MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE INSPIRATIONSKATALOG TIL KOMMUNERNE 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE INSPIRATIONSKATALOG TIL KOMMUNERNE 2007"

Transkript

1 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE INSPIRATIONSKATALOG TIL KOMMUNERNE 2007

2 FORORD Dette inspirationskatalog handler om, hvordan man kan arbejde med miljø og sundhed hos børn og unge. Det er skrevet til dig, der som ledende medarbejder i en forvaltning eller en institution har den praktiske udmøntning af love og regler tæt inde på livet. Kataloget beskriver gode eksempler fra kommuner, der har arbejdet med emner som hygiejne, støj, indeklima mm. Desuden er der en beskrivelse af, hvad man skal huske i lignende projekter, og den viden der kan begrunde en indsats på de emner, eksemplerne handler om. Med kataloget er fulgt op på resultaterne fra Sundhedsstyrelsens idésamling Øget fokus på børns miljø og sundhed fra Kataloget er samtidig et supplement til Sundhedsstyrelsens øvrige publikationer til kommunerne om forebyggelse og sundhedsfremme, hvor livsstilsfaktorer har været mere i fokus. Kataloget er bygget op, så man både kan se teksterne i en kort og en lang version. Hvis man kun vil have et hurtigt overblik, gengiver resuméet rapportens konklusioner i kort form. De, der ønsker at læse hele rapporten, anbefales derfor at springe over resuméet. Der er desuden lagt flere tekster og cases på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Else Smith Centerchef

3 INDHOLD INDLEDNING RESUMÉ CASE HYGIEJNE CASE SOL CASE STØJ CASE INDEKLIMA CASE GRØNNE OMRÅDER CASE BYPLANLÆGNING DELTAGELSE AF BØRN OG UNGE GODE RÅD EVALUERING RESULTATER LØGBLADSMODELLEN FRA WHO TIL DK DOKUMENTATION LOVE OG REGLER LÆS MERE

4 INDLEDNING Kommunen spiller en afgørende rolle i forhold til børn og unges sundhed, fordi den er tæt på og har ansvaret for nogle af de omgivelser, børn og unge færdes i til hverdag eksempelvis dagtilbud, skoler og fritidsordninger. Desuden har kommunen ansvar for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i forhold til børn og unge, bl.a. via den kommunale sundhedstjeneste. Miljøfaktorer og sundhed Inspirationskataloget beskriver, hvordan man kan øge børn og unges sundhed, gennem konkrete eksempler på kommuner der har lavet en indsats vedrørende miljø. Miljø er et vidt begreb. Eksemplerne i dette katalog handler om hygiejne, støj, indeklima, grønne områder, byplanlægning og sol. Det dækker selvfølgelig ikke alt i miljøet af betydning for børn og unge. I figuren nedenfor er vist et bredere spektrum af miljøfaktorer. Hertil kommer positive og negative psykosociale påvirkninger, hvor for eksempel stress og mobning kan være skadeligt for børn. Indsats på tværs af forvaltninger Eksemplerne viser, at mange typer af indsatser med fordel kan foregå på tværs af forvaltninger og i samarbejde med andre aktører så som private og frivillige foreninger, der har indflydelse på børns miljø og sundhed. En indsats, der skal styrke børns motionsvaner, fordrer gode muligheder for fysisk aktivitet som for eksempel adgang til cykelstier og grønne områder. Derfor er det en fordel at inddrage flere forvaltninger, eksempelvis både Sundhedsforvaltningen og Miljø- og Teknikforvaltningen, i en sådan indsats. FYSISKE, KEMISKE OG BIOLOGISKE FAKTORER I MILJØET, DER HAR BETYDNING FOR BØRNS SUNDHED Allergener fra pollen og dyrehår Hygiejne Indeklima Byplanlægning De fysiske omgivelser Sikkerhed og ulykker BØRNS SUNDHED Adgang til og brug af natur og grønne områder Sundhedsskadelige stoffer i mad, vand og jord Radon Luftforurening Støj Solens stråler Passiv rygning MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne 2007

5 RESUMÉ Kort om publikationens indhold HYGIEJNE Vask hænderne og undgå smitte I Odense Kommune har to sundhedsplejersker undersøgt hvilken effekt, god håndhygiejne har på sygefraværet hos børn i daginstitutioner. Sundhedsplejerskerne deltog i et personalemøde i hver institution, og personalet blev undervist i årsager til, at smitte spredes. I børnehaverne og vuggestuerne blev eventyret om Prinsessen der ikke ville vaske hænder opført for børnene med brug af enkle rekvisitter. Det blev fulgt op med praktiske øvelser i håndvask, og alle børn fik bogen samt informationsmateriale til deres forældre. Indsatsen påviste et fald i sygeligheden på 34 % blandt børnene. STØJ Støjdæmpning giver bedre indemiljø Et projekt i Kolding Kommune nedbragte støjen i daginstitutioner, skoler og SFO er. Indsatsen omfattede blandt andet udskiftning af inventar, påsætning af filtdupper under borde- og stoleben, brug af fletkurve i stedet for plastikkasser og indretning af stillerum. Desuden kom der fokus på larmende adfærd. I samtlige daginstitutioner har man vurderet behovet for bygningsmæssige ændringer. Seks ud af otte daginstitutioner oplevede markante forbedringer efter indsatsen. INDEKLIMA Luft ud og skab et sundt indendørs miljø En omfattende renovering på to skoler i Hvidovre har givet elever og lærere et bedre indeklima. Renoveringen bestod blandt andet i, at den mekaniske ventilation blev erstattet af timestyret åbning af vinduer. Eleverne blev samtidig opfordret til at opholde sig mere uden døre i frikvartererne. Dette blev understøttet ved at gøre adgangen fra undervisningslokalerne til skolegården lettere. Efter renoveringen er der ikke længere problemer med fugt og skimmelsvampe. Desuden er energiforbruget reduceret. GRØNNE OMRÅDER Læg vægt på udemiljø i planer I Albertslund Kommune har man placeret naturlegepladser i institutionerne. De har form som haver, hvor mere traditionelle legeredskaber som rutchebaner og gynger er trængt i baggrunden. I haverne er der sansebede og nyttehaver med afgrøder. Der er blomster og buske, som tiltrækker forskellige insekter og sommerfugle. Desuden er der jordbunker med regnorme, og der dyrkes kartofler i spande. De fleste af kommunens daginstitutioner er allerede miljøcertificerede, og resten bliver det med udgangen af BYPLANLÆGNING En sikker vej gennem byen I Københavns Kommune samarbejder man på tværs af forvaltningerne om at forbinde byens grønne områder med hinanden via rolige og trafiksikre ruter. Fra 2009 skal projektet Byens grønne puls sikre børn og unge nem adgang til at bruge de grønne områder og dermed bedre muligheder for leg og andre former for fysisk aktivitet. Byens grønne puls indgår samtidig i kommunens overordnede motionsstrategi for byens borgere, der gennemføres fra SOL Beskyt børnene mod for meget sol Teknisk Forvaltning i Horsens Kommune har i flere år holdt temamøder om miljø med institutionsledere for børn og unge samt repræsentanter for Børn- og Ungeforvaltningen - blandt andet om sol. Formålet har været at bygge bro mellem forvaltningens viden om miljøforhold og de praktiske erfaringer fra institutionerne. Temamøderne har været en god og billig måde at formidle viden på. Mødet om solbeskyttelse tog udgangspunkt i en kampagne fra Kræftens Bekæmpelse og gav gode råd om, hvad man konkret kan gøre i det daglige. DELTAGELSE Tag børnene og de unge med på råd Al erfaring viser, at deltagelse i og indflydelse på projekterne virker motiverende og udvikler børn og unges evne til at handle i forhold til det enkelte projekts intentioner. Når børn og unge bliver involverede, lærer de, hvordan demokratiet virker, og hvordan de kan påvirke de faktorer, der har betydning for sundheden. MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne 2007

6 Deltagelsen styrker også børn og unges ansvarsfølelse for deres nærområde og for samfundet generelt. GODE RÅD Fire fælder og hvordan de undgås Når en indsats kuldsejler undervejs i forløbet, skyldes det ofte, at samarbejdspartnerne bliver informeret for sent i forløbet. Det kan undgås ved, at alle samarbejdspartnere inddrages fra begyndelsen, dvs. både i idé - og planlægningsfasen. Får indsatsen ikke den ønskede effekt, kan det skyldes, at der i kommunikationen bruges fagudtryk eller begrundelser, som målgruppen ikke kender. Det kan også være, at den aktuelle indsats ikke opleves som relevant af målgruppen. Chancen for en succesfuld indsats er større, når indsatsen er både pædagogisk og teknisk. Er der mange parter indblandet, har de måske modstridende interesser. Her vil det være hensigtsmæssigt at kortlægge parterne og deres sandsynlige motiver. Ofte ved ingen, om indsatsen virkede eller hvorfor. Dokumentation og evaluering bør planlægges allerede fra begyndelsen og tænkes ind i projektplan og økonomi. Der skal være fuldstændig klarhed over spørgsmål som: Hvad er målet? Hvordan skal effekten måles? Hvem skal gøre det og hvornår? EVALUERING Brug dokumentation og registrering effektivt En evaluering skal udformes forskelligt alt efter formålet, og fokus er bestemt af, hvem der skal bruge resultatet og til hvad. En procesevaluering kan fortælle, HVORDAN en indsats er forløbet. En resultatevaluering fortæller, HVAD der kom ud af en indsats. Ressourcerne, der bruges på evaluering, skal stå i rimeligt forhold til indsatsens størrelse, og det er vigtigt at have realistiske forventninger til, hvad evalueringen skal og kan give svar på. Afstem samarbejdspartnernes forventninger til evalueringen ved at inddrage dem i planlægningen. Overvej en ekstra gang om en evaluering er det rigtige dokumentationsredskab. RESULTATER Oversigt over hidtidig indsats på landsplan En undersøgelse blandt kommunerne i 2006 viser, at der er nogle fællestræk i de projekter, der handler om miljø og sundhed. Hovedparten af indsatserne er koncentreret om kommunens dagtilbud og skoler. Der er flest indsatser, som har til formål at forbedre de fysiske omgivelser, herefter følger forbedring af indeklimaet og forebyggelse af ulykker Informationsmaterialer og undervisning/kurser er de mest udbredte virkemidler. Pålæg og kontrol i institutionerne benyttes kun yderst sjældent Pædagoger/dagplejere, skoleledelser og lærere er hyppigt nævnt som involverede i projekterne, men ingen af indsatserne angiver børn og unge som involverede Hovedparten af kommunernes indsatser er ikke evalueret. LØGBLADSMODELLEN Det brede sundhedsbegreb i forhold til individet De faktorer, der har indflydelse på børns sundhed, kan ses som lagene i et løg. Inde i midten er de medfødte og arvelige vilkår alleryderst de samfundsmæssige og kulturelle forhold. Her imellem er en række faktorer, som barnet selv eller andre kan påvirke i større eller mindre grad, så som livsstil, sociale relationer samt levevilkår og fysisk miljø. Kataloget her handler om de to sidstnævnte faktorer. FRA WHO TIL DK Indsatsens internationale og nationale fundament WHO s handlingsplan i Europa om børns miljø og sundhed i 2004 sigter blandt andet mod at forebygge sygelighed, dødelighed og ulykker, der skyldes eksempelvis dårlig hygiejne, mangel på fysisk aktivitet, farlige kemiske stoffer og farligt arbejdsmiljø. Sundhedsstyrelsens arbejde med børns miljø og sundhed er inspireret af WHO s handlingsplan og Artikel 24 i FNs Børnekonvention, der handler om barnets ret til at opnå den højest mulige grad af sundhed og til at have adgang til sundhedsydelser og lægehjælp med særlig vægt på forebyggende sundhedspleje. MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne 2007

7 En tværministeriel arbejdsgruppe koordinerer implementeringen af Danmarks nationale handlingsplan for miljø og sundhed fra DOKUMENTATION Viden om forskellige sundhedsfaktorer Småbørn i daginstitutioner er oftere syge end børn, der bliver passet i hjemmet Dårligt indeklima går ud over koncentration, indlæring og hukommelse og kan forværre symptomer på allergi og luftvejslidelser Passiv rygning kan irritere øjne og slimhinder, forværrer astma og øger risikoen for lungekræft og hjerte-karsygdomme Støj kan påvirke børns indlæring og koncentration. I alvorlige tilfælde kan støj medføre høreskader og tinnitus Fornuftige solvaner kan reducere risikoen for solskoldning og hudkræft senere i livet Har børn mere end 300 meter til nærmeste grønne område, bruger de det ikke så ofte LOVE OG REGLER Oversigt over relevant lovgivning Ifølge Sundhedsloven skal kommunalbestyrelsen bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Kommunernes indsats skal dels være generel forebyggende og sundhedsfremmende, dels rettet direkte mod børn og unge. Kommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen og skolelederen har ansvaret for, at kravene i Undervisningsmiljøloven bliver opfyldt. Børnemiljøloven fra 2006 vedrører forholdene for børn i dagtilbud. Formålet med loven er at bidrage til et godt fysisk, psykisk og æstetisk miljø, som fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring. Der er ingen sanktionsmuligheder i de to sidstnævnte love. MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne 2007

8 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne 2007

9 HYGIEJNE VASK HÆNDERNE OG UNDGÅ SMITTE Pilotprojekt i Odense Kommune påviser fald i sygeligheden på 34 % som effekt af undervisning i bedre håndhygiejne. MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne 2007

10 CASE Småbørn i daginstitutioner bliver ofte syge. Ca. dobbelt så mange blandt småbørn i daginstitutioner har været syge i en 14 dages periode sammenlignet med småbørn passet hjemme. Med en aktiv hygiejnepolitik kan kommunen medvirke til at nedsætte udbredelsen af smitsomme sygdomme som diarré og øjenbetændelse. Samtidig kan uhensigtsmæssig belastning af børn og unge med astma og allergi minimeres. God hygiejne nedsætter desuden sygeligheden hos personalet. Eksempler på indsatsområder Eksemplet herunder handler om håndhygiejne et initiativ der blev sat i gang med henblik på at nedbringe sygdom i daginstitutioner. Andre indsatsområder for at mindske sygdomme kan være: Professionel håndtering af smitsomme sygdomme Gode sanitære forhold Viden om betydningen af hygiejniske forhold blandt forældre, deres forældre og personale i daginstitutioner og skoler Rengøring Luft og ventilation Gode pladsforhold Særlig beskyttelse af børn og unge med særlige behov eller ved risiko for epidemier Prinsessen der ikke ville vaske hænder I Odense Kommune har to sundhedsplejersker gennem et interventionsstudie undersøgt effekten af håndhygiejne på sygefraværet hos børn i daginstitutioner. Undersøgelsen, som omfattede otte daginstitutioner med i alt 475 børn i alderen 0 6 år, var delt op i tre faser: En observations-, en interventions- og en effektperiode. Indsatsen dokumenterede et fald i sygeligheden på 34 % i interventionsgruppen i forhold til forventet sygelighed. Uddannelse, information og læring Efter en indledende spørgeskemaundersøgelse blev de otte institutioner udvalgt på baggrund af sammenlignelighed og ved lodtrækning opdelt i henholdsvis en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. I interventionsgruppen blev daginstitutionspersonalet uddannet, børnene lærte og blev motiveret til at få faste vaner om, hvornår man vasker hænder, og forældrene blev informeret. I begge grupperne blev børnenes sygefravær og årsagen dertil registreret af det pædagogiske personale. Undervisning i korrekt håndvask I interventionsgruppen deltog sundhedsplejerskerne i et personalemøde i hver institution. Personalet blev undervist i årsager til smittespredning og vigtigheden af god håndhygiejne ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Desuden blev der udleveret en vejledning, og personalet fik undervisning i korrekt håndvask gennem praktiske øvelser med brug af et flourescerende stof, der viser, om håndvasken er grundig nok. Leg og læring I børnehaverne og vuggestuerne blev eventyret om Prinsessen der ikke ville vaske hænder opført for børnene. Det blev fulgt op med praktiske øvelser i håndvask med børnene, hvor der blandt andet blev sunget vaske hænder-sange og øvet rim. Alle børn fik udleveret et diplom i korrekt udført håndvask og bogen Prinsessen der ikke ville vaske hænder, og forældrene fik informationsmateriale kr. og arbejdstid De to sundhedsplejersker, der udviklede idéen, fik finansieret materialet til projektet med kr. fra Fyns Amts Forebyggelses- og Sundhedsudvalg. Derud over var der udgifter til sundhedsplejerskernes arbejdstid som konsulenter i daginstitutioner og hos dagplejere jf. sundhedsloven. Formidling Indsatsen er efterfølgende formidlet gennem en artikel i Ugeskrift for Læger, foredrag, undervisning på uddannelsesinstitutioner, pressemeddelelser, nyhedsbreve til faggrupper og ikke mindst ved direkte kontakt til kommunens institutioner. Ud over landets grænser Prinsessen der ikke ville vaske hænder er blevet taget i brug i flere danske kommuner og er blevet brugt i andre skandinaviske lande samt i et Danidaprojekt i Senegal, Vestafrika. 10 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne 2007

11 Børn er lette at påvirke, og når de har lært noget, så er de jo nogle små politibetjente. (Initiativtagerne til indsats) Forståelse for betydningen af håndhygiejne Både bred og målrettet indsats Dokumenteret effekt CENTRALE ASPEKTER YDERLIGERE OPLYSNINGER Kontaktperson: Sundhedskoordinator Mette Bill Ladegaard Sundhedsplejerske Vibeke Stage Bestilling af materiale: Bogen kan købes i Odense Kommune. Tlf eller Børn er en god målgruppe at kommunikere til, hvis man vel og mærke gør det på en sjov måde. Her er teater og eventyr jo noget, de kender. Og selvom de ikke forstår alt hvad vi siger, så fanger de budskabet. (Initiativtagerne til indsats) Artikler og publikationer: Ladegaard, Mette og Stage, Vibeke: Håndhygiejne og småbørnssygelighed i daginstitutioner. En interventionsundersøgelse. Ugeskrift for læger 1999: 161: Publikationen Så gør det dog! For børn og unge. Forebyggelse i kommunerne, som handler om hygiejne, indeklima og smittespredning, er udviklet af Sundhedsstyrelsen og Embedslægevæsnet i Den kan downloades direkte på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Vejledning om hygiejne i daginstitutioner om sundhed, forebyggelse, sikkerhed og miljø. Sundhedsstyrelsen, MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne

12 12 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne 2007

13 SOL BESKYT BØRNENE MOD FOR MEGET SOL Gode solvaner skal begynde tidligt. Der skal være fokus på at forebygge solskader både i vuggestuen, daginstitutioner og skoler. MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne

14 CASE Pligt til at beskytte små børn Solen er nødvendig både for børn og voksne, fordi dens stråler er med til at danne D-vitamin via huden. Vitaminet har bl.a. betydning for knoglernes udvikling. Men samtidig er det et problem, at vi ikke er gode nok til at beskytte os selv og børnene mod solens skadelige stråler, når solen står højt på himlen. Hudkræft er blevet den hyppigste kræftform i Danmark. Derfor er et fornuftigt forhold til solen vigtigt. I børnehaver, vuggestuer og skoler har medarbejderne pligt til at beskytte små børn mod forudsigelig skade, eksempelvis fra sol. Især er det vigtigt, at de sørger for en fornuftig adfærd i solen, når den ultraviolette stråling (UV-ståling) er højest. Det vil sige fra april til september. Der kommer også mindre sol på de områder, hvor børnene leger mest, hvis der plantes træer og sættes midlertidige eller permanente overdækninger op på områder. SOL PÅ TEMAMØDE I HORSENS KOMMUNE Det er nyt at beskæftige sig med forebyggelse af solskader på kommunalt niveau, men en mindre indsats kan være en måde at starte på. Teknisk Forvaltning i Horsens Kommune har i flere år holdt temamøder om miljø, blandt andet om sol. Møderne bliver holdt to gange årligt med institutionsledere for børn og unge samt repræsentanter for børnog ungeforvaltningen. Sammenhæng mellem børn og miljø Det kan være svært for institutionslederne at se sammenhængen mellem komplicerede miljøemner og deres arbejde med børn og unge. Derfor har formålet med møderne været at bygge bro mellem den viden om miljøforhold, som forvaltningen sidder med, og de praktiske erfaringer, som institutionerne har fra deres dagligdag. På temamøderne er der behandlet emner som: måder at spare på energien, passiv rygning og hvordan man undgår kemikalier ved indkøb, rengøring og sminke. Et temamøde har handlet om, hvordan man beskytter børnene mod sol. Her blev der taget udgangspunkt i en kampagne fra Kræftens Bekæmpelse og givet gode råd om, hvad man konkret kan gøre i det daglige. Et af rådene er, at legepladsen bliver indrettet, så børnene har mulighed for at lege og opholde sig i skyggen midt på dagen, eksempelvis via læsejl eller beplantning. Det er således vigtigt, at børnene har mulighed for at lege ude også midt på dagen, men at de samtidig kan være i skygge. Det er især fra april til september, og mellem kl. 12 og 15, at man skal være opmærksom. Ud over skygge på dele af legepladsen kan børnene beskyttes med albuelangt og knælangt tøj og evt. en solhat. Solcreme anbefales på de områder af huden, der ikke er dækket af tøj. En billig måde at samarbejde Temamøderne har været en god og billig måde at formidle viden på. Og da børn- og ungeforvaltningen har deltaget, har forvaltningerne samtidig fået et bedre kendskab til hinandens arbejde. Et vigtigt formål med temamøderne har været at formidle aktuelle miljøemner på en måde, som institutionerne kunne forholde sig til i deres dagligdag. Institutionernes primære opgave er at passe børn, og de er allerede hårdt spændt for med opgaver. Derfor har målet været at formidle viden, som de synes, de kan bruge til noget. (Arrangør af temadagene) 14 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne 2007

15 Vi tager udgangspunkt i de ting, der rører sig i dagspressen og gør dem vedkommende for den dagligdag, de har i institutionerne. (Arrangør af temadagene) Temamøder om relevante emner med konkret rådgivning Kendskab til arbejde i andre forvaltninger CENTRALE ASPEKTER YDERLIGERE OPLYSNINGER Kontaktperson Horsens Kommune Teknisk forvaltning Mette Thorndahl: Sundhedsstyrelsen har på hjemmesiden oplysninger om, hvordan man kan beskytte sig mod solens skadelige stråler. Se Kræftens Bekæmpelse har en oplysningskampagne, der kan ses på MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne

16 16 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne 2007

17 STØJ STØJDÆMPNING GIVER BEDRE INDEMILJØ Et projekt i Kolding Kommune har nedbragt støjen i. daginstitutioner, skoler og fritidsordninger. Seks ud af otte. daginstitutioner oplever markante forbedringer. MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne

18 CASE Hvornår bliver lyd til støj? Det er vanskeligt at afgøre objektivt. Hvad der er sød musik for nogle, kan opfattes som ulidelig larm for andre. Men det er uimodsigeligt, at for megen støj i omgivelserne er et væsentligt problem. Følgevirkningerne af en vedvarende belastning kan være nedsat indlæringsevne, søvnproblemer og høreskader. I fritidsordninger og daginstitutioner skyldes støjproblemer typisk legende børn, råben og anden støjende adfærd kombineret med dårlige akustiske forhold. Her skal der en bred indsats til for at komme støjproblemerne til livs. Bedre psykisk arbejdsmiljø En af Arbejdsmiljørådets fire arbejdsmiljøpriser i 2006 gik til Kolding Kommune for kommunens indsats for at nedbringe støj i daginstitutioner, skoler og fritidsordninger. Konkret gik indsatsen ud på at forbedre både det psykiske arbejdsmiljø for institutionernes personale, den pædagogiske tilgang, arbejdsstedets indretning, organiseringen og planlægningen af arbejdet og de bygningsmæssige rammer. STØJDÆMPNINGSPROJEKT I KOLDING KOMMUNE Støjdæmpningsprojektet i Kolding Kommune begyndte i Støj som indsatsområde blev valgt på grund af en trivsels- og sundhedsundersøgelse blandt samtlige medarbejdere i kommunen. Den viste, at støj var et væsentligt arbejdsmiljøproblem på især daginstitutioner, men også på andre af kommunens arbejdspladser. Bred forebyggende indsats Børneudvalget i Kolding Kommune satte en bred og forebyggende indsats i gang. Den omfattede blandt andet udskiftning af inventar, påsætning af filtdupper under borde- og stoleben, brug af fletkurve i stedet for plastikkasser og indretning af stillerum. Desuden kom der fokus på eksempelvis larmende adfærd ved musikudøvelse, høje råb, larmende legetøj og vilde indendørs lege. Temadag om støj Samtlige daginstitutioner i kommunen fik vurderet deres mulighed for at nedbringe støjniveauet via bygningsmæssige ændringer. Skole- og Idrætsforvaltningen arrangerede desuden en temadag om støj for samtlige sikkerhedsgrupper. Efter temadagen har de enkelte sikkerhedsgrupper kortlagt støjniveauet og støjkilder, samt lavet handlingsplaner for at nedbringe støjen. Indsatsens formål Formålet med indsatsen var at mindske støjbelastninger, som kan give nedsat hørelse, tinnitus og lydoverfølsomhed. Det var et mål, at halvdelen af de støjbelastede arbejdspladser skulle opleve en klar forbedring af forholdene inden udgangen af Frit valg af fokusområde De enkelte skoler, vuggestuer, børnehaver og SFOér har selv taget stilling til, hvordan de ville handle i forhold til støjbekæmpelse. Nogle har valgt inventar som primært indsatsområde, mens andre har fokuseret mere på den pædagogiske indsats. På den måde har indsatsen været tilpasset hver enkelt institutions aktuelle problemer og ressourcer. Ros fra brugere og fagfolk I daginstitutionerne er der opnået gode forbedringer ved at ændre på de pædagogiske metoder og ved at udskifte møblerne, så børnene sidder i voksenhøjde. I seks ud af otte daginstitutioner har man oplevet, at indsatsen har haft en god eller rigtig god effekt på støjmiljøet. På skolerne har der ved om- og tilbygninger været stillet høje krav til akustikken især i de nye åbne gruppearbejds-landskaber. Kommunen har fået stor ros for det forbedrede lydmiljø fra både brugere og fagfolk, samt for at medtænke pædagogikken i ombygningerne. Finansieret under driftsbudget Indsatsen er finansieret under kommunens drift, og der er ikke afsat yderligere midler. Selve arbejdet har formelt hørt under Arbejdsmiljøtjenesten, men ansvaret for de konkrete tiltag har ligget hos hver enkelt institution. Desuden har kommunens kommunikationstjeneste, bygningstjenesten, Børneudvalget (politisk), områdets embedsmænd, institutionerne og sikkerhedsgrupperne været involveret i arbejdet. 18 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne 2007

19 Arbejdsmiljøpris for mindre støj Bredt fokus på pædagogisk indsats, udskiftning af inventar, forbedring af akustik ved indretning af rum, og direkte støjdæmpning Mindskning af støj gennem pædagogisk indsats CENTRALE ASPEKTER YDERLIGERE OPLYSNINGER Kontaktperson Ingo Hahn, tlf Pjecer og Bøger Støj i daginstitutioner om praktiske/tekniske løsninger til dæmpning af støjen i daginstitutioner og skolefritidsordninger Hvis man skal gøre noget ved støj, handler det overordnet om at få koblet arbejdsmiljøet og det pædagogiske arbejde. (Projektleder i Kolding Kommune) Støj og pædagogik om sammenhængen mellem pædagogik og forebyggelse af støj i daginstitutioner og skolefritidsordninger Støj og uderum om brug af udendørsarealer til forebyggelse af støj i daginstitutioner og skolefritidsordninger Alle kan rekvireres hos Socialministeriet e-post: tlf eller downloades direkte på Det er sjældent muligt at pege på én enkelt årsag til støjproblemer. Derfor vil det ofte være nødvendigt at kombinere flere elementer i løsningen. (Projektleder i Kolding Kommune) MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne

20 20 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne 2007

21 INDEKLIMA LUFT UD OG SKAB ET SUNDT INDENDØRS MILJØ En omfattende renovering på to skoler i Hvidovre har givet elever og lærere et bedre indeklima. MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne

22 CASE Indeklimaet har vital betydning for børn og voksnes sundhed. Et af de forhold i indeklimaet, der har størst betydning for det generelle velbefindende, er udluftning. Mennesker afgiver hele tiden fugt, og det samme gør mange indendørs aktiviteter som madlavning, rengøring og badning. Samtidig bliver der bygget stadig tættere og isoleret mere og mere effektivt. Det øger behovet for at få luften skiftet ud. Eksempler på forhold, der har betydning for indeklimaet: FUGT, STØJ, LUGT, VENTILATION, TRÆK, KEMISKE STOFFER, STØV, RØG, VARME OG KULDE SAMT SKIMMELSVAMP RENOVERING AF SKOLER I HVIDOVRE Teknisk Forvaltning i Hvidovre Kommune har i 1999 og 2004 afsluttet renoveringen af to af kommunens skoler bl.a. på grund af problemer med indeklimaet og med skimmelsvamp. Renoveringen består i, at den mekaniske ventilation er fjernet og erstattet med en timestyret åbning af vinduer. Samtidig er de flade tage og små vinduer erstattet med skrånende tage og vinduer, der giver mere dagslys og mulighed for, at brugerne selv kan åbne vinduerne. Naturlig mekanisk udluftning På en af skolerne betød renoveringen, at der blev ændret på udluftningsmetoden i klasseværelserne. Udluftningen sker nu automatisk, når der ringes ud efter de enkelte lektioner. Eleverne er samtidig blevet opfordret til at opholde sig mere uden døre i frikvartererne. Det har man understøttet ved at gøre adgangen fra undervisningslokalerne til skolegården lettere. Med den traditionelle mekaniske ventilation, som skolen havde før, måtte man ikke åbne vinduer eller døre. Fordelen ved den naturlige ventilation er, at man nu kan åbne et vindue, når som helst man ønsker det. I faglokalerne, kontoret og lærerværelset er der dog fortsat mekanisk ventilation, fordi den naturlige ventilation ikke kan opfylde kravene til luftskifte i lokalerne. Skimmelsvampen er væk Udover ændringerne i ventilationen er loftshøjden hævet i de rum, hvor børnene opholder sig. Det har også betydning for indeklimaet, fordi der bliver flere kubikmeter luft pr. elev/lærer. Kommunen har benyttet en renoveringsmetode, hvor alle organiske materialer fjernes, så man kun beholder bygningens jernkonstruktion og betonelementer samt kloakker. Metoden sikrer, at der ikke efterlades nogen former for svamp i modsætning til en traditionel renovering, hvor kun de konstaterede svamperamte materialer og bygningsdele udskiftes. Styrtdyk i energiforbruget Som et resultat af renoveringen er den ene skoles samlede energiforbrug faldet med hele 60 %. Halvdelen af faldet skyldes, at skolen blev genopbygget på en måde, så eksempelvis gangarealet blev mindre. Den resterende del skyldes primært den bedre isolering. De større vinduer i loftet giver desuden mere dagslys i lokalerne, så skolen nu kan undgå at have belysning tændt i dagtimerne. Men først og fremmest har elever, lærere og øvrigt personale fået et langt bedre indeklima og større medansvar for deres omgivelser. Cheferne var med Før selve indsatsen blev der dannet en styregruppe og en koordineringsgruppe, der blandt andre bestod af direktørene for henholdsvis Skole- og Kulturforvaltningen og Teknisk forvaltning. Desuden blev Social- og Sundhedsforvaltningen inddraget, når det var nødvendigt under forløbet, ligesom der blev oprettet arbejdsgrupper til særlige opgaver undervejs. Den videre drift Selv om renoveringen af skolerne i Hvidovre er overstået, er arbejdet ikke færdigt. Anlæggene skal fortsat vedligeholdes, og de skal styres rigtigt. Det kræver eksempelvis, at personalet bliver uddannet i driften og får den nødvendige indsigt i det styrende it-system. 22 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE inspirationskatalog til kommunerne 2007

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger DBA

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger DBA Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Sneglehuset i Haubro, 9600 Aars DBA Normeret

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen

Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen 1. Motion, leg & bevægelse Der skal være fokus på, at motion, leg og bevægelse både er noget der foregår i og mellem timerne, hvilket nedenstående områder og forslag

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 VI SÆTTER AFTRYK Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Metode 4 Analysens resultat 5 Handleplan 6 Hvor er vi nu? 7 Arbejdsmiljø i fremtiden 9 Indledning. Børn i

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Denne handleplan for det gode hverdagsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid, hvoraf det fremgår, at Vejen Kommune

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Termometeret. Overbliksrapport

Termometeret. Overbliksrapport Overbliksrapport Rapportstatus Dagtilbuddets navn Viben... Antal reflektionsskemaer i rapporten... Refleksionsskemaets navn Viben24B... Dato for rapportudskrivningen 3--24... God fornøjelse! 2 Læsevejledning

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Sundhedstjenesten Slagelse Kommune Indstilling til årets Hygiejnepris 2015

Sundhedstjenesten Slagelse Kommune Indstilling til årets Hygiejnepris 2015 Sundhedstjenesten i Slagelse Kommune under Hygiejneugen 2014 Sundhedstjenestens Hygiejnegruppe vil gerne indstille Slagelse Kommunes Sundhedstjeneste til Hygiejneprisen for året 2015. I nedenstående har

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommune Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommunes retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress er godkendt i MED-Hovedudvalg den 16. april 2008 hvorefter de er gældende

Læs mere

Hverken tilfredsstillende eller. Mindre Utilfredsstillende. Ja Nej. Ja Nej Ved ikke. Ikke så tit Nej, slet ikke

Hverken tilfredsstillende eller. Mindre Utilfredsstillende. Ja Nej. Ja Nej Ved ikke. Ikke så tit Nej, slet ikke Termometeret uge 25/26 2015 -Ta temperaturen på dit undervisningsmiljø! Værksteds navn Brønderslev Baggrund Dronninglund Er du: Hunkøn Hankøn Hvor gammel er du? Under16 år 16 17 år 18 19 år 20 24 år 25

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

BMV SÅDAN! Nyborg Kommunale Dagpleje har et ønske om i fællesskab, at prioritere rummelighed som værende en af vores fremtrædende værdier.

BMV SÅDAN! Nyborg Kommunale Dagpleje har et ønske om i fællesskab, at prioritere rummelighed som værende en af vores fremtrædende værdier. fdlægmksæølgjkælfdgkpsldfæ Børneafdelingen, Dagplejen læk BMV SÅDAN! Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 nyborg@kommune.dk www.nyborg.dk Børnemiljøvurdering for Nyborg Kommunale

Læs mere

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015 Skovsneglen Virksomhedsplan 2015 Indhold Indhold 2 Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver Organisation 4 4 Personale Sygefravær Økonomi 5 5 5 Indsatsområder Direktionens indsatsområder egne indsatsområder

Læs mere

Fra APV til handling

Fra APV til handling Fra APV til handling Ny arbejdsopgave Problemformulering Sikkerhedsgruppen i nøgleposition Det gode arbejde: vurdering af gode og dårlige sider i arbejdet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Sygefravær 1 APV

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 27. maj 2011 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen

Læs mere

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010.

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010. Center for Børn og Undervisning APV 2010 August 2010 Metode Metoden til gennemførelsen af APV undersøgelsen er drøftet og vedtaget i CBU s MEDudvalg den 16.3.2010 Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for

Læs mere

Nye veje til den gode forflytning i hjemmeplejen

Nye veje til den gode forflytning i hjemmeplejen Albertslund Kommune Nye veje til den gode forflytning i hjemmeplejen Præsenteret af Else Momme, seniorkonsulent, Grontmij Carl Bro Lene Flint Andersen, arbejdsmiljøkonsulent, Frederiksberg Kommune Albertslund

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011 Fra Kong Gulerod Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune Konference 30. november 2011 Baggrund I 2007 blev der i Lyngby-Taarbæk Kommune nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe til fremme af børns sundhed

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen

Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen Nyhedsbrev nr. 64 Oktober 2012 Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen Det er tilladt at lave Arbejdspladsvurdering på mange forskellige måder. CRECEA har tidligere formidlet forskellige

Læs mere

Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer

Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer 29. Oktober 2007 Maria Winther Koch: mwk@sst.dk Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen www.sst.dk 1 Disposition Forekomsten af overvægt i Danmark

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

Til skolens medarbejdere

Til skolens medarbejdere Til skolens medarbejdere Politikerne i Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg har besluttet, at skolerne i Odense Kommune hvert år skal gennemføre internetbaserede spørgeskemaundersøgelser blandt elever i

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Børn og Unge sekretariatet oktober 2011. Retningslinjer for godkendelse af dagpleje i Holbæk Kommune.

Børn og Unge sekretariatet oktober 2011. Retningslinjer for godkendelse af dagpleje i Holbæk Kommune. Børn og Unge sekretariatet oktober 2011. Retningslinjer for godkendelse af dagpleje i Holbæk Kommune. Indledning: I Holbæk Kommune er det væsentligt, at ansætte de bedste dagplejere til vores små børn.

Læs mere