SYSTEMISK FORUM. se IndstiK: foreløbigt program for årsmødet læs 1. del af artiklen: terapi uden for terapirummet

Transkript

1 SYSTEMISK FORUM årgang nr. 3 MEDLEMSBLAD FOR DANSK FORENING FOR SYSTEMISK TERAPI OG KONSULTATION se IndstiK: foreløbigt program for årsmødet 2011 læs 1. del af artiklen: terapi uden for terapirummet

2 KONTAKTINFO Dansk forening for Systemisk Terapi Og Konsultation Bestyrelsen Lokale kontaktpersoner Lisbeth Villumsen (formand) Skibdalsvej 25, 7990 Øster-Assels Elsebeth Greve (kasserer indmeldelse og kontingent) Susan Harnow Dorte Nikolajsen Fyn Cathrine Dejgaard Bornholm Solvejg Rosenkilde Nielsen Sydjylland Marion Sullmann Martin Oksbjerg København Ellen Hansen Sydsjælland Ulla Fæster Judith Klitgaard Nordjylland Hanne Svensmark Henrik Rude Anne Saxtorph Hanne Svensmark John Gurnæs (1. suppleant) Ulla Fæster (2. suppleant) Østjylland Bodil Burian Medlemskab og priser Personligt medlemskab 550,- Institutions-medlemskab 1200,- Studerende 350,- Sambo (oplys sambos navn) 300,- Obs. Alle postforsendelser sendes kun til én i husstanden. Kontingentet indbetales på: Reg.nr.: 1199 Kontonr.: v. Dansk forening for Systemisk Terapi og Konsultation. Samtidig sender du en mail til indmeldelse@danskstok.dk, med datoen for din indbetaling. systemisk forum Ansvarshavende redaktør: Hanne Svensmark Bladudvalg: Marianne Bærenholdt og Susan Harnow ISBN Manuskripter sendes til: systemiskforum@gmail.com Matriale sendes som vedhæftet fil på . Annoncer som pdf-fil og artikler i Word. Artikler skal ledsages af et foto i høj opløsning og en kort beskrivelse af forfatteren. Annoncepriser for medlemmer: 1/1 side: kr. 1/2 side: kr. 1/4 side: kr. 1/8 side: 500 kr. Priser for ikke-medlemmer forhandles. Hjemmeside: Webmaster: Henrik Rude admin@danskstok.dk Forsidegrafik: Grafisk Plus Deadlines 2011: 1/9 og 1/12. Af hensyn til rettidig udgivelse af bladet bedes artikler, annoncer, lokalnyt mv., være os i hænde inden deadline. Bladet udkommer 4-6 uger efter deadline Oplag: 700 stk. Udsendes til alle medlemmer af foreningen Dansk forening for Systemisk Terapi Og Konsultation Layout: Grafisk Plus Tryk: Typo Graphic 2 SYSTEMISK FORUM Nr

3 INDHOLD I DETTE NUMMER AF SYSTEMISK FORUM FINDER DU: NYT FRA BESTYRELSEN Af Lisbeth Villumsen TERAPI UDEN FOR TERAPIRUMMET Af: Julie Rysgaard Tamakloe, Julie Holst, Camilla Weber Schjørring og Mette Marie Rasmussen DE DER BLEV TILBAGE Boganmeldelse af Af Hanne Svensmark STOK LOKALNYT KURSUS MED MAGGIE CAREY I MAJ Af Lisbeth Villumsen ANNONCER AKTIVITETSKALENDER ÅRSMØDE Tilmeldingsoplysninger m.m. 16 SYSTEMISK FORUM NR

4 nyt fra bestyrelsen Af Lisbeth Villumsen, formand for STOK. Psykoterapeut MPF og sundhedsplejerske. Indehaver af konsulentfirmaet Liv via Dialog. I skrivende stund på den sidste dejlige dag i maj har STOKs nye bestyrelse lige haft sit første bestyrelsesmøde. Der blev valgt tre nye ind i bestyrelsen i marts. Jeg og den øvrige bestyrelse siger tillykke med valget og glæder os til samarbejdet fremover. Ny næstformand blev Susan Harnow. Susan har lang erfaring i STOKs bestyrelse fra tidligere og efter en pause på nogle år, har hun nu igen mod på bestyrelsesarbejdet. Ud over næstformandsposten og ny i bladudvalget, vil Susan fremover stå for det internationale samarbejde sammen med Henrik Rude. Henrik er også ansvarlig for hjemmesiden. Ny kasserer er Elsebeth Greve. Elsebeth er ret ny i STOK, men har påtaget sig den store opgave at være kasserer, også med links til Årsmødeudvalg og Kursusudvalg. Det er Elsebeth I skal henvende jer til med indmeldinger, tilmeldinger. Ny er også Hanne Svensmark. Hanne er også ny i bladudvalget og har allerede haft sin ilddåb, ved at være meget behjælpelig ved sidste bladudgivelse. Hanne er også valgt som sekretær og vil herefter være ansvarlig for referaterne, og for at opdatere STOKs Årskalender. Se begge dele på hjemmesiden. Lokale kontaktpersoner: Henrik og Hanne er udpeget til at tage sig af kontakten fra bestyrelsen til de lokale kontaktpersoner. Nordisk samarbejde: Dorte er finsk kontaktperson: Anne Sveriges: Lisbeth fortsætter med samarbejdet med Norge og de nordiske formænd. Det islandske samarbejde er nyligt plejet gennem et nordisk formandsmøde, men vil ellers blive varetaget efter behov. Årsmøde: Dorte og Anne fortsætter et år mere som årsmødeudvalg. Årsmødet er så stor en del af STOKs aktiviteter, at alle i bestyrelsen nødvendigvis må hjælpe. Men Dorte og Anne er ansvarlige bl.a. for koordineringen af workshops, så det er her, I skal henvende jer, for at fortælle om den spændende workshop, I netop ønsker at afholde på STOK s årsmøde, som i år har titlen Tidens fortællinger. Følg med på hjemmesiden. Kurser: Der er i øjeblikket ved at blive udpeget et helt nyt udvalg, da ingen i det gamle udvalg har ønsket en genudpegning. Se evaluering fra det afgående udvalg m.m. i sidste blad. Dorte indtræder fra bestyrelsen i kursusudvalget i stedet for Lisbeth. Når et nyt udvalg er etableret, hører I nærmere. Der er mange opgaver, der har ligget i dvale, på grund af at bestyrelsen i en periode var forretningsudvalg. Derfor har vi nu meget travlt med at komme tilbage med fuld arbejdsstyrke, så STOKs mange aktiviteter kan udfolde sig. Vi håber, du vil være med til at vi bliver flere medlemmer i STOK. Fortæl om os hvor du er, til mange eller til få; det tæller alt sammen, hvis vi hjælpes ad med at gøre STOK stærkere. På bestyrelsens vegne Lisbeth Villumsen Formand 4 SYSTEMISK FORUM NR

