Symposium 8: Tilbud til mennesker med svær demens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Symposium 8: Tilbud til mennesker med svær demens"

Transkript

1 Symposium 8: Tilbud til mennesker med svær demens

2 Svær demens, adfærdsforstyrrelser rst rr r og behandling Specialeansvarlig overlæge Bodil Gramkow Andersen Gerontopsykiatrisk afdeling Brønderslev Psykiatriske Sygehus Region Nordjylland

3 Svær demens kan have mange facetter - ligesom ørken og oase

4 Disposition 1. Lidt generelt om demens. 2. Hvad er svær demens? 3. Hvad er adfærdsforstyrrelser ved demens. 4. Udredning d af adfærdsforstyrrelser. d f 5. Behandling af adfærdsforstyrrelser. 6. Tag med hjem beskeder

5 Her arbejder jeg til daglig!

6 Hvad kan vi så anvende i den kliniske hverdag

7

8 Hvad er demens??

9 Demens er en ERHVERVET varig/langvarig defekt af intellektuelle evner. DVS: En hjernelidelse eller beskadigelse, der rammer ALLEREDE udviklede evner og formindsker disse. Modsat udviklingshæmning, hvor en hjernelidelse eller en beskadigelse af hjernen rammer før evnerne er fuldt udviklede, dikld og forhindrer hid således åld de udvikles dikl normalt. Hos yngre personer bruges ved bestemte t sygdomme/skader ofte ordet HJERNESKADET i stedet for demens.

10 I al stilhed

11

12 Demens - er det en diagnose?? Demens er altid en følge af en hjernesygdom eller hjernebeskadigelse. Betegnelsen demens er ikke en tilstrækkelig t li diagnose. Det fortæller nærmere at der er nogle symptomer, ikke hvorfor de er der. F.eks. ligesom symptomet ÅNDENØD ikke siger noget om, hvorfor man har svært ved at få luft. Man bør om muligt finde årsagen til den svækkede hjernefunktion.

13

14 Almindeligste symptomer ved demens Svækket evne til at tilegne sig og huske nye oplysninger Svækket dømmekraft Svækket overblik Svækket evne til at orientere sig/finde rundt. Svækket koncentrationsevne Svækkede sproglige færdigheder (tale, læse, skrive). Svækket evne til at klare praktiske gøremål. Ændringer i personlighed, adfærd eller situationsfornemmelse.

15

16 Hvad gør symptomerne? Symptomerne påvirker evnen til at fungere arbejdsmæssigt eller udføre vante aktiviteter. Tilstanden udgør en forringelse i forhold til det tidligere funktions- og præstationsniveau. Symptomerne kan ikke forklares af delir eller psykiatrisk sygdom

17 Er demens altid demens? Først skal demens som følge af legemlig sygdom udelukkes eller behandles. Falsk demens (pseudodemens) skal udelukkes eller behandles. Først derefter kan man finde ud af, om der er tale om en reel intellektuel svækkelse og om der er egentlig demens.

18 De vigtigste t demenssygdomme

19 Demenssygdomme e e Gearing Demensdagene et al 1995, 2012 Kosunen et al 1996, Nagy et al 1998

20 Hyppigste demenssygdomme Alzheimers sygdom Vaskulær demens Blandet vaskulær demens og Alzheimers sygdom Lewy Body demens Fronto-temporallaps demens (Pandelapsdemens) Demens ved Parkinson sygdom

21 Alois Alzheimer publicerede i 1906 det første tilfælde, af hvad der siden er kendt som Alzheimers sygdom. Han beskrev sygdommen ved en kvinde med tidlig demens. Hun døde 55 år gammel. Han undersøgte hendes hjerne. 21

22 Forløbet af Alzheimers sygdom 22

23

24 Demens - sværhedsgrad Let: aktiviteter lidt. Påvirker normale daglige Moderat: Personen kan ikke klare sig uden hjælp fra andre. Svær: Personen har brug for pleje og overvågning døgnet rundt.

25

26 Moderat demens Hukommelsen påvirkes yderligere, både episodiske og semantiske- både nyt og gammelt. Blander familiemedlemmer sammen eller glemmer kortvarigt, hvem de er. Orienteringsproblemer, selv på kendte steder. Sprogproblemer forværres. Problemer med at læse og skrive. Dømmekraften forringes. Søvnmønstret t ændres. Social tilbagetrækning. Stemningsmæssige problemer. Begyndende adfærdsmæssige problemer. Psykotiske symptomer debuterer. Problemer med personlig hygiejne, påklædning. Problemer med at køre bil. Problemer med madlavning.

