Bilag 1: Transkribering. Smartphone 1. Transskribering af fokusgruppeinterview d. 7/5-2012

Transkript

1 Bilag 1: Transkribering Transskribering af fokusgruppeinterview d. 7/ Smartphone 1 moderator: Vi er jo en gruppe kommunikationsstuderende fra RUC og vi er i gang med at skrive et projekt om kvinders brug af smartphones, og smartphonens påvirkning på dialog. Det vil vi fortælle jer en hel masse mere om, men inden vi gør det synes jeg lige at vi alle sammen skal introducere os for hinanden, så hvis man ved den man lige sidder ved siden af fortæller lidt om hvor gamle I er, og hvad I laver, og så bagefter kan I introducere den anden for resten af gruppen. Okay? Alle introducerer sig selv og hinanden Moderator: okay, jamen i dag skal det handle om, som sagt, jeres brug af smartphones og især jeres brug af smartphones når I er sammen med andre mennesker. Vi er rigtig interesseret i at høre jeres erfaringer omkring sådan, hvilken indflydelse, hvis nogen indflydelse overhovedet, smartphonen kan have på dialogen. Og når vi siger dialog, er det lige vigtigt at nævne at vi mener samtale. Samtale mellem to mennesker, f.eks. en samtale med jeres venner eller veninder. Øhhh det kommer til at tage cirka halvanden time. Vi holder en pause undervejs, og ja vi optager det hele på lyd, men det er kun os der hører det. Øhh A og jeg vil stå for at stille jer nogle spørgsmål og Malou sidder dernede og observerer og tager nogle noter. Og ja, jeg ved ikke om I alle sammen har prøvet sådan et fokusgruppeinterview før, men ellers så er det i hvert fald en lidt anden form for interview, eller det som man måske ofte forbinder med et interview hvor at intervieweren stiller en masse spørgsmål, så er det her sådan mere sådan en samtale mellem jer, øhm så vi kommer ikke til at blande os så meget. Vi kommer selvfølgelig til at stille jer nogle spørgsmål, og sørge for at diskussionen ikke sådan ryger af sporet, men vi er rigtig interesseret i at høre jeres egne erfaringer og oplevelser og holdninger til det her. Øøhm og ja det er ikke nogle rigtige eller forkerte svar, og ja I skal bare tale så frit som I nu synes I kan.. okay, så ja jeg ved ikke, er der nogle spørgsmål eller skal vi gå i gang? Frederikke: fyr løs.. Moderator(Spørgsmål 1): okaaay. Hvad indebærer en god dialog for jer med en god ven/veninde/kæreste/mor/far whatever? Er det f.eks. at man lytter, giver feedback, kigger hinanden i øjnene eller, ja kan I prøve at sætte nogle ord på hvad I synes en god dialog indebærer? Frederikke: altså jeg vil sige, at jeg synes en god dialog indebærer, især fordi vi snakker i forhold til smartphones også ikk, er at man kan føle at den anden person er til stede. Og at der er netop øjenkontakt, personen lytter aktivt, og sidder ikke og tjekker sms er imens jeg fortæller en eller anden historie eller er på facebook eller noget, men at det ligesom er at du lytter til meget og hvad jeg 1

2 siger. Og også som du siger giver feedback til det jeg siger, sådan så man kan høre at okay du har lyttet til det jeg har sagt. Ingelis: ja, sådan en form for nærvær. Helt sikkert. Nærvær er nok nøgleordet synes jeg personligt. Også selvom man ikke engang forstår hinanden rent sprogligt, men bare det at man ved at den anden person prøver virkeligt at forstå, og har empati for en og det man så snakker om.. det synes jeg er rigtig rigtig vigtigt i en samtale. Hvem end det er imellem. Josephine: ja, specielt også øjenkontakt. At man ligesom kan se at den anden også kigger i stedet for at kigge på sin smartphone, så føler man jo også bare at man ligesom snakker ud i luften ikk.. så ja, det er igen også meget vigtigt, men det er jo også bare det der med at man ligesom føler at man bliver hørt på. Frederikke: Jeg tror også bare nogen folk de er bare sådan, nåh, men jeg kan godt mulitaske agtigt, jeg kan godt lytte til hvad du siger, mens at.. (laver armbevægelser, som viser hun laver to ting på én gang). Det er jo også fint nok. Josephine: kropssproget er også vildt vigtigt. Det kan hurtigt virke afvisende hvis den anden person laver noget andet imens jeg snakker. Så føler man bare, at nåh okay mit problem er ikke så vigtigt. Frederikke: Ja, det er rigtigt. Josephine: - Så det behøves vi så ikke at snakke om og så bliver det sådan lidt, nåh. Maria: Men der synes jeg så der er stor forskel på hvad man snakker om. Altså, hvis jeg snakker om et eller andet jeg har lavet i dag, så er jeg lidt ligeglad om min kæreste tjekker et eller andet imens, men hvis jeg sidder og snakker om et problem, så synes jeg da det er irriterende at der ikke er øjenkontakt, men jeg synes det kommer meget an på hvad samtalen drejer sig om, ikke? Altså, Frederikke: Altså det er nok rigtigt Maria: - Fordi der er jo nogen situationer, f.eks. hvis det er en meget tæt veninde, hvor man godt kan sidde og kigge på sin telefon og have en samtale om noget der ikke foregår på telefonen, uden at føle at hinanden ikke er nærværende. Josephine: Men der synes jeg altså, på en eller anden måde, at det bare er sådan lidt intetsigende. Hvorfor skulle man så snakke sammen, hvis man alligevel ikke rigtig, sådan (er nærværende).. - altså blandt andet kunne man lige så godt snakke over telefonen, agtigt. Frederikke: Men nu var spørgsmålet jo: hvad er den optimale dialog ikke? Eller hvad er en god dialog Maria: For mig kommer det også an på, hvad man snakker om. (Frederikke giver hende ret) 2

3 Maria: - For hvis jeg snakker med dig om et problem, jo så synes jeg da du er røv irriterende hvis du sidder og kigger på din telefon. Men hvis vi snakker om i går aftes hvor vi begge to var, så kunne det godt være jeg ikke synes det var en dårlig dialog, bare fordi du kiggede på din telefon imens. Pernille: Jeg tænker også, det her med at en god dialog, det er vel også det her med at man føler at den anden person er oprigtigt interesseret i at høre hvad man har at sige. At det ikke bare er sådan: jaja, du snakker, men nu venter jeg bare til det bliver min tur til at snakke agtigt. At der er en oprigtig interesse i det man har at sige (alle nikker og siger ja) Josephine: (Svar til Pernille) - Også personen lige pludselig siger, nåh, men jeg har en lignende historie, som er sådan et eller andet, eller jeg prøvet også at det er bare sådan lidt, nåh okay. (Alle griner) Pernille: Ja, at man bare sådan sidder og venter på at byde ind med sit. Josephine: Ja, bare sådan: nåh okay - Det var så min taletid, i hvert fald. Moderator (Spørgsmål 2): Hvis vi nu siger smartphonekultur, sådan. Hvad tænker i så? Hvordan synes i, at kulturen er omkring smartphones sådan i jeres daglig dag og når i ligesom har en dialog. Ingelis: Den fylder meget. Også steder hvor den slet ikke skal fylde. Altså ved bordet når man spiser mad, der synes jeg, at der ikke er noget værre end at se en mobil. Og det kan måske godt bare være jeg er gammeldags, men der er et eller andet ved at have sin, altså nu er jeg totalt offended herovre, med min egen mobil her på bordet, men der er et eller andet ved at have sin mobil et andet sted end op på bordet. Fordi man ved godt, at fx selvom du og jeg har en samtale eller vi alle sammen har en samtale, så ved man godt, at lige så snart denne her (smartphonen) bipper eller den gør et eller andet, så er fokus der. Så er alt glemt, men så er fokus lige pludselig der, om det så bare er t sekund eller to, bare for at se: okay er det noget vigtig, så er fokuset lige pludselig et helt andet sted. Josephine: Man har den jo også bare altid på sig, altså det er ens livslinje altså det er jo på facebook og grupper og hvem laver hvad, og altså, en dag uden telefon, så går man jo helt i panik. Frederikke: Jamen, det er rigtigt. Josephine: Men det er jo fuldstændig sindssygt. Altså, man bruger den til alt. Jeg bruger den jo også bare til at høre musik om morgnen, og fx lige gøre sådan så man finder vej, også bare her og nu. Jamen altså, hvad gjorde man den gang man ikke havde den? (Alle griner) 3

4 Josephine: Nåh, men den fylder jo altså bare sygt meget. Også bare i skolen med gruppe arbejde, så syntes jeg det er pisse irriterende, at man sidder og snakker om et eller andet man skal skrive også er der en der liiiiige sidder på facebook eller med ipad en på instagram, det er bare sådan come on people. Frederikke: Men det er faktisk lidt sjovt, men fx det du sagde før med situationener (peger på Maria), fordi det kan være situations bestemt hvornår det er okay, at der er en telefon involveret ikke? Fordi så sidder jeg og tænker, at fx når jeg sidder og laver gruppe arbejde, så sidder min telefon da også ved siden af og jeg har den da også med til middagsbordet, hvor den ligger ved siden af. Og det er totalt socialt acceptabelt, sådan normalt og det må man gerne også har jeg jo så åbenbart ikke noget problem i det, selvom jeg så lige har siddet og sagt at den optimale dialog er hvor den ikke er med. Pernille: Jeg tænker også, at når man så lægger sin telefon fra sig, så har man stadig, sådan, den der følelse af at man mangler et eller andet ikke? Altså sådan, hvor er min telefon!? Altså sådan så man er vant til at sidde og tjekke den hele tiden. Altså hvad så hvis der er nogen der har skrevet? Kunne de måske vente to timer? Ja, det kunne måske godt ikke? Eller sådan man har hele tiden den der uro i kroppen, det har jeg i hvert fald når min telefon ikke er der, eller sådan Frederikke: Det er rigtig nok, for man tjekker den hele tiden. På Facebook en trilliard gange hver dag altså. Og der sker jo ikke noget nyt. (Alle griner) Frederikke: Men det gør der jo ikke. Man opdaterer, men der sker jo ikke noget nyt. (Alle griner) Moderator: (Henvendt til Frederikke) Nu snakker du jo om hvad der er socialt acceptabelt. Kan du prøve at snakke noget mere om det? Frederikke: Ja, det ved jeg ikke lige om jeg kan uddybe yderligere. Det er fordi, hvis vi snakker om en smartphone- kultur, så det jeg mener med det er at det umiddelbart er fuldstændigt socialt acceptabelt og at den er blevet en del af aktiviteter man laver med andre folk, at det bare er sådan en naturlig, hvad skal man sige, en slags naturlig element som er med, og der er ikke rigtig nogen der sætter spørgsmål tegn ved det, selvom om folk synes det er irriterende. Hvis jeg fx snakker med Maria og hun så sidder og øhh laver et eller andet, så ville jeg syntes det ville være irriterende, men samtidig ville jeg heller ikke sige, ej læg din telefon væk, eller sige ej det er irriterende, fordi, så ville det nærmest være mig der bryder med normen. Fordi den må godt være der. Det siger lidt om sociale normer, sådan, ville jeg sige. Eller sådan oplever jeg det i hvert fald. Josephine: Det er jo også lige præcis sådan, altså når man hele tiden sidder med den, man siger jo ikke noget til det, fordi det er bare sådan, sådan er er det bare. 4

5 Den er jo med en hele tiden, det er nærmest sådan en mini- me altså den følger jo bare med. Hvor man bare tænker sådan, der synes jeg bare det er skræmmende at den fylder så meget, fordi altså jeg synes at for det første er det bare irriterende når man er i gruppe arbejde, det er irriterende når man har samtaler med andre, at de hele tiden er i kontakt med en anden verden, som man ikke rigtig er en del af på nogen måde, altså det er sådan meget følelseskoldt på en eller anden måde, det er sådan, man tænker ikke rigtig over de gamle værdier. Man forsvinder helt hen i teknologiens verden, som bliver sådan at man nærmest kun ser hinanden gennem telefoner. (Alle griner) Moderator: Men hvis i skulle prøve sådan at tænker smartphone kultur også sådan lidt glemme dialog, og hvordan det har indflydelse på dialog, men bare sådan, måske prøve at sætte nogle nøgleord på smartphone- kultur. Altså hvad er en smartphone- kultur? Frederikke: Er det ikke noget med at være konstant opdateret fx? Og nem adgang til information hele tiden. Så kan jeg ikke rigtig kommer på mere, hehe. Pernille: Det er også noget man sådan kan være fælles om på en eller anden måde. Altså sådan, så tager man nogle billeder sammen eller, det ved jeg ikke. Et eller andet altså, lige så mange irriterende ting det skaber, så skaber det også et fællesskab om noget. Eller sådan et eller andet. Fx: har du downloaded den app? Ej den har jeg også. Ej hvor sjovt, sådan et eller andet altså Ingelis: Der er også noget status indblandet i det. Masser af status, forstået på den måde at altså, først og fremmest det funktionelle i smartphonen. Man skal altid have det nyeste og være med på beatet på den måde. Også kan man tænke, nåh okay, hvis vi tager instagram fx, man skal altid vise at okay Jeg er den tyndeste, jeg har de største bryste, jeg har den lækreste kæreste, jeg har fedeste liv. Altså man kan prøve at vise sig som en man i virkeligheden ikke rigtig er. Altså og det har man smartphonen til. Altså det her med forskellige filtrer og sådan. Der synes jeg at det er en ret skræmmende kultur og folk glemmer lidt at være sig selv. De er altså sådan den idelle version af sig selv. Altså de tør ikke at vise hvordan man ser ud uden make- up eller med en kæmpe bums lige der. Altså smartphone, det handler om perfektion. Hele tiden. Frederikke: Men man kan også sige i forlængelse af hvad du siger, at det ligesom er blevet en måde hvor man præsenterer sig selv på. Altså det er sådan totalt personal- branding agtigt, ligesom du siger: Se mig, se jeg fremstiller mig selv på den bedst tænkelige måde. Det er lidt sjovt, fordi det er blevet sådan et præsentationsredskab se mig. Josephine: Jamen fuldstændigt. Der var på et tidspunkt hvor jeg så en for sjov ting, hvor der var en blogger, hvor hun ligesom gjorde grin med alt det der, så lavede hun sådan en rigtig sund morgenmad og tog et billede af det: Så er jeg lige på vej ud af døren med en lækker morgenmad, også smed hun det ud efter billedet var taget og tog en kæmpe potion coco- pops. Også det der med, jeg er 5

6 lige stået op også har hun lige gjort sig klar og lagt sig i sengen igen. Alle de der ting, hvor man bare tænker det er jo ikke realistisk, man ser jo bare noget som man bare sådan gerne selv vil have at andre folk ser. Det er jo ikke sådan at hvis man tager et billede ej om igen om igen, jeg var grim! Det var ikke flot og du må ikke lægge det på Facebook. Altså det er hele tiden sådan. Man tænker virkelig meget over hvordan man selv bliver præsenteret, i stedet for egentlig bare sådan lade være altså. Ingelis: Man er også hele tiden bange for at det er folk der tager et billede med deres egen smartphone også tænker man fuck kommer det til at ske med det her billede. (Alle griner) Frederikke: Det er faktisk rigtig nok. Jeg tænker også med fx snapchat. Man snapper hele tiden alt muligt mærkeligt. Jeg drikker vand agtigt. Så man kan jo også sige i forhold til nøgle ord, nu sagde jeg oplysning før og man er altid opdateret, men det er også lige så meget kommunikation og at man selv videregiver oplysning også. Man er jo hele tiden i kontakt med en eller anden, selvom man ikke er kontakt med nogen i den fysiske verden, så er man jo altid i kontakt med nogen et eller andet sted. Pernille: Det er jo også bare det bedste tidsfordriv. Så hvis man ikke lige har andet at tage sig til. Frederikke: Tinder kan godt lige tage tidsfordriv. (Alle er enige og griner) Pernille: Eller bare lige downloader en ny app og - nåh okay, så bruger jeg lige en halv time på det. Lige så snart jeg bare har 5 minutter, lige meget om det er i bussen, så er det bare frem med smartphonen. Frederikke: Ja, eller hvis man venter på toget eller et eller andet. Ingelis: Ja, det er jo som om at man må ikke kede sig. (Alle giver ret) Ingelis: Man skal ikke kede sig og man må ikke kede sig, men problemet er, at hvis man ikke keder sig, så kan man heller ikke lægge mærke til, hvad skal man sige, at man ikke kan nå at selvrealisere og så kan man lige pludselig ikke lægge mærke til hvad man har brug for, for at komme videre og udvikle sig selv. For der har smartphonen det der med nåh men så tager vi tinder eller så tager vi instagram. Pernille: Men der er også mange ting man går glip af ikke? Jeg ved ikke, men har i set den der video med en fyr der sidder på en båd, og der er nogen der filmer ham og han sidder bare helt opslugt af sin telefon og så er der en hval og han 6

7 sidder bare med sin snap. Og den er rigtig. Og han fatter ikke en skid, han sidder bare med telefonen. Så det er alle de ting man egentlig bare går glip af, når man sidder med sin telefon Josephine: Ja, man observerer ikke så meget mere, når man sidder der ved busstoppestedet og man kigger rundt, så står alle jo med deres telefoner altså. Frederikke: Men det er jo også kedeligt at kede sig. (alle griner) Men det er jo meget fedt. I stedet for bare at stå der ved bussen fx Josephine: Men så kunne man jo måske nemmere falde i snak med andre mennesker, det gør man jo ikke mere. Man laver sin egen lille boble når man er ude i verden. Det er sådan her er min boble med mine venner hér og alle andre kender jeg ikke til det er sådan åh gud er der andre mennesker. Og man bliver jo også mere paranoid synes jeg. Man bliver mere bange for ej, hvad vil du? Hvorfor snakker du til mig? Og folk spørg måske bare om vej og det er sådan lidt ej, omg har du ikke en smartphone eller hvad? (Alle griner) Pernille: Der er lavet sådan en ny app nu hvor at hvis man har den app, så kan man vise sin interesse for nogen der er i sit nærområde. Hvor det er sådan lidt du kan godt finde ud af at trykke på en knap og sige at du er interesseret men du kan ikke finde ud af at gå de tre meter hen til personen Josephine: (Afbryder) og bare spørge om man skal få en kop kaffe eller sådan noget. Og det bliver sådan over en lille ting hvor man synes - ej det er for pinligt. Josephine: Det er ligesom tinder i starten, hvor folk var sådan åhh det er bare et eller andet og man swiper bare på billederne, men alle synes det er sjovt jo alle synes det er okay. Frederikke: Det er ligesom når jeg sidder på skolen, så er jeg tit sådan åhh nu har jo lyst til at tænde for tinder med jeg er også lidt bange. Josephine: Ja, præcis! Frederikke: Men så er jeg også sådan lidt hvad hvis der er nogen der kan genkende mig på tinder. (Alle griner) Frederikke: For så sidder jeg her mit i timen og så kigger jeg rundt og så er jeg bare sådan fuck. Så jeg er lidt paranoid. Josephine: Og hvis der er nogen man kender, så er man bare sådan shit shit. 7

8 Frederikke: Ja, for så nogen gange er der nogen jeg kan genkende også så er jeg sådan ej, gud jeg kender ham, men så er jeg sådan æh nej, det gør jeg nok ikke jeg har bare set ham fra tinder. Faktisk så er mig og min søster nogen gange på tinder også ringer vi til hinanden og er sådan her bimer du også lige nu? det kalder vi det, fordi det ligner man kommer ud med sådan nogle bimstråler. Også sidder vi sådan synkront og bimer. Pernille: Men det er det, bare sådan en sølle app som tinder, det er jo sådan en man er sygt meget fælles om, man snakker jo hele tiden om ej, så matchede jeg lige med ham der og nåh okay, han var meget sød. Frederikke: Eller se en idiot, fuck hvor er han grim ikk? (Alle griner) Pernille: Altså man er jo nærmest mere fælles om tinder end man er sig selv med tinder ikke? Moderator: Så sådan, smartphone- kulturen bidrager både til noget godt og skidt? Er vi enige om det? Josephine: Ja, både noget socialt og noget asocialt. Frederikke: Men så er det jo sjovt, for det er lukket i en slags virkelighed og mere åben i en anden slags. Forstår i hvad jeg mener? Altså det er lidt mærkeligt for jeg lukker af her, men jeg åbner op et andet sted. For faktisk bliver jeg jo ikke lukket, jeg bliver bare åben på en anden måde eller sådan. Josephine: Men det ved jeg ikke om man kan sige, for personligt kan jeg godt lide at der er det med nærvær og kontakt med andre mennesker også fordi der går også nogle ting tabt, ved at skrive med hinanden. Jeg ved godt vi har de her smiley er, og der er nærmest en smiley for alt efterhånden, men det er bare noget andet end hvis man ligesom kunne se personens reaktion. Det er også derfor man lige kunne komme med et eller andet smart, i stedet for at se dem og høre dem Maria: Men tror du at du ville mødes mere med folk, hvis du ikke havde en smartphone? Altså, hvis du så bare havde en almindelig telefon? Jeg tror ikke det er det, for så er det jo mobiltelefon generelt, tænker jeg. Josephine: Nej jeg tænker bare det der med at se personen, altså man kan jo godt skrive sammen, ligesom vi to havde en samtale om et eller andet og man sagde ej hvor fedt, så ville man jo lave de der hænder (som smiley er) eller en abe. Maria: Men det er det jeg mener, for det ændre vel ikke sådan på hvordan man agerer, for jeg ville nok ikke mødes med Frederikke, hvis ikke jeg kunne skrive en SMS eller sådan altså. For hvis det ikke var en smartphobne, så ville det jo 8

9 bare være fra min nokia 3310, også ville jeg skrive ej, det var sjovt i går, uden en smiley. Pernille: Men stadigvæk, når du har Facebook, så har du hele tiden mulighed for at blive opdateret om hinandens liv. Maria: Men jeg er fx sådan en der ikke bruger facebook særlig meget på min telefon fordi jeg gider ikke have den der messenger app, så jeg skriver ikke beskeder med folk, dvs sige jeg kan se at nåh jeg har fået 10 beskeder, men jeg tjekker dem først når jeg kommer hjem i aften. Pernille: Men det er ikke så meget der her med at skrive beskeder, det er mere at folk hele tiden er opdateret på hvad folk laver, hvis de selvfølgelig er gode til at opdatere på Facebook. Så der er ikke så meget interesse i fx nåh okay, hvad lavede du i går? og det ved man allerede fordi man har set det på Facebook. Så man mister på en eller anden måde en del af den kommunikation der førhen har været, fordi man ved allerede hvad der sker, så det er mere - nåh du været på ferie, nice billeder du lagde op i stedet for folk selv får lov til at fortælle jeg oplevede det her og man så kan sige nåh, men det har jeg allerede set. Maria: Det kan jeg også godt se, jeg tror bare min pointe var mere bare, at jeg tror ikke smartphonen ændrer på hvor meget jeg ser mine venner. Altså det er ikke sådan at fordi jeg har en smartphone, så ser jeg dem mindre fordi det er nemmere at SMS e og udtrykke en følelse i en smiley. Der tror jeg vi havde set hinanden lige så meget, hvis jeg havde haft en anden form for telefon, altså vi skulle ud i ikke at have en telefon, før det gjorde om jeg så dem mere eller mindre, men igen hvordan skulle jeg så se dem? (griner) Josephine: Men det vil jeg også give dig ret i, det var bare mere at hvis den fortsætter som det gør, altså den der tendens til - så gør det bare tit at man ser sine venner, hvis man gerne vil se dem. Men det håber jeg da altid man vil gøre altså (griner) ellers så er der noget helt galt ikke? Men de gør bare at man bedre kan vise sig med sms er, men det er jo bare ikke det samme som når vi to tager snakker om noget eller tager et sted hen. (Maria nikker) det er bare ikke den samme reaktion man får, altså jeg kan godt se at du er glad på smiley en, men det er bare sådan lidt, man kan jo se sur ud mens man skriver den ikke altså? Moderator (Spørgsmål 3): Nå, men skal vi komme lidt videre? Nu har i så snakket lidt om hvad i syntes en god dialog indebærer, i har snakket lidt om smartphone- kultur og hvad den kan bidrage til. også vil vi gerne have jer til at snakke lidt om hvad i føler smartphone- kulturen gør ved dialogen? Ikke så meget hvad i føler den her kultur gør ved jer og det der med hvad du føler når din veninde tager sin smartphone op også føler du dig trist eller ked af det, men det er mere sådan hvad det gør ved dialogen. Og jeg ved, i er kommet lidt ind på det med at den kan bidrage til at man kan tale om det, men det kan måske også stoppe en dialog. Altså sådan, hvad er det denne her kultur går ind og gør ved dialogen. hvis i kan prøve at sætte nogle ord på det. 9

10 Ingelis: Jeg tror, at sådan som jeg forstår dit spørgsmål, at det er meget hæmmende for at man kan møde nye mennesker. Altså fx hvis man sidder ved et busstoppested og man tænker ham her, herover, han er sgu ret lækker og nu skal jeg sgu gøre noget. Men så snart han har sin smartphone fremme, så tør man jo ikke. Sådan som du selv sagde, man lukker jo bare af sådan så der bare.. Vi kan alle sammen sidde i et rum, men hvis alle sidder med deres smartphone, så er der jo ingen kommunikation på nogen som helst måde, andet end at være på sin smartphone, så er man faktisk bare alene i verden. Pernille: Tænkte du på to mennesker? Moderator: Nå men nu tænkte jeg mere på en igangværende dialog. at hvis du sidder og taler med din veninde og hun så tager sin smartphone op. Altså hvad gør det så ved dialogen? er det ligegyldigt for dig eller ville du bare bliver ved med at tale videre eller ville du spørge, hvad laver du på din telefon? Eller hvad det går ind og gør ved samtalen. Josephine: Jeg synes det bremser samtalen. Altså jeg stopper med at snakke. Jeg bliver sådan ja okay. What s the point. Jeg kan godt se hvis det er meget vigtigt, men jeg synes det er sådan at hvis vi mødes til en kop kaffe og du tager telefonen frem, så dør samtalen lidt for mig, også er det emne vi snakker om sådan lidt nåh ja. Jeg synes bare overhovedet ikke det bidrager. Jeg synes godt, hvis man er sammen om det, kan telefon godt bidrage til noget, men det der med hvis vi snakker sammen og den bliver taget op, der bliver jeg sgu sådan lidt. Nåh fint. Pernille: Ja, så lukker den person lidt ind i sit eget rum også sidder man lidt der. Josephine: Men jeg synes det er total uhøfligt. Pernille: Ja, mega uhøfligt, men det er også bare en god mulighed for en selv, til at tage telefonen op, også kan man så sidde to mennesker sammen på hver sin smartphone. Hver for sig. Det har jeg i hvert fald prøvet mega mange gange. Josephine: Men jeg synes bare det er uhøfligt, altså når man er sammen med en person, kan man vel godt lægge telefonen væk en time. De store ting sker oftes ikke bare når man lægger telefonen væk i en time. Det synes jeg nærmest, at der skulle være lidt pli omkring. Jeg synes det er en underlig tendens at man bare tager telefonen op uden at sige noget til den anden. Det er sådan lidt heeeey og den anden jamen jeg skulle lige svare ja, men kunne du ikke lige vente Ingelis: Som sagt, den der nærvær er bare væk. Josephine: Hvis man bare skal ses til noget hygger/chill, men hvis det er en man ikke har set i lang tid, så synes jeg det er på sin plads at sige er det okay jeg lige tjekker eller hvis der er en pause i samtalen, kan man lige sige, jeg tjekker lige min telefon med min gruppe eller.. men ellers synes jeg ikke det er okay. Ingelis: Medmindre ens kone er gravid eller et eller andet. 10

11 Frederikke: og man er sådan fuck, hun føder anytime ja. Maria: Jeg vil også give dig ret, men igen føler jeg meget det er situationsbestemt. Jeg har nogen veninder, som nærmest hele tiden sidder med deres telefoner og jeg tænker ikke over det fordi sådan er de. Også har jeg nogen veninder hvor jeg selv tænker meget over at jeg skal ikke se på min telefon, fordi hende her har jeg ikke set i lang tid. Men for mig handler det også om, hvis jeg skal lægge min telefon væk i en time, skal jeg så bede den anden person om at fortælle mig når klokken er 5, for så skal jeg gå, for jeg går ikke med ur. Der er måske også nogle ting, hvor det ikke handler om at have kommunikation med andre, men det bare handler om at finde ud af hvornår toget det gik eller hvordan jeg kom hjem, som ikke nødvendigvis handler om at bliver nød til at fjerne fokus fra at snakke med dig, men ååh nej, hvad nu hvis toget går og jeg ikke når hjem? Josephine: Men så kan man måske også sige sådan, jeg holder lige øje med tiden, men så er det jo ikke sådan, at hvis du kigger på din telefon for at tjekke klokken, at jeg bliver sådan nåh okay (fornærmet). Det er jo ikke sådan jeg mener det, jeg mener mere hvis du decideret åbner Facebook eller begynder at skrive mens vi er sammen, så er det sådan, nåh okay, er det her ikke spændende nok? Eller er jeg ikke spændende nok? Maria: Der vil jeg også give dig ret, men jeg har det sådan at med nogen af mine veninder er det bare sådan vi gør det, og med nogen er det ikke sådan vi gør det. Men jeg har måske også forskellige roller i forhold til hvordan de er. Også er der forskellige behov. Fx hvis jeg lige nu havde vildt dårligt batteri, så er jeg ligeglad med instagram fordi jeg skal kunne komme et eller andet sted hen men ja. Frederikke: Jeg vil altså give dig ret (til josephine). jeg kan faktisk blive helt irriteret over det fordi jeg også selv gør det nogen gange. Fx hvis vi sidder sammen og den anden begynder at snapchatte og lave et ansigt til sit kamera, så tænker jeg hvad er det? Hvorfor får jeg det ansigt? Er det til mig? (alle griner) Nej, okay det er noget andet. Det er pisse irriterende nogle gange. Jeg bliver helt irriteret inden i. (alle griner) Josephine: Når man er sammen og har aftalt det, så er der også grund til at være sammen altså. Maria: Men der kan jo også være situationer hvor man har aftalt ikke at være sammen altså jeg kan godt nogle gange tænker over det. Jeg bor sammen med min kæreste og hvis han sidder på telefonen kan jeg da godt være sådan nåh.. Men altså, så kan jeg jo godt snakke med ham om hvad vi skal have at spise, så der er det jo vel egentlig okay, men jeg kan jo godt synes det er kedeligt alligevel, men det ødelægger vel ikke dialogen, fordi han er jo bare derhjemme og han har vel også lov til at sidde i sin egen boble lidt. Men vi kan jo godt aftale hvad vi skal have at spise eller sådan et eller andet. Frederikke: Men er der så ikke også forskel på om det er en du bor sammen med? også.. 11

12 Maria: (Afbryder) Der er vel forskellige former for dialog, også er der den dialog hvor jeg mødes med dig og tænker nu har jeg ikke set Frederikke i en måned og jeg lægger min telefon ned i tasken og jeg skal bare være sammen med hende. Også er der den situation hvor jeg ser dig hver dag, er det så mere okay, at jeg ikke lytter til hvad du siger? Altså, det kommer vel an på dialogen. Pernille: Men handler det så ikke om hvad der bliver snakket om? Tænker jeg. Altså hvis i bare lige taler om hvad i skal have og spise, så er det vel fint nok han bare sidder på telefonen Maria: Ja, det er det. Pernille: Men det er vel ikke den dialog man oftest har. Det er vel den her med, nu har du den så med din kæreste fordi i bor sammen, men som regel er man vel ude blandt andre og snakker ikke om hvad man skal have at spise. Josephine: Det kan også bremse opstartsfasen. Hvis man ikke hele tiden er på sin telefon, kunne det være man kunne snakker om andre ting. Ingelis: Det har vel også noget at gøre med de roller man har, forstå mig ret, jeg tør fx aldrig at vise min telefon sammen med min mor, hun er iskold. Men med ens venner eller brødre, så har man det jo ikke sådan. Så kan man godt sige hey, jeg har lige fået en tinder besked, du er lige sat på standby i et stykke tid. Jeg tror også bare at mange gange bunder det jo også bare i gensidig respekt. Og nogle gange frygt. For mit vedkomne min mor (Alle griner) Maria: Det er også det jeg mener med forskellige situationer og måske også forskellige roller. Og alt efter hvad den anden person gør med sin telefon. Jeg har da mange dialoger i løbet af en dag som ikke er med veninde har ikke har set i en måned, altså jeg tænker bare at i min hverdag hæmmer det ikke min dialog, men jeg kan da godt se at hvis jeg sidder på en café og vi ikke har set hinanden i en måned. Men hvis vi lige hurtigt møder hinanden på gaden og du lige hurtigt tjekker din telefon, ville det ikke gøre noget. Jeg tænker bare at der er mange forskellige former for dialog, som man kan have. Og jo, så irriterer det mig at min mor kigger på sin telefon når jeg spørger hende om noget, men det irriterer måske ikke hende hvis jeg spørger om det samme spørgsmål, men det er bare det der med at det ikke er min mors rolle at stå og kigge på sin telefon. Josephine: Men jeg kan godt se tildelingen af de her rolle. Men jeg synes egentlig bare det er irriterende lige meget hvad. (alle griner) Men så fx hvis man ser en serie sammen og man sidder på telefonen, jamen så er man ligesom sammen om et medie, også kan man også godt kigge på sin telefon. Jeg siger ikke at man overhovedet ikke må kigge på sin telefon, det gør man jo. Maria: Men det er jo også bare virkelig subjektivt. Altså jeg havde en veninde, som jeg boede sammen med før og hun sidder hele tiden på sin telefon. Det er lige meget om man snakker med hende, hun er hele tiden på sin telefon, men hvis 12

13 man så sidder på sin telefon imens man ser film med hende, så er hun sådan hey! Du ser slet ikke filmen (alle griner). Men hun synes jo bare ikke det er uhøfligt, hun føler jo bare at hun er helt med i den samtale vi har og det ved jeg at hun føler, så derfor tænker jeg ikke, at nu hører hun ikke efter fordi jeg ved godt, at hun kan finde ud af de to ting, men hun føler så tydeligvis ikke at jeg kan finde ud af at være på min telefon og se film samtidig. Så det er jo bare virkelig subjektivt, hvordan man har det. Josephine: Det er vel også en tilpasnings følelse. Hvis man ved hvordan man er sammen og gør. Men jeg syntes det er sådan lidt. Jeg prøver i hvert fald bare altid af holde den væk, det kan godt være det er derfor jeg er så bevidst omkring andre og prøver faktisk helst ikke at gøre det. Men andre gange så er jeg sådan lidt, ja fuck it. Pernille: Jeg tænker også, at hvis man sidder og snakker sammen og den ene tager telefonen frem, så der her med at genskabe de her dialog som man har haft som smartphonen har afbrudt, altså, det syntes jeg er svært. Fordi du har fundet noget der er mere interessant, så skal man starte forfra for det man lige har opbygget inden smartphonen afbrød samtalen, så den stopper bare en samtale. Og det er lidt svært at vende tilbage, når man lige er blevet afbrudt i det. Josephine: Jeg syntes også bare det er en sjov måde at være sammen på, at man er sammen om sine telefoner. Moderator: men er det rigtigt forstået at nogenlunde alle sammen synes at en smartphone stopper en dialog? eller hvad? Men er der ikke noget positivt omkring det? Ville der være noget positivt i at man sad med en veninde og hun tog sin telefon op? Fx nu tager hun lige et billede og oploader og det er da meget fedt. Maria: det kommer jo også an på hvordan man er som person. Nu blev der snakket om før, hele den måde man udstiller sig selv på eller gerne vil fremstå. Men der er jeg måske også lidt atypisk. Jeg er ligeglad om der er nogen der tager et grimt billede af mig som kommer ud på de sociale medier, men jo det kan da også være positivt at folk tager et billede eller siger ej, du skal se et billede af ham her også har man en vildt sjov aften over det, eller en eller andet fra folkeskolen har ringet. Altså der er jo rigtig mange ting der kan være positive. Det kommer vel også an på hvor mange man er, for hvis man er tre og den ene kigger på sin telefon, kan man da godt registrerer det, men så tænker man nok bare nå, hun er lidt ligeglad også snakker man videre med den anden person. Frederikke: Nu snakker vi om at det er en samtale der stopper, men det kan vel også være en samtale der starter? Fx hvis man involverer den anden og siger hey, se her. Så har man da åbnet op for et nyt samtaleemne, som man ikke ville have snakket om før. Pernille: Det er vel det her med at man blive involveret i det. Der er stor forskel på at den anden sidder med sin telefon alene eller siger hey, se lige her. Altså der synes jeg virkelig der er en stor forskel. Men jeg synes også at smartphone 13

14 kan bidrage med noget godt. Altså hvis jeg sidder med en veninde, og jeg har lavet mad, og hun så har lyst til at uploade det på Facebook. Så tænker jeg da helt sikkert, så har jeg da lavet noget nice. (alle griner) eller man kan snakke om nåh okay, Ulla fra niende klasse er blevet gift med en eller anden og på den måde vende tilbage til nogle minder man har haft og tænke at det var også skægt at gå i folkeskolen eller (alle griner). Josephine: Jeg syntes bare på en eller anden måde at det er for nemt. Altså, man har den lige ved hånden og der er altid lige en video man lige kan se. Også ligesom hvis man snakker om hvad folk laver på facebook, det bliver lige pludselig lidt upersonlige samtaler på en eller anden måde. Maria: Men er det nødvendigvis upersonligt, hvis man sidder to med en mobiltelefon og har det sjovt sammen, så er det vel det samme som at sidde to ved en computer og have det sjovt over noget. Josephine: Det er rigtigt. Men med computeren tænker jeg at man skal hen og tænde den og slukke den igen. Jeg synes bare telefonen er sådan lidt åh så var også lige det her der kunne vises og ses. Frederikke: Men er det problematisk? Nu siger du det er let. Men er det et problem at det er let at finde noget at snakke om? Ingelis: Det er lidt overfladisk. Personligt sådan som jeg har det giver telefonen bare noget til at starte samtalen. Men det kommer igen også an på hvem man snakker med. man har vel større chance for at tage telefonen op sammen med en som man måske ikke helt ved hvor man har. Fx når man starter et nyt venskab. Til at starte de der overfladiske samtaler, for at se okay har vi noget mere tilfælles? Det er lige indtil de dybe spørgsmål kommer, for når de kommer så ved man okay, så er det der vi har noget til fælles. Pernille: Der har jeg et helt omvendt. Hvis jeg sidder med et nyt bekendtskab, ville jeg syntes det var dybt uhøfligt. Jeg ville synes det var meget mere acceptabelt hvis det var nogen jeg kendte godt eller gode veninder. Ingelis: Selv også hvis du ville involvere eller vise et youtube klip? Ville det være sådan? Frederikke: Men det ville også være lidt mærkeligt ikke? Jeg kender dig ikke også viser jeg dig sådan et eller andet og jeg ved jo ikke om du syntes det er sjovt eller mærkeligt. (Alle griner) fx på første date (alle griner igen). Pernille: Men jeg håber da at normen er sådan, at hvis der er nogen der er kede af det eller har behov for at snakke, så ved man at man ikke skal sidde og kigge på sine telefoner. Det tænker jeg. Frederikke: Men nogen gange ved man ikke om folk er ked af det, men ja. Pernille: Men det er netop det. Der kan den være en bremseklods. 14

15 Moderator: Men hvis i skulle prøve at beskrive, hvordan stemning blev når en ven/veninde tager en telefon op, hvordan ville det så være? Ville det være fint eller dårligt eller ville det bare være en del af normen? Hvad tænker i sådan? Maria: Jeg har det samme svar igen jo. Pernille: Men er det ikke lidt blevet normen? (De andre giver hende ret) Maria: Det syntes jeg bare ikke det er med alle Pernille: Men er det ikke blevet normen, at alle sidder med deres telefoner fremme? Maria: Jeg syntes bare der er mange forskellige situationer. Jeg kan fx sidder med 4 veninder på restaurant. Så er det ikke normen, fordi nu er vi ude. Men hvis vi er derhjemme, så er alles telefoner på bordet. Men hvis jeg er sammen med nogen andre veninder, så er det måske ikke normen. Det er bare det jeg mener, for mig er det bare meget situationsbestemt og meget efter hvem det er jeg er sammen med. Ingelis: Noget jeg syntes er irriterende, er, hvis de vælger telefonen frem for en. Hvis arbejdet ringet og de er sådan, nej ved du hvad, det her er vigtigere. Jeg er ikke en særlig stor fortaler for smartphones, hvis i kan høre det. I hver fald når det kommer til samtaler. Frederikke: Men Jeg synes bare det er sådan at det da er mere mærkeligt, hvis jeg sætter spørgsmålstegn ved, at du tager din telefon frem og jeg sagde, er du ikke sød at lægge den væk? Så ville du da også synes det var mærkeligt og tænke, hvorfor? Det må jeg da gerne. Maria: Men synes du det er det med alle dine venner fx? Altså ligesom med mig - At du har det sådan med nogen, at du tænker over ikke at have den fremme og med nogen tænker du, at det er normen. Frederikke: Jeg har det sådan. Altså fx i dag, så har jeg bevidst lagt min telefon i min lomme som ligger herover. Og hvis jeg sidder til en middag generelt, så er jeg meget bevidst om at det er uhøfligt hvis jeg bliver ved med at kigge på den. Så jeg føler ikke at jeg kigger så meget på den, så det er afhængigt af hvem jeg er sammen med, jeg har bare samme adfærd overfor alle. Pernille: Altså jeg vil give dig ret i at jeg synes der er forskel på hvem man er sammen med. Men jeg synes ikke det ændrer på, om det er uacceptabelt at sige til den person, at de gør det for meget. Lige meget hvad, ville jeg synes det ville være svært, at sige noget til personen, da det er sådan vi gør Josephine: Jamen jeg tænker også bare at det er normalt, at generelt har man sin telefon på sig. Man skal være tilgængelig og det skal være nemt. 15

16 Ingelis: Men tænker du ikke også at det er formaliteten i de situationer man er i? For man ville jo aldrig sidde med sin telefon til et bryllup. Josephine: Der er da folk der tager billeder og sætter det på instagram og laver selfies og jeg ved ikke hvad. Ingelis: Okay, hvad så med Dronningens fødselsdag? Josephine: Det er jo også noget helt andet. Det er jo det royale. Der er vi helt ude i den formelle. Ingelis: (Afbryder) Ja, det er det jeg mener. Det er mega formelt i forhold til, hvad skal vi have at spise i dag? Josephine: Men der tænker jeg også det er grænsen. Jeg har da været til bryllup, hvor de bare lige har den i lommen. Jeg tænker bare, at folk har den med sig i deres små tasker og i byen. Det er det værste når folk tager den frem der. Frederikke: Ja, det er det værste. Josephine: Specielt når man lige står og danser (Alle griner) Frederikke: Men det er jo også fordi det er folks kamera. Så gør de det jo ikke for at være asociale, men før i tiden havde de jo bare et Nikon eller noget. Josephine: Men det er nemlig svært når det hele bliver samlet i en. Hvad sker der så. Frederikke: Ja, før i tiden var det jo flere apparater, men nu er det hele jo samlet i en. Josephine: Ja, man hørte jo musik på en ipod og kunne vælge at tage den med i stedet for telefon. Og det er jo samlet i en. Men man kan jo se, hvis man har tager billeder og hygger og det eller laver noget andet på en smartphone. Maria: Så du synes det bremser, hvis du er i byen og der er en af dine veninder der tager deres telefon frem? Bremser det så stemningen? Josephine: Det kan det godt ja, specielt, hvis man står ude og laver et eller andet sjovt og opdager at hun ikke kigger, så er det sådan lige nååh okay. Pernille: Det er jeg virkelig enig i. Specielt at man ikke er en af de der fire piger der sidder over i hjørnet med alle telefoner fremme. Josephine: Altså, jeg kan godt se det, hvis man lige skal aftale noget og det er noget du involverer mig i fx den person har lige svaret og de er der og der. Men 16

17 hvis du bare tager den op for dig selv og sidder med den, så ville jeg tænker nååh okay. Frederikke: Jeg ville have det sådan, ej du syntes tydeligvis det er en kedelig bytur. Altså det ville jeg tænke. Josephine: Ja, det er bare sådan lidt ligegyldigt. Og en ligegyldig stemning, sådan nåh øv. Moderator: Nå, men jeg tror det er tid til en lille pause. Smartphone 2 Moderator (spørgsmål 4): Nu øhh har I snakket lidt om hvad i synes telefonene gør ved dialogen og, I har selvfølgelig været lidt inde på det før, men nu vil vi gerne høre lidt om hvad I synes det gør ved jer når I sidder og taler med en der tager sin telefon frem. Altså hvilke følelser det bringer frem i jer når jeres ven eller veninde tager sin smartphone frem. Ikke så meget hvad det gør ved dialogen, men hvad I føler når de tager den frem. Prøv at beskriv både positive og negative følelser Frederikke:Altså når den anden tager smartphonen frem, eller når jeg gør det? Moderator: Nej altså når de tager den frem ikk.. Inge- lis: Altså det er både et irritationsmoment, det er en måde hvorpå man kan blive ekskluderet og inkluderet i en samtale. Øhhh så ja, det er virkelig det, det kommer virkelig an på hvornår man tager den op Ingelis: altså f.eks. hvis man har Tinder. Jeg mødte en veninde her for et lille stykke tid siden, og det første jeg siger til hende er hej. Åh ja nu skal du bare høre hvad der er sket siden sidst og så tager jeg min telefon frem og viser hende billedet af den her Tinder- fyr som vi så apparently har til fælles. Og ja så havde vi en samtale ud af det, og så havde vi det sjovt ud fra det. Pernille: Altså jeg synes som oftest det er irriterende Inge- lis: Ja men jeg er enig, oftest synes jeg også det er irriterende. Det vækker hvert fald ikke glæde inden i Alle griner Pernille: nej uhhh sidder du der og ignorerer mig Alle griner Josephine: det bliver meget visuelt., så viser man jo den anden nogle ting. Prøv at se ham her fyren eller prøv at se hvad han skrev eller hvad hun skrev f.eks og på den måde kan det være at man jo egentlig får en lidt bedre forståelse af hvad der 17

18 sker så. Samtidig kan det jo også bidrage til at man måske ligesom kommer lidt mere i dybden med nogle ting altså hvis man skulle se positivt på det også, det kan give en anden forståelse af hvad der egentligt skete i stedet for jeg sidder og prøver på at forklare hvordan personen så ud eller noget andet, fordi så kan I få alle mulige mærkelige billeder ind i hovedet ikk.. så øhh ja på den måde synes jeg da også det kan være en fordel så man ligesom kan vise ens hverdag på en anden måde. Specielt også hvis man ikke ser hinanden særlig tit.. altså man kommer sådan tættere på hinanden uden alligevel ikke rigtigt at komme det.. øhhh ja.. Maria: jeg tror bare det er sjældent jeg bliver berørt af det. Altså så skulle det virkelig være sådan øhh og så slog han op med mig og så tager hun sin telefon frem. (Alle griner). Men ellers tror jeg bare ikke jeg tænker særlig meget over det fordi hvis du ikke gider at høre det så er det bare dit problem agtigt. Ellers altså jeg tror ikke sådan at jeg føler mig særlig stødt af at nogen tager deres telefon frem, det kan godt være at jeg registrerer det og jeg tænker sådan, nå nu hører hun måske ikke lige så meget efter, men jeg føler ikke sådan at det hæmmer mig at den jeg snakker med har sin telefon fremme. Josephine: Øhh må jeg spørge dig om noget så? Øhm har du tit din telefon fremme, siden du har det sådan der? Maria: Jamen det er det jeg mener.. altså det er forskelligt. Der er nogle hvor jeg tænker over det, altså at jeg ikke skal gøre det, og så er der andre hvor jeg har det sådan lidt at altså hvis din telefon ligger fremme på bordet så kan jeg da ikke se hvorfor min ikke skulle, eller altså sådan, øhhmmm.. Frederikke: altså jeg ville vurdere dig som en der havde den meget fremme i forhold til andre folk som jeg kender. Så ville jeg putte dig i den høje ende altså hvis jeg putter dig på skala ikk Inge- lis: men jeg tror også jo mere man har den fremme desto mindre kommer det til at påvirke en.. øhhh.. det tror jeg virkelig Pernille: mmmh men så er det jo også mere acceptabelt ikk Ingelis: Jo fordi det er en så stor integreret det af ens hverdag Maria: Men det kommer også bare an på hvad man føler, altså fordi hvis du tager din telefon frem, og jeg kan se at du ikke hører efter, ja men så ville det da påvirke mig, men hvis jeg ikke kan se nogen forskel på om du sad og kiggede op i hjørnet mens vi snakkede eller om du kiggede på din telefon så er jeg også ligeglad. Og så tror jeg også jeg synes at det kommer rigtigt meget an på hvad det er man laver, jo det kan da godt være det er irriterende hvis du sidder og skriver en sms fordi så tænker du over noget andet, men hvis du sidder og kigger på noget, kigger du så eller lytter du.. det er også svært at vurdere, som den der ikke er altså er med på telefonen ikk. 18

19 Inge- lis: ja ja men kan jo sagtens stadig godt høre.. altså man kan jo sagtens multi- taske.. Pernille: Jeg har hørt at man ikke kan multitaske. Det er videnskabeligt bevist Inge- lis: hvad siger du? At man ikke kan? Pernille: ja du kan simpelthen ikke have øhh fuld fokus på to ting af gange, så du kommer til at slække på dit fokus et sted hvis du skal have mere fokus et andet sted Josephine: ja det tænker jeg også, altså sådan mere jeg kan også godt lide når man snakker sammen, og altså at man kigger på hinanden og sådan. Jeg ville også synes det var uhøfligt altså hvis nu du snakkede og jeg bare overhovedet ikke kiggede på dig og kiggede alle mulige andre steder. Altså sådan.. det tror jeg bare mere er sådan.. Pernille: altså jeg bliver.. altså jeg får det ubehageligt i kroppen og tænker sådan; jamen er jeg ikke interessant nok, er det ikke spændende nok det jeg siger, har du ikke lyst til at være sammen med mig? altså jeg synes der skabes en eller anden usikkerhed. Josephine: Ja! Lige præcis.. og ja så i stedet for man kigger rundt så kigger man jo bare på sin telefon ikk.. Frederikke: ja men det er faktisk rigtig nok det du siger, man kan da godt blive sådan lidt usikker inden i egentlig, det havde jeg ikke tænkt over. Men så bliver man sådan nåå okay.. ja det er faktisk rigtigt. Pernille: ja lige præcis. Altså er det mere spændende at der er en eller anden der har skrevet at de er i fitness- centret på facebook end at jeg sidder og fortæller at jeg lige har været på ferie agtigt Alle griner Pernille: ja, men altså på den anden side synes jeg også at det også sådan kan være med til at booste sådan selvtillid og selvværd i den forstand at, altså f.eks hvis man er sammen med nogle og man skal en tur i byen, eller man skal på cafe eller man skal et eller andet hvor øhh folk så tagger én ind eller sådan et eller andet, så giver det sådan på en eller anden måde sådan en følelse af, at haha se jeg har venner ikk, eller på en eller anden måde ikk så er det sådan lidt jeg sidder ikke bare alene derhjemme foran min computer og se desperate housewives eller sådan.. Frederikke: ja præcis.. og når nogle gerne vil tagge en ind er det jo også sådan her okay men altså jeg er fedt selskab ikk.. uhhh mig vil du gerne vise dig sammen med Alle griner 19

20 Frederikke: ja men det er det faktisk lidt, det er rigtigt. Selvom det ikke er sådan noget man vil indrømme eller sådan Alle griner Pernille: ja det er totalt tabu- belagt Alle griner Frederikke: jad et er faktisk ret tabu- belagt Moderator: Ja okay, så altså nogle føler sig måske overset og andre synes ikke det gør så meget.. Pernille: ja altså det er jo nok det der med om man blive inkluderet eller ej.. altså Josephine: og så også hvis man som du siger at hvis man kender hinanden godt nok og din veninde kigger på det, så føler du godt stadig at I kan snakke sammen.. Maria: jo men altså det er jo også helt sikkert situationen, og altså sådan så snakker I om at tagge ind steder og sådan, men altså det, altså det ved jeg ikke, hvis jeg sidder og snakker med én og hun sidder og tagger sig ind et sted, så kan jeg da måske også godt tænke, jamen nå.. så gør hun det, men så tror jeg ikke jeg tænker noget mod mig, så tænker jeg noget mod hende, altså nå, har hun behov for at vise at vi sidder på den her café, jeg tror ikke jeg føler ej nå nu lytter hun ikke til min historie om a t jeg spiste en is i går med min lillesøster, men det kan jo også godt være at hun faktisk bare synes det er kedeligt eller sådan. Altså jeg kan da også godt hvis vi sidder fire veninder så kan det da godt være at det er fordi jeg synes det er fucking kedeligt, at de sidder og snakker om den fest de var til i går, og jeg så tænker jamen så tjekker jeg da lige min mail, fordi det kunne da være der var kommet noget der der var mere spændende, end at lytte til den fest de var til med nogle jeg ikke kender, altså det kommer jo også bare rigtig meget an på.. altså nogle gange kan det da godt være bevidst at jeg tænker, nå men der her har bare ikke noget med mig at gøre og så behøver jeg ikke at være med.. eller altså sådan.. Josephine: Helt sikkert. Pernille: men der er det jo også noget helt andet hvis man er flere sammen Maria: det er jo stadig en dialog. Og hvis i så snakker om noget der ikke rager mig så melder jeg mig måske ud, men det ved jeg bare heller ikke om jeg synes er negativt altså Pernille: Nej men hvis de har hinanden så vil de jo heller ikke på samme måde føle sig tilsidesat ved at du melder dig ud fordi så har de altså to andre de kan 20