SYSTEMISK FORUM. læs 2. del af artiklen: terapi uden for terapirummet. Indkaldelse til generalforsamling

Transkript

1 SYSTEMISK FORUM årgang NR. 4 MEDLEMSBLAD FOR DANSK FORENING FOR SYSTEMISK TERAPI OG KONSULTATION læs 2. del af artiklen: terapi uden for terapirummet Indkaldelse til generalforsamling indstik med program for årsmødet 2011

2 KONTAKTINFO Dansk forening for Systemisk Terapi Og Konsultation Bestyrelsen Lokale kontaktpersoner Lisbeth Villumsen (formand) Skibdalsvej 25, 7990 Øster-Assels Elsebeth Greve (kasserer indmeldelse og kontingent) Susan Harnow Dorte Nikolajsen Fyn Cathrine Dejgaard Bornholm Solvejg Rosenkilde Nielsen Sydjylland Marion Sullmann Martin Oksbjerg København Ellen Hansen Sydsjælland Ulla Fæster Judith Klitgaard Nordjylland Hanne Svensmark Henrik Rude Anne Saxtorph Hanne Svensmark John Gurnæs (1. suppleant) Ulla Fæster (2. suppleant) Østjylland Bodil Burian Medlemskab og priser Personligt medlemskab 550,- Institutions-medlemskab 1200,- Studerende 350,- Sambo (oplys sambos navn) 300,- Obs. Alle postforsendelser sendes kun til én i husstanden. Kontingentet indbetales på: Reg.nr.: 1199 Kontonr.: v. Dansk forening for Systemisk Terapi og Konsultation. Samtidig sender du en mail til indmeldelse@danskstok.dk, med datoen for din indbetaling. systemisk forum Ansvarshavende redaktør: Hanne Svensmark Bladudvalg: Marianne Bærenholdt og Susan Harnow ISBN Manuskripter sendes til: systemiskforum@gmail.com Matriale sendes som vedhæftet fil på . Annoncer som pdf-fil og artikler i Word. Artikler skal ledsages af et foto i høj opløsning og en kort beskrivelse af forfatteren. Annoncepriser for medlemmer: 1/1 side: kr. 1/2 side: kr. 1/4 side: kr. 1/8 side: 500 kr. Priser for ikke-medlemmer forhandles. Hjemmeside: Webmaster: Henrik Rude admin@danskstok.dk Forsidegrafik: Grafisk Plus Deadlines 2011: 1/12. Af hensyn til rettidig udgivelse af bladet bedes artikler, annoncer, lokalnyt mv., være os i hænde inden deadline. Bladet udkommer 4-6 uger efter deadline Oplag: 700 stk. Udsendes til alle medlemmer af foreningen Dansk forening for Systemisk Terapi Og Konsultation Layout: Grafisk Plus Tryk: Typo Graphic 2 SYSTEMISK FORUM NR

3 INDHOLD I DETTE NUMMER AF SYSTEMISK FORUM FINDER DU: INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING fredag d. 11. november 2011 FORSLAG TIL VEDTÆGTSÆNDRINGER fra bestyrelsen NYT FRA BESTYRELSEN Af Lisbeth Villumsen TERAPI UDEN FOR TERAPIRUMMET DEL 2 Af: Julie Rysgaard Tamakloe, Julie Holst, Camilla Weber Schjørring og Mette Marie Rasmussen BOGANMELDELSE "PUMA" Af Susan Harnow NYE MEDLEMMER TIL KURSUS- OG BLADUDVALG SØGES DET TALER DE OM PÅ ÅRSMØDET Maggie Carey og Louise Windfeld Holt NORDISK FAMILIETERAPEUTISK KONGRES Af Anne Saxtorph LOKALNYT ANNONCER SKRIV GERNE Opfordring fra bladudvalget AKTIVITETSKALENDER ÅRSMØDE Tilmeldingsoplysninger m.m. SYSTEMISK FORUM NR

4 Indkaldelse til generalforsamling STOK indkalder til Generalforsamling 2011 Generalforsamlingen afholdes fredag den 11. november 2011 kl på Hotel Svendborg. Dagsorden 1. Valg af dirigent/mødeleder, der skal konstatere om mødet er lovligt indkaldt. Der kan vælges 2 dirigenter. 2. Valg af referent(er). 3. Forelæggelse og godkendelse af formandens beretning. 4. Beretninger fra eventuelle udvalg. 5. Forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab. 6. Fastlæggelse af kontingent og forelæggelse af budget for nyt regnskabsår. 7. Vedtægtsændringer (forslag trykt i bladet). 8. Indkomne forslag. 9. Valg af formand (Lisbeth Villumsen genopstiller ikke) og kasserer (Elsebeth Greve er først på valg i 2012, men ønsker at trække sig fra bestyrelsen). 10. Valg af bestyrelsesmedlemmer, på valg er Dorte Nikolajsen, Henrik Rude, Anne Saxtorph. 11. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter (nuværende suppleanter er John Gurnæs og Ulla Fæster). 12. Valg af 2 revisorer. 13. Eventuelt. 4 SYSTEMISK FORUM NR

5 forslag til vedtægtsændringer Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer I 2009 blev der vedtaget en ændring i STOK s formålsparagraf, så paragraf 2 stk. 1 blev ændret fra: At fremme kendskabet til og styrke anerkendelsen af systemisk terapi og konsultation til: At fremme kendskabet til og styrke anerkendelsen af systemisk og narrativ terapi og konsultation. I konsekvens af det foreslår bestyrelsen dels konsekvensrettelser i resten af 2 så den sprogligt følger den nye ændring dels at vi tager konsekvensen og tilføjer narrativ til selve foreningens navn dog på en måde så forkortelsen STOK bevares. 1 stk. 1 s indledning foreslås derfor ændret fra: Foreningens navn er Dansk Forening for Systemisk Terapi og Konsultation til: Foreningens navn er Dansk Forening for Systemisk/Narrativ Terapi og Konsultation, forkortet STOK 2 stk. 2, 3, 4 og 5 og 2A stk. 2 og 3 konsekvensrettes så systemisk ændres til systemisk og narrativ. 2A stk. 4 ændres fra: vedrørende det system-teoretiske arbejdsområde til: vedrørende systemiske og narrative teorier Vedtages disse ændringer vil det se sådan ud i sin helhed: 1 Navn Stk. 1. Foreningens navn er Dansk Forening for Systemisk/Narrativ Terapi og Konsultation, forkortet STOK. Stiftelsesår Foreningen er en uafhængig, ikke-profitskabende interesseorganisation. Foreningens hjemsted er på formandens adresse. Vedtægter vedtaget Vedtægter senest revideret Formål Stk. 1. At fremme kendskabet til og styrke anerkendelsen af systemisk og narrativ terapi og konsultation. Stk. 2. At fremme samarbejdet og kontakten mellem personer og grupper der er interesseret i eller arbejder med systemisk og narrativ terapi og konsultation, forskning, undervisning og ledelse. Stk. 3. At arbejde for udviklingen af systemisk og narrativ terapi og konsultations anvendelse over for forskellige sider af samfundslivet, samfundets institutioner og arbejdspladser m.v. Stk. 4. At støtte medlemmer, der arbejder med systemisk og narrativ terapi og konsultation, bl.a. med henblik på disse medlemmers interesse i faglig udvikling, arbejdsforhold og etiske spørgsmål. Stk. 5. At fremme en høj faglig og etisk standard hos medlemmer, der arbejder med systemisk og narrativ terapi og konsultation. 2A Foreningens arbejdsområder Foreningens opgaver kan bl.a. være: Stk. 1. At varetage kontinuerlig informationsvirksomhed blandt medlemmerne. Stk. 2. Organisere aktiviteter som imødekommer medlemmernes behov for erfaringsudveksling vedrørende systemisk og narrativt baseret arbejde. Stk. 3. Arrangere kortere eller længere uddannelsesaktiviteter inden for det systemiske og narrative arbejdsområde. Stk. 4. Varetage oplysningsvirksomhed over for myndigheder, organisationer m.v. vedrørende det systemiske og narrative teorier. Angående 7 stk 7, der omhandler generalforsamlingens faste punkter foreslås det tilføjet at indkomne forslag indgår som fast pkt. 7 på dagsordenen og at de efterfølgende punkter i konsekvens heraf ændrer nummer. Dette for at tage højde for at forslag, der indsendes i henhold til 8 stk 1: Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest d. 30. september kan komme til behandling på generalforsamlingen. Vedtægterne i sin helhed kan ses på dette link: filer/091113_stoks_vedtaegter_2009. pdf og vil foreligge på tryk ved generalforsamlingen. Bestyrelsen SYSTEMISK FORUM NR

6 nyt fra bestyrelsen Af Lisbeth Villumsen, formand for STOK. Psykoterapeut MPF og sundhedsplejerske. Indehaver af konsulentfirmaet Liv via Dialog. Sommeren går på hæld og Årsmødet står for døren, før vi ser os om. Se på det spændende program her i bladet og meld dig gerne til årsmødet nu som er den 11 & 12 november. Igen kan vi med glæde præsentere to gode hovedoplægsholdere og nye workshops, der er værd at deltage i med mange fortællinger i tiden. Men kom også til GENERALFORSAMLINGEN, og se om opfordringen til at opstille til bestyrelsen eller deltage i udvalg er noget for dig. Jeg genopstiller ikke som formand og den nye kasserer ønsker også at trække sig. 3 bestyrelsesmedlemmer er som vanligt på valg. Kom og gør din indflydelse gældende. Bestyrelsen mødes som vanligt inden årsmødet med de lokale kontaktpersoner og udvalg til gensidig inspiration. Vi glæder os sammen over alt det spændende alle sætter i værk og vil gerne dele det med dig! Tjek også hjemmesiden for lokale arrangementer. De bliver hele tiden opdateret her, så vi fortsat fagligt kan inspirere hinanden over hele landet. GOTLAND Nordisk kongres august 2011 De nordiske formænd havde valgt at mødes igen i forbindelse med kongressen, for at fortsætte det vigtige nordiske samarbejde. Vi har de sidste år haft et fantastisk godt samarbejde formændene i mellem og jeg vil personligt savne dette i fremtiden. Det nordiske samarbejde er, som jeg ser det, rigtig vigtigt, fordi inspirationen fra hvordan tingene løses andre steder florerer, og hvor også de forskellige landes udfordringer drøftes. Vi har jo også flere gange til STOKs årsmødes lånt temaer og gode oplægsholdere fra de andre nordiske lande, til stor inspiration for os i Danmark. Se det fyldige referat fra mødet på vores hjemmeside. Vi afholdt også på Gotland et møde, på opfordring fra Norge, til fælles inspiration i forhold til, hvad de forskellige lande gør og ikke gør, vedrørende godkendelser at terapeuter. Den Norske forening samler erfaringerne fra mødet og lægger dem på deres hjemmeside. Indholdet på konferencen på Gotland var afvekslende og veltilrettelangt. Se den svenske forenings hjemmeside. Her finder du referater og oplæg fra hovedoplæg og workshop. Du kan klikke dig videre fra den danske hjemmeside til de andre nordiske foreninger. Se i øvrigt også omtalen af indholdet fra konferencen andetsteds i bladet. På bestyrelsens vegne Lisbeth Villumsen Formand 6 SYSTEMISK FORUM NR

7 terapi uden for terapirummet Da artiklen er meget lang, har vi valgt at bringe den over to numre. I forrige nummer bragte vi første halvdel af artiklen, og her følger anden halvdel. Julie Rysgaard Tamakloe Cand.psych.aut. Julie Holst Cand.psych. Camilla Weber Schjørring Cand.psych.aut. Mette Marie Rasmussen Cand.psych.aut. Julie er psykolog og har siden 2007 arbejdet som mellemleder og narrativ terapeut i et omfattende socialpsykiatrisk tilbud for unge i alderen Her har hun haft individuel, par og familieterapi, ligesom hun har superviseret personalet og haft ansvar for behandlingsmæssige tiltag. Julie har desuden gennem egen virksomhed afholdt praksisorienterede kurser omkring den narrative etik og metode. Julie er pt. ansat hos Novo Nordisk, hvor hun arbejder med at udvikle læring og træning i organisationen. Julie kan kontaktes på julie@dialogpartner.dk Julie er psykolog og har siden 2009 arbejdet i socialpsykiatrien, hvor hun har haft ansvar for terapeutiske samtaleforløb med enkelt-personer, par og familier samt visitation af nye unge. Herudover har hun stået for supervision af personale samt undervisning af interne/ eksterne partnere i en narrativ tilgang til behandling af unge i socialpsykiatrien. Julie arbejder pt. som selvstændig psykolog med terapi, coaching og undervisning. Hun er tilknyttet Narrativ Praksis i København samt Rambøll Management Consulting Attractor. Julie kan kontaktes på mail@julie-holst.dk Camilla er psykolog og har siden 2007 arbejdet på et socialpsykiatrisk bosted, hvor hun lavede terapi med husets beboere, supervision af personale samt visitation af nye unge. Sideløbende har Camilla afholdt workshops omkring de narrative ideer og bostedets arbejde. Tidligere har Camilla arbejdet som selvstændig psykolog. Camilla er pt. ansat i Køge kommune, hvor hun arbejder med familieterapi og supervision. Camilla kan kontaktes på camillasofie@hotmail.com Mette Marie er psykolog og arbejder som narrativt funderet terapeut, supervisor og underviser. Hun har tidligere arbejdet som selvstændig psykolog og har siden 2008 arbejdet med unge og deres familier på et socialpsykiatrisk bosted. Hun arbejder med videreudvikling af narrative ideer i psykologisk og pædagogisk praksis og har bl.a. afholdt kurser og skrevet artikler om emnet. Hun er pt. ansat ved Ballerup Kommune, hvor hun arbejder med behandling og rådgivning af særligt udsatte børn, unge og familier. Mette Marie kan kontaktes på mettemarie.r@gmail.com SYSTEMISK FORUM NR

8 tema: tidens fortællinger I artiklen beskriver vi, hvordan terapi også kan foregå uden for terapirummet. I artiklen argumenterer vi for, at denne måde at lave terapi på har særlige kvaliteter, hvilket vi har erfaret i vores arbejde med unge med psykosociale problemstillinger. Det er unge, der har været indlagt på psykiatrisk afdeling og af systemet typisk er blevet defineret som skizofrene, skizotypiske og borderlinere. Fortsata fra forrige nummer Jeg er et (ok) menneske Et centralt tema for de unge, som vi møder, er ønsket om at føle sig som et ok menneske. Når de unge træder ind i terapirummet med ovenstående forventninger og erfaringer, kan det være svært at begynde samtalen, idet de føler, at de skal fremlægge de ting ved sig selv, som de synes er "defekte". Vores erfaring er, at der opstår flere muligheder for samtaler om noget andet end "det defekte", når vi bevæger os ud af terapirummet. Det kan være samtaler om svampe og madlavning. Det kan være en gåtur langs vandet, der fordrer en samtale om barndommen, hvor de altid var på stranden i Tisvilde. Disse samtaler bringer ofte andre stemninger og erindringer i spil end de erindringer, der er plaget af problemhistorien og følelsen af at være defekt eller en fiasko. Det er netop disse nye historier, som åbner op for alternative identitetskonklusioner hos den unge. Med andre ord muliggøres skabelse og genskabelse af identitet også uden for terapirummet. Det er vores erfaring, at samtaler uden for terapirummet fordrer en detaljerigdom og spørgsmål hertil, som vi sjældent finder inspiration til i terapirummet. Ydermere synes det at blive cementeret på en anden måde hos den unge, når der tales om en oplevelse, som konteksten har været med til at bringe til live. Således er det vores erfaring, at terapi uden for terapirummet giver rig mulighed for at fortykke og forstærke de alternative historier. Det er historier, som gør, at de unge ser sig selv som hele og ok mennesker og ikke kun som for eksempel skizofrene eller borderlinere. Laura siger hertil: "Sammen med dig kan jeg både være rask og syg, det gør mig til et helt menneske." At føle sig som et ok og helt menneske samt at få adgang til alternative forståelser og fornemmelser af sig selv åbner op for en viden om, hvordan man gerne vil leve sit liv. Dette åbner ofte op for et mod og en tillid til sig selv, der gør det muligt at bevæge sig hen imod det liv, man gerne vil leve (Morgan, 2005). 8 SYSTEMISK FORUM NR

9 terapi uden for terapirummet Følgende eksempel illustrerer bevægelsen mod at føle sig som et ok menneske, eller måske bare som et menneske i det hele taget. Mads har en forståelse af sig selv som skizotypisk. En forståelse, der er så dominerende, at han næsten kun definerer sig selv ud fra ICD10's forståelse af Skizotypi. Svar på spørgsmål er ofte med henvisning til de karakteristika, der her er angivet. Det bliver altid enden på en forklaring. Da Mads en dag har samtaler i sit hjem, og han på et tidspunkt nævner noget om musik, drejes samtalen ind på emnet. Det ender med, at vi sidder sammen foran computeren på hans værelse og hører en masse af de numre, som han godt kan lide. Han lukker ellers aldrig nogen ind på sit værelse. På et tidspunkt fortæller han også, at han tegner ved computeren og viser et udvalg af sine tegninger. At handle på Mads' initiativ bliver udgangspunktet for en række samtaler, hvor musiktekster og tegninger er udgangspunktet og skaber mulighed for nye og anderledes samtaler. Samtaler, hvor Mads kan fortælle lidt om, hvordan han har det, samt hvad han sætter pris på og tror på her i livet. Nu tager Mads svar ikke udelukkende afsæt i ICD10. Han bruger også tekster fra musik til at skabe de bedste billeder af, hvordan han har det, og hvad han tror på. Det er blevet muligt at opbløde den altoverskyggende identitetskonklusion om sig selv som skizotypisk og skabe plads til en spirende skabelse og genskabelse af foretrukken identitet. Noget, der gør, at han nu føler sig mere som et menneske. Han føler sig mere ok. At være øjnene, der ser I narrativ terapi er det vigtigt at få øje på sprækkerne; at få øje på de initiativer, som de unge tager i deres liv. Initiativer, der peger i andre retninger end den, som den dominerende problemhistorie dikterer (Holmgren, 2008). Sprækkerne i den dominerende problemhistorie kan for eksempel være at stå op om morgenen og gøre sig i stand. Det kan være at drikke en halv liter vodka frem for en hel, eller at få lavet en flot tatovering på armen for at minde sig selv om aldrig nogensinde at skære sig igen. Det faktum, at den unge overhovedet vælger at komme til samtalen, kan også ses som et initiativ til at ville noget andet i sit liv. At kunne tale om de initiativer, som de unge tager og navngive de værdier, der ligger bag initiativet, er netop det, vi ser som afgørende i skabelse og genskabelse af foretrukken identitet. Det handler om at få andre forståelser af sig selv end de forståelser, der er opbygget omkring at være uduelig, en fiasko og intet værd. De alternative forståelser giver de unge retning i livet og mulighed for at erobre territorier af det liv, som de gerne vil leve begynde at gå i skole, få en praktikplads, få en fritidsinteresse, være sammen med andre, tale med sine forældre igen etc. Det er vores erfaring, at de unges problemhistorie, som tidligere nævnt, er altoverskyggende i deres liv, når de flytter ind på dette bosted. En effekt heraf er, at de unge ofte opfatter de initiativer, de tager, som ligegyldige og ikke værd at fortælle om, hvis de altså overhovedet registrerer eller husker dem. Det betyder, at det ofte er svært at tale sig frem til initiativerne i terapirummet. Når vi bevæger os rundt i forskellige sammenhænge med de unge, opstår nye muligheder for at få øje på sprækkerne i de unges liv. Det er muligt for os at få øje på og forstørre mange af de initiativer, som den unge rent faktisk tager. Når vi fanger initiativerne i øjeblikket, opstår muligheder for samtaler om det, der sker, og hvordan de unges handlinger hænger sammen med deres værdier. Når vi bevæger os ud af terapirummet, er det vores opfattelse, at de unge lettere får adgang til at få øje på de ting, som de gør. Dette giver dem håb, tro og styrke til at genfinde og genvinde SYSTEMISK FORUM NR

10 tema: tidens fortællinger Vi har oplevet, hvor betydningsfuldt, det kan være i de unges behandlingsforløb, når vi sammen kan få handlet på deres initiativer og få gjort de ting, som de taler om et liv, som de synes, er værd at leve (Rasmussen, Schjørring & Tamakloe i Holmgren, 2010). Når vi bevæger os ud af terapirummet med de unge, bliver vi dermed "øjnene, der ser" 1 de unges liv. Vi vil kort fortælle om Maiken, og hvordan en oplevelse sammen med hende uden for terapirummet muliggør, at vi får øje på sprækker i problemhistorien. Maiken er en ung kvinde på 22, der har en lang historie bag sig med selvskadende adfærd og langvarig indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Maiken har svært ved at tage bus og tog, for som hun siger, så kan hun ikke finde ud af at tale til fremmede. En dag, da vi beslutter at vores samtale skal foregå, imens vi går en tur, hvor vi også kan klare hendes indkøb, opstår der nye nuancer i hendes forståelse af sig selv. Vi skal købe en gave til hendes mor, og da hun har betalt siger hun: tak og ha en rigtig god dag. Dette udsagn skaber plads til en samtale om nuancerne i, hvor hun synes, at det er svært. Samtidig giver det mulighed for at tydeliggøre, at det er vigtigt for hende at tale pænt til hinanden og sige: ha en rigtig god dag. Denne episode bliver udgangspunktet for en række samtaler om den stressede verden, som vi lever i. Maiken synes ikke, at 1 At være øjnene, der ser, er en vigtig opgave i det daglige socialpædagogiske arbejde på dette bosted (Rasmussen, Schjørring & Tamakloe i Holmgren, 2010). folk har tid til hinanden. Ofte har de ikke engang tid til at skænke den anden en tanke og ønske dem en god dag. Hun siger: "Folk er altid så sure og stressede." Altid at ønske folk en god dag er hendes måde at holde sine værdier tæt til kroppen og hendes måde at opponere mod den måde, som folk behandler hinanden på i dag. Åbningen til hendes værdi om at behandle hinanden pænt skaber mulighed for andre historier og episoder, hvor hun praktiserer det at behandle andre pænt. Der skabes langsomt en alternativ historie til historien om, at hun er én, der ikke kan finde ud af at tale til fremmede. Ovenstående viden kunne vi muligvis have fået ved at stille meget kontekstnære og detaljerede spørgsmål i terapirummet. Det er blot vores pointe, at det at bevæge os ud i verden sammen og ind i forskellige sammenhænge sandsynliggør og synliggør sprækkerne på en anden og lettere tilgængelig måde. Samtidig synes sprækkerne at få mere kraft og betydning, når vi oplever dem sammen, og når det ikke kun bliver noget, vi som psykologer hører om. At handle på initiativer ( eller at få gjort de ting, som vi taler om) Når vi har samtaler med de unge både i og uden for terapirummet, så falder snakken ind imellem på ting, der kunne være spændende at få gjort. Ting, der ofte stemmer overens med, hvad de unge tillægger værdi i livet, og som kan være forbundet med betydningsfulde erindringer. Det kunne eksempelvis være at finde telefonnummer og få arrangeret et besøg hos en barndomsveninde, som har haft en ganske særlig betydning i den unges liv. Det kan være at besøge en farmors gravsted, fordi den unge savner sin farmor rigtig meget. Det kan også være at tage i biografen og få set den film, som en ung synes er vildt spændende. Det er vores erfaring, at de unge ofte ikke får gjort de ting, som vi har snakket om kunne være betydningsfulde for dem. Oftest er lysten stor, men andre ting spænder ben for dem, så de ikke får handlet på initiativerne som eksempelvis en utryghed, uoverskuelighed, manglende mod eller tro på, at de kan. Vi har oplevet, hvor betydningsfuldt, det kan være i de unges behandlingsforløb, når vi sammen kan få handlet på deres initiativer og få gjort de ting, som de taler om. Eksempelvis har besøget på farmors gravsted skabt plads til mange nye historier om farmors betydning i den unges liv. En biograftur har skabt plads til nye samtaler om den unges store passion for film, og hvordan forskellige film inspirerer den unge i sit liv. Det er vores pointe, at adgangen til nye erindringer og foretrukne histo- 10 SYSTEMISK FORUM NR

11 terapi uden for terapirummet Det er vores pointe, at adgangen til nye erindringer og foretrukne historier i den unges bevidsthed forøges, når vi sammen med de unge handler på initiativerne uden for terapirummet rier i den unges bevidsthed forøges, når vi sammen med de unge handler på initiativerne uden for terapirummet. På den måde er terapi uden for terapirummet med til at bane vej for skabelse og genskabelse af foretrukken identitet i de unges liv også når vi måske senere har en samtale i terapirummet. Vi vil dog igen pointere, at vi også har rig erfaring med, at der dukker mange positive minder op fra de unges liv, når vi taler med dem i terapirummet. Følgende illustrerer, hvor stor en betydning det kan have i de unges liv, når vi assisterer dem i at handle på deres initiativer. Luna er en ung pige, der plages af angst, psykotiske oplevelser og ensomhedsfølelse i sit liv. Lunas historie er, at hendes far dør af kræft, da hun er syv år gammel, og hun flytter ind hos en plejefamilie.i psykologsamtalerne nævner Luna ofte mange dårlige minder fra tiden efter farens død. Hun fortæller, hvor ensomt det har været at skjule plejeforældrenes alkoholproblemer og at det var forbundet med en stor usikkerhed om, hvem der skulle passe hende, hvis plejeforældrene ikke kunne. Lunas dominerende historier er forbundet med en utryghed, ensomhed og fornemmelsen af ikke at være god nok, siden plejeforældrene fortsat drikker trods hendes mange forsøg på Foto: Tony Livingstone SYSTEMISK FORUM NR

12 tema: tidens fortællinger En positiv effekt af, samtalerne tages ud af terapirummet, er at de unge populært sagt bliver eksperterne i samtalerne. at hjælpe dem. Nu og da nævner Luna små, sporadiske minder fra tiden med sin far, der ofte ender ud i: jeg kan ikke rigtig huske mere eller "det er også lige meget". Når Luna fortæller om sin far, sidder hun med et helt særligt glimt i øjet og smil på læben. Vi snakker ofte om, hvordan det mon ville være at besøge det område, hvor hun boede med faren og Luna taler altid med stor begejstring. Det bliver dog kun ved snakken og ofte følger selvbebrejdelser og dårlig samvittighed med, når hun ikke får gjort noget ved det. En dag beslutter vi at tage sammen af sted. Mens vi går rundt i barndomsgaderne, dukker flere og flere minder op om tiden med faren; Der er den café, hvor jeg ofte fik varm kakao ; "Her er kirken, som vi tit besøgte" og "Der er butikken, hvor jeg fik min sin første cykel." Turen har betydet, at der er blevet skabt plads til mange nye historier i Lunas bevidsthed mere foretrukne historier, der passer bedre ind i hendes ideer om, hvad der er vigtigt for hende i livet og også var det allerede dengang. Turen har banet vej for mange samtaler om, hvordan hun ligner sin far, og hvad det måtte betyde for ham at se, hvor langt hun er kommet i sit liv på trods af alt det, som hun har været oppe imod. Luna har senere fortalt, at turen har bragt hende tættere på faren og også har haft en betydning for hendes forståelse af sig selv. Hun ser ikke længere sig selv kun som et offer for en tung skæbnehistorie. Nu fortæller hun historier fra barndommen, som er forbundet med faren og de værdier, som hun har arvet fra ham. Lunas forståelse af sig selv som én, der kæmper og fokuserer på det positive, bliver stærkere. En effekt er, at Luna ikke kun ser sine kampe som forgæves, men begynder at tro på, at hendes kampe har været værd at kæmpe. Der er plantet et håb om, at livet kan se anderledes ud. De unge på hjemmebane Når samtalerne tages ud af terapirummet, foregår de ofte steder, hvor de unge føler sig på hjemmebane. Det være sig en samtale på den unges værelse, en guidet tur i den unges hjemby, hvor den unge viser sin gamle skole, det bedste kebabsted, huset hvor bedsteforældrene boede etc.; en samtale over en kop varm kakao på en café i den unges nærmiljø; eller en snak imens den unge viser rundt på Christiania, hvor hun ofte kommer. En positiv effekt af, at samtalerne tages ud af terapirummet, er at de unge populært sagt bliver eksperterne i samtalerne. Når de unge er på hjemmebane, og vi ofte er på udebane, så forøges adgangen til den unges (ekspert)viden (Anderson, 2003; Winslade, Crocket & Monk i Monk et al., 2007; Gergen, Hoffman & Anderson, 2006). I dette perspektiv er det fortsat vores opgave at samle informationer om den unges liv og den unges viden om livet. Måske er terapeutiske samtaler på den unges hjemmebane med til at mindske den unges egne forventninger til, hvad der skal foregå i samtalen, da vi bevæger os endnu længere væk fra kulturelle ideer, normer og standarder om terapi i terapirummet. Måske er disse samtaler med til at skabe en større tryghedsfølelse samt følelse af at kunne bidrage med noget særligt til samtalen, når den unges viden inden for et særligt emne, genre eller område kommer i fokus. Vi har erfaret, at der ofte opstår endnu flere sprækker i samtalen, når terapien foregår på den unges hjemmebane. Det er vores erfaring, at muligheden for konstruktionen af alternative historier og identitetskonklusioner forøges, når terapi foregår steder, hvor den unges viden bliver central for samtalen. Disse samtaler er med til at skabe fundamenter i den unges liv, som er betydningsfulde i processen for skabelse og genskabelse af identitet. Eksempelvis kan en samtale foregå på Louisiana, hvor vi skal se en udstilling, som Peter har arrangeret. Det er en Manga-udstilling og han er helt vild med tegneserier og Japan. Under udstillingen er det hele tiden Peter, der underviser sin psykolog ved 12 SYSTEMISK FORUM NR

13 terapi uden for terapirummet Vi har ikke en fast manual, som vi følger at fortælle om de forskellige tegneseriefigurer. Et andet eksempel er en samtale, der foregår hjemme i Lunas lejlighed foran hendes computer. Luna tegner og fortæller om forskellige fora på nettet og deres muligheder. I denne samtale bliver det tydeligt, at nettet har en helt særlig betydning i Lunas liv, da hun bruger Facebook og forskellige chatsteder til at skabe netværker og ad den vej bekæmpe den ensomhedsfølelse, som hun har kæmpet med i utallige år 2. Senere denne dag sender Luna sin psykolog en sms med et link til en hjemmeside, som Luna anbefaler hende at se nærmere på. Luna sender ellers meget sjældent sms'er på eget initiativ. Vores erfaring er, at oplevelser som disse, hvor Luna eller Peter føler sig på hjemmebane, er med til at forstærke deres alternative historier samt følelse af kunne bidrage med noget i andres liv, hvilket også udvider deres handlemuligheder. Når den unges viden kommer i fokus, opstår der nye muligheder for at udforske de ting, som den unge tillægger særlig værdi i livet. Der opstår muligheder for at skabe og genskabe den unges foretrukne identitet muligheder, som for mange af de unge ville have været vanske- 2 Det er efterhånden blevet mere tydeligt, at psykologer er nødt til at tage internettet i betragtning i forhold til deres arbejde som psykolog, se La Cour, Psykolog Nyt 7. Maj lige at finde frem under samtaler i terapirummet alene. Afsluttende overvejelser og kommentarer ( eller at fortsætte rejsen) Hvor har vi så bevæget os hen på denne rejse ud af terapirummet sammen med de unge? Vi har bevæget os mange steder hen, og vi føler, at vi er blevet inspireret og beriget efter de mange oplevelser sammen med de unge. En af de ting, som er blevet meget betydningsfulde i vores terapeutiske arbejde med de unge, er, at de fysiske rammer ikke er afgørende for, hvorvidt det er muligt at skabe et terapeutisk rum det vil sige et rum, hvori det bliver muligt at skabe og genskabe de unges foretrukne identitet. Som illustreret i denne artikel har vi erfaringer med terapeutiske rum mange andre steder end i selve terapirummet. For os er selve terapirummet ikke afgørende for samtalens muligheder. Det er snarere stemningen, der har betydning for, om samtalerne bliver terapeutiske. Når vi bevæger os uden for terapirummet, har vi mødt mange nye handlemuligheder sammen med de unge. Når vi bevæger os uden for terapirummet, så bevæger vi os også i højere grad væk fra nogle af de dominerende ideer, normer og standarder, som kan virke begrænsende for samtalernes muligheder for os såvel som for de unge. Det er vigtigt at nævne, at det ikke handler om først at gøre noget i terapirummet og dernæst bevæge os ud i verden eller at gøre noget andet først og derefter bevæge os ind i terapirummet. Vi har ikke en fast manual, som vi følger. Det handler snarere om at søge de gode stemninger, de små initiativer i samtalen, som giver de unge mulighed for at fortælle deres fortrukne historier. Foretrukne historier om, hvad der virkelig betyder noget for dem i livet, om de faktiske handlinger, de har udført, og om de initiativer, de har taget, der peger i en retning, som de ønsker at leve deres liv (Holmgren i Morgan, 2005). Det er netop disse foretrukne historier, der danner platforme og foretrukne identiteter i de unges liv. Når vi møder de unge, er der stor vekselvirkning imellem, hvornår vi har samtaler i terapirummet, og hvornår det giver mening at bevæge os uden for. På vores rejse har vi set, hvordan oplevelser og samtaler uden for terapirummet er inspirerende for de samtaler, som vi også har med de unge i terapirummet. Vores oplevelser med de unge uden for terapirummet har skærpet vores nysgerrighed og færdighed i at få øje på sprækker i de unges historier samt få øje på de initiativer, som de ofte tager. Oplevelserne med de unge uden for terapirummet øger således SYSTEMISK FORUM NR

14 terapi uden for terapirummet Litteraturliste Anderson, H. (2003): Samtale, Sprog og Terapi. Hans Reitzels Forlag. København. Denborough, D. (red.) (2008): Traumer - Narrativ behandling af traumatiske oplevelser. Dansk Psykologisk Forlag. Fisher, A. (2010): Power and the promise of innocent places. Resources/FisherInnocence.pdf (20/6) Gergen, K. J., Hoffman, L. & Anderson, H. (1996): Is Diagnosis a Disaster?: A Constructionist Trialogue. I: F. Kaslow (red.): Relationel Diagnosis. Wiley. Heede, D. (2004): Det tomme menneske. Introduktion til Michel Foucault. Museum Tusculanums Forlag. Københavns Universitet Holmgren, A. (2008): Terapifortællinger narrativ terapi i praksis. Dansk Psykologisk Forlag. Holst, Rasmussen, Schjørring & Tamakloe (2011): En udfordring af ikkeekspert perspektivet i en socialpsykiatrisk kontekst om at arbejde med unge der er opsøgende over for livet på godt og ondt (In Press). Kirkeby, O. F. (1998): Ledelsesfilosofi. Forlaget samfundslitteratur. Frederiksberg. Morgan, A. (2005): Narrative samtaler. Hans Reitzels forlag. København. Rasmussen, Schjørring & Tamakloe (2010): At forstørre og forstærke initiativer bevidningsresponser i pædagogisk praksis. I: A. Holmgren (red.): Fra terapi til pædagogik. Hans Reitzels Forlag. København. Russell, S. & Carey, M. (2007): Narrativ Terapi spørgsmål og svar. Hans Reitzels forlag. København. White, M. (2006): Narrativ praksis. Hans Reitzels forlag. København. Winslade, J., Crocket, K. & Monk, G. (2007): Den terapeutiske relation. I: G. Monk, J. Winslade, K. Crocket & D. Epston (red.): Narrativ terapi i praksis Håbets Arkæologi. Akademisk Forlag. København. kontinuerligt vores færdigheder i at stille nye spørgsmål, der udfolder en særlig detaljerigdom i de historier, der fortælles og skabes i terapirummet. Vi ser det som en evig udfordring at søge de terapeutiske rum med de unge. En udfordring, der er med til at holde os til ilden og denne ild giver en særlig glæde og gejst og sørger for, at vores arbejde ikke bliver manualiseret. Det er vigtigt at pointere, at vi ikke oplever samtaler, der synes at gøre noget særligt hver gang, vi bevæger os uden for terapirummet. Nogen gange kan det være forstyrrende at sidde på café i en samtale, der måske er mere egnet til at foregå i den unges hjem uden støj og uden andre i nærheden. Andre gange opstår der ikke den stemning, der skaber et terapeutisk rum. Det er også vigtigt at pointere, at vi, selvom vi ikke er i det fysiske terapirum, ikke kan se os helt fri fra de ideer, normer og standarder, der er omkring vores arbejde, og dermed stadig ikke kan se os fri fra fiaskofølelser. Ved nærmere eftertanke, er det måske heller ikke meningen, at vi skal se os fri fra dem, da fiaskofølelserne også hvis vi er nysgerrige på dem får os til at stoppe op, orientere os og eventuelt søge nye veje (Heede, 2004). Nye veje, der kan hjælpe os til at hjælpe de mennesker, der kommer til os for at finde andre og mere foretrukne identiteter og steder i deres liv. Vi er ofte blevet spurgt, om vi ikke er bange for, at det bliver for venindeagtigt, når vi fx tager på café med de unge, og når de også kender til brudstykker af vores liv. Det er imidlertid ikke vores erfaring. Hvad er det, vi bilder os ind, at de unge ikke ved om vores relation, hvis vi tillader os at være bange for det? Hvad er det for kulturelle ideer om en klientbehandler relation, der træder frem her? Ved ikke at praktisere en tydelig kontekstsætning, som vi ellers er skolet i fra universitetet, mener vi, at vi viser de unge en tillid til deres viden om vores relation. De unge ved godt, at vi er deres psykolog og at vi ikke er veninder. Det behøver vi ikke pointere. Vi har i denne artikel argumenteret for brugbarheden af at skabe terapeutiske rum andre steder end i terapirummet. Det er vigtigt, at det ikke kun bliver et spørgsmål om brugbarhed, men også et spørgsmål om etik i relation til den sociale verden, som vi ønsker at skabe (Holmgren, 2008). Det er vigtigt at holde os for øje, hvad det er for et menneskesyn og kultur, som vi skaber, når vi praktiserer terapi uden for terapirummet. For os at se praktiserer vi et menneskesyn, der harmonerer med den narrative tankegang. Vi har tillid til, at menneskers egne færdigheder, evner og ressourcer samt viden og erfaringer er det, der skal tydeliggøres for, at de kan beslutte, hvad der er det rigtige at gøre i deres liv; hvad der er deres foretrukne identitet (Holmgren i Morgan, 2005). Samtidig synes vi netop, at vi praktiserer at være ikkeekspert (Anderson, 2003; Winslade, Crosket & Monk i Monk et al., 2007; Gergen, Hoffman & Anderson, 2006), idet vi også er på udebane. De unge inviteres ikke ind i vores, for os, trygge rum, hvor vi præcis ved, hvordan tingene skal forløbe. At have denne etik og dette menneskesyn med os er noget, vi fortsat reflekterer over på vores rejser med de unge. For os giver fiaskofornemmelser i relationen os et praj om, at det er tid til at stoppe op, sætte spot på, hvad der er i spil og reflektere over, om det er tid til at gøre noget andet, der værdsætter vores etiske ståsted. 14 SYSTEMISK FORUM NR

15 BOGANMELDELSE PUMA Et pædagogisk udredningsmateriale til AKTog specialundervisning. René Kristensen, Special-pædagogisk Forlag. Af Susan Harnow PUMA er en forkortelse for Pædagogisk Udrednings Materiale og er et materiale udviklet til AKT-lærere, AKT pædagoger og specialundervisningslærere. Bogen udfordrer den individuelle tænkning om børn i vanskeligheder og tilstræber et relationelt og kontekstbaseret syn på barnet. Forfatteren er interesseret i at hjælpe de professionelle omkring barnet til at få øje på barnets muligheder for udvikling snarere end at forklare den enkelte vanskelighed eller diagnose. Bogen består dels af en grundbog med baggrundsviden og dels af instruktioner til de mere end 35 opgaver, skemaer og yderligere materiale, der findes på den vedlagte cd. Grundbogen er præget af systemiske, konstruktionistiske og narrative forståelser, og er stærkt inspireret af teoretikere som Peter Lang, Elspeth Mcadams, Jan Tønnesvang og Daniel Stern Forfatteren plukker i de nævnte tilgange og udnytter f.eks mulighederne i de systemiske spørgsmålstyper, der søger cirkulærere sammenhænge, eksternaliserende spørgsmål og undtagelsesspørgsmål. Ligeledes er forfatteren inspireret af den narrative tilgang og undersøger, hvilke dominerende historier, der kendetegner billedet af en elev og introducerer også brug af bevidning. Bogen henvender sig især til pædagoger og lærere, der arbejder inden for institutioner og skoler. Bogen kræver dog en forhåndsviden om det systemiske og narrative for for alvor at kunne blive foldet ud og brugt hensigtsmæssigt. Et meget sympatisk og kvalificeret bidrag til arbejdet med børn i vanskeligheder og til at søge de endnu ikke anede muligheder. Nye medlemmer til kursus- og bladudvalget efterlyses I forbindelse med generalforsamlingen efterlyser bestyrelsen medlemmer der har ideer, engagement og lyst til enten at være en del af blad- eller kursusudvalget. Her kan du være med til at give dit bud på nye veje for STOK enten gennem dine ideer til relevante kurser eller ved at præge indholdet i Systemisk Forum. Bladudvalget består for tiden af Marianne Bæhrenholdt, og derudover Susan Harnow og Hanne Svensmark fra bestyrelsen. Kursusudvalget består af John Gurnæs og Dorte Nikolajsen fra bestyrelsen. Få evt. mere at vide ved at skrive til hanne@danskstok.dk (bladudvalget) eller dorte@danskstok.dk (kursusudvalget) Sammensætningen af udvalgene bliver endelig vedtaget på det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen. SYSTEMISK FORUM NR

16 DET TALER DE OM PÅ ÅRSMØDET Maggie Carey Narrative Practices Adelaide Abstract for November Conference STOK 2011 Every day it seems there are more findings from the arena of neuroscience. Findings about how the brain works and how we are wired and what the science is telling us about our perceptions of our experience. Is there a place for therapeutic practice and consultation in the arena of this brave new world? Is there a place for long held understandings of meaning making, choice and agency in the science of neurons, synapses and the wonders of the biology of the brain? I believe that the narrative metaphor does stand up to this current explosion of scientific exploration of brain function, and in this workshop I will explore the ways in which the findings of neuroscience seem to have a direct correspondence with what we notice is taking place in our conversations with people in therapy and in consultation. A particular thread of these findings that I am interested to pursue is the importance of embodied and affective experience in therapeutic conversations. The findings from neuro-science support us to take our time in developing the detailed stories of self that are different to problem accounts, and in appreciating why it can be helpful to bring the affective experience into these stories. But it is not only at this micro level of brain activity that there is this interest in embodied stories. In some forums of philosophical exploration there is a question being asked regarding the seemingly absent consideration of the body in the discursive constructions of identity, and I would like to draw some links with these considerations and the emphasis on the importance of embodied stories in our work. 16 SYSTEMISK FORUM NR

17 Louise Windfeld Holt er cand.psych. fra Københavns Universitet og arbejder i egen virksomhed, Aporia, med terapi, supervision og filosofisk inspirerende sessions. Skrev i sin tid speciale om begivenhedsfilosofi, poesi og psykologisk samtalepraksis. Har sidenhen bidraget til antologier om hhv. kvalitative metoder og erhvervsfilosofi og haft ekstern tilknytning til Dispuk, Attractor og Villa Venire. Som felt har psykologien længe dedikeret sig til begreber som mening og agency, fællesskab, inklusion og retfærdighed. For folk, der arbejder i og med samtaler og relationer, har disse begreber ført til en stor interesse for, hvordan man kan forstå Identitet, som noget der tales, skrives og leves. Og til spørgsmål om, hvordan man i praksis kan arbejde med skabelse af ny og anden identitet hvordan mennesker kan vokse eller forandre sig på trods af og på grund af andre mennesker. Den basale præmis i dette psykologiske felt er, at vi gør noget sammen. Vi gør noget sammen ved at tale med hinanden. Vi får ting til at ske, vi gør livet manifest og vi gør os genkendelige for os selv og for hinanden ved at tale, fortælle, skrive, hviske, fabulere De to filosoffer, Gilles Deleuze og Jacques Derrida, beskæftigede sig intenst med Identitet. De forsøgte på hver deres måde at rokke ved vores tanker om, hvordan mennesker kan leve med sig selv og hinanden, og de udfolder, hvordan tavshed, mellemrum og secrecy er del af menneskers indre og socialt levede liv. De rusker stringent op i myten om The rational Man og insisterer på en helt anden tænkning om, hvordan man er eller bliver et etisk menneske. Temmelig komplekst (og heldigvis også temmelig originalt!) udfolder de, hvordan potentielt anderledes bevidsthedsmodi og oplevelsen af agency kan foregå hinsides et refleksivt forhold til sig selv, hinsides det talte og fortalte. På den måde støder deres ideer godt og grundigt sammen med psykologien af idag, der fremhæver intentionalitet og menneskets mulighed for at kunne blive genkendt, eller genfortalt og på den måde berettiget være del af en relation, et system eller et fællesskab. Deleuze og Derridas filosofi handler bl.a. om de beslutninger, vi træffer i livet, der ikke kan fortælles, der ikke kan deles, der ikke kan retfærdiggøres, mindes eller anerkendes, hverken af een selv eller af andre. I lyset af disse ideer, hvad kan der tænkes af eksperimenterende tanker om de kontekster for forandring, vi normalt etablerer ved hjælp af sprog og samtale i terapi eller konsultative sammenhænge? På hvilke måder kan Deleuze og Derrida assistere os med et blik for det ufærdige i det værende? SYSTEMISK FORUM NR

18 At starte efter sommerferien med at tage til Nordisk Familieterapeutisk Kongres på Gotland var som at spise et jordbær i sensommerens varme sol og nyde smagen på tungen, med sin genkendelige sødme og trang til at blære sig. At den Nordiske Familie kongres i år blev afholdt på Øen Gotland med sin meget velbevarede middelalderby og fantastiske Ø-landskab, hvor lokaliteterne var Högskolan og det tilstødende bibliotek lå helt ned til vandet, var slet og ret klasse. Standarden var af svensk høj kvalitet: Alt gled med en høj grad af struktur og gennemtænkte finesser. Alene første mødeaften, hvor alle deltagerne kunne tilmelde sig en gildeaften ved langborde i ruinen Sct. Nikolaj med middelaldermad i træskåle og øl i lerkopper, tjenere i kutter og kvinder med store hørkjoler og kyse. Underholdning var usædvanligt stemningsgivende med korsang og lut, og sommeraftenen blev som et eventyr fra fortiden. Det var svært at undgå ikke at føle sig hensat til tiden, hvor mjøden blev svælget som vand og langbordene fungerede som festens udgangspunkt. Så er det sagt. Den svenske familieterapeutiske forening Sfft havde gjort sig fantastisk umage med at give intet mindre end 850 deltagerne på kongressen en god oplevelse og solid faglig opdatering på det familieterapeutiske felt og svenskerne kan godt være stolte over et program som præsenterede navne som Per Jensen, Rolf Sundet, Reidun Hafstad & Haldor Øvreeide, Magnus Ringborg, Ulf Korman m. fl., Anne Øfsti, Susanne Bargmann, Svend Aage Rasmussen, Søren Hertz, Mats Widsell, John Gurnæs, Ditte Lottrup & Lars Junker, Jaakko Seikkula, Allan og Anette Holmgren og 18 SYSTEMISK FORUM NR

19 NORDISK FAMILIETERAPEUTISK KONGRES Nordisk Familieterapeutisk Kongres i Visby på Gotland Af Anne Saxtorph, STOKs bestyrelse. Foto: Lisbeth Villumsen mange, mange flere, som gjorde deres til, at vi alle blev beriget, beværtet og bevæget i mange og meget forskellige retninger. Programmet talte mere end 70 forskellige plenumoplæg, symposier og workshops om børn, forskning, diagnoser, parterapi, terapeutens position, sproget der anvendes i terapi samt et væld af interessante tilgange til familiearbejde. Selv var jeg inde og høre Reidun Hafstad & Halvdor Øvreeide, som altid forstår at fremvise dvd klip med en empati, omhu og præcision, der kendetegner det bemærkelsesværdige fine og udviklingsstøttende samtalearbejde med forældre og børn. Denne gang viste de et klip med en mor og hendes to-årige søn, og udfra dette forklarede de hvordan man kan læse samspillet imellem barn og mor i en almindelig opdragelsessituation. Moderens afgrænsning og afvisning af barnets uheldige og hårde klappen på hendes gravide mave, der påtales med beskrivelser for at på en og samme tid meningskabe og afstemme ham ved at verbalisere hans sindsstemning, foruden at korrigere ham hvor han i sin frustration over at blive afvist i sin handling reagerer med fysisk uro. Reidun og Haldor viste dernæst i næste klip hvordan drengen geninddrages efter afvisningen og imødekommes i sin frustration over at blive udstødt for en stund, ved at moderen samtidig tilbyder ham andre former for kontakt med sin kommende lillebror i maven. Nu så vi hvordan den to-årige dreng falder til ro og nyder sin mors omfavnelse og omslutning efter han har fundet en mere passende tilnærmelse til hendes mave med lillebror indeni. Det rene lille hverdagsmirakel, som gør en forskel for drengens selvforståelse. Jeg er ok, men det var min handling ikke. Ella Kopperud & Anne Katrine Løg fra Norge: Hvordan kan sinne forstås og forvaltes?, fik også min opmærksomhed, da de havde arbejdet med kvinder i samtalegrupper, der var belastet af deres egne voldelige handlinger. De gjorde sig væsentlige betragtninger over hvordan sinnet, altså vreden kunne forstås og forvaltes, ved sammen med kvinderne, at undersøge det diskursivt og specifikt. De var optaget af rædsels-vreden, SYSTEMISK FORUM NR

20 NORDISK FAMILIETERAPEUTISK KONGRES irritationen som vrede, vreden som opstod pga. hjælpeløshed, vreden som et udtryk for en retfærdighedsfølelse osv. De beskrev deres gruppearbejde med disse kvinder, hvor de bestræbte sig på, at kvinderne fik større handle- og råderum overfor eget temperament og følelser uden at tage afsæt i at vreden som følelse, skulle afskaffes men rettere nuanceres og billiges som et til- og fravalg. Uden vold naturligvis. Jeg blev også ganske inspireret og underholdt af to unge danske psykologer fra Århus, Ditte Lottrup og Lars Junker, der beskrev deres arbejde i kommunalt regi med børn, som krænker andre børn. Deres workshop hed: Familieterapeutiske udfordringer i arbejdet med børn og unge, der har krænket seksuelt. Sjældent har jeg været til en workshop, hvor oplægsholderne sloges helt ufrivilligt med sine powerpoints og alligevel hev den hjem uden problemer som forholdsvis uerfarne oplægsholdere. De havde ganske enkelt noget på hjerte, som vi andre kunne havde glæde af at lære noget om. Deres oplæg var engagerende, vedkommende og lige i skabet. De havde bygget workshoppen op med en klar rød tråd og rollespil af flere personer, igennem fortællingen om en 12-årig dreng og hans familie. De viste hvordan de arbejdede med at geninddrage et barn, som helt klart var gået over stregen, og manglede at føle, at han hørte til i familien. En familie som var chokeret over at have en dreng, der havde krænket sin lillesøster. Omdrejningspunktet for de professionelles samtaler var at samle alle i forskellige konstellationer, men også have adskilte samtaler med såvel moderens og faderens nye familier, samt bedsteforældrene. Anskuelsen er, at børn, der krænker andre, næsten altid er udsatte og lidt dårligt tilknyttet i sin familie. Det menes at være med til at skubbe på denne alvorlige overskridelse af barnelysten, som fører til at undersøge seksualiteten med en mindre søskende, som ikke forstår hvad der foregår. Vi kan kun håbe, at disse to workshoppere kommer og besøger os på STOKs årsmøde. Se efter dem for de er et besøg værd, hvis man har interesse indenfor feltet. Slutteligt er der kun at fremsige en stor tak til den svenske systemiske forening. Det var som sagt en lidt blæret Nordisk Familie Kongres, som har givet Finland, der er vores næste værter om tre år, kam til deres hår. Jeg glæder mig allerede til SYSTEMISK FORUM NR