MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE INSPIRATIONSKATALOG TIL KOMMUNERNE 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE INSPIRATIONSKATALOG TIL KOMMUNERNE 2007"

Transkript

1 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE INSPIRATIONSKATALOG TIL KOMMUNERNE 2007

2 FORORD Dette inspirationskatalog handler om, hvordan man kan arbejde med miljø og sundhed hos børn og unge. Det er skrevet til dig, der som ledende medarbejder i en forvaltning eller en institution har den praktiske udmøntning af love og regler tæt inde på livet. Kataloget beskriver gode eksempler fra kommuner, der har arbejdet med emner som hygiejne, støj, indeklima mm. Desuden er der en beskrivelse af, hvad man skal huske i lignende projekter, og den viden der kan begrunde en indsats på de emner, eksemplerne handler om. Med kataloget er fulgt op på resultaterne fra Sundhedsstyrelsens idésamling Øget fokus på børns miljø og sundhed fra Kataloget er samtidig et supplement til Sundhedsstyrelsens øvrige publikationer til kommunerne om forebyggelse og sundhedsfremme, hvor livsstilsfaktorer har været mere i fokus. Kataloget er bygget op, så man både kan se teksterne i en kort og en lang version. Hvis man kun vil have et hurtigt overblik, gengiver resuméet rapportens konklusioner i kort form. De, der ønsker at læse hele rapporten, anbefales derfor at springe over resuméet. Der er desuden lagt flere tekster og cases på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Else Smith Centerchef

3 INDHOLD INDLEDNING RESUMÉ CASE HYGIEJNE CASE SOL CASE STØJ CASE INDEKLIMA CASE GRØNNE OMRÅDER CASE BYPLANLÆGNING DELTAGELSE AF BØRN OG UNGE GODE RÅD EVALUERING RESULTATER LØGBLADSMODELLEN FRA WHO TIL DK DOKUMENTATION LOVE OG REGLER LÆS MERE

4 INDLEDNING Kommunen spiller en afgørende rolle i forhold til børn og unges sundhed, fordi den er tæt på og har ansvaret for nogle af de omgivelser, børn og unge færdes i til hverdag eksempelvis dagtilbud, skoler og fritidsordninger. Desuden har kommunen ansvar for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i forhold til børn og unge, bl.a. via den kommunale sundhedstjeneste. Miljøfaktorer og sundhed Inspirationskataloget beskriver, hvordan man kan øge børn og unges sundhed, gennem konkrete eksempler på kommuner der har lavet en indsats vedrørende miljø. Miljø er et vidt begreb. Eksemplerne i dette katalog handler om hygiejne, støj, indeklima, grønne områder, byplanlægning og sol. Det dækker selvfølgelig ikke alt i miljøet af betydning for børn og unge. I figuren nedenfor er vist et bredere spektrum af miljøfaktorer. Hertil kommer positive og negative psykosociale påvirkninger, hvor for eksempel stress og mobning kan være skadeligt for børn. Indsats på tværs af forvaltninger Eksemplerne viser, at mange typer af indsatser med fordel kan foregå på tværs af forvaltninger og i samarbejde med andre aktører så som private og frivillige foreninger, der har indflydelse på børns miljø og sundhed. En indsats, der skal styrke børns motionsvaner, fordrer gode muligheder for fysisk aktivitet som for eksempel adgang til cykelstier og grønne områder. Derfor er det en fordel at inddrage flere forvaltninger, eksempelvis både Sundhedsforvaltningen og Miljø- og Teknikforvaltningen, i en sådan indsats. FYSISKE, KEMISKE OG BIOLOGISKE FAKTORER I MILJØET, DER HAR BETYDNING FOR BØRNS SUNDHED Allergener fra pollen og dyrehår Hygiejne Indeklima Byplanlægning De fysiske omgivelser Sikkerhed og ulykker BØRNS SUNDHED Adgang til og brug af natur og grønne områder Sundhedsskadelige stoffer i mad, vand og jord Radon Luftforurening Støj Solens stråler Passiv rygning MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne 2007

