Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Offentlig Administration Socialvidenskab EU-studies Scient. Adm.(Lang Forvaltning) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Danmarks Rockmuseum - Byrådet eller Aktørerne Projektseminar/værkstedsseminar: Udarbejdet af (Navn(e)): Projektets art: Modul: Mads Christian Præstegaard Bachelorprojekt PA-B1 Vejleders navn: Torben Bech Dyrberg Afleveringsdato: Antal normalsider: (Se næste side) Tilladte normalsider jvt. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) OBS! Hvis du overskrider de tilladte antal normalsider kan dit projekt afvises indtil 1 uge efter aflevering af censor og/eller vejleder

2 2

3 Abstract The aim of this bachelor project is to present the network process behind the creation of Danmarks Rockmuseum (Denmarks museum of Rock). The museums creation is underway, and when it is built in Roskilde in the spring of 2014 it will have been underway for 15 years. The building of the museum will cost 120 mio. DKK and this is not counting the project cost of the planning of the museum. It will be located in the south of Roskilde City in an urban area called Musicon. Along with a long range of different cultural and sports project it is the vision that the museum will be a central piece of the future of the Roskilde Commune. But how did such a large cultural project come to life? How did it land in the provincial city of Roskilde, which only had inhabitants in Who pulled the treads and who nodded confirming at this economic gambling? These are some of the questions that this project will try to answer through its main problem: Why did the museum got placed in Roskilde, and by which process was it succeeded to bring it to the city? The analyses brings forward a large range of documents from the project and combined with 4 interviews it tries to give a firm answer: The museum was placed in Roskilde largely because of the presence of strong cultural actors, like Roskilde Festival, and a mayor backed with a city council believing that the future of Roskilde resides in branding itself on a broad range of cultural happenings and sites throughout the city. 3

4 Indhold Abstract... 3 Forord Problemfelt Metode Problemformulerings legitimering Mit forhold til forskningsobjektet Indsamlingen og valg af empiri Interviewede aktører Ikke interviewede aktører Analyse Ildsjælenes idé Altimens i Roskilde Projektet MV & projektet RC Roskilde overtager Projektet skal diskuteres politisk og sendes i offentlig høring Der skal findes et større areal, som kan omdannes til musisk bydel Der skal søges fonde m.m. for at kunne bygge selve museet Der skal tænkes tanker om museets opbygning og form Der skal indsamles objekter til museets udstillinger Museet skal anerkendes af staten for at kunne modtage driftstilskud Forskningsprojekterne i rockens historie skal færdiggøres, så de kan understøtte indholdet i museets udstilling Strukturreformen Strukturkommissionen Roskilde Kommune og Strukturreformen En ny by en ny start Gammelt møder nyt Sammenlægningsudvalget, Poul Lindor Nielsen & Uniconarven NRKs byråd sætter punktum i Sporten og Unicon

5 4 Diskussion To forvaltningsstrategier - gammelt bureaukrati og ny netværksstyring GRB kontra aktører Aktører og demokratiet Agendaers sammenspil Taberne og vinderne Succesfuld metastyring? Konklussion Litteraturliste Empiri Dokumenter Avisartikler Interviews Hjemmesider Litteratur Bøger Love Projekter & rapporter

6 Forord Dette bachelorprojekt er blevet til, som mit 6. semesters projekt på Roskilde Universitet. Det er skrevet på baggrund af kurserne Offentlig Organisation & Styring og Offentlig & International Ret på faget Politik & Administration. Ideen til projektet kommer af en interesse for det lokalkommunalpolitiske spil i Roskilde. Projektideen er udviklet på baggrund af samtaler med min vejleder, lektor Torben Bech Dyrberg fra Institut for Samfund & Globalisering. Indsamlingen af empirien har involveret en række personer, der har været så venlige at give deres tid til interviews o.lig. Derfor vil jeg bl.a. takke Lena Bruun, Hans Meinert, Poul Lindor Nielsen og Birgit Pedersen, samt medarbejdere fra Roskilde Kommunes Byrådssekretariat. Derudover vil jeg takke Kirsten Fjelsted Præstegaard for at have læst korrektur på projektet. 6

7 I Problemfelt Det var jo lidt af et arvestykke, positivt ment. - Poul Lindor Nielsen 7

8 1 Problemfelt Roskilde året Struktursammenlægningen er faldet på plads, og Roskilde Kommune (RK) er nu en kombination af den store provinsbykommune Roskilde, forstadskommunen Gundsø (GK) og landkommunen Ramsø (RøK). Sammenlægningen åbner for nytænkning og en ændring af visionerne for byen. En proces har allerede før sammenlægningen været i gang, hvor nuværende og nye aktører bringer sig på banen med ideer og forslag til byens fremtidige fyrtårne. Over en længere periode kæmpes der om at sætte agenda og sætte fremtidens policy i det nye byråd i RK. Eksterne og interne aktører strides, og vinduer af muligheder åbnes og lukkes. Blandt visionerne er Roskilde som en kultur og oplevelses by. En by der kan trække turisterne hele vejen fra Kbh. for at opleve domkirken, vikingeskibene, kongegravene og meget mere. En by hvor borgerne hvilken som helst aften kan opleve livemusik og underholdning. Bag denne vision står bl.a. de tidligere borgmestre fra Socialdemokratiet og Venstre, Poul Lindor Nielsen (PLN) og Bjørn Dahl ( 4/11-11), samt store eksterne aktører som Roskilde Festival (RF), og undervejs lykkedes det at få kulturministeren med på vognen. Imod visionen om en kulturby står (interne) byrådsmedlemmer, især hos Venstre og Konservative, samt amatørog elitesportsudøvere. Det konkrete vindue åbnes yderligere af kulturministeren, der ønsker et Rockmuseum til Danmark, placeret i Roskilde. Banen kridtes yderligere op, og modstanderne tørner sammen på den politiske arena, byrådet, samt i de lokale medier, Roskilde Avis og Dagbladet Roskilde(DbR). I samme periode sker en række eksterne begivenheder, bl.a. finanskrise, kommunalvalg og regionsvalg, folketingsvalg og strukturreform. Da kampen fløjtes af, er Danmarks Rockmuseum (DRm) planlagt til at åbne i år 2014, på den gamle industrigrund Unicon nu kaldet Musicon - mellem Roskilde Station og Roskilde Dyreskueplads (festivalpladsen). Et moderne oplevelsesmuseum i en ny og ungdommelig, og musisk bydel. Et museum der i høj grad bliver en del af en samlet vision for fremtidens Roskilde. Men hvordan lykkedes det at gennemføre dette prestigeprojekt? Hvad bar ideen og holdte den oven vande trods hård modstand? Hvem spillede højt spil og vandt, og hvem sank til bunds? Hvilke aktører spillede sammen, og hvilke spillede hinanden ud? Hvordan lykkedes det at bruge to-cifrede millionbeløb på et nyt museum i en sparetid? Hvilke aktører var synlige dukker, og hvilke aktører trak i trådene bag forhænget? 8

9 Dette er nogle af de spørgsmål, som dette bachelorprojekt vil forsøge at svare på gennem dets problemformulering: Hvorfor blev DRm placeret i Roskilde, og med hvilken proces lykkedes det at bringe museet til byen? Projektet vil forsøge at svare på ovenstående problemformulering via en dybdegående undersøgelse af forløbet. Denne undersøgelse vil tage udgangspunkt i en gennemlæsning af relevante artikler og debatindlæg i de benævnte aviser, hvorfra væsentlige synlige aktører vil blive identificeret. Derefter følger en analyseproces, hvor det er målet at interviewe de største og mest synlige aktører for yderligere at belyse processen. Disse interview vil behandles sammen med dagsordener (DSO) og dokumenter fra RK i projektets analyseafsnit. Projektet vil herigennem konkludere på problemformuleringen samt følgende arbejdsspørgsmål: Er processen et udtryk for en moderne metagovernance eller traditionel bureaukratisk beslutningsproces? Blev beslutningen taget i byrådet eller nikkede byrådet i virkeligheden ja til eksterne aktørers forslag? Hvad betyder de stærke aktører for demokratiet i RK? Var det kun kulturmotivet, der førte forslaget igennem, eller var der andre agendaer, der spillede sammen? Hvem vandt på beslutningen, og hvem tabte? Hvilke agendasettings og policyprocesser førte forslaget igennem? 9

10 II Metode Der er gået mange år nu. - Hans Meinert 10

11 2 Metode I dette afsnit vil jeg redegøre for projektets metode. I forskellige underafsnit vil jeg komme ind på problemformuleringens legitimering, mit forhold til projektet, mit videnskabsteoretiske udgangspunkt, indsamlingen og valg af empiri og fremgangsmåde for den diskuterende analyse. 2.1 Problemformulerings legitimering Som vist i problemfeltet er museumsprojektet DRm præget af både offentlige, halvoffentlige og private aktører. Netop denne form for projekt, dets udførsel og succesmuligheder er siden 1980 erne og 1990 erne blevet undersøgt under det samfundsfaglige forskningsområde Netværksstyring 1. Legitimeringen af denne form for forskning kommer af bruddet med de traditionelle bureaukratiske demokratiske styreformer, der skabte et behov for undersøgelse af den nye beslutningsproces, samt hvorledes det blev legitimeret af det demokratiske samfund. Det er dette forskningsområde, som projektet vil forsøge at bidrage til via projektets fokus på beslutningsprocessen og gennemførelsen af projektet DRm. 2.2 Mit forhold til forskningsobjektet Jeg har ikke noget direkte forhold til projektets forsknings objekt, DRm, men jeg har derimod et indirekte forhold. Jeg er født og opvokset i Roskilde og kender, som følge af politisk aktivitet eller gennem min opvækst, flere af aktørerne enten personligt eller af navn. Dette vil uomtvisteligt påvirke dette projekt, men via at jeg redegører for valg og fravalg af empiri, vil jeg vise, at alle valg er truffet på det rette grundlag. 2.3 Indsamlingen og valg af empiri Indsamlingen af empiri til dette projekt har flere begrænsninger. Den første er den tidsmæssige afgrænsning, og den anden er mængden af arbejdskraft, der har kunnet ligges i projektet. Følgelig har disse to begrænsninger medført, at ikke alle aktører, store som små, har kunnet inddrages, samt at ikke alle dokumenter frembringes. Under indsamlingen af empirien har jeg fokuseret på 2 dele af empirien omkring DRm. Den første er alle referaterne fra byrådet (GRB) i Gl. Roskilde Kommune (GRK) fra samt Sammenlægningsudvalget (SLU). Ved hjælp af backward-mapping 2 teknikken har jeg fremfundet en kæde af referater, bilag m.m. Kaldenavne for de forskellige relevante dele har jeg 1 Sørensen & Torfing: 2005 s Lynggaard: 2009 s

12 brugt til yderligere at søge, så jeg kunne udfylde og definere de betegnelser, referaterne har på de forskellige aktører o.a.. Alt dette er brugt til at danne et baggrundsbillede for forløbet. Det baggrundsbillede jeg har dannet, har jeg benyttet til den anden del af dette projekts empiri indsamling interviews af centrale aktører. Først vil jeg præsentere de aktører, det er lykkedes mig at interviewe til dette projekt, og hvorfor de er relevante for projektet. Præsentationen af de interviewede viser, hvad jeg vidste om deres forhold til DRm, inden jeg interviewede dem formålet er kort at retfærdiggøre valget af disse personer. Viden om deres forhold til DRm, som fremkom via interviewet, indgår derfor ikke i denne redegørelse, men vil derimod indgå i den diskuterende analyse. Interviewene er foretaget som samtaler, hvor den interviewede er blevet præsenteret for mit projekt for derefter at bidrage med sine observationer. Interviewenes udgangspunkt var på baggrund af den til enhver tid indsamlede viden for projektet og der har derfor været en varierende struktur. Hvert interview har givet ny viden for dette projekt, hvilket, jf. snowballmetoden, har haft betydning for de resterende interviews. Det ville have været ønskeligt at foretage opsamlende interviews, men dette har ikke været muligt tidsmæssigt. Efter redegørelsen for de interviewede aktører vil jeg komme ind på fraværet af interview af forskellige andre aktører, hvorfor de ikke blev interviewet, og hvad det eventuelt vil betyde for projektets konklusion Interviewede aktører Poul Lindor Nielsen (PLN) Tidl. borgmester for RøK og Ny Roskilde Kommune Poul L. Nielsen var borgmester for Ny Roskilde Kommune (NRK) fra og formand for SLU for kommunerne Ramsø, Gundsø og gl. Roskilde. Han er derfor relevant ift. dette projekts problemstilling, da han som borgmester bl.a. har siddet med i bestyrelsen for DRm. Hans position som ny demokratisk valgt aktør i 2006 gør, at han har et andet syn på beslutningsfasen og dens aktører Birgit Pedersen (BP) Formand for NRKs kultur- & idrætsudvalg nu, byrådsmedlem i GRK og medlem af dettes kulturudvalg , medlem af NRKs kulturudvalg Som langvarigt medlem af kulturudvalgene i Gl. & NRK har Birgit Pedersen siddet i byrådene under hele beslutningsprocessen for DRm. Som byrådsudpeget medlem af flere 12

13 bestyrelser, f.eks. spillestedet Gimle, har hun kendt flere af Roskildes private aktører længe. Dermed forventes det, at hun har et andet kendskab til styrkeforholdene hos aktørerne Hans Meinert (HM) Tidl. bibliotekar ved RUC tilknyttet DRm Hans Meinert er tidligere bibliotekar ved RUC. Jeg har valgt at interviewe ham på grundlag af artiklen De higer og søger i rocken 3. I denne artikel bliver Hans Meinert og hans kollega Henrik Astrup beskrevet som rockarkæologer, der siden 2001 har indsamlet objekter til DRm. Hans Meinert var medarbejder for DRm i dets begyndelse, og som medarbejder på RUC kunne han belyse universitetets involvering i museet Lena Bruun (LB) Ansat ved Roskilde Kommune tilknyttet DRm Lena Bruun er leder af museets sekretariat. Det har i en længere periode været placeret på Musicon hvor museet skal bygges. Målet med interviewet var at få en af de ansatte ved museets syn på de politiske og private aktører, samt at få belyst museet som aktør Ikke interviewede aktører Som beskrevet er der en række aktører, som jeg enten ikke har nået at kontakte, eller det ikke er lykkedes at kunne få et interview med pga. projektets afgrænsede periode. Jeg vil ud for hver enkelt aktør kort redegøre for, hvorfor de ikke blev interviewet, og derefter for hvad det vil betyde for konklusionen Bjørn Dahl GRKs borgmester fra 2002 frem til sammenlægningen med Ramsø og Gundsø 4 døde i november Han var forud for sin tid som borgmester, viceborgmester og utrolig aktiv i kommunens kulturliv 5. Det har lykkedes mig at finde enkelte udtalelser fra ham omkring projektet Rock City og DRm, som jeg vil bruge til at belyse hans involvering i projektet og syn på styringen af det. Derudover har både PLN og BP, samt kommunale og private dokumenter nævnt hans indsats. Derfor mener jeg, at projektet har mulighed for at dække størstedelen af den viden, som et interview med ham kunne have frembragt. 3 DbR, Nr. 16: D :roskildehistorie.dk 5 Nr. 17 D : roskilde.lokalavisen.dk 13

14 RF og dets ledere Trods adskillige forsøg lykkedes det mig desværre at få et interview med ledere for RF. Fra starten af projektet vidste jeg, at et interview med festivalen var nødvendigt for projektet. Listen over hvorfor de bør interviewes er lang, men den korte er, at de har bidraget med 3. mio. kr. d. 7/ samt at byggeriet af museet er planlagt sammen med byggeriet af festivalens hovedkvarter og Roskilde Festivalhøjskole (RFH). Festivalen er efter min vurdering den største kulturelle aktør i Roskilde ud over kommunen. RF er ikke bare en årlig begivenhed, det er en organisation, der året rundt forvalter og organiserer festivalen, og derudover deltager festivalen i en række kulturinstitutioner, herunder Gimle i Roskilde 7. Det er mit håb, at de andre interviews kan belyse festivalen som aktør, men den fulde indsigt i deres virke vil ikke være muligt. For konklusionen vil dette direkte betyde, at RFs involvering ikke kan fastlægges præcist, men dokumenter jeg har fremfundet, samt de interviewedes udsagn vil give en stor grad af sikkerhed for festivalens store involvering Franz Beckerlee, Hans Otto Bisgaard og Rock Akademiet I forbindelse med interview af HM og LB blev flere fra organisationen Rock Akademiet bragt på banen. Rock Akademiet er en organisation, som, så vidt jeg har forstået af de interviewede, blev stiftet i forbindelse med møder om museet. Organisationen blev med sikkerhed stiftet senest i juli , men det er usikkert, om organisationen har eksisteret i en eller anden form før dette. Det jeg er sikker på gennem interviewene er, at organisationen blev stiftet af fremtrædende musikere og andre med relation til musikken. Mest fremtrædende i interviewene var Frans Beckerlee og Hans Otto Bisgaard, som bl.a. Hans Meinert omtalte som vigtige aktører. Det har ikke været muligt at nå at få et interview med nogle af disse. Dets betydning for projektets konklusion vurderer jeg at være lille, da de andre interviewede virkede meget afklarede med Franz Beckerlee og Hans Otto Bisgaards store involvering i DRm. Det vil dog med sikkerhed gøre, at jeg ikke får indsigt i de tidligere musikere og radioværters fulde involvering i museets tilblivelse Frank Birkebæk Frank Birkebæk er direktør for Roskilde Museum. Jeg havde ikke overvejet at interviewe ham, før Birgit Pedersen i interviewet med hende, omtalte ham i forbindelse med RF som en vigtig aktør. Birgit Pedersen gav en dybdegående skildring af Frank Birkebæks betydning. Birgit 6 Nr. 1 D : danmarksrockmuseum.dk 7 Nr. 2: D : roskilde-festival.dk 8 Nr. 3: D : 14

15 Pedersens interview vil derfor også blive brugt til at belyse Frank Birkebæk som museumsdirektør og aktør RIU RIU Roskilde Idrætsunion skulle have været involveret som kraftig modaktør. Jeg vil komme ind på dette senere i projektet, men pga. deres mindre involvering har jeg fundet, at de andre interviews har kunnet belyse denne aktørs involvering i DRm RUC & DR RUC og DR har jeg overvejet at interviewe, selvom begge har deres logo på museets hjemmeside, samt at begge har repræsentanter i museets bestyrelse. Dette fravalg er sket af to årsager. Den ene er den tidsmæssige begrænsning, og den anden er, at jeg har vurderet, at institutionernes bidrag til museet har været af konsulent og vidensmæssig karakter. Dermed har de ikke haft nogen tydelig indflydelse på dette projekts problemstilling Brian Mikkelsen I begyndelsen af arbejdet med projektet forsøgte jeg at få et interview på plads med Brian Mikkelsen. Dette gjorde jeg, fordi han var kulturminister i perioden , og jeg dermed forventede, at hans og hans ministerium ville have været involveret i tilblivelsen af DRm. Dette viste sig bl.a. ved en udmelding om museets placering og nødvendighed d. 20/ Det lykkedes dog ikke at få et interview, og dermed er det ikke muligt at få afklaret ministerens fulde indsats for museet. På grundlag af udsagn fra flere af de andre interviewede vil jeg dog mene, at ministeren og senere ministres udmeldinger om museet ikke har været af anden karakter end en blåstempling af museet fra ministeriet af Olav Harsløf Senere i projektet, i forbindelse med backwardmappingarbejdet med referater, fandt jeg ud af, at Olav Harsløf var projektleder for Projekt Danmarks Rockhistorie gruppen, der afholdte bykonkurrencen Rock City, der indkluderede DRm. Det ville have været oplagt at få et interview med Olav Harsløf, men det har tiden for dette projekt sat en grænse for. I interviewet med HM blev Olav Harsløf nævnt, og det er mit håb, at interviewet med HM favner størstedelen af den viden, som Olav Harsløf kunne have bidraget med. 9 Nr. 6: D : ft.dk 10 Nr. 7 D : danmarksrockmuseum.dk 15

16 Flemming Madsen Flemming Madsen var med i den oprindelige styregruppe for Musicon Valley (MV) 11. Ligeså indgår Flemming Madsen som formand for styregruppen Rockens Hus 12. Af hans CW fremgår det, at han var medinitiativtager til Rock City (RC) og PDR, samt formand for dette projekt 13. Flemming Madsen ville uden tvivl have været interessant at interviewe for dette projekt. De områder Flemming Madsen har arbejdet med er belyst af interviewene. I analysen vil jeg bruge en kombination af interviewene og dokumenter, der viser Flemming Madsens aktivitet i PDR og RC til at illustrere betydningen af tilstedeværelsen af aktører som Flemming Madsen og deres aktivitet M.fl. Dette afsnit kunne blive ved. Af hensyn til pladsen har jeg nævnt de aktører jeg betragter som vigtigst. Jeg vil derudover nævne Stig Bo Jensen fra Roskilde Erhvervsforum og Roskilde Bank, Esben Danielsen fra Gimle m.fl. 11 FGRK: 12/ GRØ 404 d. 19/ Nr. 9: D : kulkom.dk 16

17 III Analyse Der er mange, der forsøger at tage æren af, at det er dem, der er kommet med ideen om Rockmuseet og dem om det, jeg kan ikke pege på en, to eller tre personer - Birgit Pedersen 17

18 3 Analyse Jeg har valgt at dele denne analyse op i flere dele, da jeg har observeret nogle synlige skelsættende begivenheder i Rockmuseets historie. Afsnittende er altså kronologisk opdelt efter hændelser, som jeg vurderer har betydning for museet og de involverede aktører. Første afsnit afgrænses med en start ved ideen om et rockmuseums oprindelse og en slut i overdragelsen fra de private ildsjæle til kommunens administrative ledelse. Det andet afsnit omhandler overgangen til en administrativ kommunal ledelse samt de lokale aktørers engagement. Det andet afsnit afgrænses tidsmæssigt af det tredje afsnit Strukturreformen. Strukturreformen var en reform af Danmarks kommunal- og amtssammensætning. For Roskilde betød reformen en sammenlægning med GK og RøK i Reformprocessen fra satte sit præg på arbejdet med museet Ildsjælenes idé Hvordan startede arbejdet med et rockmuseum i Roskilde? Hvorfor kom ideen med et rockmuseum i Danmark i det hele taget? Det er to af de centrale spørgsmål i dette afsnit. Ifølge HM startede det hele i 99: De første ideer kom på bordet i HM stiftede bekendtskab med projektet i forbindelse med sin uddannelse som musikformidler på Det Informations Videnskabelige Akademi. Han var tilstede på Rytmisk Konservatorium d. 18. januar 2001, hvor PDR afholdte et stormøde 17. Her fandt en gruppe af forskellige interessenter sammen og talte om dansk rockhistorie: Der var nogen, der begyndte at snakke om, at vi skulle tænke lidt over at samle og registrere dansk rockhistorie, fordi det var et uskrevet kapitel i dansk kulturhistorie, der fandtes ikke noget samlet over historien om dansk rock 18 Hans Meinert og hans studiekammerat gik med i projektet og kombinerede det med deres studie. Deres afgangsprojekt indeholder baggrundsviden, som jeg har benyttet mig af til at 14 Nr. 4: D : agent.dril.dk 15 Nr. 5: D : retsinformation.dk 16 HM: 0:20 17 Meinert & Nykjær Jørgensen: 2002 s HM:1:40 18

19 fremfinde dokumenter og skriftlige udtalelser fra nogle af de, der udgjorde styregruppen for PDR. Blandt disse var Flemming Madsen, og fra hans hjemmeside samt HM s projekt ved jeg, at den overordnede arbejdsgruppe bestod af Peter Ingeman, Mik Schack, Lotte Rømer, Peder Bundgaard, Flemming Madsen, Jens Jørn Gjedsted, Niels Christensen og Leif Skov Disse interessenter finder sammen i et fælles projekt, der for alvor tager form fra Projektet bliver kaldt PDR og har mange retninger: Fra en fond fik vi 1 mio. kr., og noget af det skulle gå til noget forskning, noget bogudgivelse, og der sad nogle mennesker på Københavns Universitet og lavede noget grundforskning i dansk rockhistorie der var et par ph.d. stillinger på det 22 En af retningerne for projektet var, hvordan man kunne indsamle objekter fra dansk rockhistorie. Dette var HM og hans medstuderende Zazie N. Jørgensens afgangsprojekt. Arbejdet med dette projekt bliver så godt, at de gik i gang med at indsamle materiale til et museum, mens andre arbejdede med museets funktionalitet og placering: Samtidig med var, der nogen der tænkte over, hvordan skal vi hoste et museum, hvor skal det ligge, hvordan skal vi bygge det. Så sendte vi idéen ud til en hel masse kommuner 23 På dette tidspunkt, i begyndelsen af 2001, er der udsprunget nye idéer fra PDR. De forskellige aktører i projektet ser alle et fælles behov for at beskrive dansk rockhistorie, men der er forskellige holdninger til, hvordan dette gøres bedst. To retninger opstår a) grundforskning med mål om bogudgivelse og b) bygning af et oplevelsesmuseum for dansk rock i en musikorienteret bydel. Begge retninger arbejder målrettet med en idé om et fælles slutresultat konservering af et emne i dansk kulturhistorie. Dette er en fælles diskursiv orientering for projektet hvis Danmarks rockhistorie ikke skal forsvinde, så må vi reagere nu. Der er i denne periode tale om et netværk, der arbejder med knappe ressourcer. For at løse dette ressourceproblem foretages to handlinger: Søgning af ressourcer fra fonde til specifikke formål Nr. 14: D kulkom.dk s Meinert & Nykjær Jørgensen: 2002 s Nr. 7: D : politiken.dk 22 HM: 3:53 23 HM: 4: Nr. 10: D : politiken.dk 19

20 Overlevering af ansvaret til en offentlig myndighed som derved overtager opgaven med at skaffe ressourcerne til byggeri og drift af museum Ved den anden handling ønsker gruppen at skabe en fællesafhængighed mellem dem selv og en villig kommune. På denne måde håber de at opnå at mobilisere en ressourcestærk aktør, som de kan indlemme i deres diskursive mål. Ansvarsoverleveringen foregik ved, at der blev udsendt en bykonkurrence kaldet RC. Denne konkurrence mundede ud i, at flere byer kom med konkrete forslag til projektet og dets mulige placering i deres by. Roskilde Kommune blev valgt som vinder, øjensynligt med baggrund i kommunens placering, RFs tilstedeværelse og kommunens tilkendegivelse af engagement 27. En tredje mulighed var at få projektet på finansloven. I begyndelsen så denne mulighed lovende ud: SF stiller forslag om 18 mio. kr. over en treårig periode 28 Men d. 20. november 2001 var der folketingsvalg 29, og en ny regering kom til magten. Dermed lukkedes vinduet for at komme på finansloven HM:4:32 26 GRØ 404 d. 19/ HM: 4:40 28 Meinert & Nykjær Jørgensen: 2002 s Nr. 20: D : kmdvalg.dk 30 HM: 19:20 20

21 3.2 Altimens i Roskilde Roskilde år Unicon et betonfirma der ejer et kæmpe område i syd Roskilde mellem Motorvejen og Sdr. Ringvej er i gang med at fremlægge et prospekt for den fremtidige udvikling af området 31. Unicons idé er, at området skal blive et stort centrum for detailhandel men prospektet afhænger af GRB. Et vindue af muligheder åbner sig for alle aktører med interesse i Roskilde. En af disse grupperinger er en række kulturaktører, der har mødt hinanden til Roskildenætterne 32 : Det er en eller anden udefinerbar gruppe 33 Et eller andet sted kunne jeg godt have den fornemmelse af, at det egentlig er udsprunget af det samarbejde, der var omkring Roskildenætterne, altså den første Roskilde Nat [ ] hvor der var nogle mennesker, der lige pludselig fandt ud af, at de havde fællesinteresser for at udvikle Roskilde, musisk kreativ by og sådan nogle ting 34 Denne udefinerbare gruppe tæller flere lokale aktører - både offentlige og private. Blandt dem som BP nævner, er flere af de ledende skikkelser fra RF: Henrik Rass Rasmussen og Leif Skov, Frank Birkebæk - direktør for Roskilde Museum, Flemming Madsen fra både Musicon, RC, Danmarks Rockhistorie m.fl., Stig Bo Jensen fra Roskilde Erhvervsforum og Roskilde Bank og Esben Danielsen fra Gimle. Imens Flemming Madsen har gang i PDR, er han samtidig med i denne gruppe, der arbejder for en musisk kreativ by. Gruppen, eller juntaen som BP positivt omtaler den, har samme mål, og de har erfaringer fra at arbejde sammen. De er altså ifølge BP et solidt netværk, der aktivt deltager i demokratiet i Roskilde Projektet MV & projektet RC D. 21. marts 2001 afholder dele af juntaen en konference for projektet MV. Projektet er udsprunget fra en af 3 arbejdsgrupper dannet via Roskilde Turistråd 35. To af medlemmerne af denne arbejdsgruppe er også med i den overordnede gruppe for PDR, Leif Skov og Flemming Madsen. Samtidig i to forskellige netværk arbejder de to for projekter, der har lignende interesser: Henholdsvis en musisk bydel i Roskilde og et museum for dansk rock i bydel med fokus på musik. PDR v. Flemming Madsen og Olav Harsløf fremsender d. 11. juni 2001 deres 31 GRB nr. 130 d Roskildenatten var en årlig kulturnat i Roskilde hvor hele byen en nat i august/september var fyldt af forskellige organisationers kulturelle indslag. Se Nr. 11: D :teater-musik.dk 33 BP: 36:00 34 BP:39:09 35 Nr. 14: D kulkom.dk s. 9 21

22 konkurrence til Roskilde Kommune 36. Dagen efter indsender Boel Jørgensen fra kulturforvaltningen et statusark for MV 37, hvori det berettes, at der vil blive oprettet en fond, der bl.a. skal sørge for at realiserer og udvikle projektet MV. Begge emner fremlægges på et møde i GRKs økonomiudvalg (GRØ) d. 19. juni 38 og besluttes på udvalgets senere møde d. 15. august s.å. PDR får at vide, at ideen om Rockens Hus passer fint overens med kommuneplan 2013 for Sydbyen, herunder Sønderport, hvor Unicongrunden ligger 39. Til MV Fonden svares, at man til budgetseminarerene for GRB i årene vil udarbejde en budgetblok på 0,5 mio. kr. årligt 40 - fonden har afsendt en lignende ansøgning til Roskilde Amt. I november og december falder budgetterne for kommunen og amtet på plads, og begge bevilger det søgte beløb, der samlet løber op i 6 mio. kr. 41 Den 18. december findes vinderbyen i konkurrencen RC. Af byerne der har deltaget, vælges Roskilde, som den bedst kvalificerede til at huse museet 42 : Det var, fordi de havde tilbudt os noget, der var realistisk lokalemæssigt og økonomisk, og så syntes vi også, at det rent geografisk var der vi skulle hen af 43 Det, der blev tungen på vægtskålen, var faktisk, at Roskilde dels jo var musikby i forhold til festivalen, og Roskilde ville gerne profilere sig som værende en musikby GRØ 404 d. 19/ FGRK d. 12/ Nr. 17: D : roskilde.dk 39 GRØ nr. 503 d. 15/ GRØ nr. 511 d. 15/ Nr. 14: D kulkom.dk s Nr. 14: D kulkom.dk s HM: 22:02 44 HM: 22:22 22

23 3.3 Roskilde overtager Status er dermed i begyndelsen af 2002, at der i Roskilde er en fond, der arbejder for en musikindustriel bydel, at der er en forskergruppe, der ligger sine kræfter i at få et museum for dansk rock til byen, samt at byens økonomiudvalg har påtaget sig ansvaret for at have en aktiv rolle i tilblivelsen af museet 45. Der er dermed opstået en række styringsnetværk med fællesmål, og aktører der overlapper de forskellige netværk. Det ene netværk MV arbejder både for vidensdeling på oplevelsesindustrien specielt lyd og lys - samt på at vidensdelingen kommer til udtryk i en musisk bydel. I MVs bestyrelse sidder der i januar 2002 følgende personer: Formand Leif Skov, RF Næstformand Stig Bo Jensen, Roskilde Bank Direktør Kim Valbum, Roskilde-egnens Erhvervsudviklingsråd Prorektor Inge Jensen, RUC Direktør Jørgen Sloth, Roskilde Handelskole Borgmester Bjørn Dahl, GRK Christian Wedell-Neergaard, Roskilde Amtsråd 46 Flemming Madsen er ansat som konsulent på 2/3 tid og tidligere byrådssekretær Anne Rosendal er også ansat. Senere suppleres MVs bestyrelse med Dan Hacke fra Roskilde Hallerne, Henrik Bondo Nielsen og Henrik Rass Rasmussen fra festivalens ledelse, Londoner bank direktør Lars-Christian Brask og Kim Ove Olsen fra forskerparken CAT. Derudover består styringen af fonden af et repræsentantskab på max. 28 personer 47. På foranledning af GRØ nedsætter GRB d. 13/ via styringslovens 17 stk en politisk styregruppe. Styregruppens formål er varierende for hvert af de to projekter, men forvaltningen betragter det som naturligt og nyttigt for projekterne at lave en fælles styregruppe pga. person- og emnesammenfald 49. Forvaltningens forslag til sammensætning af styregruppen trækker på tidligere erfaringer med styregrupper, og forvaltningens forslag er i store træk det, der besluttes på GRBs møde. Dermed ender styregruppen med at se således ud 50 : Borgmester Bjørn Dahl, på vegne af GRØ 45 GRØ nr. 54 d. 23/ Nr. 14: D kulkom.dk s GRB nr. 55 d Den kommunale styrelseslov 18 stk FGRK d. 10/ GRB nr. 61 d

24 Carsten Wickmann, på vegne af GRØ Formanden for kulturudvalget Birgit Pedersen, på vegne af kulturudvalget 2 repræsentanter fra Fonden MV 2 repræsentanter fra foreningen RC 1 repræsentant fra fonden Gimle 1 repræsentant fra Roskilde Erhvervsforening Forvaltningen foreslog derudover, at styregruppen blev kaldt for Musikbyen Roskilde. Med placeringen af projektet Rockens Hus i Roskilde, eller som det hed fra RC fik projektet dermed en række stærke aktører som allierede. Samlet ønsker disse aktører både at udveksle information og viden, hindre overlap og danne synergi, samt definere og løse fællesproblemer 51. Aktørerne bestod af både private, offentlige samt juridiske personer. Som begyndelse var netværkene selvgroede af de aktører der deltog, men efterhånden som GRK kommer ind i projektet, afløses de af centralt initierede styregrupper, bestyrelser o.lig. Netværkene er lukkede, men en del af aktørerne er juridiske personer, som er åbne overfor nye medlemmer. Netværkene er med kommunens deltagelse i høj grad afhængig af kommunens bureaukratiske styring men i perioden er de i høj grad med på netværkenes ideer, og de giver derfor en høj grad af selvstyring til netværkene. Kommunen er klar over behovet for sin aktive rolle i RC projektet, herunder DRm, for at projektet kan lykkes 52. Derfor forsøger kommunen at indtage en proaktiv rolle for at skabe netværk, der kan overkomme de fælles problemer. Samtidig anerkender kommunen, at dens rolle ift. MV i højere grad vil være at udøve finansiel støtte, samt indarbejde fondens produkter i de kommunale driftsenheder. Styringsgruppen tænkes dermed som et styringsnetværk, der har hands-on på RC projektet, og hands-off på MVs arbejde. Årene 2002 og 2003 er derfor vidt forskellige for de to projekter mens MVs projekter buldrer fremad, med bl.a. anerkendelse fra Videnskabsministeriet som regionaltvækstmiljø indenfor eventteknologier Lyd-Lys, står RC mere stille. RC står stille bl.a. fordi hands-on metoden, modsat fonden MVs arbejde, betyder, at kommunen skal foretage høringer forud for beslutninger. Kommunens hands-on ift. RC betyder, at de eksterne aktører, der arbejdede direkte med museet skal omdannes til interne 51 Torfing: Slide 5 af Powerpoint Netværksstyring: Hvad, hvorfor og hvordan? 52 GRØ nr. 54 d

25 aktører. Blandt disse opgaver er, at de frivillige indsamlinger til museet skal struktureres og organiseres. RC står stille i først og fremmest på baggrund af projektets størrelse og kompleksitet: Projektet skal diskuteres politisk og sendes i offentlig høring Der skal findes et større areal, som kan omdannes til musiskbydel Der skal søges fonde m.m. for at kunne bygge selve museet Der skal tænkes tanker om museets opbygning og form Der skal indsamles objekter til museets udstillinger Museet skal anerkendes af staten for at kunne modtage driftstilskud Forskningsprojekterne i rockens historie skal færdiggøres, så de kan støtte museets udstillinger Størstedelen af ovenstående arbejdsopgaver kræver lang tid, enten pga. deres finansielle, lovgivningsmæssige eller rent arbejdsmæssige krav. Jeg vil i de nedenstående underkapitler komme ind på kommunens arbejde med de forskellige dele af projektet RC og DRm. Disse overskrifter vil også blive brugt i de efterfølgende kapitler til at danne ramme om disse dele af analysen Projektet skal diskuteres politisk og sendes i offentlig høring Fordi museet skulle være en del af hele det musiske byliv i Roskilde, krævede det fra starten, at kommunen gennemtænkte processen og involverede en lang række af byens kulturelle aktører både kommunale og private. Hvis bydelens musiske fokus skulle blive en del af resten af Roskilde, og ikke bare en musisk oase uden tilknytning til byen, krævede det, at projektet blev indarbejdet i al andet musisk arbejde, som kommunen var en del af. Forud for at kulturaktørerne kunne inddrages i projektet, krævede det et grundigt planlægningsarbejde i forvaltningen og en efterfølgende politisk diskussion. GRBs politiske arbejde strækker sig over de næste to år og først d. 11. juni 2004 begynder høringsperioden 53. Forud for høringsperioden strækker sig et langt forløb med debat i GRB og dets udvalg. D. 30. oktober 2002 beslutter GRØ, at der skal udarbejdes analyser til GRBs planseminar i foråret Et af analyseområderne er kommuneplanstrategien. Det er et lovkrav, at GRB skal beslutte en planstrategi for kommunen i første halvdel af hver valgperiode GRB nr. 141 d GRØ nr. 545 d

26 Analyserne ligger klar i starten af april 2003, 55 og d. 9. april 2003 tiltræder GRØ kommunaldirektørens indstilling til program for GRBs planlægningsseminar 56. Planlægningsseminaret løber af stablen d april og fører til, at GRØ d , på indstilling fra kommunaldirektøren, skal beslutte mellem en kort planlægningsproces, der udformes af administrationen, eller om GRB skal have en længere og mere omfattende proces med temadrøftelser 57. GRØ vælger, at der skal foregå en længere proces, der bl.a. indeholder et halvdags temamøde kun om planstrategien, til trods for at kommunaldirektøren har ytret, at der ville være vanskeligheder med at finde en dato for et sådant møde. Kommunaldirektørens indstilling omhandler også processen med arbejdet efter, at den overordnede plan er besluttet. Her foreslås det, at de enkelte dele af strategien efterfølgende behandles hver for sig, således at der tages hensyn til temaernes særlige karakter og aktørkreds. Kommunaldirektørens forslag tiltrædes, og temamødet planlægges til torsdag d. 25. september Forvaltningen fortsætter med at planlægge temamødet, og d. 9. september tiltræder GRØ planerne, 58 og temamødet løber af stablen som planlagt. Efter temamødet behandles strategien igen i GRØ, der d. 29. oktober 2003 sender planstrategien til beslutning i GRB. I GRØs forslag er det ideen, at den samlede strategiplan skal i 8 ugers høring, efter at GRB har taget en beslutning. Man forventer, at høringen vil vare fra midt december og frem 59. GRB tiltræder forvaltningens og GRØs indstilling. Sideløbende med GRØs og GRBs arbejde med en samlet planstrategi har kulturudvalget arbejdet med planer om kulturudvikling i Roskilde. I 1996 udarbejdede udvalget en kulturplan for byen, og i slutningen af 2002 ønskede udvalget at opdatere og specificere planen 60. Denne plan overlapper GRØs arbejde med Musikbyen Roskilde, og i løbet af efteråret 2003 sammenlægger udvalget sin plan med Musikbyen Roskilde, samt GRBs anden plan på kulturområdet 61. Kulturudvalget udarbejder en plan for præsentation for Musikbyen Roskilde samt et tilhørende temahæfte. Dette betyder, at planstrategien vedrørende Musikbyen Roskilde, som RC og dermed museet er en del af, bliver offentliggjort på en musikkonference d. 2. december 2003 for aktører i Roskilde, men høringsfasen for planstrategien Musikbyen Roskilde vil først blive foretaget i 55 FGRK D GRØ nr. 208 d GRØ nr. 299 d GRØ nr. 438 d GRØ nr. 529 d GRKU nr. 186 d GRKU nr. 153 d

27 efteråret Borgermødet for den samlede planstrategi blev afholdt d. 19. januar 2004, 63 og d. 10. marts indstiller GRØ til GRB, at 4 af de 7 temaer separat sendes i offentlig høring i september til oktober. Samtidig diskuteres planstrategien endnu engang på et planseminar i april 2004 og d. 25. maj 2004 beslutter GRB at sende planstrategien Musikbyen Roskilde i høring fra d. 11. juni til d. 10. september Efter høringen bliver strategien sendt til behandling i GRKU, der derefter sendte den videre til GRØs møder. GRØ besluttede d. 19. januar at indstille strategien med den samlede kommuneplanstrategi 2003 til GRB d. 26. januar Hele denne proces er udelukkende en rationel bureaukratisk planlægningsproces baseret på lovkrav. Processen er hierarkisk opbygget og følger en række kulturelle normer. Den rationelle fremgang skyldes, at politikerne ønsker, at sagen er ordentligt belyst og diskuteret, før de tager en beslutning. Til gengæld gav den lange proces mulighed for at inkludere alle de væsentligste aktører over en lang periode: På det første seminar vi holdt, mødte flere hundrede aktører op og deltog i 5 timer. Oven i købet i december måned, og de sad der med ja undskyld udtrykket julelys i øjnene, uddyber Bjørn Dahl 66 Selvom processen var lang, betød det, at aktørerne blev inddraget, før beslutningen blev taget. Det betød, at de i højere grad fik en ejerskabsfornemmelse for den nye samlede planstrategi. For den tidligere borgmester Bjørn Dahl betød det, at han mente, at aktørerne fra start af følte sig forankret i planen: Jeg har gennem årene været med til at sætte mange skibe i søen. Og det har altid været Tordenskjolds soldater, der har trukket læsset. Denne gang lykkedes det, at få involveret så mange, at det gav en større mening og forankring i kommunen Der skal findes et større areal, som kan omdannes til musisk bydel Alt imens GRB omskriver den samlede planstrategi, arbejdes der samtidig på at finde en placering for RC, eller Musicon, som bydelen senere skulle kaldes i Roskilde. Arbejdet bliver 62 FGRK D GRØ nr. 108 d GRB nr. 141 d GRB nr. 6 d Nr. 19: D : byplanlab.dk 67 Ibid. 27

28 formodentlig ledet af styregruppen for Musikbyen Roskilde (MV+ RC), men det har ikke været muligt for mig at fastlægge dette. Alle byrådssager vedrørende køb og salg af grunde og ejendom er lukket for offentligheden, og det er ikke lykkedes mig at opnå aktindsigt i skrivende stund. Det der vides om arbejdet med at placere bydelen er, at styregruppen har indstillingsret overfor GRØ, GRB og kulturudvalget 68. Styregruppen kan dermed foretage det indledende arbejde med at finde mulige emner til køb eller brug for RCdelen af Musikbyen Roskilde. Fra før projektet RC blev forankret i Roskilde, havde de oprindelige idéhavere peget på Sønderport området som en mulig placering for bydelen 69. Dette ville give bydelen en optimal placering kun 1,3 km fra Roskilde Station, lige mellem afkørsel 12 på Holbæk Motorvejen og Søndre Ringvej, med naboer som uddannelsesinstitutionerne Roskilde Tekniske Gymnasium, Roskilde Tekniske Skole, Roskilde Handelsskole og Slagteriskolen Roskilde og kun 1,4 km til RFs Orange Scene Selvsagt en drømme placering. Området var i begyndelsen af 2000 ejet af Unicon Betonvarefabrik. De ønskede at omdanne området til et center for detailhandel, og d. 12. april 2000 besluttede GRB, at områdets fremtid skulle behandles i kommuneplanerne Med al sandsynlighed satte arbejdet i GRB med Musikbyen Roskilde en stopper for dette i hvert fald lykkedes det GRB at købe grunden af Unicon for 58 mio. kr. i slutningen af Aftalen om købet er på plads, men det vil tage et par år, før Unicon endeligt overlader grunden til kommunen. Dermed åbnedes der for alvor et vindue for en placering af bydelen i Sønderporten, men købet af grunden ville ikke med sikkerhed føre til, at arealet kan benyttes til en musisk bydel: En af visionerne for området kan være en ekspansion af de 3 erhvervsskoler. Man kan også forestille sig erhvervsbyggeri og ungdomsboliger, ligesom Musicon Valley-projektet måske kan placeres på arealet, siger borgmester Bjørn Dahl ifølge Roskilde Avis 74 Købet af grunden betyder, at flere aktører overvejer, hvad grunden kan bruges til. Blandt disse er grupperinger indenfor sporten, bl.a. ledelsen for Roskilde Idræts Union: 68 FGRK D GRØ nr. 503 d Nr. 22 D : musikbyen-roskilde.dk 71 Nr. 21 D : map.krak.dk 72 GRB nr. 130 d Nr. 23 D : erhvervsejendom.dk 74 Ibid. 28

29 Ove Pedersen fra RIU, altså formanden for Roskildes idrætsunion, havde fået nogen til at lave tegninger over hele området dernede med multiarena og træningsbaner og opvisningsbaner og kunstgræs og hvad vil du ha altså, det lignede jo nærmest en olympisk by 75 Ifølge BP var det i dette tilfælde politikerne, der sagde nej til et sportsområde på den gamle Unicon grund. Som begrundelse for valget nævner hun en række rationelle og erfaringsbaserede overvejelser: Det ville i høj grad være kommunen, der skulle finansiere et sportsbyggeri Dengang, i 2003, var topholdene for Roskildes fodbold- og håndboldhold ikke særlig langt oppe i rækkerne Erfaring fra Høje Taastrup Kommune viste, hvor umulig en opgave det ville være for en kommune af Roskildes størrelse Modsvarende det endelige Musicon projekt anså BP ikke sportsbydelen som værende selvfinansierende. En anden grund til at projektet ikke fik megen støtte var, ifølge BP, at sportsbaglandet bag RIU ikke kæmpede for sagen. I kampen om Unicon grunden vandt den musiske bydel pga. dens brede opbakning blandt byens aktører, samt dens finansielle muligheder. Men beslutningen omkring Unicon grundens brug trækker ud, og status er i 2005, at der endnu ikke er fundet en placering for den musiske bydel Der skal søges fonde m.m. for at kunne bygge selve museet For at museet kunne bygges, var der brug for mere end en stor provinskommune. Kommunen havde hverken råd eller intentioner om, at byggeriet skulle finansieres af Roskilde alene. For at kunne få andre til at være medfinansierer, krævede det, at man kunne overbevise dem om behovet for museet: Vi har haft en kæmpe opgave med at fortælle dem, hvorfor vi skulle have et rockmuseum, hvem det var henvendt til, og hvorfor er det, at rocken og poppen som kulturelt fænomen har betydning for samfundsudviklingen 77 Det har ikke været modaktører, der har været den største udfordring, men at hele Danmark skulle forstå fondene skulle også forstå! BP: 30:43 76 Nr. 14 D kulkom.dk s LB2: 3:00 29

30 Kommunens ansatte, ildsjælene og GRB havde, som vist med ovenstående et problem. De var alle enige om behovet for museet, men det var ikke kun op til dem. Fonde og bidragsydere skulle også med. De ansatte der arbejdede med denne problemstilling, skulle sørge for, at få fondene med på museets storyline altså den fælles kulturelle opfattelse af behovet for museet. Men dette var ikke nok. For at fondene for alvor kunne overtales til at støtte byggeriet, krævede det, at flere af de andre arbejdsopgaver blev løst. For at kunne overtale fondene, hele samfundet, krævede det, at man kunne fremvise visionen. Dette inkluderede alt fra bygningens udseende til dens kommende indhold, og hvorfor det netop var dette indhold og udseende, der skulle bruges. Dette kombineret med, at kommunens politikere endnu ikke havde placeret det kommende museum fysisk, gjorde fondsansøgning svær. I perioden fra lykkedes det kun at skaffe midler til forprojekterne for museet ikke til selve byggeriet. Et andet problem for fondsøgningen var det politiske signal selvom politikerne var i gang med at klargøre de politiske signaler, var dette ikke nok. Der var ikke sat penge af til byggeriet på kommunens anlægsbudget, og uden dette ville det, ifølge PLN, ikke være muligt at få støtte fra fondene. Uden disse klare politiske aftaler om tilsagn til byggeriet, var det ikke muligt for museet at modtage nogen penge øremærket til byggeriet. Derfor bliver arbejdet omkring museets udformning m.m. fokusset for årene Der skal tænkes tanker om museets opbygning og form (Som nævnt var en af de vigtige opgaver for at kunne overtale fondene til at støtte byggeriet, at have fastlagt museets opbygning og form.) Først i august 2004 begynder dette arbejde at bære frugt 80. I løbet af årene er museet blevet oprette som en filial under Roskilde Museum og har fået tilknyttet en styregruppe: Der er etableret en styregruppe, som bl.a. har til opgave at forestå udviklingen af rockmuseet såvel formelt som fagligt, at forestå indsamling, registrering og opbevaring af samlingerne og at sikre det nødvendige museale niveau. 81 Styregruppen hører under Roskilde Museum, og dermed Roskilde Kommune. Fra gruppens oprettelse har den arbejdet på at få støtte til et forprojekt for museet. I slutningen af LB2: 5:10 79 GRØ nr. 314 d Ibid. 81 Ibid. 30

31 lykkedes det at få støtte fra Egmont Fonden og Roskilde Fonden, forudsat at museet organiseres som en filial under Roskilde Museum 82. Til at forestå arbejdet med forprojektet hyres firmaet Poco Piu, der i januar 2006 kan præsentere kommunen for museets fremtidige udformning 83. Museet bliver i høj grad tænkt som et oplevelsesmuseum, der i høj grad vil gøre brug af lydog lysteknologier, samt digitale medier. Men da udformningen fremlægges, er GRK i gang med at blive sammenlagt med RøK og GK Der skal indsamles objekter til museets udstillinger En anden af opgaverne, der skulle løses, var indsamlingen af objekter til museet. Dette havde reelt stået på siden 2001/2002 med HM og hans studiekammerats indsamlingsstrategi 84. Men også her er det først i 2005, at det for alvor tager fart, da HM og Henrik Astrup ansættes som konsulenter 85. Fra et lokale på RUCs Bibliotek lykkedes det de to indsamlere at finde objekter gemt væk under trapper o.lign. obskure gemmesteder 86. Indsamlingen støtte på flere problemer, bl.a. de gamle musikeres følelse overfor ordet museum: Vi havde jo svært ved at få musikerne i tale og musikerne de var sådan lidt de bakkede lidt på den, for de syntes sku ikke de skulle på museum 87 Indsamlingen lykkedes bl.a. vha. af de aktører, der med deres baggrund som rockstjerner skaber kontakt til de gamle musiske netværk. Disses blåstempling af arbejdet gjorde det muligt at overtale folk til at udlevere gamle klenodier. Derudover forsøgte indsamlerne at gøre sig synlige og kendte i offentligheden, bl.a. ved at deltage i Roskilde Natten Museet skal anerkendes af staten for at kunne modtage driftstilskud For museets tilblivelse var en anerkendelse af staten vigtig. Dette skulle ske, for at museet kunne modtage driftstilskud, når det er blevet bygget. For at kunne starte arbejdet med at modtage en forhåndsgodkendelse for tilskud, krævede det, at museet fik en opbygning, der byggede på museumsloven. En del af denne opbygning var den tidligere omtalte styregruppe, der 82 GRØ nr. 16 d Nr. 24 D : roskilde.dk 84 HM: 2:30 85 HM: 5:00 86 DbR: Ahn, s. 1, , infomedia artikel-id: e HM: 27:30 88 DbR: s. 1, , infomedia artikel-id: e

32 skulle sørge for, at alle kriterier for at kunne opnå driftstilskud var opfyldt. Som med fondsansøgningen til byggeriet krævede dette, at en række opgaver blev udført, før der kunne sikres driftstilskud, hvilket var følgende 89 : Museet skulle være kommunalt, amtskommunalt, selvejende eller drives af en forening, hvis formål var museets drift. Museets ansvarsområde skulle godkendes af kulturministeren. Museet skulle have vedtægter, således at museets hovedtilskudsyder (kommunen) kunne anerkende disse. Museets bestyrelse skulle indbefatte en repræsentant fra den lokale tilskudsgiver. Museet skulle sikres en museumsfaglig og bygningsmæssig standard. Museet skulle have et økonomisk grundlag, der gjorde det muligt at opretholde disse standarder. Museets leder skulle være heltidsbeskæftiget og have en relevant museumsfaglig baggrund. Museets personale skulle være faguddannet ift. dets hovedansvarsområde. Museet skulle indgå i samarbejde med andre statsanerkendte museer. Museet skulle indberette genstande og dokumentation til det kulturhistoriske centralregister. Museet skulle gøres offentlig tilgængeligt. Museet skulle kunne indsende årsbudget, regnskab og beretning til kommunen og kulturministeren. Mange af disse krav løstes ved, at DRm blev en filial under Roskilde Museum, men en del af dem kræver, at der foretages udregninger og planlægningsarbejde for museet. Disse udregninger ligger klar i forsommeren 2006, hvor de bliver en del af prospektet for museet Forskningsprojekterne i rockens historie skal færdiggøres, så de kan understøtte indholdet i museets udstilling Som læseren nok husker, startede PDR ud med to grene, RC-Rockens Hus og forskningsprocesser i dansk rockhistorie. Hvor byggeriet og drifttilskudet fra staten havde en flere års lang udsigt, stod grundforskningen i dansk rockhistorie lige for døren i I 89 Museumsloven: LOV nr. 473 af 07/06/2001 Historisk 90 GRB nr. 80 d

33 december 2002 får projektet tilsagn om en bevilling fra Statens Humanistiske Forskningsråd på 4,3 mio. kr. 91 Dette arbejde strakte sig fra 2003 til 2006 og involverede 2 ph.d. stipendier, et forskningsnetværk og en række specialstudier med deltagelse i internationale konferencer Nr. 25 D : danmarksrockmuseum.dk 92 GRØ nr. 314 d

34 3.4 Strukturreformen Strukturkommissionen At der kom en ny regering i slutningen af 2001 betød ikke kun, at PDR ikke kom på finansloven. Det betød også begyndelsen på enden af den strukturelle opbygning, der havde været af det administrative og politiske system siden På folketingets åbningsdag d. 1. oktober nedsattes Strukturkommissionen, som fik 3 redegørende opgaver 95 : At vurdere den geografisk og befolkningsmæssige størrelse der fremover bør ligge til grund for en kommunal og amtskommunal inddeling. At vurdere fordele og ulemper ved en ændret opgave fordeling mellem stat, kommuner og amtskommuner. At vurdere fordele og ulemper ved en nedgang fra 3 forvaltningsled til 2 forvaltningsled. Kommissionen skulle afslutte sit arbejde ultimo 2003, og dens arbejde blev fremlagt d. 9. januar En af kommissionens vigtigste konklusioner var behovet for den indbyggermæssige størrelse for de fremtidige kommuner. Kommissionen fastslog, at der i fremtiden ville være behov for kommuner af en min. størrelse på indbyggere men at kommuner af størrelsen indbyggere ville kunne samle langt flere arbejdsopgaver Roskilde Kommune og Strukturreformen Roskilde kommune havde i indbyggere, så kommunen var ikke sikker på, at den skulle sammenlægges efter kommissionens anbefaling. Af kommunerne omkring Roskilde var der 3 kommuner, der havde for få indbyggere ifølge kommissionens overordnede anbefaling: 93 Nr. 26 D : sum.dk s Nr. 27 D : sum.dk s Ibid. 96 Nr. 28 D :sum.dk 97 Nr. 29 D :sum.dk s. 2 34

35 GK mod nord, Gl. Lejre Kommune mod vest og RøK mod syd, som vist på kortet, havde alle under indbyggere, mens Høje Taastrup Kommune og Greve Kommune lå solidt over både og indbyggere. I de små kommuner omkring Roskilde Lejre, Gundsø og Ramsø havde mange af borgerne daglige ærinder i byen. Roskilde var dengang, og er det også i skrivende stund, et centrum for handel, kultur, sundhed og uddannelse for mange af oplandskommunerne. Et eksempel på dette ses i tabellen nedenfor, hvor optaget for STX og HF fra de omtalte kommuner samt optaget på STX og HF er vist. Optaget på Startet på gymnasiet i Optaget på HF i Gymnasiet fra kommunen kommunen kommunen Høje Taastrup Greve Gundsø Lejre Ramsø Roskilde Startet på HF fra kommunen 98 Nr. 31 D : statistikbanken.dk 99 Nr. 31 D : statistikbanken.dk 35

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den 26. august 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 2210 Jour. nr.: M0/2003/01376-084 Ref. FH/SHJ

INDSTILLING Til Århus Byråd Den 26. august 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 2210 Jour. nr.: M0/2003/01376-084 Ref. FH/SHJ Borgmesterens Afdeling Magistratens 4. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den 26. august 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 2210 Jour. nr.: M0/2003/01376-084 Ref. FH/SHJ Indstilling om ny organisering

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Referat fra møde i Kultur- og Fritidsnetværket i Kulturarkaden i Vordingborg den 29. januar 2010

Referat fra møde i Kultur- og Fritidsnetværket i Kulturarkaden i Vordingborg den 29. januar 2010 Referat Dato: 02-02-2010 /FO Referat fra møde i Kultur- og Fritidsnetværket i Kulturarkaden i Vordingborg den 29. januar 2010 Mødedeltagere: Flemming Olsen, Jørgen Sprogøe Petersen, Joan Kamstrup, Kai

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Struer Kommune Udvikling af organisationen

Struer Kommune Udvikling af organisationen Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 1 2. Formål med opgaven... 2 3. Indhold af projektet... 2 4. Organisering af opgaven... 3 5. Resultat af projektet... 4 6. Tidsplan... 4 BILAG 1...

Læs mere

Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014

Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014 3. 13/28798 Ungdomskulturhus Indstilling: Direktøren for Børn og Undervisning og direktøren for By, Land og Kultur indstiller sagen til drøftelse og beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget og Kultur-

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

REFERAT FOR TEKNISK UDVALGS MÅNEDSMØDE MARTS MANDAG DEN 05. MARTS 2007 15:00

REFERAT FOR TEKNISK UDVALGS MÅNEDSMØDE MARTS MANDAG DEN 05. MARTS 2007 15:00 REFERAT FOR TEKNISK UDVALGS MÅNEDSMØDE MARTS MANDAG DEN 05. MARTS 2007 15:00 1 Indholdsfortegnelse 48 Åben - Anlægsprojektet: Handicapboliger Frederik den 7.`s Alle - Projektstyring 49 Åben - Tillæg til

Læs mere

a) Anbefaling af en sammenlægning af Beskæftigelsesudvalget og Socialudvalget.

a) Anbefaling af en sammenlægning af Beskæftigelsesudvalget og Socialudvalget. Bilag: De faste udvalg antal og mødestruktur Spørgsmålet om mødestruktur og antallet af faste udvalg hænger sammen med Styringsudvalgets overvejelser om at styrke byrådets mulighed for at være politikudviklende,

Læs mere

Hørsholm Kommune habilitet for partiet Venstres medlemmer af kommunalbestyrelsen

Hørsholm Kommune habilitet for partiet Venstres medlemmer af kommunalbestyrelsen Hørsholm Kommune habilitet for partiet Venstres medlemmer af kommunalbestyrelsen Resume: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at vi ikke vil rejse en tilsynssag, fordi vi efter de foreliggende oplysninger

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Universität Zürich.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Universität Zürich. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Universität Zürich Land: Schweiz Periode: Fra: September 2011 Til: Januar 2012 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Notat. KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune. Udvidelse af Filmby 3 Aarhus. Kulturudvalget Orientering Kopi til

Notat. KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune. Udvidelse af Filmby 3 Aarhus. Kulturudvalget Orientering Kopi til Notat Side 1 af 6 Til Kulturudvalget Til Orientering Kopi til Udvidelse af Filmby 3 Aarhus KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune 1. Resume I forbindelse med vedtagelsen af budget

Læs mere

side 1 Åbent referat for Økonomiudvalgets møde den kl. 14:00 Byrådssalen Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Økonomiudvalgets møde den kl. 14:00 Byrådssalen Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Økonomiudvalgets møde den 06.12.2011 kl. 14:00 Byrådssalen Tilgår pressen side 2 Ole Peter Christensen (F) Indholdsfortegnelse: 528. Organisering samt tids- og procesplan vedr.

Læs mere

Bedre Byrum i Roskilde - 5 dages debat om byudvikling

Bedre Byrum i Roskilde - 5 dages debat om byudvikling Bedre Byrum i Roskilde - 5 dages debat om byudvikling Af Henrik Valeur og Jan Bille, Byg- og Planchef, Roskilde Kommune I dagene 11-15. november 2002 var 80 mennesker samlet til workshop for at udforme

Læs mere

Aalborg Kommunes Kunstfond. Beretning Tlf Fax Godthåbsgade Nørresundby. KUNSTFONDEN Postboks 218

Aalborg Kommunes Kunstfond. Beretning Tlf Fax Godthåbsgade Nørresundby. KUNSTFONDEN Postboks 218 Aalborg Kommunes Kunstfond Beretning 2011 KUNSTFONDEN Postboks 218 Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf. 9931 4000 Fax 9931 4153 www.aalborgkommune.dk kultur-fritid@aalborg.dk Indhold: Side Bestyrelse og

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune Indstilling Til Byrådet Den 21-09-2013 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Århus har i de senere år oplevet en øget grad af internationalisering, og forventes at fortsætte i de kommende år,

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL FOR KULTUR- OG FRITIDSUDVALGETS MØDE DEN 4. JANUAR 2007 KL. 14.00 I ADMINISTRATIONSBYGNINGEN LØGSTØR

BESLUTNINGSPROTOKOL FOR KULTUR- OG FRITIDSUDVALGETS MØDE DEN 4. JANUAR 2007 KL. 14.00 I ADMINISTRATIONSBYGNINGEN LØGSTØR BESLUTNINGSPROTOKOL FOR KULTUR- OG FRITIDSUDVALGETS MØDE DEN 4. JANUAR 2007 KL. 14.00 I ADMINISTRATIONSBYGNINGEN LØGSTØR Indholdsfortegnelse 46 Præsentation af forvaltningen 47 Valg af formand og næstformand

Læs mere

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Indledning I juni måned 2006 skrev direktionen i Sorø Kommune nedenstående problemformulering i forbindelse med deltagelsen i projektet Strategisk

Læs mere

Den 6. april 2006 Århus Kommune

Den 6. april 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 6. april 2006 Århus Kommune Ledelsessekretariat Borgmesterens Afdeling Initiativer der skal styrke forståelsen for respekt, dialog

Læs mere

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen Rapport: Projekt Landsbykataloger Planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune KL-J.nr.: 01.02.15 P16 EDH: 23647 / 171361 Juli 2002 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

Målrettet uddannelse i sponsering og fundraising for kulturaktører

Målrettet uddannelse i sponsering og fundraising for kulturaktører Målrettet uddannelse i sponsering og fundraising for kulturaktører Hvad er kultur & kapital? Kultur & Kapital er et målrettet kursustilbud til kulturorganisationer, der arbejder med ekstern finansiering

Læs mere

Evaluering i stor stil!

Evaluering i stor stil! Evaluering i stor stil! I perioden november 2007 til januar 2008 har man i Varde Kommune gennemført en gennemgribende evaluering af den administrative organisation. Det har ført til en helt ny organisering,

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151 Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Frede Skrubbeltrang gik efter punkt 1, Winni Jensen, Egon Jensen og Lise Stender havde meldt afbud.

Frede Skrubbeltrang gik efter punkt 1, Winni Jensen, Egon Jensen og Lise Stender havde meldt afbud. 46 Referat fra bestyrelsesmøde i Vivabolig den 3. december 2013 Start kl. 17.00, slut kl. 20.00. Tilstede var Frede Skrubbeltrang, Christian Vestergaard, Tina Holm, Eigil Stausholm, Kirsten Sørensen, Pia

Læs mere

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Elisabeth Kofod-Hansen (kadk), Peter B. Andersen (lokalklub 1), Thomas Vils Pedersen

Læs mere

Evaluering af kommunernes samarbejde og udbytte af Aarhus 2017

Evaluering af kommunernes samarbejde og udbytte af Aarhus 2017 Evaluering af kommunernes samarbejde og udbytte af Aarhus 2017 De første resultater rethinkimpacts 2017 August 2016 Overblik Intro side 3 Mål med evalueringen side 4 Typer af samarbejder side 5 Overordnede

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde nr. 6,

Referat fra bestyrelsesmøde nr. 6, Referat fra bestyrelsesmøde nr. 6, Torsdag den 17. juni 2010 på Experimentarium kl. 15.00 18.00 Deltagere: Nils O. Andersen, Randi Brinckmann Wencke, Claus Hviid Christensen og Wenche Erlien, Gitte Bailey

Læs mere

REFERAT KULTUR & FRITIDSUDVALGET

REFERAT KULTUR & FRITIDSUDVALGET REFERAT KULTUR & FRITIDSUDVALGET den 10.04.2012 i Borgmesterens Mødelokale Efterfølgende møde med Esbjerg Idrætsråd SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Fornyet behandling af ansøgning fra Kultur

Læs mere

Aulum Fritidscenter Årsberetning 2005 1

Aulum Fritidscenter Årsberetning 2005 1 Aulum Fritidscenter Årsberetning 2005 1 Årsberetning for Aulum Fritidscenter 2005 Indledning Jeg afsluttede sidste års beretning med at fortælle lidt om, hvad den nærmeste fremtid ville byde på, og helt

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA

VEDTÆGTER. for NATURAMA VEDTÆGTER for NATURAMA Baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2006

Læs mere

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune.

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune. Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing 23-02- 2009 TILSYNET STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune. Du har ved brev af 27. august 2007 rettet henvendelse

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

Status på projekt nyt misionshus

Status på projekt nyt misionshus Status på projekt nyt misionshus Generalforsamling Hvide Sande IM 18/3-2015 Et projekt der skal være Gud til ære & os til gavn Status på projekt nyt misionshus 18.03.2015 1 Tilbageblik 2010 De første drøftelser

Læs mere

Studieretningsprojektet

Studieretningsprojektet Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2016 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Ekstraordinært møde i Økonomiudvalget

Ekstraordinært møde i Økonomiudvalget REFERAT Ekstraordinært møde i Økonomiudvalget Mødedato: Torsdag den 18-12-2008 Mødested: 202 Starttidspunkt: Kl. 16:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:41 Afbud: Fraværende: Ingen Bemærkninger: Økonomiudvalget, 18-12-2008

Læs mere

Bestyrelsessammensætningen på Museum Skanderborg

Bestyrelsessammensætningen på Museum Skanderborg Bestyrelsessammensætningen på Museum Skanderborg 1 Indhold 1. Indledning 2. Bestyrelsens sammensætning 3. Repræsentantskab 4. Kontaktudvalg 5. Valg til Bestyrelsen 6. Kontaktudvalg og forretningsorden

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 10. april 2013 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Birgit Skytte, Flemming Wetterstein,

Læs mere

AFTALE mellem Randers Byråd og Randers Eventsekretariat For årene 2013 og 2014

AFTALE mellem Randers Byråd og Randers Eventsekretariat For årene 2013 og 2014 AFTALE mellem Randers Byråd og Randers Eventsekretariat For årene 2013 og 2014 Foto fra Randers Ugens afslutningskoncert 2011 på Skovbakken Formål med aftalen: Randers Byråd har besluttet, at der fra januar

Læs mere

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med?

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med? Udkast til referat af fokusgruppeinterview angående temaet det gode specialeforløb. Tirsdag d 24.03.09, Det biovidenskabelige fakultet. Deltagere: Interviewer/ordfører: Jakob Lundgren Willesen Medinterviewer/logbogsholder:

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Landsbyrådet onsdag d. 1. oktober 2014 kl. 17 til ca. 19

Referat af bestyrelsesmøde i Landsbyrådet onsdag d. 1. oktober 2014 kl. 17 til ca. 19 Referat af bestyrelsesmøde i Landsbyrådet onsdag d. 1. oktober 2014 kl. 17 til ca. 19 Tilstede: Karin, Werner, Henrik, Birthe, Anne Marie, Charlotte, Georg og Fravær: Erik, Kirsten, Henrik Lykke, Lene,

Læs mere

Til Styregruppen vedrørende evaluering af Region Midtjyllands organisationsplan

Til Styregruppen vedrørende evaluering af Region Midtjyllands organisationsplan Regionssekretariatet Til Styregruppen vedrørende evaluering af Region Midtjyllands organisationsplan Tel. 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Referat af 2. møde i styregruppen vedrørende evaluering af Region

Læs mere

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013 Lokalområde der søger Viborg Nordbyen Ansøger Viborg Nørremarkens initiativgruppe Nordbyen i bevægelse Kontaktperson: Erik Ejlersen Adresse: Hermodsvej 23 Telefon: 21778811 Mail: erik.ejlersen@mail.dk

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Menighedsrådets ordinære møde torsdag den 25. april 2013

Menighedsrådets ordinære møde torsdag den 25. april 2013 Blad nr. 2854 Menighedsrådets ordinære møde torsdag den 25. april 2013 Dagsorden Beslutning 1. Godkendelse af mødets dagsorden Godkendt. 2. Meddelelser til orientering 2.1 Ophævelse af fredskovspligt Naturstyrelsen

Læs mere

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af de erfaringer, der blev gjort i forbindelse med hjemsøgning af midler til nyt klubhus

Læs mere

Helle Øst Udviklingsråd

Helle Øst Udviklingsråd Referat smødet Dato: 4. Februar 2010 kl. 19.30 Sted: Årre, Årre kro Deltagere: Fraværende: Bruno Hansen, Jesper Christiansen, Jens Christian Sørensen Connie Ibsen, Niels Jacob Jensen Jens Peter Christensen,

Læs mere

NORDIC MARINE THINK-TANK

NORDIC MARINE THINK-TANK Vedtægter 1 1. Navn, sammensætning og hjemsted 1. Tænketankens navn er Nordic Marine Think-Tank. 2. Tænketanken er et netværk af personer i de nordiske lande med erfaring i hav- og fiskerispørgsmål og

Læs mere

Danmarks Rockmuseum. www.danmarksrockmuseum.dk Oktober 2006

Danmarks Rockmuseum. www.danmarksrockmuseum.dk Oktober 2006 Danmarks Rockmuseum www.danmarksrockmuseum.dk Oktober 2006 Rockhistorik - hvordan Danmarks Rockmuseum blev til Et sted i Roskilde Institut for Fremtidsforskning 1998: Roskilde som musikalsk oplevelsesby

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 28. november 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering...2 3. KF - Temadrøftelse...3 4. KF - Kunstudvalg i

Læs mere

Åbent punkt - Samarbejdsaftale med Banedanmark i forbindelse med elektrificering af jernbanestrækningen gennem Vejen Kommune (C) - Sag nr.

Åbent punkt - Samarbejdsaftale med Banedanmark i forbindelse med elektrificering af jernbanestrækningen gennem Vejen Kommune (C) - Sag nr. Vejen Kommune Side 1 Åbent punkt - Samarbejdsaftale med Banedanmark i forbindelse med elektrificering af jernbanestrækningen gennem Vejen Kommune (C) - Sag nr. 12/23574 Administrativ indstilling: Chef

Læs mere

Sted: Fasaneriet, Ledreborg Palace Golf, Skottehusvej 12, 4320 Lejre

Sted: Fasaneriet, Ledreborg Palace Golf, Skottehusvej 12, 4320 Lejre Bestyrelsens 8. møde Torsdag d. 10. november 2016 kl. 16:30 senest 18:30 Sted: Fasaneriet, Ledreborg Palace Golf, Skottehusvej 12, 4320 Lejre R E F E R A T 8.1 Godkendelse af dagsordenen 8.2 Nationalparkplanen

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Ungebyrådet skal styrke unges interesse i og indflydelse på demokratiske beslutninger i Silkeborg og bidrage til at nuancere den politiske debat.

Ungebyrådet skal styrke unges interesse i og indflydelse på demokratiske beslutninger i Silkeborg og bidrage til at nuancere den politiske debat. Projektbeskrivelse Etablering af Ungebyråd i Silkeborg Kommune Formål Formålet med etablering af Ungebyrådet i Silkeborg er dels, at styrke demokratiforståelsen hos unge og dels, at give unge en mulighed

Læs mere

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen

Læs mere

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.

Læs mere

Indstilling. Indstilling om at gøre Sculpture by the Sea til en tilbagevendende begivenhed i Århus. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Indstilling om at gøre Sculpture by the Sea til en tilbagevendende begivenhed i Århus. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 8. februar 2010 Indstilling om at gøre Sculpture by the Sea til en tilbagevendende begivenhed i Århus 1. Resume Århus lagde i 2009

Læs mere

Formandens beretning for Repræsentantskabsmøde i Viby Idrætsforening, den 25. april 2007. Dette er så mit sidste repræsentantskabsmøde for denne gang.

Formandens beretning for Repræsentantskabsmøde i Viby Idrætsforening, den 25. april 2007. Dette er så mit sidste repræsentantskabsmøde for denne gang. Formandens beretning for Repræsentantskabsmøde i Viby Idrætsforening, den 25. april 2007. Dette er så mit sidste repræsentantskabsmøde for denne gang. Fra og med dags dato, trækker jeg mig tilbage som

Læs mere

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling Anledningen til at igangsætte arbejdet med en politisk

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Universitat Autonoma de Barcelona

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Universitat Autonoma de Barcelona US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Universitat Autonoma de Barcelona Land: Spanien Periode: Fra: September 2012 Til: Januar 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Sydfyns. Kulturfond. Oplevelser og udvikling

Sydfyns. Kulturfond. Oplevelser og udvikling Sydfyns Kulturfond Oplevelser og udvikling Sydfyns Kulturfond Invitation Sydfyns Kulturfond er et initiativ med det formål at øge opmærksomheden på det sydfynske kulturområde til gavn for både erhvervsliv

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

MEDDELELSER FRA FORMANDEN/ADMINISTRATIONEN ORIENTERING

MEDDELELSER FRA FORMANDEN/ADMINISTRATIONEN ORIENTERING Dagsorden punkt 2 MEDDELELSER FRA FORMANDEN/ADMINISTRATIONEN ORIENTERING Bestyrelsen skal løbende orienteres om Anti Doping Danmarks resultater, aktiviteter og initiativer. 2.1 Bestyrelsesrapport samt

Læs mere

Referat fra Kontaktudvalgsmødet, mandag den 7. september 2015. VerdensKulturCentret

Referat fra Kontaktudvalgsmødet, mandag den 7. september 2015. VerdensKulturCentret Referat fra Kontaktudvalgsmødet, mandag den 7. september 2015. VerdensKulturCentret Deltagere: Torben Larsen, Brian Lentz, Anders Sejerø, Brian Lind, Ole Svendsen, Helmer Støvelbæk, E. Stella Grün, Helle

Læs mere

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde Det var jo bare en drømmeagtig idé til at starte med. Men så snakkede vi lidt mere om det og pludselig havde vi en plan om en grillhytte, lavet i fællesskab. Klask! For hvem? For borgere, lokalråd, foreninger

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse.

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. VEDTÆGTER for NATURAMA Navn og formål 1 Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. Naturama er videreførelsen af Svendborg Zoologiske Museum. 2 Naturama

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Referat fra Økonomiudvalgets møde den 30. oktober 2006 kl. 15.00 på Aars Rådhus.

Referat fra Økonomiudvalgets møde den 30. oktober 2006 kl. 15.00 på Aars Rådhus. Referat fra Økonomiudvalgets møde den 30. oktober 2006 kl. 15.00 på Aars Rådhus. Indholdsfortegnelse PUNKTER VEDR. VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 125. Ansøgning om støtte fra Plan09 midler til udarbejdelse af

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Rijksuniversiteit Leiden.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Rijksuniversiteit Leiden. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Rijksuniversiteit Leiden Land: Holland Periode: Fra: 6. februar 2012 Til: 29. juni 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

SVAR PÅ UDDYBENDE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE ANSØGNINGEN

SVAR PÅ UDDYBENDE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE ANSØGNINGEN Bilag vedrørende Edvard Munch Galleriet projekt på Helnæs Gamle Præstegård ANSØGNING EDVARD MUNCH GALLERIET på Helnæs Gl. Præstegård Ibsen-Munch- udstillingen har skabt en stor interesse for Edvard Munch

Læs mere

Referat fra ekstra bestyrelsesmøde tirsdag den 1. oktober 2013 kl

Referat fra ekstra bestyrelsesmøde tirsdag den 1. oktober 2013 kl Referat fra ekstra bestyrelsesmøde tirsdag den 1. oktober 2013 kl. 19-21 Deltagere: David Møller (DM) form. Lars Bang (LB) - næstform Susanne Markussen (SM) Kim Kristensen (KK) Sebastian Torst Iversen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Norddjurs Fritidsråd REFERAT

Norddjurs Fritidsråd REFERAT Norddjurs Fritidsråd REFERAT Sted: Auning Bibliotek Torvegade 1, 8963 Auning Dato: Onsdag den 2. december 2015 Start kl.: 16:30 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Fraværende: Kai Hansen Tove Højlund Mogens Buhl

Læs mere

Referat Folkeoplysningsudvalget torsdag den 24. maj 2012

Referat Folkeoplysningsudvalget torsdag den 24. maj 2012 Referat torsdag den 24. maj 2012 Kl. 18:00 i Fasaneriet, Ledreborg Alle 2A Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Ansøgning om godkendelse som frivillig folkeoplysende forening

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Kulturerhverv, handel uddannelse & oplevelser

Kulturerhverv, handel uddannelse & oplevelser Kulturerhverv, handel uddannelse & oplevelser Bydelen Musicon: 500.000 m2 Udviklingsareal: 250.000 m2 = 40 fodboldbaner Gamle haller & bygninger: 20.000 m2 ÅR 2025 ÅR 2008 4 aktører 3 arrangementer ÅR

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

Dagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 16. november 2011 kl. 14.00

Dagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 16. november 2011 kl. 14.00 Dagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 16. november 2011 kl. 14.00 Mødedeltagere: Ester Larsen, Erik Vind, Inger Lund, Rasmus Kr. Rasmussen, Inge Dalsgaard, Jens Rønn Sørensen, Henrik Wigh-Poulsen, Eva

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Beretning 2014. De positive signalers år

Beretning 2014. De positive signalers år Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg

Læs mere

Studieguide Med forbehold for ændringer. Kandidatuddannelsen i Ergoterapi (Cand. scient. i ergoterapi) Individuelle studieplaner

Studieguide Med forbehold for ændringer. Kandidatuddannelsen i Ergoterapi (Cand. scient. i ergoterapi) Individuelle studieplaner Studieguide Med forbehold for ændringer. Kandidatuddannelsen i Ergoterapi (Cand. scient. i ergoterapi) Individuelle studieplaner Årgang 2014 (efterår 2014 til efterår 2015) ( med forbehold for ændringer)

Læs mere