SYSTEMISK FORUM. se IndstiK: foreløbigt program for årsmødet læs 1. del af artiklen: terapi uden for terapirummet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYSTEMISK FORUM. se IndstiK: foreløbigt program for årsmødet 2011. læs 1. del af artiklen: terapi uden for terapirummet"

Transkript

1 SYSTEMISK FORUM årgang nr. 3 MEDLEMSBLAD FOR DANSK FORENING FOR SYSTEMISK TERAPI OG KONSULTATION se IndstiK: foreløbigt program for årsmødet 2011 læs 1. del af artiklen: terapi uden for terapirummet

2 KONTAKTINFO Dansk forening for Systemisk Terapi Og Konsultation Bestyrelsen Lokale kontaktpersoner Lisbeth Villumsen (formand) Skibdalsvej 25, 7990 Øster-Assels Elsebeth Greve (kasserer indmeldelse og kontingent) Susan Harnow Dorte Nikolajsen Fyn Cathrine Dejgaard Bornholm Solvejg Rosenkilde Nielsen Sydjylland Marion Sullmann Martin Oksbjerg København Ellen Hansen Sydsjælland Ulla Fæster Judith Klitgaard Nordjylland Hanne Svensmark Henrik Rude Anne Saxtorph Hanne Svensmark John Gurnæs (1. suppleant) Ulla Fæster (2. suppleant) Østjylland Bodil Burian Medlemskab og priser Personligt medlemskab 550,- Institutions-medlemskab 1200,- Studerende 350,- Sambo (oplys sambos navn) 300,- Obs. Alle postforsendelser sendes kun til én i husstanden. Kontingentet indbetales på: Reg.nr.: 1199 Kontonr.: v. Dansk forening for Systemisk Terapi og Konsultation. Samtidig sender du en mail til med datoen for din indbetaling. systemisk forum Ansvarshavende redaktør: Hanne Svensmark Bladudvalg: Marianne Bærenholdt og Susan Harnow ISBN Manuskripter sendes til: Matriale sendes som vedhæftet fil på . Annoncer som pdf-fil og artikler i Word. Artikler skal ledsages af et foto i høj opløsning og en kort beskrivelse af forfatteren. Annoncepriser for medlemmer: 1/1 side: kr. 1/2 side: kr. 1/4 side: kr. 1/8 side: 500 kr. Priser for ikke-medlemmer forhandles. Hjemmeside: Webmaster: Henrik Rude Forsidegrafik: Grafisk Plus Deadlines 2011: 1/9 og 1/12. Af hensyn til rettidig udgivelse af bladet bedes artikler, annoncer, lokalnyt mv., være os i hænde inden deadline. Bladet udkommer 4-6 uger efter deadline Oplag: 700 stk. Udsendes til alle medlemmer af foreningen Dansk forening for Systemisk Terapi Og Konsultation Layout: Grafisk Plus Tryk: Typo Graphic 2 SYSTEMISK FORUM Nr

3 INDHOLD I DETTE NUMMER AF SYSTEMISK FORUM FINDER DU: NYT FRA BESTYRELSEN Af Lisbeth Villumsen TERAPI UDEN FOR TERAPIRUMMET Af: Julie Rysgaard Tamakloe, Julie Holst, Camilla Weber Schjørring og Mette Marie Rasmussen DE DER BLEV TILBAGE Boganmeldelse af Af Hanne Svensmark STOK LOKALNYT KURSUS MED MAGGIE CAREY I MAJ Af Lisbeth Villumsen ANNONCER AKTIVITETSKALENDER ÅRSMØDE Tilmeldingsoplysninger m.m. 16 SYSTEMISK FORUM NR

4 nyt fra bestyrelsen Af Lisbeth Villumsen, formand for STOK. Psykoterapeut MPF og sundhedsplejerske. Indehaver af konsulentfirmaet Liv via Dialog. I skrivende stund på den sidste dejlige dag i maj har STOKs nye bestyrelse lige haft sit første bestyrelsesmøde. Der blev valgt tre nye ind i bestyrelsen i marts. Jeg og den øvrige bestyrelse siger tillykke med valget og glæder os til samarbejdet fremover. Ny næstformand blev Susan Harnow. Susan har lang erfaring i STOKs bestyrelse fra tidligere og efter en pause på nogle år, har hun nu igen mod på bestyrelsesarbejdet. Ud over næstformandsposten og ny i bladudvalget, vil Susan fremover stå for det internationale samarbejde sammen med Henrik Rude. Henrik er også ansvarlig for hjemmesiden. Ny kasserer er Elsebeth Greve. Elsebeth er ret ny i STOK, men har påtaget sig den store opgave at være kasserer, også med links til Årsmødeudvalg og Kursusudvalg. Det er Elsebeth I skal henvende jer til med indmeldinger, tilmeldinger. Ny er også Hanne Svensmark. Hanne er også ny i bladudvalget og har allerede haft sin ilddåb, ved at være meget behjælpelig ved sidste bladudgivelse. Hanne er også valgt som sekretær og vil herefter være ansvarlig for referaterne, og for at opdatere STOKs Årskalender. Se begge dele på hjemmesiden. Lokale kontaktpersoner: Henrik og Hanne er udpeget til at tage sig af kontakten fra bestyrelsen til de lokale kontaktpersoner. Nordisk samarbejde: Dorte er finsk kontaktperson: Anne Sveriges: Lisbeth fortsætter med samarbejdet med Norge og de nordiske formænd. Det islandske samarbejde er nyligt plejet gennem et nordisk formandsmøde, men vil ellers blive varetaget efter behov. Årsmøde: Dorte og Anne fortsætter et år mere som årsmødeudvalg. Årsmødet er så stor en del af STOKs aktiviteter, at alle i bestyrelsen nødvendigvis må hjælpe. Men Dorte og Anne er ansvarlige bl.a. for koordineringen af workshops, så det er her, I skal henvende jer, for at fortælle om den spændende workshop, I netop ønsker at afholde på STOK s årsmøde, som i år har titlen Tidens fortællinger. Følg med på hjemmesiden. Kurser: Der er i øjeblikket ved at blive udpeget et helt nyt udvalg, da ingen i det gamle udvalg har ønsket en genudpegning. Se evaluering fra det afgående udvalg m.m. i sidste blad. Dorte indtræder fra bestyrelsen i kursusudvalget i stedet for Lisbeth. Når et nyt udvalg er etableret, hører I nærmere. Der er mange opgaver, der har ligget i dvale, på grund af at bestyrelsen i en periode var forretningsudvalg. Derfor har vi nu meget travlt med at komme tilbage med fuld arbejdsstyrke, så STOKs mange aktiviteter kan udfolde sig. Vi håber, du vil være med til at vi bliver flere medlemmer i STOK. Fortæl om os hvor du er, til mange eller til få; det tæller alt sammen, hvis vi hjælpes ad med at gøre STOK stærkere. På bestyrelsens vegne Lisbeth Villumsen Formand 4 SYSTEMISK FORUM NR

5 terapi uden for terapirummet Vi er fire psykologer, der står bag artiklen på de følgende sider. Fælles for os er, at vi alle har arbejdet som psykologer på et socialpsykiatrisk bosted for unge i alderen 17 til 25 år. Vores fælles udgangspunkt for mødet med de unge er, at vi guides af den narrative forståelse af liv, identitet og terapi. Da vi begynder vores rejse som psykologer på dette bosted, er vi grundigt oplært i at lave terapi i et der til indrettet rum terapirummet. Når vi møder mennesker, der opsøger vores hjælp, er vi vant til at sidde i terapirummet sådan skråt over for personen med et whiteboard som hjælpemiddel i vores samtaler. Vi har oplevet mange narrative samtaler i terapirummet som virkningsfulde og med stor effekt i menneskers liv. Denne erfaring bringer vi med i vores arbejde og inviterer derfor de unge med i terapirummet til samtaler. Siden er vi dog blevet bevæget mange andre steder hen end terapi i terapirummet på vores rejse sammen med de unge. Det er denne rejse, vi ønsker at fortælle om. Inspireret af denne rejse finder vi det nødvendigt at stoppe op og sætte spot på brugbarheden af samtaler i terapirummet og fortælle om andre former for brugbare terapeutiske rum, som vi har mødt på vores rejse sammen med de unge. OBS! Pga. længden er artikelen delt over to blade sidste del bringes i næste nummer af Systemisk Forum. Julie Rysgaard Tamakloe Cand.psych.aut. Julie Holst Cand.psych. Camilla Weber Schjørring Cand.psych.aut. Mette Marie Rasmussen Cand.psych.aut. Julie er psykolog og har siden 2007 arbejdet som mellemleder og narrativ terapeut i et omfattende socialpsykiatrisk tilbud for unge i alderen Her har hun haft individuel, par og familieterapi, ligesom hun har superviseret personalet og haft ansvar for behandlingsmæssige tiltag. Julie har desuden gennem egen virksomhed afholdt praksisorienterede kurser omkring den narrative etik og metode. Julie er pt. ansat hos Novo Nordisk, hvor hun arbejder med at udvikle læring og træning i organisationen. Julie kan kontaktes på Julie er psykolog og har siden 2009 arbejdet i socialpsykiatrien, hvor hun har haft ansvar for terapeutiske samtaleforløb med enkelt-personer, par og familier samt visitation af nye unge. Herudover har hun stået for supervision af personale samt undervisning af interne/ eksterne partnere i en narrativ tilgang til behandling af unge i socialpsykiatrien. Julie arbejder pt. som selvstændig psykolog med terapi, coaching og undervisning. Hun er tilknyttet Narrativ Praksis i København samt Rambøll Management Consulting Attractor. Julie kan kontaktes på Camilla er psykolog og har siden 2007 arbejdet på et socialpsykiatrisk bosted, hvor hun lavede terapi med husets beboere, supervision af personale samt visitation af nye unge. Sideløbende har Camilla afholdt workshops omkring de narrative ideer og bostedets arbejde. Tidligere har Camilla arbejdet som selvstændig psykolog. Camilla er pt. ansat i Køge kommune, hvor hun arbejder med familieterapi og supervision. Camilla kan kontaktes på Mette Marie er psykolog og arbejder som narrativt funderet terapeut, supervisor og underviser. Hun har tidligere arbejdet som selvstændig psykolog og har siden 2008 arbejdet med unge og deres familier på et socialpsykiatrisk bosted. Hun arbejder med videreudvikling af narrative ideer i psykologisk og pædagogisk praksis og har bl.a. afholdt kurser og skrevet artikler om emnet. Hun er pt. ansat ved Ballerup Kommune, hvor hun arbejder med behandling og rådgivning af særligt udsatte børn, unge og familier. Mette Marie kan kontaktes på SYSTEMISK FORUM NR

6 tema: tidens fortællinger I artiklen beskriver vi, hvordan terapi også kan foregå uden for terapirummet. I artiklen argumenterer vi for, at denne måde at lave terapi på har særlige kvaliteter, hvilket vi har erfaret i vores arbejde med unge med psykosociale problemstillinger. Det er unge, der har været indlagt på psykiatrisk afdeling og af systemet typisk er blevet defineret som skizofrene, skizotypiske og borderlinere. Vi sidder i terapirummet. Det er næsten pinefuldt. Den unges blik flakker. Hun virker nervøs og utilpas ved at sidde overfor mig. Hun sidder med blikket fæstnet til gulvet og svarer lavmældt "det ved jeg ikke" eller slet ingen ting, når jeg stiller endnu et famlende spørgsmål. Derefter pinefuld tavshed. Jeg sidder selv med en fornemmelse af at være verdens dårligste psykolog. Jeg formår ikke at stille gode spørgsmål, der er til at svare på. Jeg formår ikke engang at skabe en god stemning. Jeg kan åbenbart kun finde ud af at stille spørgsmål, der ser ud til at få den unge til at føle sig endnu mere forlegen og forkert. Vi har haft mange oplevelser, der minder om denne, når vi møder de unge til samtaler i terapirummet. Oplevelser der er endt med, at både vi og de unge er gået ud af rummet med en følelse af at være en fiasko og ikke har formået at præstere det, som vi skulle. Fornemmelsen af, at vi såvel som de unge sidder tilbage med fiaskofølelser efter at have siddet i terapirummet, har fået os til at stoppe op og spørge: hvordan kan det være, at vi ofte sidder med denne fornemmelse efter samtaler i terapirummet? Dominerende ideer om terapi i terapirummet Som narrative psykologer er det os nærliggende at sætte spot på de dominerende antagelser i kulturen, der understøtter fiaskofølelser (Holmgren, 2008). Inspireret af Michel Foucault forstås kulturelle ideer, normer og standarder som en magtform, som man møder i hverdagen. En magtform, der udgør en formende kraft i ens liv og forståelse af sig selv. Med sine magtanalyser sætter Foucault fokus på, hvilke herskende, kulturelle ideer, normer og standarder, som man måler sig selv op af og ofte føler, at man ikke kan leve op til 1. Vi tror, at ideerne om terapi i terapirummet er medskabende til, at vi og de unge ofte sidder tilbage med en fiaskofølelse efter en samtale. Ved at rette fokus mod fiaskofølelsen hos os selv såvel som hos de unge vil vi undersøge, hvilke ideer, normer og standarder vi og de unge måler os selv og samtalerne i terapirummet ud fra. Således vil vi nu sætte spot på nogle af de ideer, normer og standarder omkring terapi i terapirummet, som vi har med os til samtalerne. Det er ikke vores intention at gøre op med ideerne om terapi i terapirummet, eller gå imod dem, men at afsløre dem for at skabe mulighed for også at gøre noget andet: "Jo bedre man bliver til at øjne magtens måder at tilskynde folk til bestemte handlinger, jo bedre vil man være i stand til at træffe valg i 1 Ønskes yderligere introduktion til magtanalyser, kan vi anbefale Dag Heede (2004) og Michael White (2006). 6 SYSTEMISK FORUM NR

7 terapi uden for terapirummet forhold til, hvordan man vil positionere sig i forhold til magten" (Holmgren, 2008, p. 231). I vores fokus på de ideer, normer og standarder, der er omkring terapi i terapirummet, vil vi først tage fat på, hvilke forventninger der er til psykologens rolle. Dette vil vi for at synliggøre, hvilke forventninger, vi føler, at vi skal leve op til og tynges af, når vi træder ind i rummet. Dernæst vil vi fokusere på, hvilke forventninger de unge kommer med; både ud fra de kulturelle ideer, de har med sig og ud fra de erfaringer, som de har med at tale med psykologer. Forventninger til psykologens rolle i terapirummet Hvad er det for nogle dominerende ideer, normer og standarder om terapi i terapirummet, som er herskende i vores kultur? Hvad er det for nogle dominerende kulturelle ideer, vi har med os, når vi træder ind i terapirummet og som skaber særlige forventninger til, hvad vi skal kunne og bør gøre som psykologer, når vi møder de unge i dette rum? En særlig dominerende ide, der følger med, når snakken falder på terapi, er, at det er noget, der foregår i et dertil indrettet rum. Vores terapirum er indrettet med stole og en sofa placeret over for hinanden, et bord imellem, en whiteboardtavle, tuscher til at skrive på tavlen etc. Der følger nogle helt særlige forventninger til, hvad der skal ske, når man træder ind i dette rum. Terapirummet kaldes ofte populært samtalerummet. Med ordet samtalerum følger en stærk forventning om, at her befinder vi os i et rum, hvor den vigtigste opgave er, at psykologen og den unge skal kunne tale sammen. En herskende forståelse af, hvad der skal foregå i terapirummet, er, at der skal tales om det svære i den unges liv vanskelighederne, problemerne, traumatiske oplevelser etc. Med vores narrative forståelse er vi opmærksomme på, at mange af vores unge endnu ikke er parate til at tale om det svære i den første lange tid, de befinder sig i terapirummet. En af grundene hertil kan være, at deres erindringer om traumatiserende hændelser er helt udvisket eller kun opstår fragmenteret og mangelfulde, eller fordi det at fortælle om oplevelsen frembringer skamfuldhed, fiaskofølelser eller psykotiske oplevelser. I værste fald kan det føre til retraumatisering, hvis samtalen rettes mod traumatiske oplevelser og andre svære ting i deres liv, før de har et fundament at gribe fat i (White i Denborough, 2008). Et fundament, der er opbygget af, hvad de værdsætter i livet, og hvad de står for som personer; altså deres mere foretrukne historier. At skabe et sådan fundament muliggør det at tale om de traumatiserende hændelser på en måde, så de identitetskonklusioner, der kan følge med traumet, ikke kommer til at blive altoverskyggende i forhold til foretrukne historier og det liv, de ønsker at leve. Selvom vi prøver at parkere ideen om, at der skal tales om det svære, når vi møder de unge i terapirummet, er der stadig en stærk forventning om, at der her skal tales om et eller andet fra den unges liv. Med den dominerende narrative ide om, at det er psykologens opgave at hjælpe de unge med at komme tættere på deres værdier og færdigheder for at genudvikle og forstærke deres alternative historier. En dominerende ide er, at vi som psykologer skal kunne navigere i det, der sker i rummet ved at være kreative og nysgerrige i vores spørgsmål samt parate til at opdage sprækker i de unges fortællinger. Med terapirummet følger altså en ide om, at vi som psykologer bør skabe plads til nye indsigter, bevægelser og muligheder i de unges liv. Vi skal stille gode spørgsmål, som giver de unge mulighed for at svare og som bringer dem tættere på deres værdier, håb og drømme i livet. Hvis vi som psykologer lever op til disse forventninger, bliver vi lovet, at vi er med til at skabe forandring i de unges liv. Vi gør en forskel for de unge. Derudover skal vi helst være i stand til at skabe en god stemning og en god oplevelse for den unge i terapirummet. Art Fisher, der er stærkt inspireret af Foucault, beskriver, hvordan SYSTEMISK FORUM NR

8 tema: tidens fortællinger...mange af de unge har fortalt os, at de ofte ikke har særligt gode erfaringer med at sidde og tale med en psykolog i terapirummet... magtformer opererer gennem løfter; gennem de ting, vi bliver lovet, hvis vi gør tingene på en særlig måde: A way to make meaning of this promise of power is to think of it as offering a road map, for reaching alternative sites of safety, security, purity and innocence (Fisher, 2010). Når dominerende ideer, normer og standarder om terapi i terapirummet er skjulte, så knokler vi derudaf i samtalerne, når vi fornemmer, at vores spørgsmål ikke fører nogle veje hen, eller når vi mærker, at stemningen ikke er rar i rummet. Vi knokler ofte videre med nye spørgsmål som et forsøg på at leve op til de dominerende ideer og forventninger, da vi ellers bliver overrumplet af historier om det-er-mig-der-er-noget-galt-med eller jeg-er-en-total-håbløs-psykolog. De unges forventninger og erfaringer De unge, som vi sidder over for, har også mange forventninger til, hvad der forventes af dem, når de sidder over for en psykolog. De unges forventninger udspringer ligesom vores forventninger af ovenstående kulturelle ideer, normer og standarder om terapi i terapirummet. Men de bunder også i de, ofte mange, erfaringer med at tale med en psykolog, som de unge har med sig. De unge, som vi møder, kan karakteriseres som unge med psykosociale problemstillinger. Det er unge mennesker i alderen sytten til femogtyve, som har haft kontakt til det psykiatriske system, og ofte har været indlagt af flere omgange i kortere eller længere tid. Det psykiatriske system har defineret mange af dem som skizofrene, skizotypiske og borderlinere. Det er unge, som er ramt af historier af ikke at slå til, ikke være noget værd, og af ikke at due til noget i livet. Historier, der for nogle har betydet, at de har skåret i sig selv eller forsøgt selvmord. For andre har det betydet, at de har isoleret sig selv fra omverden, sidder alene på deres værelse og ikke befinder sig i uddannelses-, arbejds- eller ungdomslivet. Igen for andre betyder det, at de i deres forsøg på at håndtere ungdomslivet ender i ekstreme situationer med sex, stoffer og alkohol (Holst, Rasmussen, Schjørring og Tamakloe, 2011, In Press). De fleste af de unge, som vi møder hos os, har været udsat for traumatiserende hændelser i form af eksempelvis mobning, skilsmisse, sygdom, omsorgssvigt eller seksuelle overgreb. Mange af de unge har fortalt os, at de ofte ikke har særligt gode erfaringer med at sidde og tale med en psykolog i terapirummet. Deres erfaringer med terapi har måske bragt dem nærmere en negativ forståelse af dem selv. Mange af de unge, vi har mødt har fortalt os, at det er svært at skulle sætte ord på den følelse af kaos og smerte, som de kæmper med i deres liv. Det ved jeg ikke, er ofte et reelt og ærligt svar, når de er blevet spurgt om: hvordan har du det eller "hvordan kan det være, at du har det sådan?" (Holmgren, 2008). Samtidig påskriver den dominerende ide om terapi ofte, at de skal tale om det svære i et terapirum og denne forventning kommer til at have en lammende effekt, så de unge oplever at gå helt i baglås. Andre unge har fortalt, at deres erfaringer med ikke at blive forstået betyder, at de har opgivet håbet om at blive forstået og ser derfor ingen ide i at tale med en psykolog om det smertefulde. Nogle unge føler, at de bliver set ned på som "den syge", hvilket gør, at de ikke vil fortælle om ting, der kunne risikere at give dem følelsen af at blive set endnu mere ned på. Det er vores erfaring, at mange af de unge på sin vis beskytter sig selv mod en eskalerende fiaskofølelse eller retraumatisering ved ikke at fortælle ret meget om dem selv i terapirummet. Luna beskriver således første møde i terapirummet med sin nye psykolog efter lang tid på psykiatrisk afdeling: "Jeg ville ikke tale. Alt var kaos indeni. Jeg vidste ingenting, så hvordan skulle jeg kunne sætte ord på? Efter lang tid på psyk (psykiatrisk afdeling, red.), havde jeg gang på gang mødt folk, som jeg prøvede at fortælle om den smerte, jeg havde indeni. Men jeg følte, at ingen lyttede til mig. Ingen så mig. Da jeg var på psyk., prøvede jeg at fortælle mange, at jeg var indlagt, og hvordan jeg havde det. Så klappede de i. Det var som om, at det var et tabu. Så holdt jeg op med at fortælle for at beskytte mig selv (... ). Da jeg igen sad overfor en ny psykolog, manglede jeg tryghed 8 SYSTEMISK FORUM NR

9 terapi uden for terapirummet...vi har givet slip på den planlagte terapi i terapirummet for i stedet at lytte til og lade os bevæge af de udmeldinger, de unge faktisk kommer med... og tillid til at nogen kunne hjælpe mig. Jeg var bange for, om jeg skulle blive presset til at sige noget særligt eller om psykologen havde en særlig ide om, hvem jeg var, eller hvad der skulle ske. Jeg følte mig syg, anderledes, og at der var noget galt med mig. Så var det bedre at sige ingenting." En anden af vores unge piger, Signe siger: Jeg gider da ikke fortælle noget om mig selv, som jeg ikke synes er ret fedt eller normalt, til en, som bare sidder der og ser ned på mig i forvejen". En konsekvens, når ovenstående ideer, forventninger og erfaringer tages med ind i terapirummet, er, at muligheden for at skabe en alternativ platform af andre forståelser af sig selv end den problemfyldte mindskes. Det vil sige, at muligheden for at skabe og genskabe en foretrukken identitet mindskes. Det er vores erfaring, at konstruktionen af en alternativ platform, alternative historier og identitetskonklusioner, viser sig altafgørende i arbejdet med personer, der har været udsat for traumatiserende hændelser. En alternativ platform fungerer som et betydningsfuldt fundament, som den unge kan stå på eller gribe fat i, når samtalen falder på de traumatiserende hændelser i deres liv. En alternativ platform muliggør at adressere traumet uden en retraumatisering og muliggør, at den dominerende problemhistorie og dens identitetskonklusioner kan skubbes lidt af vejen (White i Denborough, 2008; Holmgren, 2008; Rasmussen, Schjørring og Tamakloe i Holmgren, 2010; Russell & Carey, 2007). Ovenstående spot på de dominerende ideer, normer og standarder om terapi i terapirummet har været en stor hjælp for os. Det har betydet, at vi har kunne se vores og de unges fiaskofølelser i lyset af den kontekst, der har været stillet os til rådighed. Det har betydet, at vi har bevæget os væk fra konklusioner om, at vi er uduelige som psykologer eller at de unge ikke er til at hjælpe eller ikke vil hjælpes. Der er ganske enkelt blot behov for at gøre noget andet. På rejse ud af rummet Med vores erfaringer, viden og feedback fra de unge, som vi taler med, har vi haft lyst til at bevæge os væk fra det, vi kender terapi i terapirummet. Den narrative referenceramme giver os mulighed for at udvide vores praksis, når vi forstår, at målet med narrativ terapi handler om at skabe og genskabe en foretrukken identitet (Russell & Carey, 2007). Narrativ terapi er ikke en manualiseret terapiform, hvor man sidder med bestemte skemaer, rækkefølger eller procedurer (Holmgren i White, 2008). Med denne forståelse handler terapi ikke om, hvor terapien finder sted. Med inspiration fra Ole Fogh Kirkeby (1998) tror vi på, at stemningen er afgørende for, at terapi kan finde sted: Stemningen former den virkelighed vi erfarer; den forvandler den virkelighed; den er denne virkelighed (1998:54). Ifølge Kirkeby opstår stemningen først der, hvor man tør give slip på ideen om, at den kan planlægges. Med det in mente har vi givet slip på den planlagte terapi i terapirummet for i stedet at lytte til og lade os bevæge af de udmeldinger, de unge faktisk kommer med. Kan vi ikke gå en tur i skoven? Kan vi ikke bare sidde her på mit værelse? Skal vi ikke gå på café? Da vi begynder at lytte til disse udmeldinger, bliver det klart for os, at de unge tager store initiativer til gerne at ville tale med en psykolog, og at de har en viden om, hvordan det vil kunne lade sig gøre. Udmeldingerne handler ikke om overspringshandlinger eller modstand. Disse initiativer viser, hvor meget de unge ønsker at komme videre i deres liv. Ved at blive guidet af de unges initiativer har vi fundet andre måder at praktisere terapi på end at sidde i terapirummet. Andre måder, som føles rarere, har bibragt god stemning, og som vi samtidig har fundet særligt identitetsskabende i forhold til den gruppe unge, som vi møder. Vi vil nu beskrive vores rejse med de unge ud af terapirummet. Vores erfaring er, at terapi, der kan skabes uden for terapirummet, giver os andre muligheder end de, der er i terapirummet. Det giver en frihed og med denne frihed følger andre samtaler, stemninger og handlemuligheder. Når samtaler tages ud af terapirummet Den første samtale uden for "rummet" er en gåtur med Laura i skoven. SYSTEMISK FORUM NR

10 tema: tidens fortællinger I skoven taler vi om svampe, som det viser sig, at Laura har en stor viden om. Mens vi går i skoven, fortæller hun om, hvordan hun har plukket svampe sammen med sin mormor, og hvordan de har lavet mad af dem. Med Laura bliver det til mange gåture i et halvt års tid i skoven, langs stranden og ad Strandvejen. Vi taler om den slægtsforskning, som hun foretager sig, om hendes stærke relation til sin bedstemor og om hendes ønske om en stærk og tæt familie. Vi begynder også langsomt at tale om det at være diagnosticeret Borderline, og hvad der er svært ved det. Vi skaber plads til hendes egen definition af sine vanskeligheder som kampen for gråzonerne. Temaerne for samtalerne minder om samtaler, som kunne have udspillet sig i terapirummet lige bortset fra, at Laura slet ikke ville bevæge sig ind i terapirummet. Hun har senere fortalt, at hun kun har haft erfaringer med at være selvskadende efter samtaler hos en psykolog, fordi det har været så svært og ubehageligt. Laura har ikke ønsket at fortsætte med sin selvskadende adfærd. Samtidig har hun en ide om, at det ville hjælpe at tale med en psykolog. Derfor befinder hun sig godt ved at gå ture i skoven. På vores ture i skoven siger Laura stop hver gang, vi kommer for tæt på noget, som hun endnu ikke magter at tale om. Det bliver tydeligt for os, hvordan det er vigtigt for hende at have fuld tillid til sin psykolog, før vi kan bevæge os ind på disse områder, og det muliggør disse gåture. De muliggør at skabe en platform eller et fundament af alternative forståelser af sig selv. En regnvejrsdag efter at have gået ture i skoven et halvt års tid vil hun gerne sidde i terapirummet, men ikke noget med at skrive på whiteboard. Vi har en hyggelig og rolig snak uden de store ambitioner. Med Laura har vi skabt et forløb, hvor samtalerne foregår ved gåture, nogle gange i terapirummet, indimellem hjemme hos hende, og andre gange tager vi ud og køber ind sammen. Ovenstående samtaleforløb bliver et vigtigt incitament til en række anderledes samtaler. Vi begynder at få erfaringer med at sidde på verandaen, sidde på en sten ved vandet, tage på Louisiana og se en udstilling, der interesserer den unge, tage i Ikea og købe møbler til den unges nye værelse, eller at sidde på cafe med en kop varm kakao. Alt sammen med vores narrative forståelser og spørgsmål i baghånden. Det er steder uden for terapirummet, hvor både vi og måske særligt den unge kan forlade ideen om at skulle tale om det svære eller om noget bestemt, der bringer den unge et særligt sted hen. Måske netop fordi vi kan forlade ideen om at skulle tale, så lykkes det, og samtalerne spirer frem. De unge begynder ofte at tale overraskende meget og med en helt anden gejst og intensitet. En intensitet, der for os er vejviser for at kunne skabe nye platforme af identitet, der stemmer overens med den unges værdier, håb og drømme (White i Denborough, 2008). Vi oplever helt anderledes samtaler, som er frisættende og som skaber et rum, der ikke er domineret af vores og deres fiaskofølelser. Foto: Torsten Schon/Dreamstime.com 10 SYSTEMISK FORUM NR

11 terapi uden for terapirummet Vi vil nu ud fra vores erfaringer indfange, hvordan vi ud fra den narrative tankegang kan forstå den terapi, som vi ser muliggjort uden for terapirummet. Vi lærer jer at kende som mennesker Det har længe været en pointe i den narrative metodik, at et bevidnende team, der bevidner klientens historie ud fra egne historier og livserfaringer, er yderst effektfuldt i skabelsen af foretrukken identitet (White, 2006; Morgan, 2005). Det er vores erfaring i arbejdet med de unge, at bevidningspraksisser er særlig betydningsfulde i forhold til de isolerende forkerthedsfornemmelser, som de fleste af dem lider under. Det er blevet tydeligt for os, at det ikke bare betyder noget, at andre "fremmede" kender til og bliver inspireret af deres fortællinger, men at deres psykolog gør det samme. Når vi begiver os på rejse ud af terapirummet og ind i andre sammenhænge, så lærer de unge os at kende som mennesker på en, for terapiforløbet gunstig måde. Vi får en form for bevidnende relation i forhold til de unges levede liv. En af de unge har sagt: Jeg tror godt, at vi kan lide det samme mad efter at have været på cafe med sin psykolog et par gange. En anden: "Ej vi kan begge lide at gå steder hen, hvor vi kan kigge på mennesker". Kendskabet til os som mennesker kan også tage form af, at vi foreslår en udstilling, vi skal se på museum, som vi synes er spændende, og som vi måske har en pointe med at vise den unge. Nannas respons på den relation, der er blevet skabt ved at lave ting sammen er: "Jeg fortæller nogle andre ting, når jeg sidder over for dig og ikke bare over for en psykolog. Jeg ville jo ellers ikke lige fortælle om den fede koncert, jeg var til, og den fyr jeg mødte, hvis jeg ikke kendte dig. Det er bare ikke sådan noget, man fortæller en psykolog, og jeg ville omvendt heller ikke fortælle om alt det svære, jeg kæmper med" Laura siger: "Hvis jeg ikke kendte dig og vidste noget om dig som person, ville jeg slet ikke have tillid til at dele ting, der er mit private, selvom jeg godt ved, at det hjælper. Jeg har tidligere bare bildt psykologerne nogle historier ind, som jeg vidste, de gerne ville høre. Det er alfa omega, at jeg kender dig og synes, at du er en ok person, der synes jeg er ok" Luna beskriver: "Jeg havde så meget smerte indeni, som gjorde så ondt at sætte ord på. Det gjorde det kun værre, når der var en særlig forventning om, at det skulle vi snakke om nu, når folk ikke forstod smerten. Så var det rart bare at kunne have en snak om alt muligt andet. Det at høre din mening i samtalerne, var en befrielse. Så lettede noget af presset fra mig. Når jeg hørte dine meninger, så opstod der nye muligheder. Og jeg kunne også bidrage til noget i dit liv. Der var plads til mig. Det var som at møde en, der lyttede til min mening. Det var noget nyt. Jeg følte, at jeg var noget værd. Det at blive set, hørt og føle, at man er noget særligt, det er stort. Det gav mig tryghed. Det gav mig mod på selv at fortælle nogle ting". Det er således de unges erfaring, at det at kende sin psykolog på andre måder end den traditionelle behandler-patient relation muliggør samtaler, der hjælper dem videre i livet. De unge, som vi taler med, har gode som dårlige erfaringer med at tale med en psykolog. De fleste påpeger aspektet "at kende" som afgørende for, hvilke samtaler, der bliver mulige. Det "at kende" er netop en pointe med det bevidnende team i terapirummet. Det er vores pointe, at en bevidnende relation muliggøres og forstærkes, når terapien tages ud af rummet og finder sted forskellige steder. Når samtalerne foregår uden for terapirummet, oplever den unge også, hvordan vi agerer som mennesker, og hvad vi kan lide at gøre. Artiklen fortsætter i næste nummer af Systemisk Forum. Litteraturliste Anderson, H. (2003): Samtale, Sprog og Terapi. Hans Reitzels Forlag. København. Denborough, D. (red.) (2008): Traumer - Narrativ behandling af traumatiske oplevelser. Dansk Psykologisk Forlag. Fisher, A. (2010): Power and the promise of innocent places. Resources/FisherInnocence.pdf (20/6) Gergen, K. J., Hoffman, L. & Anderson, H. (1996): Is Diagnosis a Disaster?: A Constructionist Trialogue. I: F. Kaslow (red.): Relationel Diagnosis. Wiley. Heede, D. (2004): Det tomme menneske. Introduktion til Michel Foucault. Museum Tusculanums Forlag. Københavns Universitet Holmgren, A. (2008): Terapifortællinger narrativ terapi i praksis. Dansk Psykologisk Forlag. Holst, Rasmussen, Schjørring & Tamakloe (2011): En udfordring af ikkeekspert perspektivet i en socialpsykiatrisk kontekst om at arbejde med unge der er opsøgende over for livet på godt og ondt (In Press). Kirkeby, O. F. (1998): Ledelsesfilosofi. Forlaget samfundslitteratur. Frederiksberg. Morgan, A. (2005): Narrative samtaler. Hans Reitzels forlag. København. Rasmussen, Schjørring & Tamakloe (2010): At forstørre og forstærke initiativer bevidningsresponser i pædagogisk praksis. I: A. Holmgren (red.): Fra terapi til pædagogik. Hans Reitzels Forlag. København. Russell, S. & Carey, M. (2007): Narrativ Terapi spørgsmål og svar. Hans Reitzels forlag. København. White, M. (2006): Narrativ praksis. Hans Reitzels forlag. København. Winslade, J., Crocket, K. & Monk, G. (2007): Den terapeutiske relation. I: G. Monk, J. Winslade, K. Crocket & D. Epston (red.): Narrativ terapi i praksis Håbets Arkæologi. Akademisk Forlag. København. SYSTEMISK FORUM NR

12 BOGANMELDELSE En portrætbog om efterladte efter selvmord. En insideranmeldelse fra en af de portrætterede. De der blev tilbage Af Hanne Svensmark De der blev tilbage. En portrætbog om efterladte efter selvmord. Birgitte Andersen og Torben Åndahl (Torben Åndahl fik IP Jacobsens portrætpris på kr. for et af portrætterne i bogen) Frydenlund 2011 I det narrative defineres menneskets identitet som de fortællinger vi og andre vælger at fortælle om os selv. Det er fortællinger, der indebærer mange valg, og hver gang disse fortællinger flytter perspektivet, sker der også noget med synet på os selv. Birgitte Andersen har sammen med fotografen Torben Åndahl lavet en portrætbog. 30 mennesker, der har mistet ved selvmord, er portrætteret via sort/hvide portrætter og deres egne ord om det, det betyder at have mistet en, som selv har valgt at forlade livet. Forfatteren fortæller i forordet til bogen, at de døde har fyldt rigtig meget i samtalerne, så det er hendes ansvar at fokus i portrætterne er på de, der lever nu. Hun har ønsket at fortælle historien om tanker og følelser, strategier for at leve et godt liv videre frem, den hjælp man har fået eller ikke fået, hvad der lindrer og bringer livet videre og hvad der ikke gør. At lægge erfaring til en bog af denne karakter får stor betydning for ens narrativer omkring det at være efterladt, først at fortælle historien, siden at læse referatet af samtalen og læse og godkende det der blev valgt ud til bogen, hvert eneste skridt på den vej bliver en lejlighed til at tage sin sorg frem, få rettet fortællingerne om det skete og om sig selv til og ud af processen skabe sig et nyt narrativ, som den der lever videre og ved noget om, hvad der skal til for at blive bragt videre i livet. Det er god bog om et tabuiseret emne, som er brugbar for alle fagfolk, der arbejder med sorg ud fra en narrativ forståelsesramme. Den giver mulighed for at øge sin professionelle indsigt i dette følsomme emne, via den indsigt fortællingerne tilsammen formidler. Det er også en god bog at anbefale til efterladte, da den bringer fortællinger at spejle sig i og hente stof til sin egen bearbejdning af sorgen. 12 SYSTEMISK FORUM NR

13 STOK LOKALNYT n o r d j y l l a n d I STOKnord har vi tradition for at mødes ca. 6 gange i løbet af et foreningsår. Vores faste mødested er Huset i Hasserisgade, men det sker også vi tager på besøg hos hinandens arbejdspladser. Således afsluttede vi dette års sæson i maj med at besøge Center for Aktiv Livsstil i Brønderslev, hvor Hanne Svensmark arbejder som kunstterapeut. Kommende arrangementer Datoerne for den nye sæson er: 5. september, 12. oktober, 15. november og efter nytår 8. februar, 17. april og 21. maj. Der mangler stadig lidt planlægning, men mellem emnerne vil blive en praktisk indføring i kunstterapi ved Hanne Svensmark, øvelser ud fra Mathew Selekman ved Elena Smith og Elisabeth Mortensen, noget om hvordan vi forholder os til tilbageskridt som en del af forandringsprocessen ved Elena Smith og tilknytning ved Bente Jensen. Der er ideer om de sidste to arrangementer også, men dette skal lige endelig aftales med oplægsholderne. STOKnord råder over mange faglige kompetencer i vores medlemskreds og det afspejles i lysten til at dele indsigt med hinanden på møderne. Programmet lægges på hjemmesiden, når det er klart. Nye medlemmer er meget velkomne til at være med. Oplysninger kan fås hos kontaktpersonen Hanne Svensmark KONTAKTPERSON Hanne Svensmark Tlf.: SYSTEMISK FORUM NR

14 STOK LOKALNYT s y d j y l l a n d Spændende fyraftensmøde den 12. april i STOK Sydjylland Den 12. april havde vi en spændende aften på Moltrup skole. Det var det 2. arrangement ud af 4 under temaet at arbejde med grupper ud fra en systemisk og narrativ referenceramme. Moltrup Skole er Haderslevs kommunale Heldagsskole, hvor der er plads til 24 elever. Eleverne fungerer ikke i folkeskolen, da følelsesmæssige og/eller sociale problemer gør det svært for dem at modtage undervisningen i en almindelig klasse. Eleverne har brug for et anderledes skoletilbud, samt en socialpædagogisk og psykologisk indsats. På Moltrup Skole deltager alle børn og deres familier i familiebehandling på skolen. 5 af pædagogerne er uddannet på Dispuk og har igennem de seneste 8 år varetaget og udviklet indsatsen i både børnegrupperne og familiearbejdet. I grupperne og i selve familiesamtalerne arbejder Moltrup skole narrativt og der anvendes en del bevidning. Børnegruppe-tid er skemalagt og indgår på lige fod med elevernes øvrige fag. I hver af disse grupper er der 3-4 elever og 2 familiebehandler. Souschef Lone Tygesen, samt familiebehandlerne Nina Hvelplund og Anette Egebæk fortalte, hvordan de arbejder med børnegrupperne. Indholdet er meget individuelt fra gruppe til gruppe. Der arbejdes for eksempel med konfliktløsning, genogrammer, livslinjer, hierarki, aktuelle problemstillinger som eleverne sætter på dagsordenen og meget andet. De fortalte ligeledes, hvordan en tydelig struktur og ramme gør, at børnene kan være i grupperne i op til 1½ time, hvor de formår at lytte til hinanden og f.eks. bevidne hinandens historier. Tak til Moltrup skole for en spændende aften. Kommende arrangementer Næste arrangement løber af stablen den 13. september Der sendes nærmere information ud på vores mailliste. Hvis du gerne vil på maillisten kan du kontakte en af nedenstående Venlig hilsen Jesper Lai Knudsen Marion Sullmann Martin Oksbjerg KONTAKTPERSONER Marion Sullmann Tlf.: Martin Oksbjerg Tlf.: SYSTEMISK FORUM NR

15 STOK LOKALNYT S Y D S J Æ L L A N D Kommende arrangementer Oplæg: Selvet, relationer og fortællinger Onsdag den 21. september 2011 kl Mats Widsell holder oplæg om Selvet, relationer og fortællinger Sted: Agerbækhuse, Administrationsbygningen, Gymnasievej 30, 4600 Køge Mats Widsell er bestyrer af det systemisk-narrative netværk Multiversitetet. Han er uddannet sygeplejerske i 1974 i Sverige, bachelor i Science in Nursing Har en supervisionsuddannelse på DISPUK og en Narrativ uddannelse fra Dulwich Centre, Adelaide, Australien. Har været fastansat på DISPUK fra og har siden arbejdet som selvstændig. Er p.t. filosofistuderende på Södertörns Högskole. Om oplægget fortæller Mats: Dette oplæg handler om tre forskellige måder, som selv-begrebet kan bruges på i terapi og behandling. Jeg tager primært udgangspunkt i den franske filosof Paul Riqoeurs idé om Selvets hermeneutik. Riqoeurs vigtigste tese i forbindelse med Selvet er, at det bliver til via vejen om den anden, eller Én selv som en anden, som Riqoeurs bog om emnet hedder. Det vil sige at vi som mennesker får vores identitet bekræftet af vores medmennesker. Det er i fællesskabet vi bliver til som mennesker. Fællesskabet skaber muligheder for os til at danne en forståelse, en fortolkning af hvem vi er, eller måske mere radikalt, hvilke hvem-er vi er, da vi er mange ting og har mange former for identiteter. Det kan være i vores familie bekræftelsen foregår, men den foregår også hele livet i de forskellige relationer vi indgår i. Den amerikanske socialpsykolog Kenneth Gergen har formuleret tesen Relationel tilblivelse, som følger Riqoeurs idé om, at Selvets dannelse er grundet og funderet i en relationel sammenhæng. Det tredje aspekt er, at identiteten for at blive en realitet behøver historiseres, dvs. det er nødvendigt at lave historier om os, sådan at vores identitet kan permanentes, ligesom et stykke eksponeret papir bliver dyppet i fremkaldervæske for at den så at sige kan tåle at se dagens lys. Dette behandler Riqouer i sine tre bøger om Tid og fortælling. Hvilke implikationer dette har i terapi og behandling vil dette oplæg handle om. Jeg vil give en lille indføring i Riqoeurs tankegang om Selvets hermeneutik for at gå videre til vores professionelle praksis. Deltagelse i arrangementet, som afholdes gennem STOKs lokalgruppe Sydsjælland, er gratis og tilmelding kan ske ved at sende en mail til Judith Klitgaard. KONTAKTPERSONER Judith Klitgaard Tlf.: Ulla Fæster Tlf.: SYSTEMISK FORUM NR

16 STOK LOKALNYT STOK KURSUS I MAJ b o r n h o l m Kommende arrangementer Gå hjem møde Mandag den 3. oktober 2011 Kl til Sted: Program: Dagens tema: Storegade 38. Rønne (SL - og BUPL lokaler). Velkomst ved Solvejg Orientering om STOK Blev medlem og få indflydelse på de lokale arrangementer Løsningsfokuserede samtaler Erfaringer udveksles Dato og tema for næste Gå hjem møde aftales. Alle er velkomne. Der er et let traktement til at stille den værste sult. Tilmelding ti Solvejg på mail eller telefon. KONTAKTPERSON Solvejg Rosenkilde Nielsen Tlf.: STOK kursus maj 2011 STOK har afholdt level 6 i narrativ teori og metode med Maggie Carey i Svendborg. Det var som vanligt et fantastisk godt kursus. En del af kursisterne har valgt at lave de 7 opgaver gennem året. Disse, sammen med de 6 levels gennem de sidste 6 år, giver adgang til et internationalt diplom i Narrativ terapi. Lisbeth Villumsen Kursusleder for STOK 16 SYSTEMISK FORUM NR

17 ANNONCER SYSTEMISKE og NARRATIVE KURSER i ÅRHUS i 2012 VI DU SIKRE KVALITET I DIN UDDANNELSE? WIOL s 5-årige psykoterapeut-uddannelse er EVALUERET, GODKENDT OG BLÅSTEMPLET af Reflektor.dk som det eneste rent systemiske og narrative institut i Danmark af Psykoterapeutforeningen og SPUD (Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Uddannelsesinstitutioner i Danmark) Dette indebærer - ikke blot mulighed for - men direkte adgang til medlemskab af Dansk Psykoterapeutforening UDDANNELSER I SYSTEMISK og NARRATIV TEORI OG PRAKSIS: MODUL 1: BASISÅRET starter d. 16. januar i Århus: Pris = kr. inkl. fuld forplejning. OBS: Tilmeld inden 1. sep. = rabat kr. og gratis grundbog MODUL 2: 2. ÅRET starter i 19. januar 2012 i Århus: Pris = kr. inkl. fuld forplejning. OBS: Tilmeld inden 1. sep. = rabat kr. og gratis grundbog. 3. ÅRET starter 1. - januar 2012 i Århus: Pris = kr. inkl. fuld forplejning. OBS: Tilmeld inden 1. sep. = rabat kr. MODUL 3: Psykoterapeutisk overbygning: 4. ÅRET: Overbygning 1. feb. i Århus: Pris = kr. inkl. fuld forplejning. 5. ÅRET: Overbygning 25. januar 2012 i Århus: Pris = kr. Inkl. fuld forplejning. OBS: Tilmeld inden 1. sep. = rabat kr. Alle kurser i Århus: Kaløvig Bådehavns kursuscenter: Åstrup Strandvej 68 A, 8541 Skødstrup. Cand. psych.aut.specialist i psykoterapi og supervision, Ole Nygaard og Eksam. Systemisk konsulent / psykoterapeut Winnie Ørting. For yderligere oplysninger: Se hjemmeside: WIOL.dk SYSTEMISK FORUM NR

18 ANNONCER 18 SYSTEMISK FORUM NR

19 ANNONCER v D I S P U K Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling, Undervisning og Konsultation Narrative samtaler - live Allan Holmgren vil praktisere narrativ terapi og interviewe klienter en række mandage fra august 2011, hvor man kan overvære interviewet og drøfte sessionen bagefter. Snekkersten start august 2011 Kursusnr masterclass i Narrativ terapi Med Anette Holmgren I alt 10 dage Snekkersten start den 15. september 2011 Kursusnr supervisionsgruppe for supervisorer inspiration og bevægelse Med Anne Romer 6 dage Snekkersten start den 25. august 2011 Kursusnr Narrativ terapi og rådgivning modul 1 Modul 1 af 3, der tilsammen svarer til et basisår. Narrativ Praksis, modul 1, er en omfattende introduktion til de grundlæggende principper i narrativ praksis. Med Anette Holmgren Snekkersten uge Kursusnr Narrativ terapi og rådgivning modul 2 Med Anette Holmgren Uge 49/2011 Kursusnr Narrativ terapi og rådgivning modul 3 Med Allan Holmgren Uge 37/2012 Kursusnr Læs mere på søg på kursusnr. samtaler med børn, unge og familier Workshoppen, der har udgangspunkt i narrative metoder og moderne poststrukturalistisk filosofi, præsenterer både klassiske og nye ideer indenfor feltet. Workshoppen vil være en blanding af live-samtaler, dvdoptagelser, undervisning og øvelser. Med Anette & Allan Holmgren Snekkersten den september 2011 Kursusnr problembørn i skolen Narrativ konflikthåndtering og vejledning med John Winslade, USA (workshoppen foregår på engelsk) Snekkersten den september 2011 Kursusnr Narrativ terapi i praksis med allan HolmgreN - samtaler med børn, unge, voksne & familier Tre dage hvor Allan Holmgren om formiddagen vil demonstrere dennarrative praksis gennem livesamtaler med familier, unge og børn. Aarhus start 15. september 2011 Kursusnr Narrative samtaler - live i dispuk i aarhus DISPUK i Aarhus åbner dørene for deltagelse i narrative samtaler (terapi, supervision, coaching o. lign.) fire eftermiddage i efteråret Der vil være mulighed for at overvære dagens samtale og drøfte det bagefter. Med Allan Holmren m.fl. Århus 4 dage start 19. sebtember 2011 Kursusnr børn, unge & voksne på KaNteN 3 dages introkursus med Troels Hammer Denne workshop giver en grundig og kvalificeret indføring i alle væsentlige elementer i narrativ praksis. Snekkersten den september 2011 Kursusnr KoNfereNce om Narrativ pædagogik På denne konference vil det være muligt at høre oplæg fra et udpluk af forfatterne til antologien Fra terapi til pædagogik, der udkom på Hans Reitzels Forlag, Aarhus den november 2011 Kursusnr mellem socialpædagogik og terapi - fra opdragelse til opdagelse i hverdagen Narrative begreber og praksisser som inspiration til det pædagogiske arbejde. Med Martin Nevers Snekkersten den okt Kursusnr Aarhus den dec Kursusnr pædagogik, formidling & undervisning som KreatioNs-processer - narrative og poststrukturalistiske perspektiver Workshop med Allan Holmgren Snekkersten den november 2011 Kursusnr Læs mere på søg på kursusnr. Hverdagsrevolutionær praksis Snekkersten & Århus Telefon stok_juni20011.indd :05:07 SYSTEMISK FORUM NR

20 ANNESAXTORPH ANNONCER N A R R A T I V E P E R SPEKTIVER N ARRATIVEPERSPEKTIVER Konsultation Supervision Workshops Træning København - Helsingør - Århus Mobil Narrativ Supervisionsgruppe for kendere Narrativ Parrterapi Workshop Workshop Narrativ Gruppeterapi for mennesker ramt af stress inkl. Yoga Start 31 januar 2012 København Narrativ Familieterapi Workshop Narrative Børnegrupper Workshop 6 dage 40 timer Start 6 september 2011 København 2 dage 3-4 november 2011 Multiversitetet, Århus 2 dage januar 2012 København 2 dage maj 2012 København Vil du opleve eller genopleve Maggie Carey i samarbejde med Lisbeth Villumsen Narrativt kursus med Maggie Carey og Lisbeth Villumsen 7/ / I Svendborg - Arrangør: Liv via dialog liv via dialog Systemisk og narrativ institut Hvordan kan du få glæde eller mere glæde af viden om og brugen af Narrativ teori og metoder i forhold til netop dit arbejde? Vil du lære at omsætte narrativ teori helt til din egen praksis, så du kan bruge det i samtaler med borgeren/ brugeren/ klienten? På kurset får hver enkelt deltager mulighed for videre at udforske narrativ teori og metoder gennem skiftevis undervisning og træning, så det efterfølgende direkte kan anvendes i egen praksis. Lidt om underviserne: Maggie Carey fra Australien har mange års erfaring også i DK med undervisning i narrativ teori og praksis. Hun har gennem mange år arbejdet tæt sammen med Michael White, hvis idéer hun nu efter hans død arbejder på at videreføre. Hun taler et let forståeligt engelsk, så vi alle kan følge med. Lisbeth Villumsen. Indehaver af Liv via dialog. Sundhedsplejerske, psykoterapeut MPF, med mere end 20 års undervisnings og tværfaglig ledererfaring samt forskningserfaring. Har siden 2004 arbejdet i eget firma med mange forskellige spændende opgaver i hele landet, bl.a. med undervisning, supervision, terapi, metodeudvikling, evaluering og som censor. Formand for STOK. På kurset vil vi især sætte fokus på den nyeste udvikling i narrativ teori og metode se mere på: eller på 20 SYSTEMISK FORUM NR

Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus

Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus 2017-2018 Slagelse Program 9.8.17 Følgende bøger forventes anskaffet af deltagerne på dette forløb: Morgan, Alice ( 2005): Narrative samtaler - en introduktion.

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Læsevejledning til kompendium

Læsevejledning til kompendium Læsevejledning til kompendium Dokumentet hjælper dig med at skabe overblik over, hvilke tekster du skal læse fra gang til gang på uddannelsen. Derudover er det vist i hvilke tekster du kan finde information

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

SYSTEMISK FORUM. læs 2. del af artiklen: terapi uden for terapirummet. Indkaldelse til generalforsamling

SYSTEMISK FORUM. læs 2. del af artiklen: terapi uden for terapirummet. Indkaldelse til generalforsamling SYSTEMISK FORUM 2011 24. årgang NR. 4 MEDLEMSBLAD FOR DANSK FORENING FOR SYSTEMISK TERAPI OG KONSULTATION læs 2. del af artiklen: terapi uden for terapirummet Indkaldelse til generalforsamling indstik

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Referat Generalforsamling, November 2010 STOK

Referat Generalforsamling, November 2010 STOK Referat Generalforsamling, November 2010 STOK Der lægges ud med fællessang; Hele verden fra forstanden af Steffen Brandt, TV2 Velkomst af Lisbeth Villumsen. Dagsorden: Pkt. 1 Valg af dirigent: Thorkild

Læs mere

1-årigt uddannelsesforløb. i et systemisk og narrativt perspektiv for konsulenter & familie-behandlere

1-årigt uddannelsesforløb. i et systemisk og narrativt perspektiv for konsulenter & familie-behandlere 1-årigt uddannelsesforløb i et systemisk og narrativt perspektiv for konsulenter & familie-behandlere v / Pia Laursen Underviser: Pia Laursen, uddannet Cand. Psych. Efter-følgende uddannet på Milano-skolens

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Sekundærtraumatisering

Sekundærtraumatisering Traumer Traumer forårsages af overvældende oplevelser, herunder: Alvorlige trusler mod ens liv eller fysiske integritet Alvorlige trusler mod familie og venner Pludselig ødelæggelse af ens hjem eller samfund

Læs mere

NARRATIVE SAMTALER INSPIRATION, UDVIKLING OG KVALIFICERING KURSUS BROGAARDEN MIDDELFART 05.-06.03.2015 KURSER & KONFERENCER

NARRATIVE SAMTALER INSPIRATION, UDVIKLING OG KVALIFICERING KURSUS BROGAARDEN MIDDELFART 05.-06.03.2015 KURSER & KONFERENCER NARRATIVE SAMTALER INSPIRATION, UDVIKLING OG KVALIFICERING KURSUS BROGAARDEN MIDDELFART 05.-06.03.2015 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK NARRATIVE SAMTALER INSPIRATION, UDVIKLING OG KVALIFICERING

Læs mere

SUPERVISIONSUDDANNELSE ved UCL

SUPERVISIONSUDDANNELSE ved UCL Kompetencegivende SUPERVISIONSUDDANNELSE ved UCL To sammenhængeden diplommoduler fra Den sociale diplomuddannelse: i alt 20 ECTS points svarende til 1/3 diplomuddannelse Modtag supervision - Træn supervisorrollen

Læs mere

WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis BASISÅRET

WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis BASISÅRET WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis 31. januar 2009 Denne nye tværfaglige efteruddannelse er bygget op efter Psykoterapeut Foreningens og SPUD s kvalitetskriterier

Læs mere

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Fra Februar 2014 til februar 2015 Uddannelsens målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer med en grunduddannelse indenfor det

Læs mere

Julearrangement med foredrag

Julearrangement med foredrag NYHEDSBREV DECEMBER 2007 Kære medlem Inden vi får set os om er det jul igen. Hver årstid har sin charme, men julen er jo noget særligt med dens stemning og glæde. Sædvanen tro inviterer Selvhjælpsgrupper

Læs mere

1-årigt uddannelsesforløb. i systemisk teori og metode for konsulenter & familie-behandlere

1-årigt uddannelsesforløb. i systemisk teori og metode for konsulenter & familie-behandlere 1-årigt uddannelsesforløb i systemisk teori og metode for konsulenter & familie-behandlere v / Pia Laursen Underviser: Pia Laursen, uddannet Cand. Psych. Efter-følgende uddannet på Milano-skolens 3-årige

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

NARRATIVE SAMTALER INSPIRATION, UDVIKLING OG KVALIFICERING KURSUS BROGAARDEN MIDDELFART GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

NARRATIVE SAMTALER INSPIRATION, UDVIKLING OG KVALIFICERING KURSUS BROGAARDEN MIDDELFART GENERATOR KURSER OG KONFERENCER NARRATIVE SAMTALER INSPIRATION, UDVIKLING OG KVALIFICERING KURSUS BROGAARDEN MIDDELFART 05.-06.03.2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK NARRATIVE SAMTALER INSPIRATION, UDVIKLING

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

UDVIKLING LÆRING COACHING

UDVIKLING LÆRING COACHING BJ UDVIKLING LÆRING COACHING Eksempler på kurser Kursus nr. 0100 Kursus nr. 0200 Kursus nr. 0300 Kursus nr. 0400 Kursus nr. 0500 Kursus nr. 0600 Kursus nr. 0700 Kursus nr. 0800 Kursus nr. 0900 Kursus nr.

Læs mere

1-årigt uddannelsesforløb overbygning

1-årigt uddannelsesforløb overbygning 1-årigt uddannelsesforløb overbygning i systemisk teori og metode for konsulenter & familie-behandlere v / Pia Laursen Underviser: Pia Laursen, uddannet cand. Psych. Efter-følgende uddannet på Milano-skolens

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Nøglepersonkursus 2014 vedrørende

Nøglepersonkursus 2014 vedrørende Nøglepersonkursus 2014 vedrørende Børn af forældre med psykisk sygdom - eller udsatte af andre årsager Bevar Barndommen Regionspsykiatrien Vest Baggrund for kurset Det er naturligt, at børn påvirkes, når

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

Hvad er dit næste skridt?

Hvad er dit næste skridt? Hvad er dit næste skridt? KURSER I EFTERÅRET September - November 2014 kursus-hæfte-a5.indd 1 21/06/14 18.39 Efterårskurser VEJLE PINSEKIRKE INVITERER TIL EN RÆKKE SPÆNDENDE EFTERÅRSKURSER. KURSERNE ER

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Den narrative familieklasse

Den narrative familieklasse Den narrative familieklasse Narrativ Af Christian Kragh-Pedersen og Jannike Fogh En del børn i folkeskolen har svært ved at passe ind i de givne rammer og honorere de krav, der stilles til dem. Det er

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Pædagogisk Superstjerne Program

Pædagogisk Superstjerne Program Vil du være pædagogisk mindfulness pioner på din arbejdsplads - og i dit eget liv i 2013? Pædagogisk Superstjerne Program - for dig, der brænder for at gøre en forskel og ønsker et (arbejds-)liv, funderet

Læs mere

SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Forslag til overnatning.

SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Forslag til overnatning. SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Du er inviteret til to dages sommer-symposium - en fordybelse i feltet grafisk facilitering. Dagene bliver

Læs mere

MARTS 2014 NYHEDSBREV

MARTS 2014 NYHEDSBREV MARTS 2014 NYHEDSBREV Siden sidst: Her havde jeg håbet at kunne skrive en hel masse om vores arbejdsweekend. Desværre blev den aflyst på grund af sygdom blandt andet. Vi håber at vi snarest kan få arrangeret

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Coaching for den konsultative behandler. Udviklingsgruppe for Systemisk erfarne konsulenter & Familie-behandlere

Coaching for den konsultative behandler. Udviklingsgruppe for Systemisk erfarne konsulenter & Familie-behandlere Coaching for den konsultative behandler Udviklingsgruppe for Systemisk erfarne konsulenter & Familie-behandlere v / Pia Laursen Underviser: Pia Laursen, uddannet cand. Psych. Efter-følgende uddannet på

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Bevar Barndommen Nøglepersonkursus 2016

Bevar Barndommen Nøglepersonkursus 2016 Bevar Barndommen Nøglepersonkursus 2016 Børn af forældre med psykisk sygdom - eller udsatte af andre årsager Region Midtjylland Regionspsykiatrien Vest Bevar Barndommen. Nøglepersonkursus Baggrund for

Læs mere

Narrativer som redskab i tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn

Narrativer som redskab i tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn Narrativer som redskab i tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn - et læringsforløb for 10 kommuner i samarbejde med KL, finansieret af Bikubenfonden. I aftalepapiret mellem kommunerne og KL fremgår:

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Gl. Åby Dagtilbud Område Silkeborgvej, Børn & Unge. Dagtilbudsavisen 4. udgave. Gl. Åby Dagtilbud

Gl. Åby Dagtilbud Område Silkeborgvej, Børn & Unge. Dagtilbudsavisen 4. udgave. Gl. Åby Dagtilbud Område Silkeborgvej, Børn & Unge Dagtilbudsavisen 4. udgave Gl. Åby Dagtilbud NR. 4 August 2013 Introduktion Ved dagtilbudsleder Tina Haugstrup Andersen Kære alle Velkommen tilbage efter sommerferien sikke

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

GRUNDUDDANNELSE I NARRATIV PRAKSIS FOR SOCIALARBEJDERE UDDANNELSESFORLØB 2013-2014

GRUNDUDDANNELSE I NARRATIV PRAKSIS FOR SOCIALARBEJDERE UDDANNELSESFORLØB 2013-2014 GRUNDUDDANNELSE I NARRATIV PRAKSIS FOR SOCIALARBEJDERE UDDANNELSESFORLØB 2013-2014 I en narrativ ramme arbejder man med socialt udsatte unge og deres familier ved at arbejde med de fortællinger, som de

Læs mere

Coaching for behandlere og konsulenter. Udviklingsgruppe for Systemisk erfarne konsulenter & Familie-behandlere

Coaching for behandlere og konsulenter. Udviklingsgruppe for Systemisk erfarne konsulenter & Familie-behandlere Coaching for behandlere og konsulenter Udviklingsgruppe for Systemisk erfarne konsulenter & Familie-behandlere v / Pia Laursen Underviser: Pia Laursen, uddannet Cand. Psych. Efter-følgende uddannet på

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Fortællinger og praksisværktøjer

Fortællinger og praksisværktøjer fordi forandring og forvandling handler om at se, hvad et andet menneske kan blive og ikke kun, hvad det er lige nu Et mentorkursus for dig, der vil skabe inklusion Fortællinger og praksisværktøjer - der

Læs mere

Genoprettende Praksis

Genoprettende Praksis Grundkursus i Genoprettende Praksis Et kursusforløb for dig der arbejder med ungekontakt DK Vest : 21.-23.sept. + 11.nov. 2015 DK Øst : 5.-7.okt. + 18.nov. 2015 Om genoprettende processer og praksis Genoprettende

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Udbyder Uddannelse i den spædbarnsterapeutiske metode

Udbyder Uddannelse i den spædbarnsterapeutiske metode Udbyder Uddannelse i den spædbarnsterapeutiske metode som udviklet af Inger Poulsen & Inger Thormann Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn større børn og voksne med traumer i det før sproglige

Læs mere

Psykoterapi og erkendelse

Psykoterapi og erkendelse Psykoterapi og erkendelse Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende danske og udenlandske forskere og klinikere. Foreløbig er udkommet:

Læs mere

Bliv frivillig mentor

Bliv frivillig mentor Bliv frivillig mentor Støttet af Me ntor wanted Social og Sundhed 1 Introdu At gøre en forskel i et ungt menneskes liv, vil også gøre en forskel i mit liv. Introduktionshilsen Introduktionshilsen Tak fordi

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

Årskursus 2009 i personlig udvikling

Årskursus 2009 i personlig udvikling Årskursus 2009 i personlig udvikling 1. modul. 5 dage uge 33 fra onsdag den 12. august til søndag den 16. august 2009 2. modul. 5 dage uge 42 fra onsdag den 14. oktober til søndag den 18. oktober 2009

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Kursuskatalog 2016. Følg med! Meld dig til DFFs nyhedsbrev på. www.fibromyalgi.dk. DANSK FIBROMYALGI-FORENING Lergravsvej 53 2300 København S

Kursuskatalog 2016. Følg med! Meld dig til DFFs nyhedsbrev på. www.fibromyalgi.dk. DANSK FIBROMYALGI-FORENING Lergravsvej 53 2300 København S Følg med! Meld dig til DFFs nyhedsbrev på www.fibromyalgi.dk Kursuskatalog 2016 DANSK FIBROMYALGI-FORENING Lergravsvej 53 2300 København S Tlf.: 33235560 Mail: dff@fibromyalgi.dk Husk at melde dig til

Læs mere

Find ind til din indre kerne

Find ind til din indre kerne Find ind til din indre kerne Personlig udvikling gennem indre ro Ønsker du at kunne stå fast, hvile i dig selv og lære dig selv at kende i dybden? Vil du have et indre holdepunkt, som du kan navigere ud

Læs mere

De unges fortællinger. Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted

De unges fortællinger. Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted De unges fortællinger Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted I det terapeu*ske samfund kan vi al*d lige komme med en smart psykologisk forklaring.

Læs mere

Program for Specialundervisningstræf 2010

Program for Specialundervisningstræf 2010 Program for Specialundervisningstræf 2010 Onsdag d. 17/11 Kl. 10.00 Kl. 10.30 Kl. 11.00 Ankomst og morgenkaffe Velkomst og præsentation af programmet Koordinator på et specialcenter v/ Rikke Alber Jørgensen

Læs mere

Supervision af psykoterapi

Supervision af psykoterapi Supervision af psykoterapi Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse

Læs mere

Ugebrev 45 Indskolingen 2014

Ugebrev 45 Indskolingen 2014 Ugebrev 45 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære forældre til indskolingen. I skrivende stund er det ikke fredag endnu, men jeg er sikker på, at vi er mange, der har haft en dejlig Halloweenfest, når fredagen

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Kommunikation og implementering er to sider af samme sag

Kommunikation og implementering er to sider af samme sag Kommunikation og implementering er to sider af samme sag Hvordan kan ledelse og medarbejdere bruge organisationskommunikation i implementerings- og forankringsfasen? Ved udviklingskonsulent: Anita Monnerup

Læs mere

KOGNITIV UDDANNELSE HELE PAKKEN!

KOGNITIV UDDANNELSE HELE PAKKEN! KOGNITIV UDDANNELSE HELE PAKKEN! KURSUSCENTER BROGAARDEN SEPTEMBER 2015 - MARTS 2016 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK KOGNITIV UDDANNELSE Kognitiv uddannelse Den kognitive uddannelse

Læs mere

Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed

Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed Af Doreen Møller Holmquist, Natur- og stressvejleder og ejer af kursusvirksomheden Mind4nature Hvert år rammes mange danskere af vintertræthed

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Velkommen til kurset:

Velkommen til kurset: Kurser - Konferencer - Klientforløb - Mentorer Afd. i: Ryomgård, Aarhus, Randers, Skanderborg, Ringe, Hillerød Velkommen til kurset: ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere