Det gode moderskab. Med udgangspunkt i. et biopolitisk perspektiv på dansk moderskabspolitik i 1930'erne AF NINA LIV BRØNDUM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det gode moderskab. Med udgangspunkt i. et biopolitisk perspektiv på dansk moderskabspolitik i 1930'erne AF NINA LIV BRØNDUM"

Transkript

1 30 Det gode moderskab et biopolitisk perspektiv på dansk moderskabspolitik i 1930'erne AF NINA LIV BRØNDUM I mellemkrigstidens Danmark blev Befolkningskommissionen nedsat med det formål at få fødselstallet til at stige og samtidig skabe bedre og sundere levevilkår for befolkningen. Med kommissionen blev moderskab et velfærdspolitisk anliggende. Det gode moderskab skulle nu udøves i statens interesse. Med udgangspunkt i tidens videnskabelige idealer om hygiejne, sundhed, økonomi og statistik behandlede Befolkningskommissionen 1 af 1935 alle aspekter af befolkningsspørgsmålet og moderskabet i Danmark. Velfærdsstatens første socialpolitiske indsats overfor moder-skabet blev formuleret netop i denne kommission, som kom med en lang række forslag til initiativer og foranstaltninger, som skulle forbedre befolkningsudviklingen gen-nem regulering af moderskabet. 2 Det var med andre ord det gode moderskab, 3 der var til forhandling i 1930 ernes befolkningspolitiske diskussion. Denne artikel undersøger, hvordan kommissionens forslag til en socialpolitisk indsats søgte at fremme bestemte moderskaber og samtidig udelukke andre moderskaber. Ærindet er at kaste et kritisk blik på velfærdsstatens socialpolitiske indsats overfor moderskabet, og hvordan denne indsats samtidig styrer og disciplinerer samfundets mødre.

2 DET GODE MODERSKAB ET BIOPOLITISK PERSPEKTIV PA DENSK MODERSKAB I 1930 ERNE 31 Artiklen bygger på et kildemateriale, der består af mødereferater, betænkninger og lovforslag formuleret af Befolkningskommissionen, samt Folketingets forhandlinger og lovbehandling i forbindelse med kommissionens virke. Med et poststrukturalistisk udgangspunkt (Simonsen 2003; Villadsen 2004) analyseres Befolkningskommissionen som en arena for forhandlinger om det gode moderskab. Analysen peger på tre subjektpositioner, der blev formuleret og diskuteret i disse forhandlinger: Den sunde moder, den traditionelle moder og den selvstændige kvinde. Langt fra alle kommissionens mange forslag blev omsat til praksis, og ikke alle tre subjektpositioner blev muliggjort i den socialpolitiske indsats. Ikke desto mindre pegede kommissionens virke i retningen af en velfærdsstatslig skillelinje, der adskilte hvilke moderskaber, der var samfundsmæssigt ønskværdige og hvilke, der ikke var ønskværdige. Befolkningskommissionens forslag til en socialpolitisk indsats betragtes således som et udtryk for en biopolitisk styring af befolkningen, hvor bestemte subjektpositioner udstikkes som mulige og ønskværdige (Foucault 1991, 1994, 2002: Deans 2006: Bacchi 2009). Kvinder i mellemkrigstidens Danmark skulle gennem den socialpolitiske indsats tildeles evnerne og lysten til at udøve deres moderskab på sunde og nyttige måder. Den socialfaglige indsats skulle give hende Mod og Lyst til moderskabet, som Befolkningskommissionen formulerede det (BK 1938: 190). BEDRE, SUNDERE OG SIKRERE Danmark var i 1930 erne præget af økonomisk krise og opbrud, men samtidig betød overgangen fra et landbrugssamfund til et moderne industrisamfund nye muligheder for samfundets kvinder. I byerne arbejdede flere kvinder udenfor hjemmet, og børn fik en ny betydning: Fra at være en arbejdskraft på gården på landet, blev børn i byerne en udgift (Rosenbeck 1987: 162). I takt med denne udvikling blev der fra starten af århundredet født færre børn, og i 1930 erne befandt fødselstallene sig på et historisk lavpunkt (Petersen 2012: 559). Det faldende fødselstal blev kaldt en befolkningskrise og skabte en udbredt bekymring i samfundet for familien, moderskabet og nationens overlevelse. Forestillingen om, at moderskabet skulle sikre nationens videreførelse, var langt fra et isoleret dansk fænomen, men spillede en central rolle i de fascistiske bevægelser i mellemkrigstidens Europa (Lützen & Rosenbeck 1992: 201). Moderskabet var blevet et alt for vigtigt spørgsmål til at overlade til privatsfæren. Socialreformen fra 1933 ændrede balancen mellem filantropi og stat, og hvad der tidligere havde været et anliggende for private filantropiske foreninger, blev nu i stigende grad overtaget af det offentlige (Petersen & Petersen 2011: 788). Denne udvikling gav politikerne en fornyet interesse i at fremme en sund og velfungerende befolkning. Samtidig betød den videnskabelige udvikling og fokus på geners arvelighed, at racehygiejniske idéer vandt udbredelse og opnåede tilslutning fra hele det politiske landskab (Koch 1996: 46). Racehygiejnen blev opfattet som et rent videnskabeligt projekt uden sammenhæng med etik, moral eller ideologi (Lützen & Rosenbeck 1992: 71). Det handlede om at skabe den ønskede befolkningskvalitet ved at forhindre de arveligt belastedes reproduktion. Foruden at sikre en stigning i fødselstallene var formålet med Befolkningskommissionen at skabe: bedre, sundere og sikrere Levevilkaar for Befolkningen som Helhed (BK 1936: II). Kommissionen bestod af politikere, embedsmænd, professorer, læger, statistikere, forretningsførere og en enkelt forstanderinde. 4 Alt fra statsligt indkøb af børnetøj, barselshvile, helbredskontrol, personlig råd og vejledning, seksualoplysning, boligstøtte, børnehaver og oplysningskampagner blev fremlagt i kommissionens tre betænkninger, der blev udgivet i 1936, 1937 og Kommissionen virkede

3 32 frem til 1939, hvor mødeaktiviteten ophørte. 5 På trods af det store arbejde blev kun to af kommissionens forslag vedtaget af Folketinget: Boligstøtte til mindrebemidlede børnefamilier og statsliggørelse af den tidligere filantropiske forening Mødrehjælpen. Netop Mødrehjælpen var kommissionens vigtigste resultat. En social praksis, der tidligere havde været varetaget af et privat, filantropisk foretagende, blev nu underlagt statslig styring og kontrol. Mødrehjælpen varetog allerede en række opgaver i forbindelse med vanskeligt stillede gravide og mødre. Det gjaldt personlig, social og juridisk bistand, lægehjælp, ophold på svangre- eller mødrehjem, og foreningen tog sig også af kvinder, der ønskede abort. Som noget nyt skulle Mødrehjælpen ifølge loven oplyse befolkningen om moderskabets betydning, samt udøve et såkaldt pædagogisk og sundhedsmæssigt oplysningsarbejde. Med loven ændredes Mødrehjælpens klientel, så foreningens tilbud gjaldt alle samfundets mødre, enlige som gifte (Skalts & Nørgaard 1982: 31). Statsliggørelsen kan dermed ses som et universaliserende element i udbygningen af velfærdsstaten (Kolstrup 1996: 358). Foreningens arbejde blev desuden udbredt til hele landet, så det ikke længere var forbeholdt Københavns kvinder at nyde godt af hjælpen, 6 og institutionernes tilbud om hjælp blev populære blandt gravide og mødre. Ansøgertallene steg støt flere årtier frem. 7 Mødrehjælpen fik nærmest monopol på den hjælp, samfundets kvinder blev tilbudt i forbindelse med graviditet og moderskab, og kommissionens indflydelse skal ses i den sammenhæng. Kommissionen blev afgørende for, at familier med børn blev et socialpolitisk anliggende, og på længere sigt for udviklingen af den danske velfærdsstat (Rosenbeck 1987: 223; Banke 1999: 160). Hansen & Petersen (2000: 37) peger desuden på, at kommissionens arbejde på længere sigt fik betydning for kvindebevægelsens familie- og kvindepolitiske krav under besættelsen og i efterkrigstiden. ET RENT VIDENSKABELIGT PROJEKT Den velfærdsstatslige indsats overfor moderskabet, som Befolkningskommissionen foreslog, byggede på en forestilling om, at det gode moderskab kunne udregnes og tilrettelægges. Ligesom racehygiejnen blev også indsatsen overfor moderskabet set som et rent videnskabeligt og planlægningsmæssigt anliggende. Videnskabelige idealer var populære i tiden (Rosenbeck 1992: 25), og der var en klar tendens mod en mere professionel og videnskabelig tilgang til socialpolitikken i det nyoprettede Socialministerium gennem 1920 erne og 1930 erne (Petersen m.fl. 2011: 112f). Socialpolitikken blev opfattet som en videnskab med eksakte svar. Som Lützen (1998: 424) peger på, tog velfærdsstaten dog ikke form som en værdifri størrelse, men byggede på en middelklasseforestilling om det gode liv. Stormhøj (2006: 118) pointerer ydermere, at der i velfærdsstaten findes en sammenhæng mellem tildeling af rettigheder og subjektiveringsprocesser: Individet må tilpasse sig de normer, som velfærdsstaten styrer ud fra. Det vil sige, at individet må lære at udøve sin frihed på den rigtige måde for få adgang til rettighederne. Dette gjaldt også for de mødre, som kommissionens forslag til en socialpolitisk indsats sigtede på: De rettigheder og ydelser, som kommissionen foreslog, var betinget af, at mødrene udøvede deres moderskab i overensstemmelse med specifikke normer for det gode moderskab. På den ene side skulle mødrenes sundhed, hygiejne og sociale vilkår generelt forbedres, men samtidig skulle de moderskaber, der ikke formåede at leve op til normerne, udelukkes fra de sociale ydelser. Der eksisterede med andre ord en forestilling om uværdige mødre i den socialpolitiske indsats, kommissionen foreslog. 8 De allerdårligste, de usunde, de umoralske, de unyttige og dermed uværdige mødres uønskede forplantning skulle begrænses. Det var den dobbelte strategi i Socialminister K. K. Steinckes socialpolitik, som allerede blev præsenteret i

4 DET GODE MODERSKAB ET BIOPOLITISK PERSPEKTIV PA DENSK MODERSKAB I 1930 ERNE 33 Steinckes bog Fremtidens forsørgelsesvæsen fra Imidlertid var det gode moderskab ikke en fast etableret størrelse, men netop til forhandling i Befolkningskommissionen. Kommissionen kan således, som nævnt i indledningen, betragtes som en arena for forhandlinger om, hvilke former for adfærd, tanker og handlinger i relation til moderskabet, der blev anset for gode, sunde og nyttige. Tre forståelser af det gode moderskab kan identificeres i Befolkningskommissionens forhandlinger og forslag, og disse kan samtidig ses som formuleringer af tre subjektpositioner: Den sunde moder, den traditionelle moder og den selvstændige kvinde. De tre subjektpositioner skal ikke betragtes som et udtryk for historisk specifikke subjektiveringsprocesser, men som et udtryk for hvilke moderskaber kommissionen ønskede at fremelske i den socialpolitiske indsats. Ikke alle kommissionens forslag blev vedtaget, og kun to af de tre subjektpositioner blev muliggjort i den socialpolitik, der blev vedtaget af tidens politikere, nemlig den sunde moder og den traditionelle moder. ET SUNDT OG HARMONISK FAMILIELIV Befolkningskommissionens forslag sigtede først og fremmest på at understøtte sunde moderskaber. Socialpolitikken handlede om at skabe betingelserne for et sundt og harmonisk Familieliv (BK 1937: 10). Behovet for sunde moderskaber hang som nævnt sammen med en forståelse af, at det faldende fødselstal og befolkningens dårlige sundhed var et problem for opretholdelsen af en sund og effektiv arbejdsstyrke. Kommissionen skrev: Et Samfunds Rigdom er dets arbejdende Medlemmer. Ved at føde og opdrage Børn skaber Forældrene Forudsætninger for Samfundets fortsatte sunde Eksistens (BK 1937: 4-5). Ifølge kommissionen var det således samfundets forpligtelse at yde økonomisk støtte til de Familier, hvori der fødes og opdrages sunde Børn (BK 1937: 5). Det sunde moderskab blev anset for at være en forudsætning for fremtidens velfungerede og velstående samfund. Opdragelsen af sunde og raske børn måtte foregå i sunde, rene og trygge rammer, og derfor var boligen et centralt emne i Befolkningskommissionen. Kommissionens læger og videnskabsmænd påpegede i en betænkning fra 1937, at byernes overbefolkede lejligheder havde en række hygiejniske og socialpolitiske risici i form af sygdomme, psykisk ubalance og uheldig påvirkning i dårlige boligkvarterer. De dårlige boliger virkede ødelæggende for et sundt og harmonisk familieliv, særligt for ungdommen kunne skadevirkningerne være psykisk og moralsk ruinerende (BK 1937: 10). Kommissionen foreslog derfor at yde boligstøtte til børnefamilier, der boede i overbefolkede lejligheder. Forhandlingerne om at definere det gode moderskab foregik dog primært i forbindelse med at formulere kriterier for udskillelse af de moderskaber, der ikke skulle omfattes af den statslige støtte. Det vil sige, forhandlingerne drejede sig om, hvordan ikke-sunde moderskaber skulle forhindres og begrænses. Det var ikke hensigten med den socialpolitiske indsats at bidrage til, at der blev født børn hvis Fødsel ud fra sundhedsmæssige, eugeniske eller sociale Synspunkter maa anses for uønsket (Rigsdagstidende (Tillæg A) 1936: 2535). Det var de såkaldt åndssvage, de lettere åndssvage, de sindssyge, alkoholisterne, de uintelligente, de handikappede og epileptikerne, som skulle udelukkes fra de socialpolitiske ydelser og rettigheder, og dermed skulle disse gruppers reproduktion begrænses. Lov vedrørende åndssvage fra 1934 og lov om sterilisation fra 1935 gav netop mulighed for, at sterilisation kunne anvendes overfor arveligt belastede individer. Kommissionen foreslog som et supplement til denne lovgivning at yde vejledning i børnebegrænsning til de grupper, som eksempelvis lettere åndssvage, der ikke var omfattet af loven om tvangssterilisation (BK 1938: 107). De ikke-sunde moder-

5 34 skaber blev dermed udskilt som uværdige moderskaber. Den socialpolitiske indsats søgte dog ikke kun at udskille de ikke-sunde moderskaber. Samtidig skulle mødrene igennem den socialpolitiske indsats disciplineres og styres i retningen af et sundt moderskab. Det skulle ske gennem Mødrehjælpens oplysningskampagner, råd og vejledning, helbredskontrol og økonomiske incitamenter. Mødrenes egen viden om sundhed og hygiejne skulle understøttes, og Mødrehjælpen skulle sikre sig, at mødrene selv påtog sig ansvaret for udøvelsen af det rette, sunde moderskab. Den biopolitiske styring tager her form af en slags selvstyring. DET MODERNE SAMFUNDS FORBANDELSE En anden forståelse af det gode moderskab, der blev formuleret i Befolkningskommissionens forhandlinger, var den traditionelle moder med en forsørgende ægtemand og en stor børneflok. I denne opfattelse var den gode moder lig den hjemmegående husmoder, der helligede sig børnene og hjemmet. Denne forståelse af det gode moderskab knyttede an til en politisk konservativ opfattelse af, at familien og moderskabet var truet i det moderne samfund. I forbindelse med lovforslaget om boligstøtte formulerede et af det konservative partis medlemmer af Folketinget, Kristen Amby, sin bekymring således: [D]et der skulle være en Velsignelse for Mennesker, det er i det moderne Samfund paa mange Maader blevet en Forbandelse (Rigsdagstidende 1938: 3198). Ifølge Amby var dét at få børn blevet en forbandelse frem for en velsignelse i det moderne samfund. Det vigtigste formål med den socialpolitiske indsats var derfor at sikre familiens og moderskabets position i samfundet. Samme holdning havde partifælle og medlem af Befolkningskommissionen, Gerda Mundt. Socialpolitikken skulle ifølge Mundt understrege moderens vigtige rolle i familien: Man bør fra Samfundets Side understrege, at ikke mindst Moderen til flere Børn helst bør give Børnenes Pleje og Husgerningen sin fulde Arbejdskraft (BK 1938: 140). Selvom Mundt ikke vandt opbakning til sine konservative synspunkter i den videnskabeligt dominerede kommission, findes flere eksempler på, hvordan kommissionens forslag understøttede det traditionelle moderskab. I sagen om boligstøtte beskriver kommissionen eksempelvis, hvilken type familie, der bør modtage støtten: Solide og stræbsomme Familier, der har vist, at de trods smaa Midler har været i Stand til at opretholde et pænt og ordentligt Hjem, bør derfor være fortrinsberettiget frem for Familier, som ikke har vist sig at være i Besiddelse af de fornødne moralske Egenskaber (BK 1937: 15). Pæne og ordentlige familier skulle altså først i køen til boligstøtten, mens de umoralske og uordentlige familier helst skulle udelukkes. Den socialpolitiske dobbelthed kan endnu en gang ses her: De dårlige befolkningselementer skulle diskret udskilles, mens middelklassen skulle gives bedre betingelser for udøvelse af moderskabet. Socialdemokraten Nina Andersen argumenterede ganske vist for, at kommissionen også skulle varetage de enlige mødres vilkår, men hun fik ikke opbakning til det synspunkt (BK 1937: 15/10): De enlige mødre blev anset som uværdige til at modtage boligstøtten. I stedet skulle de enlige og vanskeligtstillede mødre igennem Mødrehjælpen tilbydes en plads på et mødrehjem eller i et privat hjem. Hjemmet var den eneste tænkelige ramme om moderskabet og opdragelsen af den kommende slægt, og hvis moderen ikke havde et hjem, så skulle den socialpolitiske indsats træde til med en imitation af hjemmet. Dermed bekræftede kommissionens forslag en norm om, at det normale, gode moderskab blev udøvet i familien. Subjektpositionen den traditionelle moder udelukkede på ingen måde en position som en sund moder. Tværtimod kunne de to positioner understøtte hinanden den hjemmegående husmoder havde god tid til at

6 DET GODE MODERSKAB ET BIOPOLITISK PERSPEKTIV PA DENSK MODERSKAB I 1930 ERNE 35 varetage børnenes sunde og hygiejniske opdragelse. Når der alligevel her skelnes mellem to positioner, så skyldes det, at de to positioner knyttede an til forskellige problemforståelser. Subjektpositionen den sunde moder knyttede an til en videnskabelig og økonomisk-statistisk opfattelse af, at velfærdssamfundet krævede en sund og effektiv arbejdsstyrke. Den traditionelle moder spillede derimod sammen med et konservativt og kristent livssyn, hvor det centrale var, at familien og moderskabet var truet i det moderne samfund. KVINDER AF EN VIS ÅNDELIG KONSTITUTION Befolkningskommissionen diskuterede for det tredje, hvordan moderskabet kunne forenes med udearbejde. En statistisk undersøgelse af kvinders erhvervsarbejde gav anledning til kommissionens overvejelser over dette nye selvstændige kvinde-subjekt. I sin betænkning beskrev kommissionen denne nye type kvinder således: Kvinder af en vis aandelig eller legemlig Konstitution [som] baade har en mindre Tilbøjelighed til at faa Børn og samtidig en Lyst til at arbejde udenfor Hjemmet (BK 1938: 40). Problemet var, ifølge flertallet i kommissionen, ikke disse kvinders erhvervsarbejde i sig selv, men kvindernes utilbøjelighed til at få børn som følge af praktiske vanskeligheder ved at kombinere arbejde og børn. Derfor måtte samfundet træde til med børnehaver og erhvervsrettigheder, så kvinderne kunne passe deres arbejde uden at fravælge børn. Kommissionen foreslog bestemmelser om barselshvile, forbud mod afskedigelse i forbindelse med fødslen, ret til at amme i arbejdstiden samt gifte kvinders ret til erhvervsarbejde (BK 1938: 35). Dermed blev en subjektposition som selvstændig kvinde formuleret i kommissionens skrivelser. Kvindesagsforkæmperne var blandt de stærkeste fortalere for kvinders erhvervsrettigheder. Socialdemokrat og medlem af Kvindeligt Arbejderforbund, Alvilda Andersen, støttede forslagene og argumenterede: En Pige uddannes jo i vore Dage lige saa vel som en ung Mand og maa derfor ogsaa have Ret til at søge sig en Beskæftigelse (BK 1936: 25/2). Men forslagene blev også understøttet af kommissionens embedsmænd og statistikere, der med inspiration fra det svenske ægtepar Alva og Gunnar Myrdal 9 så et samfundsøkonomisk potentiale i de udearbejdende kvinder. Denne forståelse af, at det gode moderskab kunne udøves af udearbejdende og selvstændige kvinder, var væsentlig anderledes end de to tidligere formulerede forståelser af det gode moderskab. Samtidig fremhævede denne opfattelse kvinder som uafhængige retssubjekter. Kommissionens arbejde pegede altså i forskellige (og til tider uforenelige) retninger for moderskab: Mens størstedelen af kommissionens forslag søgte at disciplinere og styre mødrene mod et moderskab udøvet indenfor ægteskabet og i hjemmet, forslog kommissionen samtidig at tildele mødrene suveræne rettigheder, der i princippet muliggjorde moderskab udenfor ægteskab og hjemmet. Selv om forslaget om gifte kvinders erhvervsrettigheder havde solid opbakning indenfor kommissionen, 10 delte det omgivende politiske landskab ikke kommissionens holdning, og forslagene kom aldrig på Folketingets dagsorden. Det var samfundets interesser i reproduktionen og moderskabet, der blev vægtet absolut højest i 1930 ernes socialpolitiske diskussion af moderskab. 11 Befolkningskommissionens forslag om mødres ret til at være selvstændige individer vandt således ikke genklang og blev ikke aktualiseret i den videre politiske behandling. Forhandlingerne om at definere det gode moderskab muliggjorde ikke en subjektposition som selvstændig kvinde. Det var først langt senere, at kvinders muligheder for at kombinere arbejde og børn blev genaktualiseret i den politiske debat. 12

7 36 EN BIOPOLITISK SKILLELINJE Med Befolkningskommissionen begyndte velfærdsstaten for alvor at interessere sig for og drage omsorg for moderskabet. Langt fra alle kommissionens mange forslag blev ført ud i livet, men med vedtagelsen af kommissionens to lovforslag, boligstøtte til børnefamilier og statsliggørelse af Mødrehjælpen, blev to foreløbige enigheder på det socialpoliske område etableret. De to love, der blev vedtaget, understøttede de to subjektpositioner den sunde moder og den traditionelle moder. Det sunde moderskab blev i 1930 ernes socialpolitiske diskussion ophøjet til en moralsk norm, og gennem de socialpolitiske tiltag skulle samfundets mødre normaliseres og subjektiveres i forhold til denne norm. Den traditionelle moder opnåede ikke samme høje status som den sunde moder, men ikke desto mindre blev denne subjektposition muliggjort i socialpolitikken. En tredje subjektposition, hvor det gode moderskab kunne varetages af selvstændige, udearbejdende kvinder, blev formuleret i Befolkningskommissionen, men opnåede ikke tilslutning i 1930 ernes politiske landskab. På dette spørgsmål var Befolkningskommissionen ude af trit med tidens politikere. Befolkningskommissionens forslag til en socialpolitisk indsats pegede i retningen af en velfærdsstatslig og biopolitisk skillelinje mellem værdige og uværdige mødre. Linjen gjorde det klart, hvilke moderskaber, der var samfundsmæssigt ønskværdige og hvilke, der ikke var. Den gode moder var ubetinget moderen, der viede sit liv til hjemmet og børnenes sunde opdragelse til gavn for fremtidens velfærdssamfund. Samtidig var det centralt, at den velfærdsstatslige styring byggede på selvstyring. Samfundets mødre var selv ansvarlige for udøvelsen af det gode moderskab. Kommissionens indflydelse rakte langt ud over 1930 erne, særligt i kraft af Mødrehjælpens omfattende socialpolitiske indsats flere årtier frem i tiden. Kommissionens forslag fik desuden indflydelse på kvindebevægelsens formulering af krav, og på et mere overordnet plan fik Befolkningskommissionen afgørende betydning for velfærdsstatens udvikling (Rosenbeck 1987; Banke 1999). Velfærdsstatens indsats overfor gravide og mødre er ikke blevet mindre med tiden, og mine undersøgelsesspørgsmål kunne ligeså vel stilledes til nutiden: Hvilke moderskaber søger den statslige og kommunale indsats i dag at fremme, og hvilke moderskaber søges begrænset? Hvilke moderskaber betragtes i dag som værende i velfærdsstatens interesse, og findes der også i dag en opfattelse af bestemte moderskaber som samfundsmæssigt uønskede? Der er, mener jeg, brug for langt flere undersøgelser af, hvordan velfærdsstaten både politisk og i praksis søger at styre samfundets mødre. NOTER 1. Henvisninger til Befolkningskommissionen er forkortet BK i teksten 2. Selvom begrebet velfærdsstat var et fremmed begreb i 1930 erne, peger Kolstrup netop på 1930 erne som årtiet, hvor afgørende velfærdsstatslige initiativer så dagens lys (Kolstrup 1996: 18-27). Banke peger endvidere på netop Befolkningskommissionen som det første eksempel på videnskabelig anlagt samfundsplanlægning (Banke 1999). 3. Artiklen er baseret på det integrerede speciale Det gode Moderskab en biopolitisk analyse af udviklingen i dansk moderskabspolitik i Danmark i 1930erne, indleveret i fagene historie og socialvidenskab ved Roskilde Universitet marts Der var kun tre kvinder repræsenteret i den tolv mand store kommission, og hverken Dansk Kvindesamfund eller Danske Kvinders Nationalråd var repræsenteret i udvalget. Dog blev flere kvinder inddraget i kommissionens underudvalg, blandt andre Vera Skalts, forretningsfører for Mødrehjælpen. 5. Banke skriver i sin undersøgelse, at kommissionen indstillede sit arbejde i 1939 under henvisning til, at tiden ikke var til udgiftstunge forslag (Banke 1999: 155ff). 6. I forbindelse med mødrehjælpsloven blev 7 institutioner oprettet i København, Næstved,

8 DET GODE MODERSKAB ET BIOPOLITISK PERSPEKTIV PA DENSK MODERSKAB I 1930 ERNE 37 Odense, Sønderborg, Esbjerg, Århus og Ålborg. Senere fulgte flere, så der i alt var 14 institutioner fordelt over hele landet (Skalt & Nørgaard 1982: 31). 7. I årene efter vedtagelsen af loven steg antallet af ansøgere, og også gifte kvinder begyndte at søge Mødrehjælpen, sådan som det havde været lovens hensigt. Mens ansøgerantallet i året 1939/40 var på 3.342, så var antallet i året 1943/44 steget til I 1972/73 var tallet steget til Ansøgertallet steg helt frem til lukningen af Mødrehjælpen i 1976 (Skalts & Nørgaard 1982: 49, 161). Mødrehjælpen blev genoprettet som selvejende institution i Betegnelsen uværdige mødre henviser til distinktionen mellem værdigt og uværdigt trængende som eksisterede i Fattigloven af Med Socialreformen af 1933 fik borgerne ret til at modtage offentlig understøttelse uden tab af borgerrettigheder, men ikke desto mindre levede forestillingen om de uværdigt trængende videre i den nye forsorgslov (Petersen & Petersen 2011: 766). 9. Den danske befolkningspolitiske diskussion var præget af udviklingen i Sverige, og særligt var ægteparret Alva og Gunnar Myrdal en inspirationskilde. Myrdals socialpolitiske program blev fremlagt i deres bog Kris i befolkningsfrågan fra 1934, oversat til dansk i 1935 af Jørgen S. Dich, embedsmand og sekretær for Befolkningskommissionen (Petersen 2012: 558ff) 10. På kommissionens møde d. 25/ talte alle medlemmer af Befolkningskommissionen for kvinders erhvervsrettigheder, undtagen forretningsfører Rudi Christiansen fra partiet Venstre (BK 1936: 25/2). 11. Samme konklusion drager Koch i sit studie af 1930 ernes racehygiejniske projekt, og Nexø i sit studie af abortdiskussionen i 1930 erne (Koch 1996: 241; Nexø 2005: 286) 12. Se Borchorst LITTERATUR Bacchi, Carol (2009): What s the problem represented to be? Pearson, Australia Banke, Cecilie Felicia Stokholm (1999): Den sociale ingeniørkunst i Danmark: Familie, stat og politik fra 1900 til Ph.d.-afhandling, Roskilde Universitet, Roskilde. Befolkningskommissionen (1936): Foreløbig Betænkning om Børnehavespørgsmaalet m.v., København. Befolkningskommissionen (1937): Betænkning afgivet af Befolkningskommissionen af 1935 angaaende laan til Boligbyggeri og Huslejefradrag for mindrebemidlede, børnerige Familier., København. Befolkningskommissionen (1938): Betænkning afgivet af Befolkningskommissionen af 1935 angaaende Moderens Rettigheder i anledning af Fødsel samt angaaende Seksualoplysning., København. Borchorst, Anette (2000): Den danske børnepasningsmodel kontinuitet og forandring, i: Arbejderhistorie 2000/4 Dean, Mitchell (2006): Governmentality Magt og styring i det moderne samfund. Forlaget Sociologi, Frederiksberg. Foucault, Michel (1991): Governmentality, i: Graham Burchell, Colin Gordon & Peter Miller (eds.): The Foucault Effect. The University of Chicago Press, Chicago. Foucault, Michel (1994): Viljen til viden. Det Lille Forlag, Frederiksberg. Foucault, Michel (2002): The Subject and Power, i: James D. Faubion (red.) 2002: Power Essential works of Foucault , vol. 3. Penguin Books, London. Hansen, Anette Eklund & Petersen, Klaus (2000): Mellem arbejde og familie Arbejderbevægelsens syn på forholdet mellem familie- og arbejdsliv ca , i: Arbejderhistorie 2000/ 4. Koch, Lene (1996): Racehygiejne i Danmark Gyldendal, København. Kolstrup, Søren (1996): Velfærdsstatens rødder. Fra kommunesocialisme til folkepension. SFAH s skriftserie nr. 38, København. Lützen, Karin & Rosenbeck, Bente (1992): Den moderne tid, Det europæiske hus, bind 5. Gyldendal, København. Lützen, Karin (1998): Byen Tæmmes. Kernefamilie, sociale reformer og velgørenhed i 1800-tallets København. Hans Reitzel Forlag, København. Nexø, Sniff Andersen (2005): Det rette valg: Dansk abortpolitik i 1930 erne og 1970 erne. Ph.d.- afhandling, Københavns Universitet. Petersen, Jørn Henrik & Petersen, Klaus (2011): Sammenfatning og perspektivering, i: Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen & Niels Finn Christiansen (red.): Dansk Velfærdshistorie. Mellem skøn og ret, bind 2. Syddansk Universitetsforlag, Odense. Petersen, Klaus (2012): Fra befolkningspolitik til familiepolitik, i: Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen & Niels Finn Christiansen (red.): Dansk Velfærdshistorie. Velfærdsstaten i støbeskeen, bind 3. Syddansk Universitetsforlag, Odense. Rosenbeck, Bente (1987): Kvindekøn. Den moderne kvindeligheds historie Gyldendal, København.

9 38 Rosenbeck, Bente (1992): Kroppens politik. Om køn, kultur og videnskab. Museum Tusculanums Forlag, København Skalts, Vera & Nørgaard, Magna (1982): Mødrehjælpens epoke. Forlaget Rhodos Simonsen, Dorthe Gert (2003): Tegnets tid. Fortid, historie og historicitet efter den sproglige vending. Museum Tusculanums Forlag, København. Stormhøj, Christel (2006): Poststrukturalismer videnskabsteori, analysestrategi og kritik. Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg. Villadsen, Kaspar (2004): Det sociale arbejdes genealogi. Om kampen for at gøre fattige og udstødte til frie mennesker. Hans Reitzels Forlag, København. UTRYKTE KILDER Befolkningskommissionen af 1935, journal og mødereferater. Rigsarkivet. Arkivskaber: Socialministeriet. Rigsdagstidende: Folketingets forhandlinger SUMMARY THE COMMISSION ON POPULATION In 1935 the Danish government appointed a Commission on Population ( Befolkningskommissionen ). The purpose was to ensure a development towards a better and healthier population as well as an increase in the birth rate. Inspired by Michel Foucault and his theory on biopolitics this article examines how the Commission on Population strove to govern the women and mothers of society according to norms for good motherhood. Three subject positions are identified in the work of the commission: The healthy mother, the traditional mother and the independent working woman. The analysis of the historical material shows continuous negotiations about what to include and exclude from these normative positions, as well as negotiations about which of the three positions that should dominate as good motherhood. In the welfare policies the norm for good motherhood that became the most influential was: A healthy mother, raising healthy children. The initiatives that supported the independent working woman were not pursued in the welfare policies of the 1930 s. Nina Liv Brøndum, cand.soc i socialvidenskab og historie fra RUC

Det gode Moderskab - en biopolitisk analyse af udviklingen i dansk moderskabspolitik i 1930erne

Det gode Moderskab - en biopolitisk analyse af udviklingen i dansk moderskabspolitik i 1930erne Det gode Moderskab - en biopolitisk analyse af udviklingen i dansk moderskabspolitik i 1930erne Nina Liv Brøndum Studienr. 34101 Roskilde Universitet, forår 2012 Integreret speciale: Historie og Socialvidenskab

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

AT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning

AT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning AT-dag på SDU Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning Hvem er jeg, og hvad kan jeg? ØKONOMI JOURNALISTIK FORMIDLING BROBYGNING HISTORIE RELIGION/TEOLOGI

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Mødrehjælpshåndbog. Om Mødrehjælpen. For dig der er interesseret i at blive frivillig

Mødrehjælpshåndbog. Om Mødrehjælpen. For dig der er interesseret i at blive frivillig Mødrehjælpshåndbog Om Mødrehjælpen For dig der er interesseret i at blive frivillig Indhold Om Mødrehjælpen...2 Mødrehjælpens tilbud...2 Frivillig i Mødrehjælpens lokalforening og butikker...2 Mødrehjælpens

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Stormgade 2-6 1470 København K 16. januar 2006 BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Jeg skal hermed takke

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Moderskabet og samfundet

Moderskabet og samfundet Moderskabet og samfundet Moderskab i historisk perspektiv Ph.d.-stud. Nynne-Cecilie Kelager Schmidt og ph.d.stud. Mette Marie Stæhr Harder, Dansk Kvindesamfund. Dansk Kvindesamfund Fra ligeløn, ens seksualmoral

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 75 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål I: Vil ministeren på baggrund af den seneste debat om Åndssvageforsorgen i efterkrigstiden og frem

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Fremme af mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv. Jette Møllerhøj, cand.mag., ph.d.

Fremme af mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv. Jette Møllerhøj, cand.mag., ph.d. Fremme af mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv Jette Møllerhøj, cand.mag., ph.d. Mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv HVORFOR et historisk blik? Hjælpe til at forstå psykiatriens

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Kursusbeskrivelse Periode 3 - Forårssemesteret 2004. Velfærdsstaternes opståen og udvikling

Kursusbeskrivelse Periode 3 - Forårssemesteret 2004. Velfærdsstaternes opståen og udvikling Kursusbeskrivelse Periode 3 - Forårssemesteret 2004 Forløb 3 Velfærdsstaternes opståen og udvikling Det Samfundsvidenskabelige Basisår ved Aalborg Universitet Indholdsfortegnelse Velfærdsstaternes opståen

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1 2661.12 Sosialvísind Undirvísingarætlan temavika 1 Ábyrdarundirvísari: Gestur Hovgaard, lektari Undirvísing: Finn Laursen. Stig: (bachelor stig 3. ár) 10 ECTS Stað: Søgu og samfelagsdeildin, Jónas Broncks

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Flygtninge en anomali i den begyndende velfærdsstat

Flygtninge en anomali i den begyndende velfærdsstat Flygtninge en anomali i den begyndende velfærdsstat Af Cecilie Felicia Stokholm Banke, Dansk Center for Holocaust og Folkedrabsstudier Det kan ikke benægtes, at det dobbelte pres, man som Justitsminister

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Det civile samfund, hvordan styrker vi det?

Det civile samfund, hvordan styrker vi det? Det civile samfund, hvordan styrker vi det? / Elsebeth Gerner Nielsen Tre perspektiver: Det civile samfund og demokratiets krise Det civile samfund og den menneskelige/sociale krise Det civile samfund

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen...2 Mødrehjælpen har...2 Mødrehjælpens rådgivningshuse...2 Frivillig i Mødrehjælpen...3 Mødrehjælpens historie...3 Mødrehjælpens værdier...4 Vi

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING

KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING Om 50 års forskning i den vigtigste socialiseringsarena Interview med seniorforsker Mai Heide Ottosen Af Mads Andersen Høg Kernefamilien har levet en omskiftelig tilværelse

Læs mere

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Uffe Juul Jensen Professor i filosofi Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Et nutidsbillede:

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse

Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Den kreative (brainstorm, mindmap og pentagon) 3. Den procesorienterede (den lille model) 4. Den procesorienterede (den

Læs mere

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i?

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? Af Helle Rosdahl Lund, Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv Den offentlige debat og dagsorden

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Beskyt de værdige fattige! Opfattelser og behandling af fattige i velgørenhed, filantropi og fattigvæsen i København

Beskyt de værdige fattige! Opfattelser og behandling af fattige i velgørenhed, filantropi og fattigvæsen i København Beskyt de værdige fattige! Opfattelser og behandling af fattige i velgørenhed, filantropi og fattigvæsen i København 1770-1874 Beskyt de værdige fattige! Opfattelser og behandling af fattige i velgørenhed,

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Institution Vinter 2015 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Dagtilbudsloven Socialreformen III

Dagtilbudsloven Socialreformen III Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialreformen III Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge 3. udgave Socialreformen FORORD Serviceloven, Retssikkerhedsloven og Socialreformen

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

Handicappede og arbejdsmarkedet

Handicappede og arbejdsmarkedet Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet

Læs mere

KENNETH REINICKE DE UNGE FÆDRE

KENNETH REINICKE DE UNGE FÆDRE KENNETH REINICKE DE UNGE FÆDRE De unge fædre De unge fædre Kenneth Reinicke Aarhus Universitetsforlag De unge fædre Kenneth Reinicke og Aarhus Universitetsforlag 2016 Bogen er sat med Minion og Legacy

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUC

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Hvorfor er det så svært for den moderne medarbejder at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Der nedsættes Familie- og Arbejdsmarkedskommissioner

Læs mere

Modernitet, velfærd og solidaritet

Modernitet, velfærd og solidaritet SØREN JUUL Modernitet, velfærd og solidaritet En undersøgelse af danskernes moralske forpligtelser HANS REITZELS FORLAG Indhold Forord 9 1. Indledning 11 2. Undersøgelsens solidaritetsbegreb 16 Solidaritetsbegrebets

Læs mere

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 1 Velkommen til skolebestyrelseskonference Få inspiration til arbejdet i skolebestyrelsen

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

Læseplan vedr. Socialøkonomi og politik, journalist-uddannelsen, Syddansk Universitet, efterår 2007

Læseplan vedr. Socialøkonomi og politik, journalist-uddannelsen, Syddansk Universitet, efterår 2007 Jørn Henrik Petersen professor, dr.phil. & lic.oecon. Center for Velfærdsstatsforskning Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet. Læseplan vedr. Socialøkonomi og politik, journalist-uddannelsen,

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

ANVENDELSE AF FATTIGDOMSGRÆNSER I FORMULERINGEN AF INDSATSER MOD FATTIGDOM

ANVENDELSE AF FATTIGDOMSGRÆNSER I FORMULERINGEN AF INDSATSER MOD FATTIGDOM ANVENDELSE AF FATTIGDOMSGRÆNSER I FORMULERINGEN AF INDSATSER MOD FATTIGDOM Professor Bent Greve 28. Januar Konference om Fattigdomsgrænser, København Hvad er fattigdom? Multifacetteret: Penge er central;

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Samfundsfag C Nicolai

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen DAGTILBUDSKONFERENCE 30.11.2011 MINISTERIET & FØDEVARESTYRELSEN KAREN WISTOFT, PHD, LEKTOR Indledende spørgsmål Hvad kendetegner maddannelse og mental sundhed

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011

Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011 Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011 I arbejdslivet antager vi ofte en enshed vi antager implicit, at alle har de samme behov, arbejder ens og skal behandles på samme måde.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald Tine Olesen Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina og Tine Olesen,

Læs mere