5 terapi uden for terapirummet Vi er fire psykologer, der står bag artiklen på de følgende sider. Fælles for os er, at vi alle har arbejdet som psykologer på et socialpsykiatrisk bosted for unge i alderen 17 til 25 år. Vores fælles udgangspunkt for mødet med de unge er, at vi guides af den narrative forståelse af liv, identitet og terapi. Da vi begynder vores rejse som psykologer på dette bosted, er vi grundigt oplært i at lave terapi i et der til indrettet rum terapirummet. Når vi møder mennesker, der opsøger vores hjælp, er vi vant til at sidde i terapirummet sådan skråt over for personen med et whiteboard som hjælpemiddel i vores samtaler. Vi har oplevet mange narrative samtaler i terapirummet som virkningsfulde og med stor effekt i menneskers liv. Denne erfaring bringer vi med i vores arbejde og inviterer derfor de unge med i terapirummet til samtaler. Siden er vi dog blevet bevæget mange andre steder hen end terapi i terapirummet på vores rejse sammen med de unge. Det er denne rejse, vi ønsker at fortælle om. Inspireret af denne rejse finder vi det nødvendigt at stoppe op og sætte spot på brugbarheden af samtaler i terapirummet og fortælle om andre former for brugbare terapeutiske rum, som vi har mødt på vores rejse sammen med de unge. OBS! Pga. længden er artikelen delt over to blade sidste del bringes i næste nummer af Systemisk Forum. Julie Rysgaard Tamakloe Cand.psych.aut. Julie Holst Cand.psych. Camilla Weber Schjørring Cand.psych.aut. Mette Marie Rasmussen Cand.psych.aut. Julie er psykolog og har siden 2007 arbejdet som mellemleder og narrativ terapeut i et omfattende socialpsykiatrisk tilbud for unge i alderen Her har hun haft individuel, par og familieterapi, ligesom hun har superviseret personalet og haft ansvar for behandlingsmæssige tiltag. Julie har desuden gennem egen virksomhed afholdt praksisorienterede kurser omkring den narrative etik og metode. Julie er pt. ansat hos Novo Nordisk, hvor hun arbejder med at udvikle læring og træning i organisationen. Julie kan kontaktes på julie@dialogpartner.dk Julie er psykolog og har siden 2009 arbejdet i socialpsykiatrien, hvor hun har haft ansvar for terapeutiske samtaleforløb med enkelt-personer, par og familier samt visitation af nye unge. Herudover har hun stået for supervision af personale samt undervisning af interne/ eksterne partnere i en narrativ tilgang til behandling af unge i socialpsykiatrien. Julie arbejder pt. som selvstændig psykolog med terapi, coaching og undervisning. Hun er tilknyttet Narrativ Praksis i København samt Rambøll Management Consulting Attractor. Julie kan kontaktes på mail@julie-holst.dk Camilla er psykolog og har siden 2007 arbejdet på et socialpsykiatrisk bosted, hvor hun lavede terapi med husets beboere, supervision af personale samt visitation af nye unge. Sideløbende har Camilla afholdt workshops omkring de narrative ideer og bostedets arbejde. Tidligere har Camilla arbejdet som selvstændig psykolog. Camilla er pt. ansat i Køge kommune, hvor hun arbejder med familieterapi og supervision. Camilla kan kontaktes på camillasofie@hotmail.com Mette Marie er psykolog og arbejder som narrativt funderet terapeut, supervisor og underviser. Hun har tidligere arbejdet som selvstændig psykolog og har siden 2008 arbejdet med unge og deres familier på et socialpsykiatrisk bosted. Hun arbejder med videreudvikling af narrative ideer i psykologisk og pædagogisk praksis og har bl.a. afholdt kurser og skrevet artikler om emnet. Hun er pt. ansat ved Ballerup Kommune, hvor hun arbejder med behandling og rådgivning af særligt udsatte børn, unge og familier. Mette Marie kan kontaktes på mettemarie.r@gmail.com SYSTEMISK FORUM NR

6 tema: tidens fortællinger I artiklen beskriver vi, hvordan terapi også kan foregå uden for terapirummet. I artiklen argumenterer vi for, at denne måde at lave terapi på har særlige kvaliteter, hvilket vi har erfaret i vores arbejde med unge med psykosociale problemstillinger. Det er unge, der har været indlagt på psykiatrisk afdeling og af systemet typisk er blevet defineret som skizofrene, skizotypiske og borderlinere. Vi sidder i terapirummet. Det er næsten pinefuldt. Den unges blik flakker. Hun virker nervøs og utilpas ved at sidde overfor mig. Hun sidder med blikket fæstnet til gulvet og svarer lavmældt "det ved jeg ikke" eller slet ingen ting, når jeg stiller endnu et famlende spørgsmål. Derefter pinefuld tavshed. Jeg sidder selv med en fornemmelse af at være verdens dårligste psykolog. Jeg formår ikke at stille gode spørgsmål, der er til at svare på. Jeg formår ikke engang at skabe en god stemning. Jeg kan åbenbart kun finde ud af at stille spørgsmål, der ser ud til at få den unge til at føle sig endnu mere forlegen og forkert. Vi har haft mange oplevelser, der minder om denne, når vi møder de unge til samtaler i terapirummet. Oplevelser der er endt med, at både vi og de unge er gået ud af rummet med en følelse af at være en fiasko og ikke har formået at præstere det, som vi skulle. Fornemmelsen af, at vi såvel som de unge sidder tilbage med fiaskofølelser efter at have siddet i terapirummet, har fået os til at stoppe op og spørge: hvordan kan det være, at vi ofte sidder med denne fornemmelse efter samtaler i terapirummet? Dominerende ideer om terapi i terapirummet Som narrative psykologer er det os nærliggende at sætte spot på de dominerende antagelser i kulturen, der understøtter fiaskofølelser (Holmgren, 2008). Inspireret af Michel Foucault forstås kulturelle ideer, normer og standarder som en magtform, som man møder i hverdagen. En magtform, der udgør en formende kraft i ens liv og forståelse af sig selv. Med sine magtanalyser sætter Foucault fokus på, hvilke herskende, kulturelle ideer, normer og standarder, som man måler sig selv op af og ofte føler, at man ikke kan leve op til 1. Vi tror, at ideerne om terapi i terapirummet er medskabende til, at vi og de unge ofte sidder tilbage med en fiaskofølelse efter en samtale. Ved at rette fokus mod fiaskofølelsen hos os selv såvel som hos de unge vil vi undersøge, hvilke ideer, normer og standarder vi og de unge måler os selv og samtalerne i terapirummet ud fra. Således vil vi nu sætte spot på nogle af de ideer, normer og standarder omkring terapi i terapirummet, som vi har med os til samtalerne. Det er ikke vores intention at gøre op med ideerne om terapi i terapirummet, eller gå imod dem, men at afsløre dem for at skabe mulighed for også at gøre noget andet: "Jo bedre man bliver til at øjne magtens måder at tilskynde folk til bestemte handlinger, jo bedre vil man være i stand til at træffe valg i 1 Ønskes yderligere introduktion til magtanalyser, kan vi anbefale Dag Heede (2004) og Michael White (2006). 6 SYSTEMISK FORUM NR

