Regionernes udgifter til medicintilskud 1. halvår 2014

Transkript

1 Regionernes udgifter til medicintilskud 1. halvår Analysen beskriver, hvordan salget af lægemidler solgt med tilskud 1 til enkeltpersoner samt regionernes udgifter til medicintilskud for denne gruppe har udviklet sig i 1. halvår af. Desuden fremgår det, hvordan denne periodes udvikling i salget har været sammenlignet med samme periode året før. Kvartalsvis overvågning Vi følger løbende salget af lægemidler solgt med tilskud og udviklingen i regionernes udgifter til medicintilskud. Hvert kvartal offentliggør vi en opgørelse over tallene på ssi.dk. Opgørelsen omfatter akkumuleret salg af lægemidler solgt med tilskud til enkeltpersoner inden for kalenderåret og er baseret på apotekernes indberetning til lægemiddelstatistikregisteret. Budskaber for 1. halvår Set i forhold til 1. halvår har salget af lægemidler solgt med tilskud i 1. halvår udviklet sig således: Udgifterne til regionalt tilskud er faldet med 51 mio. kr. (-1,8 procent). Tilskudsprocenten er faldet med 0,8 procentpoint. Omsætningen af lægemidler trækkes ned med 26 mio. kr. (-0,6 procent) trods en mængdestigning på 1,4 procent, hvilket skyldes et lavere niveau for gennemsnitsprisen pr. DDD. 2 Figur 1. Udviklingen i udgifterne til regionalt tilskud opdelt på delkomponenter 1. halvår til 1. halvår. Udgifter: -1,8 pct. (-51 mio. kr.) Omsætning: -0,6 pct. (-26 mio. kr.) Tilskudsprocent: -0,8 procentpoint Mængde (DDD): 1,4 pct. Pris pr. DDD: -2,1 pct. 1 Analysen vedrører regionernes udgifter til medicintilskud til danske enkeltpersoner i Danmark og omfatter tilskudsberettigede lægemidler (også selvom den enkelte person endnu ikke har en CTR-saldo, der afstedkommer udbetaling af tilskud) samt salg af lægemidler, hvor personen på anden måde har været berettiget til tilskud, fx enkelttilskud eller forhøjet tilskud. Endvidere er medicintilskud til dosisdispenseringsgebyr medtaget. For overskuelighedens skyld betegnes gruppen gennemgående for lægemidler solgt med tilskud. 2 Medtaget i mængdeopgørelsen er kun lægemidler, hvis mængdeenhed opgøres i DDD (defineret døgndosis). Dette gælder ligeledes gennemsnitspriser, der refererer til pris pr. DDD. Ca. 98 pct. af salget er opgjort i DDD.

2 Mio. DDD Mængdesalget Som nævnt ovenfor har der i 1. halvår af været en svag mængdestigning på 1,4 procent (16 mio. DDD) i forhold til samme periode året før, jf. tabel 1. Figur 2. Mængdesalget til 1. halvår (mio. DDD) Udviklingen siden er afbilledet i figur 2, ovenfor, og det ses, at kun maj havde et lavere mængdesalg end samme måned sidste år (-2,9 procent). Januar og februar er uændrede, mens de resterende måneder ligger højere. Størst er stigningen i juni, hvor den solgte volumen lå hele 5,6 procent højere end juni sidste år. Side 2

3 Tabel 1. Mængdesalg - (mio. DDD) og ændring - (%). Mængde (mio. DDD) Procentvis ændring - Januar 197,1 205,0 205,1 0,0 Februar 184,8 181,6 182,0 0,2 Marts 205,9 190,2 197,3 3,7 April 182,8 196,4 199,9 1,8 Maj 205,2 209,8 203,8-2,9 Juni 208,7 197,9 208,9 5,6 Juli 185,6 191,2 August 199,6 193,3 September 183,4 186,0 Oktober 203,1 201,2 November 199,0 196,1 December 188,2 197,0 I alt 2.343, , ,0 1,4 Omsætningen Trods øget volumen er omsætningen samlet set 25,6 mio. kr. lavere i 1. halvår af i forhold til 1. halvår. Det svarer til et fald på 0,6 procent, jf. tabel 2. Omsætningen fremgår også af figur 3, hvor det ses at januar og februar ligger lavere i år (trods uændret mængdesalg), mens omsætningen de følgende 3 måneder ikke afviger meget fra sidste års omsætning i samme respektive måneder. Juni skiller sig ud ved at ligge markant højere (6 procent). Mens der i 1. kvartal var et prisfald på 4,1 procent (jf. forrige kvartalsrapport), ligger prisniveauet for 2. kvartal dog kun 0,2 procent under gennemsnitsprisen for 2. kvartal, hvilket vidner om en aftagende tendens for det ellers konstant faldende prisniveau, som er observeret de seneste mange år. Samlet ligger prisen pr. DDD for 1. halvår 2,1 procent under prisniveauet for 1. halvår. Side 3

4 Mio. kr. Figur 3. Omsætningen af lægemidler solgt med tilskud til 1. halvår (mio. kr.) Tabel 2. Omsætning - (mio. kr.) og ændring - (%). Omsætning (mio. kr.) Procentvis ændring - Januar 826,5 790,6 742,9-6,0 Februar 765,5 694,9 673,7-3,1 Marts 845,0 710,5 724,1 1,9 April 735,7 731,5 734,0 0,3 Maj 817,0 771,3 754,7-2,2 Juni 818,3 720,7 764,3 6,0 Juli 728,1 692,2 August 790,0 698,9 September 713,5 667,2 Oktober 789,4 724,0 November 777,2 708,0 December 733,4 703,1 I alt 9.339, , ,7-0,6 Side 4

5 Udgifterne til medicintilskud Regionernes udgifter til medicintilskud udgjorde 2.789,8 mio. kr. i 1. halvår, hvilket er 50,8 mio. kr. lavere end samme periode sidste år (-1,8 procent), jf. tabel 3. Tilskudsprocenten er samtidig faldet fra 64,3 procent til 63,5 procent (-0,8 procentpoint), og udviklingen siden kan ses i figur 4. Tabel 3. Udgifter til medicintilskud (mio. kr.) - og ændring - (%). Regionernes udgifter til medicintilskud (mio. kr.) Procentvis ændring - Januar 542,5 508,5 469,5-7,7 Februar 504,7 447,8 426,4-4,8 Marts 559,3 457,1 458,2 0,2 April 486,8 469,9 466,9-0,6 Maj 538,3 496,5 483,0-2,7 Juni 534,9 460,8 485,7 5,4 Juli 473,6 443,4 August 515,2 446,9 September 459,8 421,7 Oktober 507,9 455,4 November 500,3 444,3 December 474,3 444,1 I alt 6.097, , ,8-1,8 Side 5

6 Tilskudsprocent Figur 4. Tilskudsprocenten til 1. halvår I de følgende afsnit er udviklingen i omsætning og volumen for lægemidler solgt med tilskud opgjort for ATCgrupper på forskellige niveauer. Side 6

7 Udviklingen i mængde og omsætning for ATC-hovedgrupper I figur 5 nedenfor vises mængdesalget opdelt på ATC-hovedgrupper for 1. halvår af -. Figur 5. Mængdesalget fordelt på ATC-hovedgrupper i 1. halvår af hhv. - (mio. DDD). A B C D G H J L M N P R S V Mio. DDD Mængdesalget trækkes op af en fortsat stigning i salget af lægemidler til hjerte og kredsløb (+4,2 mio. DDD) og en stigning i lægemidler til åndedrætsorganer (+3,7 mio. DDD). Samtidig er udviklingen vendt for lægemidler til nervesystemet, som nu ligger på niveau med mængdesalget tilbage i 1. halvår, hvilket er en stigning på 5,8 mio. DDD i forhold til 1. halvår. Omsætningen i kroner fordelt på de forskellige ATC-hovedgrupper kan ses i figur 6 nedenfor. Side 7

8 Figur 6. Omsætningen fordelt på ATC-hovedgrupper i 1. halvår af hhv. - (mio. kr.). A B C D G H J L M N P R S V Mio. kr. Tekstforklaring til figur 5 og 6: A: Lægemidler til fordøjelse og stofskifte B: Lægemidler til blod og bloddannende organer C: Lægemidler til hjerte og kredsløb D: Hudmidler G: Kønshormoner og midler til kønsorganer og urinveje H: Hormoner til systemisk brug, ekskl. kønshormoner og insuliner J: Systemiske lægemidler mod infektionssygdomme L: Cancermidler og lægemidler til immunsystemet M: Lægemidler til muskler, led og knogler N: Lægemidler til nervesystemet P: Lægemidler mod parasitter R: Lægemidler til åndedrætsorganer S: Lægemidler til sanseorganer V: Diverse lægemidler Det største fald i omsætningen ses for lægemidler til nervesystemet, som ligger 84,4 mio. kr. lavere. Det skyldes det faldende prisniveau, som følge af patentudløb på bl.a. Ebixa (juli ) og Seroquel Prolong (marts ) og introduktion af generika med escitalopram. I modsat retning trækker omsætningen for lægemidler til fordøjelse/stofskifte samt til blod/bloddannende organer, som er steget med henholdsvis 43,3 og 50,3 mio. kr. Lægemiddelgrupper med størst stigning i omsætningen på 3. ATC-niveau Udviklingen for de lægemiddelgrupper på 3. ATC-niveau med størst stigning i omsætningen fra 1. halvår til 1. halvår vises i tabel 4 nedenfor. Side 8

9 Tabel 4. Udviklingen for lægemiddelgrupper med størst absolut omsætningsstigning. Ændring fra 1. halvår til 1. halvår Omsætning (mio. kr.) Omsætning (pct.) Mængde (pct.) B01A Midler mod blodpropper 40,3 18,6-0,6 A10B Midler til sænkning af blodsukker, ekskl. insuliner 19,5 9,5-0,6 R03B Andre midler til obstruktive luftvejssygdomme til 13,4 6,2-0,1 inhalation N03A Midler mod epilepsi 13,2 7,2 3,4 G03C Østrogener 9,9 15,2-13,7 A12B Kalium 9,7 23,5 4,8 B03B Vitamin B12 og folinsyre 9,6 60,5-6,7 A10A Insuliner og analoger 7,7 3,5 2,7 N02B Andre smertestillende midler 6,2 9,1 34,3 N04B Dopaminerge 5,7 6,3 3,3 Omsætningen for alle 10 lægemiddelgrupper er afbilledet i figur 7 for 1. halvår af hhv. -, mens mængdesalget kan ses i figur 8. Figur 7. Omsætningen af de 10 lægemiddelgrupper med størst stigning i omsætningen, 1. halvår af hhv. - (mio. kr.). A10A A10B A12B B01A B03B G03C N02B N03A N04B R03B Mio. kr. Tekstforklaring til figur 7: Se tabel 4. Side 9

10 Figur 8. Mængdesalget af de 10 lægemiddelgrupper med størst stigning i omsætningen, 1. halvår af hhv. - (mio. DDD). A10A A10B A12B B01A B03B G03C N02B N03A N04B R03B Mio. DDD Tekstforklaring til figur 8: Se tabel 4. Lægemiddelgrupper med størst stigning i mængdesalget på 3. ATC-niveau I tabel 5 vises udviklingen for de 5 lægemiddelgrupper på 3. ATC-niveau, der har haft størst absolut mængdestigning. Tabel 5. Udviklingen for lægemidler med størst absolut mængdestigning. Ændring fra 1. halvår til 1. halvår Mængde (mio. DDD) Mængde (pct.) Omsætning (pct.) C10A Lipid-modificerende midler, usammensatte 6,0 4,8-1,4 A02B Midler mod ulcus (mavesår) og gastroøsofageal 3,2 5,6-2,4 refluks C09C Angiotensin II antagonister, ekskl. kombinationer 2,8 6,9 2,8 R06A Antihistaminer til systemisk brug 2,5 15,5 0,2 R01A Næsemidler, lokalt brug 1,1 8,8 4,7 Note: Lægemiddelgrupperne er kun medtaget i denne tabel, såfremt de ikke allerede optræder i tabel 4. Mængdesalget og omsætningen for de seneste 3 halvår er vist i henholdsvis figur 9 og 10 for disse 5 lægemiddelgrupper. Side 10

11 Figur 9. Mængdesalget af de 5 lægemiddelgrupper med størst stigning i mængden, 1. halvår af hhv. - (mio. DDD). A02B C09C C10A R01A R06A Mio. DDD Tekstforklaring til figur 9: Se tabel 5. Figur 10. Omsætningen af de 5 lægemiddelgrupper med størst stigning i mængden, 1. halvår af hhv. - (opgjort i mio. kr.). A02B C09C C10A R01A R06A Mio. kr. Tekstforklaring til figur 10: Se tabel 5. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Marie Ødum Hagedorn på telefon og mail maoh@ssi.dk. Statens Serum Institut, Lægemiddelstatistikken, september. Side 11