Digitale medier. Udafhuset.dk

Transkript

1 Digitale medier Livskvalitet og kommunikation for mennesker med nedsat funktion. Udafhuset.dk Kristian Busch Bluhm Vejleders og censors navne Lone Tutto Iversen. Carl Peter Jeppesen. Bachelorperiode og årstal 11. juni Antal tegn inkl. mellemrum Resumé Opgaven handler om, hvordan jeg kan få borger, med fysisk og psykisk nedsat funktion ud af huset, i forbindelse med støre livskvalitet. Til det vil jeg bruge anerkende teori, empiri og udarbejde et elektronisk hjælpemiddel. UCL Pædagog uddannelsen Odense.

2 Erklæring på Ordblindhed

3 Indholdsfortegnelse Resumé... Erklæring på Ordblindhed... 2 Indledning... 4 Problemformulering... 5 Målgruppen... 5 Metode:... 6 Berit Bae... 7 Interview af en borger... 7 Axel Honneth... 9 Privatsfæren... 9 Solidariske sfære Retslige sfæren Per Lorenzen Analyse og diskussion Konklusion Litteratur Bilag 1 Konceptbeskrivelse af 18

4 Indledning Ifølge Platon og Aristoteles, de to græske filosoffer beskrev de eudamonia, som en betegnelse for hvordan dybde og balance hang sammen med det gode liv. Et etisk liv, som kun ville give dybde, hvis man levede sit liv bedst muligt. Aristoteles mente at lykken, var det højeste et menneske kunne opnå, og kunne kun nås med etik, og definere det gode ved alle sider af livet ved at udnytte sit potentiale. Ifølge Aristoteles mente han at lykken blev skabt i selskab med andre mennesker, det ville derfor være umuligt at skabe et fuldkommet lykkeligt liv alene. Derved har vi brug for andre mennesker, for at føle os fuldkommen (Hinge & Juul, 2005, s. 68) Som jeg har belyst tidligere i min SKB opgave, (Holsøe & Bluhm, 2015) er vi i Danmark gode til at tage os af de svageste i samfundet, og med Danmarks medlemskab i FN er vi forpligtet til FN s handicapkonvention, der bl.a. stiller krav om sundhed for handicappede. Der står således beskrevet i artikel 25: Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand uden diskrimination på grund af handicap.(...) (Institut for menneskerettigheder, u.å.) Da konventionen ikke har en klar definition på hvad ordet sundhed indebærer, har jeg valgt at tage udgangspunkt i definitionen fra WHO. WHO (1948) Health is a state of complete physical, mental and social wellbeing and not merely the absence of disease or infirmity. (Munch & Nielsen, 2012, s. 18). Det er derfor min klare overbevisning at lykke og sundhed hænger sammen, og det er mig tydeligt at sundhed ikke alene handler om at spise sundt eller dyrke sport, men også holde en sund balance i forbindelse med det sociale liv, men i sandhed også at mennesket søger et meningsfuldt liv, lige gyldigt hvor belastet miljøet er, eller hvilke handicaps den enkelte måtte havde. (Red. Linder, 2015, s. 161) Jeg har i min seneste praktik, arbejdet med en billedbog, som skulle fremme den kognitive forståelse for den enkelte beboer på bostedet Knagegården. Billedbogen skulle give beboerne en god mulighed for at få en støre forståelse for de muligheder de har mht. ture ud fra huset med ledsager. I samme periode var Knagegården nærmest lammet pga. ledsagelse fra Landsdækkende forening for udviklingshæmmede(lev) havde været ude og kritisere KL og deres ulovlige håndtering af egen betaling af ledsagelsen, som strider imod (Zwisler, Jesper; Vizard, Dorte B., 2012). Efter praktikken har jeg undersøgt hvorvidt det kun var Knagegården, der havde svært ved at følge de nye retningslinjer. Det var det bestemt ikke, det viser sig at de døgninstitutioner som jeg har haft kontakt med alle havde forskellig opfattelse af ledsagerordningen, og det er på trods af at nogle af institutionernes daglige leder, havde forsøgt at kontakte LEV, for at undersøge reglerne for området. På baggrund af ovennævnte var der stor forskel på hvad de tilbød borgerne og hvad borgerne havde af muligheder. I denne BA. opgave arbejder jeg med at skabe en hjemmeside, som kan hjælpe både beboerne på knagegården, samt andre borgere på døgninstitutioner med visuel og kognitiv forståelse, samt idégenerering af aktiviteter og ture ud af huset mht. ledsagelse. Denne hjemmesides konceptbeskrivelse vi kunne ses under bilag1. Andre borgere i samme situation, men også de pårørende og personalet vil få glæde af denne hjemmeside, da der vil blive gjort et stort stykke arbejde for at belyse reglerne, og gøre det hele mere håndgribeligt. Jeg vil med denne hjemmeside hjælpe de borgere som er blevet klemt i denne situation og derved står passivt tilbage og ikke ved hvad de har af muligheder og tilbud mht. ledsagelse. Passivitet er ikke en tilstand, mennesker frivilligt opsøger men

5 en, man kan havne i. Det er således lystbetonet at møde krav og forventninger, som nogenlunde matcher de ressourcer, man selv oplever at have (Metner & Storgård, KRAP - Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, 2013, s. 65). Jeg ser lykke som en tilstand man kan stræbe efter, men det er ikke en tilstand som på nogen måde er en manifest, lykken for mig er en begreb som bunder i en her og nu følelse, hvorpå individet har en indre følelse som spænder over individets nuværende sindstilstand. Livskvalitet er en bred betegnelse som rummer oplevelser, kærlighed, positiv interaktion, anerkendelse både for sin person, profession og som individ. En kvalificeret livsudfoldelse som individet vil samle og gemme som et positivt minde, et minde som kan tages frem fra hukommelsen og bruges igen. Vi stræber alle efter lykken og det gode liv, lykken findes i mange forskellige former og størrelser fra individ til individ, men det er sammenspillet mellem nære familiebånd og social anerkende interaktion at vi finder livskvaliteten. Problemformulering Hvordan kan jeg som pædagog, skabe et hjælpemiddel, som kan bidrage til at forbedre livskvaliteten ved brug af elektroniske medier? Og som repræsentere en anerkendende tilgang til beboer, personale og pårørende. Målgruppen Målgruppen i dette bachelor projekt, rummer rigtig mange mennesker, og på sigt vil den endda kunne rumme endnu flere, end den lægger op til nu. Hjemmesiden skal ses som et hjælpemiddel til borgere som bor på bosteder og som har brug for ekstra støtte og vejledning i forbindelse med ledsagelse, men også et hjælpemiddel som kan hjælpe de pårørende og personalet på bostedet. Den teoretiske del i denne opgave vil være målrettet borgere med fysiske og psykiske vanskeligheder, som f.eks. bor på et bosted jvf. 107 og 108. og det tilhørerne personale.

6 Metode: Jeg vil belyse hvordan pædagoger kan skabe støre livskvalitet, hos borgere på døgninstitutioner ved hjælp af hjemmesiden udafhuset.dk(bilag 1). Jeg vil bruge mine egne erfaringer og professionsviden og relevant teori for af underbygge min overbevisning. I denne opgave arbejder jeg med den salutogenetiske tilgang til de borgere som hjemmesiden i første omgang inddrager. Opgaven vil have en hermeneutisk tilgang til teori og brugerne. For at få så brede aktivitetsudvalg som muligt, har jeg valgt at interviewe beboer fra forskellige institutioner, på den måde får hele BA. projektet flere forskellige perspektiver og indgangsvinkler på aktiviteterne, på grund af opgavens størrelse, er jeg nødsaget til kun at benytte et interview i den skriftlige del af opgaven. Jeg vil bruge KRAPske (Metner & Storgård, KRAP - Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, 2013) undersøgelsesmetoderne i form af et spørgeskema, på tre forskellige døgninstitutioner, for at få støre viden omkring den kognitive, ressourcefokuserede og anerkendende forståelse for at implementere hjemmesiden bedst muligt i institutionernes hverdag (Metner & Bilgrav, 2013)(uddybelse i det mundtlige oplæg). Ud fra opgavens hermeneutiske tilgang til borgeren har jeg valgt at bruge Axel Honneth, samt Per Lorentzens syn på anerkendelse, forhold og samspil og analysere i hvert afsnit den pågældende teori med henblik på hjemmesiden. Jeg vil i forbindelse med interviewet benytte Berit Bae og hendes tilgang til borgeren. Jeg vil arbejde med livskvalitet, og tænker livskvalitet som et subjektivt begreb. hjemmesiden rummer en masse forskellige aktiviteter, da jeg derved har mulighed for at ramme bredt og præcist mht. Den enkelte borger. I kraft af min subjektive tilgang, vil jeg arbejde løbene med at opnå så store bekendtskaber som muligt til målgruppen, det vil jeg bl.a. være ved at fortage individuelle interviews med borgere, for at finde frem til lige netop deres ønsker og behov. Mit mål er at finde aktiviteter som kan fremme oplevelsen af trivsel, mestring og tilfredshed med livet, men i sandhed også at fremme forståelsen for aktivitetsmulighederne for den enkelte borger. Mit sundheds perspektiv mht. hjemmesiden er ikke så vanskelig. Jeg ønsker at beboerne får støre kognitivt forståelse og selvbestemmelse i egne ledsagertimer, da det er min overbevisning at selvbestemmelse fremmer livskvaliteten (Bøttcher & Dammereyer, 2010, s ). Som beskrevet i min tidligere opgave om sundhed, krop og bevægelse, er livskvalitet interaktionen mellem brugerens sociale netværk, selvopfattelse samt mestringsevne, der giver mulighed for at fremme en positiv udvikling. (Holsøe & Bluhm, 2015) Det altafgørende for livskvalitet er, at borgeren oplever at kunne leve op til andres forventninger og at personen føler sig værdi og har oplevelsen af at være betydningsfuld. (Larsen, 2012, s )

7 Berit Bae Jeg har valgt at tage Berit Bae med i min BA-opgave i forbindelse med hendes syn og tilgang til det anerkendende sammenspil. Et subjekt forhold i relationen, i forbindelse med mine interview og tilgang med mødet med den individuelle borger. Jeg vil interviewe en borger med henblik på idéer og muligheder. Interviewet skal have en indgangsvinkel med sammenspilsrelationer, for at få borgerens reelle tanker og idéer om aktiviteter ud af huset, uden at borgeren skal føle at jeg søger bestemte aktiviteter. Derved forhindre jeg forhåbentlig at borgeren søger de aktiviteter som jeg finder personligt interessante og at borgerens tilgang ikke bliver at stræbe efter min ros i rigtige svar, men mere et ligeværdigt sammenspil mellem borgeren og jeg. Derved bliver borgerens ideer om ture ud af huset og hvem der skal ledsage, være drevet ud fra borgerens egne idéer og lyst. (Liberg & Smidt, 2009) Interview af en borger Under mit arbejde med denne opgave, har jeg været ude at samle empiri ud fra interviews og spørgeskemaer. Interviewsne har primært været af beboer på forskellige døgninstitutioner, men har også vist at det har været til gavn i forhold til at få en kollegial snak med pædagogerne på stederne. Jeg valgte flere forskellige institutioner og aldersgrupper for at få så stor adspredelse på hjemmesidens aktiviteter som muligt, for at få en bred viden om den kognitive forståelse af de tilbud de har nu, og for at blive klogere på, hvad hjemmesiden udafhuset.dk skal kunne tilbyde. Jeg har ikke skelnet mellem køn eller alder, og er bevidst om, at der er aktiviteter på hjemmesiden som ikke falder i alles smag. Dette er dog helt bevidst da der skal være noget for hver smag, handicap, køn og aldersgruppe. I den forbindelse var jeg ude og interviewe en beboer på en døgninstitution i Odense. Denne person kalder vi Max for at bibeholde hans anonymitet. Under interviewet brugte jeg åbne spørgsmål for ikke at begrænse hans svarmuligheder, og for at få hans ærlige svar, uden underbevidst at guidede i en bestemt retning. Jeg har bevidst valgt ikke at transskribere interviewet, for det første har jeg ikke kunne optage det hele da Max underbygger sit talesprog med tegn til tale, men også fordi jeg vurdere det som værende underordnet i denne opgave. Jeg har skrevet ned under interviewet, i stikordsform, da det var min intention at holde interviewet så tæt på en normal samtale som muligt. Jeg foretog interviewet i Max lejlighed for at gøre det i hans vante, trygge omgivelser. Under selve interviewet var det tydeligt, at Max havde svært ved at komme på nye idéer. Han holdte meget af det som han havde oplevet før, som f.eks. at se fodbold på Odense stadion. Han viste mig nogle billeder af gamle OB spillere som han havde hilst på. Snakken gik også på hvad han ellers havde oplevet, noget som han havde prøvet, nogle ture han havde været på mm. Det var på dette tidspunkt svært ikke at stille ledende spørgsmål. Han kunne huske en række steder han havde været på med personalet, og andre ture førhen. Det var bl.a. Egeskov slot, Legoland, biograf tur, Tysklands tur og Tivoli i Kbh. Da vi havde siddet og snakket i noget tid, begyndte Max at slappe mere af og jeg kunne fornemme at han begyndt at tænke mere over mulighederne. Vi kom ind på mulige ophold og hvordan han ville bo hvis han skulle på en weekend tur. Han beskrev desuden hvor han ville tage hen, og hvem han ville have med sig. Han ville gerne have sin kæreste med ind på et hotel. Hotellet inde på banegården i Odense blev valget. Max tager selv bussen ind til Odense Bandegård 3-4 gange om ugen, da han bruger offentlig transport når han skal til og fra arbejde. Det er derfor med

8 stor sandsynlighed at han kender til hotellet, da han har set de store reklamer som hænger på gavlen af Banegården. Dette underbygger bare min teori om at nu mere mennesker rent visuelt bliver præsenteret for jo støre virkning og effekt har det på de valg de tager. Når en pædagog bruger tegn til tale men en borger, underbygger pædagogen også den verbale kommunikation med den visuelle, for at udtrykke sig bedre til borgeren. (Bøttcher & Dammereyer, 2010, s ) Vi snakkede i over 30 min. om muligheder og ønsker for videre aktiviteter. Det udviklede sig lidt til at jeg åbnede nogle emner op, som f.eks. sport, og biler. Da jeg havde observeret at der var en del legetøjsbiler og fodbold plakater i lejligheden. Det åbnede virkelig op for historier om mødet med tidligere fodbold spiller og ønsket om bestemte biler, samt håndbold, ishockey og fodbold kampe han gerne ville opleve. Der var pludselig åbnet op for en masse idéer, som Max slet ikke havde tænkt kunne være en mulighed for ham, derved kom han på mange idéer han gerne ville prøve. Her har jeg valgt at tage nogle stykker med i opgaven, som jeg ser som mulige, både på hjemmesiden men også i det pædagogiske arbejde og ledsagelses ordningen under 85 og 97 i serviceloven (Zwisler, Jesper; Vizard, Dorte B., 2012). Fodbold kamp og møde en fodboldspiller derefter. Besøge en cola eller chokoladefabrik, eller opleve et bryggeri. En af de ting som virkelig vækkede min oplevelse af interviewet med Max, var at han ønskede inderligt at få en tur i en testbil, som f.eks. Ferrari, Aston Martin, Porsche. De ønsker er en mulighed, og det var tydeligt at se på Max at han blev helt vild af begejstring ved tanken. Da jeg gik der fra en time efter, havde jeg virkelig en god følelse af, at det er det rigtige jeg fortager mig, Snakken med personalet efterfølgende underbygger min idé om hjemmesidens grundværdi om at hjælpe, guide borger til idé generering er en mangelvare, da de fortalte om deres ledsagelses rutine var gået helt eller delvist i stå, efter at Kommunernes Landsforening havde sendt et skriftlig brev ud med retningslinjer på ledsagelse ordningen og egenbetaling for beboerne (Lond, Rigmor, 2014)har det været svært for en række institutioner, og usikkerheden har ført til at flere steder er helt eller delvist stoppet med at opfordre til ture med ledsagelse. Derved er jeg overbevist om at udafhuset.dk er et ideelt tilbud for ikke bare den enkelte borger med nedsat fysisk og/eller psykisk funktion, men også personalet og de pårørende, som står tilbage med uvished og manglende guidning og nye idéer til ture ud af huset som kommer fra beboeren selv. Derved slipper personalet for tvivlspørgsmålet om det var manipulering fra deres side af og desuden har de mulighed for at samle inspiration og relevante teorier til andre aktiviteter fremadrettet.

9 Axel Honneth Jeg har valgt at tage Axel Honneths teori om anerkendelse med i min opgave, da den giver god mening i forhold til min opgave og hjemmesidens tilgang til det enkelte menneskes ressourcer og forståelsen og vigtigheden om anerkendelsen. Axel Honneth er kendt for sine 3 sfære. Privat sfæren, Den Solidariske sfære og Den Retslige sfære, med hver deres anerkendelsesform. De tre sfære er alle tre vigtige for at det enkelte menneske føler sig anerkendt som et individuelt individ. Det er vigtigt at understrege at Axel Honneth er overbevist om at alle tre sfære skal være til stede for at der er tale om fuldkommen anerkendelse og derved at individet kan føle sig fuldkommen (Nørgaard, 2005). Privatsfæren: Honnet basere denne sfære som den affektive, eller den emotionelle/følelsesbetonede anerkendelse. Denne sfære betegner Honneth som den sfære der i en hvert givet situation vil indgå i et affektivt og anerkendende intersubjektivt forhold. Ifølge Axel Honneth skaber kærligheden målet for individuel selvtillid, som er en uomgængelig basis for den autonome deltagelse i det offentlige liv. Ifølge Britta Nørgaard vil der ofte være en fin balance mellem selvstændigheden og bindingen i privatsfæren. Der vil derfor ofte være tale om symmetriske relationer i denne anerkendende form hvor selvtilliden udvikles (Nørgaard, 2005). Selvtilliden er yders vigtig i interaktionen med mødet med andre menneske. Det der ofte underminerer selvtilliden er tvivl. Tvivl er en følelse af usikkerhed, om hvorvidt du kan gøre noget bestemt eller om du kan præstere godt nok i forhold til omgivelserne eller egne krav, om ønsket af andres respekt omkring din person. Tvivlen på sig selv kan føre til at det er umuligt at nyde livet fuldt ud, eller at personen ikke kan arbejde efter det som man har brug for. Tvivlen kan nemt være en hæmsko for videre færden og bliver let til forhåndsbekymringer, hvor følelsen bekymring omslutter de glade tanker. Bekymring og glæde kan ikke forekomme samtidig. Selvtilliden derimod betyder at du har tro på dig selv som et individuelt individ, hvilket gør det nemmere at håndtere nye udfordringer (Oestrich, 2013, s ). Det vil i derfor være vigtigt med en sund interaktion mellem barn og forældre, samt anden form for sammenspil for den tætteste del af familien og nære venner. Denne form for privatsfære bliver ifølge Honnet anerkendt nonverbalt. I alle tre sfære nævnes bagsiden af ikke at blive anerkendt, men også krænkelsen der i den private sfære rummer meget ubehagelige krænkelses former i form af ydmygelse, fornærmelser, men også tortur, voldtægt, fysisk misbrug hører med i denne krænkelses form. Ifølge Honneth fører den nævnte form for misagtelse til det han betegner som psykisk død, en tilstand hvor man mister både sig selv- og omverdenen tillid og herved reagere ved at vise social skam (Honneth 2004 s. 212f).

10 Solidariske sfære: er den sfære som dækker kulturelle, politiske og arbejdsmæssige former, og formen for den sociale solidaritet, hvor hinandens særheder bliver gjort til styrker. Vi bliver anerkendt for vores individuelle styrker som bidrager til arbejdspladsen eller anerkender individet i en personalegruppe, på baggrund af særlige forudsætninger og kvalifikationer. I den solidariske sfære bliver der både brugt emotionelle og kognitive mønster i anerkendelsen. I denne form for anerkendelse udvikler vi selvværdsættelse (Nørgaard, 2005). Social interaktion er meget i spil i de forskellige arenaer vi befinder os i, i løbet af dagen. Især når vi taler om målgruppen for denne opgave, som er mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktion som bor på en døgninstitution, der er social anerkendelse meget i spil. Beboerne på f.eks. på Knagegården har beboerne godt nok deres egen lejlighed, men de fleste beboere kommer og spiser alle seks måltider der inkludere mellemmåltider sammen med de andre beboer og personalet. Ud over spisesituationerne er der også aktiviteter om dagen og gøremål så som rengøring af fællesområderne. Så det er tydeligt at den sociale interaktion er meget berørt på en døgninstitution som Knagegården. Her er det vigtigt for personalet at anerkende beboerens styrker, men i sandhed også individets svage sider. På den måde kan det pædagogiske personale også skærme en beboer for, for meget socialt, hvis det er det beboeren har brug for på daværende tidspunkt. Dette kan også betegnes som anerkendelse da pædagogen anerkender borgerens brug for en timeout i det sociale rom. Derved anerkender pædagogen individets individuelle behov for social interaktion og guider borgeren uden om en given situation som kunne være endt med at beboeren ikke kunne overskue situationen og derved ville føle nederlag. I denne situation ville Honnneths betegnelse af den solidariske sfære som værende krænkende, hvis pædagogen ikke havde skærmet beboeren fra situationen og derved ikke havde undgået nederlaget i den sociale status til de andre beboere. Ifølge Honneth rummer den solidariske sfære mange krænkelsesformer. Her handler det om den sociale status for beboeren, men også pædagogens professionelle status, da denne også bliver berørt i situation. Hvorvidt pædagogen har handlet korrekt i situationen kan der være delte meninger om, da en anden observerende pædagog i lokalet, kan have opfanget signaler som den gældende pædagog ikke har opfanget. Derved kan pædagogens individuelle styrker blive misforstået af den anden pædagog og derved ikke opnå anerkendelse af sit arbejde fra kollegaen. (Nørgaard, 2005)

11 Retslige sfæren: I den retslige sfære udvikler vi selvagtelse, denne form for anerkendelse underbygges ofte på kognitive præmisser. Det er i denne sfære vi møder den anerkendelse i form af den retslige moralske, så ledes også udgøre sfærens muligheder for generaliserede anden i et normativt perspektiv, krav om samfundsmæssig deltagelse og rettigheder for det enkelte individ findes også under den, dog med stor afhængighed af hvilket samfund lag man kommer fra, i det samme gælder også hvilket land, trossamfund, politiske overbevisning. (Nørgaard, 2005)I dette velfærdssamfund har borgere, lige meget hvilken status eller indtægt de har grav på visse rettigheder. Man har nødvendig vis ikke altid de samme rettigheder, fra borger til borger, som f.eks. har en person med nedsat fysisk og psykisk funktion, mulighed for at søge den respektive kommune om ledsagelse. En anden borgerret der er gældende for pædagoger på døgninstitutioner, er 11 timers reglen om hviletider. Den regel gælder dog også beboeren, men bliver ofte ikke benyttet, da denne gruppe mennesker har andre forudsætninger på arbejdsmarkedet, og ofte ikke har så lange arbejdstimer, at reglen kommer i spil (Hjort Frederiksen,Claus ;Bergulf, Morten, 1996 ). Den retlige sfære rummer som de to andre sfære forskellige kriterier for den anerkendelse. Den retslige sfære kan beskrives rigtig bredt og der kan være svær at en grænse. Retslige sfære bygger på den kognitive ressource, da det ofte er den vej kommunikationen bliver ført. Der kan være mange kulturelle og historiske forskelle i den retslige og solidariske sfære, derved kan det også være svært at skelne mellem de to sfære og i nogle tilfælde overlapper de hinanden (Nørgaard, 2005). Der er tale om den synlige og usynlige anerkendelse. F.eks. i situationen om loven om at homoseksuelle skulle havde lov til en kirkelig vielse. Det blev anerkendt ved folketinget da de ved et folketingsmøde stemte med 85 stemmer for og 24 imod. (Sønde & Røme, 2012) Derved har den retslige sfære anerkendt kristelige vielse. De såkaldte homovielser har siden været en del af kirkens embede. Derved ikke sagt at vielserne er anerkendt i den solidariske sfære og slet ikke er alle. Det vil derfor berøre begge sfære og i dette tilfælde også den private sfære, da den rummer anerkendelsen for familien og vennerne. Både den kommunikative og den nonverbale anerkendelse berøre derfor også dette felt, så forskellige etniske problemstillinger lader sig analysere ud fra disse sfæres anerkendelsesbegreb. Krænkelsesformen i den retslige sfære beskriver at borgeren bliver udelukket for det retslige område, derved bliver borgerens moralske troværdighed eller egen evne set ned på og som værende en ikke vigtig del af samfundet, de universelle rettigheder, ikke gælder for én selv. Her taler Axel Honneth om social død, og tabet af selvagtelse (Nørgaard, 2005). Denne krænkelse kan ses i forbindelse med at de respektive kommuner har vedlagt egen betaling på ledsagelse for mennesker som i første omgang havde krav på betalt ledsagelse. Derved blev borgeren udelukket for det retslige serviceområde som borgeren ifølge serviceloven har ret til. (Zwisler, Jesper; Vizard, Dorte B., 2012)

12 Per Lorenzen Per Lorenzen vil jeg bruge i min BA. opgave som et professionelt, psykologisk synspunkt, som omfatter pædagogens tilgang med borgerens kommunikative forhold og samspil. Et samspil som er ligesindet i sin anerkendende form og som alle andre samspil er styret at omverdens syn, samt det kommunikative sammenspil af følelser, oplevelser og tanker. (lorentzen, 2008) Når jeg tager udgangspunkt i hjemmesidens anerkendende synspunkt, i forholdet til borgerens perspektiv, er det vigtigt at kunne imødekomme borgerens præmisser, det vil sige at udafhuset.dk skal havde en let, positiv tilgang til de svageste borger i samfundet rent kognitivt, hvis denne målgruppe skal kunne repræsenteres som mulige brugere af hjemmesiden. Jeg er bekendt med Per Lorenzens indgangsvinkel til en given person, på et givent tidspunkt. En indgangsvinkel som jeg rent professionelt ser som et gennemgående samspil på borgerens præmisser. Det er en kommunikations form som kræver nærvær, imødekommenhed, følelser og tanker til det individuelle individ. Ifølge Per Lorenzen omfatter kommunikationen andet end det der bliver fortalt. Det enkelte individ føler hvad pædagogen investere i, på en given situation. Altså er det en sammenhængende følelse af oplevelse og tanker, samt en forstået og en respekteret gensidighed. Ligesom Per Lorensen også forstår følelser som en social aktivitet og ikke bare noget man har, men bestemt også noget man gør i sammenspil med omverden. Kommunikationen omfatter mere end budskabet i en given situation, for at pædagogen skal være klar til borgerens kommunikative og kognitive forståelse, må pædagogen hele tiden være bevidst om at borgeren med fysisk og/eller psykisk nedsat funktion møder os med en radikal anderledeshed (lorentzen, 2008). En anderledeshed som variere meget fra individ til individet, samt handicap til handicap. Når en hjemmeside skal kunne varetage en målgruppe som variere så bredt, uden at ødelægge mangfoldigheden for den enkelte, er det vigtigt at kommunikationen fra hjemmesiden har en bred subjektiv forståelse, som giver borgeren andre redskaber til at kunne forstå hjemmesidens mange muligheder. Det kunne bl.a. være lydfiler når man trykker på en aktivitet, eller film som fortæller hvor man er på siden og hvordan man kommer videre derfra (uddybelse i mundtlige oplæg). Ifølge Per Lorenzen er de fælles aktiviteter og samspil, er at livet foregår og udvikler sig. Det kan dog være svært at inkludere disse borgere i et socialt, kognitivt og anerkendende sammenspil med hinanden, uden pædagogisk interaktion, hvor deres udfoldelsesmuligheder blive anerkendt, bekræftet og beriget. Dermed kan borgerens emotionelle, kognitive livspotentieltale blive fatigere. Derved ikke sagt at mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktion nedbryder hinanden i et negativt samspil, de kan meget vel berige hinanden på mange af livets falsetter. Men da denne form for mennesker kæmper med vanskeligheder, af anden karakter end den normative, og derved har en del udfordringer og forudsætninger, kan det være svært at få fuld udbytte af det enkeltes potentiale, hvis vi professionelt ikke har dette i mente. Nære samarbejdspartnere der kan bidrage til positive, meningsfulde oplevelser for den enkelte vil kunne være løsningen på dette problemet. En forudsætning for den sociale læring er samhørighed og involvering fra autentiske nærpersoner. (lorentzen, 2008) Det er

13 vigtigt for mig at understrege at hjemmesiden i den grad kan være med til at opbygge selvforståelsen af egne muligheder for selvvalgte aktiviteter, hvor pædagogen og andre borgere, vil kunne bidrage meningsfuld til social interaktion. Et redskab som kan inkludere det sociale sammenspil og styrke de kognitive og emotionelle færdigheder. Den pågældende pædagog skal dog være opmærksom på at hjemmesiden er et redskab, som er lagt op til pædagogen som et arbejdsredskab, som kan hjælpe borgeren til den kognitive forståelse. Derved har pædagogen gode arbejdsmuligheder for kommunikativt sammenspil. Udgangspunktet må være at give de svageste borgere i samfundet redskaber så de så vidt muligt kan være medaktionære i der eget liv. Per Lorenzen nævner i sin bog Fra tilskuer til deltager en betegnelse for den pædagogiserede hverdag "den tredje stemme, som er en betegnelse han bruger når såkaldte fritidsaktiviteter bliver gjort til en måde pædagogen kan træne og styrke borgeren i den givende situation. Borgerens idéer bliver således til et arbejdsredskab for pædagogen, som ser sit snit til at få en pædagogisk dagsorden med i aktiviteten. Dette kan føre til at borgeren mister lysten til at deltage og mister fremadrettet motivationen til at tilbyde sig selv til nye aktiviteter (lorentzen, 2008, s ). Det er derfor vigtigt for mig, af hjemmesiden udafhuset.dk bliver et redskab for borgeren, og på borgerens præmisser, så det ikke kun et redskab for pædagogiske aktiviteter, men styrker borgerens livskvalitet og anerkendelse i egne fundene oplevelser (uddybelse i mundtlige oplæg). Jeg gerne uddybe min egen holdning til ros vs. anerkendelse, som står skarpt i min optik. Men jeg indrømmer gerne at de ofte er meget li hinanden, da begge begreber vedrøre den positive indgangsvinkel til et andet menneske, og som menneske søger vi begge former for bekræftelse. Vi har svært ved at modtage ros hvis vi ikke føler os anerkendt, i den givende situation. Men vis vi på sigt ikke bliver anerkendt bliver ros drivkraften for en given handling, ikke for handlingens skyld, men for at opnå rosen. Anerkendelsen lager sig dybt i selvværdsfølelsen, hvor rosen knytter sig til selvtilliden (Metner & Storgård, KRAP - Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, 2013). Her er jeg enig med Berit Bae. For derved kan ros godt blive en stræben for borgeren, som ønsker anerkendelse, men ikke ved hvordan han opsøger den og derved blive kan blive overfladisk. (Liberg & Smidt, 2009)

14 Analyse og diskussion I opgavens forløb, har jeg brugt relevante teoretiker for at belyse opgavens anerkendende tilgang. Teoretikere som jeg vurderer som valide, da de er offentligt anerkendte teoretikere, som har stor ekspertise fra hvert deres studie og har mange erfaringer i forbindelse med den anerkendende tilgang, som min opgavens tilgang hovedsagligt arbejder med. Opgavens praktiske del er indsamlet fra egen erfaring og interviews med borgere, som jeg ser som et vigtigt element i min opgave, da det er her jeg kan henvende mig direkte til målgruppen omkring deres tanker og forståelse for hjemmesidens tilgang og arbejde. Denne del af arbejdet med hjemmesiden udafhuset.dk har været en stor del af indsamlingen af empiri og vil blive uddybet i det mundtlige oplæg. I mit arbejde og opgaveskrivningen, har jeg brugt Axel Honneth s anerkendende teori, De tre sfære. Som jeg har haft arbejdet med og analyseret undervejs i min opgave. (Nørgaard, 2005) Det gælder også inddragelsen af Per Lorensens syn på pædagogens anerkendende form i det daglige arbejde (lorentzen, 2008). Jeg har uddybet Axel Honnet og Per Lorenzens syn på anerkendelse hver for sig, men i det næste afsnit vil jeg forsøge at drage begge ind i hjemmesidens anerkende tilgang og diskutere deres mulige tilgang til min hjemmeside. For at forholde mig kritisk vil jeg tage kritikpunkter op fra begge teoretikere og forsvare mine handlinger og tilgang til hjemmesiden. Hjemmesiden skal guide både borgeren med fysisk og/eller psykisk nedsat funktion, personalet og de pårørende med idéer samt guide omkring den pågældende lovgivning. Hjemmesiden vil kunne anerkende målgruppen på alle tre sfære. Det er dog vigtigt at have i mente at disse tre anerkendelsesformer ikke kan opfattes som statiske og derved kræver alle sfære gensidige moralske krav, og social interaktion. for at Alex honnets teori om de tre anerkendelsesformer ville kunne komme i spil, på hjemmesiden ture udafhuset.dk er det vigtigt at pædagogen er anerkendende i sit arbejde. Jeg vil beskrive kort om de tre sfære, og deres anerkende tilgang til hjemmesiden. Den solidariske sfære der bruger emotionelle og kognitive mønstre i anerkendelsen, vil kort sagt kunne bidrage til at borgerens sociale solidaritet og individuelle styrker vil blive anerkendt, vis den pågældende borger bruger sine sociale styrker og kvalifikationer i samspillet med de andre borger og personale. Det er i denne sfære at det sociale sammenspil kan komme i spil, på en af hjemmesidens mange mulige ture. Ture hvor der både er mulighed for at komme afsted alene med en ledsager, men også sammen i grupper. Når man skal forholde sig kritisk til hjemmesidens tilgang til borgeren. Kan jeg ikke lade være med at tænke på Per Lorenzens betegnelse, den tredje stemme (lorentzen, 2008, pp ). Det er tydeligt og forståeligt, at vi pædagoger ofte bruger sociale aktiviteter, eller oplevelser med en pædagogisk tilgang og dagsorden, når vi f.eks. arbejder med relations dannelse. På den måde har vi en ramme hvorpå vi kan arbejde med netop det som er blevet besluttet på det sidste personale møde. Med det udgangs punkt kan vi hvis vi ikke passer på, komme til at dræbe det som hjemmesidens oprindelige formål var, nemlig at skabe et redskab og hjælpemiddel, så de svageste borger i vores samfund havde de samme betingelse, for selv at bestemme over hvilket ture de ville bruge deres ledsagertimer til. Det er i mine øjne også derfor vigtigt at anerkende borgerens retslige bevilgede

15 ledsagertimer som et puste rum for den konstante pædagogiske dagsorden som der er på en døgninstitution. Derved anerkender vi borgeren som et menneske med samme ret og under et ligeværdig sammenspil, hvor det enkelte individ har ret til sine egne oplevelser. Hvis vi møder borgeren i et sammenspil på ligeværdig niveau på f.eks. en tur som pædagogisk ledsagelse under 97 eller 85 vil min påstand være, at der vil være meget positivt at evaluere på, i forbindelse med det pædagogiske arbejde, som nødvendigvis ikke var på dagsorden. Derved bliver borgeren også anerkendt på den retslige sfære, eftersom pædagogen anerkender borgerens samfundsmæssige ret til ledsagelse (Zwisler, Jesper; Vizard, Dorte B., 2012) Da pædagogen arbejder så tæt med mennesker med fysisk og eller psykisk nedsat funktion, vil de automatisk indgå i borgerens private og emotionelle/følelsesbetonede problemstillinger. Pædagogen vil derfor komme til at arbejde med situationer som indgår i sammenspil med borgerens selvstændighed og bindingen i privatsfæren. Især hvis turene med hjælp fra hjemmesiden udafhuset.dk kan forekomme ligeværdig og anerkendende vil borgerens private sfære også styrkes og selvtilliden udvikles. I mit interview fik jeg en tydelig forståelse for pædagogens arbejde, og hvor tidskrævende det er for pædagogen er at kunne omdanne borgeren med fysisk og psykisk nedsat funktions kognitive omdrejning og idégenerering, fra hvad borgeren har prøvet og hvad de fremadrettet har lyst til at prøve. Vel og mærket uden at pædagogen burde lede borgeren frem til svarene, for at borgeren så vildtmuligt opnår så stor medindflydelse i eget liv. Det er her tureudafhuset.dk kan hjælpe pædagogen med at komme med uforbeholdne forslag til aktiviteter og forhåbentlig hjælpe borgeren til at tage egne interaktiv til egne ledsagertimer. Det kræver at pædagogen kan hjælpe og guide borgeren til at manøvrere rundt på hjemmesiden og at hjemmesiden er så enkel at pædagogen og borgeren selv kan finde rundt på den. Det er min overbevisning at pædagogens rolle skal anerkende og støtte borgerens individuelle kompetencer undervejs, med stadig have et hermeneutisk syn på borgeren, så pædagogen kan guide og omdirigere, hvis f.eks. borgerens lyst og problemstilling i hverdagen ikke harmonerer sammen med borgerens færden, kunnen og psykiske overskud og derved kan pædagogen med en forforståelse og anerkende tolkning undgår at borgeren føler et støre nederlag i krænkende form. Derved giver pædagogen også udtryk for at kende og anerkende borgerens individuelle problemstillinger så borgeren kan føle trykhed for pædagogens nærved så borgeren kan nyde aktiviteterne, med den viden at pædagogen er der til at passe på ham/hende (Nørgaard, 2005).

16 Konklusion Jeg har i denne BA-opgave arbejdet med at belyse hvordan jeg kunne skabe et hjælpemiddel som kunne bidrage til at forbedre livskvaliteten, ved brug af elektroniske medier og som kunne repræsentere en anerkendende tilgang til beboer, personale og pårørende. Det er i denne opgave hjemmesiden udafhuset.dk, som har været min elektroniske tilgang til idégenerening og selvbestemmelse for borgeren. Jeg har belyst Axel Honneths tilgang om de tre sfæres anerkendende teori, da jeg har arbejdet og analyseret undervejs i alle tre sfære og har begrundet det anerkendende arbejde som ligger i hjemmesidens muligheder. Derudover har jeg arbejdet med borgere og interviews for at få flere synsvinkler på opgavens forløb, jeg har brugt Berit Bae i denne forbindelse, for at være bevidst om mit arbejdes indgangsvinkel i den anerkende form i interviewet. Derud over har jeg brugt Per Lorenzen for at få en praktisk, psykologisk tilgang til anerkendelse, hvor efter jeg har diskuteret og analyseret anerkendelsesbegrebet mellem Axel Honnet og Per Lorensen og derefter jeg har diskuteret dem i forholdet til min hjemmeside og pædagogens hermeneutiske tilgang for at fremme livskvaliteten, som jeg ser som sammenspillet og socialt anerkendende interaktion.

17 Litteratur Bøttcher, L., & Dammereyer. (2010). Handicap og udvikling: Barnet med handicap. I L. B. Dammeyer, Handicappsykologi - En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser. Gylling: samfundslitteratur, Hinge, H., & Juul, H. (2005). Brug filosofien. København : Gyldendalske boghandel, Nordisk forlag a/s. Hjort Frederiksen,Claus ;Bergulf, Morten. (20. december 1996 ). Arbejdstilsynet. Hentede 18. Maj 2015 fra arbejdstilsynet.dk: Holsøe, H. M., & Bluhm, K. B. (19. marts 2015). Vandaktiviteter, et hjælpemiddel til livskvalitet. Linjefaget: Sundhed, Krop og Bevægelse. Odense, Fyn, Danmarkt: University College Lillebælt Pædagoguddannelsen i Odense. Institut for menneskerettigheder. (u.å.. u.å. u.å.). Hentede fra Institut for menneskerettigheder: Larsen, P. (2012). livskvalitet og pædagogisk netværksarbejde. I G. Niklasson, Den sunde krop i bevægelse - grundbog i linjefaget. Frederiksberg: Frydenlund. Liberg, U., & Smidt, S. (nr ). Berit Bae på besøg. Social Kritik, Lond, Rigmor. (16. januar 2014). Ledsagelse og støtte i ferier, weekender, mv. Hentede fra lorentzen, P. (2008). Fra tilskuer til deltager - Samspil og kommunikation med voksne udviklingshæmmede. Aalborg: Materialecentret. Metner, L., & Bilgrav, P. (2013). KRAP - metoder og redskab. Frederiksberg : Dafolo. Munch, I., & Nielsen, B. b. (2012). En nyere og inspirende tilgang til sundhed og sundhedsfremmende arbejde. I G. (. Niklasson, Den sunde krop i bevægelse - grundbog i linjefaget. Frederiksberg: Frydenlund. Nørgaard, B. (nr ). Axel Honneth og trori om anekendelse. Socialpædagogisk tidskrift, Oestrich, I. H. (2013). Bedre Selvværd -10 trin til at styrke din indre GPS. Slovenia: Politikens Forlag. Red. Linder, A. (2015). LIVSDULIGHEDENS PÆDAGOGIK. Faglige pointer til den relationesprofessionelle. Frederkshavn : Dafolo Forlag og forfatterne. Storgård, L. M. ( 2013 ). KRAP - Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik. Sønde, K. T., & Røme, M. (7. juni 2012). Lov om homovielser er vedtaget efter tre timers debat. Hentede 20. Maj 2015 fra Dr.dk:

18 Zwisler, Jesper; Vizard, Dorte B. (19. juli 2012). Hentede 26. maj 2015 fra Serviceloven : Bilag 1 Konceptbeskrivelse af Som navnet antyder, er en hjemmeside hvis formål er at hjælpe de borgere som er tilknyttet et bosted, ud af huset. Dette er borgere som på den ene eller anden måde lider af en fysisk og/eller psykisk nedsat funktion. Hjemmesiden vil henvende sig til den enkelte borger, men vil samtidig være et redskab for det pædagogiske personale. Intentionen er at samle forskellige samarbejdspartnere, såsom døgninstitutionerne LIV, Visit Danmark og ULF, for at øge udvalget, samt kvaliteten af de aktiviteter som stilles til rådighed, for bostedernes beboere. Jo større et netværk der samles bag hjemmesiden, jo mere præcist kan målgruppen rammes, og jo mere kan den enkelte borger få ud af sine ledsagertimer. Der vil på hjemmesiden være billeder og dertilhørende beskrivelser af mulige aktiviteter og udflugter, som er særligt skræddersyet til de behov borgeren måtte have. Da hjemmesiden hovedsagligt henvender sig til borgerne på bostederne lægges der især vægt på at den er tilpasset deres kognitive udvikling. Hjemmesiden vil være dynamisk, i den forstand, at hjemmesiden konstant vil være i udvikling, da der frit kan bydes ind med nye aktiviteter og idéer fra de forskellige samarbejdspartnere. Hvem vil hjemmesiden gavne?: Udafhuset.dk kan ud over at hjælpe den enkelte borger, også bidrage med nye idéer, sparring og relevant teori til det pædagogiske personale. Den relevante teori der er tilknyttet hjemmesiden, vil gøre pædagogerne mere bevidste om deres valg af aktiviteter, således at de dækker den enkelte borgers behov bedst muligt. Da der før har været diskussioner om hvor meget en borger må betale for ledsagerens kost og dertilhørende på en given tur, vil hjemmesiden også være behjælpelig til dette i form af diverse guidelines; Der vil nemlig til aktiviteter være tilknyttet forskellige informationer, målrettet til det pædagogiske personale. Samtidig vel hjemmesiden også kunne guide om bl.a. lovgivning, hjælp til ansøgning om ledsagelsestimer og ledsagelseskort. Sidst men ikke mindst vil Udafhuset.dk også kunne oplyse om eventuelle tilbud, som f.eks. hvor man kan medbringe en gratis ledsager. Med alle disse redskaber kan personalet få et størst muligt udbytte af de sparsomme timer, samtidig med at borgeren også får brugt deres opsparede ledsagertimer bedst muligt.

19 Målet med Målet med hjemmesiden er at samle kræfterne fra en række samarbejdspartnere og institutioner, for i sidste ende at gøre det overskueligt for beboerne at få det bedst mulige udbytte af deres ledsagertimer. For at turene målrettes den enkelte borger vil Udafhuset.dk lægge op til at eventuelle samarbejdspartnere engagerer sig i den enkelte borgers interesseområder og kognitive udvikling. Som tidligere nævnt, hører der til dette et ønske om et fælles engagement hvor der fra flere sider bydes ind med nye forslag og ideer til fremtidige udflugter og aktiviteter på hjemmesiden. Ved at de enkelte samarbejdspartnere selv byder ind med billeder og dertilhørende beskrivelser bliver aktiviteterne bedst muligt skræddersyet til målgruppen, da det jo i sidste ende er borgeren, de pårørende, samt pædagogerne, som kender borgerens ønsker bedst. Hjemmesiden vil være ressourcefokuseret og løsningsorienteret mod at hjælpe borgeren til at bruge sine ledsagertimer bedst muligt. Dette vil forhåbentlig føre til en øget livskvalitet hos den enkelte borger og dennes pårørende, som i sidste ende er det vigtigste mål.