Kan man interviewe sig til viden om køn?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan man interviewe sig til viden om køn?"

Transkript

1 Lis Højgaard Kan man interviewe sig til viden om køn? Kønsstereotype forklaringer eller benægtelser af køns betydning blandt interviewede er fænomener, der o e dukker op i empiriske kønsforskningsanalyser. Artiklen diskuterer, hvordan dataproduktionsprocessen kan kvali ceres, så den sikrer, at interviews giver så righoldigt et materiale, at det bliver muligt at hente indsigt i de processer, der forlener kategorien køn og institutionel og organisatorisk kønsdi erentiering med betydninger på en måde, der åbner for nye forståelser og ny indsigt. Der argumenteres for at betragte interviewsituationen som en vidensproducerende samarbejdsrelation, og der opstilles en række konkrete bud på fokuseringspunkter, analytiske værktøjer og knudepunkter i forskningsdesignet, som kan skabe et godt grundlag for en analytisk proces. Søgeord: Kønsforskningsmetode, interviewmetodologi, dataproduktion, kønsteori, empirisk analyse. DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/21. årg

2 Der er to fænomener, der o e dukker op i forskningsprojekter, der undersøger kønnede betydninger, og som er baseret på interview. Det er fænomener, som jeg er stødt på i min forskning, som også andre forskere rapporterer, og som jeg møder i a andlinger og studenteropgaver. Det ene er en udbredt benægtelse af køns betydning for det forhåndenværende forskningsprojekt blandt de interviewede (se fx Højgaard 2007). De e fænomen optræder i forbindelse med mange forskellige forskningstemaer. Jeg er stødt på det i så forskellige forskningsfelter som køn og ledelse, om køn og løn og om køn og vidensproduktion. Det andet fænomen er, at de interviewedes forklaringer på de e eller hint fænomen tager udgangspunkt i kønsstereotypier. Disse dukker op i interviewet i forbindelse med konkrete diskussioner af speci kke betydninger fx af forskelle, af positioner eller af synspunkter. Og o e tillægges snart det ene køn, snart det andet køn speci kke præferencer, træk eller egenskaber. Følgende interview-bidder fra et projekt om Køn og Vidensproduktion 1 kan give en fornemmelse af hvordan det kan se ud: A: Jo, jeg synes godt, jeg kan mærke lidt forskel mellem mænd og kvinder altså inden for mit område. Det er lidt mere nørdet at sidde og rode med modeller og computere og sådan noget, og piger eller kvinder har ikke helt den, altså helt den samme stædighed over for det der med at arbejde med en model. Jeg har dog en kvindelig ph.d.-studerende, som er utroligt god til nu at bygge modeller, det må jeg så sige, så man skal ikke generalisere. Men altså det der med at man kan sidde i ugevis og nørkle med problemer, man synes ikke, man kommer nogen vegne, det ligger altså ikke til mange pigers temperament, ( ) B: En af de mest kendte adfærdsmodellører i øjeblikket hun er kvinde. Og senere: B: Det er jo altså, det kan jeg da godt sige, det kan godt være, at det er anderledes hos dig, men det der med, at der er større kvindelig interesse for planter end blandt drenge, det er altså noget, man har set gå igen gennem mange undersøgelser ( ), mens mænd det er mere med dyr. ( ) A: Men så inden for zoologi så er der jo også forskel på, hvad de vælger, som B siger, sådan noget med bløde dyr, det er der så igen forholdsvis ere piger, der vælger. ( ) Ja, det er sådan noget med pels og sådan noget i forhold til insekter, ikke. B: ( ) inden for de andre felter der er det jo blandet, altså både mænd og kvinder, ikke. Men det er rigtigt nok, sådan noget som mus, det er mere til mænd, ja men det er faktisk rigtigt.( ) Fugle, det er sådan y- y. 10 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/21. årg. 2010

3 Lis Højgaard Lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet De e er uddrag af en længere forhandling om, hvorvidt køn kan distribueres over biologifaglige felter en forhandling, som de deltagende aldrig rigtigt får landet med en fælles konklusion. Uddragene kan læses som en illustration af, at køn både er en bekvem kategori, som ordner, sæ er grænser, skaber hierarkier og relationer (Haavind 2000:7), og en ubekvem kategori, som undslipper faste de nitioner og yder alt e er synsvinkel og kontekst. Så selv om køn synes at være allestedsnærværende som orienteringstilbud i det sociale liv, savner det som fænomen og kategori stabile betydninger og sikre kspunkter. Og uddragene kan også læses som en illustration af de problemer, som analyser af kønnede betydninger kan løbe ind i, hvis det datamateriale, man får, består af denne type ræsonnementer. Man kan i forlængelse heraf spørge, hvordan det overhovedet er muligt at indhente viden om og forståelse af et så selvmodsigende, ydende og kontingent fænomen som forekomsten af de to nævnte fænomener peger på og så gennem interview? Det, der er mit ærinde her, er at fokusere speci kt på, hvordan vi gennem interview kan få et så righoldigt materiale, at det bliver muligt at hente indsigt i de processer, der forlener kategorien eller fænomenet køn og institutionel og organisatorisk kønsdi erentiering med betydninger på en måde, der åbner for nye forståelser og ny indsigt. Det handler om at forsøge at kvali cere selve dataproduktionsprocessen, om at sikre et mangeface eret, nuanceret, tænkeprovokerende og re ekteret materiale som grundlag for en analytisk proces, der kan fortælle os noget nyt, forklare det, vi ikke forstår, vise det, vi ikke ser, sige det, vi ikke hører. Der er mange gode bud på, hvordan forskning i køn bedrives (se fx Lykke 2008), også bud der anviser speci kke metodiske tilgange: fortolkende metode (Haavind 2000), poststrukturalistisk diskursanalyse (Søndergaard 2000), situational analysis (Clarke 2005), bud der argumenterer for speci kke former for interview, fx narrativt interview (Chase 1995), eller der ser interview som mulighed for at give underprivilegerede grupper og personer stemme (Mazzei 2009, Lather 2000). Og der er bud, der håndterer ovennævnte modsætningsfuldhed gennem metodologier, der insisterer på kompleksitet og intersektionalitet det vil sige de kombinerede e ekter af at være positioneret gennem tilhør til ere sociale kategorier samtidigt 2 (Staunæs & Søndergaard DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/21. årg

4 2005, 2008, Højgaard & Søndergaard 2006, 2009, Søndergaard 2005, Staunæs 2003, Højgaard 2007). Og mange af disse bud tager hele forskningsprocessen grundigt under behandling. Når jeg alligevel synes, at det er besværet værd at fokusere speci kt på dataproduktionsprocessen, er det fordi jeg mener, at den paradoksale modsætningsfuldhed og kategoriale kontingens, som følger fænomenet køn, har specielle træk og stiller specielle krav og derfor kalder på en særlig opmærksomhed. Kategorien køn har ikke kun specielle træk, den deler på mange måder skæbne med andre sociale kategorier alder, race, klasse, etnicitet, nationalitet m.v.. De fungerer alle som knudepunkter i den samfundsmæssige fordeling af underordning/overordning, position, magt, ressourcer og leve- og udfoldelsesmuligheder, og alle er kategorier med historisk ski ende betydningsindhold og bevægelsesrum og udtrykker historiske speci kke former for intersektionalitet. Men de aspekter af den aktuelle konstruktion af kategorien køn, som jeg mener begrunder et særligt fokus på metodologi, er kny et til synlighed og den symbolske udny else af denne synlighed. Det handler om den måde, køn fungerer på symbolsk, og den selvfølgelighed disse aspekter forlenes med. Med synlighed mener jeg her, at vi som samfundsmæssige individer er henvist til at bære kategorien åbenlyst og til skue, så at sige på kroppen. Det er ikke muligt at undslippe den vi kan ikke vokse ud af den, rejse ud af den eller de nere os ud af den. Kategorien er grundlaget for den måde, vi mødes af andre på, og den måde vi møder andre på, og for den måde vi bliver genkendelige for os selv og andre på, både på et interpersonelt niveau og på et institutionelt og samfundsmæssigt niveau. Vi er henvist til at blive til som individer gennem kategorien, og den er en afgørende dimension i vores identitetsdannelse. I disse aspekter har kategorien noget tilfælles med etnicitet og race som minoritetskategorier dog med minoritetsstatussen til forskel. Når det gælder køn, er synligheden bundet op på den sociokulturelt eller symbolsk bestemte dualitet (Gherardi 1995), som man kan sige er kategoriens grundvilkår: du er enten mand eller kvinde og identitetsudtryk, der ikke lever op til kategoriens krav om tydelig dualitet dømmes ude, bliver undtagelser eller abjecter (Butler 1990). De lever på kategoriens præmisser og understø er på forbilledlig vis netop betydningen af synligheden og dens dualitet (se Go man 1976, 1977, West & Zimmermand 1987, Butler 1990). Kategorien fungerer gennem det betydningsindhold den tilskrives, og som kommer til udtryk i det, der er blevet kaldt kønnede koder (Søndergaard 1996), kønnede tolkningsrammer (Haavind 1986), fortolkende repertoirer (Gilbert & Mulkay 1984, Wetherell m , Edley 2001) eller diskurs (fx Barad 2007:151). Det er alle begreber, der angiver de måder eller de rammer inden for hvilke, man kan tale om et givet fænomen køn og dermed de grænser inden for hvilke forestillinger og forståelser bliver meningsfulde. At bære kategorien synligt og ua asteligt har derfor umiddelbare impli- 12 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/21. årg. 2010

5 kationer i form af en uundgåelig placering i og o e uafvidende deltagelse i komplekse positioneringsspil, magtrelationer og stereotypiseringer, som har rod i de kønnede tolkningsrammer og den samfundsmæssige kønssegregering, som både interviewer og interviewede er en del af. I selve mødet mellem interviewer og den /de interviewede aktiveres tolkningsrammer, uden at man på forhånd kan sige hvilke eller hvordan, kun at de vil være til stede som betydningsstrømme hos de involverede. Og den selvfølgelighed, hvormed kategorien bæres og leves, gør tolkningsrammernes kontingens og grænser uigennemsigtige. Aktiveringen af tolkningsrammerne accentueres yderligere, når interviewets tema gør kønnede betydninger relevante. Her kommer det til at handle om den interviewedes relation til sin omverden via det konkrete tema interviewet handler om og om den interviewedes egne identitetskonstruktioner og positioneringsre eksioner og den forhandling af tolkningsrammerne, som de e kan indebære. Det betyder ikke, at vi i selve interviewsituationen nødvendigvis spørger til køn (se senere), men køn bringes jo nødvendigvis på bane, når vi redegør for vores projektintentioner over for dem, vi ønsker at interviewe. Dermed produceres en relevans med bestemte konnotationer fx køns betydning for ledelse, for forståelse af løngab, kønssegregering i arbejdslivet etc. som vi inviterer til respons på, og som den interviewede forventes at bidrage til med relevansbeskrivelser. Der skabes så at sige et paradoks, idet vi som interviewere kommer til at gøre køn relevant, for det vi spørger til, når det, vi i virkeligheden ønsker at nde ud af, er, hvornår og hvordan køn bliver relevant for de informanter, vi trækker ind i vores undersøgelser. Scenen er sat for gensidig positionering, som i større eller mindre grad henter næring i kønsstereotypier og i alle tilfælde trækker på de symbolske betydningssystemer. Og der er meget på spil, fordi processen umiddelbart handler om, hvordan vi begge parter, om end i en ulige situation bliver set, læst og fortolket og om hvordan vi manøvrerer inden for, mellem eller uden for normaliteter, hvis grænser er ydende, kontingente og bevægelige. Så både aktiveringen af de kønnede tolkningsrammer og de gensidige positioneringer kan være med til at producere såvel benægtelser af køns betydning som kønsstereotype forklaringer. Lidt interview-metodologi Men nu tilbage til spørgsmålet om hvorvidt og hvordan det overhovedet er muligt at hente viden om køn gennem interview viden, der åbner indsigt i betydningsproducerende processer og ikke bare bekræ er, reproducerer og bestyrker cirkulerende kønsstereotypier. Svaret på det spørgsmål hænger sammen med, hvad vi forstår ved interview som metode/metodologi og sammenhængende hermed, hvilket begreb om køn vi opererer med. Først til metodologien. En grundlæggende 3 og ret banal præmis for det kvalitative forskningsinterview er, at man, som forsker, kan undersøge elementer af det DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/21. årg

6 sociale, af den diskursive praksis, af den verden vi lever i eller af virkeligheden ved at tale med folk at man kan samle eller konstruere viden ved at spørge, ly e og fortolke. At man, gennem den måde personer skaber mening i deres liv på, kan få indsigt i subjektivitet, kultur og samfund. Og formålet er jo netop at opnå større indsigt, nye forståelser og at få øje på nye muligheder for med Haraways formulering at skabe verdener, der er til at leve i (Haraway 1988, 1997). Ja, banalt, men mindre banalt er måske, at alle disse tre aktiviteter spørge, ly e og fortolke ikke er uskyldige eller givne, men er teoretisk informerede projekter (Mason 2002). Det gælder ikke bare det, der spørges om og hvordan der spørges, det gælder også hvad, man antager, at det er muligt at nde ud af ved at spørge og hvordan disse antagelser udstikker grænserne for, hvad der kan spørges om, og hvad man vil spørge om. Her blander etiske re eksioner sig med de teoretiske. Men det handler også om, hvad der ikke spørges om, og hvad der spørges rundt om. Og videre handler det heller ikke bare om at ly e og registrere, det handler om hvordan vi ly er, hvad vi ly er e er, hvad vi forventer at høre, hvad vi ikke vil eller kan høre og om vi er opmærksomme på det, der ikke siges på tavse stemmer, i Lisa Mazzais formulering: ( ) to begin the process of listening to ourselves listening in order that we might be a entative to our own silenced/silent voices and those of our research participants (Mazzei 2009:51). Og endeligt handler det om, hvordan vi forstår, hvad der bliver sagt, hvordan vi fortolker det og hvordan fortolkningsprocessen forstås i forhold til spørge- og ly eprocesserne. Alt de e er produkter af den teoretiske orientering, der er grundlaget for en given undersøgelse. For at illustrere betydningen af de e vil jeg for overskuelighedens skyld låne en meget overordnet typologi hos Mason (2002), som opererer med en di erentiering mellem teoretiske orienteringer ud fra to pointer. Den ene pointe er det studerede fænomens placering i samfundet om det har en speci k identi cerbar placering, enten som struktur, institution, ideologi eller i personer, som overbevisninger, holdninger evner eller om det studerede fænomen er vanskeligere at identi cere, mindre håndgribeligt, som fx processer og praksisser, som er ydende, til forhandling og konteksta ængige. Den anden pointe handler om det grundlag, ud fra hvilket den interviewede og interviewet kan belyse det fænomen, der er under analyse. Hvis forskerens teoretiske orientering går i retning af at forstå sociale fænomener som faste og afgrænselige, så får den interviewede rollen som informant en informeret, vidende repræsentant for en større population. Interviewet bliver en måde at grave fænomenet frem på, og den interviewede forstås som værende i stand til at overdrage relevant information til forskeren (ibid. 226). Hvis forskerens teoretiske orientering derimod tilsiger, at verden og dens fænomener må forstås som mindre faste og umiddelbart identi cerbare og som mere ydende og kontekstuelle, så betyder det, at der ikke er noget konkret 14 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/21. årg. 2010

7 information, som den interviewede kan grave frem, afsløre og præsentere for intervieweren, men at det snarere handler om en række kontekster og processer, som intervieweren må opsøge og få indsigt i. I denne type af teoretiske tilgange er der ingen informanter, men der er personer, der indgår i og former processer og kontekster, og det gælder såvel forskere som interviewdeltagere. Interviewet må derfor betragtes som et vidensproducerende sted a site of knowledge construction, som Mason formulerer det (ibid. 227). Et sted hvor intervieweren og den interviewede samarbejder om produktion af viden. De skitserede teoretiske tilgange har implikationer for hvordan spørge-, ly e- og fortolkningsprocesser gennemføres og hvordan de kan give viden, indsigt og forståelse. Det vil jeg vende tilbage til, men først til spørgsmålet om hvilket begreb om køn vi opererer med. Lidt om begreber om køn Hvis vi følger ovennævnte typologi over teoretiske tilgange, så vil det kønsbegreb, der modsvarer den første teoretiske orientering, rumme forestillingen om køn som essens køn som et essentielt karakteristika kny et til biologiske fænomener med psykologiske og samfundsmæssige betydninger og konsekvenser. I denne forståelse vil det være det biologiske køn, der afstikker muligheder og begrænsninger for de egenskaber og evner, der former kønnede identiteter, og som bliver grundlaget for kønnede udformninger af samfundsstrukturer, institutioner, ideologier og diskurser. Hvis vi ser på kvinde- og kønsforskningen i dag, har denne tilgang en begrænset udbredelse. En stor del af den feministiske teori og de teoretiske strømninger i kvinde- og kønsforskningen arbejder ud fra teoretiske orienteringer, som i større eller mindre grad er baseret på konstruktivistisk tænkning, og som derfor hører under den anden ovennævnte teoretiske retning. Formuleringen konstruktivistisk tænkning er tilsigtet bred og upræcis. Den rummer en række meget forskellige tilgange fra socialkonstruktivisme i kritisk realisme tradition til poststrukturalisme, men det centrale for mit emne er, at de er fælles om at afvise en forståelse af køn som et fast, stabilt og umiddelbart identi cerbart fænomen og fælles om at forstå køn som et fænomen og kategori, som ikke kan udforskes alene eller for sig selv, men som henter mening og betydning i forbindelser med andre sociale kategorier, i speci kke kontekster, ja, som konstitueres i handlinger, i gøren og i diskursive-materielle praksisser. En konstruktivistisk tænkemåde fordrer fokus på sociale, institutionelle og organisatoriske kontekster, processer og praksisser, og det kønsbegreb, som modsvarer denne tænknings grundpræmisser, forstår køn som produkt eller e ekt af disse processer og praksisser: Køn gøres det haves ikke. De e betyder, at undersøgelser af eksempelvis det kønsopdelte arbejdsmarked eller af kønsdi erentiering i organisationer eller ledelseslag ved hjælp af interview vil fokusere på de speci kke praksisser og processer, hvorigen- DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/21. årg

8 nem køn bliver relevant for institutionelle og organisatoriske segregeringsmekanismer. Det vil være samspillet mellem de organisatoriske og institutionelle segmenteringer og den aktuelle produktion af kønnede betydninger på den ene side, og på den anden side de interviewede personers konkrete oplevelser af og erfaringer med disse i deres hverdagspraksis, der vil være interviewets omdrejningspunkt. Som det måske er fremgået af ovenstående indledende diskussion, er det også inden for denne brede konstruktivistiske forståelseshorisont, at denne artikels kønsbegreb er hentet, og som den følgende diskussion har relevans for. Interviewet en samarbejdsrelation I forlængelse af disse metodologiske og begrebsmæssige overvejelser giver det mening, at betragte interviewet som et vidensproducerende sted i Masons forstand (Mason 2002), hvor den interviewede og intervieweren samarbejder om produktion af viden, om produktion af virkeligheder. Inden for denne relation skal interviewet stadig i forlængelse af teoretisk tilgang og kønsbegreb kunne opspore og indfange de kontekstuelle sammenhænge eller situationer, som konstruerer køn og i hvilke køn bliver en konstruerende kra. For selv om kønssegregering fx på arbejdsmarkedet, i ledelse m.v. er institutionelt og organisatorisk forankrede fænomener, der møder den enkelte som strukturelle betingelser, er det fænomener, der bestandigt reproduceres, og som over tid opviser nye måder at manifestere sig på og nye forbindelser mellem speci kke institutionelle træk og kønnede symboler og kønnede betydninger, der konstruerer køn (og kønssegregering) på nye måder. Interviewet skal kunne indfange de processer, hvor køn enactes og bliver enactende (Højgaard & Søndergaard 2006, 2009). Det betyder, at interviewet skal have fat i de mangeartede og speci kke processer, hvor kønnede betydninger produceres og får e ekt, og skal opspore de måder og situationer diskursive såvel som materielle eller praktisk konkrete og symbolske hvori køn gøres relevant eller irrelevant. Der er således to dimensioner af interviewet, som hænger uløseligt sammen, men som kan udskilles analytisk. Den ene er formningen af relationen mellem parterne i interviewet og den anden er det indhold, de indsigter vi gerne vil have, at interviewet skal frembringe. Den første dimension omfatter både samarbejdsrelationens udformning og den ramme, som interviewets tematik udstikker for samarbejdet. Når jeg de nerer interviewrelationen som en samarbejdsrelation, betyder det, at interviewet tager form af en samtale gennem hvilken interviewets parter samarbejder om vidensproduktion dvs. om hvad der spørges om, hvad der siges, hvordan det høres og hvordan det kan tolkes samarbejdet angår alle tre dimensioner i interviewet. Det skal ikke forstås sådan, at der ikke på forhånd er udtænkt spørgsmål, interviewtemaer eller genstandsfelter, som interviewet skal nå rundt om, eller at der ikke 16 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/21. årg. 2010

9 e erfølgende ligger et analytisk tolkningsarbejde. I disse henseender adskiller de e sig ikke fra et gængs forskningsdesign for det kvalitative forskningsinterview (Kvale 1997) eller den interviewprocess, der anvendes inden for den symbolske interaktionisme ( Jävinen 2005) eller den fortolkende metode ( Haavind 2000), som alle betragter interviewet som en samtale og understreger det relationelle i processen. Det skal heller ikke forstås sådan, at samarbejdet handler om at nå et fælles mål, eller at det forudsæ er fælles intentioner. Det kan selvfølgeligt forekomme, men for det meste vil der være tale en asymmetrisk relation, hvor det er forskerens nysgerrighed, intentioner, interesser og mål, der sæ er rammen for samarbejdet. Samarbejdet her angår derimod selve den proces, som produktion af viden er. Så det, der karakteriserer den type interview, som jeg her kalder samarbejde i forhold til en samtale er en større grad af gensidig re eksion, afsøgning af grænser og en fælles forståelse af, at der er tale om en produktionsproces, der tillader og fordrer en søgende tilgang hos begge parter. Og det er forskerens ansvar at skabe åbninger og invitationer, der befordrer forfølgelse af forståelser, holdninger og nysgerrigheder, der også rækker ud over de, som forskeren bringer med. Et samarbejde fordrer således etablering af en eller anden form for gensidig forståelse og lykkes nok bedst i situationer, hvor den ulighed, der altid karakteriserer relationen mellem interviewer og interviewperson, lader sig minimere eller aktivt italesæ e, fx som forskelle i interesse for eller enighed om den vidensproduktion, samarbejdsprocessen genererer. Der vil således alt e er emne og grad af ulighed/forskelle mellem interviewer og interviewperson være tale om forskellige grader af samarbejde. Alt andet lige vil der være forskellige betingelser for at etablere et sådant samarbejde, når der forskes opad når de interviewede er magtfulde individer i samfundets toppositioner, personer med egne, for dem betydningsfulde, dagsordener fx politikere og andre o entlige personer eller når der forskes nedad, når der er tale om store klassemæssige, sociale, etniske eller raciale forskelle 4 og måske nogen gange alders- eller generationsforskelle på interviewer og interviewperson. Men bestræbelsen på samarbejde forudsæ er under alle omstændigheder et kommunikativt arbejde med at skabe intersubjektivitet, som Haavind udtrykker det (Haavind 2000:19) et kommunikativt arbejde, som fordrer, at forskeren lærer hvordan han/hun skaber et samtaleklima og samværsformer, som befordrer et fælles engagement i samtalens tema og opøver en sensitivitet, der kan balancere mellem det, der er forskerens egen interesse i samtalen og det samarbejdspartneren ønsker at bidrage med (ibid.). Som interviewer er man professionel i sin udforskning det betyder, at man må oparbejde en professionel relationskompetence, der er afstemt e er, hvem man interviewer, og hvad man interviewer om. Overordnet handler denne relationskompetence om at skabe gensidighed og etablere værdige og respektfulde positionerings- DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/21. årg

10 muligheder for de interviewede og det kan indebære store variationer i de mere eller mindre ngerede positioner forskeren må indtage: Fra uvidenhed og ydmyghed til kammeratlig ligestilling og alvidende autoritet. Ideelt set skal der jo både samarbejdes om det, der spørges om det vil sige, at man i fællesskab kan vende og dreje spørgsmål, så ere aspekter indfanges om det, der høres, det vil sige, at forskeren lægger det ud til re eksion og uddybning, som hun/han hører. Men samarbejdet kan også omfa e det, der fornemmes men ikke udtales direkte i de tilfælde, hvor det er vigtigt (se fx Bloch 2008), og i visse tilfælde endog omfa e betydninger af tøven, af pauser, af usikkerhed. Endeligt kan der samarbejdes om de fortolkninger, der umiddelbart melder sig i situationen. Alt de e er mere vidtgående end det, der foregår i de este samtaler og kræver stor åbenhed, lydhørhed og engagement i problemfeltet, som det langt fra altid er muligt at etablere. Den ramme for samarbejdet, som interviewets tematik køn sæ er, vil, som tidligere sagt, accentuere den dimension af køn, der altid er til stede i interviewsituationen samme-kønnethed eller andet-kønnethed bliver aktuelle, fordi den selvfølgelighed, som vi til dagligt håndterer kønsordener og kønshierarki ved hjælp af, bliver brudt ved at blive problematiseret og udfordret, og det sæ er særlige rammer for samarbejdet. Der åbnes for, at cirkulerende kønnede tolkningsrammer, kønsstereotypier og måske endog benægtelser af køns betydning kan aktiveres på begge sider af samarbejdsrelationen. Der åbnes for det, jeg vil kalde essentialisme-fælden en umiddelbar gensidig aktivering af de kulturelt dominerende forestillinger om, hvad personer med mandligt eller kvindeligt kropstegn (Søndergaard 1996) er, kan og vil. Fra mit eget interview univers kan jeg bere e om mange overraskende tilfælde af både mine egne og mine interview partneres kønnede forestillinger. Som fx når jeg har interviewet mænd, der selv om temaet var politik bestandigt drejede samtalen over på intimsfære-problematikker, og k mig placeret der som ekspert, eller når jeg blev overrasket over kvinder, der var endtligt indstillet over for det, jeg uafvidende og ure ekteret havde opfa et som fælles interesse. Både i forhold til egne og interviewpersonens overraskende reaktioner kan det være produktivt at forfølge de forståelser, som sådanne situationer genererer. Det kan fx gøres ved at stoppe op i interviewet og kommentere på forløbet med spørgsmål af typen:.. Hvad tænker du siden du spørger/refererer/nævner.. og på den måde følge den interviewede ind i modstanden/ holdningen/forventningen og samtidigt få styr på, hvilke reaktioner ens egne holdninger og forventninger producerer. 5 Både samarbejdsrelationens udformning og den måde kønnede relationer håndteres på i interviewsituationen får betydning for interviewets anden dimension: det indhold, viden og indsigter som interviewet tænkes at producere. Kønsanalyser handler bredt de neret både om hvilke kønnede betydninger, der er segmenteret i organisationer og institutioner og hvilke differentieringer de afstedkommer, og om hvordan kønnede betydninger skabes 18 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/21. årg. 2010

11 og indgår som enactende kræ er i samspil med andre sociale og kulturelle kræ er o est inden for et nærmere bestemt afgrænset felt. De dimensioner af denne omfa ende problemstilling, som interview kan kaste lys over, er de måder, hvorpå disse processer så at sige processeres i de materielt-diskursive praksisser, som de interviewede forstår sig selv, sine handlinger og arbejdsog livsbetingelser igennem. Med andre ord: hvordan gøres køn, i hvilke sammenhænge, hvordan udtrykkes de e i handling og sprog, og hvornår og hvordan bliver køn den bevægende, udslagsgivende kra? Al den stund at disse praksisser hverken er entydige, faste eller stabile, bliver det interviewets opgave at opsøge og komme rundt om de o e mange og forskellige kontekster, situationer, eksempli ceringer af handle- og forholdemåder og de sproglige og kulturelt speci kke formidlinger af disse, som tilsammen udgør den kompleksitet, som interviewet søger at indfange. At spørge til køn hvordan? Af de mange typer af interview, der ndes (Kvale 1997), gør den skitserede samarbejdsrelation mellem interviewer og interviewede det mest nærliggende at fokusere på forskellige typer af livsverdens- eller livsformsinterview, tematiske og narrative interview, som alle er baseret på dialog-tilgang. (Chase 1995, Haavind 2000, Søndergaard 2005, Staunæs & Søndergaard 2005). Forskellen mellem disse typer ligger i det fokus, der styrer interviewets forløb. Livsverdens- livsformsinterviewet fokuserer på hverdagshændelser, på dagligdags episoder og den betydning for livsforløbet, som interviewpersonen tillægger dem og fortæller frem i interviewet. Det tematiske og det narrative interview fokuserer på speci kke og mere afgrænsede problemstillinger og de praksisser, oplevelser, erfaringer, forståelser og betydninger kny et til disse, som tales frem i interviewet. Det tematiske interview vil i min forståelse være strammere styret af det problemfelt, der søges viden om og dermed mere struktureret, mens det narrative interview lægger større vægt på at lade fortællingerne inden for problemfeltet løbe mere åbent og associativt. Alle tre former er re et mod at åbne interviewpersonernes beskrivelser og forståelser og få frem, hvordan interviewpersonerne oplever, forholder sig til og taler om det, der er interviewets genstandsfelt og hvilke betydninger og meningskonstruktioner, der produceres gennem den dialog, der foregår i interviewet. Der er mange måde at sæ e gang i et interview på. I min erfaring giver det et godt grundlag for et interviewsamarbejde at starte med at spørge til konkrete praksisser og de processer, de er indlejret i. Selv om interviewtemaet er kønnede betydninger, er det o e en god ide at undlade at spørge til køn, for at undgå det, jeg tidligere kaldte essentialisme-fælden: At aktivere kønsstereotypier eller fremkalde skarpe standpunkter à la: Køn har ingen betydning her (Højgaard 2008), som det kan være vanskeligt at bevæge sig videre fra. At spørge til praksis, oplevelses- og erfaringsforløb understreger, at forskningsinteressen gælder processer, hvor kønnede betydninger formes DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/21. årg

12 og former konkrete forløb. Lad mig give et eksempel (fra samme undersøgelse, som det indledende interviewuddrag). De interviewede blev bedt om at indlede interviewene med at fortælle om et forskningsmæssigt gennembrud. Følgende er et uddrag af beskrivelsen af den proces, der førte til et succesfuldt videnskabeligt gennembrud (Højgaard 2007): Jeg tænkte faktisk at fortælle to historier, fordi de har noget til fælles, de er adskilt af 15 år, men de har det tilfælles, at succesen var faktisk en betydelig metodisk udvikling i begge tilfælde. Jeg tror nok at man kan sige, at på vores område, har vi masser af gode ideer og det har vi alle sammen. Det, der adskiller os, er faktisk udførelsen, det praktiske arbejde.... Det organ, som jeg interesserer mig for er X og jeg begynder at arbejde med det organ for ca. 15 år siden jeg havde tænkt at anvende en metode, som var ikke brugt på denne tid på X, og det var en metode man brugte til Y-undersøgelser. Og den store ide om hvordan det hænger sammen, den k jeg faktisk, mens jeg sidder og arbejder, og arbejder, og prøver at forske i ting, og alle de hypoteser, alle de ideer man har, ikke virker. Og så til sidst, så smider man nogle helt andre testmaterialer på og så pludselig sker der noget fuldstændig uventet, det viser sig, at det var Z, det hang sammen med så det var den lille pose, den lille gave, jeg havde at komme videre med. Uddraget fortæller en intens og lidenskabelig historie, hvor relationer til forskningsgenstand, egen arbejdsmetode, videnskabssyn fortælles frem og der gives konkrete billeder af forskningsprocessen og af både det praktiske og følelsesmæssige engagement, denne forsker lægger i sit arbejde. Fortællingen giver i sin helhed og sammen med lignende fortællinger af andre og anderledes placerede forskere et righoldigt materiale, hvad angår kontekster og lokale sammenhænge, forståelsesmåder og menings- og betydningsgenerende forklaringer. Men åbningsfortællinger af denne type er ikke nødvendigvis tilstrækkelige til at sikre et di erentieret materiale, så det kan være nødvendigt at indarbejde fokuseringspunkter i undersøgelsesdesignet, som bidrager til en sådan di erentiering. Valget af fokuseringspunkter a ænger af teoretisk grundlag og tematisk fokus, men følgende tre fokuseringspunkter kan tjene som inspiration: At spørge ind til praksisser. Spørge ind til: Hvad og Hvordan hvad rummer en givet praksis, hvad gøres, hvad gøres ikke og hvordan gøres det, hvad skal være tilstede, for at det kan lade sig gøre, hvordan tænkes der om hvad og hvordan. Situationer i tid og rum variationer i det, der gøres og hvordan det gøres i forskellige situationer på forskellige tidspunkter og forskellige steder. 20 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/21. årg. 2010

13 Forløb variationer i de måder en givet praksis kan/bør forløbe på, udvikling over tid og i situationer. Relationer med hvem udføres en given praksis, foranlediget af hvem, til gavn for hvem, hvem kan forhindre det, hvem kan hjælpe. Det handler om samarbejde, hierarkier og kommandoveje, og modstand. At inddrage forskellige niveauer af konteksten. Hvor De institutionelle rammer for en given praksis. Det almindelige eller Hverdagskonteksten. Særlige fora. Særlige lejligheder. Hierarkier/ fravær af hierarkier i forbindelse en given praksis. Det prestigebærende/det marginaliserede. At inddrage materialitet. Praksis handler altid om at gøre noget ved noget, hvad gør praksis ved hvad. Hvilke objekter indgår. Hvilke fysiske rammer. Hvilke teknologier, hjælpemidler eller redskaber. Hvilke personsammensætninger. Disse fokuseringspunkter skal tænkes ind i interviewerens samarbejdsoplæg og forsøg på at sikre materiale til at analysere de måder, køn intersecter med andre socio-kulturelle kategorier og andre konstituerende kræ er på. Hvor det første punkt er re et mod at afsøge relationer til andre sociale kategorier, er det andet punkt møntet på institutionelle dimensioner med forskellige grader af institutionaliseret magt, hierarki og ritualisering. Det sidste punkt sigter på at sikre inddragelse af materialitet, som interagerende intra-agerende (Højgaard & Søndergaard 2009) kra i de måder fænomener betydningssæ es på. Alt de e i en samarbejdsånd, der er åben for, at det er den interviewede, der vægtlægger og betydningssæ er fortællingens elementer. Selv om man forsøger at nuancere sin dataproduktion ud fra disse fokuspunkter, kan man i forfølgelsen af strategien om at undlade at spørge til køn, godt løbe ind i det problem, at man risikerer at få for få informationer om køn. Det hænger sammen med den selvfølgelighed, hvormed vi i de este situationer agerer som kønsmærkede individer. Køn tages for givet, og det betyder, at der i mange hverdagssituationer skal meget specielle omstændigheder til for at bringe køn uprovokeret i fokus. Eksempelvis kan man gennemføre et helt interview om videnskabelig produktion uden at berøre kønnede aspekter i den akademiske verden er det gængse eller det normale ikke-kønnet (se fx Højgaard & Søndergaard 2003). Men det hænger også sammen med magtfulde interesser. Jeg tror, man o e kan sige det samme om fortællinger DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/21. årg

14 om køn, som Marker siger om interessen for historier om racisme: De keder magthaverne m/k : The Stories about racism were simply not interesting to whites (Marker 2009:33). Men som det fremgår af det sidste interviewuddrag, kan også en righoldig og nuanceret fortællertekst mangle referencer til kønnede betydninger 6. Det kan med andre ord være nødvendigt at skabe analytiske værktøjer i en eller anden form, som kan åbne for di erentieringer, der gør køn synligt og tilgængeligt for analyse uden at kalde kønsstereotypier frem. Jeg vil foreslå nedenstående værktøjer, som jeg dels selv har brugt dels har hentet i li eraturen. Analytiske værktøjer: Sammenligning interviewe både kvinder og mænd, i samme situationer, positioner, om samme emner, i samme sammenhænge jf. ovenstående fokuspunkter. Sikre sig navne, grammatiske eller andre indikationer på køn fra interviewfortællingerne (Staunæs & Søndergaard 2005), så det bliver muligt at identi cere kønnede praksisser, udsagn etc. igen uden at behøve at spørge direkte til køn. Kontrasteringer af typen: hvad gør Hans i den situation? Hvorfor gør Karen ikke det? Hvad gør andre? Evt. køn i generaliseret form: Hvad gør mænd/ kvinder i den situation? Interventioner, hvor intervieweren i en fortællingssekvens hvor historien allerede er rullet ud kaster et fortolkningsbud ud a la: Har de e noget med køn at gøre, som en invitation til re eksion og fortolkning eller som provokation. Og endeligt afslutningsvist at spørge direkte til køn og kønnede betydninger og invitere til re eksioner over køns betydning og kønsstereotypier m.v. (Haavind 2000). Suppler med observation. Afsluttende bemærkninger En afgørende forudsætning for at skabe indsigtsgivende analyser med køn som analytisk fokus er at råde over et righoldigt datamateriale, som åbner for de komplekse processer, som kønnede betydninger skaber og skabes i. Det handler om at ska e sig så detaljerede fortællinger som muligt med navne, praksisser og fortolkninger, som giver et materiale, man kan analysere e er mønstre i. Jeg har her forsøgt at give inspiration til at tænke de elementer, som denne del af den analytiske proces skal bestå af. Der er selvsagt utallige måder, et interview kan tilre elægges og gennemføres på, a ængigt af emne, der skal belyses, teoretiske forestillinger og personlige erfaringer. Det, jeg har forsøgt her, er at fremhæve de knudepunkter i tilre elæggelsen af forskningsdesignet og gennemførelsen af dataproduktionsprocessen, som har særlig betydning, 22 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/21. årg. 2010

15 når det handler om at analysere køn. Det kan opsummeres i følgende re eksioner, som det kan være en god ide at inddrage i forskningsdesignet. Re eksioner over: Metodologisk korrespondance mellem teoretisk forståelse af genstandsfeltet og interviewet som redskab. Betydningen og håndteringen af den gensidige kønnede positionering. Interview-samarbejdsrelationens karakter. Hvordan der kan produceres historier der: er rige på nuancer. rummer praksisser og processer. giver righoldige, thick (Geertz 1974) og omfa ende kontekstbeskrivelser. indeholder oplevelser, meninger og fortolkninger. muliggør indsigt i kønnede di erentieringer. Kan man interviewe sig til viden om køn? Med en dataproduktion baseret på ovenstående re eksioner vil jeg mene, at man har skabt sig et godt grundlag for en analytisk proces, der kan give indsigtsfuld ny viden om køn. Et grundlag hvor hverken benægtelser af køns betydning eller kønsstereotypier behøver at blive analysens stopklodser, men kan komme til at fungere som trædesten mod en forståelse af deres betydningstilblivelse og af det samspil de indgår i med andre betydningsdannelser, herunder institutionel og organisatorisk kønssegregering. Noter 1. Følgende eksempel er hentet fra mine interview med forskere fra Projektet: Køn og viden, et delprojekt under Forskningsrådsinitiativet: Kønsbarrierer i uddannelse og forskning. Data er fra sluthalvfemserne. Se også Højgaard 2003 & Se Temanummer om Intersektionalitet Kvinder Køn & Forskning 2-3, 2006, for en god introduktion til forskellige forståelser af intersektionalitet. 3. Der ndes andre måder at opfa e interviewmetodologiens grundpræmisser på, eksempelvis som nævnt ovenfor, den, der ser interview som en måde at give stemmer til folk uden adgang til at deltage i den samfundsmæssige diskurs eller som ser interview som empowerment strategier, herunder også Aktionsforskning. 4. Se Sune Qvotrup Jensen (2009) for en n diskussion af mulighederne for at bruge problemer og modstand mod udforskning (her blandt marginaliserede unge mænd med minoritetsbaggrund) som data. Se også Faber Tak til Dorte Marie Søndergaard for denne pointe. 6. For analyse af hvordan køn bringes ind i fortællinger af denne type, se Højgaard DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/21. årg

16 Litteratur Barad, K. 2007: Meeting the Universe Halfway. London: Duke University Press. Butler, J. 1990: Gender Trouble. Feminism and the Subversion of Identity. London: Routledge. Butler, J. 1993: Bodies that Ma er. On the Discursive Limits of Sex. London: Routledge. Butler, J. 2007: Subjekt, køn og begær, i D. M. Søndergaard (red.): Feministiske Tænkere. København: Hans Reitzels Forlag. Chase, Susan B. 1995: Taking Narrative Seriously. Consequences for Method and Theory in Interview Studies, i Josselson, R. & Lieblich: Interpreting Experience: The Narrative Study of Lives, vol. 3: Interpreting Experience, Sage. Clarke, A. E. 2005: Situational Analysis. Grounded Theory a er the Postmodern turn. London: Sage. Edley, N. 2001: Analysing Masculinity: Interpretive Repertoires, Ideological Dilemmas and Subject Positions, i Wetherell, M. & Taylor, S. & Yates, S.J. (Eds.): Discourse as Data. A guide for Analysis. London: Sage, Open University Press. Faber, S.T. 2008: På Jagt e er klasse. Ph.d.-a andling Aalborg Universitet Geertz, C. 1973: The interpretation of cultures. New York: Basic. Gilbert, N. & Mulkay, M. 1984: Opening Pandora s Box: A Sociological Analysis of Scientist s Discours. Cambridge: Cambridge University Press. Gherardi S. 1995: Gender, Symbolism and Organisational Cultures. London: Sage. Go man, E. 1976: Gender Display. Studies in Antropology of Visual Communication 3: Go man, E. 1977: The Arrangement Between the Sexes. Theory and Society 4: Haavind, H. 2000: Kjønn og Fortolkende Metode. Metodiske muligheder i kvalitativ forskning. Oslo: Gyldendal Akademisk. Haraway, D. 1988: Situated Knowledges: The Science Question in Feminism as a Site of Discourse on the Priviledge of the Partial Perspective. Feminist Studies, 14. Haraway, D. J. 1997: FemaleMan c_ Meets_Onco- Mouse. Tm Feminism and Technoscience. New York: Routledge. Højgaard, L. 2003: Fællesskab og faglighed diskurser om forskning og køn, i Højgaard, L. & D. M. Søndergaard (eds.): Akademisk tilblivelse. Akademia og dens kønnede befolkning. København: Akademisk Forlag. Højgaard, L. 2007: Styringsballade. Om materialitet, forskersubjektivering og styringsteknologier, i Kofoed, J. og D. Staunæs (red.): Magtballader. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Højgaard, L. 2008: Køn er ikke relevant her. Den vertikale kønssegregering på det danske arbejdsmarked, i Emerek, R. og Holt H.: Lige Muligheder Frie Valg? København: SFI 08:24, Højgaard, L. & Søndergaard, D. M. 2006: Intersectionality and the Complexities of Subject/ Ma er: Making Intersectionality Relevant in a Co-Thinking of STS and Poststructuralist Analysis. Paper, ESF-LiU Conference: Intersectionality, Identity and Power-Interdisciplinary Perspectives on Intersectionality Studies, Vadstena, Sverige. Højgaard, L. & Søndergaard, D. M. 2009: Om analyse af multimodale konstitueringsprocesser i empirisk forskning i Brinkman, S. & Tanggaard, L. (red.): Kvalitative metoder og tilgange. København: Hans Reitzels Forlag (Under udgivelse). 24 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/21. årg. 2010

17 Jensen, S. Q. 2009: Er det noget med bander? Om modstand, andethed og positioner i et sociologisk feltarbejde. Dansk Sociologi 1, Järvinen, M. & Mik-Mayer, N. 2005: Kvalitative Metoder i et interaktionistisk perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag. Kvale, S. 1997: Interview. København: Hans Reitzels Forlag. Lather, P. 2000: Against empathy, voice and authenticity. Kvinder Køn og Forskning, vol. 4, København. Lykke, N. 2008: Kønsforskning. En guide til feministisk teori, metodologi og skri. København: Samfundsli eratur. Mason, J. 2002: Qualitative interviewing: Asking, listening and interpretating i Tim May (eds.) 2002: Qualitative research in action. London: Sage. Mazzei, L. 2009: An impossibly full voice, i Jackson, A. & Mazzei,L. (eds): Voice in Qualitative Inquiry. London New York: Routledge Staunæs, D. 2003: Where have all the subjects gone? Bringing together the concepts of intersectionality and subjecti cation. Nora, 11(2): Staunæs, D. og Søndergaard, D. M. 2000: Interview i en Tangotid. I M. Järvinen og N. Mik-Meyer (red.): Kvalitative Metoder i et Interaktionistisk Perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag. Staunæs, D. og Søndergaard D. M. 2008: Management and Gender Diversity: Intertwining Categories and Paradoxes, I E. Magnusson et al. (eds.): Critical Studies of Gender Equalities: Nordic Dislocations, Dilemmas and Contradictions. Stockholm: Makadam Förlag. Søndergaard, D. M. 1996: Tegnet på Kroppen. Køn: Koder og Konstruktioner blandt Unge Voksne i Akademia. København: Museum Tusculanums Forlag. Søndergaard, D. M. 2002: Poststructuralist approaches to empirical analysis. International Journal of Qualitative Studies in Education, 15(2): Søndergaard, D. M. 2005: At forske i komplekse tilblivelser, i Bechmann Jensen, T. og Christensen G. (red): Psykologiske og pædagogiske metoder. København: Roskilde Universitetsforlag. West, C. & Zimmerman, D. H. 1987: Doing Gender, I Gender and Society vol. 1 (2): Wetherell, M. & Taylor, S. & Yates, S. J. (Eds.) 2001: Discourse Theory and Practice. A reader. London: Sage, Open University Press. DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/21. årg

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Kvalitative metoder MPH 2014

Kvalitative metoder MPH 2014 Kvalitative metoder MPH 2014 Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen. Kurset omfatter 9 undervisningsgange og løber over 9 uger fra 4. september til 4. november 2014.

Læs mere

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Formålet med undervisning i faget dansk i grundskolen er bl.a., at eleverne ser en forbindelse

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU)

4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU) København, Forår 2015 4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU) Koordinatorer og undervisere: Lektor, Helle Merete

Læs mere

Overblikpapir 1. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013

Overblikpapir 1. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Overblikpapir 1 Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Projektet...2 Del og helhed...2 Pragmatisk afgrænsning...3 Hypotese...3 Metoden interview...4 Relationen mellem iagttager,

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Generalisering i den kvalitative, konstruktivistisk inspirerede sociologi - er det muligt?

Generalisering i den kvalitative, konstruktivistisk inspirerede sociologi - er det muligt? Generalisering i den kvalitative, konstruktivistisk inspirerede sociologi - er det muligt? Teori-inspirerede analyser, stort materiale og brug af rigid systematik - et bud på løsning Nanna Mik-Meyer, SFI

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Kønskategorien i standardiserede undersøgelser

Kønskategorien i standardiserede undersøgelser Kønskategorien i standardiserede undersøgelser Bonnie Vittrup, cand.pæd.didak. & videnskabelig assistent, 2013 Data som kreata Data siger noget, men de er aldrig bare passive givne, oprindelige størrelser,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse

Læs mere

Nelson Phillips & Cynthia Hardy: Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction.

Nelson Phillips & Cynthia Hardy: Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction. Nelson Phillips & Cynthia Hardy: Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction. Sage Publications. Diskursanalyse for begyndere - Anmeldt af: Kristina Mariager Anderson, ph.d. stud.

Læs mere

Faglig praksis i myndighedsarbejdet?

Faglig praksis i myndighedsarbejdet? Faglig praksis i myndighedsarbejdet? - Et nærsynet og delvist nørdet blik på fænomenet modstand i interaktion Oplæg ved Dorte Caswell, Lektor på institut for sociologi og socialt arbejde, AAU-CPH. 1 Hvordan

Læs mere

Ph.d.-kursus: Kvalitativ sundhedsforskning - forskningsdesign, litteratursøgning og datagenerering i praksis

Ph.d.-kursus: Kvalitativ sundhedsforskning - forskningsdesign, litteratursøgning og datagenerering i praksis Ph.d.-kursus: Kvalitativ sundhedsforskning - forskningsdesign, litteratursøgning og datagenerering i praksis 1. session Projektdesign og empirisk datagenerering 3. session Projektdesign og kvalitet af

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk

Læs mere

Hundeide, K. (2004). Børns livsverden og sociokulturelle rammer. København: Akademisk forlag. (Oversat af Knud Michelsen)

Hundeide, K. (2004). Børns livsverden og sociokulturelle rammer. København: Akademisk forlag. (Oversat af Knud Michelsen) Hundeide, K. (2004). Børns livsverden og sociokulturelle rammer. København: Akademisk forlag. (Oversat af Knud Michelsen) Anmeldt af: Lene Tanggaard, Adjunkt i pædagogisk psykologi, Ålborg Universitet

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser 1 Schutz, Alfred: Common sense og videnskabelig tolkning af menneskelig handling 1 Kilde: Hverdagslivets Sociologi Hans Reitzel, 2005 ISBN: 8741224272 2 Bryman, Alan: The nature and process of social research

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Frontlinjemedarbejdernes tilgang til mødet med borgeren

Frontlinjemedarbejdernes tilgang til mødet med borgeren Frontlinjemedarbejdernes tilgang til mødet med borgeren Oplæg ved Dorte Caswell, Lektor på Institut for sociologi og socialt arbejde, AAU-CPH. KL Beskæftigelsestræf Kolding 25.februar 2015 1 Samtaler som

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

Mobning og interventioner positioneringsteoretiske analyser af gruppesamtaler med børn.

Mobning og interventioner positioneringsteoretiske analyser af gruppesamtaler med børn. Mobning og interventioner positioneringsteoretiske analyser af gruppesamtaler med børn. Ph.d. afhandling ved Stine Kaplan Jørgensen, 2016. Afhandlings fokus og udgangspunkt Man skal snakke med en voksen

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4 Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere