Ekstern evaluering af Efterskoleforeningens indsatsprojekt. Oplysning og debat om Europa på efterskolerne,

Transkript

1 Ekstern evaluering af Efterskoleforeningens indsatsprojekt Oplysning og debat om Europa på efterskolerne, Evaluator: Hanna Ohm Cleaver København, 21. april 2011

2 Indhold * 1. RESUME 1.1. EVALUERINGENS FORMÅL OG FOKUS VURDERINGER OG ANBEFALINGER... 3 * 2. INDLEDNING 2.1. EVALUERINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 4 BAGGRUND OG FORMÅL... 4 DISPOSITION DOKUMENTATION OG METODE... 5 DOKUMENTATION... 5 METODE... 5 ANVENDTE FORKORTELSER... 5 * 3. VURDERING AF DE ENKELTE AKTIVITETER 3.1. HANDS ON KRAKOW UNGE UNIVERSITETSSTUDERENDE PÅ DIN EFTERSKOLE TRE KONFERENCER FOR EFTERSKOLEELEVER SEMINAR PÅ NYBORG STRAND STUDIETUR TIL BRUXELLES... 8 * 4. GENEREL VURDERING AF INDSATSPROJEKTET 4.1. KOMMUNIKATION OG PROMOVERING AF AKTIVITETER NYHEDSMAILS HJEMMESIDE INDSATSPROJEKTETS FORLØB OG UDVIKLING UDVIKLING I INTERESSE OG DELTAGELSE NETVÆRK OG UDVEKSLING MELLEM EFTERSKOLERNE STATUS PÅ FORVENTEDE RESULTATER, SUCCESKRITERIER OG VISIONER EUROPÆISK MEDBORGERSKAB ELEVENS INTERKULTURELLE KOMPETENCER FORØGET INTERESSE OG FOKUS PÅ INTERKULTURELLE KOMPETENCER * 5. KONKLUSION OG ANBEFALINGER 5.1. KOMMUNIKATION OG PR A. STRUKTURER DEN UDSENDTE INFORMATION B. GØR NYHEDSBREVENE MERE TILGÆNGELIGE C. AKTIVER HJEMMESIDEN AKTIVITETER RESUMÉ AF AKTIVITETERNES RELEVANS OG EFFEKT MÅLRET INDSATSEN VED AT KOORDINERE DELTAGERLISTERNE FORSLAG TIL DEN NÆSTE ANSØGNING FORSLAG TIL NYE REGIONER OG TEMAER PRAKTISKE VÆRKTØJER OG INSPIRATION ØGET FOKUS PÅ OPFØLGNING ØGET FOKUS PÅ VIDENSDELING MELLEM SKOLERNE * 6. APPENDIKS 6.1. ANVENDT SPØRGEGUIDE

3 1. Resumé 1.1. Evalueringens formål og fokus Den foreliggende evaluering er en ekstern vurdering af de indtil dato afholdte aktiviteter i Efterskoleforeningens indsatsprojekt Oplysning og debat om Europa på efterskolerne, som løber fra 2009 til slutningen af 2011 med støtte fra Europanævnet. Evalueringens formål er at vurdere, hvilken effekt de forskellige aktiviteter og indsatser har haft i forhold til at styrke det internationale arbejde på de deltagende efterskoler og i forlængelse heraf at give anbefalinger til projektets fortsatte udvikling og optimering, idet der søges midler til at fortsætte projektet efter Evalueringen fokuserer på de enkelte aktiviteters relevans og udbytte, aktiviteternes praktiske organisering samt indsatsprojektets kommunikations- og promoveringsstrategier Vurderinger og anbefalinger Baseret på kvalitative interviews med 17 deltagende skoler og 4 ikkedeltagende skoler vurderes det, at indsatsprojektet overordnet har været en stor succes og haft et godt udbytte. Det vurderes, at efterskolernes primære behov i arbejdet med Europa er praktiske redskaber samt inspiration til det internationale arbejde, herunder muligheder for aktiviteter og eksterne midler. For at optimere Efterskoleforeningens kommunikationsstrategi foreslår evalueringen at strukturere den udsendte information til efterskolerne, gøre nyhedsbrevene mere tilgængelige og aktivere hjemmesiden som en fælles platform for alle internationalt orienterede skoler. Med henblik på de afholdte aktiviteter anbefales det at øge fokus på opfølgning og vidensdeling både på de enkelte skoler og skolerne imellem. 3

4 2. Indledning 2.1. Evalueringens formål og opbygning Baggrund og formål En undersøgelse i 2007 viste, at efterskolerne var blandt de frie skoleformer, der lagde mindst vægt på det internationale arbejde. Som reaktion herpå nedsatte Efterskoleforeningen et internationalt udvalg, der har til formål at styrke efterskolernes internationale arbejde. Udvalget foretog i efteråret 2008 en undersøgelse blandt udvalgte efterskoler, der viste, at skolerne manglede inspiration og støtte til at udvikle og arbejde med den internationale dimension, primært inden for Europa. Med støtte fra Europa-nævnet igangsatte det internationale udvalg efterfølgende indsatsprojektet Oplysning og debat om Europa på Efterskolerne med en række initiativer og aktiviteter, der skulle rette efterskolernes fokus mod Europa og europæisk samarbejde. Jakob Clausager Jensen er den primære ansvarlige for projektet, som i første omgang løber fra Den foreliggende evaluering er en ekstern vurdering af de indtil dato afholdte aktiviteter og indsatsprojektets generelle forløb. Dens formål er at vurdere, hvilken effekt de forskellige aktiviteter og indsatser har haft i forhold til at styrke det internationale arbejde på efterskolerne og i forlængelse heraf at give anbefalinger til projektets fortsatte udvikling. Evalueringens anbefalinger har til formål at optimere indsatsprojektet med henblik på Efterskoleforeningens ansøgning om midler fra Europa-nævnet til at fortsætte projektet efter dets afslutning i Disposition Evalueringen vurderer først de enkelte afholdte aktiviteter siden projektets begyndelse i 2009 med fokus på deltagernes generelle tilbagemelding, aktivitetens udbytte og eventuelle forslag til forbedringer. Næste afsnit vurderer indsatsprojektets generelle succes og analyserer Efterskoleforeningens kommunikations- og promoveringsstrategier, samt projektets forløb og udvikling. Afsnittet vurderer slutteligt, i hvilket omfang projektet har opfyldt sine primære målsætninger og visioner. I sidste afsnit opsamler jeg evalueringens vigtigste vurderinger og giver i forlængelse heraf mine anbefalinger og forslag til, hvordan projektet kan optimeres inden den kommende ansøgning til Europanævnet. 4

5 2.2 Dokumentation og metode Dokumentation Rapporten skelner mellem de skoler, der har deltaget i et eller flere af indsatsprojektets aktiviteter, og de skoler, der ikke har. Jeg refererer til dem som hhv. deltagende og ikke-deltagende skoler. Jeg foretog i alt 21 telefoninterviews med lærere og forstandere på efterskolerne, heraf 17 deltagende og 4 ikke-deltagende skoler. Samtalerne var af varierende varighed fra 10 til 45 minutter. Skolerne er udvalgt repræsentativt i forhold til deres deltagelse i forskellige aktiviteter og geografiske placering. Metode Jeg har foretaget de forskellige telefoninterviews efter en kvalitativ model, der sikrer, at spørgsmålene tilpasses den enkelte. Den vedlagte spørgeguide fungerede derfor som et udgangspunkt for samtalerne, men blev aldrig fulgt slavisk, idet de interviewede til en vis grad kunne styre den retning, interviewet tog. I tråd med antropologisk terminologi refererer jeg somme tider til de interviewede som informanter. Jeg anvendte de kvalitative teknikker for at sikre mig, at de afholdte interviews reelt afspejlede de emner og problemer, der var vigtigst for den givne informant, frem for kun at basere sig på mine forudindtagede forestillinger om projektet. Anvendte forkortelser Efterskoleforeningen: ESF Jakob Clausager Jensen: JCJ 5

6 3. Vurdering af de enkelte aktiviteter Jeg vil her give en kort vurdering af de enkelte arrangementer, som hidtil har været afholdt som del af Europa projektet. Jeg vil opsummere deltagernes generelle tilfredshed med og udbytte af aktiviteten med henblik på at vurdere aktivitetens relevans for projektet Hands on Krakow, november 2009 Deltagernes tilbagemeldinger fra studieturen Hands on Krakow er overordnet positive, men spænder fra fuldt ud tilfreds til ikke tilfreds. Informanternes tilfredshed hænger primært sammen med deres oprindelige forventninger og matchet med den polske skole. Et par af efterskolerne var taget afsted med et ønske om generelt at lære mere om det internationale arbejde men var ikke interesserede i den danskpolske udveksling, turen lagde op til. Samtidig er det ikke alle de skoler, som var interesserede i et samarbejde, der har bevaret kontakten til den polske venskabsskole. Kun én adspurgt skole har bevaret en velfungerende kontakt og planlægger pt. et besøg med hele skolen i Polen. For nogle var det den polske skoles engelskniveau, der var årsagen til, at samarbejdet ikke fungerede. En informant beskriver det således: Spørgsmålet er: skal man stræbe efter at finde en skole, som er bedre end os, fx. i England eller skal man hjælpe nogle andre, som fx. Polen. Flere interviewede betragtede altså samarbejdet mellem de polske og danske skoler for et uligeværdigt samarbejde, hvor de danske skoler på især det sproglige område er overlegne. Forslag til forbedringer ved lignende aktiviteter Det er helt afgørende at afstemme forventninger inden turen, således at alle deltagere, inklusive de polske skoler, er afklarede med turens formål og med den modsvarende skoles profil og kvalifikationer. Det kan evt. være en fordel at sætte de danske og polske skoler direkte i kontakt med hinanden inden turen for at undgå skuffelser fra begge parter. ESF kunne evt. arrangere et alternativt forløb for de efterskoler, der fra starten vidste, at de ikke ville indlede et udvekslingssamarbejde. På den måde undgår man, at disse skoler bruger en hel dag sammen med en polsk skole ikke mindst af hensyn til sidstnævnte. Det er ligeledes vigtigt at formidle nuancerne ved mødet med en anderledes kultur for at undgå forestillingen om et uligeværdigt samarbejde. Idéen om at danske skoler har mere at lære de polske skoler end omvendt, risikerer at modarbejde hele indsatsprojektets vision om at styrke europæisk fællesskab og de interkulturelle kompetencer. 6

7 3.2. Unge universitetsstuderende på din efterskole, september 2010 Tilbagemeldingerne fra denne aktivitet er blandede og afhænger primært af, hvorvidt den universitetsstuderende og skolens gensides forventninger har passet sammen. Ofte var forventningerne ikke ordentligt afstemt. Nogle skoler var tilfredse med, at de internationale studerende holdt sig for sig selv, mens andre ønskede, at de skulle integreres fuldstændigt i det daglige liv på linje med de øvrige studerende. Nogle var overraskede over, hvor mange kræfter de selv skulle lægge i besøget, mens andre omvendt var skuffede over den studerendes lille engagement. I nogle tilfælde havde skolen ikke fået den type elev, de havde bedt om, eksempelvis fra engelsktalende lande. Forslag til forbedringer Skolernes forventninger til besøget er vidt forskellige. Af denne årsag kan ESF ikke stille ensrettede krav til alle deltagerne om f.eks. antal elever eller grad af engagement. Det helt afgørende redskab til at skabe generel tilfredshed blandt alle er, igen, forventningsafstemning i forberedelsesfasen. Skolen og eleverne skal have direkte kontakt til hinanden og kommunikere indbyrdes, for at de lettere kan justere deres gensidige forventninger til opholdet. Dette er der taget højde for i projektets anden runde til september 2011, som jeg derfor tror, vil fungere bedre. Frem for at lægge vægt på den fælles forberedelse hos AIESEC, kan skolen og eleven i højere grad forberede sig sammen. Det er ligeledes en god idé at anbefale skolerne at udarbejde så detaljerede skemaer som muligt. Efterskoleforeningens ansvar kan med fordel begrænses til den tidlige forberedelse og koordination samt evaluering. Det er ligeledes vigtigt at forberede skolerne på, at udenlandske studerende sjældent arbejder på samme måde som i Danmark, hvor vi lægger stor vægt på effektivitet og punktlighed. Selve processen med at acceptere og tilpasse sig til forskelligheder er en vigtig del af at skabe interkulturelle kompetencer, selvom den også kan være kilde til en vis frustration, ligesom nogle informanter giver udtryk for Tre konferencer for efterskoleelever Pga. aflysninger blev to ud af tre konferencer afholdt. De beskrives begge som en stor succes. Kun den ene konference blev etableret som et samarbejde mellem forskellige efterskoler. Denne konference er hermed den eneste aktivitet i Europa-projektet, som kombinerede samarbejde mellem forskellige skoler og deltagelse af både elever og lærere. Disse to elementer kan med fordel fremdyrkes mere i næste runde af Europa projektet. 7

8 For det første er det min klare vurdering, at samarbejde og vidensdeling mellem efterskoler generelt fungerer som en stor motivationsfaktor og inspirationskilde for det internationale arbejde. Jeg vil derfor anbefale ESF at arrangere flere aktiviteter, der på lignende vis stræber mod at få skoler til at arbejde sammen og udveksle idéer. For det andet vurderer jeg, at det generelt er de arrangementer, hvor folk deltager aktivt, der efterlader de største indtryk. Jo mere vi er med, jo bedre sidder det fast, udtaler en lærer eksempelvis. EU bliver nærværende, når eleverne får lov til at arbejde direkte med emnet på egen krop. Konferencerne var en mulighed for at formidle EU og Europa på nye og innovative måder og har derfor høj relevans. Det er vigtigt at notere, at projektet sammen med Unge universitetsstuderende på din efterskole er det eneste, der involverer eleverne direkte Seminar på Nyborg Strand, marts 2011 Seminaret Hvor står efterskolerne i den europæiske uddannelsespolitik? bliver af langt de fleste omtalt meget positivt som et interessant og godt organiseret kursus. Det er et klart succestegn, at et stort antal deltagere på seminaret ligeledes tog med på studieturen til Bruxelles. Seminaret har altså uden tvivl formået at styrke mange deltageres interesse for EU og Europa. Det var på seminaret, at jeg blev rigtig tændt på emnet, siger en deltager eksempelvis. Selvom mange allerede havde glemt det konkrete indhold af seminaret, da jeg ringede en måned efter, har seminaret altså alligevel haft en vigtig effekt. Kommentarer til eftertanke En enkelt deltager synes, at seminaret blev lidt for værdiladet ved at sidestille de gode internationale skoler over for de dårlige skoler, som endnu ikke havde international profiler. Selvom kun en enkelt informant giver udtryk for denne oplevelse, er det bestemt vigtigt at være meget opmærksom på at undgå denne tendens og dermed hierarkisere det internationale felt. Dette ville netop modarbejde projektets vision om fællesskab og medborgerskab. Desuden giver to informanter udtryk for, at oplæggene blev lidt for akademiske og dermed tabte nogle deltageres interesse. Selvom andre var meget tilfredse med alle oplæg, kan det anbefales at lignende seminarer også giver deltagerne helt konkrete værktøjer, de kan bruge i det internationale arbejde på skolerne Studietur til Bruxelles, 2010 og 2011 Problemet med at arbejde med EU er ofte, at det er et emne, som få danskere har kendskab til og endnu færre interesse for. Da jeg spurgte informanterne om den største barriere for at undervise i EU, svarede en stor del, at EU mangler nærhed. Det virker generelt fjernt, abstrakt og uvedkommende på danske skoler. Hvad kommer det mig ved? og 8

9 Hvad rager det os, som to informanter uafhængigt af hinanden beskriver det. Studieturen til Bruxelles har på bemærkelsesværdig vis formået at ændre stort set alle deltagernes indstilling til EU. Udbytte Alle adspurgte deltagere er enige i, at de har fået god indsigt i EU s opbygning, og de fleste har fået skærpet interesse for EU og Europa. For størstedelen var det afgørende at være fysisk til stede i Bruxelles, fordi EU blev konkretiseret og således nærværende. Flere giver udtryk for, at de efter turen har indset, at EU er et vigtigt emne, som ikke kan overses, og det skinner nu langt tydeligere igennem i undervisningen. Nogle enkelte har endda integreret EU som en fast del af undervisningsplanen. Dette vil komme eleverne indirekte til gode, idet lærernes interesse og engagement for emnet som oftest smitter af på eleverne. Ifølge flere informanter er den største barriere for at skabe interesse for EU netop lærerne, der ofte hænger fast i en ensidig for/imod diskussion. Efter studieturen har mange indset, at EU er en realitet, og at undervisningen derfor absolut må nuanceres. Langt de fleste har taget nye initiativer eller fået nye idéer efter studieturene. Nogle vil indføre Cambridge-engelsk, mange har meldt sig til andre af projektets aktiviteter, osv. Flere informanter udtaler desuden, at de har indset vigtigheden i at flytte folk over landegrænser, hvis man virkelig ønsker at skabe indsigt. Derfor har et stort antal skoler planer eller ønsker om studieture med eleverne, som således igen får indirekte udbytte af Bruxelles turen. Mange har fået idéer til, hvordan man kan konkretisere EU i undervisningen herhjemme ved eksempelvis at lave rollespil eller bygge rum på skolen. Udbyttet er altså generelt stort, og studieturene må siges at leve fuldt ud op til deres formål med at skabe viden om EU s historie og institutioner samt at kvalificere EU undervisningen. Praktisk organisering Samtlige adspurgte er enige om, at programmet var meget tætpakket. For nogle var det optimalt at få så meget som muligt for pengene, og de nævner netop det kompakte program som det bedste ved turen. Andre efterspørger mere tid til at socialisere, udveksle og fordøje den nye viden i plenum. Uanset indstilling er de fleste enige i, at de pga. træthed fik mindre ud af de oplæg, der lå sidst på dagen. Dette bør tages i betragtning, når programmet tilrettelægges, således at de vigtigste oplæg ikke lægges til sidst. 9

