Udviklingsplan For børn og unge i folkeskolen. Børne- og Ungeområdet

Transkript

1 Udviklingsplan For børn og unge i folkeskolen Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet April 2016

2 Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Skoleafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg Forsidefoto: Søren Hartvig (Tre Falke Skolen) A

3 Indhold Resume forslag til prioriteringer...4 Indledning...5 Kapacitet...5 Måltal %-målsætningen % målet...8 Elevvenlig kommune...10 Fokus i planperioden inkl. relevant status...10 Udvikling af kvaliteten af læreprocesserne...11 Samarbejde med omverdenen...12 Understøttende undervisning og Bevægelse...12 Opfølgning på Frederiksberg Kommuens sundhedspolitik Større udviklingstiltag...13 Projekter for hele kommunen, delvist finansieret af A. P. Møller-fonden:...13 Udviklingstiltag iøvrigt...15 Ang. Teknik / udstyr...15 Ang. didaktik...15 SSP-struktur og antiradikalisering...15 Lokale SSP-netværksgrupper...16 Antiradikalisering...16 Specialundervisningsområdet og særlige grupper...17 Sorggrupper...17 Undervisning af flygtninge...17 Opsamling på fokuspunkter i planperioden

4 Resume forslag til prioriteringer Udviklingsplanen afspejler, at arbejdet med folkeskolereformen og deraf følgende tiltag fortsat er den væsentligste opgave. I tæt tilknytning hertil arbejdes der med gruppen af unge i regi af såvel klub, SSP som samarbejdet med ungdomsuddannelserne. Endelig er indsatserne vedr. matematik og naturfag en ny prioritet. Prioriteringer i den kommende tid: Kompleksitetsreduktion idet der iværksættes færrest mulige nye tiltag, således at kræfterne kan koncentreres om de allerede mange store forandringer i sektoren. Systematik i videndeling, kompetenceudvikling og implementering af skolereformen. Kvalitetsvurdering og effektstyring: Med udgangspunkt i et samlet koncept for kvalitetsvurdering og effektvurdering skal der arbejdes målrettet med at øge progressionen i elevernes læring og realisere skolereformens centrale elementer (især læringsmålstyring, systematisk feedback, variation og bevægelse, den åbne skole). Fortsat fokus på udvikling af inkluderende miljøer i undervisning og fritid samt fokus på at nedbringe udgifterne til specialundervisning generelt. Unge i trivsel og uddannelse: Fokus på udvikling af især udskolingen, uddannelsesvejledningen, det lokale SSP-arbejde og klubtilbuddene, således at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, således at det lave niveau for ungdomskriminalitet bevares og således at de unge trives i deres hverdag. Udvikling på matematik- og it-området mhp. bedre matematikresultater og større it-integration. 4

5 Indledning Udviklingsplanen for folkeskoleområdet giver dels en status for de centrale udviklingsområder, dels input til de kommende politiske og økonomiske prioriteringer. Skolereformen, der trådte i kraft den 1. august 2014, er stadig omdrejningspunktet for udviklingen af folkeskolen i de kommende år. Reformen er således den aktuelle overordnede ramme for stort set alle aspekter af arbejdet med udvikling og understøtning af folkeskolen. Reformen indeholder i sig selv en række udviklingsområder, ligesom den er styrende for de øvrige udviklingstiltag, der arbejdes med på skoleområdet i Frederiksberg Kommune. Den organisatoriske ramme for skoler og fritidstilbud er fastlagt med beslutning om skole, SFO og klub i én fælles organisation. Dermed er ledelsen af skoler og fritidstilbud samlet i et fælles ledelsesteam. Kapacitet Børnetallet i Frederiksberg Kommune forventes at stige også i de kommende år. Ifølge prognosen kan denne stigning kan rummes indenfor den planlagde kapacitet. Frederiksberg Kommunes elevtalsprognose 2016 viser stadig et svagt stigende antal børn, der søger folkeskolen i Frederiksberg Kommune frem til skoleåret 2021/22.: Figur 1 Elevtalsudvikling og prognose Udviklingen i elevtallet fra 2000 til 2028 udarbejdet på baggrund af historiske tal samt Frederiksberg Kommunes befolkningsprognose Antal elever Folkeskoleelever i alt Privatskoleelever i alt Elever i alt Frb. Prognose 0 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 27/28 Ifølge prognosen kan stigningen i antallet af elever rummes indenfor den planlagde kapacitet, hvis antallet af forventede antal klasser sammenholdes med antallet af basislokaler samlet set på folkeskolerne i Frederiksberg Kommune: 5

6 Figur 2 Klassetalsprognose og basislokaler 2016 Basislokaler Klassetalsprognose 2016 og planlagt kapacitet 2015/ / / / / / / / / / / / / / /28 Basislokaler Klassetal prognose 2016 Ifølge prognosen kan stigningen i antallet af elever og klasser rummes indenfor den planlagte kapacitet. I takt med stigningen i elevtallet er skolestrukturen i Frederiksberg Kommune blevet udbygget. Senest med de to forlig om skoleudbygning i 2010 og 2013 samt beslutningerne truffet i forbindelse med budget 2012 og Herudover arbejdes der i løbet af foråret 2016 med et nyt skole- klub forlig, der primært har fokus på klubstruktur og fremtidig klubkapacitet. De seneste skoleforlig og budgetbeslutninger indebærer: Kapaciteten på Skolen ved Søerne er udvidet via ombygning. Frederiksberg Ny Skole er etableret på Lollandsvej med henblik på flytning til Grundtvigsvej i august Der etableres ny skole på Grundtvigsvej 11 via anvendelse af eksisterende bygning (august 2016) samt etablering af tilbygning med ibrugtagning fra skoleåret 2017/18. Lokalerne på Lollandsvej 40 overgår til Skolen på Nyelandsvej, når faciliteterne på Grundtvigsvej tages i brug (august 2016). Der etableres en ny tilbygning til Lindevangskolen med basislokaler(2016/17). Der etableres en ny tilbygning til Skolen på Duevej med 4 basislokaler, en multisal samt medarbejderfaciliteter. For at det forventede antal elever kan rummes i den planlagde skolestruktur kræver det, at der fortsat løbende arbejdes med tilpasning af skoledistrikterne, så den planlagde udbygning kan udnyttes. Disse skoledistriktsændringer er relativt store på grund af et større antal søskende, der forventes at søge mod andre skoler end distriktsskolen. Ved skoledistriktsændringer skal der tages hensyn til disse, hvilket betyder at ændringerne bliver mere omfattende og uforudsigelige end i en situation, hvor der var færre søskendeønsker. Antallet af søskendeønsker styres i høj grad af, hvor mange ønsker om en anden skole end distriktsskolen, der imødekommes ved indskrivningerne til 6

7 skolestart i 0. klasse. Ved et lavere antal imødekommelser, vil man kunne opnå en situation med mere stabile skoledistrikter, hvis omfanget af søskendeønsker på den måde reduceres. Måltal Arbejdet med børn og unge er bl.a. struktureret omkring de centrale nøgletal, som kommunen og skolerne skal leve op til. 96%-målsætningen I økonomiaftalen for 2013 mellem Regeringen og KL er det aftalt at understøtte en mere inkluderende folkeskole. Dette indebærer blandt andet målsætningen: Andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning, øges. Målet er således, at andelen af elever i almindelig undervisning i 2015 er forøget fra 94,4 pct. til 96,0 pct. af det samlede elevtal i folkeskolen. KL opgør for hver kommune den procentvise segregeringsandel for hvert skoleår, begyndende med skoleåret 2010/11 i kommuneøkonomiaftalen for I forbindelse med udarbejdelsen af Kvalitetsrapport indsamler Undervisningsministeriet data fra alle kommuner i forhold til de nationale måltal, herunder hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning. 96% målsætningen følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Mere konkret anvendes følges der op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. Figur 3 afspejler de senest tilgængelige data: Figur 3 - Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 7

8 Figur 4 - Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Frederiksberg (bopæl i Frederiksberg Kommune) Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Andelen af eleverne på Frederiksberg der modtager undervisning i den almene undervisning ligger over landsgennemsnittet. Frederiksberg Kommune er 0,2 % point fra at have opfyldt målet om at 96% af eleverne skal modtage undervisning i den almene skole. 95 % målet Der er en national målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst én ungdomsuddannelse. 95 % målet opgøres også i kvalitetsrapporten og data stilles til rådighed af undervisningsministeriet. Det er disse tal Frederiksberg Kommune måles på. Nedenstående figur viser andelen af en ungdomsårgang der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt folkeskole. 8

9 Figur 5 - Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Frederiksberg kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Frederiksberg, ligger lidt lavere end landsgennemsnittet i 2013, dog var andelen højere end landsgennemsnittet i Samlet set ligger Frederiksberg på niveau med landsgennemsnittet for de to skoleår 2012 og Den national målsætning er, at fra 2015 skal 95 % af en ungdomsårgang have mindst en ungdomsuddannelse. Ifølge den ministerielle profilmodel (prognosemodel) ligger Frederiksberg Kommune fortsat et stykke herfra. Status er, at ca. 91% i et 25-års perspektiv forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse. Tal fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg viser, at søgemønstret til ungdomsuddannelser i Frederiksberg Kommune er meget målrettet de gymnasiale uddannelser, særligt det almene gymnasium. Via arbejdet i Frederiksberg Uddannelsesråd er der fokus på, hvordan de unges uddannelsesvalg kan kvalificeres, så de vælger den for dem rette ungdomsuddannelse, og hvordan de kan fastholdes heri. Frederiksberg U ddannelsesråd består af ledelsesrepræsentanter fra de ungdomsuddannelser, der ligger fysisk placeret i Frederiksberg Kommune. Desuden indgår ledelsesrepræsentant fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, pædagogiske ledere fra folkeskoler i Frederiksberg Kommune samt skolechefen som formand for rådet. Sidst indgår en konsulent fra skoleafdelingen som sekretær for uddannelsesrådet. 9

10 Formålet med Frederiksberg Uddannelsesråd er, at opnå den nationale målsætning om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015 samt generelt at drøfte og implementere samarbejder til gavn for folkeskole og ungdomsuddannelse. Rådet har desuden som mål, at: Med en ny erhvervsuddannelsesreform med adgangskrav på dette område og et krav om, at der skal tilbydes en erhvervsrettet 10. klasse fra kommunal side er der indgået samarbejde med Københavns Kommune, TEC Frederiksberg og KTS om en såkaldt EUD10 (erhvervsrettet 10. klasse, der ligger placeret på en erhvervsuddannelse). Denne har til formål at klargøre de elever, der ikke lever op til kravene til at komme ind på en erhvervsuddannelse. Elevvenlig kommune Frederiksberg Kommune indgår i et partnerskab med organisationen Danske Skoleelever om elevvenlig kommune. Partnerskabet fokuserer på at kvalificere arbejdet med det allerede eksisterende fælleselevråd, for at styrke det generelle elevrådsarbejde på de respektive skoler. Med elevvenlig kommune bliver der i endnu højere grad arbejdet med elevinddragelse og elevdemokrati på skoleområdet. Fælleselevrådet samarbejder desuden med Frederiksberg Ungeråd. Fokus i planperioden inkl. relevant status Folkeskolereformens væsentligste pædagogiske fokus er, at der tages udgangspunkt i elevernes læring. Dvs. fokus på klare og tydelige læringsmål for alle elever, løbende anvendelse af disse mål, feedback i forhold til målene og justering af undervisning og aktiviteter i forhold til, om læringsmålene opnås. Herudover er der i planperioden særlig fokus på tre udfordringer: Elevernes kompetencer i matematik og naturfag. Overgang til ungdomsuddannelse og forberedelse hertil Den varierede skoledag, herunder bevægelse, understøttende undervisning og faglig fordybelse. 10

11 I er der derfor særlig fokus på: Skoleår Elementer Elev-selvevaluering og feedbacktiltag anvendes systematisk i alle fag, alle årgange Lektier/træning indarbejdet i skoledagen Den varierede skoledag Specialisering af lærere brug af undervisningskompetente lærere i alle fag (linjefag) Vejledere og pædagogiske ledere udøver supervision af alle medarbejdere i fht. kendte kvalitetsindikatorer (fase 3 af A.P. Møller-projektet Læring, der ses ). Samarbejde med omverdenen, herunder udvikling af samarbejder med erhvervslivet A. P. Møllerprojektet Tidlig literacy og tidlig numeracy (indskoling) Matematikstrategi og deraf følgende indsatser Udvikling af samarbejdet med ungdomsuddannelserne samt indsatser for at forberede eleverne til ungdomsuddannelse Udvikling af kvaliteten af læreprocesserne Et væsentligt fokus i planperioden er arbejdet mod opfyldelse af de nationale mål, der er opstillet med folkeskolereformen. De handler alle om at hæve kvaliteten af læringsprocesserne, så eleverne lærer mere og har en høj trivsel. Den forskningsmæssige baggrund herfor kan bl.a. findes hos den tyske forsker Hilbert Meyer og i metaforskningen hos new zealænderen John Hattie. For at hæve elevernes læringsudbytte, skal der ifølge forskningen især lægges vælg på følgende: 1. Klar strukturering af undervisningen (klasseledelse) 2. Gennemskuelige, forståelige og høje præstationsforventninger med systematisk og rigelig feedback 3. Indholdsmæssig klarhed (klare mål, sammenhæng i mål og opgaver, forståelige og målrettede udfordringer). Herunder ikke mindst at eleverne selv forstår og kan redegøre for, hvad de skal lære, hvor langt de er kommet i forhold hertil, og hvad de næste skridt i læringsprocessen er. 4. En betydelig mængde ægte lærertid (fokus på kerneopgaven og minimere mængden af andre opgaver) 5. Godt arbejds- og undervisningsklima (klasseledelse, relationskompetence) 6. Meningsdannende kommunikation (elevinddragelse, løbende evaluering og respons, god samtalekultur) 7. Metodemangfoldighed (mange forskellige lærings- og undervisningsformer) 8. Individuelle hensyn (undervisningsdifferentiering) 9. Intelligent træning (bevidstgørelse af læringsstrategi, målrettet valg af indsats og opgaver, øvevenlige rammer) 10. Stimulerende læringsmiljø (orden, lys, indretning, undervisningsmidler) 11

12 De internationale erfaringer viser, at det centrale redskab til udvikling af kvaliteten af undervisningen er understøttelse af lærernes refleksion over egen og andres praksis. At have en effekt- og evidensbaseret tilgang, hvor resultaterne (effekten) løbende evalueres og hvor praksis ændres på baggrund heraf. Det afgørende er ikke målingen/testen, men hvordan læreren anvender disse data til at målrette indsatser og give feedback til eleverne. Sideløbende hermed bør der være adgang til ekspertviden (ressourcepersoner) og til videndeling generelt mellem professionsaktørerne. Det afgørende synes at være, at lærerne tager ansvar for konstant at udvikle egen praksis og tilrette denne i forhold til den konkrete målgruppe. Der er ikke en eller ganske få konkrete metoder som sikrer succes. Samarbejde med omverdenen I forbindelse med implementering af folkeskolereformen er der udarbejdet en matrix med de obligatoriske forløb en elev møder i løbet af sin skoletid fra klasse i Frederiksberg Kommune. Matrixen er delt op for hver årgang, hvor der er 2-3 obligatoriske forløb pr. år. Herudover iværksætter den enkelte skole og det enkelte lærerteam yderligere samarbejder. I de første år med implementering af reformen har der været et stort fokus på samarbejdet med idrætsforeninger og kulturområdet. Fokus i de kommende år vil være at etablere systematiske samarbejder med ungdomsuddannelserne og med erhvervslivet. Det skal desuden overvejes, om den aktuelle matrix med obligatoriske tiltag gradvist skal erstattes af et større lokalt handlerum på den enkelte skole til selv at iværksætte samarbejder. Skoleafdelingen har etableret en virtuel platform, hvor omverdenen kan lægge relevante forløb ind som skolerne og fritidstilbuddene kan gå ind og melde sig til eller hente materiale fra. Platformen hedder Læringsuniverset Frederiksberg og findes på Læringsuniverset er delt op i fag og temaer såsom understøttende undervisning, så det er nemt for lærere og pædagoger at finde relevant materiale og tilbud i forhold til deres hverdag. Understøttende undervisning og Bevægelse Med henblik på at kvalificere indholdet i den understøttende undervisning og de 45 minutters daglige bevægelse, er der igangsat et fælles kommunalt projekt. Projektet skal, via interview af lærere og pædagoger, i første omgang bredt afdække indhold og kvalitet i den understøttende undervisning og de 45 minutters bevægelse. Herefter besluttes, hvilke tiltag der fremover skal iværksættes for at højne kvaliteten. Interviews viser allerede nu, at lærere og pædagoger har brug for inspiration og mulig kompetenceudvikling i forhold til planlægning af indholdet. Der forventes iværksat kompetenceudvikling med fokus bl.a. på, hvordan der i den understøttende undervisning kan arbejdes med kompetencer, der styrker de unges robusthed og deres viden om ungdomsuddannelser. 12

13 Opfølgning på Frederiksberg Kommuens sundhedspolitik Kommunalbestyrelsen tiltrådte den 20. april 2015 Frederiksberg Kommunes sundhedspolitik I sektorernes udviklingsplaner indarbejdes målsætningerne i forhold til sundhedspolitikken. I perioden vil blive arbejdet med fem sundhedspolitiske mål. Mental sundhed Indsatsen understøtter Mål 5 - Flere borgere skal have en god mental sundhed i sundhedspolitikken. Der genenmføres årligt nationale trivselsmålinger og resultaterne forelægges udvalget og lokalt følger den enkelte skole op på egne resultater. Herudover opstartes der i perioden sorggrupper målrettet børn i sorg og Sundhedsplejen skilsmissegrupper videreføres. Fysisk sundhed Indsatsen understøtter Mål 3 - Flere borgere skal have en sund og aktiv livsstil i sundhedspolitikken. Arbejdet med motorikforløb i indskolingen fortsættes og udbygges med at bevægelsesforløb indlægges i den obligatoriske matrix for skolerne. I samarbejde med KFU og Idrættens Forskningsinstitut medvirker skolerne i en kortlægning af de unges idrætsvaner. Bevægelsestilbuddet til overvægtige Cool2befit videreføres og tilpasses den evaluering der er genenmført. Flere børn skal gå/cykle til skole Indsatsen understøtter Mål 10 - flere borgere går eller cykler i hverdagen i sundhedspolitikken. I perioden følges op på analysen om trafiksikkerhed ved skolerne (Sag 48 på BMO mødet 8. frebruar 2016) og cykelforholdene forbedres løbende, blandt andet gennem udmøntning af cykelparkeringspuljen med forsøg ved Ny Hollænder og Lindevangskolen (Sag 69 på BMO 29. februar 2016). Nationale kampagner for cyklister synliggøres på skolerne. Alkohol Indsatsen understøtter Mål 8 - Unges risikoadfærd skal mindskes i sundhedspolitikken. I SSP-regi er udviklet Standardpakker der tilbydes alle klasser på relevante klassetrin. Sundhedsplejen på skolen kontakter løbende lærerne på relevante klassetrin for at understøtte brug af standardpakkerne så ingen klasser "falder igennem" på grund af lærerskift m.v. I samarbejde med FKRC gennemføres et pilotprojekt for Tre Falke Skolens 10. klasser målrettet unge med en markant risikoadfærd. Opfølgning på udskolingsundersøgelse i 9. klasse (Pilotprojekt) Indsatsen følger op på Mål 4 - Flere unge skal have en ungdomsuddannelse i sundhedspolitikken. Børne- og Ungelægen vil fremover systematisk melde tilbage til klasser, hvor Børne- og Ungelægens samtaler har afdækket koncentrationer af sundhedsmæssige problemstillinger i en klasse Større udviklingstiltag Projekter for hele kommunen, delvist finansieret af A. P. Møller-fonden: Frederiksberg Kommune har fået midler fra A.P. Møller fonden til to større projekter: 13

14 Titel Projektperiode Mål og beskrivelse Læring der At øge elevernes læring via udvikling af mere ses inkluderende og differentierede læringsfællesskaber Ændre den pædagogiske og didaktiske praksis o Så der tages afsæt i klare målsætninger for læring o Så målstyring, feedback, progressionsvurdering, differentiering i læringsrum og læringsformer samt evaluering ses i sammenhæng. o Den tilgang skal være grundlaget for den faglige og didaktiske samskabelses- og refleksionsproces og være retningsgivende for skolens læringsaktiviteter Projektet gennemføres i samarbejde med Københavns Kommune. Fase 3 med konkret supervision af lærere og pædagoger på mellemtrinnet afvikles i Tidlig literacy og tidlig numeracy at projekter bidrager til Frederiksbergs målsætning om, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år, og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år. at kvalificere arbejdet med læse- og skriveforståelse, matematisk forståelse og sprogkompetencer i den tidlige indskoling, så børn i Frederiksberg kommune rustes bedst muligt til faglig læring. fokus på at de børn, der har svært ved læsning, skrivning og matematisk forståelse, tidligst muligt identificeres og støttes i deres læring. at flere børn end tidligere ved udgangen af 1. klasse skal være sikre læsere og skrivere og have udviklet matematisk opmærksomhed. Det gøres via en bred sprogstimulerende indsats og en indsats i forhold til matematisk forståelse, fra børnene begynder i SFO, og til de forlader 1. klasse. I skoleåret iværksættes 14

15 aktionslæringsforløb i 0. klasse med lærere og pædagoger. Dette fortsætter i skoleåret i 1. klasse. I løbet af 2016 skal der overvejes, om der skal ansøges om nye projektmidler for 2017 og frem, og hvad der i givet fald skal fokuseres på. Der er igangsat indledende drøftelser med skoleledelserne herom. Udviklingstiltag iøvrigt Matematik-udviklingsprojekt på Tre Falke Skolen og Søndermarkskolen finansieret af midler fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Fokus er indsatsen ved matematikvejledere, samspillet mellem vejleder og faggruppe samt det interne samarbejde i gruppen af matematikundervisere. Herudover er der iværksat arbejde med at formulere en samlet matematikstrategi for skolevæsenet med henblik på at skabe et generelt løft af dette område. Status på it Skolevæsenet på Frederiksberg har i adskillige år arbejdet med at udvikle it i skolen. Ang. Teknik / udstyr I foråret 2016 er der igangsat en omfattende baselineundersøgelse af it-infrastrukturen og wifidækningen på skolerne til brug for en yderligere udbygning og fremtidssikring i forhold til skolernes behov, der vokser i takt med den øgede brug af digitale værkstøjer og arbejdet med de 21 århundredes kompetencer. Konkret er der i budgettet afsat midler til udskiftning af alle accespoints samt udvidelse af det areal, som er dækket med trådløst netværk. Der er planer for projekter som fx Choose Your Own Device (hvor ansatte selv vælger pc-model) og investeringer i grej/udstyr, der understøtter den digitaliseringsstrategi, som Børne ogungeområdet i foråret 2016 får udarbejdet. Ang. didaktik Ny samlet 0-18-års digitaliseringsstrategi er under udarbejdelse, således at der er en rød tråd på tværs af dagtilbud, skole og fritid. For at understøtte den didaktiske udvikling er der etableret en netværksgruppe; FILL (Frederiksberg Innovation Learning Lab). Arbejdet i FILL er struktureret således at der vil blive arbejdet med innovativ og åben, iterativ dagsorden på tværs af skolerne. Ressourcepersoner på tværs af skolerne arbejder her sammen om at udvikle og afprøve forløb samt videndeling om udstyr, tilgange og kompetenceudvikling. SSP-struktur og antiradikalisering 15

16 Lokale SSP-netværksgrupper Fra 2015 er det forebyggende SSP-samarbejde organiseret i lokale netværksgrupper omkring de enkelte skoler og klubber. Formålet med de lokale SSP-netværk er at sikre en tidlig, forebyggende og handlingsorienteret indsats overfor alle børn og unge i alderen år, der befinder sig på niveau 1 (risikoadfærd) og niveau 2 (små kriminalitet) jf. målgruppevurdering i kommunens Handleplan til bekæmpelse af ungdomskriminalitet. De lokale netværksgrupper mødes ca. en gang om måneden og har deltagere af: SSP-lærer, SSPpædagog, en ledelsesrepræsentant, opsøgende SSP-medarbejder samt SSP-konsulent, der er tovholder. Deltagersammensætningen skal sikre det hele syn på barnet/den unge samt og gøre netværket handlingsdygtigt. Ved behov trækkes der på ressourcepersoner fra UU, Sundhedsplejen, skolens socialrådgiver samt lokal betjent fra Den Kriminalpræventive Sektion i Københavns Politi. De lokale SSP-netværk arbejder under 115 i Retsplejeloven - SSP-reglen, hvor der må udveksles mellem myndigheder, når det sker i henhold til det kriminalitetsforebyggende arbejde. Der indhentes altid samtykke efter første gang et barn/ung har været på netværksmøde. Antiradikalisering Frederiksberg Kommune har en sammenhængende kriminalpræventiv indsats i SSP-arbejdet med deltagelse af socialrådgivere i familieafdelingen, institutionspersonale i skole og klub, vejledere i Ungdommens Uddannelsesvejledning, gadeplansmedarbejdere og SSP-konsulent i samarbejde med boligsociale medarbejdere, lokale erhvervsdrivende og lokalpolitiet. Det nære og tætte forebyggende arbejde blandt børn og unge er også forebyggende i forhold til radikalisering af unge. Ved bekymring vedr. radikalisering og ekstremisme samarbejdes der med Københavns Politi og PET om indsatserne. I 2016 udarbejdes samlet anti-radikaliseringsplan på tværs af Børne- og Ungeområdet og Social, Arbejdsmarkeds- og Sundhedsområdet. Hensigten er at sikre, at alle professionelle aktører er bevidste om, hvordan de skal handle i tilfælde af bekymring vedr. radikalisering og ekstremisme, samt at sikre at kommunen har det relevante beredskab til at håndtere sådanne situationer. Politiet, VINK og PET vurderer, at trusselsbilledet omkring radikalisering og ekstremisme er meget lavt på Frederiksberg. Frederiksberg Kommune vil straks blive orienteret, hvis man får kendskab til personer i risiko. 16

17 Specialundervisningsområdet og særlige grupper Frederiksberg Kommune lever op til de nationale målsætninger om andel af unge, som undervises indenfor rammerne af de almindelige skoletilbud. Til gengæld er der en økonomisk udfordring, idet der anvendes flere relativt dyre tilbud til de elever, som ikke inkluderes i folkeskolen. Der vil i forventeligt ske en reorganisering af Frederiksberg Kommunes specialklasserækker (A-spor, C-spor og Ungegrupperne). Forslaget indebærer, at elever i specialklasserækkerne, i overensstemmelse med inklusionsstrategi og folkeskolelov, i højere grad udsluses til almindelige folkeskoleklasser efter 6. klasse, og at distriktsskolen finansierer den nødvendige støtteindsats hertil jf. den gældende inklusions-økonomimodel. Ungegrupperne forslås redefineret til i højere grad at varetage undervisningsopgaven for elever med socio-emotionelle og psykiske udfordringer af forskellig karakter. Der gennemføres i forhold til budget 2017 en analyse af transportudgifter og kørselstilbud til elever på specialområdet mhp. om muligt at nedbringe udgifterne hertil. Skoleafdelingen og Fællesrådgivningen undersøger desuden i 2016, om der med fordel kan oprettes nye specialtilbud i Frederiksberg Kommune, således at elever som pt. visiteres til udenbys tilbud i stedet kan undervises indenfor Kommunens grænser. I 2016 gennemføres en samlet evaluering af inklusionsindsatserne i Frederiksberg Kommune. Sorggrupper På baggrund af budget 2016 iværksættes der fra skoleåret sorggrupper på alle skoler. Indsatsen er målrettet elever, som har mistet forældre eller søskende samt elever, som har forældre eller søskende med livstruende sygdomme. Arbejdet koordineres af Fællesrådgivningen for Børn og Unge. Der uddannes to sorg-medarbejdere pr. skole via forløb hos Kræftens Bekæmpelse, og psykologer fra Fællesrådgivningen giver løbende supervision til disse medarbejdere. Undervisning af flygtninge Der forventes i de kommende år et øget antal af flygtninge, hvoraf en hel del er børn i den skolepligtige alder. Det er i foråret 2016 vedtaget, at Styrelsesvedtægten for skolevæsenet på Frederiksberg ændres, således at Modtageklasse 0 og Modtageklasse 1 er placeret på Frederiksberg Ny Skole, samt at der oprettes Modtageklasse 2 og Modtageklasse 3 på såvel Skolen ved Bülowsvej som Skolen på Nyelandsvej (Lollandsvej). Fremadrettet skal der ses på muligheder for at sprede modtageklasser til skoler som ikke i forvejen har modtageklasser, ligesom der er fokus på at skabe tilbud hvor flygtningebørnene så tidligt som muligt inkluderes i de almindelige klasser på folkeskolerne. Med udviklingen af modtagetilbuddet skal der løbende ske en yderligere kompetenceudvikling af de voksne, der har ansvaret for børnene. Der forestår derfor et stort kompetenceudviklingsprojekt 17

18 for lærere og pædagoger på de involverede skoler, hvortil hovedparten af de centralt afsatte kompetenceudviklingsmidler bliver prioriteret. Opsamling på fokuspunkter i planperioden I planperioden er der tre hovedfoki: Implementering af skolereformen Fortsat fokus på inklusionsopgaven (96% skal være inkluderet) Fortsat fokus på 95%-udfordringen om ungdomsuddannelsen og unges trivsel Der er tale om tre meget store og sammenhængende opgaver, hvorfor der er behov for størst mulig ro og stabilitet i øvrigt, hvis skolerne skal lykkes med at løse dem. Skolereformprocessen kræver især politisk opbakning i forhold til skoleledelserne i den kommende forandringsproces. Det vigtigste bliver dog at fastholde fokus på effekten, på outcome, af alle anstrengelserne og i mindre grad at styre og påvirke via specifikke krav til input (bestemte tiltag). I perioden er der især fokus på implementeringen af den målstyrede undervisning. Dvs. udvikling af den ønskede praksis ude i det enkelte klasselokale. Hertil særlig fokus på matematikkompetencer og kvalitetstilsyn/test i forhold til at løfte børnene så meget som muligt. Det kan være relevant at afsætte særlige ressourcer til disse områder. 18