TEMA: FAGLIG LÆSNING LÆSNING I ALLE FAG. Center for Undervisningsmidler Skanderborg NR. 1 MAJ 2008 ISSN:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA: FAGLIG LÆSNING LÆSNING I ALLE FAG. Center for Undervisningsmidler Skanderborg NR. 1 MAJ 2008 ISSN: 1601-8737"

Transkript

1 ISSN: NYHEDSMAGASIN OG KURSUSPLAN FOR UNDERVISERE I GRUNDSKOLEN NR. 1 MAJ 2008 TEMA: FAGLIG LÆSNING LÆSNING I ALLE FAG Center for Undervisningsmidler Skanderborg

2 Indhold VIA Center for Undervisningsmidler Skanderborg Vesterskovvej Skanderborg Tlf.: Fax: Redaktion: Lotte Svane S. Petersen (red.) Kaare Øster Hanne Schriver Lennart Svensson (ansv.) Carsten E. Jensen (kursusdel) Forsiden: Foto: Lars Andersen Lay-out: Lars Andersen Oplag: Tryk: Scanprint ISSN: TEMA: FAGLIG LÆSNING - LÆSNING I ALLE FAG Faglig læsning - at læse for at lære Elisabeth Arnbak At skrive den gode fagbog Ole Steen Hansen Faglig læsning på nettet Ragna Christensen Matematik bogen - hvorfor er den så svær? Niels Olesen Hvad gør vi? Lisbeth Møller NORDISK MILJØMÆRKNING Tryksag 12 Faglig læsning i fagene CFU s pædagogiske konsulenter 106 Kurser, konferencer, temadage og studierejser i dette nummer af Skolebogmessen KÆRE 4. KLASSE 20 BETT Det globale perspektiv i grundskolen 21 Ungdomsliv Leg, lær og»brush up your English«, 23 Aktuelle landeskunde 24 Hvorfor er der så megen larm og problemer med disciplin i skolen? 25 Den niende intelligens 26 Film og tv i din undervisning 27 Klimatopmøde 27 Et øjeblik 28 Materialer i kassevis 31 Kursusplan 32 Længerevarende kurser 64 2

3 SOMMEREN ER PÅ VEJ og når du nu sidder med reflex, er I sikkert i fuld gang med forberedelserne til næste skoleår. Afgangsprøverne venter forude, og forårets tummel om fornyelse af overenskomsterne er landet med et acceptabelt, ja nogle vil sige et flot resultat. Men selvom kalenderen snart siger velfortjent sommerferie, er faglige og pædagogiske input ikke at kimse af. Både til nu og på længere sigt At lære eleverne at læse er dansklærerens opgave. Men at lære eleverne at læse for at lære er alle læreres ansvar. - Hvert fag har sit sprog og sine genrer, og netop hvordan eleverne udvikler færdigheder i at tilegne sig ny viden gennem læsning af faglitteratur, er omdrejningspunktet for temaet i dette nummer af reflex: Faglig læsning - i alle fag. Fra temasider til kursustilbud, nyttige oplysninger og præsentationer af materialer. Reflex rummer som sædvanlig en buket af forskelligartet inspiration til den daglige undervisning og til de mere langsigtede refleksioner over både egen og skolens praksis. For ligesom i Amtscentrets tid er Center for Undervisningsmidler blandt de mange tilbud til skolerne forsat tættest på din praksis. Siden 1. januar i år har vi heddet VIA Center for Undervisningsmidler. Med afdelinger i Skive, Herning og Skanderborg varetager og udvikler vi som en del af VIA University College fortsat vores hidtidige opgaver, samtidig med at vi som en del af landets 3. største uddannelsesinstitution får en lang række nye muligheder for at støtte skolerne i deres fortsatte udvikling. Fra CFU s side kan vi således formidle kontakten til den del af VIA, der bedst løser forskellige opgaver, hvis ikke vi selv er i stand til det. Skolernes ledelser, lærere og forvaltningerne er derfor mere end velkomne til at henvende sig med spørgsmål eller behov for hjælp. Med venlig hilsen Lennart Svensson Centerchef VIA Center for Undervisningsmidler Tlf.:

4 TEMA FAGLIG LÆSNING FAGLIG LÆSNING - AT LÆSE FOR AT LÆRE En ting er at lære at læse - noget andet er at læse for at lære. Og når eleverne skal lære, hvordan de mest effektivt kan læse og tilegne sig indholdet af fagenes tekster, er det alle faglæreres ansvar Verden er i konstant forandring. Vi må hele tiden tilegne os ny viden og supplere vores uddannelse. Selv om informationsteknologien har revolutioneret både den mundtlige og skriftsproglige kommunikation, så foregår hovedparten af vores undervisning og uddannelse stadig via tekster. Faglig læsning, tilegnelse af viden gennem læsning, er derfor særdeles vigtig i udviklingen af elevernes faglige kompetencer. Ikke mindst i nyere undervisningsformer, hvor eleverne selv skal finde informationer, formulere projekter og være ansvarlige for egne læreprocesser. Læsning er en proces Eleverne skal lære, at læsning er en aktiv, meningssøgende proces med en række delprocesser i læsearbejdet. Det gælder naturligvis også den faglige læsning - tilegnelsen af viden gennem læsning. Før-læseaktiviteter Under-læseaktiviteter Efter-læseaktiviteter Af Elisabeth Arnbak Før-læseaktiviteter er en samlet betegnelse for de opgaver og processer, der forbereder tekstlæsningen. Eleverne skal lære at gøre sig klar til at læse, præcis som når de forbereder skrivning af forskellige tekster. De skal kunne fokusere på informationer i teksten, som opfylder formålet med at læse den. Under-læseaktiviteter er betegnelsen for de opgaver, der anvendes til at identificere de informationer i teksten, som læseren har brug for, og til at fastholde opmærksomheden på egne forståelsesprocesser under læsningen. Efter-læseaktiviteterne er en betegnelse for de aktiviteter, hvor læseren bearbejder tekstens informationer, så de bliver anvendelige i det videre arbejde med emnet. Effektive læsestrategier - hvem er ansvarlig? Ansvaret for elevernes læseindlæring ligger hos dansklæreren. Han/hun skal lære eleverne færdigheder og strategier, der sætter dem i stand til at læse og skrive tekster af stigende sværhedsgrad. Det er også dansklærerens ansvar at lære eleverne, hvordan de mest effektivt kan tilegne sig viden gennem læsning, og hvordan de kan arbejde med de forskellige processer i skrivearbejdet til brug i både faglige skolesammenhænge og i fritiden. Men hvert fag har sine genrer og koder, og derfor må planlægningen af denne undervisning ske i tæt samarbejde med lærerne, der varetager undervisningen i de andre fag. Faglige læsekurser Læsning er en meningssøgende proces, der forudsætter, at læseren behersker en lang række færdigheder og strategier og anvender dem både enkeltvis og på samme tid i læseprocessen. Det vil dog være for krævende for de fleste elever at arbejde med forhåndsviden om tekstens emne, læseformål, særlige tekstkarakteristika, hovedbudskabet og evaluering af eget læseudbytte på én og samme tid. Det er derfor nyttigt at lave et eller flere kurser i faglig læsning gennem skoleforløbet. Eleverne får således mulighed for at fokusere på udvalgte redskaber og strategier og lære at anvende dem i eksemplariske opgaver og forløb. Så er de klædt på til at anvende redskaberne og strategierne i hverdagens læseopgaver. At implementere nye færdigheder og strategier i hverdagens læseopgaver tager tid. Hvis et fagligt læsekursus skal være indsatsen værd, skal alle klassens lærere forpligte sig til at anvende redskaberne i den daglige undervisning. Alle faglærerne bør derfor være med til at planlægge et fagligt læsekursus og den efterfølgende implementering, så eleverne oplever, at kursets redskaber hjælper på deres forståelse og udbytte af fagteksterne. Elever med læsevanskeligheder Elever med læsevanskeligheder (dyslektiske elever) læser som regel både langsomt, upræcist og uden megen lyst. Basale vanskeligheder med skriftsproget medfører, at de ofte mister overblikket over læsningen og styringen og kontrollen med læseudbyttet. Disse elever vil derfor ofte sakke bagud i forhold til deres jævnaldrende kammerater i stort set alle fag, hvor de skal læse sig til viden. Der skal derfor tages højde for elevernes læsevanskeligheder - også selvom eleverne modtager specialundervisning, som jo netop har til formål at afhjælpe læseproblemerne, ikke at 4

5 Det kan være billedmateriale og film, der giver en bred indføring i emnet, eller ved at opleve genstande, dyr og fænomener i praksis, så eleverne får viden gennem alle sanser. Selvoplevede erfaringer gavner alle elever uanset sproglige og kulturelle forudsætninger. Foto: Mikal Schlosser hjælpe med lektierne. Elevernes faglige udbytte er hele lærerteamets ansvar. Elever med læsevanskeligheder har især stor gavn af før-læseaktiviteter, fordi de netop har behov for at kunne støtte sig til forhåndsviden om tekstens emne og om teksttypen under læsningen. Det hjælper dem både med at foregribe, hvad der kan stå i teksten, og med at komme med kvalificerede gæt på ord i teksten, de ikke selv kan læse. Denne elevgruppe har således stort udbytte af undervisning i faglig læsning, hvis læreren i tilrettelæggelsen af undervisningen er opmærksom på deres vanskeligheder blandt andet ved at stille tekniske hjælpemidler til rådighed. Tosprogede elever Elever med andet modersmål end dansk har ofte et mindre fagligt ordkendskab og problemer med at læse (afkode) enkeltord i fagteksterne. Afkodningsproblemerne kan både skyldes manglende kendskab til ordenes betydning eller til udtalen. For at sikre de tosprogede elevers udbytte af den faglige undervisning, kan det være nødvendigt, at læreren i sin undervisning tager højde for både det manglende ordforråd, den kulturelle baggrund og eventuelle læseproblemer. Lærerne kan blandt andet komme vanskelighederne i møde gennem førlæseaktiviteter og ved at sørge for nødvendig baggrundsviden om emnet via andre informationskilder: Den røde tråd Faglæreren skal først og fremmest etablere den røde tråd i fagundervisningen og sikre, at eleverne har forstået, hvordan et mundtligt oplæg spiller sammen med fagtekstens indhold og alle de andre undervisningselementer, der indgår i det samlede forløb. Men hvis eleverne skal være aktive, målrettede læsere af fagtekster, så må læreren også tydeliggøre, hvordan de skal tænke og planlægge læsearbejdet. Forskning i tekstforståelse og metakognition har dokumenteret, at ikke mindst svage læsere får stort udbytte af undervisningsmetoder, hvor læreren er en positiv rollemodel, der tænker højt og viser, hvordan man gør sig klar til at læse, hvordan man fastholder tekstens vigtige informationer, og hvordan man vurderer udbyttet af teksten. For nogle lidt svagere læsere vil det være vigtigt, at tekstarbejdet gradvist overlades til den enkelte elev, som på den måde får førerkasketten på, når han eller hun er klar til det. Vi som lærere skal tydeliggøre for eleverne, at læsning er en aktiv meningssøgende proces, og at man kan benytte effektive redskaber og strategier til at optimere sit læsearbejde. Og bliver vi bedre til det, kan vi håbe, at færre elever fremover forlader grundskolen med utilstrækkelige læsefærdigheder i forhold til de krav, de møder i en uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Se kursus side 36»At læse for at lære«5

6 TEMA FAGLIG LÆSNING AT SKRIVE DEN GODE FAGBOG Af forfatter og fotograf Ole Steen Hansen Faglitteratur er virkelighedens litteratur, og jeg kan ikke tillade mig at digte eller gætte. Hvis jeg selv sørger for billedmaterialet, er jeg også hurtigt ude med kameraet. Uden en dækkende og interessant samling fotos, ingen bog. Arbejdet glider over i en fase med at sortere, vurdere og udvælge informationer og billeder og ender i et puslespil, jeg lægger på computeren. Det er her, jeg skriver og strukturerer bogen og deler informationerne op alt efter, om det er brødtekst, statistik, faktabokse, billedtekster eller interviews. Der gives ingen points for at udtrykke sig med overdreven brug af fremmedord eller i knudrede sætninger fulde af parenteser og indskud. Den gode fagbog fører gennem et levende og præcist sprog læseren ind i sin verden. Motorcross en hård motorsport er en af Ole Steen Hansens nyeste bøger for mellemtrinnet. Læsestrategier og stikordsregistre er noget af det, man forbinder med faglig læsning. Men for mig, der er første led i den faglitterære fødekæde, er den gode fagbog altid den næste, jeg skal til at skrive. Den udspringer af begejstringen over en eller anden idé noget jeg har læst i avisen, oplevet på en ferie eller måske af fotos fra en gåtur langs åen. Filen med de gode ideer på computeren er så lang, at jeg skal leve væsentligt længere end gennemsnittet for at nå at realisere dem alle. Den nye idé udvikler sig til forestillinger om, hvordan tekst og billeder kan sættes sammen, så jeg får fortalt historien levende, klart og præcist. Denne idéfase er oftest den sjoveste og er kendetegnet ved en uforpligtende legende begejstring. Det er her, jeg indkredser den historie, jeg ender med bare ikke at kunne lade være at fortælle. I bund og grund er følelsen ikke anderledes, end dengang jeg som lærer opdagede et eller andet vildt spændende, jeg glædede mig til at fortælle børnene. Så kommer det lange seje træk med kildekritisk research i litteratur, arkiver, på nettet eller gennem interviews. Den gode fagbog er spændende at læse. Sproget skal ikke være en hindring på vejen, og der gives ingen points for at udtrykke sig med overdreven brug af fremmedord eller i knudrede sætninger fulde af parenteser og indskud. Den gode fagbog fører gennem et levende og præcist sprog læseren ind i sin verden. Ethvert fagområde har sine egne faglige termer til at sætte præcise betegnelser på fagets handlinger, genstande eller begivenheder. Ikke mindst når man skriver for børn, må man overveje, hvilke dele af dette fagsprog, der skal med i ens bog. Forfatteren får blandt andet sin hyre for at udvælge og systematisere, så det faglige indhold passer til målgruppens alder og bogens detaljeniveau. Til den gode fagbog hører naturligvis, at formalia er i orden. Der skal være stikord, indholdsfortegnelse og henvisninger til anden litteratur eller andre informationskilder. Men i denne fase er jeg glad for, at der ikke er så langt igen til trykkeriet. For jeg har nu ærlig talt aldrig skrevet en fagbog, fordi jeg blev høj ved tanken om at skulle lave endnu et stikordsregister Besøg Ole Steen Hansen på 6

7 FAGLIG LÆSNING PÅ NETTET Med Folkeskoleloven af 1993 og handlingsprogrammet Folkeskolen år 2000 kom der fokus på den projektorienterede arbejdsform. Her har eleverne brug for at kunne hente oplysninger i både det analoge og det digitale miljø. På webstederne danske-dyr. dk, verdens-dyr.dk og frilaesning.dk, der er produceret af forlaget ConDidact, kan eleverne læse faglige artikler, der er udformet med skoleelever som den primære målgruppe. Faglige læsekurser Skolebibliotekar Lene Madsen, Sabro- Korsvejskolen i Århus, har på danskedyr.dk (under Ideer og forløb ) skrevet et stort tema om faglig læsning i kl., hvor hun kommer med forslag til, hvordan man kan bruge de mange tekster på danske-dyr.dk til faglig læsning. I temaet gennemgår Lene Madsen bl.a. det studietekniske udstyr, læsestrategier (herunder skimning og punktlæsning) og kildekritik. danske-dyr.dk beskrives som let at manøvrere i for eleverne, og det faglige stof er struktureret, så det er let at finde rundt i. Fagteksterne er desuden skrevet i to læseniveauer let og svært. Fagteksterne på det lette niveau kan anvendes i forbindelse med skærmlæsning, som er en færdighed, der skal øves ifølge læseplanen i Fælles Mål. Lene Madsen har udarbejdet 240 opgaver til danske-dyr.dk, der kan anvendes sammen med en række fagbogsserier i forbindelse med et fagligt læsekursus. Endelig kan eleverne teste deres viden i et stort antal quizzer både på danske-dyr.dk og verdens-dyr.dk. frilaesning.dk På dansksitet frilaesning.dk, der henvender sig til kl., kan eleverne Af Ragna Christensen læse nyskrevne fagtekster. Ligesom på danske-dyr.dk og verdens-dyr.dk er teksterne skrevet på to læseniveauer. Artiklerne er ledsaget af mange fotos og tegninger. Hver uge udkommer en ny fagtekst, og fagteksterne spænder over flere forskellige genrer, som eleverne på den måde får kendskab til. En færdighed der skal øves ifølge Fælles Mål. frilaesning.dk er interaktivt, idet elever og lærere selv kan komme med forslag til nye faglige emner ved at sende deres ideer til redaktionen på frilaesning. dk. En mulighed som især drengene benytter sig af. Forslagene kommer derefter til afstemning på frilaesning. Illustration: Kim Svarer Knudsen dk, og de forslag, der får flest stemmer, resulterer i en ny fagtekst. På den måde sikres, at emnerne er relevante for eleverne. frilaesning.dk indeholder endvidere nyskrevne skønlitterære tekster skrevet af kendte danske børnebogsforfattere. Nogle af de læsetrætte drenge, som dropper bøgerne, vil gerne læse, når blot det foregår på en pc. Det fortæller flere lærere, som har benyttet sig af frilaesning.dk. Ligeledes har læsning på pc den store fordel, at der kan bruges digital oplæsningsstøtte. På den måde kan også læsesvage elever få gode læseoplevelser. 7

8 TEMA FAGLIG LÆSNING MATEMATIKBOGEN HVORFOR ER DEN SÅ SVÆR? Det er et spørgsmål, der stilles af mange elever. Svarene er mange, og jeg vil her forsøge at redegøre for, hvorfor bogen opleves som svær, samt give nogle bud på, hvad man som lærer kan gøre ved det. Af Niels Olesen Lærer og matematikvejleder, Strandgårdskolen, Ishøj Læringsstrategier Som lærer vil man være tilbøjelig til at forklare en tekst ud fra en forestilling om, at begreber kan overføres fra lærerens hoved til elevernes hoved. Og at eleverne ved træning og gentagelse kan tilegne sig begreberne. Gid det var så vel. Men undersøgelser viser, at denne læringsstrategi ikke virker. Så mere af det samme-strategi skal erstattes af noget andet. Her byder konstruktivismen så ind. Groft sagt bygger konstruktivismen på, at eleverne skal være i centrum i læringsprocessen og selv skal konstruere deres begreber. De skal altså selv konstruere deres algoritmer. For at eleverne kan konstruere begreberne, er der nogle præmisser, der skal være til stede: - Elevernes forforståelse skal aktiveres. - Eleverne skal være sprogligt aktive. - Eleverne skal lære selv at organisere den viden, de skal bruge til begrebstilegnelsen. Fokus skal flyttes Den pædagogiske udfordring er klar: Der skal flyttes fokus fra mere af det samme over til at tænke i baner som: - Hvordan giver vi eleverne værktøjer, så de kan angribe matematikbogen? - Hvordan aktiverer vi elevernes forforståelse? - Hvordan bliver eleverne sprogligt aktive? At gøre eleverne sprogligt aktive er et mål i sig selv, fordi eleverne ikke har tilegnet sig et begreb før de mundtligt kan redegøre for det. Inden jeg kommer for godt i gang Står det slemt til med elevernes faglige læsning, eller er det kun svage og tosprogede elever, der har brug for disse læsestrategier? Jeg arbejder som beskikket censor i matematik, hvilket blandt andet betyder, jeg retter 240 sæt færdigheds- og problemregningsopgaver hvert år. Jeg skal ikke komme med konkrete eksempler her, men hvert år svarer utroligt mange elever forkert på opgaver, der matematisk er meget simple. Man må formode, at flertallet af elever i 9. klasse kan løse et subtraktionsstykke som: Hvad er 2006 minus 1048? Men når 40 % af eleverne svarer forkert, må konklusionen være, at de ikke kan læse den tekst, som stykket er pakket ind i. De mangler simpelthen kompetencer i faglig læsning. Hvem har læseansvaret? Som garvet matematiklærer har jeg i mange år haft den opfattelse, at det der med læsning må dansklærerne tage sig af - hvem ellers? Forkert! Læseansvaret påhviler alle lærere i teamet. Spørgsmålet er blot, hvordan læseansvaret skal fordeles Der er som bekendt tre læseformål: - Læse for at opleve, som når man læser en skønlitterær tekst - Læse for at lære, som når man læser faglige tekster - Læse for at gøre, som for eksempel ved forsøgsbeskrivelser i fysik og biologi Disse tre teksttyper skal læses forskelligt. Mens man godt kan læse en novelle lidt ekstensivt, vil denne strategi gå helt galt i en fagbog. Sproget i en matematikbog er ofte komprimeret, ligesom faget har sit eget sprog. Derfor er det en forudsætning, at eleverne er bevidste om teksttyperne og har strategier til, hvordan de forskellige tekster skal læses. At angribe en faglig tekst Jeg anvender tankekort. Skal man starte på et emne om f.eks. vand, kan man starte med at aktivere elevernes forforståelse ved hjælp af et tankekort. Eleverne starter med to og to at komme med bud på, hvad de ved om vand. Det hele samles på tavlen, og eleverne får her den første aha-oplevelse, når de opdager, at de ved meget mere om emnet, end de selv troede. Der diskuteres livligt, så sproget og forforståelse er i spil. Eventuelt struktureres tankekortet. Tankekortet er også et nyttigt redskab til at danne sig overblik over det kommende emne i matematikbogen. Eleverne får at vide, at de ikke må starte med at læse selve teksten, men skal finde ud af, hvad der er vigtigst. Vi kalder det styrke 1. Ofte vælger eleverne hovedoverskrifterne, hvilket giver god mening. Herefter plejer de at vælge underoverskrifterne, som styrke 2, og så plejer de at opdage, at der er grafik, fotos, tegninger, m.m., der understøtter de enkelte afsnit - styrke 3. Tilbage er kun teksten. Men ved at læse deres tankekort, oplever eleverne, at de har lært meget, inden de egentlig er begyndt at læse. Der er flere fordele ved denne proces: Eleverne får overblik, de er online og de får gå-på-mod til at gå i gang med teksten, som ikke længere er fremmed for dem. 8

9 Som garvet matematiklærer har jeg i mange år haft den opfattelse, at det der med læsning må dansklærerne tage sig af, hvem ellers? Forkert! Læseansvaret påhviler alle lærere i teamet. Spørgsmålet er blot, hvordan læseansvaret skal fordeles At læse matematiksprog Flere forhold kan gøre det svært at læse en matematikbog: Uoverstigelige bjerge og wild westmentalitet Jeg oplever to væsentlige forhold, når eleverne arbejder med problemregning. Det ene kalder jeg det uoverstigelige bjerg ; det at så mange elever simpelthen giver op. Jeg kan se det ved, at der ofte er en del lette opgaver godt inde i opgavesættet, som eleverne ikke har magtet at gå i gang med. Det andet forhold kalder jeg wild west-mentaliteten ; altså det, at en del elever arbejder utrolig spontant, når de får opgavesættet udleveret. De kigger hurtigt sættet igennem, og en, to, tre: Lommeregneren er trukket, og der tastes på livet løs. Her bruger jeg et skema, der kendes fra andre sammenhænge, som værktøj. Et skema, hvor eleverne punkt for punkt skal følge en anvisning, så de får en strategi til at gennemarbejde en problemløsningsopgave. Et skema, hvor der først er brug for lommeregneren efter, at de andre krav i opgaven er løst. Sammenhængende indsats batter Problemet med den faglige læsning løses bedst i en sammenhæng. Det er helt fint, at en lærer eller et team arbejder med faglig læsning. Men skal det virkelig rykke, skal der ske en mere sammenhængende indsats på den enkelte skole. På Strandgårdskolen, hvor jeg arbejder, støtter vi den faglige læsning med følgende tiltag: Af årsplanen skal det fremgå hvilke lærere, der har hvilke ansvarsområder i forbindelse med den faglige læsning. Vi har en matematikhandleplan, som forpligter alle skolens matematiklærere, og i virkeligheden alle skolens teams, fordi den sproglige dimension spiller en central rolle. Vi har nedsat et matematikfagudvalg for at højne hele det matematikfaglige niveau.. Men hvor svært er det så at komme i gang? Svaret er: Det kan være svært. Men når jeg ser, hvor meget manglende evner til faglig læsning betyder for afgangsprøverne, er jeg ikke et sekund 1. Sproget er meget kompakt. Hvert eneste ord kan have en betydning for forståelsen. 2. Fagudtryk: Matematikken har sit eget sprog et meget begrebstungt sprog. 3. Præpositioner: Om jeg tager på ferie i Grønland eller på Grønland, ødelægger ikke forståelsen. Men renten nedsættes til 4, renten nedsættes med 4 %, renten nedsættes fra 4 % er tre forskellige opgaver. 4 Imperativer: Aflæs, forstør, godtgør osv. Ord og sprogformer, som mange elever ikke møder så tit. 5. Passivformer: Der løbes, hentes, bringes osv. Igen forholdsvis ukendte sprogformer. 6. Ord der betyder noget helt andet i matematikkens verden. Når jeg skal angive en løsning, sladrer jeg ikke, en tangent har ikke noget med et klaver at gøre, et forhold er ikke specielt romantisk i matematiksammenhænge, og at forbinde noget har intet med førstehjælp at gøre. i tvivl om, hvor vigtigt det er at opprioritere den faglige læsning. Jeg kan varmt anbefale bogen Læse for at lære - en prak sis håndbog af Gerd Fredheim, Gyldendal, med konkrete forslag til, hvordan man kan komme i gang. 9

10 TEMA FAGLIG LÆSNING HVAD GØR VI? ET FORLØB MED FOKUS PÅ DEN FAGLIGE LÆSNING Med mere og mere teksttunge fag er det væsentligt for elevers læring, at de er i stand til at anvende mange forskellige afkodnings- og forståelsesstrategier Af Lisbeth Møller, skolebibliotekar på Midtbyskolen At fremme elevernes læselyst i folkeskolen kan ind imellem ses som en Uriaspost. Sammenholder man udbuddet af genrer, som eleverne dagligt tilbydes i form af bl.a. reklamer, pc-spil, hjemmesider og tv med undervisningens faglige meget forskelligt sammensatte tekster, kan det ikke undre, at elever hopper over, hvor gærdet er lavest. Selv ikke den mest engagerede underviser kan vel undgå at føle en vis usikkerhed i arbejdet med at bibringe po- derne et kompetenceniveau om den faglige læsning. - For gider de? - Kan de? - Nytter det? Det gør det! Et praksisprojekt På Midtbyskolen i Horsens har vi fokus på børns læselyst, med udgangspunkt i faglig læsning. Den omdiskuterede Pisa-undersøgelse viser, at danske børn er gode læseafkodere, men at læseforståelsen og -motivationen kan ligge på et lidt mindre sted. Den udmelding er svær at sidde overhørig. Med skolebiblioteket som tovholder har vi på skolen gennemført et forløb med 5. årgang i efteråret Selve projektet har haft form af tre lunter til læselyst med målet at øge læselysten gennem faglig læsning. 1 Fagligt læsekursus 5. årgang har både i klassen og på skolebiblioteket fordybet sig i forskellige materialetyper og strategier for, hvordan man angriber en fagtekst. Desuden har skolebiblioteket hele efteråret taget udgangspunkt i faglig læsning for 2. årgang. 2 Fagbogsproduktion En uges produktion, hvor alle årgangens lærere, fag og timer var inddraget. Fagbogsforfatter Kaare Øster og billedunderviser Jannik Brotz blev brugt som inspiration til opkvalificering af elevernes arbejde. 3 Formidling og forankring af den gode læseproces Den elevproducerede fagbog blev formidlet til elever på 2. årgang af 5. årgang. I formidlingen var der fokus på læseforståelse og -sikkerhed for 2. årgangs vedkommende og på læsestrategier og -hastighed for 5. årgang. På vej mod brugbar evaluering I arbejdet med at videreudvikle den faglige læselyst har skolebiblioteket kigget på: om eleverne bruger forskellige mate- 10

11 »Læsning er ikke længere et anliggende, der alene kan pålægges dansklæreren«rialetyper og læsestrategier i dagligdagen og bruger biblioteket mere. Her indgår illustrationsbrug, layout, elev- og lærerovervejelser om materialers egnethed, tilgængelighed osv. om lærerne viser øget interesse for at bruge skolebiblioteket i forbindelse med det faglige arbejde i klasserne om lærere/elever ønsker søgekurser og lignende om elever viser øget interesse for faglitteratur også som fritidslæsning om besøg af illustrator og fagbogsforfatter opkvalificerer arbejdet om eleverne via bøger, interesser, faglige fællesskaber og besøg udefra tænder på deres til tider forunderlige omverden og på en øget forståelse af den. Hvad blev det til? Vi har konstateret, at det er væsentligt at have faste tovholdere i udviklingsforløb for at stile direkte mod målet med projektet. Det er ligeledes væsentligt at løfte det faglige indhold med eksperter. Det har været tydeligt både undervejs og efterfølgende at se elevernes øgede fokus på og anvendelse af faglige læsestrategier. Eleverne giver sig, med gradueret resultat, mere sikkert i kast med forskellige læsestrategier. Vi har tidligere haft stort fagligt udbytte af elev-til-elev læring, hvorfor 5. årgangs opgave var at formidle fagbøgerne til 2. årgang. Her er tilbagemeldingen, at eleverne nød at få formidlet emner, der havde umiddelbar interesse for dem. Forløbet har øget udlånet fra fagbiblioteket. Der udlånes nu mere faglitteratur som fritidslæsning. I skrivende stund kan vi ikke tydeligt se, om 5. lærerteam har taget faglig læsning til sig som fællesansvar. Der snakkes om faglig læsning; det er et skridt på vejen. Hvor skal vi hen, du? Arbejdet med faglig læsning har ud over ovenstående drejet sig om at medvirke til, at der undervises i læsning i hele det lodrette skoleforløb og med hele teamet omkring den enkelte årgang/afdeling som ansvarlig medspiller! Alle fagområder må nødvendigvis arbejde med læseundervisning, der i sine strategier har fokus på de pågældende fags tekstopbygning og layout. Læsning er ikke længere et anliggende, der alene kan pålægges dansklæreren. Der er stor forskel på at læse hydrotermfigurer i geografi, lære om geners opbygning i biologi, forstå en matematisk tekst og på at nå frem til at kunne perspektivere et billede i dansk. Og det må vi forholde os professionelt og fagligt til! 11

12 TEMA FAGLIG LÆSNING FAGLIG LÆSNING - I INDSKOLINGEN OG PÅ MELLEMTRINNET Af Kirsten Glavind pædagogisk konsulent Jeg anbefaler hermed en række titler, som kan være til god inspiration, når man skal i gang med at planlægge et forløb omkring faglig læsning i indskolingen eller på mellemtrinnet. Nogle af titlerne findes i klassesæt på Fællessamlingen. De øvrige kan lånes til inspiration for læreren i Informativ afdeling. Indskolingen Danskfidusen projektarbejde og faglig læsning v/synnøve Lien og Kirsten Meldgaard. Anderledes fagbøger til danskundervisningen og til faglig læsning i 2. klasse, som også åbner for projektorienteret arbejde i indskolingen, herunder storylineforløb. Kan bruges som selvstændig læsning og til makkerlæsning. Materialet, som findes som klassesæt i Fællessamlingen, består af en lærervejledning og fire små fagbøger om danskfaglige temaer. Tæt på dyrene v/ Lis Pøhler Også et velegnet materiale til den første faglige læsning med en god læsevejledning til materialet. I-kasse 105: Lette fagtekster til den første faglige læsning i dansk Oplagt til overblik over forskellige forlags bøger til introduktion af faglig læsning. Kassen lånes i Informativ afdeling. I Fællessamlingen findes 58 titler af De små fagbøger til elever i klasse i klassesæt. Bøgerne er meget velegnede til faglige læsekurser, frilæsning og tværfaglige emnearbejder. Find opgaver til alle titler i serien på Mellemtrinnet Læsedetektiven et 3-trins læsekursus til mellemtrinnet v/ Elisabeth Arnbak Opgavebøger, der lærer eleverne metoder til, hvordan de kan læse sig til viden. Materialet, der har et indarbejdet evalueringsredskab, tager udgangspunkt i hverdagstekster med vægt på fagbøger og består af tre lærervejledninger og opgavebøger til henholdsvis klasse, klasse og klasse. Se også Faglig læsning - at læse for at lære s. 4 samt kursus side 36 Læs og skriv fagtekster klasse v/ Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Et tilrettelagt forløb om faglig læsning på klassetrin, der kan anvendes som konkret undervisningsforløb eller som inspiration. I hæftet fastholdes vekselvirkningen mellem læsning af fagtekster og egenproduktion i opgaver og forslag til læse- og skrivestrategier. Efter skoletid v/ Marianne Keinicke, Jonna Byskov og Helge Christiansen Består af elevbog og lærervejledning med elevernes fritidsliv som udgangspunkt for at skrive og læse sagtekster. Til klasse. Kan lånes i klassesæt i Fællessamlingen. Handicappet og hva så? v/ Marianne Keinicke og Jonna Byskov Til klasse med emnet handicap som udgangspunkt for at læse og skrive sagprosa, søge på internettet og lave en hjemmeside. Lærervejledningen giver en grundig gennemgang af arbejdet med sagprosa. Læsningens landskab v/ Kirsten Jakobsen Et materiale til klasse, der lægger op til en systematisk undervisning i læseforståelse. Eleverne arbejder med forskellige læseforståelses- og læringsstrategier, når de læser både fagtekster og skønlitterære tekster. Projektklar 1 og 2 v/ Betty Folino og Christina Hellensberg Projektarbejde og faglig læsning i dansk til og klasse. Projektklar 1: Færdigheder og strategier i faglig læsning - varierede arbejdsformer elevopgaver med brug af mange kompetencer - refleksion over arbejdsmetoder og resultater. Projektklar 2: Indsigt i projektarbejdets faser og metoder informationssøgning informationsbearbejdning - formidling produktvalg - evaluering. 12

13 FAGLIG LÆSNING - I DANSK Er det kedeligt at træne læsning, når man går i 7. klasse? Af Hanne Schriver, pædagogisk konsulent Læsetræning på de ældste klassetrin behøver ikke at være ren færdighedstræning. En indgang kan være den Hanne Fabrin, en af forfatterne bag det kendte læsemateriale Læs på!, bruger, når hun afholder kurser for lærere. Man kan for eksempel visuelt præsentere ordet kontensalieret Kontensalieret og spørge: Hvad står der her? Straks vil der være bud på det, og man kan få en samtale om, hvilke teknikker der blev brugt til at finde frem til en mulig udtale af ordet. Kontensalieret 1. Dele i stavelser 2. Sige i stavelser 3. Erfaringer med tryk (en ramme/ dias) Når dette er sket, kan næste dias vises eller sætning skrives: Læs på! -materialet, men elevforståelsen bliver opkvalificeret ved at standse op mellem de forskellige øvelser og sætte ord på, hvad man gør, og hvad man træner. I en klassesamtale med store elever kan man for eksempel bygge dette dobbeltskema op: - Læsehastighed - Læseforståelse Forståelse/viden Koncentration Interesse Formål Bevidst læseformål kvalificerer Prøv at lade elever læse tekst 5 om et diskotek. Bed dem skrive stikord til, og lad nogle elever sige deres stikord. Fortæl så, at de nu skal læse teksten igen for at undersøge flugtmuligheder - igen med stikord. Få nogle til at læse deres stikord op fra denne øvelse. SÅ er der grobund for en kvalificeret samtale om det at kende læseformål og betydningen af det for en tilegnelse af indholdet. I det hele taget er der i materialet lagt op til at tænke og sætte ord på, hvad der sker i de forskellige øvelser. Dette er kun nogle eksempler i forhold til kapitlet om»læsehastighed«. I øvrigt er den samme tekst tit at finde i tre versioner, så eleverne selv kan vælge efter sværhedsgrad: let, middel og svær. Læsningens genretræk Eleverne skal også arbejde med genretræk i forhold til læsning, så de inden for et fagområde bliver fortrolige med bestemte genres strukturer; det letter læsningen at være bevidst om felterne i for eksempel en madopskrift: ingredienser, fremgangsmåde, tidsforbrug og eventuelle serveringsforslag. De skal også kende forskel på hverdagssproget og fagsproget (som f.eks. i geografifagets brug af ordet grænser og hverdagssprogets der er grænser for. ). Når eleverne ved noget om sprogbrug, læsehastighed, læsestrategier og genretræk, bliver de mere kvalificerede læsere! Og i skrivende stund går forlydender på, at Fælles Mål 2 forholder sig til læsning og alle grundskolens fag. Læs på! findes til udlån i fællessamlingen. Jeg kan anbefale, at man deler de 5 kapitler op i små kursusforløb jævnt fordelt i løbet af klasse. Meyers køkken kommer i aften med den kendte og velsmagende kontensalieret Så er ingen i klassen længere i tvivl om, at det handler om en madret, og at ordenes sammenhæng betyder noget for udtalen og læsningen af ordet. Sæt ord på Der er mange glimrende øvelser i 13

14 TEMA FAGLIG LÆSNING FAGLIG LÆSNING - I DANSK SOM ANDETSPROG Fra et andetsprogsperspektiv kan det kun hilses velkomment, at der er kommet så stort et fokus på sprog og læsning af både fag- og skønlitterære tekster. De gode initiativer kommer mange børn til gavn også de tosprogede elever, der har hårdt brug for det Af Joan Hellqvist, pædagogisk konsulent De tosprogede elever har en dobbelt udfordring i tilegnelsen af et fagligt indhold ikke mindst i forhold til læsning i fagene. Det har forskere og undervisere i dansk som andetsprog igennem mange år råbt op om igen og igen. De har understreget, hvor vigtigt det er at medtænke, at det for denne elevgruppe er et læringsvilkår at skulle tilegne sig et fagligt indhold på et sprog, som de samtidig er ved at bygge op. Og hvor vigtigt det er at have in mente i tilrettelæggelsen af undervisningen. Publikationer, der giver indsigt i fagenes sproglige registre og konkret inspiration til arbejdet med sprog og fag - også til gavn for almenundervisningen. Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen Dansk som andetsprog i fagene - Matematikrapport - Naturfagsrapport - Fremmedsprogsrapport Dansk som andetsprog i relation til danskfaget Alle nævnte publikationer kan lånes på VIA CFU eller downloades på Ordforråd og indholdsforståelse Ordforrådet spiller afgørende ind for at kunne forstå en tekst. Opmærksomhed på ordforråd i forbindelse med de tekster, eleverne arbejder med, er og har da også altid figureret som et must. Erfaringer og undersøgelser viser imidlertid også, at et godt ordkendskab ikke kan stå alene. Eleverne har brug for at arbejde med forforståelse med bredere fokus på indhold frem for kun på enkeltord. Også for selv at få indsigt i, at det kræver mere end forståelse af enkeltord at forstå en tekst til bunds. En forudsætning for at opnå denne indsigt er, at lærerne introducerer eleverne til forskellige læsestrategier, hvilket ér en vigtig del af det læsepædagogiske arbejde med tosprogede elever.* Bevidst og systematisk undervisning i sprog, læsestrategier og før-, underog efter-læseaktiviteter er lærere i dansk som andetsprog uddannet til. Det kan derfor kun anbefales, at faglærere og dansk som andetsprogslærere i samarbejde med skolens læsevejleder spiller sammen om kvalificering af indsatsen i sprog og læsning til gavn for alle skolens elever. *Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen, 2007 Danmarks evalueringsinstitut Udvalgte læremidler, der understøtter indsatsen i læsning i fagene - også til gavn for de tosprogede elever Faglig læsning fra læseproces til læreproces (Arnbak 2003) Blandt andet praktisk inspiration til før-, under- og efter-læseaktiviteter. Læseforståelse hvorfor og hvordan (Brudholm 2002) Med praktisk inspiration til, hvordan der kan arbejdes med læseforståelsesstrategier i forbindelse med læsning af fag- og skønlitteratur. På Alineas hjemmeside under Dowloads er der under ovenstående bogtitel mere inspiration. At læse for at lære en praksisbog i læringsstrategier (Gerd Fredheim) En yderst velegnet bog til læsning i alle fagene med praksisideer og som udgangspunkt for oplæg til, hvordan klassens lærere kan arbejde med læse- og læringsstrategier. Meget anvendelig i forbindelse med det læsepædagogiske arbejde med tosprogede elever. Læsningens landskab læseforståelse og læringsstrategier (Jacobsen og Tang) Elevbog ( klassetrin), der lægger op til en systematisk undervisning i strategier til læseforståelse i fag- og skønlitterære tekster. 14

15 FAGLIG LÆSNING - I FREMMEDSPROGSUNDERVISNINGEN At udvikle hensigtsmæssige læsestrategier hos eleverne indgår som et naturligt element i fremmedsprogsundervisningen Af Ulla Sørensen, pædagogisk konsulent At kunne anvende forskellige læsestrategier er grundlæggende for elevernes forståelse af faglige tekster på andre sprog. Arbejdet med strategierne er væsentligt i f.eks. den del af sprogundervisningen, der i faghæfterne benævnes kultur- og samfundsforhold. Gennem forskellige materialer, herunder også netbaserede og autentiske materialer, tilegner eleverne sig større viden om levevilkår i de lande, hvor sprogene tales. Nye emner kræver strategisk læsning Der udkommer hele tiden nye serier med alt fra sagtekster om dyr og naturfaglige emner til teenage-emner, som kan anvendes i elevernes selvstændige læsning eller i tværfaglige forløb. Også her er det en nødvendighed, at eleverne kan anvende læseteknikker for at sikre det fulde udbytte. Fremmedsprogslærere efterspørger konstant nye og opdaterede udgivelser inden for ovenstående områder af undervisningen. På CFU indkøber vi løbende en stor variation af disse materialetyper fra danske såvel som udenlandske forlag til både Informativ afdeling og Fællessamlingen. Eksempler på nye serier med sagtekster til forskellige ni vea u- er i engelskundervisningen - Macmillan Children Readers - Heinemann English Readers - Macmillan Topics - Get Wise - Teen Issues - Issues Today Mere information - også om tilhørende netbaserede ressourcer ved at søge på titlerne på > Søg materialer DE STORE LÆSER... Konference om læsning på de ældste trin i grundskolen Torsdag den fredag den 30. januar 2009 Golf Hotel Viborg Målgruppe: Dansklærere på ældste klassetrin, skolebibliotekarer, læsevejledere og -konsulenter, PPR, lærere på VUC, kommunale ledere og danskkonsulenter m.fl. Yderligere oplysninger: Tlf /mail: Arrangører: VIA Center for Undervisningsmidlerer Center for Undervisningsmidler, Nordjylland 15

16 TEMA FAGLIG LÆSNING FAGLIG LÆSNING - I NATURFAGENE OG MATEMATIK Mange elever får først rigtigt lært at læse, når de får kastet sig over fagbøger og andet, der lige netop passer til deres læsestil og behov. Af Kaare Øster pædagogisk konsulent Faglig læsning er en tilegnelse af viden gennem læsning. Når traditionelle fagbøger eller elektroniske medier inddrages, er det om at støtte eleverne med den fornødne hjælp og vejledning. De skal både kunne læse selve teksten og samtidig forstå indholdet af de tekster, der bruges i klassen. Eleverne har ofte behov for meget mere hjælp til for eksempel at søge efter bestemte former for oplysninger, forløb, skematiske informationer, sammenhænge eller processer. Sættes eleverne selvstændigt til at opsøge fagtekster - i fagbøger, på nettet eller fra andre medier - skal de også her have vejledning i at vurdere og udvælge tekster og andet indhold. De skal have indarbejdet en række færdigheder og strategier, der kan bruges til at engagere og målrette deres arbejde med fagtekster i de daglige læseprocesser. Lær dine elever at - bruge og udnytte forforståelse - relatere til kendte ting - brainstorme - bruge mindmap - bruge spørgeteknikker - tydeliggøre og klargøre formålet med overhovedet at skulle læse fagteksten - bruge læseteknikker - bruge forskellige notatteknikker - både på papir og med nettets muligheder. FAGLIG LÆSNING - FOR ELEVER MED LÆSEVANSKELIGHEDER Af Elin karkov, pædagogisk konsulent Adgang til digitale fagbøger Gyldendal har åbnet nye muligheder for elever med it-rygsæk eller anden computerstøtte. Som det første af de store lærebogsforlag er forlaget gået i gang med at digitalisere deres lærebøger, så de kan oplæses ved brug af enten CDord5, udklipslæser i Skrivestøtte eller Adgang for alle. Med åbningen af dk har elever og lærere fået gratis adgang til en række fagbøger primært for elever i sidste halvdel af skoleforløbet. Den store gruppe elever med vanskeligheder i forhold til at læse en tekst på et alderssvarende niveau får nu også lettet adgangen til at få teksterne læst op. Forhåbentligt vil dette initiativ blive fulgt op af andre forlag og på den måde være med til at opfylde det stærke krav om digitale undervisningsmidler til de læsesvage elever i folkeskolen. Lette fagbøger i undervisningen Der kan med stor fordel inddrages lette fagbøger i læseundervisningen af elever med læsevanskeligheder. Der er udgivet en bred vifte af bøger, som dækker bredt med mange forskellige emner og interesseområder. En let fagbog virker som oftest tillokkende med gode billeder og begrænset tekstmængde. CFU har I-kasser, hvor en I-kasser fra Informativ samling - Lette fagtekster til den første faglige læsning i dansk og specialundervisning - Tæt på dyrene - De små fagbøger Desuden kan udvalgte titler lånes i gruppe- eller klassesæt fra Fællessamlingen del af disse lette fagbøger er samlet. Se også artiklen Faglig læsning - at læse for at lære af Elisabeth Arnbak på side 4. 16

17 Udvalgte eksempler på titler, du kan låne på CFU i Fællessamlingen og/eller i Informativ afdeling, når du skal arbejde med FAGLIG LÆSNING - OG LÆSEKURSER Serier til dansk: o Læs dansk fakta 2.-5.klasse o Let fakta klasse > materialer > lette bøger > fagligt læsekursus o Friske Fakta klasse o Små fakta 1.-3.klasse > læsekursus o Jeg læser om klasse o Kend dit land klasse Her finder du også Nettjenesten (kræver abonnement) o Læs om o Temabøger o Tema-let klasse klasse klasse o Første fakta klasse o De små fagbøger klasse o De store fagbøger klasse søg på serietitlen o Dyr i sø og å / på gården / i mark og have / i havet / i skoven / i Grønland klasse o Det lille Fagbibliotek klasse o Dyr i fare klasse - søg på serietitlen o Tæt på dyrene 1 o Tæt på dyrene klasse o Tæt på dyrene 3 > Solstrålebøgerne Serier til engelsk: - Macmillan children s readers - Heinemann English readers - Macmillan topics - Get wise - Teen issues - Issues today Se de mange titler på CFU s hjemmeside > Søg og bestil materialer > skriv seriens titel Baggrundslitteratur: Faglig læsning fra læseproces til læreproces (Arnbak 2003) Bl.a. praktisk inspiration til før-, under- og efter-læseaktiviteter Læseforståelse hvorfor og hvordan (Brudholm 2002) Med praktisk inspiration til arbejdet med læseforståelsesstrategier ved læsning af fag- og skønlitteratur. Søg på titlen og find mere inspiration på > download At læse for at lære en praksisbog i læringsstrategier (Fredheim 2006) Med praksisideer og som udgangspunkt for oplæg til arbejdet med læse- og læringsstrategier i alle fag. Også oplagt i det læsepædagogiske arbejde med tosprogede elever. Læsningens landskab læseforståelse og læringsstrategier (Jacobsen og Tang 2004) Elevbog ( klassetrin), der lægger op til en systematisk undervisning i strategier til læseforståelse i fag- og skønlitterære tekster. Med lærervejledning (2005) 17

18 Skolebogmessen Tekst: Lotte Svane Strange Petersen Foto: Lars Andersen Skolebogmessen 2008 blev igen i år en succes. Med et par tusinde besøgende til de mere end 60 stande og 40 workshopper, slog arrangementet sin status som Danmarks største fagmesse for boglige og it-baserede læremidler fast Boldbanernes afgrænsende gulvstriber er skjult af røde løbere, og på væggene hænger appetitvækkende plakater, farverige illustrationer og metervis af bannere. Over alt i DGI-husets store haller vandrer hundredvis af mennesker rundt mellem hylder, standere og interaktive tavler fyldt med undervisningsmidler i alle afskygninger. - En ethjulet cykel, filmfremvisninger, whiteboards med nye it-programmer og selvfølgelig massevis af undervisningsrelevante bøger. Pædagogiske snakke I et hjørne af hallen ledsager en afdæmpet guitar en sprød fortolkning af Sebastians Romeo og Julie. Ved et reserveret bord i den anden ende af hallen sidder tyskteamet fra Jellebakkeskolen sammen med pædagogisk konsulent Elsebeth Hansen fra CFU Nordjylland. Den faglige diskussion er livlig, og efter mødet bevæger teamet sig ned mellem standene for i praksis at afgøre mødets diskussion om, hvorvidt der skal investeres i ét nyt tysksystem til alle klasser eller skal købes forskellige, men færre titler ind. Overalt høres faglige diskussioner, pædagogiske overvejelser og en del glade udbrud, når tidligere kolleger og studiekammerater løber ind i hinanden. Positive udstillere Også blandt forlagsudstillerne er stemningen over arrangementet positiv. Direktøren for Gyldendal Uddannelse Mathias Bruun er rigtig glad for initiativet til messen: - Vi har været med på Bogforum i København mange gange, men har aldrig rigtig følt os hjemme der, fortæller Mathias Bruun og påpeger, at op mod 4000 besøgende på skolebogmesserne er mindst lige så meget værd som til Bogforum. - De, der kommer her, ved, hvad de vil. Det er dedikerede kunder, som ikke bare er på strøgtur, vurderer Mathias Bruun. Også Gorm Nielsen, der er direktør for forlaget Alrune, er tilfreds: - Vi fra forlagenes side får mulighed for at vise, hvad der er på markedet, og lærerne kan komme og få et godt materialekendskab. Og det er vigtigt, påpeger forlagsdirektøren. Underholdning hos Alinea/Malling Beck Fagteammøde Peter Øvig Knudsen Anders Bondo Christensen Lone Dybkjær 18

19 2008 Dit indtryk af Skolebogmessen? Karen Margrethe Clauber, Gjellerupskolen, Herning Jeg synes, det er supergodt. Her er inspiration til både hoved og hænder. Workshops med både teoretiske og praktiske inputs og så muligheden for at se og røre ved alle de nye systemer det kan jeg godt li. Mange besøgende vandt lommeregnere Anni Bleicken, Møldrup skole, Møldrup Det er en spændende messe. Det er nemt og overskueligt at se, hvad der er kommet af materialer. Jeg har været til tre workshops, som alle har været spændende og gode - endnu bedre end sidste år, hvor der ikke var lige så meget at vælge imellem. - hele verden er til salg Jeppe Hansen, Skovvangskolen, Århus Jeg er meget positiv - det har været enormt inspirerende. Jeg havde ikke forestillet mig, at der var så meget liv og så megen inspiration samlet her. Det er lækkert. Udstillerne fra Clio Online var klædt fint på Trængsel ved Gyldendal Preben Meyer Peter Braaer, Smedeløkkeskolen, Elev Det er første gang, jeg er her, og jeg synes, det er helt fantastisk. Både min kollega og jeg er vildt begejstrede. Det er alle tiders mulighed for at sondere, hvad der findes på markedet, og jeg har opdaget mange nye ting blandt andet forlag, jeg aldrig havde hørt om før. 19

20 KÆRE 4. KLASSE Her er en invitation til deltagelse i årets store konkurrence Gi en Historie. For 6. gang afholder vi konkurrencen om at fortælle en rigtig god historie, og vi håber, at jeres klasse har lyst til at være med. Det er altid godt med en god historie, og vi glæder os til at høre jeres. Temaet i årets konkurrence 2008 er Fantastiske rejser Skøre og vanvittige historier om rejser på havets bund, i farmors jordbærbed, til fremmede planeter, på cykel, ned i vulkaner, i mørke grotter, tværs gennem jorden til Kina. Eller måske bare ud i det blå. Det kan være historier, I selv har oplevet på ferier eller blot på en tur til købmanden, eller det kan være rejser, som I har digtet, og hvor kun fantasien sætter grænser. I kan tilmelde jer, læse mere om årets tema og få gode idéer på Konkurrencen er lige som sidste år delt i en fortællekonkurrence* og en storyboard-konkurrence. Prisen er 500,- pr. klasse. Man er først endelig tilmeldt konkurrencen, når afgiften er betalt. Se reglerne om historiernes længde og antal deltagere på Fortællekonkurrencen Historier fortælles mundtligt på grundlag af de historier, børnene har digtet. Lærerne fungerer som konsulenter sammen med klassen. Historierne må ikke skrives ned, men skal fortælles frit mundtligt. Der afholdes semifinaler som en slags lokalmesterskaber rundt om i landet. I hver semifinale findes en vinder samt en 2. og 3. plads. Der uddeles også en række specialpriser, og alle deltagere får et deltagerdiplom. Førstepræmievinderne fra de 10 semifinaler deltager i finalen sammen med to wildcards, som bliver udvalgt blandt semifinalernes to bedste andenpladser. BETT 2008 Verdens største messe for it og undervisning i London havde igen i år stort fremmøde af internationale besøgende. CFU havde alene samlet 230 danskere til en velkomstaften, der senere blev fulgt op af 13 studieture til skoler og institutioner - Et fantastisk imponerende show, som er så stort og uoverskueligt, at enhver, der træder indenfor dørene, totalt mister pusten. Sådan beskriver Aksel Herholdt fra Herskindskolen i Galten den umiddelbare oplevelse af den store it og undervisningsmesse. Aksel Herholdt vandt i efteråret en gratis tur til BETT som hovedpræmien i konkurrencen ved CFU s store brugerundersøgelse. Han fortæller tilfreds om mulighederne for at opbygge relevante faglige netværk og om oplevelsen af messens mange stande. - Jeg blev overvældet af, hvor meget it og teknik, der findes, som man aldrig har skænket en tanke, at man kunne mangle. Og jeg blev fascineret af alt det nye udstyr, som er på vej mod os almindelige brugere indenfor nærmeste fremtid, fortæller den glade BETTvinder. Se billeder, video og beretninger fra BETT på BETT 2009 afvikles januar 2009 i London Olympia. I august 2008 vil CFU s tilbud blive offentliggjort på Kontakt: Poul Tang, 20

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 Center for Skole, Slagelse Kommune, april 2010 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Litteraturliste asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

Center for Undervisningsmidler

Center for Undervisningsmidler Til dig, der er lærerstuderende Kender du Center for Undervisningsmidler - for dig og din undervisning Kære lærerstuderende ved VIA Læreruddannelsen i Nr. Nissum, Silkeborg, Skive og Århus Kender du VIA

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Råd til læsningen hjemme

Råd til læsningen hjemme Råd til læsningen hjemme Kære forældre! Her følger nogle generelle råd til læsningen hjemme - uanset om jeres barn er lille eller stort. Længere nede på siden finder I gode læseråd inddelt efter klassetrin.

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune Skoleåret 2012/2013 15-06-2012 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:...

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på Formål: At afdække nye indsatsområder for CFU erne i forhold til lærernes behov inden for de 4 områder:

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

2011-12 TJEKTASKEN.NU

2011-12 TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2011-12 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Elisabeth Arnbak, Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz,

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

SKOLEN & BIBLIOTEKET

SKOLEN & BIBLIOTEKET SKOLEN & BIBLIOTEKET Skoleåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Velkommen side 4 Indskolingen Sprogfitness side 5 Mellemtrinnet Bibintro Databaser og Webetik side 6 side 7 Overbygningen Informationssøgning

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Sølystskolens læsehandleplan

Sølystskolens læsehandleplan Sølystskolens læsehandleplan 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2-3 Læsevejledning... 4 Indledning Overordnet mål... 5 Vision og værdigrundlag... 5 Formål med en læseplan... 6 Sprog og læsning

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby Læsekursus 3. klasse Læsekursus for 3. klasse Et kursus for hele klasser I mål og handleplaner for dansk i 3. klasse står der: Båndlærer og dansklærer aftaler et tre ugers læsekursus for hele klassen hjælpetester

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Indhold. Kort beskrivelse af projektet 2. Projekt matematik og læsning 2. Projektets implementering i undervisningen 3

Indhold. Kort beskrivelse af projektet 2. Projekt matematik og læsning 2. Projektets implementering i undervisningen 3 Privatskole og Sjællands Privatskole: Projekt matematik og læsning Indhold Kort beskrivelse af projektet Projekt matematik og læsning Projektets implementering i undervisningen Hvordan er projektet evalueret

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes.

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes. Valgfag på SIM Nu er det tid at vælge, hvilket valgfag du ønsker næste skoleår. Læs de næste par sider godt igennem og vælg så mindst 3 fag, som du skriver på tilmeldingen på sidste side i prioriteret

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune INDLEDNING I takt med at samfundet i stadig stigende grad bliver internationaliseret, stiger behovet for at sætte fokus på internationalisering

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Evaluering af dansk efter 2. klasse.

Evaluering af dansk efter 2. klasse. EVALUERING AF DE HUMANISTISKE FAG Efteråret 2012 DANSK, ENGELSK, TYSK, HISTORIE, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG og FORTÆLLING Evaluering af ovenstående fag er foretaget i efteråret 2012, dels som fælles evaluering

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

BAKKESKOLEN. et læringscenter

BAKKESKOLEN. et læringscenter BAKKESKOLEN et læringscenter Kolding kommunes vision for læringscentrene: Læringscentertanken er en vision om et skolebibliotek, der i samarbejde med skolens andre vejlederfunktioner skaber nye forudsætninger

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Vi vil i år have særlig fokus på den gode fortælling og på eleverne i udskolingen.

Vi vil i år have særlig fokus på den gode fortælling og på eleverne i udskolingen. Skoles årsplan indeholder emner, tilbud og aktiviteter, som vi gerne vil præsentere i det kommende skoleår, og vi håber mange af jer vil være med og lade jer inspirere. Vi vil i år have særlig fokus på

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 SÅDAN GØR VI Februar 2011 T E M A : L Æ S N I N G Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 Praksisrettet materiale om elever i læsevanskeligheder Side 2-3 Frejlev Skole klar

Læs mere