GEODÆTISK. r ' op - INSTITIIT. af P.G.-Henriksen

Transkript

1 GEODÆTISK ' r '. op - INSTITIIT af P.G.-Henriksen

2 HÆRKORT I D A N M A R K O G N A B O L A N ~ E G E N N E M T I D E R N E af P, G. H E N R I K S E N. GEODÆTISK INSTITUT. København

3

4 INiiOLDSFORTEGNELEE. I. KQE.Q.!'h " Side 5-7 II. Tider. indti Harcus Jor-danus J aharutes Mejer...,...,,. Matrikuen af Danske officerers kortproduktion Landkadetakad.emi~: t VidenskaberrieS Seskab...,...,...,. Frankrig Sv6rige...,.... FrE::~s se :r:.... II Vider.skaberne s Ser;;kab Hertugdøwmerne Sesvig og Hoster. ~Iorge ,..,..,.. sver ige... '... ".... Preussen " Oversigt over Vider.skabernes Seskabskortproduktior....,... c O O J IV Generakvartermesterstaben Hatrikuer. af , Den Danske Gradmaaing Land k ad e t akademi et Den Kong eige Mi itaire Eøisko e G e ~er a stabens Topografiske Sekt ion Sverige og Norge Pret:ssen

5 - 4 - Side - Oversi gt over Genera kvartermester stabens hærkortpr odukti on. 31 v Genera stabens Topografiske Afde i ng.. - Obers t J : H ~,Mansa.... -Ge odætis k ku r s us Norge \".. ; Sverige..., Tyskand Overs i gt over Gener ast abens Topog r afiske Afdeings hærkortproduktion.. - Oversi g t over ober st J. H. Mans a s kor tpr o- duktion..,,., VI. Tiden f r a Geodætisk Inst i tut Samar be jde me em Geodætisk I nstitut og Mat rikedi r ektoratet NATO..., ,.... " 5O Norge Sverige..,,.,.,.,,....,., Tyskand (Vestt yskand ) Oversigt over Geodætisk Instit uts hærkor t - produktion V II. Eft erskr ift...., Biag : Noter ,....,....., Kortfremsti ingen i Danmark og nabo ande, Oversigt : Litteraturhenvisni ng (L. H.)... 4: Personregister.... b

6 - 5 - I. Forord. I de hidti udgivne miitærhistoriske afhandinger er der gjort rede for udvikingen af krigsmaterie i amindeigpe~, og speciet emner som våben, mundering og uniformer er behandet ret indgående. Imidertid savnes.historiske opysninger om udvikingen af en bestemt kategori af krigsmaterie, nemig hærkort. Når man påtænker, hvor afhængig hærstyrker er og har været af det' forhåndenværende kortmateriae både ved panægning og ved udførese af såve øveser'i fredstid som operationer i krigstid, undres man over, hvor ie, ja, så godt som ingen omtae, hærkort har fået i de foreiggende danske krigshistoriske beretninger. Hviket kortmateriae havde f.eks. den danske hær ti rådighed i krigen ? Hvoredes var kortsituationen i 1864? En eer anden vi formentig ønske en definition a! begrebet hærkort og spørge, om der findes foreke på hærkort og kort ti civit brug. Iføge hærens regement "Vejedning i anyendese af hærkort~ forkares hærkort såedes: "Med henbik på tivej'bringese af eneartet kortmateriae er der - og vi der fo ~tsat bive - afsuttet etandardiseringsoverenskometer. Som et ~ d i disse indførte samtige NATO-ande i 1953 samme korttype ti andmiitært brug. Disse korttyper anvendes i fire.bestemte måestoksforhod, og ae kortene er forsynet med et kvadratnet, UTM-net (Universa-Transverse-Mercator Grid). Disse kort kades hærkort". De fire ovenfor nævnte korttyper er kortseriern~: 4 cm (1:25.000), 2 cm (1:50.000), cm (1: ) og 4 mm (1: ). Denne definition på hærkort kan kun anvendes i den tidsperiode, Danmark har været medem af NATO. Spørgsmået, om der i denne tid har været forske på miitære og civie kortserier, må beavares bekræftende, idet kortserien 1: kun anvendes som hærkort, medens civie anvender kortserien 1: Herudover bør nævnes udgivesen af speciee miitærgeografiske kortserier.

7 - 6 - Før NATO perioden, d.v.s. før 1949, må begrebet hærkort defineres som værende kort, der indgik i hærens forsyningstjeneste som krigsmaterie. Nogen egentig forske meem hærkort og civie kort fandtes ikke bortset fra det forhod, at en de af hærkortene fra 1926 ti 1952 var forsynet med et dansk kvadratnet, d.v.s. et miitært medenet, men det må papeges, at det var hærens øverste edese, Generastaben, der i tidsperioden havde ansvaret for udgivesen af både hærkort og civie kort, såedes at miitære krav bev tigodeset ved det store banebrydende arbejde, der bev udført af Generastabens Topografiske Afdeing ved udgivese af kortserier i Htore måestoksforhod (1:20.000, 1: og 1: ). Det var miitære krav om aktuee og tidssvarende kort i stor måestoksforhod og om terrænfremstiing på kortene ved hjæp af højdekurver, der bevirkede, at Videnskabernes Seskab - efter at have udført et fortjenstfudt arbejde i tiden ved for første gang i Danmark at udgive en kortserie baseret på et videnskabeigt geodætisk arbejde - måtte overgive arbejdet og ansvaret ti Generastaben. I tiden før Videnskabernes Seskabs opmåing var der ingen kortudgivese baseret på ratione opmåing. Det var såedes enketpersoner, der ved enke metoder f.eks. ved anvendese af "mievognen" foretog opmåinger og fremstiede kort over større eer mindre dee af riget og ti forskeigt formå. De danske konger udviste stor interesse for disse kartografers arbejde, og da krige var hyppige, var det naturigt, at miitære hensyn var fremherskende ved ønsket om stadig bedre kortmateriae. I det 19. og angt ind i det 20. århundrede b ev der på de miitære æreanstater agt stor vægt på uddannese i opmåing og den højere geodæsi. Ligesom det var tifædet i andre ande, var ansvaret for kortægningen i største deen a f denne tidsperiode agt p~ hærchefernes skudre. 19:'8 ophørte hærens ansvar for kortfremstijjnven. Denne udvik1g, som er i overensttemmese med udvikint.;en i mange andre ande, ~~ t o~es derhen, at sev om hærens behov for nøjagtige og aktu<- e kort bandt andet på grund af den våbenmæssige og skydetekniske 1..dvi. ing har været o.; er stigen-

8 - 7 - det er interessen og behovet for civie kort endnu mere udtat på grund af teknikkens og samfærdsesmidernes ekspansion. I de efterføgende kapiter er der forsøgt givet en historisk fremstiing af samspiet meem danske miitære og civie interesser i fremstiing af kort. Endvidere er der anført udenandske faktorer -herunder speciet kartografiens udviking i vore naboande - der i væsentig grad har påvirket udvikingen af kort (hærkort) i Danmark.

9

10 - 9 - II. Tiden indti Marcus Jordanus. Det første egentige forsøg på kortægning af det danske rige bev udført af professor Marcus Jordanos t der i 1553 af Kristian 3. fik tijdet dennp. opgave. Kortet er desværre t~btgåett men de senere kort af Orteius, Janssenius og andre er formentig fremstijet. på grundag af det tabtgåede kort. 1 ) Et væsentigt fremskridt i kortfremstiingen er Tycho Brahe's kort over Hven fra Det bev udarbejdet på grundag af astronomiske stedbestemmeser, trianguation og basismåinger og var det første kortbad i Norden, der var baseret på videnskabeige geodætiske måinger. Johannes Mejer. I den efterføgende tid bev Tycho Brahe's værker studeret med fidt bandt andre af den i Husum i 1606 fødte Johannes Mejer. Han studerede matematik og astronomi ved Københavns Univers i t et. Efter end t studium :-1rbe jdede han i tiden 1638~48 i særig grad med opmåingen af hertugdømmerne Sesvig og Hostent hviket resuterede i 40 paginerede kortbade, der udko~ som biag ti cen af Caspar Danckwerth i 1652 udgivne ~Newe Landesbeschreibung der zwey Herzogthtiffier Scheswich und Hostein". Et af den produktive kartografs hovedværker er hans i tiden udarbejdede 63 meget udførige kort i måestoksforhodet 1: over Åbenrå amt med grundrids af ae gårde og huse samt en fudstændig jordebog over amtet. Efter ordre fra Kristian 4. og hans efterføger sku)e Mejer også udføre en kortægning af Danmark. Rejser oe opmåinger i dette øjemed bev foretaget af ham i hee kongeriget, og et meget stort anta kort bev tegnet over de forskeige andsdee, uden at det dog resuterede i udgivese af kort. Formentig bev dette arbejde afbrudt ved svenskernes

11 indtog i andet i Mejers optegneser bev af ham eer hans arvinger indeveret ti det Fyrsteige Gottorpske Livbibiotek, hvor de å indti 1713, da Frederik 4. od dem bringe ti København. De er fittigt bevet benyttet af Fester ved udarbejdesen af kort ti Pontoppidans "Danske Atas". 2 } Mejers gengivese af hovedinierne i andets topografi hæver sig højt over, hvad andre har præsteret før ham. Først ved Videnskabernes Seskabs opmåinger over hundrede år senere, bev hans kort, der ikke bev trykt, afø~t af bedre kort. 3 ) Matrikuen af I kongeoven af 1665 bev det udtrykkeigt fastsået, at ti kongens uindskrænkede rettigheder skue også høre retten ti frit at påægge skatter "eftersom enhver ve ved, at Riger og Lande ikke tryggeigen kan besiddes uden væbnet Magt, og Krigsmagt kan ikke hodes uden Besoding, og Beaoding kan ikke bringes ti Veje uden Skat". En opmåing og opgørese over boniteten af samtige andejendomme i kongeriget (dog med undtagese af Bornhom) ti brug ved fastsættese qf en ny skatteprocent udførtes i årene og benævnes matrikuen af Ledesen af opmåingen og beregningen var overdraget ingeniør Jørgen Dinesen Oxendorph. Udgiften ti matrikuen beøb sig ti mere end rigsdaer. Ved begyndesen af denne opmåing og opgørese af boniteten havde man også ti hensigt at fremstie kortene. Panen bev dog snart opgivet for hurtigere at gøre hovedværket - fremstiingen af nye jordebøger - færdigt. Formentig udebev kortægningen aene af den grund, at man mangede dygtige arbejdere og instrumenter. Arbejdet antog et meget stort omfang. I 1681 var der på øerne beskæftiget 182 andmåere og i 1683 tiige et ignende anta i Jyand. Matrikuen af 1688 står i historien som et af enevædens berømmeigste storværker. Da der ikke fandtes nogen egentig andmåeruddannese, var det vanskeigt at fremskaffe det fornødne anta habie måere. Disse var for størstedeen miitærpersoner med noget kendskab ti andmåingens teori og praksis. 4 )

12 - - Danske officerers kortproduktion. Også i hæren var der på Mejars tid,stor interesse for udgivese af kort. Såedes bør fremhæves Johan Wittmache, der var officer og avancerede ti generakvartermester. Han var uddannet som ingeniør og havde især interesse for vandbygningskunst. Efter kongeig befaing tegnede han b.a. et meget smukt kort over Jyands vestkyst fra Ejderen ti midten af Rømø i Krigene mod Sverige gav anedning ti fremkomsten af ads~iige danske kort. Den sydige de af Sverige var atid aktue so~ krigsskuepads, og derved fremstod et behov for kort over dette område. Gottfred Hoffmann, der igeedes avancerede ti generakvartermester (1676) og bev den første danske chef for fortifikationsetaten, fugte den danske hær, der i 1657 rykkede ind i Haand. Hans kort over Skåne og Haand er uafhængigt af Johannes Mejere kort over samroe område, der først bev færdigtegnet i tiden Kaptajn (senere generamajor) A.C. \'iars udførte i tiden efter kongeig ordre en kortægning af de syv rytterdistrikter: København-Frederiksborg-Kronborg, Antvorskov, Tryggevæde, Vordingborg, Ko dinghus, Dronningborg og Skanderborg. Disse kort, hvor måestoksforhodet varierer fra 1: ti 1:33.000, har igeedes været benyttet ved udarbejdesen af kortene ti "Danske Atas". Endvidere bør nævnes et kort fra 1728 af premierøjtnant J.E.Stauffenberg over egnen nord for Limfjorden i ca. 1:88.000, et kort over Ærø fra 1734 af premierøjtnant e.l.papa samt et kort over Langesø og Omegn fra 1736 af kaptajn A.F. Møer. Ved en forordning af 31. marts 1719 bev det påbudt, at der ti brug i retterne i ejendomssager og sketrætter skue frem ægges situationskort optaget af kyndige og upartiske mænd i overværese af de stridende parter. Det var dog parternes egen sag at finde mænd, der kunne påtage sig sådanne opgaver. De, der udførte opmåings- og kortægningsarbejder, var som oftes t ingeniørofficerer e er officerer udgået fra Landkadetakademiet.

13 Landkadetakademiet. På Landkadetakademiet, der var oprettet 1713, bev officerseeverne bandt andre fag undervist i opmåing og korttegning. Pensummet var hovedsageig matematik og især tegning. Erfarne ærere og dygtige kadetter udfærdigede "Prøve Stycker", der var pragtfude tegninger i tusch, rødkridt og akvare. Disse forevistes kongen hvert år og bev derefter arkiverede. Videnskabernes Seskab. Det Kongeige Danske Videnskabernes Seskab bev oprettet i Her bes~æftigede man sig ejighedsvis med tanken om udgivese af kort. Såedes indgik ti seskabet et unavngivet og udateret forsag formentig ca Af forsaget, der ikke nød fremme, ska føgende interessante afsnit citeres: " mange Ud~n- saavesom Indenandske ti at spørge, om vi Danske ikke endeig ogsaa ere betænkte paa at iustrere vore egne Lande og fornemmeig afhiepe den ~he~t~ige Mange paa gode og nogenedes speciae Land-Kår.t, særdees da vore Naboer de Svenske nyeig derudi. ere komne os.tiforn" samt føgende forsag ti panens praktiske gennemførese: " naar Begyndesen var giort udsøges af Landog Søe-Cadetterne et idet Ta af de aerbaste Tegnere som havde agt sig noget efter geometrie og ingenieur-konst og dennem gives et nøttigt exercitium, samt en ønskeig Leyighed ti at giøre noget ti Deres Majestæts behageige Tienste". Frankrig. Hvoredes var den opmåingsmæssige situation i Danmark-Norge i forhod ti de øvrige europæiske ande? Af disse var især Frankrig og Sverige bandt de toneangivende. I Frankrig oprettedes i 1688 "D~pot de a Guerre", i hviket kort og opysninger om ind- og udand samedes. Opmåingsarbejder og rekognosceringer, der i dette and henregnedes ti generastabsvirksomhed, udførtes af ingeniørgeografer "Corps des Ingenieurs Geographes", der bev oprettet

14 i I 1756 bev de to myndigheder sammensuttet ti "Le Service G'ographique de 'Armde". Frankrig var den første stat, som påbegyndte en andsomfattende trianguation med det formå at fremstie topografiske kort. Efter et grundigt trianguationsarbejde i årene igangsattes under edese af C.F.Cassini og efter ham hans søn J.D.Cassini fremstiingen af et kortværk over andet bestående af 184 kortbade i måestoksforhodet 1: Dette kortværk bev fremstiet i årene Sverige. Under edese af Andreas Bureus, Sveriges første kartograf, påbegyndtes aerede 1628 en matrikuering (geometriske jordebocker) med tihørende kortægning i 1: Ca var arbejdet så vidt fremskredet, at det meste af andet var kortagt, og ti forde for andets forsvar og udviking påbegyndtes en "geografisk" kortægning baseret på matrikueringens resutater. Bemærkesesværdigt gode kort bev resutatet af denne kortægning. Såedes kan nævnes herreds- og sognekort i ca. 1: og generakort over Østergøtand, Vestergøtand, Dasand, Haand og Bohusen. De ved Roskidefreden 1658 ti Sverige afståede provinser stod i opmåingernæssig henseende tibage for den øvrige de af Sydsverige, da Danmark angt senere end Sverige fik et statsig matrikesvæsen. Under den svenske besættese af Danmark udarbejdede generakvartermester Erik Dahberg adskiige kort over mindre danske områder ti brug ved den svenske hærs operationer. Desuden udarbejdede Dahberg et kort over Danmark "Regnum Daniæ", der bev udgivet i I 1688 bev det første generakort i 1:3 miioner over at svensk territorium udarbejdet. I 1706 fugte det andet generakort i dobbet så stort måestoksforhod som det første, nemig 1:1,5 miioner. For amenheden var de hidti udarbejdede kort ukendte, da de af miitære grunde bev hemmeighodte. Imidertid opnåede Lantmaterikontoret kongeigt priviegium på udgivese af

15 kort, hvorfor der straks bev oprettet et kobbertrykkeri. Som et af de først udgivne kort var det tredie gener akort i 1:2,5 miioner i I 1734 bev der afsuttet en overenskomst meem Danmark og Sverige om fastæggese af grænsen meem Norge og Sverige. I 1737 påbegyndtes kortægningen, der resuterede i de i 1747 af Lantmaterikontoret udarbejdede grænsekort. I 4rene bev grænsen afmærket med varder, og kortægningen bev revideret. Preussen. I 1655 oprettedes en generakvartermes terstab, der skue forestå a miitær opmåing, herunder opmåing af fæstningsanæg og reguering af andegrænser, samt udfærdige manøvrepaner og krigshistoriske kort. Ae kort fra ind- og udand opbevaredes i "Die Pankammer" og bev strengt hemmeighodte. Først i det 20. århundrede har offentigheden fået kendskab ti denne kortsaming. Af særig dansk interesse kan nævnes krigshistoriske kort fra "Den store nordiske krig " heraf bandt andre "Pan der Festung Strahsund und dessen nechstaniegende Gagendt wie soche an Seiner Konigichen Mayest~t in Preussen und dero Hohe Aijrte Anno 1715 den 15 Juy berennet und mit einer Contrevaations-Linie eingeschossen danach attaquiret und erobert worden". Kortet er håndkooreret og i måestoksforhod 1:

16 III Videnskabernes Seskab. Tiden var præget af den ængste fredsperiode i Danmarks 1000 årige historie, nemig perioden Der indtrådte derfor en vis stagnation i udvikingen af de miitære forhod herhjemme. Et fremskridt var det dog, at den franske genera (senere fransk krigsminister) C.-L. Saint-Germain i perioden bev tikadt for at reorganisere hæren. Han fik oparbejdet indenandske, krigsindustriee virksomheder af et sådant omfang, at det dansk-norske monarki stort set kunne forsyne sig sev med krigsmaterie. Hærens hovedbestanddee var hvervede tropper, især tyske, hvorfor kommandosproget i hæren var tysk indti På det opmåingsmæssige område var Danmark sakket bagud i forhod ti den potentiee fjende, Sverige. Ti Videnskabernes Seskab indgik stadig fere forsag ti opgavens øsning, b.a. et i 1757 af student Peder Koefoed. Forsaget bev godtaget, hvorefter et amt årigt på "Kongeig Bekostning" skue opmåes. Udføresen bev overdraget Koefoed, der fik kg. bestaing som professor mathematum designetus ved Odense Gymnasium. Aerede i 1758 indeverede han ti Seskabet kort over Københavns amt. Han påbegyndte derefter opmåingen af Roskide og Frederiksborg amter og arbejdede utrætteig på fudendesen af denne opgave indti sin død i 1760' i en ader af kun 32 år. Seskabet, der var kommet ti erkendese af, at arbejdet oversteg en mands kræfter, nedsatte en kommission, der udarbejdede en samet pan, approberet ved kg. reskript af 26. juni Landet skue opmåes ved paraee hovedinier, fra hvike ae objekter skue bestemmes. De såedes indvundne "Landmaaingskort~ skue igen ''prøves og rettes" efter trigonometriske opmåinger og astronomiske observationer. Tisyn med detaimåingen overdroges justitsråd, professor Hee, der tiige skue opære de fornødne andmåere, udkaste panen ti hver sommers opmåinger og drage omsorg for kortenes udgivese.

17 Opmåingen begyndte i 1762 med kun to andmåere, men senere forøgedes taet. Ved de arbejder, som udførtes for at danne det fornødne geodætiske grundag for opmåingen, bev de første omfattende trianguationer foretaget. Under edese af den unge cand.theo. Thomas Bugge, senere professor i astronomi, udmåtes i støttet ti en i 1764 vest for København måt aen ang basis fra Tinghøj ti Brøndby Høj - en række trekanter i nærheden af København, og i de føgende år førtes de i forskeige rækker fra Sjæand (med Møn, Loand og Faster) over Fyn og Langeand ti Jy and, hvor de idt efter idt udbredte sig, først mod nord og senere mod syd, såedes at de henimod århundredets sutning omfattede hee andet fra Skagen ti Eben. Foruden denne trianguation af. orden udførtes tiige en 2. ordens, ved hviken kirker, møer og ignende fastagdes. Herti kom højdemåing udført ved hjæp af barometer. De nødvendige ængde-, bredde- og azimutbestemmeser udførtes af Bugge fra året Videnskabernes Seskabs opmåing afsuttedes Opmåingen resuterede i udgivese af 25 kortbade, heraf 17 i en serie i måestoksforhod :20.00C. Det første kortbad udkom i 1768, det sidste i Dette kortmateriae var den første virkeig gode topografiske kortægning af andet og bev i ange tider grundaget for de feste kortarbejder, indti Generastabens opmåing var nået over hee andet. Hertugdømmerne Sesvig og Hosten. Mangen på gode kort bevirkede, at hærens edese sev påtog sig opgaven at fremstie ~iitær-topografiske oversigtskort. Fra 1758 bev den danske hær ~oncentreret i hertugdømmerne Sesvig og Hosten for at imødegå trusen om engesk andgang på Nordsøkysten samt den måske endnu større fare fra Rusand, idet en hostensk hertug i 1762 bev russisk kejser og traf forberedeser ti at gøre sine ar7erettigheder i Hosten gædende. Faren for krig drev dog over, da kejseren samme år bev myrdet, I denne periode udførte generakvartermester v. Gaher efter kongeig befaing et anta speciakort over forægningssteder og garnisonsbyer i de to hertugdømmer.

18 I Hosten bev der i tiden udført to sideøbende matrikemåinger, nemig "Landesvermessungen in den grossfurstichen ~mtern" og "Landesvermessung in der Landeehaft Norderdithmarschen", der stort set omfattede hee hertugdømmet. Ved disse opmåinger fremstiedes i at 201 matrikekort, hovedsageig i 1:3000. De bev benyttet som grundag for de senere topografiske kort over Hosten. Da der ikke havde fundet nogen topografisk kortægning af Hosten sted siden Johannes Mejer i tiden , bev der i 1789 på initiativ af prins Car von Hessen- efter forbiede af den i Norge påbegyndte opmåing - iværksat en opmåing under edese af major Gustaf Adof von Varendorff, der sev havde detaget i arbejdet i Norge som dessinatør. En væsentig årsag ti påbegyndesen af opmåingen af Ho sten var tiige, at Danmarks nabo mod syd, Preussen, netop havde fudendt en miitær-topografisk opmåing over sit område. Major von Varendorff fik straks som opmåingskyndige medarbejdere ansat øjtnanterne Justi, Hartvig, Wimpfen og Goiowin samt fænrik Kaup. I tiden ykkedes det at færdiggøre opmåingen af Hosten og en de af Lauenborg i 68 kortbade i 1: og 5 oversigtekort i 1: Drivende kraft ved gennemførese af de miitære opmåingsarbejder var kronprins Frederik, den senere kong Frederik 6. På hans initiativ bev der i året 1800 af premierøjtnant (senere genera) Johann Heinrich Christian du Pat udfærdiget en miitær-topografisk kortserie 1 1: over Sjæ and på grundag af des Videnskabernes Seskabs opmåinger i 1: og des miitære kort og skitser hovedsage ig i 1: Da Napoeon i 1803 besatte kongeriget Hannaver og hertugdømmet Lauenborg, måtte den danske hær koncentreres i Hosten for at værne neutraiteten. Premierøjtnant du P at b.ev nu beordret ti at udfærdige miitær-topografiske kort over hertugdømmet Sesvig, hviket ykkedes ham i Arene i 14 kortbade i 1: samt to oversigtskort i 1: , idet reducerede matrikekort og Videnskabernes Seskabs kort dannede grundaget forudtegningen af kortene.

19 Som føge af andboreformens gennemgribende ændring af andbrugets struktur omkring året 1800 bev de Varendorffske kort snart forædede. Kronprinsen beordrede derfor 1804 den daværende chef for Fetjægerkorpset i Kie, oberst (senere generamajor) L.J. Binzer, ti at ade de i miitær henseende mest betydningsfude østige dee af Hosten opmåe påny. Fetjægerkorpset var dengang uddannesesstedet for fremtidige generastabsofficerer, og man viede speciet opmåingstjenesten stor interesse. Binzer bestemte, at føgende kort skue udgives: Et oversigtskort i 1: , miitære situationskort i 1: og fæstningskort i 1: Tiige krævede han af de rekognoscerende officerer, at de skue udfærdige beskriveser af de opmåte områder efter nøje foreskrevne anvisninger. Også fra udandet bev der vist interesse for den danske opmåing. Såedes anmodede den franske regering i 1808 om at få de geografiske og trigonometriske opmåinger i hertugdømmerne Sesvig og Hosten ti brug ved D~p6t de a Guerre i Paris speciet med henbik på fremstiing af en miitær kortserie på 400 bade over Tyskand og tigrænsende stater. Af sit eget miitære arkiv od kongen udføre kopier af de miitære kort over hertugdømmerne, og Videnskabernes Seskab forestod afskrivningen af de ønskede journaopysninger. I takkeskrivesen fra den franske regering udtryktes ønske om at få tiavarende materiae for hee Danmark og Norge, men dette bev høfigt afsået fra dansk side under henvisning ti det hermed forbundne store afskrivningsarbejde. Norge. Den atente krigsfare meem Danmark-Norge og Sverige bevirkede, at generaøjtnant Wihem von Huth søgte og fik de fornødne pengemider ti oprettese af "Norges miitære Opmaaing", der havde ti formå at kortægge grænseområderne. De nærmere reger, hvorefter denne opmåing skue foregå, findes fastsat 1 hans skrivese af 14. december Han vedbev med at være den egentige eder af opmåingen indti sin død som 94-årig i 1806.

20 Kortene var i begyndesen ikke baseret på punkter bestemt ved trianguation, men aerede i 1779 indså man nødvendigheden heraf, og i de føgende år bev den første trianguationskæde meem Kongsvinger og Værdaen udført af officerer, der var uddannet af professor Bugge i København. Trianguationen bev ført sydover og fortsat angs kysten som grundag for en kystmåing, der bev nødvendig af hensyn ti den stærkt voksende skibsfart, Landkortene, der var i 1: bev ikke udgivet, derimod fremkom 7 søkort, de såkadte "Graveske drafter", opkadt efter søøjtnant Grove. Disse kort bev trykt ved Det Kg. Danske Søkortarkiv, der bev oprettet I 1805 påbegyndtes en økonomisk opmåing i forbindese med den miitære for at skaffe grundag for en matrike for andet. Opmåingen fik herefter navnet "Den kombinerede miitære og økonomiske Opmåing". I a t a.j?.vendtes i denne tid ca.60 officerer ti dette arbejde, hvorti kom et anta underofficerer fra Norske Jægerkorps. Arbejdet, der midertidig bev indstiet under krigen , bev het standset 1815, da man på grund af andets økonomiske situation fandt, at en sådan måing af et and af Norges beskaffenhed med store ufrugtbare fjedstrækninger var at kaste penge og arbejde bort ti ingen nytte. Opmåingen skiftede derfor karakter og fortsatte under navnet: "Den Topografiske Opmåing", et navn, der senere ændredes ti "Den Kongeige Norske Geografiske Opding". Originakortenes måestoksforhod ændredes fra 1: ti 1:20.000, og kortene bev amtegnede ti 1: de såkadte "porteføjekart". Kortene bev etadig ikke udgivet. Sverige. På grund af jordreformen i 1757 bev der påagt LantmUterikontoret store arbejder, der resuterede i indskrænkning af den geografiske opmåing fra Det bev en privatperson, friherre Samue Gustaf Hermein, der i den føgende tid på eget ini i.iativ og med en n~e Stående offerviighed og karakterstyrke satte sit præg på udvikingen af de geografiske kort. Med dygtige medarbejdere skabte han 1 årene kortværker over Sverige og fyrsten-

21 dømmet Finand. I 1823 overtog den svenske stat hans store kortmateriae, som bev overgivet ti Lantmaterikontoret. Året 1805 er den svenske mi itære kartografis fødsesår, idet det miitære "Fatmatnings-Corps en" bev oprettet efter fransk forbiede. Ganske vist havde der siden 1773 i Finand været den såkadte "RekognoBceringsbrigade", som nu indgik i det nyoprettede korps. Fetmåingskorpsets opgave var at fremstie det første topo5rafiske ko~t over riget på gr und ag af astronomiske stedbestem~eser og trianguation samt udfærdige miitærgeografiske beskriveser. I krig skue korpset føge Generastaben for at udfærdige beretninger og kortskitser samt bes tyre krigsarkivet. Preussen. Nogen egent ig andstriangu ation var ikke iværksat. I 1750 forbød kong Frederik 2,,den Store, endog udtrykkeig en fortsættese af en da påbegyndt trianguation af Kurmark (Brandenburg), fordi han mistænkte sine opmåere for at vie udevere mater ia et ti andets fjender. 5 > Mangen på gode, tidssvarende kort søgte minister, baron von der Schuenburg-Kehnert at afhjæpe. I tiden bev på hans ordre udført et samet kortværk, der efter hans død indgik i Pankammeret under betegnesen "Gezeichneten s pecia Karten von denen Preussischen Staaten exc. Weetphaen, Schesien, Pom~ereen, dem Netz-District und Ostpreussen". Kortværket bestod af 93 sektioner i 1: Et andet betydeigt kortværk fra denne tid, det såkadte "Kabinettskarte des Preussischen Staates Hstich der Weeer", er udført af generaøjtnant F.W.C. v. Schmettau for egne mider i tiden Dette kortværk bestod af 272 sektioner med i at 943 kortbade hovedsageig i 1: Også dette kortværk indgik i Pankammeret. På foranedning af statsminister v. Schrotter bev Øst- og Vestpreussen måt af F.B. Engehard i tiden Denne opmåing resuterede i udgivese af 144 kortbade i 1: I 1810 udkom kortværket reduceret ti 1: smukt stukket i kobber.

22 I tiden offentiggjorde Geographische Institut i Weimar "Topographisch-miitairische Charte von Teutschand in 204 Sectionen" i 1: med titebadbetegnese på såve tysk som fransk. Kortene kunne købes hos boghandere i Tyskand, Frankrig, Hoand og Rusand. OVERSIGT OVER VIDENSKABERNES SELSKABS KORTPRODUKTION. Lb. nr. Måestok Nr. eer navn Anta bade Udgivet år Tegnet - Stukket O Kiøbenhavns Amt. 'Den Nord-østige Fierdede af Siæand. Den sydøstige Fierdede af Siæand. Den nord vestige Fierdede af Siæand. Den sydvestige Fierdede af Siæand. Kort over Siæand og Møen med tigrændsende Kyster af Skaane Faster Laaand Thorsinge Fyen Sams~e og Jyand. Kort over Møen, Faster og Laaand. Kort over den nordige Dee af Fyen med tigrændsende Kyster af Jyand og Scheswig. Kort over den Sydige Dee af Fyen tiigemed det tigrændsende Stykke af Hertugdømmet Scheswig, saavesom Øerne Langeand, Taasinge Ærøe, As og meemiggende smaae Øer. Kort over Haurebaegaards Stiernhoms Aakier og Skanderborg samt Stykker af Sikeborg og Kodinghuus Amter ? 1772?

23 Lb. nr. Måestok Nr. eer navn Anta bade Udgivet år Tegnet - Stukket Kort over Dr-onningborg og Kaøe Amter samt Stykker af Aaborghuus, Hads, Mariager, Sikeborg, Haurebaegaards og Skandet'borg Amter. Anhot. Kort over en Dee af Aaborghuus og Seigstrup Amter samt af Vendsysse. Kort over Aastrup og Børgum Amter. Kort over Orum Amt samt Stykker af Aaborghuus og Vestervig Amter og Vendsysse.1 Kort over Skivehuus, Boving og Lundenæs Amter samt Stykker af de tistødende Amter. Kort over Lundenæs Amt samt Stykker af Boving, Kodinghuus, Riberhuus og Sikeborg Amter. Kort over Tønder og Lugurocoster Amter samt Deee af Hadersebhuus Apenrade Fensborg og Bredsted Amter udi Hertugdomroet Scheswig. Kort over en Dee af Kodinghuus og Riberhuus Amter udi Iyand samt af Hadersewhuus Amt udi Hertugdomroet Scheswig. Bornhom. Sjæand og Møen. Kort over Jyand. Kort over den sydige Dee af Hertugdomroet Scheswig samt Oen Femern. Sønderjyand eer Hertugdømmet Scheswig. Kongeriget Danmark med nertugdømmet Scheswig ? )

24 IV Generakvartermesterstaben. Den franske revoution med dens gennemgribende ændringer på næsten ae samfundsivets områder kom også ti stærkt at påvirke krigskunstens amindeige udviking. Denne ændring begyndte så emat at gøre sig gædende under den preussiske syvårekrig og trådte kart frem under den franske revoution og Napoeona krige. Forandringen medførte et mere igeigt samvirke af de enkete våbenarter i modsætning ti ineartaktikkens stærke deing aene efter våbnene. Som føge af troppeenhedernes større spredning samt ikke mindat på grund af hærenes stærkt voksende størrese ved amindeig værnepigts indførese bev det nødvendigt ti hjæp ved edesen af hærene at organisere generastabe, sammensat af officerer med amen kendskab ti samtige våbenarter. Bandt andet for at ette føringen af de store hære bev kravet om bedre kortmateriae større og større, og i ae ande var det de miitære hensyn, der var drivkraften ved opmåingen, igesom det bev generastabene, der i amindeighed forestod edesen af kortvirksow1eden. I Danmark oprettedes efter fransk og devis preussisk forbiede Generastaben ved kg. res o. af 20. januar Staben var det i to underafdeinger, Generaadjudant ~taben og Generakvartermesterstaben, under hviken sidste afrteings chef tiige Guidekorpset skue henhø~e, dog uden at dets personae bev indemmet i Generastaben. Guidekorpset, hvis bestemmese var at skue bruges ti guidetjeneste for troppeenhederne for så vidt angår marcher, kantonneringer og ejre, var det i 1789 oprettede Fetjægerkorps. Guidekorpset opøstes ved den nye armepan i Betegnesen ~guide" bibehodte3 dog for de ved ~en erast abe n ansatte underofficerer. Chefen for den nyskabte Generakvartermesterstab, generamqjor L.J. Rinzer, der bandt andet havde fået ti opgave at tivejebringe topografiske og statistiske opysnin-

25 gert erkærede straks "at Videnskabernes Seskabs kortt deres anerkendte værdi uagtett ikke kunne anses tistrækkeige ti miitært brugt da de ikke er foretagne med miitære hensyn, atså er uden terrænt og der desuden siden opmåingens begyndese i 1762 er sket så mange forandringart især som føge af udskiftningen". Aerede i 1809 bev der af Generakvartermesterstaben påbegyndt en efter panen andsomfattende opmåing ti udarbejdese af miitær-geografiske kort baseret på Videnskabernes Seskabs originamåinger i 1: Ti ~t begynde med måtes kun af Stabens officerer, men senere fik de hjæp af tikommanderede office'i'er. af hæren. "For at give Terraintegningen rigtig Udtryk og bringe enhver Maaer ti at føge samme Gradation, havde Officerer af Staben Overinspektion ved Arbejdet". I årene opmåtes den nordige de af Sjæand ti en inie Køge-Ringsted-Sorø-Sage se, og i at 87 kortbade bev rentegnet. I årene opmåtes Sydvestsjæand, Stevns, Sydsjæandt Møn, Loand {devis) og Faster, og resutatet af denne opmåing bev 99 rentegnede kortbade. Hee Sjæandt Loand, Faster og Møn var såedes dækket med undtagese af terrænet meem Ringsted- Køge-Næstved Præstø og en de af Sydoand. Kortene bev ikke reproduceret. På kortbadene er ae forekommende terrængenstande herunder grøfter og gærder af nogenunde permanent karakter medtagett og højdefremstiingen er foretaget ved Lehmannske bakkestreger, men uden højdeta. Den Lehmannske metode gik i korthed ud på at fastsætte en toneskaa for de forskeige hædningart idet 0-5 betegnedes ved et het hvidt area, 5-10 ved en ganske tynd skravering, ved en idt sværere o.s.v., indti hædninger over 45 bev angivet med sort farve. Herved fik man en biedvirkning, der svarede ti en odret beysning af terrænet, Samtidig med kortægningen bev der i årene foretaget terrænrekognosceringer og udført miitærbeskrivese over Sjæand, Loand, Faster og Møn, herunder beskrivese af formodede andingssteder og i forbindese hermed værende,,

26 veje m.m. Forarbejdet ti en kortserie omfattende hee Sjæand i måestoksforhod 1: var vidt fremskredet, da Generastaben i 1830 efter forsag fremsat af Generakvartermesterstaben og i overensstemmese med Videnskabernes Seskab fik kg. bemyndigese ti "at udgive i tryk offentigt og successivt en fortøbende række af topografiske kort over kongeriget Danmark og hertugdømmet Sesvig, reduceret og tegnet efter Stabens egen opmåing, såedes at disse kort i tiden skue danne et sammenhængende hee". Opmåingen skue støttes ti Videnskabernes Seskabs trianguation og foretages i 1: Atassets udgivesesmåestok bev derimod fastsat ti 1:80,000, og terrænets reief skue gengives efter den Lehmannske metode. Matrikuen af Også på andre opmåingsområder var der stor aktivitet i disse år. Som tidigere nævnt bev andets første matriku afsuttet i I 1768 bev der påtænkt indført en ny matriku. Dog bev opmåingen og kortægningen, som var begyndt i det sydige Sjæand, aerede indstiet i Landboreformen, der revoutionerede det danske andbrug, bevirkede tiige, at det indstiede matrikueringaarbejde igen påbegyndtes iføge en forordning af. oktober Et betydeigt anta - ca andmåere var disponibe. Herti kom, at der som føge af den forudgående andudstykning aerede var et temmeigt stort anta brugbare matrikekort tistede. Disse kort bev indsendt ti Rentekammeret, hvor de bev afkopieret. Ti dette arbejde bev fortrinsvis anvendt officerer fra Københavns garnison. Officerer ved garnisoner 1 Jyand forsøgte at få de i arbejdet, men fik afsag, idet Rentekammeret anså det for nødvendigt, at kopieringsarbejdet bev udført i København, så Rentekammeret var i stand ti at føre tisyn med det. Derimod stiede man i udsigt, at de af de jyske officerer, der kunne anbefaes for dueighed og øvese i økonomisk andmåing, senere vie bive brugt ved opmåingerne, som man forudså kunne bive så mange, at de eksaminerede andmåere ikke kunne overkomme dem.

27 Iføge en ny resoution af 6. januar 1806 skue arbejdet fra dette år at regne fudføres i øbet af 5 a 6 år, men deri bev man bandt andet hindret af krigen Hee kortægningen bev afsuttet i Ae forandringer vedrørende ejendomsgrænser, som efter 1844 bev indberettet ti Matrikuskontoret, bev overført på matrikeskortene - ca, 8500 stk. - idet game, bortfadne grænser og veje bev overstreget med sort tusch, og nye ske og veje indtegnet. Den Danske Gradmaaing. Den Danske Gradmaaing oprettedes ved kg. reso. af 18. maj 1816 og bev underagt en direktør. Ti institutionen var der i øvrigt ikke knyttet noget fast personae, men arbejdet bev foruden ved direktøren i at væsentigt bestridt af de videnskabeigt uddannede officerer, der var ansat ved Generastabene topografiske virksomhed. Gradmaaingens videnskabeige opgaver var: Undersøgese af jordens ydre form og af massefordeingen i jordens indre, samt studiet af de mere eer mindre regemæssige massevariationer ti uddybese af spørgsmået om jordens konsistens, Disse opgaver krævede bandt andet en. ordens trianguation over hee andet, astronomisk stedbestemmese af en de ti denne hørende punkter, og et. ordens niveement med tihørende vandstandsmåinger. Herigennem har Den Danske Gradmaaing dannet hovedgrundaget for andets topografiske opmåing, id~t de for denne nødvendige punkter er bygget op på radmaaingens resutater. Landkadetakademiet. Hvike forudsætninger havde officererne for at kunne påtage sig den store opgave, som opmåingen af andet var? Iføge undervisningspanen for Landakademiet i 1831 bev der i fag med tiknytning ti opmåing undervist i ekoeos yngste kasse i tegning i 276 timer, i næstyngste kas~e i faget frihåndstegning og korttegning, brug af bestik, måestokpforhod, kopiering og kortsignaturer i tisammen igeedes 276 timer. I næstædste kasse bev der 1 samme fag undervist i andskabstegning efter fortegning (tusch) og efter hukommesen, samt teori og øvese i bakketegning i tisammen 414 timer. I ædste kasse bev der i faget "Troppetegning, korttegning,

28 kortskrift, opmåing" især undervist i sammensætning af hee kort og tegning af kort i tisammen 234 timer, hvorti kom udrykning ti opmåingsøvese i i at 5 uger. Den Kongeige Miitaire Høiskoe. I årene fra 1800 ti 1830 opevede andet fere økonomiske kriser. Herti kom, at Danmark som føge af detagese i krigen måtte udevere fåden ti Engand i 1807 og afstå Norge ti Sverige i Da man erkendte, at officersuddannesen ikke var fugt med udvikingen i udandet, bev der i 1830 gennemført en reform på dette område. Landkadetakademiet skue fremover varetage a grundæggende officersuddannese samt uddannese af officerer ti infanteri og rytteri, og der skue oprettes en ny æreanstat, Den Kongeige Miitaire Høiskoe, ti uddannese af officerer ti Generastaben, Artieri-, Ingeniør-, Raket- og Vejkorpset, igesom søofficerer, der ønskede en højere uddannese end den, der kunne gives på Søkadetakademiet, kunne optages som eever. Den Kongeige Miitaire Høiskoe svarer såedes stort set ti vore dages Forsvarsakademi. Skoen skue være en fireårig skoe bestående af to afdeinger af hver to års varighed. De første to år skue omfatte den højere amenuddannese, medens de to sidste især skue beskæftige sig med de enkete korps tjenesteområder. I yngste afdeing sku e der hovedsageig undervises i fagene matematik, mekanik, kemi, fysik, topografi og geodæsi, som skue danne grundag for den udvidede undervisning i ædste afdeing. En måned skue desuden anvendes ti opmåingsøveser. Ædste afdeing var 5-det efter de 5 korps, hvorti undervisningen tisigtede optagese. For generastabseevernes vedkommende bev der bandt andre fag undervist i geodæsi, topografi og tegning. August måned det sidste år tibragtes med opmåingsøveser, idet udrykningen bev kædet sammen med yngste kasses opmåingsøveser.

29 Generastabens Topografiske Sektion. I 1836 fik Generastaben sin første t igang af officerer- i at 5 - fra højskoen og fik dermed et i geodætisk henseende angt bedre uddannet persone ti rådighed end tidigere, hvorved en ratione ændring af panen for udarbejdese af atasset over Danmark bev muig. En kommission bestående af officerer i Generastaben afgav i 1842 en betænkning, der bandt andet indehodt føgende:. En i Staben sevstændig bestående topografisk afdeing bør organiseres. Personeet bør fritages for a anden miitær tjeneste, bortset fra detage~e i større troppesaminger og ekstraordinære ejigheder, hvor personeeta speciee uddannese indenfor topografien kan udnyttes. 2. Kortet baseres på den for Sjæands vedkommende i 1837 påbegyndte fudstændige trianguation af. orden (foretaget af Gradmaaingen), eftersom Videnskabernes Seskabs trianguation ikke er tistrækkeig nøjagtig. Trianguationen af 2. og 3. orden udføres på dette grund ag af Stabens egne officerer. 3. De økonomiske kort (matrikekort) benyttfs under detaimåingen ti hjæp ved optagningen af det ineære, efter i dette øjerned ved Staben at være bevet reducerede ved pantograf fra deres måestok af 1:4.000 ti 1:20.000, som er den måestok, hvori Stabens opmåing fremdees bør ske. 4. Terrænets afbi dning bør støttes på bestemmesen af et tistrækkeigt anta højdeta, og seve reieffet udtrykkes ved ækvidistante horizontakurver, idet tiige højden af ae karakteristiske punkter angives ved påskrevne ta. 5. Originakortene i 1: reduceres ved Staben ti 1:80.000, i hviken måestok atasset udgives, men på dette ska reieffet fremsties efter den Lehmannske metode, og det ska forsynes med påskrevne højdeta. Hv orvidt enkete horizontakurver orså i reduktionen ader sig bevare, hensties ti nærmere undersøgese. b. Ved kysterne angives de hydrografiske forhod i overensstemmese med de originae søopmåinger, som udføres af Søetaten.

30 Atasset udgives i kobberstukne bade med en højde af 12 og bredde af 15 decimatommer, hvorved hvert bad omfatter 20 kvadrat mi. Kortets projektion bestemmes efter den modificerede Famsted'ske metode, idet udfodningsmeridianen og den første paraecirke på det nærmeste drages midt gennem andet. Generastaben bev 8. apri 1842 det i to sektioner, en taktisk og en topografisk, under hviken sidste ae Generastabens opmåingsarbejder bev henagt. Den Topografiske Sektions personae bev: Sektionschefen, 4 officerer, 5 af Stabens dessinatører og guider, samt medhjæpere, som ti fornødenhed bev antaget ti detaimåing, tegning, gravure m.m. (Komiteen havde anbefaet ansættese af i at 9 officerer, der havde gennemgået Den Miitaire Høiskoe, og 25 guider). Sektionens første chef bev den kendte major O.N.Osen, der havde taget andmåereksamen, gennemgået Kunstakademiet, detaget i Videnskabernes Seskabs opmåing og tegnet Generakort over Sesvig 1836 samt fra Det Geografiske Seskab i Paris modtaget prisbeønning for fremstiing af kort over Europas højdeforhod. I årene udgav han "Topografisk Tegnekunst", der bev grundæggende for ae Generastabens kort. De øvrige 4 officerer var: Kaptajn Andræ, den senere så berømte videnskabsmand og poitiker, premierøjtnant Læssøe, der udmærkede sig både som generastabsofficer og troppefører under treårskrigen, premierøjtnant Caroc, der bev major Osens aføser som chef for den topografiske sektion, og premierøjtnant Diederichsen, som senere bev chef for armeens persone og derefter chef for Generastabens Taktiske Sektion. Personetigangen ti sektionen bev sikret ved bestemmesen i hærordningen af 1842 om, at eever ti Generastaben bandt andet skue forrette to års tjeneste ved sektionen, forinden fast ansættese ved Generastaben kunne finde sted. Ved kg. reso. af 4. februar 1843 bev det bestemt "at a Landmaaing og Kortudgivese, som hidti havde fundet sted under Videnskabernes Seskab, for Fremtiden skue ophøre og overtages af Generastaben". 7 >

31 Sverig~ og Norge. Efter de to andes sammensutning udarbejdedes i 1817 en samet pan for den rnitære opmåing, hvoraf bandt andet fremgik, at ko~ceptkortene sku e være i 1:20.000, speciakortene i 1: og generakortene i 1: I Sverige frem~om i 1626 en hærbefaing, hvorefter miitærkortværket, som hidti kun fandtes i to eksemparer, nemig konceptet og det rentegnede kort, skue graveres i kobber, og at paderne i forseget stand skue opbevares i krig s arkivet. Først i 1841 bev kortsaget frigivet i Norge. I tiden udarbejdedes i at 9 kortbade i 1: over den sydige de af Sverige-Norge. I 1818 bev opmaingen i Norge henagt under Finans-, Tod- og Handesdeparternentet. "Det Miitære Fetmåingskorps" i Sverige bev i 1831 underagt Generastaben og fik navneændring ti "Topografisæ Kåren". Preussen. I 1816 overgik den topografiske op~åing fra Uet Statistiske Bureau ti Generastaben, der straks gik i gang med en andstrianguation og traf forberedeser ti den første miitær-topografiske kortægning. Opmåingen, der ededes af genera F.C.F.v. MUffing, b~skæftigede snart en mængde officerer, hvoraf desværre kun få var veuddannede ti denne speciee tjeneste. Resutatet af opmåingen var et kroki af Øst- og Vestpreussen i henhodsvis 1: og 1: i tiden Kortene bev dog ikke offentiggjorte. D3n anden mi itær-top~grafiske kortægninb påbegyndtes straks herefter og bev grundigere udført end den første. Denne kortægning udførtes i 1:25.000, der bev reduceret ti 1:100,000 for den østige de af andet og ti 1: for den vestige de.

32 OVERSIGT OVER GENERALKVARTERMESTERSTABENS HÆRKORTPRODUKTION Lb. nr. Måestok Nr. eer navn Anta bade Udgivet år Grundtegning af Den Kongeige Residence og Fæstning København med omiggende Egn Kjøbenhavns Omegn Kjøbenhavns Omegn Skeetkort over garnisonernes omegn Miitært Vejkaart Nr. over Kjøbenhavns Omegn Kjøbenhavns Omegn Rendsbarg og Omegn. 1839

33 v Generastabens Topografiske Afdeing. Landets topografiske opmåing under Generastabens edese foregik i store t.r.æk som nedenfor anført: Den sjæandske øgruppe. Fyn. Jyand. Bornhom. Nymåing af den sjæandske øgruppe. Færøerne. Isand. Revision af de sønderjyske andsdee ti udgivese af foreøbige kort over dette område. Topografisk nymåing af de sønderjyske andsdee. Som aerede nævnt var det trianguatoriske grundag for andets opmåing den af Gradmaain6en i årene udførte trianguation af. orden. Trianguationen bestod af 35 punkter inden for andets nuværende område. Nettets dimensionering bev bestemt ved en i 1838 på Amager måt basisinie på ca. 2 km. I tiknytning ti Gradmaaingens punkter koordinerede Generastabens Topografiske Afdeing i at 2282 trigonometriske stationer og et anta naturige fikspunkter (kirker, møer, skorstene o.ign.). Ved højdemåingen dannede først et geodætisk-trigonometrisk niveement grundaget. Et bedre grundag fik man med det i 1847 indførte "Stamphers" instrument, idet der bev måt et hovedniveement baseret på den navnig i havnene kendte dagigvandstandshøjde. Et stort fremskridt i detaimåingen opnåedes i 1855, da man tog en universadiopter i anvendese. En de af dagigvandstandsmærkerne i havnene gik imidertid tabt, hvorfor man i 1874 påbegyndte et præcisionaniveement, der bev oaseret pa. særdees nøjagtige dagigvandstandsbestemmeser i Århus havn. Som arbejdsgrundag i marken bev benyttet nedpantograferede matrikekort i måestoksforhodet 1: Det var

34 da guidernes opgave at indmåe det nye korte topografiske enketheder i disse ædre rammer. Guiderne var samet i måerbrigader. Chefen for en måerbrigade var en geodætisk uddannet officer, der bandt andet skue præstere de supperende trianguationer, som måtte vise sig nødvendige for at få de enkete uregemæssige bybade paceret rigtigt. I årene bev der arbejdet intenst med trianguation og detaimåing på Loand-Faster og Sjæand, hvor Gradmaaingens net var færdigt, og hvor man tiige kunne drage nytte af Generakvartermesterstabens opmåingsresutater. I 1845 udkom atasbadet "Nysted" i to versioner, nemig med ba~kestreger og med højdekurver. Dette kort var det første i serien "Topographisk Kaart over Kongerige1j Danmark med Hertugdømmet Sesvig" i 1:80.000, der påregnedes at skue indehode 81 kort. I krigsårene bev de topografiske arbejder indstie~~ da officerer og guider afgik tii tjene~te i stabene. Oberst O.N. Osen døde i sutningen af 1848, og hans efterføger bev major F.V.c. Caroc. Ved fettogets begyndese i 1849 bev han chef for hærens topografer og eder af Overkommandoens rekognosceringsarbejder. Aerede ved fjendtighedernes begyndese i 1848 var kaptajn (senere oberst) W.F.A, Læssøe - efter at have tibragt de sidste O år med opmåing - udnævnt ti stabschef og var på grund af sin usædvanige dygtighed hærens egentige eder i en ader af kun 36 år. Han fadt i saget ved Isted den 25. jui Efter krigen genoptoges opmåingsvirksomheden og bev endnu mere dominerende i stabsarbejdet. En kommission nedsat i 1851 bestående af officerer af de forskeige våben anbefaede ubetinget brug af kurvemetoden i stedet for de Lehmannske bakkestreger ved fremstiing af højdeforhodene på kortene, I årene udkom de næste atasbade. Der var i at 6 kort, der fremkom i tre forskeige versioner, hvad angik højdefremstiing, nemig uden, med Lehmanns metode og med kurver, Denne bekosteige fremgangsmåde bev standset af Krigsministeriet, der bestemte, at fremtidig skue serien