NOTAT. Eventuelt udvidet samarbejde mellem Horsens Vand A/S og Odder Spildevand A/S. Udarbejdet af

Transkript

1 NOTAT Eventuelt udvidet samarbejde mellem Horsens Vand A/S og Odder Spildevand A/S Udarbejdet af Adm. dir. Ole Texel, Horsens Vand A/S og dir. Michael Lind-Frandsen, Odder Spildevand A/S

2 INTRODUKTION En række forsyninger har det seneste år etableret fælles driftsselskaber og nærværende notat bygger derfor videre på de øvrige forsyningers konklusioner i og med, at der gennemgående er enighed om begrundelser, selskabsform og potentialer. For supplerende læsning henvises til vedlagte bilag A (Beslutningsgrundlag KLAR Forsyning) og bilag B (præsentation for besøg hos KLAR Forsyning januar 2016). KLAR Forsyning er et driftsselskab etableret af forsyningerne i Køge, Stevns, Greve og Solrød kommuner. Indholdsfortegnelse: 1. Resume og anbefaling Nøgletal / sammenligning Hvorfor et eventuelt udvidet samarbejde Selskabsform Organisering Muligheder og potentialer for effektivisering Fordele og ulemper Parametre til nærmere overvejelse Konklusion og forslag til tidsplan Bilag A Forsyningssamarbejde (Grundlag for KLAR Forsyning) 13 Bilag B Præsentation fra Odder Spildevands besøg hos KLAR januar Horsens den 5. august 2016 Dir. Michael Lind-Frandsen, Odder Spildevand A/S Adm. Dir. Ole Texel, Horsens Vand A/S Side 2/74

3 1. Resume og anbefaling På grundlag af en gennemgang af materiale fra andre forsyninger, en vurdering af de 2 selskabers organisering og kulturer, en overordnet vurdering af effektiviseringspotentialet samt muligheden for en hensigtsmæssig organisering indenfor eksisterende rammer, anbefaler selskabernes direktører hermed, at der med virkning fra 1. januar 2017 etableres et fælles serviceselskab for Odder Spildevand A/S og Horsens Vand A/S. 2. Nøgletal / sammenligning Nedenstående skema viser i oversigtsform en række nøgletal for de 2 selskaber. Ejer Sammenligningsgrundlag Horsens Vand A/S Horsens Kommune Odder Spildevand A/S Odder Kommune Fælles Service A/S Horsens Vand (Holding) A/S og Odder Spildevand A/S Befolkningsgrundlag Ca Areal 521 km² 225 km² 746 km² Fast takst spildevand incl. moms 717,50 kr. 625 kr. Variabelt bidrag takst 1 incl. 34,45 kr./m³ 28,75 kr./m³ moms Antal spildevandskunder Ca Ca Ca Antal vandkunder Ca Ingen vand Ca Antal kunder i tømningsordning Ca Ca Ca Omsætning spildevand ,4 mio. kr. 27,2 mio. Ca. 174,6 mio. kr. Omsætning vand ,2 mio. kr. Ingen vand. Ca. 34,2 mio. kr. Omsætning energiselskab ,5 mio. kr. Ingen prod. 6,5 mio. kr. Driftsudgifter spildevand ,2 mio. kr. 12,2 mio. Ca. 68,4 mio. kr. Driftsudgifter vand ,7 mio. kr. Ingen vand Ca. 17,7 mio. kr. Gennemsnitlig investeringsbudget Ca. 80 mio. kr. Ca. 18 mio. kr. Ca. 100 mio. kr. Spildevand (fra 2017) Gennemsnitlig investeringsbudget Ca. 15 mio. kr. Ingen Ca. 15. mio. kr. Vand (fra 2017) Antal medarbejdere Længde af kloakledninger incl. stik Ca km. Ca. 497 km Ca km Længde af vandledninger Ca. 625 km. Ingen vand Ca. 625 km Renset og udledt vandmængde 2015 Ca. 12,7 mio. m³ Ca. 2,5 mio. m³ Ca. 15 mio. m³ Side 3/74

4 Selskabsform Horsens Vand og Odder Spildevand: Odder Spildevand A/S Organisering: Horsens Vand Odder Spildevand bestyrelse dir. Michael Lind- Frandsen Økonomi og kunder Plan og Projekt Driften driftsleder Dorthe L. Baggesen Side 4/74

5 Geografisk placering og udstrækning: 3. Hvorfor et eventuelt udvidet samarbejde Vandsektoren er siden vandsektorlovens indførelse i 2010 økonomisk reguleret via Konkurrencestyrelsens Forsyningssekretariat. De enkelte selskaber tildeles et prisloft / en indtægtsramme på baggrund af årlige benchmark mellem selskaberne. Indtil videre har selskaberne kunnet imødekomme effektiviseringskravene, men med den reviderede vandsektorlov fra 2016, skal selskaberne fremover levere årlige besparelser på ca. 2-5 % af det samlede indtægtsgrundlag indtil videre frem til næste revision af loven i Side 5/74

6 De klimatiske ændringer, samfundets krav til mere selvbetjening og udvidede elektroniske løsninger samt ikke mindst kravene om mere dialog med kunder/borgere, myndigheder og ejere udfordrer organisationerne. Vandsektoren er endvidere i konkurrence med resten af arbejdsmarkedet om kvalificeret arbejdskraft og små organisationer har svært ved at tiltrække medarbejdere med fagspecifikke kompetencer. Den samlede virkning af de nævnte krav og udfordringer nødvendiggør behovet for større og mere robuste organisationer, som i højere grad kan honorere kravene på den lange bane. En ny organisation bliver ikke strømlinet fra dag 1, så det er rettidig omhu at starte processen op i god tid. At det er en nødvendighed ses tydeligt i og med, at en række forsyninger allerede har gjort det og flere er på vej. 4. Selskabsform I de indledende drøftelser har en fuld fusion været overvejet, men da denne selskabsform indebærer væsentlig suverænitetsafgivelse og kun medfører marginale effektiviseringsgevinster i forhold til den foreslåede model, er det bevidst valgt at arbejde videre ud fra samme model, som øvrige selskaber har valgt, dvs. et fælles serviceselskab, der ejes af h.h.v. Horsens Vand A/S og Odder Spildevand A/S Serviceselskabet indeholder medarbejdere, administrationssystemer, driftsmidler m.v. og fakturerer de direkte afledte omkostninger efter medgået tid eller en fordelingsnøgle. Horsens Vand (Holding) A/S Odder Spildevand A/S Anden Forsyning A/S Fælles Service A/S Modellen giver mulighed for, at det fælles serviceselskab over tid kan udvides til at omfatte andre selskaber. Etablering af det fælles serviceselskab betyder, at det fortsat er muligt at opretholde forskellige ejerstrategier, strategiplaner, serviceniveauer, investeringsniveauer og takster uafhængigt af hinanden i Odder Kommune og Horsens Kommune. Det fastholdes endvidere, at legalitetsgodkendelsen af takster sker i de respektive kommuner, hvor forsyningsområderne ligger og at fremtidig værditilvækst bevares i Odder Spildevand A/S og Horsens Vand A/S. Yderligere er det forholdsvis uproblematisk at ophæve og ændre serviceselskabet i forhold til fremtidens krav og ønsker. Side 6/74

7 5. Organisering Direktionen i Horsens Vand og Odder Spildevand er enige om, at man i et fælles serviceselskab tilpasser sig den eksisterende organisation i Horsens Vand, idet størrelsesforholdet de 2 organisationer imellem ikke berettiger til en fuldstændig omlægning af organisationen herunder etablering af et nyt domicil. Administrationen af det nye selskab bør således foregå fra Vandhuset i Horsens og i rammerne af organisationen i Horsens Vand, men under et nyt navn og logo af hensyn til identitetsforståelsen hos både medarbejdere og kunder. Der vil fortsat være behov for lokaliteterne i Odder både til driftsmedarbejdere, men også anlægsmæssige aktiviteter, kunde- og bestyrelsesmøder etc. vil naturligt kunne afvikles i de eksisterende lokaler, hvor det giver mening i relation til transporttid. Direktøren i Horsens Vand udpeges til ny direktør i Odder Spildevand og i det nye serviceselskab. Den nuværende direktør i Odder Spildevand indgår i chefgruppen i den nye organisation, der dermed udvides fra 4 til 5 personer. Øvrige medarbejdere i Odder Spildevand fortsætter som udgangspunkt i de tilsvarende afdelinger i Horsens Vand efter nærmere aftale og med en rimelig hensyntagen til den enkeltes ønsker. Direktøren i det fælles serviceselskab forestår bestyrelsesarbejdet i de 2 forsyningsselskaber (Horsens Vand A/S og Odder Spildevand A/S) og i det fælles serviceselskab. Bestyrelserne i forsyningsselskaberne fortsætter som udgangspunkt uændret, men det bør overvejes om vedtægterne snarest skal ændres, så medarbejderrepræsentanterne udelukkende placeres i bestyrelsen for serviceselskabet. Forbrugerrepræsentanterne skal alene være med i bestyrelserne for forsyningsselskaberne og således ikke nødvendigvis i serviceselskabet. Bestyrelsen i serviceselskabet kan sammensættes uafhængigt af forsyningsselskabernes bestyrelser. 6. Muligheder og potentialer for effektivisering Som nævnt indledningsvis, så er der ikke foretaget en detailanalyse af effektiviseringspotentialerne, da der foreligger en del beregninger fra andre selskaber, som kan bruges til en overordnet vurdering. Man skal selvfølgelig ikke anvende tallene ukritisk, da der er en række afvigelser selskaberne imellem herunder størrelse, forsyningsarter, arealstørrelser m.v.. Der er mange forskellige bud på besparelsespotentialer mellem 2,5 og 15 %, men da selskaberne omsætter for mange millioner på årsbasis, så er der reelt tale om besparelser på adskillige millioner. Hvis man i samarbejdet mellem Horsens Vand og Odder Spildevand alene fokuserer på fordelingen af de administrative omkostninger i forhold til det samlede driftsbudget, kan omstående tabel opstilles: Side 7/74

8 Odder Administration 4,5 mio. kr. 4,7 mio. kr. Samlede driftsomkostninger 10,7 mio. kr. 12,2 mio. kr. %-andel til administration 42 % 39 % Horsens Administration ialt 20,5 mio. kr. 20,6 mio. kr. Samlede driftsomkostninger 73,4 mio. kr. 73,9 mio. kr. %-andel til administration 28 % 28 % Såfremt Odder Spildevand i et samarbejde kan opnå samme %-andel til administration som Horsens Vand, vil det alene give en besparelse på ca. 1,8 mio. kr. i det fælles serviceselskab. En besparelse i denne størrelsesorden anses for realistisk, da de administrative omkostninger især er IT-omkostninger, forsikringer, revision, regnskabsmæssig bistand, HR, kundehåndtering samt virksomhedsledelse. Det samlede potentiale for effektiviseringer kortfristet og efter indkøring anses ikke urealistisk for minimum 3-4 %, der i forhold til de samlede driftsudgifter i 2015 svarer til ca. 2-3 mio. kr. årligt i serviceselskabet. 7. Fordele og ulemper Ved et eventuelt udvidet samarbejde, vil der naturligt være både fordele og ulemper. Det er meedenstående tabel har vi forsøgt at se hele vejen rundt i forhold til væsentlige interessenter. Interessent Fordele Ulemper Ejer generelt Robust sparringspartner omkring klimatilpasning og spildevandsplanlægning i øvrigt Bevarer ejerskabet til forsyningsselskabet og har dermed fuld indflydelse på udviklingen i Selskabet Kan komme ud af samarbejdet forholdsvis let. Takster skal alene godkendes i de respektive Byråd Tiltrække og fastholde faglige spidskompetancer gennem størrelsen af serviceselskabet. Større mulighed for udvikling. Den direkte dialog med medarbejdere i forsyningsselskabet ændres sker til det fælles serviceselskab Der skal etableres en fælles bestyrelse for serviceselskabet Side 8/74

9 Interessent Fordele Ulemper Odder Kommune som ejer Væsentlig reduktion af administrationen og dermed færre omkostninger. Horsens Kommune som ejer Generelt lavere omkostninger i driftsselskabet på længere sigt. Den daglige administration og dermed selskabsadressen forbliver i kommunen Relationer og samarbejde bliver mere formelt og Den daglige administration foregår udenfor kommunen Odder Kommune som myndighed Horsens Kommune som myndighed Kunder generelt Bedre mulighed for sparring Ingen ændring Forsyningsselskab med den nødvendige robusthed og ekspertise Større geografisk afstand til administrationen Ingen ændring Kan være en udfordring at få skabt kendskab til den nye fælles forsyning 8. Parametre til nærmere overvejelse Overordnet set er der kun få udfordringer ved et eventuelt samarbejde i et fælles serviceselskab, men skal man på sigt opnå de langsigtede besparelser, er man nødsaget til at træffe en række valg, da mange af besparelserne kun kan opnås ved større volumen og/eller bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer. Udfordringen kan i nogle situationer handle om blot et valg, hvorimod der i andre situationer er tale om forskellige rutiner eller systemer, der kræver en nærmere analyse. Herunder er oplistet de væsentligste udfordringer, samt en indstilling til det videre forløb, men ingen udfordring er så væsentlig, at det bør forsinke en eventuel beslutning om et fælles serviceselskab. Regnskab og driftsmidler: Etableringsomkostninger: Formålet med at etablere et fælles serviceselskab er naturligvis at opnå både økonomisk ge- Spildevand gør, at det alt andet lige må forventes, at Odder Spildevand i starten opnår større effekt af et fælles serviceselskab end Horsens Vand. Er der derfor omkostninger ved etablering af et fælles serviceselskab, som ikke giver fælles besparelser og/eller udløser ensidige omkostninger, bør udgiften helt eller overvejende bæres af det pågældende selskab. Side 9/74

10 Modregning i bloktilskud: Stoploven indeholder en bestemmelse om, at hvis der sker overførsel af driftsmidler fra et vandselskab til et serviceselskab, kan det udløse en modregning i ejerkommunernes bloktilskud på 40 eller 60 %. Hvad driftsmidler dækker over er ikke helt afklaret, men kan være IT, inventar, biler etc. Indskudskapital i aktieselskabet har ligeledes været nævnt som udlodning. Der er landet over lavet en række serviceselskaber og der er ikke viden om, at det i nogen situationer har udløst modregning, men det er et fokuspunkt i processen, der kræver medvirken fra advokat/revisor. Bestyrelse: Bestyrelsessammensætning: Sammensætningen af bestyrelserne i forsyningsselskaberne og i det fælles serviceselskab kan ske på mange forskellige måder og kræver en del overvejelse. Der er følgende overordnede forudsætninger: Lovens krav til medarbejderrepræsentation er svarende til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer og mindst 2. Denne bestemmelse gælder for serviceselskabet. Hvis enten Horsens Vand eller Odder Spildevand har bestemmende indflydelse, skal der være medarbejderrepræsentation i bestyrelsen for Horsens Vand Holding A/S eller Odder Spildevand A/S. Mindstekravet er her 3 medarbejdere eller svarende til halvdelen af den øvrige bestyrelse. Lov om forbrugerindflydelse stiller krav om mindst 2 forbrugervalgte i hvert forsyningsselskab, hvis der ikke er medarbejdere i bestyrelsen. Aktieselskabsloven stiller krav om, at ejer udpeger majoriteten af bestyrelsen i selskaberne. En beslutning herom kræver deltagelse af en advokat. Honorarer: Der er en væsentlig forskel på bestyrelseshonorarerne i de 2 selskaber, hvilket skal indgå i forbindelse med etablering af enhedsbestyrelser. Honorar og sammensætning fremgår af nedenstående: Funktion Horsens Vand A/S Odder Spildevand A/S Formand kr kr. Næstformand kr. ingen Øvrige medlemmer kr kr. Årlig sum kr kr. Antal bestyrelsesmedlemmer 9 medlemmer 7 medlemmer Medarbejderrepræsentanter 3 1 Forbrugervalgt 1 2 Side 10/74

11 Administrationen: På det administrative område er der 2 væsentlige parametre - stillingtagen til Shared A/S samt forskellige overenskomstforhold. Shared A/S: Odder Spildevand er A-aktionær i Shared A/S et serviceselskab ejet af Syddjurs Spildevand, Favrskov Forsyning, Aarhus Vand og Odder Spildevand. Shared forestår udbud og indkøb af varer og tjenesteydelser for de deltagende selskaber og fra årsskiftet skal Shared ligeledes forestå lønadministration og udbetaling. I modsætning til Odder Spildevand har Horsens Vand opbygget og ansat kompetencer til varetagelse af indkøb og ønsker derfor ikke at indgå i Shared. Indkøb skal jo fremover varetages i serviceselskabet for begge forsyninger og da Odder Spildevand betaler årligt ca kr. for deltagelse i Shared, bør Odder Spildevand udtræde af Shared. Beslutter Odder Kommune at etablere et fælles serviceselskab med Horsens Vand, skal der samtidigt træffes beslutning om udtrædelse af Shared A/S. Driften: Driften betjener sig af forskellige IT-systemer samt har forskellige procedurer for registrering af fejl og hændelser. Der skal over tid ske en tilpasning, men anses ikke for at være en større udfordring. Den geografiske udstrækning af forsyningsområdet stiller krav til en stillingtagen til mødested for en del af driften (Horsens eller Odder) ligesom der skal ske en tilpasning af vagtordningen. Plan og projekt: Som udgangspunkt er Odder Spildevands Plan og Projektafdeling relativt nem at integrere i projektorganisationen i Horsens Vand bortset fra, at Odder Spildevand er med i et fælles partneringprojekt sammen med 2 andre forsyninger (Favrskov Forsyning og Aarhus Vand) på følgende entrepriseområder: - Overordnet rådgivning (Niras) - Foring (Per Aarsleff og NCC) - Opgravning (VAM) - TV (FKS) - Opmåling (LE34) De i parentes anførte, er de entreprenører, der har aftalerne i Odder Spildevand. Rammekontrakterne danner aftalegrundlag for den praktiske udførelse, hvorimod partneringaftalen binder parterne sammen i en fælles forpligtigelse til branding, målopfyldelse, innovation og løbende forbedringer. Der er ikke tale om eksklusivaftaler, men i udbudsmaterialet er der estimeret en vis mængde, som Odder Spildevand er moralsk forpligtet til at overholde i det omfang, der er budget til det. Rammekontrakter og partneringsamarbejdet videreføres i perioden som aftalt for opgaver i Odder Spildevands forsyningsområde. Side 11/74

12 9. Konklusion og forslag til tidsplan Nedenstående forslag til tidsplan er under forudsætning af, at det på møde den 10. august 2016 besluttes at gå videre med forslag om etablering af et fælles serviceselskab. Som tidligere tilkendegivet, kan det kun gå for langsomt med at træffe en beslutning både af hensyn til medarbejdere og bestyrelser, men også fordi der er en række aftaler, der skal fornyes i den nærmeste fremtid. Der er ikke i de foregående afsnit hverken juridiske eller praktiske hindringer for etableringen af et fælles serviceselskab det er efter vores opfattelse alene en vurdering af, om det etablerede selskab tilgodeser de nuværende og fremtidige behov i de 2 selskaber. For Odder Spildevand vil der være en mærkbar effekt forholdsvis hurtigt, for Horsens Vand er effekten mere langsigtet. Vi vil derfor anbefale, at der arbejdes videre med etablering af et fælles serviceselskab ud fra følgende tidsplan: Aktivitet Møde i arbejdsgruppen drøftelse af og stillingtagen til skriftligt oplæg fra de 2 direktører Møde i styregruppen - Beslutning om at gå videre med indstilling til de respektive byråd om etablering af et fælles serviceselskab Udarbejdelse af indstilling til de 2 Byråd Tidspunkt 10. august 2016 Senest medio september 2016 Senest 27. september 2016 Forlæggelse Økonomiudvalget Odder 3. oktober 2016 Byrådsbehandling Odder 10. oktober 2016 Forelæggelse Økonomiudvalget Horsens 11. oktober 2016 Byrådsbehandling Horsens 25. oktober 2016 Seminar for styregruppe, arbejdsgruppe og bestyrelser under forudsætning Senest ultimo no- af beslutning om etablering af fælles serviceselskab vember 2016 Etablering af fælles serviceselskab Pr. 1. januar 2017 Side 12/74

13 BILAG A Grundlag for KLAR Forsyningssamarbejde Rapport Energiforsyningen Greve Solrød Forsyning Stevns Forsyning

14 Forsyningssamarbejde Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Sammenfatning 3 3. Det fremtidige forsyningsmarked 4 4. Status de fire forsyningskoncerner 5 5. Skitse til nyt fælles serviceselskab Det fælles serviceselskab De styringsmæssige forhold - kommunernes indflydelse Bestyrelse Synergier - administration, drift og anlæg Serviceniveau Bemanding/faglige kompetencer Forsyningssikkerhed, kvalitet og miljø Kommunernes roller Ejer Myndighed Samarbejdspartner Forbruger Perspektiver Stærkere strategisk udgangspunkt for fremtiden Udvikling af samarbejdet ved optimering af strukturer Udvikling af samarbejdet ved tilførsel af yderligere aktiviteter Udvikling ved samarbejde med andre forsyningsselskaber Det videre forløb 17 Bilag Bilag 1 Kommissorium Bilag 2 Præsentation af forsyningerne Bilag 3 Den videre proces 1

15 Forsyningssamarbejde 1. Indledning Forsyningerne i Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner har i 2014 deltaget i foranalysen PwC. Rapporten blev efterfølgende behandlet politisk i de fire kommuner, og der var enighed om ikke at indgå i en større fusion, men at afsøge muligheden for et tættere samarbejde med nabokommunerne. I januar 2015 godkendte de fire kommuner et kommissorium for etablering af et fælles serviceselskab mellem forsyningerne og satte gang i en undersøgelse for at afdække muligheder og eventuelle risici ved et fælles serviceselskab. Kommissoriet er vedlagt som bilag 1. I forbindelse med godkendelse af kommissoriet er der til at gennemføre undersøgelsen nedsat en styregruppe bestående af de fire kommunaldirektører og en projektgruppe bestående af de tre forsyningsdirektører. Projektet gennemføres i fire faser og forventes afsluttet ultimo De tre første faser afsluttes med en politisk behandling, hvor hver kommune har mulighed for at tage stilling til, om man ønsker at fortsætte til næste fase. Denne rapport skal danne grundlag for en politisk beslutning om dannelse af et nyt fælles serviceselskab inden sommeren 2015 (afslutning af fase 2). 2

16 Forsyningssamarbejde 2. Sammenfatning Der bliver stillet stadig større krav til forsyningerne som følge af bl.a. Vandsektorloven, Regeringens vækstpakke og forbrugernes forventninger. En måde at imødekomme disse krav er ved en konsolidering, som ses andre steder i landet f.eks. i form af sammenlægning af forsyningsselskaber. Formålet med etableringen af et fælles serviceselskab i Køge, Greve, Solrød og Stevns kommuner er at opnå et selskab, der sikrer en robust og velfungerende forsyning med vægt på lokal nærhed dvs. maksimalt rationale med minimale suverænitetsafgivelser. I det fælles serviceselskab kan der opnås en række synergier. Samling af kompetencer vil skabe en mere attraktiv arbejdsplads, bedre faglige løsninger, højere service og mulighed for at bidrage til udviklingen i branchen og dermed blive et større aktiv for ejerkommunerne og forbrugerne. Den sammenhængende geografi mellem forsyningerne og sammenfaldet på slutrecipienten, Køge Bugt giver mulighed for at samtænke løsninger på tværs af kommunegrænser f.eks. inden for spildevandsrensning og klimatilpasning. Dette vil være til gavn for miljøet og forsyningssikkerheden samt minimere forbruget af ressourcer. En analyse af omkostningerne viser, at der kan opnås gode økonomiske synergier ved bl.a. fælles indkøb og udbud, udnyttelse af fælles materiel og it-systemer, fælles administration, bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer samt reduktion af ekstern bistand. Samlet set vurderes det økonomiske rationale ved fuld implementering at udgøre årligt minimum 13 mio. kr., svarende til ca. 4,5 % af de samlede omkostninger til administration, drift og anlæg. Ved etablering af det fælles serviceselskab opnår forsyningskoncernerne samlet set et stærkere strategisk udgangspunkt i en branche, der står overfor store udfordringer i de kommende år. Det vil være en relativ enkel proces at etablere et fælles serviceselskab ved at sammenlægge de tre eksisterende serviceselskaber, mens alle øvrige selskaber bevares. Det betyder, at det fortsat er muligt at opretholde forskellige serviceniveauer, investeringsniveauer og takster uafhængigt af hinanden i de enkelte driftsselskaber. Det fastholdes endvidere, at legalitetsgodkendelsen af takster sker i de respektive kommuner, hvor forsyningsområderne ligger. De enkelte driftsselskabers værditilvækst bevares i selskabet og kommer således kun netop dette selskabs forbrugere til gode. Kommunerne bevarer fuldt ejerskab over egne holding- og driftsselskaber. Bestyrelsen i det fælles serviceselskab kan sammensættes på flere måder. Princippet for antallet af bestyrelsesmedlemmer er angivet i nedenstående tabel. Minimumsmodel en fra hvert holdingselskab Minimumsmodel + ekstern formand Generalforsamlingsvalgte Medarbejderrepræsentanter I alt To fra hvert holdingselskab 3

17 Forsyningssamarbejde Etableres der alene en fælles bestyrelse i serviceselskabet, vil der tilsammen være otte forskellige bestyrelser i de fire koncerner. En enhedsbestyrelse, dvs. at de samme bestyrelsesmedlemmer sidder i alle bestyrelser i samtlige selskaber i alle fire forsyningskoncerner, vil derfor være det mest rationelle og effektive. En enhedsbestyrelse vil desuden fremme, at alle selskaber arbejder i samme retning. Da valget til bestyrelserne i dag er koordineret i forhold til kommunalvalgene, kan der etableres en overgangsordning frem til kommunalvalget i Såfremt tidsplanen i kommissoriet følges, vil det fælles serviceselskab blive dannet 1. januar Det fremtidige forsyningsmarked Vandsektorloven trådte i kraft 1. januar 2010 og stiller med indførelse af prisloft og benchmarking krav om mere effektive vandselskaber (vand- og spildevandsforsyningsselskaber). Loven lægger op til en konsolidering i branchen for bl.a. at kunne opnå de udmeldte effektiviseringspotentialer. En evalueringsrapport af vandsektorloven offentliggjort primo 2014 peger på, at den nuværende reguleringsmodel i flere henseender ikke lever op til formålene med vandsektorloven. I fordet bl.a., at der kan opnås yderligere effektiviseringer ved konsolidering af vandselskaberne, men at den gældende lovgivning indeholder en række barrierer for, at denne konsolidering sker. Af regeringens vækstpakke fra foråret 2014 fremgår, at der skal gennemføres effektiviseringer for i alt 1,3 mia. kr. i vandselskaberne. Effektiviseringerne skal være opnået i Beregninger fra DANVA (vandselskabernes brancheorganisation) viser, at de effektiviseringskrav på op til 5 % om året af driftsomkostningerne, som vandselskaberne bliver mødt med som følge af den nuværende prisloftsregulering, ikke er tilstrækkelige til at opnå det pålagte effektiviseringskrav i vækstpakken. Det forventes derfor, at effektiviseringskravene til vandselskaberne bliver skærpet i de kommende år. Den 29. april 2015 er der indgået en politisk aftale om en ændret regulering af den danske vandsektor. Af aftaleteksten fremgår det, at alle vandselskaber, der er omfattet af vandsektorloven, fremadrettet vil få stillet et generelt effektiviseringskrav på minimum 2 % af driftsomkostningerne, og derudover kan der stilles individuelle effektiviseringskrav på op til 2 % af totalomkostningerne. Den økonomiske regulering af sektoren ændres, så effektiviseringerne skal indhentes på selskabernes totaløkonomi (drift og anlæg). Dette medfører en ændret benchmarking, der forventes at kræve en mere omfattende indberetning af data. Reguleringen af sektoren skal desuden ændres, så den i højere grad tilskynder til og understøtter en konsolidering. Det er DANVAs vurdering, at den nye aftale samlet set giver en øget administrativ, bureaukratisk belastning for de kommunalt ejede vandselskaber. Forbrugernes krav og forventninger til forsyningerne bliver stadigt højere. De forventer, at de kan komme i kontakt med forsyningen døgnet rundt og få en hurtig og effektiv betjening. De forventer en høj kvalitet i ydelserne, og de forventer, at branchen tænker på miljø, etik og klimasikring. Det stiller store krav til forsyningerne og fordrer, at de er proaktive i kommunikationen med forbrugerne, f.eks. ved at have velfungerende hjemmesider og tage nye medier i brug. 4

18 Forsyningssamarbejde Klimaændringerne udfordrer byerne, infrastrukturen og det åbne land og skaber behov for at udvikle planer og løsninger, der både afhjælper klimaudfordringerne og tilfører byerne og det åbne land nye kvaliteter. En række af disse udfordringer kræver tværkommunale løsninger. Det forventes, at forsyningerne kommer til at spille en betydelig rolle i forbindelse med dette arbejde, og det stiller krav om nye kompetencer i forsyningerne inden for planlægning, anlæg og beredskab. Det vil desuden betyde, at samarbejdet både mellem forsyninger og kommuner skal styrkes inden for området. En måde at imødekomme de øgede krav, der stilles til vandselskaberne som følge af vandsektorloven, regeringens vækstpakke og forbrugerne forventninger, er ved en konsolidering, som det ses andre steder i landet (bl.a. HOFOR, Vandcenter Syd, DIN Forsyning, Nordvand, SamAqua og Shared). Mere lokalt kan nævnes, at Roskilde Forsyning, Holbæk Forsyning og Lejre Forsyning er i gang med en proces med henblik på at danne en fælles forsyningskoncern. 4. Status de fire forsyningskoncerner Energiforsyningen i Køge, Stevns Forsyning og Greve Solrød Forsyning er i dag alle organiseret i en holdingstruktur med underliggende driftsselskaber og et serviceselskab. Ved driftsselskaber menes Køge Vind A/S, Køge Varme A/S, Køge Vand A/S, Køge Afløb A/S, Stevns Spildevand A/S, Greve Spildevand A/S, Greve Renovation A/S og Solrød Spildevand A/S. Alle medarbejdere er ansat i serviceselskaberne Køge Service A/S, Greve Solrød Service A/S og Stevns Forsyning A/S, som leverer ydelser til de øvrige selskaber i den enkelte forsyningskoncern. Greve Solrød Service A/S er et fælles serviceselskab for de to koncerner Greve Forsyning Holding A/S og Solrød Forsyning Holding A/S, mens Energiforsyningen og Stevns Forsyning har dannet KØST Forsyningsservice ApS, der løser visse administrative opgaver for de to forsyninger. De eksisterende forsyningskoncerner er angivet i nedenstående figur. En kort præsentation af selskaberne er desuden vedlagt som bilag 2. 5

19 Forsyningssamarbejde Forsyningerne arbejder i dag målrettet med at effektivisere driften og har allerede opnået gode resultater, men da forsyningerne er relativt små, vil de på sigt have svært ved at imødekomme nye krav fra myndigheder, ejere og forbrugere. Forsyningerne er i dag karakteriseret ved at have en høj faglighed, en høj anciennitet og en lav personaleomsætning. Der er dog en vis sårbarhed i forhold til varetagelse af visse specialistfunktioner. Det giver allerede i dag rekrutteringsmæssige udfordringer. Denne udfordring vurderes at blive større inden for de næste år, da der inden for visse jobfunktioner vil ske en stor udskiftning på grund af alder. 5. Skitse til nyt fælles serviceselskab Ifølge det vedtagne kommissorium skal mulighederne ved etablering af et fælles serviceselskab afdækkes. 5.1 Det fælles serviceselskab Ved etablering af et fælles serviceselskab lægges de tre eksisterende serviceselskaber sammen, mens de eksisterende holdingselskaber opretholdes, og de underliggende driftsselskaber bevares som selvstændige selskaber, jf. nedenstående figur. Der vil alene være fælles ejerskab af serviceselskabet. Modellen er den samme som Greve Kommune og Solrød Kommune har anvendt ved etableringen af det fælles serviceselskab, Greve Solrød Service A/S. KØST Forsyningsservice ApS vil blive opløst i forbindelse med etableringen af det fælles serviceselskab. Det fælles serviceselskab indebærer gode muligheder for at opnå synergieffekter, fordi den operationelle del i form af driftsorganisationerne fra de fire forsyningskoncerner sammenlægges. Synergieffekterne opnås ved at samle medarbejdere, administrationssystemer, driftsmidler 6

20 Forsyningssamarbejde m.m. fra de tre eksisterende serviceselskaber i det fælles serviceselskab. Det fælles serviceselskab leverer de fornødne ydelser til de enkelte driftsselskaber, hvori de tekniske anlæg i de fire kommuner er placeret. Der vil således ske en mere omkostningseffektiv drift af de fire nuværende forsyningskoncerner samtidig med, at der opnås en større organisation, som er bedre rustet til at imødekomme fremtidens krav. Ved dannelsen af det fælles serviceselskab vil de fire forsyningskoncerner kommunikere under et fælles navn. Dette vil sikre en ensartet kommunikation i forhold til kunder og samarbejdspartnere. Det indebærer også, at selskaberne skal have samme logo, designlinje, telefonnummer og hjemmeside. I nedenstående tabel er de fire koncerners samlede antal medarbejdere, omsætning og anlægsinvesteringer angivet. Regnskab 2014 Antal medarbejdere Koncernomsætning (mio. kr.) De fire koncerner Anlægsinvesteringer (mio. kr.) Den beskrevne selskabsmodel giver mulighed for, at der kan fastsættes forskellige serviceniveauer samt investeringsniveauer og takster uafhængigt af hinanden i de enkelte driftsselskaber. Det fastholdes endvidere, at legalitetsgodkendelsen af takster sker i de respektive kommuner, hvor forsyningsområderne ligger. De enkelte driftsselskabers værditilvækst bevares i det pågældende selskab og kommer således kun netop dette selskabs forbrugere til gode. Kommunerne bevarer fuldt ejerskab over egne holdingselskaber og driftsselskaber. Kapitalandele, aktiver og eventuelle likvider i holdingselskabet kommer således kun ejerkommunen til gode. Selskabsmodellen rummer stor grad af fleksibilitet. Samarbejdet kan bringes til ophør, men alternativt også gøres mere forpligtende f.eks. ved sammenlægning af holdingselskaber. Modellen rummer desuden gode muligheder for at udvide forsyningskoncernerne med andre forsyningsarter eller fusionere med andre forsyningskoncerners serviceselskaber. Modellen giver ingen udbudsretslige problemstillinger, da alle driftsselskaberne kan gennemføre samhandel med det fælles serviceselskab uden, at opgaverne skal udbydes. Der skal indgås samarbejdsaftaler mellem alle øvrige selskaber i forsyningskoncernerne og det fælles serviceselskab. En af udfordringerne ved modellen kan være, at der ikke nødvendigvis er fælles ledelse (bestyrelse og direktion) i samtlige selskaber, hvilket kan skabe risiko for manglende koordinering og samarbejde mellem selskaberne. Dette kan imidlertid imødegås ved at sikre, at den samme direktion er gennemgående i alle selskaber i de fire koncerner samt at etablere en hensigtsmæssig bestyrelsessammensætning, hvor alle holdingselskaber er repræsenteret i det fælles serviceselskab. Ulemperne kan desuden søges reduceret via de samarbejdsaftaler, som skal indgås mellem driftsselskaberne og det fælles serviceselskab. 5.2 De styringsmæssige forhold - kommunernes indflydelse Ved etableringen af et samarbejde er der en række forhold, der skal aftales mellem kommunerne i relation til de styringsmæssige forhold og kommunernes indflydelse som ejere af det fælles 7

21 Forsyningssamarbejde serviceselskab. Det skal bl.a. aftales, hvordan kommunernes indbyrdes ejerskab/samarbejde skal være reguleret, hvordan forholdet/samarbejdet mellem kommunerne og det fælles serviceselskab skal være samt hvordan det fælles serviceselskab i øvrigt skal være reguleret, herunder samarbejdet mellem serviceselskabet og de øvrige selskaber. Disse aftaler struktureres i ejeraftalen, ejerstrategien, selskabets vedtægter samt samarbejdsaftalerne. De deltagende kommuner er i dag eneejere af hver deres forsyningskoncern og har derfor bestemmende indflydelse i deres respektive koncerner og kan træffe beslutninger som ejer på generalforsamlingerne under hensyntagen til de indgåede ejeraftaler, der omfatter henholdsvis Greve Solrød Service A/S og KØST Forsyningsservice ApS. Etableringen af det fælles serviceselskab vil medføre en ændring af kommunernes indflydelse på forsyningskoncernerne i forhold til i dag, idet etableringen af et fælles serviceselskab vil betyde, at de bestående serviceselskaber opløses. Kommunerne vil imidlertid fortsat bevare det fulde ejerskab til holdingselskaberne samt driftsselskaberne. Samarbejdet medfører således ikke nogen indskrænkninger i kommunernes muligheder for, at driftsselskaberne opererer med individuelle takster, investeringsplaner og serviceniveauer. Fordeling af ejerandele i det fælles serviceselskab afhænger af den aftale, der indgås mellem kommunerne, og vil basere sig på værdien af indskuddene i det fælles serviceselskab. Ved fastlæggelsen af ejerfordelingen kan anvendes forskellige kriterier såsom antal indbyggere i kommunerne eller antal forbrugere i spildevandsforsyningsselskaberne, da alle fire forsyningskoncerner har et sådant selskab. Når ejerfordelingen er fastlagt, kan det vise sig nødvendigt at foretage en kontant regulering i forhold til værdien af de aktiver, som hvert holdingselskab indskyder i det fælles serviceselskab. Indbyggere Forbrugere - Spildevand Antal Andel Antal Andel Greve ,2 % ,7 % Solrød ,2 % ,6 % Køge ,1 % ,4 % Stevns ,5 % ,3 % Ejerandelen afspejler ikke nødvendigvis det enkelte holdingselskabs indflydelse i det fælles serviceselskab. Indflydelsen er bl.a. afhængig af antallet af bestyrelsesmedlemmer, som det enkelte holdingselskab er repræsenteret ved, samt måden hvorpå beslutninger træffes f.eks. i enighed, ved kvalificeret flertal eller ved simpelt flertal. I bestyrelsen har hvert medlem én stemme uafhængig af fordelingen af ejerandele. For at sikre, at der ikke træffes beslutninger på generalforsamlingen eller i bestyrelsen i det fælles serviceselskab, der væsentligt strider mod en kommunes interesser, kan der i det fælles serviceselskabs vedtægter eller i ejeraftalen fastsættes vilkår i form af en mindretalsbeskyttelse, der bl.a. sikrer kommunerne mod beslutninger, der forringer det aftalte serviceniveau, sikrer indflydelse i forbindelse med salg og fusion af det fælles serviceselskab samt udvidelse af ejerkredsen mv. 8

22 Forsyningssamarbejde Nedenfor er ejeraftalen, ejerstrategien, vedtægterne og samarbejdsaftalerne behandlet nærmere. Ejeraftalen Ejeraftalen regulerer ejernes indbyrdes forhold og samarbejde omkring det fælles serviceselskab. Ejeraftalen bør f.eks. indeholde bestemmelser om udpegning af medlemmer til selskabets ledelse, hvordan ejerne træffer aftaler om selskabet, optagelse af nye medejere og håndtering af eventuelle uenigheder mellem ejerne eller mellem ejerne og det fælles serviceselskab. Ligeledes bør ejeraftalen beskrive holdingselskabernes adgang til at disponere over aktierne og forholde sig til, på hvilke vilkår et holdingselskab kan forlade samarbejdet. Et ophør af det fælles serviceselskab vil medføre såvel praktiske som juridiske og økonomiske problemstillinger. Ejerstrategi Ejerstrategien skal på et overordnet niveau beskrive ejernes forventninger og krav til det fælles serviceselskab og sætte rammerne for det langsigtede arbejde med den fælles virksomhed. Hver af de fire kommuner har i dag godkendte ejerstrategier for deres forsyningskoncerner. En analyse af ejerstrategierne viser, at der er væsentlige sammenfald for så vidt angår indholdet af de politiske og driftsmæssige målsætninger og styringsmæssige relationer. Der behandles emner som forsyningssikkerhed, miljøforhold, fokus på effektivisering, samarbejde med kommunerne, relation til forbrugerne og medarbejderforhold/attraktiv arbejdsplads. Alle disse emner er relevante i en fælles ejerstrategi. En fælles ejerstrategi kan begrænses til at omfatte det fælles serviceselskab, men vil ideelt set kunne omfatte samtlige selskaber i forsyningskoncernerne. En fælles ejerstrategi for alle selskaberne kan sikre det fulde udbytte af kommunernes samarbejde gennem det fælles serviceselskab og vise en enighed blandt kommunerne om de politiske og driftsmæssige målsætninger, herunder om kommunerne f.eks. på sigt ønsker at udvide ejerkredsen eller inddrage andre forsyningsarter. Vedtægter Vedtægterne er et officielt dokument, som indeholder oplysninger om det fælles serviceselskabs formål, kapitalforhold, ledelsens sammensætning og kompetencer, bestyrelsens og generalforsamlingens beslutningsdygtighed, tegningsregler og andre oplysninger om selskabets forhold. Vedtægterne vedtages af generalforsamlingen. Selskabets vedtægter bør ligeledes indeholde bestemmelser om, at visse væsentlige beslutninger vedrørende selskabets forhold f.eks. optagelse af nye ejere, påbegyndelse af væsentlige nye aktiviteter eller salg af dele af selskabets virksomhed skal godkendes på en generalforsamling. Derved sikres ejerne, at der ikke sker væsentlige ændringer i selskabets forhold, uden at ejerne har godkendt disse ændringer. Bestemmelser om mindretalsbeskyttelse bør fremgå af vedtægterne og kan udformes på forskellig vis. Der kan f.eks. stilles krav om, at bestyrelsen skal henskyde visse væsentlige beslutninger til vedtagelse på generalforsamlingen, at visse væsentlige beslutninger alene kan træffes 9

23 Forsyningssamarbejde med et kvalificeret flertal eller i enighed, at et vist minimum af aktionærer skal stemme for, eller at der indføres en egentlig vetoret overfor visse beslutninger. Såfremt visse væsentlige beslutninger skal træffes i enighed, eller et holdingselskab er tillagt vetoret, bør der samtidig være fastsat en procedure for, hvordan uenighed kan løses. Et holdingselskab bør ikke kunne blokere for rent driftsmæssige beslutninger i det fælles serviceselskab. Samarbejdsaftaler Der skal indgås samarbejdsaftaler mellem det fælles serviceselskab og selskaberne i de fire forsyningskoncerner. Samarbejdsaftalerne har til formål at fastlægge opgaveomfanget, serviceniveauer, vilkårene og priserne for selskabernes indbyrdes samhandel. Ligeledes kan det i samarbejdsaftalerne præciseres, hvilke beslutninger der skal godkendes af de øvrige selskaber, samt hvordan serviceselskabet afrapporterer til de øvrige selskaber. Der kan ligeledes være behov for, at der indgås samarbejdsaftaler mellem de enkelte kommuner og driftsselskaberne eller det fælles serviceselskab. 5.3 Bestyrelse Status I dag er de fleste bestyrelsesmedlemmer i de fire koncerner udpeget direkte af kommunalbestyrelserne, og de fleste bestyrelsesmedlemmer er medlemmer af kommunalbestyrelserne. Der er i dag frivillige aftaler om medarbejderrepræsentation i alle fire koncerner. Aftalerne indebærer, at alle medarbejdervalgte repræsentanter sidder i samtlige selskaber i forsyningskoncernerne. I alle fire forsyningskoncerner er der i dag enhedsbestyrelser, dvs. at de samme bestyrelsesmedlemmer sidder i alle bestyrelser. Disse enhedsbestyrelser suppleres med forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer i vandselskaberne. I Greve Solrød Forsyning udgøres enhedsbestyrelsen af to bestyrelsesmedlemmer fra Greve Byråd, to bestyrelsesmedlemmer fra Solrød Byråd, en ekstern formand samt en medarbejdervalgt repræsentant. Det betyder, at der i alle Greve-selskaber sidder bestyrelsesmedlemmer fra Solrød Byråd, og i alle Solrød-selskaber sidder bestyrelsesmedlemmer fra Greve Byråd. Fremtidig bestyrelsessammensætning Etablering af det fælles serviceselskab indebærer, at det vil være de fire holdingselskaber, som ejer serviceselskabet, og dermed formelt vælger bestyrelsesmedlemmerne til serviceselskabets bestyrelse. Der er ikke krav om forbrugerrepræsentation i det fælles serviceselskab, men der vil være krav om medarbejderrepræsentation. Da det ikke forventes, at et enkelt af holdingselskaberne vil få aktiemajoriteten i det fælles serviceselskab, vil der ikke være krav om koncernrepræsentation i holdingselskaberne. Bestyrelsen i det fælles serviceselskab kan sammensættes på flere måder. En minimumsmodel vil være, at hvert holdingselskab udpeger et bestyrelsesmedlem blandt den siddende bestyrelse til det fælles serviceselskab. Medarbejderne har krav på et antal bestyrelsesmedlemmer sva- 10

24 Forsyningssamarbejde rende til halvdelen (oprundet) af de generalforsamlingsvalgte. I denne model vil der derfor være et krav om to medarbejderrepræsentanter. Minimumsmodellen vil betyde, at bestyrelsen for serviceselskabet vil bestå af seks medlemmer. Det vil være muligt at vælge eksterne bestyrelsesmedlemmer, hvilket er tilfældet i alle fire koncerner i dag. I Greve Solrød Forsyning er formandsposten besat af et eksternt bestyrelsesmedlem. Princippet for antallet af bestyrelsesmedlemmer er angivet i nedenstående tabel. Minimumsmodel Minimumsmodel + ekstern formand Generalforsamlingsvalgte Medarbejderrepræsentanter I alt To fra hvert holdingselskab Når det fælles serviceselskab etableres, betyder det umiddelbart, at det alene er bestyrelserne i de tre eksisterende serviceselskaber, der nedlægges, mens bestyrelserne i de øvrige selskaber i de fire forsyningskoncerner bevares. Det betyder, at det fælles serviceselskab skal betjene otte forskellige bestyrelser. For at sikre den mest rationelle og effektive bestyrelsesbetjening kan der i stedet etableres en enhedsbestyrelse i samtlige selskaber i alle fire forsyningskoncerner. En enhedsbestyrelse vil desuden fremme, at alle selskaber arbejder i samme retning. Etableringen af en enhedsbestyrelse for alle fire koncerner vil indebære, at sammensætningen af alle øvrige bestyrelser skal ændres. Sammensætningen af enhedsbestyrelsen kan tage udgangspunkt i de ovenfor skitserede principper for serviceselskabet, hvilket betyder, at alle fire kommuner vil have repræsentanter i hinandens forsyningskoncerner. Kravet om forbrugerrepræsentation skal håndteres i forbindelse med bestyrelserne i vand- og spildevandsforsyningsselskaberne. Valget til bestyrelserne er i dag koordineret i forhold til kommunalvalgene. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at etablere en overgangsordning frem til kommunalvalget i Synergier - administration, drift og anlæg Der er foretaget en analyse af, hvilke synergier der kan opnås inden for forsyningernes samlede virkeområde ved etablering af det fælles serviceselskab. Resultatet af analysen er gengivet nedenfor. 6.1 Serviceniveau En større organisation vurderes i højere grad at kunne understøtte forbrugernes ønsker og krav om service og information, da samling af kompetencerne kan sikre en mere struktureret, effektiv og korrekt håndtering af henvendelser. Samtidig skabes mulighed for at kommunikere mere professionelt og målrettet. 11

25 Forsyningssamarbejde Det vil være muligt for det fælles serviceselskab at håndtere, at de fire kommuner har forskellige serviceniveauer. Det er vigtigt, at serviceniveauerne er veldefinerede og kommunikerede til forbrugere og øvrige interessenter. Den nye organisation skal i planlægning af opgaver have fokus på allokering af ressourcer både i de daglige opgaver og projekter, men også i beredskabssituationer for at kunne leve op til de lokale serviceniveauer. Der kan dog opstå situationer, hvor det vil være nødvendigt at foretage en prioritering af opgaverne. Risikoen for eventuelt tab af lokalkendskab og den øgede afstand fra forbruger til det fælles serviceselskab vurderes at blive kompenseret af en mere struktureret og effektiv håndtering af henvendelser samt klart definerede serviceniveauer. 6.2 Bemanding/faglige kompetencer Det fælles serviceselskab vil medføre en mere robust organisation. Organisationen skal være operativ og fleksibel med fokus på optimering af arbejdsprocesser samt udvikling af selskabet, dets organisation samt medarbejderne. I det fælles serviceselskab vil der ske en samling af flere kompetencer med mulighed for at skabe et fagligt miljø, reducere sårbarheden i visse jobfunktioner samt hjemtage udvalgte opgaver, der i dag løses af eksterne leverandører. Skabelsen af faglige miljøer vil forbedre selskabets muligheder for at tiltrække og fastholde kompetente medarbejdere inden for f.eks. ingeniørfaget, miljø og økonomi. Desuden vil et større selskab have bedre muligheder for at tilbyde elev- og praktikpladser, flexjobs og jobtræning. En større virksomhed vil også have bedre mulighed for internt at skabe senior/skånejobs samt jobrotation. En mere robust organisation med en større faglighed vil derudover give øget mulighed for at deltage i eller selv tage initiativ til udviklingsprojekter. 6.3 Forsyningssikkerhed, kvalitet og miljø Den danske vandsektor er kendt for at sikre en høj forsyningssikkerhed. For at kunne indfri forventninger og krav fra forbrugere, særlige virksomheder, myndigheder og ejerne er det nødvendigt fortsat at have fokus på at optimere forsyningssikkerheden. Det fælles serviceselskab kan i højere grad fokusere og prioritere forsyningssikkerhed. Det kan ske gennem yderligere forbedring af planlægning af drift og vedligehold samt større inddragelse af egne og andres erfaringer ved procesomlægninger og nyetableringer. En større organisation åbner mulighed for specialisering inden for udvalgte områder. Herved kan der internt i organisationen opbygges en større viden og derved aktivt foretages risikovurderinger og korrigerende tiltag og dermed minimere reaktions- og reparationstiden ved nedbrud eller driftsforstyrrelser. Dette vil give forbedringer inden for forsyningssikkerhed, kvalitet og miljø. Det fælles serviceselskab vil både kunne forstærke det lokale beredskab og beredskabet generelt i det samlede forsyningsområde. Der vil være mulighed for at trække på fælles ressourcer i 12

26 Forsyningssamarbejde beredskabssituationer (f.eks. varsel om kraftig nedbør) og ved kritiske nedbrud. Der vil være tale om både mandskabsressourcer og materiel. Forsyningerne arbejder i dag med ledelsessystemer på forskellige niveauer. Ledelsessystemerne er medvirkende til at sikre og dokumentere fokus på forsyningssikkerhed, miljø, arbejdsmiljø og kvalitet. Det vil være naturligt at udbrede og udvide de eksisterende ledelsessystemer. Det fælles serviceselskab vil give mulighed for at samordne projekter, som har til formål at opfylde tværkommunale interesser f.eks. vandplanen for Køge Bugt, som er fælles recipient for spildevandsforsyningsselskaberne. Selskabet kan fungere som bindeled mellem kommunerne, så det sikres, at indsatser på forsyningsområdet i forhold til recipientkrav og badevandskvalitet sammentænkes. 6.4 Økonomi Synergien på omkostningssiden vil f. eks. omfatte indkøb af varer, IT-systemer, servicekontrakter og tjenesteydelser grundet større volumen og dermed større forhandlingsevne over for leverandører. Ligeledes kan der allokeres flere personaleressourcer til at gennemføre udbud af kontrakter og tjenesteydelser. En større organisation kan reducere omkostninger i både anlægsprojekter og den daglige drift ved hjemtagelse af opgaver fra eksterne firmaer. Der er i dag opgaver, som udføres af eksterne firmaer, der med fordel vil kunne udføres af det fælles serviceselskab. Det vurderes, at disse specialistopgaver i dag typisk udføres af større firmaer uden lokal forankring, og at der derfor stadig vil være behov for at bruge mindre lokale håndværksvirksomheder i det daglige arbejde. Hjemtagelsen af disse opgaver vil desuden give medarbejderne et kompetenceløft og forankre viden i organisationen. For at opnå de optimale økonomiske synergier er det en forudsætning, at der sker en samling af funktioner på så få lokaliteter som muligt, herunder at administrationen og de medarbejdere, der arbejder med planlægning og anlægsprojekter, samles på en fælles adresse. En sammenlægning af de tre forsyningers organisationer i det fælles serviceselskab vil naturligt medføre en række stordriftsfordele og økonomiske rationaler. Fordelene kan bl.a. opnås ved: Standardisering og samling af IT-systemer, herunder optimal anvendelse af eksisterende værktøjer Fælles indkøb og udbud Fælles administration og domicil Fælles udnyttelse af materiel Centralisering af funktioner Reduktion af ekstern bistand Bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer Forsyningerne har allerede i dag stort fokus på driftsbesparelser, effektiviseringer samt indkøb og udbud. Det har resulteret i, at alle selskaber på nuværende tidspunkt hver for sig er tæt på at hente det økonomiske potentiale, der ligger i at udbyde varekøb og tjenesteydelser. Det fælles 13