7 terapi uden for terapirummet forhold til, hvordan man vil positionere sig i forhold til magten" (Holmgren, 2008, p. 231). I vores fokus på de ideer, normer og standarder, der er omkring terapi i terapirummet, vil vi først tage fat på, hvilke forventninger der er til psykologens rolle. Dette vil vi for at synliggøre, hvilke forventninger, vi føler, at vi skal leve op til og tynges af, når vi træder ind i rummet. Dernæst vil vi fokusere på, hvilke forventninger de unge kommer med; både ud fra de kulturelle ideer, de har med sig og ud fra de erfaringer, som de har med at tale med psykologer. Forventninger til psykologens rolle i terapirummet Hvad er det for nogle dominerende ideer, normer og standarder om terapi i terapirummet, som er herskende i vores kultur? Hvad er det for nogle dominerende kulturelle ideer, vi har med os, når vi træder ind i terapirummet og som skaber særlige forventninger til, hvad vi skal kunne og bør gøre som psykologer, når vi møder de unge i dette rum? En særlig dominerende ide, der følger med, når snakken falder på terapi, er, at det er noget, der foregår i et dertil indrettet rum. Vores terapirum er indrettet med stole og en sofa placeret over for hinanden, et bord imellem, en whiteboardtavle, tuscher til at skrive på tavlen etc. Der følger nogle helt særlige forventninger til, hvad der skal ske, når man træder ind i dette rum. Terapirummet kaldes ofte populært samtalerummet. Med ordet samtalerum følger en stærk forventning om, at her befinder vi os i et rum, hvor den vigtigste opgave er, at psykologen og den unge skal kunne tale sammen. En herskende forståelse af, hvad der skal foregå i terapirummet, er, at der skal tales om det svære i den unges liv vanskelighederne, problemerne, traumatiske oplevelser etc. Med vores narrative forståelse er vi opmærksomme på, at mange af vores unge endnu ikke er parate til at tale om det svære i den første lange tid, de befinder sig i terapirummet. En af grundene hertil kan være, at deres erindringer om traumatiserende hændelser er helt udvisket eller kun opstår fragmenteret og mangelfulde, eller fordi det at fortælle om oplevelsen frembringer skamfuldhed, fiaskofølelser eller psykotiske oplevelser. I værste fald kan det føre til retraumatisering, hvis samtalen rettes mod traumatiske oplevelser og andre svære ting i deres liv, før de har et fundament at gribe fat i (White i Denborough, 2008). Et fundament, der er opbygget af, hvad de værdsætter i livet, og hvad de står for som personer; altså deres mere foretrukne historier. At skabe et sådan fundament muliggør det at tale om de traumatiserende hændelser på en måde, så de identitetskonklusioner, der kan følge med traumet, ikke kommer til at blive altoverskyggende i forhold til foretrukne historier og det liv, de ønsker at leve. Selvom vi prøver at parkere ideen om, at der skal tales om det svære, når vi møder de unge i terapirummet, er der stadig en stærk forventning om, at der her skal tales om et eller andet fra den unges liv. Med den dominerende narrative ide om, at det er psykologens opgave at hjælpe de unge med at komme tættere på deres værdier og færdigheder for at genudvikle og forstærke deres alternative historier. En dominerende ide er, at vi som psykologer skal kunne navigere i det, der sker i rummet ved at være kreative og nysgerrige i vores spørgsmål samt parate til at opdage sprækker i de unges fortællinger. Med terapirummet følger altså en ide om, at vi som psykologer bør skabe plads til nye indsigter, bevægelser og muligheder i de unges liv. Vi skal stille gode spørgsmål, som giver de unge mulighed for at svare og som bringer dem tættere på deres værdier, håb og drømme i livet. Hvis vi som psykologer lever op til disse forventninger, bliver vi lovet, at vi er med til at skabe forandring i de unges liv. Vi gør en forskel for de unge. Derudover skal vi helst være i stand til at skabe en god stemning og en god oplevelse for den unge i terapirummet. Art Fisher, der er stærkt inspireret af Foucault, beskriver, hvordan SYSTEMISK FORUM NR

8 tema: tidens fortællinger...mange af de unge har fortalt os, at de ofte ikke har særligt gode erfaringer med at sidde og tale med en psykolog i terapirummet... magtformer opererer gennem løfter; gennem de ting, vi bliver lovet, hvis vi gør tingene på en særlig måde: A way to make meaning of this promise of power is to think of it as offering a road map, for reaching alternative sites of safety, security, purity and innocence (Fisher, 2010). Når dominerende ideer, normer og standarder om terapi i terapirummet er skjulte, så knokler vi derudaf i samtalerne, når vi fornemmer, at vores spørgsmål ikke fører nogle veje hen, eller når vi mærker, at stemningen ikke er rar i rummet. Vi knokler ofte videre med nye spørgsmål som et forsøg på at leve op til de dominerende ideer og forventninger, da vi ellers bliver overrumplet af historier om det-er-mig-der-er-noget-galt-med eller jeg-er-en-total-håbløs-psykolog. De unges forventninger og erfaringer De unge, som vi sidder over for, har også mange forventninger til, hvad der forventes af dem, når de sidder over for en psykolog. De unges forventninger udspringer ligesom vores forventninger af ovenstående kulturelle ideer, normer og standarder om terapi i terapirummet. Men de bunder også i de, ofte mange, erfaringer med at tale med en psykolog, som de unge har med sig. De unge, som vi møder, kan karakteriseres som unge med psykosociale problemstillinger. Det er unge mennesker i alderen sytten til femogtyve, som har haft kontakt til det psykiatriske system, og ofte har været indlagt af flere omgange i kortere eller længere tid. Det psykiatriske system har defineret mange af dem som skizofrene, skizotypiske og borderlinere. Det er unge, som er ramt af historier af ikke at slå til, ikke være noget værd, og af ikke at due til noget i livet. Historier, der for nogle har betydet, at de har skåret i sig selv eller forsøgt selvmord. For andre har det betydet, at de har isoleret sig selv fra omverden, sidder alene på deres værelse og ikke befinder sig i uddannelses-, arbejds- eller ungdomslivet. Igen for andre betyder det, at de i deres forsøg på at håndtere ungdomslivet ender i ekstreme situationer med sex, stoffer og alkohol (Holst, Rasmussen, Schjørring og Tamakloe, 2011, In Press). De fleste af de unge, som vi møder hos os, har været udsat for traumatiserende hændelser i form af eksempelvis mobning, skilsmisse, sygdom, omsorgssvigt eller seksuelle overgreb. Mange af de unge har fortalt os, at de ofte ikke har særligt gode erfaringer med at sidde og tale med en psykolog i terapirummet. Deres erfaringer med terapi har måske bragt dem nærmere en negativ forståelse af dem selv. Mange af de unge, vi har mødt har fortalt os, at det er svært at skulle sætte ord på den følelse af kaos og smerte, som de kæmper med i deres liv. Det ved jeg ikke, er ofte et reelt og ærligt svar, når de er blevet spurgt om: hvordan har du det eller "hvordan kan det være, at du har det sådan?" (Holmgren, 2008). Samtidig påskriver den dominerende ide om terapi ofte, at de skal tale om det svære i et terapirum og denne forventning kommer til at have en lammende effekt, så de unge oplever at gå helt i baglås. Andre unge har fortalt, at deres erfaringer med ikke at blive forstået betyder, at de har opgivet håbet om at blive forstået og ser derfor ingen ide i at tale med en psykolog om det smertefulde. Nogle unge føler, at de bliver set ned på som "den syge", hvilket gør, at de ikke vil fortælle om ting, der kunne risikere at give dem følelsen af at blive set endnu mere ned på. Det er vores erfaring, at mange af de unge på sin vis beskytter sig selv mod en eskalerende fiaskofølelse eller retraumatisering ved ikke at fortælle ret meget om dem selv i terapirummet. Luna beskriver således første møde i terapirummet med sin nye psykolog efter lang tid på psykiatrisk afdeling: "Jeg ville ikke tale. Alt var kaos indeni. Jeg vidste ingenting, så hvordan skulle jeg kunne sætte ord på? Efter lang tid på psyk (psykiatrisk afdeling, red.), havde jeg gang på gang mødt folk, som jeg prøvede at fortælle om den smerte, jeg havde indeni. Men jeg følte, at ingen lyttede til mig. Ingen så mig. Da jeg var på psyk., prøvede jeg at fortælle mange, at jeg var indlagt, og hvordan jeg havde det. Så klappede de i. Det var som om, at det var et tabu. Så holdt jeg op med at fortælle for at beskytte mig selv (... ). Da jeg igen sad overfor en ny psykolog, manglede jeg tryghed 8 SYSTEMISK FORUM NR

9 terapi uden for terapirummet...vi har givet slip på den planlagte terapi i terapirummet for i stedet at lytte til og lade os bevæge af de udmeldinger, de unge faktisk kommer med... og tillid til at nogen kunne hjælpe mig. Jeg var bange for, om jeg skulle blive presset til at sige noget særligt eller om psykologen havde en særlig ide om, hvem jeg var, eller hvad der skulle ske. Jeg følte mig syg, anderledes, og at der var noget galt med mig. Så var det bedre at sige ingenting." En anden af vores unge piger, Signe siger: Jeg gider da ikke fortælle noget om mig selv, som jeg ikke synes er ret fedt eller normalt, til en, som bare sidder der og ser ned på mig i forvejen". En konsekvens, når ovenstående ideer, forventninger og erfaringer tages med ind i terapirummet, er, at muligheden for at skabe en alternativ platform af andre forståelser af sig selv end den problemfyldte mindskes. Det vil sige, at muligheden for at skabe og genskabe en foretrukken identitet mindskes. Det er vores erfaring, at konstruktionen af en alternativ platform, alternative historier og identitetskonklusioner, viser sig altafgørende i arbejdet med personer, der har været udsat for traumatiserende hændelser. En alternativ platform fungerer som et betydningsfuldt fundament, som den unge kan stå på eller gribe fat i, når samtalen falder på de traumatiserende hændelser i deres liv. En alternativ platform muliggør at adressere traumet uden en retraumatisering og muliggør, at den dominerende problemhistorie og dens identitetskonklusioner kan skubbes lidt af vejen (White i Denborough, 2008; Holmgren, 2008; Rasmussen, Schjørring og Tamakloe i Holmgren, 2010; Russell & Carey, 2007). Ovenstående spot på de dominerende ideer, normer og standarder om terapi i terapirummet har været en stor hjælp for os. Det har betydet, at vi har kunne se vores og de unges fiaskofølelser i lyset af den kontekst, der har været stillet os til rådighed. Det har betydet, at vi har bevæget os væk fra konklusioner om, at vi er uduelige som psykologer eller at de unge ikke er til at hjælpe eller ikke vil hjælpes. Der er ganske enkelt blot behov for at gøre noget andet. På rejse ud af rummet Med vores erfaringer, viden og feedback fra de unge, som vi taler med, har vi haft lyst til at bevæge os væk fra det, vi kender terapi i terapirummet. Den narrative referenceramme giver os mulighed for at udvide vores praksis, når vi forstår, at målet med narrativ terapi handler om at skabe og genskabe en foretrukken identitet (Russell & Carey, 2007). Narrativ terapi er ikke en manualiseret terapiform, hvor man sidder med bestemte skemaer, rækkefølger eller procedurer (Holmgren i White, 2008). Med denne forståelse handler terapi ikke om, hvor terapien finder sted. Med inspiration fra Ole Fogh Kirkeby (1998) tror vi på, at stemningen er afgørende for, at terapi kan finde sted: Stemningen former den virkelighed vi erfarer; den forvandler den virkelighed; den er denne virkelighed (1998:54). Ifølge Kirkeby opstår stemningen først der, hvor man tør give slip på ideen om, at den kan planlægges. Med det in mente har vi givet slip på den planlagte terapi i terapirummet for i stedet at lytte til og lade os bevæge af de udmeldinger, de unge faktisk kommer med. Kan vi ikke gå en tur i skoven? Kan vi ikke bare sidde her på mit værelse? Skal vi ikke gå på café? Da vi begynder at lytte til disse udmeldinger, bliver det klart for os, at de unge tager store initiativer til gerne at ville tale med en psykolog, og at de har en viden om, hvordan det vil kunne lade sig gøre. Udmeldingerne handler ikke om overspringshandlinger eller modstand. Disse initiativer viser, hvor meget de unge ønsker at komme videre i deres liv. Ved at blive guidet af de unges initiativer har vi fundet andre måder at praktisere terapi på end at sidde i terapirummet. Andre måder, som føles rarere, har bibragt god stemning, og som vi samtidig har fundet særligt identitetsskabende i forhold til den gruppe unge, som vi møder. Vi vil nu beskrive vores rejse med de unge ud af terapirummet. Vores erfaring er, at terapi, der kan skabes uden for terapirummet, giver os andre muligheder end de, der er i terapirummet. Det giver en frihed og med denne frihed følger andre samtaler, stemninger og handlemuligheder. Når samtaler tages ud af terapirummet Den første samtale uden for "rummet" er en gåtur med Laura i skoven. SYSTEMISK FORUM NR

10 tema: tidens fortællinger I skoven taler vi om svampe, som det viser sig, at Laura har en stor viden om. Mens vi går i skoven, fortæller hun om, hvordan hun har plukket svampe sammen med sin mormor, og hvordan de har lavet mad af dem. Med Laura bliver det til mange gåture i et halvt års tid i skoven, langs stranden og ad Strandvejen. Vi taler om den slægtsforskning, som hun foretager sig, om hendes stærke relation til sin bedstemor og om hendes ønske om en stærk og tæt familie. Vi begynder også langsomt at tale om det at være diagnosticeret Borderline, og hvad der er svært ved det. Vi skaber plads til hendes egen definition af sine vanskeligheder som kampen for gråzonerne. Temaerne for samtalerne minder om samtaler, som kunne have udspillet sig i terapirummet lige bortset fra, at Laura slet ikke ville bevæge sig ind i terapirummet. Hun har senere fortalt, at hun kun har haft erfaringer med at være selvskadende efter samtaler hos en psykolog, fordi det har været så svært og ubehageligt. Laura har ikke ønsket at fortsætte med sin selvskadende adfærd. Samtidig har hun en ide om, at det ville hjælpe at tale med en psykolog. Derfor befinder hun sig godt ved at gå ture i skoven. På vores ture i skoven siger Laura stop hver gang, vi kommer for tæt på noget, som hun endnu ikke magter at tale om. Det bliver tydeligt for os, hvordan det er vigtigt for hende at have fuld tillid til sin psykolog, før vi kan bevæge os ind på disse områder, og det muliggør disse gåture. De muliggør at skabe en platform eller et fundament af alternative forståelser af sig selv. En regnvejrsdag efter at have gået ture i skoven et halvt års tid vil hun gerne sidde i terapirummet, men ikke noget med at skrive på whiteboard. Vi har en hyggelig og rolig snak uden de store ambitioner. Med Laura har vi skabt et forløb, hvor samtalerne foregår ved gåture, nogle gange i terapirummet, indimellem hjemme hos hende, og andre gange tager vi ud og køber ind sammen. Ovenstående samtaleforløb bliver et vigtigt incitament til en række anderledes samtaler. Vi begynder at få erfaringer med at sidde på verandaen, sidde på en sten ved vandet, tage på Louisiana og se en udstilling, der interesserer den unge, tage i Ikea og købe møbler til den unges nye værelse, eller at sidde på cafe med en kop varm kakao. Alt sammen med vores narrative forståelser og spørgsmål i baghånden. Det er steder uden for terapirummet, hvor både vi og måske særligt den unge kan forlade ideen om at skulle tale om det svære eller om noget bestemt, der bringer den unge et særligt sted hen. Måske netop fordi vi kan forlade ideen om at skulle tale, så lykkes det, og samtalerne spirer frem. De unge begynder ofte at tale overraskende meget og med en helt anden gejst og intensitet. En intensitet, der for os er vejviser for at kunne skabe nye platforme af identitet, der stemmer overens med den unges værdier, håb og drømme (White i Denborough, 2008). Vi oplever helt anderledes samtaler, som er frisættende og som skaber et rum, der ikke er domineret af vores og deres fiaskofølelser. Foto: Torsten Schon/Dreamstime.com 10 SYSTEMISK FORUM NR

11 terapi uden for terapirummet Vi vil nu ud fra vores erfaringer indfange, hvordan vi ud fra den narrative tankegang kan forstå den terapi, som vi ser muliggjort uden for terapirummet. Vi lærer jer at kende som mennesker Det har længe været en pointe i den narrative metodik, at et bevidnende team, der bevidner klientens historie ud fra egne historier og livserfaringer, er yderst effektfuldt i skabelsen af foretrukken identitet (White, 2006; Morgan, 2005). Det er vores erfaring i arbejdet med de unge, at bevidningspraksisser er særlig betydningsfulde i forhold til de isolerende forkerthedsfornemmelser, som de fleste af dem lider under. Det er blevet tydeligt for os, at det ikke bare betyder noget, at andre "fremmede" kender til og bliver inspireret af deres fortællinger, men at deres psykolog gør det samme. Når vi begiver os på rejse ud af terapirummet og ind i andre sammenhænge, så lærer de unge os at kende som mennesker på en, for terapiforløbet gunstig måde. Vi får en form for bevidnende relation i forhold til de unges levede liv. En af de unge har sagt: Jeg tror godt, at vi kan lide det samme mad efter at have været på cafe med sin psykolog et par gange. En anden: "Ej vi kan begge lide at gå steder hen, hvor vi kan kigge på mennesker". Kendskabet til os som mennesker kan også tage form af, at vi foreslår en udstilling, vi skal se på museum, som vi synes er spændende, og som vi måske har en pointe med at vise den unge. Nannas respons på den relation, der er blevet skabt ved at lave ting sammen er: "Jeg fortæller nogle andre ting, når jeg sidder over for dig og ikke bare over for en psykolog. Jeg ville jo ellers ikke lige fortælle om den fede koncert, jeg var til, og den fyr jeg mødte, hvis jeg ikke kendte dig. Det er bare ikke sådan noget, man fortæller en psykolog, og jeg ville omvendt heller ikke fortælle om alt det svære, jeg kæmper med" Laura siger: "Hvis jeg ikke kendte dig og vidste noget om dig som person, ville jeg slet ikke have tillid til at dele ting, der er mit private, selvom jeg godt ved, at det hjælper. Jeg har tidligere bare bildt psykologerne nogle historier ind, som jeg vidste, de gerne ville høre. Det er alfa omega, at jeg kender dig og synes, at du er en ok person, der synes jeg er ok" Luna beskriver: "Jeg havde så meget smerte indeni, som gjorde så ondt at sætte ord på. Det gjorde det kun værre, når der var en særlig forventning om, at det skulle vi snakke om nu, når folk ikke forstod smerten. Så var det rart bare at kunne have en snak om alt muligt andet. Det at høre din mening i samtalerne, var en befrielse. Så lettede noget af presset fra mig. Når jeg hørte dine meninger, så opstod der nye muligheder. Og jeg kunne også bidrage til noget i dit liv. Der var plads til mig. Det var som at møde en, der lyttede til min mening. Det var noget nyt. Jeg følte, at jeg var noget værd. Det at blive set, hørt og føle, at man er noget særligt, det er stort. Det gav mig tryghed. Det gav mig mod på selv at fortælle nogle ting". Det er således de unges erfaring, at det at kende sin psykolog på andre måder end den traditionelle behandler-patient relation muliggør samtaler, der hjælper dem videre i livet. De unge, som vi taler med, har gode som dårlige erfaringer med at tale med en psykolog. De fleste påpeger aspektet "at kende" som afgørende for, hvilke samtaler, der bliver mulige. Det "at kende" er netop en pointe med det bevidnende team i terapirummet. Det er vores pointe, at en bevidnende relation muliggøres og forstærkes, når terapien tages ud af rummet og finder sted forskellige steder. Når samtalerne foregår uden for terapirummet, oplever den unge også, hvordan vi agerer som mennesker, og hvad vi kan lide at gøre. Artiklen fortsætter i næste nummer af Systemisk Forum. Litteraturliste Anderson, H. (2003): Samtale, Sprog og Terapi. Hans Reitzels Forlag. København. Denborough, D. (red.) (2008): Traumer - Narrativ behandling af traumatiske oplevelser. Dansk Psykologisk Forlag. Fisher, A. (2010): Power and the promise of innocent places. Resources/FisherInnocence.pdf (20/6) Gergen, K. J., Hoffman, L. & Anderson, H. (1996): Is Diagnosis a Disaster?: A Constructionist Trialogue. I: F. Kaslow (red.): Relationel Diagnosis. Wiley. Heede, D. (2004): Det tomme menneske. Introduktion til Michel Foucault. Museum Tusculanums Forlag. Københavns Universitet Holmgren, A. (2008): Terapifortællinger narrativ terapi i praksis. Dansk Psykologisk Forlag. Holst, Rasmussen, Schjørring & Tamakloe (2011): En udfordring af ikkeekspert perspektivet i en socialpsykiatrisk kontekst om at arbejde med unge der er opsøgende over for livet på godt og ondt (In Press). Kirkeby, O. F. (1998): Ledelsesfilosofi. Forlaget samfundslitteratur. Frederiksberg. Morgan, A. (2005): Narrative samtaler. Hans Reitzels forlag. København. Rasmussen, Schjørring & Tamakloe (2010): At forstørre og forstærke initiativer bevidningsresponser i pædagogisk praksis. I: A. Holmgren (red.): Fra terapi til pædagogik. Hans Reitzels Forlag. København. Russell, S. & Carey, M. (2007): Narrativ Terapi spørgsmål og svar. Hans Reitzels forlag. København. White, M. (2006): Narrativ praksis. Hans Reitzels forlag. København. Winslade, J., Crocket, K. & Monk, G. (2007): Den terapeutiske relation. I: G. Monk, J. Winslade, K. Crocket & D. Epston (red.): Narrativ terapi i praksis Håbets Arkæologi. Akademisk Forlag. København. SYSTEMISK FORUM NR

12 BOGANMELDELSE En portrætbog om efterladte efter selvmord. En insideranmeldelse fra en af de portrætterede. De der blev tilbage Af Hanne Svensmark De der blev tilbage. En portrætbog om efterladte efter selvmord. Birgitte Andersen og Torben Åndahl (Torben Åndahl fik IP Jacobsens portrætpris på kr. for et af portrætterne i bogen) Frydenlund 2011 I det narrative defineres menneskets identitet som de fortællinger vi og andre vælger at fortælle om os selv. Det er fortællinger, der indebærer mange valg, og hver gang disse fortællinger flytter perspektivet, sker der også noget med synet på os selv. Birgitte Andersen har sammen med fotografen Torben Åndahl lavet en portrætbog. 30 mennesker, der har mistet ved selvmord, er portrætteret via sort/hvide portrætter og deres egne ord om det, det betyder at have mistet en, som selv har valgt at forlade livet. Forfatteren fortæller i forordet til bogen, at de døde har fyldt rigtig meget i samtalerne, så det er hendes ansvar at fokus i portrætterne er på de, der lever nu. Hun har ønsket at fortælle historien om tanker og følelser, strategier for at leve et godt liv videre frem, den hjælp man har fået eller ikke fået, hvad der lindrer og bringer livet videre og hvad der ikke gør. At lægge erfaring til en bog af denne karakter får stor betydning for ens narrativer omkring det at være efterladt, først at fortælle historien, siden at læse referatet af samtalen og læse og godkende det der blev valgt ud til bogen, hvert eneste skridt på den vej bliver en lejlighed til at tage sin sorg frem, få rettet fortællingerne om det skete og om sig selv til og ud af processen skabe sig et nyt narrativ, som den der lever videre og ved noget om, hvad der skal til for at blive bragt videre i livet. Det er god bog om et tabuiseret emne, som er brugbar for alle fagfolk, der arbejder med sorg ud fra en narrativ forståelsesramme. Den giver mulighed for at øge sin professionelle indsigt i dette følsomme emne, via den indsigt fortællingerne tilsammen formidler. Det er også en god bog at anbefale til efterladte, da den bringer fortællinger at spejle sig i og hente stof til sin egen bearbejdning af sorgen. 12 SYSTEMISK FORUM NR

13 STOK LOKALNYT n o r d j y l l a n d I STOKnord har vi tradition for at mødes ca. 6 gange i løbet af et foreningsår. Vores faste mødested er Huset i Hasserisgade, men det sker også vi tager på besøg hos hinandens arbejdspladser. Således afsluttede vi dette års sæson i maj med at besøge Center for Aktiv Livsstil i Brønderslev, hvor Hanne Svensmark arbejder som kunstterapeut. Kommende arrangementer Datoerne for den nye sæson er: 5. september, 12. oktober, 15. november og efter nytår 8. februar, 17. april og 21. maj. Der mangler stadig lidt planlægning, men mellem emnerne vil blive en praktisk indføring i kunstterapi ved Hanne Svensmark, øvelser ud fra Mathew Selekman ved Elena Smith og Elisabeth Mortensen, noget om hvordan vi forholder os til tilbageskridt som en del af forandringsprocessen ved Elena Smith og tilknytning ved Bente Jensen. Der er ideer om de sidste to arrangementer også, men dette skal lige endelig aftales med oplægsholderne. STOKnord råder over mange faglige kompetencer i vores medlemskreds og det afspejles i lysten til at dele indsigt med hinanden på møderne. Programmet lægges på hjemmesiden, når det er klart. Nye medlemmer er meget velkomne til at være med. Oplysninger kan fås hos kontaktpersonen Hanne Svensmark KONTAKTPERSON Hanne Svensmark Tlf.: samtale@svensmark.com SYSTEMISK FORUM NR

14 STOK LOKALNYT s y d j y l l a n d Spændende fyraftensmøde den 12. april i STOK Sydjylland Den 12. april havde vi en spændende aften på Moltrup skole. Det var det 2. arrangement ud af 4 under temaet at arbejde med grupper ud fra en systemisk og narrativ referenceramme. Moltrup Skole er Haderslevs kommunale Heldagsskole, hvor der er plads til 24 elever. Eleverne fungerer ikke i folkeskolen, da følelsesmæssige og/eller sociale problemer gør det svært for dem at modtage undervisningen i en almindelig klasse. Eleverne har brug for et anderledes skoletilbud, samt en socialpædagogisk og psykologisk indsats. På Moltrup Skole deltager alle børn og deres familier i familiebehandling på skolen. 5 af pædagogerne er uddannet på Dispuk og har igennem de seneste 8 år varetaget og udviklet indsatsen i både børnegrupperne og familiearbejdet. I grupperne og i selve familiesamtalerne arbejder Moltrup skole narrativt og der anvendes en del bevidning. Børnegruppe-tid er skemalagt og indgår på lige fod med elevernes øvrige fag. I hver af disse grupper er der 3-4 elever og 2 familiebehandler. Souschef Lone Tygesen, samt familiebehandlerne Nina Hvelplund og Anette Egebæk fortalte, hvordan de arbejder med børnegrupperne. Indholdet er meget individuelt fra gruppe til gruppe. Der arbejdes for eksempel med konfliktløsning, genogrammer, livslinjer, hierarki, aktuelle problemstillinger som eleverne sætter på dagsordenen og meget andet. De fortalte ligeledes, hvordan en tydelig struktur og ramme gør, at børnene kan være i grupperne i op til 1½ time, hvor de formår at lytte til hinanden og f.eks. bevidne hinandens historier. Tak til Moltrup skole for en spændende aften. Kommende arrangementer Næste arrangement løber af stablen den 13. september Der sendes nærmere information ud på vores mailliste. Hvis du gerne vil på maillisten kan du kontakte en af nedenstående Venlig hilsen Jesper Lai Knudsen (mail@nyeperspektiver.dk) Marion Sullmann (marion.sul@stofanet.dk) Martin Oksbjerg (oksbjerg@stofanet.dk) KONTAKTPERSONER Marion Sullmann Tlf.: marion.sul@stofanet.dk Martin Oksbjerg Tlf.: oksbjerg@stofanet.dk 14 SYSTEMISK FORUM NR

15 STOK LOKALNYT S Y D S J Æ L L A N D Kommende arrangementer Oplæg: Selvet, relationer og fortællinger Onsdag den 21. september 2011 kl Mats Widsell holder oplæg om Selvet, relationer og fortællinger Sted: Agerbækhuse, Administrationsbygningen, Gymnasievej 30, 4600 Køge Mats Widsell er bestyrer af det systemisk-narrative netværk Multiversitetet. Han er uddannet sygeplejerske i 1974 i Sverige, bachelor i Science in Nursing Har en supervisionsuddannelse på DISPUK og en Narrativ uddannelse fra Dulwich Centre, Adelaide, Australien. Har været fastansat på DISPUK fra og har siden arbejdet som selvstændig. Er p.t. filosofistuderende på Södertörns Högskole. Om oplægget fortæller Mats: Dette oplæg handler om tre forskellige måder, som selv-begrebet kan bruges på i terapi og behandling. Jeg tager primært udgangspunkt i den franske filosof Paul Riqoeurs idé om Selvets hermeneutik. Riqoeurs vigtigste tese i forbindelse med Selvet er, at det bliver til via vejen om den anden, eller Én selv som en anden, som Riqoeurs bog om emnet hedder. Det vil sige at vi som mennesker får vores identitet bekræftet af vores medmennesker. Det er i fællesskabet vi bliver til som mennesker. Fællesskabet skaber muligheder for os til at danne en forståelse, en fortolkning af hvem vi er, eller måske mere radikalt, hvilke hvem-er vi er, da vi er mange ting og har mange former for identiteter. Det kan være i vores familie bekræftelsen foregår, men den foregår også hele livet i de forskellige relationer vi indgår i. Den amerikanske socialpsykolog Kenneth Gergen har formuleret tesen Relationel tilblivelse, som følger Riqoeurs idé om, at Selvets dannelse er grundet og funderet i en relationel sammenhæng. Det tredje aspekt er, at identiteten for at blive en realitet behøver historiseres, dvs. det er nødvendigt at lave historier om os, sådan at vores identitet kan permanentes, ligesom et stykke eksponeret papir bliver dyppet i fremkaldervæske for at den så at sige kan tåle at se dagens lys. Dette behandler Riqouer i sine tre bøger om Tid og fortælling. Hvilke implikationer dette har i terapi og behandling vil dette oplæg handle om. Jeg vil give en lille indføring i Riqoeurs tankegang om Selvets hermeneutik for at gå videre til vores professionelle praksis. Deltagelse i arrangementet, som afholdes gennem STOKs lokalgruppe Sydsjælland, er gratis og tilmelding kan ske ved at sende en mail til Judith Klitgaard. KONTAKTPERSONER Judith Klitgaard Tlf.: judithklitgaard@yahoo.dk Ulla Fæster Tlf.: mail@ullafaester.dk SYSTEMISK FORUM NR

16 STOK LOKALNYT STOK KURSUS I MAJ b o r n h o l m Kommende arrangementer Gå hjem møde Mandag den 3. oktober 2011 Kl til Sted: Program: Dagens tema: Storegade 38. Rønne (SL - og BUPL lokaler). Velkomst ved Solvejg Orientering om STOK Blev medlem og få indflydelse på de lokale arrangementer Løsningsfokuserede samtaler Erfaringer udveksles Dato og tema for næste Gå hjem møde aftales. Alle er velkomne. Der er et let traktement til at stille den værste sult. Tilmelding ti Solvejg på mail eller telefon. KONTAKTPERSON Solvejg Rosenkilde Nielsen Tlf.: rosenkil@tiscali.dk STOK kursus maj 2011 STOK har afholdt level 6 i narrativ teori og metode med Maggie Carey i Svendborg. Det var som vanligt et fantastisk godt kursus. En del af kursisterne har valgt at lave de 7 opgaver gennem året. Disse, sammen med de 6 levels gennem de sidste 6 år, giver adgang til et internationalt diplom i Narrativ terapi. Lisbeth Villumsen Kursusleder for STOK 16 SYSTEMISK FORUM NR

17 ANNONCER SYSTEMISKE og NARRATIVE KURSER i ÅRHUS i 2012 VI DU SIKRE KVALITET I DIN UDDANNELSE? WIOL s 5-årige psykoterapeut-uddannelse er EVALUERET, GODKENDT OG BLÅSTEMPLET af Reflektor.dk som det eneste rent systemiske og narrative institut i Danmark af Psykoterapeutforeningen og SPUD (Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Uddannelsesinstitutioner i Danmark) Dette indebærer - ikke blot mulighed for - men direkte adgang til medlemskab af Dansk Psykoterapeutforening UDDANNELSER I SYSTEMISK og NARRATIV TEORI OG PRAKSIS: MODUL 1: BASISÅRET starter d. 16. januar i Århus: Pris = kr. inkl. fuld forplejning. OBS: Tilmeld inden 1. sep. = rabat kr. og gratis grundbog MODUL 2: 2. ÅRET starter i 19. januar 2012 i Århus: Pris = kr. inkl. fuld forplejning. OBS: Tilmeld inden 1. sep. = rabat kr. og gratis grundbog. 3. ÅRET starter 1. - januar 2012 i Århus: Pris = kr. inkl. fuld forplejning. OBS: Tilmeld inden 1. sep. = rabat kr. MODUL 3: Psykoterapeutisk overbygning: 4. ÅRET: Overbygning 1. feb. i Århus: Pris = kr. inkl. fuld forplejning. 5. ÅRET: Overbygning 25. januar 2012 i Århus: Pris = kr. Inkl. fuld forplejning. OBS: Tilmeld inden 1. sep. = rabat kr. Alle kurser i Århus: Kaløvig Bådehavns kursuscenter: Åstrup Strandvej 68 A, 8541 Skødstrup. Cand. psych.aut.specialist i psykoterapi og supervision, Ole Nygaard og Eksam. Systemisk konsulent / psykoterapeut Winnie Ørting. For yderligere oplysninger: Se hjemmeside: WIOL.dk SYSTEMISK FORUM NR

18 ANNONCER 18 SYSTEMISK FORUM NR

19 ANNONCER v D I S P U K Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling, Undervisning og Konsultation Narrative samtaler - live Allan Holmgren vil praktisere narrativ terapi og interviewe klienter en række mandage fra august 2011, hvor man kan overvære interviewet og drøfte sessionen bagefter. Snekkersten start august 2011 Kursusnr masterclass i Narrativ terapi Med Anette Holmgren I alt 10 dage Snekkersten start den 15. september 2011 Kursusnr supervisionsgruppe for supervisorer inspiration og bevægelse Med Anne Romer 6 dage Snekkersten start den 25. august 2011 Kursusnr Narrativ terapi og rådgivning modul 1 Modul 1 af 3, der tilsammen svarer til et basisår. Narrativ Praksis, modul 1, er en omfattende introduktion til de grundlæggende principper i narrativ praksis. Med Anette Holmgren Snekkersten uge Kursusnr Narrativ terapi og rådgivning modul 2 Med Anette Holmgren Uge 49/2011 Kursusnr Narrativ terapi og rådgivning modul 3 Med Allan Holmgren Uge 37/2012 Kursusnr Læs mere på søg på kursusnr. samtaler med børn, unge og familier Workshoppen, der har udgangspunkt i narrative metoder og moderne poststrukturalistisk filosofi, præsenterer både klassiske og nye ideer indenfor feltet. Workshoppen vil være en blanding af live-samtaler, dvdoptagelser, undervisning og øvelser. Med Anette & Allan Holmgren Snekkersten den september 2011 Kursusnr problembørn i skolen Narrativ konflikthåndtering og vejledning med John Winslade, USA (workshoppen foregår på engelsk) Snekkersten den september 2011 Kursusnr Narrativ terapi i praksis med allan HolmgreN - samtaler med børn, unge, voksne & familier Tre dage hvor Allan Holmgren om formiddagen vil demonstrere dennarrative praksis gennem livesamtaler med familier, unge og børn. Aarhus start 15. september 2011 Kursusnr Narrative samtaler - live i dispuk i aarhus DISPUK i Aarhus åbner dørene for deltagelse i narrative samtaler (terapi, supervision, coaching o. lign.) fire eftermiddage i efteråret Der vil være mulighed for at overvære dagens samtale og drøfte det bagefter. Med Allan Holmren m.fl. Århus 4 dage start 19. sebtember 2011 Kursusnr børn, unge & voksne på KaNteN 3 dages introkursus med Troels Hammer Denne workshop giver en grundig og kvalificeret indføring i alle væsentlige elementer i narrativ praksis. Snekkersten den september 2011 Kursusnr KoNfereNce om Narrativ pædagogik På denne konference vil det være muligt at høre oplæg fra et udpluk af forfatterne til antologien Fra terapi til pædagogik, der udkom på Hans Reitzels Forlag, Aarhus den november 2011 Kursusnr mellem socialpædagogik og terapi - fra opdragelse til opdagelse i hverdagen Narrative begreber og praksisser som inspiration til det pædagogiske arbejde. Med Martin Nevers Snekkersten den okt Kursusnr Aarhus den dec Kursusnr pædagogik, formidling & undervisning som KreatioNs-processer - narrative og poststrukturalistiske perspektiver Workshop med Allan Holmgren Snekkersten den november 2011 Kursusnr Læs mere på søg på kursusnr. Hverdagsrevolutionær praksis Snekkersten & Århus Telefon dispuk@dispuk.dk stok_juni20011.indd :05:07 SYSTEMISK FORUM NR

20 ANNESAXTORPH ANNONCER N A R R A T I V E P E R SPEKTIVER N ARRATIVEPERSPEKTIVER Konsultation Supervision Workshops Træning København - Helsingør - Århus annesaxtorph@gmail.com Mobil Narrativ Supervisionsgruppe for kendere Narrativ Parrterapi Workshop Workshop Narrativ Gruppeterapi for mennesker ramt af stress inkl. Yoga Start 31 januar 2012 København Narrativ Familieterapi Workshop Narrative Børnegrupper Workshop 6 dage 40 timer Start 6 september 2011 København 2 dage 3-4 november 2011 Multiversitetet, Århus 2 dage januar 2012 København 2 dage maj 2012 København Vil du opleve eller genopleve Maggie Carey i samarbejde med Lisbeth Villumsen Narrativt kursus med Maggie Carey og Lisbeth Villumsen 7/ / I Svendborg - Arrangør: Liv via dialog liv via dialog Systemisk og narrativ institut Hvordan kan du få glæde eller mere glæde af viden om og brugen af Narrativ teori og metoder i forhold til netop dit arbejde? Vil du lære at omsætte narrativ teori helt til din egen praksis, så du kan bruge det i samtaler med borgeren/ brugeren/ klienten? På kurset får hver enkelt deltager mulighed for videre at udforske narrativ teori og metoder gennem skiftevis undervisning og træning, så det efterfølgende direkte kan anvendes i egen praksis. Lidt om underviserne: Maggie Carey fra Australien har mange års erfaring også i DK med undervisning i narrativ teori og praksis. Hun har gennem mange år arbejdet tæt sammen med Michael White, hvis idéer hun nu efter hans død arbejder på at videreføre. Hun taler et let forståeligt engelsk, så vi alle kan følge med. Lisbeth Villumsen. Indehaver af Liv via dialog. Sundhedsplejerske, psykoterapeut MPF, med mere end 20 års undervisnings og tværfaglig ledererfaring samt forskningserfaring. Har siden 2004 arbejdet i eget firma med mange forskellige spændende opgaver i hele landet, bl.a. med undervisning, supervision, terapi, metodeudvikling, evaluering og som censor. Formand for STOK. På kurset vil vi især sætte fokus på den nyeste udvikling i narrativ teori og metode se mere på: eller på 20 SYSTEMISK FORUM NR