Rammer for implementering af ny skolereform

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rammer for implementering af ny skolereform"

Transkript

1 Rammer for implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: I forsommeren blev der indgået aftale om en ny skolereform, der træder i kraft pr. 1. august Reformen har stor betydning for både skoler og fritidstilbud. I det netop vedtagne budget for er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, altså at den finansieres efter den model, der er lagt op til fra Finansministeriets side. Finansieringen skal således tilvejebringes ved: Overførsel af midler fra fritidstilbud til skolerne svarende til de ændrede åbningstider/timetal Samme indtægt på forældrebetaling til fritidstilbud Forøgelse af lærernes undervisningsandel Tilførte bloktilskudsmidler Hertil kommer bloktilskud specielt øremærket til kompetenceudvikling af lærere og pædagoger Børne- og Skoleudvalget godkendte den 3. september 2013 projektbeskrivelse og tidsplan for implementering af folkeskolereformen. Skolerne skal udarbejde en Skoleplan, der beskriver, hvordan de på den enkelte skole helt konkret vil implementere reformen. Skoleplanen skal godkendes politisk, hvorefter skolerne kan gå i gang med skoleårets planlægning, et arbejde der starter omkring 1. marts For at kunne gennemføre denne planlægning er det nødvendigt for skoler og fritidstilbud at kende de rammer, de skal fungere indenfor, hvorfor beslutningerne meget gerne skal tages i det nuværende Byråd. KL understreger i sit oplæg til reformarbejdet i kommunerne, hvor vigtigt det er, at politikerne tager dette ansvar på sig. Byrådet skal tage stilling til, Timetalsfordeling på skolerne Rammerne for den understøttende undervisning Tilpasning af skole/fritidssamarbejdet for klasserne Konsekvenser for fritidstilbuddene Omlægning af lærernes arbejdstid Tilstedeværelse for lærerne på skolerne Byrådet skal på et senere tidspunkt tage stilling til, Overordnede politiske mål Arbejdsforhold, herunder arbejdspladser mv. Fysiske rammer Side 1

2 Proces og inddragelse Implementering af skolereformen er i Fredensborg Kommune organiseret i et projekt med deltagelse af skole- og områdeledere og fællestillidsrepræsentanter for lærere og pædagoger. Der er etableret en række arbejdsgrupper, hvor skoleledere og områdeledere sidder for bordenden. Arbejdsgrupperne arbejder med afdækning og analyse af forskellige dele af reformen. Arbejdet fra disse arbejdsgrupper ligger til grund for administrationens indstillinger. Der afholdes løbende informationsmøder for relevante grupper af interessenter, herunder tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter fra skoler og områder/fritidstilbud. Derudover foregår der inddragelse af medarbejdere, forældre og børn på skolerne og i områderne i forhold til den konkrete udmøntning af reformen. Hele skolereformprojektet, herunder sagsfremstilling til politisk behandling, drøftes desuden i MED-systemet, hvor de faglige organisationer er repræsenteret. Sagsfremstilling og økonomi: Reformens indhold Den nye folkeskolereform lægger op til en anden skoledag med nye rammer, som motiverer og aktiverer, så eleverne lærer mere. Formålet med reformen er, at folkeskolen bliver bedre til at sikre, at alle elever får en optimal læring og at flere elever end i dag kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er formuleret i tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Den nye folkeskolereform vil medføre forandringer på flere måder, der vil have betydning for kommunens og skolernes praksis: Reformen betyder, at eleverne skal gå længere tid i skole. For elever i klasse bliver en skoleuge på 30 timer, for elever i klasse 33 timer og for klasse 35 timer. I en overgangsordning frem til næste folketingsvalg, vil den obligatoriske skoleuge for den enkelte elev dog blive på hhv. 28, 30 og 33 timer, hvis de fravælger tilbuddet om lektiehjælp. Som et led i reformen indføres der flere timer i en række fag på forskellige klassetrin. Timefordelingen ændres, så eleverne bl.a. gives mere dansk, matematik, engelsk, musik og det nye fag håndværk/design. De nye timetal for fagene ligger med den nye reform årligt på timer i et forløb fra klassetrin, hvor det vejledende timetal i dag ligger på timer. Fredensborg Kommune ligger som følge af bl.a. obligatorisk 25 timer om ugen i klasse, på timer. Side 2

3 Folkeskolereformen gælder også for specialskoler, men der afventes afklaring på detaljerne i aftalen. Understøttende undervisning Derudover indføres som noget nyt timer til understøttende undervisning. Begrebet dækker over forskellige forløb og læringsaktiviteter, der ligger ud over undervisningen i fag og obligatoriske emner, men som skal spille sammen med og støtte op om undervisningen i forhold til at realisere folkeskolens formål samt målene i fagene. Den understøttende undervisning skal således anvendes både til opgaver, der har et direkte fagrelateret indhold og til opgaver, der sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Som en del af den understøttende undervisning skal eleverne have bevægelse i gennemsnitligt 5 x 45 minutter om ugen, og der skal også afsættes tid til lektiehjælp/faglig fordybelse, som er frivilligt for eleverne at deltage i de første to år eller til efter næste folketingsvalg. Omfanget af den understøttende undervisning udgøres af differencen mellem de fagopdelte timer og skoleugens længde. Når den øremærkede tid til bevægelse og lektiehjælp/faglig fordybelse er trukket fra, er der tale om 4-7 timer ugentlig for klasse. Fordelingen af timer på klasser og typer undervisning fremgår af vedlagte bilag 1 Timer efter ny folkeskolereform. Den understøttende undervisning kan enten varetages af lærere, pædagoger eller andre faggrupper afhængig af undervisningens karakter. Med den nye reform skal skolerne åbnes for det omgivende samfund og inddrage lokale aktørers ressourcer i undervisningen, for eksempel det lokale idræts- kultur- og foreningsliv. Den enkelte skole og de lokale musik- og billedskoler forpligtes til et gensidigt samarbejde. Der arbejdes i øjeblikket på at beskrive de forskellige muligheder der er for samarbejde. Reformen lægger op til en vigtig rolle for pædagogerne i skolen, både i den understøttende undervisning og ved at varetage afgrænsede undervisningsopgaver i indskolingen. Regeringen har afsat 1 mia. kroner i perioden til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger. Reformen stiller krav om, at der skal være fuld kompetencedækning, dvs. at alle fag fra 2020 læses af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer. Det sker med en trinvis optrapning til 85% i 2016 og 95% i Herudover ønskes der et fokus i kompetenceudviklingsindsatsen på løbende faglig opdatering, inklusion, klasseledelse, specialkompetencer og IT. I Fredensborg Kommune blev 88,3% af timerne i 2012 varetaget af en lærer med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer i faget. Timetalsfordeling på skolerne Reformen medfører en ny timetalsmodel, der forpligter kommunerne til at overholde timetallene for de enkelte klasser i de enkelte fag. Side 3

4 I Fredensborg Kommune er der en politisk beslutning om, at alle skoler følger det vejledende timetal, og at der er et skole/fritidssamarbejde, der giver et minimum på 25 ugentlige timer for klasse. På disse klassetrin indgår pædagoger fra fritidshjemmene med 3-5 ugentlige timer pr. klasse. Skolebestyrelserne på flere skoler har derudover besluttet at udvide timetallet i enkelte fag på enkelte årgange for at understrege et særligt fagligt fokus på skolen. Den nye skolereform giver eleverne mellem 2,0 og 6,3 timers skolegang mere om ugen afhængigt af klassetrin. Fratrækker man den frivillige lektiehjælp, vil det for eleverne på flere klassetrin kun være marginalt længere skoletid. Hvis skolerne har lagt timer oveni det vejledende timetal, kan der være tale om en kortere obligatorisk skoleuge for nogle klassetrin. Der åbnes i aftaleteksten mulighed for, at Byrådet kan beslutte, at skolerne skal have flere fagtimer i stedet for dele af den understøttende undervisning. På baggrund af reformens ændrede timetal skal Byrådet tage stilling til den kommende timefordelingsplan, herunder status for skole/fritidssamarbejdet mellem 0-6 års området og skolen, der blev etableret for at styrke samarbejdet omkring det enkelte barn, herunder en god overgang mellem dagtilbud og skole. I forbindelse med implementering af reformen, vil der være årgange, der kommer til at miste timer i enkelte fag som resultat af de ændrede timetal. Skolerne udarbejder en overgangsordning for disse årgange til opvejelse af mistede timer. Anbefaling 1 Administrationen anbefaler, at skolerne i Fredensborg Kommune fra 1. august 2014 introducerer engelsk i børnehaveklassen. Administrationen anbefaler, at skolerne udover evt. timer til engelsk i børnehaveklassen som et fælles minimum tilbyder samme antal fagtimer, som beskrevet i loven, og at det derudover er muligt for skolebestyrelserne på den enkelte skole at erstatte timer af understøttende undervisning med fagtimer for enkelte årgange i enkelte fag. Administrationen anbefaler, at det eksisterende indskolingssamarbejde bibeholdes, udvikles og tilpasses den nye organisering og skolereformen. Rammer for den understøttende undervisning Som det fremgår ovenfor, medfører reformen, at der indføres understøttende undervisning. Andelen af denne undervisning mindskes hvis antallet af fagtimer øges. I beregningerne af finansiering af reformen er der lagt til grund, at 50% af den understøttende undervisning varetages af lærere og 50% af pædagoger og andre faggrupper. Side 4

5 Det er en af intentionerne, at pædagogerne udover deres deltagelse i den understøttende undervisning, herunder bevægelse og lektiehjælp, kan indgå i inklusionsarbejdet, ligesom de vil kunne inddrages i den almene undervisning som AKT-medarbejdere eller som undervisningsassistenter. Der kan imidlertid være forskel på, hvad pædagoger kan indgå i på forskellige klassetrin, og der bør åbnes mulighed for, at der kan indgå personer med anden uddannelsesbaggrund, hvor det måtte give mening, ligesom musikskolen skal indgå og foreninger, virksomheder, Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelser kan inddrages. Byrådet skal tage stilling til en fordelingsnøgle mellem de forskellige faggrupper i forhold til varetagelse af den understøttende undervisning. Anbefaling 2 Administrationen anbefaler, at man i en overgangsordning på to år fastsætter en fordeling af, hvilke faggrupper, der skal varetage den understøttende undervisning, herunder lektiehjælp/faglig fordybelse. Således anbefales det, at 50% af den understøttende undervisning varetages af lærere, 40% af pædagoger og de sidste 10% af andre faggrupper, i den udstrækning dette er muligt. Lektiehjælp/faglig fordybelse Det bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp/faglig fordybelse i henholdsvis 2, 3 og 2 ugentlige timer for indskoling, mellemtrin og udskoling. Timerne er en del af den understøttende undervisning og skal placeres i ydertimerne om eftermiddagen. Det er frivilligt for eleverne, om de ønsker at deltage i disse timer. Tilbuddet skal kunne til- og fravælges på daglig basis uden forudgående advisering. Kommunen er forpligtet til at tilbyde et fritidstilbud til de elever, der fravælger lektietilbuddet. Der kan ikke tages forældrebetaling for dette tilbud. Anbefaling 3 Administrationen anbefaler, at skolerne indenfor de økonomiske rammer der er, opretter et kombineret tilbud, der både indeholder lektiehjælp/faglig fordybelse og et fritidstilbud, således at personaleressourcerne kan bruges fleksibelt efter behov. Mulighed for tolærerundervisning og kortere skoledag I oplægget til reformen er det blevet nævnt, at der skulle være mulighed for at prioritere ressourcerne for de yngste elever, så man kunne få to lærere til en klasse og så give børnene en kortere skoledag. Af forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love, som behandles i Folketinget i øjeblikket, fremgår det af 16 b, at: Kommunalbestyrelsen kan for så vidt angår den understøttende undervisning efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens Side 5

6 leder godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden, i op til et skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Stk. 2. Fraviges bestemmelserne i 14 b stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning,, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører uden yderligere betaling, end den i forvejen fastsatte takst for forældrebetaling Det fremgår altså, at der skal være tale om helt særlige tilfælde og at Byrådet kan beslutte det efter anmodning fra skolens leder. Desuden vil det kræve, at der tilbydes fritidstilbud i de timer børnene går mindre i skole. Dette vil i givet fald betyde en forøget udgift til fritidstilbud. Omlægning af lærernes arbejdstid Som en del af Regeringen og KL s aftale om kommunernes økonomi for 2014 lægges der op til, at lærerne indenfor den almindelige arbejdstid skal undervise ca. to klokketimer mere om ugen. I den foreslåede finansiering af reformen i Fredensborg Kommune regnes der med en gennemsnitlig undervisningstid på 735 timer om året. Se i øvrigt vedlagte bilag 3 "Økonomien i folkeskolereformen". Anbefaling 4 Administrationen anbefaler, at undervisningsandelen af lærernes arbejdstid pr. 1. august 2014 gennemsnitlig udgør 735 timer. Tilstedeværelse I foråret 2013 blev der gennemført en ny lovgivning omkring lærernes arbejdstid med ikrafttrædelse 1. august De nye retningslinjer er et brud med den traditionelle tænkning i timer, idet det fremover er den enkelte leder, der beslutter, hvilke opgaver lærerne skal varetage i deres arbejdstid. Der lægges desuden op til, at lærerne i højere grad end i dag skal være til stede på skolen, også når de ikke underviser for at understøtte koordination og samarbejde omkring tilrettelæggelse af undervisningen for det pædagogiske personale. Det er i tråd med Fredensborg Kommunes personalepolitik, at lærerne i lighed med kommunens andre medarbejdergrupper sikres en vis fleksibilitet i arbejdstidens placering. Desuden er det hensigtsmæssigt at skabe ensartede rammer for skolernes implementering af den nye overenskomst på lærerområdet og samtidig muliggøre en enkel, fleksibel og ubureaukratisk planlægning. Derfor anbefales det, at Byrådet vedtager en ramme med minimumsniveau for antal arbejdsuger og antal timers tilstedeværelse for lærere og pædagoger i skolen. Det foreslås, at der sker en gradvis indfasning af tilstedeværelse henover skoleårene 14/15 og 15/16 for at tage højde for tilpasning af de Side 6

7 fysiske rammer og en glidende kulturforandring. Det foreslås, at lærernes arbejdstid, der udgør timer årligt, fordeles på 42 uger, hvoraf der er undervisning af elever i de 40. Da lærerne har færre årlige arbejdsuger end andre faggrupper, vil den fordelte arbejdstid udgøre 40 timer ugentlig. Det foreslås, at lærerne er til stede på skolen i 35 timer om ugen i de 42 uger svarende til timer årligt. Anvendelsen af de resterende 210 årlige timer 5 timer om ugen afklares mellem den enkelte lærer og skolelederen. Her gives mulighed for, at en del af lærerens forberedelse kan foregå hjemme. Anbefaling 5 Administrationen anbefaler, at lærerne på skolerne i skoleårene 14/15 og 15/16 løser opgaver på skolen 35 timer om ugen i 210 dage. Fra skoleåret 16/17 vil opgaveløsningen som udgangspunkt foregå på arbejdsstedet. Løsning af arbejdsopgaver, der hensigtsmæssigt kan ske andre steder, aftales med skoleledelsen. Konsekvenser for fritidstilbuddene Som det fremgår, udvides timetallet i skolerne med den nye reform, og der skal overføres midler fra fritidstilbuddene til skolerne svarende til denne ændring i åbningstiden. Dette betyder, at der vil blive skåret i antallet af åbningstimer i fritidshjem og klubber og dermed i antallet af pædagogtimer i fritidstilbuddene. Der er beskrevet to modeller til finansiering i vedlagte bilag 3 Økonomien i folkeskolereformen. I model 1 reduceres fritidstilbuddenes åbningstid med hhv. 200 og 240 timer, svarende til 25 pædagogårsværk eller 31,3 pædagogmedhjælperårsværk. I model 2 reduceres fritidstilbuddenes åbningstid med hhv. 200 og 350 timer, svarende til 28 pædagogårsværk eller 35 pædagogmedhjælperårsværk. Forskellen på de to modeller er antallet af timer fritidsklubbernes har åbent. I dag åbner klubberne mellem og 13 og har åbent til kl. 17, og en dag med aftenåbent til kl. 20. Med den nye skolereform skal børnene i klasse typisk være i skole til 14 eller 15 (de skal have 33 timers skole om ugen). Man kan derfor reducere klubbernes åbningstid uden at det går ud over serviceniveauet for børnene. Hvis 40% af den understøttende undervisning skal varetages af pædagoger, vil det svare til 17 pædagogårsværk i skolen. Antallet af overtallige pædagoger/pædagogmedhjælpere skønnes således, afhængig af model, at blive på ca. 8 pædagogårsværk eller 10 pædagogmedhjælperårsværk (model 1) eller ca. 11 pædagogårsværk eller 14 pædagogmedhjælperårsværk (model 2). Administrationen vil efter gældende praksis søge at omplacere overtallige medarbejdere til andre institutioner i Fredensborg Kommune i det omfang det er muligt, ligesom der altid vil være en naturlig afgang. Områdeinstitutionerne har allerede opmærksomhed på denne problemstilling. Side 7

8 SFO eller fritidshjem og -klub Reformudspillet er baseret på, at det kommunale fritidstilbud er SFO og SFO2 under skolens ledelse, så skole/sfo udgør en samlet enhed, der har den bedste mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af en sammenhængende skoledag. I Fredensborg Kommune er der imidlertid en struktur med fritidshjem og fritidsklubber, der indgår i områdeledelse 0-14 år. Byrådet skal tage stilling til, hvordan strukturen for fritidsområdet skal være efter implementering af den nye skolereform, idet der både er en indholdsmæssig og en finansieringsmæssig dimension. Scenarie 1 Fritidshjem og fritidsklubber bevares som en del af områdeinstitutioner med reduceret åbningstid svarende til udvidelsen af skoledagen. Der vil samtidig ske en overførsel af midler fra dagtilbudsområdet til skoleområdet svarende til den reducerede åbningstid. De pædagoger, der skal indgå i arbejdet i skolen (den understøttende undervisning mv.) bibeholder ansættelse i områdeinstitutionen, men indgår i et tæt og forpligtende samarbejde med lærerne om planlægning og gennemførelse af undervisningen. Der vil være mulighed for at skabe/bibeholde fuldtidspædagogstillinger i området. Fordelen er, at det tætte samarbejde, der er opbygget mellem skoleledere og områdeledere, bibeholdes og udbygges. Udfordringerne er at få den nødvendige fleksibilitet i planlægning af skolen og få det nødvendige tætte samarbejde mellem lærere og pædagoger til at fungere i praksis, hvilket vil være sværere, hvis personalet er ansat under hver sin ledelse. Desuden er det en udfordring, hvis pædagogerne, der har opgaver i skolen, har to arbejdssteder. Scenarie 2 Fritidshjem og klubber omdannes til SFO og SFO2 og bliver en del af skolens organisation med skolelederen som øverste leder. Den daglige leder af fritidstilbuddet indgår i skolens ledelsesteam med reference til skolelederen. Fordelen er, at der vil være en enstrenget ledelsesmæssig sammenhæng mellem skole og fritid, og at der skabes gode vilkår for samarbejdet omkring undervisningen i skolen og mulighed for sammenhæng og fleksibilitet mellem skole og fritid. Der vil være mulighed for at skabe fuldtidspædagogstillinger i skolen. Udfordringerne er, at nogle af områdeinstitutionerne der nu udelukkende dækker 0-6 års institutionerne vil blive meget små. Side 8

9 De to scenarier er yderligere beskrevet i vedlagte bilag 2 Beskrivelse af scenarier for fritidshjem og fritidsklubber i ny folkeskolereform. Anbefaling 6 Administrationen anbefaler, at kommunens fritidstilbud omdannes til SFO og SFO2, således at skole og fritid organisatorisk er samlet under én ledelse, og de pædagoguddannede daglige fritidsledere indgår i skolens ledelse. Finansiering og forældrebetaling Finansieringsmodellen for implementering af skolereformen er baseret på en forudsætning om, at der vil være samme indtægt på forældrebetaling som i dag, altså samme betaling for en kortere åbningstid i fritidsinstitutionen, hvilket vil sige, at forældrebetalingsandelen stiger fra de nuværende 30% på fritidshjem og 20% på klubber til henholdsvis. 38,5% og 25%. Da 30% og 20% er grænsen for, hvad man må opkræve i forældrebetaling for fritidshjem og klub jf. dagtilbudsloven, kan dette kun lade sig gøre, hvis fritidshjem omdannes til SFO og fritidsklubber til SFO2 og reguleres af folkeskoleloven. Såfremt man ønsker at fastholde forældrebetalingsandelen, vil det betyde en merudgift på op til 6,5 mio. kr. Samlede økonomiske konsekvenser af folkeskolereformen drift Udgifterne til den yderligere undervisning efter den nye reform beløber sig til ca. 24 mio. kr. årligt. I det netop vedtagne budget for er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, altså at den finansieres efter den model, der er lagt op til fra Finansministeriets og KL s side. Finansieringen skal således tilvejebringes ved: Overførsel af midler fra fritidstilbud til skolerne svarende til den øgede skoletid Samme indtægt på forældrebetaling til fritidstilbud Forøgelse af lærernes undervisningsandel svarende til 2 klokketimer Tilførte bloktilskud Nedenfor er forudsætningen for finansieringen, at: Lærernes undervisningsandel øges til 735 timer årligt (mod i dag 655) Fordelingen af den understøttende undervisning mellem lærere, pædagoger og andre faggrupper er 50%/40%/10% Folkeskoleområdet får den fulde kompensation til folkeskolereformen, som blev aftalt i økonomiaftalen for Budget 2014 mellem KL og Regeringen Forældrebetalingen bibeholdes på samme beløb, dvs. forældrebetalingsandelen øges til hhv. 38,5% for SFO og 25% for SFO 2 Side 9

10 Med de valgte forudsætninger, herunder omdannelse af fritidshjem og klub til SFO og SFO2, vil implementeringen af folkeskolereformen være i balance. MODEL 1 Tabel 1. Overblik over økonomien i ny skolereform med udgangspunkt i KL/ Finansministeriets forudsætninger Kr./PL14 Årsværk Udgifter til årsværk mio. kr. Udgifter Mere lærertid som skal anvendes til klassisk undervisning 13,4 6,274 Mere lærertid som anvendes til understøttende undervisning 21,1 9,883 Mere pædagogtid som anvendes til understøttende undervisning 21,1 8,139 Udgifter i alt 24,296 Finansiering Frigjort lærertid ved 2 ekstra klokketimers undervisning Frigjort pædagogtid fra reduceret åbningstid i Fritidshjem/Klub - 33,1-15,459-21,1-8,139 Finansiering i alt -23,598 Balance 1 0,698 Ændret forældrebetaling og dækningsbidrag -1,206 Øget inklusion 0,608 Øget undervisningstillæg 1,260 Kompensation for bortfald af aldersreduktion 1,524 Balance 2 2,884 Øget varigt bloktilskud -2,700 Øget betaling til privatskoler 0,600 Balance 3 0,784 *Midlertidigt omstillingstilskud i budget 2014 og ,768 Balance 4 0,016 * Der blev med økonomiaftalen for Budget 2014 givet et omstillingsbidrag til kommunerne som følge af folkeskolereformen. Dette er på 0,768 mio. kr. i 2014 og 0,722 mio. kr. i Dette tilskud er kun 2-årigt. Alternativ finansieringsmodel med lavere forældrebetaling Administrationen anbefaler imidlertid en finansieringsmodel, hvor tiden til SFO2 reduceres yderligere, således at forældrebetalingsandelen kan reduceres med 1,5 pct. point. Som tidligere nævnt vil dette ikke gå ud over serviceniveauet for børnene, idet der fortsat vil være åbent fra skolen slutter til 17 og en dag til 20. Side 10

11 MODEL 2 Tabel 2. SFO2 tid og forældrebetalingsandel reduceres. Balance 4 fortsat 0,016 Åbningstiden i SFO2 reduceres med yderligere 110 timer til i alt 350 timer -1,240 Forældrebetalingsandel sættes til 37,0 pct. modsvarende 38,5 pct. i SFO og til 23,5 pct. modsvarende 25,0 pct. i SFO2. 1,200 Balance 5. -0,024 Med de valgte forudsætninger, herunder omdannelse af fritidshjem og klub til SFO og SFO2, vil implementeringen af folkeskolereformen være i balance. De økonomiske forudsætninger er yderligere beskrevet i bilag 3 Økonomien i folkeskolereformen. Anbefaling 7 Administrationen anbefaler, at det alternative finansieringsforslag (Model 2), hvor forældrebetalingsandelen sættes til 37% og 23,5% i henholdsvis SFO og SFO2 mod en yderligere reduktion i åbningstiden i SFO2 (klub) på 110 timer, følges. Fysiske rammer Der er ikke afsat midler til tilpasninger eller ændringer i skolers eller fritidstilbuds lokaler i forbindelse med reformen. Fra 2016 og frem er der dog i Budget afsat 6 mio. kroner om året til modernisering af skoler og daginstitutioner. Midlerne er afsat til tilpasning af de fysiske rammer på skoler og dagtilbud i kommunen som følge af analyse af behovet for bygningsændringer mv. Det undersøges i øjeblikket, hvad der måtte være af behov for tilpasninger/ændringer som følge af folkeskolereformen, og i hvilken udstrækning dette kan opnås indenfor de eksisterende m2. Resultatet af denne analyse vil blive præsenteret for Byrådet i foråret Skal der gives tilskud til tilpasninger, herunder arbejdspladser, før 2016, skal der findes midler til dette. Kompetenceudvikling På landsbasis er der afsat 1 mia. kroner til kompetenceudvikling af ledere, lærere og pædagoger i skolen. For Fredensborg Kommune er der tale om et beløb på i 2014 og omkring 1 mio. kroner i til lærere/pædagoger. Midlerne skal i væsentligt omfang gå til opkvalificering i forhold til linjefag, så skolerne bliver i stand til at leve op til kravet om fuld kompetencedækning i 2020, ligesom der skal være kompetenceudvikling indenfor pædagogik, didaktik, inklusion med videre. Administrationen vil fremlægge en kompetenceudviklingsplan for skoleåret 14/15 på et Børne- og Side 11

12 Skoleudvalgsmøde i foråret Udover de penge Regeringen har afsat, giver A.P. Møller Fonden 1 mia. kroner til folkeskolen. Pengene skal specifikt gå til at opkvalificere og efteruddanne undervisere og skoleledere samt udvikle undervisningsmetoder og hjælpemidler. Pengene vil være til rådighed fra 2014, og for at få del i pengene er det en forudsætning, at ansøgninger om projekter anbefales af en eller flere kommuner eller af KL. Proces Implementeringen af skolereformen er i Fredensborg Kommune organiseret i et projekt, hvor der er nedsat en styregruppe bestående af kommunaldirektør, direktør for Børn, Kultur og Sundhed, centerchefer, en skoleleder, en områdeleder og fællestillidsrepræsentanter for lærerne og pædagogerne. Fællestillidsrepræsentanten for pædagogmedhjælperne m.fl. er desuden fra november indgået i styregruppen. Derudover er der nedsat en række arbejdsgrupper, der arbejder med vigtige dele af reformen, fx Skoledagen, Kompetenceudvikling, Arbejdsforhold, SFO, fritidshjem og klub, Politiske mål med en skoleleder eller en områdeleder for bordenden. Sideløbende kører der en proces på skoler og i områdeinstitutioner omkring den konkrete implementering af reformen på den enkelte skole/i den enkelte fritidsordning. Skolerne skal udarbejde en Skoleplan, der skal beskrive hvordan skolen vil gennemføre implementering af reformen. Skoleplanerne fremlægges til godkendelse på Børne- og Skoleudvalget i februar, så skolerne kan påbegynde skoleårets konkrete planlægning på det grundlag. For at kunne udarbejde skoleplanerne er det nødvendigt at kende rammerne for implementeringen, som lægges op til beslutning i denne sag. På grund af tidspresset, er det ikke muligt at sende nærværende sagsfremstilling og indstillinger i en traditionel høring. I stedet gennemføres et møde for de faglige organisationer DLF, BUPL og FOA den 25. november og et høringsmøde for repræsentanter for bestyrelser i skoler og områder den 27. november. På møderne vil der være mulighed for at komme med relevante tilkendegivelser til sagen. Tilkendegivelser fra de to møder vil blive videreformidlet i den videre politiske sagsbehandling. Retsgrundlag: Kompetence: Kommunikation: Aftale om Fagligt løft af folkeskolen. Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love" Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen Dagtilbudsloven Byrådet Sagsbeskrivelse og protokol lægges på Der bliver udarbejdet et nyhedsbrev, der lægges på samme sted og på LærerIntra/ForældreIntra og i Mit Børnehus. Der udsendes en pressemeddelelse umiddelbart efter behandlingen af Side 12

13 sagen på Børne- og Skoleudvalgsmødet Bilag: 1) Bilag 1 - Samlede timer efter ny reform.doc (186309/13) 2) Bilag 2 - Scenarier for fritidshjem og fritidsklubber.doc (186311/13) 3) Bilag 3 - Økonomien i folkeskolereformen.doc (186315/13) Indstilling: Administrationen indstiller til Byrådet at: 1. At der fra skoleåret 14/15 introduceres engelsk i børnehaveklassen at det foreslåede niveau for undervisningstimer (fordeling mellem klassisk undervisning og understøttende undervisning) godkendes. at det eksisterende indskolingssamarbejde, hvor pædagoger er med i en del af undervisningen bibeholdes, men udvikles i skolereformens ånd. 2. At den understøttende undervisning fordeles med 50% til lærerne, 40 % til pædagoger og 10 % til andre faggrupper. 3. At der etableres et kombineret lektie- og fritidstilbud på skolen. 4. At lærernes gennemsnitlige undervisningstid fra skoleåret 14/15 sættes til 735 timer om året. 5. At det pædagogiske personale på skolerne i skoleåret 14/15 løser opgaver på skolen 35 timer om ugen i 210 dage. Fra skoleåret 16/17 vil opgaveløsningen som udgangspunkt foregå på arbejdsstedet. Løsning af arbejdsopgaver, der hensigtsmæssigt kan ske andre steder, aftales med skoleledelsen. 6. At fritidshjem og klubber omdannes til skolefritidsordninger under skolens ledelse (SFO og SFO2). 7. At det beskrevne finansieringsforslag Model 2 - følges Beslutning i Børne- og Skoleudvalg den : Børne- og Skoleudvalget anbefaler, at administrationen får mandat til at forhandle en lokalaftale med Danmarks Lærerforening om rammevilkår for lærernes arbejdstid og -vilkår. En aftale, der i sit indhold er i tråd med det forslag, som styregruppens og dermed administrationens forslag indeholder. Børne- og Skoleudvalget sætter således stor pris på den fælles forståelse, der er opnået mellem ledelse og medarbejdere, om realiseringen af folkeskolereformen. Pkt. 4 og 5 indgår i mandatet. For Venstre er det ikke afgørende, at der indgås en lokalaftale med Danmarks Lærerforening, men derimod at fokus lægges på aftalens indhold. For så vidt angår pkt. 1 kan udvalget ikke anbefale administrationens indstilling om, at der fra skoleåret 14/15 introduceres engelsk i børnehaveklassen. Pkt. 1 anbefales i øvrigt. For så vidt angår pkt. 2 og 3 anbefales administrationens indstilling. Børne- og Skoleudvalget besluttede at udsætte behandlingen af pkt. 6 og 7 til et ekstraordinært udvalgsmøde den 9. december 2013 kl Side 13

14 Fraværende: Hossein Armandi (D). Beslutning i Børne- og Skoleudvalg den : Fraværende: Hossein Armandi Børne- og Skoleudvalgets beslutning vedrørende pkt. 6 og 7: Det indkomne høringsmateriale blev uddelt på mødet i papirudgave, og mødet blev indledt med en læsepause. Beslutning i Økonomiudvalget den : Børne- og Skoleudvalget anbefaler, at Byrådet i første omgang koncentrerer sig om skolereformen. Udvalget anbefaler endvidere at beholde fritidshjemmene og fritidsklubberne i kommunen. Sideløbende hermed vil udvalget have dialog med bestyrelser for områdeinstitutionerne og skolerne med henblik på en endelig beslutning om fremtidige fritidstilbud i kommunen med virkning fra 1. august Finansieringen af mindreindtægterne til skolereformen i medtages i budgetrevisionen 30. april 2014 og budgetforhandlingerne 2015 og frem. Fraværende: Hossein Armandi Anbefaler beslutningerne i Børne- og Skoleudvalget den samt beslutningerne på det ekstraordinære Børne og Skoleudvalgsmøde den 9. december Beslutning i Byrådet den : Fraværende: Thomas Bak (V) Økonomiudvalgets indstilling vedtaget. Side 14

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Referat Økonomiudvalget Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) V Britta Nielsen

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Politikermøder august 2013. Velkommen

Politikermøder august 2013. Velkommen Politikermøder august 2013 Velkommen Nye rammer for lokal skolepolitik En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning Stærkere politisk målstyring Flere forskellige

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Samarbejdsgrundlag for fremtidens folkeskole i Høje-Taastrup Kommune. Vedtaget af Byrådet den 25-02-2014.

Samarbejdsgrundlag for fremtidens folkeskole i Høje-Taastrup Kommune. Vedtaget af Byrådet den 25-02-2014. 25. februar 2014 Samarbejdsgrundlag for fremtidens folkeskole i Høje-Taastrup Kommune. Vedtaget af Byrådet den 25-02-2014. Med en folkeskolereform og ændrede arbejdstidsregler på skoleområdet er det vigtigt

Læs mere

Skolens SFO nu og i fremtiden

Skolens SFO nu og i fremtiden Skolens SFO nu og i fremtiden 1) Fakta om folkeskolereformen 2) SFOens udfordringer lovgivning og økonomi 3) Fra SFO til pædagoger i skolen Proces om Skolens overvejelse i forbindelse med inkorporering

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Der er tale om en stor omstillingsproces, som involverer mange kommunale aktører, og som kommunalbestyrelsen skal stå i spidsen for.

Der er tale om en stor omstillingsproces, som involverer mange kommunale aktører, og som kommunalbestyrelsen skal stå i spidsen for. En ny folkeskole 2 Forord Danmark har en god folkeskole, men den kan gøres bedre. Alle børn skal lære mere uanset social baggrund. Målet er ikke at gøre mere af det samme. Målet er at skabe en skole til

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Muligheder og vilkår for lokal indflydelse og forhandling af folkeskolereformen

Muligheder og vilkår for lokal indflydelse og forhandling af folkeskolereformen Muligheder og vilkår for lokal indflydelse og forhandling af folkeskolereformen -med fokus på skoleniveauet KICK-OFF TIL SKOLEREFORMEN Leder/TR-møde d.11.12.13. 2 historier fra Jylland Hjørring-modellen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Projektbeskrivelse: Implementering af skolereform i Fredensborg Kommune

Projektbeskrivelse: Implementering af skolereform i Fredensborg Kommune Projektbeskrivelse: Implementering af skolereform i Fredensborg Kommune 22.08.13 Denne projektbeskrivelse gennemgår hvordan Fredensborg Kommune vil organisere arbejdet med at implementere den nye folkeskolereform.

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Aarhusaftalen. Aarhusaftalen september 2013

Aarhusaftalen. Aarhusaftalen september 2013 Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Århus Skolelederforening samt Børn og Unge

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Vedtaget af Byrådet 25. februar 2014. Læring, trivsel og samarbejde - folkeskolereformen i Favrskov Kommune

Vedtaget af Byrådet 25. februar 2014. Læring, trivsel og samarbejde - folkeskolereformen i Favrskov Kommune Vedtaget af Byrådet 25. februar 2014 Læring, trivsel og samarbejde - folkeskolereformen i Favrskov Kommune 1 Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Den samlede økonomi i reformen... 5 3. Ressourcetildelingsmodellerne...

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune

Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune Forberedelsen og implementeringen af folkeskolereformen vil involvere samtlige skoler, SFO er og klubber Politisk spor: drøftelser i udvalg og kommunalbestyrelse,

Læs mere

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Hjørring Kommune. Internt notat Børne og Undervisning. Revidering af fritidsmodel BSU

Hjørring Kommune. Internt notat Børne og Undervisning. Revidering af fritidsmodel BSU Hjørring Kommune Internt notat Børne og Undervisning Sag nr. 17.13.00-A00-1-15 22-05-2015 Side 1. Revidering af fritidsmodel BSU Indledning I forbindelse med implementeringen af den nye folkeskolereform

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Nyt fra skolelederen Lysabild Børneunivers

Nyt fra skolelederen Lysabild Børneunivers Nyt fra skolelederen Lysabild Børneunivers Seneste nyt Kære forældre Foråret er godt på vej og 360 grader rundt om Børneuniverset springer træer og buske ud i de flotteste grønne farver. Det er noget der

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere