Genopfrisk din viden. v. Arbejdsmiljøkonsulent Jens Kjær Jensen og Arbejds- og organisationspsykolog Signe Ferrer-Larsen.

Transkript

1 Genopfrisk din viden v. Arbejdsmiljøkonsulent Jens Kjær Jensen og Arbejds- og organisationspsykolog Signe Ferrer-Larsen

2 Formål med dagen At opdatere din viden på udvalgte dele af arbejdsmiljøområdet

3 Præsentation Af: Signe og Jens Jer.

4 Program for dagen 9.00 Velkomst og introduktion til dagen Rundtur i arbejdsmiljøloven Der er penge i et godt arbejdsmiljø men hvor mange? Frokost Der er penge i et godt arbejdsmiljø men hvor mange? (fortsat) Up to date på psykisk arbejdsmiljø Farvel og tak for i dag

5 Rundtur i arbejdsmiljøloven

6 Nyt fra Arbejdstilsynet Digital besøgsrapport fra Arbejdstilsynet. Flere administrative bøder ved overtrædelser inden for reglerne om tekniske hjælpemidler og om farlige stoffer og materialer. Nye regler om trusler og vold udenfor arbejdstiden.

7 Faresymboler gamle og nye Eksplosiv Ætsende Yderst og meget brandfarlig Meget giftig og giftig Brandnærende Miljøfarlig Ingen Sundhedsskadelig eller lokalirriterende

8 Efter 1. juni 2017 Beholdere og rørsystemet med farlige kemiske produkter på arbejdspladsen skal være mærket efter CLP-regler (den nye mærkning) Brug de gamle produkter op inden da. Kasser resten og køb nyt eller skaf en ny etiket. Sikkerhedsdatabladet skal passe dvs. have den nye mærkning.

9 Nyt fra Arbejdstilsynet Arbejdsskadestyrelsen skifter navn til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring Nye regler om brug af elektroniske cigaretter En ny lov forbyder brugen af elektroniske cigaretter visse steder og påbyder, at der på alle øvrige arbejdssteder og steder med offentlig adgang skal være en skriftlig politik for brug af elektroniske cigaretter. Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at der ikke bliver dampet på de arbejdspladser, som er omfattet af forbuddene. Hver femte arbejdsulykke skyldes snublen Rod på gulvet, spildt kaffe eller løb på trappen. Det er ofte banale hverdagsting, som får de ansatte til at snuble. Men konsekvensen er alvorlig. Snubleulykkerne ender ofte med mere end tre ugers fravær og varige mén.

10 Nyt fra Arbejdstilsynet Ny politisk aftale om styrket arbejdsmiljøindsats Aftalen indeholder følgende initiativer: Grove overtrædelser skal give højere bøder Tilsyn med virksomheder, der groft overtræder reglerne, skal skærpes Brud på arbejdsmiljøregler skal hurtigt følges op Regler om samarbejde om sikkerhed og sundhed skal skærpes.

11 Straf og ansvar Objektivt: Strafansvaret er der altid, også selv om arbejdsgiver ikke er tilstede ved overtrædelsen. Subjektivt: Strafansvaret er kun tilstede, hvis personen er vidende om, at overtrædelsen finder sted og har mulighed for at gribe ind. Ansvar Hændeligt Uagtsomt Arbejdsgiver Objektivt Bøde Groft uagtsomt Forsætligt Virksomhedsleder Arbejdsleder Medarbejdere Arbejdsmiljørepræsentanter Subjektivt Ingen straf Bøde og fængsel i 1 2 år Ikke straf-sanktioneret

12 Straf Administrative bøder gives ved overtrædelse af klare veldefinerede regler. Hvis arbejdsgiver har opfyldt alle sine pligter, bortfalder det objektive ansvar, hvis den ansatte overtræder én af nedenstående regler: Brug af personlige værnemidler Brug af udsugningsforanstaltninger Brug af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger Brug af forsvarlige arbejdsmetoder Brug af kran og gaffeltruck uden certifikat

13 Bøde niveauer Overtrædelse Bødestørrelse Arbejdsgiver Formelle overtrædelser Arbejdsgiver Alm. overtrædelser uden skærpende omstændigheder Arbejdsgiver Alm. overtrædelser med skærpende omstændigheder Arbejdsgiver Grove overtrædelser med skærpende omstændigheder Arbejdsledere Ansatte Ansatte Arbejdsgiver Hvor arbejdsgiveren har overholdt almindelige pligter og ikke straffes Bødeforhøjelse for skærpede omstændigheder ved: - Manglende efterkommelse af tidligere udstedte påbud - Opnået eller tilsigtet opnået økonomisk fordel Udvides med forsætlige og groft uagtsomme overtrædelser. Bødeforhøjelser for særligt skærpende omstændigheder ved fare for eller skade på liv eller helbred for unge under 18 år Ved særligt grove overtrædelser kan domstolene idømme større bøder. Efter gældende retspraksis har der i sådanne sager ikke været en bøde under kr. Gentagne overtrædelser lægges sammen ved domstolenes behandling af sagerne (kumulation)

14 Små virksomheder 0-9 ansatte Mellemstore virksomheder ansatte Store virksomheder ansatte Meget store virksomheder 100 eller flere ansatte Formelle overtrædelser , , , ,- Alm. overtrædelser uden skærpende omstændigheder Alm. overtrædelser med alvorlig personskade el. dødsfald uden øvrige skærpende omstændigheder Grove overtrædelser uden skærpende omstændigheder Grove overtrædelser med alvorlig personskade el. dødsfald uden øvrige skærpende omstændigheder , , , , , , , , , , , , , , , ,-

15 Arbejdsmiljøorganisationen

16 Arbejdsmiljøorganisationen 16, stk. 2. Antallet af medlemmer og arbejdsmiljøgrupper skal fastsættes således, at arbejdsmiljøorganisationen (AMO) til enhver tid kan løse sine opgaver på tilfredsstillende måde.

17 AmOs størrelse Organiseringen skal ske ud fra et nærhedsprincip og afhænger af: Alle ansatte skal kunne komme i regelmæssig kontakt med arbejdsmiljøorganisationen Virksomhedens ledelsesstruktur Virksomhedens geografiske struktur, størrelse, organisering og beliggenhed Virksomhedens arbejdsmiljøforhold (arbejdets art, farlighed, risici og positive faktorer) Særlige ansættelsesformer

18 Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 1-9 ansatte: Løbende direkte dialog mellem arbejdsgiver, eventuelle arbejdsledere og de ansatte

19 Organisering af arbejdsmiljøarbejdet ansatte: Arbejdsmiljøorganisation i ét niveau Formand 1 AL 1 AmR (1 AL) (1 AmR)

20 Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 35 ansatte eller flere: Arbejdsmiljøorganisation i to niveauer: Én eller flere arbejdsmiljøgrupper Ét eller flere arbejdsmiljøudvalg Arbejdsmiljøudvalg 1 formand 2AL 2 AmR Daglig leder: (Arbejdsmiljøleder) Bindeled mellem AmG er og AmU Igangsætter Arbejdsmiljøgruppe 1 AL 1 AmR Arbejdsmiljøgruppe 1 AL 1 AmR Arbejdsmiljøgruppe 1 AL 1 AmR

21 Sammensætning af grupper og udvalg Grupper: Arbejdsleder udpeges af arbejdsgiver (skal have kendskab til virksomheden på området) Arbejdsmiljørepræsentant vælges af de ansatte Udvalg: Udvalg sammensættes med en formand, to arbejdsmiljørepræsentanter og to arbejdsledere. Valgret: Alle ansatte (ikke arbejdsgiver, virksomhedsleder og arbejdsleder). For ansatte på kontor-, administrations- og butiksområdet, dog kun ansatte med over 10 timer om ugen.

22 AMO på skiftende arbejdssteder 1 4 ansatte: Ingen krav til arbejdsmiljøgruppe 5 35 ansatte: Firmaet skal have en arbejdsmiljøgruppe på byggepladsen 35 eller flere ansatte: Firmaet skal have et arbejdsmiljøudvalg på byggepladsen

23 Aftaler Aftaler om ændringer af organisering af arbejdsmiljøarbejdet skal være både på organisationsplan (lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer) og konkret på virksomheden. Målet er, at organisering af arbejdsmiljøarbejdet skal passe til virksomhedens struktur og styrke og effektivisere samarbejdet. Eksempel: Sammenlægningen af samarbejdsudvalg (SU) og arbejdsmiljøudvalg (AMU). I kommuner og regioner kalde det fx MED-udvalg.

24 AMO i 2 niveauer Udvalgsniveau Strategi Sikre organisering og samarbejde Planlægge, lede og koordinere Udstikke de overordnede retningslinjer Årlig arbejdsmiljødrøftelse Udarbejde kompetenceudviklingsplan Gruppeniveau Operationelt = daglig drift Udføre de daglige opgaver Forebygge og imødegå risici Kontrollere at forholdene er fuldt forsvarlige APV Sikre effektiv oplæring og instruktion Deltage i undersøgelser af ulykker og tilløb Påvirke den enkelte til en sikker adfærd Aktiv og synlig i området Sikre god information og kommunikation

25 Arbejdsmiljøorganisationens kontakt AMOs medlemmer skal have tid til henvendelser fra ansatte og tid til at være opsøgende. AMO skal være tilgængelig. Der skal være kendskab til, hvem der er med i AMO, og hvordan/hvornår man kan få fat i dem. Inden for et par dage skal man kunne komme til at drøfte arbejdsmiljøforhold. Der skal være mulighed for, at medlemmer af AMO opsøger de ansatte på steder, hvor der ikke er en repræsentant. Kontrol af fx instruktioner og oplæring eller påvirkning af adfærd kan også kræve opsøgende arbejde.

26 Opgaver

27 Opgaver Alle har opgaver i forhold til arbejdsmiljøet. Samarbejde om arbejdsmiljøet Medvirke til at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige

28 Strategiske opgaver Ledelse og AmU Planlægge, lede og koordinere F.eks. Beskyttelse af de ansatte, APV m.v. Arbejdsmiljødrøftelse og organisering Information og rådgivning Orientere og rådgive AmG og arbejdsgiver Forebyggelse og ulykkesundersøgelser Samarbejde internt og i forhold til andre Uddannelse og kompetenceudvikling

29 Operationelle opgaver - AmG Planlægge og forebygge APV Imødegåelse af risici og kontrol Ulykker og tilløb til ulykker Påvirkning, information og uddannelse Arbejdsmiljøudvalget

30 Sundhed

31 Arbejdsmiljølovens formål 1. Ved loven tilstræbes at skabe: Et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet. Samt Grundlag for, at virksomheden selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet 1.a. Loven omfatter det fysiske og psykiske arbejdsmiljø

32 Hvad er sikkert og sundt arbejdsmiljø ( 1.) Sikkert ikke komme til skade Sundt ikke syg, kort/langt sigt Socialt hvordan vi lever generelt set Teknisk at vi har den nyeste og bedste viden

33 Sundhed WHO s definition: Sundhed er fravær af sygdom. Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og social velvære. Dansk Sygeplejeråds definition: Sundhed er det højest mulige niveau af psykisk og social trivsel. Sundheden påvirkes af samfundsmæssige forhold som bolig, økonomi, beskæftigelse, miljø og teknologi.

34 Arbejdsmiljøets udvikling Sikkerhed Sundhed Det udviklende arbejde Det hele menneske Social kapital ISA Røg Støj Møg Løft Ergonomi Ega Psykisk arbejdsmiljø Sundhed Livsstil Trivsel Lønsomhed Integration af sundhed og arbejdsmiljø

35 Sundhedsfremme Hvorfor? Usund kost, rygning, alkohol og fysisk inaktivitet er årsag til ca. 40% af alle dødsfald. En person, der spiser mådeholdent og ikke ryger, vil i gennemsnit leve 14 år længere end en person, der har en dårlig livsstil*. *) Nationale Råd for Folkesundhed, her citeret fra en pjece om sundhedsfremme fra Danske Regioner og KTO

36 ISA integration af Sundhed og arbejdsmiljø Definition*: Sundhedsfremme på arbejdspladsen er den kombinerede effekt af arbejdsgiveres, arbejdstageres og samfundets samlede indsats for at forbedre sundhed og velbefindende hos den arbejdende befolkning. Dette kan opnås ved en kombination af: forbedret arbejdsorganisering og arbejdsmiljø. forbedret støtte til arbejdstagernes personlige udvikling. fremme af arbejdstagernes aktive medvirken. *) Luxembourg-deklarationen fra Kilde: Sundhedsstyrelsen, Sundhed og trivsel på arbejdspladsen 2010

37 ISA integration af Sundhed og arbejdsmiljø Virksomhedens sociale ansvar Sundhedsfremme på arbejdspladsen Livsstil Arbejdsmiljø Kilde: Sundhedsstyrelsen, Sundhed og trivsel på arbejdspladsen 2010

38 ISA integration af Sundhed og arbejdsmiljø Hvad kan arbejdspladsen gøre? Sørge for et godt og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Tilbyde sunde valg i kantine m.v. Give mulighed for at dyrke sundhed, måske både i og udenfor arbejdstiden. Men hvor langt kan (skal) en arbejdsplads gå?

39 ISA integration af Sundhed og arbejdsmiljø Sundhedsstyrelsen: sundhed og trivsel på arbejdspladsen 2010

40 ISA integration af Sundhed og arbejdsmiljø Der er mere her: Arbejdsmiljørådet: Sundhedsstyrelsen: A7EB72C05AE2F8DF8E8.ashx Google

41 Introduktion til nyansatte, eksterne håndværkere m.fl.

42 Instruktion og oplæring Instruktion og oplæring handler om: Følelsen af at man magter opgaven At udføre sit arbejde og gøre det på en risikofri måde Viden om risikomomenter og belastninger Hvordan man skal beskytte sig Orientering om brand og nødberedskab Forståelse for virksomhedens sikkerhedsbestemmelser Kende konsekvensen ved ikke at følge disse

43 Instruktion og oplæring Overvej hvordan det skal gøres: Planlæg introduktionen Hvem skal have hvilken instruktion smed eller bager? Udpeg en ansvarlig i oplæringsperioden Vurdér den nye medarbejder og afstem instruktionen Udarbejd materiale til at huske de væsentligste forhold i oplæringen Afslut oplæringsforløbet med en samtale med den nyansatte

44 Introduktion af nye medarbejdere

45 Introduktion af nye medarbejdere

46 Introduktion af nye medarbejdere

47 Introduktion af nye medarbejdere

48 Introduktion til eksterne håndværkere m.fl.

49 Introduktion til eksterne håndværkere m.fl. Hvilke risici er der i jeres virksomhed? Brand m.v. Hvilke risici er der FOR jeres virksomhed? Industrispionage Hvilke regler og signaler er der i jeres virksomhed? Sirener, klokker m.v. Hvad med sprog, kultur, kan alle læse og forstå? Kan der anvendes video? Skal man testes for forståelse?

50 Sikkerhedsrundering / Arbejdsmiljøgennemgang

51 Sikkerhedsrundering / Arbejdsmiljøgennemgang Formålet ved en sikkerhedsrundering er at identificere farekilder og overvåge og kontrollere arbejdsmiljøforholdene på arbejdspladsen. Virksomheden kan gennemføre en vurdering af sine risici ved at foretage: En gennemgang af det teknologiske udstyr for tekniske risici og samspillet imellem menneske og teknologi En arbejdssikkerhedsanalyse, hvor man følger den enkelte opgaves udførelse fra start til slut En samtale med medarbejderne for at høre deres erfaring med daglige risici og behov for sikkerhedsforbedringer.

52 Sikkerhedsrundering / Arbejdsmiljøgennemgang Lære at se faren, før den resulterer i en ulykke eller skade. Fjerne/undgå farerne før de resulterer i ulykker eller skader. Sætte sig mål for at nedsætte antallet af farlige situationer. (Arbejdsmiljømål)

53 Sikkerhedsrundering / Arbejdsmiljøgennemgang Bruger sine øjne og ører. Beskriver hvad man ser. Finder løsninger og forbedringsforslag.

54 Sikkerhedsrundering / Arbejdsmiljøgennemgang Man kan bruge en checkliste med faste checkpunkter eller man kan skrive de observerede problemer ned, og efterfølgende føre dem ind i en handleplan for forbedringer. Man glemmer ikke noget. Kompenserer for at det er forskellige øjne der ser fra gang til gang. Man kan give points. Følge udviklingen over tid. Synliggøre forbedringerne kvantitativt.

55 Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

56 Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Der kun krav om et årligt møde i arbejdsmiljøorganisationen = den årlige arbejdsmiljødrøftelse Status på det foregående år. Har der været specielle udfordringer? Har der været sygefravær/hændelser/ulykker i skal lære af? Hvordan har samarbejdet og organiseringen fungeret? Har vi nået de opsatte arbejdsmiljømål? Har der været situationer hvor der har manglet viden?

57 Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Der kun krav om et årligt møde i arbejdsmiljøorganisationen = den årlige arbejdsmiljødrøftelse Det kommende år. Kan vi forudse specielle udfordringer? Hvordan skal samarbejdet og organiseringen være i det kommende år? Hvilke arbejdsmiljømål skal vi sætte? Der skal laves en kompetenceudviklingsplan til efteruddannelse af AmO.

58 Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Den store mulighed for indflydelse på arbejdsmiljøet til næste år og i fremtiden.

59 Der er penge i et godt arbejdsmiljø - men hvor mange?

60 Arbejdsmiljø og økonomi Kan arbejdsmiljø betale sig? Hvor meget får jeg ud af at igangsætte en indsats? Hvilke argumenter skal jeg bruge for at få min ledelse i tale? Hvilke værktøjer skal jeg benytte og hvordan?

61 Publikationer og referencer

62 Publikationer og referencer Statens Institut for Folkesundhed, Forfatter: Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen, Udgiver: Statens Institut for Folkesundhed, År: 2006

63 Masser artikler på nettet med data

64

65 Hvad koster dårligt arbejdsmiljøet danske samfund og virksomheder? Samfund Virksomheder Samfundsøkonomiske omkostninger fordelt på udgiftstyper: Erstatninger 4,24 mia. kr. Sygefravær 25,93 mia. kr. Tabt produktion 32mia. kr. Medicinforbrug 0,57 mia. kr. Sundhedsudgifter 0,96 mia. kr. I alt: 63,7 mia. kr. LO, 2007 Dårligt arbejdsmiljø koster 45 milliarder om året Danske virksomheder har produktionstab svarende til 3-4 procent af det danske BNP som følge af dårligt arbejdsmiljø, vurderer professor! Kilde: Pall Rikhardsson associate professor ved Institut for Erhvervsøkonomi ved Handelshøjskolen i Århus. 2010

66 Fakta Dårligt arbejdsmiljø koster penge. Mange penge Og det er ikke kun samfundet og individet, som betaler prisen

67 Motiver for arbejdsmiljøforbedringer 41,8 %: Arbejdsmiljøet bliver som regel kun forbedret, hvis arbejdspladsen bliver presset til det LOVEN OMSORG OMDØMME CSR 31,1 %: Den typiske holdning på arbejdspladsen er, at arbejdsmiljøet helst skal være bedre end det reglerne kræver ØKONOMIEN Kilde: Fløcke et al. (2008): Arbejdet med sikkerhed og sundhed

68 Hvad fik aktionærerne ud af deres aktier i de 100 bedste virksomheder? Litteraturgennemgang: Trivsel og produktivitet to sider af samme sag Tage Søndergård Kristensen

69 Lavere frivillig personaleomsætning med attraktive arbejdspladser* * Great Place to Work-vindere Kilde: Kristensen (2009)

70 Hvad koster personaleomsætning? - (fx. ved arbejdsulykker) Udskiftning af en.. Ikke-akademisk medarbejder Akademisk medarbejder Specialarbejder Koster kr. gns kr kr. gns kr kr. gns kr. Kilde: Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller, COWI, 2010

71 Hvad kan der målsættes og regnes på? Vel nærmest det hele! Sygefravær Ulykker FLESTE BEREGNINGER Psykisk arbejdsmiljø/ trivsel Arbejdsmiljøarbejdet Fysisk arbejdsmiljø Ergonomi Indeklima Kemisk arbejdsmiljø Sundhed / KRAM-faktorer Personaleomsætning M.fl.

72 Arbejdsmiljøomkostninger ved ulykker Synlige omkostninger: Synlige omkostninger er de omkostninger, som opgøres jævnlig og rapporteres til ledelsen. 1: Løn under sygdom Løn til vikarer / afløsere Forsikringspræmier, bøder Kurser, rådgivere Mv. Skjulte omkostninger: Skjulte omkostninger eller ikke synlige omkostninger er de omkostninger, som ikke opgøres jævnligt, eller som ikke kan trækkes ud af økonomisystemerne. 2 [0,5-20] Tidsforbrug og dermed omkostninger til f.eks. Opfølgning på ulykker, skader, konflikter og sygdom Kvalitetsbrist Nedsat produktivitet Mv. Kilde: LO-rapport 2010 Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller.

73 Arbejdsmiljøomkostninger ved dårligt psykisk arbejdsmiljø Synlige omkostninger: kr. 1: Løn under sygdom Samtaler med psykolog Mv. Skjulte omkostninger: >3,3 mio. kr. Kilde: LO-rapport 2010 Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller. Tal baseret på én undersøgelse. 16,5 Ekstra lønadministration Kollegers overarbejde Tabte salgsindtægter Mv. (Omkostninger i forbindelse med medarbejder omsætning er dog ikke medtaget)

74 Nøgletal/ undersøgelser eller virksomhedstal/ egne analyser Trin 1: Henvise til andres undersøgelser Trin 2: Anvende andres undersøgelser Trin 3: Anvende egne analyser, fx APV en eller MTU en

75 Hvad koster arbejdsulykker? DIREKTE OMKOSTNINGER Mindre ulykke (0-5 dage) kr. Gensnitlig ulykke (5 15 dage) kr. Alvorlig ulykke (> 15 dage) kr. DIREKTE OMKOSTNINGER Mindre ulykke kr. Gennemsnitlig ulykke kr. Alvorlig ulykke kr.

76 Arbejdsulykker og økonomi - Virksomhedstal (ikke udtømmende) Beregning af omkostningerne på ulykker Direkte omkostninger Lønomkostninger Første 30 dage - Virksomheden skal betale sygedagpenge Udover 30 dage - Virksomheden får dagpenge refusion, men skal betale differencen mellem løn og dagpenge Vikardækning. Ufaglært Faglært Akademisk Materielle skader pga ulykker Omkostninger til nyt materiel Omkostninger til reparation, eksterne leverandører Omkostninger til reparation, interne leverandører Ulykkesafgift: Fordeles på brancher Skjulte omkostninger Analyse af ulykker Løntimer til (AmR/AmO) Forebyggelse af ulykker / forebyggende tiltag Løntimer til (AmR/AmO) Administration af arbejdsulykker Registrering, anmeldelse, information m.v. Produktionstab / stop forårsaget af Manglende medarbejder Ødelagt materiel Ødelagt / kasserede produkter pga. ulykken TOTAL

77 Virksomheds omkostninger på ulykker i 2011 Virksomhedens omkostninger ved en eller flere arbejdsulykker Prissætning for arbejdsulykker - generelle tal Kilde: LO: Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller, LO og COWI 2010 og Arbejdsmiljø i toplederperspektiv (Dansk Metal, Lederne, Dansk Industri m.fl.) Ulykkens alvorlighed ift. Sygefravær Anslået pris pr. ulykke Antal ulykker Direkte omkostninger Skjulte omkostninger (1:X) Faktor for skjulte omkostninger 2 Direkte + skjulte omkostninger Mindre ulykke (0-5 dage) Gennemsnitlig ulykke (5 15 dage) Alvorlig ulykke (> 15 dage) I alt

78 Eksempel på omsætningskrav til betaling af arbejdsulykker via nøgletal Virksomhedens omsætningskrav for at betale for arbejdsulykkerne via nøgletal Hvad skal der omsættes for at betale for arbejdsulykkerne på virksomheden Overskudsgrad angives i procent og beregnes som overskud pr. 1 mio. kr. Eksempel: Overskudsgrad på 2% svarer til et overskud på kr. pr. 1 mio. kr. Kilde BAT- kartellet: Et godt arbejdsmiljø betaler sig. Virksomhedens overskudsgrad i % 8 % Virksomhedens omsætning Antal ulykker kr. Overskuds grad i % Direkte + skjulte omkostninger Virksomheden havde en omsætning på 431 mio. i => 7 % af omsætningen gik til arbejdsulykker. Krav til omsætning for at betale for ulykkerne Ulykkens alvorlighed Mindre ulykke (0-5 dage) kr. Gennemsnitlig ulykke (5 15 dage) kr. Alvorlig ulykke (> 15 dage) kr. I alt kr. Antal dage for at tjene nok til at dække omkostningerne ved arbejdsulykkerne 24 dage

79 Eksempel på omsætningskrav til betaling af arbejdsulykker via nøgletal 2011 JANUAR FEBRUAR JULI AUGUST M T O T F L S M T O T F L S M T O T F L S M T O T F L S MARTS APRIL SEPTEMBER OKTOBER M T O T F L S M T O T F L S M T O T F L S M T O T F L S MAJ JUNI NOVEMBER DECEMBER M T O T F L S M T O T F L S M T O T F L S M T O T F L S Så mange dage skal virksomheden arbejde, for at tjene nok til at betale arbejdsulykkerne i 2011

80 Forebyggelse af arbejdsulykker De mest effektive programmer til ulykkesforebyggelse: Adfærdsregulerende tiltag og omfattende ergonomiske tiltag. Medfører at antallet af ulykker reduceres med 60 % Kilder: Mossing et al. (2009); Verbeek et al. (2009)

81 Sygefravær Virksomhedens omkostninger ved sygefravær Prissætning for sygefravær - generelle tal Prisfastsættelse sygedag Årsværk Arbejdsdag Eksempel 1 En medarbejder har fraværsdage Tab kr timer 7,4 timer 30 timer kr. Eksempel 2 Antal ansatte 200 personer Årligt sygefravær i pct. 4,9 % Tabte arbejdstimer timer/år Tab kr./år

82 Sygefravær Eksempel 2 Antal ansatte 200 personer Årligt sygefravær i pct. 4,9 % Tabte arbejdstimer timer/år Tab kr./år Investering i færre sygefraværsdage (Eksempel 2) Investering kr. Effekt af investering. (% fjernelse af omkost. = % af ulykker) 25 % Den omkostning som investeringen fjerner = besparelse kr. ROI 2,2 Tilbagebetalt efter Tilbagebetalt efter 5,5 måneder 167,0 dage

83 18,0 18,6 19,2 19,8 20,4 21,0 21,6 22,2 22,8 23,4 24,0 24,6 25,2 25,8 26,4 27,0 27,6 28,2 28,8 Relativ produktivitet Arbejdsmiljøomkostninger i forhold til indeklima (produktivitet) Virksomhedens omkostninger ved ikke optimal temperatur Kilde: Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller, LO og COWI 2010 Fald i produktiviteten ved afvigelse fra en ideel temperatur på 21,75 grader Celsius ved kontorarbejde Ét procentpoint fald i produktivitet pr. grader Celsius afvigelse fra ideel tempereatur. Rumtemperatur 27grader C. Produktivitet 95,8 % Antal personer 15stk. Lønomkostninger pr. person pr. år Lønomkostninger i alt pr. år Tab i produktivitet pr. år Produktivitet afhængig af temperatur Aktuel temperatur Produktivitet Rumtemperatur

84 Arbejdsmiljøomkostninger i forhold til indeklima (produktivitet) Virksomhedens omkostninger ved støj i storrumskontor Prissætning af forbedrede støjforhold i storrums-kontorer Kilde: Cognitive performance and restoration in open-plan office noise, Helena Janhncke, Luleå University of Technology, 2012 Ved arbejde i storrumskontorer, hvor der opleves støjgener fra kollegernes tale, falder produktiviteten mellem 2 og 10% Tab i produktivitet 2,0 % 10 % Antal personer 30 stk. 30 stk. Lønomkostninger pr. person kr. pr. år kr. pr. år Lønomkostninger i alt kr. pr. år kr. pr. år Tab i produktivitet kr. pr. år kr. pr. år Arbejdstimer om året timer pr. år timer pr. år Tabte arbejdstimer 990 timer pr. år timer pr. år Tabt arbejdstimer svarende til 0,6 personer 3,0 personer

85 Arbejdsmiljøomkostninger i forhold til psykisk arbejdsmiljø (produktivitet) Psykisk belastning Personer udsat for psykisk belastninger har flere fraværsdage. Kilde: Risikofaktorer og folkesundhed, 2006, Sundhedsstyrelsen Hver person kan ifølge Karasek placeres i en af fire grupper afhængig af svarene på et spørgsmål om krav og et spørgsmål om indflydelse høje krav høj indflydelse: aktiv lave krav høj indflydelse: afslappet høje krav lav indflydelse: belastet lave krav lav indflydelse: passiv Ekstra årligt antal fraværsdage blandt tre kategorier af psykisk arbejdsbelastning i forhold personer med høje krav og høj indflydelse. Erhvervsaktive Afslappet Belastet Passiv Mænd 0,3 2,6 2,8 Kvinder -0,3 8,2 0,6 Antal mænd på arbejdspladsen som er Antal kvinder på arbejdspladsen som er Antal ekstra fraværsdage, mænd Antal ekstra fraværsdage, kvinder Antal ekstra fraværsdage i alt p.g.a. rygning 327 dage Arbejdsdage om året 216 dage (Skat: 216) Gennemsnitslønudgifter kr. pr. år/person Tabt løn kr. i alt

86 Anvende egne analyser Fx APV en eller MTU en Brug de eksisterende analyser mere strategisk Indlæg et eller flere spørgsmål af økonomisk karakter (fx antal fraværsdage, selvvurderet produktivitet, faktorer der har betydning for produktivitet, fx ledelse, sundhed og arbejdsmiljø osv..) Ledelse Medarbejder & opgave Sundhed Arbejdsmiljø

87 Anvende egne analyser 3,8 Sammenhæng mellem smerter i bevægeapparat og selvvurderet produktivitet 3,7 3,6 3,5 Hyppighed af smerter 5=aldrig 4=sjældent 3=månedligt 2=ugentligt 1= daglig 3,4 3,3 3,2 3,1 Smerter 3 2,9 2, Selvvurderet produktivitet

88 Anvende egne analyser 3,6 Brug af korrekt løfte/bære teknik 3,4 3,2 Hyppighed af smerter 5=aldrig 4=sjældent 3=månedligt 2=ugentligt 1= daglig 3 2,8 2,6 Smerter i skulder/nakke Smerter i ryg/lænd 2,4 2,2 2 Ja, altid Ikke konsekvent Nej, tager for lang tid

89 Anvende egne analyser 1 / De 15 personer, der har dagligt/ugentligt smerter har tilsammen 150 sygedage om året 2 / De 34 personer, der har sjældent eller aldrig smerter har tilsammen 102 sygedage om året Hvis der flyttes 8 personer fra gruppe 1 til gruppe 2, vil der årligt spares 56 sygedage årligt (8x10 dage 8x3 dage = 56 dage) 56 dage x 2000 kr./dag = kr. Smerter skulder / nakke Antal personer Dagligt 8 Ugentligt 7 Månedligt 13 Sjældnere 28 Aldrig 6

90 Den lidt mindre regnemaskine - Erhvervs og selskabsstyrelsen

91 Online beregninger: FOA

92 Det véd vi, og det har vi Det véd vi: Dårligt arbejdsmiljø medfører unødige omkostninger Mange af omkostningerne er skjulte De skjulte omkostninger er større end de synlige omkostninger Investeringer i arbejdsmiljøforbedringer kan være lønsomme Stigende interesse for AM-økonomi som virkemiddel Det har vi: Dokumentation af noget, men ikke alt Værktøjer til noget og nogen, men ikke alt og alle

93 Up to date på psykisk arbejdsmiljø

94 Indhold Viden om: Hvilke forhold, der har betydning for det psykiske arbejdsmiljø Hvad konsekvenserne af et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan være for den enkelte Ideer til, hvordan I kan arbejde systematisk med det psykiske arbejdsmiljø APV på det psykiske arbejdsmiljø

95 Psykisk arbejdsmiljø et spørgsmål om forholdet mellem: Organisatorisketeknologiskeog sociale forhold på arbejdspladsen Et menneskes behov, ressourcer og forventninger

96 Vejen til et godt job: De seks guldkorn Høj indflydelse (kontrol) (hvordan arbejdet udføres, pauser, hvem man arbejder sammen med, etc.) Højt niveau af mening (formål med arbejdet, sammenhæng med andres indsats, kvalitet) God forudsigelighed (relevante informationer om fremtidige forandringer og begivenheder) God social støtte (praktisk og følelsesmæssig støtte fra kolleger og ledere) Retfærdig belønning (anerkendelse, karriere, løn) Passende krav (kvantitative, følelsesmæssige, sociale, kvalitative)

97 Hvordan ser det ud med de seks guldkorn på jeres arbejdsplads?

98 De seks guldkorn hos jer Sum to og to: Hvilke guldkorn har I godt fat om på din arbejdsplads/i din afdeling? Hvilke guldkorn bør I give mere opmærksomhed? Hvis du skulle vælge ét indsatsområde, hvad skulle det så være? Hvad kan du/i konkret gøre for at gøre en indsats på dette område?

99 Vejen til et godt psykisk arbejdsmiljø Social Kapital

100 Social kapital Virksomhedens sociale kapital er den egenskab, som sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave For at kunne løse denne kerneopgave er det nødvendigt, at ledere og medarbejdere evner at samarbejde, og at samarbejdet er baseret på tillid og retfærdighed Tage Søndergård Kristensen (2010)

101 Social kapital i en virksomhed? De sociale relationer Retfærdighed Samarbejdsevne Kerneopgave Tillid Virksomhedens sociale kapital er en egenskab ved virksomheden. Nærmere bestemt er social kapital de sociale relationer, som udvikler sig i løsningen af virksomhedens kerneopgave.

102 Effektivt arbejdsmiljø Samarbejde Samarbejde Kerneopgaven Ønskes! Kerneopgaven Retfærdighed Tillid Retfærdighed Tillid

103 Social kapital - bonding bridging linking Øverste ledelse Ledelse Ledelse Ledelse Afd. A Afd. B Afd. C Samlende Brobyggende Forbindende - relationer, der binder grupper sammen - relationer, der forbinder grupper med hinanden - relationer, der forbinder forskellige lag med hinanden

104 Samarbejdsevne - relationel koordinering At ledelse og medarbejdere opbygger et samarbejde, der er baseret på fælles normer for gensidig forpligtigelse. Er der en fælles oplevelse af, hvad der er vores mål, og hvordan vi bedst kommer derhen? Er der klarhed omkring opgavefordeling, ansvarsområder og rollefordeling? Er der hyppig, rettidig og relevant kommunikation hvor det er relevant for opgaveløsningen?

105 Relationel koordinering og organisationens samarbejdsevne Relationel koordinering: Koordinering og kommunikation i arbejdsprocesser, som går på tværs af faglige funktioner, afdelinger og organisationer (Bo Vestergaard: Få mere for mindre med relationel koordinering, Lederweb) Relationel koordinering er (med afsæt i din faglige funktion) at kommunikere og handle med henblik på at integrere egen opgaveløsning ind i den store opgaveløsning (Jody Hoffer Gittel) Særligt relevant for arbejdsprocesser præget af: Gensidig afhængighed i opgaveløsningen (min opgaveløsning påvirker din opgaveløsning) En høj grad af uforudsigelighed (kræver samtale) Tidspres (rettidighed som vigtig faktor for kvaliteten i ydelsen)

106 Hvordan understøttes udvikling af social kapital? Relationer af høj kvalitet: - Fælles mål - Fælles viden - Gensidig respekt Kommunikation af høj kvalitet: - Hyppig - Rettidig - Præcis - Problemløsende

107 Tillid Tillid handler om, hvilke forventninger ledelse og medarbejdere har til hinanden. Stoler medarbejderne på de udmeldinger, som kommer fra ledelsen? Har ledelsen tiltro til, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? Har medarbejderne tillid til hinanden? Tillid er ikke noget, man kan forlange fra andre - tillid skabes gennem troværdige handlinger!

108 Retfærdighed Retfærdighed er op til den enkelte. Føler medarbejderen sig retfærdigt behandlet går tingene ordentligt for sig? Går tingene ordentligt for sig i forbindelse med beslutningsprocesser og fordeling af goder? Bliver alle relevante hørt, og får de indflydelse på beslutningsprocesser? Føler den enkelte sig anerkendt og belønnet for sin indsats?

109 Hvorfor arbejde med social kapital? Der er en klar sammenhæng mellem social kapital og Bedre arbejdsmiljø, trivsel og lavt sygefravær Medarbejdernes fysiske og psykiske helbred Niveauet af vidensdeling i virksomheden Medarbejdernes motivation og engagement Bedre kvalitet i opgaveløsningen Højere produktivitet Social kapital er forskellig fra virksomhed til virksomhed (til dels) uafhængigt af branche og jobtype. Den kan påvirkes gennem organisering og ledelse

110 Gode værktøjer d_social_kapital ejdsrelationer

111 Psykisk arbejdsmiljø - konsekvenser for den enkelte

112 Hvorfor trives jeg ikke? Job Person Privatliv

113 Belastningsreaktioner Fysiske Hovedpine Hjertebanken Svimmelhed Mavesmerter Diarre Kvalme Forværring af infektioner og kronisk sygdom Nedsat seksuel interesse Psykiske Hukommelsesbesvær Koncentrationsproblemer Manglende overblik Tankemylder Træthed/ følelse af udmattelse Irritabilitet Nedsat humoristisk sans Let til tårer Ulyst Adfærdsmæssige Forstyrret søvn Forstyrret appetit Nedsat præstationsevne Lav selvfølelse Ubeslutsomhed Indesluttethed Kort lunte/ vrede og aggressivitet Øget brug af stimulanser Øget sygefravær 113

114 Hvad kan du være opmærksom på som kollega? En kollega der ændrer adfærd over en længere periode Svingende humør Social tilbagetrækning Øget brug af stimulanser Klager over træthed, hovedpine el. andre kropslige symptomer Ustabilt fremmøde og arbejdsindsats

115 Opgave Drøft i gruppen: Hvilke aftaler har I på din arbejdsplads i forhold til at spotte mistrivsel? Hvad har du af erfaringer med at gribe ind, hvis en kollega udviser tegn på mistrivsel? Hvilke dilemmaer kan man komme til at stå i som AMR eller leder?

116 Strategisk arbejde med psykisk arbejdsmiljø

117 APV - lovgivning Alle virksomheder i EU skal gennemføre en ArbejdsPladsVurdering (APV) minimum hvert 3. år eller ved ændringer i arbejdsprocesser, metode m.v. APV en skal være skriftlig APV en skal være tilgængelig, så både ledelsen, medarbejderne og Arbejdstilsynet kan læse den APV-processen består som minimum af fem faser Der er frihed til at vælge de metoder og redskaber, som man vurderer, vil virke bedst Ledelsen og medarbejderne skal samarbejde om hele APV-processen

118 APV de 5 faser Identifikation og kortlægning Opfølgning på handlingsplan APV Beskrivelse og vurdering Prioritering og handlingsplan Inddragelse af sygefravær

119 Den udvidede APV model

120 Metoder Spørgeskemametoden fx NFAs korte eller mellemlange spørgeskema se fx Åbne dialogmetoder Dialog APV se fx APU se fx Fokuserede dialogmetoder Konsensusmetoden fx Checklister mv. se fx Interviews

121 Psykisk APV på din arbejdsplads Hvordan griber I APV arbejdet an når det gælder psykisk arbejdsmiljø? Hvilke overvejelser har I gjort jer, før I gik i gang? Hvad er jeres mål med APV processen? Hvilke ressourcer har I til processen? Hvilke metoder bruger I? Hvorfor har I valgt som I har? Fordele og ulemper? Hvad med anonymitet? Hvilke dilemmaer støder I på i APV arbejdet?

122 Fælles for det strategiske arbejde - IGLO Modellen Individ hvad kan den enkelte gøre? Gruppe hvad kan I gøre sammen? Ledelse hvad kan ledelsen gøre? Organisation hvordan understøtter organisationen den praksis man ønsker?

123 Fra handlingsplan til handling En APV proces uden synlige resultater og handling vil potentielt føre til et ringere psykisk arbejdsmiljø Derfor: Husk ressourcer afsat til handlingsfasen også

124 Skab resultater gennem handling Pluk de lavt-hængende frugter med det samme Lav en gennemarbejdet og realistisk handlingsplan for de øvrige prioriterede områder Tydelig kommunikation om de planlagte initiativer, også selvom der arbejdes på tingene, kan være en handling i sig selv HUSK: Ting tager (lang) tid

125 OBS: Hvad er en handling? Konkrete, praktiske handlinger Processuelle, relationelle handlinger

126 Tag en rask beslutning: Hop ud i det!

127 Hvor kan I finde mere info? (Arbejdstilsynet) (NFA) www. arbejdsmiljoviden.dk

128 Spørgsmål?

129 Evaluering, kursusbeviser og tak for i dag