5 RESUMÉ Kort om publikationens indhold HYGIEJNE Vask hænderne og undgå smitte I Odense Kommune har to sundhedsplejersker undersøgt hvilken effekt, god håndhygiejne har på sygefraværet hos børn i daginstitutioner. Sundhedsplejerskerne deltog i et personalemøde i hver institution, og personalet blev undervist i årsager til, at smitte spredes. I børnehaverne og vuggestuerne blev eventyret om Prinsessen der ikke ville vaske hænder opført for børnene med brug af enkle rekvisitter. Det blev fulgt op med praktiske øvelser i håndvask, og alle børn fik bogen samt informationsmateriale til deres forældre. Indsatsen påviste et fald i sygeligheden på 34 % blandt børnene. STØJ Støjdæmpning giver bedre indemiljø Et projekt i Kolding Kommune nedbragte støjen i daginstitutioner, skoler og SFO er. Indsatsen omfattede blandt andet udskiftning af inventar, påsætning af filtdupper under borde- og stoleben, brug af fletkurve i stedet for plastikkasser og indretning af stillerum. Desuden kom der fokus på larmende adfærd. I samtlige daginstitutioner har man vurderet behovet for bygningsmæssige ændringer. Seks ud af otte daginstitutioner oplevede markante forbedringer efter indsatsen. INDEKLIMA Luft ud og skab et sundt indendørs miljø En omfattende renovering på to skoler i Hvidovre har givet elever og lærere et bedre indeklima. Renoveringen bestod blandt andet i, at den mekaniske ventilation blev erstattet af timestyret åbning af vinduer. Eleverne blev samtidig opfordret til at opholde sig mere uden døre i frikvartererne. Dette blev understøttet ved at gøre adgangen fra undervisningslokalerne til skolegården lettere. Efter renoveringen er der ikke længere problemer med fugt og skimmelsvampe. Desuden er energiforbruget reduceret. GRØNNE OMRÅDER Læg vægt på udemiljø i planer I Albertslund Kommune har man placeret naturlegepladser i institutionerne. De har form som haver, hvor mere traditionelle legeredskaber som rutchebaner og gynger er trængt i baggrunden. I haverne er der sansebede og nyttehaver med afgrøder. Der er blomster og buske, som tiltrækker forskellige insekter og sommerfugle. Desuden er der jordbunker med regnorme, og der dyrkes kartofler i spande. De fleste af kommunens daginstitutioner er allerede miljøcertificerede, og resten bliver det med udgangen af BYPLANLÆGNING En sikker vej gennem byen I Københavns Kommune samarbejder man på tværs af forvaltningerne om at forbinde byens grønne områder med hinanden via rolige og trafiksikre ruter. Fra 2009 skal projektet Byens grønne puls sikre børn og unge nem adgang til at bruge de grønne områder og dermed bedre muligheder for leg og andre former for fysisk aktivitet. Byens grønne puls indgår samtidig i kommunens overordnede motionsstrategi for byens borgere, der gennemføres fra SOL Beskyt børnene mod for meget sol Teknisk Forvaltning i Horsens Kommune har i flere år holdt temamøder om miljø med institutionsledere for børn og unge samt repræsentanter for Børn- og Ungeforvaltningen - blandt andet om sol. Formålet har været at bygge bro mellem forvaltningens viden om miljøforhold og de praktiske erfaringer fra institutionerne. Temamøderne har været en god og billig måde at formidle viden på. Mødet om solbeskyttelse tog udgangspunkt i en kampagne fra Kræftens Bekæmpelse og gav gode råd om, hvad man konkret kan gøre i det daglige. DELTAGELSE Tag børnene og de unge med på råd Al erfaring viser, at deltagelse i og indflydelse på projekterne virker motiverende og udvikler børn og unges evne til at handle i forhold til det enkelte projekts intentioner. Når børn og unge bliver involverede, lærer de, hvordan demokratiet virker, og hvordan de kan påvirke de faktorer, der har betydning for sundheden. MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne 2007

6 Deltagelsen styrker også børn og unges ansvarsfølelse for deres nærområde og for samfundet generelt. GODE RÅD Fire fælder og hvordan de undgås Når en indsats kuldsejler undervejs i forløbet, skyldes det ofte, at samarbejdspartnerne bliver informeret for sent i forløbet. Det kan undgås ved, at alle samarbejdspartnere inddrages fra begyndelsen, dvs. både i idé - og planlægningsfasen. Får indsatsen ikke den ønskede effekt, kan det skyldes, at der i kommunikationen bruges fagudtryk eller begrundelser, som målgruppen ikke kender. Det kan også være, at den aktuelle indsats ikke opleves som relevant af målgruppen. Chancen for en succesfuld indsats er større, når indsatsen er både pædagogisk og teknisk. Er der mange parter indblandet, har de måske modstridende interesser. Her vil det være hensigtsmæssigt at kortlægge parterne og deres sandsynlige motiver. Ofte ved ingen, om indsatsen virkede eller hvorfor. Dokumentation og evaluering bør planlægges allerede fra begyndelsen og tænkes ind i projektplan og økonomi. Der skal være fuldstændig klarhed over spørgsmål som: Hvad er målet? Hvordan skal effekten måles? Hvem skal gøre det og hvornår? EVALUERING Brug dokumentation og registrering effektivt En evaluering skal udformes forskelligt alt efter formålet, og fokus er bestemt af, hvem der skal bruge resultatet og til hvad. En procesevaluering kan fortælle, HVORDAN en indsats er forløbet. En resultatevaluering fortæller, HVAD der kom ud af en indsats. Ressourcerne, der bruges på evaluering, skal stå i rimeligt forhold til indsatsens størrelse, og det er vigtigt at have realistiske forventninger til, hvad evalueringen skal og kan give svar på. Afstem samarbejdspartnernes forventninger til evalueringen ved at inddrage dem i planlægningen. Overvej en ekstra gang om en evaluering er det rigtige dokumentationsredskab. RESULTATER Oversigt over hidtidig indsats på landsplan En undersøgelse blandt kommunerne i 2006 viser, at der er nogle fællestræk i de projekter, der handler om miljø og sundhed. Hovedparten af indsatserne er koncentreret om kommunens dagtilbud og skoler. Der er flest indsatser, som har til formål at forbedre de fysiske omgivelser, herefter følger forbedring af indeklimaet og forebyggelse af ulykker Informationsmaterialer og undervisning/kurser er de mest udbredte virkemidler. Pålæg og kontrol i institutionerne benyttes kun yderst sjældent Pædagoger/dagplejere, skoleledelser og lærere er hyppigt nævnt som involverede i projekterne, men ingen af indsatserne angiver børn og unge som involverede Hovedparten af kommunernes indsatser er ikke evalueret. LØGBLADSMODELLEN Det brede sundhedsbegreb i forhold til individet De faktorer, der har indflydelse på børns sundhed, kan ses som lagene i et løg. Inde i midten er de medfødte og arvelige vilkår alleryderst de samfundsmæssige og kulturelle forhold. Her imellem er en række faktorer, som barnet selv eller andre kan påvirke i større eller mindre grad, så som livsstil, sociale relationer samt levevilkår og fysisk miljø. Kataloget her handler om de to sidstnævnte faktorer. FRA WHO TIL DK Indsatsens internationale og nationale fundament WHO s handlingsplan i Europa om børns miljø og sundhed i 2004 sigter blandt andet mod at forebygge sygelighed, dødelighed og ulykker, der skyldes eksempelvis dårlig hygiejne, mangel på fysisk aktivitet, farlige kemiske stoffer og farligt arbejdsmiljø. Sundhedsstyrelsens arbejde med børns miljø og sundhed er inspireret af WHO s handlingsplan og Artikel 24 i FNs Børnekonvention, der handler om barnets ret til at opnå den højest mulige grad af sundhed og til at have adgang til sundhedsydelser og lægehjælp med særlig vægt på forebyggende sundhedspleje. MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne 2007

7 En tværministeriel arbejdsgruppe koordinerer implementeringen af Danmarks nationale handlingsplan for miljø og sundhed fra DOKUMENTATION Viden om forskellige sundhedsfaktorer Småbørn i daginstitutioner er oftere syge end børn, der bliver passet i hjemmet Dårligt indeklima går ud over koncentration, indlæring og hukommelse og kan forværre symptomer på allergi og luftvejslidelser Passiv rygning kan irritere øjne og slimhinder, forværrer astma og øger risikoen for lungekræft og hjerte-karsygdomme Støj kan påvirke børns indlæring og koncentration. I alvorlige tilfælde kan støj medføre høreskader og tinnitus Fornuftige solvaner kan reducere risikoen for solskoldning og hudkræft senere i livet Har børn mere end 300 meter til nærmeste grønne område, bruger de det ikke så ofte LOVE OG REGLER Oversigt over relevant lovgivning Ifølge Sundhedsloven skal kommunalbestyrelsen bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Kommunernes indsats skal dels være generel forebyggende og sundhedsfremmende, dels rettet direkte mod børn og unge. Kommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen og skolelederen har ansvaret for, at kravene i Undervisningsmiljøloven bliver opfyldt. Børnemiljøloven fra 2006 vedrører forholdene for børn i dagtilbud. Formålet med loven er at bidrage til et godt fysisk, psykisk og æstetisk miljø, som fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring. Der er ingen sanktionsmuligheder i de to sidstnævnte love. MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne 2007

8 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne 2007

9 HYGIEJNE VASK HÆNDERNE OG UNDGÅ SMITTE Pilotprojekt i Odense Kommune påviser fald i sygeligheden på 34 % som effekt af undervisning i bedre håndhygiejne. MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne 2007

10 CASE Småbørn i daginstitutioner bliver ofte syge. Ca. dobbelt så mange blandt småbørn i daginstitutioner har været syge i en 14 dages periode sammenlignet med småbørn passet hjemme. Med en aktiv hygiejnepolitik kan kommunen medvirke til at nedsætte udbredelsen af smitsomme sygdomme som diarré og øjenbetændelse. Samtidig kan uhensigtsmæssig belastning af børn og unge med astma og allergi minimeres. God hygiejne nedsætter desuden sygeligheden hos personalet. Eksempler på indsatsområder Eksemplet herunder handler om håndhygiejne et initiativ der blev sat i gang med henblik på at nedbringe sygdom i daginstitutioner. Andre indsatsområder for at mindske sygdomme kan være: Professionel håndtering af smitsomme sygdomme Gode sanitære forhold Viden om betydningen af hygiejniske forhold blandt forældre, deres forældre og personale i daginstitutioner og skoler Rengøring Luft og ventilation Gode pladsforhold Særlig beskyttelse af børn og unge med særlige behov eller ved risiko for epidemier Prinsessen der ikke ville vaske hænder I Odense Kommune har to sundhedsplejersker gennem et interventionsstudie undersøgt effekten af håndhygiejne på sygefraværet hos børn i daginstitutioner. Undersøgelsen, som omfattede otte daginstitutioner med i alt 475 børn i alderen 0 6 år, var delt op i tre faser: En observations-, en interventions- og en effektperiode. Indsatsen dokumenterede et fald i sygeligheden på 34 % i interventionsgruppen i forhold til forventet sygelighed. Uddannelse, information og læring Efter en indledende spørgeskemaundersøgelse blev de otte institutioner udvalgt på baggrund af sammenlignelighed og ved lodtrækning opdelt i henholdsvis en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. I interventionsgruppen blev daginstitutionspersonalet uddannet, børnene lærte og blev motiveret til at få faste vaner om, hvornår man vasker hænder, og forældrene blev informeret. I begge grupperne blev børnenes sygefravær og årsagen dertil registreret af det pædagogiske personale. Undervisning i korrekt håndvask I interventionsgruppen deltog sundhedsplejerskerne i et personalemøde i hver institution. Personalet blev undervist i årsager til smittespredning og vigtigheden af god håndhygiejne ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Desuden blev der udleveret en vejledning, og personalet fik undervisning i korrekt håndvask gennem praktiske øvelser med brug af et flourescerende stof, der viser, om håndvasken er grundig nok. Leg og læring I børnehaverne og vuggestuerne blev eventyret om Prinsessen der ikke ville vaske hænder opført for børnene. Det blev fulgt op med praktiske øvelser i håndvask med børnene, hvor der blandt andet blev sunget vaske hænder-sange og øvet rim. Alle børn fik udleveret et diplom i korrekt udført håndvask og bogen Prinsessen der ikke ville vaske hænder, og forældrene fik informationsmateriale kr. og arbejdstid De to sundhedsplejersker, der udviklede idéen, fik finansieret materialet til projektet med kr. fra Fyns Amts Forebyggelses- og Sundhedsudvalg. Derud over var der udgifter til sundhedsplejerskernes arbejdstid som konsulenter i daginstitutioner og hos dagplejere jf. sundhedsloven. Formidling Indsatsen er efterfølgende formidlet gennem en artikel i Ugeskrift for Læger, foredrag, undervisning på uddannelsesinstitutioner, pressemeddelelser, nyhedsbreve til faggrupper og ikke mindst ved direkte kontakt til kommunens institutioner. Ud over landets grænser Prinsessen der ikke ville vaske hænder er blevet taget i brug i flere danske kommuner og er blevet brugt i andre skandinaviske lande samt i et Danidaprojekt i Senegal, Vestafrika. 10 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne 2007

11 Børn er lette at påvirke, og når de har lært noget, så er de jo nogle små politibetjente. (Initiativtagerne til indsats) Forståelse for betydningen af håndhygiejne Både bred og målrettet indsats Dokumenteret effekt CENTRALE ASPEKTER YDERLIGERE OPLYSNINGER Kontaktperson: Sundhedskoordinator Mette Bill Ladegaard Sundhedsplejerske Vibeke Stage Bestilling af materiale: Bogen kan købes i Odense Kommune. Tlf eller Børn er en god målgruppe at kommunikere til, hvis man vel og mærke gør det på en sjov måde. Her er teater og eventyr jo noget, de kender. Og selvom de ikke forstår alt hvad vi siger, så fanger de budskabet. (Initiativtagerne til indsats) Artikler og publikationer: Ladegaard, Mette og Stage, Vibeke: Håndhygiejne og småbørnssygelighed i daginstitutioner. En interventionsundersøgelse. Ugeskrift for læger 1999: 161: Publikationen Så gør det dog! For børn og unge. Forebyggelse i kommunerne, som handler om hygiejne, indeklima og smittespredning, er udviklet af Sundhedsstyrelsen og Embedslægevæsnet i Den kan downloades direkte på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Vejledning om hygiejne i daginstitutioner om sundhed, forebyggelse, sikkerhed og miljø. Sundhedsstyrelsen, MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne

12 12 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne 2007

13 SOL BESKYT BØRNENE MOD FOR MEGET SOL Gode solvaner skal begynde tidligt. Der skal være fokus på at forebygge solskader både i vuggestuen, daginstitutioner og skoler. MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne

14 CASE Pligt til at beskytte små børn Solen er nødvendig både for børn og voksne, fordi dens stråler er med til at danne D-vitamin via huden. Vitaminet har bl.a. betydning for knoglernes udvikling. Men samtidig er det et problem, at vi ikke er gode nok til at beskytte os selv og børnene mod solens skadelige stråler, når solen står højt på himlen. Hudkræft er blevet den hyppigste kræftform i Danmark. Derfor er et fornuftigt forhold til solen vigtigt. I børnehaver, vuggestuer og skoler har medarbejderne pligt til at beskytte små børn mod forudsigelig skade, eksempelvis fra sol. Især er det vigtigt, at de sørger for en fornuftig adfærd i solen, når den ultraviolette stråling (UV-ståling) er højest. Det vil sige fra april til september. Der kommer også mindre sol på de områder, hvor børnene leger mest, hvis der plantes træer og sættes midlertidige eller permanente overdækninger op på områder. SOL PÅ TEMAMØDE I HORSENS KOMMUNE Det er nyt at beskæftige sig med forebyggelse af solskader på kommunalt niveau, men en mindre indsats kan være en måde at starte på. Teknisk Forvaltning i Horsens Kommune har i flere år holdt temamøder om miljø, blandt andet om sol. Møderne bliver holdt to gange årligt med institutionsledere for børn og unge samt repræsentanter for børnog ungeforvaltningen. Sammenhæng mellem børn og miljø Det kan være svært for institutionslederne at se sammenhængen mellem komplicerede miljøemner og deres arbejde med børn og unge. Derfor har formålet med møderne været at bygge bro mellem den viden om miljøforhold, som forvaltningen sidder med, og de praktiske erfaringer, som institutionerne har fra deres dagligdag. På temamøderne er der behandlet emner som: måder at spare på energien, passiv rygning og hvordan man undgår kemikalier ved indkøb, rengøring og sminke. Et temamøde har handlet om, hvordan man beskytter børnene mod sol. Her blev der taget udgangspunkt i en kampagne fra Kræftens Bekæmpelse og givet gode råd om, hvad man konkret kan gøre i det daglige. Et af rådene er, at legepladsen bliver indrettet, så børnene har mulighed for at lege og opholde sig i skyggen midt på dagen, eksempelvis via læsejl eller beplantning. Det er således vigtigt, at børnene har mulighed for at lege ude også midt på dagen, men at de samtidig kan være i skygge. Det er især fra april til september, og mellem kl. 12 og 15, at man skal være opmærksom. Ud over skygge på dele af legepladsen kan børnene beskyttes med albuelangt og knælangt tøj og evt. en solhat. Solcreme anbefales på de områder af huden, der ikke er dækket af tøj. En billig måde at samarbejde Temamøderne har været en god og billig måde at formidle viden på. Og da børn- og ungeforvaltningen har deltaget, har forvaltningerne samtidig fået et bedre kendskab til hinandens arbejde. Et vigtigt formål med temamøderne har været at formidle aktuelle miljøemner på en måde, som institutionerne kunne forholde sig til i deres dagligdag. Institutionernes primære opgave er at passe børn, og de er allerede hårdt spændt for med opgaver. Derfor har målet været at formidle viden, som de synes, de kan bruge til noget. (Arrangør af temadagene) 14 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne 2007

15 Vi tager udgangspunkt i de ting, der rører sig i dagspressen og gør dem vedkommende for den dagligdag, de har i institutionerne. (Arrangør af temadagene) Temamøder om relevante emner med konkret rådgivning Kendskab til arbejde i andre forvaltninger CENTRALE ASPEKTER YDERLIGERE OPLYSNINGER Kontaktperson Horsens Kommune Teknisk forvaltning Mette Thorndahl: Sundhedsstyrelsen har på hjemmesiden oplysninger om, hvordan man kan beskytte sig mod solens skadelige stråler. Se Kræftens Bekæmpelse har en oplysningskampagne, der kan ses på MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne

16 16 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne 2007

17 STØJ STØJDÆMPNING GIVER BEDRE INDEMILJØ Et projekt i Kolding Kommune har nedbragt støjen i. daginstitutioner, skoler og fritidsordninger. Seks ud af otte. daginstitutioner oplever markante forbedringer. MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne

18 CASE Hvornår bliver lyd til støj? Det er vanskeligt at afgøre objektivt. Hvad der er sød musik for nogle, kan opfattes som ulidelig larm for andre. Men det er uimodsigeligt, at for megen støj i omgivelserne er et væsentligt problem. Følgevirkningerne af en vedvarende belastning kan være nedsat indlæringsevne, søvnproblemer og høreskader. I fritidsordninger og daginstitutioner skyldes støjproblemer typisk legende børn, råben og anden støjende adfærd kombineret med dårlige akustiske forhold. Her skal der en bred indsats til for at komme støjproblemerne til livs. Bedre psykisk arbejdsmiljø En af Arbejdsmiljørådets fire arbejdsmiljøpriser i 2006 gik til Kolding Kommune for kommunens indsats for at nedbringe støj i daginstitutioner, skoler og fritidsordninger. Konkret gik indsatsen ud på at forbedre både det psykiske arbejdsmiljø for institutionernes personale, den pædagogiske tilgang, arbejdsstedets indretning, organiseringen og planlægningen af arbejdet og de bygningsmæssige rammer. STØJDÆMPNINGSPROJEKT I KOLDING KOMMUNE Støjdæmpningsprojektet i Kolding Kommune begyndte i Støj som indsatsområde blev valgt på grund af en trivsels- og sundhedsundersøgelse blandt samtlige medarbejdere i kommunen. Den viste, at støj var et væsentligt arbejdsmiljøproblem på især daginstitutioner, men også på andre af kommunens arbejdspladser. Bred forebyggende indsats Børneudvalget i Kolding Kommune satte en bred og forebyggende indsats i gang. Den omfattede blandt andet udskiftning af inventar, påsætning af filtdupper under borde- og stoleben, brug af fletkurve i stedet for plastikkasser og indretning af stillerum. Desuden kom der fokus på eksempelvis larmende adfærd ved musikudøvelse, høje råb, larmende legetøj og vilde indendørs lege. Temadag om støj Samtlige daginstitutioner i kommunen fik vurderet deres mulighed for at nedbringe støjniveauet via bygningsmæssige ændringer. Skole- og Idrætsforvaltningen arrangerede desuden en temadag om støj for samtlige sikkerhedsgrupper. Efter temadagen har de enkelte sikkerhedsgrupper kortlagt støjniveauet og støjkilder, samt lavet handlingsplaner for at nedbringe støjen. Indsatsens formål Formålet med indsatsen var at mindske støjbelastninger, som kan give nedsat hørelse, tinnitus og lydoverfølsomhed. Det var et mål, at halvdelen af de støjbelastede arbejdspladser skulle opleve en klar forbedring af forholdene inden udgangen af Frit valg af fokusområde De enkelte skoler, vuggestuer, børnehaver og SFOér har selv taget stilling til, hvordan de ville handle i forhold til støjbekæmpelse. Nogle har valgt inventar som primært indsatsområde, mens andre har fokuseret mere på den pædagogiske indsats. På den måde har indsatsen været tilpasset hver enkelt institutions aktuelle problemer og ressourcer. Ros fra brugere og fagfolk I daginstitutionerne er der opnået gode forbedringer ved at ændre på de pædagogiske metoder og ved at udskifte møblerne, så børnene sidder i voksenhøjde. I seks ud af otte daginstitutioner har man oplevet, at indsatsen har haft en god eller rigtig god effekt på støjmiljøet. På skolerne har der ved om- og tilbygninger været stillet høje krav til akustikken især i de nye åbne gruppearbejds-landskaber. Kommunen har fået stor ros for det forbedrede lydmiljø fra både brugere og fagfolk, samt for at medtænke pædagogikken i ombygningerne. Finansieret under driftsbudget Indsatsen er finansieret under kommunens drift, og der er ikke afsat yderligere midler. Selve arbejdet har formelt hørt under Arbejdsmiljøtjenesten, men ansvaret for de konkrete tiltag har ligget hos hver enkelt institution. Desuden har kommunens kommunikationstjeneste, bygningstjenesten, Børneudvalget (politisk), områdets embedsmænd, institutionerne og sikkerhedsgrupperne været involveret i arbejdet. 18 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne 2007

19 Arbejdsmiljøpris for mindre støj Bredt fokus på pædagogisk indsats, udskiftning af inventar, forbedring af akustik ved indretning af rum, og direkte støjdæmpning Mindskning af støj gennem pædagogisk indsats CENTRALE ASPEKTER YDERLIGERE OPLYSNINGER Kontaktperson Ingo Hahn, tlf Pjecer og Bøger Støj i daginstitutioner om praktiske/tekniske løsninger til dæmpning af støjen i daginstitutioner og skolefritidsordninger Hvis man skal gøre noget ved støj, handler det overordnet om at få koblet arbejdsmiljøet og det pædagogiske arbejde. (Projektleder i Kolding Kommune) Støj og pædagogik om sammenhængen mellem pædagogik og forebyggelse af støj i daginstitutioner og skolefritidsordninger Støj og uderum om brug af udendørsarealer til forebyggelse af støj i daginstitutioner og skolefritidsordninger Alle kan rekvireres hos Socialministeriet e-post: tlf eller downloades direkte på Det er sjældent muligt at pege på én enkelt årsag til støjproblemer. Derfor vil det ofte være nødvendigt at kombinere flere elementer i løsningen. (Projektleder i Kolding Kommune) MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne

20 20 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne 2007

21 INDEKLIMA LUFT UD OG SKAB ET SUNDT INDENDØRS MILJØ En omfattende renovering på to skoler i Hvidovre har givet elever og lærere et bedre indeklima. MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne

22 CASE Indeklimaet har vital betydning for børn og voksnes sundhed. Et af de forhold i indeklimaet, der har størst betydning for det generelle velbefindende, er udluftning. Mennesker afgiver hele tiden fugt, og det samme gør mange indendørs aktiviteter som madlavning, rengøring og badning. Samtidig bliver der bygget stadig tættere og isoleret mere og mere effektivt. Det øger behovet for at få luften skiftet ud. Eksempler på forhold, der har betydning for indeklimaet: FUGT, STØJ, LUGT, VENTILATION, TRÆK, KEMISKE STOFFER, STØV, RØG, VARME OG KULDE SAMT SKIMMELSVAMP RENOVERING AF SKOLER I HVIDOVRE Teknisk Forvaltning i Hvidovre Kommune har i 1999 og 2004 afsluttet renoveringen af to af kommunens skoler bl.a. på grund af problemer med indeklimaet og med skimmelsvamp. Renoveringen består i, at den mekaniske ventilation er fjernet og erstattet med en timestyret åbning af vinduer. Samtidig er de flade tage og små vinduer erstattet med skrånende tage og vinduer, der giver mere dagslys og mulighed for, at brugerne selv kan åbne vinduerne. Naturlig mekanisk udluftning På en af skolerne betød renoveringen, at der blev ændret på udluftningsmetoden i klasseværelserne. Udluftningen sker nu automatisk, når der ringes ud efter de enkelte lektioner. Eleverne er samtidig blevet opfordret til at opholde sig mere uden døre i frikvartererne. Det har man understøttet ved at gøre adgangen fra undervisningslokalerne til skolegården lettere. Med den traditionelle mekaniske ventilation, som skolen havde før, måtte man ikke åbne vinduer eller døre. Fordelen ved den naturlige ventilation er, at man nu kan åbne et vindue, når som helst man ønsker det. I faglokalerne, kontoret og lærerværelset er der dog fortsat mekanisk ventilation, fordi den naturlige ventilation ikke kan opfylde kravene til luftskifte i lokalerne. Skimmelsvampen er væk Udover ændringerne i ventilationen er loftshøjden hævet i de rum, hvor børnene opholder sig. Det har også betydning for indeklimaet, fordi der bliver flere kubikmeter luft pr. elev/lærer. Kommunen har benyttet en renoveringsmetode, hvor alle organiske materialer fjernes, så man kun beholder bygningens jernkonstruktion og betonelementer samt kloakker. Metoden sikrer, at der ikke efterlades nogen former for svamp i modsætning til en traditionel renovering, hvor kun de konstaterede svamperamte materialer og bygningsdele udskiftes. Styrtdyk i energiforbruget Som et resultat af renoveringen er den ene skoles samlede energiforbrug faldet med hele 60 %. Halvdelen af faldet skyldes, at skolen blev genopbygget på en måde, så eksempelvis gangarealet blev mindre. Den resterende del skyldes primært den bedre isolering. De større vinduer i loftet giver desuden mere dagslys i lokalerne, så skolen nu kan undgå at have belysning tændt i dagtimerne. Men først og fremmest har elever, lærere og øvrigt personale fået et langt bedre indeklima og større medansvar for deres omgivelser. Cheferne var med Før selve indsatsen blev der dannet en styregruppe og en koordineringsgruppe, der blandt andre bestod af direktørene for henholdsvis Skole- og Kulturforvaltningen og Teknisk forvaltning. Desuden blev Social- og Sundhedsforvaltningen inddraget, når det var nødvendigt under forløbet, ligesom der blev oprettet arbejdsgrupper til særlige opgaver undervejs. Den videre drift Selv om renoveringen af skolerne i Hvidovre er overstået, er arbejdet ikke færdigt. Anlæggene skal fortsat vedligeholdes, og de skal styres rigtigt. Det kræver eksempelvis, at personalet bliver uddannet i driften og får den nødvendige indsigt i det styrende it-system. 22 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne 2007

GOD LYD OG MINDRE STØJ

GOD LYD OG MINDRE STØJ GOD LYD OG MINDRE STØJ DCUM anbefaler fokus på gode lydforhold, da lyd og støjniveau har stor indflydelse på elevernes koncentration og læring. Skolens fysiske rammer og indeklima har stor betydning for

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne : rundniveau U: Udviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

LISBETH HOLM OLSEN JANUAR 2016 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK

LISBETH HOLM OLSEN JANUAR 2016 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK Kommunernes implementering af flerstrenget tobaksforebyggelse 19. og 20. januar 2016 i hhv. København og Kolding Formål - at få inspiration til at bruge og styrke

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Interventionsstudier:

Interventionsstudier: Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen

Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen 1. Motion, leg & bevægelse Der skal være fokus på, at motion, leg og bevægelse både er noget der foregår i og mellem timerne, hvilket nedenstående områder og forslag

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

Sundt indeklima skaber trivsel

Sundt indeklima skaber trivsel Sundt indeklima skaber trivsel Danmark er et videnssamfund og dagsinstitutioner eller grundskolen er i dag for de fleste børn startskuddet til et langt uddannelsesliv. En forbedring af indeklimaet i undervisningslokalerne

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

Borgernes ønsker til Struer Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014

Borgernes ønsker til Struer Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014 Borgermøde i Asp d. 7. februar 2011 2011 Borgernes ønsker til Struer Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014 Ved borgermødet i Asp d. 7. februar 2011 fik borgerne mulighed for at fremsætte deres ønsker til

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Forebyggelsespakkerne i område Stenløse

Forebyggelsespakkerne i område Stenløse Forebyggelsespakkerne i område Stenløse April 2016 1. Indsatsområde 2. Udgangspunkt 3. Målgruppe 4. Formål 5. Mål Mad og måltid, fysisk aktivitet samt overvægt. Det lovbestemte arbejde med forebyggelsespakkerne

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Solbeskyttelse

Tjekliste for forebyggelsespakke om Solbeskyttelse Tjekliste for forebyggelsespakke om Solbeskyttelse : rundniveau, : dviklingsniveau. Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder,

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Rebild kommune Årsrapport 2016 Handlingsplan 2017 [Titel] [Undertitel]

Rebild kommune Årsrapport 2016 Handlingsplan 2017 [Titel] [Undertitel] Rebild kommune Årsrapport 2016 Handlingsplan 2017 Infektionshygiejnen Hobrovej 42A 9000 Aalborg Tlf. 97 66 50 00 i.buus@rn.dk December 2016 Årsrapport 2016 Koordinationsudvalget på hygiejneområdet Udvalget

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Børnemiljøvurdering Filuren 2010

Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering mindst hvert tredje år. Formålet med at der stilles krav til børnemiljøet i dagtilbud,

Læs mere

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 VI SÆTTER AFTRYK Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Metode 4 Analysens resultat 5 Handleplan 6 Hvor er vi nu? 7 Arbejdsmiljø i fremtiden 9 Indledning. Børn i

Læs mere

Agenda 21 Grøn Nørrebro

Agenda 21 Grøn Nørrebro Agenda 21 Grøn Nørrebro 30. januar 2009 Afrapportering af projekt - Renovering af Orangeri i De Gamles By Orangeriet i De Gamles By har i lang tid trængt til en renovering, for at tilpasse beboernes/brugernes

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Samlet status Mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015

Samlet status Mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samlet status Mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Lokal udviklingsplan

Lokal udviklingsplan Lokal udviklingsplan 2015-2016 Strandvejen 96 8000 Aarhus C. Tlf. 86 14 09 95 post@solhjem-aarhus.dk www.solhjem-aarhus.dk 1 2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 4 2.1 Politiske

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Øje for nærvær er én af direktionens fire interne målsætninger, som er beskrevet i deres arbejdsgrundlag for 2013.

Øje for nærvær er én af direktionens fire interne målsætninger, som er beskrevet i deres arbejdsgrundlag for 2013. Center for Økonomi & HR Side 1 af 7 Handleplan for Øje for nærvær II 11. januar 2013 1. Baggrund Der er politisk bevågenhed på fraværet i Faxe Kommune, og borgmesteren tilkendegav i sin nytårstale anerkendelse

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Børnemiljø vurdering (BMV)

Børnemiljø vurdering (BMV) Børnemiljø vurdering (BMV) Indholdsfortegnelse Børnemiljø vurdering (BMV)...2 Loven:...2 Formål:...2 Retningslinjer for udarbejdelse:...2 Økonomi:...2 Ledelsen har ansvaret:...3 ARBEJDET I PRAKSIS:...3

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007)

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007) Den kommunale sundhedstjeneste (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007) 1 Generelt om området: Sundhedstjenesten arbejder efter sundhedsloven Lov nr. 546 af 24. juni 2005.09.22: Kapitel

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Plads til alle forbedring af lydmiljøet i tre skolefritidsordninger

Plads til alle forbedring af lydmiljøet i tre skolefritidsordninger Plads til alle forbedring af lydmiljøet i tre skolefritidsordninger Projektets fokus og foreløbige forløb og erfaringer Inger-Marie Wiegman imw@teamarbejdsliv.dk Tlf. 29 84 01 64 Idéen At finde praktisk

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Tilsyn med Gladsaxe Kommunes dagtilbud (områdeinstitutioner og selvejende institutioner)

Tilsyn med Gladsaxe Kommunes dagtilbud (områdeinstitutioner og selvejende institutioner) Tilsyn med Gladsaxe Kommunes dagtilbud (områdeinstitutioner og selvejende institutioner) Indledning Nedenfor gennemgås hvilke lovgivningskrav, der er til det pædagogiske tilsyn samt de principper og rammer

Læs mere

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM drøftelse af arbejdsmiljøet PÅ KONTORER Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde, også kaldet

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere