskrivelser 2. semester 9.1 Ingeniørfaglig grundfag 2 Matematik og mekanik Mathematics and Mechanics Kode Omfang Status Sprog Placering B-IFG2 -U1 10 ECTS-point Obligatorisk Dansk 2. semester Udarb. af Dato Erstatter IG IFG2B Forudsætninger Forudsætningerne for at følge B-IFG2 er At B-IFG1 og B-PTE1 er bestået. Kompetencemål Matematik Den studerende skal Kunne forklare, samt have rutine i, matematiske metoder, som benyttes ved løsning af naturvidenskabelige og ingeniørmæssige problemstillinger. Kunne anvende matematiske begreber og kritisk benytte ræsonnementer herfra til at analysere og vurdere fysiske og tekniske problemstillinger, som optræder i forskellige fagområder. Mekanik Den studerende skal Kunne forklare om og argumenter for samt beregne statisk bestemte- og ubestemte konstruktioner. Kunne forklare om spændinger og tøjninger samt anvende denne viden til analyse af konstruktioner. Indhold Fagelement Matematik Mekanik I dette fagelement gennemgås Polære funktioner. Matrix regning. Differentialligninger. Funktioner med flere variable. Statistik Normal- og forskydningsspændinger Hovedspændinger og -tøjninger Brudhypoteser. Deformationer. Statisk ubestemte konstruktioner. 19

20 Undervisningsform Gennem en kombination af forelæsninger, opgaveregning og projektarbejde skal de studerende tilegne sig semesterets overordnede kompetencemål. De studerende får mulighed for at deltage i opgaveregning, hvortil der vil være vejledere til stede. Evalueringsform Den studerende udarbejder i løbet af semestret opgaver og deltager i standpunktstests. Opgaver og tests evalueres løbende med en vejledende standpunktsangivelse. Opgaver, tests samt resultater heraf, indgår i den studerendes portefølje, som medbringes til den afsluttende eksamen. På grundlag af porteføljens indhold og de vejledende standpunktsangivelser afholdes individuel mundtlig eksamination med intern censur og karakter efter 7-trinsskalaen. 20

21 9.2 Projekttema 2 Industribyggeri fra dispositionsforslag til projektforslag Industrial buildings from framework proposal to project proposal Kode Omfang Status Sprog Placering B-PTE2-U1 20 ECTS-point Obligatorisk Dansk 2. semester Udarb. af Dato Erstatter IG B-PTE Forudsætninger Forudsætningerne for at følge B-PTE2 er at B-IFG1 og B-PTE1 er bestået Kompetencemål Bygningsdesign Den studerende skal Kunne forklare og anvende bygningsreglementet i forbindelse med design af et industribyggeri med tilhørende administrationsbygning. Bærende konstruktioner Den studerende skal Kunne redegøre for forskellige statiske systemer og anvende denne viden i forbindelse med design af de bygningsdele der indgår i industribyggeri. Kunne forklare om træ og betons materialeegenskaber. Installationer Den studerende skal Kunne beskrive teorien omkring hydraulik/strømningslære. Kunne designe og dimensionere vand- og afløbssystemer i byggeriet. Planlægning og kalkulation Den studerende skal Kunne planlægge en arbejdsproces, som indgår i industribyggeriet samt prissætte denne. Kunne redegøre for de arbejdsprocesser, som sker på en byggeplads, og anvende den viden til udarbejdelse af byggepladslayout. Grafisk kommunikation Den studerende skal Kunne beskrive 3D modellens anvendelse og muligheder som databærende virtuel model af en fysisk bygning. have indblik i behovet for at tænke tværfagligt gennem byggeriets faser og kunne vurdere behovet for hvilke data og informationer, der gennem modellen skal overleveres fra den ene fase til de øvrige.. Personlige og læringsmæssige kompetencer Den studerende skal selvstændigt kunne formulere, diskutere og evaluere egne læringsmål for det faglige stof. 21

22 skabe sig et overblik over komplekse ingeniørfaglige problemstillinger. overføre kendte begreber og modeller (f.eks. fra B-IFG1 og B-IFG2) til praktiske anvendelser. få øje på generelle sammenhænge ud fra praktiske eksempler. overføre resultater og metoder til nye situationer. forelægge informationer, viden og resultater for teamet, herunder vejlede medstuderende om faglige emner (vidensoverførsel) og sikre deling af vidensproduktionen. vurdere og udvælge indhold i forbindelse med forberedelse af mundtligt og skriftligt præsentation, herunder indhold i en teknisk rapport og indhold i en mundtlig præsentation. vælge, begrunde og anvende forskellige teknikker til støtte for mundtlig fremstilling PowerPoint, tavle, OHP, video, simulering/animation, demonstrationer. indgå i en åben og konstruktiv kommunikation i teamet om fælles opgaver og problemer, herunder benytte sig af aktiv lytning, give og modtage feedback. formulere antagelser, diskutere og argumentere præcist og logisk overfor teamkolleger, vejleder eller i plenum. Den studerende skal sammen med sin projektgruppe kunne formulere teamets forventninger til og mål for samarbejdet med vejleder og samarbejdet i teamet. afklare faglige og samarbejdsmæssige vejledningsbehov forud for vejledermøder, evaluere egen indsats i forhold til målene for samarbejdet. bruge kendte metoder til konfliktløsning. formulere resultatkrav og tilrettelægge arbejdet ud fra en analyse af tilgængelige ressourcer. forhandle om og tage højde for nødvendige justeringer af projektplanen undervejs, vurdere relevans og kvalitet af de opnåede resultater i forhold til den opstillede målformulering. planlægge og gennemføre vidensindsamling til deling i projektgruppen. 22

23 Indhold Fagelement Trækonstruktioner Betonkonstruktioner Materialelære Bygningsdesign Fundering Installationer Planlægning og økonomi Grafisk kommunikation Studieteknik I dette fagelement gennemgås Metoder for fastsætte lodrette og vandrette laster på bygninger. Statiske analysemetoder til vurdering et bygningskompleks evne til at optage både lodrette og vandrette kræfter. Designmetoder for bærende konstruktioner i træ. Metoder i elementbyggeriet (produktion og montage). Analysemetoder til vurdering af spændinger og deformationer i konstruktioner. Analysemetoder til vurdering stabilitetsproblemer i skivebygninger, og bygninger som afstives af vindkryds. Metoder for dimensionering af betonelementer ud fra leverandørens brochuremateriale. Viden for at kunne vurdere stål, træ og betons egenskaber med hensyn til opbygning, styrke, stivhed og holdbarhed. Metoder i forbindelse med design af et større bygningskompleks. Bygningsreglementet i forbindelse med design af et industribyggeri, hvor der lægges særlig vægt på brandforhold. Metoder til design stribe- og punktfundamenter. Grundlæggende teori for analyse af hydrauliske systemer særligt beregning af tryktab i ledningssystemer. Metoder til design afløbssystemer og vandinstallationer. Principper for føringsveje for installationer i bygninger. Principper for udarbejdelse af installationstegninger. Metoder for arbejdsplanlægning og prissætning af arbejdsopgaver, som indgår i et bygningskompleks. Metoder til udarbejdelse byggepladsplan. Metoder til produktionskalkulation. Arbejdsmiljømæssige problemstillinger, som indgår i en byggeproces. 3D modellers anvendelse og muligheder som databærende virtuel model af en fysisk bygning. Byggeriets aktører og deres behov for objektorienterede data fra en 3D bygningsmodel. Eksempler på prissætning og resurseplanlægning og eksempler på dataudtræk til beskrivende mængdefortegnelser, standardbeskrivelser og klassifikation af bygningsdele. Metoder til at give og modtage konstruktiv kritik. Metoder til aktiv lytning. planlægge og gennemføre vidensindsamling til deling i projektgruppen. 23

24 Undervisningsform Semesteret består af en tematiseret projektundervisning og projektarbejde. Semesterets centrale aktivitet er den studerendes arbejde med semesterprojektet og den hertil knyttede undervisning og vejledning. Den studerende skal herved tilegne sig semesterets overordnede kompetencemål. Semesterprojekt skal skabe sammenhæng mellem flere fagelementer og give en indsigt og forståelse for, hvorledes disse spiller sammen i en større enhed. Semesterprojektet skal bestå af en rapport, som underbygges af et tegningsmateriale. Rapporten skal udarbejdes ved hjælp af elektronisk tekstbehandling suppleret med diverse skemaer og diagrammer fra regneark eller lignende. Tegningsmaterialet skal udføres ved hjælp af ADT. Der samarbejdes i grupper på ca. 6 personer. Grupperne sammensættes af de studerende sammen med den semesteransvarlige underviser ved semesterstart. Til hver projektgruppe knyttes en hovedvejleder, hvis opgave er at støtte projektgruppen i dens arbejde. Projektgruppen kan desuden søge vejledning hos de faglige vejledere på semesteret. Undervisningen gennemføres projektbaseret, så indlæringen primært sker gennem semesterprojektet suppleret med lektioner på relevante tidspunkter hen over semestret. Der afholdes klasseundervisning med gennemgang af teoretisk kernefagstof. Der vil blive stillet mindre ugeopgaver, der gennem aktivering af den studerende sætter fokus på udvalgte fagligheder. Der stiles mod at metoderne i opgaverne kan anvendes i projektarbejdet. Der stilles vejledning til rådighed inden for kursets rammer. Projektarbejdet forløber hovedsagligt uden vejledning. Evalueringsform Semesterprojektet udgør hovedaktiviteten i den samlede evaluering af modulet B-PTE2. For at kunne deltage heri skal alle laboratorierapporter være godkendt af underviseren. Eksamen forløber som en individuel, mundtlig projekteksamen, som tager udgangspunkt i projektet og desuden omfatter eksamination i modulets øvrige fagligheder. I den samlede bedømmelse vægtes semesterprojektet 50% og de øvrige fagligheder, der eksamineres i ligeledes 50%. Der deltager ekstern censor ved den individuelle eksamination i projektet, og der gives individuel karakter efter 7-trinsskalaen. 24

25 10 Semesterbeskrivelse for 3. semester Semestertema 3 Etagebyggeri fra dispositionsforslag til projektforslag Værdiargumentation For at forstå samspillet mellem forskellige faggrupper i en byggeproces, skal der i projektet sammenkædes geoteknik, betonkonstruktioner, varmeinstallationer, planlægning og kalkulation. Den studerende får herved mulighed for at opnå kompetencer indenfor design af et byggeri, hvor der er tænkt på helheden. Semesterprojektet tager derfor udgangspunkt i en praktisk anvendelse af bygningsreglementet, belastnings- og konstruktionsnormer, hvor de studerende skal arbejde med design af et etagebyggeri. Der inddrages flere ingeniørmæssige fagligheder så den studerende opfatter faglighederne i deres rette sammenhæng. Kompetencemål Den studerende skal: Kunne forklare og anvende bygningsreglementet i forbindelse med design af et etagebyggeri. Kunne designe og beregne konstruktionselementer opbygget af stål. Kunne beskrive og anvende plasticitetsteori til beregning af stål- og betonkonstruktioner. Kunne designe og beregne konstruktionselementer opbygget af beton. Kunne analysere og forklare forskellige statiske systemer og anvende disse i forbindelse med design af de bygningsdele der indgår i etagebyggeri. Kunne forklare og anvende grundlæggende geoteknik, samt analysere geotekniske forudsætninger. Kunne designe og beregne et varmeanlæg med vand som medium. Kunne udarbejde en økonomisk vurdering med tilhørende risikoanalyse for et etagebyggeri. Kunne anvende EDB til beregninger, rapportskrivning samt tegningsgrundlag. Kunne samarbejde med andre studerende, selv tilegne sig viden og kunne planlægge sit eget arbejde. Sammenhæng Semesteret indeholder to moduler B-STL1 stålkontruktioner og B-PTE3 projekttema 3 Etagebyggeri fra dispositionsforslag til projektforslag. Modulet B-STL1 omhandler faglighederne stål, statik og styrkelære. Undervisningen i dette modul skal give færdigheder, der kan benyttes i forbindelse med statiske og styrkemæssige beregninger af stålkonstruktioner som kan indgå i byggeri. Modulet B-PTE3 skal give indsigt og forståelse for den proces der ligger fra et dispositionsforslag til et færdigt projektforslag. Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med et konkret projekt der fører frem til et projektforslag, der indeholder de væsentlige konstruktioner og installationer i et etagebyggeri. De studerende møder fra første dag ingeniørrelevante problemstillinger og fagligheder. 25

26 11 Modulbeskrivelser 3. semester 11.1 Stålkonstruktioner Steel Structures Kode Omfang Status Sprog Placering B-STL1 10 ECTS-point Obligatorisk Dansk/Engelsk 3. semester Udarb. af Dato Erstatter IG IFG3B Forudsætninger Forudsætningerne for at følge B-STL1 er At B-IFG2 og B-PTE2 er bestået. Kompetencemål Den studerende skal: Kunne forklare og anvende teorien omkring beregning af stålkonstruktioner efter DS 412/ Eurocode. Kunne designe konstruktionselementer, som opbygges af stål Kunne analysere og forklare forskellige statiske systemer og anvende disse i forbindelse med design stålkonstruktioner. Kunne udarbejde statiske beregninger med tilhørende tegninger i forbindelse med projektarbejdet. Indhold Fagelement I dette fagelement gennemgås Stålkonstruktioner Beregningsprincipper Bjælker med bøjning, normalkraft og forskydning Tværsnitsklasser, elastisk og plastisk beregning Vridning Søjler Momentpåvirkede trykstænger Foldning Kipning Samlingsdetaljer Projektarbejde Laster på konstruktioner Grundlag for udførelse af tegningsmateriale Undervisningsform Gennem en kombination af teori og opgaveregning / øvelser svarende til ca. 5 ECTS point og projektarbejde; hvor metoder indøves, svarende til ca. 5 ECTS point, skal de studerende tilegne sig semesterets overordnede kompetencemål. Undervisningen og projektarbejdet kan tilrettelægges på engelsk og kan udføres i samarbejde med internationale studerende. Evalueringsform Den studerende udarbejder i løbet af semestret opgaver og deltager i standpunktstests. Opgaver og tests evalueres løbende med en vejledende standpunktsangivelse. Opgaver samt tests indgår i den studerendes portefølje, som medbringes til den afsluttende eksamen. Eksamen forløber som en individuel, mundtlig eksamen hvor projektet vægter 50% og de øvrige fagligheder 50%. Der deltager intern censor ved eksamen og der gives karakter efter 7-trinsskalaen. 26

27 11.2 Projekttema 3 Etagebyggeri fra dispositionsforslag til projektforslag High Rise construction from framework proposal to project proposal Kode Omfang Status Sprog Placering B-PTE3 20 ECTS-point Obligatorisk Dansk 3. semester Udarb. af Dato Erstatter IG TEMA3B Forudsætninger Forudsætningerne for at følge B-PTE3 er at B-IFG2 og B-PTE2 er bestået Kompetencemål Bærende konstruktioner Den studerende skal Kunne beskrive og anvende plasticitetsteori til beregning af betonkonstruktioner Kunne forklare og anvende teorien omkring beregning af betonkonstruktioner efter DS 411. Kunne analysere og forklare forskellige statiske systemer og anvende disse i forbindelse med design af de bygningsdele der indgår i etagebyggeri. Geoteknik Den studerende skal Kunne beskrive jord og grundvands fysiske egenskaber. Kunne forklare og anvende teorien omkring jordens styrke- og deformationsegenskaber. Kunne beregne bæreevne af fundamenter og pæle samt stabilitet at støttemure. Kunne analysere geotekniske forudsætninger og herudfra kunne vælge den bedste funderingsmetode på et givet byggeri. Installationer Den studerende skal Kunne beskrive og anvende den grundlæggende varmelære. Kunne beregne en bygnings varmebehov. Kunne designe og beregne et varmeanlæg med vand som medium Kunne dimensionere isolering til tekniske installationer Planlægning og kalkulation Den studerende skal kunne udarbejde en statistisk fastlæggelse af tilbudspris for hele projektet. kunne udarbejde et planlægningsgrundlag for in-situ støbt beton. Kunne udarbejde hoved- og detailtidsplanlægning med tilhørende faseregistrering. 27

28 Personlige og læringsmæssige kompetencer Den studerende skal selvstændigt kunne formulere, diskutere og evaluere egne læringsmål for det faglige stof. skabe sig et overblik over komplekse ingeniørfaglige problemstillinger. overføre kendte begreber og modeller (f.eks. fra B-IFG1 og B-IFG2) til praktiske anvendelser. overføre resultater og metoder til nye situationer. forelægge informationer, viden og resultater for teamet, herunder vejlede medstuderende om faglige emner (vidensoverførsel) og sikre deling af vidensproduktionen. vurdere og udvælge indhold i forbindelse med forberedelse af mundtligt og skriftligt præsentation, herunder indhold i en teknisk rapport og indhold i en mundtlig præsentation. vælge, begrunde og anvende forskellige teknikker til støtte for mundtlig fremstilling PowerPoint, tavle, OHP, video, simulering/animation, demonstrationer. indgå i en åben og konstruktiv kommunikation i teamet om fælles opgaver og problemer, herunder benytte sig af aktiv lytning, give og modtage feedback. formulere antagelser, diskutere og argumentere præcist og logisk overfor teamkolleger, vejleder eller i plenum. Den studerende skal sammen med sin projektgruppe kunne formulere teamets forventninger til og mål for samarbejdet med vejleder og samarbejdet i teamet. afklare faglige og samarbejdsmæssige vejledningsbehov forud for vejledermøder, evaluere egen indsats i forhold til målene for samarbejdet. bruge kendte metoder til konfliktløsning. formulere resultatkrav og tilrettelægge arbejdet ud fra en analyse af tilgængelige ressourcer. forhandle om og tage højde for nødvendige justeringer af projektplanen undervejs, vurdere relevans og kvalitet af de opnåede resultater i forhold til den opstillede målformulering. planlægge og gennemføre vidensindsamling til deling i projektgruppen. 28

29 Indhold Fagelement Plasticitetsteori Betonkonstruktioner Materialelære Statistik Varmeinstallationer Geoteknik / Fundering Planlægning og kalkulation I dette fagelement gennemgås Grundlæggende plasticitetsteori. Flydeledsteori. Materialeegenskaber ved beton. Beregningsprincipper med tilhørende laboratorieøvelser. Dimensionering af bjælker og søjler. Revnevidde og Minimumsarmering Snitkraftbestemmelse i kontinuerlige bjælker og rektangulære plader. Grundlæggende egenskaber ved stålmaterialer. Grundlæggende sandsynlighedsregning. Grundlæggende statistiske fordelinger. Metoder til analysering af forsøgsserier. Metoder for bestemmelse af bygningers varmebehov. Design og beregning af rørsystemer Pumpedimensionering Dimensionering af teknikrum. Dimensionering af isolering af tekniske installationer. Teorien omkring jordens styrke- og deformationsegenskaber. Metoder til design og beregning af stribe- og punktfundamenter. Beregning af pælefundering. Beregning af jordtryk på vægge og støttemure. Teorier og værktøjer til håndtering af usikkerhed og risici. Fastlæggelse af kapacitetsomkostninger, dækningsgrad og beregning af sandsynlighed for overskud. Beskrivelse og fastlæggelse af udførelsesmetoder. Udtag af mængder og fastlæggelse af tider. Aktivitetsinddeling af entrepriserne i hoved- og detailtidsplanen. Anvendelse og opsætning af planlægningssoftware. 29

30 Undervisningsform Semesteret består af en tematiseret projektundervisning og projektarbejde. Semesterets centrale aktivitet er den studerendes arbejde med semesterprojektet og den hertil knyttede undervisning og vejledning. Den studerende skal herved tilegne sig semesterets overordnede kompetencemål. Semesterprojekt skal skabe sammenhæng mellem flere fagelementer og give en indsigt og forståelse for, hvorledes disse spiller sammen i en større enhed. Semesterprojektet skal bestå af en rapport, som underbygges af et tegningsmateriale. Rapporten skal udarbejdes ved hjælp af elektronisk tekstbehandling suppleret med diverse skemaer og diagrammer fra regneark eller lignende. Tegningsmaterialet skal udføres ved hjælp af ADT. Der samarbejdes i grupper på ca. 6 personer. Grupperne sammensættes af de studerende sammen med den semesteransvarlige underviser ved semesterstart. Til hver projektgruppe knyttes en hovedvejleder, hvis opgave er at støtte projektgruppen i dens arbejde. Projektgruppen kan desuden søge vejledning hos de faglige vejledere på semesteret. Undervisningen gennemføres projektbaseret, så indlæringen primært sker gennem semesterprojektet suppleret med lektioner på relevante tidspunkter hen over semestret. Der afholdes klasseundervisning med gennemgang af teoretisk kernefagstof. Der vil blive stillet mindre ugeopgaver, der gennem aktivering af den studerende sætter fokus på udvalgte fagligheder. Der stiles mod at metoderne i opgaverne kan anvendes i projektarbejdet. Der stilles vejledning til rådighed inden for kursets rammer. Projektarbejdet forløber hovedsagligt uden vejledning. Evalueringsform Semesterprojektet udgør hovedaktiviteten i den samlede evaluering af modulet B-PTE3. For at kunne deltage heri skal alle laboratorierapporter være godkendte af underviseren. Eksamen forløber som en individuel, mundtlig projekteksamen, som tager udgangspunkt i projektet og desuden omfatter eksamination i modulets øvrige fagligheder. I den samlede bedømmelse vægtes semesterprojektet 50% og de øvrige fagligheder, der eksamineres i ligeledes 50%. Der deltager ekstern censor ved den individuelle eksamination, og der gives individuel karakter efter 7-trinsskalaen. 30

31 12 Semesterbeskrivelse for 4. semester Semestertema 4 Anlægskonstruktioner vejbygning og afløbsteknik Værdiargumentation For at forstå samspillet mellem forskellige faggrupper i forbindelse med anlægsprojekter, skal der i projektet sammenkædes vejbygning og afløbsteknik. Den studerende får herved mulighed for at opnå kompetencer indenfor design af vejbygning og afløbskonstruktioner, hvor der er tænkt på helheden. Semesterprojektet tager udgangspunkt i praktisk udførelse af et byggemodningsprojekt, hvor de studerende dels skal forholde sig til de lovgivningsmæssige aspekter samt de ingeniørmæssige herunder design af veje og stier samt afløbssystemer. Kompetencemål Den studerende skal: Kunne fastlægge og beregne geometriske parametre i forbindelse med vejprojektering i henhold til gældende vejregler. Kunne beskrive og dimensionere befæstelser / belægninger, herunder vælge materialer. Kunne beskrive materiel som anvendes i udførelsesfasen med tilhørende kapacitetsberegninger, tidsplan og priskalkulation. Kunne projektere hovedkloaksystemer i byområder og i åbent land, herunder beregne afstrømningsmængder for spildevand og for overfladevand. Kunne beskrive og dimensionere pumpestationer, bassiner og overløbsbygværker Kunne beskrive renoveringsløsninger i forbindelse med udarbejdelse af kloakfornyelsesplaner samt kunne udarbejde et grundlag, der viser, hvordan og med hvilke ressourcer man kan løse typiske udførelsestekniske opgaver for nyanlæg og renovering af afløbsledninger i jord. Kunne redegøre for de lovgivningsmæssige aspekter i forbindelse med afløbsledninger og afløb til recipient. Kunne tilegne sig ny viden inden for fagområderne Sammenhæng Semesteret indeholder to obligatoriske moduler B-JUR1 entrepriseret og B-PTE4 anlægskonstruktioner samt nogle valgbare moduler. B-JUR1 entrepriseret omhandler almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvriksomhed AB 92 m.v. Undervisningen i faget skal give den studerende indsigt i erhvervsretslige problemstillinger indenfor bygge- og anlægsvirksomheder. Modulet B-PTE4 skal give indsigt og forståelse for den proces der ligger i udarbejdelsen af et byggemodningsprojekt. Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med et konkret projekt der fører frem til et projektforslag, der indeholder de væsentlige elementer i et anlægsprojekt. De studerende møder fra først dag ingeniørrelevante problemstillinger og fagligheder. De valgbare fag tilfører den studerende viden indenfor nogle specifikke faglige emner dels som fordybelse i faglige emner som den studerende allerede har stiftet bekendtskab med eller nye faglige emner som videreudbygger de faglige kompetencer indenfor installationer, anlægs- og bygningskonstruktioner. 31

32 13 Modulbeskrivelser 4. semester 13.1 Projekttema 4 Vejbygning og afløbsteknik Road Design and Construction Drainage Technology Kode Omfang Status Sprog Placering B-PTE4 15 ECTS-point Obligatorisk Dansk 4. semester Udarb. af Dato IG Forudsætninger Forudsætningerne for at følge B-PTE4 er At 3. semester er bestået. Kompetencemål Vejbygning Den studerende skal Kunne fastlægge og beregne alle geometriske parametre i forbindelse med vejprojektering Kunne anvende vejregler for Veje i åbent land og for Byernes trafikarealer, vejregler for Kapacitet og serviceniveau samt Udbuds- og anlægsforskrifter Kunne beskrive og dimensionere befæstelser / belægninger, herunder vælge materialer. Kunne beskrive materiel som anvendes i udførelsesfasen med tilhørende kapacitetsberegninger. Kunne gennemføre tilbudskalkulation med tilhørende tidsplan. Kunne tilegne sig ny viden inden for fagområdet Afløbsteknik Den studerende skal Kunne projektere hovedkloaksystemer i byområder og i åbent land, herunder beregne afstrømningsmængder for spildevand og for overfladevand. Kunne beskrive og dimensionere ledningssystemer efter separat- og fællessystemprincipperne Kunne beskrive og dimensionere vejafvandingsanlæg Kunne beskrive og dimensionere pumpestationer, bassiner og overløbsbygværker Kunne anvende normer for beregning af lægning af stive og fleksible ledninger i jord Kunne beskrive renoveringsløsninger i forbindelse med udarbejdelse af kloakfornyelsesplaner Kunne udarbejde et grundlag, der viser, hvordan og med hvilke ressourcer man kan løse typiske udførelsestekniske opgaver for nyanlæg og renovering af afløbsledninger i jord. Kunne redegøre for de lovgivningsmæssige aspekter i forbindelse med afløbsledninger og afløb til recipient. Kunne tilegne sig ny viden inden for fagområdet 32