Ekstern evaluering af Efterskoleforeningens indsatsprojekt. Oplysning og debat om Europa på efterskolerne,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ekstern evaluering af Efterskoleforeningens indsatsprojekt. Oplysning og debat om Europa på efterskolerne,"

Transkript

1 Ekstern evaluering af Efterskoleforeningens indsatsprojekt Oplysning og debat om Europa på efterskolerne, Evaluator: Hanna Ohm Cleaver København, 21. april 2011

2 Indhold * 1. RESUME 1.1. EVALUERINGENS FORMÅL OG FOKUS VURDERINGER OG ANBEFALINGER... 3 * 2. INDLEDNING 2.1. EVALUERINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 4 BAGGRUND OG FORMÅL... 4 DISPOSITION DOKUMENTATION OG METODE... 5 DOKUMENTATION... 5 METODE... 5 ANVENDTE FORKORTELSER... 5 * 3. VURDERING AF DE ENKELTE AKTIVITETER 3.1. HANDS ON KRAKOW UNGE UNIVERSITETSSTUDERENDE PÅ DIN EFTERSKOLE TRE KONFERENCER FOR EFTERSKOLEELEVER SEMINAR PÅ NYBORG STRAND STUDIETUR TIL BRUXELLES... 8 * 4. GENEREL VURDERING AF INDSATSPROJEKTET 4.1. KOMMUNIKATION OG PROMOVERING AF AKTIVITETER NYHEDSMAILS HJEMMESIDE INDSATSPROJEKTETS FORLØB OG UDVIKLING UDVIKLING I INTERESSE OG DELTAGELSE NETVÆRK OG UDVEKSLING MELLEM EFTERSKOLERNE STATUS PÅ FORVENTEDE RESULTATER, SUCCESKRITERIER OG VISIONER EUROPÆISK MEDBORGERSKAB ELEVENS INTERKULTURELLE KOMPETENCER FORØGET INTERESSE OG FOKUS PÅ INTERKULTURELLE KOMPETENCER * 5. KONKLUSION OG ANBEFALINGER 5.1. KOMMUNIKATION OG PR A. STRUKTURER DEN UDSENDTE INFORMATION B. GØR NYHEDSBREVENE MERE TILGÆNGELIGE C. AKTIVER HJEMMESIDEN AKTIVITETER RESUMÉ AF AKTIVITETERNES RELEVANS OG EFFEKT MÅLRET INDSATSEN VED AT KOORDINERE DELTAGERLISTERNE FORSLAG TIL DEN NÆSTE ANSØGNING FORSLAG TIL NYE REGIONER OG TEMAER PRAKTISKE VÆRKTØJER OG INSPIRATION ØGET FOKUS PÅ OPFØLGNING ØGET FOKUS PÅ VIDENSDELING MELLEM SKOLERNE * 6. APPENDIKS 6.1. ANVENDT SPØRGEGUIDE

3 1. Resumé 1.1. Evalueringens formål og fokus Den foreliggende evaluering er en ekstern vurdering af de indtil dato afholdte aktiviteter i Efterskoleforeningens indsatsprojekt Oplysning og debat om Europa på efterskolerne, som løber fra 2009 til slutningen af 2011 med støtte fra Europanævnet. Evalueringens formål er at vurdere, hvilken effekt de forskellige aktiviteter og indsatser har haft i forhold til at styrke det internationale arbejde på de deltagende efterskoler og i forlængelse heraf at give anbefalinger til projektets fortsatte udvikling og optimering, idet der søges midler til at fortsætte projektet efter Evalueringen fokuserer på de enkelte aktiviteters relevans og udbytte, aktiviteternes praktiske organisering samt indsatsprojektets kommunikations- og promoveringsstrategier Vurderinger og anbefalinger Baseret på kvalitative interviews med 17 deltagende skoler og 4 ikkedeltagende skoler vurderes det, at indsatsprojektet overordnet har været en stor succes og haft et godt udbytte. Det vurderes, at efterskolernes primære behov i arbejdet med Europa er praktiske redskaber samt inspiration til det internationale arbejde, herunder muligheder for aktiviteter og eksterne midler. For at optimere Efterskoleforeningens kommunikationsstrategi foreslår evalueringen at strukturere den udsendte information til efterskolerne, gøre nyhedsbrevene mere tilgængelige og aktivere hjemmesiden som en fælles platform for alle internationalt orienterede skoler. Med henblik på de afholdte aktiviteter anbefales det at øge fokus på opfølgning og vidensdeling både på de enkelte skoler og skolerne imellem. 3

4 2. Indledning 2.1. Evalueringens formål og opbygning Baggrund og formål En undersøgelse i 2007 viste, at efterskolerne var blandt de frie skoleformer, der lagde mindst vægt på det internationale arbejde. Som reaktion herpå nedsatte Efterskoleforeningen et internationalt udvalg, der har til formål at styrke efterskolernes internationale arbejde. Udvalget foretog i efteråret 2008 en undersøgelse blandt udvalgte efterskoler, der viste, at skolerne manglede inspiration og støtte til at udvikle og arbejde med den internationale dimension, primært inden for Europa. Med støtte fra Europa-nævnet igangsatte det internationale udvalg efterfølgende indsatsprojektet Oplysning og debat om Europa på Efterskolerne med en række initiativer og aktiviteter, der skulle rette efterskolernes fokus mod Europa og europæisk samarbejde. Jakob Clausager Jensen er den primære ansvarlige for projektet, som i første omgang løber fra Den foreliggende evaluering er en ekstern vurdering af de indtil dato afholdte aktiviteter og indsatsprojektets generelle forløb. Dens formål er at vurdere, hvilken effekt de forskellige aktiviteter og indsatser har haft i forhold til at styrke det internationale arbejde på efterskolerne og i forlængelse heraf at give anbefalinger til projektets fortsatte udvikling. Evalueringens anbefalinger har til formål at optimere indsatsprojektet med henblik på Efterskoleforeningens ansøgning om midler fra Europa-nævnet til at fortsætte projektet efter dets afslutning i Disposition Evalueringen vurderer først de enkelte afholdte aktiviteter siden projektets begyndelse i 2009 med fokus på deltagernes generelle tilbagemelding, aktivitetens udbytte og eventuelle forslag til forbedringer. Næste afsnit vurderer indsatsprojektets generelle succes og analyserer Efterskoleforeningens kommunikations- og promoveringsstrategier, samt projektets forløb og udvikling. Afsnittet vurderer slutteligt, i hvilket omfang projektet har opfyldt sine primære målsætninger og visioner. I sidste afsnit opsamler jeg evalueringens vigtigste vurderinger og giver i forlængelse heraf mine anbefalinger og forslag til, hvordan projektet kan optimeres inden den kommende ansøgning til Europanævnet. 4

5 2.2 Dokumentation og metode Dokumentation Rapporten skelner mellem de skoler, der har deltaget i et eller flere af indsatsprojektets aktiviteter, og de skoler, der ikke har. Jeg refererer til dem som hhv. deltagende og ikke-deltagende skoler. Jeg foretog i alt 21 telefoninterviews med lærere og forstandere på efterskolerne, heraf 17 deltagende og 4 ikke-deltagende skoler. Samtalerne var af varierende varighed fra 10 til 45 minutter. Skolerne er udvalgt repræsentativt i forhold til deres deltagelse i forskellige aktiviteter og geografiske placering. Metode Jeg har foretaget de forskellige telefoninterviews efter en kvalitativ model, der sikrer, at spørgsmålene tilpasses den enkelte. Den vedlagte spørgeguide fungerede derfor som et udgangspunkt for samtalerne, men blev aldrig fulgt slavisk, idet de interviewede til en vis grad kunne styre den retning, interviewet tog. I tråd med antropologisk terminologi refererer jeg somme tider til de interviewede som informanter. Jeg anvendte de kvalitative teknikker for at sikre mig, at de afholdte interviews reelt afspejlede de emner og problemer, der var vigtigst for den givne informant, frem for kun at basere sig på mine forudindtagede forestillinger om projektet. Anvendte forkortelser Efterskoleforeningen: ESF Jakob Clausager Jensen: JCJ 5

6 3. Vurdering af de enkelte aktiviteter Jeg vil her give en kort vurdering af de enkelte arrangementer, som hidtil har været afholdt som del af Europa projektet. Jeg vil opsummere deltagernes generelle tilfredshed med og udbytte af aktiviteten med henblik på at vurdere aktivitetens relevans for projektet Hands on Krakow, november 2009 Deltagernes tilbagemeldinger fra studieturen Hands on Krakow er overordnet positive, men spænder fra fuldt ud tilfreds til ikke tilfreds. Informanternes tilfredshed hænger primært sammen med deres oprindelige forventninger og matchet med den polske skole. Et par af efterskolerne var taget afsted med et ønske om generelt at lære mere om det internationale arbejde men var ikke interesserede i den danskpolske udveksling, turen lagde op til. Samtidig er det ikke alle de skoler, som var interesserede i et samarbejde, der har bevaret kontakten til den polske venskabsskole. Kun én adspurgt skole har bevaret en velfungerende kontakt og planlægger pt. et besøg med hele skolen i Polen. For nogle var det den polske skoles engelskniveau, der var årsagen til, at samarbejdet ikke fungerede. En informant beskriver det således: Spørgsmålet er: skal man stræbe efter at finde en skole, som er bedre end os, fx. i England eller skal man hjælpe nogle andre, som fx. Polen. Flere interviewede betragtede altså samarbejdet mellem de polske og danske skoler for et uligeværdigt samarbejde, hvor de danske skoler på især det sproglige område er overlegne. Forslag til forbedringer ved lignende aktiviteter Det er helt afgørende at afstemme forventninger inden turen, således at alle deltagere, inklusive de polske skoler, er afklarede med turens formål og med den modsvarende skoles profil og kvalifikationer. Det kan evt. være en fordel at sætte de danske og polske skoler direkte i kontakt med hinanden inden turen for at undgå skuffelser fra begge parter. ESF kunne evt. arrangere et alternativt forløb for de efterskoler, der fra starten vidste, at de ikke ville indlede et udvekslingssamarbejde. På den måde undgår man, at disse skoler bruger en hel dag sammen med en polsk skole ikke mindst af hensyn til sidstnævnte. Det er ligeledes vigtigt at formidle nuancerne ved mødet med en anderledes kultur for at undgå forestillingen om et uligeværdigt samarbejde. Idéen om at danske skoler har mere at lære de polske skoler end omvendt, risikerer at modarbejde hele indsatsprojektets vision om at styrke europæisk fællesskab og de interkulturelle kompetencer. 6

7 3.2. Unge universitetsstuderende på din efterskole, september 2010 Tilbagemeldingerne fra denne aktivitet er blandede og afhænger primært af, hvorvidt den universitetsstuderende og skolens gensides forventninger har passet sammen. Ofte var forventningerne ikke ordentligt afstemt. Nogle skoler var tilfredse med, at de internationale studerende holdt sig for sig selv, mens andre ønskede, at de skulle integreres fuldstændigt i det daglige liv på linje med de øvrige studerende. Nogle var overraskede over, hvor mange kræfter de selv skulle lægge i besøget, mens andre omvendt var skuffede over den studerendes lille engagement. I nogle tilfælde havde skolen ikke fået den type elev, de havde bedt om, eksempelvis fra engelsktalende lande. Forslag til forbedringer Skolernes forventninger til besøget er vidt forskellige. Af denne årsag kan ESF ikke stille ensrettede krav til alle deltagerne om f.eks. antal elever eller grad af engagement. Det helt afgørende redskab til at skabe generel tilfredshed blandt alle er, igen, forventningsafstemning i forberedelsesfasen. Skolen og eleverne skal have direkte kontakt til hinanden og kommunikere indbyrdes, for at de lettere kan justere deres gensidige forventninger til opholdet. Dette er der taget højde for i projektets anden runde til september 2011, som jeg derfor tror, vil fungere bedre. Frem for at lægge vægt på den fælles forberedelse hos AIESEC, kan skolen og eleven i højere grad forberede sig sammen. Det er ligeledes en god idé at anbefale skolerne at udarbejde så detaljerede skemaer som muligt. Efterskoleforeningens ansvar kan med fordel begrænses til den tidlige forberedelse og koordination samt evaluering. Det er ligeledes vigtigt at forberede skolerne på, at udenlandske studerende sjældent arbejder på samme måde som i Danmark, hvor vi lægger stor vægt på effektivitet og punktlighed. Selve processen med at acceptere og tilpasse sig til forskelligheder er en vigtig del af at skabe interkulturelle kompetencer, selvom den også kan være kilde til en vis frustration, ligesom nogle informanter giver udtryk for Tre konferencer for efterskoleelever Pga. aflysninger blev to ud af tre konferencer afholdt. De beskrives begge som en stor succes. Kun den ene konference blev etableret som et samarbejde mellem forskellige efterskoler. Denne konference er hermed den eneste aktivitet i Europa-projektet, som kombinerede samarbejde mellem forskellige skoler og deltagelse af både elever og lærere. Disse to elementer kan med fordel fremdyrkes mere i næste runde af Europa projektet. 7

8 For det første er det min klare vurdering, at samarbejde og vidensdeling mellem efterskoler generelt fungerer som en stor motivationsfaktor og inspirationskilde for det internationale arbejde. Jeg vil derfor anbefale ESF at arrangere flere aktiviteter, der på lignende vis stræber mod at få skoler til at arbejde sammen og udveksle idéer. For det andet vurderer jeg, at det generelt er de arrangementer, hvor folk deltager aktivt, der efterlader de største indtryk. Jo mere vi er med, jo bedre sidder det fast, udtaler en lærer eksempelvis. EU bliver nærværende, når eleverne får lov til at arbejde direkte med emnet på egen krop. Konferencerne var en mulighed for at formidle EU og Europa på nye og innovative måder og har derfor høj relevans. Det er vigtigt at notere, at projektet sammen med Unge universitetsstuderende på din efterskole er det eneste, der involverer eleverne direkte Seminar på Nyborg Strand, marts 2011 Seminaret Hvor står efterskolerne i den europæiske uddannelsespolitik? bliver af langt de fleste omtalt meget positivt som et interessant og godt organiseret kursus. Det er et klart succestegn, at et stort antal deltagere på seminaret ligeledes tog med på studieturen til Bruxelles. Seminaret har altså uden tvivl formået at styrke mange deltageres interesse for EU og Europa. Det var på seminaret, at jeg blev rigtig tændt på emnet, siger en deltager eksempelvis. Selvom mange allerede havde glemt det konkrete indhold af seminaret, da jeg ringede en måned efter, har seminaret altså alligevel haft en vigtig effekt. Kommentarer til eftertanke En enkelt deltager synes, at seminaret blev lidt for værdiladet ved at sidestille de gode internationale skoler over for de dårlige skoler, som endnu ikke havde international profiler. Selvom kun en enkelt informant giver udtryk for denne oplevelse, er det bestemt vigtigt at være meget opmærksom på at undgå denne tendens og dermed hierarkisere det internationale felt. Dette ville netop modarbejde projektets vision om fællesskab og medborgerskab. Desuden giver to informanter udtryk for, at oplæggene blev lidt for akademiske og dermed tabte nogle deltageres interesse. Selvom andre var meget tilfredse med alle oplæg, kan det anbefales at lignende seminarer også giver deltagerne helt konkrete værktøjer, de kan bruge i det internationale arbejde på skolerne Studietur til Bruxelles, 2010 og 2011 Problemet med at arbejde med EU er ofte, at det er et emne, som få danskere har kendskab til og endnu færre interesse for. Da jeg spurgte informanterne om den største barriere for at undervise i EU, svarede en stor del, at EU mangler nærhed. Det virker generelt fjernt, abstrakt og uvedkommende på danske skoler. Hvad kommer det mig ved? og 8

9 Hvad rager det os, som to informanter uafhængigt af hinanden beskriver det. Studieturen til Bruxelles har på bemærkelsesværdig vis formået at ændre stort set alle deltagernes indstilling til EU. Udbytte Alle adspurgte deltagere er enige i, at de har fået god indsigt i EU s opbygning, og de fleste har fået skærpet interesse for EU og Europa. For størstedelen var det afgørende at være fysisk til stede i Bruxelles, fordi EU blev konkretiseret og således nærværende. Flere giver udtryk for, at de efter turen har indset, at EU er et vigtigt emne, som ikke kan overses, og det skinner nu langt tydeligere igennem i undervisningen. Nogle enkelte har endda integreret EU som en fast del af undervisningsplanen. Dette vil komme eleverne indirekte til gode, idet lærernes interesse og engagement for emnet som oftest smitter af på eleverne. Ifølge flere informanter er den største barriere for at skabe interesse for EU netop lærerne, der ofte hænger fast i en ensidig for/imod diskussion. Efter studieturen har mange indset, at EU er en realitet, og at undervisningen derfor absolut må nuanceres. Langt de fleste har taget nye initiativer eller fået nye idéer efter studieturene. Nogle vil indføre Cambridge-engelsk, mange har meldt sig til andre af projektets aktiviteter, osv. Flere informanter udtaler desuden, at de har indset vigtigheden i at flytte folk over landegrænser, hvis man virkelig ønsker at skabe indsigt. Derfor har et stort antal skoler planer eller ønsker om studieture med eleverne, som således igen får indirekte udbytte af Bruxelles turen. Mange har fået idéer til, hvordan man kan konkretisere EU i undervisningen herhjemme ved eksempelvis at lave rollespil eller bygge rum på skolen. Udbyttet er altså generelt stort, og studieturene må siges at leve fuldt ud op til deres formål med at skabe viden om EU s historie og institutioner samt at kvalificere EU undervisningen. Praktisk organisering Samtlige adspurgte er enige om, at programmet var meget tætpakket. For nogle var det optimalt at få så meget som muligt for pengene, og de nævner netop det kompakte program som det bedste ved turen. Andre efterspørger mere tid til at socialisere, udveksle og fordøje den nye viden i plenum. Uanset indstilling er de fleste enige i, at de pga. træthed fik mindre ud af de oplæg, der lå sidst på dagen. Dette bør tages i betragtning, når programmet tilrettelægges, således at de vigtigste oplæg ikke lægges til sidst. 9

10 4. Generel vurdering af indsatsprojektet 4.1. Kommunikation og promovering af aktiviteter Nyhedsmails Alle deltagere på nær én modtager de mails, som JCJ jævnligt sender ud med nyheder på det internationale område. De fleste værdsætter nyhedsbrevene som en god kilde til opdateret information og inspiration. Da jeg spurgte ind til mængden af mails, var der stor forskel på folks indstilling. Ifølge en informant kan alle de mails godt være lidt bombarderende og flere andre anvender uopfordret ordet spam om de mange mails, de modtager. Andre, især de internationale koordinatorer, er imponerede over mængden af information og inspiration og synes slet ikke, de modtager for mange. Uanset indstilling siger de fleste alligevel, at de skimmer alle mails, eller sender dem videre til relevante personer, hvilket vil sige, at nyhedsbrevene trods alt bliver brugt. I figur 1 ses de deltagende efterskolers holdning til mængden af de nyhedsmails, de modtager. To adspurgte læser alle mails. Omkring en tredjedel synes, der er for mange. Fig. 1. Nyhedsmails Deltagende skoler Tilpas antal For mange Modtager ikke Der var ingen af de ikke-deltagende efterskoler, der modtog nyhedsbrevene, men alle udtrykte interesse for at læse dem. Hjemmeside Samtlige adspurgte, både deltagere og ikke-deltagere, kender til Efterskoleforeningens hjemmeside, mens kun 7 personer, dvs. under halvdelen, har kendskab til temasiderne om den internationale dimension. 10

11 Heraf er der kun én adspurgt, der jævnligt bruger dem. Fordelingen fremgår af figur 2. Fig. 2. Hjemmeside Ikke-deltager Deltagere Kender til hjemmesiden Kender til temasiderne Bruger temasiderne Ikke kendskab til temasiderne Kendskab og brug Det er bemærkelsesværdigt, at mange informanter ikke var helt sikre på, om de havde været inde på siderne med den internationale dimension. Siderne efterlader altså sjældent indtryk hos brugeren. Når temasiderne bruges og kendes i så lille et omfang, hænger det formentlig sammen med indholdet, som sjældent opdateres, og som har mest informativ formel karakter. De er ikke beregnet til, at man jævnligt skal bruge dem. En informant nævner, at det kræver mere tid at komme i dybden med dem. Tid og fordybelse skræmmer som hovedregel altid den gennemsnitlige surfer på nettet væk. Desuden bidrager selve placeringen af siderne til deres begrænsede brug. De er skjult bag tre klik fra ESF s generelle hjemmeside, og det er ikke nødvendigvis oplagt, at man kan finde information om Europa-projektet under pædagogiske temaer Indsatsprojektets forløb og udvikling Udvikling i interesse og deltagelse Der ses en klar positiv udvikling i projektets overordnede tilslutning og deltagelse. De mange gengangere på projektets deltagerlister kan utvivlsomt tolkes som et udtryk for, at deltagerne generelt er tilfredse med arrangementerne og får lyst til at vide og gøre mere. Af mine interviews fremgår det, at deltagelsen i projektets aktiviteter i langt de fleste tilfælde medfører en øget interesse for det internationale arbejde. Som en deltager udtrykker det, spreder interessen sig som 11

12 ringe i vandet og giver inspiration og motivation til at engagere sig yderligere. De fleste skoler har taget nye initiativer efter deltagelsen, og nogle har endda etableret internationale linjer på skolen. Jakob Clausager Jensen og det internationale udvalg fra Efterskoleforeningen får generelt meget positive tilbagemeldinger. Jeg har udelukkende modtaget rosende kommentarer vedrørende ESF s engagement og generelle foretagende på det internationale område. Mange nævner, at især JCJ s begejstring og engagement smitter af og fungerer som en vigtig motivationsfaktor. Netværk og udveksling mellem efterskolerne Størstedelen af de interviewede informanter er enige i, at Europaprojektets aktiviteter har været en vigtig kilde til inspiration, innovation, engagement og viden. Dette skyldes først og fremmest de formelle punkter på programmet; oplæg, besøg, osv. Kontakten mellem de enkelte efterskoler viser sig dog indirekte som en meget vigtig faktor til at fremme interessen for det internationale arbejde. Mange informanter fortæller, at de har fået inspiration til nye initiativer efter samtaler med deres kollegaer fra andre skoler, som har deres egne procedurer og idéer. Disse samtaler finder ofte sted i pauser og under mere uformelle forhold og kan siges at være en vigtig del af Europa-projektets eksistensberettigelse. Jeg anser det derfor for vigtigt at afsætte tid til socialt samvær og networking mellem deltagerne på de forskellige aktiviteter, således at deltagerne ikke kun lader sig inspirere af kurset men i ligeså høj grad af hinanden. Alle deltagerne har en fælles interesse i det internationale arbejde, som med fordel kan kultiveres i samspil Status på forventede resultater, succeskriterier og visioner Europæisk medborgerskab På ESF s hjemmeside fremgår det, at Europa-projektet forventes at give de involverede lærere og elever øget viden om den fælles europæiske historie samt de forskellige samfundsforhold, der gør sig gældende i dag. Desuden er det hensigten at skabe et forøget fokus på mulighederne af et europæisk fællesskab samt at fremme aktivt europæisk medborgerskab. Med hensyn til dette første succeskriterium er det min vurdering, at studieturen til Bruxelles har været mest udbytterig. Som en informant udtalte er forståelsen for EU en del af at blive opdraget som medborgere. Langt størstedelen af de interviewede deltagere har fået større 12

13 interesse og forståelse for det europæiske samarbejde, og de forsøger på forskellige måder at videreføre denne viden til eleverne. Studieturen til Polen har bidraget en smule til at opfylde ovenstående succeskriterium ved at skabe forøget fokus på mulighederne for europæisk samarbejde. Projektet har formentlig ikke i samme grad fremmet et europæisk medborgerskab, da flere deltagere som nævnt anså samarbejdet mellem de polske og danske skoler for uligeværdigt. De unge universitetsstuderende på skolerne kommer fra hele verden, og denne aktivitet styrker derfor nok snarere et globalt medborgerskab end et særligt europæisk. Elevens interkulturelle kompetencer Projektets næste succeskriterium er straks mindre håndgribeligt og sigter mod at styrke den enkelte elevs interkulturelle kompetencer og viden om unges liv og forhold i Europa. Informanterne nævnte oftest studieture og det direkte møde som redskaber til at fremme disse kompetencer. Eksempelvis giver det meget at have en udvekslingsklasse eller et konkret samarbejde med udenlandske skoler. En del skoler har allerede etableret et sådant samarbejde eller overvejer at starte det op, hvis de kan finde midler til det. Jeg mener ikke, at ESF s projekt kan siges at have opfyldt dette kriterium direkte, da dets aktiviteter primært er rettet mod lærere og ledere. Elevernes udbytte af projektet er derfor indirekte og sværere at måle, og det afhænger af i hvor høj grad ESF formår at give lærerne redskaber til at implementere deres nye viden konkret på skolen. I øvrigt kan temaer som danskhed og fremmedhed med fordel tages op i denne forbindelse. Interkulturelle kompetencer skabes ikke kun i mødet med udlandet men også i mødet med forskelligheder herhjemme (jf. afsnit 5.3). Forøget interesse og fokus på interkulturelle kompetencer Europa-projektets sidste succeskriterium lyder således: For lærere, ledere og den enkelte efterskole formodes initiativerne at give sig udslag i større viden om Europa og forøget fokus på interkulturelle kompetencer samt interesse for de muligheder, der ligger i Lifelong Learning (...) Som beskrevet er det min klare vurdering, at lærere og lederes viden om og interesse for Europa og det internationale arbejde er styrket væsentligt i løbet af projektet. Mange lærere nikker desuden genkendende til begrebet interkulturel kompetence og har gjort sig forestillinger om, hvordan de giver det videre til deres elever. Jeg anser derfor dette succeskriterium for opfyldt. 13

14 5. Konklusion og anbefalinger Jeg vil i dette afsnit opsummere min overordnede vurdering af projektet med fokus på kommunikation og de enkelte aktiviteters relevans. I forlængelse heraf vil jeg give mine anbefalinger til, hvordan projektet kan optimeres i fremtiden Kommunikation og PR JCJ og i mindre grad ESF s kommunikation er generelt effektiv og opfylder formålet med at bevidstgøre og motivere skolerne til at arbejde internationalt. De fleste er enige i, at JCJ er meget synlig. Næste skridt for en vellykket kommunikation er at strukturere informationen og gøre den mere brugervenlig. Nøgleordene er overblik, overskuelighed og tilgængelighed. Afsnittet her har fokus på følgende tre anbefalinger: a. Strukturer den udsendte information b. Gør nyhedsbrevene mere tilgængelige c. Aktiver hjemmesiden a. Strukturer den udsendte information Samtlige adspurgte deltagere kender til Jakobs nyhedsmails og læser dem i varierende omfang. For omkring en tredjedel af de adspurgte er omfanget af mails for stort. Det betyder, at potentiel relevant information kan gå tabt i mængden, fordi tilfældige mails måske sorteres fra eller slettes i travle perioder. Det er hensigtsmæssigt at samle og strukturere informationen bedre, så antallet af mails kan reduceres en smule og efterskolerne ikke uopfordret benytter ord som spam til at beskrive nyhedsbrevene. En reducering af mails kan med fordel suppleres af en interaktiv platform (se nedenstående). Det er desuden afgørende, at man hurtigt kan sortere irrelevante mails fra. Der skal derfor fortsat lægges vægt på overskuelige titler, der gør det nemt at skimme og sortere nyhederne. Det kan desuden anbefales at sætte et ultra kort resumé i punktform øverst i mailen, der på et par linjer indkapsler mailens indhold. I øvrigt anbefales det at integrere en sætning om, hvordan man kan afmelde sig nyhedsbrevene nederst i mailen, frem for at sende separate mails ud et par gange om året. 1 1 Sætningen kan eksempelvis lyde således: Du modtager denne , fordi du er tilmeldt Efterskoleforeningens nyhedsbrev for internationale aktiviteter. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhederne, kan du altid afmelde dig ved at sende mig en . 14

15 b. Gør nyhedsbrevene mere tilgængelige Som nævnt var alle ikke-deltagende efterskoler interesserede i at modtage nyhedsbrevene, selvom de aldrig havde hørt om dem før. Det er derfor fordelagtigt at gøre dem mere tilgængelige, så det ikke kun primært er skoler, der allerede har deltaget i aktiviteter, der kender til dem. På forsiden af ESF s hjemmeside kan man melde sig til hele tre nyhedsbreve 2 men ikke til nyheder på det internationale område. Det vil utvivlsomt være en fordel for projektets tilslutning at tilføje de internationale nyhedsbreve her. Flere efterskoler udtaler, at de kan se et PR potentiale i at have en international profil. De vil gerne følge med tiden, især nu hvor regeringen og mange andre har fokus på internationalisering. Dette faktum kan med fordel anvendes positivt til at få flere deltagere med. c. Aktiver hjemmesiden Som det fremgik af figur 2, er det kun 1 ud af 19 adspurgte, der jævnligt bruger temasiderne for den internationale dimension. Samtidigt mener mange, at de modtager for meget information over mails. Jeg anser det derfor for fordelagtigt at aktivere hjemmesiden, gøre den brugervenlig og i højere grad bruge internettet i stedet for mails til at kommunikere information ud til skolerne. På den måde kan de, der er særligt interesserede i den internationale dimension selv gå ind og lade sig inspirere på hjemmesiden, mens andre, der har en generel interesse i emnet nøjes med at modtage den vigtigste information et par gange om måneden. Det ville være en god service, hvis hjemmesiden rummede en oversigt over mulighederne inden for det internationale arbejde i katalogform: aktiviteter, priser, varighed, mulighed for midler, links til hjemmesider, etc 3. På den måde kan interesserede skoler få et samlet overblik over deres muligheder på ét sted og skal ikke holde styr på information, der er spredt over forskellige mails. Hvis hjemmesiden skal aktiveres, er det afgørende, at den bliver lettere tilgængelig. Der er flere måder at gøre det på. ESF kan med fordel lave en særskilt international hjemmeside, sådan at den ikke kun er en underside af ESF s generelle hjemmeside. Siden vil kunne fungere som platform for alle internationalt orienterede skoler og tillade dem at kommunikere indbyrdes. Der kan evt. oprettes en chatfunktion, messageboard eller lignende, som kan sætte interesserede skoler direkte i forbindelse med hinanden og dermed lade dem udveksle idéer, forslag og gode erfaringer. En sådan platform vil i min mening kunne gøre projektet mere bæredygtigt, fordi al kommunikation og engagement ikke længere kun afhænger af én person, Jakob Clausager Jensen. Der 2 Hhv. Uddannelsesvejledning, Efterskoleforeningens nyhedsbrev og tosprogede elever; se: 3 Se evt. som inspiration eller 15

16 er ingen tvivl om, at JCJ er en uvurderlig inspirationskilde for en lang række skoler, men det ville ikke desto mindre være mere langsigtet at opfordre skolerne til at kommunikere direkte med hinanden i højere grad. Fra en lang række interviews fremgår det som nævnt, at skolerne ofte får ligeså meget ud af uformelle samtaler med hinanden som af de formelle oplæg på de forskellige aktiviteter. Det er derfor vigtigt, at skabe nemme redskaber til, at internationalt orienterede efterskoler kan indgå og forblive i netværk - også efter at de er kommet hjem. Hvis ESF ikke opretter en særskilt side, men beholder den nuværende underside, anbefales det at lægge en genvej ud på ESF s forside og at opdatere siderne hyppigt. Det er ligeledes en god idé at rykke de nyeste aktiviteter op øverst på siden, så brugeren ser den opdaterede information først. Pt. står det i kronologisk rækkefølge, så man skal lede længst efter de kommende arrangementer Aktiviteter Resumé af aktiviteternes relevans og effekt I min vurdering er samtlige afholdte aktiviteter relevante for projektets målsætninger og har potentiale til at give stort udbytte. Studieturene til Bruxelles har været de mest utvetydige succeser og kan med fordel gentages, evt. til nye destinationer men med samme format. Enkelte aktiviteter, Unge universitetsstuderende på din skole og Tre konferencer, har stort potentiale men har behov for bedre organisering og forventningsafstemning, inden de gentages. Hands on Krakow har for mange deltagere ikke givet et konkret udbytte i form af venskabsskoler, og der er derfor behov for bedre forventningsafstemning til den kommende Hands on Baltikum, således at deltagerne er forberedte på eventuelle niveau-forskelle skolerne imellem. Målret indsatsen ved at koordinere deltagerlisterne Fra flere interviews fremgår det, at antallet af deltagere fra de enkelte skoler har stor betydning for skolens udbytte at aktiviteten. Hvis en lærer deltager som den eneste fra sin skole, er det sjældent, at deltagelsen giver udslag i konkrete ændringer eller en generel øget interesse for Europa på skolen. En enkelt lærer kan ikke flytte bjerge, forklarede en informant, der var alene på en aktivitet. Når skolens forstander deltager alene, er der tendens til, at den nye viden ikke bliver videreformidlet. Selvom forstanderen har mandat til at træffe beslutninger på det internationale område, er det vigtigt, at det øvrige personale og eleverne også bliver motiverede. Hvis Europa indsatsen skal være ambitiøs, må aktiviteten ikke blive en individuel rekreationstur. ESF kan derfor overveje at opfordre skolerne til at deltage med minimum to deltagere, heraf optimalt set mindst én beslutnings- 4 Jf. den nuværende version. 16

17 tager og én lærer. Jo flere deltagere, jo mere debat og engagement på skolen Forslag til den næste ansøgning Forslag til nye regioner og temaer Jeg afsluttede alle interviews med at spørge, om informanten havde forslag til fremtidige arrangementer eller aktiviteter, som ESF kunne tage op. Her er et udsnit af skolernes egne idéer: 1. Mange informanter er interesserede i at komme ind på det engelsktalende marked i Europa, dvs. England, Skotland og Wales. De, der har prøvet, ved, at det er svært at få engelsktalende landes interesse. De efterspørger hjælp fra f.eks. ESF til at skabe adgang. Et direkte samarbejde med engelsktalende skoler vil uden tvivl være et stort plus for efterskolernes engelskundervisning. En informant nævner, at man evt. kan promovere de danske efterskoler som en unik institution i Europa med sit fokus på demokratisk dannelse og sin succes i at sikre elevers efterfølgende stabilitet på videregående uddannelser. 2. To informanter var interesserede i at sætte mere fokus på Norden og nordisk samarbejde og kultur. 3. En informant efterspørger en kampagne, der udfordrer danskernes forudindtagede holdninger om danskhed og fremmedhed. Vedkommende vil gerne deltage i et seminar eller projekt, der stiller spørgsmålstegn ved den danske og europæiske identitet kan man eksempelvis være begge dele? ESF kan give redskaber til at starte debatter og sætte nye tanker i gang. 4. Flere informanter efterspørger flere EU relaterede aktiviteter for sproglærere. ESF kan evt. arrangere en lignende studietur til Bruxelles, denne gang med fokus på sprogundervisningen. 5. Flere italesætter behovet for at arbejde med forskelligheder inden for Danmarks grænser. Hvis man tager den interkulturelle dannelse seriøst, er integration og mødet med den fremmede i Danmark mindst lige så vigtigt som mødet med den fremmede i udlandet. 6. En informant efterspørger flere seminarer i Danmark med oplæg af udenlandske embedsmænd og politikere. Dette vil være en måde at gøre EU og Europa mere nærværende herhjemme. 7. Nogle efterskoler finder Europa for ueksotisk og vil hellere rejse til helt anderledes lande i den tredje verden. Der er dog også store uligheder og fattigdom inden for Europas grænser, som ofte overses. ESF kan overveje at sætte fokus på Europas demokratiske udfordringer og dermed problematisere idéen om et entydigt velfærds-europa. 8. En ikke-deltagende skole vil gerne deltage i projekter, der kan sætte den grundlæggende fælles europæiske arv i perspektiv til 17

18 nutiden. Dette kan eksempelvis være studieture til Rom eller Athen. 9. Unge universitetsstuderende på din skole kan have et idrætselement, som kunne tiltrække flere idrætsefterskoler. ESF kan her formidle kontakt til unge udenlandske sportsudøvere, der kan bo på idrætsefterskoler og dyrke sport med de andre elever. 10. En enkelt efterspørger målrettede kurser om, hvordan man kan få sprogassistenter på efterskolen. Kurset skulle fokusere på, hvordan det praktisk kan lade sig gøre. Efterskolernes primære behov: Praktiske værktøjer og inspiration Efter samtale med 21 ansatte på efterskoler fremgår det, at skolernes primære behov er inspiration, motivation og praktiske værktøjer til at arbejde internationalt. ESF skal som noget af det vigtigste hjælpe skolerne med at opdage de muligheder, der allerede eksisterer og give støtte til at udnytte dem. Skolerne har især behov for viden om, hvordan og hvor de kan søge midler. Stort set alle deltagende skoler har overvejet studieture for deres elever og har brug for viden om, hvordan de kan søge tilskud og organisere det praktisk. JCJ s PowerPoint værktøjskasse er et godt eksempel på et praktisk værktøj til internationalt arbejde, som er specifikt målrettet efterskoler. Den kan med fordel lægges på hjemmesiden, således at et større antal efterskoler vil få adgang til den. Fordelen ved hjemmesider frem for PowerPoint er desuden, at man har bedre mulighed for at skabe overblik og kan linke direkte til andre sider. Det er ligeledes en god idé at lægge undervisningsmateriale og konkrete eksempler på, hvordan man integrerer EU og Europa i undervisningen, på hjemmesiden. Øget fokus på opfølgning Evalueringen har resulteret i en overordnet positiv vurdering af de afholdte aktiviteter, som ifølge deltagerne er kilde til ny viden, inspiration og et styrket engagement i det internationale område. Min vurdering er dog samtidigt, at selvom deltagerne generelt giver meget positiv feedback, er der stor forskel på, hvor meget de efterfølgende konkret implementerer det, de har lært på skolerne. For at gøre projektet bæredygtigt og sikre, at aktiviteterne har et reelt udbytte, er det vigtigt, at ESF øger sit fokus på opfølgning. Ofte har informanter ikke hørt om aktiviteter, som deres kollegaer har deltaget i, og kun få adspurgte skoler har standardiserede procedurer for at følge op på aktiviteter på skolen. På den måde sikres opfølgning og vidensdeling på skolerne ikke i et optimalt omfang. Det er derfor relevant at fokusere mere på at give deltagerne konkrete værktøjer til at implementere den viden, som aktiviteterne giver dem, i arbejdet på skolen. I sidste ende er det eleverne, der skal kunne mærke en forskel, hvis Europa-projektet skal have eksistensberettigelse. 18

19 Udover at følge op på skolerne, er det også relevant at øge fokus på opfølgningsaktiviteter for tidligere deltagere. Den viden, de får på aktiviteterne forældes og glemmes efterhånden. Nogle af deltagerne på studieturen til Bruxelles i 2010 efterspørger eksempelvis mindre spørgeaftener, der kan holde dem opdaterede på EU uden at rejse hele vejen til Bruxelles igen. Øget fokus på vidensdeling mellem skolerne Det er en klassisk antropologisk visdom, at man først forstår sig selv i mødet med den anden. I forlængelse heraf udtaler en lang række skoler, at mødet med de andre efterskoler ofte giver dem inspiration til nye initiativer og projekter på deres egen skole. Jeg vil utvetydigt anbefale ESF at intensivere sin indsats for at skabe udveksling og samarbejde mellem efterskoler. Dette kan gøres med aktiviteter som Tre konferencer eller lignende projekter, og det kan ligeledes gøres vha. en international platform, som jeg har foreslået ovenfor. Efterskolerne har forskellige kapaciteter og erfaringer, som de kan byde ind med til fælles projekter, der hermed bliver styrket. 19

20 6. Appendiks 6.1. Anvendt spørgeguide Introduktion Jeg laver en ekstern evaluering for Efterskoleforeningen om deres projekt Oplysning og debat om Europa på efterskolerne Jeg ringer til dig 1) fordi du har deltaget i... 2) for at høre om din skoles interesse for det internationale arbejde. Evalueringen skal bruges til at identificere projektets styrke og svagheder, så det kan blive endnu bedre næste år. Jeg vil stille nogle spørgsmål om de forskellige aktiviteter. Dine svar er anonyme. Generelle spørgsmål til alle respondenter Informant Alder, køn, stilling Den specifikke efterskoles profil Kan du beskrive din skoles profil - hvad lægger i vægt på i jeres undervisning og indholdsplan? (værdigrundlag og prioriteter) Hvor højt prioriteter i at have en international profil? Hvad indebærer internationale aktiviteter hos jer? Er viden om/erfaring med Europa og EU generelt en prioritet for din skole? Anser du personligt viden om Europa og EU som et vigtigt tema? Hvorfor/hvorfor ikke? Kommunikation og promovering af Europa-projektet Modtager du s omhandlende internationale aktiviteter? Hvis ja, hvordan blev du medlem? Hvorfor? Læser du jævnligt de mails, der bliver sendt ud? Hvad er dit generelle indtryk af de modtagne s sprog og indhold? Hvordan kan de gøres bedre? Hvis nej, hvorfor ikke? Kender du til ESF s hjemmeside? Har du været inde på temasiderne med den internationale dimension? Hvad er dit indtryk af siderne? Spørgsmål til deltagende skoler Overblik 20

21 Hvor mange af Efterskoleforeningens aktiviteter har du eller din skole deltaget i? Hvorfor kun én/ hvorfor flere? Arrangementets forløb og udførsel Hvordan hørte du om aktiviteten? Hvorfor valgte du at deltage? Hvad fungerede godt? Hvad fungerede mindre godt? Hvad kunne gøres bedre, hvis i skulle deltage igen? Hvad var dit generelle indtryk af aktiviteten og dens relevans? Hvilke temaer/ elementer var særligt brugbare for din skole? Hvilke var mindre brugbare? Hvor mange deltog fra din skole? Var det et passende antal? Opfølgning og udbytte Hvad er det vigtigste, i har fået ud af deltagelsen? Er det dit indtryk, at lærerne har fået større interesse for EU og Europa efter deltagelsen? Har lærerne fået ny viden/nye færdigheder efter deltagelsen? Hvis ja, hvilke? Hvis nej, hvad tror du, årsagen kan være? Er det dit indtryk, at eleverne har fået større interesse for EU og Europa efter deltagelsen? Har eleverne fået ny viden/nye færdigheder efter deltagelsen? Hvis ja, hvilke? Hvis nej, hvad tror du, årsagen kan være? Har skolen startet nye initiativer efter jeres deltagelse? Hvilke konkrete ændringer har deltagelsen medført? (Indhold af undervisning, projekter, studieture, indholdsplan...) Er det dit indtryk, at skolens værdigrundlag og prioriteter har ændret sig efter jeres deltagelse? Hvordan sørger i for at følge op på det, i lærte på aktiviteten? Hvordan viderefører i den nye viden til eleverne? Har i en standardiseret procedure for opfølgning (fx. møder)? Hvordan forstår du begrebet interkulturel kompetence? Lægger i vægt på at give jeres elever sådanne færdigheder? (Eks. at lære dem at kommunikere og samarbejde på tværs af kulturer og samfund, at uddanne dem til europæisk medborgerskab?) Hvordan? 21

22 Har i ændret tilgang/politik over for de etniske minoritets-unge i har på skolen? (i det praktiske arbejde i dagligdagen) Hvordan vægter i sprogundervisning og sprogkompetencer nu, i forhold til før jeres deltagelse? Har i brugt den internationale dimension til at markedsføre jer som efterskole? Kan i se et PR potentiale i at have en international profil? Hvad er den største barriere for at skabe oplysning og debat om Europa på jeres efterskole? (Manglende interesse, midler, tid...) - Og hvad er det største potentiale? (Engagement, interesse...) Fremtidige perspektiver Er det dit indtryk, at aktiviteten kan have større effekt, hvis der er flere fra skolen, der deltager? (Er det f.eks. problematisk at være eneste deltager fra en given skole? Eller er det overflødigt at være flere?) Har du hørt om andre aktiviteter, som ESF arrangerer? Kunne du tænke dig at deltage i nogen af dem? (Fx. Hands on Baltikum i november) Har du forslag til fremtidige arrangementer og aktiviteter? (Fx. kurser, studieture, konferencer for eleverne, seminarer...) Hvad kunne du tænke dig at blive klogere på? Hvad mangler jeres skole for at få en international profil? Andre kommentarer eller spørgsmål? Uklarheder? Idéer? Spørgsmål til ikke-deltagende skoler Overblik Kender du til ESF projekt Oplysning og debat om Europa på efterskolerne? Hvad kender du til det? Er viden om Europa og EU generelt en prioritet for din skole? Anser du personligt viden om Europa og EU som et vigtigt tema? Årsager for ikke at deltage Hvordan kan det være, din skole ikke har deltaget i nogen aktiviteter? Har i hørt om de specifikke projekter? Hvad kunne gøre aktiviteterne mere attraktive for din skole? Hvilken viden har i brug for? Har i overvejet at søge midler fra Efterskoleforeningen på et senere tidspunkt? 22

23 Opfølgning Har du nogen forslag til, hvordan ESF kan få flere efterskoler til at engagere sig for Europa og EU? Hvad er de vigtigste argumenter for at engagere sig? Hvad er de vigtigste argumenter for ikke at gøre det? Er det vigtigt for jer, at jeres elever lærer at samarbejde på tværs af kulturer og landegrænser? Hvorfor? Tror du, i vil kunne bruge en international dimension til at markedsføre jer som (en moderne) efterskole? Er det vigtigt at Efterskoleforeningen tilbyder aktiviteter, kurser, studieture omhandlende Europa eller internationalt samarbejde? Andre kommentarer eller spørgsmål? Uklarheder? Idéer? Afslutning Du kan altid finde mere information på ESF hjemmeside eller ved at kontakte Jakob Clausager Jensen. Mange tak for din tid! 23

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 I perioden fra 7. januar til 3. marts 2008 har webanalyse-firmaet Netminers gennemført en kvantitativ brugerundersøgelse på nyidanmark.dk. Undersøgelsens resultater

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune Udkast til Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune POLITIK FOR DE SOCIALE MEDIER Der sker i disse år en skelsættende udvikling i mediebillet, hvor sociale medier spiller en stadig større

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Frivillighed og. motivation

Frivillighed og. motivation Frivillighed og Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. motivation DSR d. 27. marts 2014 V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Definition af frivilligt

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Deltagelse i Tandlægeforeningens efteruddannelsesarrangementer

Deltagelse i Tandlægeforeningens efteruddannelsesarrangementer 5.2 Efteruddannelse Deltagelse i Tandlægeforeningens efteruddannelsesarrangementer To tredjedele af respondenterne (66 %) har deltaget i en aktivitet arrangeret af Tandlægeforeningens Efteruddannelse inden

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS)

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) I denne vejledning er proceduren for LUS i UCL beskrevet. Vejledningen suppleres af en brugervejledning til systemet Medarbejderplan 1, samt et afsnit i IT-politikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a PwC s forretning er betinget af vores evne til at tiltrække, udvikle og fastholde de dygtigste i branchen. 2 PwC

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende.

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende. Sådan opretter du en LinkedIn profil: - Først starter man med at klikke ind på LinkedIn.com På forsiden ser man en boks til højre på skærmen. Her har man mulighed for at oprette sin profil ved hjælp af

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

US AARH. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia

US AARH. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia US AARH Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia Land: Spanien Periode: Fra: Februar 2012 Til: Juni 2012

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Statusevaluering Fællesskaber for Alle

Statusevaluering Fællesskaber for Alle Emne: Til: Kopi: til: BILAG Statusevaluering Fællesskaber for Alle Den 4. september 2013 Statusevaluering Fællesskaber for Alle Introduktion Nedenstående er en statusevaluering over hovedaktiviteterne

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Jeg har selv iktyosis 7 Jeg er pårørende til en person med iktyosis

Jeg har selv iktyosis 7 Jeg er pårørende til en person med iktyosis Iktyosisforenings tilfredsheds analyse Iktyosisforeningen gennemførte i foråret 2009 en tilfredshedsanalyse blandt medlemmerne, som gik på ønsker og behov for aktiviteter i foreningen. Der blev i alt sendt

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2011

Tilfredshedsundersøgelse 2011 Tilfredshedsundersøgelse 11 December 11 Svarprocent: % (4 besvarelser ud af 668 mulige) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Hou Maritime Idrætsefterskole (HMI)

Hou Maritime Idrætsefterskole (HMI) 7. december 2008/sen Version 1.0 Hou Maritime Idrætsefterskole (HMI) Selvevaluering 2008 Fokus på individualisme, fællesskab og engagement 1. Indledning Selvevalueringen på HMI har de seneste år været

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Opfølgningsnotits & Danida s kommentarer. Evaluering af kommunikations- og oplysningsdelen af Operation Dagsværk

Opfølgningsnotits & Danida s kommentarer. Evaluering af kommunikations- og oplysningsdelen af Operation Dagsværk 20. marts 2014 Danida j.nr: 104.A.1.e.155 Opfølgningsnotits & Danida s kommentarer Evaluering af kommunikations- og oplysningsdelen af Operation Dagsværk Denne note til Program Komiteen opsummerer de væsentligste

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Indholdsfortegnelse Nye veje i arbejdet med synliggørelse af AMU s styrker, projektnummer 135798 omtales i publikationen som

Læs mere

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 SIDE 1/8 Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 Formålet med ovennævnte seminar var at sikre de nordjyske SMVers bevågenhed i forhold til udviklingen af digitalisering og e-handel indenfor markederne

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Bilag 1: Forslag 4. Side 1 af 12

Bilag 1: Forslag 4. Side 1 af 12 Bilag 1: Forslag 4 Side 1 af 12 Bilag 2: Spørgeskema Et spørgeskema sendt pr. mail til alle skoler: 255 skoler i alt, heraf 158 svar. Svarprocent 62 %. Se spørgsmålene herunder: Hvilken type efterskole

Læs mere

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning nå næste NIVEAU Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning - introduktion og inspiration til Mentee Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere