Ny på skolen. Velkommen til Brøndbyvester Skole BRØNDBY KOMMUNE.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny på skolen. Velkommen til Brøndbyvester Skole 2013-2014. BRØNDBY KOMMUNE."

Transkript

1 Ny på skolen Velkommen til Brøndbyvester Skole BRØNDBY KOMMUNE.

2 Indholdsfortegnelse Ny på skolen... 1 Skolebestyrelsesformand... 4 Skolens ledelse... 4 Skolens administration... 4 Kontakt... 4 Skolens ressourcepersoner... 5 Inklusionsvejledere... 5 Læsevejledere... 5 Matematikvejleder... 5 SSP... 5 UU-vejleder... 5 PPR psykolog... 5 Tale-hørelærer... 6 Sundhedsplejerske... 6 Læringscenter (bibliotek)... 6 Skolens elevråd... 6 Skolens værdier... 7 Kommunens udviklingsområder i skoleåret Skolens udviklingsområder i skoleåret IPad i undervisningen... 8 Reading Recovery... 9 Hvordan kan Reading Recovery implementeres i almen undervisning Læsning i alle fag Inklusion Praktiske oplysninger Ringetider SkoleIntra Kontakt mellem skole og hjem Overværelse af undervisningen Mobiltelefoner Computere

3 SFO Skolemælk Ferieplan

4 Skolens organisering Skolebestyrelsesformand Bjarne Jacobsen Skolens ledelse Skoleleder Kim Vollandt (mellemtrinnet) Viceskoleleder Alice Bech Eklund (indskolingen) Afdelingsleder Yvonne Toft Bech (udskolingen) Konstitueret afdelingsleder Birgit Hjulmand (specialklasser og kompetencecenter) SFO-leder Jan-Ole Johannesen SFO-souschef Kirsten Christensen SFO-afdelingsleder Mai Lausen Skolens administration Administrativ leder Pia Olsen Sekretær Lise-Lotte Hansen (Tornehøj) Sekretær Annette Neerup Jacobsen (Tornehøj) Sekretær Sussie Rimmen Ziegler (Krogagervej) Kontakt Henvendelse til skolen kan rettes direkte til kontoret på Tornehøj 3. Telefon Krogagervej 34. Telefon Tornehøj er for elever fra 4. klasse og til og med 9. klasse Krogagervej er for elever fra 0. klasse til og med 3. klasse. Specialklasserne er fordelt på de to matrikler. 4

5 Skolens ressourcepersoner Skolen har en række ressourcepersoner tilknyttet, der dels kan understøtte lærerne i den daglige undervisning og dels understøtte elevernes trivsel og den sociale og faglige udvikling. Inklusionsvejledere Katrine Damm Gry Gausdal Stine Halgreen Læsevejledere Birgit Hjulmand Helle Svan-Jørgensen Matematikvejleder Helle Christensen SSP John Kragenskjold UU-vejleder Almenklasser Henrik Brøstie Specialklasser Kirsten Nielsen PPR psykolog Krogagervej Vakant Tornehøj Titiana Goldberg Specialklasser Ninna Milbo 5

6 Tale-hørelærer Lise Wilson (almenklasser) Annette Deurell (almenklasser og specialklasser) Sundhedsplejerske Birgitte Blok Læringscenter (bibliotek) Lærer Steen Schubert (Tornehøj) HK Lone Lund (Tornehøj) Lærer Lotte Nielsen Krogagervej) Lærer Rikke Nielsen (Krogagervej) Skolens elevråd Elevrådsformand Næstformand Lærer Pia Wilsky-Olsen (Krogagervej) Lærer John Kragenskjold (Tornehøj) 6

7 Skolens værdier Efter fusionen i 2010 mellem Tjørnehøj Skolen og Brøndbyvester Skole blev der udarbejdet et værdigrundlag på den nye Brøndbyvester Skole. Værdigrundlaget gælder for alle med tilknytning til Brøndbyvester skole (se folderen for skolens værdigrundlag 2011). RESPEKT TRIVSEL ANSVARLIGHED ANERKENDELSE FAGLIGHED Kommunens udviklingsområder i skoleåret Børne- og ungepolitikken udtrykker det fælles grundlag for arbejdet med børn og unge i Brøndby Kommune. Børne- og ungepolitikken udgør den overordnede ramme, der sætter en klar fælles retning for arbejdet med vores børn og unge i kommunen. Brøndby Kommune har en Børne- og ungepolitik. Brøndby også børnenes by! Børne- og ungepolitikken tager udgangspunkt i et fælles børne- og familiesyn, som inkluderer alle børn og unge uanset sociale, kulturel og personlig baggrund, den er inddelt i 5 temaer: Familien i børn og unges liv Trivsel i hverdagen Udfordringer og kompetencer Inklusion og fællesskab Tidlig indsats 7

8 Alle børn og unge er forskellige, men de skal have lige muligheder. Dette kan indebære, at de i nogle tilfælde skal behandles forskelligt. Dog skal vi udfordre de udsatte børn og unge i almenområdet, så de ikke ekskluderes. Målet for vores arbejde er at sætte ind med den mindst indgribende aktivitet så tidligt som muligt. Inklusion er en fælles vision for politikere, personale, forældre og børn. Se i øvrigt hele børne- og ungepolitikken på Skolens udviklingsområder i skoleåret Skolens mål er højnelse af det faglige niveau for både almen- og specialklasser. IPad i undervisningen På Brøndbyvester Skole er vi nu i fuld gang med at implementere IPad på tre klassetrin. Første fase er indtil nu forløbet meget tilfredsstillende, og der har siden starten september 2012 kun været én IPad gået i stykker. Lærere og elever har taget deres IPad i brug, uden det har givet nævneværdige problemer. Selve starten gik over al forventning. Eleverne fik selv lov til at pakke deres IPad op og installere den med deres stamdata. Denne procedure har haft stor betydning for den enkelte elev i forhold til at føle ejerskab til deres IPad. Det har været bemærkelsesværdigt, at såvel elever som lærere i de involverede klasser har kastet sig over projektet med stort gå-på- mod og en entusiasme der i løbet af kort tid har sat dem i stand til at arbejde med IPad i undervisningen og gøre dem til en naturlig del af arbejdet med fagene. 8

9 Lærerne har vist en fantastisk evne til at hjælpe eleverne med at vedligeholde de installerede apps med opdateringer så alle sidder med samme udgave. Eleverne har udvist en stor forståelse for, at deres IPad er noget de skal passe på. Vi har stort set ikke oplevet tekniske problemer. Reading Recovery I skoleåret havde vi en meget sen start på RR-undervisningen, da skolen desværre var blevet udsat for en brand i sommerferien, som havde store konsekvenser for det ene RRlokale. Et helt nyt lokale skulle etableres, og nye materialer og indretning skulle på plads, før en undervisning kunne gennemføres. Der ligger et stort testningsarbejde før egentlig RR-undervisning, på op til 60 min. testning pr. elev og derefter bearbejdning af testen. I skoleåret testede vi 20 elever fordelt på fire 1. klasser. Hver RR-lærer kan max. tage 3 elever på et under-visningsmodul. Eleverne bliver tilbudt op til 20 ugers kursus eller max. 100 kursuslektioner. RR-lærere arbejder med to kuld på et skoleår, hvis det er muligt at etablere to kuld på et år. Når en elev ikke gennemfører et Reading Recovery forløb, kan der være mange årsager til det. F.eks. kan der være store psykiske indlæringsbarrierer, hvorved eleven ikke har et psykisk overskud til at modtage indlæring. Der kan være store læse- og skriftsprogs vanskeligheder, som gør at eleven ikke indlærer optimalt. Der ligger mange forskellige årsagsproblematikker, som gør at en elev ikke kan fuldføre, men med en RR-elev følger en gennemarbejdet beskrivelse af eleven. Hver gang en RR-elev afsluttes, medfølger et længere dokument på eleven, som bliver udleveret til dansklæreren og forældrene. Dette dokument indeholder resultater af div. test eleven har gennemgået samt oversigter over antal lektioner, eleven har modtaget og til sidst en kommentar/forslag til læreren om videre arbejde med eleven. I skoleåret gennemførte 12 elever ud af 13 mulige. 9

10 Hvordan kan Reading Recovery implementeres i almen undervisning En Reading Recovery-lærer er opdateret i nogle af de nyeste- og mest gennemforskede teorier indenfor læsning og skrivning. Udover almen RR-undervisning, 30 min. pr. elev pr. skoledag, kan en sparring med en RR-lærer være hensigtsmæssigt, da træning i at give kollegial vejledning og supervision er implementeret i RR-uddannelsen. Man vil med fordel kunne invitere en RR-lærer ind i klasserummet til først at observere klassens dynamik og faglige opmærksomhedszone, så derefter, i samspil med dansklæreren, opbygge et undervisningsforløb, som vil tilgodese alle elever på alle niveauer. Gode undervisnings- og indlæringsvaner vil kunne blive etableret og implementeret til en daglig rutine. Læsning i alle fag Alle 4. og 7. klasseteams har udarbejdet handleplanen for læsning i alle fag i forbindelse med Merete Brudholms kursus. Handleplanerne er udarbejdet med forskellige fokusområder på tværs af fagene. Handleplanerne er en start til at implementere transferen af læseforståelsesstrategier i fagene. For at understøtte implementeringen af læseforståelsesstrategierne er der endvidere iværksat et projekt i et team på 5 klassetrin, hvor 2 læsevejledere observerer undervisningen og vejleder teamet i brugen af læseforståelsesstrategier. Efteruddannelsen "Læsning i alle fag" har givet flere faglærere indsigt i og viden om, hvad læsning indebærer i deres fag. Det har betydet, at langt flere faglærere underviser direkte i læsning i deres fag. En del af denne undervisning foregår også i læsebåndene, hvor der f.eks. sættes fokus på ordkendskab, forforståelse, læseretning m.m. Inklusion I foråret 2012 fik vi nye regler fra Undervisningsministeriet for specialundervisning i folkeskolen. Målet med disse ændringer er at flere elever skal inkluderes i den almindelige undervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger og faglige udfordringer og ikke 10

11 udskilles til specialundervisning, som defineres som specialtilbud. Inklusion er en fælles vision for politikere, personale, forældre og børn. At være inkluderet betyder at opleve sig selv som en værdifuld deltager i fællesskabet. Lovændringen i 2012 har betydet, at landets folkeskoler er blevet nødt til at revurdere den enkelte skoles strukturer og undervisningsmetoder. På Brøndbyvester Skole arbejder alle pædagogiske medarbejdere med inklusion. Skolen har afsat ressourcer til at afholde teamdage og kursusdage for alle personaler, hvor hovedindholdet har været inklusion, teamsamarbejde og klasseledelse. Skolen er i en proces, hvor der arbejdes intenst med teamsamarbejde, klasserumsledelse som fælles læringskultur, aktionslæring, og hvor inklusion er det fælles fokus. Målet er at udvikle og øge kvaliteten i lærernes og pædagogernes arbejde med henblik på at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor der er rum til at optimere og nyttegøre de individuelle og kollektive menneskelige ressourcer bedst muligt, så det er til gavn for både den enkelte og fællesskabet. Personalet arbejder sammen i team, hvor de i fællesskab drøfter den mindst indgribende indsats i barnet hverdag, og hvor de bruger hinanden som inspirationskilder til at evaluere og udvikle det faglige og pædagogiske arbejde i klasserne. På skolen er der ansat vejledere med forskellige ansvarsområder. Deres opgave er at rådgive og vejlede lærere og pædagoger, så der arbejdes med differentiering af indhold og dynamisk organisering af læringsrum og undervisning. Målet er, at skabe en fælles læringskultur og et inkluderende læringsmiljø, hvor vi styrker børnenes sociale og faglige kompetencer således, at flere børn og unge oplever trivsel og deltagelse i skolens almene undervisning og i fritidstilbud. Skolens inklusionsvejledere vejleder de enkelte team i arbejdet med klasserumsledelse. Der er her fokus på at arbejde med og udvikle den enkelte læreres og pædagogs relationskompetencer, ledelseskompetencer og didaktiske kompetencer. Inklusionsvejlederne og de enkelte team bruger aktionslæring som metode til at evaluere 11

12 undervisningen, til at holde et fælles fokus og skabe en fælles læringskultur, hvor udviklingen af det inkluderende læringsmiljø er målet. Inklusionsvejlederne er endvidere en del af TVS og har en koordinatorfunktion i forhold til at fordele støttetimer til enkelte elever eller klasser på skolen. Skolens AKT-lærere vejleder de enkelte team i konflikthåndtering og trivsel i klassen. Der er også her fokus på at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvorfor der også arbejdes med aktionslæring og klasserumsledelse. AKT-lærere har endvidere en støttefunktion sådan, at de kan agere støtte for enkelte elever i klasserne, hvis der er brug for det. Skolens kompetencecenter TVS - består af ledelse, enkelte af skolens forskellige ressourcepersoner samt en sagsbehandler. Personalet kan indstille elever til TVS, for at skolens personale kan drøfte, hvordan vi hjælper den enkelte elev eller klasse bedst muligt. Ifl. psykolog Jørn Nielsen ser samarbejdet ud som følgende figur: I en inkluderende praksis flyttes fokus fra barnets eller den unges fejl og mangler til et fokus på deres ressourcer og bidrag til fællesskabet. 12

13 Praktiske oplysninger Oplysninger om skolens drift kan til enhver tid findes på skolens hjemmeside: Ringetider På Brøndbyvester Skole har vi teaterringning, dvs. at der ringes et kort ring fem minutter før, der ringes endeligt ind til modulerne. Det betyder, at alle både børn og voksne er klar til undervisning, når klokken ringer 2. gang. SkoleIntra Elever og forældre tildeles personlige koder til SkoleIntra, der er skolens intranet. Elevernes kode kaldes også UNI-log-in. Elevernes UNI-log-in følger dem hele deres skoletid og giver udover SkoleIntra adgang til prøver, tests og en lang række ressourcer på nettet. Det er derfor vigtigt, at eleverne beskytter deres kodeord og ikke deler med andre. Kontakt mellem skole og hjem Kontakten mellem skole og hjem kan foregå ved direkte kontakt på skolen, på telefon eller ved brug af beskedsystemet i SkoleIntra. Beskedsystemet er specielt velegnet til korte meddelelser. Det forventes, at hjemmet er aktiv på ForældreIntra ugentligt, og at modtagne beskeder sålledes altid vil blive besvaret i løbet af max. 5 dage. Beskeder fra hjemmet til personalet forventes ligeledes besvaret i løbet af max. 5 dage. Hvert år afholdes der klassevis hhv. forældremøder og skole-hjemsamtaler. I hver klasse vælges en gruppe kontaktforældre, hvis arbejde bl.a. er at fremme den gode dialog mellem skole og hjem. Samt deltage i et årligt møde med skolens forældreforening. 13

14 Se i øvrigt skolens principper på Overværelse af undervisningen Forældre har mulighed for at overvære klassens undervisning, men vi henstiller til, at det aftales på forhånd med klassens lærere. Forældre må samtidig være indstillet på, at de kan blive inddraget aktivt i klassens arbejde, mens de er til stede. Mobiltelefoner Som udgangspunkt er mobiltelefoner slukkede/lydløs tilstand i undervisningstiden. Der kan imidlertid gives tilladelse til at bruge mobiltelefonen i undervisningen, ligesom læreren i særlige tilfælde kan give en elev tilladelse til at holde sin mobiltelefon tændt. Forældre opfordres til i samarbejde med skolen at sikre en god og etisk tone i elevernes brug af mobiltelefoner. Computere Elever har mulighed for at medbringe egne computere/ipads på skolen. Eleverne kan benytte skolens trådløse intranet. Alt elektronisk udstyr medbringes på eget ansvar. SFO SFO en på Brøndbyvester Skole har fokus på bevægelse og sund kost. SFO en består af 6 afdelinger: Stjernen tlf Rubinen tlf Krogen tlf Kirkebjerg tlf Tranehytten (byggelegeplads) tlf Klub Tornehøj tlf

15 Der er fælles morgenåbning fra kl til kl på Krogen og Stjernen. Her får børnene tilbudt et sundt måltid morgenmad. Om eftermiddagen får alle børn i SFO serveret et sundt eftermiddagsmåltid. Læse mere om SFO på Skolemælk Forældrene får et girokort fra skolen, som de skal betale samt ønske mælketype, og dette registreres på skolen. Ferieplan Ferieplanen for skolerne i Brøndby Kommune findes på kommunens hjemmeside og skolens hjemmeside 15

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Fakta Skolens værdigrundlag

Fakta Skolens værdigrundlag Job- og personprofilen Job- og personprofilen er udarbejdet på grundlag af samtaler mellem en række nøglepersoner blandt personalet og bestyrelsen samt tidligere udarbejdet materiale. Job- og personprofilen

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Velkommen til Lyngholmskolen Lyngholm FFO

Velkommen til Lyngholmskolen Lyngholm FFO Velkommen til Lyngholmskolen Lyngholm FFO Vi glæder os til, at I bliver en del af Lyngholmskolen, og til sammen med jer at skabe en rigtig god skole, hvor trivsel og læring er i højsædet. Praktiske oplysninger

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Organisationsplan for Hundige Lille Skole

Organisationsplan for Hundige Lille Skole Organisationsplan for Hundige Lille Skole Indledning og formål Formålet med denne organisationsplan er at fremme Hundige Lille Skoles mål og virke og derved sikre gode arbejdsforhold for alle ansatte på

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Fjerritslev skole. Skoleudviklingsplan 2014. Bilag

Fjerritslev skole. Skoleudviklingsplan 2014. Bilag Fjerritslev skole Skoleudviklingsplan 2014 Bilag Det Flexible Læringsrum 0-3.klasse Læring, udvikling & dannelse Der arbejdes med holddannelses som en organisatorisk samt faglig begrundelse i Det Flexible

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Sag: 13-8191 Dok: 169951-13 NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Indledning For at kunne håndtere de massive forandringer i fremtidens folkeskole - med krav om en mere ledende ledelse

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Kontaktoplysninger Dragør Skole Nord Hartkornsvej 30 2791 Dragør Tlf kontor: 32890400 Tlf sygemelding: 32890403. Skal ske inden kl. 07.00. Mail: nordstrandskolen@dragoer.dk

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Fraværende: Gro Kjær og Lone Pedersen, Trine Mette Petersen, Tobias Karlsen7D, Camilla Kansberg,

Fraværende: Gro Kjær og Lone Pedersen, Trine Mette Petersen, Tobias Karlsen7D, Camilla Kansberg, Skolebestyrelsesmøde mandag den 9.03.2015 kl. 19.00 21.30 Mødested: Ørstedskolen lokale 4.0.34 Referat: Deltagere: Solveig Stürup, Heidi Kaae Meyer, Jan Steendorph Petersen, John Petersen, Søren Sørensen,

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser:

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser: Åbningstider. Mandag til torsdag fra kl. 14.00-17.00. Fredag fra kl. 14.00-16.00. Mandag til fredag har SFO åben om morgenen fra kl. 6.30-8.00. Udvidet SFO. Fra august er det muligt for elever fra 4. årgang

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Skolereform: Kompetenceudviklingsskitse

Skolereform: Kompetenceudviklingsskitse Område 5 Område 4 Område 3 Skoleform: Kompetenceudviklingsskitse Helikoptpspektivet: Værdi og mål B&U politiken, Folkeskolef0rmen og dagtilbudsloven m.v. Område 2 Områ de 1 3,5t Skole a Skole b Skole c

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Nørrevangsskolen 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Nørrevangsskolen 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Nørrevangsskolen 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat

Læs mere

ÅDALSKOLEN DAGSORDEN: SKOLEBESTYRELSEN. ONSDAG DEN 28. SEPTEMBER 2011 KL. 19.00 PÅ DALGAS Referat

ÅDALSKOLEN DAGSORDEN: SKOLEBESTYRELSEN. ONSDAG DEN 28. SEPTEMBER 2011 KL. 19.00 PÅ DALGAS Referat ÅDALSKOLEN SKOLEBESTYRELSEN ONSDAG DEN 28. SEPTEMBER 2011 KL. 19.00 PÅ DALGAS Referat DAGSORDEN: 1. Godkendelse og underskrift af referat fra sidste møde. 2. Elevråd (LC dagsorden) 3. Opfølgning fra sidste

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik 2012-2017 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Læring Digital skole Innovation og kreativitet Inklusion (Udkast 19. april 2012) Juni 2012 Forord Børn og unge i Greve Kommune

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Tirsdag d. 15. maj 2012 19 22.

Tirsdag d. 15. maj 2012 19 22. Dagsorden til skolebestyrelses møde på Trørødskolen Sted: Deltagere Tirsdag d. 15. maj 2012 19 22. Lærerværelset Per Carøe, PC Flemming Dahl Weile FDW afbud Charlotte Koch Hess, CKH Lotte Bruun Oslev Jensen,

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Indhold Hvem er vi?...............................s. 3 Faglig udvikling for alle.........................s. 4 Tryg skolegang.............................s.

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Skolens målsætning: Årsrapport 2011

Skolens målsætning: Årsrapport 2011 Præsentation af Løkkemarkskolen Skolestart På indskrivningsdagen er skolelederen, SFO-lederen og BH.-klasselederen tilstede. Indskrivningsdagen afholdes som et arrangement, hvor skolen præsenteres. Børnene

Læs mere

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,

Læs mere

Notat. Status på inklusionsarbejdet i. Faaborg-Midtfyn kommunes. skolevæsen. Sagsnummer.:

Notat. Status på inklusionsarbejdet i. Faaborg-Midtfyn kommunes. skolevæsen. Sagsnummer.: Notat Status på inklusionsarbejdet i Faaborg-Midtfyn kommunes skolevæsen Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning Sagsnummer.: Dato: 11. marts 2014 Status på inklusionsarbejdet i Faaborg-Midtfyn kommunes

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Principper på Vorgod-Barde Skole

Principper på Vorgod-Barde Skole VORGOD-BARDE SKOLE Principper på Vorgod-Barde Skole OLE 1. UNDERVISNINGENS ORGANISERING Vorgod-Barde Skole har 7 klassetrin fra 0. til 6. klasse. På årgange med over 28 elever tilstræbes tolærer-ordning

Læs mere