Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem. Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem

Transkript

1 Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem Notat af 1. april 2003 Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem For alle patienter med et vist årligt lægemiddelforbrug giver det behovsafhængige tilskudssystem anledning til hamstring fordi tilskuddet i det individuelle tilskudsår stiger med den individuelle akkumulerede (tilskudsberettigede) medicinudgift, CTR-saldoen. I slutningen af det individuelle tilskudsår får medicinbrugeren således et højere tilskud end i starten. Ved at købe medicin i slutningen af den igangværende periode i stedet for i starten af den næste, opnår brugeren en lavere gennemsnitlig egenbetaling. Da næste periode først starter når brugeren køber tilskudsberettiget medicin første gang efter den foregående periode er udløbet, kan han desuden udskyde starten på den næste periode ved at hamstre. Således vil medicinbrugeren over en årrække gennemgå færre tilskudsperioder med et større forbrug per periode og dermed en højere gennemsnitlig tilskudsprocent, end hvis han ikke hamstrede. Den følgende opgørelse er foretaget på data fra Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister. Grunddata omfatter alle tilskudsberettigede ekspeditioner til personer med validt CPR-nummer i perioden efter indførelsen af det behovsafhængige tilskudssystem, dvs. fra 1. marts 2000, og frem til 30. september Er hamstring et problem? For at afgøre om hamstring er et problem, er der set på hvordan medicinbrugernes køb af tilskudsberettigede lægemidler fordeler sig over deres individuelle tilskudsperioder. Det er antaget at hamstring viser sig ved at den enkelte bruger intensiverer sine køb af tilskudsberettigede lægemidler mod slutningen af tilskudsperioden hvilket vil give udslag i en acceleration i den akkumulerede CTR-saldo. Der er set på udviklingen i CTR-saldoen for personer som har købt tilskudsberettigede lægemidler siden 1. marts Grunddata er afgrænset til at omfatte personer der: har gennemgået en hel individuel tilskudsperiode (deres 1. periode i det behovsafhængige tilskudssystem) i perioden har opnået en CTR-saldo på mere end 510 kr. (svarende til at der er udløst sygesikringstilskud) Dagene i de individuelle tilskudsperioder er nummereret fra 1 til 365, og beregningsgrundlagspriserne 1 er opgjort på disse dagsnumre og akkumuleret. Resultatet er vist i figur 1 hvor der endvidere er indlagt en lineær trend. Figur 1. Akkumuleret CTR-saldo for alle 1.-perioder med en saldo over 510 kr.

2 Af figur 1 fremgår en lineær udvikling i de akkumulerede CTR-saldi. Dog ses en svag acceleration i slutningen af den individuelle tilskudsperiode, identificeret ved at de faktiske akkumulerede CTR-saldi overstiger den indlagte lineære trend. Desuden fremgår det at saldiene er stagnerende i starten. Det kommer sig af at alle i sagens natur køber lægemidler på dag nr. 1, og at få optræder på apoteket igen i dagene lige efter dag nr. 1. Efter noget tid fordeler lægemiddelkøbene sig tilfældigt på dagsnumrene, og udviklingen bliver lineær 2. På grund af den stagnerende tendens i starten af perioden og den svage acceleration i slutningen er en alternativ lineær trend for udviklingen i de akkumulerede CTR-saldi beregnet ud fra udviklingen fra dag nr. 100 til dag nr Det er antaget at de akkumulerede lægemiddelkøb fordeler sig lineært i denne periode. Ud fra den lineære trend er en prognose for den akkumulerede saldo på dag nr. 365 beregnet. Herefter er forskellen mellem prognosen og den faktiske akkumulerede CTR-saldo tilskrevet hamstring. Den lineære trend der ligger til grund for prognosen, er vist i figur 2. Figur 2. Prognose baseret på forløb fra dag nr. 100 til dag nr. 300 for alle 1.-perioder med en CTR-saldo over 510 kr. Prognosen for den samlede akkumulerede CTR-saldo for alle 1.-perioder med en CTR-saldo over 510 kr., er 7,756 mia. kr. Det faktiske tal er 7,914 mia. kr. Hamstringen anslås således til 158,7 mio. kr., svarende til 2 pct. af brugernes samlede tilskudsberettigede lægemiddeludgifter. Ovenstående analyse er desuden foretaget på segmenter af brugerne:

3 Kommunalt tilskud eller ej Analysen er opdelt på brugere der har modtaget kommunalt tilskud, defineret ved at de har fået dækket minimum 50 pct. af deres egenbetaling af kommunalt tilskud, og brugere der slet ikke har modtaget kommunalt tilskud. Denne opdeling viser at de der har fået kommunalt tilskud, relativt set hamstrer mindre end de der ikke har. For brugere der har modtaget minimum 50 pct. i kommunalt tilskud, er hamstringen opgjort til 0,4 pct. (4,3 mio. kr. ud af 1.195,4 mio. kr.), mens brugere der ikke har fået kommunalt tilskud, har hamstret 2,4 pct. (141,6 mio. kr. ud af 6.104,0 mio. kr.). Det samlede forbrugs størrelse Analysen er desuden opdelt efter hvor høj en gennemsnitlig sygesikringsprocent brugerne har opnået. Da den gennemsnitlige sygesikringsprocent stiger med det samlede forbrug, er det et estimat for forbrugets størrelse. I tabel 1 er hamstringsprocentens variation med den gennemsnitlige sygesikringstilskudsprocent vist. Det fremgår at hamstringen er forholdsvis lav for brugere med et lavt forbrug af tilskudsberettigede lægemidler. Hamstringsprocenten stiger støt med den gennemsnitlige sygesikringstilskudsprocent indtil denne har nået størrelsen pct., svarende til at brugerne har købt tilskudsberettigede lægemidler for mellem og kr. Her topper hamstringsprocenten med en værdi på 2,7. Efterfølgende falder hamstringsprocenten lidt ujævnt for til slut at tage et ordentligt dyk ved en gennemsnitlig sygesikringstilskudsprocent på mellem 80 og 90. Tabel 1. Hamstringsprocent fordelt efter gennemsnitlig sygesikringstilskudsprocent Gennemsnitlig sygesikringstilskudsprocent Hamstring (pct.) 1,5 1,9 2,1 2,7 2,4 2,1 2,5 2,4 1,1 Når hamstringsprocenten falder ved de meget høje gennemsnitlige sygesikringstilskudsprocenter, kan det skyldes at disse patienter, der jo bruger meget medicin, ofte modtager anden form for tilskud - eksempelvis kommunalt eller særligt amtsligt tilskud (fx kronikertilskud) - eller dækning via privat sygeforsikring. Patienttyper Endelig er analysen opdelt efter patienttyper. Analysen er foretaget for almene patienter og for kronikere. I opgørelsen indgår kun de personer der ikke har skiftet patienttype i løbet af perioden. De almene patienters hamstring er opgjort til 2,2 pct. (149,3 mio. kr. ud af 6.861,3 mio. kr.). Kronikernes hamstring er derimod opgjort til 1,1 pct. (3,1 mio. kr. ud af 295,5 mio. kr.). Det er desværre ikke muligt i Lægemiddelstatistikregisteret at identificere patienter med privat sygeforsikring. Udskydelse af individuelle tilskudsperioder Ved at hamstre opnår medicinbrugerne som nævnt at de kan udskyde starten på deres næste tilskudsperiode. Da det ikke er muligt at opgøre hver enkelt persons hamstring, er forholdet

4 mellem de samlede individuelle køb af lægemidler i 1. tilskudsperiode og tiden mellem 1. og 2. individuelle tilskudsperiode beregnet. Først er der set på hvor mange tilskudsberettigede definerede døgndoser (DDD) den enkelte bruger har købt i 1. periode. I figur 3 er de enkelte brugeres køb (målt i DDD) i 1. individuelle tilskudsperiode fordelt efter antallet af dage mellem brugernes 1. og 2. tilskudsperiode. Dette generelle billede viser at de der køber meget medicin, har kortest mellem deres tilskudsperioder. Det indikerer at de der køber meget medicin i løbet af deres tilskudsperiode, også bruger meget medicin og i øvrigt ikke spekulerer synderligt i tilskudssystemet. Opdeling af analysen på patienttyper og på lægemiddeludgifter viste jo også at kronikerne hamstrer mindre end de almene patienter, og at personer med høje lægemiddeludgifter generelt hamstrer mindre end personer med middelhøje. Det gennemsnitlige medicinkøb per bruger falder jævnt med antallet af dage mellem brugernes individuelle tilskudsperioder. Niveauet bliver dog nogenlunde stabilt når der er ca. 300 dage mellem perioderne, jf. figur 3. Figur 3. Gennemsnitligt lægemiddelkøb (DDD/person) i 1. individuelle tilskudsperiode - fordelt efter antal dage mellem 1. og 2. individuelle tilskudsperiode Laves en tilsvarende opgørelse på baggrund af de gennemsnitlige tilskudsberettigede medicinudgifter, er billedet mindre tydeligt, jf. figur 4. Det fremgår af figuren at det stadig er dem med de højeste tilskudsberettigede medicinudgifter der først viser sig igen på apoteket. Der er dog ikke tale om et jævnt fald hele vejen, idet de gennemsnitlige lægemiddeludgifter atter stiger en anelse for dem der har længst mellem deres individuelle tilskudsperioder. Figur 4. Gennemsnitlig CTR-saldo (kr./person) i 1. individuelle tilskudsperiode fordelt efter antal dage mellem 1. og 2. individuelle tilskudsperiode

5 Sammenholdes figur 4 og figur 3, får man den tanke at de der udskyder starten på næste tilskudsperiode, bruger gennemsnitligt dyrere lægemidler end de der ikke udskyder starten på næste tilskudsperiode nævneværdigt. Den gennemsnitlige pris per DDD i 1. tilskudsperiode er fordelt efter antallet af dage mellem 1. og 2. tilskudsperiode i figur 5. Her fremgår det klart at den gennemsnitlige pris per DDD stiger med antallet af dage mellem 1. og 2. tilskudsperiode. Figur 5. Gennemsnitlig pris per DDD i 1. tilskudsperiode fordelt efter antallet af dage mellem 1. og 2. tilskudsperiode Stigningen i gennemsnitlig DDD-pris med antallet af dage mellem tilskudsperioderne kan formentlig tilskrives flere naturlige årsager. Dels må man formode at de personer der bruger meget medicin, generelt køber større pakninger (med en lavere gennemsnitlig DDD-pris) end de der ikke bruger ret meget medicin. Dels er en stor del af de personer der bruger meget medicin, ældre personer med hjerte- eller kredsløbsforstyrrelser der bl.a. behandles med relativt billige lægemidler, fx blodfortyndende og vanddrivende lægemidler. Det skal bemærkes at der selvfølgelig ikke er lige mange personer i de givne 10-dagesintervaller. Således er der færre personer i intervallerne jo højere de er. Når intervallerne når op over 450 dage, er der således under personer i dem. I de højeste intervaller er der sågar under 100 personer. Dermed stiger gennemsnittenes følsomhed overfor ekstreme observationer jo højere intervallerne bliver. Antallet af lægemiddelbrugere i intervallerne er vist i figur 6.

6 Figur 6. Antal lægemiddelbrugere fordelt efter antal dage mellem 1. og 2. individuelle tilskudsperiode Sammenfatning Analysen indikerer at der er problemer med hamstring i det behovsafhængige tilskudssystem. Problemet synes dog ikke så omfattende som man kunne have frygtet. Blandt medicinbrugere med udgifter over 510 kr. inden for et tilskudsår er hamstringen anslået til at udgøre omkring 2 pct. af brugernes tilskudsberettigede medicinudgifter 3. Hvis medicinbrugerne hamstrer jævnt over hele tilskudsperioden, vil denne hamstring blive kamufleret i trenden, og effekten af hamstring vil være undervurderet. Opdelinger af analysen viser at de personer der relativt set hamstrer mest, er almene patienter der ikke modtager kommunalt tilskud, og som har et tilskudsberettiget lægemiddelforbrug på mellem og kr. 1 Beregningsgrundlagsprisen er den del af et lægemiddels pris der betales tilskud til. 2 Det skal understreges at figur 1 ikke viser udviklingen i et kalenderår. De individuelle tilskudsperioder strækker sig over vidt forskellige tidspunkter. 3 En hamstring på 2 pct. i alle medicinbrugernes 1. individuelle tilskudsperiode betyder ikke at der er tale om en hamstringseffekt på 2 pct. om året. For det første fordeler de mange individuelle tilskudsperioder sig over en længere periode. For det andet er alle medicinbrugerne ikke "aktive" hele kalenderåret, da der jo er et tidsrum mellem tilskudsperioderne hvor medicinbrugerne slet ikke køber medicin.