10 4. Generel vurdering af indsatsprojektet 4.1. Kommunikation og promovering af aktiviteter Nyhedsmails Alle deltagere på nær én modtager de mails, som JCJ jævnligt sender ud med nyheder på det internationale område. De fleste værdsætter nyhedsbrevene som en god kilde til opdateret information og inspiration. Da jeg spurgte ind til mængden af mails, var der stor forskel på folks indstilling. Ifølge en informant kan alle de mails godt være lidt bombarderende og flere andre anvender uopfordret ordet spam om de mange mails, de modtager. Andre, især de internationale koordinatorer, er imponerede over mængden af information og inspiration og synes slet ikke, de modtager for mange. Uanset indstilling siger de fleste alligevel, at de skimmer alle mails, eller sender dem videre til relevante personer, hvilket vil sige, at nyhedsbrevene trods alt bliver brugt. I figur 1 ses de deltagende efterskolers holdning til mængden af de nyhedsmails, de modtager. To adspurgte læser alle mails. Omkring en tredjedel synes, der er for mange. Fig. 1. Nyhedsmails Deltagende skoler Tilpas antal For mange Modtager ikke Der var ingen af de ikke-deltagende efterskoler, der modtog nyhedsbrevene, men alle udtrykte interesse for at læse dem. Hjemmeside Samtlige adspurgte, både deltagere og ikke-deltagere, kender til Efterskoleforeningens hjemmeside, mens kun 7 personer, dvs. under halvdelen, har kendskab til temasiderne om den internationale dimension. 10

11 Heraf er der kun én adspurgt, der jævnligt bruger dem. Fordelingen fremgår af figur 2. Fig. 2. Hjemmeside Ikke-deltager Deltagere Kender til hjemmesiden Kender til temasiderne Bruger temasiderne Ikke kendskab til temasiderne Kendskab og brug Det er bemærkelsesværdigt, at mange informanter ikke var helt sikre på, om de havde været inde på siderne med den internationale dimension. Siderne efterlader altså sjældent indtryk hos brugeren. Når temasiderne bruges og kendes i så lille et omfang, hænger det formentlig sammen med indholdet, som sjældent opdateres, og som har mest informativ formel karakter. De er ikke beregnet til, at man jævnligt skal bruge dem. En informant nævner, at det kræver mere tid at komme i dybden med dem. Tid og fordybelse skræmmer som hovedregel altid den gennemsnitlige surfer på nettet væk. Desuden bidrager selve placeringen af siderne til deres begrænsede brug. De er skjult bag tre klik fra ESF s generelle hjemmeside, og det er ikke nødvendigvis oplagt, at man kan finde information om Europa-projektet under pædagogiske temaer Indsatsprojektets forløb og udvikling Udvikling i interesse og deltagelse Der ses en klar positiv udvikling i projektets overordnede tilslutning og deltagelse. De mange gengangere på projektets deltagerlister kan utvivlsomt tolkes som et udtryk for, at deltagerne generelt er tilfredse med arrangementerne og får lyst til at vide og gøre mere. Af mine interviews fremgår det, at deltagelsen i projektets aktiviteter i langt de fleste tilfælde medfører en øget interesse for det internationale arbejde. Som en deltager udtrykker det, spreder interessen sig som 11

12 ringe i vandet og giver inspiration og motivation til at engagere sig yderligere. De fleste skoler har taget nye initiativer efter deltagelsen, og nogle har endda etableret internationale linjer på skolen. Jakob Clausager Jensen og det internationale udvalg fra Efterskoleforeningen får generelt meget positive tilbagemeldinger. Jeg har udelukkende modtaget rosende kommentarer vedrørende ESF s engagement og generelle foretagende på det internationale område. Mange nævner, at især JCJ s begejstring og engagement smitter af og fungerer som en vigtig motivationsfaktor. Netværk og udveksling mellem efterskolerne Størstedelen af de interviewede informanter er enige i, at Europaprojektets aktiviteter har været en vigtig kilde til inspiration, innovation, engagement og viden. Dette skyldes først og fremmest de formelle punkter på programmet; oplæg, besøg, osv. Kontakten mellem de enkelte efterskoler viser sig dog indirekte som en meget vigtig faktor til at fremme interessen for det internationale arbejde. Mange informanter fortæller, at de har fået inspiration til nye initiativer efter samtaler med deres kollegaer fra andre skoler, som har deres egne procedurer og idéer. Disse samtaler finder ofte sted i pauser og under mere uformelle forhold og kan siges at være en vigtig del af Europa-projektets eksistensberettigelse. Jeg anser det derfor for vigtigt at afsætte tid til socialt samvær og networking mellem deltagerne på de forskellige aktiviteter, således at deltagerne ikke kun lader sig inspirere af kurset men i ligeså høj grad af hinanden. Alle deltagerne har en fælles interesse i det internationale arbejde, som med fordel kan kultiveres i samspil Status på forventede resultater, succeskriterier og visioner Europæisk medborgerskab På ESF s hjemmeside fremgår det, at Europa-projektet forventes at give de involverede lærere og elever øget viden om den fælles europæiske historie samt de forskellige samfundsforhold, der gør sig gældende i dag. Desuden er det hensigten at skabe et forøget fokus på mulighederne af et europæisk fællesskab samt at fremme aktivt europæisk medborgerskab. Med hensyn til dette første succeskriterium er det min vurdering, at studieturen til Bruxelles har været mest udbytterig. Som en informant udtalte er forståelsen for EU en del af at blive opdraget som medborgere. Langt størstedelen af de interviewede deltagere har fået større 12

13 interesse og forståelse for det europæiske samarbejde, og de forsøger på forskellige måder at videreføre denne viden til eleverne. Studieturen til Polen har bidraget en smule til at opfylde ovenstående succeskriterium ved at skabe forøget fokus på mulighederne for europæisk samarbejde. Projektet har formentlig ikke i samme grad fremmet et europæisk medborgerskab, da flere deltagere som nævnt anså samarbejdet mellem de polske og danske skoler for uligeværdigt. De unge universitetsstuderende på skolerne kommer fra hele verden, og denne aktivitet styrker derfor nok snarere et globalt medborgerskab end et særligt europæisk. Elevens interkulturelle kompetencer Projektets næste succeskriterium er straks mindre håndgribeligt og sigter mod at styrke den enkelte elevs interkulturelle kompetencer og viden om unges liv og forhold i Europa. Informanterne nævnte oftest studieture og det direkte møde som redskaber til at fremme disse kompetencer. Eksempelvis giver det meget at have en udvekslingsklasse eller et konkret samarbejde med udenlandske skoler. En del skoler har allerede etableret et sådant samarbejde eller overvejer at starte det op, hvis de kan finde midler til det. Jeg mener ikke, at ESF s projekt kan siges at have opfyldt dette kriterium direkte, da dets aktiviteter primært er rettet mod lærere og ledere. Elevernes udbytte af projektet er derfor indirekte og sværere at måle, og det afhænger af i hvor høj grad ESF formår at give lærerne redskaber til at implementere deres nye viden konkret på skolen. I øvrigt kan temaer som danskhed og fremmedhed med fordel tages op i denne forbindelse. Interkulturelle kompetencer skabes ikke kun i mødet med udlandet men også i mødet med forskelligheder herhjemme (jf. afsnit 5.3). Forøget interesse og fokus på interkulturelle kompetencer Europa-projektets sidste succeskriterium lyder således: For lærere, ledere og den enkelte efterskole formodes initiativerne at give sig udslag i større viden om Europa og forøget fokus på interkulturelle kompetencer samt interesse for de muligheder, der ligger i Lifelong Learning (...) Som beskrevet er det min klare vurdering, at lærere og lederes viden om og interesse for Europa og det internationale arbejde er styrket væsentligt i løbet af projektet. Mange lærere nikker desuden genkendende til begrebet interkulturel kompetence og har gjort sig forestillinger om, hvordan de giver det videre til deres elever. Jeg anser derfor dette succeskriterium for opfyldt. 13

14 5. Konklusion og anbefalinger Jeg vil i dette afsnit opsummere min overordnede vurdering af projektet med fokus på kommunikation og de enkelte aktiviteters relevans. I forlængelse heraf vil jeg give mine anbefalinger til, hvordan projektet kan optimeres i fremtiden Kommunikation og PR JCJ og i mindre grad ESF s kommunikation er generelt effektiv og opfylder formålet med at bevidstgøre og motivere skolerne til at arbejde internationalt. De fleste er enige i, at JCJ er meget synlig. Næste skridt for en vellykket kommunikation er at strukturere informationen og gøre den mere brugervenlig. Nøgleordene er overblik, overskuelighed og tilgængelighed. Afsnittet her har fokus på følgende tre anbefalinger: a. Strukturer den udsendte information b. Gør nyhedsbrevene mere tilgængelige c. Aktiver hjemmesiden a. Strukturer den udsendte information Samtlige adspurgte deltagere kender til Jakobs nyhedsmails og læser dem i varierende omfang. For omkring en tredjedel af de adspurgte er omfanget af mails for stort. Det betyder, at potentiel relevant information kan gå tabt i mængden, fordi tilfældige mails måske sorteres fra eller slettes i travle perioder. Det er hensigtsmæssigt at samle og strukturere informationen bedre, så antallet af mails kan reduceres en smule og efterskolerne ikke uopfordret benytter ord som spam til at beskrive nyhedsbrevene. En reducering af mails kan med fordel suppleres af en interaktiv platform (se nedenstående). Det er desuden afgørende, at man hurtigt kan sortere irrelevante mails fra. Der skal derfor fortsat lægges vægt på overskuelige titler, der gør det nemt at skimme og sortere nyhederne. Det kan desuden anbefales at sætte et ultra kort resumé i punktform øverst i mailen, der på et par linjer indkapsler mailens indhold. I øvrigt anbefales det at integrere en sætning om, hvordan man kan afmelde sig nyhedsbrevene nederst i mailen, frem for at sende separate mails ud et par gange om året. 1 1 Sætningen kan eksempelvis lyde således: Du modtager denne , fordi du er tilmeldt Efterskoleforeningens nyhedsbrev for internationale aktiviteter. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhederne, kan du altid afmelde dig ved at sende mig en . 14

15 b. Gør nyhedsbrevene mere tilgængelige Som nævnt var alle ikke-deltagende efterskoler interesserede i at modtage nyhedsbrevene, selvom de aldrig havde hørt om dem før. Det er derfor fordelagtigt at gøre dem mere tilgængelige, så det ikke kun primært er skoler, der allerede har deltaget i aktiviteter, der kender til dem. På forsiden af ESF s hjemmeside kan man melde sig til hele tre nyhedsbreve 2 men ikke til nyheder på det internationale område. Det vil utvivlsomt være en fordel for projektets tilslutning at tilføje de internationale nyhedsbreve her. Flere efterskoler udtaler, at de kan se et PR potentiale i at have en international profil. De vil gerne følge med tiden, især nu hvor regeringen og mange andre har fokus på internationalisering. Dette faktum kan med fordel anvendes positivt til at få flere deltagere med. c. Aktiver hjemmesiden Som det fremgik af figur 2, er det kun 1 ud af 19 adspurgte, der jævnligt bruger temasiderne for den internationale dimension. Samtidigt mener mange, at de modtager for meget information over mails. Jeg anser det derfor for fordelagtigt at aktivere hjemmesiden, gøre den brugervenlig og i højere grad bruge internettet i stedet for mails til at kommunikere information ud til skolerne. På den måde kan de, der er særligt interesserede i den internationale dimension selv gå ind og lade sig inspirere på hjemmesiden, mens andre, der har en generel interesse i emnet nøjes med at modtage den vigtigste information et par gange om måneden. Det ville være en god service, hvis hjemmesiden rummede en oversigt over mulighederne inden for det internationale arbejde i katalogform: aktiviteter, priser, varighed, mulighed for midler, links til hjemmesider, etc 3. På den måde kan interesserede skoler få et samlet overblik over deres muligheder på ét sted og skal ikke holde styr på information, der er spredt over forskellige mails. Hvis hjemmesiden skal aktiveres, er det afgørende, at den bliver lettere tilgængelig. Der er flere måder at gøre det på. ESF kan med fordel lave en særskilt international hjemmeside, sådan at den ikke kun er en underside af ESF s generelle hjemmeside. Siden vil kunne fungere som platform for alle internationalt orienterede skoler og tillade dem at kommunikere indbyrdes. Der kan evt. oprettes en chatfunktion, messageboard eller lignende, som kan sætte interesserede skoler direkte i forbindelse med hinanden og dermed lade dem udveksle idéer, forslag og gode erfaringer. En sådan platform vil i min mening kunne gøre projektet mere bæredygtigt, fordi al kommunikation og engagement ikke længere kun afhænger af én person, Jakob Clausager Jensen. Der 2 Hhv. Uddannelsesvejledning, Efterskoleforeningens nyhedsbrev og tosprogede elever; se: 3 Se evt. som inspiration eller 15

16 er ingen tvivl om, at JCJ er en uvurderlig inspirationskilde for en lang række skoler, men det ville ikke desto mindre være mere langsigtet at opfordre skolerne til at kommunikere direkte med hinanden i højere grad. Fra en lang række interviews fremgår det som nævnt, at skolerne ofte får ligeså meget ud af uformelle samtaler med hinanden som af de formelle oplæg på de forskellige aktiviteter. Det er derfor vigtigt, at skabe nemme redskaber til, at internationalt orienterede efterskoler kan indgå og forblive i netværk - også efter at de er kommet hjem. Hvis ESF ikke opretter en særskilt side, men beholder den nuværende underside, anbefales det at lægge en genvej ud på ESF s forside og at opdatere siderne hyppigt. Det er ligeledes en god idé at rykke de nyeste aktiviteter op øverst på siden, så brugeren ser den opdaterede information først. Pt. står det i kronologisk rækkefølge, så man skal lede længst efter de kommende arrangementer Aktiviteter Resumé af aktiviteternes relevans og effekt I min vurdering er samtlige afholdte aktiviteter relevante for projektets målsætninger og har potentiale til at give stort udbytte. Studieturene til Bruxelles har været de mest utvetydige succeser og kan med fordel gentages, evt. til nye destinationer men med samme format. Enkelte aktiviteter, Unge universitetsstuderende på din skole og Tre konferencer, har stort potentiale men har behov for bedre organisering og forventningsafstemning, inden de gentages. Hands on Krakow har for mange deltagere ikke givet et konkret udbytte i form af venskabsskoler, og der er derfor behov for bedre forventningsafstemning til den kommende Hands on Baltikum, således at deltagerne er forberedte på eventuelle niveau-forskelle skolerne imellem. Målret indsatsen ved at koordinere deltagerlisterne Fra flere interviews fremgår det, at antallet af deltagere fra de enkelte skoler har stor betydning for skolens udbytte at aktiviteten. Hvis en lærer deltager som den eneste fra sin skole, er det sjældent, at deltagelsen giver udslag i konkrete ændringer eller en generel øget interesse for Europa på skolen. En enkelt lærer kan ikke flytte bjerge, forklarede en informant, der var alene på en aktivitet. Når skolens forstander deltager alene, er der tendens til, at den nye viden ikke bliver videreformidlet. Selvom forstanderen har mandat til at træffe beslutninger på det internationale område, er det vigtigt, at det øvrige personale og eleverne også bliver motiverede. Hvis Europa indsatsen skal være ambitiøs, må aktiviteten ikke blive en individuel rekreationstur. ESF kan derfor overveje at opfordre skolerne til at deltage med minimum to deltagere, heraf optimalt set mindst én beslutnings- 4 Jf. den nuværende version. 16

17 tager og én lærer. Jo flere deltagere, jo mere debat og engagement på skolen Forslag til den næste ansøgning Forslag til nye regioner og temaer Jeg afsluttede alle interviews med at spørge, om informanten havde forslag til fremtidige arrangementer eller aktiviteter, som ESF kunne tage op. Her er et udsnit af skolernes egne idéer: 1. Mange informanter er interesserede i at komme ind på det engelsktalende marked i Europa, dvs. England, Skotland og Wales. De, der har prøvet, ved, at det er svært at få engelsktalende landes interesse. De efterspørger hjælp fra f.eks. ESF til at skabe adgang. Et direkte samarbejde med engelsktalende skoler vil uden tvivl være et stort plus for efterskolernes engelskundervisning. En informant nævner, at man evt. kan promovere de danske efterskoler som en unik institution i Europa med sit fokus på demokratisk dannelse og sin succes i at sikre elevers efterfølgende stabilitet på videregående uddannelser. 2. To informanter var interesserede i at sætte mere fokus på Norden og nordisk samarbejde og kultur. 3. En informant efterspørger en kampagne, der udfordrer danskernes forudindtagede holdninger om danskhed og fremmedhed. Vedkommende vil gerne deltage i et seminar eller projekt, der stiller spørgsmålstegn ved den danske og europæiske identitet kan man eksempelvis være begge dele? ESF kan give redskaber til at starte debatter og sætte nye tanker i gang. 4. Flere informanter efterspørger flere EU relaterede aktiviteter for sproglærere. ESF kan evt. arrangere en lignende studietur til Bruxelles, denne gang med fokus på sprogundervisningen. 5. Flere italesætter behovet for at arbejde med forskelligheder inden for Danmarks grænser. Hvis man tager den interkulturelle dannelse seriøst, er integration og mødet med den fremmede i Danmark mindst lige så vigtigt som mødet med den fremmede i udlandet. 6. En informant efterspørger flere seminarer i Danmark med oplæg af udenlandske embedsmænd og politikere. Dette vil være en måde at gøre EU og Europa mere nærværende herhjemme. 7. Nogle efterskoler finder Europa for ueksotisk og vil hellere rejse til helt anderledes lande i den tredje verden. Der er dog også store uligheder og fattigdom inden for Europas grænser, som ofte overses. ESF kan overveje at sætte fokus på Europas demokratiske udfordringer og dermed problematisere idéen om et entydigt velfærds-europa. 8. En ikke-deltagende skole vil gerne deltage i projekter, der kan sætte den grundlæggende fælles europæiske arv i perspektiv til 17

18 nutiden. Dette kan eksempelvis være studieture til Rom eller Athen. 9. Unge universitetsstuderende på din skole kan have et idrætselement, som kunne tiltrække flere idrætsefterskoler. ESF kan her formidle kontakt til unge udenlandske sportsudøvere, der kan bo på idrætsefterskoler og dyrke sport med de andre elever. 10. En enkelt efterspørger målrettede kurser om, hvordan man kan få sprogassistenter på efterskolen. Kurset skulle fokusere på, hvordan det praktisk kan lade sig gøre. Efterskolernes primære behov: Praktiske værktøjer og inspiration Efter samtale med 21 ansatte på efterskoler fremgår det, at skolernes primære behov er inspiration, motivation og praktiske værktøjer til at arbejde internationalt. ESF skal som noget af det vigtigste hjælpe skolerne med at opdage de muligheder, der allerede eksisterer og give støtte til at udnytte dem. Skolerne har især behov for viden om, hvordan og hvor de kan søge midler. Stort set alle deltagende skoler har overvejet studieture for deres elever og har brug for viden om, hvordan de kan søge tilskud og organisere det praktisk. JCJ s PowerPoint værktøjskasse er et godt eksempel på et praktisk værktøj til internationalt arbejde, som er specifikt målrettet efterskoler. Den kan med fordel lægges på hjemmesiden, således at et større antal efterskoler vil få adgang til den. Fordelen ved hjemmesider frem for PowerPoint er desuden, at man har bedre mulighed for at skabe overblik og kan linke direkte til andre sider. Det er ligeledes en god idé at lægge undervisningsmateriale og konkrete eksempler på, hvordan man integrerer EU og Europa i undervisningen, på hjemmesiden. Øget fokus på opfølgning Evalueringen har resulteret i en overordnet positiv vurdering af de afholdte aktiviteter, som ifølge deltagerne er kilde til ny viden, inspiration og et styrket engagement i det internationale område. Min vurdering er dog samtidigt, at selvom deltagerne generelt giver meget positiv feedback, er der stor forskel på, hvor meget de efterfølgende konkret implementerer det, de har lært på skolerne. For at gøre projektet bæredygtigt og sikre, at aktiviteterne har et reelt udbytte, er det vigtigt, at ESF øger sit fokus på opfølgning. Ofte har informanter ikke hørt om aktiviteter, som deres kollegaer har deltaget i, og kun få adspurgte skoler har standardiserede procedurer for at følge op på aktiviteter på skolen. På den måde sikres opfølgning og vidensdeling på skolerne ikke i et optimalt omfang. Det er derfor relevant at fokusere mere på at give deltagerne konkrete værktøjer til at implementere den viden, som aktiviteterne giver dem, i arbejdet på skolen. I sidste ende er det eleverne, der skal kunne mærke en forskel, hvis Europa-projektet skal have eksistensberettigelse. 18

19 Udover at følge op på skolerne, er det også relevant at øge fokus på opfølgningsaktiviteter for tidligere deltagere. Den viden, de får på aktiviteterne forældes og glemmes efterhånden. Nogle af deltagerne på studieturen til Bruxelles i 2010 efterspørger eksempelvis mindre spørgeaftener, der kan holde dem opdaterede på EU uden at rejse hele vejen til Bruxelles igen. Øget fokus på vidensdeling mellem skolerne Det er en klassisk antropologisk visdom, at man først forstår sig selv i mødet med den anden. I forlængelse heraf udtaler en lang række skoler, at mødet med de andre efterskoler ofte giver dem inspiration til nye initiativer og projekter på deres egen skole. Jeg vil utvetydigt anbefale ESF at intensivere sin indsats for at skabe udveksling og samarbejde mellem efterskoler. Dette kan gøres med aktiviteter som Tre konferencer eller lignende projekter, og det kan ligeledes gøres vha. en international platform, som jeg har foreslået ovenfor. Efterskolerne har forskellige kapaciteter og erfaringer, som de kan byde ind med til fælles projekter, der hermed bliver styrket. 19

20 6. Appendiks 6.1. Anvendt spørgeguide Introduktion Jeg laver en ekstern evaluering for Efterskoleforeningen om deres projekt Oplysning og debat om Europa på efterskolerne Jeg ringer til dig 1) fordi du har deltaget i... 2) for at høre om din skoles interesse for det internationale arbejde. Evalueringen skal bruges til at identificere projektets styrke og svagheder, så det kan blive endnu bedre næste år. Jeg vil stille nogle spørgsmål om de forskellige aktiviteter. Dine svar er anonyme. Generelle spørgsmål til alle respondenter Informant Alder, køn, stilling Den specifikke efterskoles profil Kan du beskrive din skoles profil - hvad lægger i vægt på i jeres undervisning og indholdsplan? (værdigrundlag og prioriteter) Hvor højt prioriteter i at have en international profil? Hvad indebærer internationale aktiviteter hos jer? Er viden om/erfaring med Europa og EU generelt en prioritet for din skole? Anser du personligt viden om Europa og EU som et vigtigt tema? Hvorfor/hvorfor ikke? Kommunikation og promovering af Europa-projektet Modtager du s omhandlende internationale aktiviteter? Hvis ja, hvordan blev du medlem? Hvorfor? Læser du jævnligt de mails, der bliver sendt ud? Hvad er dit generelle indtryk af de modtagne s sprog og indhold? Hvordan kan de gøres bedre? Hvis nej, hvorfor ikke? Kender du til ESF s hjemmeside? Har du været inde på temasiderne med den internationale dimension? Hvad er dit indtryk af siderne? Spørgsmål til deltagende skoler Overblik 20

21 Hvor mange af Efterskoleforeningens aktiviteter har du eller din skole deltaget i? Hvorfor kun én/ hvorfor flere? Arrangementets forløb og udførsel Hvordan hørte du om aktiviteten? Hvorfor valgte du at deltage? Hvad fungerede godt? Hvad fungerede mindre godt? Hvad kunne gøres bedre, hvis i skulle deltage igen? Hvad var dit generelle indtryk af aktiviteten og dens relevans? Hvilke temaer/ elementer var særligt brugbare for din skole? Hvilke var mindre brugbare? Hvor mange deltog fra din skole? Var det et passende antal? Opfølgning og udbytte Hvad er det vigtigste, i har fået ud af deltagelsen? Er det dit indtryk, at lærerne har fået større interesse for EU og Europa efter deltagelsen? Har lærerne fået ny viden/nye færdigheder efter deltagelsen? Hvis ja, hvilke? Hvis nej, hvad tror du, årsagen kan være? Er det dit indtryk, at eleverne har fået større interesse for EU og Europa efter deltagelsen? Har eleverne fået ny viden/nye færdigheder efter deltagelsen? Hvis ja, hvilke? Hvis nej, hvad tror du, årsagen kan være? Har skolen startet nye initiativer efter jeres deltagelse? Hvilke konkrete ændringer har deltagelsen medført? (Indhold af undervisning, projekter, studieture, indholdsplan...) Er det dit indtryk, at skolens værdigrundlag og prioriteter har ændret sig efter jeres deltagelse? Hvordan sørger i for at følge op på det, i lærte på aktiviteten? Hvordan viderefører i den nye viden til eleverne? Har i en standardiseret procedure for opfølgning (fx. møder)? Hvordan forstår du begrebet interkulturel kompetence? Lægger i vægt på at give jeres elever sådanne færdigheder? (Eks. at lære dem at kommunikere og samarbejde på tværs af kulturer og samfund, at uddanne dem til europæisk medborgerskab?) Hvordan? 21

22 Har i ændret tilgang/politik over for de etniske minoritets-unge i har på skolen? (i det praktiske arbejde i dagligdagen) Hvordan vægter i sprogundervisning og sprogkompetencer nu, i forhold til før jeres deltagelse? Har i brugt den internationale dimension til at markedsføre jer som efterskole? Kan i se et PR potentiale i at have en international profil? Hvad er den største barriere for at skabe oplysning og debat om Europa på jeres efterskole? (Manglende interesse, midler, tid...) - Og hvad er det største potentiale? (Engagement, interesse...) Fremtidige perspektiver Er det dit indtryk, at aktiviteten kan have større effekt, hvis der er flere fra skolen, der deltager? (Er det f.eks. problematisk at være eneste deltager fra en given skole? Eller er det overflødigt at være flere?) Har du hørt om andre aktiviteter, som ESF arrangerer? Kunne du tænke dig at deltage i nogen af dem? (Fx. Hands on Baltikum i november) Har du forslag til fremtidige arrangementer og aktiviteter? (Fx. kurser, studieture, konferencer for eleverne, seminarer...) Hvad kunne du tænke dig at blive klogere på? Hvad mangler jeres skole for at få en international profil? Andre kommentarer eller spørgsmål? Uklarheder? Idéer? Spørgsmål til ikke-deltagende skoler Overblik Kender du til ESF projekt Oplysning og debat om Europa på efterskolerne? Hvad kender du til det? Er viden om Europa og EU generelt en prioritet for din skole? Anser du personligt viden om Europa og EU som et vigtigt tema? Årsager for ikke at deltage Hvordan kan det være, din skole ikke har deltaget i nogen aktiviteter? Har i hørt om de specifikke projekter? Hvad kunne gøre aktiviteterne mere attraktive for din skole? Hvilken viden har i brug for? Har i overvejet at søge midler fra Efterskoleforeningen på et senere tidspunkt? 22

23 Opfølgning Har du nogen forslag til, hvordan ESF kan få flere efterskoler til at engagere sig for Europa og EU? Hvad er de vigtigste argumenter for at engagere sig? Hvad er de vigtigste argumenter for ikke at gøre det? Er det vigtigt for jer, at jeres elever lærer at samarbejde på tværs af kulturer og landegrænser? Hvorfor? Tror du, i vil kunne bruge en international dimension til at markedsføre jer som (en moderne) efterskole? Er det vigtigt at Efterskoleforeningen tilbyder aktiviteter, kurser, studieture omhandlende Europa eller internationalt samarbejde? Andre kommentarer eller spørgsmål? Uklarheder? Idéer? Afslutning Du kan altid finde mere information på ESF hjemmeside eller ved at kontakte Jakob Clausager Jensen. Mange tak for din tid! 23