Alternativer til kvalitetsreformen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alternativer til kvalitetsreformen"

Transkript

1 En artikel fra KRITISK DEBAT Alternativer til kvalitetsreformen Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 01. april INDLEDNING Der er store udfordringer for den offentlige sektor i de kommende år. Store dele af befolkningen ønsker en bedre offentlig velfærd, men hvorledes fastholdes velfærden i lyset af den økonomiske udhuling som regeringens skattestop og udgiftsloft har medført? Hertil kommer, at store grupper af offentligt ansatte er på vej mod pensionering og samtidig rejser en stigende generel afgang fra det danske arbejdsmarked spørgsmålet om, hvorfra og hvordan vi skal rekruttere nye offentligt ansatte. Regeringen er i fuld gang med en kvalitetsreform, der skal fastholde en illusion hos vælgerne om, at man kan sikre velfærden - samtidig med at skattestop og udgiftsloft alligevel fastholdes. Men reformen indeholder langt mere og er ikke mindst en reform for yderligere privatisering, markedsgørelse og markedslignende styring og regulering af den offentlige sektor. Det er derfor vigtigt, at forholde sig til samt komme med modspil til Regeringens Kvalitetsreform, hvilket netop er formålet med dette debatoplæg. Selvom Regeringens Velfærdskommission er nedlagt, har Den Alternative Velfærdskommission besluttet at fortsætte kampen for og debatten om velfærden og har netop valgt Kvalitetsreformen som et hovedtema for sit arbejde i indeværende år. Denne artikel er forkortet i forhold til det oprindelig debatoplæg, der kan læses på 2. KVALITET OG SERVICE I OFFENTLIG VELFÆRD ER FORRINGET 2.1. VK - regeringens skattestop udhuler den offentlige sektor økonomi Krumtappen heri er Regeringens skattestop- og skattelettelsespolitik, som årligt indebærer et betydeligt provenutab for det offentlige på grund af mistede skatteindtægter. I 2007 vil det samlede provenutab være omkring 23 mia. kr og vil år for år stige med over 1 mia. kr [1]. Det siger sig selv, at med faldende indtægter må de offentlige udgifter tilsvarende holdes under låg, hvis der ikke skal opstå et voksende hul i statskassen. Og hertil tjener Regeringens udgiftsloft, der indebærer at det offentlige forbrug samlet kun må have en realvækst på 0,5 % årligt. Hertil lægges fra 2007, at der til nye initiativer som følge af Regeringens globaliseringsstrategi må bruges yderligere 0,5 %. Udgiftsloftet er udtryk for en langsom udhuling og nedprioritering af offentlig service og offentligt forbrug i forhold til privat forbrug, der i kraft af den støt voksende skattelettelse stiger stille og roligt. Målt realt dvs. ekskl. pris- og lønstigninger er det private forbrug i VK - regeringens tid steget dobbelt så hurtigt som det offentlige forbrug: Diagram: Realvækst i privat og offentligt forbrug respektive %. (Ekskl. Pris og lønstigninger)-. 1 / 13

2 Regeringen har hævdet, at fordi de offentlige udgifter målt i løbende eller endog i faste priser dvs. deflateret med prisudviklingen har fået lov til at stige - selvom dette pga. udgiftsloftet har været i begrænset omfang -, så har velfærden været voksende fra 2001 til Således har finansministeren fremhævet, at Regeringen uanset udgiftsramme vil have øget det offentlige forbrug med 31. mia. kr. i løbende priser i perioden Det er imidlertid ikke nok, at de offentlige udgifter følger trit med prisudviklingen eller vokser lidt mere end denne. For offentlig service består for en meget stor del af løn til offentligt ansatte. Derfor skal den samlede lønsum til offentligt ansatte herudover følge lønudviklingen i den private sektor. Gør den ikke det, svarer det reelt til en reduktion i offentlig beskæftigelse og dermed til en serviceforringelse. For at kunne sammenligne ressourcetilgangen til offentligt forbrug respektive til privat forbrug skal begge dele derfor korrigeret både for pris - og lønudvikling. Sagt lidt mere overordnet skal offentlige ydelser for at bevare deres værdi derfor generelt følge den almindelige velstandsudvikling. Alt andet lige (dvs. forudsat uændret befolkningssammensætning) medfører dette princip, at de offentlige serviceudgifter udgør en uændret del af samfundskagen (BNP) og dermed stiger i samme takt som det private forbrug. Udgiftsloftet har for den offentlige velfærdsservice således hidtil været på 0,5 % og vil fortsat være det, idet rammeudvidelsen til nye initiativer fortrinsvis omfatter forskning. Dette er meget snæver ramme for de brede velfærdsområder og da disse som bekendt ligger i kommunalt regi, har rammen dannet grundlag for en meget stram styring af og nedskæringer i udgifterne til velfærdsordningerne i en lang række kommuner. Men jf. ovenstående om kravene til ressourcetildelingen til offentlige ydelser, hvis serviceniveauet skal fastholdes, så er Regeringens udgiftsloft med en ganske svag realvækst på 0,5 % årligt for offentlige ydelser svarende til en stigning på 2 mia. kr. årligt, ikke tilstrækkeligt til at undgå serviceforringelse. Skal udviklingen i de offentlige udgifter følge udviklingen i løn (og dermed i velstand og BNP), kræves en årlig realvækst på 1,2-1, 3 pct. svarende til 5. mia. kr. årligt. [2] Men i Kvalitetsreformen fastholdes for velfærdsservice den hidtidige udgiftsramme på 0,5 % årlig realstigning. Der mangler der altså op mod 3 mia. årlig for at fastholde velfærdsniveauet og ajourføre det i forhold til den demografiske udvikling. Regeringen har imidlertid med en række politiske partier, herunder Socialdemokratiet og De Radikale aftalt, at der yderligere skal gennemføres en række nye initiativer, med det erklærede formål at opruste Danmark til globaliseringen [3]. Denne vil i gennemsnit årligt koste yderligere omkring 2,0 mia. kr [4]. Skal der også være økonomisk råderum på de offentlige finanser til både at fastholde nuværende kvalitets- og service i velfærdsservice og samtidig igangsætte de aftalte nye globaliseringsinitiativer, så skal den samlede årlige real vækst i ressourcer til offentligt forbrug alt i alt op på 1,7 % lig med 7. mia. kr om året. 2 / 13

3 2.2. Der er samfundsøkonomisk råd til flere ressourcer til offentlig velfærd Fastholdelse af udgiftsloftet er altså ensbetydende med en fortsat og fremadskridende udhuling af velfærden. Regeringens argumenter for at fastholde udgiftsloftet for velfærdsservice er indeholdt i det følgende: "Også fremover vil der være plads til en vis vækst i den offentlige sektor. Men det er et grundvilkår, at væksten ikke kan være så høj som vi er vant til. Der mangler i dag ledige hænder på arbejdsmarkedet - det gælder både det offentlige og private område.... Endvidere gør det høje skattetryk - et af verdens højeste - at højere skat ikke er vejen frem"[5]. Med andre ord er Regeringens første argument, at der er samfundsøkonomisk ikke råd til fastholdelse endsige forbedring af velfærden, idet skattetrykket ikke må øges og dermed heller ikke de offentlige udgifter. Dette holder imidlertid ikke for et nærmere eftersyn. Med den gældende årlige vækst i BNP vil nationalproduktet i 2040 være omtrent fordoblet dvs. velstanden i det danske samfund vil være fordoblet [6]. Der vil samfundsøkonomisk ikke være noget til hindring for, at befolkningen vælger at bruge en stigende andel heraf på offentligt forbrug og velfærdsydelser og dermed øger skatterne moderat. Og det kan indenfor rammerne af en fordobling af nationalproduktet over 40 år sagtens ske samtidig med, at det private forbrug i sig selv vokser stærkt alligevel [7]. 3. DER KAN SKAFFES ARBEJDSKRAFT TIL AT FASTHOLDE DEN FREMTIDIGE KVALITET OG SERVICE I VELFÆRDEN 3.1. Regeringen: Heller ikke arbejdskraft nok til det offentlige Regeringens andet argument for, at man ikke kan tildele økonomiske ressourcer til offentlige velfærdsservice udover udgiftsloftet går på, at der slet og ret ikke vil være den fornødne arbejdskraft disponibel. Det vil være en stor udfordring i rekruttere de nødvendige hænder til den offentlige sektor. Et stort antal offentligt ansatte er på vej mod pension. I den offentlige sektor arbejder godt personer, svarende til fuldtidsstillinger eller årsværk. Men afgangsproblemet er større i den offentlige sektor pga. aldersfordelingen i den offentlige sektor. De næste 15 år vil der i gennemsnit skulle rekrutteres omkring personer årligt for at erstatte afgangen pga. pensionering. Dette rekrutteringsproblem størst i Social- og sundhedssektoren. Samtidig indebærer det forhold, at der generelt bliver flere ældre i befolkningen og at der vil være en stigende del af befolkningen på pension vil der være en demografisk betinget vækst i efterspørgslen efter personlige tjenesteydelser, navnlig indenfor pleje og omsorg. Hvor der i dag samlet er personer beskæftiget hermed, kan antallet være steget op mod 1 million i 2040 [8] Sådan kan skaffes flere hænder til den offentlige sektor Det er her rigtigt - som Regeringen påpeger -, at inden for den gældende beskæftigelse er den officielle ledighed historisk lav. Men Regeringen synes her at sætte kikkerten for det blinde øje, hvad angår mulighederne for at øge beskæftigelse. For det første kan værende ansatte fastholdes længere. Dels ved at gøre det mere attraktivt at blive i de offentlige jobs gennem seniorstillinger, indsats for bedre arbejdsmiljø samt en udviklings- /uddannelsesgaranti for ældre offentligt ansatte over 50 år. Samtidig ville mere fleksible tilbagetrækningsordninger, hvor det bliver mere økonomisk fordelagtigt at arbejde på deltid 3 / 13

4 kombineret med efterløn på deltid, også kunne udbygge arbejdsstyrken. Endvidere er mange offentlige på deltid. Kunne de bringes op på fuld tids beskæftigelse ville det give en større offentlige beskæftigelse. Endvidere kan der inddrages dele af den fortsat meget store beskæftigelsesreserve på mellem 800 og personer udenfor arbejdsmarkedet. Med den store afgang af ældre fra arbejdsmarkedet i de kommende år og årtier vil den stigende efterspørgsel efter arbejdskraft i både erhvervsliv og offentlig sektor skabe mulighed for - for første gang i mange år - i større omfang at få bragt betydelige større dele af beskæftigelsesreserven i arbejde end hvad hidtil har været muligt. Dette både vil øge offentlige indtægter og begrænse offentlige overførsler. Der vil selvfølgelig være mange af de som har været igennem en så langvarig og belastende social deroute, at de i dag er uden for arbejdsmarkedets rækkevidde. Men et langt sejt træk over år vil vi kunne øge den samlede beskæftigelse og herigennem også offentlig beskæftigelse betydeligt. Og vi taler her netop om et tidsperspektiv på frem til 2025.[9] Endvidere er der et stort beskæftigelsespotentialet i en øget erhvervsfrekvens af indvandrere og deres efterkommere, der i dag ligger % under erhvervsfrekvensen for personer med dansk oprindelse. En fuld ajourføring af indvandrernes erhvervsfrekvenser vil give en øget beskæftigelse på Dette vil ikke være realistisk, men en indsnævring af gabet imellem etnisk indfødte danskere og nydanskere turde være mere end realistisk. Det som her er brug for, er ikke Regeringens forarmelsespolitik gennem starthjælp og kontanthjælpsforringelser, men først og fremmest en styrket uddannelsesindsats. Og så er der brug for at det offentlige forpligter sig til at ansætte en større andel af indvandrere. Hvor indvandrerne i dag udgør omkring 6 % af befolkningen, udgør deres andel af den offentlige arbejdsstyrke kun et par procent. [10] Endelig er der spørgsmålet om, hvorvidt vi - ligesom i 60 erne - skal åbne op for større tilførsel af arbejdskraft udefra end der har været tale om i de seneste år? Dette kræver frem for alt et skift i den overordnede politik væk fra den indvandrerfjendske orientering, som har været udpræget under VK - regeringen, til fordel for en langt mere integrationsorienteret politik. Vælger vi at øge tilgangen af arbejdskraft fra udlandet, er det spørgsmålet om der i højere grad skal satses på uddannet arbejdskraft, herunder fra fx Østeuropa, hvorfra der allerede i dag sker en betydelig tilgang.. Samlet kan der altså skabes en forøgelse af antallet af offentligt ansatte på mellem 90 - og personer eller rundt regnet omkring personer gennem en aktiv vækst-, beskæftigelses-, integrations og fastholdelsespolitik, jf. nedenstående tabel. Indsatsområde: Bedre fastholdelse, mere fleksible tilbagetrækningsordninger mm, jf. afsnit 4.3. Reduceret udstødning gennem uddannelse, genoptræning mm., jf. afsnit 4.4. Beskæftigelsesforbedring: (beskæftigede personer) / 13

5 Indsatsområde: Styrket indvandrerintegration gennem uddannelse, offentlig kvoteordning mm. jf. afsnit 4.5. Øget tilgang af arbejdskraft udefra, navnlig af uddannet arbejdskraft Beskæftigelsesforbedring: (beskæftigede personer) I ALT Det vil altså i bedste tilfælde stort være muligt at skaffe op mod ekstra medarbejdere til den offentlige sektor de kommende år, hvilket som anført er nødvendigt pga. afgangen fra den offentlige sektor i de nærmeste år og på grund af den demografiske udvikling, hvis velfærden samtidig skal fastholdes Attraktive offentlige arbejdspladser: Kollektivt lønløft, udviklingsgaranti og bedre arbejdsmiljø Men det offentlige skal naturligvis ikke blot have et rekrutteringspotentiale. For at kunne realisere dette potentiale er det nødvendigt at det offentlige kan tilbyde attraktive arbejdspladser. Indsatsen for bedre arbejdsmiljø er en del heraf, men for de yngre medarbejdere der skal rekrutteres til at erstatte de ældre handler det nok så meget om også om udviklingsmuligheder og løn [11]. Den offentlige sektor må kunne tilbyde bedre lønninger, der kan stå distancen i forhold til den private sektor. Der må her være i form af alternativer til ny løn, feks i form af mere kollektive lønløft samt i form af del i effektiveringsgevinster. Nok så væsentligt er uddannelse. Den offentlige sektor må især kunne tilbyde en udviklingsgaranti til sine medarbejdere: En garanti for et minimum af udviklings- og uddannelsesmuligheder. Ellers vil rekrutteringen mislykkes i den skærpede konkurrence om fremtidens unge. Men det er også væsentligt at udviklingsgarantien omfatter seniorerne, hvis de skal fastholdes længere. Endelig viser mange opgørelser, at det offentligt arbejdsmiljømæssigt faktisk halter efter. Det gælder ikke mindst ældresektorens social - og sundhedsarbejdere. Af hensyn til fastholdelsen må der ikke mindst satses på bedre arbejdsmiljø og trivsel [12]. 4. EFFEKTIVISERING 4.1. Kvalitetsreformen hævder, at vi kan effektivisere os ud af ressourceproblemet? Kvalitetsreformen vil som anført ikke tildele velfærdsservice flere ressourcer end hidtil, idet udgiftsloftet på 0,5 % fastholdes. Som fremgået er fastholdelsen af loftet ensbetydende med fortsat stagnation og udhuling af de brede offentlige velfærdsydelser. Men Regeringen hævder, at den med Kvalitetsreformen alligevel vil kunne forbedre den offentlige velfærdsservice. Det handler det"... om, at det offentlige skal blive bedre til at udbrede nye og innovative løsninger, der kan sikre mere kvalitet for pengene"[13]. Det underliggende rationale i "Kvalitetsreformen" er således, at den offentlige velfærdsservice skal forbedres gennem større effektivitet og produktivitet indenfor samme ramme dvs. gennem "mere for pengene". Et nærmere blik på kvalitetsreformen tyder imidlertid ikke på, at den vil kunne skabe afgørende produktivitetsforbedringer. 5 / 13

6 Et overordnet tema i oplægget er fx bedre information til borgerne og bedre forventningsafstemning hos disse, men vil næppe påvirke produktiviteten i den offentlige service. Et andet overordnede tema er bedre vedligeholdelse af offentlige aktiver og bedre IT-løsninger samt kompetenceudvikling af offentlige medarbejdere. Fornuftigt nok, men snarere noget der på kort sigt vil koste flere penge end at spare penge. Videre er der i reformen nogle temaer som smager af effektivisering, navnlig at ressourcer til administrative opgaver skal minimeres. Men der er allerede gennemført betydelige produktivitetsforbedringer i den offentlige sektor i de sidste år. Og i de senere år har man for længst sparet mest muligt på administration for at undgå at spare i selve servicen. Regeringen er derfor ikke faldet over en guldgrube af uudnyttede besparelsesmuligheder her. I stedet for at tage fat om effektivisering handler Kvalitetsreformen - jf. det følgende afsnit 5 - i realiteten meget mere om at udbrede privatisering og markedsmekanismer. Det hævdes at være i effektivitetens interesse. Fx taler Kvalitetsreformen meget om at videre udbrede frit valg. Men fritvalgsløsninger har fx i ældresektoren vist sig ikke at være besparende, men tværtimod at koste dyrt i administration. Kvalitetsreformen skal også fremme udliciteringer. Det skal medgives, at udliciteringer på kort sigt give besparelser. Men det har ikke så sjældent været på bekostning af forringet kvalitet og dermed ikke en reel effektivisering. Hertil kommer, at på sigt har udlicitering en tendens til at erstatte offentlige leverance med dyre private monopoler, således som eksemplet med privatisering af brandvæsen og ambulancekørsel til Falck har vist. Regeringens kvalitetsreform må således et godt stykke hen ad vejen betragtes som et af Regeringens mange spin, jf. fx kampen mod den sociale arv. Reformen skal tage vinden ud af sejlene på utilfredsheden med forringelsen af offentlig velfærdsservice. Men da "reformen" fastholder skattestop og udgiftsloft, vil den uundgåeligt medføre en vedvarende forringelse af den offentlige velfærdsservice og der er ikke noget der tyder på, at den kan give effektiviseringer som kan kompensere for den utilstrækkelige ressourcetildeling til velfærdsservice Alternative effektiviseringsdynamikker Men der er brug for effektivisering af den offentlige sektor. Der vil frem til 2025 være brug for ekstra ansatte i den offentlige sektor, primært i ældre og sundhedssektorerne, på grund af den demografiske udvikling dvs. det stigende antal ældre og det stigende antal pensionister. Skal der herudover også skaffes hænder til forbedring af offentlig velfærdsservice, må den offentlige sektor selv skulle give et bidrag hertil gennem løbende produktivitetsforbedring og effektivisering af serviceproduktionen, jf. næste afsnit. Når Kvalitetsreformen ikke kan forventes i noget større omfang at skabe besparelser og øget effektivitet, kan øget effektivitet i stedet skabes på en række andre måder. [14] Øget selvforvaltning kan give øget produktivitet og effektivitet Hvis ledelse og medarbejdere selv kan beholde over en del af opnåede effektiviseringsgevinster og bruge disse til fx kompetenceudvikling, kan det stimulere interessen i at effektivisere arbejdsgangene. Optimering af drift og opgaveløsning giver øget produktivitet og effektivitet Den offentlige sektor er ikke så vant til systematisk at kortlægge, forenkle og effektivisere processer og opgaveløsning og derigennem at fjerne spildtid, dobbeltarbejde og flaskehalse. En systematisk anvendelse af sådanne metoder og teknikker kan give betydelige produktivitetsforbedringer og 6 / 13

7 gevinster. Medarbejderdrevet innovation og optimering kan give store forbedringer Der ligger hos de offentlige medarbejdere en stor erfaring og indsigt i fejl, dysfunktioner og spild i arbejdstilrettelæggelse. Gennem en konsekvent inddragelse af medarbejderne i udvikling af arbejdstilrettelæggelsen og udnyttelse af deres erfaring og indsigt til løbende forbedring heraf kan der opnås produktivitetsforbedringer og effektiviseringer. Lær af hinanden (benchmarking) Offentlige institutioner kan ofte lære masser af hinanden med hensyn til, hvordan man tilrettelægger processer mest ressourceoptimalt og hvorledes man skaber de størst og bedst mulige resultater for begrænsede ressourcer. Regelforenkling og afbureaukratisering Afskaffelse af unødvendige kontrol- og registreringsfunktioner og bureaukratiske administrationsprocedurer kan selvsagt også frigøre tid til de egentlige kerneopgaver [15]. Brugerindsigt og indflydelse Har brugerne og borgerne indsigt i den kvalitet og mængde der produceres og kan de sammenligne med tilsvarende institutioner i kommunen eller i andre kommuner vil det også udgøre en stimulus til bedre kvalitet og effektivitet. 5. DEMOKRATISK STYRING I STEDET FOR MARKEDSSTYRING 5.1. Kvalitetsreformens egentlige mål: Udbredelse markedsgørelse og privat management Det er som anført tvivlsomt, hvorvidt kvalitetsreformen i større omfang vil medføre egentlig effektivisering. Den egentlige hovedvægt i reformen ligger da også snarere på privatisering af og udbredelse af markedsregulering i offentlig velfærdsservice. Men markedsløsninger i den offentlige sektor er i grunden et fremmedelement. Der er grunde til at en række centrale ydelser er lagt i offentligt regi og underlagt politisk kontrol. Når velfærdsservice i den danske model er lagt i offentligt regi, er det fordi målet ikke blot er at producere service. Grunden til at mål og opgaver for velfærdsservice i stedet i den nordiske model fastlægges politisk er ønsket om at få et udvidet produkt, der udover service rummer retssikkerhed, lighed i muligheder og behandling og demokratisk styring [16]. Marked kan ikke erstatte demokrati og politik. For i markedet er det ikke demokrati, der bestemmer, men den/de økonomisk stærke, der dominerer; i markedet er det er ikke lighed, men betalingsevne og købekraft, der bestemmer fordelingen, ja markeder skaber netop ikke lighed, men er tværtimod synonymer med betydelig ulighed i fordeling af indkomst og forbrugsmuligheder. Og i markeder behøver det ikke at være retssikkerhedshensyn, der er bestemmende for behandlingen. Det er derfor afgørende for fastholdelsen af den nordiske velfærdsmodel med dens vægt på lighed og demokratisk styring, at de brede velfærdsserviceydelser løses solidarisk dvs. af det offentlige. Kun herigennem sikres tilgodeseelse af hensyn til lighed og demokratisk styring, som vil lide afsavn, hvis markedet skal erstatte demokrati og politisk styring Frit valg svækker bredden og kvaliteten i de offentlige tilbud Kvalitetsreformen og Regeringen vil som fremgået meget gerne udbrede frit valg til andre områder end der, hvor det indtil nu har været oprettet. Når der tales om frit valg på de offentlige serviceydelser dækker det enten over frit valg mellem to offentlige udbydere, fx på tværs af kommunegrænser. Eller frit valg mellem offentlige og private 7 / 13

8 udbydere. Frit valg mellem offentlige tilbud giver borgerne mulighed for at fravælge dårlig service og kan give en nyttig konkurrence indenfor den offentlige sektor, hvorved det bidrager til bedre velfærd. Men den form for frit valg som Regeringen nok så meget er interesseret er mellem det offentlige og private leverandører. Her fungerer frit valg i høj grad som en model, hvor det offentlige langsomt tømmes og der overføres ressourcer fra det offentlige til private udbydere. Denne udvikling er både et risikomoment for borgerne fortsatte lige adgang til velfærd og samtidig svækker udviklingen det offentliges udbygningsmuligheder og truer bredden og kvaliteten i de offentlige tilbud. Hertil kommer at udnyttelsen af frit valg indtil nu har været begrænset og at det har vist sig at være dyrt og administrationskrævende og dermed tager tid og penge fra kerneopgaverne i velfærdsservice. Derfor må Kvalitetsreformens forsøg på yderligere udbredelse af frit valg mellem offentlige og private udbydere mødes med største betænkelig, mens frit valg mellem offentlige udbydere bør fremmes Skal offentlige udbydere kunne udbyde tilkøb af tillægsydelser? I kvalitetsreformen åbnes der også op for en diskussion om, hvorvidt der skal åbnes op for køb af tillægsydelser mod betaling? Der er i virkeligheden her 2 forskellige ting, som bør diskuteres: For det første hvorvidt der skal åbnes op for køb mod betaling af tillægsydelser ud over de basale og gratis velfærdsydelser? Og for det andet om offentlige udbydere skal kunne tilbyde tilkøb af sådanne tillægsydelser på lige fod med private? Forskellige fagforeninger for offentlige ansatte har erklæret sig for mulighed for køb af tillægsydelser uden forudsætning af, at det offentlige får mulighed for at tilbyde dette på lige fod med private udbydere. Fagforeningernes interesse heri er oplagt: Ved en sådan ordning vil man bedst kunne sikre medlemmernes arbejdspladser i det offentlige. For hvis det offentlige udover kerneydelserne også kan tilbyde de købedygtige ekstra service mod betaling, hvorfor skulle så disse betalingsvillige borgere gå til private udbydere, når de kan få det hele et og samme sted. Mulighed for tilkøb af tillægsydelser hos offentlige udbydere sikrer således arbejdspladserne i det offentlige. Men sikrer de også velfærden? Der er risici for velfærden ved tilkøbsordninger i det hele taget, uanset hvem der leverer. En risiko er, at de offentlige gratis kerneydelser efterhånden udsultes og dermed langsomt tømmes for service og kvalitet, der i stedet "glider" over i tilkøbsydelser. Hvor behov og lige behandling er styrende for de gratis basale velfærdsydelser, kunne der ved en sådan "glidebane" være risiko for, at købekraft og betalingsevne langsomt i stedet bliver styrende for leveringen af velfærdsydelser. Med andre ord indebærer åbning for tilkøbsydelser en risiko for at sociale og økonomiske skel vil blive cementeret. Og spørgsmålet er om det er det offentliges opgave[17]. Og er offentlige udbydere selv med til at tilbyde køb af tillægsydelser, kunne de måske selv have en kortsigtet interesse i at fremme sådanne markedsbaserede indtjeningsmuligheder for herigennem at komme uden om budgetrestriktioner og politisk styring og kontrol Udlicitering Videre vil Kvalitetsreformen som anført - hånd i hånd med strukturreformen - fremme udlicitering og 8 / 13

9 privatisering. Også udlicitering rummer klare risici for den solidariske, behovsorienterede og lige adgang, hvis der åbnes op for udlicitering af leveringen af de basale velfærdsydelser. Hvis der populært sagt åbnes op for profitbørnehaver og profitplejehjem. På skoleområdet og hospitalsområdet er der allerede åbnet op for privatisering og skoleområdet begynder af kendte problemsider ved en sådan udvikling, nemlig at private skoler bliver samlingsstedet for de bedrestilledes børn og dermed også de "bedrebegavede". Mens de offentlige skoler må påtage sig byrden med indvandrerbørn og "problembørn" af forskellig slags, hvorved kvaliteten af undervisningen af de "almindelige børn" svækkes. Får VK - regeringen held med at brede udliciteringen videre ud på de brede velfærdsområder, er der risiko for at en sådan opdeling i 1. og 2. klasses brugere og borgere accelerer yderligere - en opdeling i henholdsvis de økonomisk bedrestillede fra over- og middelklassen på den ene side respektive i på den anden side den øvrige mindrebemidlede del af befolkningen [18]. Hertil kommer, at der også er andre problemsider ved udlicitering, nemlig at udlicitering ikke blot flytter leveringen af ydelserne. Men udlicitering rummer også faren for, at de offentlig også afgiver den faglige viden og indsigt, som er afgørende for at kunne stille kvalitets- og effektivitetskrav til eksterne leverandører og kunne kontrollere opfyldelsen af sådanne krav. Eller med andre ord: At det offentlige kommer i lommen på de private leverandører. Falck kunne være et eksempel på en sådan udvikling. Udlicitering af de basale velfærdsydelser indenfor uddannelse, pasning af børn, sundhed og ældreomsorg må derfor afvises. Også på arbejdsmarkedsområdet, hvor eksterne leverandører på jobanvisningsområdet i realiteten er skattefinansieret statstilskud til private virksomheder, bør det stoppes Brugerbetaling I den "debatpjece" om Kvalitetsreformen, som Regeringen udgav efteråret 2006, lægges op til diskussion af, om der skal åbnes op for yderligere anvendelse af brugerbetaling til at "tage spidsen af efterspørgslen" efter offentlige ydelser. Samtidig stiller man spørgsmålet om brugerbetaling i sammenhæng med en diskussion om mere målretning af offentlige ydelser til de svageste, idet man diskuterer om det ikke er rimeligt at de mere velstillede selv betaler? Regeringen arbejder i Kvalitetsreformen navnlig med fokus på 3 områder: Sundhed, dagtilbud for børn og ældrepleje. Men indføres direkte brugerbetaling på disse områder, vil det vende den tunge sociale ende nedad. Øget brugerbetaling på sundhedsområdet fx i form af betaling for lægebesøg og hospitalsindlægger, således som foreslået af Velfærdskommissionen, vil navnlig ramme de økonomisk svageste - pensionister, kronisk syge og børnefamilierne, der er storforbrugere af ydelserne. Det er dermed dem, der vil få en større økonomisk byrde i fremtiden ved en massiv indførelse af brugerbetaling. Øget anvendelse af brugerbetaling må således afvises. Den eksisterende brugerbetaling på forebyggende tandpleje bør udfases (pris omkring 5 mia. kr.) Målretning og indkomstgraduering af offentlige velfærdsydelser og brugerbetaling Målretning af offentlige overførsler indgår udover brugerbetaling som et andet såkaldt "debattema" i forbindelse med Regeringens sidste efterår udsendte debatpjece om "Kvalitetsreformen". I denne forbindelse kunne indkomstgraduering af brugerbetaling være en del af en sådan 9 / 13

10 målretning, sådan forstået at brugerbetalingen nedtrappedes eller helt udgik for de svageste. Eller sagt omvendt så var velfærdsydelser helt gratis for lave indkomst, mens der så skulle erlægges en stigende brugerbetaling med stigende indkomstniveau. Umiddelbart kan der forekomme at være besnærende argumenter herfor: For det første er der en retfærdigheds- eller rimelighedsbetragtning: "Er det ikke rimeligt, at de velhavende betaler mere for modtagelsen af offentlige ydelser" Ikke alle ældre fx er fattige, tværtimod er nogle ældre grund opsparing og kapitalgevinster på fast ejendom ovenud velhavende[19)." For det andet Hvis vi målretter offentlige overførsler til de svageste, kunne der blive flere midler til disse grupper.:" Fx kan de rigeste ældre betale for praktisk hjemmehjælp som rengøring og tøjvask... Det offentlige kan så bruge de penge, man får ind fra de velhavende ældre til at forbedre hjemmehjælpen for de svageste ældre". Heroverfor kan imidlertid indvendes, at erfaringen fra andre velfærdssamfund, især de såkaldt angelsaksiske velfærdsmodeller viser, at resultatet på længere sigt bliver det stik modsatte. Her ses, at målretning af offentlige ydelser, herunder af indkomstgraduering paradoksalt nok medfører langt mere kontrol overfor modtagere af overførselsindkomster og en betydeligt mere restriktiv holdning fra middelklassens side med hensyn til at betale hertil. Det usvigelige resultat heraf vil være en mere begrænset adgang og lavere ydelsesniveauer for offentlige overførsler til de fattigste end hvad der i dag er tilfældet i vores skandinaviske model. "Welfare for the poor" bliver til "poor welfare". 6. FAGLIGHED, MEDARBEJDERINDFLYDELSE OG BEDRE LEDELSE I STEDET FOR MANAGEMENTMETODER OG BUREAKRATISERING 6.1. Kvalitetsreformen: Private managementformer skal udbredes som styring i velfærdsservice Som anført handler en Kvalitetsreform - som en del af reformens markedsgørelsesstrategi - blandt andet om udbredelse af private managementformer til den offentlige sektor i almindelighed og velfærdsservice i særdeleshed. Det som i den nyliberale lærebogslitteratur går under navnet "New Public Management"[20]. Gennemgående i tankegangen bag disse forslag er, at den offentlige sektor skal tilnærmes regulerings-, styrings- og ledelsesprincipper fra markedet og den private sektor. New Public Management har i en række år været en af de fremherskende "trends" vedr. styring og ledelse af den offentlige sektor. Men denne styringstænkning må også siges at være en af hovedårsagerne til den omkring sig gribende tvang til registrering, dokumentation og evaluering overalt i den offentlige sektor, der bærer mindelser om et vildtvoksende planbureaukrati [21]. Som tidligere fremført er markedet en i bund og grund fremmed styreform for den offentlige sektor. I Regeringens nyliberalt inspirerede forsøg på at eftergøre markedet, har regeringen påtvunget offentligt en række kunstige forsøg på at eftergøre markedsregulering ved at indføre kvasimarkedssystemer dvs. målings-, regulerings- og styringssystemer, der ligner eller minder om markedsregulering og det som findes i den private sektor, fx: planmæssig og systematisk brug af evalueringer, tests, brugertilfredshedsundersøgelser planmæssig og systematisk brug af registrering, dokumentation, rapportering, kontrol osv. systematisk og regelmæssig udarbejdelse af strategiplaner, mellemsigtede planer, handleplaner regelmæssig og systematisk brug af "markedslignende" mål - og resultatstyring Og ligeledes ledelses og managementformer fra den private sektor fx eksterne bestyrelser, ansatte 10 / 13

11 ledere i stedet for valgte, resultat- og resultatkontrakter og resultatløn for ledere, kontrakter for institutioner, afdelinger osv. Selvfølgelig er der brug for tal og statistik om og undersøgelser af velfærdsproduktionens omfang og den fungerer tilfredsstillende. Problemet ved den måde som disse redskaber bruges og som Regeringen med Kvalitetsreformen vil fremme og udbrede endnu mere er, at de ikke bruges målrettet efter behov. Tværtimod indføres de tilbagevendende rutiner, der skal gennemføres uanset om der er brug for dem eller ej og uanset om de giver anledning til nytænkning og styring eller ej. De indføres som i sig selv kørende og sig selv begrundende "systemer". Eftergørelsen af markedsregulering bliver et omkringsiggribende bureaukrati af måle- og styresystemer, der langt ud over det formålstjenlige og nyttige stjæler offentlige medarbejderes og lederes tid fra kerneopgaver og formålsrettet og situationsbestemt ledelse Faglighed og professionsetik I stedet for markedsregulering og management styring udefra skal der i højere grad bygges på den offentlige sektors egne iboende styrker: Faglighed, engagement og omsorg. Kvaliteten i offentlig velfærdsservice skal sikres genne en styrkelse af faglighed og professionsetik. Det er forudsætningen for en god løsning af opgaverne og for at varetagelsen af dem er præget af stolthed, integritet og høj kvalitet. Centralt i styrkelse af fagligheden står dels selvstændighed og frihed i opgavevaretagelsen, dels sikring af uddannelse og efteruddannelse gennem en udviklingsgaranti for offentligt ansatte. Men også ledelserne i de kommunale forvaltninger og institutioner må beskyttes mod stats- og detailstyringen. Ledelsen skal have udstukket overordnede rammer og mål, men skal have reelt råderum og selvstændighed til at institutionen selv tilrettelægger opgaveløsningen og løser opgaverne herindenfor. De menneskelige ressourcer er den offentlige sektor vigtigste aktiver. Dårlig ledelse koster i form af spild af ressourcer og tid og giver dårligt arbejdsmiljø og dårlig service. Derfor skal der være fokus på god ledelse: Synlig, situationsbestemt, udviklingsorienteret og faglig ledelse. 7. LOKALT SELVSTYRE OG BRUGERINDFLYDELSE SOM ALTERNATIV TIL STATSLIG DETAILSTYRING 7.1. Statslig detailstyring skal erstattes med medarbejderindflydelse, lokalt selvstyre og bedre ledelse Regeringen har i sin tid indført en stadig stærkere centralisering af magten og styringen i den offentlige sektor. Med Kvalitetsreformen forstærkes denne formyndertendens. Hele reformens sigte jo går ud på - fra Regeringens absolutte top - at udbrede opskrifter til hele den offentlige sektor og navnlig for de kommunale dele heraf. Denne stigende statslige detailstyring breder sig således ikke mindst på bekostning af det kommunale selvstyre. Men også brugerindflydelsen har lidt og vil lide herunder, ikke mindst hvis Regeringens planer om øget markedsstyring realiseres. Der er brug for alternativer hertil. For det første skal kommunerne og lokalrådene - det lokale demokrati - og ledelse og medarbejdere i institutionerne beskyttes mod indblandingen og styringssystemerne fra regering og stat. Folketinget skal selvfølgelig angive overordnede mål og rammer, men herindenfor skal selvstyret i 11 / 13

12 kommunerne være mere reelt. En forudsætning herfor at kommuner og regioner også har mere reel styring. Selveje fx på ungdomsuddannelser skal derfor ophæves. Og opgaver, økonomisk råderum og beslutningskompetence skal i videst muligt omfang decentraliseres. Også brugerindflydelsen har lidt under statsstyret og markedsgørelsen og Kvalitetsreformen vil kun forstærke den tendens. Skal fx forældrebestyrelser på daginstitutioner og for skoler være levedygtige er det nødvendigt at give dem et anderledes reelt indhold og en større beslutningskompetence end tilfældet er i dag Diskussion: Er kvalitetsrettigheder vejen frem til bedre velfærd eller mere bureaukrati? Det er i forbindelse med diskussionerne af, hvorledes kvalitet og service i offentlig velfærd sikre blevet fremført det forslag, at det skal ske gennem at tildele den enkelte borger kvalitetsrettigheder i forhold til offentlig service. Disse forstås for det meste som kvalitative minimumsrettigheder, som fastsættes politisk i Folketinget for udøvelsen af velfærden rundt omkring i kommunerne. Der skal ikke her tages stilling til disse spørgsmål, men alene i det følgende diskuteres for og imod. For at indføre sådanne offentlige kvalitetsrettigheder kan tale, at der vil være tale om en væsentlig styrkelse af den enkelte borgers retsstilling overfor de offentlige institutioner. I det øjeblik en ældre medborger har en kvalitetsrettighed til et bad om dagen, skal det offentlige jo levere en sådan ydelse. Man kunne argumentere for, at velfærden hermed ville blive mere håndgribelig og sikker for den enkelte. Et andet argument for kvalitative minimumsrettigheder er, at de ville kunne være med til at sikre en mere ensartet grundlæggende velfærd i landet som helhed. For med et sådant system ville det ikke være op til den enkelte kommunalbestyrelse om man nu vil give de ydelser, som var omfattet af kvalitetsrettighederne. Men der kan også anføres tungtvejende argumenter i mod kvalitative minimumsrettigheder. For det første, at sådan personlige "kvalitetsrettigheder" vil være udtryk for en individualisering af velfærden og dermed for en opløsning af solidariske løsninger i "kundeforhold". Samtidig rejser hele modellen et spørgsmål om rapportering og kontrol. Hvis Folketinget skal fastsættes sådan kvalitetsrettigheder, men de skal administreres af kommunerne skal der jo rapporteres herom og overholdelsen skal kunne kontrolleres. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt vi hermed får endnu en udbygning af de registrerings-, rapporterings og kontrolsystemer, der i forvejen hviler tungt på den offentlige sektor. Som sagt skal der her ikke tages endelig stilling, men alene peges på, at der er behov for grundige overvejelser før der tages beslutning og sker en nærmere udformning af et sådant system. LITTERATURHENVISNINGER [1] Lund, Henrik Herløv Lund: Regeringens skattestop og skattelettelsespolitik. Samfundsøkonomen [2 Jf. AER: Serviceforringelser finansierer lavere skat. Økonomiske Tendenser , s 30.. [3] Jf. Regeringen, Socialdemokraterne, De Radikale og Dansk Folkeparti: Aftale om fremtiden velstand og velfærd og investeringer i fremtiden, s 93. Juni / 13

13 [4] Jf. Regeringen: Kvalitetsreform - bedre service til borgerne, s 2. August 2006 [5] Jf. Regeringen: "På vej mod Kvalitetsreform - debatpjece om udfordringerne", s 13 [6] Jf. Lund, Henrik Herløv: "Der er råd til velfærden". Velfærdssamfundets fremtid. Og jf. Jespersen, Jesper: "Vækst, fordeling og pensioner i et fremtidsperspektiv". 13 udfordringer til den danske velfærdsstat. [7] Jf. Etwil, Preben: Findes der et godt alternativ?". Særtryk af Social Politik, okt [8] Jf. LO - i arbejde for velfærd, s 25 [9] Jf. Schulz Jørgensen, Per og Lund, Henrik Herløv: Velfærd for alle - 43 alternative forslag til velfærdskommissionens reformer. Kritisk Debat. Jf. også Andersen, Bent Rold og Jespersen, Jesper: Velfærdsdebat på vildspor. [10] ) Jf. Hummelgård, Hans i " Flere hænder til den offentlige sektor", Ugebrevet A4 13/ [11] Jf, Lebech, Mads i "Flere hænder til den offentlige sektor" i Ugebrevet A, 13/ [12] Jf. FOA, BUPL og DL: Vilje til velfærd. [13] Regeringen: Kvalitetsreform - bedre service til borgerne, s 3. [14] Jf. SF: Effektivitet - mere for pengene. [15] Jf. FOA m.fl.; Vilje til velfærd, s 14. [16] Jf. Klausen, Kurt Klaudi: Offentlig organisation, strategi og ledelse, s [17] Jf. Klitgård, Mikael Baggesen: Tilkøbsydelser kan vende op og ned på velfærden. Ugebrevet A4, 19/ [18] Jf. Ejernæs, Morten: Markedsgørelse koster kvalitet i sociale tilbud. Ugebrevet A4, 12/ [19] Jf. Ejernæs, Morten: Markedsgørelse koster kvalitet i sociale tilbud. Ugebrevet A4, 12/ [20] Jf. Klausen, Kurt Klaudi: Offentlig ledelse - skulle det være noget særligt?, side 44. [21] Jf. Loftager, Jørn: Reformen over alle reformer? Information 12. feb / 13

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Langsom nedsmeltning af velfærden og det kommunale selvstyre

Langsom nedsmeltning af velfærden og det kommunale selvstyre En artikel fra KRITISK DEBAT Langsom nedsmeltning af velfærden og det kommunale selvstyre Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 01. juni 2008 I forbindelse med finanslovsforhandlingerne 2008 gennemførte

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Hvad er kvalitet i den offentlige sektor?

Hvad er kvalitet i den offentlige sektor? Hvad er kvalitet i den offentlige sektor? Henning Jørgensen Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning henningj@epa.aau.dk BUPLs Ledertræf, Nyborg Strand 1.10.08 Kvalitetens beskaffenhed Kvalitet: et

Læs mere

NEW PUBLIC MANAGEMENT generelt + NPM i Danmark

NEW PUBLIC MANAGEMENT generelt + NPM i Danmark Oplæg til VELFERDSKONFERENCEN 2009, Oslo, seminar B4 NPM fra A til Å SAS Scandinavia Hotel, 03. marts 2009 NEW PUBLIC MANAGEMENT generelt + NPM i Danmark Økonom, cand. Scient. Adm., Henrik Herløv Lund,

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Forslag. Lov om ophævelse af lov om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommuner

Forslag. Lov om ophævelse af lov om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommuner 2012/1 LSF 6 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin. j.nr. 1207135 Fremsat den 3. oktober 2012 af økonomi- og indenrigsministeren

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig.

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig. . april "!! #%$ ))(/,*((9,&(),*(/( *(/,*+(' HVXPp IIHQWOLJ VHUYLFH RPIRUGHOHU LGHW GH ODYHVWH LQGNRPVWJUXSSHU WU NNHU UHOD WLYW PHVW Sn VHUYLFHXGJLIWHUQH IIHQWOLJH VHUYLFHIRUULQJHOVHU YLO GHUIRU UDPPH

Læs mere

Der er intet reelt råderum til skattelettelser

Der er intet reelt råderum til skattelettelser Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

NEW PUBLIC MANAGEMENT

NEW PUBLIC MANAGEMENT 1 Resume: I den følgende artikel ses i afsnit 1 først på nyliberalistisk inspireret politik i Danmark. Dernæst ses i afsnit 2 på selve NPM konceptets spor i den praktiske forvaltningspolitik og de NPM

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874 TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og velfærd generelt. 22. 31. oktober 2010 Public 56874 Metode Feltperiode: 22. 31. oktober 2010 Målgruppe: Repræsentativt

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Er der fuld beskæftigelse?

Er der fuld beskæftigelse? En artikel fra KRITISK DEBAT Er der fuld beskæftigelse? Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 01. april 2007 Det korte svar herpå er: Nej. Men herefter rejser alle spørgsmålene sig: Hvordan kan det være,

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

1. Hvad er intern forenkling?

1. Hvad er intern forenkling? Hvad er intern forenkling? Det er vigtigt, at kommunen har et fælles svar på dette spørgsmål, når de går i gang med at forenkle egne regler og procedurer. Ellers risikerer man, at arbejdet trækker i forskellige

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 TID TIL FORNYELSE Venstre i s valgprogram 2013 Venstre i Parkovsvej 36 2820 www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 Tid til fornyelse Venstre søger et bredt borgerligt samarbejde Venstre er

Læs mere

NEW PUBLIC MANAGEMENT generelt - rødder og kritik. + Introduktion til NPM i Danmark

NEW PUBLIC MANAGEMENT generelt - rødder og kritik. + Introduktion til NPM i Danmark Oplæg til VELFERDSKONFERENCEN 2009, Oslo, seminar B4 NPM fra A til Å SAS Scandinavia Hotel, 03. marts 2009 NEW PUBLIC MANAGEMENT generelt - rødder og kritik. + Introduktion til NPM i Danmark Økonom, cand.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

LIBERAL ALLIANCES 2025 - plan: Holder den?

LIBERAL ALLIANCES 2025 - plan: Holder den? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk LIBERAL ALLIANCES 2025 - plan: Holder den? LA s 2025 plan vil øge arbejdsløsheden

Læs mere

Dynamiske effekter af en skattereform

Dynamiske effekter af en skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 229 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir Anledning Samråd i Finansudvalget Dato / tid 2. februar 2017

Læs mere

På 20 år: flere leverer offentlig service

På 20 år: flere leverer offentlig service DI ANALYSE september 216 På 2 år: 11. flere leverer offentlig service Til næste år der kun råd til en meget lille eller slet ingen vækst i det offentlige forbrug. Dette vil sandsynligvis føre til færre

Læs mere

REGERINGEN 18. august 2006

REGERINGEN 18. august 2006 REGERINGEN 18. august 2006 Kvalitetsreform bedre service til borgerne Velfærdsområdet er gennem de seneste år blevet tilført øgede ressourcer. Siden 2001 er det offentlige forbrug øget med ca. 22 mia.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark. SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011

Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark. SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011 Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011 Program: Reformer i hjemmeplejen i Europa v/ Tine Rostgaard, seniorforsker, SFI Nye tendenser i USA, v/ Andrew E. Scharlach,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat ØKONOMISK REDEGØRELSE DEC. 2012: REGERINGENS ØKONOMISKE

Læs mere

Ansøgning om frikommunestatus fra Viborg Kommune

Ansøgning om frikommunestatus fra Viborg Kommune Ansøgning om frikommunestatus fra Viborg Kommune Viborg, den 7. marts 2011 Indledning Viborg Kommune ansøger hermed om frikommunestatus, jf. brev fra Indenrigs- og Sundhedsministeren pr. 22. december 2010.

Læs mere

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen En artikel fra KRITISK DEBAT Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen Skrevet af: Per Clausen Offentliggjort: 02. november 2008 Budgetbehandlingen i kommuner og regioner skete på baggrund konflikterne

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Regeringens 2015plan: Er velfærden velforvaret? Og er økonomien?

Regeringens 2015plan: Er velfærden velforvaret? Og er økonomien? En artikel fra KRITISK DEBAT Regeringens 2015plan: Er velfærden velforvaret? Og er økonomien? Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 02. september 2007 INDLEDNING VK-Regeringen har netop fremlagt

Læs mere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK

Læs mere

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab Dagens emner Konkurrence om ydelser og aktiviteter Evidensbaserede ydelser Konkurrence nej. Evidens Ja. Ingen konkurrence

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven

Læs mere

Djøfs forslag til. principper for udlicitering

Djøfs forslag til. principper for udlicitering Djøfs forslag til principper for udlicitering April 2015 Djøf arbejder for vækst Som faglig organisation har Djøf en klar politisk dagsorden. Den handler om at sikre vækst. Et samfund i vækst skaber flere

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere