Eksamensopgaver i Matematik F2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksamensopgaver i Matematik F2"

Transkript

1 Eksamensopgaver i Matematik F2 I. Numeriske metoder og Laplace transformation Opgave 1 (V 97/98) Funktionen f(x) er beskrevet ved følgende tabel [f j = f(x j )]: j x j f j og den fjerde afledede: M 4 = f (4) (x) = 24 i intervallet 0 x 0.6. a) Benyt Simpson s algoritme (med 2m = 6) til at beregne en tilnærmet værdi J for integralet J = f(x)dx. Vurder fejlen ɛ S = J J. b) Udregn en tilnærmet værdi p n=3 (x) forf(x) når x =0.15, ved at benytte Newton s forlæns-difference interpolationsformel til 3. orden med startværdien x 0 = 0. Bestem fejlen ɛ 3 = f(0.15) p 3 (0.15). Opgave 2 (S 98) Fresnel-integralet C(x) er defineret x C(x) = cos ( π 0 2 t2) dt a) Beregn en tilnærmet værdi C(1) for værdien af integralet for x =1.Benyt både trapez-metoden og Simpsons algoritme. I begge tilfælde anvendes en intervallængde h = t =0.1, og der regnes med 5 decimalers nøjagtighed. b) Fejlen ɛ = J J ved udregning af et integral J = b a f(t)dt er ɛ = h2 [ f (b) f (a) ] (trapez-metoden) 12 ɛ = h4 [ f (b) f (a) ] (Simpsons algoritme) 180 igrænsenh 0. Benyt disse udtryk til at bestemme fejlen ved hver af de to udregninger af C(1). Giv en vurdering af nøjagtigheden af at benytte C(1) C(1) + ɛ ved at sammenligne resultaterne, som de to metoder giver for C(1). Niels Bohr Institutet, Februar 2006

2 Opgave 3 (V 98/99) Matematik F2 2 Funktionen f(x) opfylder følgende 4 betingelser: f(0) = 2, f(1) = 1, f(2) = 2, f(3) = 3, og f(x) tilnærmes med 3. grads polynomiet gennem de fire punkter, f(x) p 3 (x). a) Benyt Lagranges interpolationsmetode til at opstille udtrykket for p 3 (x). b) Find løsningen x p til ligningen p 3 (x) = 0 i intervallet 1 <x<2, ved hjælp af Newtons (Newton Raphsons) iterationsmetode. Benyt x = 1 som startværdi, og bestem x p med 5 decimalers nøjagtighed. Antag, at den numeriske værdi af den fjerde afledede er f (4) (x) 1for x = x p. c) Bestem den numeriske fejl ɛ = f(x) p 3 (x) for x = x p.benyt ɛ til at give en vurdering af det interval omkring x p, som indeholder en løsning til f(x) =0. Opgave 4 (V 99/00) Tredjegrads-polynomiet, p 3 (x) =x 3 4x 2 +3x+1, går gennem de fire punkter: (x, y) =(0, 1), (1, 1), (2, 1), og (3, 1). a) Benyt Newtons interpolationsmetode til at bestemme f(x) =p 4 (x) ud fra p 3 (x), hvor fjerdegrads-polynomiet p 4 (x) =p 3 (x) forx =0, 1, 2, 3, samt p 4 (x =4)=1. 4 Beregn integralet J = f(x)dx. 0 b) Anvend Simpson s algoritme til at beregne en tilnærmet værdi J for det samme integral J ud fra funktionsværdierne f(x) forx =0, 1, 2, 3, 4. [ f (b) f (a) ], Bestem fejlen ɛ = J J ved at benytte ɛ 180 h4 hvor h = x er længden af intervalopdelingen og a og b er nedre og øvre grænse af integralet, der beregnes ved Simpson s algoritme. Sammenlign resultatet med den korrekte værdi af ɛ. Opgave 5 (S 01) Besselfunktionen af 0te orden J 0 (x) kan bestemmes ud fra et integral: J 0 (x) = π 2 0 g(x, θ)dθ ; g(x, θ) = 2 cos(x sin θ) (1) π og J 0 (x 0 )=f 0 =0.7652, J 0 (x 1 )=f 1 = og J 0 (x 2 )=f 2 = , hvor x 0 =1,x 1 =2ogx 2 =3. a) Find andengradspolynomiet p 2 (x) gennem de tre punkter (x i,f i ). Benyt p 2 (x) til at finde en tilnærmet løsning x til ligningen J 0 (x) =0, for 0 <x<3. Vurdér fejlen ɛ 2 ( x) =J 0 ( x) p 2 ( x), idet J 0 ( x) 0.33.

3 Matematik F2 3 b) Anvend trapez-metoden til at udregne integralet (1) for x = x ved at benytte to forskellige intervallængder θ = h = 0.25π og h = 0.1π. Vurdér fejlen ɛ J for h =0.1π ud fra de to udregninger af integralet. Find en bedre løsning x end x til ligningen J 0 (x) =0. Opgave 6 (V 01/02) b J = 0.5π f(x)dx = a 0.1π 1 sin x dx = 1 1+cos(0.1π) ln 2 1 cos(0.1π) (1) a) Udregn en tilnærmet værdi J a af integralet ved at benytte Simpsons algoritme med intervallængden h = 0.1π (2m = 4). Bestem fejlen ved at sammenligne resultatet med den analytiske værdi af integralet. Der regnes med 5 decimalers nøjagtighed. b) Integralet kan omskrives til: 0.5π 1 0.5π [ 1 J = 0.1π x dx + J 1 (2a); J 1 = 0.1π sin x 1 ] dx (2b) x Bestem en tilnærmet værdi for J 1 ved at benytte samme forskrift som under punkt a). Udregn en ny tilnærmet værdi J b for J ved at addere værdien af det første integral i (2a) til det tilnærmede resultat for J 1. Vurdér fejlene af de to numeriske udregninger af integralet ved at benytte ɛ a = J J a = (h 4 /180)[f (b) f (a)] og tilsvarende for ɛ b = J J b. Sammenlign disse fejlvurderinger med de korrekte værdier og kommentér. Opgave 7 (S 03) j x j f j a) Tabellen viser sammenhørende værdier af x og f(x), hvor f j = f(x j ). Benyt Newton s forlæns-difference interpolationsformel til 3. orden til at beregne tilnærmede værdier for f(0.5), f(1.5), og f(2.5). En vurdering giver, at f (4) (t) 0.05 når 0 <t<3. Bestem fejlens størrelse for hver af de tre interpolationer. b) Beregn følgende to tilnærmede værdier for integralet J = 3 0 f(x)dx: i) J 1 bestemt alene ved de fire f j værdier i tabellen og udregnet vha. trapez-metoden (h = 1). Bestem fejlen ɛ 1 = J J 1 ved at benytte, at f (t) [f (3) f (0)]/(3 0) 2 f j /h 2. ii) J 2 bestemt ud fra f j og interpolationsværdierne for f(0.5), f(1.5), og f(2.5) ved at benytte Simpsons algoritme med h =0.5. Vurdér den totale fejl ɛ 2 = J J 2. Kommentér og sammenlign resultaterne af de to metoder.

4 Opgave 8 (S 99) Matematik F2 4 Der er givet følgende 1. ordens differentialligning med begyndelsesbetingelse: y = f(x, y) =x y ; y(0) = 1 (1) a) Bestem Laplace-transformen af y(x): Y (s) = L{y(x)}. Findy(x) og udregn y(1). b) Anvend Runge-Kutta algoritmen (af 4. orden) til en numerisk beregning af y(1) ud fra ligning (1). Benyt intervalopdelingen h = 1(kun ét interval). c) Skitsér funktionen y(x), fundet under spørgsmål a), for 0 x <. Herunder hører en bestemmelse af funktionens extrema og asymptote. Opgave 9 (S 00) Funktionen f(t) ergivetvedintegralet t f(t) = τ sin(t τ)dτ (1) 0 a) Bestem den Laplace transformerede F (s) =L{f(t)} og udregn f(t) = L 1 {F (s)}. Angiv værdien af f(π/2) med fem decimaler. b) Benyt trapez-metoden til at udregne en tilnærmet værdi f(t)afintegralet givet ved (1) når t = π/2. Anvend en ækvidistant intervalopdeling med h = 0.1π og udregn resultatet med fem decimalers nøjagtighed. Bestem fejlen ɛ = f(π/2) f(π/2) ved at benytte ɛ = h2 [ g (b) g (a) ], 12 hvor g(τ) er funktionen der integreres vha. trapez-metoden, og a og b er nedre og øvre grænse af integralet. Sammenlign resultatet f(π/2) + ɛ med den korrekte værdi af f(π/2). Opgave 10 (V 00/01) Funktionen y = y(x) er løsningen til differentialligningen y = f(x, y) =y +2x ; y(0) = 1 (1) med den angivne begyndelsesbetingelse. a) Bestem den Laplace transformerede Y (s) = L{y(x)} og udregn y(x) = L 1 {Y (s)}. b) Benyt Eulers forbedrede metode ( Improved Euler Method ) til at udregne en tilnærmet værdi ỹ(1) for funktionen y(x) givetved(1), når x = 1. Anvend en ækvidistant femdeling af intervallet mellem x = 0og 1, dvs. h =0.2. Bestem den relative fejl ɛ r =[y(1) ỹ(1)]/y(1).

5 Opgave 11 (S 02) Matematik F2 5 Funktionen y = y(x) er løsningen til differentialligningen y = f(x, y) =y + x 2 ; med begyndelsesbetingelsen y(0) = 0 a) Bestem den Laplace transformerede Y (s) = L{y(x)} og udregn y(x) = L 1 {Y (s)}. b) Benyt Eulers forbedrede metode ( Improved Euler Method ) til at udregne en tilnærmet værdi ỹ(1) for funktionsværdien y(1). Anvend en ækvidistant femdeling af intervallet mellem x = 0 og 1, dvs. h = 0.2. Bestem den relative fejl ɛ r =[y(1) ỹ(1)]/y(1). Opgave 12 (V 02/03) t y(t) = τ 3/2 t τdτ (1) 0 a) Bestem den Laplace transformerede funktion Y (s) = L{y(t)}. Findy(t) og angiv værdien af y(1) med 5 decimaler. b) Beregn en tilnærmet værdi J af følgende integral 1 J = f(x)dx ; f(x) 0 =[x3/2 1] 1 x (2) ved at benytte trapez metoden med en intervallængde h = Bestem fejlen ɛ = J J = (h 2 /12)[f (1) f (0)]. Udnyt J + ɛ til en tilnærmet beregning af y(1). Hvilken fordel har denne numeriske beregning af y(1) sammenlignet med den direkte metode som benytter f(x) =x 3/2 1 x? Opgave 13 (V 03/04) Funktionen y = y(x) opfylder følgende differentialligning: xy + y = g(x) ; y(0) = g(0) a) Vis at løsningen er y(x) = 1 { } G(s) x L 1,hvorG(s) =L{g(x)} betegner s Laplace transformationen af g(x) mht.x. Benyt dette resultat til at bestemme y(x), når g(x) = δ(x a). b) Med begyndelsespunktet (x 0,y 0 )=(0,g(0)) og en intervallængde h =0.5 skal y(x = 2) beregnes numerisk ved at anvende Eulers simple metode (Euler Cauchy) på differentialligningen i tilfældet g(x) = sinx. Bestem den eksakte løsning, når g(x) = sin x, og sammenlign den korrekte værdi af y(2) med det numeriske resultat.

6 Opgave 14 (S 04) Matematik F2 6 Funktionen y = y(x) er bestemt ved følgende udtryk: ( x ) y(x) = y(0) + r(u) 0 eu du e x (1) 1 a) Beregn y(1), når y(0) = 1 og r(x) =, ved at benytte trapezmetoden til at udregne integralet. Benyt intervallængden h = 0.25 og 1+x 2 regn med 5 decimalers nøjagtighed. Bestem størrelsen af fejlen ɛ(y) på beregningen af y(1). b) Vis, ved at benytte teorien for Laplace transformationen, at det generelle integraludtryk (1) ovenfor er løsning til differentialligningen y (x)+y(x) =r(x) (2) Integrér differentialligning (2) numerisk ved at benytte Eulers forbedrede metode ( Improved Euler Method ) under de samme betingelser som i punkt a). Hvilket af de to resultater for y(1) er det mest nøjagtige? Opgave 15 (V 04/05) j x j y j a) Tabellen viser sammenhørende værdier af x og y(x), hvor y j = y(x j ). Benyt Newton s forlæns-difference interpolationsformel til at opstille polynomiet p 2 (x) gennem de tre punkter. Find den tilnærmede løsning x p til ligningen y(x) =0(2<x<3) ved at antage y(x) p 2 (x). Opstil et udtryk for fejlen ɛ 2 (x) =y(x) p 2 (x), når y 3 = y(x =4)= y(x) opfylder følgende integralligning: x y(x) =r(x)+ r(x τ) y(τ)dτ, r(x) 0 =e x/2 cos x (x 0) b) Bestem den Laplace transformerede Y (s) = L{y(x)} og udregn y(x) = L 1 {Y (s)}. Find den korrekte værdi af y( x p ) og sammenlign resultatet med fejlvurderingen foretaget under punkt a). Opgave 16 (V 05/06) Funktionen y = y(x) er løsningen til differentialligningen y = f(x, y) =y +cosx ; med begyndelsesbetingelsen y(0) = 0 a) Bestem den Laplace transformerede Y (s) = L{y(x)} og udregn y(x) = L 1 {Y (s)}. b) Benyt Eulers forbedrede metode ( Improved Euler Method ) til at udregne en tilnærmet værdi ỹ(1) for funktionsværdien y(1). Anvend en ækvidistant todeling af intervallet mellem x = 0 og 1, dvs. h = 0.5.

7 Matematik F2 7 Benyttes i stedet intervallængden h =0.25 er resultatet ỹ 1/2 (1) = Udnyt resultaterne for ỹ(1) og ỹ 1/2 (1) til at vurdere fejlen ɛ 1/2 påresultatet ỹ 1/2 (1) og sammenlign med den reelle fejl. Opgave 17 (V 97/98) Bevægelsesligningen for en dæmpet harmonisk oscillator er: y +2y +5y =5 ; t 0 a) Find den Laplace transformerede Y (s) = L{y(t)} og løsningen y(t) for t>0 udtrykt vha. parametrene a og b, hvora = y(0) og b = y (0). b) Bestem begyndelsesbetingelserne, a og b, og angiv den tilhørende løsning y(t) i følgende to tilfælde: i) y(0) = 0 og y( π 4 ) = 1 ii) y (0) = 0 og y (0) = 0 Opgave 18 (S 98) Bessel-funktionen af 0te orden J 0 (t) er løsning til differentialligningen: ty + y + ty =0 med randbetingelsen y(0) = J 0 (0) = 1. a) En Laplace-transformation af denne anden ordens differentialligning fører til en første ordens differentialligning i s til bestemmelse af Y (s) = L{y(t)}. Opstil denne ligning og find dens generelle løsning Y (s). b) Vis, at hvis f(t) ervilkårligt ofte differentiabel for t 0ogF (s) = L{f(t)}, såer lim sf (s) =f(0) s ved at benytte en Taylor-rækkeudvikling af f(t) i Laplace-integralet. Anvend dette resultat til at fastlægge integrationskonstanten i den generelle løsning Y (s) under punkt a), således at Y (s) =L{J 0 (t)}. Opgave 19 (V 98/99) Den elektriske strøm i(t) gennem en modstand i serie med en spole beskrives ved ligningen (t 0): v(t) =Ri(t)+L di(t) dt hvor den påtrykte spænding er:, i(0) = 0 t V 0, 0 <t<a v(t) = a V 0, t > a

8 Matematik F2 8 a) Bestem Laplace-transformen af v(t): V = V (s) = L{v(t)}. b) Find I = I(s) =L{i(t)} og strømmen i(t) =L 1 {I(s)}. c) Bestem t-afhængigheden af i(t) iområdet 0 <t a og grænseværdien af i(t) når t Opgave 20 (S 05) Strømmen i(t) i et elektrisk kredsløb med L = R = 1 bestemmes af v(t) =i(t)+ di(t) dt, v(t) =sint, i(0) = 0. (1) a) Find Laplace transformen af i(t): I = I(s) = L{i(t)} og strømmen i(t) =L 1 {I(s)} (for t 0). b) Spændingen over kredsløbet afbrydes til tiden t = π, dvs. v(t) i (1) erstattes af v(t) =[1 u(t π)] sin t, mens resten er uændret. Bestem i(t) for t π. Hvad bliver resultatet, hvis spændingen afbrydes til et vilkårligt tidspunkt t 0 > 0 (argumentér for resultatet uden at foretage en detaljeret gennemregning)?

9 Matematik F2 9 II. Sandsynlighedsregning og matematisk statistik Opgave 21 (V 97/98) a) 5 målinger af en kontinuert varierende størrelse giver følgende resultater: Bestem the 90% confidence interval for middelværdien µ, når måleresultaterne antages beskrevet ved den normale fordeling. b) Bestem sandsynligheden for i et kast med to (perfekte) terninger at slå en syver (hvor summen af antal øjne på de to terninger er 7). Hvad er sandsynligheden for at slå mindst 2 syvere i 4 kast? Bestem middelværdien µ og standardafvigelsen σ af X, hvorx er antallet af syvere slået i 4 kast. Opgave 22 (S 98) Addition (og/eller subtraktion) af n tal afrundet til r decimaler giver en stokastisk ophobning (Y ) af afrundingsfejl: n Y (n) = X i i=1 hvor X i er statistisk uafhængige variable. a) De stokastiske variable X i har alle den kontinuerte frekvensfunktion f(x) = { c 0.5 a<x 0.5 a 0 ellers (1) hvor a =10 r. Bestem konstanten c og beregn fordelingens varians σ 2 1. Fordelingen kan tilnærmelsesvis erstattes med en diskret fordeling: f 1 ( b) =f 1 (b) = 1 2 (2) Bestem b>0, således at fordelingerne (1) og (2) har samme varians. Vis, at hvis X i antages at have den diskrete fordeling (2), så er frekvensfunktionen for Y (n): f n (y i )= ( ) n 1 i 2 n, hvor y i =(2i n)b og i =0, 1, 2,...,n. b) For n n 0 1 vil usikkerheden på resultatet af additionen af de n tal være så stor, at resultatet bør angives med r 1 snarere end med r decimaler. Udnyt the central limit theorem til at bestemme n 0 fastlagt ved følgende kriterium: For n n 0 skal der være mere end 50% sandsynlighed for, at den numeriske afrundingsfejl er større end 5a, dvs. P { 5a <Y(n = n 0 ) 5a} = 1 2 Find n 0.

10 Opgave 23 (S 99) Matematik F2 10 Antallet af radioaktive henfald i tidsintervallet t antages givet ved Poissonfordelingen med middelværdien µ = λt, hvor henfaldskonstanten λ er uafhængig af tiden. a) Hvad er sandsynligheden for 3 eller flere henfald i tidsintervallet t = 2/λ? b) En tælling af henfald i et vist tidsinterval giver resultatet X. Bestem µ, således at P (µ µ X µ + µ) = 95%, når µ/µ =0.05. Her er µ 1 og Poisson-fordelingen må tilnærmes med den tilsvarende kontinuerte fordelingsfunktion. Hvis p(t) er sandsynligheden for 0 henfald i tidsintervallet t vil F (t) = P (T t) = 1 p(t) være fordelingsfunktionen for længderne af tidsintervallet mellem et henfaldogdetnæste. T betegner den stokastiske variabel svarende til t, ogt 0 pr. definition (eller F (t) =0fort 0). c) Find F (t) og den tilhørende frekvensfunktion f(t), udtrykt ved λ og t 0. Bestem den moment-genererende funktion G(u) = exp(ut ) for u<λ. Beregn middelværdien T og variansen σ 2 = T 2 T 2 for denne fordeling. Opgave 24 (V 99/00) Den stokastiske variabel X er defineret som det antal gange en terning skal kastes for at opnå en sekser (f.eks. X = 2 betyder 0 sekser i første kast og 1 sekser i andet kast). a) Bestem frekvensfunktionen f(x) = P (X = x) og fordelingsfunktionen F (x) =P (X x), hvor x =1, 2, 3,... Vis, at F (x) 1forx. Udregn sandsynligheden P (3 < X 9). b) Vis, at den moment-genererende funktion G(t) = e tx = e tx f(x) = x=1 e t 6 5 e t hvor 0 t 1. Benyt relationen X n = G (n) (0) til at bestemme middelværdien X og variansen σ 2 = X 2 X 2 for denne fordeling. Hvad er sandsynligheden for ved højst tre kast med fire terninger at slå fire seksere, når man efter hvert kast beholder de seksere man har slået og kun kaster videre med de resterende terninger? Opgave 25 (S 00) Den stokastiske variabel Y (n) er summen af n éncifrede tal n Y (n) = X i i=1 X i er statistisk uafhængige og hver enkelt variabel antager en af værdierne 0, 1, 2,, eller 9 med lige stor sandsynlighed.

11 Matematik F2 11 a) Angiv frekvensfunktionen f(x) fordetenkeltex i, og beregn den tilhørende middelværdi µ x og standardafvigelse σ x. Bestem sandsynligheden P (Y (n) n), når n =1, 2og3. b) Angiv middelværdi µ n og standardafvigelse σ n af summen Y (n) for vilkårlig heltallig værdi af n 1. Opstil den tilnærmede frekvensfunktion f n (y) fory (n) igrænsenn 1. Benyt denne tilnærmelse til at beregne 95% konfidensintervallet CONF{µ n k y(n) µ n + k} for n = Opgave 26 (V 00/01) a) 5 målinger af en kontinuert stokastisk variabel X giver følgende resultater: Bestem middelværdi x og standardafvigelse s af stikprøven. Angiv 90% konfidensintervallet for µ = X bestemt ved denne stikprøve, når X antages at være normalfordelt. b) En stikprøve på 100 målinger af X giver resultatet vist i tabellen: x-interval Antal målinger x<7 7 7 <x< <x< <x< <x< <x< <x< <x 7 Resultatet af denne stikprøve er x = 10.0 ogs =2.0. Udfør en χ 2 -test af hvorvidt X er beskrevet ved en normalfordeling, hvis middelværdi og varians sættes til at være lig de tilsvarende størrelser bestemt af stikprøven. Benyt et significance level α =5%. Opgave 27 (S 01) En stikprøvemåling af Y som funktion af x giver resultaterne vist i tabellen. Det antages, at der ikke er nogen usikkerhed på målingen af x og at Y for fastholdt x er normal med middelværdien µ(x) =κ 0 + κ 1 x medenvarians der er uafhængig af x. x y a) Benyt mindste kvadraters metode til at bestemme den bedste rette linie y = k 0 + k 1 x gennem målepunkterne. b) Find standardafvigelserne s(k 0 ) og s(k 1 ) på stikprøvebestemmelserne af k 0 og k 1. Bestem 95% konfidensintervallerne for κ 0, κ 1,samtµ. Den sidste størrelse er defineret som middelværdien af µ(x) for de x i -værdier der indgår i stikprøven, i µ(x i )/n. Forholdet c mellem den halve længde af konfidensintervallet og standardafvigelsen er den samme i alle tre tilfælde. Kan stikprøven benyttes til at afvise hypotesen, at relationen mellem x og µ er µ =0.5x (med et signifikans niveau α =5%)?

12 Opgave 28 (V 01/02) Matematik F2 12 I tilfældige fordelinger af tal 1 over flere størrelsesordener vil sandsynligheden for, at første ciffer i de enkelte tal er k, havebenford fordelingen med frekvensfunktionen f(k) =log(k +1) log k ; k =1, 2,...,9 og 0 ellers, hvor log betegner 10-tals logaritmefunktionen. k b k a) Bestem fordelingsfunktionen F (x) = k x f(k) for alle værdier af x. Hvad er sandsynligheden for at første ciffer er et lige tal? Find fordelingens middelværdi µ. b) En stikprøve med n = 1000 tal giver resultatet vist i tabellen, hvor b k er antallet af tal, der har k som første ciffer. Anvend en χ 2 test til at afgøre om stikprøven er i overensstemmelse med Benford fordelingen. Benyt et significance level α = 5%. Opgave 29 (S 02) De to stokastiske variable X og Y har begge en Poisson fordeling med middelværdierne X = µ 1 og Y = µ 2. De to variable antages at være statistisk uafhængige. a) Find P (Z =3),hvorZ = X + Y, i det tilfælde at µ 1 =2ogµ 2 =3. Bestem middelværdien Z og variansen σ 2 = Z 2 Z 2 i det generelle tilfælde (udtrykt ved µ 1 og µ 2 ). Udregn en tilnærmet værdi for P (Z = 3) ved at tilnærme Z s diskrete fordelingsfrekvens i z = 3 med normalfordelingstætheden, med samme middelværdi og varians, integreret fra 2.5 til 3.5 (når µ 1 =2ogµ 2 =3). b) Besvar de samme spørgsmål som under punkt a) med den forskel at nu er Z = XY. Kommentér: Hvilken fordeling har Z = X + Y,ogharZ = XY den tilsvarende fordeling? Opgave 30 (V 02/03) Der betragtes to forskellige, uafhængige stokastiske middelværdier (β = 1, 2) X β = 1 n β n β X i (β) ; samt differencen Y = X 1 X 2 (1) i=1 hvor X i (β) er normalfordelt med middelværdien µ β og variansen σ 2 (variansen er uafhængig af β).

13 Matematik F2 13 a) Hvilken fordeling har den stokastiske variabel Y? Bestem fordelingens middelværdi Y og varians σ 2 (y) udtrykt ved n 1,n 2,µ 1,µ 2, og σ. En stikprøvemåling giver følgende resultat: β =1: n 1 =5, x 1 =72.3, s 1 =5.1 β =2: n 2 =10, x 2 =66.1, s 2 =3.8 (2) hvor s β betegner stikprøvevurderingen af σ. Bestem 95% konfidensintervallerne for µ 1 og µ 2 ud fra stikprøven (2). Den stokastiske variabel T i følgende udtryk har en Student s t-fordeling med n 1 + n 2 2 frihedsgrader (S β er den stokastiske størrelse svarende til s β ): T = Y Y σ(y) σ ; Sy 2 S = (n 1 1)S2 1 +(n 2 1)S2 2 y n 1 + n 2 2 (3) b) Find 95% konfidensintervallet for Y ud fra stikprøven (2). Kan stikprøven benyttes til at afvise en hypotese om at µ 1 = µ 2 med et signifikans niveau α = 5%? Hvilken fordeling har (n 1 + n 2 2)S 2 y /σ2? Opgave 31 (S 03) En stikprøvemåling af Y som funktion af x giver resultaterne vist i tabellen. Der er ingen usikkerhed på målingen af x. Forfastholdtx antages Y at have en normalfordeling med middelværdien µ(x) =κ 0 + κ 1 x og en varians, σ 2 (y), som er uafhængig af x. x y a) Benyt mindste-kvadraters-metode til at bestemme den bedste rette linie y = k 0 + k 1 x gennem målepunkterne. Bestem s(y), stikprøveværdien af standardafvigelsen på y. b) Antages i stedet µ(x) = κ 0 + κ 1 x + κ 2 x 2 fører mindstekvadraters-metode til resultatet y = (7 27x +20x 2 )/35. Bestem 95% konfidensintervallet for σ(y), når regressionskurven antages lineær i x, ognår hypotesen er at den er kvadratisk. Kan det afvises, at regressionskurven er lineær (med et signifikans niveau α = 5%)? Opgave 32 (V 03/04) Det stokastiske antal Y af biler, der passerer en bro, har en Poisson fordelingen med middelværdien µ = tλ, hvorλ =2perminutogt er det tidsinterval der benyttes. Sandsynligheden for at der er én, to, eller tre personer i den enkelte bil er henholdsvis p 1 =0.6, p 2 =0.3, og p 3 =0.1, og X 1, X 2,ogX 3 er de tilsvarende stokastiske antal af biler med henholdsvis én, to, eller tre personer, der passerer broen i tidsintervallet t, dvs.y = X 1 + X 2 + X 3. a) Vis ved en omskrivning af følgende relation ( ) m P (X 1 = n) = p n n 1(1 p 1 ) m n P (Y = m) m=n

14 Matematik F2 14 at X 1 har en Poisson fordeling med middelværdien µ 1 = p 1 µ. Opstil et stokastisk udtryk for antallet af personer Z, der passerer broen i de Y biler i tidsrummet t. Angiv middelværdi og varians af fordelingen for hver af de fem variable X 1, X 2, X 3, Y og Z, når t er ét minut. b) Bestem sandsynligheden for, at der sammenlagt er præcis tre personer i de biler der passerer broen i løbet af ét minut. Find 95% konfidensintervallet (symmetrisk mht. middelværdien µ z ) for det antal personer z, som bilerne bringer over broen i løbet af én time. Opgave 33 (S 04) Det stokastiske antal Y (n) er summen af øjne på n terninger, dvs. n Y (n) = X i i=1 hvor X i er statistisk uafhængige variable, som hver for sig antager en af værdierne 1, 2,..., 6 med lige stor sandsynlighed. a) Angiv frekvensfunktionen f(x) fordetenkeltex i, og beregn den tilhørende middelværdi µ og standardafvigelse σ. Bestem sandsynlighederne P (Y (4)=4), P (Y (4)=5), P (Y (4)=6) og P (6 <Y(4) 21). b) Bestem middelværdi µ n og standardafvigelse σ n af summen Y (n) for vilkårlig heltallig værdi af n 1. Opstil et tilnærmede udtryk for frekvensfunktionen f n (y) igrænsenn 1. Udnyt denne tilnærmelse til at beregne 90% konfidensintervallet CONF{µ n k<y(n) µ n + k} for n = 100. Opgave 34 (V 04/05) Levetiden T af en elektrisk komponent er en stokastisk variabel med fordelingsfunktionen F (t) =1 e t/τ, hvor τ er en positiv konstant og t 0. (1) a) Bestem sandsynlighedstætheden f(t), middellevetiden µ = T, ogvar- iansen σ 2 = T 2 T 2 for denne fordeling. Find sandsynligheden P (T >τ). Bestem t 0 således at P (0 <T <t 0 )=0.5. To elektriske komponenter forbindes enten i serie eller parallelt. Fordelingsfunktionerne for levetiden af de to kredsløb er henholdsvis t [ t [ x F s (t) =2 f(x)f(y)dy] dx, F p (t) =2 f(x)f(y)dy] dx (2) 0 x 0 0 idet det antages at levetiden af de to komponenter har samme fordelingsfunktion (1) og er statistisk uafhængige, f(x, y) =f(y, x) =f(x)f(y). b) Bestem f s (t), µ s og σs 2 for det serieforbundne, og de samme størrelser, f p (t), µ p og σp 2 for det paralleltforbundne kredsløb.

15 Opgave 35 (S 05) Matematik F2 15 Sandsynligheden for at en bestemt kabale går op (hændelsen A) erp (A) = p. a) Opstil frekvensfunktionen f(x) for at kabalen går op x gange i løbet af n spil, hvor x = 0, 1, 2,..., n. Bestem sandsynligheden for hændelsen B, som betegner at kabalen går op 3 eller flere gange i løbet af 5 spil, når det antages at p =0.3. Hændelsen C betegner den delmængde af B, hvor de spil der går op følger lige efter hinanden. Bestem den betingede sandsynlighed P (C B) når p = 0.3. b) Opstil det tilnærmede udtryk for frekvensfunktionen f(x) når n 1, og benyt dette til at bestemme 95% konfidensintervallet for x (udtrykt ved n, p, og eventuelle konstanter). Udnyt dette resultat til at finde 95% konfidensintervallet for p bestemt ud fra et enkelt eksperiment, hvor x =30ogn = 100. Opgave 36 (V 05/06) X i er diskrete, uafhængige stokastiske variable (i =1, 2,...,n), som hver for sig antager værdien 1 med sandsynligheden P (X i =1) = p og værdien 0 med sandsynligheden P (X i =0) = q =1 p. Viskalbetragtetoafledte stokastiske variable, summen Y n og produktet Z n : n Y n = X i, n Z n = X i i=1 i=1 a) Opstil frekvensfunktionerne for de tre forskellige stokastiske variable f(x) =P (X i =x), g(y) =P (Y n =y), h(z) =P (Z n =z) b) Find middelværdierne X i, Y n og Z n og standardafvigelserne σ x, σ y og σ z for de tre fordelinger, udtrykt ved p, q og n, hvor f.eks. σ 2 x = X 2 i X i 2. Beregn sandsynlighederne P (Y n =3)ogP (Y n > 2) i tilfældet p =0.25 og n = 5. Beregn, tilnærmelsesvis, P (230 Y n 270) når n = 1000 og p =0.25.

16 III. Tensoranalyse Matematik F2 16 Opgave 37 (V 98/99) Parameterfremstillingen for en cylinder med et elliptisk tværsnit er: r =(x, y, z) =r(θ, z) =(2cosθ, sin θ, z), { 0 θ<2π <z< og θ (= u 1 )ogz (= u 2 ) benyttes som første og anden koordinat i et kurvelineært koordinatsystem på denne flade. a) Find de to kovariante basisvektorer e 1 og e 2 og opstil den metriske tensors kovariante komponenter g ij ien(2 2) matrix. b) Bestem den metriske tensors kontravariante komponenter g ij, de kontravariante basisvektorer e 1 og e 2, og de 8 komponenter af Christoffel symbolet af anden art Γ k ij. c) Beregn divergensen af r(θ, z): r = r i ;i = ri u i +Γi kir k hvor r i er de kontravariante komponenter af r. Opgave 38 (S 99) De parabolske cylinderkoordinater betegnes: α = u 1, β = u 2 og γ = u 3. Stedvektoren r = (x, y, z) = r(α, β, γ) i et kartesiansk koordinatsystem bestemmes ved x = 1 2 (β2 α 2 ) y = αβ z = γ a) Bestem de kovariante basisvektorer e i i det parabolske koordinatsystem. Opstil den metriske tensors kovariante, g ij, og kontravariante komponenter, g ij, som (3 3) matricer. Find g, hvor g er determinanten af {g ij }-matricen. Vektoren v defineres som gradienten af funktionen f(r) =x 2 + y 2 + z 2,dvs. v = v i e i = f = f u i ei b) Bestem v s kovariante, v i, og kontravariante, v i,komponenter. Find v v = v i v i og v (divergensen af v). Udregn de samme to størrelser i det kartesianske koordinatsystem. Sammenlign og kommentér resultaterne af de to regninger.

17 Opgave 39 (V 99/00) Matematik F2 17 Et kurvelineært koordinatsystem i to dimensioner med første koordinaten u 1 = α og anden koordinaten u 2 = β er defineret ud fra: r =(x, y) =r(α, β) =(αβ, α + β) (α β) a) Find de to kovariante basisvektorer e 1 og e 2 og opstil den metriske tensors kovariante komponenter g ij ien(2 2) matrix. Bestem de kontravariante basisvektorer e 1 og e 2 (f.eks. ved at benytte ortogonalitetsbetingelsen e i e j = δ j i ), og de 8 komponenter af Christoffel symbolet af anden art Γ k ij. b) Beregn divergensen: r = r i ;i = ri u i +Γi kir k, hvor r i er de kontravariante komponenter af r =(αβ, α + β). T er en anden ordens tensor defineret som det ydre produkt af vektorerne a = (1, 1) og r = (x, y), dvs. T = a r. Opstil T s kontravariante komponenter i det kurvelineære koordinatsystem, T ij,somen(2 2) matrix. Opgave 40 (S 00) Et todimensionalt kurvelineært koordinatsystem på en kugle med fastholdt radius a er defineret ved r =(x, y, z) =r(θ, φ) =(a sin θ cos φ, a sin θ sin φ, a cos θ) (a>0) hvor første koordinaten u 1 = θ og anden koordinaten u 2 = φ. a) Find de to kovariante basisvektorer e 1 og e 2 og opstil den metriske tensors kovariante komponenter g ij ien(2 2) matrix. Vis generelt, at de kontravariante basisvektorer i det todimensionale tilfælde er e 1 =[(e 2 e 2 )e 1 (e 1 e 2 )e 2 ]/g ; e 2 =[(e 1 e 1 )e 2 (e 1 e 2 )e 1 ]/g hvor g = g ij er determinanten af g ij -matricen. Bestem de kontravariante basisvektorer i kugle-koordinatsystemet. { } b) Bestem de otte komponenter af Christoffel symbolet af 2. art Γ k k ij =. ij Beregn kurvatur invarianten R = Ri i = gij R ij, hvor komponenterne af den symmetriske Ricci tensor er R 22 = sin 2 θ, R 12 = R 21 =0og R 11 = { k u 1k} 1 { { }{ { }{ k m k m k u 11} k + k1 m1} 11 mk}

18 Opgave 41 (V 00/01) Matematik F2 18 Et todimensionalt kurvelineært koordinatsystem, med første koordinaten u 1 = θ og anden koordinaten u 2 = φ, er defineret ved x (a + b sin θ)cosφ { r = y = r(θ, φ) = (a + b sin θ)sinφ 0 θ<2π ; z b cos θ 0 φ<2π hvor a og b er fastholdte parametre, a>b>0. Skitsér eller beskriv overfladen givet ved denne parameterfremstilling. a) Find de to kovariante basisvektorer e 1 og e 2 og opstil den metriske tensors kovariante komponenter g ij ien(2 2) matrix. Benyt disse resultater til at bestemme den kontravariante metriske tensor g ij og de kontravariante basisvektorer e 1 og e 2. b) Opstil det differentielle volumenelement (arealelement) og beregn det totale areal af overfladen. { } Udregnes komponenterne af Christoffel symbolet af 2. art Γ k kij ij = fås Γ 1 22 = a + b sin θ b cos θ ; Γ 2 12 =Γ 2 21 = b cos θ a + b sin θ mens de resterende er 0. Tensoren T er defineret som det ydre produkt af r med sig selv, T = r r. Bestem de otte kovariante komposanter T ij;k af den kovariante afledede af T. Opgave 42 (S 01) Det cylindriske og det sfæriske koordinatsystem bestemmes henholdsvis af koordinatfunktionerne (u 1,u 2,u 3 )=(ρ, φ, z) og(v 1,v 2,v 3 )=(r, θ, ψ), hvor: r = x1 x 2 = ρ cos φ r sin θ cos ψ 0 φ<2π ρ 0 ρ sin φ = r sin θ sin ψ ; 0 ψ<2π ; x 3 z r cos θ 0 θ π r 0 0 S er en tensor defineret som det ydre produkt S = r k, hvork = 0. 1 U betegner 3 3 matricen med elementerne [ U ] ij = ui v j. a) Opskriv de kovariante basisvektorer i det cylindriske u-koordinatsystem. Bestem matricen S, hvis elementer er de kovariante komponenter af S = r k i u-koordinatsystemet: [ S ] ij = S ij. Find udtrykkene for (ρ, φ, z) og matricen U som funktioner af (r, θ, ψ). Benyttes en matrix- i stedet for en tensornotation, kan transformationen af en 2. ordens tensor T s komponenter fra u- tilv-koordinatsystemet skrives: T = U t T U ; T = V T V t (1) hvor det øvre index t betegner den transponerede matrix. T og T er T s

19 Matematik F2 19 kovariante komponenter i henholdsvis u- ogv-koordinatsystemet. T og T er de tilsvarende kontravariante komponenter. b) Udregn S s kovariante komponenter i v-koordinatsystemet, S, som funktion af (r, θ, ψ). Eftervis (1) og herunder at V = U 1. Opgave 43 (V 01/02) Et todimensionalt kurvelineært koordinatsystem på en omdrejningshyperboloide er defineret ved: r =(x, y, z) =r(θ, z) =(cosθ z sin θ, sin θ+z cos θ, z), { 0 θ<2π <z< hvor første koordinaten u 1 = θ og anden koordinaten u 2 = z. a) Find de to kovariante basisvektorer e 1 og e 2 og opstil den metriske tensors kovariante komponenter g ij ien(2 2) matrix. Bestem g, somer determinanten af {g ij }-matricen, og de kontravariante komponenter g ij af den metriske tensor. Udregnes den symmetriske Ricci tensor fås, at R ij = 1 g 2 gij. b) Find kurvatur invarianten R = g ij R ij og bestem overfladens krumning K = R/2 igrænsen z. Udnyt at divergensen af den metriske tensor g ij ;j =0tilatvise,atRij ;j = gij (1/g2 ) u j. Benyt dette resultat til at eftervise relationen R ;k =2g ki R ij ;j Opgave 44 (S 02) Parameterfremstillingen for en cylinder med et elliptisk tværsnit er: r =(x, y, z) =r(θ, z) =(a cos θ, b sin θ, z), { 0 θ<2π <z< og θ (= u 1 )ogz (= u 2 ) benyttes som første og anden koordinat i et kurvelineært koordinatsystem på denne flade. Den geodætiske kurve på cylinderoverfladen med startpunkt i (u 1,u 2 )=(θ 0,z 0 )er θ r g (θ) =(a cos θ, b sin θ, z(θ)) ; z(θ) =z 0 + ci(θ); I(θ) = f(θ )dθ (1) θ 0 Her er f(θ) = a 2 sin 2 θ + b 2 cos 2 θ,ogcfastlægges af randbetingelserne. a) Find de to kovariante basisvektorer e 1 og e 2 og opstil udtrykket for kvadratet på den differentielle buelængde, (ds) 2. Vis at (1) medfører, at kvadratet på buelængden bliver s 2 = s 2 (θ) =(1+c 2 )I 2 (θ).

20 Matematik F2 20 b) Verificér at udtrykket (1) for den geodætiske kurve opfylder ligningerne: d 2 u i dt 2 { } i du j + du k jk dt dt = ṡ du i s dt ; ṡ = ds dt ; s = d2 s dt 2 { 1 I det foreliggende tilfælde er t θ, og = f 11} (θ)/f(θ) er det eneste af de 8 Christoffel symboler af 2. art der er 0. Bestem den geodætiske afstand mellem punkterne (θ 0,z 0 )=(0, 0) og (θ 1,z 1 )=(π, 1) når a =2 og b = 1, i hvilket tilfælde I(π) = Opgave 45 (V 02/03) Et tredimensionalt kurvelineært koordinatsystem (u 1,u 2,u 3 )på overfladen af en kugle i fire dimensioner er defineret ved: r =(x, y, z, w) =A(cosφ sin θ sin ψ, sin φ sin θ sin ψ, cos θ sin ψ, cos ψ) (1a) Kuglens radius A er en positiv konstant og koordinaterne er u 1 = φ, u 2 = θ, u 3 = ψ, hvor 0 φ<2π ; 0 θ<π ; 0 ψ<π (1b) a) Beskriv overfladen for en bestemt fastholdt værdi af 4. koordinaten (ψ = ψ 0 ). Bestem overfladens tre kovariante basisvektorer e 1, e 2 og e 3.Opstil den metriske tensors kovariante komponenter g ij ien(3 3) matrix. b) Opstil det differentielle volumenelement dv for overfladen og beregn dens totale volumen. Den symmetriske Ricci tensor kan udregnes til at være R ij = (2/A 2 )g ij. Find kurvatur invarianten R = g ij R ij. Hvilken relation er der mellem en vilkårlig vektor v, som tilhører overfladen, og stedvektoren r i det firedimensionale kartesianske koordinatsystem? Opgave 46 (S 03) Et todimensionalt kurvelineært koordinatsystem, med første koordinaten u 1 = t og anden koordinaten u 2 = θ, er defineret ved vindelfladen x t cos θ r = y = r(t, θ) = t sin θ ; z kθ { <t< <θ< hvor k er en konstant (k 0). a) Find de to kovariante basisvektorer e 1 og e 2 og opstil den metriske tensors kovariante komponenter g ij ien(2 2) matrix. Benyt disse resultater til at bestemme den kontravariante metriske tensor g ij og de kontravariante basisvektorer e 1 og e 2.

21 Matematik F2 21 { b) Bestem de otte komponenter af Christoffel symbolet af 2. art Γ k kij ij }. = Den symmetriske Ricci tensor har komponenterne R 11 = k 2 (t 2 + k 2 ) 2 ; R 12 = R 21 =0; R 22 = k2 t 2 + k 2 Udregn komponenten R 22;1 af den kovariante afledede R ij;k af den symmetriske Ricci tensor. Opgave 47 (V 03/04) Et todimensionalt kurvelineært koordinatsystem på en omdrejningsparaboloide er defineret ved (a er en positiv konstant): x (a + z 2 )cosφ r = y = r(φ, z) = (a + z 2 )sinφ ; z z { 0 φ<2π <z< hvor første koordinaten er u 1 = φ og anden koordinaten er u 2 = z. a) Find de to kovariante basisvektorer e 1 og e 2 og opstil den metriske tensors kovariante komponenter g ij ien(2 2) matrix. Benyt disse resultater til at bestemme den kontravariante metriske tensor g ij og de kontravariante basisvektorer e 1 og e 2. { b) Bestem de otte komponenter af Christoffel symbolet af 2. art Γ k kij { } ij }, = og beregn de to komponenter af kik. Den symmetriske Ricci tensor har komponenterne: R 11 = 2(a + z2 ) (1 + 4z 2 ) 2 ; R 12 = R 21 =0; R 22 = 2 (a + z 2 )(1 + 4z 2 ) Den Gaussiske krumning af overfladen er K = K(φ, z) = 1 2 R,hvor kurvatur-invarianten R = g ij R ij. Udled et udtryk for K og bestem K i grænserne z 0ogz ±. Opgave 48 (S 04) Et todimensionalt kurvelineært koordinatsystem på en omdrejningsflade har første koordinaten u 1 = φ og anden koordinaten u 2 = z, hvor x r = y = r(φ, z) = e z cos φ e z sin φ ; z z { 0 φ<2π 0 z< Fire af komponenterne af Christoffel symbolet af 2. art er 0, mens { } { 2 2 = = 11 22} { } { } e 2z ; = = 1; { k ij} =Γ k ij

22 Matematik F2 22 En geodætisk kurve på overfladen opfylder differentialligningerne: d 2 u i dt 2 { } i du j + du k jk dt dt = ṡ du i s dt ; ṡ = ds dt ; s = d2 s dt 2 a) Opstil udtrykkene for kvadratet på den differentielle buelængde (ds) 2 og for det differentielle volumenelement (arealelement) da. b) Beregn det totale areal af omdrejningsfladen. Eftervis at (u 1,u 2 )=(φ(t),z(t)) = (φ 0,t) fremstiller en geodætisk kurve. Opstil et integraludtryk for den geodætiske afstand mellem punkterne (φ, z) =(0, 0) og (0,T), og bestem en tilnærmet værdi for denne afstand, når det antages at T 1. Opgave 49 (V 04/05) Et tredimensionalt kurvelineært koordinatsystem på en firedimensional cylinderoverflade er defineret ved: x sin θ cos φ r = y z = r(w, θ, φ) = sin θ sin φ <w< cos θ ; 0 θ π w w 0 φ<2π hvor de tre koordinater er u 1 = w, u 2 = θ og u 3 = φ. a) Find de tre kovariante basisvektorer e i. Opstil den metriske tensors kovariante komponenter g ij ien(3 3) matrix, og bestem g =det{g ij }. Beregn volumenet af den totale cylinderoverflade når w W. { } { } b) Ud af de 27 Christoffel symboler af 2. art, Γ k k 2 ij =,erkun = ij 33 { { } { } 3 3 j cos θ sin θ, og 0. Benytat = 23} 1 g 32 ij g u i til at bestemme de to sidste Christoffel symboler. Vis at kurven med parameterfremstillingen: w = w(t) =a 1 t + a 2, θ = θ(t) =b 1 t + b 2, φ = φ(t) =c (1) opfylder ligningerne for en geodætisk kurve, når a i, b i og c er konstanter. Bestem et udtryk for den geodætiske afstand mellem punkterne (w, θ, φ) =(w 0,θ 0, 0) og (w 1,θ 1, 0). Opgave 50 (S 05) Et todimensionalt kurvelineart koordinatsystem på en omdrejningsflade har første koordinaten u 1 = φ og anden koordinaten u 2 = t og er fastlagt ved x f(t)cosφ { 0 φ<2π r = y = r(φ, t) = f(t)sinφ, z t <t< hvor f(t) er en generel funktion af t.

23 Matematik F2 23 a) Find de to kovariante basisvektorer e 1 og e 2 og opstil den metriske tensors kovariante komponenter g ij ien(2 2) matrix (udtrykt ved f(t) og dens afledede). Benyt disse resultater til at bestemme den kontravariante metriske tensor g ij og de kontravariante basisvektorer e 1 og e 2. { } { } b) Beregn de fire Christoffel symboler af 2. art: Γ i i 12 = og Γ 12 i i 21 =. 21 De kontravariante komponenter af den symmetriske Ricci tensor er: R ij = g ij f (t) F (t), hvor F (t) = f(t){1+[f (t)] 2 } 2. Bestem kurvatur-invarianten R = g ij R ij. Find krumningen K(t) = 1 2 R(t) fort =0idettilfælde,hvorf(t) =1+1 2 t2. Relationen g ij F(t) ;j = 0 betyder, at den kovariante afledede Rij ;j = gij u j. Benyt dette til at eftervise, at R ;k =2g ki R ij ;j for et generelt f(t). Opgave 51 (V 05/06) Et todimensionalt kurvelineært koordinatsystem, med første koordinaten u 1 = t og anden koordinaten u 2 = θ, er defineret på omdrejningsfladen: r = x t cos θ y = r(t, θ) = t sin θ ; 1 z 2 t2 { 0 t< 0 θ<2π a) Find de to kovariante basisvektorer e 1 og e 2 og opstil den metriske tensors kovariante komponenter g ij ien(2 2) matrix. Benyt disse resultater til at bestemme den kontravariante metriske tensor g ij og de kontravariante basisvektorer e 1 og e 2. b) Opstil udtrykket for det differentielle volumenelement (arealelement) da, og beregn arealet af den del af overfladen, hvor 0 t 1. { } Bestem de otte komponenter af Christoffel symbolet af 2. art Γ k k { } ij =, ij k og beregn de to komponenter af ik. Find kurvatur-invarianten R = Ri i = gij R ij, idet komponenterne af den symmetriske Ricci tensor er 1 R 11 = (1 + t 2 ) 2, R 12 = R 21 =0, R 22 = t2 (1 + t 2 ) 2.

24 IV. Gruppeteori Matematik F2 24 Opgave 52 (S 98) Quaternion-gruppen har ordenen 8: Q = {q 1,q 2,..., q 8 } = {1, 1, i, i, j, j, k, k} og kompositionsreglen er multiplikation, hvor specielt i 2 = j 2 = k 2 = 1 samt ij = k ; ki = j ; jk = i ji = k ; ik = j ; kj = i a) Angiv de inverse elementer ved fx at opstille Q 1 = {q1 1,q 1 2,..., q 1 8 }. Hvad er ordenen af de forskellige elementer? Bestem Q s konjugationsklasser. b) Find alle Q s egentlige undergrupper. Hvilke af disse undergrupper er invariante? Angiv antallet af ikke-ækvivalente irreducible repræsentationer af Q, og bestem disse repræsentationers grader. Opstil Q s karaktertavle (anfør argumenterne for de vigtigste trin i opstillingen af tavlen). Opgave 53 (V 98/99) Gruppen G har ordenen 8 og kan repræsenteres ved følgende 8 matricer: ( ) ( ) ( ) ( ) i 0 i E = I = A = A i 0 2 = i 0 ( ) ( ) ( ) ( ) 0 i 0 i B 1 = B i 0 2 = C i 0 1 = C = 0 1 a) Opstil Gs gruppetavle (Cayley-tavle). b) Angiv de forskellige elementers orden. Bestem de 3 forskellige undergrupper af ordenen 4 og angiv hvilke af disse, der er isomorfe med enten den cykliske gruppe af 4. orden, C 4, eller med Kleins fire-gruppe, C 2 C 2. c) Vis, at A 1 og A 2 tilhører samme konjugationsklasse og at denne klasse kun indeholder disse to elementer. Eftervis, at de 8 matricer ovenfor er unitære og at repræsentationen er irreducibel. Angiv de forskellige elementers karakterer i denne repræsentation.

25 Opgave 54 (S 99) Matematik F2 25 Gruppen G har ordenen 10: G = {e, a, a 2,a 3,a 4,b 1,b 2,b 3,b 4,b 5 }, og der gælder følgende kompositionsregler: a i a j = a i+j b i a j = b i+3j a i b j = b 2i+j b i b j = a 2i+2j dvs. de sædvanlige potensregneregler for a, hvora 5 = e (det neutrale element). Desuden benyttes b i+5p = b i,hvorp er et helt tal. a) Bestem de forskellige elementers orden. Udregn de 4 konjugationer: a p a q a p b 1 p aq b p a p b q a p b 1 p b q b p Bestem gruppen G s konjugationsklasser. b) Angiv antallet af irreducible repræsentationer af G, og bestem disse repræsentationers grader. Opstil gruppens karaktertavle (giv argumenterne for de vigtigste trin i opstillingen af tavlen). Opgave 55 (V 99/00) Gruppen G = {g 1,g 2,..., g 6 } af ordenen 6 har kompositionsreglen: g i g j = g k, hvor k = i j 7n =1, 2,..., 6ogn er et helt tal dvs. k = i j modulus 7. a) Opstil Gs gruppetavle (Cayley-tavle). Angiv det neutrale element e, de inverse elementer gi 1, og find ordenen af de forskellige elementer. Giv et argument for at gruppen er isomorf med den cykliske gruppe af 6. orden. Bestem gruppens invariante (ikke-trivielle) undergrupper, og vis at G er isomorf med det direkte produkt af to af dens undergrupper. b) Bestem antallet af konjugationsklasser, antallet af irreducible repræsentationer, og repræsentationernes grader. Opstil alle de forskellige irreducible repræsentationer af gruppen, og angiv hvilke af disse der er tro repræsentationer. Opgave 56 (S 00) Diedergruppen D 3 er gruppen af transformationer, der fører en ligesidet trekant over i sig selv, og den er isomorf med den symmetriske gruppe S 3, i.e. D 3 = {e, a, b, c, d, f} {(1), (123), (132), (23), (13), (12)}, hvor de tilsvarende billedelementer i S 3 er angivet ved cykler. Der indføres to punkter, nummereret 4 og 5, symmetrisk placeret over og under trekantens midtpunkt. Den tilsvar

26 Matematik F2 26 ende transformationsgruppe G = D 3h indeholder udover elementerne i D 3 også elementetm, som angiver en spejling i trekantens plan, samt alle sammensætningerne ma = A, mb = B,..., mf = F. Indføres betegnelserne D 2 = {e, m} S 2 = {(1), (45)} såerg isomorf med det direkte produkt af D 2 og D 3, eller G = D 2 D 3 S 2 S 3. a) Bestem ordenen af hver af de 12 elementer i G (udnyt eventuelt isomorfien mellem G og S 2 S 3 ). Bestem det inverse element til hvert enkelt element i G. Visatm kommuterer med et vilkårligt element g G. BestemG s konjugationsklasser. b) Bestem antallet af ikke-ækvivalente irreducible repræsentationer af G og find repræsentationernes grader. Opstil karaktertavlen for alle de irreducible repræsentationer af G som har dimensionen 1. Vis at D 3 = {e, a, b}{e, c}. Betyder denne relation, at D 3 er isomorf med det direkte produkt af disse to undergrupper? Opgave 57 (V 00/01) G er defineret som følgende mængde af 2 2 matricer: G = {[a, b] a R a 0,b R} ; [a, b] ( ) a b 0 a hvor R betegner mængden af alle reelle tal. a) Vis at G med matrixmultiplikation som kompositionsregel udgør en gruppe. Er gruppen Abelsk? A og B betegner følgende delmængder: A = {[a, 0] a R a 0} ; B = {[1,b] b R} b) Vis at A og B er undergrupper i G, og at de begge er invariante (normale). Afgør om gruppen G er isomorf med det direkte produkt af A og B, G = A B. Beskriv de to kvotientgrupper G A og G B. Opgave 58 (S 01) Der er to forskellige grupper af 9. orden: C 9 og G 9 C 3 C 3,hvorC n betegner den cykliske gruppe af nte orden. To cykliske undergrupper af 3. orden i G 9 betegnes G a = {e, a, a 2 } og G b = {e, b, b 2 },hvore er det neutrale element. a) Angiv elementernes orden i C 9 = {c, c 2,..., c 8, c 9 = e}. Giv et argument for at G 9 måværeabelskogdermedab = ba. Opskriv gruppeelementerne i G 9 = G a G b udtrykt ved hjælp af a, b (og e). Angiv ordenen af de forskellige elementer i G 9. b) Bestem alle de egentlige undergrupper i G 9 og angiv om de er invariante. Opstil alle ikke-ækvivalente irreducible repræsentationer af gruppen G 9.

27 Opgave 59 (V 01/02) Matematik F2 27 De to grupper C 3 (x) ogc 4 (y) er cykliske af henholdsvis 3. og 4. orden, dvs. C 3 (x) ={e, x, x 2 } (x 3 = e) ; C 4 (y) ={e, y, y 2,y 3 } (y 4 = e) Gruppen G 12 = C 3 (x)c 4 (y) ={e, x, x 2,y,xy,x 2 y, y 2,xy 2,x 2 y 2,y 3,xy 3,x 2 y 3 } konstrueres ved at supplere den almindelige multiplikation i de to undergrupper med følgende regneregel: yx = x 1 y = x 2 y a) Vis at yx 2 = xy og at elementet y 2 kommuterer med alle andre elementer i G 12. Angiv ordenen af de forskellige elementer i G 12. Bestem gruppens konjugationsklasser. Følgende to matricer indføres: X = ( i 0 ; Y = 0 i ) (i 2 = 1) b) Vis at afbildningen f(x p y q )=X p Y q kan benyttes som en repræsentation af G 12. Er repræsentationen tro og er den unitær? Hvad er karakteren af de forskellige elementer i denne repræsentation? Opgave 60 (S 02) To af elementerne i gruppen G, a og b, er repræsenteret ved følgende to matricer: f (a) =A = ( ) i 0 0 i ; f (b) =B = ( ) 1 0 ( ) 0 1 i = 1 og antallet af elementer i G er lig antallet af forskellige matricer, der kan dannes ud fra A og B ved matrixmultiplikation. a) Bestem G s orden og opstil alle elementer i G. Angiv orden og repræsentationsmatrix for ethvert af elementerne i G. Er gruppen Abelsk? Find alle invariante undergrupper i G. b) Gruppen G er isomorf med det direkte produkt af to af dens undergrupper. Bestem én af mulighederne for dette produkt. Er repræsentationen givet ved afbildningen f irreducibel? Bestem alle éndimensionale repræsentationer af gruppen. Hvilken sammenhæng er der mellem f repræsentationen og de éndimensionale repræsentationer?

28 Matematik F2 28 Opgave 61 (V 02/03) To undergrupper i gruppen G er G a C 2 og G b C 6 som begge er cykliske af henholdsvis 2. og 6. orden. Det neutrale element i G betegnes e og frembringerelementet i G a og i G b betegnes respektivt a og b. Gruppen G G a G b er isomorf med det direkte produkt af G a og G b. a) Hvad er gruppen G s orden? Er G Abelsk (begrund svaret)? Opstil alle elementerne i G udtrykt ved a, b og e. Bestem ordenen af de forskellige elementer. Opstil alle G s egentlige undergrupper, som har et index der er større end 3. b) Opstil faktorgrupperne G H i for alle G s egentlige undergrupper H i,som er invariante og hvis index er større end 3. Karakterisér disse faktorgrupper ved deres isomorfi med kendte grupper. I tilfældet af isomorfi med en cyklisk gruppe C n angives n og et frembringerelement. Hvad er det totale antal af forskellige egentlige undergrupper i G? Opgave 62 (S 03) i) ii) iii) Figur i) viser et kvadrat. Figur ii) og den stiplede figur i iii) er begge romber. En symmetrioperation (afstandsbevarende transformation, der fører en figur over i sig selv) afbildes på den permutation af hjørnenumrene, som operationen afstedkommer. G, P,ogQ er undergrupper i S 4 (den symmetriske gruppe af 4. grad), og deres elementer er samtlige afbildede symmetrielementer af henholdsvis figur i), ii), og iii). a) Bestem cyklus-elementerne i hver af de tre grupper G, P,ogQ. Vis, at G er ikke-abelsk. Har P og Q samme egenskab? Hvilken relation er der mellem G og P, og gælder der samme relation mellem G og Q? Vis, at P Q. b) Bestem mindst to af de otte forskellige elementer, t S 4, for hvilke det gælder at P = t 1 Qt. Opstil en homomorfisk afbildning f af G ind i P, således at ordenen af ker f bliver mindst mulig. 4 Opgave 63 (V 03/04) Gruppen G har ordenen 8 og kan repræsenteres ved følgende 8 matricer: ( ) ( ) ( ) ( ) i 0 i E = I = A = A i 0 2 = i 0 ( ) ( ) ( ) ( ) B 1 = i 0 B 0 i 2 = i 0 C 0 i 1 = 0 1 C =

29 Matematik F2 29 a) Opstil Gs gruppetavle (Cayley-tavle). Er gruppen Abelsk? Angiv de forskellige elementers orden. Bestem gruppens fire (egentlige) undergrupper og angiv deres isomorfi med kendte grupper. Afgør om de enkelte undergrupper er invariante eller ej. b) Gruppeelementerne i G placerer sig i 5 konjugationsklasser. Angiv antallet af ikke-ækvivalente irreducible repræsentationer og bestem repræsentationernes grader. Eftervis, at de 8 matricer ovenfor er unitære og at repræsentationen er irreducibel. Angiv de forskellige elementers karakterer i denne repræsentation. Opgave 64 (S 04) G 0 er gruppen af afstandsbevarende symmetrioperationer for den regulære sekskant vist i figur 0), hvor disse operationer er afbildet på de tilhørende permutationer af hjørnenumrene. G 1 og G 2 betegner de tilsvarende symmetrigrupper for henholdsvis figur 1) og 2). a) Opstil G 0 s 12 elementer som permutationscykler. Bestem ordenen og det inverse element af hvert element i G 0. Angiv hvilke 6 af G 0 s elementer der henholdsvis ligger i G 1 og i G 2. b) Opstil eksempler som viser at alle tre grupper, G 0, G 1 og G 2,erikkekommutative. G 0 indeholder mange undergrupper med ordenen 2, men kun en enkel af disse er invariant. Find denne undergruppe H. Opstil faktorgruppen T = G 0 H (angiv hvorledes G 0 s elementer parvis udgør elementerne i T ). Argumentér for, at G 1, G 2 og T alle er isomorfe med samme (kendte) gruppe. Opgave 65 (V 04/05) De to grupper C 2 (a) ={e, a} og C 3 (b) ={e, b, b 2 } er cykliske af henholdsvis 2. og 3. orden (a 2 = b 3 = e). Der kan dannes to forskellige grupper ud fra produktet C 2 (a)c 3 (b) ={e, a, b, α = ab, β = b 2,γ = ab 2 }, hvis den almindelige multiplikation i de to undergrupper suppleres med to forskellige regneregler: A 6 = C 2 (a)c 3 (b) ogba = ab = α ; B 6 = C 2 (a)c 3 (b) ogba = ab 2 = γ a) Bestem orden og de inverse elementer for de forskellige elementer i gruppen A 6.VisatA 6 C 2 (a) C 3 (b), og at A 6 C 6,hvorC n betegner den cykliske gruppe af nte orden. b) Bestem orden og de inverse elementer for de forskellige elementer i gruppen B 6. Argumentér for at B 6 S 3 (den symmetriske gruppe af tredie grad). Bevis at det generelt gælder, at C 2 C n C 2n,når n er et ulige helt tal.

Elementær sandsynlighedsregning

Elementær sandsynlighedsregning Elementær sandsynlighedsregning Sandsynlighedsbegrebet Et udfaldsrum S er mængden af alle de mulige udfald af et eksperiment. En hændelse A er en delmængde af udfaldsrummet S. Den hændelse, der ikke indeholder

Læs mere

Oversigt over gruppeteori: definitioner og sætninger

Oversigt over gruppeteori: definitioner og sætninger Oversigt over gruppeteori: definitioner og sætninger (G, ) kaldesengruppe, når følgende aksiomer er opfyldt: 0) (G, ) er en organiseret (stabil) mængde: a, b G a b G 1) Den associative lov gælder, dvs.

Læs mere

Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Specielt: Var(aX) = a 2 VarX 1/40. Lad X α, X β og X γ være stokastiske variable (vinkelmålinger) med

Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Specielt: Var(aX) = a 2 VarX 1/40. Lad X α, X β og X γ være stokastiske variable (vinkelmålinger) med Repetition: Varians af linear kombination Landmålingens fejlteori Lektion 5 Fejlforplantning - rw@math.aau.dk Antag X 1, X,..., X n er uafhængige stokastiske variable, og Y er en linearkombination af X

Læs mere

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 19, 2016 1/26 Kursusindhold: Sandsynlighedsregning og lagerstyring

Læs mere

Fejlforplantning. Landmålingens fejlteori - Lektion 5 - Fejlforplantning. Repetition: Varians af linear kombination. Eksempel: Vinkelberegning

Fejlforplantning. Landmålingens fejlteori - Lektion 5 - Fejlforplantning. Repetition: Varians af linear kombination. Eksempel: Vinkelberegning Fejlforplantning Landmålingens fejlteori Lektion 5 Fejlforplantning - kkb@math.aau.dk http://people.math.aau.dk/ kkb/undervisning/lf13 Landmåling involverer ofte bestemmelse af størrelser som ikke kan

Læs mere

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof Preben Alsholm Efterår 2010 1 Hovedpunkter fra forårets pensum 11 Taylorpolynomium Taylorpolynomium Det n te Taylorpolynomium for f med udviklingspunkt x 0 : P

Læs mere

MM501 forelæsningsslides

MM501 forelæsningsslides MM501 forelæsningsslides uge 40, 2010 Produceret af Hans J. Munkholm bearbejdet af JC 1 Separabel 1. ordens differentialligning En generel 1. ordens differentialligning har formen s.445-8 dx Eksempler

Læs mere

Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program

Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program Dagens program Afsnit 6.1. Ligefordelinger, fra sidst Den standardiserede normalfordeling Normalfordelingen Beskrivelse af normalfordelinger: - Tæthed og fordelingsfunktion - Middelværdi, varians og fraktiler

Læs mere

MM501/MM503 forelæsningsslides

MM501/MM503 forelæsningsslides MM501/MM503 forelæsningsslides uge 50, 2009 Produceret af Hans J. Munkholm 1 Separabel 1. ordens differentialligning En generel 1. ordens differentialligning har formen dx Eksempler = et udtryk, der indeholder

Læs mere

Wigner s semi-cirkel lov

Wigner s semi-cirkel lov Wigner s semi-cirkel lov 12. december 2009 Eulers Venner Steen Thorbjørnsen Institut for Matematiske Fag Århus Universitet Diagonalisering af selvadjungeret matrix Lad H være en n n matrix med komplekse

Læs mere

8 Regulære flader i R 3

8 Regulære flader i R 3 8 Regulære flader i R 3 Vi skal betragte særligt pæne delmængder S R 3 kaldet flader. I det følgende opfattes S som et topologisk rum i sportopologien, se Definition 5.9. En åben omegn U af p S er således

Læs mere

CIVILINGENIØREKSAMEN Side 1 af 18 sider. Skriftlig prøve, den: PQ. juli 200Z Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr)

CIVILINGENIØREKSAMEN Side 1 af 18 sider. Skriftlig prøve, den: PQ. juli 200Z Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr) CIVILINGENIØREKSAMEN Side 1 af 18 sider Skriftlig prøve, den: PQ. juli 200Z Kursus nr : 02405 Kursus navn: Sandsynlighedsregning Tilladte hjælpemidler: Alle Dette sæt er besvaret af: (navn) (underskrift)

Læs mere

Kvantitative Metoder 1 - Forår Dagens program

Kvantitative Metoder 1 - Forår Dagens program Dagens program Afsnit 6.1 Den standardiserede normalfordeling Normalfordelingen Beskrivelse af normalfordelinger: - Tæthed og fordelingsfunktion - Middelværdi, varians og fraktiler Lineære transformationer

Læs mere

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009 DTU Informatik 02402 Introduktion til Statistik 200-2-0 LFF/lff Løsning til eksaminen d. 4. december 2009 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition,

Læs mere

Bevægelsens Geometri

Bevægelsens Geometri Bevægelsens Geometri Vi vil betragte bevægelsen af et punkt. Dette punkt kan f.eks. være tyngdepunktet af en flue, et menneske, et molekyle, en galakse eller hvad man nu ellers har lyst til at beskrive.

Læs mere

Sandsynlighedsregning Oversigt over begreber og fordelinger

Sandsynlighedsregning Oversigt over begreber og fordelinger Tue Tjur Marts 2007 Sandsynlighedsregning Oversigt over begreber og fordelinger Stat. MØK 2. år Kapitel : Sandsynlighedsfordelinger og stokastiske variable En sandsynlighedsfunktion på en mængde E (udfaldsrummet)

Læs mere

Prøveeksamen MR1 januar 2008

Prøveeksamen MR1 januar 2008 Skriftlig eksamen Matematik 1A Prøveeksamen MR1 januar 2008 Tilladte hjælpemidler Alle sædvanlige hjælpemidler er tilladt (lærebøger, notater, osv.), og også elektroniske hjælpemidler som lommeregner og

Læs mere

Den todimensionale normalfordeling

Den todimensionale normalfordeling Den todimensionale normalfordeling Definition En todimensional stokastisk variabel X Y siges at være todimensional normalfordelt med parametrene µ µ og når den simultane tæthedsfunktion for X Y kan skrives

Læs mere

CIVILINGENIØREKSAMEN Side?? af?? sider. Skriftlig prøve, den: 16. december 2004 Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr)

CIVILINGENIØREKSAMEN Side?? af?? sider. Skriftlig prøve, den: 16. december 2004 Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr) CIVILINGENIØREKSAMEN Side?? af?? sider Skriftlig prøve, den: 6. december 2004 Kursus nr : 02405 Kursus navn: Sandsynlighedsregning Tilladte hjælpemidler: Alle Dette sæt er besvaret af: (navn) (underskrift)

Læs mere

Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Uafhængighed og reelle transformationer Helle Sørensen Uge 8, mandag SaSt2 (Uge 8, mandag) Uafh. og relle transf. 1 / 16 Program I dag: Uafhængighed af kontinuerte

Læs mere

Et eksempel på en todimensional normalfordeling Anders Milhøj September 2006

Et eksempel på en todimensional normalfordeling Anders Milhøj September 2006 Et eksempel på en todimensional normalfordeling Anders Milhøj September 006 I dette notat gennemgås et eksempel, der illustrerer den todimensionale normalfordelings egenskaber. Notatet lægger sig op af

Læs mere

MLR antagelserne. Antagelse MLR.1:(Lineære parametre) Den statistiske model for populationen kan skrives som

MLR antagelserne. Antagelse MLR.1:(Lineære parametre) Den statistiske model for populationen kan skrives som MLR antagelserne Antagelse MLR.1:(Lineære parametre) Den statistiske model for populationen kan skrives som y = β 0 + β 1 x 1 + β 2 x 2 + + β k x k + u, hvor β 0, β 1, β 2,...,β k er ukendte parametere,

Læs mere

Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Normalfordelingen og transformation af kontinuerte fordelinger Helle Sørensen Uge 7, mandag SaSt2 (Uge 7, mandag) Normalford. og transformation 1 / 16 Program Paretofordelingen,

Læs mere

hvor a og b er konstanter. Ved middelværdidannelse fås videre

hvor a og b er konstanter. Ved middelværdidannelse fås videre Uge 3 Teoretisk Statistik. marts 004. Korrelation og uafhængighed, repetition. Eksempel fra sidste gang (uge ) 3. Middelværdivektor, kovarians- og korrelationsmatrix 4. Summer af stokastiske variable 5.Den

Læs mere

Repetition. Diskrete stokastiske variable. Kontinuerte stokastiske variable

Repetition. Diskrete stokastiske variable. Kontinuerte stokastiske variable Normal fordelingen Normal fordelingen Egenskaber ved normalfordelingen Standard normal fordelingen Find sandsynligheder ud fra tabel Transformation af normal fordelte variable Invers transformation Repetition

Læs mere

Note om Laplace-transformationen

Note om Laplace-transformationen Note om Laplace-transformationen Den harmoniske oscillator omskrevet til et ligningssystem I dette opgavesæt benyttes laplacetransformationen til at løse koblede differentialligninger. Fordelen ved at

Læs mere

Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Lineære transformationer, middelværdi og varians Helle Sørensen Uge 8, onsdag SaSt2 (Uge 8, onsdag) Lineære transf. og middelværdi 1 / 15 Program I formiddag: Fordeling

Læs mere

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Side 1 af 17 sider. Skriftlig prøve, den: 30. maj 2016 Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr)

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Side 1 af 17 sider. Skriftlig prøve, den: 30. maj 2016 Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr) DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Side af 7 sider Skriftlig prøve, den: 0. maj 206 Kursus nr : 02405 Kursus navn: Sandsynlighedsregning Varighed : 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle Dette sæt er besvaret

Læs mere

Tema. Dagens tema: Indfør centrale statistiske begreber.

Tema. Dagens tema: Indfør centrale statistiske begreber. Tema Dagens tema: Indfør centrale statistiske begreber. Model og modelkontrol Estimation af parametre. Fordeling. Hypotese og test. Teststørrelse. konfidensintervaller Vi tager udgangspunkt i Ex. 3.1 i

Læs mere

Oversigt [S] 5.2, 5.4, 12.1

Oversigt [S] 5.2, 5.4, 12.1 Oversigt [S] 5.2, 5.4, 12.1 Nøgleord og begreber Bestemt integral Areal iemann summer Volumen Dobbelt integral Test dobbelt integral iemann dobbeltsummer Nyttige regneregler for integral Test integral

Læs mere

x 2 + y 2 dx dy. f(x, y) = ln(x 2 + y 2 ) + 2 1) Angiv en ligning for tangentplanen til fladen z = f(x, y) i punktet

x 2 + y 2 dx dy. f(x, y) = ln(x 2 + y 2 ) + 2 1) Angiv en ligning for tangentplanen til fladen z = f(x, y) i punktet Eksamensopgaver fra Matematik Alfa 1 Naturvidenskabelig Kandidateksamen August 1999. Matematik Alfa 1 Opgave 1. Udregn integralet 1 1 y 2 (Vink: skift til polære koordinater.) Opgave 2. Betragt funktionen

Læs mere

MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 4. fjerdedel

MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 4. fjerdedel Juni 2000 MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 4. fjerdedel Opgave 1. (a) Find den fuldstændige løsning til differentialligningen y 8y + 16y = 0. (b) Find den fuldstændige løsning til differentialligningen

Læs mere

Teoretisk Statistik, 9 marts nb. Det forventes ikke, at alt materialet dækkes d. 9. marts.

Teoretisk Statistik, 9 marts nb. Det forventes ikke, at alt materialet dækkes d. 9. marts. Teoretisk Statistik, 9 marts 2005 Empiriske analoger (Kap. 3.7) Normalfordelingen (Kap. 3.12) Opsamling på Kap. 3 nb. Det forventes ikke, at alt materialet dækkes d. 9. marts. 1 Empiriske analoger Betragt

Læs mere

Sandsynlighedsregning 6. forelæsning Bo Friis Nielsen

Sandsynlighedsregning 6. forelæsning Bo Friis Nielsen Sandsynlighedsregning 6. forelæsning Bo Friis Nielsen Matematik og Computer Science Danmarks Tekniske Universitet 2800 Kgs. Lyngby Danmark Email: bfn@dtu.dk Dagens emner: Afsnit 4.2, 4.3 og 4.4 Poissonprocessen/eksponentialfordelingen

Læs mere

Landmålingens fejlteori - Lektion 2 - Transformation af stokastiske variable

Landmålingens fejlteori - Lektion 2 - Transformation af stokastiske variable Landmålingens fejlteori Lektion 2 Transformation af stokastiske variable - kkb@math.aau.dk http://people.math.aau.dk/ kkb/undervisning/lf12 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1/31 Repetition:

Læs mere

INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG c

INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG c INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG c AALBORG UNIVERSITET FREDRIK BAJERS VEJ 7 G 9220 AALBORG ØST Tlf.: 96 35 89 27 URL: www.math.aau.dk Fax: 98 15 81 29 E-mail: bjh@math.aau.dk Dataanalyse Sandsynlighed og stokastiske

Læs mere

MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 3. fjerdedel

MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 3. fjerdedel MATEMATIK Eksamensopgaver Juni 995 Juni 200, 3. fjerdedel August 998 Opgave. Lad f : R \ {0} R betegne funktionen givet ved f(x) = ex x for x 0. (a) Find eventuelle lokale maksimums- og minimumspunkter

Læs mere

Teoretisk Statistik, 16. februar Generel teori,repetition

Teoretisk Statistik, 16. februar Generel teori,repetition 1 Uge 8 Teoretisk Statistik, 16. februar 2004 1. Generel teori, repetition 2. Diskret udfaldsrum punktssh. 3. Fordelingsfunktionen 4. Tæthed 5. Transformationer 6. Diskrete vs. Kontinuerte stokastiske

Læs mere

z + w z + w z w = z 2 w z w = z w z 2 = z z = a 2 + b 2 z w

z + w z + w z w = z 2 w z w = z w z 2 = z z = a 2 + b 2 z w Komplekse tal Hvis z = a + ib og w = c + id gælder z + w = (a + c) + i(b + d) z w = (a c) + i(b d) z w = (ac bd) + i(ad bc) z w = a+ib c+id = ac+bd + i bc ad, w 0 c +d c +d z a b = i a +b a +b Konjugation

Læs mere

Uge 10 Teoretisk Statistik 1. marts 2004

Uge 10 Teoretisk Statistik 1. marts 2004 1 Uge 10 Teoretisk Statistik 1. marts 004 1. u-fordelingen. Normalfordelingen 3. Middelværdi og varians 4. Mere normalfordelingsteori 5. Grafisk kontrol af normalfordelingsantagelse 6. Eksempler 7. Oversigt

Læs mere

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen Standard Normal Fordelingen Sandsynligheder for Normalfordelingen Transformation af Normalfordelte Stok.Var. Stikprøver og Stikprøvefordelinger

Læs mere

GEOMETRI-TØ, UGE 6. . x 1 x 1. = x 1 x 2. x 2. k f

GEOMETRI-TØ, UGE 6. . x 1 x 1. = x 1 x 2. x 2. k f GEOMETRI-TØ, UGE 6 Hvis I falder over tryk- eller regne-fejl i nedenstående, må I meget gerne sende rettelser til fuglede@imfaudk Opvarmningsopgave 1 Lad f : R 2 R være tre gange kontinuert differentierbar

Læs mere

Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede

Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede fordelinger (kap. 4) Middelværdi og varians (kap. 3-4) Fordelingsresultater

Læs mere

Billedbehandling og mønstergenkendelse: Lidt elementær statistik (version 1)

Billedbehandling og mønstergenkendelse: Lidt elementær statistik (version 1) ; C ED 6 > Billedbehandling og mønstergenkendelse Lidt elementær statistik (version 1) Klaus Hansen 24 september 2003 1 Elementære empiriske mål Hvis vi har observationer kan vi udregne gennemsnit og varians

Læs mere

Landmålingens fejlteori - Lektion 3. Estimation af σ Dobbeltmålinger Geometrisk nivellement Linearisering

Landmålingens fejlteori - Lektion 3. Estimation af σ Dobbeltmålinger Geometrisk nivellement Linearisering Landmålingens fejlteori Lektion 3 Estimation af σ Dobbeltmålinger Geometrisk nivellement Linearisering - rw@math.aau.dk Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1/31 Repetition: Middelværdi og

Læs mere

Landmålingens fejlteori - Lektion 2. Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ. Definition: Normalfordelingen

Landmålingens fejlteori - Lektion 2. Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ. Definition: Normalfordelingen Landmålingens fejlteori Lektion Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ - rw@math.aau.dk Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet En stokastisk variabel er en variabel,

Læs mere

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 Komplekse tal Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 1 Motivationen Historien om de komplekse tal er i virkeligheden historien om at fjerne forhindringerne og gøre det umulige muligt. For at se det, vil

Læs mere

Eksamen i Calculus Mandag den 4. juni 2012

Eksamen i Calculus Mandag den 4. juni 2012 Eksamen i Calculus Mandag den 4. juni 212 Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Nærværende eksamenssæt består af 7 nummererede sider med ialt

Læs mere

INSTITUT FOR MATEMATIK OG DATALOGI. TIDLIGERE EKSAMENSOPGAVER MM501 Calculus I, MM502 Calculus II Januar 2006 juni 2010

INSTITUT FOR MATEMATIK OG DATALOGI. TIDLIGERE EKSAMENSOPGAVER MM501 Calculus I, MM502 Calculus II Januar 2006 juni 2010 INSTITUT FOR MATEMATIK OG DATALOGI TIDLIGERE EKSAMENSOPGAVER MM501 Calculus I, MM502 Calculus II Januar 2006 juni 2010 Forord Denne opgavesamling indeholder samtlige eksamensopgaver, der har været stillet

Læs mere

02402 Vejledende løsninger til Splus-opgaverne fra hele kurset

02402 Vejledende løsninger til Splus-opgaverne fra hele kurset 02402 Vejledende løsninger til Splus-opgaverne fra hele kurset Vejledende løsning SPL3.3.1 Der er tale om en binomialfordeling med n =10ogp=0.6, og den angivne sandsynlighed er P (X =4) som i bogen også

Læs mere

Udledning af Keplers love

Udledning af Keplers love Udledning af Keplers love Kristian Jerslev 8. december 009 Resumé Her præsenteres en udledning af Keplers tre love ud fra Newtonsk tyngdekraft. Begyndende med en analyse af et to-legeme problem vil jeg

Læs mere

Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup)

Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup) Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske

Læs mere

GEOMETRI-TØ, UGE 3. og resultatet følger fra [P] Proposition 2.3.1, der siger, at

GEOMETRI-TØ, UGE 3. og resultatet følger fra [P] Proposition 2.3.1, der siger, at GEOMETRI-TØ, UGE 3 Hvis I falder over tryk- eller regne-fejl i nedenstående, må I meget gerne sende rettelser til fuglede@imf.au.dk. Opvarmningsopgave 1. Lad γ : (α, β) R 2 være en regulær kurve i planen.

Læs mere

Sandsynlighedsregning Stokastisk variabel

Sandsynlighedsregning Stokastisk variabel Sandsynlighedsregning Stokastisk variabel I eksperimenter knyttes ofte en talværdi til hvert udfald. S s X(s) R Definition: En stokastisk variabel X er en funktion defineret på S, der antager værdier på

Læs mere

DesignMat Den komplekse eksponentialfunktion og polynomier

DesignMat Den komplekse eksponentialfunktion og polynomier DesignMat Den komplekse eksponentialfunktion og polynomier Preben Alsholm Uge 8 Forår 010 1 Den komplekse eksponentialfunktion 1.1 Definitionen Definitionen Den velkendte eksponentialfunktion x e x vil

Læs mere

Højere Teknisk Eksamen maj 2008. Matematik A. Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Undervisningsministeriet

Højere Teknisk Eksamen maj 2008. Matematik A. Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Undervisningsministeriet Højere Teknisk Eksamen maj 2008 HTX081-MAA Matematik A Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING Undervisningsministeriet Fra onsdag den 28. maj til torsdag den 29. maj 2008 Forord

Læs mere

02402 Vejledende løsninger til hjemmeopgaver og øvelser, Uge 4

02402 Vejledende løsninger til hjemmeopgaver og øvelser, Uge 4 02402 Vejledende løsninger til hjemmeopgaver og øvelser, Uge 4 Vejledende løsning 5.46 P (0.010 < error < 0.015) = (0.015 0.010)/0.050 = 0.1 > punif(0.015,-0.025,0.025)-punif(0.01,-0.025,0.025) [1] 0.1

Læs mere

Eksamen i Calculus. Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. 6.

Eksamen i Calculus. Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. 6. Eksamen i Calculus Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 6. juni 16 Dette eksamenssæt består af 1 nummererede sider med 14 afkrydsningsopgaver.

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 2. Sandsynlighedsregning Sandsynlighedsfordelinger Normalfordelingen Stikprøvefordelinger

Anvendt Statistik Lektion 2. Sandsynlighedsregning Sandsynlighedsfordelinger Normalfordelingen Stikprøvefordelinger Anvendt Statistik Lektion 2 Sandsynlighedsregning Sandsynlighedsfordelinger Normalfordelingen Stikprøvefordelinger Sandsynlighed: Opvarmning Udfald Resultatet af et eksperiment kaldes et udfald. Eksempler:

Læs mere

Nanostatistik: Stokastisk variabel

Nanostatistik: Stokastisk variabel Nanostatistik: Stokastisk variabel JLJ Nanostatistik: Stokastisk variabel p. 1/29 Repetition Ω: udfaldsrummet: alle de mulige udfald af et experiment P(A): ss for hændelsen A = frekvens i uafhængige gentagelser

Læs mere

Definition. Definitioner

Definition. Definitioner Definition Landmålingens fejlteori Lektion Diskrete stokastiske variable En reel funktion defineret på et udfaldsrum (med sandsynlighedsfordeling) kaldes en stokastisk variabel. - kkb@math.aau.dk http://people.math.aau.dk/

Læs mere

Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program

Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program Dagens program Approksimation af binomialsandsynligheder, Afsnit 4.5 Multinomial fordeling, Afsnit 4.8 Negativ binomialfordeling, Afsnit 4.4 Poisson fordeling og Poisson process, Afsnit 4.6 Kontinuerte

Læs mere

Bernoulli og binomial fordelingerne Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen

Bernoulli og binomial fordelingerne Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen Bernoulli og binomial fordelingerne Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen Repetition Lov om total sandsynlighed Bayes sætning P( B A) = P(A) = P(AI B) + P(AI P( A B) P( B) P( A B) P( B) +

Læs mere

enote 2: Kontinuerte fordelinger Introduktion til Statistik Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger Peder Bacher enote 2: Continuous Distributions

enote 2: Kontinuerte fordelinger Introduktion til Statistik Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger Peder Bacher enote 2: Continuous Distributions Introduktion til Statistik Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger Peder Bacher DTU Compute, Dynamiske Systemer Bygning 33B, Rum 9 Danmarks Tekniske Universitet 28 Lyngby Danmark e-mail: pbac@dtu.dk Efterår

Læs mere

Funktioner af to variable

Funktioner af to variable enote 15 1 enote 15 Funktioner af to variable I denne og i de efterfølgende enoter vil vi udvide funktionsbegrebet til at omfatte reelle funktioner af flere variable; vi starter udvidelsen med 2 variable,

Læs mere

[PJ] QuickGuide.dfw QuickGuide

[PJ] QuickGuide.dfw QuickGuide [PJ] QuickGuide.dfw 07-04-003 QuickGuide Derives resultater Husk at Derive angiver decimalbrøker uden at forhøje sidste ciffer. Så når du udregner fx /3 får du 0.66666 og ikke 0.66667. Du kan altså ikke

Læs mere

Note om Monte Carlo metoden

Note om Monte Carlo metoden Note om Monte Carlo metoden Kasper K. Berthelsen Version 1.2 25. marts 2014 1 Introduktion Betegnelsen Monte Carlo dækker over en lang række metoder. Fælles for disse metoder er, at de anvendes til at

Læs mere

Komplekse Tal. 20. november 2009. UNF Odense. Steen Thorbjørnsen Institut for Matematiske Fag Århus Universitet

Komplekse Tal. 20. november 2009. UNF Odense. Steen Thorbjørnsen Institut for Matematiske Fag Århus Universitet Komplekse Tal 20. november 2009 UNF Odense Steen Thorbjørnsen Institut for Matematiske Fag Århus Universitet Fra de naturlige tal til de komplekse Optælling af størrelser i naturen De naturlige tal N (N

Læs mere

Det teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave A

Det teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave A Det teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave A Opgaven består af tre dele, hver med en række spørgsmål, efterfulgt af en liste af teorispørgsmål. I alle opgavespørgsmålene

Læs mere

Forelæsning 3: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger

Forelæsning 3: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 3: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 2. Sandsynlighedsregning Sandsynlighedsfordelinger Normalfordelingen Stikprøvefordelinger

Anvendt Statistik Lektion 2. Sandsynlighedsregning Sandsynlighedsfordelinger Normalfordelingen Stikprøvefordelinger Anvendt Statistik Lektion 2 Sandsynlighedsregning Sandsynlighedsfordelinger Normalfordelingen Stikprøvefordelinger Sandsynlighed: Opvarmning Udfald Resultatet af et eksperiment kaldes et udfald. Eksempler:

Læs mere

EKSAMENSOPGAVELØSNINGER CALCULUS 2 (2005) JANUAR 2006 AARHUS UNIVERSITET.. Beregn den retningsafledede D u f(0, 0).

EKSAMENSOPGAVELØSNINGER CALCULUS 2 (2005) JANUAR 2006 AARHUS UNIVERSITET.. Beregn den retningsafledede D u f(0, 0). EKSAMENSOPGAVELØSNINGER CALCULUS 2 (2005) JANUAR 2006 AARHUS UNIVERSITET H.A. NIELSEN & H.A. SALOMONSEN Opgave. Lad f betegne funktionen f(x, y) = x cos(y) + y sin(x). ) Angiv gradienten f. 2) Lad u betegne

Læs mere

Lineære systemer med hukommelse.

Lineære systemer med hukommelse. Lineær Response Teori. I responseteorien interesserer man sig for, hvad der kan siges generelt om sammenhængen mellem input φ(t) og output γ(t) for et system. Valg af variable. Det betragtede systems forskellige

Læs mere

Oversigt [S] 5.2, 5.4, 12.1

Oversigt [S] 5.2, 5.4, 12.1 Oversigt [S] 5.2, 5.4, 12.1 Nøgleord og begreber Bestemt integral Areal iemann summer Volumen Dobbelt integral Test dobbelt integral iemann dobbeltsummer Nyttige regneregler for integral Test integral

Læs mere

Formelsamling - MatF2. Therkel Zøllner og Amalie Christensen 27. juni 2009

Formelsamling - MatF2. Therkel Zøllner og Amalie Christensen 27. juni 2009 Formelsamling - MatF2 Therkel Zøllner og Amalie Christensen 27. juni 2009 1 Indhold 1 Kompleks variabel teori 3 1.1 Komplekse funktioner 825-830........................... 3 1.2 Powerserier af komplekse

Læs mere

Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Sandsynlighedstætheder og kontinuerte fordelinger på R Helle Sørensen Uge 6, mandag SaSt2 (Uge 6, mandag) Tætheder og kont. fordelinger 1 / 19 Program Velkommen I dag:

Læs mere

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock Vektorer og lineær regression Peter Harremoës Niels Brock April 2013 1 Planproduktet Vi har set, at man kan gange en vektor med et tal. Et oplagt spørgsmål er, om man også kan gange to vektorer med hinanden.

Læs mere

CIVILINGENIØREKSAMEN Side 1 af 16 sider. Skriftlig prøve, den: 16. december 2010 Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr)

CIVILINGENIØREKSAMEN Side 1 af 16 sider. Skriftlig prøve, den: 16. december 2010 Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr) CIVILINGENIØREKSAMEN Side 1 af 16 sider Skriftlig prøve, den: 16. december 2010 Kursus nr : 02405 Kursus navn: Sandsynlighedsregning Tilladte hjælpemidler: Alle Dette sæt er besvaret af: (navn) (underskrift)

Læs mere

Løsningsforslag til opgavesæt 5

Løsningsforslag til opgavesæt 5 Matematik F Matematik F Løsningsforslag til opgavesæt 5 Opgave : Se kursushjemmesiden. Opgave : a) π dθ 5 + 4 sin θ = e iθ, = ie iθ dθ, dθ = i sin θ = eiθ e iθ i = i(5 + 4( / )) = i = + 5i Integranden

Læs mere

Matricer og lineære ligningssystemer

Matricer og lineære ligningssystemer Matricer og lineære ligningssystemer Grete Ridder Ebbesen Virum Gymnasium Indhold 1 Matricer 11 Grundlæggende begreber 1 Regning med matricer 3 13 Kvadratiske matricer og determinant 9 14 Invers matrix

Læs mere

(Prøve)Eksamen i Calculus

(Prøve)Eksamen i Calculus (Prøve)Eksamen i Calculus Sæt 1, april 2011 Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Nærværende (prøve)eksamenssæt består af 7 nummererede sider

Læs mere

Matematik 1 Semesteruge 5 6 (1. oktober oktober 2001) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan

Matematik 1 Semesteruge 5 6 (1. oktober oktober 2001) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan Matematik 1 Semesteruge 5 6 (1. oktober - 12. oktober 2001) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan I semesterugerne 5 og 6 erstattes den regulære undervisning (forelæsninger og fællestimer) af selvstudium med

Læs mere

Matematisk Formelsamling

Matematisk Formelsamling Duborg-Skolen Duborg-Skolen Duborg-Skolen Duborg-Skolen Matematisk Formelsamling Indholdsfortegnelse Emne side Vektorer i planen... 1 og 2 Linje... 3 Cirkel, ellipse, hyperbel og parabel... 4 Trekant...

Læs mere

Program. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Middelværdi og varians. Eksempler fra sidst. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål

Program. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Middelværdi og varians. Eksempler fra sidst. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål Program Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Middelværdi og varians Helle Sørensen Uge 6, onsdag I formiddag: Tætheder og fordelingsfunktioner kort resume fra i mandags og et par eksempler mere om sammenhængen

Læs mere

Statistik II 1. Lektion. Sandsynlighedsregning Analyse af kontingenstabeller

Statistik II 1. Lektion. Sandsynlighedsregning Analyse af kontingenstabeller Statistik II 1. Lektion Sandsynlighedsregning Analyse af kontingenstabeller Kursusbeskrivelse Omfang 5 kursusgange (forelæsning + opgaveregning) 5 kursusgange (mini-projekt) Emner Analyse af kontingenstabeller

Læs mere

Modul 2: Sandsynlighedsmodeller og diskrete stokastiske variable

Modul 2: Sandsynlighedsmodeller og diskrete stokastiske variable Forskningsenheden for Statistik ST501: Science Statistik Bent Jørgensen Modul 2: Sandsynlighedsmodeller og diskrete stokastiske variable 2.1 Sandsynlighedsbegrebet............................... 1 2.1.1

Læs mere

GEOMETRI-TØ, UGE 12. A σ (R) = A f σ (f(r))

GEOMETRI-TØ, UGE 12. A σ (R) = A f σ (f(r)) GEOMETRI-TØ, UGE 12 Hvis I falder over tryk- eller regne-fejl i nedenstående, må I meget gerne sende rettelser til fuglede@imfaudk Opvarmningsopgave 1, [P] 632 Vis at Ennepers flade σ(u, v) = ( u u 3 /3

Læs mere

Oversigt. Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 3: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger. Per Bruun Brockhoff.

Oversigt. Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 3: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger. Per Bruun Brockhoff. Kursus 242 Introduktion til Statistik Forelæsning 3: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik Bygning 35/324 Danmarks Tekniske Universitet 28 Lyngby Danmark e-mail:

Læs mere

Statistik og Sandsynlighedsregning 2. Repetition og eksamen. Overheads til forelæsninger, mandag 7. uge

Statistik og Sandsynlighedsregning 2. Repetition og eksamen. Overheads til forelæsninger, mandag 7. uge Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Repetition og eksamen Overheads til forelæsninger, mandag 7. uge 1 Normalfordelingen Erfaringsmæssigt er normalfordelingen velegnet til at beskrive variationen i mange

Læs mere

Oversigt [LA] 3, 4, 5

Oversigt [LA] 3, 4, 5 Oversigt [LA] 3, 4, 5 Nøgleord og begreber Matrix multiplikation Identitetsmatricen Transponering Fra matrix til afbildning Fra afbildning til matrix Test matrix-afbildning Inverse matricer Test invers

Læs mere

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015 Kalkulus 1 - Opgaver Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis 20. januar 2015 Mængder Opgave 1 Opskriv følgende mængder med korrekt mængdenotation. a) En mængde A indeholder alle hele tal fra og med 1

Læs mere

Prøveeksamen i Calculus

Prøveeksamen i Calculus Prøveeksamen i Calculus Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Marts 6 Dette eksamenssæt består af 9 nummererede sider med 4 afkrydsningsopgaver.

Læs mere

Mere om differentiabilitet

Mere om differentiabilitet Mere om differentiabilitet En uddybning af side 57 i Spor - Komplekse tal Kompleks funktionsteori er et af de vigtigste emner i matematikken og samtidig et af de smukkeste I bogen har vi primært beskæftiget

Læs mere

Matematik F2 Opgavesæt 2

Matematik F2 Opgavesæt 2 Opgaver uge 2 I denne uge kigger vi nærmere på Cauchy-Riemann betingelserne, potensrækker, konvergenskriterier og flertydige funktioner. Vi skal også se på integration langs en ve i den komplekse plan.

Læs mere

Lidt om plane kurver og geometrisk kontinuitet

Lidt om plane kurver og geometrisk kontinuitet Lidt om plane kurver og geometrisk kontinuitet Jesper Møller og Rasmus P. Waagepetersen, Institut for Matematiske Fag, Aalborg Universitet September 3, 2003 1 Indledning Dette notesæt giver en oversigt

Læs mere

MATEMATIK ( 5 h ) DATO: 8. juni 2009

MATEMATIK ( 5 h ) DATO: 8. juni 2009 EUROPÆISK STUDENTEREKSAMEN 2009 MATEMATIK ( 5 h ) DATO: 8. juni 2009 PRØVENS VARIGHED: 4 timer (240 minutter) TILLADTE HJÆLPEMIDLER Europaskolernes formelsamling Ikke-grafisk, ikke-programmerbar lommeregner

Læs mere

Affine transformationer/afbildninger

Affine transformationer/afbildninger Affine transformationer. Jens-Søren Kjær Andersen, marts 2011 1 Affine transformationer/afbildninger Følgende afbildninger (+ sammensætninger af disse) af planen ind i sig selv kaldes affine: 1) parallelforskydning

Læs mere

StatDataN: Middelværdi og varians

StatDataN: Middelværdi og varians StatDataN: Middelværdi og varians JLJ StatDataN: Middelværdi og varians p. 1/33 Repetition Stokastisk variabel: funktion fra udfaldsrum over i de hele tal eller over i de reelle tal Ex: Ω = alle egetræer,

Læs mere

Statistiske modeller

Statistiske modeller Statistiske modeller Statistisk model Datamatrice Variabelmatrice Hændelse Sandsynligheder Data Statistiske modeller indeholder: Variable Hændelser defineret ved mulige variabel værdier Sandsynligheder

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder

Matematisk modellering og numeriske metoder Matematisk modellering og numeriske metoder Morten Grud Rasmussen 14. september 016 1 Numerisk analyse 1.1 Grundlæggende numerik Groft sagt handler numerisk analyse om at bringe matematiske problemer på

Læs mere