GEODÆTISK. r ' op - INSTITIIT. af P.G.-Henriksen

Transkript

1 GEODÆTISK ' r '. op - INSTITIIT af P.G.-Henriksen

2 HÆRKORT I D A N M A R K O G N A B O L A N ~ E G E N N E M T I D E R N E af P, G. H E N R I K S E N. GEODÆTISK INSTITUT. København

3

4 INiiOLDSFORTEGNELEE. I. KQE.Q.!'h " Side 5-7 II. Tider. indti Harcus Jor-danus J aharutes Mejer...,...,,. Matrikuen af Danske officerers kortproduktion Landkadetakad.emi~: t VidenskaberrieS Seskab...,...,...,. Frankrig Sv6rige...,.... FrE::~s se :r:.... II Vider.skaberne s Ser;;kab Hertugdøwmerne Sesvig og Hoster. ~Iorge ,..,..,.. sver ige... '... ".... Preussen " Oversigt over Vider.skabernes Seskabskortproduktior....,... c O O J IV Generakvartermesterstaben Hatrikuer. af , Den Danske Gradmaaing Land k ad e t akademi et Den Kong eige Mi itaire Eøisko e G e ~er a stabens Topografiske Sekt ion Sverige og Norge Pret:ssen

5 - 4 - Side - Oversi gt over Genera kvartermester stabens hærkortpr odukti on. 31 v Genera stabens Topografiske Afde i ng.. - Obers t J : H ~,Mansa.... -Ge odætis k ku r s us Norge \".. ; Sverige..., Tyskand Overs i gt over Gener ast abens Topog r afiske Afdeings hærkortproduktion.. - Oversi g t over ober st J. H. Mans a s kor tpr o- duktion..,,., VI. Tiden f r a Geodætisk Inst i tut Samar be jde me em Geodætisk I nstitut og Mat rikedi r ektoratet NATO..., ,.... " 5O Norge Sverige..,,.,.,.,,....,., Tyskand (Vestt yskand ) Oversigt over Geodætisk Instit uts hærkor t - produktion V II. Eft erskr ift...., Biag : Noter ,....,....., Kortfremsti ingen i Danmark og nabo ande, Oversigt : Litteraturhenvisni ng (L. H.)... 4: Personregister.... b

6 - 5 - I. Forord. I de hidti udgivne miitærhistoriske afhandinger er der gjort rede for udvikingen af krigsmaterie i amindeigpe~, og speciet emner som våben, mundering og uniformer er behandet ret indgående. Imidertid savnes.historiske opysninger om udvikingen af en bestemt kategori af krigsmaterie, nemig hærkort. Når man påtænker, hvor afhængig hærstyrker er og har været af det' forhåndenværende kortmateriae både ved panægning og ved udførese af såve øveser'i fredstid som operationer i krigstid, undres man over, hvor ie, ja, så godt som ingen omtae, hærkort har fået i de foreiggende danske krigshistoriske beretninger. Hviket kortmateriae havde f.eks. den danske hær ti rådighed i krigen ? Hvoredes var kortsituationen i 1864? En eer anden vi formentig ønske en definition a! begrebet hærkort og spørge, om der findes foreke på hærkort og kort ti civit brug. Iføge hærens regement "Vejedning i anyendese af hærkort~ forkares hærkort såedes: "Med henbik på tivej'bringese af eneartet kortmateriae er der - og vi der fo ~tsat bive - afsuttet etandardiseringsoverenskometer. Som et ~ d i disse indførte samtige NATO-ande i 1953 samme korttype ti andmiitært brug. Disse korttyper anvendes i fire.bestemte måestoksforhod, og ae kortene er forsynet med et kvadratnet, UTM-net (Universa-Transverse-Mercator Grid). Disse kort kades hærkort". De fire ovenfor nævnte korttyper er kortseriern~: 4 cm (1:25.000), 2 cm (1:50.000), cm (1: ) og 4 mm (1: ). Denne definition på hærkort kan kun anvendes i den tidsperiode, Danmark har været medem af NATO. Spørgsmået, om der i denne tid har været forske på miitære og civie kortserier, må beavares bekræftende, idet kortserien 1: kun anvendes som hærkort, medens civie anvender kortserien 1: Herudover bør nævnes udgivesen af speciee miitærgeografiske kortserier.

7 - 6 - Før NATO perioden, d.v.s. før 1949, må begrebet hærkort defineres som værende kort, der indgik i hærens forsyningstjeneste som krigsmaterie. Nogen egentig forske meem hærkort og civie kort fandtes ikke bortset fra det forhod, at en de af hærkortene fra 1926 ti 1952 var forsynet med et dansk kvadratnet, d.v.s. et miitært medenet, men det må papeges, at det var hærens øverste edese, Generastaben, der i tidsperioden havde ansvaret for udgivesen af både hærkort og civie kort, såedes at miitære krav bev tigodeset ved det store banebrydende arbejde, der bev udført af Generastabens Topografiske Afdeing ved udgivese af kortserier i Htore måestoksforhod (1:20.000, 1: og 1: ). Det var miitære krav om aktuee og tidssvarende kort i stor måestoksforhod og om terrænfremstiing på kortene ved hjæp af højdekurver, der bevirkede, at Videnskabernes Seskab - efter at have udført et fortjenstfudt arbejde i tiden ved for første gang i Danmark at udgive en kortserie baseret på et videnskabeigt geodætisk arbejde - måtte overgive arbejdet og ansvaret ti Generastaben. I tiden før Videnskabernes Seskabs opmåing var der ingen kortudgivese baseret på ratione opmåing. Det var såedes enketpersoner, der ved enke metoder f.eks. ved anvendese af "mievognen" foretog opmåinger og fremstiede kort over større eer mindre dee af riget og ti forskeigt formå. De danske konger udviste stor interesse for disse kartografers arbejde, og da krige var hyppige, var det naturigt, at miitære hensyn var fremherskende ved ønsket om stadig bedre kortmateriae. I det 19. og angt ind i det 20. århundrede b ev der på de miitære æreanstater agt stor vægt på uddannese i opmåing og den højere geodæsi. Ligesom det var tifædet i andre ande, var ansvaret for kortægningen i største deen a f denne tidsperiode agt p~ hærchefernes skudre. 19:'8 ophørte hærens ansvar for kortfremstijjnven. Denne udvik1g, som er i overensttemmese med udvikint.;en i mange andre ande, ~~ t o~es derhen, at sev om hærens behov for nøjagtige og aktu<- e kort bandt andet på grund af den våbenmæssige og skydetekniske 1..dvi. ing har været o.; er stigen-

8 - 7 - det er interessen og behovet for civie kort endnu mere udtat på grund af teknikkens og samfærdsesmidernes ekspansion. I de efterføgende kapiter er der forsøgt givet en historisk fremstiing af samspiet meem danske miitære og civie interesser i fremstiing af kort. Endvidere er der anført udenandske faktorer -herunder speciet kartografiens udviking i vore naboande - der i væsentig grad har påvirket udvikingen af kort (hærkort) i Danmark.

9

10 - 9 - II. Tiden indti Marcus Jordanus. Det første egentige forsøg på kortægning af det danske rige bev udført af professor Marcus Jordanos t der i 1553 af Kristian 3. fik tijdet dennp. opgave. Kortet er desværre t~btgåett men de senere kort af Orteius, Janssenius og andre er formentig fremstijet. på grundag af det tabtgåede kort. 1 ) Et væsentigt fremskridt i kortfremstiingen er Tycho Brahe's kort over Hven fra Det bev udarbejdet på grundag af astronomiske stedbestemmeser, trianguation og basismåinger og var det første kortbad i Norden, der var baseret på videnskabeige geodætiske måinger. Johannes Mejer. I den efterføgende tid bev Tycho Brahe's værker studeret med fidt bandt andre af den i Husum i 1606 fødte Johannes Mejer. Han studerede matematik og astronomi ved Københavns Univers i t et. Efter end t studium :-1rbe jdede han i tiden 1638~48 i særig grad med opmåingen af hertugdømmerne Sesvig og Hostent hviket resuterede i 40 paginerede kortbade, der udko~ som biag ti cen af Caspar Danckwerth i 1652 udgivne ~Newe Landesbeschreibung der zwey Herzogthtiffier Scheswich und Hostein". Et af den produktive kartografs hovedværker er hans i tiden udarbejdede 63 meget udførige kort i måestoksforhodet 1: over Åbenrå amt med grundrids af ae gårde og huse samt en fudstændig jordebog over amtet. Efter ordre fra Kristian 4. og hans efterføger sku)e Mejer også udføre en kortægning af Danmark. Rejser oe opmåinger i dette øjemed bev foretaget af ham i hee kongeriget, og et meget stort anta kort bev tegnet over de forskeige andsdee, uden at det dog resuterede i udgivese af kort. Formentig bev dette arbejde afbrudt ved svenskernes

11 indtog i andet i Mejers optegneser bev af ham eer hans arvinger indeveret ti det Fyrsteige Gottorpske Livbibiotek, hvor de å indti 1713, da Frederik 4. od dem bringe ti København. De er fittigt bevet benyttet af Fester ved udarbejdesen af kort ti Pontoppidans "Danske Atas". 2 } Mejers gengivese af hovedinierne i andets topografi hæver sig højt over, hvad andre har præsteret før ham. Først ved Videnskabernes Seskabs opmåinger over hundrede år senere, bev hans kort, der ikke bev trykt, afø~t af bedre kort. 3 ) Matrikuen af I kongeoven af 1665 bev det udtrykkeigt fastsået, at ti kongens uindskrænkede rettigheder skue også høre retten ti frit at påægge skatter "eftersom enhver ve ved, at Riger og Lande ikke tryggeigen kan besiddes uden væbnet Magt, og Krigsmagt kan ikke hodes uden Besoding, og Beaoding kan ikke bringes ti Veje uden Skat". En opmåing og opgørese over boniteten af samtige andejendomme i kongeriget (dog med undtagese af Bornhom) ti brug ved fastsættese qf en ny skatteprocent udførtes i årene og benævnes matrikuen af Ledesen af opmåingen og beregningen var overdraget ingeniør Jørgen Dinesen Oxendorph. Udgiften ti matrikuen beøb sig ti mere end rigsdaer. Ved begyndesen af denne opmåing og opgørese af boniteten havde man også ti hensigt at fremstie kortene. Panen bev dog snart opgivet for hurtigere at gøre hovedværket - fremstiingen af nye jordebøger - færdigt. Formentig udebev kortægningen aene af den grund, at man mangede dygtige arbejdere og instrumenter. Arbejdet antog et meget stort omfang. I 1681 var der på øerne beskæftiget 182 andmåere og i 1683 tiige et ignende anta i Jyand. Matrikuen af 1688 står i historien som et af enevædens berømmeigste storværker. Da der ikke fandtes nogen egentig andmåeruddannese, var det vanskeigt at fremskaffe det fornødne anta habie måere. Disse var for størstedeen miitærpersoner med noget kendskab ti andmåingens teori og praksis. 4 )

12 - - Danske officerers kortproduktion. Også i hæren var der på Mejars tid,stor interesse for udgivese af kort. Såedes bør fremhæves Johan Wittmache, der var officer og avancerede ti generakvartermester. Han var uddannet som ingeniør og havde især interesse for vandbygningskunst. Efter kongeig befaing tegnede han b.a. et meget smukt kort over Jyands vestkyst fra Ejderen ti midten af Rømø i Krigene mod Sverige gav anedning ti fremkomsten af ads~iige danske kort. Den sydige de af Sverige var atid aktue so~ krigsskuepads, og derved fremstod et behov for kort over dette område. Gottfred Hoffmann, der igeedes avancerede ti generakvartermester (1676) og bev den første danske chef for fortifikationsetaten, fugte den danske hær, der i 1657 rykkede ind i Haand. Hans kort over Skåne og Haand er uafhængigt af Johannes Mejere kort over samroe område, der først bev færdigtegnet i tiden Kaptajn (senere generamajor) A.C. \'iars udførte i tiden efter kongeig ordre en kortægning af de syv rytterdistrikter: København-Frederiksborg-Kronborg, Antvorskov, Tryggevæde, Vordingborg, Ko dinghus, Dronningborg og Skanderborg. Disse kort, hvor måestoksforhodet varierer fra 1: ti 1:33.000, har igeedes været benyttet ved udarbejdesen af kortene ti "Danske Atas". Endvidere bør nævnes et kort fra 1728 af premierøjtnant J.E.Stauffenberg over egnen nord for Limfjorden i ca. 1:88.000, et kort over Ærø fra 1734 af premierøjtnant e.l.papa samt et kort over Langesø og Omegn fra 1736 af kaptajn A.F. Møer. Ved en forordning af 31. marts 1719 bev det påbudt, at der ti brug i retterne i ejendomssager og sketrætter skue frem ægges situationskort optaget af kyndige og upartiske mænd i overværese af de stridende parter. Det var dog parternes egen sag at finde mænd, der kunne påtage sig sådanne opgaver. De, der udførte opmåings- og kortægningsarbejder, var som oftes t ingeniørofficerer e er officerer udgået fra Landkadetakademiet.

13 Landkadetakademiet. På Landkadetakademiet, der var oprettet 1713, bev officerseeverne bandt andre fag undervist i opmåing og korttegning. Pensummet var hovedsageig matematik og især tegning. Erfarne ærere og dygtige kadetter udfærdigede "Prøve Stycker", der var pragtfude tegninger i tusch, rødkridt og akvare. Disse forevistes kongen hvert år og bev derefter arkiverede. Videnskabernes Seskab. Det Kongeige Danske Videnskabernes Seskab bev oprettet i Her bes~æftigede man sig ejighedsvis med tanken om udgivese af kort. Såedes indgik ti seskabet et unavngivet og udateret forsag formentig ca Af forsaget, der ikke nød fremme, ska føgende interessante afsnit citeres: " mange Ud~n- saavesom Indenandske ti at spørge, om vi Danske ikke endeig ogsaa ere betænkte paa at iustrere vore egne Lande og fornemmeig afhiepe den ~he~t~ige Mange paa gode og nogenedes speciae Land-Kår.t, særdees da vore Naboer de Svenske nyeig derudi. ere komne os.tiforn" samt føgende forsag ti panens praktiske gennemførese: " naar Begyndesen var giort udsøges af Landog Søe-Cadetterne et idet Ta af de aerbaste Tegnere som havde agt sig noget efter geometrie og ingenieur-konst og dennem gives et nøttigt exercitium, samt en ønskeig Leyighed ti at giøre noget ti Deres Majestæts behageige Tienste". Frankrig. Hvoredes var den opmåingsmæssige situation i Danmark-Norge i forhod ti de øvrige europæiske ande? Af disse var især Frankrig og Sverige bandt de toneangivende. I Frankrig oprettedes i 1688 "D~pot de a Guerre", i hviket kort og opysninger om ind- og udand samedes. Opmåingsarbejder og rekognosceringer, der i dette and henregnedes ti generastabsvirksomhed, udførtes af ingeniørgeografer "Corps des Ingenieurs Geographes", der bev oprettet

14 i I 1756 bev de to myndigheder sammensuttet ti "Le Service G'ographique de 'Armde". Frankrig var den første stat, som påbegyndte en andsomfattende trianguation med det formå at fremstie topografiske kort. Efter et grundigt trianguationsarbejde i årene igangsattes under edese af C.F.Cassini og efter ham hans søn J.D.Cassini fremstiingen af et kortværk over andet bestående af 184 kortbade i måestoksforhodet 1: Dette kortværk bev fremstiet i årene Sverige. Under edese af Andreas Bureus, Sveriges første kartograf, påbegyndtes aerede 1628 en matrikuering (geometriske jordebocker) med tihørende kortægning i 1: Ca var arbejdet så vidt fremskredet, at det meste af andet var kortagt, og ti forde for andets forsvar og udviking påbegyndtes en "geografisk" kortægning baseret på matrikueringens resutater. Bemærkesesværdigt gode kort bev resutatet af denne kortægning. Såedes kan nævnes herreds- og sognekort i ca. 1: og generakort over Østergøtand, Vestergøtand, Dasand, Haand og Bohusen. De ved Roskidefreden 1658 ti Sverige afståede provinser stod i opmåingernæssig henseende tibage for den øvrige de af Sydsverige, da Danmark angt senere end Sverige fik et statsig matrikesvæsen. Under den svenske besættese af Danmark udarbejdede generakvartermester Erik Dahberg adskiige kort over mindre danske områder ti brug ved den svenske hærs operationer. Desuden udarbejdede Dahberg et kort over Danmark "Regnum Daniæ", der bev udgivet i I 1688 bev det første generakort i 1:3 miioner over at svensk territorium udarbejdet. I 1706 fugte det andet generakort i dobbet så stort måestoksforhod som det første, nemig 1:1,5 miioner. For amenheden var de hidti udarbejdede kort ukendte, da de af miitære grunde bev hemmeighodte. Imidertid opnåede Lantmaterikontoret kongeigt priviegium på udgivese af

15 kort, hvorfor der straks bev oprettet et kobbertrykkeri. Som et af de først udgivne kort var det tredie gener akort i 1:2,5 miioner i I 1734 bev der afsuttet en overenskomst meem Danmark og Sverige om fastæggese af grænsen meem Norge og Sverige. I 1737 påbegyndtes kortægningen, der resuterede i de i 1747 af Lantmaterikontoret udarbejdede grænsekort. I 4rene bev grænsen afmærket med varder, og kortægningen bev revideret. Preussen. I 1655 oprettedes en generakvartermes terstab, der skue forestå a miitær opmåing, herunder opmåing af fæstningsanæg og reguering af andegrænser, samt udfærdige manøvrepaner og krigshistoriske kort. Ae kort fra ind- og udand opbevaredes i "Die Pankammer" og bev strengt hemmeighodte. Først i det 20. århundrede har offentigheden fået kendskab ti denne kortsaming. Af særig dansk interesse kan nævnes krigshistoriske kort fra "Den store nordiske krig " heraf bandt andre "Pan der Festung Strahsund und dessen nechstaniegende Gagendt wie soche an Seiner Konigichen Mayest~t in Preussen und dero Hohe Aijrte Anno 1715 den 15 Juy berennet und mit einer Contrevaations-Linie eingeschossen danach attaquiret und erobert worden". Kortet er håndkooreret og i måestoksforhod 1:

16 III Videnskabernes Seskab. Tiden var præget af den ængste fredsperiode i Danmarks 1000 årige historie, nemig perioden Der indtrådte derfor en vis stagnation i udvikingen af de miitære forhod herhjemme. Et fremskridt var det dog, at den franske genera (senere fransk krigsminister) C.-L. Saint-Germain i perioden bev tikadt for at reorganisere hæren. Han fik oparbejdet indenandske, krigsindustriee virksomheder af et sådant omfang, at det dansk-norske monarki stort set kunne forsyne sig sev med krigsmaterie. Hærens hovedbestanddee var hvervede tropper, især tyske, hvorfor kommandosproget i hæren var tysk indti På det opmåingsmæssige område var Danmark sakket bagud i forhod ti den potentiee fjende, Sverige. Ti Videnskabernes Seskab indgik stadig fere forsag ti opgavens øsning, b.a. et i 1757 af student Peder Koefoed. Forsaget bev godtaget, hvorefter et amt årigt på "Kongeig Bekostning" skue opmåes. Udføresen bev overdraget Koefoed, der fik kg. bestaing som professor mathematum designetus ved Odense Gymnasium. Aerede i 1758 indeverede han ti Seskabet kort over Københavns amt. Han påbegyndte derefter opmåingen af Roskide og Frederiksborg amter og arbejdede utrætteig på fudendesen af denne opgave indti sin død i 1760' i en ader af kun 32 år. Seskabet, der var kommet ti erkendese af, at arbejdet oversteg en mands kræfter, nedsatte en kommission, der udarbejdede en samet pan, approberet ved kg. reskript af 26. juni Landet skue opmåes ved paraee hovedinier, fra hvike ae objekter skue bestemmes. De såedes indvundne "Landmaaingskort~ skue igen ''prøves og rettes" efter trigonometriske opmåinger og astronomiske observationer. Tisyn med detaimåingen overdroges justitsråd, professor Hee, der tiige skue opære de fornødne andmåere, udkaste panen ti hver sommers opmåinger og drage omsorg for kortenes udgivese.

17 Opmåingen begyndte i 1762 med kun to andmåere, men senere forøgedes taet. Ved de arbejder, som udførtes for at danne det fornødne geodætiske grundag for opmåingen, bev de første omfattende trianguationer foretaget. Under edese af den unge cand.theo. Thomas Bugge, senere professor i astronomi, udmåtes i støttet ti en i 1764 vest for København måt aen ang basis fra Tinghøj ti Brøndby Høj - en række trekanter i nærheden af København, og i de føgende år førtes de i forskeige rækker fra Sjæand (med Møn, Loand og Faster) over Fyn og Langeand ti Jy and, hvor de idt efter idt udbredte sig, først mod nord og senere mod syd, såedes at de henimod århundredets sutning omfattede hee andet fra Skagen ti Eben. Foruden denne trianguation af. orden udførtes tiige en 2. ordens, ved hviken kirker, møer og ignende fastagdes. Herti kom højdemåing udført ved hjæp af barometer. De nødvendige ængde-, bredde- og azimutbestemmeser udførtes af Bugge fra året Videnskabernes Seskabs opmåing afsuttedes Opmåingen resuterede i udgivese af 25 kortbade, heraf 17 i en serie i måestoksforhod :20.00C. Det første kortbad udkom i 1768, det sidste i Dette kortmateriae var den første virkeig gode topografiske kortægning af andet og bev i ange tider grundaget for de feste kortarbejder, indti Generastabens opmåing var nået over hee andet. Hertugdømmerne Sesvig og Hosten. Mangen på gode kort bevirkede, at hærens edese sev påtog sig opgaven at fremstie ~iitær-topografiske oversigtskort. Fra 1758 bev den danske hær ~oncentreret i hertugdømmerne Sesvig og Hosten for at imødegå trusen om engesk andgang på Nordsøkysten samt den måske endnu større fare fra Rusand, idet en hostensk hertug i 1762 bev russisk kejser og traf forberedeser ti at gøre sine ar7erettigheder i Hosten gædende. Faren for krig drev dog over, da kejseren samme år bev myrdet, I denne periode udførte generakvartermester v. Gaher efter kongeig befaing et anta speciakort over forægningssteder og garnisonsbyer i de to hertugdømmer.

18 I Hosten bev der i tiden udført to sideøbende matrikemåinger, nemig "Landesvermessungen in den grossfurstichen ~mtern" og "Landesvermessung in der Landeehaft Norderdithmarschen", der stort set omfattede hee hertugdømmet. Ved disse opmåinger fremstiedes i at 201 matrikekort, hovedsageig i 1:3000. De bev benyttet som grundag for de senere topografiske kort over Hosten. Da der ikke havde fundet nogen topografisk kortægning af Hosten sted siden Johannes Mejer i tiden , bev der i 1789 på initiativ af prins Car von Hessen- efter forbiede af den i Norge påbegyndte opmåing - iværksat en opmåing under edese af major Gustaf Adof von Varendorff, der sev havde detaget i arbejdet i Norge som dessinatør. En væsentig årsag ti påbegyndesen af opmåingen af Ho sten var tiige, at Danmarks nabo mod syd, Preussen, netop havde fudendt en miitær-topografisk opmåing over sit område. Major von Varendorff fik straks som opmåingskyndige medarbejdere ansat øjtnanterne Justi, Hartvig, Wimpfen og Goiowin samt fænrik Kaup. I tiden ykkedes det at færdiggøre opmåingen af Hosten og en de af Lauenborg i 68 kortbade i 1: og 5 oversigtekort i 1: Drivende kraft ved gennemførese af de miitære opmåingsarbejder var kronprins Frederik, den senere kong Frederik 6. På hans initiativ bev der i året 1800 af premierøjtnant (senere genera) Johann Heinrich Christian du Pat udfærdiget en miitær-topografisk kortserie 1 1: over Sjæ and på grundag af des Videnskabernes Seskabs opmåinger i 1: og des miitære kort og skitser hovedsage ig i 1: Da Napoeon i 1803 besatte kongeriget Hannaver og hertugdømmet Lauenborg, måtte den danske hær koncentreres i Hosten for at værne neutraiteten. Premierøjtnant du P at b.ev nu beordret ti at udfærdige miitær-topografiske kort over hertugdømmet Sesvig, hviket ykkedes ham i Arene i 14 kortbade i 1: samt to oversigtskort i 1: , idet reducerede matrikekort og Videnskabernes Seskabs kort dannede grundaget forudtegningen af kortene.

19 Som føge af andboreformens gennemgribende ændring af andbrugets struktur omkring året 1800 bev de Varendorffske kort snart forædede. Kronprinsen beordrede derfor 1804 den daværende chef for Fetjægerkorpset i Kie, oberst (senere generamajor) L.J. Binzer, ti at ade de i miitær henseende mest betydningsfude østige dee af Hosten opmåe påny. Fetjægerkorpset var dengang uddannesesstedet for fremtidige generastabsofficerer, og man viede speciet opmåingstjenesten stor interesse. Binzer bestemte, at føgende kort skue udgives: Et oversigtskort i 1: , miitære situationskort i 1: og fæstningskort i 1: Tiige krævede han af de rekognoscerende officerer, at de skue udfærdige beskriveser af de opmåte områder efter nøje foreskrevne anvisninger. Også fra udandet bev der vist interesse for den danske opmåing. Såedes anmodede den franske regering i 1808 om at få de geografiske og trigonometriske opmåinger i hertugdømmerne Sesvig og Hosten ti brug ved D~p6t de a Guerre i Paris speciet med henbik på fremstiing af en miitær kortserie på 400 bade over Tyskand og tigrænsende stater. Af sit eget miitære arkiv od kongen udføre kopier af de miitære kort over hertugdømmerne, og Videnskabernes Seskab forestod afskrivningen af de ønskede journaopysninger. I takkeskrivesen fra den franske regering udtryktes ønske om at få tiavarende materiae for hee Danmark og Norge, men dette bev høfigt afsået fra dansk side under henvisning ti det hermed forbundne store afskrivningsarbejde. Norge. Den atente krigsfare meem Danmark-Norge og Sverige bevirkede, at generaøjtnant Wihem von Huth søgte og fik de fornødne pengemider ti oprettese af "Norges miitære Opmaaing", der havde ti formå at kortægge grænseområderne. De nærmere reger, hvorefter denne opmåing skue foregå, findes fastsat 1 hans skrivese af 14. december Han vedbev med at være den egentige eder af opmåingen indti sin død som 94-årig i 1806.

20 Kortene var i begyndesen ikke baseret på punkter bestemt ved trianguation, men aerede i 1779 indså man nødvendigheden heraf, og i de føgende år bev den første trianguationskæde meem Kongsvinger og Værdaen udført af officerer, der var uddannet af professor Bugge i København. Trianguationen bev ført sydover og fortsat angs kysten som grundag for en kystmåing, der bev nødvendig af hensyn ti den stærkt voksende skibsfart, Landkortene, der var i 1: bev ikke udgivet, derimod fremkom 7 søkort, de såkadte "Graveske drafter", opkadt efter søøjtnant Grove. Disse kort bev trykt ved Det Kg. Danske Søkortarkiv, der bev oprettet I 1805 påbegyndtes en økonomisk opmåing i forbindese med den miitære for at skaffe grundag for en matrike for andet. Opmåingen fik herefter navnet "Den kombinerede miitære og økonomiske Opmåing". I a t a.j?.vendtes i denne tid ca.60 officerer ti dette arbejde, hvorti kom et anta underofficerer fra Norske Jægerkorps. Arbejdet, der midertidig bev indstiet under krigen , bev het standset 1815, da man på grund af andets økonomiske situation fandt, at en sådan måing af et and af Norges beskaffenhed med store ufrugtbare fjedstrækninger var at kaste penge og arbejde bort ti ingen nytte. Opmåingen skiftede derfor karakter og fortsatte under navnet: "Den Topografiske Opmåing", et navn, der senere ændredes ti "Den Kongeige Norske Geografiske Opding". Originakortenes måestoksforhod ændredes fra 1: ti 1:20.000, og kortene bev amtegnede ti 1: de såkadte "porteføjekart". Kortene bev etadig ikke udgivet. Sverige. På grund af jordreformen i 1757 bev der påagt LantmUterikontoret store arbejder, der resuterede i indskrænkning af den geografiske opmåing fra Det bev en privatperson, friherre Samue Gustaf Hermein, der i den føgende tid på eget ini i.iativ og med en n~e Stående offerviighed og karakterstyrke satte sit præg på udvikingen af de geografiske kort. Med dygtige medarbejdere skabte han 1 årene kortværker over Sverige og fyrsten-

21 dømmet Finand. I 1823 overtog den svenske stat hans store kortmateriae, som bev overgivet ti Lantmaterikontoret. Året 1805 er den svenske mi itære kartografis fødsesår, idet det miitære "Fatmatnings-Corps en" bev oprettet efter fransk forbiede. Ganske vist havde der siden 1773 i Finand været den såkadte "RekognoBceringsbrigade", som nu indgik i det nyoprettede korps. Fetmåingskorpsets opgave var at fremstie det første topo5rafiske ko~t over riget på gr und ag af astronomiske stedbestem~eser og trianguation samt udfærdige miitærgeografiske beskriveser. I krig skue korpset føge Generastaben for at udfærdige beretninger og kortskitser samt bes tyre krigsarkivet. Preussen. Nogen egent ig andstriangu ation var ikke iværksat. I 1750 forbød kong Frederik 2,,den Store, endog udtrykkeig en fortsættese af en da påbegyndt trianguation af Kurmark (Brandenburg), fordi han mistænkte sine opmåere for at vie udevere mater ia et ti andets fjender. 5 > Mangen på gode, tidssvarende kort søgte minister, baron von der Schuenburg-Kehnert at afhjæpe. I tiden bev på hans ordre udført et samet kortværk, der efter hans død indgik i Pankammeret under betegnesen "Gezeichneten s pecia Karten von denen Preussischen Staaten exc. Weetphaen, Schesien, Pom~ereen, dem Netz-District und Ostpreussen". Kortværket bestod af 93 sektioner i 1: Et andet betydeigt kortværk fra denne tid, det såkadte "Kabinettskarte des Preussischen Staates Hstich der Weeer", er udført af generaøjtnant F.W.C. v. Schmettau for egne mider i tiden Dette kortværk bestod af 272 sektioner med i at 943 kortbade hovedsageig i 1: Også dette kortværk indgik i Pankammeret. På foranedning af statsminister v. Schrotter bev Øst- og Vestpreussen måt af F.B. Engehard i tiden Denne opmåing resuterede i udgivese af 144 kortbade i 1: I 1810 udkom kortværket reduceret ti 1: smukt stukket i kobber.

22 I tiden offentiggjorde Geographische Institut i Weimar "Topographisch-miitairische Charte von Teutschand in 204 Sectionen" i 1: med titebadbetegnese på såve tysk som fransk. Kortene kunne købes hos boghandere i Tyskand, Frankrig, Hoand og Rusand. OVERSIGT OVER VIDENSKABERNES SELSKABS KORTPRODUKTION. Lb. nr. Måestok Nr. eer navn Anta bade Udgivet år Tegnet - Stukket O Kiøbenhavns Amt. 'Den Nord-østige Fierdede af Siæand. Den sydøstige Fierdede af Siæand. Den nord vestige Fierdede af Siæand. Den sydvestige Fierdede af Siæand. Kort over Siæand og Møen med tigrændsende Kyster af Skaane Faster Laaand Thorsinge Fyen Sams~e og Jyand. Kort over Møen, Faster og Laaand. Kort over den nordige Dee af Fyen med tigrændsende Kyster af Jyand og Scheswig. Kort over den Sydige Dee af Fyen tiigemed det tigrændsende Stykke af Hertugdømmet Scheswig, saavesom Øerne Langeand, Taasinge Ærøe, As og meemiggende smaae Øer. Kort over Haurebaegaards Stiernhoms Aakier og Skanderborg samt Stykker af Sikeborg og Kodinghuus Amter ? 1772?

23 Lb. nr. Måestok Nr. eer navn Anta bade Udgivet år Tegnet - Stukket Kort over Dr-onningborg og Kaøe Amter samt Stykker af Aaborghuus, Hads, Mariager, Sikeborg, Haurebaegaards og Skandet'borg Amter. Anhot. Kort over en Dee af Aaborghuus og Seigstrup Amter samt af Vendsysse. Kort over Aastrup og Børgum Amter. Kort over Orum Amt samt Stykker af Aaborghuus og Vestervig Amter og Vendsysse.1 Kort over Skivehuus, Boving og Lundenæs Amter samt Stykker af de tistødende Amter. Kort over Lundenæs Amt samt Stykker af Boving, Kodinghuus, Riberhuus og Sikeborg Amter. Kort over Tønder og Lugurocoster Amter samt Deee af Hadersebhuus Apenrade Fensborg og Bredsted Amter udi Hertugdomroet Scheswig. Kort over en Dee af Kodinghuus og Riberhuus Amter udi Iyand samt af Hadersewhuus Amt udi Hertugdomroet Scheswig. Bornhom. Sjæand og Møen. Kort over Jyand. Kort over den sydige Dee af Hertugdomroet Scheswig samt Oen Femern. Sønderjyand eer Hertugdømmet Scheswig. Kongeriget Danmark med nertugdømmet Scheswig ? )

24 IV Generakvartermesterstaben. Den franske revoution med dens gennemgribende ændringer på næsten ae samfundsivets områder kom også ti stærkt at påvirke krigskunstens amindeige udviking. Denne ændring begyndte så emat at gøre sig gædende under den preussiske syvårekrig og trådte kart frem under den franske revoution og Napoeona krige. Forandringen medførte et mere igeigt samvirke af de enkete våbenarter i modsætning ti ineartaktikkens stærke deing aene efter våbnene. Som føge af troppeenhedernes større spredning samt ikke mindat på grund af hærenes stærkt voksende størrese ved amindeig værnepigts indførese bev det nødvendigt ti hjæp ved edesen af hærene at organisere generastabe, sammensat af officerer med amen kendskab ti samtige våbenarter. Bandt andet for at ette føringen af de store hære bev kravet om bedre kortmateriae større og større, og i ae ande var det de miitære hensyn, der var drivkraften ved opmåingen, igesom det bev generastabene, der i amindeighed forestod edesen af kortvirksow1eden. I Danmark oprettedes efter fransk og devis preussisk forbiede Generastaben ved kg. res o. af 20. januar Staben var det i to underafdeinger, Generaadjudant ~taben og Generakvartermesterstaben, under hviken sidste afrteings chef tiige Guidekorpset skue henhø~e, dog uden at dets personae bev indemmet i Generastaben. Guidekorpset, hvis bestemmese var at skue bruges ti guidetjeneste for troppeenhederne for så vidt angår marcher, kantonneringer og ejre, var det i 1789 oprettede Fetjægerkorps. Guidekorpset opøstes ved den nye armepan i Betegnesen ~guide" bibehodte3 dog for de ved ~en erast abe n ansatte underofficerer. Chefen for den nyskabte Generakvartermesterstab, generamqjor L.J. Rinzer, der bandt andet havde fået ti opgave at tivejebringe topografiske og statistiske opysnin-

25 gert erkærede straks "at Videnskabernes Seskabs kortt deres anerkendte værdi uagtett ikke kunne anses tistrækkeige ti miitært brugt da de ikke er foretagne med miitære hensyn, atså er uden terrænt og der desuden siden opmåingens begyndese i 1762 er sket så mange forandringart især som føge af udskiftningen". Aerede i 1809 bev der af Generakvartermesterstaben påbegyndt en efter panen andsomfattende opmåing ti udarbejdese af miitær-geografiske kort baseret på Videnskabernes Seskabs originamåinger i 1: Ti ~t begynde med måtes kun af Stabens officerer, men senere fik de hjæp af tikommanderede office'i'er. af hæren. "For at give Terraintegningen rigtig Udtryk og bringe enhver Maaer ti at føge samme Gradation, havde Officerer af Staben Overinspektion ved Arbejdet". I årene opmåtes den nordige de af Sjæand ti en inie Køge-Ringsted-Sorø-Sage se, og i at 87 kortbade bev rentegnet. I årene opmåtes Sydvestsjæand, Stevns, Sydsjæandt Møn, Loand {devis) og Faster, og resutatet af denne opmåing bev 99 rentegnede kortbade. Hee Sjæandt Loand, Faster og Møn var såedes dækket med undtagese af terrænet meem Ringsted- Køge-Næstved Præstø og en de af Sydoand. Kortene bev ikke reproduceret. På kortbadene er ae forekommende terrængenstande herunder grøfter og gærder af nogenunde permanent karakter medtagett og højdefremstiingen er foretaget ved Lehmannske bakkestreger, men uden højdeta. Den Lehmannske metode gik i korthed ud på at fastsætte en toneskaa for de forskeige hædningart idet 0-5 betegnedes ved et het hvidt area, 5-10 ved en ganske tynd skravering, ved en idt sværere o.s.v., indti hædninger over 45 bev angivet med sort farve. Herved fik man en biedvirkning, der svarede ti en odret beysning af terrænet, Samtidig med kortægningen bev der i årene foretaget terrænrekognosceringer og udført miitærbeskrivese over Sjæand, Loand, Faster og Møn, herunder beskrivese af formodede andingssteder og i forbindese hermed værende,,

26 veje m.m. Forarbejdet ti en kortserie omfattende hee Sjæand i måestoksforhod 1: var vidt fremskredet, da Generastaben i 1830 efter forsag fremsat af Generakvartermesterstaben og i overensstemmese med Videnskabernes Seskab fik kg. bemyndigese ti "at udgive i tryk offentigt og successivt en fortøbende række af topografiske kort over kongeriget Danmark og hertugdømmet Sesvig, reduceret og tegnet efter Stabens egen opmåing, såedes at disse kort i tiden skue danne et sammenhængende hee". Opmåingen skue støttes ti Videnskabernes Seskabs trianguation og foretages i 1: Atassets udgivesesmåestok bev derimod fastsat ti 1:80,000, og terrænets reief skue gengives efter den Lehmannske metode. Matrikuen af Også på andre opmåingsområder var der stor aktivitet i disse år. Som tidigere nævnt bev andets første matriku afsuttet i I 1768 bev der påtænkt indført en ny matriku. Dog bev opmåingen og kortægningen, som var begyndt i det sydige Sjæand, aerede indstiet i Landboreformen, der revoutionerede det danske andbrug, bevirkede tiige, at det indstiede matrikueringaarbejde igen påbegyndtes iføge en forordning af. oktober Et betydeigt anta - ca andmåere var disponibe. Herti kom, at der som føge af den forudgående andudstykning aerede var et temmeigt stort anta brugbare matrikekort tistede. Disse kort bev indsendt ti Rentekammeret, hvor de bev afkopieret. Ti dette arbejde bev fortrinsvis anvendt officerer fra Københavns garnison. Officerer ved garnisoner 1 Jyand forsøgte at få de i arbejdet, men fik afsag, idet Rentekammeret anså det for nødvendigt, at kopieringsarbejdet bev udført i København, så Rentekammeret var i stand ti at føre tisyn med det. Derimod stiede man i udsigt, at de af de jyske officerer, der kunne anbefaes for dueighed og øvese i økonomisk andmåing, senere vie bive brugt ved opmåingerne, som man forudså kunne bive så mange, at de eksaminerede andmåere ikke kunne overkomme dem.

27 Iføge en ny resoution af 6. januar 1806 skue arbejdet fra dette år at regne fudføres i øbet af 5 a 6 år, men deri bev man bandt andet hindret af krigen Hee kortægningen bev afsuttet i Ae forandringer vedrørende ejendomsgrænser, som efter 1844 bev indberettet ti Matrikuskontoret, bev overført på matrikeskortene - ca, 8500 stk. - idet game, bortfadne grænser og veje bev overstreget med sort tusch, og nye ske og veje indtegnet. Den Danske Gradmaaing. Den Danske Gradmaaing oprettedes ved kg. reso. af 18. maj 1816 og bev underagt en direktør. Ti institutionen var der i øvrigt ikke knyttet noget fast personae, men arbejdet bev foruden ved direktøren i at væsentigt bestridt af de videnskabeigt uddannede officerer, der var ansat ved Generastabene topografiske virksomhed. Gradmaaingens videnskabeige opgaver var: Undersøgese af jordens ydre form og af massefordeingen i jordens indre, samt studiet af de mere eer mindre regemæssige massevariationer ti uddybese af spørgsmået om jordens konsistens, Disse opgaver krævede bandt andet en. ordens trianguation over hee andet, astronomisk stedbestemmese af en de ti denne hørende punkter, og et. ordens niveement med tihørende vandstandsmåinger. Herigennem har Den Danske Gradmaaing dannet hovedgrundaget for andets topografiske opmåing, id~t de for denne nødvendige punkter er bygget op på radmaaingens resutater. Landkadetakademiet. Hvike forudsætninger havde officererne for at kunne påtage sig den store opgave, som opmåingen af andet var? Iføge undervisningspanen for Landakademiet i 1831 bev der i fag med tiknytning ti opmåing undervist i ekoeos yngste kasse i tegning i 276 timer, i næstyngste kas~e i faget frihåndstegning og korttegning, brug af bestik, måestokpforhod, kopiering og kortsignaturer i tisammen igeedes 276 timer. I næstædste kasse bev der 1 samme fag undervist i andskabstegning efter fortegning (tusch) og efter hukommesen, samt teori og øvese i bakketegning i tisammen 414 timer. I ædste kasse bev der i faget "Troppetegning, korttegning,

28 kortskrift, opmåing" især undervist i sammensætning af hee kort og tegning af kort i tisammen 234 timer, hvorti kom udrykning ti opmåingsøvese i i at 5 uger. Den Kongeige Miitaire Høiskoe. I årene fra 1800 ti 1830 opevede andet fere økonomiske kriser. Herti kom, at Danmark som føge af detagese i krigen måtte udevere fåden ti Engand i 1807 og afstå Norge ti Sverige i Da man erkendte, at officersuddannesen ikke var fugt med udvikingen i udandet, bev der i 1830 gennemført en reform på dette område. Landkadetakademiet skue fremover varetage a grundæggende officersuddannese samt uddannese af officerer ti infanteri og rytteri, og der skue oprettes en ny æreanstat, Den Kongeige Miitaire Høiskoe, ti uddannese af officerer ti Generastaben, Artieri-, Ingeniør-, Raket- og Vejkorpset, igesom søofficerer, der ønskede en højere uddannese end den, der kunne gives på Søkadetakademiet, kunne optages som eever. Den Kongeige Miitaire Høiskoe svarer såedes stort set ti vore dages Forsvarsakademi. Skoen skue være en fireårig skoe bestående af to afdeinger af hver to års varighed. De første to år skue omfatte den højere amenuddannese, medens de to sidste især skue beskæftige sig med de enkete korps tjenesteområder. I yngste afdeing sku e der hovedsageig undervises i fagene matematik, mekanik, kemi, fysik, topografi og geodæsi, som skue danne grundag for den udvidede undervisning i ædste afdeing. En måned skue desuden anvendes ti opmåingsøveser. Ædste afdeing var 5-det efter de 5 korps, hvorti undervisningen tisigtede optagese. For generastabseevernes vedkommende bev der bandt andre fag undervist i geodæsi, topografi og tegning. August måned det sidste år tibragtes med opmåingsøveser, idet udrykningen bev kædet sammen med yngste kasses opmåingsøveser.

29 Generastabens Topografiske Sektion. I 1836 fik Generastaben sin første t igang af officerer- i at 5 - fra højskoen og fik dermed et i geodætisk henseende angt bedre uddannet persone ti rådighed end tidigere, hvorved en ratione ændring af panen for udarbejdese af atasset over Danmark bev muig. En kommission bestående af officerer i Generastaben afgav i 1842 en betænkning, der bandt andet indehodt føgende:. En i Staben sevstændig bestående topografisk afdeing bør organiseres. Personeet bør fritages for a anden miitær tjeneste, bortset fra detage~e i større troppesaminger og ekstraordinære ejigheder, hvor personeeta speciee uddannese indenfor topografien kan udnyttes. 2. Kortet baseres på den for Sjæands vedkommende i 1837 påbegyndte fudstændige trianguation af. orden (foretaget af Gradmaaingen), eftersom Videnskabernes Seskabs trianguation ikke er tistrækkeig nøjagtig. Trianguationen af 2. og 3. orden udføres på dette grund ag af Stabens egne officerer. 3. De økonomiske kort (matrikekort) benyttfs under detaimåingen ti hjæp ved optagningen af det ineære, efter i dette øjerned ved Staben at være bevet reducerede ved pantograf fra deres måestok af 1:4.000 ti 1:20.000, som er den måestok, hvori Stabens opmåing fremdees bør ske. 4. Terrænets afbi dning bør støttes på bestemmesen af et tistrækkeigt anta højdeta, og seve reieffet udtrykkes ved ækvidistante horizontakurver, idet tiige højden af ae karakteristiske punkter angives ved påskrevne ta. 5. Originakortene i 1: reduceres ved Staben ti 1:80.000, i hviken måestok atasset udgives, men på dette ska reieffet fremsties efter den Lehmannske metode, og det ska forsynes med påskrevne højdeta. Hv orvidt enkete horizontakurver orså i reduktionen ader sig bevare, hensties ti nærmere undersøgese. b. Ved kysterne angives de hydrografiske forhod i overensstemmese med de originae søopmåinger, som udføres af Søetaten.

30 Atasset udgives i kobberstukne bade med en højde af 12 og bredde af 15 decimatommer, hvorved hvert bad omfatter 20 kvadrat mi. Kortets projektion bestemmes efter den modificerede Famsted'ske metode, idet udfodningsmeridianen og den første paraecirke på det nærmeste drages midt gennem andet. Generastaben bev 8. apri 1842 det i to sektioner, en taktisk og en topografisk, under hviken sidste ae Generastabens opmåingsarbejder bev henagt. Den Topografiske Sektions personae bev: Sektionschefen, 4 officerer, 5 af Stabens dessinatører og guider, samt medhjæpere, som ti fornødenhed bev antaget ti detaimåing, tegning, gravure m.m. (Komiteen havde anbefaet ansættese af i at 9 officerer, der havde gennemgået Den Miitaire Høiskoe, og 25 guider). Sektionens første chef bev den kendte major O.N.Osen, der havde taget andmåereksamen, gennemgået Kunstakademiet, detaget i Videnskabernes Seskabs opmåing og tegnet Generakort over Sesvig 1836 samt fra Det Geografiske Seskab i Paris modtaget prisbeønning for fremstiing af kort over Europas højdeforhod. I årene udgav han "Topografisk Tegnekunst", der bev grundæggende for ae Generastabens kort. De øvrige 4 officerer var: Kaptajn Andræ, den senere så berømte videnskabsmand og poitiker, premierøjtnant Læssøe, der udmærkede sig både som generastabsofficer og troppefører under treårskrigen, premierøjtnant Caroc, der bev major Osens aføser som chef for den topografiske sektion, og premierøjtnant Diederichsen, som senere bev chef for armeens persone og derefter chef for Generastabens Taktiske Sektion. Personetigangen ti sektionen bev sikret ved bestemmesen i hærordningen af 1842 om, at eever ti Generastaben bandt andet skue forrette to års tjeneste ved sektionen, forinden fast ansættese ved Generastaben kunne finde sted. Ved kg. reso. af 4. februar 1843 bev det bestemt "at a Landmaaing og Kortudgivese, som hidti havde fundet sted under Videnskabernes Seskab, for Fremtiden skue ophøre og overtages af Generastaben". 7 >

31 Sverig~ og Norge. Efter de to andes sammensutning udarbejdedes i 1817 en samet pan for den rnitære opmåing, hvoraf bandt andet fremgik, at ko~ceptkortene sku e være i 1:20.000, speciakortene i 1: og generakortene i 1: I Sverige frem~om i 1626 en hærbefaing, hvorefter miitærkortværket, som hidti kun fandtes i to eksemparer, nemig konceptet og det rentegnede kort, skue graveres i kobber, og at paderne i forseget stand skue opbevares i krig s arkivet. Først i 1841 bev kortsaget frigivet i Norge. I tiden udarbejdedes i at 9 kortbade i 1: over den sydige de af Sverige-Norge. I 1818 bev opmaingen i Norge henagt under Finans-, Tod- og Handesdeparternentet. "Det Miitære Fetmåingskorps" i Sverige bev i 1831 underagt Generastaben og fik navneændring ti "Topografisæ Kåren". Preussen. I 1816 overgik den topografiske op~åing fra Uet Statistiske Bureau ti Generastaben, der straks gik i gang med en andstrianguation og traf forberedeser ti den første miitær-topografiske kortægning. Opmåingen, der ededes af genera F.C.F.v. MUffing, b~skæftigede snart en mængde officerer, hvoraf desværre kun få var veuddannede ti denne speciee tjeneste. Resutatet af opmåingen var et kroki af Øst- og Vestpreussen i henhodsvis 1: og 1: i tiden Kortene bev dog ikke offentiggjorte. D3n anden mi itær-top~grafiske kortægninb påbegyndtes straks herefter og bev grundigere udført end den første. Denne kortægning udførtes i 1:25.000, der bev reduceret ti 1:100,000 for den østige de af andet og ti 1: for den vestige de.

32 OVERSIGT OVER GENERALKVARTERMESTERSTABENS HÆRKORTPRODUKTION Lb. nr. Måestok Nr. eer navn Anta bade Udgivet år Grundtegning af Den Kongeige Residence og Fæstning København med omiggende Egn Kjøbenhavns Omegn Kjøbenhavns Omegn Skeetkort over garnisonernes omegn Miitært Vejkaart Nr. over Kjøbenhavns Omegn Kjøbenhavns Omegn Rendsbarg og Omegn. 1839

33 v Generastabens Topografiske Afdeing. Landets topografiske opmåing under Generastabens edese foregik i store t.r.æk som nedenfor anført: Den sjæandske øgruppe. Fyn. Jyand. Bornhom. Nymåing af den sjæandske øgruppe. Færøerne. Isand. Revision af de sønderjyske andsdee ti udgivese af foreøbige kort over dette område. Topografisk nymåing af de sønderjyske andsdee. Som aerede nævnt var det trianguatoriske grundag for andets opmåing den af Gradmaain6en i årene udførte trianguation af. orden. Trianguationen bestod af 35 punkter inden for andets nuværende område. Nettets dimensionering bev bestemt ved en i 1838 på Amager måt basisinie på ca. 2 km. I tiknytning ti Gradmaaingens punkter koordinerede Generastabens Topografiske Afdeing i at 2282 trigonometriske stationer og et anta naturige fikspunkter (kirker, møer, skorstene o.ign.). Ved højdemåingen dannede først et geodætisk-trigonometrisk niveement grundaget. Et bedre grundag fik man med det i 1847 indførte "Stamphers" instrument, idet der bev måt et hovedniveement baseret på den navnig i havnene kendte dagigvandstandshøjde. Et stort fremskridt i detaimåingen opnåedes i 1855, da man tog en universadiopter i anvendese. En de af dagigvandstandsmærkerne i havnene gik imidertid tabt, hvorfor man i 1874 påbegyndte et præcisionaniveement, der bev oaseret pa. særdees nøjagtige dagigvandstandsbestemmeser i Århus havn. Som arbejdsgrundag i marken bev benyttet nedpantograferede matrikekort i måestoksforhodet 1: Det var

34 da guidernes opgave at indmåe det nye korte topografiske enketheder i disse ædre rammer. Guiderne var samet i måerbrigader. Chefen for en måerbrigade var en geodætisk uddannet officer, der bandt andet skue præstere de supperende trianguationer, som måtte vise sig nødvendige for at få de enkete uregemæssige bybade paceret rigtigt. I årene bev der arbejdet intenst med trianguation og detaimåing på Loand-Faster og Sjæand, hvor Gradmaaingens net var færdigt, og hvor man tiige kunne drage nytte af Generakvartermesterstabens opmåingsresutater. I 1845 udkom atasbadet "Nysted" i to versioner, nemig med ba~kestreger og med højdekurver. Dette kort var det første i serien "Topographisk Kaart over Kongerige1j Danmark med Hertugdømmet Sesvig" i 1:80.000, der påregnedes at skue indehode 81 kort. I krigsårene bev de topografiske arbejder indstie~~ da officerer og guider afgik tii tjene~te i stabene. Oberst O.N. Osen døde i sutningen af 1848, og hans efterføger bev major F.V.c. Caroc. Ved fettogets begyndese i 1849 bev han chef for hærens topografer og eder af Overkommandoens rekognosceringsarbejder. Aerede ved fjendtighedernes begyndese i 1848 var kaptajn (senere oberst) W.F.A, Læssøe - efter at have tibragt de sidste O år med opmåing - udnævnt ti stabschef og var på grund af sin usædvanige dygtighed hærens egentige eder i en ader af kun 36 år. Han fadt i saget ved Isted den 25. jui Efter krigen genoptoges opmåingsvirksomheden og bev endnu mere dominerende i stabsarbejdet. En kommission nedsat i 1851 bestående af officerer af de forskeige våben anbefaede ubetinget brug af kurvemetoden i stedet for de Lehmannske bakkestreger ved fremstiing af højdeforhodene på kortene, I årene udkom de næste atasbade. Der var i at 6 kort, der fremkom i tre forskeige versioner, hvad angik højdefremstiing, nemig uden, med Lehmanns metode og med kurver, Denne bekosteige fremgangsmåde bev standset af Krigsministeriet, der bestemte, at fremtidig skue serien

35 kun udgives med kurver, idet ækvidistancen for Loand-Fasters vedkommende fastsattes ti 5 fod og eers 10 fod. Med de fremskridt Generastabens måinger gjorde i de føgende år ved en nøjagtig og detajeret fremstiing af jordoverfadens højdeforhod og af de ineære terrænforhod, steg imidertid fordringerne ti tivejebringese af sådanne topografiske kort som kunne tjene som grundag for tekniske arbejder såve fæstningsanæg som engvandingsprojekter og jernbaneanæg. I 1856 var såedes størstedeen af personaet afgivet ti forberedesen af jernbanearbejder i Jyand. Da kræfterne imidertid ikke hodt trit med tidens krav, skete der en omorganisation, idet Generastabens Topografiske Sektion henagdes under Finansministeriet, hvor den bev ti december 1664, hvorefter opmåingstjenesten igen bev underagt Generastaben. 9) Krigen 1864 afbrød i nogen grad det normae opmåingsarbejde, idet dog detaimåingen af Fyn fortsatte. En stor de af opmåingstjenestens personae forrettede under krigen tjeneste under "Commandeuren for Armeens Topographer", hvis chef var oberstøjtnant Abrahamsen. 10 ) Generamajor Caroc bev den 3. februar kommandør for infanterireserven og senere under krigen kommandør for en infanteridivision. Ved krigens afsutning bev han som chef for Generastabens Topografiske Tjeneste aføst af oberst P. Kingsey. På foranedning af en henvendese fra Hedeseskabet ti regeringen i 1867 med anmodning om fremskyndese af opmåingen og kortudgivesen fik opmåingstjenesten en betydeig udvidese. Samme år fik Generastabens sektioner navneændring ti Taktisk og Topografisk Afdeing. Da man skønnede, at måestoksforhodet 1: vie være mere formåstjenigt end 1:80.000, gik man ved udgivese af Jyand over ti denne måestok, hvorved atasbadenes anta for denne andsdes vedkommende næsten forøgedes ti det firdobbete. Den tekniske udviking havde endvidere nu muiggjort, at kort i originamåestokken 1: kunne udgives, hv~ket kunne tjene både civie og miitære forma.

36 Indti 1861 var det meget bekosteigt at erhverve kopier af originamåing~~ - 1:20.000, idet sådenne kopier skue aftegnes efter originategningerne. De eneste kort i dette måestoksforhod, der før nævnte tidspunkt var stukne og udgivet, var måebordsbadet "Vejrhøj" fra 1845, "Kjøbenhavns Omegn" i 6 kortbade og "Høje Møen" fra Ved fotograferingens indførese i 1861 bev det væsentig biigere at få kopier, 'men det vigtigste fremskridt i denne retning var indførese af fotoitografien i 1866 og især fotozinkografien i Disse tekniske fremskridt bevirkede, at måebordsbadene bev udgivet successivt begyndende i 1866 med de jyske bade, og arbejdsmæssigt nåede man så angt, at kortene kunne foreigge aerede året efter sommerens arbejde. Ved den i 1887 påbegyndte nymåing af den sjæandske øgruppe dannede en ny trianguation og et nyt præcisionsniveement grundaget. Denne gang gav man afkad på at benytte matrikekortene ved udtagningen, idet måerne fik udeveret et bankt stykke papir, hvorpå kun rammer og fikspunkter var indkonstrueret. En ækvidistance af 5 fod bibehodtes for Fasters og Møns vedkommende, medens man i øvrigt gik over ti en ækvidistance af 2.5 m. Ved århundredskiftet var hee andet inkusive Færøerne måt i 1:20.000, og den i 1842 panagte serie i atasbade var fudendt og kort i 1: under udgivese. Som tidigere nævnt var de udgivne atasbade over øerne i måestoksforhodet 1:80.000, medens Jyand foreå i 1: For hurtigt at få serien i 1: kompet udgav man i foreøbige atasbade over øerne i 1:40.000, idet den foreiggende serie i 1: opfotograferedes og bev forsynet med kurver. De hidti itograferede kort var uden farver, men den tekniske udviking bevirkede, at farvetrykket fremkom samtidig med udgivesen af en ny udgave af atasbade i 1:40.000, der startede i 1910 og efterhånden omfattede i at 236 kort.

37 En ny stor opgave forestod, da Generastabens Topografiske A!~eing i 1900 begyndte opmåingen af Isand. Kun afbrudt af verdenskrigen bev der hvert år afsendt ekspedition for at udføre trianguations- og detaimåingsarbejder med det formå af fremstie en kortserie i 1: I 1927 bev den første ekspedition afsendt ti Grønand for at imødekomme et krav om opmåing af denne store ø. I 1928 skete der en afgørende ændring i edesen af andets opmåingsarbejder. Ved ov af 31. marts 1928 udekites den topografiske virksomhed fra Generastaben og dannede sammen med Den Danske Gradmaaing det nyoprettede Geodætisk Institut, direkte under Krigsministeriet. Hermed ophørte Generastabens ansvar for kortfremstiingen. Denne organisationsændring var ikke en føge af utifredshed med de opnåede resutater siden 1842, tværtimod bev der udtrykt megen anerkendese heraf. Danmark var på opmåingens område fudt på højde med udvikingen i naboandene. Ved bedømmese af officerskorpsets indsats må tiige nævnes, at Den Danske Gradmaaings direktører fra 1853 ti 1923 ae var eer havde været officerer, nemig oberstøjtnant C.C.G.Andræ, generaøjtnant G.K.C.Zachariae, generamajor V.H.O. Madsen.og kaptajn F.A.Buchwadt. Generastabens Topografiske Afdeings (Sekt~ons, Tjenestes) chefer var: 10/ / O.N. Osen. Karakteriseret oberst. 19/ / F.V.C.Caroc. Generamajor. (Direktør for Topografisk Tjeneste under Finansministeri~t indti 19/ ). 1/4 17/ / / P.K1ingsey. Oberst. A.L. e Maire. Midertidig chef. 5/ / J.F.Lorenzen. Generaøjtnant. 9/ / 1901 A.L. e Maire. Karakteriseret generamajor.

38 / / 1905 E. C. Rasmussen. Generamajor. 5/ / C.E.Momberg. Generamajor. 15/ / M.J.Sand. Oberst. 13/ / N.P. Johansen. Oberst. Oberst Jacob Henrik Mansa. I denne tidsperiode everede også officerer uden for Generaetaben vægtige bidrag ti kortproduktionen. Såedes vi oberst Mansa's navn atid bive nævnt med stor respekt i dansk kartografi's historie. Tiige med andre yngre officerer b ev han i 1820 ansat ved den nyoprettede institution Det Kg. Stentrykkeri. I perioden bev han anvendt som ærer i skrivning ved Landkadetakademiet. I krigen var han ansat ved Overkommandoen som eder af topografiske arbejder ved Nørrejydske Armeekorps. På grundag af matrikemåingen og Videnskabernes Seskabs kort udarbejdede og udgav han i tiden en række kort, der overraskede samtiden ved deres overordentig smagfude udseende og gode vag af medtagne terrængenstande. Noge af kortene bev anvendt som hærkort i krigene og Geodætisk kursus. Ved Den Miitaire Høiskoes nedæggese i 1868 overgik generastabsofficerernes uddannese ti den nyoprettede Hærens Officersskoe på Frederiksberg Sot, og undervisningspanen for generastabseeverne ændredes igen i 1870, såedes at krigskunst bev hovedfag ved siden af geodæsien, hvorved der bev skenet melem taktisk generastabsuddannese og generastabsuddannese med særig vægt på geodæsien. I 1881 fastsattes en ny pan for Hærens Officersskoe, hvorefter generastabseevernes uddannese opdetes i et 1-årigt genergstabskursus og et geodætisk kursus på 2~ år. At man fra Krigsministeriets side tog ret håndfast på tingene bg ønskede at sikre tigang af egnede officerer ti opm~~ngstjenesten, bevidner føgende kundgørese for

39 - )t. - hæren i 190t: ''.'amti-.;e eever i stabsafdeingen gennemgår først et amindeic,t kursus, hvorefter et af Krigsministeriet nærmere fust3ht anta eever, som har vist sig i besiddese af anæc; for mere videnska11eig geodætisk uddannese, beordres ti ht inttræde i e t udvidet, geodætisk kursus". Den tekniske udviking inden for hærens bevælning og inden for topografien måtte før eer senere bevirke en adskiese meem de to kurs er. ~et forhod, at eeverne bev beordret på geodætisk kursus, har formentig ikke befordret i nteressen for opmåing. Krigsministeriet anægger da også het a ndre toner, ja, anvender okkemider for at få tistrækkeig friviig t igang ti geodætisk kursus. I en kundgørese for hæren i 1917 meddees bandt andet føgende vedrørende oprettese af geodætisk kursus: ". Det er tanken a t give de eever, der gennemgår dette kursus med tifredsstiende resutat, ejighed ti senere at suppere deres uddannese i krigsvidenskabeig henseende i Officersskoens ædste kasse". Krigsministeriet bibehodt denne terminoogi i kundgøreser om oprettese af geodætisk kursus indti 1943, hvorefter ingen okkemider bev anvendt. Hærens ansvar for opmåing var da forængst ophørt. Ved hærordning af 1922 medførte en ny undervisningspan f or Hærens Officersskoe, at generastabskursus og geodætisk kursus bev to sideordnede kurser. Norge. I 1845 bev opmåingen hen agt under Indenrigsdepartementet. I 1846 foresog hærchefen, at opmåingen skue henægges under Generastaben og udgøre dennes topografiske afdeing. Som begrur.dese for f orsaget anførtes:. Generastabens officerer må nødvendigvis have en detajeret oversigt over beskaffenheden af det t erræn, der udgør krigsskuepadsen. Af denne grund er også topografien en krigsvidenskab. ~. Andre andes eksempe. 3. De vanskeigheder, det for den daværende opmåingsdirektion medførte, at få afgivet det fornødne anta måere.

40 Foreningen er nødvendig for at kunne oprethode en hensigtsmæssig organiseret generastab og er tiige fordeagtig for seve opmåingsvirksomheden, idet denne vi kunne få en fast stab af inteigente officerer ti at udføre opmåingsarbejdet. Forsaget bev af Indenrigsdepartementet sendt ti udtaese ved opmåingens chef, professor Hansteen, der imødegik punkterne såedes: ad. Topografien er vigtig ikke aene for hæren, men også for hande, søfart, kommunikationsvæsen, fyr- og havnevæsen o.s.v., hvori'er den ikke kan kades en krigsvidenskab. Kendskab ti terrænet erhverves ettest ved opmåingens resutater, nemig kortene. ad 2. Der anføres fere eksemper på ande, hvor opmåingsvirksomheden ikke er underagt Generastaben. ad 3. Man kan ikke antage, at hærens edese skue være mindre viig ti at afgive persone ti et så nyttigt formå som ~pmåingsvirksomhed under dens nuværende civie bestyrese end under den foresåede ordning. ad 4. Nogen forde for opmåingsvirksomheden vi den nye ordning ikke medføre, da personeet fortsat er det samme, nemig officerer. Det fremsatte forsag førte ved denne ejighed ikke ti noget resutat. Ved d~n i 1872 fastsatte nye erganiration af den norske generastab bev det bestemt, at Genera stabens Topografiske Afdeing skue forenes med Den Kongeige Norske Geografiske Opmåing. Chefen for Generastabens Topografiske Afdeing, der var oberstøjtnant i Generastaben, bev samtidig opmåingschef. :Professor Hansteen tog sin afsked. For at sikre at civie og miitære interesser igeigt bev tigodeset ved den nye organisation oprettedes i 1884 Norges Geografiske Kommission, hvori indgik foruden opmåingschefen repræsentanter for civie og miitære instanser. Norges Geografiske Oppmåing (NGO) udgav i 1845 det første kortbad i 1: ("Amtskart" senere benævnt "Fykeskart"), Det sidste i denne serie udkom i De er derfor sevsagt meget forskeige i redaktione henseende. Gåedea har de først udkomne kortbade terrænfremstiing ved hjæp

41 af bakkestreger, medens de sidst udgivne kortbade har ækvidistante kurver. I 1916 udkom det første kortbad i 1: ("Landgenerakart"). I 1912 bev NGO en sevstændig institution under Forsvarsdepartementet. Dets direktør, som tidigere skue være officer, fik fra nævnte år en civi status. Ti varetagese af de miitær-topografiske arbejder oprettedes Generastabens Topografiske Afdeing, som samtidig bev en afdeing i UGO, der herudover bestod af fire afdeinger, nemig ) den geodætiske, 2) den topografi 1-'ke, 3) den tekniske samt 4) søkortvæsenet.. Hovedkortværket 1: bev fastsat i Som kortprojektion v~:tgtes Caseinie projektion me-d ud~angsmp.;t"idian gennem Kongsvinger, Denne projektion havde aerede været i brug i Norge siden Forges Udskiftningsvæsen (senere benævnt "Jordskifteverket") bev oprettet i 1857, men først i 1912 bev der udgivet bestemmeser for måingerne, der bev baseret på Gauss KrUgers konforme projektion, Sverige. Samfærdsesmidernes udviking - herunder bygning af jernbaner - øgede offentighedens behov for kort, hvorfor kongen i 1857 bestemte, et det svenske miitære kortværk, som nu bestod af kortbade i :CO.OOO, kunne udgives, Da der i 1873 bev oprettet en generastab i moderne forstand, bev det bestemt, at "Topografiske Kåren" skue indgå i denne som Generastabens Topografiske Afdeing, og kortserierne bev fremtidig benævnt "Generastabens Karta Bver ~verige". Under afdeingens chef eorterede fra samme år også "Ekonomiska Kartverket", der siden E 27 havde hørt under "Ge~eraantm~terikontoret" (~atrikevæsenet). I 1894 oprettede s "Rik et s A m!!nna Kartverk" (R.AK) under chefen for Generastabens Topografiske Afdeing, der hvad miitære kort angik var underagt chefen for Generastaben, og for civie korts vedkommende modtog ordre fra

42 Cividepartemer.tet. RAK, der fik ti opgave at fremstie og udgive topografiske og økonomiske kort samt oversigtskort, bestod af tre afdeinger: Geodætisk- og topografisk afdeing samt afdeinger. for økonomiske kort og skeetkort. I 1897 bev det bestemt, at den miitære kortserie 1: måtte pubiceree. I 19GO overgik administrationen af de civie kort fra Cividepartementet ti Jordbruksdepartementet. I tiden fremstiedes en kortserie i 1:40C.OOO, der sku]e tjer.e som miitært operationskort. Serien er siden bevet vedigehodt. andets første topografiske opmåing bev afsuttet i Den ange periode - sider som opmåingen havde varet, bevirkede store forskee i udfor~ingen af de enkete kortbade i de forskeige kortserier. En nymåing var desuder. påkrævet, men denne vie tage meget ang tid. Motoriseringens gennembrud medførte betydeige udvideaer og ændringer af vejnettet. Man nøjedes derfor med at revidere kortenes vejnet. Tyskand. Ger.era Miffings miitær-kroki af Preussen var som tidigere omtat tiendebragt i Et grundigere topografisk arbejde bev derefter straks påbegyndt, men endnu var det dog kun på et ufudkomment trianguatoriak grundag. Højdefremstiingen bev foretaget efter den Lehmannske metode. Den danske generastabs banetrydende arbejde med indføres~ af kurvemetoden i stedet for de Lehmannske bakkestreger bev pubiceret i 1845 og har formentig haft indfydese på kortfremstiingen i Preussen, der i 1846 gik over ti den nye metode. I ang tid bev der. ti højdefremstiingen anvendte kikkertinee. benævnt "di e d~ni sche Kipprege". Oberst von Sydo'W skriver herom i sit "Denkschrift" ti den preussiske generastab: "Im Jahre 1830 beschoss man in DMnemark eine neue topographische Aufnahme und die Festegung geometrischer NiveJemente, aber erst in der 40er Jahren verfie man auf die unmittebar im Fede mit Hife der Kipp-

43 rege vorzunehmende Construktion æquidistanter Niveauinien. Die Pubication des hierauf begrundeten topographisches Atasses begann erst 1845, und das Muster und Meistersttick einer Aufnahme nach diesem 3ystem (die Inse Møen) wurde sogar erst 1854 duret die Pubication in weiterem Kreise bekannt!". pan: Den nye opmåing bev gennemført efter føgende 18'() Posen syd f or 53. Pommern. Brandenburg. Westfaen. Rhein-Provinz. Sachsen. Schesien måtte nøjes med miitær-krokiet og Preussen med det såkadte SchrBtterske kort i 144 bade i 1: (fra 1810 udkoffimet reduceret ti 1: ). Måebordsbadene i 1: tev i den østige de af kongedømmet reduceret ti 1: og i den vestige de ti 1:80.000, fordi Frankrig og Begien havde vagt dette måestoksforhod. I 1840 gav Generastaben efter for civie ønsker om pubikation af de nye kort, og i 1863 bev også de ædre korttyper frigivet. I 1865 bev Generastabens Trigonometriske Afdeing udvidet ti BUreau der Landestrianguation, som personet var underagt generastabschefen og sagigt krigsministeren. Personaet bestod af ) dirigenter og trianguatorer for. og 2. orden: Generastabsofficerer og officerer, der havde gennemgået det geodætiske kursus på Krigsakademiet og 2) trianguatorer for 3. orden: Overfyrværkere og fyrværkere, der havde gennemgået Overfyrværkerskoen. For at overveje nødvendige organisatoriske udvideser og for at gøre de enkete arbejder nyttige for ae samfundets grene, bev der i 1870 oprettet"centra-direktorium der Vermessungen im Preussischen Staate", hvori indgik repræsentanter for de forskeige fagministerier. Det bev endvidere bestemt, at den topografiske opmåing skue foretages i 1: og pubiceres i dette må estoksforhod samt efter

44 behov i reduktioner, Opmåingen skue foretages af den med Generastaben forbundne Landesaufnahme, hvori samtige stiinger på enkete undtageser nær var forbehodt generastabsofficerer. De preussiske edere havde sikkert håbet ad denne vej at få hånd i hanke med enketstaternes opmåingsvæsen for derigennem at fremme rigsenheden. Ae de større enketstater havde imidertid foretrukket at bevare deres sevstændighed på dette område og kun forpigtet sig ti at udarbejde deres de af kortet i 1: efter et fæes mønster, Indti 1878 omfattede panen for dette kort kun den preussiske stats territorium, men i det nævnte år suttedes en overenskomst meem de tyske stater, der gik ud på, at der for hee Tyskand skue udarbejdes et kort i overensstemmese med Preussens og Sachsens, og at hvert af de fire kongeriger, Preussen, Sachsen, Bayern og WUrttemberg, skue opmåe sit eget område og udarbejde de kortbade, hvis area enten ganske eer for største deen tihørte vedkommende kongerige. De mindre stater, som havde suttet miitæraftae med Preussen, havde overadt denne stat opmåingen og kortudgivesen for deres andes vedkommende. Ved. verdenskrigs begyndese var den tyske hærkortsituation føgende: - Serien 1: foreå som et artieri- og fæstningskort, - Serien 1: , det såkadte generastabskort, var bevet afsuttet i Det var først og fremmest infanteriets kort. - Serien 1:200,000, der benævntes 11 Topographische Ubersichtskarte des Deutschen Reiches" var fortrinsvis ti brug for Generastaben og rakte et stykke ind i Frankrig. - Serien 1:300,000, der benævntes "Topographische Ubersichtskarte von Mitteeuropa" omfattede tiige en stor de af Rusand. - Serien 1: , det såkadte "Operationskarte" omfattede næsten hee Europa. Kortforsyningstjenesten var ikke forberedt, men hver afdeing havde fået udeveret et anta kort i 1: Der var ingen fetmåingsenheder bortset fra artierimåetropper. Et vist samarbejde meem artieriet og

45 Preuasische Landesaufnahme s fotogrammetriske sektion, der skue indægge fjendtige idstiinger på fyvefotos, var etaberet. Ved de tyske troppers hurtige fremmarch gennem Begien og den nordige de af Frankrig var mange troppeenheder henvist ti at anvende erobrede kort. Det i kortforsyningsmæesig henseende angt bedre stiet franske artieri var det tyske artieri overegent. Nødvendigheden af oprettese af et "Kriegsvermessungswesen" bev snart erkendt. Udover fremstiing af topografiske kort i stort måestoksforhod fremstod på grund af stiingskrigen et behov for speciee miitærgeografiske kort, herunder geoogiske kort. Ti brug for b.a. artieriet bev der fastagt et enket koordinatsystem samt ister med koordinerede punkter - gennemsnitig et punkt for hver 1,5 km. Kortene, der før krigsudbruddet havde været uden miitært medenet og kun havde geografisk net, fik nu indtegnet medene t. Udnyttesen af terrestriske fotos og fyvefotos ti kartografisk formå fik en meget stor betydning for fotogrammetriens senere udviking. Over en miion fyvefotos bev anvendt ti udtegning af kort over fjendt igt territorium. Forbruget af kort steg fra år ti år. Fra 1915 ti krigens sutning bev der i at trykt ca. 775 miioner kort. Ved sutningen af krigen nåede personestyrken i opmåingsenhederne op på ca officerer og embedsmænd og ca underofficerer og menige.

46 OVERSIGT OVER GENERALSTABENS TOPOGRAFISKE AFDELINGS HÆRKORT PRODUKTION Lb. nr. Måestok. Nr. eer navn. Anta bade Udgivet år O Omegnen af Hedensted og Egnen om Gjedsager Hede. Hertugdømmet Lauenborg. Måebordsbadet Vejrhøj. Prøvebad. 2 Atasbade - Øerne. 29 Egnen om Lockstedt. Generakort over Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Sesvig. 2 Københavns Omegn. 10 EckernfBrdes Omegn. Fredericia og Omegn. Egnen om Fensborg og Oversø. Frederiksstad med de i 1850 anagte Forskandsninger. Sesvigs Omegn. Egnen nordenfor Sorgfoden. 2 Vapadserne ved Heigbek 1 Ideted og Sesvig. Koding Omegn. En De af Sundeved. Grænsekort meem Sesvig og Hosten. Pan over Saget ved Fredericia. København og omegn. 4 6 Høje Møen. 2 Sesvig Fastand og As. 6 Generakort over Sønderjyand. Hertugdømmet Sesvig og Dee af Ribe Amt. Hertugdømmet Hosten og Lauenborg. 8 Fredericia Fæstning ) ) '

47 Lb. nr. Måestok Nr. eer navn Anta bade Udgivet år Fredericia og Omegn, Sundeved med Dybbøstiingen og Broagerand. Måebordsbade, Koding Omegn. Lejren ved Had med Omegn. Generakort over Øerne. Atasbade. Jyand og Bornhom Lejren ved Eremitagen. Generakort over Jyand (syd.de). 4 Måebordsbade. Nordsjæand. 69 Kaart ti Brug ved Krigsspi. 100 Generastabskort. 68 Bornhom. Færøerne. 75 Københavns Omegn. Sædskiftekort. (Tid. fortroige kort). 33 Københavns Omegn. (Tid.fortr.kort). 9 Foreøbige Atasbade. Bornhom. 4 Sjæand. 44 Fyn m.v. 22 Måebordsbade. Danmark. 835 København og nordige Omegn. 6 Generakort over Fyn, Langeand og Ærø. Møeåen. Fægtningsskydeterrænet ved Borris. Borris Sønderand. Med Statens Hede. Generakort over Danmark. 24 Atasbade. 236 Borrie Sønderand. Med Statens Hede. Skydeterrænet paa Amager Fæed. Færøerne. 2 Kongeriget Danmark " )

48 Lb. Anta Udgivet nr. Måestok Nr. eer navn. bade år Generastabskort Danmark Kongeriget Danmark Danmark Skydeterrænet ved Jægerspris OVERSIGT OVER OBERST MANSA'S KORTPRODUKTION Sjæand, Loand og Faster Jyand Fyn As Bornhom Jyand Fyn Generakort over Sjæand, Loand og Faster Skaane O Generakort over Danmark Sko ekort over Danmark

49 VI. Tiden fra 1928, Geodætisk Institut. Det nyoprettede Geodætisk Institut overtog fra Den Danske Gradmåing og Generastabens Topografiske Afdeing føgende videnskabeige og praktiske opgaver: De videnskabeige opmåinger: Trianguation, niveement, basismåinger, astronomiske stedbestemmeser, tyngdemåinger og seismiske måinger med derti hørende pubikationer og intimt samarbejde med tisvarende institutioner i udandet. Landets topografiske opmåinger: Reproduktion og udgivese af topografiske kort, hærens forsyning med mobiiserings- og andre speciakort og med koordinerede punkter ti brug særig for artieriet, samarbejde med matrike væsenet. Den aerede i 1922 af Generastabens Topografiske Afdeing indedte nymåing af trigonometriske stationer bev fortsat af Geodætisk Institut, hvorved der fremkom en ny. ordens trianguation med tihørende måing af 5 basisinier og en ang række astronomiske stedbestemmeaer samt 2., 3. og 4. ordensnet. Over koordinerede punkter bev resutatet af ny måingen. Foruden opmåing af Danmark, Færøerne og Isand rejste sig kravet om kortægning af Grønand. Siden 1927 har der hvert år - bortset fra krigsårene været afsendt opmåingsekspeditioner, der både opererede ti ands og i uften. Fotogrammetriske metoder, d.v.s. udtegning af kort på grundag af fyvefotografier, bev her tidigt taget i anvendese. Ved institutet bev der i de edende stiinger ansat igeigt civit og miitært personae, og den betydningsfude stiing som chef for Topografisk Afdeing skue iføge oven atid være besat af en officer. Der var i at 7 officerer - i 1946 forhøjet ti 20 - ti fast tjeneste. Herudover var der

50 befaingsmænd af officiantgruppen (tidigere guider), hvike senestved opnået adersgrænse bev erstattet af topografer, der rekrutteredes bandt et ti kortægningsarbejder antaget honorarønnet personae. Desuden var der indti 2. verdenskrig årigt ca. 150 indkadte menige af hjæpetropperne ti tjeneste ved institutet. I tiden bev der ved Hærens Officersskoe (Forsvarsakademiet) afhodt i at 13 geodætiske kurser med i at 58 officerer som eever, heraf 16 fra søværnet. De geodætisk uddannede officerer har fortrinsvis forrettet tjeneste ved opmåingen af Grønand, men også store opgaver i Isand, på Færøerne og i det egentige Danmark bev øst af dette personae. Efter indstiing af Hærens Officersskoe i 1929 bev geodætisk kursus af Undervisningsministeriet anerkendt som svarende ti 1. de af magisterkonferens i geodæsi. Kun en af de ovenfor nævnte 58 officerer har dog benyttet denne muighed for videreuddannese ved Universitetet. Geodætisk Instituts Topografiske Afdeings chefer: / / F.O. Jørgensen. Oberst. / / L.Bruhn. Oberst. / / J.M.Jørgensen. Oberst. / / T.Johansen. Oberst. / / J.V.Hek, Oberst. 1/ T. Wenze-Petersen. Oberst. Samarbejde meem Geodætisk Institut og Matrikedirektoratet. Da Generastabens Topografiske Afdeing havde benyttet den konform-koniske projektion, medens matrikevæsenet anvendte en konform-cyindrisk projektion, var det for instituteta direktør meget magtpåiggende ved indførese af et fæes system at få skabt muighed for et frugtbringende samarbejde meem de to institutioner. På Landbrugeministeriets foranedning havde der aerede i 1913 været nedsat en kommission ti øsning af probemet, men ' enighed bev dengang ikke opnået.

51 I 1929 bev der denne gang på foranedning af Krigsministeriet påny nedsat en kommission. I 1937 ykkedes det at bive enige om en fæes konform-konisk kortprojektion og et nyt koordinatsystem (GI 34) fremsat i sin tid af direktøren for Gradmaaingen, kaptajn, dr.phi. F.A. Buchwadt. Det nye system gav en af matrikevæsenet ønsket yderst ringe forvanskning. Desuden bev man enige om en række andre samarbejdsområder, I 1949 indtrådte Danmark i NATO. Som et ed i de samede standardiseringsbestræbeser inden for NATO bev der i 1952 på grundag af de i den danske hær hidti i brug værende måebordsbade (1:20.000) og atasbade (1:40.000) fremstiet føgende midertidige - med UTM-net forsynede - hærkortserier: 4 cm (1:25.000) og 2 cm (1:50.000). Mobiiseringsbehodningen af generastabskort (1: ) bev ved påtrykning af UTM-net ændret ti cm hærkortserie. For institutet forestod der en vanskeig overgangsperiode, idet man samtidig med tegning og udgivese af nye hærkortserier i 4 cm, 2 cm og cm, for hvike NATO standardiseringsforskrifter for kortenes indhod og udstyr skue føges, i nødvendigt omfang tiige skue vedigehode (revidere) måebordsbadene og atasbadene for at tifredsstie det civie behov, indti 4 cm og 2 cm kortserierne kunne erstatte disse. Denne overgangsperiode forventes først at være afsuttet i Ti brug for artieriet er der fra 1956 udarbejdet koordinatister omfattende ca koordinerede punkter. Som edende persone i dette arbejde er hovedsageig anvendt geodætisk uddannet officerer. Arbejdet forventes færdigt i 1973, hvorefter et revisionsarbejde som føge af bandt andet tabtgåede punkter ska iværksættes. Indti 1954 forestod institutet hærens forsyning med kort, Kortforsyningstjenesten var baseret på mobiiseringsbehodninger, der direkte bev everet ti hærens afdeinger fra Geodætisk Institut. Indti 1952 bestod mobiiseringskortene i hovedsagen af kortserierne 1: , 1: og 1:20.000, idet dog sidstnævnte kortserie kun bev udeveret ti artieriog ingeniørenheder samt højere stabe. Udover de ti afdeingerne

52 udeverede kort fandtes også kort (1 : ) opjagt i depoter. Fra 1954 bev forsyningstjenesten henagt under Generainspektøren for Ingeniørtropperne. Ved denne stiingr nedæggese i 1967 overtog Hærens Materiekommando opgaven. Norge. Norges Sjøkartverk bev udskit fra Norges Geografiske Oppmåing (NGO) i I 1946 bev Miitærkontor et ved NGO udski t fra NGO og kommandernæssigt underagt Forsvarets Overkommando (senere Forsvarsstaben), medens kontoret administrativt å direkte under For~varsdepartementet. I 1948 bev NGO overført fra Forsvarsdepartementet ti Samfærdsesdepartementet. Imidertid bev det mere og mere kart, efterhånden som forsvarets genopbygning efter krigen tog form, at NGO Miitærkontor burde indgå i forsvarets organisation, hviket bev stadfæstet af Stortinget i Miitærkontoret fik navneændring ti Forsvarets Kartkontor, men aerede næste år ændredes dette navn ti!ærens Kartkontor, der bev underagt Hærens Overkommando. Aerede i 195b ændredes navnet ieen ti Hærens Karttjeneste. I 1963 fik Hærens Karttjeneste navneændring ti Forsvarets Karttjeneste (FKT) og bev igen underagt Forsvarsstaben. FKT opgave er behanding af fagige og administrative forhod vedrørende hær- og fyvekort, idet sådanne spørgsmå forhandes med henhodsvis hærens og fyvevåbnets stabe. Den fagige og administrative behanding af forhod vedrørende søkort henhører under Sjøforsvarets Forsyningskommandos Navigasjonsseksjon. Efter indtrædese i NATO bev der stiet angt større krav ti kortægningen end tidigere. Da Norge i modsætning ti de feste andre NATO-ande angt fra havde en kortdækning i stor måestoksforhod, t i bød U.S.A. sin bistand ved opmåingen i form af bandt andet fyvefotografering og reproduktion af kort. Tibudet bev anbefaet af Norges Geografiske Kornmission og godkendt af regeringen i Indti 1954 var NGO's hovedopgave at producere kort i 1: Fra nævnte år bev en ny kortserie i 1: påbegyndt,

53 og hee NGO's konstruktions- og reproduktionskapacitet bev sat ind på færdiggørese af denne vigtige miitære kortserie. Mange år vi dog endnu hengå, før mået er nået. Sverige. Ved rigsdagabesutning i 1937 bev Rikets Am~nna Kartverk (RAK) sevstændig civi institution og fortsat underagt Jordbrugsdepartementet. RAK bev inddet i seks afdeinger: ) økonomiske kort (1: og 1:20.000), 2) topografiske kort (1: og 1: ), 3) fotogrammetri, 4) geodæsi, 5) forsvaret og 6) administration. Fotogrammetriens epokegørende ændring af de gængse opmåingsmetoder medførte overvejeser og forsøg, der havde ti formå at udarbejde retningsinier for et nyt topografisk kortværk, I 1946 fastsattes badinddeingen gædende for serierne: 1: , 1:50.000, 1: og 1: Kortbadene skue være kvadratiske og normat have formatet 50 x 50 cm. I 1954 fremsattes den endeige pan og udformning ti kortserien 1:50.000, der skue udtegnes på grundag af fyvefotos supperet med den nødvendige rekognoscering i marken. Serien forventes færdigfremstiet om ca år. Hærkortene i denne serie benævnes "F~tkarta". I tiden bev der udgivet en miitær kortserie i 1: Kortserien har to versioner, nemig hærkort under betegnesen 11 0perationskarta" og fyvekort "Fykarta" med speciee aeronautiske opysninger. I samme periode udgav RAK som færdseskort "Provisoriska Oversiktskarta" i 1: Siden 1961 har fremstiingen af økonomiske og topografiske kort fugt et program, som for hvert år fastsættes af rigsdagen. Nævnte år indførtes U~M-net på både miitære og civie kort. I 1961 gennemførtes en arnorganisation af RAK, idet afdeingerne for økonomiske og topografiske kort bev sået sammen ti en kartografisk afdeing. Det i samme år efter Kung.Maj:ts bemyndigese nedsatte udvag vedrørende forsvarets kortforsyning kom ti det resutat, at tikommandering af miitært persone ti RAK burde ophøre og et ti tikommanderingen svarende anta civie embeder skue opsås edige. I en ny betænkning af 15 MAJ 1962 fremkom forsag om, at kontoret for forsvaret skue bibehodes med en "miit!trassistent" som chef og at den centrae tekniske edese af trykning af hærkort skue henhøre under

54 kontoret, hvorfor en udvidese af antaet af ansatte personer ved kontoret var nødvendig. Dette forsag bev vedtaget i rigsdagen i Tyskand (Vesttyskand). Fra 1816, da opmåingen i Preussen bev overdraget Generastaben, og indti afsutningen af. ve~denskrig var kartografien fortrinsvis underkastet miitære interesser. Den ved fredsaftaen reducerede tyske hær ti mand havde ikke kræfter ti at videreføre de miitære traditioner inden for opmåingen. Det bev derfor Rigs-Indenrigsministeriet, der måtte overtage denne opgave. I efteråret 1919 bev der udnævnt en "Reichskommissar fur das Vermessungswesen", der skue forberede centraiseringen af ae opmåingsinstitutioner i det tyske rige. Først i 1921 bev denne tanke ti des gennemført ved oprettese af "Reichsamt fur Landesaufnahme" - Bayern, WUrttemberg, Baden og Hessen fasthodt deres sevstændighed. I øvrigt bev kartografien i tiden meem de to verdenskrige præget af føgende: - Indsættese af et særigt rådgivende organ "Beirats fur das Vermessungswesen" i tiden Nyordning af opmåingsvæsenet i Decentraisering ved deegering af tidigere rigsopgaver ti de forskeige "L!:inder" og oprettese af "Hauptvermessungsabteiungen" i Genindsættese af det rådgivende organ, nu benævnt "Forschungsbeirat fur Vermessungstechnik und Kartographie". I 1937 bev det bestemt, at det tyske grundkort 1 :5.000 og det topografiske kort 1 : (det tidigere måebordsbad) skue være hovedbestanddeene i kortægningen, hvorved der bev skabt naturig forbindese meem matrikekort og topografiske kort. Under den 2. verdenskrig var den tyske kortsituation føgende: Af grundkortet 1:5.000 var der kun udkommet noge få kortbade. Revisionen a f den topografiske kortserie 1: var

55 endnu ikke afsuttet, Kortserien 1: var bortset fra enkete kortbade endnu ikke udkommet. Kortserien 1: var fudkommen forædet. Kortserien 1: var kun devis revideret. Kortserien 1: "Ubersichtskarte von Mitteeuropa" var ikke bevet revideret. I 1949 ophørte i Vesttyskand den aierede kontro med kortproduktionen, og i de føgende år tog opbygningen af kortproducerende institutioner fart. Tiige oprettedes "Deutache Gesasehaft fur Photogrammetrie", "Deutsche Geod!!tische Kommission" og mange andre. Af kortserier bev revisionen af 1: bragt ti afsutning i I tiden bev 1: gennemført hovedsageig ud fra et NATO behov. I Scheswig-Hoatein bev en ny kortserie i 1: udgivet. Institut fur Angewandte Geod!!sie udgav en ny serie i 1: og 1: , og Miit~rgeographisches Amt udgav den miitære serie 1:

56 OVERSIGT OVER GEODÆTISK INSTITUTS HÆRKORTPRODUKTION. Lb. Nr. Måestok. Nr. eer navn. Anta bade. Udgivet år O ,000 Måebordsbade. Danmark. Atasbade. Kongeriget Danmark. Generastabskort. Danmark. Danmark. Danmark. Danmark. Danmark. Skydeterrænet ved Jægerspris. Skydeterrænet ved Oksbø. Indkvarteringskort. Bog I-III. Teefonkort. Skydeterrænet ved Jægerspris. Færøerne. Skydeterrænet ved Hevring M cm hærkort. 402 M cm hærkort. 112 M615. cm hærkort. 63 M mm hærkort. 3 M mm hærkort. 9 M5215. Færøerne. M915. Storkøbenhavn N og S. 2 Skydeterrænet ved Jægerspris. Fotokort. Meby. Fotokort. Borris. 2 M618. cm hærkort. 34 M712 B-CCM. 112 Skydeterrænet ved Jægerspris. 2 Meby ' )

57 Lb. Nr. Måestok. Nr. eer navn. Anta bade. Udgivet år Foreøbigt skydekort over skydeterrænet ved Oksbø M cm hærkort Skydeterrænet ved Meby. Fotokort Foreøbigt skydekort over skydeterrænet ved Raghammer Odde \'!ord Joint Operatior.s Grap~ics ) Ground Skydeterrænet ved Borris. Fotokort

58 VII Efterskrift. Siden 1963 har der ikke været afhodt geodætisk kursus ved Forsvarsakademiet. I nævnte år var 18 officerer t i fast tjeneste ved Geodætisk Institut. I dag er dette anta af forskeige grunde reduceret ti 12. Eftersom tigangen af officerer t isyneadende er standset, vi den dag, da den sidste officer forader den danske opmåingsinstitution, snart kunne øjnes. En epoke er sut. Tiden vi da vise, om det danske forsvar kan undvære officerer-med særig geodætisk/ kartografisk uddannese. I de NATO ande, hvor civie myndigheder i tidens øb har overtaget ansvaret for kortudgivesen fra miitære myndigheder, har man - for at sikre en fydestgørende øsning på forsvareta speciee kort- og opmåingsmæssige probemer - oprettet geodætisk/kartografiske enheder inden for forsvarets organisation. Eksempevis kan nævnes Norge, der har Forsvarets Karttjeneste, Vesttyskand, der har en vidtforgrenet organisation af geodætisk uddannweofficerer s amt Miit~rge o graphisches Amt og t opografbatterier, og Storbritanien, der har Directorate of Miitary Survey og fetopmåingsenheder. Medvirkende herti er bandt andet erfaringerne fra sidste verdenskrig, der bedst er udtrykt af den britiske fetmarska Lord H. Aexander: "The fight ing services are very argey dependent in their activities on maps, and when I say maps I mean accurate and good maps. There i s no doubt that as scientific daveapment pragresses and erarges the scope and speed of modern fighting forces, accurate mapping wi be more necessary than it was in the past".

59

60 N O T E R. (.H. = Litteraturhenvisning). Biag. side.. L.H.24, side 24 : Marcus Jordanus har også udgivet et Danmarkskort i 1552, der bev trykt ved den tyek fedte bogtrykker Hane Vingaard i København. Dette er det første trykte Danmarkskort, udgivet i Danmark. Kortet bev afeveret ti Universitetsbibioteket, men er igeedes tabtgået. 2. L.H. 25, bind I, side 5.: Kortene befinder sig nu i Det Kg. Bibiotek i København. 3. Kortene er gengivet i L.H. 25. Pubikationen, der omfatter 3 bind, gengiver i at 231 kortbade fordet såedes: Bind I.. Sjæand og omiggende øer. 24 stk. Bornhom. Skåne, Haand og Bekinge. 76 Gotand. 7 Færøerne. 6 Danmark. Skåne og Bekinge. Sesvig. Bind II: Jyand og Fyn. 51 Bind III: Åbenrå amt L.H. 33, side : Theatrup giver føgende maende beskrivese " disse gode Landmaaere vare tidees a~takkede Officerer fra den Skaanske Krig, som havde fusket paa, at skue kunde noget af Geometrien og Ingenieur-Kunsten, men hvor maadeig samme Viidenskab var hos endee, vidste game Fok i min Tiid at fortæe, som havde se~t og kiendt dem,{~a for Exempe, noge brugte ti deres Observationer i Marken en Snor, hvoraf de toge eene Ende i Munden og med den anden Ende i Haanden, og dermed toge deres Mærker paa deres Hatte-Skygge, efter visse udsatte Stager paa Marken. Andre havde et Inatrument eer Astroabium af Tree, hviket var rund og med en Tre-Viiser paa, eom kunde dreyea omkring. ;.

61 Biag. Side L.H. 7, side 48: Kong Frederik 2., den Store, var meget opsat på hemmeighodese af materiae fra Pankammeret. Der bev adrig tiadt umiddebar adgang af andre myndigheder. En specie tiadese af kongen var nødvendig, igesom tarige kabinetsordre - navnig efter 7-års krigen - udeukkende behander overeendese af kort ti Pankammeret. Det synes derfor på ingen måde overdrevet, når det i en beretning fra Akademie der Wiasenschaften i Berin fra 15. juni 1767 hedder, at kortene vedrørende de preussiske ande bev så hemmeigt bevarede, at de end ikke efter behov var tigængeige for de højeste standspersoner, ja, sev ikke for prinser af det kongeige hus. 6. L.H. 15, side 121: Kortet bev ikke fremstiet på initiativ af Videnskabernes Seskab, men af dets kobberetikker G.N. Angeo, som od en eev P.H. Baagøe tegne og stikke det. Formået med kortet var, at det skue tjene som biag ti en beskrivese over krigsskuepadsen på Sjæand i Som opmuntring ti dette arbejde modtog P.H. Baagøe af seskabet 300 Rbd., men bev samtidig gjort opmærksom på, at henset ti seskabets priviegium måtte kortet ikke gøres ti genstand for sag, hvorimod seskabet for en biig betaing gerne vie købe kortpaden af ham. For yderigere 300 Rbd. købte seskabet paden og od fremstie 50 aftryk med sag for øje. 7. L.H. 15, side 90: Den 28. februar 1843 fandt den endeige overdragese sted og samtige sager - trigonometriske journaer, triangekort, originae opmåingskort, tegninger af kort ti stikning, behodningen af trykte kort, stukne kobberpader og papirbehodningen - modtoges ti opbevaring ved Generastabens Topografiske Sektion. 8. Som det fremgår af oversigterne over kortproduktionen - se siderne 21, 22, 31, 45 og 47 - var de vigtigste kortbade, der var ti dieposition for Overkommandoen ved krigens udbrud i 1848: Videnskabernes Seskabs kort: Side 21 og 22,. b.nr. 8, 9, 18, 19, 23 og 24. Generakvartermesterstabens kort: Side 31, b.nr. 4, der b.a. indehodt garnisonsstederne: Hadersev, Koding, Veje og Fredericia. 31, 7.

62 Biag. Side 3. J. H. Manea's kort; Side 47, b. nr. 1, 2 og 3. Iføge "Fortegnese over udeverede Kaart i Krigeaarene 1848, 49, 50" - ae t.h. 34 (a) - er der run bevet udeveret 5~7 stk. kort fordet såedes; Hovedkorpset Sesvigske venstre fankekorps højre Korpset på As Det nørrejydake Armeekorpa Fyenske Generakommando Svenske Armeekorpa 147 stk I begyndesen af 1849 bev-der- med føgende formå for øje: "Ti Sag ved Armeen" - fremstiet ca. 500 eksemparer, opkæbet på rred, af Videnskabernes Seskabs kort "Sønderjyand eer Hertugdømmet Scheswig~ ae side 22, b.nr. 24. Endvidere bev der ti brug ved Armeen fremstiet ca. 300 eksemparer af ovenfor nævnte b.nr. 24, foruden en de af de øvrige kort af Videnskabernes Seskab og af J.H.Mansa. At i at er det et forbavsende ringe anta kort, der er bevet rekvireret under krigen, når man påtænker, at herens styrke i begyndesen af fettoget i 1848 var ca mand, og i 1850 nåede op på ca mand. Armeene topografer under edese af kaptajn F.V.C.Caroc udførte en ret betydeig mængde kortarbejder. Såedes kan nævnes føgende apeciakort: EckernfBrdes Omegn, Fredericia og Omegn, Egnen om Fensborg og Oversø, Frederiksstad med de i 1850 anagte Forskandaninger, Sesvigs Omegn, Egnen nordenfor Sorgfoden,. Vapadserne ved Heigbek, Ideted og Sesvig, Kodinga Omegn, En De af Sundeved, Grænsekort meem Sesvig og Hosten, Pan over Saget ved Fredericia - se side 45, b.nr I den sesvighostenske her var edesen af opmåingsarbejder agt i hænderne på overkvartermester (senere genera) F. Geerz, ae t.h. 5. I 1849 od ban J.H.Manaa's ovennævnte kort foratørre fra 1: ti 1:80.000, igesom ban udarbejdede kortserien "Karte Uber die Umgegend von Koding, Veje, Fredericia und Christiansfed", der bestod af 4 kortbade. I 1850 od han føgende speciakort udfærdige: Haderseben,.Hoptrup, Apenrade, Sundewitt, Feneburg/ GUckaburg/ Gravenatein, Biechau, Cappen,

63 Biag. Side 4. Scheswig/Idstedt/Messunde, Eckernf~rde, Friedrichetadt og Rendeburg. Disse kort od han uddee ti batajonerne i et anta af 7 stk. pr. batajon. L.H. 18, side 65: Medvirkende ti organisationsændringen i 1856 var tiige det forhod, at oberstøjtnant C.C.G. Andræ var finansminister i tiden og i oktober 1856 bev konseispræsident. Besutningen bev begrundet med, at da udgifterne bev afhodt af finansministeriets budget, burde dette ministerium også have edesen og dermed ansvaret. Der bev ti den topografiske tjeneste afgivet i at 5 officerer, 4 dessinatører og 16 guider eer guideaspiranter. Dette personaes stiing i forhod ti de miitære myndigheder forandredes dog ikke derved. Direktørens foreag og rapporter skue fremsendes ti Finansministeriet via Generastabens chef. Efterhånden bev yderigere en de overkompette guider antaget og ønnet af finansministeriet. 10. Iføge Generastabens Topografiske Tjenestes udgået skr. af 2. august 1864 bev der i sutningen af 1863 og i begyndesen af 1864 i at afgivet 7 officerer, 19 guider og 12 guideaspiranter ti tjeneste ved armeen. Ved udbruddet af krigen i 1864 var de kort, der var bevet benyttet af hæren i krigen forædede. Det gjadt i særdeeshed Videnskabernes Seskabs kort, men også kortene over garnisonsstederne, der var fremstiet af Generakvartermesteretaben. J.H.Mansa'e kort var derimod bevet revideret. Iføge "Fortegnese over udeverede Kort i 1864" - se L.H. 34 (b) - fremgår af et biag, at Generastabens Topografiske Tjeneste i begyndesen af 1864 ved overarbejde har revideret og itograferet kortene "Fredericia og Omegn", se ~ide 46, b.nr. 26, "Sundeved med Dybbøstiingen og Broagerand", se side 46, b.nr. 27. De kort, der bev udeveret ti hæren, er anført side 63. Der henvises ti oversigterne over kortproduktionen ved angivese af side og b.nr. Endvidere angives antaet af udeverede kort i parantes.

64 Biag. Si'de 5. Generastabens Topografiske Tjeneste - se side 45 og 46. Lb.nr. 15 "Koding Omegn". (54) 22 "Sesvig Fastand og As". (1270) 24 "Hertugdømmet Hosten og Lauenburg". (1806) 25 "Fredericia Fæstning". (226) 26 "Fredericia og Omegn". (279) 27 "Sundeved med Dybbøstiingen og Broagerand". (1168) N.B.! Lb.nr. 22 "Sesvig Fastand og As", der var i 6 kortbade, bev samet i 3 kortbade og udgivet som "Sesvig Nord", "Sesvig Meem" og "Sesvig Syd". (2168) J.H.Mansa's kort- se side 47. Lb.nr. 2 "Jyand'' ~840~ 3 "Fyn" "As". 2 Herudover bev udeveret "Dannevirkestiingen meem Sien og Reidedaen" i måestoksforhod 1: mat i 1861 af andinspektør Høegh og tegnet af Weyen i (114) Der bev såedes i at udeveret 7967 stk. kort i krigen 1864, et ret betragteigt anta kort sammenignet med antaet af udeverede kort i krigen Lb.nr er udfærdiget af Armeens topografer i krigen Lb.nr. 19 er måt i 1848 ti brug ved befæstningsarbejder. Kortene bev ikke offentiggjort. 13. Iføge kundgørese for hæren A/ fik Generastabens Topografiske Afdeing af Krigsministeriet bemyndigese ti at bortsæge de resterende opag af de tidigere fortroige kort - b.nr. 41 og 42 - udgivet i forbindese med Københavns befæstning. Af de i samme anedning udfærdigede fortroige speciakort, der er trykt af Generastabens Topografiske Afdeing p! foranedning af Ingeniørkorpset og i sagens natur ikke offentiggjort, kan nævnes:

65 Biag 1. Side 6. Oversigtekort over Kjøbenhavns nye Befæstningsanæg. Pan 1. Oversigtskort 1 1:80.000, udgivet Grundpan 1 1:2.000 og snit i 1:500 over Chr1stianshoms1inien, Garderhejfortet og Th1nghøjbatteriet. 3. Grundpan og snit i 1:2.000 og 1:4.000 af Ga.mmemosegaardefortet samt forakeige afdeinger af Vestenceinten. Nordfronten 1915 (1:4.000), sektion Sydfronten 1915 (1:4.000), (1:20.000). Kystartieriregimentets teegraf- og teefonforbindeeer meem forter og batterier. Aneg~ene i Tunestiingen. Pebruar (1:40.000). Anæggene ved Jyinge, Frederikssund og Oeted Hage (1:20.000), De miitærgeografiske opysninger er indsamet af Ingenierskoen.

66 Biag 2. KORTFREMSTILLINGEN I DANMARK OG NÆRMESTE NABOLANDE OVERSIGT Danmark Norge Sverige Tyskand Videnskabeig opmåing. (Trianguation m.m.) Generastaben Civi institution Matrikemåing (uden kort}(uden kort) (1:4.000} ( devia 1:4.000) {uden kort)(uden kort) (1:5.000) (opgivet) (uden kort) {1:5.000) (1:4.000) (1:5.000) (1:10.000) Frigiveee af kort sag (1: ) (1: og (miitær (1: ) 1: ) 1897 (mi i tær 1:50.000)

67

68 Biag 3. Side. L I T T E R A T U R H E N V I S N I N G (L.H.). Abrecht, Oskar, Das Kriegsvermeeeungswesen wahrend des Wetkrieges , Minchen, Andersen, Einar, 200 års videnskabeig geodætisk virksomhed i Danmark februar Geodætisk Instituts Meddeese No København, Andersen, Einar, Geodætisk Institut Geodætisk Instituts Meddeese No. 33, København, Bratt, Einar, En KrBnika om Kartor over Sverige, Stockhom, Geerz, F., Bericht Uber die Karte vom Kriegsachaupatz in Scheswig, Hamburg, Generastabens Litografiaks Anstat, Våra Karter, Stockhom, Hanke, M. og Degner, H., Geschichte der amtiehen Kartographie Brandenburg-Preussens bis zum Ausgang der Friederizianischen Zeit, Stuttgart, B. Heering, H.T., Landinspektører i Danmark gennem 200 år , "Landinspektøren", Tidsskrift for Opmåings- og Matriku1svæsen, 25. bind, 1. hefte, København. 9. Jensen, Hane, Matrikuen af 1844, Tidsskrift for Opmaaingeog Matrikusvæeen, 17. bind,. hefte, side 5-23, 1944, København. 10. Johansen, N.P., Den topografiske Opmaa1ing i Danmark. Geografisk Tidsskrift 28. bind, side København. 11. Kahfuss, Hans-JUrgen, Die Landesaufnahme in den HerzogtUmern Scheswig und Hoetein in der zweiten Hafte des 18. Jahrhunderts, Kie, Kahfuss, Hans-JUrgen, Landesaufnahme und F1urvermessung in den Herzogtimern Scheswig Hoetein und Lauenburg vor 1864, NeumUnster, Kartografiaks Saskapet, Sveriges Kartaggning, tiæg , Stockhom, Kej1bo, Ib, Historisk Kartografi, København, Lomhot, A., Det Kongeige Danske Videnskabernes Seskab København, 1961.

69 Biag 3. Side 2. 16, Lorenzen, F., Generastabens topografiske Virksomhed tiige med en kort Udsigt over de nyere topografiske Arbejder i fremmede Lande. Geografisk Tidsskrift,. bind, side , 1877, København. 17. Lonborg, Sven, Sveriges Karta - tiden ti omkring 1850, Uppsaa, Madsen, Emi, Den danske Generastab i ædre og nyere Tid indti Nr. 2 og Tiægshefte I ti Miitært Tidsskrift, 1908, København. 19. Maire, A.L.e, Generastabens Kaartægning af Danmark. Miitært Tidsskrift , København. 20. Meine, Kar-Heinz, Grundzige der Organisation, des Inhat und der Gestatung der amtiehen topographischen Kartenwerke in den Teien Deutschand von 1945 bis 1965, MUnchen, MUer, R.v., Das Reichsamt!ir Landesaufnahme vom Kriegsende bis zum FrUhjahr Sonderheft 13 zu den "Mitteiungen des Reichsamt fur Landesaufnahme", Berin Nissen, Pou, Matrikuens Kortgrundag, dets Oprindese og Vedigehodese. Tidaskrift for Opmaaings- og Matrikusvæsen, 17. bind,. hefte, side 53-59, 1944, København. 23. Norges Geografiske Opmåing, Norges geografiske Opmåing , Kristiania, Nørund, N.E., Danmarks Kortægning. En historisk Fremstiing udgivet med Støtte af Carsbergfondet. Første Bind: Tiden ti Afsutningen af Videnskabernes Seskabs Opmaai ng. Geodætisk Instituts Pubikationer IV, København, Nørund, N.E., Johannes Mejere Kort over det danske Rige. Geodætisk Instituts Pubikationer I, København, Nørund, N.E., Matrikuen og Geodætisk Ins titut. Tidsskr i f t for Opmaainge- og Matrikuavæsen, 17. bind,. hefte, si de 77-79, København, Permin, O.H., Et Hundrede Aars-Minde. Miitært Tidsskri ft, nr. 4, København, Prytz, E., Vort Lands Opmaaing, København, Roeenøv, Mogens, Uddannese af Hærens Linieofficerer , København, Schuze, Berthod, Der Urheber der Schmettauschen Karte von Preussen, "Mitteiungen des Reichaamt fur Landesaufnahme", nr., 1933/34, Berin. 31. Seue, C.M.de, Norges Opmaaing, Kristiania, 1878.

70 Biag 3. Side Sydow, Emi v., Der kartographische Standpunkt Europa'e am Schues des Jahres Petermanna geographische Mittheiungen, side 57-91, Theatrup, c., Danmarks og Norges Krigs-Amatur -- og hvoredes ae Sags Landgids-Sorter ere opkomme og ere beregnede ti Hartkorn, København, Arkivaier ved Geodætisk Institut, herunder: a) Fortegnese over udeverede Kaart 1 Krigasarene 1848, 49, 50. b) Fortegneee over udeverede Kaart i Krigsaaret c) Rejserapport fra kaptajn C.V.Christensen af 29/ d) Rejserapport fra L.C.F. LUtken af 3/

71 Biag 4. Side. F E R S O N R E G I S T E R!!!:.!!.:. Abrahamsen, V.H.F. Abrecht, O. Aexander, H. Andersen, E. Andræ, C.C.G. Angeo, G.N. Binzer, L.J. Brahe, T. Bratt, E. Bruhn, L. Buchwadt, F.A. Bugge, T. Bureue, A. Baagøe, F.H. Caroc, F.v.c. Caseini, C.F. Cassini, J.D. Christensen, c.v. Dahberg, E. Danck'trerth, C. Degner, H. Diederichsen, D.H. Engehard, F.B. Fester, D.C. Famsteed, J. Frederik 2., konge af Preussen Frederik 4., konge af Danmark Frederik 6., konge af Danmark Geerz, F. Goowin, A.W.S.F. G'%ve, F.G. ~- ~- 34 G!her, v. 67 Hanke, M. 57 Hansteen, c. 67 Hartvig, C.J.F. 29,36, Hee, c , ,50 16, , 33, 34,36, 61 13, , , Heering, H.T. He1k, J.V. Hermein, S. G., friherre Hessen, C.v., prins Hoffmann, G. Huth, W.v. Høegh Jensen, H. Johansen, N.F. Johansen, T. Janaaoniua, J. Jordanua, M. Juati, F.G,.L.H. Jørgensen, F.O. Jørgensen, J.M. Kah1fuss, H.-J. Kaup, G. Kejbo, I. Kingsey, P. Koefoed, F. Kristian 3., konge af Danmark Kristian 4., konge af Danmark Lehmann, J.G. Lomhot, A. Lorenzen, J.F. LUtken, L.C.F. Læssøe, W.H.F.A. LBnborg, s. ~ , , , ,25,28, 33, , ,33 68

72 Navn. Madsen, E. Madsen, V.H.O. Maire, e, A.L. Mansa, J.H. Neine, K.-H. Mejer, J. Momberg, C.E. MUffing, F.C.F. v. MUer, R. v. Møer, A.F. Napoeon Nissen, P. Nørund, N.E. Osen, O.N. Orteius, A. Oxendorph, J.D. Pape, C.L. Permin, O.H. Pat, J.H.C. du Pontoppidan, E. Prytz, E. Rasmussen, E.C. Rosenøv, M. Saint-Germain, e.-l., greve de Sand, M.J. Schmettau, v.f.w.c. greve Schrotter, v. F.L. Schuenburg-Kehnert, F.W. baron Schuze, B. Seue, C.M. de Stauffenberg, J.E. Sydow, v. E Side. Navn. 68 Thestrup, c. 36 Varendorff, A. v. 36,68 Vingaard, H. 37,47, Wenze-Petersen, T. 61,62, 63 Weyen 68 Wi11ars,.A.C. 9,10,,Wimpfen, T.P. baron von 17 Wittmache, J. 37 Zachariae, G.K.C. 30, , ,33, , ,69 Biag 4. Side 2. Side. 59,69 17,

73