TIKIUSAAQ. Den 2. december blev endnu to sygeplejersker færdige. Pilluaritsi til Najaaraq Kriegel og Nuka Dahl.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TIKIUSAAQ. Den 2. december blev endnu to sygeplejersker færdige. Pilluaritsi til Najaaraq Kriegel og Nuka Dahl."

Transkript

1 TIKIUSAAQ NUMMER ÅRGANG FAGBLADET FOR PEQQISSAASUT KATTUFFIAT NYT FRA PK Formandens leder Siulittaasup pingaarnertut allaaserisaa Juristens klumme Tillidsrepræsentanter Den 2. december blev endnu to sygeplejersker færdige. Pilluaritsi til Najaaraq Kriegel og Nuka Dahl. SIDSTE SIDER Nyt fra bestyrelsen Til opslagstavlen åbningstider FAGLIG UDVIKLING & FORSKNING Det grønlandske sundhedsvæsen på konference i Australien Oplæg fra Nunamed: - Udvikling af klinisk praksis - Når livet leves som pårørende til en kronisk syg - Det grønlandske sundhedsdilemma - Patientinddragelse og kulturforståelse Studerende på sommerskole i Canada Peqqissaasut Kattuffiat Noorlernut 8 004, Box Nuuk

2 Indhold Forfattervejledning til Tikiusaaq... 2 Formandens Leder... 3 Siulittaasup pingaarnertut allaaserisaa... 4 Juristens klumme... 6 Faglig udvikling og forskning... 7 Det grønlandske sundhedsvæsen med på konference i Australien... 7 Oplæg fra Nunamed... 9 Udvikling af klinisk praksis: Hvordan sikres bedre brug af spirometri til behandling og screening af kronisk obstruktiv lungesygdom? Når livet leves som pårørende til en kronisk syg - Hvorfor skal sundhedspersonalet vide noget om hverdagslivet med en partner med Parkinsons sygdom Det grønlandske Sundhedsdilemma - En kvalitativ undersøgelse om sundhedsopfattelse og selvvurderet helbred i en grønlandsk kontekst Patientinddragelse og kulturforståelse Studerende på sommerskole i Canada Nyt fra bestyrelsen Til opslagstavlen

3 TIKIUSAAQ Udgivet af Peqqissaasut Kattuffiat Henvendelse til redaktionen: Ken Jensen (ansvarshavende redaktør) Tlf: Tine Aagaard (faglig redaktør) Inger Hornbech (layout redaktør) ISSN: Peqqissaasut Kattuffiat Norlernut BOX Nuuk Forfattervejledning til Tikiusaaq Tikiusaaq udkommer to til tre gange årligt. Redaktionen modtager løbende materiale fra læserne. Artikler og indlæg til Tikiusaaq bliver vurderet af redaktionsgruppen. Hvis materialet accepteres til publicering, kan redaktøren stille krav om redaktionelle justeringer med henblik på tydelighed og forståelse uden at den oprindelige mening ændres. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte artikler, men kan også pege på, at det er nødvendigt at arbejde videre med materialet før det er klar til publicering. Indlæg der optages i bladet, dækker ikke nødvendigvis Peqqissaasut Kattuffiat s og/eller bestyrelsens holdning og må derfor afspejle forfatterens egen holdning. Manuskripter skal skrives i A4 format med enkelt linjeafstand og 2,5 cm margen samt med skrifttype Times New Roman 12 pkt. Der skal ikke bruges orddeling. Manuskripter skal følge forfattervejledningens krav og sendes elektronisk til redaktionen formateret i Microsoft Word. Eventuelle illustrationer, f.eks. billeder, sendes i separate filer, som jpeg-fil. Manuskripter sendes til eller Tikiusaaq kan hentes online på adressen Næste Tikiusaaq udkommer i marts Redaktionen modtager gerne nye artikler måneden inden udgivelse. 2

4 Formandens Leder Kære PK medlem, Som du måske ved blev jeg valgt den 28. oktober 2016 ved kampvalg. Jeg har valgt at skrive en kort præsentation af mig. Mit navn er Ken Jensen, er fra 1968 (48 år), er gift og har tre børn. Jeg har boet i Grønland siden 2007 først i Maniitsoq og fra 2012 i Nuuk. Jeg har desuden haft enkelte vikariater forud for 2007 første gang i Jeg er uddannet i 1998 og er i 2006 blevet uddannet som anæstesisygeplejerske. I årene da jeg arbejdede i Maniitsoq, blev jeg afdelingssygeplejerske i 2008 og har siden arbejdet som afdelingssygeplejerske på DIS i Nuuk og efterfølgende på anæstesiafdelingen DIH, hvor jeg i ca. et år arbejdede som almindelig anæstesisygeplejerske, inden jeg tiltrådte som afdelingssygeplejerske. Mine visioner for PK er, at vi sammen skal forsøge at få mere i løn og pension. Vi skal prøve at få etableret videreuddannelser til specialeuddannelser her i Grønland og generelt større mulighed for uddannelse, således at sygeplejen udvikles og trives. Vi skal forsøge at skabe bedre muligheder og vilkår for de fastansatte. Vi skal have langt mere opmærksomhed på arbejdsmiljøet, det psykiske såvel som det fysiske. Vi skal præge den offentlige sundhedsdebat, så vores meninger bliver afspejlet i lovgivningen. Sidst i november var der kravsudveksling med overenskomst afdelingen. Det videre forløb er, at PPK (sundhedskartellet) skal gennemgå disse krav og forberede os til forhandlingerne, som formentlig bliver i februar Bestyrelsen var i den situation, at der efter generalforsamlingen den 3. november 2016 kun var to medlemmer i bestyrelsen. Kort forinden var der udskrevet suppleringsvalg til de resterende fem pladser i bestyrelsen, som havde tilmeldingsfrist den 14. november. Da valget var afsluttet, havde Helle Berg (anæstesiafdelingen DIH) og Nuno Geisler (operationsafdelingen DIH) anmeldt deres kandidatur. Da der ikke var flere end fem anmeldelser, var de valgt uden kampvalg. Kort efter havde bestyrelsen et konstituerende møde og fik sammensætningen: Formand Ken Jensen Næstformand Tom Bertelsen Medlem Nuno Geisler Medlem Helle Berg Bestyrelsens fokus er i den nærmeste fremtid: Kommunikation internt og eksternt, årshjul/ planlægning og naturligvis de forestående overenskomstforhandlinger. Når overenskomstforhandlingerne er vel overstået, vil bestyrelsen igen udskrive suppleringsvalg, idet der er tre ledige bestyrelsespladser. Den 2. december fik vi to nye kolleger - Nuka og Najaaraq. Et stort tillykke til dem. De vil som sygeplejersker kommer til at være en meget stor og vigtig del af både social- og sundhedsvæsenet. De vil komme til at varetage mange forskellige opgaver. Opgaver som vil være udfordrende både faglig og menneskeligt. De vil også komme til at opleve et stigende arbejdspres og opleve, at arbejdspresset generelt er stigende i sundhedsvæsenet. Naalakkersuisoq for sundhed (og nordisk samarbejde) Agathe Fontain sagde så sent som på vores generalforsamling i PK den 3. november, at hun mente, vi ikke kan løbe hurtigere i sundhedsvæsenet. At smertegrænsen er nået. Jeg er helt enig, og derfor er det vigtigt for mig at sige til de nyuddannede, men også alle jer andre, at I skal huske at passe på jer selv. Med disse ord ønskes I alle en god jul. Med venlig hilsen Ken Jensen Formand PK 3

5 Siulittaasup pingaarnertut allaaserisaa Asasara PK-mi ilaasortaq, Ilisimareerunnakkattut 2016-imi oktobarip ulluisa 28-anni unammillerteqarlunga PK-mut siulittaasutut qinigaavunga. Imminut naatsumik ilisaritilaaqqarniarpunga. Ateqarpunga Ken Jensen, 1968-imi inunngorpunga- 48-nik ukioqarlunga, nuliaqarpunga pingasunillu meeraqarlunga imiilli Kalaallit Nunaanniilerpunga siullermik Maniitsumiippunga 2012-imiillu Nuummiilerlunga. Tamatuma saniatigut 2007 sioqqullugu siullermik 2000-imi ataasiakkaani taartaasarpunga imi ilinniarnera naammassivara 2006-imilu sinititsisartutut ilinniarlunga naammassillunga mi Maniitsumiinninni immikkoortortami aqutsisunngorpunga kingornalu Nuummi Dronning Ingridip Peqqissaaviani immikkoortortami peqqissaanermik aqutsisutut, kingornalu Dronning Ingridip Napparsimmavissuani immikkoortortami sinititsisartutut sulillunga, immikkoortortamilu aqutsisunngunnginninni aallaqqaammut ukiup ataatsip missaa nalinginnaasumik sinititsisartutut sulillunga. PK-mut tunngatillugu anguniagassatut takorluukkakka tassaapput ataatsimoorluta akissarsiatta pensionisiassattalu qaffatsinniarnissaat. Kalaallit Nunaanni peqqissaasutut immikkut ilisimasalittut ilinniartitaasinnaaneq piviusunngortinniarsarissavarput, peqqissaanerlu ineriartorsinnaaqqullugu ineriartortuaqqullugulu ilinniarsinnaanermut nalinginnaasumik persiarfissaqarnerunissaq. Aalajangersimasumik sulisorisatsinnut pitsaanerusunik persiarfissiiniarlutalu atugassiiniassaagut. Sullivimmi avatangiisit timimut tarnimullu sunniutaat annertuneroqisumik eqqumaffigilissavagut. Isummagut inatsisiliornermi takuneqarsinnaanngorlugit innuttaasut akornanni oqallinneq sunnissavarput. Novembarip naalernerani isumaqatigiinniarnernut immikkoortortaqarfik piumasaqaatinik paarlaasseqatigiiffiuvoq. Tulliuppoq PPK-p (Peqqinnissaq Pillugu Kattuffiit) piumasaqaatinik misisuinissaa isumaqatiginninniarnissamullu 2017-imi februaari qaammat pinissaa ilimanaatilimmut piareersarnissaq imi novembarip ulluisa pingajuanni ataatsimeersuarnerup kingorna siulersuisuni ilaasortat marluinnanngorsimapput. Tamatuma siuninngua inissanut sinneruttunut tallimanutnovembarip ulluisa 14-annut killilerlugu qinigassanngortinnissamut nalunaarfissiillunisiulersuisuni ilaasortanngortussanik taasitsisoqarpoq. Qinersineq naammassimmat Helle Berg (Dronning Ingridip Napparsimmavissuani sinititsinermut immikkoortortaqarfimmeersoq) Nuno Geislerilu (Dronning Ingridip Napparsimmavissuani pilattaavimmeersoq) qinigassanngortipput. Qinigassanngortittut tallimaannaammata qineqqusaarnertaqanngitsumik siulersuisuni ilaasortanngorput. Kingunitsianngua siulersuisut inissititserniarlutik ataatsimiipput siulersuisullu ima katitigaallutik: Siulittaasoq Ken Jensen Siulittaasup tullia Tom Bertelsen Ilaasortaq Nuno Geisler Ilaasortaq Helle Berg Siulersuisut siunissaq qaninneq eqqarsaatigalugu makku qitiutillugit suliniarput: ilutsinni attaveqatigiinneq avataaniittunillu attaveqateqarneq, ukioq kaajallallugu pisartut/ pilersaarusiorneq soorunalumi isumaqatigiinniarnissat. Isumaqatigiinniarnerit naammassilluariarpata siulersuisuni inissat pingasut 4

6 inuttalernissaannut, siulersuisut kingumut qinersititseqqissapput. Decembarip ulluisa aappaanni peqqissaasut marluk - Nuka aamma Najaraq ilinniarnerminnik naammassinnimmata suleqatitaaqqippugut. Peqqissaasunngorlaat pilluaqqungaarpagut. Peqqissaasunngornermikkut isumaginnittoqarfiup peqqinnissaqarfiullu iluini annertuumik akuulissapput. Assigiinngitsorpassuarnik ilinniakkatigut inuttullu unammillernartunik suliaqalissapput. Suliassanikkaluttuinnarneq misigissavaat peqqinnissaqarfimmilu suliassat nalinginnaasumik annertusigaluttuinnarnerat misigissalluguttaaq. Peqqissutsimut (Nunanillu Avannarlernik suleqateqarnermut) Naalakkersuisoq Agathe Fontain novembarip ulluisa pingajuanni PK-p ataasimeersuarnerani, isummani naapertorlugu peqqinnissaqarfimmi suli ulapinnerusinnaan-ngitsugut, pisinnaasat killingat nallerneqartoq oqarpoq. Isumaqatigilluinnarpara taamaammallu peqqissaasutut ilinniakkaminnik naammassinnerlaat aammali ilissi tamassi immissinnut paareq-qullusi oqarfiginissarsi uanni pingaaruteqarpoq. Taama oqaaseqarlunga tamassi juullisiorluarnissassinnik kissaappassi. Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga Ken Jensen PK-mi siulittaasoq 5

7 Juristens klumme Tillidsrepræsentanter hvad er det egentlig? Reglerne for tillidsrepræsentanter er omfattet af overenskomst for sygeplejersker og radiografer og følger af aftale af 10. februar 2010 mellem Nalaakkersuisut og Peqqissaasut Kattuffiat. Tillidsrepræsentanter vælges af og blandt minimum fire medarbejdere i et sundhedsdistrikt eller på en eller flere afdelinger på Dronning Ingrids Hospital. Valget skal godkendes af PK, og det er PK s ansvar at sikre, at arbejdsgiver altid har en opdateret liste med valgte tillidsrepræsentanter. Valget sker i udgangspunktet for to år ad gangen, men der er ikke noget til hinder for, at det bliver i en længere periode. Tillidsrepræsentanten er tillidsrepræsentant for alle sygeplejersker og radiografer i det pågældende område, og det er således ikke noget krav, at den, der ønsker tillidsrepræsentantens hjælp, selv er medlem af PK. Tillidsrepræsentanten skal medvirke til at skabe gode og stabile forhold på arbejdspladsen, og tillidsrepræsentanten skal derfor være loyal over for både medarbejdere og ledelse hvilket selvfølgelig kan stille krav til tillidsrepræsentantens diplomatiske evner. Tillidsrepræsentanten kan på vegne af medarbejderne over for ledelsen forelægge forskellige forslag, henstillinger og klager, som tillidsrepræsentanten vurderer, kan være med til at forbedre arbejdsvilkårene for det område, tillidsrepræsentanten varetager. Derudover bistår tillidsrepræsentanten typisk i forbindelse med tjenstlige samtaler. Tillidsrepræsentanterne kan derudover søge råd og vejledning både i Peqqissaasut Kattuffiat og hos fællestillidsrepræsentanten. Det følger af aftalen for tillidsrepræsentanter, at tillidsrepræsentanten af arbejdsgiver skal holdes orienteret fra ledelsens side ved forestående afskedigelser og andre skridt fra ledelsens side, der vedrører medarbejdernes forhold. Det kan være en god ide, at tillidsrepræsentanten konfererer med Peqqissaasut Kattuffiat ved meddelelse omkring afskedigelse (-r) eller andre forhold. For at beskytte tillidsrepræsentanten mod usaglige tiltag fra arbejdsgiver er der i tillidsrepræsentantaftalen indsat en bestemmelse om, at en tillidsrepræsentant ikke kan afskediges, forinden der har været forhandling herom med den faglige organisation, og spørgsmålet om saglighed ved en eventuel afskedigelse skal behandles ved voldgift. Foranstående gælder dog ikke, hvis tillidsrepræsentanten afskediges grundet mere end 120 sygedage. I tilfælde af bortvisning skal der heller ikke ske forudgående forhandling, og også spørgsmålet om bortvisningens saglighed kan kræves forhandlet og eventuelt indbragt for voldgift. Tillidsrepræsentanten modtager ikke særskilt betaling for hvervet, men arbejdsgiver er pligtig at lade tillidsrepræsentanten udføre sit hverv i arbejdstiden uden lønreduktion. Tænker du, at arbejdet som tillidsrepræsentant kunne være noget for dig, er du altid velkommen til at kontakte PK og/eller din tillidsrepræsentant for nærmere oplysninger. Peqqissaasut Kattuffiat holder hvert år et seminar for tillidsrepræsentanterne i relation til at klæde dem på til deres særlige tillidshverv. På seminaret gennemgås forskellige emner, og der vil også typisk være vejledning i ansættelsesretlige regler. 6

8 Faglig udvikling og forskning Det grønlandske sundhedsvæsen med på konference i Australien Af Jens Jørgen Lemvig, leder af akutområdet, Dronning Ingrids Hospital, repræsentant for sundhedsvæsenet på konferencen "Hvordan skaber man en uddannelsesmæssig udvikling i intensiv behandling i et arktisk område, hvor den eneste mulighed for transport mellem byerne er med fly, og hvor befolkningen på personer er fordelt på et område, der er km²?" Sådan lød spørgsmålet, som Jens Jørgen Lemvig fra akutområdet skulle forsøge at besvare på den internationale konference, der blev arrangeret af WFCCN - World Federation of Critical Care Nurses. Et oplæg på en konference i Australien fik stor international opmærksomhed og har givet vind i sejlene for Grønlands omdømme som uddannelsesland indenfor sygepleje. Hvad er WFCCN? WFCCN er en verdenssammenslutning af intensivsygeplejersker, som blev stiftet i Otte lande deltog i den stiftende generalforsamling: Australien, New Zealand, Storbritannien, Philippinerne, Korea, Canada, Hong Kong og Danmark. Organisationen tæller nu 41 medlemslande - fra alle egne af verden. Grønland er endnu ikke medlem, men komitéen var meget interesseret i at få Grønland med i arbejdet, så de arktiske egne også kan komme i fokus på udviklingen af de intensive patientforløb. Oplægget fra det grønlandske sundhedsvæsen handlede om rekruttering til arktiske egne og pilotprojektet om uddannelsen i Intensiv Sygepleje. Et initiativ, som er kommet i stand via et samarbejde mellem Akutområdet på DIH og Regionshospital Viborg. I dagene april var sundhedsvæsenet repræsenteret ved en konference i Brisbane i Australien, hvor emnet var kritisk sygeplejepraksis og innovation. På konferencen, hvor organisationen WFCCN (World Federation of Critical Care Nurses) var vært, var det særligt uddannelsesinitiativer, udviklingsprojekter og innovativ praksis, der var omdrejningspunktet. Baggrunden for oplægget var de resultater, som akutområdets rekrutterings- og fastholdelsesstrategi har haft, og som blev godkendt af Sundhedsledelsen i juni Deltagerne på konferencen fandt det bemærkelsesværdigt, at man i Grønland har et sundhedsvæsen, som er så veludviklet og over en kortere periode har fået rigtig gode resultater på en rekrutteringsstrategi, som har haft ledelsens fokus. 7

9 Genklang i Danmark En positiv bivirkning af deltagelsen på konferencen var, at det gav et skub i den rigtige retning for Grønlands renommé og for arbejdet med at blive fuldt godkendt til selv at uddanne specialsygeplejersker. Allerede kort tid efter konferencen blev jeg kontaktet af tidligere kollegaer fra Danmark, som havde hørt om oplægget og gerne ville høre mere om vores arbejde. Deltagelsen har helt sikkert haft betydning for sundhedsvæsnets omdømme generelt og kan dermed også have en positiv effekt på vores bestræbelser på at blive et uddannelsessted indenfor sygeplejen. Efterfølgende har præsidenten for WFCCN Gerald Williams vist sin interesse for at få Grønland repræsenteret i WFCCNsammenslutningen. Han har tilbudt at komme på besøg i Grønland for at tale med sygeplejersker her. 8

10 Oplæg fra Nunamed Den oktober blev Nunamed 2016 afholdt. Der var samlet knap 300 forskere og sundhedsprofessionelle fra fortrinsvis Nordamerika, Skandinavien og Grønland. Konferencens tema var denne gang Samarbejde for Udvikling. Nunamed hedder også en grønlandsmedicinsk konference. Men det er efterhånden nødvendigt at pege på, at tiden er løbet fra ensidigt at definere sundhedsforskning som medicinsk. De senere årtier er der i forskningen kommet stigende fokus på de perspektiver på sundhedspraksis, som ellers har haft en underordnet placering, nemlig patienters, pårørendes og professionelles. En sådan humanistisk sundhedsforskning løser nogle andre, men lige så vigtige, opgaver som biomedicinsk og epidemiologisk forskning. Hvis vi vil forstå hvad der er på spil i sundhedspraksis, må vi i forskningen rundt om alle vidensformer. Her har patient- og pårørendeperspektiver noget vigtigt at sige om, hvad der virker, og hvorfor/hvorfor ikke. Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab ved Ilisimatusarfik stod for en workshop med titlen Udvikling af sundhedspraksis Patienters, pårørendes og professionelles perspektiver i en sammensat kulturel praksis. Fokus for workshoppen var livet med kronisk og/eller livstruende sygdom belyst ud fra forskellige forskningsmæssige tilgange og ud fra kulturelt forskellige opfattelser af sundhed og sygdom. De forskellige tilgange pegede på muligheder for udvikling af praktiske indsatser og samarbejde herom. Oplæggene forsøgte hver på deres måde at kaste lys over problematikker set fra patienters og andre brugeres samt professionelles perspektiver. Efter præsentationerne var der spørgsmål og debat blandt tilhørerne og det samlede panel af oplægsholdere. I det følgende præsenteres fire af workshoppens fem oplæg. 9

11 Udvikling af klinisk praksis: Hvordan sikres bedre brug af spirometri til behandling og screening af kronisk obstruktiv lungesygdom? Lasse Overballe Nielsen, cand.scient., studieadjunkt, Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab, Ilisimatusarfik - Grønlands universitet Resume: Denne artikel præsenterer et nyligt opstartet forskningsprojekt med fokus på udvikling af klinisk praksis i forhold til brugen af lungefunktionsundersøgelser (også kaldet spirometri) i Grønland. Introduktion Kronisk obstruktiv lungesygdom, i daglig tale kaldet KOL, er en sygdom, som rammer flere og flere og forventes at være den tredje største dødsårsag globalt i år Rygning er den største risikofaktor ved udvikling af KOL i den vestlige verden, og der ses en stigende forekomst af sygdommen blandt rygere og tidligere rygere ved højere alder. I Grønland er over halvdelen af den voksne befolkning daglige rygere, og forekomsten af rygerelaterede sygdomme er høj. Internationale guidelines anbefaler brugen af spirometri til at stille diagnosen KOL og andre obstruktive lungesygdomme. Sammenhængen mellem anbefalingen og anvendelsen af spirometri i klinisk praksis er ikke altid optimal. Det ses således, at patienter fejlagtigt diagnosticeres med KOL uden brug af spirometri. I 2011 fandt et studie i Grønland, at kun 14.1 % af patienter i behandling med medicin mod obstruktiv lungesygdom havde fået foretaget en spirometri indenfor en periode på to år. Resultaterne indikerer, at anvendelsen af spirometri er suboptimal. Antallet af KOL diagnoser er derfor ukendt i Grønland, da spirometri ikke bruges tilstrækkeligt til at kunne stille diagnosen. Det har siden 2008 været muligt at lave spirometri-undersøgelsen i alle byer og bygder med mere end 50 indbyggere. Dette er muligt ved hjælp af den telemedicinske store-and-forward løsning Pipaluk. Igennem dette forskningsprojekt vil det forsøges afdækket, hvorledes brugen af spirometri i de grønlandske bygder og byer kan optimeres. Ved at sikre en forankring af spirometri i de grønlandske byer og bygder, får borgere adgang til en undersøgelse, som vil kunne skabe rammerne om et bedre og mere sammenhængene behandlingsforløb af kronisk obstruktiv lungesygdom, astma og andre relaterede lungesygdomme. Brugen af spirometri vil samtidigt kunne anvendes til aktiv screening af borgere i risiko for at udvikle kroniske lungesygdomme, såsom KOL og astma. Projektets overordnede formål 10

12 er at afdække viden om den aktuelle brug af spirometri i Grønland med henblik på at kunne identificere teknologiske, organisatoriske og kliniske udfordringer og muligheder i anvendelsen af teknologi i det grønlandske sundhedsvæsen. Projektet vil være opdelt i 3 enkeltstående studier med hver deres formål: 1) afdække den aktuelle brug af spirometri i de seks største byer, 2) afdække, hvilke udfordringer og muligheder de sundhedsprofessionelle oplever i brugen af spirometri, samt udforske, hvilken betydning brugen af spirometri tillægges, 3) undersøge effekten af en nyudviklet indsats for at fremme brugen af spirometri. Materiale og metoder Projektet er opbygget af tre enkeltstående studier. Studie 1) tværsnitsundersøgelse på baggrund af statistiske data samt manuel journalgennemgang. Studie 2) etnografisk feltstudie bestående af kvalitative forskningsinterviews med sundhedsprofessionelle samt observationer med feltnoter, visuel etnografi samt yderligere dokumentationsmateriale. Studie 3) udvikle ny indsats på baggrund af indsamlet empiri fra studie 1 og 2 samt gennemføre spørgeskemaundersøgelse baseret på Technology Acceptance Modellen. Konklusion samt fremtidige perspektiver Antallet af udførte spirometrier i klinisk praksis er stigende, men er endnu ikke på niveau med de anbefalede internationale retningslinjer. Dette projekt kan skabe indsigt i, hvordan spirometri anvendes i sundhedsvæsenet. Det kan på sigt skabe nye forhold i forbindelse med screening og diagnosticering af patienter med KOL. Samtidig vil forskningsprojektet kunne afdække generelle arbejdsgange i forhold til anvendelse af teknologi, som muligt kan appliceres på behandlingen af andre kroniske sygdomme. Potentialet ved at anvende spirometri i højere grad er, at målsætningen om sammenhængende patientforløb og brugen af telemedicin fra sundhedsstrategien og det telemedicinske initiativ katalog kan indfries. I fremtiden bør der være et øget fokus på antallet af udførte spirometrier i Grønland, da over halvdelen af den voksne grønlandske befolkning er daglige rygere og derved i øget risiko for at udvikle KOL. Referencer Kan rekvireres ved kontakt til forfatter på Foreløbige resultater Foreløbige resultater fra studie 1 har påvist en stigning af antallet af udførte spirometrier? blandt patienter over 50 år i behandling med medicin målrettet obstruktiv lungesygdom. Således har en tredjedel (34.8 %) af de behandlede patienter fået lavet en spirometri indenfor en periode på to år, se tabel 1. 11

13 Når livet leves som pårørende til en kronisk syg - Hvorfor skal sundhedspersonalet vide noget om hverdagslivet med en partner med Parkinsons sygdom 1 Af Lise Hounsgaard, sygeplejerske, ph.d., professor, Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab, Ilisimatusarfik & OPEN, Klinisk Institut, SDU Artiklen søger at skærpe opmærksomheden på de pårørendes situation i hverdagen med en kronisk syg partner med Parkinsons sygdom (Parkinson). Der peges på opmærksomhedspunkter, som kan medvirke til at kvalificere sygeplejersken til at støtte pårørende, som lever sammen med en person med Parkinson, og gøre dem i stand til at mestre livet i hverdagen. Denne opmærksomhed antages også at kunne få betydning for pårørende, som har andre kroniske sygdomme end Parkinson inde på livet i hverdagen. Jeg har lavet et tilsvarende projekt i Danmark, som er afgrænset til kvindelige partnere. Projektet viser, at partnere belastes voldsomt såvel fysisk som psykisk i hverdagen, når ægtefællen udvikler Parkinson. Resultaterne er blandt andet publiceret internationalt, men også i det danske tidsskrift Sygeplejersken 2. oftere mænd end kvinder. Der er ikke nogen kendte etniske forhold, som gør sig gældende. Årsagen til sygdommen er stadig ukendt. Der findes visse arvelige former, som dog er sjældne. Det er en langsomt progredierende neurologisk sygdom, som endnu ikke kan helbredes. Den angriber i forskellig grad fysiske, psykiske og kognitive funktioner. Rammer desuden forskelligt fra person til person. Derfor er der også mange, som i flere år lever med uspecifikke symptomer, før diagnosen stilles. Kendetegn Hånden ryster, der opstår ejendommelige smerter i den ene skulder eller i et ben. Små bevægelser bliver sværere at udføre som at knappe knapper, lukke låsen i halskæden m.m. Først i enkelte tilfælde, senere mere regelmæssigt. Sygdommen viser sig med kardinalsymptomer: Rigiditet og rysten med hovedet, arme og ben. Svinger ikke med armene ved gang. Pilletrillende bevægelser med hænderne. Små trippende trin. På baggrund af denne undersøgelse ønsker jeg at medvirke til at skærpe opmærksomheden på de pårørendes situation i en Grønlandsk kontekst. Parkinsons syge en uhelbredelig sygdom Baggrunden for projektet er det faktum, at personer i Grønland lider af Parkinson, som ofte debuterer omkring års alderen, 1 Artiklen tager udgangspunkt i en præsentation ved workshoppen: Udvikling af sundhedspraksis ved Nunamed konferencen i Nuuk den 1. oktober Hounsgaard, L.; Pedersen, B.; Wagner, L. Hverdagslivet som uformel omsorgsudøver med en partner med Parkinsons sygdom, en interviewundersøgelse af kvinders erfaringer med omsorg og livskvalitet. Sygeplejersken nr.11/

14 Ved Parkinson mister man langsomt de nerveceller i hjernen, som producerer signalstoffet dopamin. Dopamin påvirker evnen til at bevæge sig. Ved for lille produktion får man svært ved at bevæge sig, og ved for høj produktion kommer der ufrivillige bevægelser. Meget forenklet er det balancen i medicineringen, som er neurologernes forskningsfelt, men den har også stor interesse for patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle, som alle må være meget observerende for at få afstemt den medicinske behandling. For nogle kan den rette medicinering give et godt liv i mange år med diagnosen. For andre kan sygdomsudviklingen gå stærkt. Sygdomsudviklingen medfører store omvæltninger i både den Parkinsonramtes liv, familiens liv, det sociale liv og eventuelt arbejdslivet. Så det er et udfordrende teamarbejde at få skabt og bevaret et leveværdigt hverdagsliv for såvel den ramte som familien. Jeg holder mig her i artiklen til at bidrage med viden om pårørendes perspektiver på at have Parkinson inde på livet i familien i hverdagen. Pårørendes beretninger Projektet udgår fra Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab ved Ilisimatusarfik med inklusion af pårørende i samarbejde med Medicinsk Afdeling ved Dronning Ingrids hospital. Gennem seks individuelle interview og et fokusgruppeinterview er der indsamlet fortællinger om hverdagslivet med partnere til en Parkinsonpatient og voksne børn til Parkinsonforældre. Fortællingerne er meget forskellige, men rummer alle elementer af oplevelse af at være uformel omsorgsudøver. Først med bistand til små ting, udviklende sig for nogle til en fuldtids plejeopgave. Den danske Parkinsonforening - som grønlandske Parkinsonpatienter også kan blive medlem af - er optaget af at kommunikere til omverdenen, at det ikke er en sygdom, som kun rammer patienten. Hele familien og netværket bliver ramt. Bekymringer for fremtiden Fortællingerne giver indsigt i, at pårørende mangler viden om sygdommens udvikling og de stadigt stigende belastninger, som sygdomsudviklingen afstedkommer i hverdagen. Efterhånden som sygdommen skrider frem, berettes der om opgaveglidning i hjemmet, hvor den raske partner langsomt og ofte ureflekteret påtager sig stadig flere praktiske opgaver, sociale relationer og kontakter til social- og sundhedsvæsenet. De pårørende oplevede det, jeg har valgt at kalde et rolleskifte med nye mønstre i parforholdet, men også imellem voksne børn og deres forældre. Der berettes om nødvendig bistand til påklædning (knappe knapper), hjælp til madlavning (røre i gryden), behov for mere hvile og søvn, og de afstår fra fælles aktiviteter som ture i fjeldet, bærplukning, jagt og lignende. Der sker derved et skifte med ansvar for opgaver, som den Parkinsonramte ikke længere kan mestre alene, som fx madlavning, indkøb, økonomiske transaktioner med meget mere. Et gennemgående tema i alle interview var således bekymringerne for, hvordan det skulle komme til at gå, efterhånden som sygdommen udviklede sig. Manglende viden De pårørende er i en vis udstrækning opmærksomme på løbende små ændringer i hverdagen. De bemærkede også en snigende personlighedsændring, som afstedkom bekymringer om, hvad det kunne udvikle sig til. Fælles for informanterne er, at de oplever, at de ikke ved nok om sygdommen og dens udvikling. De gav udtryk for at have brug for faglig information, men også kontakt til andre i en lignende situation. 13

15 Kontakt til sundhedsvæsenet Fortløbende kontakt til sundhedsvæsenet bliver forvaltet lidt forskelligt. Nogle gange er det patienten selv, der tager kontakt, for andre er det den raske pårørende. Parkinsonpatienter skal have medicin på klokkeslæt. Når det er ordineret som x 3 om dagen, er det ikke morgen, middag og aften, men fx kl. 7, kl. 15 og kl. 23 med afsæt i faste intervaller. Forsømmes denne regelmæssighed, risikeres at patientens muskler låser med det til følge, at patienten ikke kan mobilisere sig eller fx tygge maden. Pårørende giver udtryk for, at det er et problem under indlæggelse, hvor det sundhedsfaglige personale ikke i tilstrækkeligt omfang er opmærksomt på betydningen af korrekt medicinhåndtering. Ofte er der desuden brug for justering af medicinen ud fra observationer. Mine danske resultater viser, at det er en stor udfordring, og at det bør være en neurolog, som står for dette. Målsætningen ved behandling er, at medicinen reguleres, så patienterne får lige nøjagtig nok medicin, så rystelser og muskelkramper undgås. Modsat må man heller ikke få for meget, så der kommer mange ufrivillige bevægelser. Denne medicinregulering bør foretages af en neurolog for nogen hyppigt og for andre med større intervaller. Hyppig adgang til en neurolog har hidtil ikke været en mulighed. telemedicin. Nøglepersonen sidder sammen med patienten i Grønland (se billede). Denne nøgleperson er oplært til at hjælpe med at afvikle konsultationer og om nødvendigt gennemføre en neurologisk undersøgelse af patienten i samarbejde med neurologen. Projektets resultater antages at kunne medvirke til at identificere den nødvendige information, som skal gives til pårørende, og som gør dem i stand til at mestre livet i hverdagen. Det ses samtidig som et generelt bidrag til at synliggøre de pårørendes behov for opmærksomhed i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Teleteknologi et nyt skud i bøssen Temaet for sessionen var: Udvikling af sundhedspraksis. Det fik mig til at gå på jagt efter et instrument, som vil kunne understøtte den rigtige medicinering. Her stødte jeg på et relativt nyt initiativ i regi af sundhedsledelsen teleneurologi - som dækker over en nemmere adgang til speciallæge i neurologi en gang om ugen. Telekonsultationer gennemføres af en neurolog fra Danmark sammen med en lokal sundhedsfaglig teleneurologisk nøgleperson, som har gennemgået et kursus i neurologisk 14

16 Det grønlandske Sundhedsdilemma - En kvalitativ undersøgelse om sundhedsopfattelse og selvvurderet helbred i en grønlandsk kontekst Masterafhandling 2015 af Ingelise Olesen Sundhedsopfattelse Sundhed er en vigtig faktor for alle menneskers trivsel og velbefindende, men det store spørgsmål er dog, hvad mennesker forstår ved sundhed. Historisk har sundhedsopfattelse og forestillinger om sygdommes opståen ændret sig, ikke kun på grund af teknologiens muligheder for generering af ny viden, men også fordi sygdomsmønstre ændres over tid (Vallgårda 2012). Litteratursøgning viser, at de kulturelle forskelle i opfattelse af sundhed blandt oprindelige befolkninger eller etniske minoriteter internationalt er godt beskrevet. Inden for de sidste årtier har der også fra dansk side været fokus på forskellige minoriteters sundhedsopfattelse, heriblandt også den grønlandske, for at sundhedspersonalet kan yde den bedste omsorg, og for at de etniske minoriteter kan få så optimal en behandling i det danske hospitalssystem som muligt. Det grønlandske sundhedsvæsen tilbyder kulturforståelseskurser for nytilkommet dansk sundhedspersonale, så den omsorg og behandling, der ydes, kan optimeres, og de mange misforståelser minimeres. En stor del af den danske litteratur beskriver netop de kulturelle inuit sundhedsopfattelser med henblik på at forstå den grønlandske sundhedsopfattelse og kultur i en dansk kontekst altså således, at udefrakommende sundhedspersonale og andre kan forstå årsagen til forskelle i adfærd og opfattelse af sundhed. Der mangler dog kvalitative undersøgelser af den nutidige grønlandske opfattelse af sundhed. Egen vurdering af generelt helbred Selvvurderet helbred angives at være et nyttigt mål i befolkningsundersøgelser og som et supplement til andre helbredsmål. Talrige befolkningsundersøgelser har vist, at spørgsmål om generelt selvvurderet helbred giver et godt overordnet mål for en persons helbredstilstand (Bjørner 2011). Litteraturen angiver endvidere, at interviewpersonen ved vurdering af eget helbred laver en personlig scanning af sig selv gennem sin egen historik, herunder indgår en vifte af forskellige refleksioner, bl.a. et historisk tilbageblik på forfædres levealder, egne levevilkår og vaner. Det er et enkelt spørgsmål med enkle svarkategorier. Den danske version af spørgsmålet om selvvurderet helbred, som er anvendt i den grønlandske befolkningsundersøgelse , lyder således: Hvordan synes du, at dit helbred er? Svarkategorier: virkelig godt, godt, nogenlunde, dårligt, meget dårligt. Selvvurderet helbred menes også at være en meget god faktor til at forudsige dødelighed og sygdom (Christensen et al. 2012), og som ikke værende afhængig af objektive lægelige mål (Idler et al. 1997). Jo dårligere en person vurderer eget helbred, desto større risiko for død og sygelighed i en given opfølgningsperiode, og endelig mener Idler også, at konceptet overlever oversættelse til flere sprog (ibid.). Data fra befolkningsundersøgelsen kunne påvise, at andelen af personer, der vurderede eget helbred som godt, var faldende (Bjerregaard et al. 2016). Derudover kunne det også påvises, at selvvurderet helbred var højere i Nuuk end i andre byer, samt at selvvurderet helbred afhænger af social position og bosted. Der var regionale forskelle, selvvurderet helbred var således dårligere i Østgrønland end i Vestgrønland (ibid). Eliassen (2012) angiver, at akkulturation 3 blandt grønlændere øger risiko for et dårligt selvvurderet helbred, og vender vi blikket mod Arktis, viser befolkningsundersøgelser i Canada forskelle på selvvurderet helbred blandt den oprindelige og ikke oprindelige befolkning (dårligere selvvurderet helbred hos den oprindelige befolkning), højere indkomst, uddannelse og fysisk aktivitet viste bedre vurdering af eget helbred (Sukyong et al. 2013). 3 Proces hvor kulturelle værdier og traditioner mødes og spredes mellem individer eller samfundsgrupper, så der udvikles nye kulturelle træk (den Danske ordbog 15

17 Formål og data Undersøgelsens formål var at få større viden om, hvilke faktorer der ligger til grund for informanternes opfattelse af sundhed, og hvilke faktorer selvvurderet helbred vurderes ud fra, med et sundhedspædagogisk og sundhedsfremmende sigte. Undersøgelsens empiri bestod af seks kvalitative semistrukturerede interviews. Der blev udarbejdet en interviewguide, der dels skulle hjælpe med at holde fokus på emnet under interviewet, og dels give informanten mulighed for at beskrive egen opfattelse og vurdering af sundhed. Alle seks betragtede sig selv som værende grønlændere, og de fik valget at blive interviewet på modersmålet, dette resulterede i tre grønlandske og tre danske interview. Resultater De livsstilsrelaterede faktorer fylder umiddelbart meget i informanternes opfattelse af begrebet sundhed, og livsstilen er en stor medvirkende faktor for vurdering af eget helbred. Men bag al den livsstilsfokusering gemmer der sig også en masse interessante oplysninger, som er vigtige at fremhæve set i en sundhedsfremmende, sundhedspædagogisk kontekst. Det er netop det imellem vores værdier, der er en vigtig medspiller, når vi taler sundhedsfremme. Vores kulturelle værdier som folk er bl.a. det, der samler os eller adskiller os fra andre folkeslag (Wistoft 2012 a og 2009, Elsass 2003). Informanternes svar viser, at mange af livsstilsog sundhedskampagnerne bliver forstået på et intellektuelt plan, men at den viden muligvis, ifølge sundhedsstatistikkerne, ikke er let at omsætte i sundhedsadfærd. En af flere mulige årsager kunne være, at kampagnerne ikke tilgodeser de grundlæggende kulturelle værdier, så de giver mening og derved bedre kan omsættes til handling. Det kan også være, at befolkningens opfattelse af sundhed på flere områder er mere bred end myndighedernes, hvilket måske kan give konflikter i et sundhedsfremmende perspektiv. De biomedicinske forståelser af sundhed er initialiseret hos befolkningen, dilemmaet står for den enkelte mellem kulturelle værdier og moderne sundhedstips. Citaterne nedenfor viser tydeligt, hvordan kulturelle værdier og livsstilsrelaterede faktorer præger informanternes opfattelse af sundhed. Inuitternes krop er meget robuste og blodet er fint ( ) vi spiser meget grønlandsk kost ( ) grønlænderes kroppe er meget anderledes, så når de får danskernes mad, så bliver inuitter hurtig overvægtige og mister deres selvtillid som min mor plejer at sige, det er ikke kun kroppen, der skal fyldes, sjælen skal også have indhold, hvis man vil leve sundt man skal takke (gud) for det liv man fik så tænker jeg på alle de dårlige ting, der kan påvirke kroppen f.eks. alkohol eller rygning eller pomfritter og burger og sådan naturen har stor betydning for sundheden, vi er vokset op med udsigten, den smukke natur, at komme ud at sejle man suger naturen til sig nogenlunde, fordi jeg ryger, det er den største faktor for mig (Selvvurderet helbred) måske ja, jeg kunne måske være mere fysisk aktiv, gå nogle flere ture (Selvvurderet helbred) vi der spiser grønlandsk mad, vi har en anden måde at optage vitaminer Sundhed er meget kompleks. Ulighed i sundhed er en stor medvirkende faktor inkorporeret i begrebet sundhed. Sundhed for alle vil altid være en udfordring. Men mål og strategier for forebyggelse og sundhedsfremme har ringe effekt, hvis den grundlæggende sundhedsopfattelse ikke tager udgangspunkt i befolkningens egne referencer for sundhed. Drømmeperspektiver Det kunne være interessant at gå mere i dialog med befolkningen, både de unge og de ældre, om visioner for en fremtidig sundhedsplan, 16

18 settings og andre sundhedsstøttende miljøer i by og bygd. Visionerne skal tage udgangspunkt i de aktuelle sundhedsudfordringer, og befolkningen skal involveres, pålægges ansvar og have medejerskab i de udvalgte sundhedsprojekter. Sundhedsprofessionelle, både lokale og tilflyttere, der arbejder med sundhed, kunne rustes til at varetage rollen som katalysatorer (mediatorer) mellem de grønlandske kulturelle værdier og den biomedicinske sundhedsfremmende del af arbejdet for befolkningens visioner for fremtidens sundhed i Grønland. 17

19 Patientinddragelse og kulturforståelse Tine Aagaard, sygeplejerske, ph.d., adjunkt, Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab, Ilisimatusarfik Gennem de seneste årtier er der i sundhedsvæsener i mange vestlige lande kommet tiltagende fokus på patienters og pårørendes syn på kvaliteten af sundhedsydelser, og hvad patienter og pårørende eventuelt kunne have at bidrage med til udviklingen af kvaliteten. I Grønland har man på grund af omstændighederne været optaget af at opbygge et behandlingsvæsen, der fungerer og det fungerer på mange måder godt. Desuden har man haft stort fokus på forebyggelse og sundhedsfremme for at holde udgifterne til dyr behandling nede. Derfor har der ikke været det samme fokus på at inddrage patienters og pårørendes perspektiver som fx i Danmark. Først med de seneste sundhedsstrategier er der nu fra politisk side udstukket rammer for patientinddragelse. Det betyder bl.a., at der er brug for forskning i patienters perspektiver, og på hvordan de kan inddrages i praksis. I mit ph.d.-projekt Hverdagsliv med sygdom patienters kulturelle perspektiver på sundhedspraksis i Grønland har jeg undersøgt netop dette. Forskningen har blandt andet vist, at der ikke er enighed blandt professionelle om, hvad patientinddragelse overhovedet betyder. Det er dog en dominerende forståelse, at inddragelse handler om oplysning og vejledning fra de professionelle til patienterne med henblik på at sætte dem i stand til at deltage. Der er også andre betingelser på spil i professionel praksis. Ligesom andre vestlige sundhedsvæsener er det grønlandske opbygget rent praktisk ud fra en biomedicinsk tilgang til sygdom og sundhed. Det betyder fx, at de professionelles arbejdsdag på hospital er struktureret ud fra praktiske procedurer for diagnosticering og behandling af den kropslige sygdom. Tiden fordeles til undersøgelser, behandling og genoptræning, til at klargøre patienterne til at modtage alle disse indsatser og til, at personalet mødes og organiserer arbejdsdagen i forhold hertil. Mange sundhedsprofessioner har opgaver, der handler om at inddrage patienter som mennesker med et helt liv og ikke kun som kroppe, både fordi opgaverne er politisk defineret sådan, og fordi de er en del af professionernes selvforståelse. Men sådanne opgaver er ikke prioriteret i en biomedicinsk domineret sundhedspraksis. I min forskning har jeg beskæftiget mig med patientperspektiver på behandlingspraksis. Forskningen har peget på konsekvenserne af, at patienternes perspektiver udelukkes fra professionel praksis. Det medfører fx - At de professionelle går glip af vigtig viden om symptomer på livstruende sygdom, fordi de overser eller mistolker patienternes egne oplevelser af symptomerne i hverdagen. - At behandlinger bliver iværksat eller gennemført uden at deres relevans bliver diskuteret med patienter og pårørende, hvilket fx kan føre til, at patienter i terminal fase ikke bliver sendt hjem til deres by eller bygd, før det er for sent. - At patienter, der bliver ramt af kronisk sygdom og mister deres arbejde, sociale netværk m.m., ikke får faglig støtte til at opbygge nye fremtidsperspektiver for deres liv med kronisk sygdom. - At pårørende, som gør en stor indsats for at støtte deres syge ægtefælle, bliver ladt uden faglig rådgivning og opbakning, hvilket ofte betyder konflikter i familien, og at den raske ægtefælle selv bliver syg (se også Lise Hounsgaards indlæg i dette blad). Dette skal ikke ses som eksempler på, at de professionelle gør deres arbejde dårligt. Det er en vigtig teoretisk pointe i min forskning, at vi gør det, vi har praktiske muligheder for at gøre. Når der ikke er tid og praktiske procedurer for inddragelsen af patienter og pårørende, så har vi også dårlige betingelser for at gøre det. Af mine interviews med professionelle fremgår det, at mange oplever det som en belastning, at de ikke har muligheder for at inddrage patienterne som mennesker med et helt liv. 18

20 De professionelle ved jo godt, at især kronisk sygdom medfører mange psykosociale problemer i hverdagslivet. Spørgsmålet er, hvordan der kan tages hensyn til sådanne problemer. Min forskning peger på to overordnede forhold, der stiller sig i vejen for patientinddragelse. For det første: Selv om mange professionelle har en forståelse af sygdom og sundhed som andet og mere end helbredsmæssig tilstand, så er de også præget af den biomedicinske forståelse af sygdom som rent kropslig. For det andet: Der mangler praktiske rammer. Her peger min forskning på den professionelle samtale som et vigtigt redskab. I Danmark er der i disse år røre blandt sundhedsprofessionelle, som protesterer mod det bureaukrati og den standardisering af sundhedsydelser, som de sidste årtiers kvalitetsstrategier har medført. De professionelle ønsker fokus tilbage på relationen mellem professionelle og patienter som det sted, hvor kvaliteten i arbejdet skabes gennem dialog. Dette ønske er delvist imødekommet i de seneste sundhedsprogrammer i Danmark, hvor man ønsker at nedbringe bureaukratiet. Men det er også nødvendigt at se på, hvad der helt konkret sker i relationen mellem patienter og professionelle. Der er en tendens til, at professionelle først og fremmest bruger relationen til at videregive deres egen faglige viden til patienterne ud fra en overbevisning om, at når patienterne er oplyste, skal de nok følge vejledning og rådgivning. Den form for professionel samtale, som mine forskningsresultater har peget på, skal herudover give mulighed for, at patienter og pårørende selv kan komme til orde om, hvad der betyder noget i deres liv, og hvilken støtte de har behov for. Samtalen som redskab til inddragelse Samtalen er en anderledes form for professionel intervention end dem, som kliniske retningslinjer foreskriver. I kliniske retningslinjer udløser bestemte fysiske eller psykiske tilstande bestemte indsatser, fx træningsregimer efter apoplexi, vejledning om livsstil ved hjertekarsygdomme og diabetes osv. Samtalen er derimod et redskab til at afstemme sådanne indsatser i forhold til individuelle patienters kulturelle livsførelse. For patienterne er det nemlig langt fra altid, at kropslige eller helbredsmæssige behov er de vigtigste at få dækket. Ofte er imødekommelsen af andre behov i hverdagslivet den vigtigste forudsætning for at kunne tage imod sundhedsvæsenets tilbud. Det kan fx være et velfungerende arbejdsliv, samvær med nære pårørende i en svær situation, afklaring af fremtidsmuligheder, løsning af konflikter i familien som følge af vanskeligheder i forbindelse med sygdom og funktionsnedsættelser osv. Støtte hertil er ofte forudsætningen for, at diagnosticering, behandling og genoptræning kan få den fulde effekt. Derfor må patienternes betingelser i hverdagen for at drage nytte af professionelle indsatser og deres egne opfattelser af, hvad de har brug for, ud fra deres værdier for et godt liv, sættes som centrum for at tage professionelle beslutninger. De professionelle må sætte sig ind i patienternes livssituation og ikke vurdere den alene ud fra deres faglige forståelser og deres handlemuligheder i den eksisterende behandlingspraksis. Samtalen kan informere de professionelle om patienternes egne begrundelser for deres prioriteringer i dagligdagen. Disse begrundelser kan herefter drøftes i en dialog mellem parterne. På den måde kan både faglig viden og patienternes egen viden og perspektiver få indflydelse på faglig beslutningstagen. Den her skitserede form for samtale kan bidrage til, at sundhedspraksis udvikles på andre måder end kvalitetsudvikling i gængs forstand, hvor udviklingen bestemmes af eksperter, fagfolk og administratorer. Inddragelsen af patienternes liv og perspektiver rummer muligheder for, at sundhedspraksis bliver mere relevant for den enkelte patient, og at den bliver sensitiv over for patienternes eller brugernes forskelligartede kulturelle forestillinger om et godt liv, og hvad sundhedsvæsenet har at bidrage med i den henseende. En kultursensitivitet, som efterlyses af både brugere og professionelle. 19

21 Samtalen og selvfølgelig de konsekvenser, der drages af den kan desuden tage højde for, at både brugere og professionelle som samfundsborgere har forskellige kulturelle opfattelser af et godt liv. Det stiller krav til de professionelle om at reflektere over deres egen praksis som påvirket både af den biomedicinsk dominerede praksis og af deres egne livsværdier som samfundsborgere. Altså at de professionelles sundhedsopfattelser kun er nogen blandt mange og ikke overtrumfer patienternes. Ved at tilpasse indsatserne til den enkeltes livsmuligheder kan man desuden bidrage til større lighed i sundhed. Her forstås lighed i sundhed ikke først og fremmest som et spørgsmål om økonomi og bosted fx men som det at kunne modtage støtte på egne betingelser. professionelle muligheder for at inddrage patienterne i deres behandling, pleje og rehabilitering. I september i år var jeg inviteret til at holde et oplæg på et seminar for hjemmesygeplejersker fra hele Grønland (sammen med Kirsten Nystrup, cand. scient. fys. og underviser ved Peqqissaanermik Ilinniarfik). I hjemmesygeplejen er det tydeligt, at menneskelivet ikke er splittet op i sundhed på den ene side og socialt liv på den anden side. Det er os selv som samfund, der har fundet på at sætte skillevægge op mellem en sundheds- og en socialsektor. Strukturelt kæmper hjemmesygeplejersker fx med vanskeligt samarbejde mellem sundhedsvæsenet og kommunerne. Det viser noget om, hvor vigtigt det er, at politikere og ledere i sundhedsvæsenet og kommunerne bakker op om en helhedsorienteret tilgang til patienterne. Opsamlende kan man sige om mulighederne for at inddrage patienterne som deltagere i sundhedspraksis: 1. Politisk er patientinddragelse allerede legitimeret i strategier for det sundhedsmæssige og sociale arbejde. 2. Og de fleste professionelle har allerede en forståelse af menneskers problemer som både kropsrelaterede og psykosociale. Så man kan på mange måder sige, at der er gode betingelser for at videreudvikle de praktiske og tidsmæssige rammer, der giver de 20

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom En undersøgelse blandt parkinsonramte og pårørende UCB Nordic & Parkinsonforeningen // 29.04.2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Helle M. Christensen

Helle M. Christensen Helle M. Christensen Ph.d.-student, sygeplejerske, Cand.scient. San. Klinisk Institut, SDU Odense Universitets Hospital Lungemedicinsk afdeling J Danmark 2013 KOL / Indlæggelse Behandling / NIV NIV /

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SUNDHEDSPOLITIK En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Grafisk

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt? Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker på evidensbaseret grundlag. Endvidere stilles der fra alle sider

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Uddannelse til professionsbachelor i 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient Ingen 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS At opnå viden

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt

Idéoplæg til Bachelorprojekt Idéoplæg til Bachelorprojekt En undersøgelse af virtuel hjemmesygepleje i Halsnæs kommune Oplægget er tænkt med afsæt i følgende profession: Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab

Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab Vision for patienten som partner Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab 2 Forord Med visionen»patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab«vil

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Hold E10s Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020

Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020 Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020 - Vi kæmper for bedre og længere liv for børn og voksne med cystisk fibrose Formål... 3 Vision... 3 Målsætning 2020... 3 1. Støtte... 4 2.

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

Social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet U& K, Okt ober Dorthe Nielsen Studieleder for Kandidat uddannelsen i Klinisk Sygepleje Hvorfor

Læs mere

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen Regionsrådet Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juni 2013 Ref.: EW/KES Medlems nr.: Sagsnr.: 1306-0006 Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed Regionsrådet har sendt forslag til Sundhedsplan-

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier

Læs mere

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

KRITERIER FOR INDDRAGELSE

KRITERIER FOR INDDRAGELSE KRITERIER FOR INDDRAGELSE Hvad er ORGANISATORISK INDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er INDIVIDUEL INDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 8 VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet KRITERIER

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere