fundament for udvikling og værdiskabelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fundament for udvikling og værdiskabelse"

Transkript

1 AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER Fødevareskning i Danmark fundament udviking værdiskabese

2 Fødevareskning i Danmark fundament udviking værdiskabese

3 Akademiets må er på et fagigt grundag at fremme den teknisk-videnskabeige skning sikre anvendesen af dens resutater at øge værdiskabesen vefærden i det danske samfund. Fødevareskning i Danmark fundament udviking værdiskabese Akademiet de Tekniske Videnskaber, ATV Marts 2003 Indsaming af rapportens data er afsuttet utimo 2002 Lay out: ATV Tryk: Buch s Grafiske A/S Omsag: Due Design A/S ISBN

4 Indhod Indhod Forord 7 Resumé 9. Indedning - Levnedsmiddeskningen i det moderne samfund. Omskifteige rammer evnedsmiddeskningen.2 Forskningens må indhod 3.3 Hvor udføres evnedsmiddeskning? 3.4 Forskernes personige roe 4 2. Levnedsmiddeskningen som begreb værktøj 6 2. Forskningsdefinitioner Hvad omfatter evnedsmiddeskning? Hvad omfatter ATV-rapporten? ATV-rapportens videngrundag 7 3. Levnedsmiddeproduktionen i Danmark økonomisk betydning marked 9 3. Fødevaresektorens økonomiske betydning Karakteristik af fødevareindustrien Det fødevareindustriee kompeks Konkurrencen på fødevaremarkedet Fremtidens fødevarer udvikingstendenser Det internationae fødevaremarked verdens fødevaresituation Poitisk edese, ovgivning kontro Levnedsmiddeskningen udvikingen over 0 år fremtidsperspektiver Den fentige evnedsmiddeskning Forskningsmijøernes udviking Forskningsmijøerne i dag samarbejde internationaisering Universitetsskningen Levnedsmiddecentret Andre universitetsskningsmijøer o.a. på evnedsmiddeområdet Sektorskningen Eksemper på udenandske skningsmijøer på evnedsmiddeområdet Den private skning Virksomhedsskningen Brancheskningen 48 3

5 Indhod De teknoiske serviceinstitutter Patentering et må skningsindsatsen? Samarbejdsreationer meem institutioner erhverv Væsentige temaer i fremtidens evnedsmiddeskning Den fentige fødevaresknings økonomiske rammer vikår Finansiering af skningen over 0 år Finansieringskider Forskningsprrammerne det poitiske incitament FØTEK gjorde skeen Administrative skningsmæssige omkostninger Strukturee konsekvenser af finansiering via prrammider Finansiering af den fentige evnedsmiddeskning fremover Levnedsmiddeuddanneserne udvikingen over 0 år fremtidsperspektiver De evnedsmiddeuddannede på arbejde Levnedsmiddeuddanneserne i dag Bacheoruddannesen i evnedsmiddevidenskab Levnedsmiddeingeniøruddannesen Kandidatuddannesen i evnedsmiddevidenskab Kandidatuddannesen i human ernæring Udvikingen i tigangen ti evnedsmiddeuddanneserne Udvikingen af evnedsmiddeuddanneserne deres ovgrundag Forskeruddanneserne Fremtidens uddanneser kandidatbehov Kvaitet Kvantitet De korte videregående uddanneser erhvervsuddanneserne med reation ti evnedsmiddesektoren Konkusioner anbefainger ti evnedsmiddeskningen Visioner må Uddringerne Levnedsmiddeskningens indhod Konkusioner udviking status Anbefainger Levnedsmiddeskningens rammer økonomiske vikår Konkusioner udviking status Anbefainger Levnedsmiddeuddanneserne Konkusioner udviking status Anbefainger 86 4

6 Indhod Referencer 89 Biag 97 Biag 2. Ressourcepersoner ATV s Levnedsmiddeskningsudvag 98 Biag 3. Brancheorganisationer på fødevareområdet 99 Biag 4. Offentige enheder med FoU, rådgivning mv. på evnedsmiddeområdet 00 Biag 4.2 Private/sevejende enheder med FoU, rådgivning mv. på evnedsmiddeområdet 03 Biag 4.3 Patenteringsaktivitet på fødevareområdet i danske virksomheder, universiteter m.m Biag 5. Offentige skningsprrammer erhvervsfremmeordninger Biag 5.2 Det Fødevareteknoiske Forsknings- Udvikingsprram -4 historisk beskrivese 4 Biag 5.3 Fagige emner projekter under FØTEK -3 9 Biag 6. Eksemper på ansætteser af evnedsmiddeuddannede 35 Biag 6.2 Kurser på evnedsmiddeuddanneserne på KVL DTU Biag 6.3 Levnedsmiddeuddannesernes ovgrundag Biag 6.4 Titer på ph.d.-projektafhandinger på evnedsmiddeområdet, KVL, Biag 6.5 Titer på ph.d.-projektafhandinger på evnedsmiddeområdet, DTU, Biag 6.6 Titer på Erhvervssker ph.d.-projekter på evnedsmiddeområdet 99-nov

7 6

8 Forord Forord Bevidstheden om skningens betydning samfundets udviking vefærd er i dag større end nensinde. Ikke mindst evnedsmiddeskningen har poitikernes, erhvervsivets brugernes bevågenhed. Der ska satses på sunde, sikre konkurrencedygtige fødevarer, der fremsties med mindst muig beastning af samfundet, menneskene i produktionen, mijøet produktionsdyrene. Forskningen ska bære udvikingen frem mod stadig bedre øsninger. ATV udgav aerede i 99 rapporten Levnedsmiddeskning sådan kan det gøres. På basis af en kortægning en anayse af den danske evnedsmiddeskning fremagde det daværende projektudvag en måsætning en strategi permanent at styrke føde-vareskningen. Det skete ud fra en konstatering af, at den fentige skningsindsats var utistrækkeig i hod ti fødevaresektorens økonomiske sociae betydning Danmark i hod ti det ambitionsniveau, der var danske fødevarer på det internationae marked. Bandt anbefaingerne var en arbejdsdeing meem universitetsskningen den øvrige evnedsmiddeskning, etabering af et fæes skningscenter på KVL DTU samt en tæt koordinering af evnedsmiddeuddanneserne på de to universiteter. Anbefaingerne medvirkede ti, at der bev indført betydeige ændringer i fødevareskningssystemet, der nu har haft muighed at virke i 0 år. Den fentige indsats er øget, antaet af skere er steget, samspiet meem aktørerne er bevet væsentigt styrket. Også de videregående evnedsmiddeuddanneser er fundamentat ændret med positivt resutat. ATV mener, at der nu er behov at tage tråden op fra 99 at medvirke ti, at fødevareskningen tsætter sin positive udviking, sit høje fagige niveau den fremdrift, der har karakteriseret den i de øbne 0 år. Behovet aktuaiseres af, at den øgede fentige indsats, der siden 990 især har været finansieret via De Fødevareteknoiske Forsknings- Udvikingsprrammer, FØTEK, står i et vadested med afsutningen af FØTEK 4 ved udgangen af ATV gør med denne rapport status over evnedsmiddeskningen -uddanneserne i hod ti de økonomiske strukturee vikår i hod ti samfundets udviking behov. Der kommenteres på probemer, som evnedsmiddeskningen står over af fagig, strukture, administrativ 7

9 Forord økonomisk karakter, der fremsættes anbefainger ti den fremtidige indsats. ATV ønsker hermed at fremme ette vejen fremtidens evnedsmiddeskning, som er afgørende Danmarks position som fødevareproducent på internationat konkurrencedygtigt niveau. I styregruppen projektet har detaget: Koncerndirektør, civiingeniør Per Fahot, Novozymes A/S (mand) Pressor, dr.techn. Jens Ader-Nissen, BioCentrum, Danmarks Tekniske Universitet Pressor, dr.rer.soc. Suzanne C. Beckmann, Institut Interkuture Kommunikation Ledese, Handeshøjskoen i København Forskningsdirektør, mag.art. Hans Siggaard Jensen, Learning Lab Denmark Pressor, dr.agri. Magni Martens, Mejeri- Levnedsmiddeinstituttet, Den Kg. Veterinær- Landbohøjskoe Underdirektør, udvikingschef, ph.d. Hans Chr. Ebek Pedersen, Danisco Cutor Innovation Koncerndirektør, cand.act. Michae Stevns, Ara Foods Innovation Direktør, ph.d. Svend Erik Sørensen, Danish Crown AmbA I føgegruppen projektet har detaget: Civiingeniør Jørgen Højmark Jensen, tid. regionschef, Fødevareregion København, mand, ATV s temagruppe Fremtidens fødevareproduktion i Danmark Funktionschef, dr. scient. Lene Lange, Novozymes A/S, mand, ATV s faggruppe Kemi, bio- geovidenskaber Civiing. Svend Vahun, Norma Frode S. Jacobsens Fond Projekteder i ATV har været cand.scient. Susanne Bro Rosenørn. Der rettes en varm tak ti Norma Frode S. Jacobsens Fond, der har bidraget ti finansieringen af projektet, uden hvis støtte projektet ikke havde kunnet gennemføres, samt ti udvagets medemmer deres store indsats. Desuden rettes en tak ti ae, der har bidraget med opysninger ti rapporten. Mens Bundgaard-Niesen Præsident, ATV Marts

10 Resumé Resumé Rapportens indedende kapite sætter i korte træk de samfundsmæssige rammer skningen gennem de sidste 0 år. Der fokuseres på udvikingen i erhvervet, fødevaresikkerheden uddringerne skningen skerne. Dernæst sættes de fysiske rammer skningsaktiviteterne ved en kort gennemgang af de skeige typer af institutioner mv., hvor skningen egår. ATV-udvaget giver sit bud på skningens må generet speciet på evnedsmiddeområdet. Forskernes personige roe beskrives i hod ti samfundets skningsbehov, samfundsdebatten befokningens videnbehov. I Kapite 2 defineres skning udviking som begreber. Det beskrives, hvike fag fagområder evnedsmiddeskningen omfatter i dag i hod ti 0 år siden tiige med reevante grundfag/hjæpefag. På denne baggrund afgrænses ATV-rapportens emne fagigt, det videngrundag, som rapporten er udarbejdet på, beskrives. I Kapite 3 beskrives kort det fødevareindustriee kompeks dets økonomiske betydning Danmark. I afsnittet om konkurrencesituationen på fødevaremarkedet gives tre eksemper på effekter af koncentrationstendenserne i fødevarebranchen hen imod færre større virksomheder. Eksemperne er fra sagteri-, mejeri- samt brød- mebranchen. Med udgangspunkt i udvikingen på fødevaremarkedet hen imod stadig større brugerindfydese beskrives de ændrede markedsbetingeser fødevareproducenter detaihande. Den stigende betydning af produktudviking virksomhedernes konkurrenceevne kommenteres. Der gives bud på de mange skeige egenskaber, som det modes, at der vi bive agt vægt på ved design fremstiing af fremtidens fødevarer. Det internationae fødevaremarked verdens fødevaresituation nævnes i bindese med uddringer muigheder danske virksomheder. Endeig redegøres udvikingen med hensyn ti poitisk edese, ovgivning kontro på fødevareområdet. I Kapite 4 beskrives de fentige fødevareskningsmijøer samt træk ved deres udviking over de sidste 0 år. Der tages udgangspunkt i karakteristikken 0 år siden af evnedsmiddeskningen som spredt, sparsom ukoordineret. Det konstateres, at skningen i dag er kraftigt øget i omfang, er bedre koordineret koncentreret på angt færre enheder. Også skningens kvaitet, det udbyggede samarbejde skningsenhederne imeem den fremadskridende internationaiseringsproces kommenteres. Levnedsmiddecentrets opbygning, udviking roe kommenteres. De fentige skningsmijøer beskrives kort, igesom der gives eksemper på udenandske skningsmijøer med vægt på at præsentere skeige organisatoriske konstruktioner skningsområder. Der kommenteres på fødevareskningen i privat regi i virksomhederne, i det teknoiske servicesystem samt brancheskningen. Det konstateres, at det ikke ader sig gøre at skaffe ta, der entydigt kan beskrive udvikingen i den private sektor. Også samarbejdsreationerne meem de fentige skningsenheder erhvervet beskrives. Endeig kommenteres patenteringshyppigheden i evnedsmiddebranchen, ATV-udvaget knytter kommentarer ti virkningerne af oven om ophavsrettigheder samarbejdsmuighederne meem universiteter virksomheder. Kapitet afsuttes med ATV-udvagets bud på væsentige områder fremtidens evnedsmiddeskning. Kapite 5 omhander den fentige evnedsmiddesknings finansieringsmer -kider. Fordeingen af finansieringskiderne på basismider eksterne mider, herunder prramskningsmider, beskrives de fentige skningsenheder. De fentige sknings- udvikingsprrammer på området gennem de seneste 0 år beskrives kort supperes med en oversigt i Biag 5.. FØTEK s historie tæes i Biag 5.2, den ange række af FoU-projekter under FØTEK -3, der tjener som ét eksempe på den stærkt øgede skningsindsats i perioden, nævnes i Biag 5.3. Også skernes arbejdsvikår de administrative omkostninger ved en stor ekstern finansieringsande af skningen i de fentige institutioner kommenteres. Kapitet rundes af med en diskussion af konsekvenserne de fentige skningsmijøer af nedskæringer i prramskningsmiderne. Det understreges, at der er behov, at der gribes ind poitisk, inden der sker en opøsning af fremragende skningsmijøer, opbygget ved en stor indsats igennem de sidste 0 år. 9

11 Resumé I Kapite 6 beskrives evnedsmiddeuddanneserne. Uddannesernes indhod, udviking ovgrundag beskrives, rekrutteringssituationen kommenteres. Kandidaternes ansættesesmønster eksempificeres ud fra en undersøgese af ansættesessteder medemmer af Ingeniøreningen i Danmark (på evnedsmiddeområdet), Foreningen af Levnedsmiddeingeniører -kandidater samt Dansk Mejeriingeniør Forening. Temaer i skeruddannesen på evnedsmiddeområdet afspejes i titer på ph.d.-projekter, der er gennemført på henhodsvis DTU KVL igennem de sidste 0 år, samt i titerne på erhvervsskerprojekter på området. Projekttiterne bringes i biag ti kapitet. Arbejdet at oprette en skerskoe på området næves. Gennemgangen af uddanneserne afrundes med en beskrivese af behov i bindese med udmningen af fremtidens evnedsmiddeuddanneser. Endeig beskrives kort situationen de kortere videregående uddanneser på evnedsmiddeområdet. Speciet akademiseringen af disse uddanneser kommenteres. Kapite 7 rummer ATV-udvagets opsummering af uddringerne ti evnedsmiddeskningen samt konkusioner anbefainger ti skningens indhod rammer samt ti evnedsmiddeuddanneserne. 0

12 Indedning. Levnedsmiddeskningen i det moderne samfund. Omskifteige samfundsrammer evnedsmiddeskningen I starten af 990 erne var en ny udviking i fødevaresektoren ved at tage fart. I andbruget havde den teknoiske udviking aerede gennem mange år sørget en stadig øget produktion, produktivitet eksport fugt af en jævn nedgang i beskæftigesen i antaet af mindre brug en naturig føge af effektivisering rationaisering af driften. Den danske produktion eksport var stadig karakteriseret af et reativt snævert varesortiment primært råvarer eer kun et arbejdede andbrugsprodukter. Trods øgede krav om mijøhensyn var det stadig andbruget andbrugets organisationer, der med en eksportsucces på over 30 pct. af den samede eksport i ryggen satte dagsordenen produktion, produktionsmetoder varesortiment. I fødevareindustrien var fusioner begyndt at præge biedet i bestræbeserne på at skabe større, mere sagkraftige konkurrencedygtige virksomheder, der kunne stå sig bedre i den internationae konkurrence så på det danske marked, hvor store udenandske virksomheder søgte at vinde indpas. Fusionerne mindskede ganske vist konkurrencen meem danske udbydere på markedet i de enkete brancher, men åbnede samtidig hjemmemarkedet import af konkurrerende, udenandske produkter i takt med brugerønsker om et bredere, internationat vareudbud. Den generee internationaiseringstendens i samfundet betød såedes så, at brugernes smag åbnede sig mere mod andre madkuturer. En tisvarende koncentration på færre virksomheder har fundet sted inden distribution, catering detaihande, acceereret af dannesen af Det indre Marked i 992. Internationaiseringen/gobaiseringen af fødevaremarkedet konkurrencen er stadigt voksende i dag. Fødevareskningen fik i sutningen af 980 erne i starten af 990 erne en stærkt titrængt satvandsindsprøjtning i m af betydeige ekstra ressourcer fra det fentige. I såve andbruget som arbejdningserhvervet understøttede skningen speciet udvikingen af produktions- produktivitetsbedringer. Universitetsskningen var især rettet mod kvaitet hodbarhed, herunder oxidation, aromaændringer konsistensegenskaber, samt procesteknik -design, fermentering biokonservering, indhodsstfers betydning evnedsmiders ernæringsværdi struktur, fødevaremikrobioi, anaytisk kemi sensorisk anayse. Også brugerpræferencer markedshod bev vist stigende interesse. Levnedsmiddeskningen, fødevaresektoren brugerne bev op gennem 990 erne tre stærkt bundne størreser, som på skift har påvirket bestemt dagsordenen hinanden. Samtidig med den stigende gobaisering af fødevarehandeen var bruget af fødevarer i starten af 990 erne præget af fadende vækstrater i den vestige verden. Forbrugerne fik ti gengæd råd ti at væge bedre varer. Lydhørheden over brugernes ønsker var stigende, angsomt, men sikkert, bev det i øbet af det sidste tiår af det 20. århundrede brugerne, der bev bestemmende fødevareproduktionens udviking. Der bev stiet krav om større udbud variation. Ikke mindst inspireret af mijødebatten den stigende bevidsthed om mijøets betydning fødevarernes sundhed, bev brugerne stadig mere optaget af kvaitet, skeige indhodsstfer i evt. urening af maden. De fokuserede mere på produkternes oprindese, produktions- dyrkningsmer disses effekter på arbejdsmijø, dyrenes mijø det ydre mijø på madens betydning ivssti ivskvaitet. Producenter skere udså, at fremtidens konkurrence på fødevaremarkedet i øget omfang vie bive på kvaitetsparametre som sundhed friskhed samt på udbudsvariation bekvemmeighed brugerne. Der vie bive tae om et mere fragmenteret nuanceret marked med efterspørgse efter både biige varer dyre højkvaitetsprodukter. Efter friske råvarer varer med kort omsætningstid på den ene side højt ædede produkter, fast food færdigretter med ingen eer meget kort tiberedningstid på den anden. Og ikke mindst efter sikre fødevarer i en tid, hvor god køkkenhygiejne viden om behanding af råvarer ikke mere var er en naturig de af samfundets mange, meget små eer unge hushodninger. Også cateringbranchen har fået stigende betydning; b.a. på grund af en generet voksende interesse convenience i bindese med både private pressionee arrangementer. Industrien har søgt at tipasse produktionen ti de nye krav vikår både fra detaihandeskæderne brugerne men er te stødt på vanskeigheder igefrem paradokser i processen: Samtidig med, at den teknoiske

13 Indedning udviking f.eks. muiggjorde stadig ængere hodbarhed af industriet fremstiede fødevarer, gik brugernes ønsker i retning af friskere varer med kortere omsætningstid. Samtidig med, at det bev muigt at syntetisere naturige aromastfer genspejse sig frem ti særige egenskaber ved skeige produkter, t brugerne i stigende grad afstand fra disse gevinster ved industriaiseringen. Industriens tibud om functiona foods, nove foods designer foods har endnu i dag ikke vundet gehør hos hovedparten af de danske brugere. Samtidig med, at der var et stigende krav om fødevarer af bedre kvaitet, fremstiet af bedre råvarer uden tidigere tiders madsminke ti at skjue biigere/dårigere råvarer, bev det igen igen konstateret, at danske brugerne gennemgående ikke var indstiet på at give mad så høj en prioritet i budgettet som brugere i andre europæiske ande. Endeig anvender danske brugere i dag kun en ie de af deres reativt høje indkomst på fødevarer, hviket så er tendensen i resten af Europa. Forbrugerundersøgeser viser, at brugerne te har meget ideoisk baserede hodninger ti fødevarernes fremstiing, f.eks. vedrørende økoi dyreetik, men at de i praksis trods at test væger de biigste varer. For at give brugerne reee vagmuigheder har b.a. Forbrugerrådet stiet krav om større åbenhed gennemsigtighed i produktion indhod af de enkete produkter. I den moderne, højteknoiske evnedsmiddeproduktion sties desuden stigende krav ti virksomhederne med hensyn ti processtyring, kvaitetskontro egenkontro (sikkerhedskontro). Endeig står evnedsmiddeindustrien over et konstant pres om nyese af vareudbuddet. Også på regeringspan i EU-regi er der stigende bevidsthed om, at innovation er afgørende udvikingen af den europæiske fødevare- andbrugssektor. Den effektive, industriaiserede foder- fødevareproduktionsm havde en pris: Probemer med sygdomsfremkadende mikroorganismer i fødevarerne, som det skue vise sig vanskeigere at få bugt med i et veorganiseret højt udviket produktionsapparat som det danske, end man skue tro. Og det i et and, hvor der ikke mindst af hensyn ti eksporten aerede i mange år havde været en grundig, verenommeret om end meget ressourcekrævende evnedsmiddekontro. Kontrosystemet bev omstruktureret rationaiseret i sidste havde af havfemserne, men har samtidig været udsat bespareser. Den nye struktur har inden de reducerede økonomiske rammer vist sig vanskeig at impementere i praksis, der er tsat betydeige driftsmæssige probemer. Samtidig er det ikke ykkedes at producere sikre fødevarer inden en række produktgrupper. Sikkerhedsprobemerne er stadig aktuee, både hvad angår mikrobioiske kemiske ureninger: F.eks. udviser de patene mikroorganismer i stigende omfang resistens over antibiotika, ne er muigvis bevet mere patene. Det er f.eks. så uafkaret, hvor Campyobacter udgør et stort probem i dag. Disse hod har i sig sev, men så på grund af mediernes bevågenhed, øget befokningens bevidsthed om fødevaresikkerhed, det er opfattesen, at dette har medvirket ti, at brugernes tiid ti fødevarerne i perioder ikke har været særig stor. Ikke desto mindre viser skeige undersøgeser skeige tendenser. I føge en ny undersøgese fra Jysk Anayseinstitut A/S (76) er brugernes tiid i dag ikke svækket. I føge rapporten er det kun 0 pct., der bekymrer sig te eer atid, knap 40 pct. bekymrer sig af ti, medens resten sjædent eer adrig bekymrer sig om fødevaresikkerhed. En undersøgese fra 200 (43) viste, at andeen af idt bekymrede brugere er fadet fra ca. 6 pct. i 99 ti godt 8 pct. i 2000, medens andeen af meget bekymrede mistroiske brugere er steget i samme periode fra godt 26 pct. ti godt 33 pct. Nordisk Ministerråd konkuderede i en rapport i 200 (87), at danske brugere generet er meget bekymrede hører ti de mest bekymrede i Norden. I takt med samfundets krav ti fødevarerne probemstiingernes stigende kompeksitet har skningen skerne sev gradvist fået en angt mere centra pacering, sevom processen ikke igefrem har været ettet af, at universitetsskningen i de sidste 0 år ressortmæssigt har evet en omtumet tiværese. Forskningens betydning ernæring sundhed samt øsning af produktions-, sikkerheds- mijømæssige probemer fødevareerhvervets udviking, konkurrenceevne overevese er bevet åbenbar såve erhvervet som poitikere andre besutningstagere. Forsknings- udvikingsarbejde er et vigtigt eement i poitikernes erhvervets egne strategier fødevaresektorens fremtid. Men der er samtidig behov en bedre koordinering af poitiske strategier, der vedrører evnedsmiddeområdet, som indirekte påvirker både skningens vikår seve skningens indhod. I overensstemmese med udvikingen er både den private den fentige fødevareskning i 990 erne bevet udvidet supperet på en ang række områder, så den nu i højere grad understøtter kvaitetsbedringer probemøsninger, b.a. vedrørende vesmag, sundhed, sikkerhed, etisk svarige produktionsmetoder, hodbarhed samt brugsmønstre. Fremtidens evnedsmiddeskning står over store uddringer: Betydningen af kost ernæring det en- 2

14 Indedning kete menneskes sundhed i skeige faser af ivet vi være højt prioriteret i en verden, hvor mennesker påvirkes af sygdomme mijøureninger i arbejdsmijøet det ydre mijø, hvor der ska sættes ind mod under- fejernæring overvægt, både i de industriaiserede ande i udvikingsandene. Verdens fremtidige fødevaresyning er en de af skningsbiedet vi i sig sev udgøre en koossa uddring såve skere som besutningstagere. Samtidig vi det være naturigt at stræbe efter at fremstie økonomisk rentabe fødevarer i tistrækkeige mængder med et minimum af gener produktionsdyr, mennesker mijø. Såve myndigheder som erhvervsiv vi tsat satse på, at der ska kunne produceres fødevarer fri kemiske ureninger uden initiaaer af sygdomsfremkadende mikroorganismer. Og sidst, men ikke mindst, vi det være en de af uddringen skerne at imødekomme brugerønsker om stor variation om individuet tipassede fødevarer ti mange skeige situationer som snacks, ti meemmåtider, hurtige måtider, nemme måtider gourmetmiddage. Det stier mange skeige krav ti produkterne, som det ikke vi være muigt at honorere på én gang: friskhed vs. hodbarhed, beredt vs. så idt arbejdning som muigt, god (i.e. naturig) konsistens, farve, ugt smag. Forskningen kan stræbe efter at opfyde disse ønsker i fremtidens innovation produktudviking, men det vi kræve en massiv indsats. Denne fremmes bedst i et internationat mijø, hvor skere de enkete ande kan nyde de af samarbejde, erfarings- videnudveksing, teknoioverførse arbejdsdeing i endnu større udstrækning end i dag..2 Forskningens må indhod Formåene med evnedsmiddeskningen hvordan de ska omsættes ti handing hænger som beskrevet oven ti enhver tid sammen med en vurdering af samfundets behov. I denne proces må der skenes meem mangende viden mangende incitamenter ti at ændre adfærd hos mågrupperne skningen eer udnytte eksisterende viden fudt ud. De to manger vekses te, når der ska øses konkrete probemer. Formåene danner så naturigt grundag visionerne fremtidens skningsindsats. Samtidig er de i deres overordnede m i nen grad tidøse. Som anden fentig skning bør evnedsmiddeskningen efter ATV-udvagets opfattese have føgende overordnede må Forskningen ska Sikre grundaget skningsbaseret uddannese Øge innovation vækst i erhvervsivet Sikre videngrundaget fentige besutningsprocesser Videreudvike samfundet som kutursamfund Bidrage ti udviking af vestand vefærd i det internationae samfund, herunder den tredje verden. Formåene kan, specifikt evnedsmiddeområdet, så mueres i hod ti succeskriterierne over hver af skningens hovedmågrupper: Individet, samfundet industrien. Forskningen ska understøtte øget /eer kvaitativt bedret produktion, herunder øge indsigten i reevante sammenhænge, muigheder probemstiinger i dansk evnedsmiddeproduktion, at bedre sundhed evestandard mennesker, mindske beastningen af produktionsdyrene mest muigt derved sikre, at evnedsmiddeproduktion sker på et dyrevefærdsmæssigt svarigt grundag, mindske beastningen af det omgivende mijø naturen mest muigt under produktion, brug bortskaffese samt øge konkurrenceevnen evnedsmiddeproducenterne derved at bidrage ti den danske nationaøkonomi..3 Hvor udføres evnedsmiddeskning? Levnedsmiddeskning egår i dag både på universiteter, i sektorskningsinstitutioner, på de sevejende, amennyttige godkendte, teknoiske serviceinstitutter (GTS-institutterne) på brancheskningsinstitutter (jf. Biag ) i private virksomheder. Den væsentigste de af den fentige indsats udføres af universiteterne sektorskningen, men så GTS-institutterne kan på grund af deres amennyttige må betragtes som en de af det fentige vidensystem på fødevareområdet. Levnedsmidde-FoU kan, i tæt tiknytning ti det sted, hvor den udføres, opdees i universitetsskning, sektorskning erhvervsskning. De tre typer har vidt skeige ud-. Som angivet i ATV s debatopæg Viden vefærd, sept

15 Indedning sætninger, må betingeser, men supperer i det store hee hinanden i reation ti fødevaresektorens samfundets samede FoU-behov. Forskningen på universiteter højere æreanstater udføres i tæt bindese med undervisning på videregående uddanneser. Der er i princippet tae om fri skning både genstand, må, metode tidshorisont væges af skerne sev. Jf. universiteternes tre ovgivne hovedmå: at uddanne, at bedrive skning mide videnskabeige resutater, ska universitetsskningen des skabe ny erkendese, des skabe grundag uddannese på højt fagigt niveau. Der tivejebringes test basisviden, som ikke genereres i industrien, eer etages kortægning, undersøgeser /eer dokumentation af aerede anvendte metoder eer fænomener, der konstateres i bindese med produktion. Der kan så være tae om anvendt skning, jf. afsnit 2. (88, 37). Det er nok yderst sjædent at finde den fudstændig frie skning uden universiteterne. I modsætning herti er sektorskning erhvervsskning mere behovs-, anvendeses- resutatorienteret. Sektorskningen kan være af grundagsskabende karakter, men er test anvendt skning, så kadet måskning, der udføres på fentige institutioner finansieres af disses ressortministerier. Sektorskningsinstitutionerne har skning som en vigtig opgave, men er ikke en de af universitetssystemet. Sektorskningen er typisk poitisk initieret øser en given sektors specifikke opgaver probemer, som ikke nødvendigvis tages op i universitetsskningen. Des at dække samfundets/myndighedernes behov et dybtgående videngrundag anvendt skning, der ikke er kommerciet begrundet, b.a. i bindese med myndighedernes kontro- overvågningspigteser. Des at etabere det skningsmæssige grundag en erhvervssektor, der er af stor samfundsmæssig betydning, men som ikke sev magter at gennemføre den nødvendige skning. Erhvervsskningen kan opdees i firmaskning, der udføres i de enkete virksomheder, skning, der udføres uden virksomhederne i det teknoiske servicesystem eer brancheskning, der udføres på brancheskningsinstitutter, på universiteter mv. Formået er at bedre erhvervets indtjenings- konkurrenceevne samt at fremstie stadig bedre mere sikre produkter. De nævnte typer skning udføres ikke kun i de institutioner, som de tager navn efter. Grænserne er i dag ikke så kare som tidigere. Forskere på universiteter, i sektorskningen, på GTS-institutterne, inden brancheskningen i virksomheder samarbejder i stigende omfang. Dee af skningen udføres såedes af to eer fere af de nævnte parter i samarbejdsprojekter under FoU-prrammer via centerdanneser, netværk, centerkontrakter, Erhvervsskeruddannesen, skerparker mv. Mange sektorskere underviser på universiteterne..4 Forskernes personige roe Fødevarespørgsmå andre bioisk teknisk-videnskabeigt baserede emner står højt på dagsordenen i poitik, i medierne i den dagige debat meem mennesker. I med at skningens betydning samfundet træder stadig tydeigere frem, er skerne sev så bevet mere synige. Det gæder f.eks. inden ernæring, FoU i bindese med introduktionen af mange nye teknoier, mikrobioi (fødevaresikkerhed) brugeradfærd. Forskningsmiding samfundsdebat Pressens brug omtae af skere er mangedobet i øbet af de sidste 30 år. Mest i øbet af de sidste 0 år (35). I dag venter pressen brugerne, at skerne myndighedernes eksperter træder frem detager i debatten om fødevarerne ikke bot om deres økonomiske betydning Danmark, men så om kvaitet sundhedsværdi om probemer risici. Forskerne accepterer i stigende grad kravet om miding af deres arbejde ved at besvare pressens henvendeser skrive debatindæg. Der er særdees positive eksemper på, at fagfok på fødevareområdet, f.eks. inden ernæring fødevaresikkerhed, har midet deres viden fremsat vurderinger ikke bot ti koeger gennem videnskabeige tidsskrifter, bøger på konferencer men så direkte ti brugerne. Samtidig er brugernes tiid ti skerne generet ikke stor i dag, hviket en de kan skydes, at afdækning af probemstiinger fremægning af skningsresutater te rejser fere spørgsmå, end de besvarer. Dermed skabes ny tviv om tingenes tistand sammenhæng. Forskerne kan bør ikke desto mindre bidrage ti, at der kan skenes meem væsentigt uvæsentigt, de kan som uafhængige parter bidrage ti at skabe karhed over, hvad der er rig-tigt kert. Den nævnte undersøgese (35) viser såedes så, at hvor aviserne i 960 erne mest omtate naturvidenskabeige sundhedsvidenskabeige skningsresutater, er det i 4

16 Indedning dag hovedsageig samfundsskere, der optræder i spaterne test ikke i bindese med omtae af egne skningsresutater, men som kommentatorer af aktuee probemstiinger viden skabt andre steder. Derti viser en undersøgese etaget af Center Bioetik Risikovurdering et meget avt samfundsengagement hos skerne på det bioteknoiske område (85). Der er kart behov, at skerne på de teknisk- naturvidenskabeige områder markerer sig yderigere. Det bør overvejes at indføre obigatoriske skerkurser i videnskabsteori kommunikationsteknikker at styrke skernes evne ti at mide deres viden i samfundet. ATV-udvaget mener, det bør være en pigt skerne at bande sig i samfundsdebatten at uddre vanetænkning, domme mangende handing, at medvirke ti, at den enkete borger får et så vefunderet grundag personig stiingtagen som muigt, at sikre en afbaanceret fentig debat, ikke mindst, at sikre, at ny viden biver brugt i samfundets besutningsprocesser. Forskerne befokningen I hod ti befokningen kan skerne på fødevareområdet bidrage ti en bedre ståese af kompicerede avancerede produktionsmetoder. Samtidig kan de søge at ebygge misståeser domme, f.eks. om nye teknoier, ved at fremægge deres vurdering af dee, uemper, eventuee risici uafkarede probemer. Befokningens aktive detagese i den fentige debat stiingtagen ti kompicerede probemstiinger af natur- teknisk-videnskabeig karakter kræver d te en væsentig baggrundsviden samt en grundæggende fagig, b.a. bioisk, ståese. Den grundæggende viden ståese må nødvendigvis tiegnes i skoen. Det er der essentiet (ikke bot rekrutteringen ti de tekniske naturvidenskabeige videregående uddanneser, jf. Kapite 6), at grundskoe gymnasium prioriterer undervisning i naturvidenskabeige fag, herunder bioi. Det er denne grundæggende ståese, som skerne ska bygge ovenpå i midingsprocessen. Kun herved biver det muigt det enkete menneske sev at tage stiing etage et frit vag, når det gæder net så væsentigt som fødevarer dermed egen kostsammensætning ernæring. 5

17 Levnedsmiddeskningen som begreb værktøj 2. Levnedsmiddeskningen som begreb værktøj 2. Forskningsdefinitioner Forskning udviking (FoU) er et bredt begreb, der anvendes ti at beskrive mange skeige aktiviteter. I denne rapport er det vagt at føge Frascati-Manuaens (88) definition af sknings- udvikingsarbejde som Skabende arbejde på et systematisk grundag med henbik på at øge den videnskabeige tekniske viden eer udnyttese af den eksisterende viden ti at anvise nye, praktiske anvendeser. Føgende typer er omfattet: Grundskning: Originat eksperimenterende eer teoretisk arbejde med det primære må at opnå ny viden ståese uden nen bestemt anvendese i sigte. Anvendt skning: Ligeedes originae undersøgeser med henbik på at opnå ny viden, herunder metoder færdigheder (ATV-udvagets tiføjese), men primært rettet mod bestemte, praktiske må eer anvendeser. Udvikingsarbejde: Systematisk arbejde baseret på anvendese af viden opnået gennem skning /eer praktisk erfaring med det må at frembringe nye eer væsentigt bedrede materiaer, produkter, processer, systemer eer tjenesteydeser. Som det fremgår af det føgende, må det d erkendes, at grænserne meem de skeige typer i dag er ukare, at det ikke i ae tifæde tjener net må at skene imeem dem. 2.2 Hvad omfatter evnedsmiddeskning? Tidigere ansås evnedsmiddevidenskab at være et rent naturvidenskabeigt område, der omfattede studiet af evnedsmidernes egenskaber disses betydning arbejdning, produktsikkerhed -sundhed. Forskningen var enten discipinorienteret (f.eks. evnedsmiddemikrobioi) eer fokuseret på enkete trin i fødevareproduktionskæden, enket-probemer te enket-produkter (f.eks. mæk). Samfundets probemstiingernes stigende kompeksitet inden fødevareområdet afspejer sig imidertid så i skningen. Det har resuteret i suppering af de traditionee skningsområder en opbrydning af skningsområderne på nye måder. Nu omfatter skningen te fere ed i kæden gennemføres ud fra et hehedssyn på evnedsmiddeproduktionen aftagersituationen. Udvidesen af skningsområderne er sket i erkendese af, at hod under råvareproduktionen har afgørende indfydese på råvarekvaiteten derigennem på kvaiteten af det endeige produkt. I dag regnes evnedsmiddeskning såedes at dække ae aspekter af fødevareproduktionskæden fra jord ti bord efter høst/fangst: Fra råvarehåndtering, opagring transport, over arbejdning, kontro, distribution markedsføring ti brug et hehedssyn, som aerede var fremme 0 år siden, men som har vokset sig endnu stærkere over de senere år. Der arbejdes typisk med fagigt brede temaer, hvert tema invoverer igen en ang række skningsområder. F.eks. omfatter fødevaresikkerhed skning videngenerering inden overvågningsmetoder, sporbarhed, istik, anaysemetoder, risikovurdering, mikrobioi, strategisk panægning, kvaitetsstyring, hygiejne, pakning/ embaagetyper mv. samt brugernes hodninger ti risici bundet med fødevarer, både i primærproduktionen i arbejdningsprocesserne. Systemskning er bevet en vigtig de af evnedsmiddeskningen, affødt af nye tankegange edeses- produktionskoncepter, der påvirker produktion markedsføring sætter nye betingeser skningen. Det drejer sig b.a. om tæt sammenhæng i produktion distribution dækket af begreber som f.eks. production-on-demand suppy chain management dokumentation styring af produktionsprocessen, herunder sporbarhed af råvarer kvaitetsstyring f.eks. tota quaity management-konceptet. Udvikingen afspejes b.a. i Levnedsmiddecentrets strategipan universiteternes evnedsmiddeskning (5). Panen bygger på tæt samarbejde med andre skningsinstitutioner erhvervsivet bryder med centrets basisskningsprrams (4) traditionee inddeing af skningen i tre indsatsområder mikrobioi, ernæring kemi/ fysik/teknoi. I stedet satses der på et anta kernekompetencer tværfagige skningsområder (se så Kapite 4). Den seneste definition af evnedsmiddeskningen tager så højde, at evnedsmider produceres med tæring øje, at både økonomiske, psykoiske socioiske faktorer påvirker brugerpræferencer. Derti hører, at emner som produktionsetik produkternes indhods- 6

18 Levnedsmiddeskningen som begreb værktøj stfer, men så måtidets kuturee sociae betydning samt dagigdagens vikår, får afgørende betydning accept sag af et produkt. Fødevareskning i dag kræver såedes viden om både produkt (naturvidenskab/teknoi), menneske (humaniora, sundhedsvidenskab) socia sammenhæng (samfundsvidenskab). Den samfundsvidenskabeigt baserede fødevareskning har føgeig fået stigende betydning, men bør tiige med humaniora stadig kobes tættere med de traditionee teknisk-naturvidenskabeige fagdiscipiner inden evnedsmiddeskningen. Der kan vindes meget ved, at skere med skeig uddannesesbaggrund samarbejder. Levnedsmiddeskning er såedes et tværfagigt skningsområde, der kombinerer de kassiske discipiner både på basisvidenskabeigt anvendesesorienteret niveau. Levnedsmiddeskningen er b.a. karakteriseret ved at være: Anvendesesorienteret størstedeens vedkommende, basisskningen igger hovedsageigt i hjæpefagene Mårettet mod praktisk probemøsning Mårettet mod nye produkter teknikker Mutivariabe kompeks I erkendese af, at det te er i krydsfeterne af ferfagige probemstiinger, at ideer ti nye synsvinker erkendeser opstår, bør den fentige skning, speciet universitetsskningen, tsat være åben over at nytænke fagopdeing over at skabe nye discipiner. På mange måder er området d stadig præget af en ang række traditionee fag fagdiscipiner. De centrae fagområder er evnedsmiddevidenskab -teknoi. I evnedsmiddevidenskab -teknoi indgår en række fagige discipiner som evnedsmiddekemi, -hygiejne, -produktion -kvaitet samt procesteknik, sensorik, kemometri inmationsteknoi. Andre reevante områder er evnedsmiddetoksikoi, -anayse, -kontro -ovgivning ernæringsvidenskab. Hvor evnedsmiddevidenskab har ti må at øge vores viden om ståese af hee fødevarekæden, dækker evnedsmiddeteknoi teknisk anvendese af denne viden. Ikke mindst dækker begrebet i dag viden om håndtering tokning af reevant inmation fra de store mængder data, der genereres fra måe- anayseinstrumenter. Forskningen inden de evnedsmiddereevante fagområder bygger, igesom mange andre anvendte videnskaber, på en række grundfag. Det er først fremmest kemi, fysik, bioi matematik samt discipiner som biokemi, mikrobioi, genetik, fysioi, statistik, kemiske enhedsoperationer, processtyring, køe-/varmeteknik, fow-ære mekanik. Også en række tistødende fagområder som bioteknoi, mijøære, istik inmationsteknoi indgår. Det samme gæder et samfundsvidenskabeigt fag som afsætningsøkonomi, herunder fagområder som brugeradfærd distribution, samt humanistiske fagområder som kommunikation fiosi/etik, herunder dyreetik. 2.3 Hvad omfatter ATV-rapporten? Vurderinger konkusioner i denne rapport vedrører i princippet skning udviking inden hee området evnedsmiddevidenskab -teknoi: Råvarehåndtering, -transport -arbejdning/færdigproduktion distribution samt fødevarekvaitet, herunder dyrevefærd, sensorik, kemometri samt fødevaresikkerhed -kontro, ernæring kostvaner, brugsmønstre brugeradfærd, som beskrevet oven. Også hjæpeindustri (produktions- måeudstyr, embaage tisætningsstfer) ti evnedsmiddeproduktion er medtaget. Forskning inden primærproduktion -teknoi er kun medtaget i det omfang, den bidrager direkte ti bedring af råvarekvaitet eer får indfydese på fødevarernes egenskaber derigennem på brugernes accept af varerne (f.eks. produktionsteknikker som genspejsning samt dyrevefærd). Det erkendes d, at området er meget vanskeigt at afgrænse, idet størstedeen af primærproduktionsskningen kan siges at påvirke fødevarekvaitet på en eer anden måde. Desuden går skningsprojekter som tidigere nævnt i stigende grad på tværs af faggrænser på angs ad produktionskæden fra jord ti bord. Denne afgrænsning, der i store træk føger ATV s tidigere rapport (40), sikrer et sammenigningsgrundag i hod ti situationen 0 år siden, idet der aerede dengang var en betydeig veorganiseret skning på primærproduktionsområdet, som ikke var inkuderet i den daværende rapport. I denne rapport kommenteres udvikingen på dette område d så, hvor det passer ind i sammenhængen. 2.4 ATV-rapportens videngrundag ATV-udvagets vurderinger, kommentarer, konkusioner anbefainger er baseret på indsamede data opysninger fra en ang række personige kontakter i Personer, der har bidraget med opysninger, er nævnt i Biag 2.. 7

19 Levnedsmiddeskningen som begreb værktøj Derti kommer rapporter, årsberetninger andet skriftigt materiae vedrørende den fentige private evnedsmiddeskning reaterede emner over de sidste 0 år. Rapporten er d primært bygget op omkring ATV-udvagets egne vurderinger betragtninger. I rapporten beskrives såedes rammer dansk evnedsmiddeskning i det omfang, ATV-udvaget har fundet det nødvendigt at behande udvagte probemstiinger. Baggrundsbeskriveser af evnedsmiddeindustrien, skningsinstitutionerne, disses økonomiske rammer samt evnedsmiddeuddanneserne ska såedes ikke betragtes som udtømmende, de enkete probemstiinger er aene beskrevet i en detajeringsgrad, der kan danne baggrund udvagets betragtninger. For mere uddybende beskriveser henvises ti andre mere fydestgørende arbejder på de enkete områder, hvoraf ne er nævnt i referenceisten bagest i rapporten. Referenceisten medtager de væsentigste kider ti opysninger i øvrigt. I rapportens tekst er henvist ti disse ved numre. 8

20 Levnedsmiddeproduktionen 3. Levnedsmiddeproduktionen i Danmark økonomisk betydning marked 3. Fødevaresektorens økonomiske betydning Danmark har en ang tradition primærproduktion af fødevarer, andbruget er grundaget den danske fødevaresektor med et stærkt, veorganiseret andbrugs- fiskerierhverv. Især andbruget er båret af andestanken understøttet af et effektivt konsuent- uddannesessystem, der mider nye ideer, metoder skningsresutater direkte ti brugerne, andmændene. Landbruget i Danmark har endda mået at bevare en væsentig samfundsøkonomisk betydning frem ti i dag. Fødevaresektoren omfatter uden primærproduktionen en væsentig ædings- føgeindustri, så kadet nærings- nydesesmiddeindustrien. De to erhvervsgrene er tæt bundne i det fødevareindustriee kompeks, idet 2/3 af fødevareindustriens omsætning direkte kommer fra andbrugsproduktionen (70). Fødevareområdet (hee værdikæden fra primærproduktion over arbejdning ti sag inden det samede fødevareområde) er et af Danmarks vigtigste ressourceområder. Efter Danmarks indtræden i EF i 973 steg fødevareindustriens betydning samfundsøkonomien kraftigt i en årrække. Både produktion, værdiskabese beskæftigese voksede reativt kraftigere end i industrien som hehed. Fra begyndesen af 980 erne stagnerede udvikingen, primært på grund af en moderat prisudviking på andbrugsvarer. Fødevareindustriens reative betydning dansk økonomi er d tsat meget betydeig større end før den danske indtræden i EF. Landbrugs- fødevareeksporten udgør reativt mere end dobbet så stor en ande af den samede eksport som gennemsnittet OECD. Også niveauet omsætning, beskæftigese værdiskabese er disse erhverv mere end dobbet så stort i Danmark som gennemsnittet OECD. Fødevareindustrien tegnede sig såedes i 200 en samet omsætning (omfattende varer, tjenesteydeser mv.) på knap 24 mia. kr. eer ca. 24 pct. af industriens samede omsætning. Dansk andbrugsproduktion fødevareindustri er meget eksportorienteret. Danmark er reativt set bandt verdens 0 største fødevareeksporterende ande 2. Over 60 pct. af produktionen eksporteres, hviket internationat set er et højt ta. Som eksportsektor overgås de to erhverv tisammen kun af maskinindustrien (70). Den samede danske eksport af andbrugsprodukter arbejdede fødevarer andr i 200 knap 87 mia. kr. eer ca. 20 pct. af den samede danske eksport. Herti kommer en eksport af maskiner ti andbrugs fødevareindustri, pantebeskyttesesmider, gødningsstfer mv. på ca. 0 mia. kr. (70). Eksporten af de industriet arbejdede fødevarer er samtidig steget fra 6 pct. i 960 ti at udgøre omkring 20 pct. i 2000 (70). En anayse 3 i efteråret 2002 viser, at dansk fødevareksport har gjort det bedre end nensinde i 200 i modsætning ti i Europa generet. Sev Hoand står hodsvis dårigt. I gruppen af de 500 største danske virksomheder er omsætningen i de detagende 53 fødevarevirksomheder steget mere end i gruppen totat set, idet de står en omsætning på 27 mia. kr., svarende ti en vækst på otte pct. 4 mod 6,5 i gruppen som hehed. Også resutatudvikingen er bedre. Det vurderes i anaysen, at succes en muigvis skydes fødevarevirksomhedernes evne ti i tide at skære ned på antaet af medarbejdere. Konsuenter på området advarer d om, at det gode danske resutat primært skydes udenandske konkurrenters uhed, b.a. på grund af sygdomsudbrud i husdyrbestandene, at danskerne har været gode ti at udnytte situationen. Udvikingen vi vende igen, virksomhederne bør sætte endnu fere kræfter ind på æding, innovation produktudviking, hvis de ska kare sig i konkurrencen, hedder det. Fødevareindustrien er som 0 år siden den næststør-. Ved fødevareindustrien, eer nærings- nydesesmiddeindustrien, stås des næringsmiddeindustrien, der inkuderer sagterier kødindustri, mejeri- fiskein-dustri, frugt, grønt cereaier/brød, des nydesesmiddeindustrien, der omfatter drikkevare-, sukker-, chokoade- tobaksindustri. 2. At vi er den 2. største eksportør, når man ser på den samede eksport, understreger Danmarks reativt stærke internationae pacering (70). 3. Børsen 500, sept CP Keco, der havde et væsentigt underskud, som vie have rykket biedet, er ikke medtaget i denne udregning. Også Ara Foods er udeadt pga. af mangende ta i bindese med fusionen meem MD Foods Ara. 9

Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014

Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014 Formå for Skoe og Dagtibud frem mod år 2014 1 Efter høringsperioden bev formået revideret og behandet på Byrådsmøde den 1. december 2009. Byrådet godkendte det reviderede formå. 2 Indhodsfortegnese 1.

Læs mere

ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN

ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN Bo Hejskov Evén Studiemateriae Det gæder mig, at du/i har æst min bog, Adfærdsprobemer i skoen, og er interesseret i at fordybe dig/jer i den viden, den bygger på. Da min forrige

Læs mere

Leg og Læring Kids n Tweens Lifestyle. www.kidsntweens.dk

Leg og Læring Kids n Tweens Lifestyle. www.kidsntweens.dk Leg og Læring Kids n Tweens Lifestye www.kidsntweens.dk 3 aboratorier Projektet Leg og Læring Kids n Tweens Lifestye er bygget op omkring tre aboratorier, der på hver deres måde arbejder med børn og unges

Læs mere

OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER

OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER INTRODUKTION TIL er en virksomhed, som består af garvede fok fra Teebranchen, der ae har en stor erfaring inden for tee- og datakommunikationsindustrien.

Læs mere

OPQ Manager Plus-rapport

OPQ Manager Plus-rapport OPQ Profi OPQ Manager Pus-rapport Navn Sampe Candidate Dato 25. september 2013 www.ceb.sh.com INTRODUKTION Denne rapport henvender sig ti injeedere og HR-konsuenter. Den indehoder opysninger, som kan være

Læs mere

Sikkerhedsvejledning ved anlæg af golfbaner

Sikkerhedsvejledning ved anlæg af golfbaner DANSK GOLF UNION Sikkerhedsvejedning sikkerhedszoner topografi og ayout Afstande MULIGE LØSNINGER Indhod 3 Hensynet ti sikkerheden Ingen 100 procents garanti 4 Gofbanens afgrænsning Sikkerhedszoner Hvor

Læs mere

Pas på dig selv. Udfordringer i dit psykiske arbejdsmiljø og hvordan du tackler dem F O A F A G O G A R B E J D E

Pas på dig selv. Udfordringer i dit psykiske arbejdsmiljø og hvordan du tackler dem F O A F A G O G A R B E J D E Ti eder-/meemedere inden for ædrepejen: F O A F A G O G A R B E J D E Pas på dig sev Udfordringer i dit psykiske arbejdsmijø og hvordan du tacker dem D E L 1 : U D F O R D R I N G E R Ti socia- og sundhedsederne

Læs mere

Private investeringer

Private investeringer Byfornyese Private investeringer i områdeindsatser SOCIALMINISTERIET Private investeringer i områdeindsatser Udgivet af: Sociaministeriet Homens Kana 22 1060 København K Støttet af: byfornyesesovens forsøgsmider

Læs mere

EUX. Hvad er en EUX uddannelse for dig som elev?

EUX. Hvad er en EUX uddannelse for dig som elev? EUX Hvad er en EUX uddannese for dig som eev? Hvad er en EUX uddannese? EUX er teknisk skoes ungdomsuddannese hvor man på 4,5 år biver både fagært håndværker OG student i samme uddannese. Uddannesens opbygning

Læs mere

Navision Axapta Personale - medarbejderne er det største aktiv

Navision Axapta Personale - medarbejderne er det største aktiv 2025852 PC.qxd 17-04-2002 13:07 Side 1 Moduet Personae ( ) i Navision Axapta gør personaeadministration meget enkere, samtidig med at det kan forbedre kommunikationen meem dig, dine medarbejdere og din

Læs mere

Syv vigtige grunde til IKKE at indføre en arbejdsgiverregel i ophavsretsloven

Syv vigtige grunde til IKKE at indføre en arbejdsgiverregel i ophavsretsloven Samrådet for Ophavsret Syv vigtige grunde ti IKKE at indføre en arbejdsgiverrege i ophavsretsoven Samrådet for Ophavsret er en parapy for organisationer for ophavsmænd og udøvende kunstnere AC (Udvaget

Læs mere

Ledelsesudfordringer ved udlicitering af plejehjem. 28. februar 2011 Radisson SAS Scandinavia Hotel

Ledelsesudfordringer ved udlicitering af plejehjem. 28. februar 2011 Radisson SAS Scandinavia Hotel Ledesesudfordringer ved udicitering af pejehjem 28. februar 2011 Radisson SAS Scandinavia Hote Vekomst Irene Hesseberg Lederforeningen, Dansk Sygepejeråd (DSR) Program 10.00 Vekomst Formand Irene Hesseberg,

Læs mere

Efteruddannelse sosu og psykiatri

Efteruddannelse sosu og psykiatri Efteruddannese sosu og psykiatri Kursusprogram efterår 2010 Kursuscenter SOSU Sjæand og Loand-Faster Vekommen ti Kursuscenter SOSU Sjæand og Loand-Faster og ti et nyt og større kursuskataog! r Kursusafdeingerne

Læs mere

/98. Videregående uddannelse. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte

/98. Videregående uddannelse. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Ansøgning om uddannesesstøtte og ændring af uddannesesstøtte Videregående uddannese /98 1 Navn c/o navn Nuværende adresse Postnr. By/postdistrikt Institutionskode Retningskode Uddannesesretning 0 0 0 5

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i praksis

Hverdagsrehabilitering i praksis fagig Hverdagsrehabiitering i praksis Erfaringer fra Fredericia 2008-2010 Abstract Fredericia Kommune, Danmark, har gode erfaringer med Hverdagsrehabiitering. Her samarbejder ergoterapeuter og fysioterapeuter

Læs mere

Energistrategi på virksomheden

Energistrategi på virksomheden Energistrategi på virksomheden med udgangspunkt i medarbejderinddragese FAGLIGT FÆLLES FORBUND Fagigt Fæes Forbund Kampmannsgade 4 1790 København V Teefon 70 300 300 Mai: 3f@3f.dk www.3f.dk Layout: zentens

Læs mere

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Udgivet af Sociastyresen,

Læs mere

2015 1. UDGAVE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE

2015 1. UDGAVE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE 2015 1. UDGAVE DANMARKS STÆRKESTE FAGFORENING FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER INDHOLD Side Tiykke 3 Før du starter 6 Tjekisten

Læs mere

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner Trestemmig boksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner I en boksats har en af korets stemmer meodien mens de andre føger så paraet som muigt. Boksatsen er nemmest at ave hvis meodien har få store spring

Læs mere

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse Sociaudvaget 2011-12 SOU am. de Biag 285 Offentigt Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte

Læs mere

FUGT OG ERRÆNDÆK. i.,~j.j~ox' ~1~ tflif'9// SI TENS BYG6EFO SKNIN6SINSTITUT. FUc*- - - Der kan imidlertid også konstateres flere

FUGT OG ERRÆNDÆK. i.,~j.j~ox' ~1~ tflif'9// SI TENS BYG6EFO SKNIN6SINSTITUT. FUc*- - - Der kan imidlertid også konstateres flere .58/-Ø2tbi: FUc*- - - 6 UDK 69.025.' : 699.82 FUGT OG ERRÆNDÆK STATENS BYGGEFORSKNNGSNSTTUT København 1974 kommission hos Teknisk Forag Hvorfor terrændæk? Det er igennem mere end femten år stadig bevet

Læs mere

Bliv Kontor-Yoga instruktør. Kunne du tænke dig at tilbyde Kontor-Yoga til virksomheder i dit område?

Bliv Kontor-Yoga instruktør. Kunne du tænke dig at tilbyde Kontor-Yoga til virksomheder i dit område? Biv Kontor-Yoga instruktør Kunne du tænke dig at tibyde Kontor-Yoga ti virksomheder i dit område? Kontor-Yogas intensive hedagskursus giver dig redskaberne ti at instruere medarbejdere med stiesiddende

Læs mere

Høreværn Vejledning om valg og anvendelse af høreværn

Høreværn Vejledning om valg og anvendelse af høreværn Høreværn Vejedning om vag og anvendese af høreværn Industriens Branchearbejdsmijøråd Postbox 7777 1790 København V E-mai: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat CO-industri Vester Søgade 12 1790

Læs mere

Integrationspuljer og samarbejdsprojekter

Integrationspuljer og samarbejdsprojekter Integrationspujer og samarbejdsprojekter Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 2011 jui Integrationspujer og samarbejdsprojekter Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 jui 2011 Udgiver:

Læs mere

Unghundens træning Planlægning af træningen

Unghundens træning Planlægning af træningen Keith Mathews 28.-29. august 2014 Refereret af Eisabeth Johansen - Redigeret af Annette Vestmar Foredrag 28. august Med reference ti DVD sættet "Retriever training - Guru stye - The Bueprint to Success"

Læs mere

For vognmænd og kørselsledere

For vognmænd og kørselsledere Lederuddannese For vognmænd og kørsesedere ederuddannese-vognmaend-sig3.indd 1 Introduktion v/ Martin Daniesen, fmd. for DTL. Er vi vognmænd gode nok ti at håndtere medarbejderne og finde de rigtige ti

Læs mere

CFU - også for undervisere ved ungdomsuddannelserne og VUC. - for dig og din undervisning

CFU - også for undervisere ved ungdomsuddannelserne og VUC. - for dig og din undervisning CFU - også for undervisere ved ungdomsuddanneserne og VUC - for dig og din undervisning Kender du VIA CFU? Engang var vi bedst kendt som Amtscentraen, men siden 2008 har vi heddet VIA Center for Undervisningsmider

Læs mere

Vakuum rørsolfanger. aurotherm exclusiv VTK 570

Vakuum rørsolfanger. aurotherm exclusiv VTK 570 Vakuum rørsofanger aurotherm excusiv VTK 570 Hvorfor nøjes med at når du kan have gæde af Vaiant det naturige vag Vaiant har i mere end 130 år været med ti at skabe og forme en moderne varme og opvarmningsteknoogi,

Læs mere

Barefoots sadelsystem

Barefoots sadelsystem Sadesystemer og udstyr med hestens trivse i fokus Barefoots sadesystem Sabine Umann Hestefysioterapeut Cheyenne Cheyenne DryTex TM Cherokee Cherokee Cassic Hvad gør Barefoots sadesystem så speciet? London

Læs mere

VEJLEDNING VEDRØRENDE INSTALLATION, BRUG OG VEDLIGEHOLDELSE

VEJLEDNING VEDRØRENDE INSTALLATION, BRUG OG VEDLIGEHOLDELSE VEJLEDNING VEDRØRENDE INSTALLATION, BRUG OG VEDLIGEHOLDELSE MASKINE TIL AUTOMATISK FREMSTILLING AF GRANULEREDE ISFLAGER Ed. 01-2000 Date 12-2000 1 2 7 8 5 3 4 17 Mod. N. V. 16 1 2 11a 6 3 7 4 ~ 100 mm

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Hvidbog om hvidhvaler. Rapport til fangerne i Grønland om den videnskabelige viden om hvidhvaler

Hvidbog om hvidhvaler. Rapport til fangerne i Grønland om den videnskabelige viden om hvidhvaler Hvidbog om hvidhvaer Rapport ti fangerne i Grønand om den videnskabeige viden om hvidhvaer Teknisk rapport nr. 35, 2001 Pinngortitaeriffik, Grønands Naturinstitut 1 Tite: Forfattere: Oversættese: Layout:

Læs mere

Er du behandler eller instruktør og måske allerede selvstændig - eller med et ønske om at blive det?

Er du behandler eller instruktør og måske allerede selvstændig - eller med et ønske om at blive det? Biv Kontor-YogaTM instruktør Er du behander eer instruktør og måske aerede sevstændig - eer med et ønske om at bive det? Og kunne du tænke dig at tibyde Kontor-Yoga ti virksomheder i dit område? Kontor-Yogas

Læs mere

Dirigerings træning. v. Annette Vestmar og Elisabeth Johansen 2015

Dirigerings træning. v. Annette Vestmar og Elisabeth Johansen 2015 Dirigerings træning v. Annette Vestmar og Eisabeth Johansen 2015 Dirigeringstræningen har føgende eementer: Ligeudsending Bagud, højre og venstre dirigering Søgesigna Stop Disse trænes og udbygges ved

Læs mere

KURSUSTILBUD 2. halvår 2016

KURSUSTILBUD 2. halvår 2016 KURSUSTILBUD 2. havår 2016 Om os Rådgivningsafdeingen Rådgivningsafdeingen er en afdeing under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefagig rådgivning, supervision, vejedning og undervisning både internt

Læs mere

Dette 'Forslag til kommuneplan 2013' er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune den 14. marts 2013.

Dette 'Forslag til kommuneplan 2013' er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune den 14. marts 2013. Kommunepan 2013 Forord ved Borgmester Henrik Homer Dette er forsag ti Kommunepan 2013 - Vordingborg Kommunes Kommunepan 2013-2 0 2 5. Kommunabestyresenharvedtagetensametogoverordnetpanforudvikingenoganvendesenafareaerogservicetibud.Detkanduæseomheri

Læs mere

Svanemærkning af Primærbatterier

Svanemærkning af Primærbatterier Svanemærkning af Primærbatterier Version 4.2 22. juni 2011 30. juni 2016 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er et Svanemærket Primærbatteri? 3 Hvorfor væge Svanemærkning? 3 Hvad kan Svanemærkes? 3 Hvordan

Læs mere

Julehandel på nettet hitter hos danskerne

Julehandel på nettet hitter hos danskerne Pressemeddeese København den 12. December 2012 Juehande på nettet hitter hos danskerne For danskerne er juen synonym med hygge og kvitetstid. Vi gider ikke stresse rundt i de sidste hektiske timer før

Læs mere

Opsamling på Nærdemokratiudvalgets dialogmøder

Opsamling på Nærdemokratiudvalgets dialogmøder deta Kirkeby 30/9 50 Udstykning Panafdeingen kontakter Peder Skov vedr. udstykninger Arne Ebsen kontakter formanden for Kutur og Panudvaget for at formide kontakt vedr. Reginahaven. Panafdeing Peder Skov

Læs mere

Avl med kort og langpelsede hunde

Avl med kort og langpelsede hunde Av med kort og angpesede hunde Hundens pesængde bestemmes af et gen-par, hvoraf hunden arver 1 gen fra hver af forædrene hhv: Inden for pesængde er der atså tae om 3 varianter: = KORTpeset = ANGpeset =

Læs mere

KB Børnefodbold anno 2014

KB Børnefodbold anno 2014 KB Børnefodbod anno 2014 Fem søjer i KB Børnefodbod Et kubmijø, der fasthoder spiere og trænere på ae niveauer. En anerkendende pædagogik, der ser forskeighed som en styrke. Et træningsmijø, der udviker

Læs mere

Atomer, molekyler og tilstande 5 Side 1 af 9 Aminosyrer, proteiner og enzymer

Atomer, molekyler og tilstande 5 Side 1 af 9 Aminosyrer, proteiner og enzymer Atomer, moekyer og tistande 5 Side 1 af 9 Sidste gang: Tistandsformer og overgange samt diverse kustofforbindeser og disses betydning for nanoteknoogien. I dag: Som opvarmning noget syre/base-teori, herefter

Læs mere

avis Venire 15. udgave December 2013

avis Venire 15. udgave December 2013 avis Venire 15. udgave December 2013 Virkekraft er en rettighedserkæring Det eksempariske Organisatorisk og menneskeig virkekraft VIRKE KRAFT Leder Af Frederikke Larsen Denne avis er fydt med tre forskeige

Læs mere

Hovedvægten i museets ansvarsomrade lægges pa den animalske produktionsog distributions historie og udvikling.

Hovedvægten i museets ansvarsomrade lægges pa den animalske produktionsog distributions historie og udvikling. NYT om GAMMELT Årgang - nr. Sagterbutikken anno 1920 Biv medem Dette første nummer af "NYT OM GAMMELT" har ti forma at skabe interesse for Sagterimuseet i Roskide. Et spedamuseum kan kun fungere, hvis

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Svanemærkning af Engangsartikler til fødevarer

Svanemærkning af Engangsartikler til fødevarer Svanemærkning af Engangsartiker ti fødevarer Version 1.0 21. marts 2012 31. marts 2016 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er en Svanemærket engangsartike ti fødevarer? 3 Hvorfor væge Svanemærkning? 3 Hvad

Læs mere

MILJØSTATUSRAPPORT DEN DANSKE NORDSØ 2009

MILJØSTATUSRAPPORT DEN DANSKE NORDSØ 2009 MILJØSTATUSRAPPORT DEN DANSKE NORDSØ 2009 1. INTRODUKTION Indhodsfortegnese 1. Introduktion Virksomhedsprofi Forord - Jakob Thomasen - Franz Wium Sørensen 2. Danske aktiviteter 3. Mijøpåvirkninger 4. CO

Læs mere

Hermed fremsendes vores indsigelse vedr. benyttelsen af ejendommen beliggende Holmenevej 31, 3140 Ålsgårde. Sagsfremstilling

Hermed fremsendes vores indsigelse vedr. benyttelsen af ejendommen beliggende Holmenevej 31, 3140 Ålsgårde. Sagsfremstilling Hesingør kommune Teknik og mijø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Att. Hanne Wagnkide Åsgårde, den 13-01-2013 Overbragt Landzonemyndigheden og mijø myndigheden i Hesingør Kommune Hermed fremsendes vores indsigese

Læs mere

ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG

ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG B A T KARTELLET Indhodsfortegnese 1. Resumé... 4 2. Formå og indedning... 5 3. Metode... 7 4. BAT s undersøgese af prisen på arbejdsuykker i bygge- og anægssektoren i 2011...

Læs mere

OVERENS- KOMSTER. for mejeribestyrere, driftsledere og arbejdsledere, holdledere, formænd o.lign.

OVERENS- KOMSTER. for mejeribestyrere, driftsledere og arbejdsledere, holdledere, formænd o.lign. 2008 OVERENS- KOMSTER for mejeribestyrere, driftsedere og arbejdsedere, hodedere, formænd o.ign. meem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriedere og funktionærer Indhod Overenskomst

Læs mere

Referat Nærdemokratiudvalget's møde Torsdag den 08-12-2011 Kl. 16:30 Udvalgsværelse 1

Referat Nærdemokratiudvalget's møde Torsdag den 08-12-2011 Kl. 16:30 Udvalgsværelse 1 Referat Nærdemokratiudvaget's møde Torsdag den 08-12-2011 K. 16:30 Udvagsværese 1 Deta: Arne Ebsen, Pia Dam, Mogens Stampe, Jens Munk Afbud: Mette Kristensen Indhodsfortegnese Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendese

Læs mere

EPLA04-17. EUWA*5-24KAZW - EUWY*5-24KAZW Anvendte systemer

EPLA04-17. EUWA*5-24KAZW - EUWY*5-24KAZW Anvendte systemer EPLA04-17 Luftkøede kodtvandsaggregater EUWA*5-24KAZW - EUWY*5-24KAZW Anvendte systemer Daikins enestående position som producent af kimaanæg, kompressorer og køemider har medført en mårettet invovering

Læs mere

Digital Kommuneplan 2013

Digital Kommuneplan 2013 Digita Kommunepan 2013 Vekommen ti Vordingborg Kommunes Kommunepan 2013-2 0 2 5. Kommunepan2013findesudeukkendeienwebbaseretudgavepådennehjemmeside. Idenbåtopbjækekanduæseomkommunepanenogdukanæsekommunabestyresensmåogretningsinjerfordefemtemaer-

Læs mere

UDVIDET OPLAG 111.300 SÆRTILLÆG I. Sydkysten

UDVIDET OPLAG 111.300 SÆRTILLÆG I. Sydkysten UDVIDET OPLAG 111.300 SÆRTILLÆG I Sydkysten Færdig med skoen, i gang med ungdomsuddannesen Det kan siges meget kort Færdig med skoen, i gang med ungdomsuddannesen og sådan tænker og hander angt de feste

Læs mere

STÆVNING. 2. Finn Ben~n

STÆVNING. 2. Finn Ben~n _ PHILIP & PARTNERE Advouztfirma.nr. 8044007 01 Dok af 14. apri2008 STÆVNING _ som bobestyrer i Sam Zingersens dødsbo CPR.nr. 2202122267 ) indstævner jeg hermed v/bobestyrer, advok Bjørn Wittrup. Finn

Læs mere

At sætte kød på benene

At sætte kød på benene Kamp för socia rättvisa från jord ti bord At sætte kød på benene En rapport om strukturen og dynamikken i den europæiske kødindustri. Denna pubikation har tikommit med stöd från Europeiska kommissionen

Læs mere

Impulsen. Januar Februar. Månedsplan Februar. Smykker i Magien Mandags-cafè i 67` m. Mette. Fælles ski-møde for ALLE ski-børn

Impulsen. Januar Februar. Månedsplan Februar. Smykker i Magien Mandags-cafè i 67` m. Mette. Fælles ski-møde for ALLE ski-børn Månedspan Februar UGE 6 Smykker i Magien 3-2 s-cafè i 67` m. Mette 4-2 Dyrehandes-tur m. Mette 5-2 Fæes ski-møde for ALLE ski-børn 6-2 7-2 UGE 7 Impusen Kanin-møde i Naturhuset m. Mia - Magien ukket Smykker

Læs mere

TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvatning Skanska Øresunds AS Havnehomen 25 1561 København V Att. Jacob Hovmøer Dato 26.11.201 2 Deres ref. Vores ref. Sag.2868907 Dok.2900919 Direkte nr. 32471522 sothoa Tiadese

Læs mere

Brøndby Fjernvarme. Information om fjernvarme til Vesterled. Borgermøde den 17. august 2015 kl. 19.00 i Tjørnehøjhallen (dørene åbnes kl. 18.

Brøndby Fjernvarme. Information om fjernvarme til Vesterled. Borgermøde den 17. august 2015 kl. 19.00 i Tjørnehøjhallen (dørene åbnes kl. 18. Bi ig me Brøndby Fjernvarme ere var Information om fjernvarme ti Vestered Borgermøde den 17. august 2015 k. 19.00 i Tjørnehøjhaen (dørene åbnes k. 18.30) Fordee ved fjernvarme Forsyningssikkerhed (nu og

Læs mere

Specialeopgaver. Oktober 2004. Institut for Medicinalkemi. Medicinalkemi. Organisk heterocyklisk kemi. Design og syntese af neurotransmitter analoger

Specialeopgaver. Oktober 2004. Institut for Medicinalkemi. Medicinalkemi. Organisk heterocyklisk kemi. Design og syntese af neurotransmitter analoger Speciaeopgaver Institut for Medicinakemi ktober 2004 Institut for Medicinakemi Metaboitter, metabonomer og metabonomics Strukturbaseret ægemiddeforskning Farmakognosi Naturstofkemi Medicinakemi Biostrukture

Læs mere

Tid og penge TEMA: Derfor skulle vi spare. Efter 22 november. Hvordan bruger vi tiden bedst. Tæt på lønaftale. Studerende vil øge indflydelse

Tid og penge TEMA: Derfor skulle vi spare. Efter 22 november. Hvordan bruger vi tiden bedst. Tæt på lønaftale. Studerende vil øge indflydelse Nr. 1 feb. 2011 TEMA: Tid og penge Derfor skue vi spare Efter 22 november Hvordan bruger vi tiden bedst Tæt på ønaftae Studerende vi øge indfydese Hvordan ser en metropoit ud? Fire programmer styrker fokus

Læs mere

C() O> T""" Q,) Uden va 1ntet liv: bevar 'l ns. vådområder Skov en i Tjekkoslovakiet Fi reddetregnskoven? Projekt Odder i fremgang

C() O> T Q,) Uden va 1ntet liv: bevar 'l ns. vådområder Skov en i Tjekkoslovakiet Fi reddetregnskoven? Projekt Odder i fremgang -~--~--- LO C() O> T""" o. Q,) en Uden va 1ntet iv: bevar ' ns. vådområder Skov en i Tjekkosovakiet Fi reddetregnskoven? Projekt Odder i fremgang WWF VERDENSNATURFONDEN MENER: Vådområder er ikke overfødige

Læs mere

mere end du forventer 103075A Nål, Kobberhåndtag, U/hylster - 0,30x75 35,00 17,50 303030A Nål, Plastikhåndtag, U/hylster - 0,30x30 38,50 19,25

mere end du forventer 103075A Nål, Kobberhåndtag, U/hylster - 0,30x75 35,00 17,50 303030A Nål, Plastikhåndtag, U/hylster - 0,30x30 38,50 19,25 X-CARE - mere end du forventer Introduktionstibud 50% på akupunkturnåe Vi har fået avet vores egne X-Care nåe. Igennem et års tid har vi, i samarbejde med fysioterapeuter, som giver akupunktur, testet

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Lexmark Print Management

Lexmark Print Management Lexmark Print Management Optimer jeres netværksudskrivning, og opret state-of-the-art udskriftsstyringsøsning, der kan benyttes okat og via the coud. Sikker og praktisk frigivese af udskriftsjobs Feksibet.

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Solvarmesystemer. Hvorfor Vaillant? Fordi vi udnytter solens stråler hele året. aurostep aurocompact aurotherm

Solvarmesystemer. Hvorfor Vaillant? Fordi vi udnytter solens stråler hele året. aurostep aurocompact aurotherm Sovarmesystemer Hvorfor Vaiant? Fordi vi udnytter soens stråer hee året. aurostep aurocompact aurotherm Nye idéer ti inteigente varmesystemer. Ideer ti inteigent boigkomfort Vaiant har været med ige fra

Læs mere

Fra indsat til værdsat

Fra indsat til værdsat Beretning 2013 Fra indsat ti værdsat Historien om Exit går tibage ti 2006, hvor Fangekoret fra Vridsøseie Statsfængse begyndte at øve i Apostekirken på Vesterbro i København med de medemmer, der ikke ængere

Læs mere

Svanemærkning af Udemøbler og Legeredskaber

Svanemærkning af Udemøbler og Legeredskaber Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaber Version 3.0 17. marts 2011 30. juni 2015 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er et Svanemærket udemøbe/egeredskab? 3 Hvorfor væge Svanemærkning? 3 Hvad kan Svanemærkes?

Læs mere

Øvelsesprogram efter operation for diskusprolaps

Øvelsesprogram efter operation for diskusprolaps Øvesesprogram efter operation for diskusproaps Jægersborg Aé 14, 2920 Charottenund, tf: 3964 1949, e-mai: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk ' ~ t cervica { ' L Thoracic } ~ Lu m bar ~ -1=-Sacra ~ ;...

Læs mere

Beskæftigelsespolitik 2013-2016

Beskæftigelsespolitik 2013-2016 Beskæftigesespoitik 03-06 Indsatspan 03 Indedning Beskæftigesespoitik 03-06 beskriver den overordnede poitik og strategi på baggrund af de væsentigste udfordringer på beskæftigesesområdet i Ringsted kommune

Læs mere

Laboratorier og procesindustri Vejledning om gode løsninger om ergonomi, belysning, ulykker og psykisk arbejdsmiljø

Laboratorier og procesindustri Vejledning om gode løsninger om ergonomi, belysning, ulykker og psykisk arbejdsmiljø Laboratorier og procesindustri Vejedning om gode øsninger om ergonomi, beysning, uykker og psykisk arbejdsmijø Industriens Branchearbejdsmijøråd Postbox 7777 1790 København V E-mai: ibar@ibar.dk www.ibar.dk

Læs mere

Svanemærkning af Tekstilvaskemidler og pletfjernere

Svanemærkning af Tekstilvaskemidler og pletfjernere Svanemærkning af Tekstivaskemider og petfjernere Version 7.7 15. december 2011 31. december 2017 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er Svanemærket tekstivaskemidde eer petfjerner? 3 Hvorfor væge Svanemærket?

Læs mere

2/15. Vi skal være skarpe, når det gælder. juni. Brandmændene i Københavns Lufthavn venter ikke bare på en katastrofe side 6-7

2/15. Vi skal være skarpe, når det gælder. juni. Brandmændene i Københavns Lufthavn venter ikke bare på en katastrofe side 6-7 avisen 3 F K A S T R U P 2/15 juni Ryanair-kampagne styrker sammenhod i ufthavnen Side 3 Muighed for kommunaisering af skradehåndtering i København? Side 4-5 Sevvagt uddannese: Dejig at hvie kroppen og

Læs mere

Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik Direktoratet for Miljø og Natur. Indledende kumulativ undersøgelse for området vest for Tasersiaq

Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik Direktoratet for Miljø og Natur. Indledende kumulativ undersøgelse for området vest for Tasersiaq Avatangiisinut Pinngortitamuu Pisortaarfik Direktoratet for Mijø og Natur Indedende kumuativ undersøgese for området vest for Tasersia Oktober / 2007 Indedende kumuativ undersøgese for området vest for

Læs mere

Svanemærkning af Udemøbler og Legeredskaber

Svanemærkning af Udemøbler og Legeredskaber Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaber Version 3.2 17. marts 2011 30. juni 2015 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er et Svanemærket udemøbe/egeredskab? 3 Hvorfor væge Svanemærkning? 3 Hvad kan Svanemærkes?

Læs mere

Svanemærkning af Tekstilvaskemidler og pletfjernere

Svanemærkning af Tekstilvaskemidler og pletfjernere Svanemærkning af Tekstivaskemider og petfjernere Version 7.4 15. december 2011 31. december 2015 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er Svanemærket tekstivaskemidde eer petfjerner? 3 Hvorfor væge Svanemærket?

Læs mere

Plejetestamente. Mit plejetestamente. Skabelon. svb 2985

Plejetestamente. Mit plejetestamente. Skabelon. svb 2985 Pejetestamente Skabeon Mit pejetestamente svb 2985 Pejetestamente Med et pejetestamente har du den tryghed, at du på forhånd har taget stiing ti het amindeige hverdagsting. Eksempevis hviket tøj du gerne

Læs mere

ADVARSEL Læs dette materiale, før du samler og anvender trampolinen

ADVARSEL Læs dette materiale, før du samler og anvender trampolinen Brugervejedning ti rektanguær trampoin Størrese: 3,05 m x 4,57 m x 80 fjedre 3,05 m x 4,88 m x 86 fjedre 3,05 m x 5,18 m x 92 fjedre 3,05 m x 5,49 m x 98 fjedre Vejedning ti saming, instaation, peje, vedigehodese

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

er blevet stadig "bedre" for færre. Det er også historien om, hvordan i det blå, eller af langsom selvdestruktion. Og endelig er det hi- VIII

er blevet stadig bedre for færre. Det er også historien om, hvordan i det blå, eller af langsom selvdestruktion. Og endelig er det hi- VIII VIII INDLEDNING: KORT OM EN LANG HISTORIE De sidste 80'er års historie er historien om, hvordan "gade Danmark" er bevet stadig "bedre" for færre. Det er også historien om, hvordan fertaet af ~narbejdere,

Læs mere

SOM USOM. .. ~~ -./A't>:. -..:::.-- /. ::::... -~ -~. ~ ~ - :.:-- ' J ".""._... ~

SOM USOM. .. ~~ -./A't>:. -..:::.-- /. ::::... -~ -~. ~ ~ - :.:-- ' J .._... ~ . SOM R USOM Å Æ -..:::.-- J ".""._..... ~.. ~~ -./A't>:. -~. ~ ~ - :.:-- ' /. ::::... -~ / 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Områdets beiggenhed og størrese........ side 2 Tigrænsende areaer og disses bebyggese..

Læs mere

EFTERSPØRGSELEN EFTER FLÆSK I KØBENHAVN

EFTERSPØRGSELEN EFTER FLÆSK I KØBENHAVN STUDER FRA AARHUS UNVERSTETS ØKONOMSKE NSTTUT, Nr. 5 EFTERSPØRGSELEN EFTER FLÆSK KØBENHAVN AF TRYGVE HAAVELMO EJNAR MUNKSGAARD 1 939 NDHOLDSFORTEGNELSE Side ndedning... 9. FæskeefterspØrgseens Struktur.

Læs mere

Svanemærkning af Tekstilvaskemidler og pletfjernere

Svanemærkning af Tekstilvaskemidler og pletfjernere Svanemærkning af Tekstivaskemider og petfjernere Version 7.5 15. december 2011 31. december 2017 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er Svanemærket tekstivaskemidde eer petfjerner? 3 Hvorfor væge Svanemærket?

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Tite: Forfatter: Kide: Udgivet af: URL: Aspekter af modae udsagns dybdestruktur Ebbe Grunwad NyS Nydanske Studier & Amen kommunikationsteori 7, 1974, s. 7-30 Akademisk Forag www.nys.dk NyS og artikens

Læs mere

EN 312 P6 og P7 SPAANDEX K-GULV. Monteringsvejledning

EN 312 P6 og P7 SPAANDEX K-GULV. Monteringsvejledning EN 312 P6 og P7 SPAANDEX K-GULV Monteringsvejedning SPAANDEX K-GULV ti underguve Denne monteringsvejedning omhander nedægning af underguv udført med SPAANDEX K-GULV eer SPAANDEX UNIPAN K-GULV fra NOVOPAN

Læs mere

Fødevarer. Din organisation og talerør

Fødevarer. Din organisation og talerør DI Fødevarer Din organisation og talerør » FEM gode grunde til at melde sig ind i DI fødevarer Ekspertise når du har brug for hjælp, sparring eller vejledning Indflydelse på rammerne for at drive fødevarevirksomhed

Læs mere

Svanemærkning af Kosmetiske produkter

Svanemærkning af Kosmetiske produkter Svanemærkning af Kosmetiske produkter Version 2.4 12. oktober 2010 31. december 2014 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er Svanemærkede kosmetiske produkter? 3 Hvorfor væge Svanemærkning? 3 Hvike kosmetiske

Læs mere

Det store udvalg åbner alle vinduer og døre...

Det store udvalg åbner alle vinduer og døre... Vinduer med kobede rammer Vinduer med kitfas Vinduer med buer Runde vinduer Skoddeeementer Speciaeementer Facadedøre i speciaudførese Fodedøre Hæveskydedøre Hæveskydedøre i træ/au Eementer i træ/au Eementer

Læs mere

~ BRYGGEBLADET. Hvad laver de egentlig? H vad laver de i beboerforeningen? Og hvad sker der i BiB? Skal man tro

~ BRYGGEBLADET. Hvad laver de egentlig? H vad laver de i beboerforeningen? Og hvad sker der i BiB? Skal man tro Bryggen år 2000? Det hander om fere famiieboiger og dermed fere børn på Bryggen - om mindre trafik og mere grønt - og om at fasthode de særige træk der atid har være Bryggens styrke Det siger okarådsformand

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Lokalplan 91-01. Område til hotel- og restaurationsformål ved Tøndervej - Langdyssevej i Vedsted by

Lokalplan 91-01. Område til hotel- og restaurationsformål ved Tøndervej - Langdyssevej i Vedsted by Lokapan 91-01 Område ti hote- og restaurationsformå ved Tøndervej - Langdyssevej i Vedsted by LOKALPLAN NR. 91-01 Samt kommunepantiæg nr. 21 FOR ET OMRÅDE TL HOTEL - OG RESTAURATONSFORMÅL VED TØNDERVEJ

Læs mere

Tværfaglig prøve. Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2.del. Afsætningsøkonomi. Eksamen, juni 2007. Fredag den 1. juni 2007 Kl. 8.00 14.

Tværfaglig prøve. Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2.del. Afsætningsøkonomi. Eksamen, juni 2007. Fredag den 1. juni 2007 Kl. 8.00 14. SYDDANSK UNIVERSITET Side 1 af 5 Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2.del Afsætningsøkonomi Eksamen, juni 2007 Tværfaglig prøve Fredag den 1. juni 2007 Kl. 8.00 14.00 Alle hjælpemidler er tilladt Det

Læs mere

grobund07 2010 Nye stalde trods krise 4-7 Tag ikke et nej for et nej 6 Workshop om 2013 25 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

grobund07 2010 Nye stalde trods krise 4-7 Tag ikke et nej for et nej 6 Workshop om 2013 25 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET grobund07 2010 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET Tag ikke et nej for et nej 6 Workshop om 2013 25 Nye stade trods krise 4-7 grobund 2 GROBUND Grobund nr. 07 2010 INDHOLD Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning

Læs mere

Svanemærkning af Kosmetiske produkter

Svanemærkning af Kosmetiske produkter Svanemærkning af Kosmetiske produkter Version 2.6 12. oktober 2010 31. december 2014 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er Svanemærkede kosmetiske produkter? 3 Hvorfor væge Svanemærkning? 3 Hvike kosmetiske

Læs mere

BROCHURER RF-PLUS/RF-SEMI

BROCHURER RF-PLUS/RF-SEMI BROCHURER RF-PLUS/RF-SEMI 1940-2015 SPECIELT KRÆVENDE MILJØER I noge mijøer sties der speciee krav ti de produkter, der bruges ti den interne transport. Det kan være meget hygiejnekrævende og aggressive

Læs mere