Lægemiddelmonitorering Region Midtjylland Lægemidler med tilskud Ekspederet på de private apoteker (tilskudsmedicin) 1.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lægemiddelmonitorering Region Midtjylland Lægemidler med tilskud Ekspederet på de private apoteker (tilskudsmedicin) 1."

Transkript

1 Lægemiddelmonitorering Region Midtjylland Lægemidler med tilskud Ekspederet på de private apoteker (tilskudsmedicin) 1. kvartal 2015 Regionshuset Viborg Skottenborg 26, 8800 Viborg

2 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING DATAGRUNDLAG ANALYSEGRUPPEN BEGREBER DDD BOB-RAPPORTER ATC-KODER/KLASSIFIKATION SPECIALISTGRUPPER PATENTUDLØB PRISINDEKS ANALYSER AF FORBRUGS- OG UDGIFTSUDVIKLING FORBRUGS- OG UDGIFTSUDVIKLING INDENFOR DE SENESTE 10 ÅR FORBRUGS- OG UDGIFTSUDVIKLING 1.KVARTAL PATENTUDLØB TILSKUDSÆNDRINGER NYE LÆGEMIDLER GENEREL PRISUDVIKLING FORBRUG I DEFINEREDE DØGNDOSER (DDD) DE 15 MEST UDGIFTSTUNGE LÆGEMIDLER ØKONOMI, FORBRUG OG ANTAL PATIENTER I BEHANDLING INDSATSER ANTIDEPRESSIVA NYE LÆGEMIDLER BLODFORTYNDENDE LÆGEMIDLER DIABETES ASTMA/KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGELIDELSE) ØVRIGE INDSATSER: UDVIDET DATAANALYSE ADHD OG REDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG... 39

3 2. Indledning Formålet med denne rapport er at give et løbende overblik over både økonomi og forbrug for lægemidler der købes med tilskud på et privat apotek. Data anvendes som input til at iværksætte relevante indsatser. Både i forhold til at sikre god lægemiddeløkonomi og forbedre kvaliteten af behandlingen. Indsatser i forhold til god lægemiddeløkonomi vil primært omhandle skift fra dyre til billigere lægemidler, der kvalitetsmæssigt er ligeværdige. Indsatser i forhold til kvalitet vil have fokus på at begrænse ordination af lægemidler med mange bivirkninger og/eller er afhængighedsskabende. I denne rapport gives et overblik over økonomi (regionernes udgifter til tilskud), mængdeudvikling (DDD) og antal patienter i behandling. Derudover beskrives aktuelle indsatser. Området tilskudsmedicin vedrører den medicin der ordineres med tilskud til køb på de private apoteker. 77% af udgifterne vedrører ordinationer fra de praktiserende læger (svarende til udgifter til tilskud for ca. 1 mia. kr.), ca. 6% ordineres af privatpraktiserende speciallæger (svarende til ca 78 mio kr), 16% ordineres fra hospitalernes ambulatorier (svarende til ca. 200 mio. kr.). De resterende 27 mio kr ordineres af øvrige, f.eks. misbrugscentre. Der er derfor et væsentligt tværsektorielt aspekt på området tilskudsmedicin 2.1 Datagrundlag Data baseres på udtræk fra regionernes afregningssystem TARGIT og Sundhedsstyrelsens datasystem Medstat. Medstat er baseret på afregning fra de private apoteker med offentligt tilskud. Lægemidler der er ordineret til udlevering fra et privat apotek med tilskud, hvad enten lægemidlet er ordineret af hospitaler, speciallægepraksis eller almen praksis, indgår i analyserne. Regionerne har kun begrænset adgang til data på de områder, hvor lægemidlerne ikke er tilskudsberettigede. I disse tilfælde rekvireres data fra Statens Seruminstitut. 2.2 Analysegruppen I analysegruppen indgår 1 speciallæge i Klinisk Farmakologi fra Aarhus Universitetshospital, 3 lægemiddelkonsulenter fra Nære Sundhedstilbud, 1 speciallæge i almen medicin, der er ansat som praksiskoordinator på medicinområdet og 1 økonom/statistiker fra Nære Sundhedstilbud. 3

4 3. Begreber 3.1 DDD En DDD (defineret daglig dosis) er en teknisk værdi, der angiver lægemiddelforbrug. Den fastsættes af WHO og svarer til en gennemsnitlig daglig dosis til vedligeholdelsesbehandling af en voksen person. En DDD svarer ikke altid til den dosis, der reelt anvendes pr dag. 3.2 BOB-rapporter Et af redskaberne til at påvirke ordinationerne i almen praksis er BOB-rapporter: BOB står for Bedst Og Billigst. Det er rapporter, der på en nem og overskuelig måde viser den enkelte praksis, hvordan der ordineres og hvad man evt. med fordel kan forandre, for at ordinere mere rationelt eller mere patientsikkert. Der udsendes BOBrapporter hvert kvartal og disse rapporter gentages 2-4 gange årligt i en indsatsperiode. 3.3 ATC-koder/klassifikation ATC (Anatomical Therapeutic Chemical Classification System) er et system, hvor lægemidler klassificeres i 5 niveauer efter anatomisk, terapeutisk og kemisk tilhørsforhold. F.eks. vedrører gruppen N, på første niveau, centralnervesystemet, på tredje niveau med koden N06A angives lægemidler til behandling af depression. 3.4 Specialistgrupper Specialistgrupperne er et tværsektorielt forum fra såvel praksissektor som hospitalssektor. Grupperne består af fag personer (læger, farmaceuter og lignende) med særlig faglig kendskab til lægemiddelanvendelsen på de forskellige terapiområder f.eks. psykiatri. 3.5 Patentudløb Et patent på et lægemiddel gælder grundlæggende i 20 år med mulighed for forlængelse i 5 år, dvs. som udgangspunkt i alt 25 år. Patentet udtages typisk på et meget tidligt tidspunkt, hvorfor hele udviklings- og godkendelsesprocessen udgør en del af patentperioden. Derfor giver en EU-forordning fra 2009 mulighed for et beskyttelsescertifikat gældende i maksimalt 15 år fra tidspunktet for den første markedsføringstilladelse, en såkaldt SPC (Supplementary Protection Certificate)- forlængelse. I forbindelse med patentudløb ses det ofte, at prisen på et lægemiddel falder betydeligt, på grund af fremkomsten af identiske udgaver af lægemidlet fra andre producenter, såkaldte generika. Imidlertid er der flere forhold, der kan påvirke denne proces. For det første skal der være tilgængelige generika på markedet erfaringen viser generelt, at jo større omsætning, jo flere generika, dvs. større konkurrence. 4

5 Eksistensen af generika, der er godkendt af det europæiske lægemiddelagentur (EMA), er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at disse introduceres på det danske marked. Dels skal generika, efter godkendelse hos EMA, endeligt godkendes af EUkommissionen for at opnå europæisk markedsføringstilladelse, hvilket kan vare op til 6 måneder. Dels markedsføres generika oftest først når patentet er udløbet i alle lande i EU, for at undgå evt. retssager og lignende vedrørende patentrettigheder. Som udgangspunkt prissættes generika ikke før markedsintroduktion, men erfaringsmæssigt vil tilstedeværelsen af et eller flere generiske lægemidler reducere prisen med omkring 75-85%. 3.6 Prisindeks Når man skal måle prisudviklingen indenfor området tilskudsmedicin, arbejdes officielt med to prisindekser: Det pakningsbaserede prisindeks og det DDD baserede prisindeks. De to indekser fremgår officielt af Statens Seruminstituts hjemmeside. Det pakningsbaserede prisindeks er et indeks, der måler prisudviklingen for en identisk pakke hen over en længere tidsperiode, og herefter sammenlægger prisudviklingen for samtlige pakker. Samme pakning skal have været på markedet i mindst 2 perioder. Det betyder, at nye lægemidler ikke indgår i indekset. Da rigtig mange lægemidler, på området tilskudsmedicin, går ud og ind af markedet på grund af den meget stærke konkurrence, vil det pakningsbaserede prisindeks kun udgøre en delmængde af de samlede lægemidler. Det DDD baserede prisindeks er et indeks, der måler gennemsnitsprisen pr. 1 DDD. Dvs. der arbejdes med gennemsnitspriser på det aggregerede niveau og ikke på pakningsniveau. Den gennemsnitlige behandlingspris kan derfor være påvirket af meget andet end den egentlige pris på den enkelte pakning. F.eks. vil det DDD baserede prisindeks falde, hvis forbruget skifter fra dyre til billigere lægemidler, uagtet at prisen er den samme på den enkelte pakning. Til gengæld rummer det DDD baserede prisindeks samtlige lægemidler og ikke kun en delmængde. 5

6 4. Analyser af forbrugs- og udgiftsudvikling 4.1 Forbrugs- og udgiftsudvikling indenfor de seneste 10 år Figur 1 viser udviklingen i regionernes udgifter til medicintilskud fra 2004 til Figuren viser, at udgifterne til tilskudsmedicin fra 2004 til 2009 steg, men i perioden er udgifterne faldet kraftigt. Fra er de tre tidligere års kraftige udgiftsfald ophørt. Udgiftsfaldet fra 2010 til 2013 kan opdeles i følgende hovedforklaringer: Intensiveret offentlig styring af tilskudsreglerne: Sundhedsstyrelsen skal via Medicintilskudsnævnet løbende revurdere tilskudsstatus for lægemidler, der sælges på de private apoteker. Der er især i de senere år sket væsentlige opstramninger i tilskudsregler, hvor lægemidler der var meget dyre, sammenlignet med andre behandlingsmæssigt ligeværdige lægemidler enten har fået fjernet muligheden for offentligt tilskud, eller tilskuddet gives på særlige betingelser (klausuleret tilskud). Det skal dog bemærkes, at en mindre del af patienterne fortsætter på de lægemidler, der ikke længere er tilskudsberettigede. Patientbetalingen kan derfor i en overgangsperiode øges for denne patientkategori. Markedsvilkår: Lægemidler der sælges på de private apoteker prissættes hver 14. dag. Apoteket skal vælge det lægemiddel, der er billigst. Det danske system er i den henseende unikt og giver anledning til meget stor priskonkurrence. Derfor er markedet også meget påvirkeligt af de aktuelle markedsvilkår, herunder patentudløb og internationale prisbevægelser. I de senere år har der været store patentudløb på en række større lægemiddelgrupper. Ligeledes har der, på grund af den finansielle krise i Europa, været et generelt nedadgående pres på priserne. Forbrug: Forbrugsstigninger har i perioden været aftagende jf. figur 2. Udviklingen fra : I 2014 ses en vending i den økonomiske udvikling. Hvor der var store udgiftsfald fra begynder udgifterne igen at stige i Hovedforklaringen er, at priserne ikke længere falder. Endvidere ses i 2014 igen lidt højere stigninger i forbrugsudviklingen. Sidstnævnte fortsætter ind i 2015 jf. næste afsnit. 6

7 Figur 1: Udvikling i tilskud pr 1000 sikrede til lægemidler landsgennemsnittet og Region Midtjylland 2004 til 2014 Kilde: TARGIT Figur 2: Udvikling af forbrug pr 1000 sikrede (DDD) af lægemidler, tilskudsberettigede landsgennemsnittet og Region Midtjylland 2004 til

8 4.2 Forbrugs- og udgiftsudvikling 1.kvartal 2015 Udgifterne i 1. kvartal 2015 steg med 7% sammenlignet med samme periode sidste år. Om end den høje vækst til dels skyldes kalendermæssige forskydninger (udgifterne steg med ca 5% fra jan-april), et lavere prisniveau i 2014 og at der først kommer fuld effekt af patentudløb senere på året, er den generelle konklusion, at udgifterne efter 1. kvartal 2015 er højere end forventet. Det har medført opjusteringer i udgiftsskønnet i de løbende økonomirapporteringer. Der er tale om en landsdækkende tendens. Som det vil fremgå af det følgende, skyldes den høje vækst i 1. kvartal især vækst til blodfortyndende lægemidler, ADHD, diabetes og en generel forbrugsstigning bl.a. som følge af flere ældre.: Figur 3, Udgifter til tilskudsmedicin Region Midtjylland 1.kvartal kvartal

9 Patentudløb Der er i 2015 patentudløb på flere præparater, der kan have betydning for den samlede økonomi for tilskudsmedicin. Det vurderes, at patentudløbene samlet teoretisk kan betyde en udgiftsbesparelse på op til 45 mio. kr. i 2015 i Region Midtjylland. Det skal bemærkes, at der er stor usikkerhed om en sådan gevinst, da den er afhængig af indtræden af generika på markedet og en derpå følgende konkurrencevillighed på det enkelte præparat. Det endelige resultat kan derfor variere både positivt og negativt. I det nuværende skøn er der indlagt forventede effekter på mellem -50 og -85 procent (afhængig af præparattype) i forhold til udgiften i samme periode Et mere sikkert skøn for gevinsten på det enkelte præparat vil være mulig efter patentudløbet, hvor der er kendskab til konkurrencen på markedet. Særligt er der usikkerhed omkring gevinsten ved patentudløbene af Novomix og Lyrica. Ligeledes synes prisfaldet for Abilify at være ustabilt. For Novomix er der endnu ikke anmeldt konkurrerende produkter, mens der for patentudløbet af Lyrica er opstået priskonkurrence med tilhørende prisfald i marts Dette ophørte igen i april Forklaringen på ophøret i prisfaldet er, at der er opstået uenighed om patentrettigheden mellem Sundhedsstyrelsen og det markedsførende firma af originalproduktet. Sagen forventes snarest afgjort ved Sø- og Handelsretten Tilskudsændringer Der er med virkning fra 3. marts 2015 gennemført ændringer i tilskudsreglerne for antipsykotika. Væsentligste ændring er, at mange lægemidler skifter tilskudsstatus fra generelt til klausuleret tilskud. Der er tilskudsændringer på vej på området for gigt og svage smertestillende lægemidler. Der forventes i løbet af 2015 ændringer i tilskudsreglerne på området for KOL og astma. Der lægges op til klausuleret tilskud på flere lægemidler. Ændringerne i tilskudsreglerne er i øjeblikket i høring Nye lægemidler I de senere år er der fremkommet en række nye og dyrere lægemidler, især indenfor områderne blodfortyndende lægemidler og diabetes. Det må forventes at udgifterne til disse lægemidler stiger. 9

10 Lægemidler til behandling af diabetes: Som det fremgår af nedenstående figur, er der kommet flere nye og dyrere lægemidler på markedet indenfor de seneste år indenfor diabetes-området. Det gælder især de såkaldte GLP1-analoger (f.eks. Victoza). Omend væksten ikke er helt så stor som tidligere, er der fortsat vækst i udgifterne på området også på de nye lægemidler Udviklingen fremgår af nedenstående figur (figur 4) Figur 4: Udvikling i tilskud til lægemidler til behandling af diabetes 1.kvt 2010 til 1.kvt

11 Blodfortyndende lægemidler: Som det fremgår af figur 5 er der fortsat stigning i udgifter til blodfortyndende lægemidler. Figur 5: Udvikling i udgifter til blodfortyndende lægemidler 1.kvt kvt 2015 Region Midtjylland Udgiftsstigningen skyldes, at flere patienter sættes i behandling især med lægemidlet Eliquis (NOAK). Dette fremgår af figur 6. 11

12 Figur 6: Udvikling i antal patienter der er i behandling med henholdsvis NOAK og VKA behandling i Region Midtjylland 1.kvartal kvartal 2015 I afsnittet omkring indsatser beskrives de tiltag der er iværksat/påtænkes iværksat på området. Lægemidler til behandling af ADHD: Der er en begyndende vækst i lægemidlet Lisdexamfetamin, som er et nyt og dyrere præparat, der ikke har veldokumenterede fordele i behandlingen af ADHD. Forbruget vil blive fulgt løbende. Der er en mere udvidet dataanalyse af ADHD senere i denne rapport. 12

13 4.2.4 Generel Prisudvikling Figur 6: Den landsdækkende prisudvikling januar 2013-december 2014 Kilde: Statens Seruminstitut Ovenstående figur viser prisudviklingen fra januar 2013 til december 2014 på området tilskudsmedicin for hele landet. Prisudviklingen er baseret på de to landsdækkende prisindeks a) det DDD baserede prisindeks og b) det pakningsbaserede prisindeks. Der er fordele og ulemper ved de to prisindekser (jf. afsnittet om begreber) Pointen er, at begge prisindekser følger det samme mønster. Begge prisindekser viser kraftige prisfald i 2013 især fra medio juli og frem, mens der har været prisstigninger i starten af 2014 og prissvingninger i 2.halvår Prisstigningen i 1. halvår 2014 skyldes en kombination af markedsbaserede prisstigninger på lægemidler med stor omsætning (bl.a. ADHD jf. senere), dels en prisaftale mellem Lægemiddelindustrien og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, der gav mulighed for at hæve prisen på originalpræparater med 1,5% pr 1. april Prisreguleringen på 1,5% pr 1. april er ikke videreført i den nye prisaftale, der gælder for 2015 og frem Forbrug i definerede døgndoser (DDD) Forbruget af medicin (DDD) er steget med 5% fra 1. kvartal 2014 til 1. kvartal Der er tale om en stigende vækst sammenlignet med hele 2014, hvor væksten var på 2,5%. Der er flere forklaringer herpå: På baggrund af foreløbige data for april måned tyder det på, at en del af forbrugsstigningen skyldes kalendermæssige forskydninger og at den akkumulerede forbrugsstigning vil afdæmpes, når vi når lidt længere hen på året. 13

14 Det største medicinforbrug findes hos de ældre borgere og antallet af ældre borgere er stigende. Nedenstående figur viser væksten i antallet af borgere fra 70 år og opefter. Figur 7: Indeks over antal ældre borgere over 70 år fra perioden Region Midtjylland og landet (2011=indeks 100) En anden måde at belyse problemstillingen på, er ved at opgøre hvor meget medicin den enkelte patient får. Dette fremgår af tabel 1: Tabel 1: Antal patienter der indløser en recept på minimum 6 forskellige lægemidler indenfor et halvt år (kun tilskudsberettigede lægemidler) i perioden april-september lægemidler lægemidler >15 lægemidler Total 2010 Antal Borgere (7,0%) (1,4%) (0,3%) (8,7%) 2011 Antal borgere (7,1%) (1,4%) (0,3%) (8,8%) 2012 Antal borgere (7,1%) (1,4%) (0,3%) (8,8%) Kilde: Datasystemet BOB baseret på apotekernes afregningsdata 2013 Antal borgere (7,0%) (1,3%) (0,3%) (8,6%) 2014 Antal borgere (7,2%) (1,4%) (0,3%) (8,8%) 14

15 Ovenstående tabel viser, at antallet af patienter der får over 6 lægemidler er svagt stigende, men det dækker over, at det antal patienter der får 6-10 lægemidler er stigende, mens antallet af patienter der får 15 lægemidler eller mere er faldende. 1 1 Det bemærkes, at der ikke findes data for, hvor mange lægemidler en konkret patient rent faktisk indtager pr. dag. Data er baseret på, hvor mange typer af lægemidler patienten har købt indenfor en halvårlig periode, hvilket er den indikator der er den bedst mulige i forhold til at måle antallet af polyfarmacipatienter. Ligeledes bemærkes, at ikketilskudsberettiget medicin ikke fremgår af opgørelsen 15

16 De 15 mest udgiftstunge lægemidler økonomi, forbrug og antal patienter i behandling Tabel A-C i bilaget viser top 15 fordelt på udgifter, forbrug og antal patienter i behandling for de 15 lægemiddelgrupper med de højeste udgifter i Region Midtjylland. Tabel A viser, at de højeste udgifter til tilskudsmedicin i Region Midtjylland ses indenfor områderne KOL/astma og diabetes. Disse to lægemiddelgrupper udgør tilsammen mere end 25% af de samlede udgifter til tilskudsmedicin. I de to lægemiddelgrupper indgår der meget relativt dyr medicin, (sammenlignet med andre lægemidler med tilskud) og det gives til en stor gruppe af kroniske patienter. KOL og astma: Udgiftsstigningen er sammenlignet med de øvrige terapiområder relativt beskeden. Det skyldes dels en lav forbrugsstigning, dels at priserne er faldet for flere af lægemidlerne. ADHD: Der ses igen en udgiftsstigning til lægemidler til behandling af ADHD og udgiftsstigningen er lidt større i Region Midtjylland end landsgennemsnittet. Der er redegjort for dette sidst i denne rapport Blodfortyndende lægemidler: Ligeledes ses en stor stigning i udgifterne til blodfortyndende lægemidler 2. Denne udvikling er der ligeledes redegjort for under afsnittet nye lægemidler, og emnet behandles også i afsnittet om indsatser. Antipsykotika: Udgifterne til antipsykotika er faldende. Det skyldes primært patentudløb på lægemidlet aripiprazol (eks. Abilify). Epilepsi: Der vil muligvis komme udgiftsfald på lægemidler til behandling af epilepsi med mere pregabalin (eks. Lyrica) som følge af patentudløb. Der er en tvist om fortolkningen af patentet og sagen kører pt. i Sø- og Handelsretten. Kolesterolsænkende lægemidler: Der er en stigning i udgifterne til kolesterolsænkende lægemidler. Der er primært tale om en forbrugsstigning. Der er ikke tale om et skifte fra billige til dyre ikkerekommanderede lægemidler. Øvrige: Af øvrige nye udviklingstendenser bemærkes, at udgifterne til depression efter flere års fald, igen er begyndt at stige. Det forventes at udgifterne igen vil begynde at falde fra 2. kvartal 2015 og fremefter. Der er opstået priskonkurrence på lægemidlet duloxetin (eks. Cymbalta), og dette forventes at medføre et udgiftsfald på disse lægemidler. Udgiftsniveauet i Region Midtjylland ligger 3% højere end landgennemsnittet (indeks 103). Årsagen er især højere udgifter til lægemidler til behandling af ADHD, epilepsi 2 Ud over lægemidler til AK-behandling som redegjort for tidligere indgår også andre blodfortyndende lægemidler i gruppen B01, herunder acetylsalicylsyre, hvor forbruget er svagt faldende på grund af nye anbefalinger. 16

17 og antidepressiva (jf. tabel A). Til gengæld ligger forbrugsniveauet lidt lavere end landsgennemsnittet (indeks 99). 17

18 18

19 5. Indsatser Der er igangsat en række indsatser med henblik på: - Bedre patientsikkerhed/kvalitet i behandlingen - Bedre lægemiddeløkonomi Det skal bemærkes, at flere af indsatserne kan have begge formål. Det noteres bl.a., at der ikke iværksættes indsatser med fokus på bedre lægemiddeløkonomi, hvis det giver anledning til ringere patientbehandling. Ligeledes noteres, at høj kvalitet i behandling meget vel kan hindre unødig hospitalisering og dermed, for det samlede sundhedsvæsen, kan være økonomisk fornuftigt. Nogle af indsatserne er igangsat som følge af analyserne i forudgående afsnit, der har kortlagt et behov for en indsats, mens andre indsatser er fastlagte på baggrund af konstaterede patientsikkerhedsmæssige problemstillinger, rejst af Sundhedsstyrelsen, medier eller andre. I dette afsnit indgår også de indsatser, som er en del af spareforslag Indsatser har til formål: - at undersøge, hvad der ligger bagved, at nogle patienter doseres med medicin i mængder, som er forskellig fra vejledende retningslinjer - at begrænse forbrug af lægemidler, som har særligt mange bivirkninger, f.eks. udvalgte gigtmidler og bredspektret antibiotika hvor der er risiko for udvikling af resistens. - at iværksætte indsatser, hvor der er billigere ligeværdige alternativer - at mindske brugen af afhængighedsskabende lægemidler. - at arbejde for ensartet anvendelse af lægemidler på tværs af regioner og internt i regionen. 5.2 Antidepressiva Forbruget af antidepressiva ligger højt i Region Midtjylland sammenlignet med de øvrige regioner. Det er der derfor besluttet, at der skal udarbejdes et temanummer af Medicinnyt, der skal behandle emnet 3. Der udsendes løbende BOB-rapporter til de praktiserende læger over forbrug af antidepressiva, hvor den praktiserende læge har mulighed for at se egne patienters forbrug sammenlignet med regionsgennemsnittet. 3 Medicinnyt er et nyhedsbrev til de praktiserende læger, hvor temaerne kan være: Variation i praksissektoren Hvornår og med hvad der skal behandles f.eks. 1. valgspræparat Behandling af unge, voksne og ældre Opfølgning på behandling Seponering 19

20 RADS har udarbejdet en vejledning på området, der netop er offentliggjort. 20

21 5.3 Nye lægemidler blodfortyndende lægemidler Som det fremgår af afsnittet om nye lægemidler, er der stor vækst i udgifterne til blodfortyndende lægemidler. Lægemidlerne ordineres både i praksissektoren og i hospitalssektoren, og der er et væsentligt tværsektorielt samspil. Der er RADS retningslinjer på området og nedenfor beskrives de væsentligste konklusioner: Hvad siger RADS: For alle behandlingsvejledninger vedrørende AK-behandling (blodfortyndende), er det en forudsætning, hvis der vælges Warfarin, at klinikken/lægen/afdelingen kan levere en god kvalitet svarende til tid-i-terapeutisk interval (TTI) på 70%. Data fra DAK-E (praktiserende læger) inden det blev lukket ned, samt fra sygehusene og tromboseklinkkerne viser, at dette sandsynligvis er på plads i Region Midtjylland. I henhold til RADS behandlingsvejledning for AK-behandling (blodfortyndende) ved atrieflimren rekommanderes, at Warfarin skal overvejes først som behandling. Hvis Warfarin ikke kan bruges, kan et NOAK overvejes. Specialistgruppen for antikoagulation har efterfølgende udtalt: Der kan ikke opstilles en præcis målsætning for, hvor mange patienter der skal være i henholdsvis Warfarin behandling vs NOAK behandling da det beror på en konkret individuel vurdering af en række forhold hos den enkelte patient, men man kan som et vejledende kriterium sige, at hvis det er under 50 % af nystartede patienter, der behandles med Warfarin, er der behov for tiltag - f.eks. undervisning i RADS behandlingsvejledning. For behandling af dyb venetrombose og blodpropper i lunge, gælder ifølge behandlingsvejledningen fra RADS, at Warfarin er ligestillet med NOAK både som del af den akutte behandling og ved den efterfølgende forebyggende behandling i op til 12 mdr. Valg af behandling til den enkelte patient afgøres ud fra en samlet individuel vurdering. En undtagelse fra dette er patienter med en aktiv kræftsygdom, for her er den bedste behandling daglige injektioner med en anden slags blodfortyndende medicin (hepariner). Øvrige nedenfor beskrevne tiltag/forslag til tiltag skal implementeres af RADS behandlingsvejledning På regionsrådets møde 27. maj fremlægges et forslag om et murstensløst AKcenter. Implementering heraf forventes, at sikre kvaliteten af AK-behandlingen, og medvirke til at det løbende kan kontrolleres om kvaliteten er i orden. Der er i efteråret 2014 gennemført informationsindsatser omkring korrekt lægemiddelvalg, både på landsplan via IRF (en enhed under Sundhedsstyrelsen) og regionalt via Medicinnyt (et nyhedsbrev til de praktiserende læger). 21

22 Der er forslag i spareplanen om, at anvende hospitalernes refusionsmodel, således at medicinudgifterne svarer til, at max 50% af patienterne, der startes op med blodfortyndende behandling på hospitalernes medicinske afdelinger, startes op i behandling med NOAK Her foruden er supplerende tiltag, der indgår i spareplan1519: I henhold til retningslinjer om udlevering af vederlagsfri medicin, kan et udvalg af blodfortyndende lægemidler udleveres vederlagsfrit i op til 35 dage. Et af lægemidlerne er Fragmin. Lægemidlerne er betydeligt billigere på hospitalerne end ved køb på de private apoteker, så en vederlagsfri udlevering som alternativ til udskrivning af recept på de private apoteker, vil indebære en besparelse I de tilfælde, hvor NOAK er et relevant lægemiddelvalg, anbefaler specialistgruppen under Den regionale Lægemiddelkomité i Region Midtjylland, at Xarelto anvendes, da det er det billigste lægemiddel. Forslagene er under forudsætning at, at der ikke sker ændringer i de nationale rekommandationer. 22

23 5.4 Diabetes Som følge af, at lægemidler til behandling af diabetes fylder meget i økonomien og er i vækst, har analysegruppen undersøgt forbruget mere indgående. I henhold til gældende kliniske anbefalinger er lægemidlet Metformin 1. valg. Analysegruppen har undersøgt, hvilke lægemidler patienterne typisk startes op med og analysen viser, at patienterne i 90% af tilfældene startes op på Metformin. Der er derfor en betydelig overensstemmelse imellem gældende retningslinjer og den faktiske kliniske praksis. For nogle patienter vil der dog på et tidspunkt blive behov for supplerende behandling (2.valg), hvor dyrere lægemidler kan være nødvendige at bringe i anvendelse. Der er meget store prisforskelle på disse lægemidler, hvor f.eks. GLP1-analogen Victoza er ca. dobbelt så dyr som DPP4-hæmmerne. Specialistgruppen for diabetes er blevet bedt om at vurdere et evt. 2. valg og der afventes en endelig konklusion. 5.5 Astma/KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse) Medicin til behandling af astma/kol er det største udgiftsområde i praksissektoren i Region Midtjylland (jf. tabel A). Der findes ca. 90 forskellige systemer til inhalationsbehandling, hvilket er medvirkende til at patienter kan have svært ved at opnå korrekt medicinering. Specialistgruppen har foreslået, at der anvendes systemet Easyhaler, i både praksissektor og hospitalssektor, da det aktuelt er det billigste system og behandlingsmæssigt ligeværdigt i forhold til sammenlignelige lægemidler. Det forventes at den kommende KOL-rekommandation fra RADS indeholder anbefaling vedrørende inhalationssystem. Anbefalingen er primært rettet mod nyigangsatte behandlinger, da et skifte i behandlingsregime især for ældre patienter - netop ofte medfører problemer med at tage medicinen korrekt og dermed opnå korrekt medicinering. En del af spareplan omfatter, at nye patienter sættes i behandling med Easyhaler. Dermed opnås en forventet besparelse på 4,7 mio. kr. om året. Her foruden er tiltag med henblik på, at sætte fokus på diagnostik og behandling til dette formål. Der afholdes 5 efteruddannelsesmøder for praktiserende læger og praksispersonale. 1. møde afholdes 28. maj De resterende 4 møder forventes afholdt i efteråret Møderne vil tage udgangspunkt i den kommende vejledning fra Dansk Selskab for Almen Medicin og vil fokusere på Diagnostik, herunder lungefunktionsundersøgelser Behandling Devices, herunder brug af Easyhaler Samarbejdspartnere for den praktiserende læge i lokalområdet (apoteker og kommuner) 23

24 Medicintilskudsnævnet er i gang med at revidere tilskudsreglerne på området, og der forventes også en vejledning fra RADS omkring den medicinske behandling af KOL primo Der er en indsats i gang på lungeområdet under konceptet jo før jo bedre med et stort fokus på tidlig diagnostik. 5.6 Øvrige indsatser: Antibiotika: Der er et stigende forbrug af antibiotika i Region Midtjylland, selvom der generelt set er et lavt forbrug af antibiotika sammenlignet med landsgennemsnittet (jf. tidligere afsnit). Især bredspektrede antibiotika kan medføre resistens og udgør et patientsikkerhedsmæssigt problem. Der er i januar 2015 udsendt et temanummer i Medicinnyt, om anvendelse af antibiotika og der udsendes løbende BOB-rapporter. Antipsykotika: Der blev i foråret 2014 forelagt en rapport for regionsrådet omkring medicinsk behandling af antipsykotika. Foreløbige resultater viste, at der muligvis var en gruppe patienter, der fik doser over det anbefalede niveau. Det blev derfor vedtaget at gennemføre et projekt, der skulle kortlægge de nærmere omstændigheder. Region Midtjylland har afdækket de juridiske muligheder for at gennemføre projektet bl.a. i Sundhedsstyrelsen. Konklusionen er, at der ikke er lovhjemmel til at gennemføre projektet i dets nuværende form (som et kvalitetssikringsprojekt). Projektet er ved at blive tilpasset, så det kan gennemføres som et forskningsprojekt. Projektet vil i så fald blive forankret i Klinisk Farmakologisk afdeling på Århus Universitetshospital. 24

25 Udvidet dataanalyse ADHD og redegørelse for implementering af Nationale Kliniske Retningslinjer. Det rådgivende Udvalg for Nære Sundhedstilbud bad på deres møde 10. marts 2015 om en ekstra redegørelse for forbruget af ADHD medicin i Region Midtjylland og en redegørelse for forbruget af blodfortyndende lægemidler. Redegørelsen for blodfortyndende lægemidler er der redegjort for i selve monitoreringsrapporten, mens redegørelsen for udgiftsudvikling og implementering af nationale kliniske retningslinjer for ADHD fremgår af dette særskilte afsnit. I redegørelsen behandles følgende emner: 1. Udgiftsstigning Udgifterne er steget over en længere periode, men begyndte at falde i Medio 2014 begyndte de at stige igen. Som det fremgår af bilag 1 i monitoreringsrapporten (se bilag), stiger udgifterne til lægemidler til behandling af ADHD i 1. kvartal 2015 sammenlignet med 1. kvartal 2014 med 18%. Dette er en meget høj udgiftsvækst og det er derfor vigtigt, at undersøge nærmere om det kan forventes, at denne kraftige vækst fortsætter hele året. 2. Geografisk variation Region Midtjylland ligger væsentligt over forbruget i forhold til de øvrige regioner, i forhold til antal patienter i behandling. Der præsenteres variationsanalyser, der belyser variationen, dels i forhold til de øvrige regioner, dels internt i regionen (fordelt på patientens bopælskommune). 3. Fordeling af ordinationer på sektorer Der fremlægges data, der belyser, hvilke sektorer (almen praksis, hospitaler, speciallægepraksis) der ordinerer medicinen. 4. Antal patienter og forventninger til den fremtidige aktivitet Der præsenteres data, der belyser, hvor mange patienter der er i behandling og hvilke antagelser der kan gøres om det fremtidige forbrug. 5. Implementering af nationale kliniske retningslinjer I afsnittet om indsatser beskrives de tiltag der gøres/er gjort med henblik på at implementere de nationale kliniske vejledninger. AD 1: Som det fremgår af monitoreringsrapporten stiger udgifterne til lægemidler til behandling af ADHD fra 1. kvartal 2014 til 1. kvartal 2015 med 18%. 25

26 Med henblik på at få et mere langsigtet billede af trenden, er i nedenstående tre figurer (figur 1-3) udarbejdet en opgørelse over udgifter, behandlingspris og forbrug indenfor de seneste 9 kvartaler. Figur 1 viser udviklingen i udgifter (målt i tilskud) fra 1.kvartal 2014 til 1. kvartal Figuren viser, at der sker et skifte i udgiftsudviklingen fra 1. kvartal til 2. kvartal Fra 1. til 2. kvartal 2014 stiger udgifterne meget, men fra 2. kvartal og fremefter stabiliserer udgifterne sig på et højere niveau. Udgiftsudviklingen er betinget af to faktorer; priser og mængder. Dette belyses i figur 2 og 3. Som det fremgår af figur 2, faldt prisen på lægemidler til behandling af ADHD mellem 2. og 3. kvartal 2013, hvorefter de steg igen i 2. kvartal I 2. kvartal 2014 og frem til 1. kvartal 2015 er priserne ikke steget. På forbrugssiden synes forbruget at være mere generelt stigende om end stigningen især finder sted imellem 1. og 2. kvartal Ifølge oplysninger fra hospitalspsykiatrien er der i den pågældende periode indgået kontrakter med private leverandører til diagnostik og igangsættelse af behandling. Det er sket for at overholde tidsfristerne i forhold til udredningsretten. Konkluderende tyder det på, at udgiftsstigningen vil fortsætte, men blive mere afdæmpet end 1. kvartal Der tages dog forbehold for især priserne, som er betinget af den aktuelle konkurrencesituation. Priserne på især lægemidler til behandling af ADHD har svinget meget i de seneste par år. 26

27 Figur 1: Udvikling i udgifter til lægemidler til behandling af ADHD i Region Midtjylland 1.kvt 2013 til 1.kvt

28 Figur 2: Udvikling i den gennemsnitlige behandlingspris (tilskud/ddd) til lægemidler til behandling af ADHD i Region Midtjylland 1.kvt 2013 til 1. kvt

29 Figur 3: Udvikling i forbrug (DDD) til lægemidler til behandling af ADHD i Region Midtjylland 1.kvt 2013 til 1.kvt

30 Ad 2: Som nævnt i tidligere rapporter, har Region Midtjylland et højere forbrug af lægemidler til behandling af ADHD især til voksne. Det fremgår af nedenstående figur. Den resterende del af denne dataanalyse vil derfor primært tage afsæt i patienter over 18 år. Figur 4: Andelen af befolkningen over 18 år der har indløst min. 1 recept til behandling af ADHD (lægemidler med tilskud) fordelt på regioner. Nedenstående figur viser variation i forbrug internt i Region Midtjylland fordelt på patientens bopælskommune for patienter i behandling med ADHD over 18 år. Opgørelsen viser, at antallet af patienter over 18 år i behandling med ADHDlægemidler i 1. kvartal 2015 er størst i Struer kommune og lavest i Lemvig, Favrskov og Syddjurs kommuner. Den præcise forklaring kendes ikke, men årsagen må antages, at være en kombination af karakteristika ved populationen i den pågældende kommune, mønstre i henvisnings/- diagnostisering hos de konkrete læger i området, samt lægefaglig tilgængelighed (herunder nærhed til privatpraktiserende psykiater/hospitalspsykiatri). 30

31 Figur 5: Andel af befolkningen over 18 år der har indløst min. 1 recept på lægemidler til behandling af ADHD i 1. kvartal 2015 i Region Midtjylland fordelt på kommuner 31

32 AD 3: Figur 6: Antal patienter, der har indløst mindst én recept inden for et år på et lægemiddel til behandling af ADHD (N06BA) i Region Midtjylland (voksne) fra 2004 til 2014 fordelt på receptudskrivende sektor Ovenstående figur belyser udviklingen i antal patienter over 18 år, der har indløst mindst én recept indenfor et år i perioden i Region Midtjylland på lægemidler til behandling af ADHD fordelt på udskrivende sektor. 4 Figuren viser, at forbruget er stigende og at flest personer får indløst en recept i almen praksis. I henhold til retningslinjen for ordination af afhængighedsskabende lægemidler skal diagnosen ADHD endeligt stilles af speciallæge i psykiatri. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at lægemidlerne ikke er tilskudsberettigede, men der kan søges om enkelttilskud. Ansøgning om enkelttilskud indsendes til Sundhedsstyrelsen, som undersøger om ansøgningen opfylder kriterierne for tilskud, herunder om diagnosen er endeligt stillet af speciallæge i psykiatri. Region Midtjylland har rettet henvendelse til Sundhedsstyrelsen, som melder tilbage, at af de ansøgninger, der indkommer til Sundhedsstyrelsen, kommer kun en beskeden del fra almen praksis og i disse tilfælde vil Sundhedsstyrelsen efterspørge en epikrise fra speciallæge i psykiatri. Region Midtjylland har tidligere konstateret, at en mindre del af 1.gangsordinationerne kom fra almen praksis. En efterfølgende undersøgelse viser, at en del af disse patienter er patienter der får lægemidlerne i forbindelse med cancerbehandling mod træthed. Patienter med en terminalbevilling er undtaget fra de almindelige tilskudsregler. Den behandling der udføres i almen praksis vil derfor primært være vedligeholdelsesbehandling, mens den behandling der gennemføres af hospital psykiatri og privat speciallægepraksis, ofte vil være opstart af behandling. 4 Bemærk at der alene tages afsæt i de recepter der udskrives med tilskud. De ordinationer der gives internt på hospitalet som vederlagsfri behandling udgør kun en meget beskeden andel af det samlede forbrug og er ikke medtaget i denne opgørelse 32

33 Det er de praktiserende læger, der henviser patienterne og om det højere forbrug af patienter i behandling i f.eks. Viborg Kommune, skyldes flere henviste patienter eller om der diagnosticeres flere af dem, der rent faktisk bliver henvist er uklart. Den endelige diagnose stilles dog af speciallæge i psykiatri. I nedenstående figur vises patientens bopælskommune fordelt på receptudskrivende sektor. Tabel 1: Antal patienter over 18 år der har indløst min 1 recept i 2014 fordelt på patientens bopælskommune og sektor der har ordineret recepten (almen lægehjælp, speciallægehjælp, hospitaler, øvrige) Almen speciallægehjælp hospitaler Øvrige I alt lægegerning Total Favrskov Kommune Hedensted Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Horsens Kommune Ikast-Brande Kommune Lemvig Kommune Norddjurs Kommune Odder Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Samsø Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Skive Kommune Struer Kommune Syddjurs Kommune Viborg Kommune Århus Kommune Note: bemærk at samme patient i løbet af et år kan have været behandlet i flere sektorer. I totaltallet tæller patienten kun med én gang 33

34 AD 4 Nedenstående opgørelser viser, hvor mange patienter der har fået indløst mindst én recept til behandling af ADHD fordelt på alder. Opgørelserne er opgjort både i faktisk antal patienter og i procent af den pågældende aldersgruppe. Opgørelserne viser, at det primært er yngre borgere der er i behandling. I en undersøgelse fra 2012 foranlediget af Den regionale Lægemiddelkomité i Region Midtjylland konkluderede en arbejdsgruppe, at der som et vejledende kriterium vurderedes, at 3-5% af børn og unge havde ADHD, hvoraf 50-75% havde brug for medicinsk behandling. I den nationale kliniske retningslinje er det anført, at internationale studier peger på en prævalens hos voksne på mellem 3,4 og 4,4% på verdensplan. Heri fremgår dog ikke, hvor stor en andel der bør behandles farmakologisk. Den regionale Lægemiddelkomité har i 2015 spurgt relevant specialistgruppe, i hvilket omfang behandling er livslang, idet det vil have betydning for forventninger til den samlede population i behandling på lidt længere sigt. Specialistgruppen har svaret tilbage, at % af de børn der er i behandling forventes at være i behandling også i voksenalderen. 34

35 Tabel 2: Antal patienter, der er i medikamentel behandling med ADHD medicin (N06BA) fordelt på aldersgrupper Prognose 2014* 0-4 år år år år år år år Note:*Data fra Statens Seruminstitut for 2014 er endnu ikke opdaterede. Der er udarbejdet nogle foreløbige skøn for 2014 baseret på apotekernes afregningsdata Kilde: Statens Seruminstitut Tabel 3: Procentandel af patienter, der er i medikamentel behandling med ADHD medicin (N06BA) fordelt på aldersgrupper Region Midtjylland prognose 2014* 0-4 år 0,01% 0,01% 0,00% 0,01% 0,00% 0,00% 5-9 år 0.95% 0,98% 0,95% 0,95% 0,96% 0,99% år 1,82% 2,15% 2,34% 2,38% 2,39% 2,39% 15-19år 1,84% 2,26% 2,48% 2,67% 2,72% 2,91% år 0,85% 1,15% 1,35% 1,48% 1,48% 1,57% år 0,31% 0,39% 0,47% 0,51% 0,52% 0,54% år 0,09% 0,10% 0,10% 0,09% 0,09% 0,11% 80+ 0,04% 0,05% 0,05% 0,04% 0,03% 0,04% Note*: Data fra Statens Seruminstitut for 2014 er endnu ikke opdaterede. Der er udarbejdet nogle foreløbige skøn for 2014 baseret på apotekernes afregningsdata Kilde: Statens Seruminstitut 35

36 Tabel 4: Procentandel af patienter, der er i medikamentel behandling med ADHD medicin (N06BA) fordelt på aldersgrupper landet Prognose 2014* 0-4 år 0,03% 0,02% 0,01% 0,01% 0,01% 0,00% 5-9 år 1,05% 1,17% 1,10% 1,01% 0,9% 0,9% år 1,7% 2,06% 2,22% 2,29% 2,2% 2,16% år 1,3% 1,68% 1,90% 2,07% 2,08% 2,39% år 0,54% 0,75% 0,89% 1,00% 1,05% 1,11% år 0,21% 0,26% 0,31% 0,34% 0,36% 0,39% år 0,10% 0,10% 0,10% 0,10% 0,11% 0,12% 80+ 0,06% 0,07% 0,06% 0,06% 0,06% 0,07% Note*: Data fra Statens Seruminstitut for 2014 er endnu ikke opdaterede. Der er udarbejdet nogle foreløbige skøn for 2014 baseret på apotekernes afregningsdata Kilde: Statens Seruminstitut 36

37 AD 5: Region Midtjylland har over en længere periode haft et højere forbrug af lægemidler til behandling af voksne med ADHD end de øvrige regioner. I 2012 rettede Den regionale Lægemiddelkomité i Region Midtjylland derfor henvendelse til Sundhedsstyrelsen med henblik på, at udarbejde kliniske retningslinjer for både børn og voksne. Kliniske retningslinjer lå klar fra Sundhedsstyrelsen for børn og unge i 2014 og for voksne i marts Retningslinjen omhandler bl.a. screeningsværktøjer til identifikation af patienter med ADHD, samt hvilken behandling der er god klinisk praksis (herunder farmakologisk vs non-farmakologisk behandling). I retningslinjen er det beskrevet, at det er en begrænsning, at studier der vurderer effekten af de undersøgte indsatser, nærmest aldrig involverer opfølgning over længere tid, fx flere år. Der er kun relativt få studier vedrørende non-farmakologisk behandling, og der er begrænset evidens for effekten af de lægemidler, der findes til behandling af ADHD. Der er derfor behov for mere forskning på området. Desuden er det vigtigt at minde om, at manglende evidens ikke nødvendigvis betyder, at der ingen effekt er, men at en mulig effekt ikke er dokumenteret. Der er også behov for forskning i hvilke validerede instrumenter, der er mest velegnede i udredningen af ADHD hos voksne, og som kan oversættes til dansk, for på den måde at bidrage til kvalitetssikring af udredningen. Det fremgår af indledningen til retningslinjen at formålet er: At de nationale kliniske retningslinjer skal sikre en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet, at medvirke til hensigtsmæssige patientforløb og vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper samt prioritering i sundhedsvæsenet. Målet med netop denne retningslinje er, at sikre ensartet kvalitet i sundhedsvæsenet i forbindelse med udredning, diagnostik og behandling af voksne med ADHD gennem en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle. Det fremgår af formålet, at retningslinjen skal sikre større ensartethed. Det rigtige niveau (om Region Midtjylland ligger for højt eller de øvrige regioner ligger for lavt) kan der dog ikke siges noget sikkert om. Hertil kommer Vejledning om afhængighedsskabende Lægemidler, der fastslår, at: den praktiserende læge kan overtage den fortsatte medikamentelle behandling, vedligeholdelsesbehandlingen, hvis dette sker efter konkret aftale og i samarbejde med speciallægen, og speciallægen har opstillet en plan for behandlingen I forbindelse med offentliggørelse af de kliniske retningslinjer, udsendte Sundhedsstyrelsen den samlede nye retningslinje og en hurtig guide her til. Der må påregnes en vis tidsperiode, inden der kan ses effekt af retningslinjen. 37

38 Sundhedsstyrelsen ønsker at understøtte implementeringen af retningslinjen. Derfor pågår der aktuelt et arbejde med, at identificere og iværksætte tiltag fra national side. Region Midtjylland har ligeledes taget nogle initiativer med henblik på at fremme implementeringen: Med henblik på at følge op på implementeringen af retningslinjen bad Den regionale Lægekomité i sommeren 2014 (børn og unge) og april 2015 (voksne) relevant specialistgruppe om, at vurdere implementeringen og behov for eventuelle supplerende tiltag (ud over de centrale tiltag der allerede var gjort på området). Specialistgruppen er en arbejdsgruppe under Den regionale Lægemiddelkomité og består af farmaceutisk og speciallægefaglig ekspertise med repræsentation fra alle sektorer. Der tages/vil blive taget følgende initiativer om De Nationale Kliniske retningslinjer bl.a. på baggrund af specialistgruppens anbefalinger: 1. Information og reminder om de kliniske retningslinjer og behandlingsplaner Hospitalspsykiatrien meddeler, at Den Regionale Psykiatri har implementeret retningslinjen. Af yderligere initiativer kan nævnes, at i slutning af måneden vedtager de fem regioners psykiatridirektører formentlig en behandlingspakke til sekundært regi, der beskriver indhold, struktur og omfang af behandlingen til voksne med ADHD. Der er udsendt et brev til de privatpraktiserende speciallæger (speciallæger med overenskomst med Regionernes Takst og Lønningsnævn) med en reminder om de nye retningslinjer, samt opmærksomhed om, at der skal udarbejdes behandlingsplaner. Dette for at vedligeholdelsesbehandlingen, der gennemføres i almen praksis, kan gennemføres på betryggende vis. Der er ligeledes ændringer i forbindelse med den nye overenskomst. Der forventes udsendt brev til de praktiserende læger i Region Midtjylland i Medicinnyt nr.2, juni 2015 med reminder om Nationale Kliniske Retningslinjer og om at der fremover kan forventes behandlingsplaner. 2. Analysedelen vil blive udbygget med yderligere analyser af de konstaterede variationer 3. Der vil blive gennemført løbende monitorering med inddragelse af relevante faglige fora. 38

39 Bilag Tabel A: Udgiftsniveau og udgiftsændring i Region Midtjylland 1.KVT 2014 og 1.KVT 2015 sammenlignet med DK. Tabellen viser top 15 af de mest udgifts tunge lægemidler. ATC Lægemiddel Gruppe RM Mio. kr. 1.kvt RM Mio. kr. 1.kvt RM Landsgennem Snittet Udgift Pr sikrede Vækst i % Vækst % Indeks (landsgennem snittet =100) R03 Midler mod obstruktiv 50,4 51,1 1,4% 0,2% 101 lungesygdom (KOL/Astma) A10 Diabetesmidler 35,9 40,5 12,6% 11,3% 99 N06B B01 Lægemidler til behandling af ADHD Blodfortyndende lægemidler 21,4 25,3 18,1% 16,4% ,5 21,5 38,5% 31,4% 90 N05 Epilepsi 18,1 18,8 4,2% 7,0% 114 N03 Antipsykotika (lægemidler mod psykoser) 21,1 18,1-14,1% -18,2% 100 N02 Smertestillende 15,3 15,3-0,1% 0,1% 95 G03 Kønshormoner herunder fertilitetsbehandling 11,9 12,1 1,5% 3,7% 99 N06A Midler mod 10,1 11,5 14,2% 12,4% 113 depression C10 Kolesterolsænkende 8,4 10,1 20,4% 16,7% 100 midler N04 Anti-parkinson midler 8,6 9,5 10,1% 4,5% 92 J01 Antibiotika 8,3 8,6 3,9% 2,7% 96 G04 C03 Urinvejssygdomme mv Vanddrivende (diuretika) 7,9 8,3 4,2% 4,4% 104 5,4 5,6 3,5% 3,3% 95 A07 Midler mod diarre og tarminflammation/- infektioner 4,9 5,2 6,7% 7,4% 101 Total Top ,7 262,0 7,5% 5,8% 103 Total Øvrige 74,9 79,1 5,6% 6,1% 103 I alt 318,7 341,1 6,9% 5,9% 103 Kilde: Targit Note: Data er ekskl. rabat 39

40 Tabel B: Mængdeniveau og mængdeændring (DDD) i Region Midtjylland 1.kvt kvt sammenlignet med landet. Tabellen viser top 15 af de mest udgiftstunge lægemidler. ATC Lægemiddel Gruppe RM Mio.DDD 1.kvt RM Mio. DDD 1.kvt RM Landsgennem Snittet Forbrug Pr sikrede Vækst i % Vækst % Indeks (landsgennem snittet =100) R03 Midler mod obstruktiv 6,6 6,8 2,7% 2,4% 101 lungesygdom (KOL/Astma) A10 Diabetesmidler 5,5 5,8 5,5% 4,6% 96 N06B B01 Lægemidler til behandling af ADHD Blodfortyndende lægemidler 1,2 1,4 9,3% 8,5% 145 8,4 8,8 5,1% 4,3% 94 N05 Epilepsi 2,1 2,2 6,7% 7,5% 113 N03 Antipsykotika (lægemidler mod psykoser) 1,3 1,3-1,4% -2,1% 90 N02 Smertestillende 5,7 6,2 9,9% 8,6% 93 G03 Kønshormoner herunder fertilitetsbehandling 1,5 1,4-5,4% -5,2% 93 N06A Midler mod 9,3 9,6 3,1% 2,7% 110 depression C10 Kolesterolsænkende 14,9 16,5 11,1% 8,7% 103 midler N04 Anti-parkinson midler 0,5 0,5 6,3% 4,9% 100 J01 Antibiotika 1,5 1,6 7,1% 5,5% 92 G04 C03 Urinvejssygdomme mv Vanddrivende (diuretika) 2,1 2,2 7,0% 7,9% 101 8,9 8,8-1,1% -1,6% 87 A07 Midler mod diarre og tarminflammation/- infektioner 0,5 0,5 2,9% 4,0% 99 Total Top 15 70,0 73,7 5,4% 4,3% 99 Total Øvrige 58,0 60,8 4,8% 4,5% 99 I alt 128,0 134,5 5,0% 4,4% 99 40

41 Tabel C: Andel af patienter i behandling i % i Region Midtjylland i 2010 til 2013 sammenlignet med DK Tabellen viser de 15 mest udgiftstunge områder. Lands ATC Lægemiddelgruppe RM RM RM Gennemsnittet R03 Midler mod KOL astma 7,9% 7,8% 7,6% 7,8% A10 Diabetes 3,6% 3,8% 3,9% 4,1% N05A Antipsykotika 2,0% 2,1% 2,2% 2,3% N06B Lægemidler til behandling af ADHD 0,8% 0,9% 0,9% 0,7% N02 Smertestillende 12,4% 12,5% 14,5% 14,4% N03 Epilepsi 2,5% 2,7% 2,8% 2,6% N06A Depression 9,1% 9,0% 8,6% 7,9% B01 Blodfortyndende lægemidler 9,6% 9,6% 9,6% 9,6% G03 Kønshormonbehandling (herunder fertilitetsbehandling) 12,0% 11,8% 11,7% 11,6% G04 Midler til behandling af urinvejssygdomme 3,0% 3,0% 3,2% 3,3% J01 Antibiotika 29,2% 26,8% 25,9% 28,6% C10 Kolesterolsænkende midler 11,0% 11,3% 11,3% 11,0% N04 Anti-parkinson 6,6% 6,8% 6,9% 6,7% C03 Vanddrivende 8,3% 8,1% 7,8% 8,4% A07 Midler mod diare og tarminflammation/-infektion 13,1% 12,9% 13,3% 13,4% Kilde: Statens Serum Institut. NB data for 2014 er endnu ikke opdaterede Top 5 opdelt på kommuner (ADHD under afsnittet om ADHD) Andel af befolkningen (antal patienter) i de enkelte kommuner der har indløst min. 1 recept i 1.kvartal 2015 på antipsykotika 41

Lægemiddelmonitorering Region Midtjylland Lægemidler med tilskud Ekspederet på de private apoteker (tilskudsmedicin) Årsrapport 2014

Lægemiddelmonitorering Region Midtjylland Lægemidler med tilskud Ekspederet på de private apoteker (tilskudsmedicin) Årsrapport 2014 Lægemiddelmonitorering Region Midtjylland Lægemidler med tilskud Ekspederet på de private apoteker (tilskudsmedicin) Årsrapport 2014 Regionshuset Viborg Skottenborg 26, 8800 Viborg 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lægemiddelmonitorering Praksissektoren, Region Midtjylland

Lægemiddelmonitorering Praksissektoren, Region Midtjylland Lægemiddelmonitorering Praksissektoren, Region Midtjylland 1.-3.kvt. 2014 Regionshuset Viborg Skottenborg 26, 8800 Viborg 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2. INDLEDNING... 3 2.1 DATAGRUNDLAG...

Læs mere

Lægemiddelmonitorering Praksissektoren, Region Midtjylland

Lægemiddelmonitorering Praksissektoren, Region Midtjylland Lægemiddelmonitorering Praksissektoren, Region Midtjylland 1. halvår 2014 Regionshuset Viborg Skottenborg 26, 8800 Viborg 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2. INDLEDNING... 3 2.1 DATAGRUNDLAG...

Læs mere

Lægemiddelmonitorering Praksissektoren Region Midtjylland kvartal 2013

Lægemiddelmonitorering Praksissektoren Region Midtjylland kvartal 2013 Lægemiddelmonitorering Praksissektoren Region Midtjylland 1.-2.kvartal 2013 Nære Sundhedstilbud 30.august 2013 Indledning Formålet med denne rapport er at give et løbende overblik over både økonomi og

Læs mere

Økonomiske udfordringer på området for tilskudsmedicin og forslag til iværksættelse af indsatser

Økonomiske udfordringer på området for tilskudsmedicin og forslag til iværksættelse af indsatser Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Økonomiske udfordringer på området for tilskudsmedicin og forslag til iværksættelse

Læs mere

Hvor mange borgere skal i medicinsk behandling for ADHD? - Baggrundsnotat om ADHD til Temamøde for Regionsrådet februar 2016

Hvor mange borgere skal i medicinsk behandling for ADHD? - Baggrundsnotat om ADHD til Temamøde for Regionsrådet februar 2016 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Hvor mange borgere skal i medicinsk behandling for ADHD? - Baggrundsnotat om

Læs mere

Lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland. - udviklingen i udgifterne til tilskuds- og hospitalsmedicin efter 3. kvartal i 2016

Lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland. - udviklingen i udgifterne til tilskuds- og hospitalsmedicin efter 3. kvartal i 2016 Lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland - udviklingen i udgifterne til tilskuds- og hospitalsmedicin efter 3. kvartal i 2016 24. november 2016 1 Indhold Indledning... 3 Tilskudsmedicin... 4 Udvikling

Læs mere

Stigende regionale udgifter til medicintilskud i 2014

Stigende regionale udgifter til medicintilskud i 2014 På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Statens Serum Institut løbende det tilskudsberettigede salg af lægemidler til enkeltpersoner. MedicinØkonomi - Indblik bliver offentliggjort

Læs mere

Investeringsmodel i forhold til vederlagsfri fysioterapi. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Investeringsmodel i forhold til vederlagsfri fysioterapi. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Investeringsmodel i forhold til vederlagsfri fysioterapi. Kommunerne overtog i 2008 myndigheds- og finansieringsansvaret for den vederlagsfrie fysioterapi. Den vederlagsfrie fysioterapi gives til borgere

Læs mere

Lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland. - udviklingen i udgifterne til tilskuds- og hospitalsmedicin efter 1. halvår i 2016

Lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland. - udviklingen i udgifterne til tilskuds- og hospitalsmedicin efter 1. halvår i 2016 Lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland - udviklingen i udgifterne til tilskuds- og hospitalsmedicin efter 1. halvår i 2016 15. september 2016 1 Indhold Indledning... 3 Tilskudsmedicin... 4 Prognose

Læs mere

Lægemiddelmonitorering Praksissektoren Region Midtjylland. 1. kvartal 2013

Lægemiddelmonitorering Praksissektoren Region Midtjylland. 1. kvartal 2013 Lægemiddelmonitorering Praksissektoren Region Midtjylland 1. kvartal 2013 Nære Sundhedstilbud 1. juni 2013 Indledning Denne rapport præsenterer nøgletal for lægemiddelforbrug for praksissektoren. Rapporten

Læs mere

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte

Læs mere

FMK - Ajourføringsgraden i Region Midtjylland

FMK - Ajourføringsgraden i Region Midtjylland FMK - Ajourføringsgraden i Region Midtjylland Perioden okt. 2014 september 2015 www.regionmidtjylland.dk Indledning Fælles Medicinkort (FMK) er et af de vigtigste nye initiativer ift. patientsikkerheden

Læs mere

R o s k i l d e. "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt. Sundhedsforvaltningen

R o s k i l d e. Bedst og billigst Medicinindsatsen i Roskilde Amt. Sundhedsforvaltningen R o s k i l d e A m t "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt Sundhedsforvaltningen Forord Der er gjort mange forsøg fra politisk side på at styre de hastigt stigende medicinudgifter. Trods

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

Region Midtjylland. Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23

Region Midtjylland. Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23 Region Midtjylland Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite Bilag til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23 Regionshuset Viborg Udkast til kommissorium for lægemiddelkomiteer i Region Midtjylland

Læs mere

Lægemiddelmonitorering Praksissektoren Region Midtjylland kvartal 2013

Lægemiddelmonitorering Praksissektoren Region Midtjylland kvartal 2013 Lægemiddelmonitorering Praksissektoren Region Midtjylland 1.-3.kvartal 2013 Nære Sundhedstilbud 30.oktober 2013 Indledning Formålet med denne rapport er at give et løbende overblik over både økonomi og

Læs mere

Høringen blev gennemført i oktober måned og der er modtaget svar fra godt 78 % af regionens praksis.

Høringen blev gennemført i oktober måned og der er modtaget svar fra godt 78 % af regionens praksis. Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi og planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Resultat af lægedækningshøring 2014

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat. til mødet i SU på apotekerområdet 22. februar 2013 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, mødelokale A1, stuen

Region Midtjylland Sundhed. Referat. til mødet i SU på apotekerområdet 22. februar 2013 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, mødelokale A1, stuen Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 9. oktober 2013 /MAJNIK Refer til mødet i SU på apotekerområdet 22. februar 2013 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, mødelokale A1, stuen Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst

Læs mere

Overenskomsten for fodterapi dækker over behandling indenfor fire områder:

Overenskomsten for fodterapi dækker over behandling indenfor fire områder: Baggrund Af 7 stk. 3 i aftale om fodterapi fremgår det, at regionen årligt skal vurdere den fodterapeutiske behandlingskapacitet og træffe beslutning om nynedsættelser. Nærværende kapacitetsvurdering er

Læs mere

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB Strategi på lægemiddelområdet de kommende år Bedst og Billigst BOB Basisindsats Bedst og Billigst BOB Kvalitetsudvikling Medicin er et indsatsområde ( 12c udvalg) Øvrige områder Patientforløb Patientsikkerhed

Læs mere

Regionernes udgifter til medicintilskud 2013

Regionernes udgifter til medicintilskud 2013 Regionernes udgifter til medicintilskud Analysen beskriver, hvordan salget af lægemidler solgt med tilskud 1 til enkeltpersoner samt regionernes udgifter til medicintilskud for denne gruppe har udviklet

Læs mere

Oversigt over besparelsesforslag 2015 2019... 2. 1. Rationaler i medicinhåndtering... 3

Oversigt over besparelsesforslag 2015 2019... 2. 1. Rationaler i medicinhåndtering... 3 Oversigt over besparelsesforslag 2015 2019... 2 1. Rationaler i medicinhåndtering... 3 2. Fremme anvendelse af Easyhaler indenfor området Kol/Astma medicin... 7 3. Anvendelse af blodfortyndende lægemidler...

Læs mere

Indledning... 3 Resumé... 4

Indledning... 3 Resumé... 4 Lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland - udviklingen i udgifterne til medicin i primær- og sekundærsektoren efter 3. kvartal i 2015 Den 25. november 2015 Udarbejdet af Sundhedsplanlægning 1 Indhold

Læs mere

Afrapportering af aftalen for systematik i medicingennemgang

Afrapportering af aftalen for systematik i medicingennemgang Område: Sundhedsområdet Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 11/33648 Dato: 8. februar 2012 Udarbejdet af: Merete Willemoes Nielsen E mail: Merete.Willemoes.Nielsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631408

Læs mere

Regionernes udgifter til medicintilskud 1. halvår 2014

Regionernes udgifter til medicintilskud 1. halvår 2014 Regionernes udgifter til medicintilskud 1. halvår Analysen beskriver, hvordan salget af lægemidler solgt med tilskud 1 til enkeltpersoner samt regionernes udgifter til medicintilskud for denne gruppe har

Læs mere

Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen i 1. kvartal 2014

Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen i 1. kvartal 2014 Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen i 1. kvartal 2014 Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin fokuserer på de lægemidler eller lægemiddelgrupper, hvor der har været de største

Læs mere

Svage smertestillende lægemidler

Svage smertestillende lægemidler Svage smertestillende lægemidler Salget før og efter receptpligt på store pakninger 2014 Det månedlige salg af svage smertestillende midler før og efter de store pakninger kom på recept i september 2013

Læs mere

Antallet af ansøgninger om generelt tilskud, som nævnet behandlede på de månedlige møder, fremgår af figur 1.

Antallet af ansøgninger om generelt tilskud, som nævnet behandlede på de månedlige møder, fremgår af figur 1. Årsrapport fra Medicintilskudsnævnet 2010 Medicintilskudsnævnet rådgiver Lægemiddelstyrelsen i ansøgninger om tilskud til lægemidler. Det gælder både generelle tilskud til lægemidler (efter ansøgning fra

Læs mere

ÅRSRAPPORT FRA MEDICINTILSKUDSNÆVNET 2014 MEDLEMMER UDPEGET AF MINISTEREN FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 20 MØDER I 2014

ÅRSRAPPORT FRA MEDICINTILSKUDSNÆVNET 2014 MEDLEMMER UDPEGET AF MINISTEREN FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 20 MØDER I 2014 ÅRSRAPPORT FRA MEDICINTILSKUDSNÆVNET 2014 Medicintilskudsnævnet rådgiver Sundhedsstyrelsen i ansøgninger om tilskud til lægemidler. Det gælder både generelle tilskud til lægemidler (efter ansøgning fra

Læs mere

Årsrapport 2014. Den Regionale Lægemiddelkomité Region Midtjylland. Sekretariatet for Den Regionale Lægemiddelkomité Nære Sundhedstilbud

Årsrapport 2014. Den Regionale Lægemiddelkomité Region Midtjylland. Sekretariatet for Den Regionale Lægemiddelkomité Nære Sundhedstilbud Årsrapport 2014 Den Regionale Lægemiddelkomité Region Midtjylland Sekretariatet for Den Regionale Lægemiddelkomité Nære Sundhedstilbud Kvalitet og lægemidler Indholdsfortegnelse Forord... 3 Om Den regionale

Læs mere

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015:

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015: På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Statens Serum institut løbende salget af medicin på det danske marked. MedicinForbrug - Overblik bliver offentliggjort hvert kvartal og giver

Læs mere

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Midtjylland

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Midtjylland Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Midtjylland Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne

Læs mere

Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem. Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem

Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem. Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem Notat af 1. april 2003 Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem For alle patienter med et vist årligt lægemiddelforbrug

Læs mere

Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin

Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Psykiatri og Social Region Midtjylland 2016 Baggrund Behandling med antipsykotisk medicin skal som alt andet medicin følges nøje. I forhold til

Læs mere

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk Statusrapport 2013 for Sundhedsaftalen 2011-2014 Per Adelhart Christensen, Randers Kommune Helle Vadmand Jensen, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Indledning Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen

Læs mere

Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske 4. januar 2008 Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Færre små og mellemstore virksomheder i region midtjylland forventer vækst og flere ansatte nu end i august måned 2007.

Læs mere

Ordiprax.dk. Et hurtigt overblik over dine ordinationer

Ordiprax.dk. Et hurtigt overblik over dine ordinationer Ordiprax.dk Et hurtigt overblik over dine ordinationer 1 Indhold Forkortelser og begreber... 3 Hvor kommer data fra?... 4 Ordiprax - opbygning... 4 Kom godt i gang med Ordiprax... 5 Sådan logger du ind...

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014 Profilanalyse udvalgte hovedresultater 3. april 2014 Disposition Kort om metoden Profil af vejledte Før-startere Iværksættere Etablerede virksomheder Vækstlagets brug af lokal erhvervsservice 2 Kort om

Læs mere

RADS - batter det noget ifht. lægemiddeløkonomi? Ved RADS næstformand Jørgen Schøler Kristensen

RADS - batter det noget ifht. lægemiddeløkonomi? Ved RADS næstformand Jørgen Schøler Kristensen RADS - batter det noget ifht. lægemiddeløkonomi? Ved RADS næstformand Jørgen Schøler Kristensen LÆGEMIDDELØKONOMI OG PROGNOSTICERING 22. januar 2014 Formål med RADS Regionerne har nedsat Rådet for Anvendelse

Læs mere

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Amgros udbud og effekt Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Hvilke variable har betydning for prognosticering af lægemiddeløkonomi? Nye lægemidler Hvad er i pipeline ift.

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Statistik over Nye Lægemidler

Statistik over Nye Lægemidler Statistik over Nye Lægemidler På esundhed.dk under Nye Lægemidler kan du trække rapporter, der viser statistik over brugen af nye lægemidler. I det følgende beskrives, hvilke lægemidler statistikken omfatter

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Klinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital

Klinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital Klinisk Farmakologisk afd. RM Akut Center Klinisk Farmakologisk Afdeling Klinisk Farmakologi - Aarhus Personale 6 overlæger (samlet 4,3 fuldtidsstillinger) 1 afdelingslæge (forventet) Aktuelt 3 I-forløb

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Et stramt budget 2016

Et stramt budget 2016 Budget 2016 Et stramt budget 2016 Denne pjece indeholder en kort præsentation af Region Midtjyllands Budget 2016. Du kan få et hurtigt overblik over regionens hovedområder Sundhed, Social, Regional Udvikling

Læs mere

Korrigeret budget. Regnskab

Korrigeret budget. Regnskab Bilag 1 16. marts 2016 Ledelsesinformation regnskab 2015 I dette notat præsenteres regnskab 2015 samt ledelsesinformation, som kan understøtte strategiske beslutninger på sundhedsområdet. Ledelsesinformationen

Læs mere

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Helårlige Nøgletal Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer. Koncernøkonomi, maj Side 1 af 59

Helårlige Nøgletal Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer. Koncernøkonomi, maj Side 1 af 59 Helårlige Nøgletal 2013-2014 Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer Koncernøkonomi, maj 2015 Side 1 af 59 Indhold Udvikling i KMF for hhv. ambulant og stationær behandling fra 2013-2014, i procent...3

Læs mere

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 2. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015:

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 2. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015: På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Statens Serum institut løbende salget af medicin på det danske marked. MedicinForbrug - Overblik bliver offentliggjort hvert kvartal og giver

Læs mere

Standardiseret økonomiopfølgning Region Midtjylland

Standardiseret økonomiopfølgning Region Midtjylland Regionsoverblik pr. 30. september 2015 Standardiseret økonomiopfølgning Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 0. INDLEDNING... 3 Indberetning af kvartalsvise regionale regnskabsoplysninger til Økonomi-

Læs mere

Sundhedsstyregruppen. Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i Region Midtjylland

Sundhedsstyregruppen. Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsstyregruppen Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i

Læs mere

Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling

Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling Formål med RADS Danske Regioners bestyrelse nedsatte i efteråret 2009

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk farmakologi

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk farmakologi Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk farmakologi Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 11. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning

Læs mere

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. Side 1 af 5 I dette notat beskrives, hvorledes der skal følges op på beslutningen om investeringer

Læs mere

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Indhold RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 RESULTATER... 3 FORTSAT MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE... 3 ANTALLET AF 6-12 ÅRIGE I BEHANDLING STAGNERER...

Læs mere

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech 28. oktober 2010 Hver femte virksomhed kan levere Cleantech Cleantech. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland leverer Cleantechprodukter og - løsninger i form af for eksempel energi fra vedvarende

Læs mere

Resultater af analyse af medicinområdet i Region Hovedstaden

Resultater af analyse af medicinområdet i Region Hovedstaden Til: Forretningsudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed for Uddannelse Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 2049 2027 Direkte 20492027 Mail line@regionh.dk Dato: 7. juni 2011 Resultater af analyse af

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen i 2. kvartal 2014

Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen i 2. kvartal 2014 Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen i 2. kvartal 2014 Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin fokuserer på de lægemidler eller lægemiddelgrupper, hvor der har været de største

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet

Forbrugsvariationsprojektet KD-net 22.01.2016 Forbrugsvariationsprojektet Marie Hauge Pedersen Finn Breinholt Larsen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Baggrunden for projektet Geografiske forskelle

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland. - udviklingen i udgifterne til tilskuds- og hospitalsmedicin efter 1. kvartal i 2016

Lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland. - udviklingen i udgifterne til tilskuds- og hospitalsmedicin efter 1. kvartal i 2016 Lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland - udviklingen i udgifterne til tilskuds- og hospitalsmedicin efter 1. kvartal i 2016 27. maj 2016 1 Indhold Indledning... 3 Tilskudsmedicin... 4 Prognose for

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

15/10/15 Model for monitorering af de økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelse i forbindelse med det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom.

15/10/15 Model for monitorering af de økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelse i forbindelse med det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom. 15/10/15 Model for monitorering af de økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelse i forbindelse med det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom. Temagruppen for økonomi og opfølgning har af Sundhedsstyregruppen

Læs mere

27-04-2011. Disposition. Markedsfordelingen, AIP 16.000. - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet?

27-04-2011. Disposition. Markedsfordelingen, AIP 16.000. - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet? - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet? Disposition Lidt om pengene Sektor overgange Prioritering eller optimering? Steffen Thirstrup Institutchef, PhD IRF Revurdering af tilskud Sektor

Læs mere

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet - regionernes medicin politik for det danske sundhedsvæsen og effektiv brug af medicin Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Medicinindsats 2008-2011. Evaluering, vurdering og anbefalinger

Medicinindsats 2008-2011. Evaluering, vurdering og anbefalinger Medicinindsats 2008-2011 Evaluering, vurdering og anbefalinger Udgivet af: Region Sjælland, marts 2012 Forfattere: Kirsten Schæfer, farmaceut og Mikala Holt Havndrup, farmaceut, Lægemiddelenheden i Region

Læs mere

Regionernes udgifter til medicintilskud kvartal 2011

Regionernes udgifter til medicintilskud kvartal 2011 Regionernes udgifter til medicintilskud 1.-4. kvartal 2011 Rapporten beskriver, hvordan salget af de tilskudsberettigede lægemidler til enkeltpersoner samt regionernes udgifter til medicintilskud for denne

Læs mere

Socialtilsyn Midt. LOS 10. December 2013

Socialtilsyn Midt. LOS 10. December 2013 Socialtilsyn Midt LOS 10. December 2013 Opgaven Socialtilsyn Midt skal godkende og føre driftsorienteret tilsyn med plejefamilier, sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugstilbud i Region Midtjylland

Læs mere

Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt

Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt 1 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2013 Patientunderlag I 2013 var 3.712 patienter indvisteret i i 17 af de 19 kommuner. Heraf blev

Læs mere

Notat. Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland 2014

Notat. Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland 2014 Notat Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 VIborg Tel. +45 7841 0000 Sunspl@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland

Læs mere

Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2011

Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2011 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2011 Patientunderlag I 2011 var 3358 patienter visteret til specialtandpleje i 17 af regionens 18 kommuner. Dette er en stigning på 29 % i forhold til 2009.

Læs mere

Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse

Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse Dato: 03.12.2011. I det nedenstående opsamles anbefalinger og forslag til initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse. For det første inddrages det

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Et stramt budget 2015

Et stramt budget 2015 Budget 2015 Et stramt budget 2015 Denne pjece indeholder en kort præsentation af Region Midtjyllands Budget 2015. Du kan få et hurtigt overblik over regionens hovedområder Sundhed, Social, Regional Udvikling

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2014

Kommunal medfinansiering 2014 Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Region Midtjylland. Nedsættelse af 26 nye psykolog ydernumre. Bilag. til Forretningsudvalgets møde 5. februar 2008. Punkt nr. 8

Region Midtjylland. Nedsættelse af 26 nye psykolog ydernumre. Bilag. til Forretningsudvalgets møde 5. februar 2008. Punkt nr. 8 Region Midtjylland Nedsættelse af 26 nye psykolog ydernumre Bilag til Forretningsudvalgets møde 5. februar 2008 Punkt nr. 8 Regionshuset Viborg Primær Sundhed Økonomi og Planlægning Notat om proceduren

Læs mere

IRF vil være den foretrukne og mest troværdige kilde til aktuel information om rationelt valg af lægemidler.

IRF vil være den foretrukne og mest troværdige kilde til aktuel information om rationelt valg af lægemidler. Handlingsplan 2014 Mission Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) arbejder for at fremme rationel farmakoterapi og forbedre uhensigtsmæssige ordinationsvaner gennem afbalanceret information om den lægemiddelbehandling,

Læs mere

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt 1 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2014 Patientunderlag I 2014 var 4.043 patienter visteret til specialtandpleje i 18 af de 19 kommuner

Læs mere

Vejledning til ansøgning om generelt tilskud. Lovgrundlag

Vejledning til ansøgning om generelt tilskud. Lovgrundlag Vejledning til ansøgning om generelt tilskud Lovgrundlag Lægemiddelstyrelsen træffer i henhold til sundhedslovens 144, stk. 1-3, samt sundhedslovens 152, stk. 2 og 4, afgørelse om, hvorvidt Regionsrådet

Læs mere

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen i 2. kvartal 2011

Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen i 2. kvartal 2011 Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen Statistikken for salget af apoteksforbeholdt medicin 2. kvartal fokuserer på de lægemidler eller lægemiddelgrupper, hvor der har været de største

Læs mere

Region Midtjylland. Proces for etablering af Skive Sundhedshus. Bilag. til Regionsrådets møde den 17. december 2008. Punkt nr. 26

Region Midtjylland. Proces for etablering af Skive Sundhedshus. Bilag. til Regionsrådets møde den 17. december 2008. Punkt nr. 26 Region Midtjylland Proces for etablering af Skive Sundhedshus Bilag til Regionsrådets møde den 17. december 2008 Punkt nr. 26 Regionshospitalet Skive. - Placering af Myndighedsafdelingen, Skive Kommune

Læs mere

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk. DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering

Læs mere

Hjælpeværktøjer. af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland

Hjælpeværktøjer. af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland Hjælpeværktøjer af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland BASISLIStEN Basislisten.dk er Lægemiddelenhedens bud på et rationelt præparatvalg ved førstegangsordination indenfor de mest brugte terapiområder

Læs mere