Socialt udsatte og kontanthjælpsreformen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialt udsatte og kontanthjælpsreformen"

Transkript

1 Socialt udsatte og kontanthjælpsreformen Velfærdspolitisk Analyse Kontanthjælpsreformen trådte i kraft d. 1. januar 2014 og skal sikre, at unge på kontanthjælp får en uddannelse, og flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Reformen indebærer blandt andet, at kontanthjælp er afskaffet for personer mellem 25 og 29 år uden en uddannelse og erstattet af uddannelseshjælp, som er en ydelse på niveau med SU for de personer, som er klar til at påbegynde en uddannelse. Det er tidligere dokumenteret, at reformen har øget afgangen fra kontanthjælpssystemet, og at flere begynder på en uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Denne analyse ser nærmere på, hvordan reformen har virket for unge socialt udsatte. Har kontanthjælpsreformen også for denne gruppe betydet en større afgang til uddannelse og job? Unge socialt udsatte er i analysen årige, som har modtaget alkohol- eller stofmisbrugsbehandling eller benyttet et forsorgshjem inden for de seneste tre år. Med kontanthjælpsreformen er det kun personer, der vurderes at være klar til at begynde på en uddannelse (uddannelsesparate), som får en ydelse på niveau med SU. Blandt årige i kontanthjælpssystemet er det kun omkring halvdelen, som er vurderet uddannelsesparate. Blandt socialt udsatte er det kun knap 1 ud af 3. De øvrige kan som aktivitetsparate modtage et tillæg, så den samlede ydelse er uændret i forhold til før reformen. Analysens resultater peger på, at der i dag er færre socialt udsatte i alderen år i kontanthjælpssystemet som følge af reformen. Analysen viser også, at socialt udsatte som følge af reformen i højere grad overgår til uddannelse og beskæftigelse. Det tyder på, at socialt udsatte ligesom andre unge i kontanthjælpssystemet kan reagere på økonomiske incitamenter. Velfærdspolitisk Analyse nr. 9 December

2 Socialt udsatte på kontanthjælp Kontanthjælpsreformen trådte i kraft d. 1. januar 2014 og indeholder en bred række af tiltag, der skal sikre, at unge på kontanthjælp får en uddannelse, og flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Et af tiltagene indebærer, at kontanthjælp er afskaffet for personer mellem 25 og 29 år uden en uddannelse og erstattet af uddannelseshjælp, som er en ydelse på niveau med SU. Analysen ser nærmere på, hvordan denne ændring har påvirket socialt udsatte modtagere i årsalderen. Den 1. januar 2014 var der lidt over socialt udsatte i alderen år. Socialt udsatte er i denne analyse afgrænset som personer, som har modtaget alkohol- eller stofmisbrugsbehandling eller har overnattet på et herberg eller forsorgshjem i løbet af de sidste 3 år. Mange socialt udsatte er ikke påbegyndt eller har ikke fået færdiggjort en uddannelse, og mange har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. En stor del af gruppen modtager kontanthjælp og er derfor i målgruppen for kontanthjælpsreformens tiltag. Blandt gruppen af socialt udsatte mellem 25 og 29 år modtager næsten halvdelen kontanthjælp, da kontanthjælpsreformen trådte i kraft, jf. figur 1. Figur 1 Forsørgelsesgrundlaget for socialt udsatte i årsalderen, ultimo 2013 Anm.: Forsørgelsesgrundlaget den sidste uge i 2013 opgjort på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og Danmarks Statistiks Elevregister. Øvrige omfatter personer med andre offentlige overførselsindkomster og personer uden arbejdsindkomst. Socialt udsatte er personer, som i 2011, 2012 eller 2013 har været i alkohol- eller stofmisbrugsbehandling eller overnattet på et herberg eller forsorgshjem. Alder pr. 1. januar Se i øvrigt boks 1. Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv. Boks 1 giver en mere detaljeret beskrivelse af kontanthjælpsreformen, og hvordan socialt udsatte voksne er afgrænset i analysen. 2 Velfærdspolitisk Analyse Nr. 9 December 2016

3 Boks 1 Kontanthjælpsreformen og afgrænsning af socialt udsatte Kontanthjælpsreformen Kontanthjælpsreformen trådte i kraft d. 1. januar Målet med reformen er, at flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Med reformen bliver kravene og forventningerne til den enkelte kontanthjælpsmodtager i endnu højere grad tilpasset den enkeltes livssituation og muligheder for arbejdsmarkedsdeltagelse - unge under 30 år uden uddannelse skal i gang med en uddannelse, og voksne over 30 år skal i arbejde. Hovedelementerne i kontanthjælpsreformen: Uddannelseshjælp til unge under 30 år, der ikke har en uddannelse Tillæg til udsatte unge Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg Særlig uddannelsesrettet hjælp til unge enlige forsørgere Krav om intensiv jobsøgning de første tre måneder Krav om at arbejde for kontanthjælpen Helhedsorienteret indsats til personer med komplekse problemer Særligt udsatte skal også have en indsats Effektivt sanktionssystem Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt. Er senere afskaffet. Personer på uddannelseshjælp får som udgangspunkt en ydelse på samme niveau som SU. Indførelsen af uddannelseshjælp medfører en væsentlig ydelsesreduktion for uddannelsesparate årige uden en uddannelse. Se i øvrigt boks 3. Læs mere om kontanthjælpsreformen på Afgrænsning af socialt udsatte Analysen undersøger betydningen af kontanthjælpsreformen for socialt udsatte voksne i årsalderen, hvor der findes landsdækkende registeroplysninger om gruppen. Socialt udsatte omfatter personer, som har haft ophold på et forsorgshjem eller herberg ( 110 i serviceloven), været i stofmisbrugsbehandling ( 101) eller modtaget alkoholbehandling ( 141 i sundhedsloven). Personer med ophold på forsorgshjem eller herberger omfatter brugere af forsorgshjem, herberger, krisecentre (dog ikke krisecentre for voldsramte kvinder), familieinstitutioner mv. efter servicelovens 110. Kilden til oplysningerne er Ankestyrelsens botilbudsstatistik. Personer i stofmisbrugsbehandling omfatter personer, der har været i behandling mindst 1 dag og er registreret i Socialstyrelsens register Ventetider vedr. behandlingsgaranti for stofmisbrugere (VBGS). Opgørelserne i analysen omfatter ikke personer, som modtager behandling ved Kriminalforsorgen. Personer i alkoholbehandling omfatter personer, der modtager offentligt finansieret alkoholbehandling. Oplysningerne stammer fra Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB). Personer i anonym alkoholbehandling indgår ikke i opgørelsen. Langt størstedelen af gruppen af årige kontanthjælpsmodtagere havde ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, da reformen trådte i kraft. Det gælder både blandt kontanthjælpsmodtagere, som er socialt udsatte, og kontanthjælpsmodtagere, der ikke er so- Velfærdspolitisk Analyse nr. 9 December

4 cialt udsatte. For begge grupper overgik hovedparten derfor til uddannelseshjælp i forbindelse med kontanthjælpsreformen. Der var knap socialt udsatte i årsalderen på kontanthjælp, da kontanthjælpsreformen trådte i kraft. Heraf havde omkring ingen uddannelse, jf. figur 2a. Figur 2a Uddannelse blandt socialt udsatte mellem 25 og 29 år på kontanthjælp, ultimo 2013 Figur 2b Uddannelse blandt øvrige mellem 25 og 29 år på kontanthjælp, ultimo 2013 Anm.: Uddannelse er her en erhvervskompetencegivende uddannelse pr. 1. januar Se i øvrigt anmærkning til figur 1. Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv. Blandt årige kontanthjælpsmodtagere, som ikke er socialt udsatte, var det omkring , der ikke havde en erhvervskompetencegivende uddannelse og næsten personer som havde en erhvervskompetencegivende uddannelse. jf. figur 2b. Hvordan har kontanthjælpsreformen virket? Kontanthjælpsreformens betydning for årige kan undersøges ved at sammenligne tilknytningen til kontanthjælpssystemet før og efter reformen. Sammenlignes der med andre aldersgrupper på kontanthjælp, som ikke fik uddannelsespålæg og ydelsesreduktion som følge af reformen, giver det et billede af reformens betydning. Personer over 30 år på kontanthjælp fik ikke uddannelsespålæg og blev ikke sat ned i ydelse. Det gælder uanset, om de bliver visteret til at være jobparate eller aktivitetsparate. Kontanthjælpsmodtagere i aldersgruppen år blev dog i mere eller mindre grad berørt af reformens øvrige tiltag. Forskellen i tilknytningen til kontanthjælpssystemet før og efter reformen imellem de to aldersgrupper vil hovedsageligt afspejle effekten af uddannelsespålægget og ydelsesreduktionen blandt de årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Både blandt årige og årige steg andelen af personer på kontanthjælp frem til Efter reformen trådte i kraft, ses et fald i andelen af personer i kontanthjælpssystemet blandt årige, mens andelen er stort set uændret blandt årige. 4 Velfærdspolitisk Analyse Nr. 9 December 2016

5 Andelen af årige, som modtager uddannelseshjælp, er i gennemsnit omkring 10 pct. i Mellem 2011 og 2013 er det omkring pct., der modtager kontanthjælp, jf. figur 3. Figur 3 Modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp blandt personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse Anm.: Opgørelsen af kontant- og uddannelseshjælp, alder og uddannelsesniveau er på ugebasis og præsenteret som årlige gennemsnit. Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv. En mere præcis opgørelse af effekten af reformen fås ved at sammenligne udviklingen blandt årige før og efter reformen under hensyn til den forventede udvikling uden indførelsen af uddannelseshjælp, jf. boks 2. En række tidligere undersøgelser dokumenterer, at kontanthjælpsreformen har øget afgangen fra kontanthjælpssystemet og øget andelen i uddannelse og beskæftigelse. Velfærdspolitisk Analyse nr. 9 December

6 Boks 2 Effektanalyser af kontanthjælpsreformen Der er lavet flere analyser, som belyser effekterne af kontanthjælpsreformen. Analyserne peger entydigt på, at færre unge under 30 år er i kontanthjælpssystemet, og flere er i beskæftigelse eller har påbegyndt en uddannelse, se fx De Økonomiske Råd (2015) Dansk Økonomi Efterår 2015 kapitel III, Beskæftigelsesministeriet (2016) Effektanalyse af kontanthjælpsreformen for unge mellem år. Metoderne i nærværende analyse er inspireret af analyserne fra De Økonomiske Råd. Udviklingen i den samlede bestand af kontanthjælpsmodtagere belyses ved at se på andelen af kontanthjælpsmodtagere på ugeniveau for en given aldersgruppe. Den løbende registrering af aldersgrupperne og uddannelsesniveauet tager samtidig hensyn til den underliggende demografiske udvikling og uddannelsesintensiteten. Metoden er illustreret i figur a, som svarer til figur 3 blot opgjort på ugeniveau. Af figur a fremgår det, at frekvensen af kontanthjælpsmodtagere blandt alle årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse falder fra april 2013 og frem til udgangen af Frekvensen reduceres for denne aldersgruppe, mens niveauet er stort set uændret for årige. Det er en indikation af, at kontanthjælpsreformen allerede påvirker til- og afgang fra den annonceres i april Figur a Modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp blandt personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse Anm.: Se anmærkning til figur 3. Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv. Det fremgår endvidere af figur a, at andelen af kontanthjælpsmodtagere i aldersgrupperne år og år følger hinanden i årene forud for reformen. Dermed kan forskellen i andelen af kontanthjælpsmodtagere mellem de to aldersgrupper, anvendes til at illustrere reformens betydning for årige, hvis der tages hensyn til forskelle i andelen af grupperne, som var på kontanthjælp før reformen. Denne metode difference-in-difference anvendes i tabel 1 til at bestemme effekten af kontanthjælpsreformen blandt socialt udsatte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. bilag A. Der er også tydelige forskelle i tilknytningen til kontanthjælpssystemet før og efter reformen blandt årige, når man ser på gruppen af personer, der har modtaget en social indsats. 6 Velfærdspolitisk Analyse Nr. 9 December 2016

7 I 2011 til 2013 er mellem 52 og 54 pct. af de årige socialt udsatte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse på kontanthjælp. Med overgangen til uddannelseshjælp falder andelen i kontanthjælpssystemet med næsten 5 pct. point til knap 50 pct., jf. figur 4. Figur 4 Modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp blandt socialt udsatte uden erhvervskompetencegivende uddannelse Anm.: Per 1. januar 2014 var der ca socialt udsatte i alderen år og i alderen år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse på kontanthjælp. Se i øvrigt anmærkningen til figur 3. Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv. Blandt den tilsvarende gruppe af socialt udsatte i årsalderen er andelen på kontanthjælp stort set uændret. Andelen på kontanthjælp blandt socialt udsatte årige og årige er nogenlunde ens frem til reformen. Da ydelsesreduktionen og uddannelsespålægget udgør den største forskel i, hvordan de to grupper bliver berørt af reformen, kan forskellene mellem grupperne i 2014 give en indikation af reformens betydning for tilknytningen til kontanthjælpssystemet blandt de årige socialt udsatte. Betydningen af reformen blandt årige kan derfor estimeres som forskellen før og efter reformen, når der korrigeres for udviklingen i samme periode blandt årige. Antallet af årige på uddannelseshjælp falder i gennemsnit til personer per uge i Hvis gruppen af årige havde samme ændring i tilknytningen til kontanthjælpssystemet som gruppen af årige, skønnes det, at der i gennemsnit ville have været socialt udsatte på uddannelseshjælp i Det svarer skønsmæssigt til en reduktion på ca. 200 personer eller knap 10 pct. af antallet af årige socialt udsatte på kontanthjælp før kontanthjælpsreformen, jf. tabel 1. Velfærdspolitisk Analyse nr. 9 December

8 Tabel 1 Betydning af ydelsesreduktion og uddannelsespålæg blandt årige socialt udsatte uden uddannelse Tilknytning til kontanthjælpssystemet i 2014 Reform med ydelsesreduktion og uddannelsespålæg Reform uden ydelsesreduktion og uddannelsespålæg Effekt af ydelsesreduktion og uddannelsespålæg personer personer personer Anm.: Beregningen er dokumenteret i bilag A. Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv. Effekten er et samlet estimat for ændringen i tilknytningen til kontanthjælpssystemet for gruppen af årige socialt udsatte uden uddannelse. Ovenstående analyse ser alene på hvor mange, der er på kontanthjælp. Analysen siger imidlertid ikke noget om, hvorvidt borgerne er afgået til beskæftigelse og uddannelse hvilket var hensigten med reformen eller om afgangen er sket til andre typer af overførselsindkomst. Resten af analysen fokuserer derfor på afgangen til uddannelse og beskæftigelse. Afgang til beskæftigelse og uddannelse For at blive klogere på, hvordan reformen har påvirket afgangen til uddannelse og beskæftigelse, er det nødvendigt at vide, hvor mange der er berørt af ydelsesreduktionerne. Det er således ikke alle årige i kontanthjælpssystemet, som får lavere ydelser. Personer, der ikke umiddelbart er i stand til at begynde på en uddannelse eller tage et job, bliver visiteret til at være aktivitetsparate og kan derfor få et aktivitetstillæg, der betyder, at den samlede ydelse er uændret af kontanthjælpsreformen. Lovgivningen bag reformen tager dermed hensyn til, at nogle ikke vil være i stand til at reagere på stærkere økonomiske incitamenter. Andre unge i kontanthjælpssystemet visiteres som jobparate (personer med en uddannelse), eller som uddannelsesparate (personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse) og er i målgruppen for ydelsesreduktionen. De fleste socialt udsatte har ikke forudsætningerne til umiddelbart at påbegynde en uddannelse. Det kommer også til udtryk i visitationerne i kontanthjælpssystemet, hvor en større andel er aktivitetsparate blandt socialt udsatte end blandt ikke socialt udsatte. Blandt årige socialt udsatte i kontanthjælpssystemet er det en tredjedel, som visiteres som uddannelsesparate. Blandt ikke-udsatte er det ca. 45 pct., der visiteres som uddannelsesparate, jf. figur 5a og b. 8 Velfærdspolitisk Analyse Nr. 9 December 2016

9 Figur 5a Socialt udsatte årige efter visitation, 2014 Figur 5b Øvrige årige efter visitation, 2014 Anm.: Personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som var på kontanthjælp sidste uge i Visitation er opgjort som seneste registrering ultimo 1. kvartal Uddannelsesparate omfatter også enkelte, der er visiteret til at være jobparate. Socialt udsatte omfatter personer, som har været i stofmisbrugsbehandling eller overnattet på herberger eller forsorgshjem fra 2011 til Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv. Boks 3 beskriver visitationskriterierne og ydelsessatserne for personer på uddannelseshjælp. Boks 3 Visitation af og ydelser for årige på uddannelseshjælp Med kontanthjælpsreformen er kontanthjælp erstattet af uddannelseshjælp for unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Personer på uddannelseshjælp visiteres enten som uddannelsesparate eller aktivitetsparate afhængig af den enkeltes behov og udfordringer: Uddannelsesparate omfatter unge, som allerede har eller inden for en kortere periode kan opnå forudsætningerne til at gennemføre en uddannelse. Aktivitetsparate omfatter unge, som ikke på nuværende tidspunkt har forudsætninger for at kunne gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. Indsatsen omfatter aktivitetstilbud, der hjælper den enkelte til på sigt at kunne påbegynde en uddannelse. Den samlede ydelse på uddannelseshjælp afhænger hovedsageligt af, hvordan man er visiteret. Uddannelseshjælp er i udgangspunktet en ydelse på niveau med SU for personer, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Personer, som visiteres aktivitetsparate, har ret til et tillæg i de uger, hvor de deltager i aktivitetstilbud eller får mentorstøtte. Aktivitetstillægget udbetales normalt først efter 3 måneder. Derudover kan aktivitetsparate med særlige sociale eller helbredsmæssige udfordringer få aktivitetstillæg. Uddannelseshjælp og aktivitetstillægget udgør tilsammen den samme ydelse som kontanthjælp for kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Se for yderligere information om visitation af unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og satserne for uddannelseshjælp. Velfærdspolitisk Analyse nr. 9 December

10 Personer, som visiteres uddannelsesparate, har som forventet en højere afgang fra kontanthjælpssystemet end aktivitetsparate. Denne forskel ses både for socialt udsatte og ikkeudsatte. Socialt udsatte uddannelsesparate afgår dog i lidt mindre omfang til uddannelse eller selvforsørgelse end andre uddannelsesparate. I slutningen af 2015 er der omkring 40 pct. af de socialt udsatte uddannelsesparate, som er afgået til uddannelse eller beskæftigelse, mens det gælder for omkring 50 pct. af de øvrige uddannelsesparate, jf. figur 6a og b. Figur 6a Afgang til beskæftigelse og uddannelse blandt socialt udsatte på uddannelseshjælp Figur 6b Afgang til beskæftigelse og uddannelse blandt øvrige på uddannelseshjælp Anm.: årige d. 1. januar 2014 uden uddannelse. Kurverne viser på ugeniveau andelen, som ikke er afgået fra uddannelseshjælp til uddannelse eller beskæftigelse. Det er muligt at skifte forsørgelsesgrundlag undervejs. Personer, der dør eller udvandrer i perioden, er ikke inkluderet. Se i øvrigt anmærkningen til figur 5a og b. Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv. Ovenstående tegner et billede af, at socialt udsatte reagerer på samme måde som andre grupper med samme visitation. Visitationssystemet ændres med kontanthjælpsreformen, så det ikke er muligt at sammenligne afgangen før og efter reformen for grupper med den samme visitation. I stedet kan man blive klogere på reformens betydning ved at sammenligne udviklingen for årige og årige før og efter reformen, idet sidstnævnte ikke blev berørt af uddannelseshjælp eller uddannelsespålæg. Resultaterne af en sådan analyse tyder på, at socialt udsatte, som bliver berørt af ydelsesreduktionen, i højere grad afgår til uddannelse og beskæftigelse end den samme gruppe gjorde før reformen. Før kontanthjælpsreformen er afgangsmønsteret omtrent det samme for socialt udsatte uafhængig af, om de er over eller under 30 år. Hvis man ser på socialt udsatte, som modtog 10 Velfærdspolitisk Analyse Nr. 9 December 2016

11 kontanthjælp i begyndelsen af 2012, er der kun en lidt større afgang til uddannelse og beskæftigelse i løbet af året for de årige, jf. figur 7a. Der er lidt større forskel efter ca. 30 uger, hvilket blandt andet skyldes sæsonbestemt uddannelsesopstart. Figur 7a Afgang til beskæftigelse og uddannelse blandt socialt udsatte, før reformen Figur 7b Afgang til beskæftigelse og uddannelse blandt socialt udsatte, efter reformen Anm.: årige og årige d. 1. januar i henholdsvis 2012 (figur 7a) og 2014 (figur 7b) som modtog kontanthjælp sidste uge året før. Se i øvrigt anmærkningen til figur 6a og b. Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata. I 2014, hvor reformen er trådt i kraft, ses en væsentlig større forskel i afgang til uddannelse og beskæftigelse i alle uger mellem årige og årige socialt udsatte, jf. figur 7b. Resultatet bliver bekræftet i en mere detaljeret analyse, hvor afgangen til uddannelse og beskæftigelse i de første seks måneder af 2014 er estimeret i en varighedsmodel blandt alle, som var på kontanthjælp, da reformen trådte i kraft d. 1. januar 2014, jf. bilag B. Hovedkonklusionen er, at afgangen til uddannelse og beskæftigelse for årige er højere efter reformen. Det gælder også for socialt udsatte. Analysen tager højde for, at afgangen også er øget en smule for årige, som ikke bliver berørt af ydelsesreduktionen, hvormed der er forsøgt renset for en generel forbedring af konjunkturerne. Analysen viser også, at den generelle afgang til uddannelse og beskæftigelse er lavere for socialt udsatte sammenlignet med øvrige, som modtager uddannelseshjælp. Men socialt udsatte reagerer ligesom ikke-udsatte som følge af reformen. Velfærdspolitisk Analyse nr. 9 December

12 Bilag A I dette bilag er vist ændringerne i frekvensen blandt årige, som modtager af kontantog uddannelseshjælp før og efter kontanthjælpsreformen. Kontrolgruppen udgøres af årige, som ikke bliver berørt af ydelsesreduktion og uddannelsespålæg i forbindelse med reformen. Først præsenteres resultaterne fra en difference-in-difference model på linje med analyserne i fx De Økonomiske Råd Dansk Økonomi Efterår Efterfølgende modificeres metoden for at kunne opgøre effekten i antal personer. Her er det nødvendigt at fastholde frekvenserne med udgangspunkt i kontrolgruppen, og tillade at populationens størrelse kan variere over tid. Målet er at bestemme, hvor meget ændringen i frekvensen af modtagere af kontant- og uddannelseshjælp i alderen år, der kan tilskrives reformen. Det kræver, at udviklingen i frekvensen af kontanthjælpsmodtagere i aldersgruppen år sammenlignes med frekvensen for årige, som ikke bliver berørt af indførelsen af uddannelseshjælp. Forskellen i frekvensen mellem de to aldersgrupper før og efter reformen giver et billede af ændringen i tilknytningen til kontanthjælpssystemet blandt årige som følge af reformens uddannelsespålæg og ydelsesreduktion. Denne opgørelse er foretaget på ugeniveau. Fra 2011 til 2012 er der en forskel i frekvensen af kontanthjælpsmodtagere i de to aldersgrupper på ca. 1 pct. point. Der er lidt færre årige i kontanthjælpssystemet sammenlignet med årige. I begyndelsen af 2013 er forskellen i frekvensen mellem de to aldersgrupper tæt på 0 pct. point. sammenlignet med samme uge to år før i Ændringen i frekvensen mellem de to grupper fra 2011 til 2013 er angivet som effekten i begyndelsen af 2013, jf. figur A1. Fra omkring april 2013 øges forskellen mellem de to grupper frem til udgangen af Sammenholdt med forskellen i frekvensen to år før er forskellen mellem grupperne i 2014 øget med næsten 2 pct. point. Med andre ord er frekvensen faldet blandt årig i størrelsesorden 2 pct. point mere end blandt årige. 12 Velfærdspolitisk Analyse Nr. 9 December 2016

13 Figur A1 Forskel i andel modtagere af kontant- og uddannelseshjælp årige og årige Anm.: Effektestimatet viser forskellen i pct. point i andelen, der modtager kontant- eller uddannelseshjælp i en given uge for gruppen af årige sammenlignet med årige fratrukket den samme forskel i samme uge to år før. De stiplede linjer viser 95 pct. konfidensinterval. Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata. I en difference-in-difference model er det et krav, at program- og kontrolgruppen følger den samme underliggende trend. Forskellen i frekvensen mellem årige og årige over perioden er nogenlunde konstant. Men blandt socialt udsatte er der støre variation i forskellen i frekvensen mellem aldersgrupperne før reformen, jf. figur 3. Derfor skal man være varsom med at konkludere meget håndfast på størrelsen af reformens effekter, da der kan være en skævhed i resultaterne. Fra tidspunktet for annoncering af reformen i april 2013 og indtil 1. januar 2014, hvor reformen får virkning, øges forskellen mellem socialt udsatte i årsalderen og årige sammenhold med forskellen to år før. Fra 1. januar 2014 er der en signifikant lavere frekvens af årige på uddannelseshjælp. Det indikerer, at reformen betyder, at flere årige forlader kontanthjælpssystemet som følge af reformen. I løbet af 2014 stabiliseres effekten på omkring -5 pct. point., som er signifikant forskellig fra 0. I det følgende omsættes dette resultat til et estimat for antallet af socialt udsatte årige, som forlader kontanthjælpssystemet som følge af reformen. For at opgøre ændringen i antallet af personer i kontanthjælpssystemet før og efter reformen tages der udgangspunkt i det faktiske antal i aldersgruppen år i For at bestemme antallet, som ville være på kontanthjælp i fravær af reformen, anvendes frekvenserne for aldersgruppen år. For at kunne opgøre antallet af personer på baggrund af ændringen i frekvenserne er det nødvendigt at tillade, at det er det faktiske antal personer i aldersgruppe, som løbende indgår. Det gælder, at antallet af ydelsesmodtagere til tidspunkt t0 er givet ved frekvensen af modtagere ud af en given population: Velfærdspolitisk Analyse nr. 9 December

14 Velfærdspolitisk Analyse 𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙!!!! 𝑓𝑟𝑒𝑞!!!! 𝑥 𝑝𝑜𝑝!!!! Det udnyttes, at 𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙!!!! 𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙!!!! 𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙!!!", 𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙!!!! hvor 𝑡0 og 𝑡1 er to forskellige tidspunkter. Da gælder 𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙!!!! = = 𝑓𝑟𝑒𝑞!!!! 𝑝𝑜𝑝!!!! 𝑓𝑟𝑒𝑞!!!! 𝑥 𝑝𝑜𝑝!!!! 𝑓𝑟𝑒𝑞!!!! 𝑝𝑜𝑝!!!! 𝑓𝑟𝑒𝑞!!!! 𝑥𝑓𝑟𝑒𝑞!!!! 𝑥 𝑝𝑜𝑝!!!! 𝑓𝑟𝑒𝑞!!!! Antallet, som forlader kontanthjælpssystemet, er da forskellen på antallet af ydelsesmodtagere i forhold til det hypotetiske antal, som ville have været i fravær af reformen. Det hypotetiske antal, 𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙!!!!, bestemmes ved at anvende den relative vækst fra kontrolgruppen: 𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙!!!! = 𝑓𝑟𝑒𝑞!!!!,!"#$%"& 𝑥 𝑓𝑟𝑒𝑞!!!! 𝑥 𝑝𝑜𝑝!!!! 𝑓𝑟𝑒𝑞!!!!,!"#$%"& Det vil sige, at væksten fremskrives med den relative vækst i frekvensen for kontrolgruppen fra tidspunkt 𝑡0 til 𝑡1 for fastholdt frekvens i programgruppen og med populationen i programgruppen til tidspunkt 𝑡1. Det antages dermed, at den underliggende vækst i frekvensen er den samme som for kontrolgruppen, men at demografien følger programgruppen for at kunne sammenligne det absolutte antal personer. Sammenligningstidspunktet 𝑡0 er 104 uger (2 år) før 𝑡1.1 Effekten i antal personer er da bestemt som differencen. 𝑒𝑓𝑓𝑒𝑘𝑡!!!! = 𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙!!!! 𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙!!!! På ugebasis er ændringen i antal socialt udsatte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i alderen år som er på kontanthjælp givet i figur A2. En alternativ metode til at anvende den relative vækst i frekvensen for kontrolgruppen er at fastholde den absolutte forskel i frekvenserne mellem de to aldersgrupper fra før reformen som et estimat for den kontrafaktiske udvikling for programgruppen efter reformen Velfærdspolitisk Analyse Nr. 9 December 2016

15 Figur A2 Ændring i antal socialt udsatte i alderen år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontant- eller uddannelseshjælp Anm.: Ændring i antal personer i alderen år på kontant- eller uddannelseshjælp i forhold til to år før under antagelse af, at frekvensen i fravær af reformen følger frekvensen for årige. Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata. I tabel 1 (side 8) er resultatet gengivet som det gennemsnitlige antal personer per uge i løbet af Velfærdspolitisk Analyse nr. 9 December

16 Bilag B I dette bilag dokumenteres resultaterne af analyserne af afgangen til uddannelse og selvforsørgelse. Det undersøges om ændringerne i adfærden blandt de, som er berørt af reformen, er statistisk signifikant forskellige fra sammenlignelige grupper, som ikke berøres af uddannelsespålægget og ydelsesreduktionen. Reformens betydning for årige, som overgår til uddannelseshjælp, sammenlignes med årige på kontanthjælp før reformen. Det er ikke tilstrækkeligt blot at sammenligne ændringen før og efter reformen for årige. Andre forhold end reformen kan have betydning for ændringer i de observerede afgangsrater. Derfor inddrages ændringen i afgang fra kontanthjælpssystemet for årige for at tage højde for ændringer, som antages at påvirke de to aldersgrupper på samme måde. Sædvanligvis er et effektestimat bestemt som forskellen før og efter en reform under hensyn til den underliggende udvikling i en kontrolgruppe. Formålet med denne analyse er at undersøge, om der er tegn på forskelle i afgangsmønsteret for årige, som får en ydelsesreduktion og uddannelsespålæg, sammenlignet med den tilsvarende aldersgruppe før reformen. Det undersøges ligeledes, om reformen påvirker socialt udsatte på samme måde, som den påvirker personer, der ikke er socialt udsatte. Analyserne tager udgangspunkt i personer i aldersgrupperne år og år, som var på kontanthjælp ugen før reformen trådte i kraft. Begge aldersgrupper følges i seks måneder. De ældste er således hhv. 29 og 34 år i midten af 2012 og Omkring august måned hvert år er der en relativ stor afgang til uddannelse blandt årige, som ikke ses blandt årige. Derfor er det rimeligt at anvende afgangsmønsteret blandt årige som en kontrolgruppe for årige. Af samme årsag afgrænses analysen til kun at se på udviklingen i afgang til uddannelse og beskæftigelse i de første seks måneder efter reformen er trådt i kraft. Varigheden indtil eventuel afgang til ordinær uddannelse eller beskæftigelse er opgjort på ugebasis. Afgang til uddannelse eller beskæftigelse er opgjort som første gang, der er mindst 4 uger sammenhængende uger som beskæftiget eller under uddannelse. I den første analyse (model I i tabel B1) er det undersøgt, om der er forskel i afgangsraterne mellem socialt udsatte i alderen år før og efter reformen. Det ses, at årige har højere afgang end årige (række 1, søjle A-C for model I i tabel B1). Forskellen er dog ikke signifikant. Endvidere er estimatet til indikatoren, som markerer perioden efter reformen, meget tæt på 1 (række 2, søjle A). Det betyder, at afgangsraten er den samme før og efter reformen. Endelig ses det, at socialt udsatte i årsalderen har en signifikant højere afgangsrate efter reformen, når der tages højde for den underliggende udvikling i afgang fra kontanthjælpssystemet (række 3, søjle A-C). Estimatet er signifikant større end 1, hvilket indikerer, at afgangen er større for socialt udsatte som følge reformen. 16 Velfærdspolitisk Analyse Nr. 9 December 2016

17 Det skal bemærkes, at der er tale om en samlet effekt for de socialt udsatte, selvom det blot er omkring hver tredje i gruppen, som bliver visiteret uddannelsesparat og bliver berørt økonomisk af reformen. De øvrige to tredjedele af gruppen er aktivitetsparate og kan modtage et tillæg, som betyder, at de ikke påvirkes økonomisk af reformen. Den samme analyse er udført for øvrige årige, som overgår til uddannelseshjælp. Halvdelen af denne gruppe visiteres uddannelsesparate. Resultaterne viser, at denne gruppe har samme adfærd, som gruppen af socialt udsatte. Dog er den underliggende afgangsrate for referencepersonen højere end blandt socialt udsatte. Tabel B1 Afgangsrater før og efter reformen blandt socialt udsatte og andre Model I: Socialt udsatte Model II: Øvrige A. Estimat B. Std.fejl C. P-værdi A. Estimat B. Std.fejl C. P-værdi Afgang i forhold til referenceperson (30-34-årig før reform) årige 1,238 0,203 0,193 1,591 0,079 0, Efter reform 0,991 0,176 0,962 1,261 0,067 0, årige x Efter reform 2,029 0,443 0,001 1,484 0,096 0, Afgangsrate for referenceperson 0,002 0,000 0,000 0,003 0,000 0,000 Antal observationer Anm.: Tabellen viser de estimerede afgangsratioer fra en proportional eksponentiel varighedsmodel. Afgangsrate for referencepersonen er baseline hazard i modellerne (række 4). De øvrige estimater skal tolkes som ratioer relativt til referencen (række 1-3). I model I er referencen årige socialt udsatte, som modtager kontanthjælp før reformen. I model II er referencen øvrige årige kontanthjælpsmodtagere. Estimater >1 viser, at afgangsraten, hazard-ratio, er større end for referencegruppen. Succesfuld afgang til ordinære uddannelser eller beskæftigelse inkl. feriedagpenge fra beskæftigelse skal have mindst 4 ugers varighed. Der er taget udgangspunkt i alle, som var på kontanthjælp sidste uge af hhv (før reformen) og 2013 (efter reformen) og 26 uger frem. Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata. Velfærdspolitisk Analyse nr. 9 December

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,

Læs mere

Politisk aftale om kontanthjælpsreform april 2013

Politisk aftale om kontanthjælpsreform april 2013 Politisk aftale om kontanthjælpsreform april 2013 Hoved elementer - I Uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp til unge under 30 år, der ikke har en uddannelse: Kontanthjælp bliver afskaffet og erstattet

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Effektevaluering af ungeinitiativerne i kontanthjælpsreformen 2014

Effektevaluering af ungeinitiativerne i kontanthjælpsreformen 2014 Effektevaluering af ungeinitiativerne i kontanthjælpsreformen 2014 August 2014 Indledning Pr. 1. januar 2014 trådte en reform af kontanthjælpssystemet i kraft omfattende både unge og voksne kontanthjælpsmodtagere.

Læs mere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som

Læs mere

Status på kontanthjælpsreformen fokus på langtidsledige

Status på kontanthjælpsreformen fokus på langtidsledige Status på kontanthjælpsreformen fokus på langtidsledige Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation og evaluering

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse. N O T A T Kontanthjælpsreformen Status august 2016 28. oktober 2016 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må

Læs mere

F A K T A A R K. Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen?

F A K T A A R K. Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen? F A K T A A R K Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen? 11. december 2015 J.nr. VOA/MAM/CHF Baggrund Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering laver i forskellige

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart

uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart Kontanthjælpsreformen og de unge uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart Disposition Baggrunden for reformen Intentionen med reformen Indholdet i reformen Baggrund Udfordring 1: Flere

Læs mere

Analyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016

Analyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016 Analyse: Unge i Midtjylland AMK Midt-Nord Oktober 2016 Indhold Hovedkonklusioner: Antallet af unge på en offentlig forsørgelsesydelse i Midtjylland har været stigende, og har i de senere år ligget på et

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Kvantitativ evaluering af nytteindsatsen 2014

Kvantitativ evaluering af nytteindsatsen 2014 Kvantitativ evaluering af nytteindsatsen 2014 RAPPORT 29.maj 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/NNI og CHF Indhold 1. Sammenfatning... 1 2. Introduktion... 4 2.1 Rapportens opbygning... 5 3. Brugen af nytteindsats

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Det samlede antal timers beskæftigelse blandt ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet

Det samlede antal timers beskæftigelse blandt ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet A N A L Y S E Ordinær beskæftigelse blandt personer berørt af kontanthjælpsloft og 225-timersregel Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har til formål at øge incitamentet til at arbejde blandt ydelsesmodtagere

Læs mere

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag?

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Kontanthjælpsreformen - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Job og Arbejdsmarkedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget December 213 Definitioner på persongrupper Matchsystemet afskaffes,

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Udkast til tale ift. samrådet i BEU om implementeringen af kontanthjælpsreformen

Udkast til tale ift. samrådet i BEU om implementeringen af kontanthjælpsreformen Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 492 Offentligt T A L E Udkast til tale ift. samrådet i BEU om implementeringen af kontanthjælpsreformen 25. september 2014 J.nr. 2014-0029417

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation

Læs mere

Kontanthjælpsreformen og de unge, intentioner og konsekvenser for kommuner

Kontanthjælpsreformen og de unge, intentioner og konsekvenser for kommuner Kontanthjælpsreformen og de unge, intentioner og konsekvenser for kommuner Oplæg i Brønderslev 8. oktober 2013 ved Anne-Dorte Stanstrup og Lotte Horsholt, Arbejdsmarkedsstyrelsen Disposition Baggrund for

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Analyse 13. december 2013

Analyse 13. december 2013 13. december 2013 Kontanthjælpsreform: konsekvenser for rådighedsbeløb Regeringen, V, K, O og I har vedtaget en omfattende reform af kontanthjælpssystemet. Det centrale sigte i reformen er at sikre, at

Læs mere

Hovedelementer i kontanthjælpsreformen med virkning. 1. januar 2014

Hovedelementer i kontanthjælpsreformen med virkning. 1. januar 2014 Hovedelementer i kontanthjælpsreformen med virkning. 1. januar 2014 Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkepart) har den 18. april 2013 indgået en aftale om reform af kontanthjælpssystemet

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK. - Udvikling af kontanthjælpsindsatsen i lyset af kontanthjælpsreformen

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK. - Udvikling af kontanthjælpsindsatsen i lyset af kontanthjælpsreformen BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK - Udvikling af kontanthjælpsindsatsen i lyset af kontanthjælpsreformen Juni 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING.... UDVIKLINGEN PÅ KONTANTHJÆLPSOMRÅDET.... HVAD INDEHOLDER

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Overgangen fra kontanthjælp til job er næsten uændret trods loft

Overgangen fra kontanthjælp til job er næsten uændret trods loft Overgangen fra kontanthjælp til job er næsten uændret trods loft Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der får job og dermed forlader kontanthjælpssystemet, er nogenlunde uændret siden 1. Antallet af kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse.

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Vi skriver til dig, fordi du modtager kontanthjælp fra Fredericia kommune. Den 1. januar 2014 træder en ny kontanthjælpsreform

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

UNGE på KANTEN. Karl Schmidt AMK Midt Nord

UNGE på KANTEN. Karl Schmidt AMK Midt Nord UNGE på KANTEN Karl Schmidt AMK Midt Nord 1 2 Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Vi har begået et kollektivt uddannelsessvigt Masser af gode viljer. Man må bare konstatere at på trods af det er det sket

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden

Læs mere

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper Baggrund Den 19. november 2015

Læs mere

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

6 tegn på at integrationsindsatsen er styrket

6 tegn på at integrationsindsatsen er styrket Fakta om økonomi Februar 217 6 tegn på at integrationsindsatsen er styrket I perioden 214-216 var der en markant stigning i flygtningetilstrømningen, hvilket har lagt et stort pres på integrationsindsatsen

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

AMK-Øst August Nøgletal for ungeindsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst August Nøgletal for ungeindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst August 2016 Nøgletal for ungeindsats RAR Hovedstaden August 2016 Unge på offentlig forsørgelse Jobcentrenes indsats for at få unge under 30 år væk fra offentlig forsørgelse og videre til ordinær

Læs mere

N O T A T. Personer berørt af kontanthjælpsloft status på 8 måneder med Jobreform fase I

N O T A T. Personer berørt af kontanthjælpsloft status på 8 måneder med Jobreform fase I N O T A T 13. september Personer berørt af kontanthjælpsloft status på 8 måneder med Jobreform fase I Viden og Analyse Kontanthjælpsloftet har første gang virkning for den udbetalte særlige støtte og boligstøtte

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden 1. Indledning Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en deskriptiv analyse, der ser på løn- og timeudviklingen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

I løbet af 2014 var der 51 personer under 30 år på 110 forsorgshjem. Det er 9 færre end i 2013, svarende til et fald på 15 %.

I løbet af 2014 var der 51 personer under 30 år på 110 forsorgshjem. Det er 9 færre end i 2013, svarende til et fald på 15 %. Notat Vedrørende: Statistisk opfølgning på unge kontanthjælpsmodtagere Sagsnavn: Muligheden for statistisk opfølgning på unge kontanthjælpsmodtagere Sagsnummer: 15.00.00-P05-1-14 Skrevet af: Troels Rasmussen

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

AMK-Midt-Nord september Status på unge RAR Nordjylland

AMK-Midt-Nord september Status på unge RAR Nordjylland AMK-Midt-Nord september 2016 Status på unge RAR Nordjylland September 2016 Udvikling i unge på offentlige forsørgelsesydelser Tabel. 1. Udvikling i unge på offentlige forsørgelsesydelser, jun. 15 - jun.

Læs mere

Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen.

Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen. N O T A T Reform af førtidspension og fleksjob Status februar 217 31. maj 217 J.nr. IMP/UPE AFA/MLU/CWH VOA/RGR Mål Reformen af førtidspension og fleksjob bygger på følgende centrale intentioner: Flest

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN 15. august 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN AE s beregninger viser, at hver tredje forsikrede ledig ikke påbegyndte deres første aktiveringsforløb

Læs mere

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og Til kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Postadresse: Postboks 90, 2770 Kastrup Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk

Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk Nr. 20, 12. september 2014 Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk, side 1 Ny måling vedr. arbejdsmarkedsydelser, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal, side 7 Målinger om uddannelseshjælp

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 L 198 Bilag 4 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 L 198 Bilag 4 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 L 198 Bilag 4 Offentligt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2015-000899 Ændringsforslag til L 198 til 2. behandlingen af Forslag

Læs mere

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)]

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] Notat Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] 225-timers regel Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte (Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers regel,

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Effekten af nytteindsatsen for unge i kontanthjælpssystemet

Effekten af nytteindsatsen for unge i kontanthjælpssystemet Effekten af nytteindsatsen for unge i kontanthjælpssystemet 30. April 2015 Indledning I forbindelse med kontanthjælpsreformen fra 2013 fik jobcentrene fra 1. januar 2014 pligt til, at lade de stærkeste

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Resultatmål 2014 Resultat 2014 Resultatmål Resultatmål 2014 Resultat 2014 Resultatmål 2015

Resultatmål 2014 Resultat 2014 Resultatmål Resultatmål 2014 Resultat 2014 Resultatmål 2015 1.1 Skal have et merfald på 150 borgere på offentlig forsørgelse (eksklusiv efterløn, førtidspension og fleksjob) end landsudviklingen I 2014 var der et merfald på 141 borgere på offentlig forsørgelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013

Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013 Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013 Af Kim Madsen Copyright 2014 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som har beskæftiget sig

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Holbæk Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013.

Læs mere

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Frederiksberg Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Hillerød Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Bornholm Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Vordingborg Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ishøj Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013. Notatet

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Næstved Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året.

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året. Analyse Aktivering af unge forsikrede ledige I denne analyse undersøges varigheden af de ledighedsforløb, som går forud for aktivering af unge forsikrede ledige under 30 år, og sandsynligheden for at disse

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lejre Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 203.

Læs mere