nummer 3 Maj 2009 Tema: Kommunikation, side 4-8 Førstehjælp til søs, side 10 Årets frivilligpriser, side 13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nummer 3 Maj 2009 Tema: Kommunikation, side 4-8 Førstehjælp til søs, side 10 Årets frivilligpriser, side 13"

Transkript

1 nummer 3 Maj 2009 Tema: Kommunikation, side 4-8 Førstehjælp til søs, side 10 Årets frivilligpriser, side 13

2 Landsdækkende totalservice ved brandskade Om SSG A/S SSG A/S er førende specialist inden for facility og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier. Døgnbemandet vagtcentral 24/ Vores markante succes skyldes evnen til at kombinere menneskelige og håndværksmæssige dyder med effektive processer og innovative systemer, der giver vores kunder klar besked samt tidsog ressourcebesparelse. Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig. - så er alt i orden!

3 75 år til gavn for samfundet sforbundet kan den 6. juni fejre 75 års jubilæum. Vedlagt denne udgave af BEREDSKAB er jubilæumsskriftet, hvori en lang række af sforbundets samarbejdspartnere giver deres opfattelse af det hidtidige samarbejde og synet på fremtiden. I 75 år har frivillige i redningsberedskabet og sforbundet arbejdet til gavn for samfundet. Men hvor er sforbundet på vej hen? De frivillige og dermed sforbundet befinder sig i øjeblikket i en situation, hvor tingenes tilstand kan ændres på kort tid. Men derfor skal vi ikke være bange for at kigge på langsigtede løsninger, selvom tiden på nogen områder er ved at rinde ud: Manglen på frivillige kan nemlig inden for kort tid vise sig at blive et betydeligt problem. Økonomi er naturligvis en vigtig faktor for overlevelse. Her er det i høj grad op til politikerne at vurdere, hvor meget sikkerhed og tryghed de vil have i samfundet. De ting følges proportionalt ad. Politikerne har igennem en lang årrække påpeget vigtigheden af, at frivillige er en nødvendighed og skal nyttiggøres yderligere i redningsberedskabet. Men det økonomiske incitament mangler at følge i kølvandet på politikernes intentioner omkring de frivilliges anvendelse. Visionerne fra politikernes side er til stede, men er de visionære nok? Skal vi ikke begynde at tænke de frivillige ind i større perspektiver, der kan gøre dem til et endnu større aktiv for samfundet? En af hjørnestenene i sforbundets arbejde, befolkningskurserne i førstehjælp, står for fald efter næsten 50 år. En ny forebyggelsesuddannelse, som forbundet vil skulle administrere, skal nu udvikles. Forbundet afventer udspillet fra forligskredsen, men generelt er forebyggelse et område, der i en eller anden form vil kunne gavne de frivilliges arbejde ude i forbundets kredse. Her er derfor et område, som der skal sættes fokus på i den kommende tid. Antallet af frivillige sammenlignet med antallet for årtier siden vidner nemlig om, at frivilligtanken i det danske samfund er under pres. Hvis vi planlægger fortsat at skulle have frivillige i redningsberedskabet om 5-10 år, så er vi nødt til at fokusere på hvervning, kompetenceudviklingsmuligheder og information. Mange af forbundets kredse efterspørger nye frivillige, specielt unge, og vi er nødt til iværksætte initiativer, der skal få den unge del af befolkningen til at søge ind som frivillige i redningsberedskabet. Anvendelsesmulighederne af frivillige skal ligeledes udvides, så der vil være langt flere tilbud og uddannelsesmuligheder for frivillige, og vi skal fundamentalt genoverveje de frivilliges og sforbundets opgaver. Vi skal dog ikke glemme, at de frivilliges primære arbejdsområde er redningsberedskabets opgaver i den udstrækning, hvor frivillige kan indgå. Vi skal også være opmærksomme på, at frivillige fungerer som et naturligt hvervegrundlag til de faste stillinger i redningsberedskabet. sforbundet vil fortsat bære førertrøjen og gå forrest i arbejdet med at gøre frivillige til en endnu mere attraktiv ressource at trække på. Forbundet skal fortsætte arbejdet med at gøre vilkårene for de frivillige i redningsberedskabet bedre. Fra sforbundet skal lyde et hjerteligt tillykke til alle de frivillige, som har været og i dag er med i redningsberedskabet. I skaber større tryghed i det danske samfund. BEREDSKAB Indhold Travl alarmcentral Hvad nu SINE?... 7 Er du klar til at redde liv til søs? års jubilæum Hvad får de for det? Årets Frivilligpriser uddelt Sikker i Haven Sundhedspolitik Portræt af Sven Trautner Brandkampagne på tysk Kolding mangler frivillige En fin næse er afgørende Vind TomTom GPS Græsted Veterantræf Æ Sprøjt Lederuddannelse Frivillige søges til DGI Landsstævne Deltag i debatten DFI Information Regioner og Kredse Deadline til næste nummer den 26. juni bladet udkommer den 22. juli 2009 Nummer 3 - maj årgang Udgivet af: sforbundet Hedelykken Hedehusene Tlf.: Fax: Web: Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt Redaktion: Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg. Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard København S Tlf Fax Oplag: Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/ / ISSN Abonnement: 2009, seks udgivelser, pris 150 kr. Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner. Forsidefoto: Istockphoto 3

4 Tema: kommunikation Travl alarmcentral med mange funktioner og opgaver BEREDSKAB har været på besøg hos Danmarks største alarmcentral. Af Line Nielsen Alarmcentralen. Hun trækker ikke vejret, siger du? Den slags sætninger ville nok få de fleste mennesker til at spærre øjnene op og blive temmelig nervøse, men på Alarmcentralen for Storkøbenhavn er den slags hverdag, og man tager det ganske roligt. Det er man nødt til, ellers kan man ikke arbejde sådan et sted, siger Henning Harbo, som har været på centralen i over 30 år, de sidste 11 som vagtleder. Han fortæller, at der naturligvis er opgaver, man tænker over i længere tid end andre, for eksempel om et barn overlevede, men med tiden skal der mere og mere til. Uddanner selv personalet Henning Harbo kom egentlig fra et job i brandvæsnet, ligesom mange af hans kollegaer på centralen, som også tæller ambulanceførere. Og det er bl.a. på dette punkt, at centralen skiller sig ud fra de syv andre alarmcentraler rundt om i landet. Der er det nemlig politiet, som driver centralerne. På spørgsmålet om det gør en forskel, siger Henning Harbo: Hos os tænker vi mere i brand og redning; det faglige, som vi er uddannet i. Det gælder personredning og det præhospitale. Ofte får vi folk på stedet til at starte på redningen, inden ambulancen når frem. Politiet kender til politiopgaver, men jeg synes, at de er blevet bedre. Vi uddanner selv vores folk, så de er rustet til jobbet. Vi træner ved at lave realistiske scenarier med telefonopkald, som bliver filmet og derefter evalueret. Og man lærer meget ved at se optagelserne igennem. Blandt andet lærer man at blive virkelig specifik, når man taler med folk, da de ellers let kan misforstå, hvad man vil have dem til at gøre. Betjener op mod en tredjedel af befolkningen Når man taler om Danmarks største alarmcentral, er det ikke selve lokalet, hvor personalet sidder, man taler om, for det er ikke specielt stort. Til gengæld er både opkaldsfrekvensen på 1-1-2, befolkningstætheden og arealet, som alarmcentralen dækker, med til at gøre den til landets ubetinget største. Personalet betjener lige under en fjerdedel af befolkningen, og medtager man pendlerne, er det op mod en tredjedel. Så der er nok at se til. Der er altid mindst fire mand på vagt på alarmcentralen. På en typisk dagvagt vil der være ni mand på vagt, hvoraf de seks er tilknyttet alarm/vagtcentralen, og tre er tilknyttet sygetransporttjenesten. Nattevagten består typisk af fire mand. I weekender og på helligdage er der ofte fem-seks mand på vagt. Vagterne kører efter et helt fast skema, hvor man arbejder enten fra kl eller fra kl tre gange om ugen. Ikke overraskende er nytårsaften den suverænt travleste aften på året, og der er omkring 11 mand på vagt denne aften. Men generelt er det meget afhængigt af vejret, hvor travlt der er. Er der for eksempel isslag en morgen, så kan vi godt mærke det herinde, fortæller Henning Harbo. Touch Screen og Speed Dial På computerskærme og en stor projektor» 4

5 Brandsikkert kamera! K1000 Elite termisk kamera benytter Megapictureteknologi og er udviklet spe- cielt til brug i forbin- delse med brand- og redningsindsats. Teknologien sikrer krystalklare billeder og præcise målinger uanset hvilken temperatur, kameraet benyttes ved. Kontakt Lotek for en uforpligtende demonstration på eller læs mere om K1000 Elite på Lotek A/S, Bohrsvej 7, DK-8600 Silkeborg, Tel , Fax ,

6 Tema: kommunikation» følger personalet udviklingen af opkald og udrykninger. Meget foregår via touch screen, hvor personalet hurtigt kan trykke opkald og alarmering videre via speed dial. For eksempel er alle alarmcentraler og beredskabsaktører allerede lagt ind i systemet, så personalet ikke behøver at taste telefonnumrene. På en skærm finder man en oversigt over metroen, og også lufthavnen i Kastrup har sin egen skærm, hvorfra man kan overvåge den. Man har på forhånd lagt en række scenarier og planer ind i systemet, så personalet lynhurtigt kan få formidlet, hvad der er på færde, og hvordan de relevante aktører skal forholde sig. I forhold til Øresundsbroen kan man alarmere på 1½ minut mod tidligere minutter, så teknologien har virkelig optimeret alarmeringen på centralen. Der er i alt linjer og seks linjer til politiet. Centralen i København er desuden ressourcestyrende og koordinerende, hvilket man ikke er på politiets centraler. Konkret vil det sige, at centralen foretager direkte disponering af brand- og redningskøretøjer og kommunikerer med disse samt oppebærer status over alle ressourcer til rådighed for akut indsats i Storkøbenhavn. Mobiler uden simkort kan stadig ringe Flere medier har inden for de sidste måneder bragt historier om de mange forstyrrende fejlopkald, som er alt lige fra teenagere, der bruger frikvarteret på at chikanere alarmcentralen, til ensomme eller psykisk syge, der egentlig bare vil have nogle at tale med. Disse opkald har altid været der, og vi kender efterhånden numrene på de folk, der bare har brug for, at der er nogen i den anden ende. Til gengæld er der et oplysningsproblem, når det handler om gamle, aflagte mobiler. Det er nemlig ikke nok bare at tage simkortet ud og så lade børnene lege med dem. Mobiler kan stadig ringe 1-1-2, selvom der ikke er simkort i. Man skal derfor huske at tage batteriet ud for at forhindre fejlopkald til alarmcentralen, forklarer Henning Harbo. Usikker fremtid for alarmcentralen Som afslutning på ambulanceudbuddet i 2008 besluttede Region Hovedstaden, at etablering af en kommende ambulancevagtcentral som skal varetage disponeringen og styringen af samtlige præhospitale ressourcer i Region Hovedstaden skal finde sted på Herlev Hospital i regionens egen lokalitet. Vagtcentralen skal også udbygges til at varetage dele af alarmcentralens nuværende kaldshåndteringsfunktion, idet regionen har et ønske om, at det fremover er sundhedsfagligt personale, der tager stilling til, om anmeldelser er ambulancekrævende eller ej. Dette betyder, at en del af personalet på Alarmcentralen for Storkøbenhavn er blevet afskediget med udgangen af august 2009, hvor Region Hovedstaden forventer at have den kommende vagtcentral klar til operativ drift. På alarmcentralen er Henning Harbo ikke helt sikker på, hvordan fremtiden kommer til at se ud: Jeg er lidt spændt på at se, hvordan det skal gå med kommunikationen mellem centralen og ambulancerne. Vi risikerer, at ambulancerne er nødt til at ringe ind til os for at blive koblet på en talegruppe, og det er jo ikke hensigtsmæssigt, slutter Henning Harbo. Det forventes, at der i løbet af foråret 2009 bliver indgået aftale med Region Hovedstaden om, hvorledes samspillet og ansvarsfordelingen mellem centralerne og den kommende regionsvagtcentral skal være fra den 1. september Fakta Der er otte alarmcentraler fordelt over hele landet Syv alarmcentraler ejes og betjenes af politiet og er beliggende i Esbjerg, Hillerød, Odense, Slagelse, Viborg, Aalborg og Århus Alarmcentralen for Storkøbenhavn ejes af Københavns Kommune, mens staten ved Rigspolitiet er medfinansierende på opgaven. Centralen, der er placeret ved Københavns Hovedbrandstation, drives personalemæssigt og teknisk i tæt samspil med Københavns Brandvæsens vagtcentral Alarmcentralen dækker i dag den sydlige del af Region Hovedstaden (Københavns og Frederiksberg kommuner, det gamle Københavns Amt samt Hørsholm Kommune) I 2008 var det samlede antal opkald på , hvilket svarer til et månedsgennemsnit på opkald og et døgngennemsnit på opkald. Dette er en stigning på 5 % i forhold til Udrykningsmeldingerne var på , som er lavere end i 2007, hvilket vil sige, at stigningen i opkald ikke gav anledning til iværksættelse af flere udrykninger i 2008 Udover udrykningsmeldinger på baggrund af modtagne opkald iværksætter alarmcentralen også udrykninger til brandalarmeringsanlæg, således at det samlede antal udrykninger, der iværksættes hvert døgn, er på omkring 250 6

7 Tema: kommunikation Hvad nu SINE? Problemer forbundet med implementeringen af kontrolrumssoftwaren forsinker foreløbig SIkkerhedsNEttet med minimum et år. Af Mads Jakobsen Et fælles radiosystem bliver et kvantespring for det samlede beredskab herhjemme. Det giver mulighed for et fælles samarbejdsforum for aktørerne både i hverdagen og ved store hændelser. Dermed sikrer man en bedre koordination og ressourceudnyttelse og dermed en mere effektiv indsats. Det er yderst vigtigt, at kommunikationen fungerer optimalt. De systemer politi, brandvæsen og ambulancetjeneste bruger i dag er i gennemsnit 15 år gamle. De ældste er 25 år gamle. Med SINE får beredskabets radiokommunikation samlet set en tiltrængt teknologisk opdatering. Status på udrulningen Chef for SINE-projektet Lars Bo Kjær ser optimistisk på implementeringen af SINE. I slutningen af 2008 blev netdelen af SINE godkendt, og det betyder, at nettet nu kan udrulles til resten af landet fra pilotområderne i Sydsjælland og øerne. I øjeblikket er der kun problemer med leveringen af softwaren til kontrolrummene: SINE består grundlæggende af tre elementer: Nettet, terminaler (radioer) og kontrolrum. Nettet udrulles helt efter planen og er klar i hele landet i indeværende år. Og tilbagemeldingerne ude fra beredskaberne er gode. Der er god dækning og god lydkvalitet. Terminalerne er ligeledes klar, og der er flere modeller at vælge imellem. Flere beredskaber er i gang med at bruge terminalerne, og flere har besluttet at bestille. Blandt andet har beredskabschefen i Ikast-Brande, Niels Christensen, bestilt 70 nye SINE-radioer, opladere til bilerne, håndmikrofoner og røgdykkermasker. Men SINE-nettet er ikke rullet ud over Ikast-Brande endnu, så beredskabschefen vil bruge SINE-radioernes walkie talkie-funktion, DMO, indtil midtjyderne får net i slutningen af 2009, forklarer Lars Bo Kjær. Kontrolrummet er forsinket ca. 1 år. Der arbejdes positivt på en løsning sammen med kontrolrumsleverandøren Terma med henblik på at imødekomme de enkelte beredskabsmyndigheders behov prioriteret i forhold til, hvor de er størst. Kommunikationsarkitekturen, radiosystemets færdselslov på nettet, har helt som forventet været svær at fastlægge i forhold til de enkelte beredskabers behov. En foreløbig arkitektur er vedtaget og afprøves lige nu af beredskaberne. Terma vandt udbuddet på kontrolrumssoftware i februar i fjor. Men i efteråret 2008 udskød Terma leverancen til den tidsplan, som nu har vist sig heller ikke at kunne holde. Terma har installeret første del af de nye kontrolrumsløsninger tre forskellige steder på Sjælland for at teste computerprogrammerne i forhold til forskellige typer beredskaber. Og der har vist sig en række problemer, fortæller Lars Bo Kjær. Han påpeger, at der i dag er fire store problemer med Termas software: 1) Visning og position på kort fungerer ikke 2) Der opstår uforklarlige fejlmeldinger 3) En del lyd på betjeningsfladen mangler, så man er ikke opmærksom på alarmopkald 4) Dele af alarmsystemerne er ikke på plads Det er afgørende for SINE-projektet, at kontrolrummene fungerer sikkert, når der ringes 1-1-2, og det gør de foreløbigt ikke. Der arbejdes således fra Termas side på at løse de tekniske problemer, men projektet er altså foreløbigt forsinket et års tid. Kritik af systemets opbygning I starten af december 2008 sendte beredskabschef og formand for Foreningen af Kommunale schefer Peter Staunstrup på foreningens vegne et åbent brev til forsvarsminister Søren Gade. Heri står blandt andet:» 7

8 Tema: kommunikation» I forbindelse med forarbejdet til etableringen af SINE, deltog FKB i en række forskellige arbejdsgrupper i regi af Økonomistyrelsen. I disse arbejdsgrupper understregede FKB vigtigheden af, at det nye kommunikationssystem skulle binde det samlede beredskab sammen ikke blot ved muligheden for, at de forskellige aktører kunne tale sammen på skadestedet, men også på styrings- og koordinationsområdet, således at der et sted blev skabt overblik over samtlige disponerede og rådige ressourcer inden for både politiet, ambulancetjenesten og brand- og redningsområdet. FKB anbefalede, at politiets alarmcentraler blev dette omdrejningspunkt helt i tråd med bestemmelserne i sloven, hvor politiet har den koordinerende rolle for alle større indsatser. Imidlertid har udviklingen af SINE vist, at der udelukkende fokuseres på kommunikationsdelen, hvorimod ønsket om en samlet styring og overblik ikke imødekommes. Både politiet, regionerne (ambulancetjenesten) og kommunerne (brand- og redningstjenesten) arbejder nu på at få etableret selvstændige kontrolcentraler for egne enheder uden mulighed for at samle disponering af/overblik over de samlede ressourcer et sted. Koordination og ledelse af en større indsats skal således også fremover ske på jorden på det aktuelle skadested, hvor et fælles overblik over de disponerede ressourcer skal indsamles via de deltagende aktører som det altid er sket, og uden at udnytte de muligheder, som teknologien i SINE-systemet tilbyder. Ikke alene medfører denne model ikke den ledelsesmæssige styrkelse af det samlede beredskab, som var ønsket, men den er også dyr, da antallet af kontrolcentraler i det samlede system vil blive stort. Projektchef Lars Bo Kjær påpeger, at med indførelsen af SINE tager Danmark et stort skridt fremad i forhold til de nuværende kommunikationsmuligheder for beredskaberne især i forhold til tværgående kommunikation. SINE er et fleksibelt system, som også fremadrettet kan matche de enkelte beredskabsmyndigheders behov. Fakta SINE består af tre dele: 1. Radionet (radioinfrastruktur) Radionettet er infrastrukturen i det nye radiosystem. Det består af radioantenner, der sikrer dækning i hele landet, og af digitale omstillingscentraler, så man altid kan nå dem, man har behov for. Nettet er baseret på Tetra-teknologi. Staten indgik i juni 2007 en kontrakt med Dansk skommunikation A/S om at levere adgang for hele beredskabet til nettet. Kontraktsummen på i alt ca. 1,6 mia. kr. dækker mere end 10 års adgang for hele beredskabet til et samlet net, herunder vedligeholdelse, drift og support. I hele den periode er Dansk skommunikation ansvarlig for at sikre, at systemet virker, og at dækning og kapacitet er som aftalt. 2. Terminaler (radioer) Den mest synlige konsekvens af SINE er, at beredskabet skal have nye terminaler. Fremover skal alle benytte Tetra-terminaler. De er normalt mindre end traditionelle analoge radioer og minder mere om mobiltelefoner i opbygning i forhold til display m.v. De er dog væsentlig større end moderne mobiltelefoner. Nogle terminaler er specialiseret til bestemte formål, fx til montering i køretøjer eller til anvendelse i eksplosionsfarlige områder. Terminalerne i det nye system vil både understøtte kommunikation via nettet fx mellem en terminal og et kontrolrum (i fagsprog kaldet TMO Trunked Mode Operation) og kommunikation direkte mellem terminaler ( walkie-talkie-mode, i fagsprog kaldet DMO Direct Mode Operation). 3. Kontrolrumssoftware Radiosystemet består ud over selve nettet og terminalerne af software, som skal implementeres i kontrolrummene. Kontrolrum styrer udrykningen af mandskab til et konkret skadested og kaldes også vagtcentraler. Kontrolrumssoftware er software, der anvendes til styring af kommunikationen og ressourcer mellem et beredskabs vagtcentral (kontrolrum), omverdenen og de personer eller enheder, der er på radionettet. Kontrolrumssoftware er således den løsning, der udgør bindeleddet mellem kontrolrummene og brugerne af terminalerne. Kontrolrumssoftwaren er derfor et vigtigt led i et samlet velfungerende radiosystem. erne har varierende behov, da de løser forskellige opgaver. Derfor kan de enkelte beredskabsmyndigheder vælge at supplere basisløsningen med tilvalgs-funktionalitet eller andre softwareløsninger, som understøtter netop deres særlige behov. For at ibrugtage kontrolrumssoftware i de enkelte kontrolrum skal beredskabsmyndighederne have etableret en linje (forbindelse) til SINE-nettet. Derudover skal kontrolrums-softwaren konfigureres, så den passer til det enkelte kontrolrum, og der skal evt. ske integration til andre softwareløsninger. Formålet med at anskaffe en samlet løsning for kontrolrum til de danske beredskaber er: at gøre beredskaberne i stand til at anvende det kommende fælles radionet, så der sikres den bedst mulige indsats og den kortest mulige responstid at sikre beredskaberne et fælles værktøj til at styre ressourcer, så arbejdsgangene i forbindelse med indsatser og administrative opgaver forløber så effektivt som muligt, og samtidig så fleksibelt som muligt, så den kan tilpasses evt. fremtidige ændrede behov og nye organiseringer at medvirke til at forbedre koordineringen af indsatser på tværs af beredskabet ved at dele data. 8

9 -EN DEL AF LS NORDIC ApS

10 Førstehjælp til søs Er du klar til at redde liv til søs? Nyt projekt fra sforbundet skal få sejlerne på kurser i førstehjælp, der er målrettet søsporten. FAKTA om kurset og tilmelding Varighed: 12 timer (undervisning kan ske alle ugens dage. Fx 2 x 6 timer afholdt lørdag og søndag, eller 4 x 3 timer afholdt på hverdagsaftener) Pris: 200,- pr. kursist Information: Læs mere om tilmelding og kurset på Kontakt: sforbundets kursusafdeling på telefon sforbundet uddanner årligt mere end mennesker i førstehjælp, hjertestart og brandbekæmpelse. Vores autoriserede instruktører har gennemgået myndighedsgodkendt uddannelse, der gør dem i stand til at gennemføre kurser med en høj faglig og pædagogisk standard. sforbundet er desuden en landsdækkende organisation for knap frivillige, som indgår i det danske redningsberedskab. De frivillige har mange funktioner, fx brand- og katastrofeberedskab, samariter- og brandvagter samt transport, indkvartering og forplejning. Af Mads Jakobsen Med støtte fra Torm Fonden og i samarbejde med Dansk Sejlunion vil sforbundet fra september tilbyde alle landets sejlere et førstehjælpskursus. Kurset er målrettet fritidssejlere og bygger på de scenarier, som du kan komme ud for på søen. Ved planlægning af kursets indhold og produktion af førstehjælpsbogen har blandt andet SOK, Falck, Institut for Almen Medicin og Trygkammerenheden ved Rigshospitalet bidraget. Hjælpen til søs kan være længe undervejs, og derfor er det vigtigt, at du kan yde førstehjælp, hvis ulykken sker. Ved livstruende ulykker er det afgørende, at hjælpen sættes ind inden for ganske få minutter. Det er i det tidsrum, at du kan gøre forskellen mellem liv og død. Udover for eksempel at lære, hvordan helikopterassistance foregår samt yde basal genoplivning til druknede, så lærer du også mange ting, som du kan bruge i din hverdag. Det kan være alt fra behandling af generelle småskader til livreddende førstehjælp ved hjertestop. Du lærer blandt andet også at behandle forstuvninger, ætsninger, forgiftninger og forbrændinger. Så kurset give dig kompetencer, som du kan bruge, hvad enten du er til lands eller vands. Målrettet søsporten Pladsen i en båd er ofte trang. Så hvordan lægger du lige en person i aflåst sideleje? Hvordan udfører du førstehjælp, når der er høj sø? Hvad skal du gøre ved en drukneulykke? Spørgsmålene er mange, og du vil kunne få svar på dem på førstehjælpskurset. For at kunne imødegå eventuelle spørgsmål fra kursusstarten i september, har sforbundet med stor succes gennemført to testkurser i Århus og i Roskilde. Steen R. Knudsen fra Århus Sejlklub er en af de personer, der har været på et testkursus i førstehjælp til søs for fritidssejlere. Et kursus, som han varmt anbefaler andre sejlere at deltage på: Ved at have gennemgået testkurset er jeg helt klart blevet opmærksom på nogle ting, der kan forebygge, at en ulykke kan ske til søs. Men jeg har også lært livreddende førstehjælp, så jeg kan gribe ind, hvis uheldet sker. De målrettede øvelser under kurset gør, at jeg føler mig mere sikker i overvejelserne om, hvad man kan gøre, hvis en ulykke opstår. Jeg vil hurtigere kunne gå i gang med førstehjælpen, for jeg ved, hvad jeg skal gøre, fortæller han, og fortsætter: Kurserne skal tilbydes til alle sejlere, og jeg vil gå så langt som til at sige, at det burde være obligatorisk. Man lærer nogle redskaber, som kan gøre en forskel, og som endda ikke kun er anvendelige til sejlads. Både nybegynderen og den erfarne kan komme ud for ulykker på båden, så det kan ramme os alle, forklarer Steen R. Knudsen. sforbundets førstehjælpskurser afholdes fra primo september Få kurset til din klub I løbet af sommeren vil alle danske sejlklubber få tilsendt informationsmateriale og tilmeldingsskemaer men du kan allerede nu melde dig til et kursus. Proceduren bliver, at der skal samles en gruppe på personer for, at et kursus i førstehjælp kan afholdes. Herefter tages der kontakt til sforbundets kursusafdeling, som i dialog med dig vil stå for den videre planlægning af kurset. Der fremsendes en samlet faktura til sejlklubben. 10

11 Jubilæum sforbundet kan mandag den 8. juni fejre sit 75 års jubilæum. Af Mads Jakobsen I 1934 blev Dansk Luftværnsforening stiftet. 75 år senere kan de frivillige og sforbundet fejre stiftelsen af en organisation, der med udgangspunkt i frivilligtanken har ydet et stort stykke arbejde til gavn for samfundet. Jubilæet fejres med en reception lørdag den 6. juni forud for sforbundets Landsrådsmøde på Hotel Nyborg Strand. Under receptionen vil der være taler ved forsvarsminister Søren Gade og sforbundets landschef Bent Mortensen. De efterfølges af overrækkelsen af hæderstegn, inden receptionen afsluttes med mad og drikke. Efter receptionen afholdes en temadag under overskriften Anvendelsen af frivillige i redningsberedskabet. Indledningsvis vil beredskabschef ved Nordsjællands Brandvæsen, Niels Mørup, holde et indlæg om selve anvendelsen af frivillige. Det bliver efterfulgt af tre folketingspolitikeres holdning til anvendelsen af frivillige. De tre politikere er: Line Barfod, Enhedslisten, Jens Christian Lund, Socialdemokraterne og Marion Pedersen, Venstre. Med denne udgave af BEREDSKAB er der vedlagt et jubilæumsskift. Vicelandschef Nina Lindhardt er formand for jubilæumsgruppen 11

12 frivilliges arbejde Hvad får de for det? Hvad får frivillige for deres arbejde? Det indlysende svar er: Ingenting, de er jo frivillige. Men så enkelt er det slet ikke. Frivillige vælger selv deres frivillige arbejde, og de vælger det, fordi de får noget ud af det. Af landschef Bent Mortensen De frivillige i redningsberedskabet skal have forebyggelse som ny opgave. To arbejdsgrupper under Forsvarsministeriet skal snart i arbejdstøjet for at give et bud på, hvad der gemmer sig under overskriften forebyggelse. Det bliver et grundlæggende vilkår for arbejdsgrupperne, at frivillige skal have noget ud af deres frivillige arbejde ikke penge, men noget, der gør, at de bliver motiveret til at give deres arbejdskraft gratis bort noget, der giver en god fornemmelse i maven. Det handler om bløde værdier, der vanskeligt kan sættes ord på, men nogle bud kunne være respekt (selvrespekt), anerkendelse og accept. Empati og forebyggelse En frivillig i redningsberedskabet har empati, altså evnen til at føle med andre i nød, og de har villigheden til at gøre det for andre, som de selv ville have behov for i den givne situation. Det passer fint sammen med opgaver som at redde liv og værdier efter, at en skade eller ulykke er sket. Forebyggelse er en god og nyttig opgave, men det er ikke evnen til at føle med andre i nød, der motiverer til arbejdet. Arbejdsgruppen kommer derfor til at sikre, at de frivilliges arbejde med forebyggelse omfatter opgaver og planlægges sådan, at de frivillige får respekt, selvrespekt, anerkendelse og accept som løn for deres arbejde. Fælles oplevelser Mange af de nuværende frivillige i redningsberedskabet fremhæver det sociale som en medvirkende årsag til, at de er frivillige. Fest og farver, mad og vin, netværk og sammenkomster er udtryk for noget socialt. Men der er et andet og vigtigere socialt grundelement i det arbejde, de frivillige udfører. De udfører nemlig arbejdet sammen, f.eks. når de har samaritervagt, når de slukker brand, når de er på øvelse, og faktisk også i næsten alle andre arbejdsopgaver. De er afhængige af hinanden, når de arbejder, og den enkeltes indsats er ikke i sig selv afgørende. Den form for fællesskab er vigtig og må overføres til forebyggelsesopgaven. Det må kunne lade sig gøre, når det drejer sig om de frivillige, der skal lave forebyggelse i kommunerne, mens arbejdsgruppen vedr. befolkningsuddannelsen får en speciel opgave, når frivillige instruktører skal opleve fællesskab som en del af det, de får ud af deres frivillige arbejde. Befolkningsuddannelse i forebyggelse sforbundet skal forestå en ny befolkningsuddannelse i forebyggelse. sforbundet er organisation af og for frivillige, så man har fundet det indlysende, at den nye forebyggelsesuddannelse skal udføres af frivillige ulønnede medlemmer af sforbundet. Den frivillige instruktør skal også have en god fornemmelse i maven. Det kræver, at undervisningen bliver en succesoplevelse. For at få succesen i hus skal den frivillige kunne undervise, skal have rutine i at undervise, og skal have faglig viden om det, der undervises i. I modsætning til de lønnede instruktører må den frivillige instruktør ikke have udgifter til undervisningen. Der må følgelig være PC er og videoprojektorer og andet undervisningsmateriel til rådighed i nødvendigt antal. Frivillige instruktører kan ikke forventes at påtage sig undervisningstimer om året, som de aktive instruktører typisk Mange af de nuværende frivillige i redningsberedskabet fremhæver det sociale som en medvirkende årsag til, at de er frivillige har i dag. Derfor vil der opstå behov for et større antal instruktører. En instruktør sagde til mig, at hun så noget samfundsgavnligt i forebyggelsesuddannelsen og ville undervise gratis. Men hun følte, at der var en balance mellem at blive brugt og at blive misbrugt, og at det var hendes forventning, at hun fik noget for det, selv om der ikke udbetales løn. Arbejdsgruppen, der skal skrue en befolkningsuddannelse i forebyggelse sammen, får en stor opgave. Undervisningen skal gives et indhold og planlægges, så den giver den frivillige instruktør en god fornemmelse i maven, de frivillige instruktører skal være flere, end det er tilfældet nu, de skal uddannes, de skal have undervisningsmateriel til rådighed, og der skal være et fællesskab forbundet med undervisningen. Når de krav er opfyldt, så vil vi have en befolkningsuddannelse i forebyggelse, som vi i sforbundet glæder os til at varetage, og som vi tror på, at vi kan skaffe frivillige instruktører til. 12

13 frivilligpriser Årets Frivilligpriser uddelt For første gang blev Årets Frivilligpriser overrakt til frivillige inden for både redningsberedskabet og hjemmeværnet. Af Mads Jakobsen Den 26. marts blev Årets Frivilligpriser uddelt på Kastellet i København. Forsvarsministeren var desværre forhindret i at kunne overrække beviserne til heltene i redningsberedskabet og hjemmeværnet. Dette blev i stedet varetaget af kontorchef ved Forsvarsministeriet Susan Nissen. På vegne af Søren Gade kunne hun fortælle, at hans hjerte banker for frivilligtanken, at han værdsætter og sætter stor pris på indsatsen som frivillige i både redningsberedskabet og hjemmeværnet yder til gavn for samfundets samlede beredskab. Regionsleder Else Højsager Årets Frivillig Årets Frivillig 2008 blev Else Højsager, sforbundet. Hun er regionsleder i Region Syddanmark og er tilknyttet en lang række opgaver inden for redningsberedskabet. En ildsjæl og en foregangskvinde, der har betydet meget for de frivillige i det sydvestlige hjørne af Danmark. Du er med i dag, hvor frivillige i kommunerne og sforbundet står over for at skulle løse nye beredskabsopgaver på det forebyggende område. I alt har du været frivillig inden for beredskabet i 32 år, dels som deltager i forskellige tjenestegrene, dels som kredsleder og regionsleder i sforbundet. Som frivillig gennem 32 år kan det næsten lyde som en kulmination, når du nu bliver hyldet som årets frivillig. Det håber jeg ikke, at det er! Jeg tvivler på, at sforbundet kan undvære dig. Således kan jeg forstå, at din frivilligindsats som leder for tusind medlemmer i Region Syddanmark i de senere år har haft et omfang svarende til et almindeligt fuldtidsarbejde. Det hænger naturligvis sammen med alle de opgaver, som du har påtaget dig, kunne kontorchef Susan Nissen fortælle til Else Højsager. Fra venstre: schef Tim Juel Jensen, borgmester Poul Arne Nielsen, kredsleder Helene Brusch Pedersen, kommissionsmedlem Lars Asserhøj og frivillig Claus Mikkelsen Årets Frivilligberedskab Årets Frivilligberedskab 2008 blev Stevns Brandvæsen. Et beredskab, hvor de frivillige indgår i en bred vifte af opgaver også indsatser. At det bliver jer, der får prisen i år, kan ikke komme bag på nogen i redningsberedskabet. Gennem flere år har I haft et stort operativt frivilligberedskab, der har indgået i det daglige udrykningsberedskab. I 2008 brugte jeres frivillige vagthold 887 timer på 141 indsatser. Det er i sig selv en væsentlig grund til at tildele jer prisen som årets frivilligberedskab. Men faktisk er der en million gode grunde til, at det er Stevns Brandvæsen, der står her i dag. En million kroner så stor er gevinsten nemlig for Stevns Kommune ved at anvende frivillige. Det er godt gået. Det understreger, at frivillige er en god forretning for samfundet. Her er Stevns Brandvæsen et godt bevis på, at det kan lade sig gøre at anvende frivillige til gavn for samfundet og til glæde for den enkelte frivillige. Jeg har noteret mig, at 21 af jeres 41 frivillige indgår på det frivillige vagthold, der bliver tilkaldt samtidig med deltidsbrandmændene. Desuden kan jeg forstå, at der hver torsdag er fælles spisning på stationen og at vagtholdet af frivillige bliver og overnatter, så der er minutudrykning fra torsdag eftermiddag til fredag morgen med ikke under fem mand. Et så stærkt og engageret frivilligmiljø så vi gerne i flere af landets kommuner. Jeg håber, at denne pris kan være med til at inspirere andre beredskaber til at kopiere Stevns Brandvæsen, sagde Susan Nissen blandt andet i talen til Årets Frivilligberedskab. Hjemmeværnets priser Årets Frivillig i hjemmeværnet: fire frivillige (Pernille Camilla Jørgensen, Thomas Dahl, Niels Christian Schmidt og Frank Larsen) fra Motoriseret Infanterihjemmeværnskompagni, Jonstrup, modtog prisen for deres indsats ved et helikopterstyrt den 27. september 2008 ved Kirke Såby. Årets Hjemmeværnsenhed: Hjemmeværnsflotille 471, Bornholm, for deres daglige engagement og samarbejde med beredskabet på øen. sforbundet ønsker alle prismodtagerne tillykke. 13

14 Sikkerhed Sikker i Haven Blå blink og sirener er ikke et særsyn i Tivoli. Men nu sidder de også på Havens nye brandbil, og det er et specielt syn. Af Mads Jakobsen Tivoli kunne i starten af april præsentere Havens egen brandbil. Med en ny specialdesignet brandbil kan Havens egne brandmænd være fremme på få minutter i tilfælde af en brand, hvilket er en yderligere forbedring af det nuværende brandberedskab. Brandbilen er bygget i samme stil som de andre køretøjer og forlystelser, der er at finde. 30 mand er funktionsuddannet til at kunne betjene brandbilen samt har udvidet slangevendekursus. Desuden fungerer alle som hjælperøgdykkere. Leder af Tivolis beredskab er Stig Nordmark, der har været ansat 10 år i Haven. Han ser det nye tiltag som en væsentlig sikkerhedsforanstaltning. Vores primære opgave i Havens brandberedskab er at forhindre, at branden spreder sig. Vi er alle uddannet som hjælperøgdykkere og vil derfor kunne hjælpe Københavns Brandvæsen, når de når frem. Når 1. melding lyder, er det vores eget beredskab, der rykker ud, mens 2. melding går til Københavns Brandvæsen. Vi har altid minimum to personer på vagt. Den ene er fast på brandbilen, mens den anden med det samme kan løses fra den opgave, han måtte være på andet sted i Haven, hvis alarmen skulle gå, forklarer Stig Nordmark. Desuden bruges de uddannede brandfolk også til en lang række andre forebyggende opgaver. Vi prioriterer indsatsen på forebyggelsesområdet rigtig højt. Med brandbilen har vi naturligvis fået et redskab, der er synligt, og som har stor signalværdi i forbindelse med vores patruljeringer. Derudover giver vi rådgivning, afholder brandog evakueringsøvelser samt foretager brandsyn, hvor vi efter gentagne påtaler kan udstede påbud og bøder. Vi har alle et ansvar for at leve op til myndighedernes krav, og derfor foretager vi selv de forebyggende foranstaltninger, fortæller Stig Nordmark. Stig Nordmark viser Tivolis nye brandbil frem Høj sikkerhed Sikkerheden i Tivoli bliver prioriteret højt. Med fire millioner gæster om året og op mod gæster bare på enkelt dag er det en nødvendig med et reaktionshurtigt beredskab. Haven har således altid minimum en uddannet skadestuesygeplejerske eller ambulancebehandler på arbejde. Desuden er der placeret tre hjertestartere rundt omkring i Haven. Thomas Rydahl, der er sikkerhedschef, lægger stor vægt på, at gæsterne føler sig trygge. Vi har en høj sikkerhedsstandard i Haven, men det er selvfølgelig ikke noget, som der skal overskygge Havens forlystelser og gæsternes indtryk. Det er derfor en balancegang at skabe et samspil mellem arkitektur, sikkerhed og oplevelse. Alle har mere eller mindre en mening om Tivoli, og derfor er vi nødt til at sætte en høj sikkerhedsstandard. Da Lisebergulykken sidste år kvæstede 36 personer, blev fokus med det samme rettet mod sikkerheden i Tivoli. Der må ikke være en finger at sætte på sikkerheden, og det var der heller ikke i dette tilfælde, pointerer Thomas Rydahl. Ifølge ham spiller kontrollørerne en væsentlig rolle. En undersøgelse viser, at 90 % af gæsterne ville søge hjælp ved en kontrollør, hvis noget var galt. Derfor er vi nødt til at have et veluddannet og serviceminded kontrollørstab. Hvert år træner vi forskellige katastrofescenarier, så vi er klædt på til at kunne håndtere stort set alle former for hændelser. Vores kontrollørstab, der er uddannet i blandt andet konflikthåndtering, udvidet førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, er rustet til opgaven, og vi har lagt stor vægt på, at tingene skal glide, og der skal skabes en god dialog, hvis noget er ved at spidse til. Hvis en ulykke alligevel sker, så er staben yderst veluddannet i at håndtere situationen. Der bliver skabt overblik, og ulykkesstedet bliver sikret. Samtidig bliver akutbehandlingen startet, og ved myndighedernes ankomst sker der en klar overlevering, så de kan fortsætte redningsarbejdet. Det er procedurer, som vi løbende træner, så generelt set er sikkerheden i Tivoli rigtig, rigtig høj, fortæller Thomas Rydahl. 14

15 politik Sundhedspolitik og det præhospitale beredskab Af Poul Dahl, regionsrådsmedlem, Region Midtjylland, kandidat til Europa Parlamentet Når det gælder det præhospitale beredskab skal betydningen af den enkelte medborgers personlige ansvar og personlige aktive indsats fremmes mest muligt. Det gælder ikke bare den præventive indsats, som skal reducere vores risiko for at blive ramt af sygdom og ulykker. Vi råder ikke over ubegrænsede ressourcer, derfor vil det personlige ansvar og den personlige aktive indsats være helt afgørende for vores fælles muligheder for at yde en indsats netop der, hvor behovet er størst og mest akut. Derfor skal de politiske rammer, inklusiv de nødvendige økonomiske ressourcer for udviklingen af det præhospitale beredskab, også tilsikre, at der gives optimale muligheder for at fremme oplevelsen af et personligt ansvar og mulighederne for at yde en personlig indsats. A A COMPANY IN THE VHF GROUP AS

16 Portræt At kunne stor men Af Line Nielsen Sven Trautner er en mand med en passion. Han lever og ånder for førstehjælp og bedre patientbehandling. At han skulle ende i Falck stod ikke ligefrem i kortene, da han i 1979 blev færdig som læge fra Århus Universitet. Under studiet havde han undertiden kørt med ambulancetjenesten, og han var desuden samarit. Efter endt uddannelse arbejdede han på Aalborg Sygehus med bl.a. hjerte- og lungesygdomme. Han drømte om at blive narkoselæge, men Falck kom med et tilbud om at blive tilknyttet et nyt projekt fra Sundhedsstyrelsen omkring defibrillering, og det vækkede hans nysgerrighed. Han valgte at tage orlov for at blive en del af projektet. Men da vi kom i gang med projektet, kunne jeg se, at der var brug for meget mere viden og et system. Jeg følte egentlig bare, at jeg havde taget en chance, men venner og familie synes, at det var et helt naturligt skridt for mig, fortæller Sven Trautner, der ikke har fortrudt sin beslutning. Lægelig direktør i Falck Sven Trautner har siden 2007 været sforbundets lægefaglige konsulent. Han sagde ja til opgaven, fordi han kender til forbundets arbejde, og fordi han kan identificere sig med forbundets motto Når hjælp er en æresag. Kendt inden for sit felt I 1985 blev han korpslæge for Falck, og i dag er Sven Trautner 54 år og lægelig direktør i koncernen. Den 1. maj i år fejrede han 25 års jubilæum i Falck, hvor der kom adskillige venner, bekendte og kollegaer for at fejre ham. Sven Trautner er kendt inden for sit område, og han bliver ofte bedt om at kommentere på emner inden for førstehjælp, det medicinske og præhospitale område samt sikkerhed. Han er desuden med i Dansk Råd for Genoplivning og har diverse andre tillidsposter. Hans job indebærer, at han er medicinsk ansvarlig for Falcks ambulance- og patienttransport i Danmark for ca mand, 450 køretøjer, akutte opgaver og ikke-akutte opgaver. Jobbet handler om at kvalitetssikre og udvikle ambulancetjene- 16

17 portræt hjælpe andre er en meget neskelig følelse sten bl.a. igennem nye medicinske tilbud og uddannelser. Jeg synes, at vi er nået rigtig langt i Falck. Vi har været igennem et langt uddannelsesforløb og har uddannet paramedicinere. Vi er afgjort blevet bedre, og jeg synes, at de gør det godt derude på gader og veje, siger Sven Trautner om arbejdet. Debriefing er blevet en del af jobbet På spørgsmålet om det er et job, som er svært at lægge fra sig, når man kommer hjem, siger Sven Trautner, at alle, der arbejder med det, er nødt til at lære at håndtere det. Man må aldrig blive følelseskold. Hvis det slet ikke går en på, så er det nok på tide at stoppe. Men man finder en mekanisme og lærer at håndtere det. Jeg synes også, at vi er blevet bedre til at bruge venner og familie til at tale med om tingene og få støtte. Men det er også blevet indarbejdet i uddannelsen, så man er blevet bedre til at bede om hjælp og tale om det med kollegaerne. Jeg tror, at vendepunktet kom efter togulykken i Sorø i 1988, hvor otte mennesker blev dræbt. Det var den alvorligste togulykke i mange år ikke i international målestok, men med danske øjne var det meget alvorligt. Her måtte man debriefe værnepligtige og ambulancefolk. Efter det fik man psykologer på banen, og debriefing er nu blevet en del af jobbet, fortæller Sven Trautner. Frivillige skal have flere opgaver og bedre uddannelse Da han i 2007 blev spurgt, om han ville være sforbundets lægefaglige konsulent, var han ikke i tvivl: Jeg kender det gamle civilforsvar fra min tid som sektionschef i uddannelsessektionen i sstyrelsen, og jeg har mødt mange frivillige gennem årene, bl.a. på skadesteder. Jeg synes, at frivilligområdet er vigtigt, og heldigvis har det også fået mere opmærksomhed med årene, og myndighederne har indset, at det er vigtigt. Vi står over for nye trusler, og vi skal være klar, også selvom det måske ikke rammer os. Vi har brug for enhver ressource. Jeg oplever, at de frivillige er blevet professionaliserede, og det skal man fortsætte med. De frivillige skal gøres dygtigere på nicheområder, så de kan understøtte det fastansatte mandskab. De skal have flere opgaver og bedre uddannelse, men det kræver, at de er aktive. De sidste ti år, synes jeg, at man har set en kerne af frivillige, der er aktive. De møder op og tager uddannelserne, og det er helt essentielt, mener Sven Trautner. Samme værdier som sforbundet En anden grund til, at han valgte at sige ja til forbundet, er, at han kan identificere sig med forbundets motto Når hjælp er en æresag. Sven Trautner ankom på ambulancebåre til receptionen ved sit 25 års jubilæum Mottoet afspejler meget dybt det, jeg selv står for. Det er en meget stor menneskelig følelse at kunne hjælpe andre. Jeg kan godt lide de stærke værdier og principper, der ligger til grund for forbundet. Jeg har haft mange gode faglige diskussioner med flere fra forbundet, og jeg er glad for at kunne understøtte det arbejde, forbundet laver, siger Sven Trautner. Opgaverne, som Sven Trautner har været involveret i sammen med sforbundet, har primært drejet sig om udvikling af førstehjælp. Sidst var han inde over Fritidssejler-projektet. Det er et vigtigt område at tage fat på. Jeg oplever ofte nødstedte eller druknede, når jeg flyver med Flyvevåbnets Redningshelikoptere, og der er meget brug for vejledning til sejlere. Hvis man hverken har nødblus eller radio, måske end ikke en redningsvest om bord, så er man ilde stedt. Jeg mener helt klart, at projektet kan være med til at redde menneskeliv, slutter Sven Trautner, som mener, at sforbundet gør en stor indsats, og at hele samfundets beredskab generelt er blevet meget bedre de sidste ti år. 17

18 kampagne Brandkampagne nu En enkelt tændstik kan være nok til, at dit sommerhus brænder ned til grunden. sforbundet fortsætter kampagne, der skal nedbringe antallet af brande i sommerhuse. Nu skal de tyske turister også lære brandforebyggelse. Af Mads Jakobsen Brochuren Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus udkommer nu også på tysk, så alle de tyske turister, der lejer danske sommerhuse, også kan få de brandgode råd. Feriesæsonen er så småt ved at begynde, og folk vil inden længe valfarte til sommerhusområderne. Tørke og uforsigtighed kan være en farlig sammenblanding i den danske sommer. Der er derfor grund til at være opmærksom på brandfarerne, som findes både indendørs og udendørs ved et sommerhus. Kampagne nu også på tysk Hvert år er der omkring 200 brande i fritidshuse. I mange tilfælde skyldes brandene uforsigtighed. Målet med sforbundets kampagne er derfor at nedbringe antallet af brande. Grundejerforeninger over hele landet kan rekvirere brochuren på både dansk og tysk ved sforbundet. Brochuren giver forebyggende råd til, hvordan man kan minimere risikoen for brand, og hvad man skal gøre, hvis der udbryder brand. Forventningen er, at mange vil benytte sig af muligheden for at få tilsendt materialet. Der kan læses mere om brandforebyggelse på sforbundet ønsker at nå ud til sommerhusejeren, men bestemt også til dem, der lejer sommerhusene. Brochuren skal give gode råd til, hvordan man kan mindske risikoen for, at der skal udbryde brand. At omgås ild handler om sund fornuft, og det skal ske med respekt. Det kan lynhurtigt gå galt. Opsætning af røgalarmer er en nem og billig investering, der kan være med til at forhindre, at personer omkommer i brande. THR9 TETRA radio: Se din indsats fra en ny vinkel Oplev et exceptionelt overblik over din indsats med den nye EADS THR9 håndholdte radio. Det store, tydelige display giver dig øjeblikkeligt overblik over situationen, mens radioens robuste design sikrer brugen under selv de vanskeligste betingelser. Højkapacitetsbatteriet giver dig en sikkerhed for, at radioen har strøm nok til at holde under selv en længevarende indsats. Ligesom alle de øvrige radioer i EADS omfattende produktprogram er THR9 ekstremt pålidelig og intuitivt nem at betjene selv under de mest krævende forhold. For the Security of all. 18

19 kampagne også på tysk Uforsigtighed og gør-det-selv Tal fra de kommunale redningsberedskabers indberetninger viser, at de hyppigste årsager til brande i sommerhuse er skorstensbrande som følge af, at der er fyret forkert op i brændeovnen. Derudover fejl i el-installationer og uforsigtighed i forbindelse med brug af åben ild. Kampagnen skal få folk til at være opmærksomme, når de anvender ild eller varmekilder. En enkelt fejltagelse eller uforsigtighed kan få alvorlige konsekvenser. En del af brandene sker ikke så meget i selve fritidshuset, men via de aktiviteter, der foregår i området omkring huset. Det sker blandt andet, at gæsterne tømmer deres grill eller aske fra brændeovnen i læhegn eller beplantning, som ligger op ad huset. Der findes omkring sommerhuse i Danmark, så der er god grund til at sætte fokus på dette område. Autoriseret distributør 19

20 Hvervning Også Kolding mangler frivillige En lang række kommuner har netop kørt hvervekampagner for at få flere frivillige. Kolding er en af dem. Flere kommuner følger trop efter sommerferien. Af Jens Anker Boje, Kolding Kommune Redningsberedskab Kolding indledte i starten af maj en storstilet hvervekampagne for at få flere frivillige. De frivillige har altid spillet en meget stor rolle her i området. Uden dem ville beredskabet ikke kunne hænge sammen. Derfor indleder vi nu en hvervekampagne for at få udbygget vores nuværende korps af frivillige. I øjeblikket har vi 45, men vi skulle gerne op på mindst det dobbelte, fortæller beredskabsinspektør Finn Hansen fra Redningsberedskab Kolding. I løbet af maj måned kan koldingenserne således møde ledere og frivillige fra Redningsberedskab Kolding ved en række arrangementer forskellige steder i kommunen. Her bliver der oplyst om jobbet som frivillig og fremvist et bredt udsnit af beredskabets udstyr. Hvervekampagnen afsluttes med en øvelse mandag den 8. juni klokken på scenter Gudsø, Birkemosevej 204, 7000 Fredericia. Her er det muligt overvære og prøve forskellige beredskabsaktiviteter. Livet som frivillig De frivillige varetager en række vigtige støttefunktioner, som er afgørende for en effektiv beredskabsindsats. De frivillige er for eksempel med til at sikre kommunikation, sørge for indkvartering og forplejning, yde psykisk førstehjælp og rydde op efter forurening, forklarer Finn Hansen. og det er ikke noget krav, at man skal møde op hver gang, der sker noget, siger Finn Hansen. Tjansen som frivillig er ulønnet, men man får en god grunduddannelse, mulighed for løbende at dygtiggøre sig, uniform og andet udstyr samt en masse gode kammerater. Kammeratskabet bliver også dyrket i sforbundet, som man automatisk bliver medlem af som frivillig. Forbundet arrangerer stævner og masser af forskellige aktiviteter over hele landet, oplyser Finn Hansen. Kvinderne nu også aktive Mens det i gamle dage var lutter mænd, der udgjorde det frivillige beredskab, så har kvinderne i dag for alvor holdt deres indtog. Vi nærmer os en fifty-fifty fordeling, og det er virkelig positivt. En ligelig kønsfordeling skaber en hel anden ånd og et bedre sammenhold. Selvfølgelig er der enkelte opgaver, som kvinderne rent fysisk har svært ved at klare, men til gengæld er der også områder, hvor de ofte er dygtigere end mændende for eksempel når det gælder om at yde samariterhjælp og psykisk førstehjælp, forklarer Finn Hansen. Lyst til engagement Selv om foreningslivet ofte har problemer med at skaffe frivillige, frygter Finn Hansen ikke tilsvarende besvær, når redningsberedskabet nu indleder en hvervekampagne. Tidligere snakkede man så meget om nå-generationen, men de unge i dag er helt anderledes. De vil gerne tage ansvar og yde en meningsfuld samfundsindsats. Derfor er jeg sikker på, at vi nok skal få hvervet nogle gode, nye frivillige. Og det er vigtigt for det lokale redningsberedskab. Uden nye frivillige ville vi blive tvunget til at skære ned i vores aktiviteter eller købe os til assistance hos entreprenører, osv., slutter Finn Hansen. Hvor tit man bliver kaldt ud som frivillig afhænger af, hvad der sker af store og små ulykker. Men i gennemsnit modtager en frivillig en sms en-to gange om måneden med anmodning om assistance. Nogle frivillige laver en aftale med deres arbejdsgiver, så de kan rykke ud i arbejdstiden. I de tilfælde dækker vi tabt arbejdsfortjeneste. Men det er ikke noget krav. Mange står kun til rådighed i fritiden, 20

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar for hinanden. Der er ingen anden mulighed! Hver dag året rundt rammes 10 danskere af hjertestop på arbejdspladsen, på gaden eller i hjemmet. Her

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1. Præsentation af mission, vision og strategiske indsatsområder 1 1.1.1. Beredskabsforbundets mission 1 1.1.2. Beredskabsforbundets

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse

Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse Brand i dit sommerhus fra minder til mareridt Et splitsekund kan forvandle dit ophold til et mareridt. Det, der skulle have været

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Carsten W. Larsen, Jesper

Læs mere

Godt i gang med Sine.

Godt i gang med Sine. Godt i gang med Sine. Ver.4.2 -JL Juni 2012 2. Indhold. 3. Baggrund. 4. Hvordan. 5. Ord! 6. Grupper, numre og funktioner. 7. Tænd/sluk for håndterminalen. 8. Opkaldsformer. 9. 3 Samtaleformer. 10. Gruppe

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Jesper

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

Ventilationsservice. Rensning, vedligeholdelse, serviceaftale, inspektion, tilstandsrapport, og skadeservice. - så er alt i orden!

Ventilationsservice. Rensning, vedligeholdelse, serviceaftale, inspektion, tilstandsrapport, og skadeservice. - så er alt i orden! Ventilationsservice Rensning, vedligeholdelse, serviceaftale, inspektion, tilstandsrapport, og skadeservice - så er alt i orden! Godt indeklima er en god forretning Klima- og ventilationsanlæg der ikke

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 7. september 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 7. september 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 7. september 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Niels

Læs mere

Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011

Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Nye tal fra Dansk Hjertestopregister Dansk Hjertestopregister offentliggør en samlet rapport med analyse af hjertestop uden for hospital i Danmark. Analysen bygger

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012 Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk

Læs mere

112-førstehjælper i Region Midtjylland

112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland Præhospitalet Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland... 3 Opgaven som 112-førstehjælper... 3 Uddannelse...

Læs mere

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis:

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis: Stævneavis nr. 4 BF Stævne 2012 7-9. september 2012 I denne stævneavis: Vi savner dig savner du et hold? Forhåndstilmelding du kan sagtens nå det endnu Fælles transport Hvor skal vi sove? > Lej en madras

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Vestegnens Brandvæsen Professionel handling - når det gælder Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Indhold Vagtcentralen 1 Brandvæsenets kraftcenter Værktøjerne 1 Udstyr der følger med tiden Tekniske

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden Orientering fra formanden I denne sommer har Dansk Folkehjælp fået mange budskaber ud i pressen. Jeg tænker bl.a. på TV2 s Go morgen DK / Go Folkehjælp, hvor danskerne blev opfordret af Dansk Folkehjælp

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl. 10.30 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl. 10.30 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl. 10.30 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Kirsten Larsen, Jesper

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Carsten W.

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Udarbejdet af Miljø- og Sikkerhedsudvalget, Marselisborg

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan Silkeborg Svømmeklub Beredskabsplan Sidst revideret marts 2015 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner/holdleders rolle Hvis det er en mindre hændelse Hvis det er

Læs mere

SERVICELOGISTIK MED ASCOM JOB AGENT ASCOM JOB AGENT VEJEN TIL EFFEKTIV SERVICELOGISTIK

SERVICELOGISTIK MED ASCOM JOB AGENT ASCOM JOB AGENT VEJEN TIL EFFEKTIV SERVICELOGISTIK SERVICELOGISTIK MED ASCOM JOB AGENT ASCOM JOB AGENT VEJEN TIL EFFEKTIV SERVICELOGISTIK UNDGÅ FLASKEHALSE OG ØG EFFEKTIVITETEN MED 25% Servicelogistikken på et hospital er bindeleddet mellem de forskellige

Læs mere

Seneste nyt om teknikken bag radionettet

Seneste nyt om teknikken bag radionettet Seneste nyt om teknikken bag radionettet Michael Wichmann, teknisk chef i CFB 28. januar 2015 Indhold Central Data Tjeneste (CDT) Manglende dækning og noget der ligner Brug af repeater/gateway Teknik &

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn.

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn. Social- og Sundhedsskolen Fyn Efter- og videreuddannelse Vestre Stationsvej 8-10 5000 Odense C Telefon 63 10 27 00 E-mail kursus@sosufyn.dk www.sosufyn.dk Frste hjælp Uddannelser i førstehjælp Vi vil med

Læs mere

Sejlklubben Greve Strand SIKKERHEDSPOLITIK

Sejlklubben Greve Strand SIKKERHEDSPOLITIK SIKKERHEDSPOLITIK Gældende fra den 24. april 2008 I Sejlklubben Greve Strand (SGS) prioriterer vi sejlernes sikkerhed højt. En klar ansvarsfordeling under afvikling af uddannelse, træning og sejladser

Læs mere

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015 NR. 3 April 2015 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side 8-11 BRANDVÆSEN April 2015 Stor interesse for brandkadetter Seks pilotkommuner klar.

Læs mere

SupplyVagten. -højteknologisk, gennemprøvet og driftsikker. ubemandetvagtcentral

SupplyVagten. -højteknologisk, gennemprøvet og driftsikker. ubemandetvagtcentral SupplyVagten -højteknologisk, gennemprøvet og driftsikker ubemandetvagtcentral Forberedt til den kommende Kommune sammenlægning SupplyVagten CareSupply s højteknologiske gennemprøvede og driftsikre vagtcentral

Læs mere

Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation

Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Syddansk Universitet Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Indholdsfortegnelse Intro... 2 1. I tilfælde af brand... 3 2. I tilfælde

Læs mere

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar VALGPROGRAM 2013 Din sundhed.....også Venstres ansvar Valget er dit Tirsdag den 19. november 2013 kan du være med til at bestemme, hvem der fra årsskiftet skal sidde i formandsstolen for Regionsrådet i

Læs mere

Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen

Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen April 2015 Baggrund KL og regeringen er blevet enige om at reducere antallet af kommunale redningsberedskaber

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 16. januar 2011 kl. 10.30 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 16. januar 2011 kl. 10.30 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 16. januar 2011 kl. 10.30 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Carsten

Læs mere

BEREDSKAB JAMMERBUGT. Kursuskatalog

BEREDSKAB JAMMERBUGT. Kursuskatalog Kursuskatalog BEREDSKAB JAMMERBUGT Side 2 Indhold Førstehjælp, lavt niveau... 5 Førstehjælp, mellem niveau... 7 Førstehjælp til børn... 9 Hjerte-Lunge-Redning (HLR)...11 Livreddende førstehjælp... 13 Førstehjælp

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Fir sugeslanger. Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 1-2014. 33. årgang

Fir sugeslanger. Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 1-2014. 33. årgang Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening Nr. 1-2014 33. årgang Beredskabsstyrelsen Sydjylland Fir sugeslanger Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening Bestyrelsen 2014 Formand: Henning Bobsin Elmelundsvej

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Information om Livslinien - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Organisationen Livslinien Livslinien er en landsdækkende humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg.

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 31. oktober 2009 kl. 10.00 på Det Lille Hotel, Ellekongstræde 28, 3700 Rønne.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 31. oktober 2009 kl. 10.00 på Det Lille Hotel, Ellekongstræde 28, 3700 Rønne. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 31. oktober 2009 kl. 10.00 på Det Lille Hotel, Ellekongstræde 28, 3700 Rønne. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Bjarne Späth Andersen,

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 4. maj 2014 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 4. maj 2014 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 4. maj 2014 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Mads Emil Petersen,

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE Trænings- og Plejeafdelingen Arbejdsgang vedr. Serviceloven Arbejdsgang vedr. Serviceloven 112 - Nødkald NOTAT

GLADSAXE KOMMUNE Trænings- og Plejeafdelingen Arbejdsgang vedr. Serviceloven Arbejdsgang vedr. Serviceloven 112 - Nødkald NOTAT GLADSAXE KOMMUNE Trænings- og Plejeafdelingen Arbejdsgang vedr. Serviceloven Arbejdsgang vedr. Serviceloven 112 - Nødkald NOTAT Dato: August 2014 Ansvarlig: Inge-Lise Stenum, Lisbeth Alstrøm og Visitationen

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Typografi. aidbykahl

Typografi. aidbykahl Typografi. AidByKahl hvordan? Hvad hvorfor Hvad går opgaven ud på? Opgaven går ud på at lave et redesign AidByKahls informations og kursus brochure. Det er vigtigt for kunden at brochuren bliver mere sælgende

Læs mere

NYT FRA Q-PARK. Q-Park Partner // #03 // november 2013

NYT FRA Q-PARK. Q-Park Partner // #03 // november 2013 NYT FRA Q-PARK Q-Park Partner // #03 // november 2013 P-TILLADELSER - nu og i fremtiden Læs om vores nye HÅNDTERMINALER Q-PARK AFGIFTSSERVICE - er til for at hjælpe Forbedret SKILTNING på P-arealer NYT

Læs mere

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING Solrød Strand - april 2014 Nyhedsbrev om vagtordningen Kære medlemmer af vagtordningen i Solrød Strands Grundejerforening, i Jersie Strands Grundejerforening og i grundejerforeninger

Læs mere

Så nærmer julen sig. Fokus. December 2011

Så nærmer julen sig. Fokus. December 2011 Så nærmer julen sig Når I læser dette nyhedsbrev er endnu et år ved at gå på hæld. Som så ofte før, har det været et travlt og spændende år. Der har både været positive og negative udfordringer og oplevelser

Læs mere

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver 1. Status 2. Analyse af muligheder 3. Forslag til løsning 1. Status Området deles i tre opgavefelter Brandvagtcentral Servicevagtcentral Serviceopgaver udført af

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Brugervejledning. Care Tracker iphone app og GPS brik eller ur

Brugervejledning. Care Tracker iphone app og GPS brik eller ur Brugervejledning Care Tracker iphone app og GPS brik eller ur Stella Care ApS Alhambravej 3 1826 Frederiksberg C Tlf. 42 42 90 60 info@stellacare.dk www.stellacare.dk Kære bruger, Denne vejledning indeholder

Læs mere

Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste?

Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste? Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste? - det kan du som Robust Borger www.robustborger.dk Som Robust Borger lærer du at håndtere forskellige kritiske situationer. Gennem uddannelsen får du viden

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Referat tirsdag den 2. september 2014 Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - 2. september 2014... 2 3. ODIN rapporter 2. kvartal

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN. 2. FAGETS MÅL Formålet med uddannelsen er, at sætte kursisten i stand til at betjene en SINE terminal under indsættelse

UKLASSIFICERET FAGPLAN. 2. FAGETS MÅL Formålet med uddannelsen er, at sætte kursisten i stand til at betjene en SINE terminal under indsættelse UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG SINE Slutbrugerkursus SINE slutbrugerkursus, 7513 Udgivelse Marts 2014 2. FAGETS MÅL Formålet med uddannelsen er, at sætte kursisten i stand til at betjene en SINE terminal

Læs mere

Professionel rådgiver og sparringspartner indenfor IT

Professionel rådgiver og sparringspartner indenfor IT Professionel rådgiver og sparringspartner indenfor IT Virksomhedens IT afdeling TNM it TNM it er stiftet af Thomas Nejsum Madsen og Peter Søby i 2003. Vi baserer os på et indgående kendskab til landbruget

Læs mere

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog Myndighedsopgaver og forebyggelse Forslag Beskrivelse Potentiale Realiserbarhed Service niveau Vurdering ift. model Niveaudelte brandsyn og digital understøttelse af brandsyn. Årlig service på automatiske

Læs mere

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen > Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000 Fax: 3545 0010

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 19. januar 2014 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 19. januar 2014 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 19. januar 2014 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Kirsten Larsen,

Læs mere

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Åbent Referat til Beredskabskommission Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013 Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Mødested: BCV - Mødelokale 5.3.4 Frisvadvej 35, Varde Deltagere: Fraværende: Referent: Gylling Haahr,

Læs mere

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse DOKUMENTATION OG VEJLEDNING Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN Denne definitionsvejledning er en hjælp til at sikre ensartet indtastning i de enkelte felter i ODIN.

Læs mere

Beredskabsplan. Fjerritslev Vand a.m.b.a. 9690 Fjerritslev. www.fjerritslevvand.dk. Fjerritslev Vand... 1. Indledning... 1.1 Formål...

Beredskabsplan. Fjerritslev Vand a.m.b.a. 9690 Fjerritslev. www.fjerritslevvand.dk. Fjerritslev Vand... 1. Indledning... 1.1 Formål... Beredskabsplan Fjerritslev Vand a.m.b.a. www.fjerritslevvand.dk Indholdsfortegnelse Fjerritslev Vand... 1. Indledning... 1.1 Formål... 1.2 Lovgrundlag... 2. Forsyningsområde... 2.1 Nødforsyning... Muligheder

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

DentalKurser - kontakt os i dag!

DentalKurser - kontakt os i dag! 09-04-2015(23) DentalKurser - kontakt os i dag! Er I på klinikken klar til at yde førstehjælp? Vi er nok mange der kan stille dette spørgsmål. Hvornår kan man bruge førstehjælp? Altid Vi skræddersyr kurserne

Læs mere

Når du skal bruge socialtolk Center for Døve

Når du skal bruge socialtolk Center for Døve Når du skal bruge socialtolk Tegnsprogstolk fra ved sociale arrangementer Tolk ved sociale og kulturelle arrangementer Hos kan du bestille tolk til en række arrangementer, f.eks.: Familiefester Kirkelige

Læs mere

Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub

Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub Beredskabsplan efteråret 2011. Side 1 December 2011 INDHOLD Alarmerings instruks ved drukneulykke 3 Alarmerings instruks ved personskade 4 Indledning definition og

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Kursusprogram Efterår 2014

Kursusprogram Efterår 2014 Kursusprogram Efterår 2014 Introduktion til bisidderservice Kurset handler om at være bisidder for andre, der har behov for støtte, hjælp og tryghed i mødet med myndigheder, institutioner og organisationer.

Læs mere

ANBEFALINGER TIL INDENDØRS DÆKNING

ANBEFALINGER TIL INDENDØRS DÆKNING ANBEFALINGER TIL INDENDØRS DÆKNING Juni 2014 SINE dækker udendørs SINE (sikkerhedsnet) er beredskabernes fælles radionet, som sikrer den nødvendige kommunikation i og på tværs af beredskabssektorerne i

Læs mere

BEREDSKABSNYT. Nyt fra brandmænd og frivillige ved Brand & Redning Herning. Nr. 114 december 2014. Ny tankvogn

BEREDSKABSNYT. Nyt fra brandmænd og frivillige ved Brand & Redning Herning. Nr. 114 december 2014. Ny tankvogn BEREDSKABSNYT Nr. 114 december 2014 Ny tankvogn Nyt fra brandmænd og frivillige ved Herning Indhold mm. Indbydelse til nytårsparole for frivillige.... 3 3 Nyt fra ledelsen..................... 4 Indbydelse

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Referat af Beredskabskommissionens møde Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00 Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Afbud: Ej mødt: Holger Schou Rasmussen, Niels Henriksen, Peter Bring-Larsen, Steffen Bigum

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune.

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. LEDERAKADEMIET 2013-2014 Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. Lederakademiets deltagere vil efter akademiets afslutning modtage et

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Svendeprøve Projekt Tyveri alarm

Svendeprøve Projekt Tyveri alarm Svendeprøve Projekt Tyveri alarm Påbegyndt.: 8/2-1999 Afleveret.: 4/3-1999 Projektet er lavet af.: Kasper Kirkeby Brian Andersen Thomas Bojer Nielsen Søren Vang Jørgensen Indholds fortegnelse 1. INDLEDNING...3

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Facility Service med Remmer Depot. Hvordan du sparer. over 100.000 kroner på en kuglepen DEN BEDSTE LØSNING DEPOT

Facility Service med Remmer Depot. Hvordan du sparer. over 100.000 kroner på en kuglepen DEN BEDSTE LØSNING DEPOT Facility Service med Remmer Depot Hvordan du sparer over 100.000 kroner på en kuglepen DEN BEDSTE LØSNING DEPOT Det er ikke virksomhedens kontorartikler, der koster pengene. Det er arbejdet med at styre

Læs mere

REFERAT Politisk forberedelsesgruppe Fælles beredskab

REFERAT Politisk forberedelsesgruppe Fælles beredskab REFERAT Kommunaldirektør Forum: Politisk forberedelsesgruppe Dato: 9. marts 2015 Tid: 08.00-09.00 Sted: Glostrup Rådhus, Møderum Landskrona Mødedeltagere: Steen Christiansen (Albertslund), Ib Terp (Brøndby),

Læs mere

Indsamling ved folketingsvalget

Indsamling ved folketingsvalget Indsamling ved folketingsvalget Folketingsvalget nærmer sig med hastige skridt. I kan lige nå at tilmelde jer som indsamlere. Frist er onsdag den 10. juni Flere af jer har samlet ind ved tidligere kommunal-

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje Jeg glæder mig rigtig meget til nu at komme i praktik og bruge de værktøjer, vi har fået og ikke mindst til at få lov at styre nogle operative indsatser. Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Beredskabsplan - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Forebyggelse Forberedelse Alarmering Krisehåndtering Værktøjer Overblik Kommunikation Evaluering Kontakt

Læs mere

Bliv sponsor i Frederiksberg Boldklub

Bliv sponsor i Frederiksberg Boldklub Bliv sponsor i Frederiksberg Boldklub Børnefamilierne i Frederiksberg Boldklub Børnefamilierne i Frederiksberg Boldklub er mennesker med overskud, der går op i deres børns engagement i klubben. De kommer

Læs mere