Studietur til Stockholm Nyt navn til På kryds og Tvær Studietur til Stockholm s

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studietur til Stockholm Nyt navn til På kryds og Tvær Studietur til Stockholm s"

Transkript

1 KONKURRENCE Nyt navn Studietur til På til kryds Stockholm og Tværs September 2003

2 Indholdsfortegnelse På kryds og tværs 4 Noget om alting helst i går fortrinsvis i noteform og gerne elektronisk 6 På udflugt i den virtuelle verden 8 Sortering og chips 11 Nyt navn til På kryds og Tværs 12 At blive synlig fra bibliotekar til projektleder 13 Hvad skriver de om i Værløse? 15 Den fremtidige kørsel i Københavns Amt og Frederiksborg Amt 17 Indvandrerbiblioteket i dag og i morgen 19 Centralbibliotekets Tilfredshedsundersøgelse for Redaktionsudvalget Bibliotekschef Lone Gladbo, Gentofte, (ansv. redaktør) Vicestadsbibliotekar Anne Marie Brems, Albertslund, Vicekontorchef Hanne Bach Sørensen, Rødovre, Systemadm. Pernille Saunte Schjerning, Værløse, Bibliotekar Ole Olav Jensen, Gentofte, Overassistent Anette Flügge, Gentofte, Libraries, learning and life 26 Opsøgende biblioteksbetjening i Øresundsregionen 28 Kalender for arrangementer i CB regi 32

3 På kryds og tværs Af kultur- og bibliotekschef Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, Musikfiler Netop nu pågår der intense forhandlinger mellem Phonofile og et Bibliotekskonsortium bestående af 6 centralbiblioteker samt Statsbiblioteket og Biblioteksstyrelsen. Forhandlingerne omhandler vilkårene for levering af musikfiler til alle interesserede biblioteker. På Statsbiblioteket digitaliseres alt dansk udgivet musik og Phonofile er det firma, som har aftaler med rettighedshaverne og som kan forhandle betingelserne for køb og levering af musikfiler til både biblioteker og private. Kulturministeren har i sin musikhandlingsplan tilført projektet 1 mio. kr. i henholdsvis 2004 og Desuden er der afsat 1 mio. kr. fra centralbiblioteksmid- lerne til elektroniske musikfiler hvert år, og dette beløb kan evt. også anvendes til Phonofiles danske filer. Som de aktuelle forhandlinger ser ud netop nu vil Phonofile stille et antal enkelte numre til rådighed f.eks titler i hvilke bibliotekerne kan foretage et materialevalg. Online udlån af en titel kaldes et track, og bibliotekerne kan købe et antal tracks, som en startpakke med mulighed for at tilkøbe flere tracks. Udlånene kan være 1 dag, 7 dage eller 14 dage og evt. kombineres med en karensperiode for fornyelse f.eks. 48 timer. Prisen vil være afhængig af lånetiden. Brugen af musikfilerne kan styres v.hj.a. et rettighedssystem, der via bibliotekets lånerregister sikrer, at kun ind- meldte brugere i biblioteket eller borgere i kommunen har adgang til at bruge musikfilerne. Der er fortsat en række ikke afklarede problemstillinger bl.a. Phonofiles forslag om en karensperiode, priserne og så mangler vi også fortsat en beskrivelse af materialet fra Phonofile. For flere af os ældre biblioteksfolk har det været næsten umuligt at over bevise Phonofile om den gammelkendte sammenhæng mellem hjemlån og køb. I de seneste undersøgelser er det bevist, at hvis man låner musikcd er på bibliotekerne, er der en større sandsynlighed for, at man også køber dem. Af gode grunde har vi endnu ikke kunne dokumentere en tilsvarende sammenhæng med lån og køb af musikfiler. Foreløbig ser det ud, at bibliotekerne kan låne musik ud fra 1. januar 2004, og det bliver jo interessant at følge disse udlån, hvor vi hverken ser brugerne eller materialet. Centralbibliotekskontrakten På et fælles biblioteksledermøde den 5. september blev udkastet til centralbibliotekskontrakten drøftet med lederne af bibliotekerne i Københavns og Frederiksborg amter. Biblioteksstyrelsen ønsker at kontrakterne skal være mere udviklingsorienterede og med færre men kvantitative mål. Samtidig er der helt naturligt en afventende holdning blandt bibliotekerne i to amter til, at især servicen i forhold til interurbanudlånene ikke forringes. På det fælles ledermøde var der generel opbakning til, at der arbejdes videre med udkastet. Endvidere blev det aftalt, at centralbiblioteket udarbejder en slags servicedeklaration i forhold til lånesamarbejdet med f.eks. svartid på hastebestillinger samt tidsfrister for levering af udlånt materiale. Arbejdsgruppen, der ser på procedurerne for lånesamarbejdet, er allerede blevet bedt om også at undersøge, hvordan det ser ud i dag, og hvilke krav der kan stilles. Endvidere vil centralbiblioteket med jævne mellemrum foretage målinger, der kan sikre kvaliteten. Set fra centralbibliotekets side er vi opmærksomme på, at vores serviceniveau vil blive nøje overvåget fra både bibliotekerne i Frederiksborg amt og bibliotekerne i Københavns amt, og vores klare intention er at leve op til forventningerne. Farvel til På kryds og tværs Et af målene i kontrakten vil være ud givelse af dette blad 4 gange om året, men det kan naturligvis ikke nøjes med kun at omhandle Københavns Amt og heller ikke hedde På kryds og tværs mellem bibliotekerne i Københavns Amt. Vi forestiller os fortsat, at der skal være en mindre redaktionsgruppe med deltagere fra bibliotekerne i de to amter. Og også at I fortsat vil blive diskret opfordret til at skrive en artikel med det samme nogen i redaktionsudvalget registrerer, at noget spændende er på fære. Heldigvis er vi kommet i den overskuds situation, at vi oftere og oftere modtager artikler uopfordret. Det er dejligt at flere ønsker at orientere kolleger om spændende oplevelser og nye tiltag. Med hvad skal det nye blad hedde? Længere fremme i bladet her findes en annonce med mulighed for at vinde præmier. 4 5

4 Noget om alting og helst i går fortrinsvis i noteform og gerne elektronisk Biblioteksvagten som den også kan opleves Af Birgitte Tindbæk og Sanne Caft, Gentofte Bibliotekerne, og Kan du, ligesom størstedelen af Danmarks befolkning, nemt flytte penge på din bankkonto; skifte læge, købe koncertbilletter; købe din ferierejse og få henvisning til fem ultimative internetsteder om dit rejsemål; eller skrive til din tante i Australien? Hvis din hverdag ser nogenlunde sådan ud, så benytter du dig højst sandsynligt af nogle af de mange tilbud og tjenester på nettet. Vi nævner i flæng: Netbank, netborger.dk, rejse-guide.dk, billetnet.dk, Biblioteksvagten og Hotmail. Bag de mange tjenester sidder en lang række kompetente personer og betjener borgerne. Bibliotekerne er helt i front med Biblioteksvagten, som i stadig stigende grad er en integreret del af folks biblioteksbrug og benyttes, hvad enten de sidder derhjemme, på biblioteket eller på arbejdspladsen. Det er nemt og hurtigt at få svar på sit spørgsmål, hvad enten det drejer sig om et latinsk plantenavn, en dødsdato eller omfattende information til en større opgave. Og det er legitimt at spørge om det, man har behov for at vide. Som biblioteksvagter oplever vi på første hånd, hvordan tjenesten benyttes. Vi modtager en sand vrimmel af spørgsmål, både traditionelt via spørgeformular, telefon og og via den chat, som ofte driver biblioteksvagten til vanvid. Fordi den af mange opfattes som en gene og spørgsmålene som useriøse. Vi vil medgive, at det kan være stressende at bemande chatten man skal være PÅ hele tiden og føler ikke, at man kan tillade sig at fjerne sig fra skærmen. Men det er en kommunikationsform, som bliver brugt meget af en brugergruppe, som ind imellem glimrer ved sit fravær på biblioteket, nemlig de unge. At de ofte forfalder til at chatte på samme måde, som de sms er ka vær surt + vi ska lær d r 1 ny måde a tale sammen på. Ofte bliver vi nødt til at bede chatteren om at give en adresse, så vi i fred og ro kan finde svaret og sende det. Hvilket får chatten til at virke som en unødig forsinkende faktor, men ikke virker sådan set fra brugerens synspunkt. For de har jo fået stillet deres spørgsmål. Og hvor er det en fabelagtig service, at vi kan tilbyde alle at udvide deres horisont med en god bog. Og at de kan gå ned på deres lokale folkebibliotek og hente bogen. At det så er tidskrævende at skulle forklare spørgere, at vi ikke er deres eget bibliotek, må man tage med i købet. Oftest bliver folk først forundrede over, at vi ikke lige kan lægge bogen til side til dem og dernæst positivt overraskede over, at der samarbejdes på tværs. På den allerførste biblioteksvagt var vi ude for en spørger, der med bred jysk dialekt ville vide, om en forfatter var død eller levende. Han studsede noget, da han i telefonen i et ikke-jyske tonefald blev bedt om at fortælle, hvordan manden blev stavet. Overrasket ville han vide, om han ikke havde fat i Herning, for han var nemlig faldet over information om Biblioteksvagten på Herning bibliotek. På svaret, at vi skam sad i Hellerup, blev der meget stille i den anden ende. Men inden samtalen var slut, var der varme følelser på tværs af Storebælt især fordi han vandt den flaske rødvin, der var stillet på højkant. Budskabet må være, at det er underordnet hvem, der bruger os og via hvilket medie, de foretrækker at kontakte os bare vi bliver brugt! Så folkebibliotekerne fortsat kan være kendetegnet ved tilgængelighed, åbenhed, kvalitet, alsidighed og aktualitet. Alt i alt er det en udfordring at bemande vagten. At skulle være så fleksibel, at INGEN spørgsmål kommer som en overraskelse. At være klar til at jonglere med telefon, chat, spørgeformular og bogstabler uden at miste overblikket. At udvide grænserne for ens faglighed og tilføje den nye facetter. Vi kan varmt anbefale alle at melde sig som biblioteksvagt-vagt. Den viden, man erhverver sig som vagt, kan anvendes i den daglige udlånsekspedition. Og i lige så høj grad omvendt. Nogle ting ændrer sig tilsyneladende Nogle ting ændrer sig tilsyneladende aldrig. På trods af, at bibliotekarer arbejder professionelt med både informationsteknologi, formidling og service, hersker der stadig en udbredt opfattelse af, at den typiske bibliotekar ser således ud. Ærgerligt, at standens fortsatte udvikling ikke giver sig udslag i en ændring af fordommene. Actionbibliotekardukken er netop udkommet som legetøj i USA. 6 7

5 På udflugt i den virtuelle verden En grupperejse for 3 folkebiblioteker Af Lars Aabenhus, Albertslund Bibliotek, Netop i disse dage sætter en arbejdsgruppe punktum for det foreløbig seneste bench-learningprojekt. Emnet var denne gang: Organisering af virtuelle tjenester. Efter en udbudsrunde i vinteren blev bibliotekerne i Albertslund, Brøndby og Høje Taastrup udvalgt til at realisere projektet, og styregruppen bibliotekslederne fra de pågældende biblioteker sekunderet af konsulent Ole O. Jensen og udviklingskonsulent Mads Gaml (begge Gentofte) gav projektet luft under vingerne med kommissoriet vedtaget på gruppens møde den 21. februar Styregruppen slog fast, at de virtuelle tjenester er blevet en del af bibliotekernes arbejdsredskaber og rejste derefter en række spørgsmål, bl.a.: Hvordan organiserer bibliotekerne det daglige arbejde med disse tjenester? Hvem har ansvaret for bibliotekernes hjemmesider? Hvordan foregår den interne uddannelse blandt kollegerne? Hvordan oplever brugerne hjemmesiderne? Får brugerne en lige så god service af bibliotekarerne i benyttelsen af virtuelle tjenester, som i det boglige materiale? Og oven på den byge af spørgsmål, kom opgavens formalia til at se således ud: Formål At de virtuelle tjenester bliver en integreret del af bibliotekets virksomhed på såvel børne- som voksenområdet Mål At dokumentere og analysere fordele og ulemper ved den interne organisering af virtuelle tjenester og den brug de virtuelle tjenester har for borgerne At udpege centrale elementer til udformning af organisering af de virtuelle tjenester Succeskriterier Der udarbejdes minimum to modeller for, hvordan de virtuelle tjenester organiseres på bibliotekerne Minimum ét bibliotek eller anden organisation inddrages i projektet som et godt eksempel på hvordan de virtuelle tjenester kan organiseres Der udarbejdes rapport over projektet Arbejdsgruppen 2 bibliotekarer fra hvert af de involverede biblioteker, bistået af Ole O. Jensen og Mads Gaml fik stillet 7-8 heldagsmøder samt tid til hjemmearbejde og møde-forberedelse til disposition for opgaven. Projektet skulle afsluttes primo juni 2003, rapporten afleveres til styregruppen august/september og projektet evalueres januar Resultater og konklusioner skal ikke hér refereres i detaljer det vil næsten være synd at tage spændingen (?) ud af rapporten på forhånd. Derfor blot denne korte orientering om projektets indhold og forløb. Hvad er virtuelle tjenester? Foromtalen af projektet kunne give det indtryk, at det i alt væsentligt skulle dreje sig om bibliotekernes hjemmesider. Dette forstærkedes i øvrigt af styregruppens direktiver. Og arbejdsgruppen bestod da også i langt overvejende grad af folk, der sad med fingrene dybt nede i eget biblioteks hjemmeside og som stort set kun havde de kvalifikationer som eneste gyldige rejsehjemmel til den grupperejse, vi nu havde kastet os ud i. Det skulle dog hurtigt vise sig, at det var en alt for snæver opfattelse af projektet og at arbejdsgruppens åndelige bagage derfor ikke var pakket helt i overensstemmelse med behovet. Hvordan defineres og afgrænses begrebet virtuelle tjenester? Google mv. var ikke til megen hjælp, så vi måtte forsøge os på egen hånd og vi malede med den brede pensel. Virtuelle tjenester er digitale tjenester, der kan benyttes via en computer med internet-forbindelse. Og derefter af praktiske grunde, en op deling i fire undergrupper: 1) Bearbejdede nettjenester, 2) Netsteder, 3) Databaser og 4) Bibliotekets hjemmeside. Som projektarbejdet skred frem, var det dog fortsat hjemmesiden, der fyldte mest især fordi det er den af de virtuelle tjenester, der arbejdes mest med på de involverede biblioteker. De øvrige tjenester blev hovedsageligt inddraget i form 8 9

6 af en spørgeskemaundersøgelse, der om ikke andet, så i hvert fald tydeligt viste, hvor svært det er at lave den slags. Arbejdet med de virtuelle tjenester Gennemgangen af de tre bibliotekers praksis på området afslørede meget store forskelle næsten fra rent anarki til ingen slinger i valsen. En anledning til drøftelse og diskussion af fordele og ulemper ved henholdsvis det ene og det andet. I forbindelse hermed blev også de for benchlearningprojekterne så kendte (og berygtede!?) flowdiagrammer udarbejdet. Diagrammerne, der bl.a. illustrerede ansvars- og rollefordelingen, gjorde ikke forskellene mindre synlige. Brugen af de virtuelle tjenester I forsøg på at afdække og dokumentere brugen af de virtuelle tjenester i det daglige arbejde, udsendte vi et spørgeskema til samtlige bibliotekarer i de tre biblioteker. Svarprocenten var pæn, skønt kollegerne kun havde ganske få dage til det og resultatet, når vi havde fratrukket skemaets begrænsninger og uklarheder, ikke overraskende: 97% bruger nettet dagligt eller flere gange om ugen. Inspiration fra virkelighedens verden Fra mere professionelt hold blev Ole Smith Hansen fra webdesign-firmaet Mus & Mænd hidkaldt for at fortælle om teori og praksis. Han og firmaet har bl.a. været indblandet i biblioteksprojekterne Toolboxen og Musikbibliotek.dk. Ligeledes rekvireret udefra var Benedicte Kirkegaard (GKB), der fortalte om arbejdet med Gentofte Biblioteks hjemmeside og redigeringsprogrammet CMS (Content Management System). CMS åbner helt andre muligheder for at inddrage folk uden detailkendskab til redigeringsprogrammet, end fx FrontPage gør, og dermed mulighed for en noget anderledes organisering af arbejdet. CMS blev derfor hurtigt skrevet på den ønskeseddel, vi i arbejdsgruppen kunne tænke os at lægge på vore respektive bibliotekslederes borde. Hvad så nu? Projektet har på flere punkter og mere eller mindre tydeligt vist os, hvor skoene trykker og nu er vi alle opsatte på at få et par nye, der passer bedre. I rapporten er udarbejdet to scenarier, der skitserer vejen frem. På de respektive biblioteker skal vi nu i gang med at omsætte og ændre, hvad der umiddelbart lader sig gøre. Men ingen biblioteker er ens behovene derfor heller ikke! Så det mere langsigtede arbejde og den store udfordring er, at forme og tilpasse vores nye viden efter de lokale forskelle, behov og ønsker. Til januar mødes styregruppen og arbejdsgruppen for at konstatere, hvad der konkret er kommet ud af projektet i den mellemliggende periode. Forhåbentlig vil der være basis for endnu en artikel her i bladet. Sortering og chips Centralbiblioteket inviterer til bustur til Silkeborg Bibliotek og Århus Kommunes Biblioteker for at se på sorteringsanlæg, Chip-teknologi og selvbetjening. Busturen henvender sig til medarbejdere og ledere i udlånsekspeditionerne, der ønsker viden om, hvordan selvbetjening kan fungere i praksis. Temadagen henvender sig endvidere til biblioteksledere, der ønsker viden om de nyeste tiltag inden for selvbetjening. Busturen foregår den 2. oktober 2003 med afgang fra Høje- Taastrup Station. Prisen på busturen er kr. 550, - Dette er inklusiv forplejning på hele turen. Læs mere om dette arrangement på centralbibliotekets hjemmeside > Om bibliotekerne > Centralbiblioteket > Kurser og temadage > 2. oktober

7 Nyt navn til På kryds og Tværs KONKURRENCE At blive synlig fra bibliotekar til projektleder Af Marianne Horn, Gentofte Bibliotekerne, Foreslå et nyt navn til centralbiblioteksbladet og deltag i konkurrencen om tre flasker vin og et gratis årsabonnement på det nye blad. 1. januar 2004 træder den nye centralbiblioteksstruktur i kraft, og centralbiblioteksbladet På KRYDS OG TVÆRS mellem bibliotekerne i Københavns Amt skal fungere som informationsorgan for bibliotekerne i såvel Københavns Amt som Frederiksborg Amt. For at markere dette skift, synes redaktionen, På kryds og Tværs skal have et nyt navn. Find på et navn - send ind og vind! (måske) Forslag sendes til senest 20. oktober Redaktionen behandler de indsendte forslag på førstkommende redaktionsmøde, og det vindende forslag offentliggøres i det sidste nummer af På kryds og Tværs, der udkommer i december Redaktionen Projekter i almindelighed Projekter findes der rigtig mange af i biblioteksverdenen både store landsdækkende projekter og mindre lokale projekter. Det skyldes nok at projektformen er meget anvendelig i forbindelse med løsning af konkrete arbejdsopgaver. Når der er tale om et projekt bliver der sat rammer for tid, ressourcer, forventninger fra ledelse og projektdeltagere samt defineret klare mål. Det konkrete projekt For 11 2 år siden blev jeg ansat som projektleder for Musikbibliotekarernes Toolbox (se På kryds & tværs, december 2002). Da jeg fik tilbudt jobbet, var jeg slet ikke i tvivl om at det lige var noget for mig, idet projektet var både visionært og fagligt spændende. At være projekt leder opfattede jeg som at tage den givne opgave på sig og løse den inden for de givne økonomiske og tidsmæssige rammer. Men ellers havde jeg ingen forestilling om hvad det vil sige at være projektleder. Hvis man går meget målrettet til værks kan man tage en projektlederuddannelse og en sådan kan varmt anbefales! I løbet af projektlederuddannelsen bliver man bevidstggjort omkring projektets mange faser og bevidsthedsniveauer. Det kan lyde banalt, men ikke desto mindre bliver man som projektleder udsat for lidt af hvert, og så er det ikke så tosset at vide noget om det man står midt i. Udover den biblioteksmæssige faglighed, som ofte er grunden til, at man bliver valgt, skal man mobilisere helt andre egenskaber, først og fremmest lederevner. Som oftest er der flere parter i et projekt og alle er måske ikke lige motiverede, har samme arbejdsmetoder eller muligheder for at lægge de arbejdstimer i projektet som forlanges altså skal der nurses, motiveres, stilles krav og slås i bordet! Lykkes projektet ikke, havner aben jo på projektlederens skuldre i og med, at man er den mest synlige og tegner projektet udadtil. Hvad lærte jeg undervejs? For at kunne styre projektets mange dele skal man træde ud af anonymiteten, komme i fokus og bliver dermed meget synlig. Det er i sig selv en proces og undervejs har jeg lært rigtig meget: Rent fagligt er jeg blevet klogere på mit fag idet jeg har lært utrolig meget af dem 12 13

8 jeg har arbejdet sammen med. Desuden har jeg fået indsigt i hvad ledere bliver budt og hvor kompliceret selv helt enkle ting kan være når alt skal tilgodeses! På det personlige plan har jeg fået større selvindsigt ved at blive udfordret på mine forcer og på mine svagheder!! For mig har det været en lærerig proces, som jeg under flere at opleve! Hvad skriver de om i Værløse? Nyt samarbejde mellem kulturpersoner, kulturinstitutioner og lokalavis om en ugentlig Kulturklumme i Værløse Nyt Af bibliotekar Helle Winther Olsen, Værløse Bibliotekerne, - nu med klummer! Der er tradition for et godt samarbejde mellem Værløse Bibliotekerne og den lokale presse, der igennem årene har været velvillig aftager af diverse artikler med alt fra læsetips til nyt om internet. Den goodwill omfatter også det øvrige kulturliv i Værløse, selv om man måske ikke der har haft helt samme tradition for hyppige pressemeddelelser og artikler. I år opstod en idé om en Kulturklumme i avisen. En forhåndsføler til journalisten gav straks grønt lys for en fast ugentlig KUL- TURKLUMME i Værløse Nyt. For kulturen lever og har det godt rundt omkring i Værløse Kommune så hvorfor ikke også give den en fast plads i avisen? I løbet af en måneds tid fik vi etableret en fast redaktionsgruppe med deltagelse af 3 kulturmedarbejdere fra Center for Kultur og Fritid, 8 biblioteksansatte samt 6 personer fra det nyoprettede Forum for samarbejde og inspiration som består af enkeltpersoner og repræsentanter fra kulturinstitutioner i Værløse. Således deltager repræsentanter fra f.eks. Syvstjernescenen, kirken, udstillingshuset Skovhuset, Værløse Museum, Den grønne guide, Musikskolen samt selvfølgelig Værløse Bibliotekerne. Den 1. marts i år kunne vi så holde Kulturklummen til dåben med kulturdirektøren som åbningsskribent og i denne sammenhæng på gæstevisit hos redaktionsgruppen. Også formanden for det politiske udvalg bidrog med en klumme. Vi har lavet en produktionsplan der løber fra 1. marts og året ud, hvor de faste skribenter er plottet ind med 2 indlæg hver til helt eksakte datoer. Det fungerer fint og forpligtende for både avis og klummeskrivere. Alle klummerne præsenteres i et særligt layout med foto af forfatteren som blikfang på oftest en fast plads i avisen. Hver klumme skal fylde ca anslag hvilket svarer til en god A4-side, men der er set visse overskridelser som hver gang har givet journalisten et gråt hår. Vi definerer ordet kultur meget bredt, og en klumme er en fast rubrik med et personligt indhold, der i dette tilfælde skrives af en fast gruppe af bidragydere

9 Der er ingen regler for klummens indholdsmæssige substans ej heller skal klummeskriveren nødvendigvis ud - trykke en institutions mening. Der er alene tale om personlige indlæg, tanker, oplevelser, anmeldelser, causerier o.l., og det er vores indtryk at læserne har taget godt imod klummen. Ikke mindst fordi klummerne er meget forskellige både i stil og indhold, så der set over en tid vil være noget for enhver smag. Emnerne favner bredt: flere af klummerne har forholdt sig overordnet til kultur og der har f.eks. været tanker om børnekultur, om kulturens behovspyramide, noget om nødvendigheden af et levende kulturmiljø, om kirke og tro i det postmoderne samfund samt en personlig definition af kulturbegrebet. Man har også kunnet læse om Værløse min by, om at tænke grønt, om hverdagen som museumsleder og om musikskolens opdragende funktion. Også læseoplevelser er der givet udtryk for lige fra anbefaling af gode kriminalromaner, en anmeldelse af Ib Michaels nyeste og til at bruge biblioteket i sine forberedelser til at løbe maraton. Et par af bibliotekets projekter med læsekreds og erindringsværksted er blevet omtalt med den personlige vinkling, som netop gør dem forskellige fra den vanlige pressemeddelelse. En broget buket altså, men forfriskende anderledes. Samarbejde har vist sig endnu en gang at være givtigt og frugtbart. Ved at gå sammen om KULTURKLUMMEN får vi vist mangfoldigheden inden for kulturlivet, vi får trukket på de fælles ressourcer og vi får synliggjort kulturen og hørt nogle af de mange stemmer bag alt det der foregår i Værløse Kommune. Det tror vi både kulturlivet, læserne og Værløse Nyt har godt af. Den fremtidige kørsel i Københavns Amt og Frederiksborg Amt Af vicebibliotekschef Pia Hansen, Gentofte Bibliotekerne, I efteråret 2002 nedsatte Biblioteksstyrelsen en arbejdsgruppe, der skulle vurdere behovet og mulighederne for at sende den nationale og regionale kørselsordning i EU-udbud. Efter at arbejdsgruppens rapport har været til høring i alle relevante fora, har IBM Business Consulting Service, på baggrund af arbejdsgruppens rapport, udarbejdet udbudsmaterialet. Udbudsmaterialet omfatter en daglig kørsel (mandag fredag) mellem de 10 centralbiblioteker med overbygningsforpligtelse samt, som optioner, den regionale kørsel fra Vejle samt kørslen fra Gentofte til bibliotekerne i Københavns Amt og Frederiksborg Amt. Der er flere scenarier i udbudsmaterialet, men alle scenarierne opererer med en daglig kørsel mellem de 10 centralbiblioteker med overbygningsforpligtelse, mens den regionale kørsel, der udgår fra de 10 centralbiblioteker antalsmæssigt kan variere fra område til område. På centralbibliotekets besøgsrunde til bibliotekerne i Københavns Amt og Frederiksborg Amt har samtlige biblioteker tilkendegivet, at de ønsker kørsel 5 dage om ugen. Biblioteksstyrelsen har samtidig meldt ud, at fra 1. januar 2004 vil staten kun finansiere 2 kørselsdage. De resterende dage skal bibliotekerne selv betale. Den nationale kørselsordning skal omfatte alle breve og biblioteksmaterialer fra centralbiblioteker, Danmarks Blindebibliotek, Statsbiblioteket og statsstøttede biblioteker. Kørselsordningen vil tillige omfatte indbyrdes lån af materialer fra øvrige folkebiblioteker samt statsstøttede biblioteker. På førstkommende Biblioteksledermøde, hvor både bibliotekerne fra Køben - havns Amt og Frederiksborg Amt deltager, skal frekvensen af den regionale kørsel diskuteres: Ønsker bibliotekerne fortsat kørsel 5 gange om ugen, når de 3 dage er egenbetaling? Ønsker bibliotekerne, at den regionale kørselsordning skal medtage pjecer og plakater, og skal afsenderne i givet fald betale for distributionen? Finansieringsgrundlaget for udbudsforretningen er andelen af det statslige centralbibliotekstilskud, der er afsat til kørsel (2001: kr.), betaling fra de biblioteker, der betaler for kørsel ud over de 3 dage samt betaling fra de statslige biblioteker. I forbindelse med de sidstnævnte vil den foreslåede kørselsordning, både for 16 17

10 Indvandrerbiblioteket i dag og i morgen Af konsulent for biblioteksbetjening af etniske minoriteter Marianne Ellert, folke- og forskningsbibliotekerne, betyde sparede portoudgifter samt sparede ressourcer til håndtering af pakkepost. I udbudsmaterialet er turen rundt til samtlige folkebiblioteker i Københavns Amt og Frederiksborg Amt anslået til at tage 12 timer. På nuværende tidspunkt ved vi ikke, om det bliver en uafbrudt kørsel, hvor der skiftes chauffør undervejs, om det bliver to ruter, der mødes midtvejs, eller om det bliver en helt tredje løsning, hvor forskningsbibliotekerne i Storkøbenhavn er lagt ind i ruten. Det er fortsat hensigten, at udveksling af materialer fra Københavns og Frederiksberg kommuner indgår i kørslen. I øjeblikket er Gentofte ved at fotografere området omkring Gentofte Hovedbiblioteks betjentafdeling samt biblioteker med vanskelige adgangsforhold i Københavns Amt og Frederiksborg Amt. Billederne skal indgå som bilag til udbudsmaterialet. Den Siden 1985 har Indvandrerbiblioteket haft til huse sammen med Depotbiblioteket i nogle lagerlokaler i Ballerup. Om et par år skal Depotbiblioteket flytte til Statsbiblioteket, som siden 1998 overtog ledelsen af de to biblioteker. I den forbindelse har der været en del diskussioner om Indvandrerbibliotekets fremtid og mulige beliggenhed. Da huslejen er tårnhøj, ville det vel være indlysende, at man snarest derefter fandt en anden løsning for Indvandrerbiblioteket, som formodes ikke at flytte med til Århus. Ikke blot af lokalemæssige årsager, men også af faglige principielle grunde er det en væsentlig diskussion, som der igen er blevet taget hul på inden for det sidste halve år. Jeg vil hermed trække nogle hovedsynspunkter og tanker op, der er gjort i den forbindelse. Indvandrerbiblioteket som et kompetencecenter og åbent internationalt bibliotek. Faggruppen for Flygtninge- og Indvandrerarbejde afholdt d. 28 april en konference, hvor de blandt andet bad Jens Thorhauge, Biblioteksstyrelsen, Niels Mark, Statsbiblioteket og Børge Sørensen, KKB komme med deres synspunkter om Indvandrerbiblioteket. Hverken Jens Thorhauge, eller Niels Mark ville forholde sig direkte til et åbent internationalt bibliotek, som faggruppens bestyrelse ellers havde lagt op til. Begrundelsen var blandt andet, at det ikke var på regeringens dagsorden. Derudover var det Jens Thorhauges holdning, at det var vigtigere, at folkebibliotekerne i langt højere grad gik aktivt ind og rådgav de etniske minoriteter om blandt andet jobsøgning, og at det var dér man burde lægge sine kræfter. Personligt mener jeg ikke den ene ting udelukker den anden. Niels Mark fremhævede, at man sagtens kunne have et åbent virtuelt tilbud til Indvandrerbibliotekets brugere, nemlig folkebibliotekerne og at det ikke nødvendigvis betød et åbent bibliotek i fysisk forstand. Som han udtrykte det var udviklingen allerede gået i retning af Fra collection til connection for at markere at det netop ikke er samlingerne som er det eneste tilbud, men at adgangen til den ny teknologi giver nogle andre muligheder. Der havde dog været nogle sonderinger med Børge Sørensen om muligvis at pulje nogle af midlerne fra de to bibliotekssystemer og udvide det samarbejde de havde i gang om fælleskøb til et bredere samarbejde om en ny struktur for Indvandrerbiblioteket. Selvom det blev meldt meget kontant ud, at et åbent 18 19

11 bibliotek ikke var på tale afholdt det ikke Børge Sørensen fra at tage tråden op fra faggruppens oplæg om det internationale bibliotek. Visionen om et åbent internationalt kompetencecenter går i al korthed ud på, at erstatte det snævre begreb indvandrerbibliotek med et sted, hvor materialerne også omfatter de andre fremmedsprog, og hvor målgruppen var alle nationaliteter. Udover at være et kompetencecenter for brugerne skulle det fortsat være det for folkebibliotekerne dog med større vægt på udvikling og nytænkning. Børge Sørensen påpegede endvidere, at man i København havde nogle planer om at lave et pilotprojekt ude i et område, hvor der bor mange etniske minoriteter, da der jo som bekendt går nogle år, før der kommer et nyt hovedbibliotek i Københavns Kommune, hvor det ellers ville være oplagt at placere en international afdeling. Centrale eller decentrale løsninger og flere andre spørgsmål Et andet spørgsmål der også meldte sig, og hvorom der er modstridende holdninger er om man kunne forestille sig at oprette åbne internationale samlinger eller centre flere steder i landet for eksempel i Århus, Odense og Ålborg udover København. Nogle udtrykte betænkeligheder ved det af ressourcemæssige årsager. Andre mente, at det var en oplagt idé. Ikke mindst Odense har vist interesse for at afprøve ideen. Jeg synes det er værd at notere sig fra blandt andet konferencen i april måned, at der er vilje til at se på nogle andre løsninger. På et fælles ledermøde i Københavns og Frederiksborg Amter d holdt Lone Knakkergaard fra Statsbiblioteket og Børge Sørensen et oplæg, som drejede sig om de samme problemstillinger. Mødet blev indkaldt, fordi det er vigtigt at også bibliotekslederne forholder sig til Indvandrerbibliotekets fremtid. Måske kommer der også noget økonomi ind i en fremtidig løsning, der kan få konsekvenser for kommunerne. Andre ting, der også blev diskuteret på ledermødet, var i hvor høj grad man skulle prioritere de mere veluddannede grupper blandt de etniske minoriteter, som der er lagt op til i Københavns pilotprojekt og hvad folkebibliotekernes rolle i øvrigt er i al denne debat om et internationalt bibliotek. Også depotordningen blev vendt, idet nogle biblioteker udtrykte bekymring om, at overbygningsfunktionen ville blive svækket med et åbent bibliotek beliggende i Københavns Kommune. Hvordan kommer vi videre Jeg synes, at der er mange løse ender i hele denne debat. Der kan diskuteres mangt og meget og egentlig bør man vel foretage et mere systematisk udredningsarbejde, hvor forskellige interessenter indkaldes. Under alle omstændigheder er det fint, at København går i gang med at afprøve ideen med et pilotprojekt, indtil de får et nyt hovedbibliotek, samt at Statsbiblioteket fortsætter sine drøftelser med KKB

12 Centralbibliotekets Tilfredshedsundersøgelse for 2002 Af vicebibliotekschef Pia Hansen, Gentofte Bibliotekerne, For fjerde år i træk har bibliotekerne i Københavns Amt besvaret en tilfredshedsundersøgelse vedrørende centralbibliotekets ydelser. Tilfredshedsundersøgelsen er en del af det virksomhedregnskab, som centralbiblioteket skal aflevere til Biblioteksstyrelsen d. 1. september Samtlige biblioteker i Københavns Amt har svaret på Tilfredshedsundersøgelsen, og centralbiblioteket vil gerne sige tak for alle de modtagne besvarelser. Bibliotekerne har haft mulighed for at besvare et skema for henholdsvis børneog voksenafdelingen, og de biblioteker, der har en selvstændig musikafdeling har også haft mulighed for at give en tilbagemelding fra denne afdeling. Med årene er det dog færre og færre biblioteker, der afdelingsvis giver en selvstændig tilbagemelding. Og de børne- og musikafdelinger, der udfylder skemaerne, svarer langtfra på alle spørgsmål, så talmaterialet fra disse afdelinger er så spinkelt, at det ikke er repræsentativt. På Biblioteksledermødet d.13. juni blev det derfor besluttet, at der fremover kun udfyldes et skema, der sammenfatter det enkelte biblioteks holdning. På grund af det spinkle talmateriale indgår besvarelserne for børneafdelingerne og en enkelt musikafdeling derfor heller ikke i denne artikels opsummering af Tilfredshedsundersøgelsen. Tilfredshedsundersøgelsen grupperer sig i 4 overordnede temaer Tilfredshed med titelspredningen fordelt på materialetyper Tilfredshed med den tid, der går før et reserveret materiale modtages Tilfredshed med centralbibliotekets ydelser Prioritering af centralbibliotekets indsats Tilfredshed med titelspredningen fordelt på materialetyper Størst tilfredshed er der med Digitale dokumenter i fuld tekst (4,50), Bøger (4,35) og Elektroniske seriepublikationer (4,16). Tilfredsheden med titelspredningen på det boglige område baserer sig på 17 besvarelser, mens tilfredsheden på Digitale dokumenter og Elektroniske seriepublikationer kun baserer sig på 6 bibliotekers besvarelser. Den meget lille tilbagemelding på de to sidstnævnte områder, hænger formentlig både sammen med manglende kendskab til ydelserne samt et generelt beskedent brug af de elektroniske tjenester. En formodning der stemmer godt overens med resultatet af Benchbib-projektet: Organisering af virtuelle tjenester, hvor brugen af disse tjenester langt fra er rodfæstet i alle biblioteker. For at udvide kendskabet, og dermed forbedre benyttelsen af disse tjenester, har centralbiblioteket i eftersommeren planlagt kurser i brugen af licenser. Mindst tilfredshed er der med Multimedier (3,46). Alle tilbagemeldinger, der ligger under 3.50 vil centralbiblioteket gøre noget ved, og i dette tilfælde vil centralbibliotekets repræsentanter i de relevante fagudvalg undersøge, hvad der kan gøres for at øge tilfredsheden. Interurbanlånet for denne materialetype er ikke stort. Det udgør 0,74% af det samlede interurbanlån. Tilfredshed med den tid, der går før et reserveret materiale modtages Her er samme tendens som med titelspredningen. Størst tilfredshed med Digitale dokumenter (4,42), Elektroniske seriepublikationer (4,33) og Bøger (3,75). Besvarelsen af Digitale dokumenter og Elektroniske seriepublikationer giver dog anledning til undren, for i sagens natur er der vel ingen ventetid? Mindst tilfredshed er der også her med Multimedier (3,30) samt med Lydbøger (3,31). I forhold til de tidligere år er tilfredsheden med titelspredningen på lydbogsområdet vokset, hvilket formentlig er et resultat af, at lydbogskontoen i 2002 fik tilført kr. Denne prioritering af lydbogskontoen er fortsat i Tilfredshed med centralbibliotekets ydelser Generelt er der en meget stor tilfredshed med centralbibliotekets ydelser. Størst er tilfredsheden med Frekvensen i kørselsordningen (4,82) Kvaliteten af rådgivning og vejledning i biblioteksfaglige spørgsmål (4,53) Kvaliteten af svarene på spørgsmål til informationstjenesten (4,53) Initiativer til folkebibliotekssamarbejde i centralbiblioteksområdet (4,52) Kvaliteten af de biblioteksfaglige 22 23

13 undervisnings- og kursussessioner (4,52) Mindst tilfredshed er der med Muligheden for at blive betjent af centralbibliotekets personale (3,62). I den første Tilfredshedsundersøgelse fra 1999 var dette spørgsmål bundscorer (2,7) men efter en massiv indsats for at øge tilfredsheden, er den steget år for år, og er altså nu oppe på 3,62. Prioritering af centralbibliotekets indsats Der er en stor spredning med hensyn til, hvor de enkelte biblioteker har lagt prioriteringerne, men flest biblioteker har markeret på: Opbygning og vedligeholdelse af materialebestand (342), som har markant flere point end den næste prioritering: Lånesamarbejde og formidling af materialebestand (170) Færrest prioriteringer har Rådgivning og vejledning i IT (11), som kun 3 biblioteker prioriteret. og diskussionerne på centralbibliotekets besøg på amtets biblioteker, tegner der sig et billede af amtets tilfredshed med centralbibliotekets ydelser. En forsigtig tolkning af Tilfredshedsundersøgelsen viser en sammenhæng mellem bibliotekets størrelse og graden af tilfredshed, hvor de største biblioteker, er de biblioteker, der er mindst tilfredse. Generelt viser tilbagemeldingen dog en stor tilfredshed, da 10 ud af 17 biblioteker har en tilfredshed på over 4,0. Centralbiblioteket takker endnu en gang for besvarelserne og kan orientere om, at Biblioteksstyrelsen har meddelt, at amtets biblioteker ikke skal svare på en Tilfedshedsundersøgelse for Hvordan tilbagemeldingerne vil se ud for det nye centralbiblioteks-område, der træder i kraft fra d. 1. januar 2004 ved vi endnu ikke. Generelt om Tilfredshedsundersøgelsen Tilfredshedsundersøgelsen kan ses som et fingerpeg fra amtets biblioteker. Den er på ingen måde fyldestgørende, og den kan ikke stå alene, men sammenholdt med de mere uddybende kommentarer Bogomslag af Arne Ungermann for Danmarks Biblioteksforening (1939) 24 25

14 Libraries, learning and life noter fra en konference Af bibliotekar Sanne Caft, Gentofte Bibliotekerne, Hvis man vil være sikker på at få en gruppe skandinaver til at samarbejde med en gruppe englændere, skal man blot placere dem i uvante rammer i en fjerntliggende engelsk by på et afsides konferencecenter og insistere på, at de i tre dage primært taler om læring, undervisning og bibliotek- og bibliotekarroller. Så skal man sørge for, at det tætpakkede konferenceprogram ikke giver tid til at gå på opdagelse i byen og fylde al overskydende tid med biblioteksbesøg og rundvisninger. Desuden er det en klar fordel, hvis vejret er ustabilt og regnfuldt det meste af tiden. Samt at alle pubberne lukker kl , og at man skal gå op ad bakke hele vejen til hotellet. Det kunne lyde som noget fra Stormfulde Højder, men det er rent faktisk det, jeg oplevelse ved at deltage i den 50. Anglo-Scandinavian Conference i Exeter. Det skal under ingen omstændigheder opfattes som en dårlig oplevelse, for det var fagligt udfordrende, socialt berigende og gav mig mange gode ideer at arbejde videre med. Konferencens omdrejningspunkt var de mange forskellige måder, vi i Skandinavien og England møder kravene om, at bibliotekerne skal spille en rolle i den livslange læring. De mange forskelligartede indlæg strakte sig fra de meget teoretisk funderede over de praktisk vinklede til de rene case studies, der trak på erfaringer hentet i det virkelige liv. Her trådte den engelske vinkel tydeligt frem, idet der i de engelske oplæg i høj grad blev lagt vægt på, hvilke eksterne samarbejdspartnere, der er relevante for bibliotekerne med et tydeligt fokus på finansiering. Hvilket igen fik debatten til at dreje sig om, hvilken rolle bibliotekarerne spiller. Er vi undervisere, lærere, pædagoger, proceskonsulenter, fundraisere? Der kom ikke noget entydigt svar på banen, men der var generel enighed om, at det er af stor betydning, at vi i biblioteksvæsnet bliver opmærksom på, at vores rolle som informationsspecialister og formidlere tilføres nye aspekter i form af nogle af de ovennævnte. Og at vi, hvis vi vil bevare det gode ry, vi har i offentligheden, bør arbejde bevidst med det, vi tilbyder. At vi er klar over vore styrke og faglighed og hvornår, vi bør udvikle os med ny faglighed eller trække på andre faggrupper. Det var en opløftende oplevelse at høre nogle af de foredragsholdere, der ikke var bibliotekarer, og høre, at man rundt omkring i landene allerede arbejder på tværs af faggrænser og med at omsætte de nye roller i praksis. Et andet træk, der snoede sig gennem de mange oplæg, var tendensen til, at bibliotekerne bevæger sig fra at være et sted, hvor man låner materialer til et sted, hvor man kan lære. From lending factory to learning facility, som det blev udtrykt på en af de utallige power points, vi blev præsenteret for. Her er vi i Danmark på mange områder langt fremme. Ét er, at vi måske ikke alle steder har de optimale rammer til at tilbyde brugerne ro, fordybelse, materialer, maskiner til deres læringsbehov m.m. Men der er en stigende bevidsthed om, at det i høj grad også er dét, der skal retfærdiggøre vores tilstedeværelse. I de engelske biblioteker, som vi besøgte på den efterfølgende studietur rundt i Syd- og Midtengland, så vi mange forsøg på at føre disse overvejelser ud i livet. Ikke alle steder med lige stort held, og mange steder med de samme pauvre muligheder, som også er virkeligheden på mange danske biblioteker i form af utidssvarende bygninger, pladsproblemer og inventar fra forrige århundrede. Det var lidt beskæmmende at bemærke, at der mange steder ikke blev sat fokus på formidlingen af de ganske givet glimrende bibliotekstilbud. Hylde efter hylde af bøger, række efter række af pc ere. Plakater klasket tilfældigt op på væggene; nogle af dem gældende, mange af dem ikke. Mere beskæmmende endnu var børnebibliotekernes status eller mangel på samme. Mange steder var det fjerneste hjørne af biblioteket blevet udpeget til at rumme tre skrammede billedbogskrybber, to nussede tøjdyr og et par fag med primært tie-ins fra diverse ungdoms tv-serier á la Buffy og Venner. Heldigvis var de nye biblioteker, som f.eks. The Millenium Library i Norwich, mere opmærksom på, at plakater og tøjdyr ikke gør det alene. Alt i alt må jeg konstatere, at de britiske biblioteker i høj grad har fokus på brugerenes uddannelse og ikke på den kulturelle funktion, som jeg mener er en lige så væsentlig del af bibliotekets opgave. At mange engelske biblioteker kæmper med fortvivlende stramme og små budgetter, der spænder ben for mange af de tiltag, der ellers kunne være med til at løfte bibliotekerne ind i det nye årtusind. Og at den mest engagerede, fagligt ambitiøse og velformulerede person, jeg stødte på, var lederen af March Library. Hun var i parentes bemærket ikke bibliotekar. Men det var der ingen, der var i det lille folkebibliotek i den lille søvnige by i Midtengland, der var blevet brat revet ud af tornerosesøvnen med placeringen af et stort statsfængsel for livstidsfanger i bygrænsen. Lad os håbe, at bibliotekerne ikke på samme måde har brug for at få den form opvågnen. At vi er i stand til at udvikle os og faget, så vi ikke kommer i den situation, at bibliotekarer er noget, man læser om i gamle bøger. På samme måde som man læser om høkeren, bødkeren osv. Og at vi fortsat har en berettigelse i biblioteksverdenen. Konferencen i England har efterladt mig fuld af fortrøstning. Vi er ikke uddøde... endnu

15 Opsøgende biblioteksbetjening i Øresundsregionen Af Lis Trojaborg, Vallensbæk Bibliotek og Anne Mette Henriksen, Dragør Biblioteker, og Torsdag den 22. maj 2003 mødtes 44 opsøgende bibliotekarer, fra Malmø Stadsbibliotek og Fagudvalget for Op søgende Biblioteksarbejde i Storkøbenhavn, for 6. år i træk, til et heldagsmøde. Denne gang med Gentofte Bibliotekerne som vært. Temadagen var delt op i flg. program: Digital portal for handicappede Om demens og om Alzheimerforeningen i Københavns Amt Biblioteksbetjening af demente Det gør en forskel Biblioteket som rum for normalitet Biblioteksinitiativer i handicapåret Digital portal for handicappede I anledning af handicapåret 2003 har Kulturministeriet besluttet at give Danmarks Blindebibliotek (DBB) et ekstra ordinært tilskud på 2,55 mill. kr. til udvikling af en national portal for mennesker, der ikke kan læse almindelig trykt tekst. Morten Buus Nielsen og Jacob Bonde Rasmussen fra DBB var indbudt for at fortælle om dette nye tiltag som DBB er teknologisk garant og projektansvarlig for. En National Digital Portal vil styrke dialogen mellem handicappede og ikke handicappede. Portalen skal bidrage til demokratisering af viden ved at styrke den informationsmæssige ligestilling og ved at forbedre kontakten mellem bibliotekerne og bibliotekssvage brugere. Målgruppen er mennesker der hører under 17 i ophavsretsloven. Dvs. blinde, svagtseende, døve, talelidende, ordblinde samt mennesker der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst. Dele af portalen vil kun være tilgængelig for den primære gruppe. DBB sidder såvel i styre- som redaktionsgruppen. Roskilde Bibliotek sidder også i styregruppen i kraft af deres projekt med og deres erfaringer hermed. Indtil videre kan flg. indholdselementer nævnes: e-bøger downloades for brugere med dokumenteret handicap, knudepunkt for information om elektroniske læsemedier, virtuelt mødested for personer som af funktionelle årsager ikke anvender det traditionelle bibliotek så ofte, talesyntese, e-learning faciliteter til bogsøgning og web-navigering, IT-løsninger som f.eks. interaktive stifinder, nyhedsovervågning, min hjemmeside, voicechat, talende portal, wizards m.m. Ord.info.dk indgår som en del af portalen. DBB regner med at samarbejde med relevante samarbejdspartnere inden for folkebibliotekerne. Og opfordrer alle interesserede til at henvende sig telefonisk eller elektronisk. Portalen skal åbne i starten af Om demens og om Alzheimerforeningen i Københavns Amt Naja Skovgård er sygeplejerske med mange års erfaring inden for demens og alzheimer. Sammen med Inge Becher fra Alzheimerforeningen fortalte de meget udførligt og levende om demenssygdomme og hvem der bliver ramt af dem. Sygdommen rammer hyppigst mennesker fra omkring 65 års alderen. På verdensplan udgør antallet af demente 11 mio. De fleste demenstyper kan ikke kureres, men forværres, dog kan sygdomstyper, der skyldes blodpropper, sukkersyge, stress m.m. standses og ofte helbredes, når årsagen behandles. Alzheimer er stort set ikke arvelig (kun 5%). Alzheimerforeningen startede i 1991 og udgiver folderen Er det en demenssygdom? hvor advarselstegnene for demenssygdommene er beskrevet. Foreningen tilbyder desuden gratis telefonrådgivning samt advokatbistand. Der findes 10 lokalforeninger i landet, hvis hovedformål er oplysningsarbejde og rådgivning om demenssygdomme for pårørende og andre. Desuden findes der alzheimercafeer, hvor pårørende og syge kan mødes. I Københavnsområdet findes en cafe i Herlev. Foreningens hjemmeside er Biblioteksbetjening af demente Gyda Skat Nielsen der er ansat ved Bibliotekerne i Søllerød var inviteret til at fortælle om sine erfaringer med betjening af demente. Hun opfordrede alle til at følge med i kommunens planer. Det er vigtigt at vi fører os an i forhold til institutioner og diverse lokale foreninger. Når man betjener demente på plejehjem er det vigtigt med en god kontakt med beboer, 28 29

16 og et godt samarbejde med personalet, ligesom en regelmæssig betjening er fundamental. Inden for materialevalg fremhævede Gyda Skat Nielsen brugen af materialer fra børnebiblioteket til brug på de plejehjem hvor personalet arbejder med deres beboere i grupper eller enkeltvis Det kan f.eks. være: billedværker gerne med blomster og dyr. Som forslag til oplæsning nævnte hun små historier og eventyr, rim og remser, lette quiz-bøger og bøger med vittigheder og gåder. Inden for voksenmaterialer nævnte Gyda Skat Nielsen f.eks. sammenhold af barndomserindringer, royale bøger, højtidsbøger og så selvfølge bøger af interesse for den enkelte låner. Musik har ofte en stor appel i en større sammenhæng, f.eks. motionsmusik og meditationsmusik til fysioterapien. Af mere specielle materialer nævnte hun puslespil og erindringskasser. Mange af deltagerne kunne nikke genkendende til Gyda Skat Nielsens engagerede oplæg. Det gør en forskel biblioteket som rum for normalitet Dette var titlen på et spændende foredrag af Anna-Maria Paulmann fra Sct. Hans patientbibliotek, Marianne Mulvad fra PsykInfo i Århus og Jette Bendix fra psykiatricentrets bibliotek i Ballerup. Sct. Hans hospital er Nordens største psykiatriske hospital med mange og store specialfunktioner. Biblioteket drives af Københavns kommune, men indgår som en del af hospitalskulturen. Desværre er der meget store besparelser på hospitalsområdet fra næste år. I 2004 skal der spares 50%. For patientbiblioteket gælder det, at samarbejdet med hospitalspersonalet er meget vigtigt og bibliotekets målsætning revideres hvert år. Det er væsentligt at have et alsidigt folkebibliotek på et psykiatrisk hospital, hvor der er lige adgang for alle til informationer og kultur. Desuden skal biblioteket være en kreativ igangsætter og højne livskvaliteten for patienterne. Bibliotekaren er opsøgende på hospitalet og på værkstederne og prøver at gøre sig synlig overalt. I materialevalget prioriteres bredden frem for dybden og der lægges vægt på god og hurtig service samt lang åbningstid p.t. 28 timer ugentligt. Mange lånere kommer for at bruge internettet, for at høre musik og læse især tegneserier, men også bøger om deres diagnoser og bøger på deres modersmål. Der tages ingen særlige hensyn i bogvalget. Biblioteket arrangerer såvel kunstudstillinger som patientudstillinger. Bibliotekarrollen på et psykiatrisk hospital kræver ifølge Anna-Maria Paulmann professionel distance og patienterne skal behandles med respekt og indfølingsevne. Hun understregede, at det ikke er farligt at arbejde der. PsykInfo på psykiatrisk hospital i Risskov ved Århus er et informationscenter, der tilbyder råd og oplysninger om sindslidelser for pårørende, studerende og andre i Århus Amt. Det er også et offentligt fagbibliotek med en meget stor samling af materiale om sindslidelser. PsykInfo har startet et forlag, der udgiver letlæste hæfter om sindslidelser bl.a. skizofreni og angst. Bøgerne kan både købes og lånes på biblioteket. Der holdes løbende temaaftener med indlæg fra ekspertpaneler bestående af læger, patienter og pårørende. Desuden arrangeres der udstillinger og der holdes foredrag årligt. Ifølge Marianne Mulvad er PsykInfos hjemmeside: psyk-viden, et rigtigt godt sted at starte, når man skal vide noget om psykiske lidelser. Jette Bendix arbejder på biblioteket i psykiatricentret i Ballerup, ansat af Ballerup Kommune, der har betjeningsoverenskomst med amtet. Hun arbejder også på Ballerup Bibliotek. Psykiatricentret i Ballerup er en 30 år gammel institution, der nu har egen forvaltning og biblioteket ligger i et aktivitetscenter i området. Nyheder prioriteres højt også med hensyn til musik og film. Desuden fremlægges pjecer vedrørende sygdomme, men også mange med tilbud om fritidsaktiviteter og lignende, da det er vigtigt at biblioteket signalerer fristed og er livlinen til det normale liv. Dagen sluttede med at vi i mindre grupper orienterede hinanden om, hvilke aktiviteter vi i forbindelse med handicapåret har sat i værk. Se Afslutningsvist kunne alle interesserede afprøve det nye danske oplæsningsapparat Opus, der oplæser trykte tekster med syntetisk tale. Da der var en meget livlig diskussion mellem danske og svenske bibliotekarer og da næste års temadag skal foregå i Sverige, venter vi spændt på, at vore svenske kolleger tager initiativ hertil

17 Kalender for arrangementer i CB regi 7. okt. Kompetencebib-kursus: Læs klassikere 7. okt. Kompetencebib-kursus: Lov og ret på Internet 8. okt. Kompetencebib-kursus: Udvikling i jobbet 15. sept. Fagudvalget for udlån 15. sept. Kursus: Litterære licenser, tidsskriftspakker og musik- og kunstlicenser 19. sept. Kursus: Biografiske databaser, erhvervsdatabaser, reference og leksika 16. sept. Kompetencebib-kursus: Service, selvbetjening og nye jobmuligheder 16. sept. Fagudvalget for udlånsekspedition 17. sept. Fagudvalget for børnebiblioteksarbejde 18. sept. Kompetencebib-kursus: Musiksøgning i Danbib 22. sept. Kompetencebib-kursus: Udvikling i jobbet 22. sept. Kompetencebib-kursus: Hjælp Internetbrugerne 23. sept. Kompetencebib-kursus: Pædagogik i brugerundervisningen 23. sept. Fagudvalget for musik 24. sept. Temadag: Børn og unge af etniske minoriteter 25. sept. Kompetencebib-kursus: PC spil og playstation 30. sept. Fagudvalget for opsøgende 30. sept. Kompetencebib-kursus: Bliv dus med den offentlige information 1. okt. Kompetencebib-kursus: Kvalitetsvurdering af internetressourcer 1. okt. Fagudvalget for gymnasier 2. okt. Bustur til Århus og Silkeborg: Sorteringsanlæg, chipsløsninger og selvbetjening 3. okt. Biblioteksledermøde 9. okt. Kompetencebib-kursus: Statistik på Internettet 9. okt. Kompetencebib-kursus: Udvikling i jobbet 9. okt. Kursus: Tyrkisk og kurdisk litteratur og musik okt. Studietur til London 20. okt. Kompetencebib-kursus: Service, selvbetjening og nye jobmuligheder 21. okt. Kompetencebib-kursus: Statistik på Internet 22 okt. Kompetencebib-kursus: Operaen fra staren til i dag 24. okt. Kompetencebib-kursus: Borgerbetjening og -service i en omstillingstid 24. okt. Temadag: Også ud af huset. Om SFO biblioteker 27. okt. Kompetencebib-kursus: Hjælp Internetbrugerne 28. okt. Fagudvalget for udlån 30. okt. Kompetencebib-kursus: Projektarbejde i folkeskolen 31. okt. Kompetencebib-kursus: Læs klassikere 3. nov. Kompetencebib-kursus: Jazzens historie og udvikling 5. nov. Kompetencebib-kursus: Bliv dus med den offentlige information 7. nov. Biblioteksledermøde 10. nov. Kompetencebib-kursus: Historie og arkæologi på Internettet 11. nov. Kompetencebib-kursus: Børnekultur på nettet 12. nov. Temadag: Materialevalg i børnebiblioteket 32 33

18 14. nov. Kontaktmøde ØST 18. nov. Temadag: Sprogstimulering af to-sprogede børn 18. nov. Fagudvalget for reference 18. nov. Kompetencebib-kursus: Bliv dus mede den offentlige information 19. nov. Kompetencebib-kursus: Internetkommunikation med børn 20. nov. Kompetencebib-kursus: Borgerbetjening og -service i en omstillingstid 24. nov. Kompetencebibkursus: Historie og arkæologi på Internettet 25. nov. Kompetencebib-kursus: Musikkens terminologi og grundbegreber 25. nov. Temadag: Materialevalg og videndeling 26. nov. Kompetencebib-kursus: Kvalitetsvurderinger af internetsressourcer 26. nov. Kompetencebib-kursus: Jazzens historie 27. nov. Kompetencebib-kursus: Hjælp Internetbrugerne 27. nov. Kompetencebib-kursus: Musikhistorie 27. nov. Fagudvalget for udlån 1. dec. Kompetencebib-kursus: Hjælp Internetbrugerne 2. dec. Kompetencebib-kursus: Dansk jazz, jazzen i Danmark 3. nov. Kompetencebib-kursus: Pædagogik i brugerundervisningen dec. IT-vejlederkursus 5. dec. Biblioteksledermøde 9. dec. Kompetencebib-kursus: Hjælp Internetbrugerne 9. dec. Kompetencebib-kursus: Børnekultur på nettet 11. dec. Kompetencebib-kursus: PC-spil og playstation i biblioteket 34 35

19 Gentofte Centralbibliotek Ahlmanns Allé 6, 2900 Hellerup Telefon Fax ISSN Layout: Leif Bolding Tryk: Nyhavns Digitalcenter

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Beretning for Gentofte Centralbibliotek 2002. Gentofte Bibliotekernes målsætning og ambition er at udvikle centralbiblioteket som videns- og informationscenter,

Læs mere

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2004

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2004 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2004 1 Beretning for Gentofte Centralbibliotek Gentofte Centralbiblioteks målsætning og ambition er, i et tæt samarbejde med brugerne, at fastholde centralbiblioteket

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Gentofte Bibliotekerne. Centralbibliotek for København Amt

Gentofte Bibliotekerne. Centralbibliotek for København Amt Gentofte Bibliotekerne Centralbibliotek for København Amt Virksomhedsregnskab for år 2000 1 Indberetning af regnskab for centralbiblioteksvirksomheden for år 2000 Indledning Gentofte bibliotekerne varetager

Læs mere

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration v. Flemming Munch 1 Hvad skal vi snakke om Biblioteks Center for Integration Hvor langt er vi kommet? Hvad er de næste skridt 2 Lidt om deltagerne

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 1 vers. 18.12. Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 2.1 Materialeoverbygning Centralbibliotekerne indkøber i fællesskab al udenlandsk litteratur (dog undtagen tidsskrifter, subskriptioner,

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N

VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N Biblioteksloven 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter,

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Børnebiblioteker vigtigere end nogensinde for børn og familier verden over

Børnebiblioteker vigtigere end nogensinde for børn og familier verden over Børn vejledning i biblioteksbetjening af børn IFLA Guideline fra Libraries for Children and Young Adults Section Børnebiblioteker vigtigere end nogensinde for børn og familier verden over IFLA Postboks

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015 Kurser for voksne Forår 2015 1 Velkommen til bibliotekets kurser Sønderborg tilbyder en række kurser, der alle er relevante i forhold til bibliotekets digitale tilbud. Vi tilbyder også Drop In, hvor bibliotekets

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Odense Centralbibliotek 2015

Odense Centralbibliotek 2015 Odense Centralbibliotek 2015 Medie- og læsekompetencer Odense Centralbibliotek den 29. maj 2015 Projektet er støttet af kulturstyrelens udviklingspulje 1 Disposition 1. Introduktion, formål og metode 2.

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Sortering Feltnavn Beskrivelse 1 Felt_1 Biblioteksnummer 2 Stamoplysninger 3 Felt_2 B1. Bibliotekets

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. IT- Kurser forår 2013 Vordingborg Bibliotek Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 10 17 Lørdag

Læs mere

Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250

Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250 Administration Spørgeskemaer under udarbejdelse Publicerede spørgeskemaer Arkiverede spørgeskemaer Tilbage til statistik Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250 1. Hvor

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

! " #$% &#% ' (% ' # )# *

!  #$% &#% ' (% ' # )# * ! " #$% &#% ' (% ' # )# *!+,% ) 31-05-2006 Kontaktmøde med folkebibliotekerne den 18. maj 2006 Dias 1 ) Statsbiblioteket vil være en markant aktør i vidensamfundet ved at skabe attraktive rum for forskning,

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2.

Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2. Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2. Bibliotekets navn 4 Felt_3 3. - bibliotekets navn (fortsat)

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Program 09.00-09.15 Mogenbrød, kaffe og te 09.15-12.00 Hvad er et biblioteks opgaver og kerneopgaver? - Historisk blik på hvad der har skabt de danske

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. IT- Kurser forår 2012 Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 10 17 Lørdag kl. 10 14 I perioden

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 BRUGERUNDERSØGELSE AF BORGERSERVICE I NYKØBING F, NYSTED, SAKSKØBING OG STUBBEKØBING EFTERÅRET 2014 Rapport til Byrådet fra de tre borgerorganisationer

Læs mere

Center for Undervisningsmidler

Center for Undervisningsmidler Til dig, der er lærerstuderende Kender du Center for Undervisningsmidler - for dig og din undervisning Kære lærerstuderende ved VIA Læreruddannelsen i Nr. Nissum, Silkeborg, Skive og Århus Kender du VIA

Læs mere

This text is a preheader which elaborates on the content in the View the news letter online

This text is a preheader which elaborates on the content in the View the news letter online This text is a preheader which elaborates on the content in the news letter View the news letter online Nyhedsbrev juni 2013 "HUSET" Det er med meget stor glæde, at vi kan fortælle jer en helt særlig nyhed

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle-princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle-princippet. IT- Kurser Efterår 2013 Betjent åbningstid Mandag kl. 11-21 KulturArkaden Tirsdag kl. 11-21 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 11-21 4760 Vordingborg Torsdag kl. 11-21 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 11 21 Lørdag

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

I Charlottes fravær er Dorthe mødeleder.

I Charlottes fravær er Dorthe mødeleder. Dagsorden til Bestyrelsesmøde Guldborgsund Frivilligcenter Mandag d. 2. december kl. 16 18, Banegårdspladsen 1A. Afbud fra: Charlotte og Bo. Til dette møde var også suppleant Bjarne Hansen indbudt. I Charlottes

Læs mere

Jysk IT-netværksgruppemøde den 10/09 2007 kl. 9-15 på cvu vita, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Toldbodgade 12 8800 Viborg.

Jysk IT-netværksgruppemøde den 10/09 2007 kl. 9-15 på cvu vita, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Toldbodgade 12 8800 Viborg. Jysk IT-netværksgruppemøde den 10/09 2007 kl. 9-15 på cvu vita, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Toldbodgade 12 8800 Viborg 04/09-2007 Dagsorden Fremmødte: Kim Jacobsen JCVU Sygeplejerskeuddannelsen - Randers

Læs mere

Ældremobiliseringens datastuer

Ældremobiliseringens datastuer Ældremobiliseringens datastuer En måde at undgå teknologiske analfabeter? Claus Holst Eva Bonde Nielsen Daniæ Danmarks Institut for Ældrepædagogik Titel: Ældremobiliseringens datastuer - En måde at undgå

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Model for nyt bibliotekssystem?

Model for nyt bibliotekssystem? Model for nyt bibliotekssystem? Oplæg til følgegruppemødet den 2. april 2008 projektgruppen/ln, 31.3.08 I projektgruppen indledte vi arbejdet med at skrive de første udkast til kravspecifikation for de

Læs mere

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30 Dagsorden Fraværende Referat Mette Obel og Tove Bendixen med anmeldt forfald. 69. Godkendelse af dagsorden Godkendt 70. Godkendelse af referat fra mødet den 9. april 2015 71 Meddelelser 1. Provstiet 2.

Læs mere

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt Psykiatri på tværs Evaluering af projekt oktober 2012 Psykiatri på tværs Evaluering af projekt Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Dorit Trauelsen Fotos: Logo fra psykiatri på tværs Vordingborg

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Skitseplan til etablering af Vestegnens fælleskommunale hotline

Skitseplan til etablering af Vestegnens fælleskommunale hotline 1. Baggrund Med udgangspunkt i et initiativ fra Kommunaldirektørerne på Vestegnen har en tværkommunal arbejdsgruppe i 2012/2013 bl.a. undersøgt, hvilke muligheder der er for at etablere en borgerrettet

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på Formål: At afdække nye indsatsområder for CFU erne i forhold til lærernes behov inden for de 4 områder:

Læs mere

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE Boligsocial Årskonference 24.09.13 v/ Anne Vest Hansen projektleder & Anders Taylor Hansen projektmedarbejder AGENDA Oplæg om Lektier Online Workshop 1: Prøv Lektier-Online.dk

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Nyhedsbrev august - 2009. Hej alle gode MJ ere! Økonomi

Nyhedsbrev august - 2009. Hej alle gode MJ ere! Økonomi Nyhedsbrev august - 2009 Hej alle gode MJ ere! Økonomi Generelt kører vi pænt efter budgettet - og vi er dybt taknemlige for Jespers (Spar købmandens) sponsorat. Årets sponsorat falder i år i to omgange:

Læs mere

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 1 Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 I september 2012 udsendte CFU Danmark en online tilfredshedsundersøgelse blandt centrenes brugere. Dette dokument samler

Læs mere

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse 0 1 års rapport 1 års rapport - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS http://www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper Netværk kan give styrke til at klare de høremæssige udfordringer jobmæssigt

Læs mere

Et imponerende og meget spændende projekt. Selvom det ikke direkte vedrører ældre, var det spændende at blive orienteret.

Et imponerende og meget spændende projekt. Selvom det ikke direkte vedrører ældre, var det spændende at blive orienteret. Møde Nr. 18 Mødetype Ordinært møde Dato - Tidspunkt 22. maj 2015 09.00 12.00 Sted Grønnegadecentret lokale Nellike Deltagere Alle Referent Birgit Vejby Afbud Ingen Dagsorden. 1) Godkendelse af dagsordenen.

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. IT- Kurser efterår 2011 Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 10 17 Lørdag kl. 10 14 I perioden

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien

Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien INFORMATIONSINDSATS Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien Første møde med Psykiatrien som behandlingssted kan være en overvældende oplevelse for patienten, men i høj grad også for pårørende.

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Særligt dyre anbringelser i region sjælland 2011

Særligt dyre anbringelser i region sjælland 2011 Roskilde den 23. maj 2012 Særligt dyre anbringelser i region sjælland 2011 Udarbejdet af arbejdsgruppe bestående af: Dorte Olsen, Kalundborg kommune Leif Stockholm, Region Sjælland Pia Winther, Roskilde

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

Indberetning af regnskab for centralbiblioteksvirksomheden for år 2001

Indberetning af regnskab for centralbiblioteksvirksomheden for år 2001 Indberetning af regnskab for centralbiblioteksvirksomheden for år 2001 1. Beretning. Beskrivelse af centralbiblioteksvirksomheden. Gentofte Bibliotekerne varetager i henhold til Biblioteksloven 9, 10,

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Kvalitetsstandard Servicelovens 18 Hvad er indsatsens lovgrundlag Serviceloven kapitel 5 Brugerinddragelse, rådgivende samarbejdsorganer m.v.

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Danskernes Digitale Bibliotek Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Film, video, TV Streaming- og downloadtjenester Musik E-bogslæsere 1400 1200. Færre biblioteker.. 1000 800 600

Læs mere