27 Svær demens Afhængig af hjælp fra andre døgnet rundt. Hjælp til at spise Hjælp til personlig hygiejne. Sværere hukommelseproblemer Svært ved at genkende familien Svært ved at genkende dagligdags d genstande. Bevægelsesproblemer. Sproglige evner mindskes/forsvinder Alvorlige søvnproblemer Inkontinens Mister evnen til at gå, sidde og holde hovedet. Kan glemme, hvordan man synker.

28 Mentale funktionsområder, som påvirkes ved demens Hukommelse Indlæring Lagring Genkaldelse Frontal dysfunktion: Initiativ Planlægning Dømmekraft Følelsesliv Sociale færdigheder Sprog Sprogforståelse Formulering Gnose Apraksi Bearbejdning af sanseindtryk Opfattelse Tydning Forståelse Praktiske færdigheder Handlemønstre Koordinering Rækkefølge Kilde: N.C. Gulmann: Praktisk gerontopsykiatri 2002

29 Hvad er Adfærdsforstyrrelser ved demens?

30 Sammenbrud i hjernen er én væsentlig årsag til adfærdsforstyrrelser Symptomerne afspejler patientens reaktion på misforholdet mellem ydre forhold og individets evne til at mestre disse. F.eks. Hvis hjernen ikke længere kan forstå synsindtryk, forsøges indtrykkene at blive oversat til noget tidligere kendt, hvilket kan bevirke synshallucinationer.

31 Ironlady

32 Omgivelsernes reaktion En anden væsentlig årsag

33 Identitet Identitet er skabt af fortiden og kommer til udtryk i nutiden Omgivelsernes reaktioner kan styrke vores identitet eller det modsatte Se ikke altid hvad den demente gør men se hvad han udtrykker

34 Hvad den demente måske gerne vil fortælle Jeg forstår ikke det abstrakte Jeg har vanskeligt ved at overskue og planlægge Jeg bliver let forvirret Jeg kan have svært ved at udtrykke mig Jeg har brug for mere tid Jeg husker ikke det, som skete i går Jeg har stadig de samme følelser

35 Sansetab/svækkelse/ændret / opfattelse Syn Hørelse Størrelsesopfattelse Smerteopfattelse Rum- retningsopfattelse Farveforståelse Forstå at læse andre

36 HUSK DET NU

37 Den svært dementes psyke kan være ligeså skrøbelig som en lærkerede

38 Ved adfærdsforstyrrelser i forbindelse med demens forstås: Uønskede handlemønstre, som opstår i samspillet mellem primære demenssymptomer, patientens personlighed og omgivelserne

39 Eller for megen uoverskuelighed kan give den demente lyst til at flygte.

40 Adfærdsforstyrrelser er en del af BPSD Men hvad er det????

41 B P S D betyder: Besværlige Psykiske Symptomer t ved Demens Især i Moderat-svær demens Behavioral Psychological Symptoms t of Dementia

42 Hvad gør vi nu?

43 Hyppigste årsager til BPSD Delir Mistolkninger/Illusioner Psykose Fysiske forhold Depression Personlige og Interpersonelle faktorer Sansetab

44 Psykologiske symptomer Paranoide vrangforestillinger Hallucinationer Depression Misidentifikation Illusioner Søvnløshed Angst Venten på noget Labilt humør Konfabulationer

45 Adfærdsmæssige symptomer Verbal aggression Fysisk aggression Irritabilitet Omkringvandren Rastløshed Råben Kulturelt upassende adfærd Ændret døgnrytme Søgen Gråd Forgrovet sprogbrug Apati Følger som skygge Stereotypi M.fl.

46 Personlige og Interpersonelle faktorer Afmagt hos pt. Ringe fantasi og Afmagt hos pårørende o.a. indlevelsesevne hos andre Lever i fortiden Uhensigtsmæssige g attituder Omsorgspersoner evner Manglende fleksibilitet ikke at rejse med til Inkonsekvente handlinger fortiden Manglende forudsigelighed Omsorgspersoner kender Udmattelse ikke pt. funktionsniveau Påvirkning fra andre Omsorgpersoner kender beboere/patienter ikke pt. s behov Omsorgspersoners manglende evne til at sige fra/søge hjælp

47 Hvornår ses BPSD i et sygdomsforløb Afhængigt af hvilken demenssygdom Depressive symptomer ses hyppigt yppg tidligt men også ved udtalt demens Apati ses tidligt Øvrige symptomer ses typisk ved moderat til svær demens Patienter med frontallapsdemens har tidligt adfærdsforstyrrelser

48 Delir - synonymer konfusion akut organisk psykosyndrom eksogen psykose forvirringstilstand desorientering vildelse som et vågent mareridt M.fl.

49 Delir - forløb Akut indsættende Som regel forbigående Vekslende forløb - klare periode veksler med delirøse perioder Hjernens stereotype reaktion på somatisk overbelastning Forstyrret opmærksomhed, koncentrationsevne, tænkning og opfattelse

50 Påvirkning af hjernen på grund af: Ubalance i neurotransmitterstoffer fx acetylcholin, serotonin, dopamin Infektion Øget produktion af stresshormoner

51 Aktivitetsniveau Hyperaktivitet: it t motorisk uro: agerer planløst l og uforudsigeligt, gør nat til dag, mistolkende, vred, angst - 30 % Hypoaktivitet: it t sengeliggende, apatisk, fjern, taler i vildelse - 30 % Blandet type: - 40 % Hypoaktivitet sværest at identificere!!

52 Delir - symptomer Bevidsthedsforstyrrelse d t Tankekaos Desorientering Synshallucinationer Mistænksomhed, Vrangforestillinger Angst, vrede, afvisende adfærd Apati Uro og handlekraft

53 Udredning for adfærdsforstyrrelser

54 Delir somatiske årsager Blærebetændelse, l lungebetændelse l m. fl. Anæmi Dehydrering Hyponatriæmi Feber Bronchitis/ rygerlunger rygerlunger (KOL) Lavt blodtryk, lav puls, hjertesvigt Forstoppelse, vandladningsproblemer Dårlig tandstatus Dårlige fødder/sko

55 Delir medicinårsager Stereoider Antiparkinson medicin Gigtmedicin Morfin, også kodein og tramadol Antidepressiva (hyponatriæmi) Antipsykotika, værst Nozinan Benzodiazepiner Beta-blokkere, Med mange flere

56 HUSK DET NU

57 OG DETTE

58 Hvad kan plejepersonalet gøre? Måle blodtryk, puls, temperaturt Observationer vedr. væskeindtag, afføring, vandladning, søvn, smerter Foretage stiks af urin Gennemgå aktuel medicin Kontakt til praktiserende læge

59 Plejepersonalet undersøger: Observationsskema adfærd/behandling Observationsskema ved delir Vandladnings/afføringsskema Væskeskema k GDS (geriatric depression scale) NPI (neuropsychiatric inventory) Udfærdiger erfaringskort for hensigtsmæssig pleje m.m. Færdighedsvurdering kommunikationsundersøgelse

60 Lægen undersøger: Grundig sygehistorie Legemlig undersøgelse

61 Lægen undersøger: Blodprøver og urinundersøgelse

62 Lægen undersøger eventuelt: Billeddiagnostik Thorax-røntgen røntgen CT-Scanning af cerebrum Andre relevante undersøgelser

63 Medicincheck-liste ved delir Medicin: Parkinsonmedicin Steroider Antipsykotika Antidepressiva Smertestillende Beta-blokkere Abstinens, fx nylige medicinændringer

64 Er I trætte?

65 Løsningsforslag til pårørende/ personalet Adfærdsregistrering: hvem, hvad, hvornår Afdæk fysiske årsager Undgå nederlag og konflikter Vær opmærksom på egen og den dementes kommunikation Vurder arbejdsgang og metode Inddrag familien Benyt evt. observatør Inddrag kolleger i problemstillingen

66 Behandling personlig/social Forståelse for tidligere personlighed og livsform Familiestøtte Psykoedukation k af pårørende Supervision af plejepersonale Musik Kreativitet

67 Behandling Pleje-omsorg Empati Adfærdsforståelse Ro Tilpasning Fleksibilitet Realistiske forventninger Struktur Give følelse af kontrol Give sejre Giv værdighed tilbage

68 Undgå at overreagere Berolig og fjern evt. årsagen Afled opmærksomheden Nyttige handlemåder Stil ikke større krav end den demente kan efterkomme Overvej om det er nødvendigt at afbryde den dementes forehavende Undgå at rette og korrigere Tal tydeligt t med enkle ord og korte sætninger Reager på de følelser, som den demente udtrykker Forsøg evt. senere den demente har sandsynligvis i glemt hændelsen Søg støtte og hjælp hos andre

69 Behandling af søvnforstyrrelse Somatiske årsager Psykologiske årsager Miljørelaterede årsager Ernæringsmæssige årsager Solnedgangssyndrom Delir Medikamentelle årsager Fysisk aktivitet Dagslys om dagen

70 Medicinsk behandling af adfærdsforstyrrelser 70 Festsalen, BPS, 26.marts 2012

71 Kun hvis: Ikke-farmakologisk k k behandling har været utilstrækkelig Symptomerne har en sværhedsgrad, der enten påvirker patientens eller den pårørendes/medbeboeres livskvalitet eller funktion

72 Effekten af memantin på BPSD Fra flere undersøgelser: En vis effekt af memantin (Ebixa) på Vrangforestillinger ge Hallucinationer Agitation/aggression Irritabilitet/labilitet

73 Overvejelser i forbindelse med behandling med antipsykotika Begrænset effekt på hallucinationer og vrangforestillinger Begrænset effekt på aggressivitet, men anvendes især ved uprovokeret aggressivitet Der er betydelige bivirkninger Øget risiko for blodpropper i hjernen Øger risiko for død Der skal orienteres om den øgede risiko, før behandling påbegyndes De pårørende skal informeres og acceptere behandlingen, hvis patienten er inhabil Der bør behandles med antipsykotika i kortest mulig tid

74 Hvor længe bør der behandles med antipsykotika? Ik kortest tmulig tid Der bør arbejdes med psykosociale tiltag Plejen skal optimeres og behovet for pleje evalueres jævnligt Som hovedregel bør der forsøges seponering af behandlingen Dette kan ske gradvist f.eks. ved dosisreduktion hver 4. uge til seponering Hvis symptomerne f.eks. svær aggression kommer igen, og behandlingen genoptages, bør indikationen fremgå tydeligt at lægejournal og sygeplejejournal j Man bliver ikke populær af at seponere antipsykotika, hvis patienten igen bliver aggressiv man behøver ikke altid være populær det giver dokumentation for, at der fortsat er indikation

75 Opsummering af medicinsk behandling Fortsætte tt igangværende behandling med kolinesterasehæmmere Ebixa (memantine) SSRI Forsøge behandling af irritabilitet/labilitet, agitation/aggression, hallucinationer og vrangforestillinger Til behandling af depression Til behandling af angst

76 Noradrenerge og specifikke serotonerge antidepressiva (NaSSA) Mirtazapin (15-30 mg dgl) til depression især hvis der er søvnforstyrrelser Nyere antipsykotika Kun ved svær aggressivitet, vrangforestillinger eller hallucinationer, som patienten er forpint af bør siden forsøges seponeret

77 Opsummering fortsat Hypnotika Bør undgås, men evt. Zopiclon (3,75-7,5 mg), Zolpidem (5-10 mg) eller oxazepam (7,5-15mg) i kort tid Anxiolytika Bør undgås, men evt. oxazepam 7,5 mg x 0-2 dagligt i kort tid mod angst

78 Opfølgning g af iværksat behandling Fælles ansvar mellem læge og plejepersonale Plejepersonale efterspørger ofte farmakologisk behandling f.eks. på grund af svær aggression Plejepersonale bør efterspørge seponering af antipsykotika Vær specielt opmærksom på at få seponeret psykofarmaka, der er ordineret p.g.a. delir Rutinemæssig receptfornyelse bør undgås

79 Lindre BPSD med bedre fysisk miljø Orienteringsvenligt Undgå lange og smalle gange Naturligt regelmæssigt møde med personale Bruge farver konstruktivt Mønstre i gulve og vægge bruges konstruktivt Døre fremhæves eller nedtones Minimer spejlende flader Sengen placeres som vanligt

80 Hvad kan vi så anvende i den kliniske hverdag

81

82

83

84

85 Beskeder til at tage med hjem:

86 Forstå den dementes univers Hvordan ser det aktuelle univers så ud? Hvordan skal du agere, for at passe ind i dette univers? Brug din fantasi!!!

87 Den ikke-psykofarmakologiske behandling af adfærdsforstyrrelser VIGTIGST!!! er de personer som omgås og plejer patienten. Den lægelige behandling er ikke det vigtigste

88 Prøv at forstå Hvilken tid er den demente i? Hvor gammel tror den demente, han/hun er? Hvor befinder I jer? Hvilke aktører er her mere? Hvilke ting er her? Hvem opfattes du at være?

89 Psykose HUSK: Pludseligt opståede psykotiske py symptomer, især synshallucinationer, skyldes hyppigst delir med baggrund i somatisk sygdom, dernæst led i demenssygdommen.

90 Aggressivitet HUSK: aggressivitet er ofte et symptom på angst eller afmagt/forsvar

91 HUSK Demens er IKKE en akut sygdom. Hvis pludseligt opståede kognitive problemer tænk eller DELIR DEPRESSION

92 HUSK: At undersøge At behandle TAGER TID At pleje

93 Alfa og Omega Give tilbud - aldrig forbud Give klare beskeder ingen spørgsmål Invitere - aldrig afvise

94 Værn om den skrøbelige lærkerede

95 Godt rustede eller overlæssede???

96 Nu vil jeg jgoverlade scenen til Marlene Jul Houmann

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

BPSD. Definitionen lægger op til, at BPSD kun omfatter symptomer, der skyldes demens

BPSD. Definitionen lægger op til, at BPSD kun omfatter symptomer, der skyldes demens BPSD Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia (adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens) Deskriptiv samlebetegnelse vedtaget ved konsensuskonference i 1999 (IPA) Definition: Symptomer på

Læs mere

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010.

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Marte Meo terapeut. Med forfatter til bogen, se, hvad

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Værd at vide om Alzheimers demens

Værd at vide om Alzheimers demens Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Bliv ikke væk Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Hvem henvender brochuren sig til? Plejepersonale og pårørende der er involveret i plejen af den demente patient. Udarbejdet af

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Bedre behandling og pleje af mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer

Bedre behandling og pleje af mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer Bedre behandling og pleje af mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer En vejledning i god praksis for personale i sundhedssektoren og ældreplejen 1. udgave november 2011 Indhold Om

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

KASPER JØRGENSEN OG LAILA ØKSNEBJERG ÆNDRINGER I TÆNKNING OG PERSONLIGHED VED FREMSKREDEN PARKINSONS SYGDOM

KASPER JØRGENSEN OG LAILA ØKSNEBJERG ÆNDRINGER I TÆNKNING OG PERSONLIGHED VED FREMSKREDEN PARKINSONS SYGDOM KASPER JØRGENSEN OG LAILA ØKSNEBJERG ÆNDRINGER I TÆNKNING OG PERSONLIGHED VED FREMSKREDEN PARKINSONS SYGDOM INDHOLD ÆNDRINGER I TÆNKNING OG PERSONLIGHED VED FREMSKREDEN PARKINSONS SYGDOM Kasper Jørgensen

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

8. maj 2012. Lena Baungård, demenskonsulent

8. maj 2012. Lena Baungård, demenskonsulent Introduktion o til demens e Den socialfaglige li opfølgning 8. maj 2012 Lena Baungård, demenskonsulent Program Kommunernes opgaver er defineret i forløbsprogrammer sundhedsaftaler d mellem Regioner og

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Videndeling og budskaber fra Lægemiddelindustriforeningens konference 4. juni 2013 Juli 2013 Indledning Psykiske

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 2 Komorbiditet ved ADHD Over 50%: Adfærdsforstyrrelser,

Læs mere

SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN. ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg

SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN. ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg Søvn og søvnforstyrrelser hos børn Introduktion - Indledning - søvnens faser

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Hjælpemiddel til alzheimers-ramte mennesker

Hjælpemiddel til alzheimers-ramte mennesker Hjælpemiddel til alzheimers-ramte mennesker Dagligdagen med Alzheimers Sygdom Det tidlige stadium: Kan have besvær med koncentration, hukommelse og tidsfornemmelse Kan have svært ved at tage beslutninger

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DEMENS

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DEMENS NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DEMENS 2013 UDKAST TIL HØRING National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan

Læs mere

Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach

Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach Sct Hans Hospital Caroline og Glarmesteren Caroline, 1852-1936 Glarmesteren 1878-1958 William Skotte Olsen 1945-2005 indlagt SHH 1975-78 PTSD- symptomer

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge

14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge 14/11/12 Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge Hvad bruger man disse piller til? Angst Apoplexi. Patologisk gråd. Smerter Så hvorfor får 25% af gamle sådanne præparater? Kilde: Lægemiddelstyrelsen:

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Stikord til oplæg. Neuropædagogik kram og fuglefløjt! Videnskabsfelt. Det dobbelte KRAM. Neuropædagogisk metode

Stikord til oplæg. Neuropædagogik kram og fuglefløjt! Videnskabsfelt. Det dobbelte KRAM. Neuropædagogisk metode Neuropædagogik kram og fuglefløjt! DKDK Årskursus Torsdag, 11. september2014 Charlotte Voetmann Neuropædagogisk, demensvejleder, m.fl. Præsentation Hjernen (meget kort) Kommunikation Sansebearbejdning

Læs mere

DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og

DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og sammensat af DemensCentrum Aarhus med brug af informationer

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Søvnhygiejne: Non-farmakologiske tiltag til en god søvn

Søvnhygiejne: Non-farmakologiske tiltag til en god søvn Søvnhygiejne: Non-farmakologiske tiltag til en god søvn DemensDagene 2015 12. maj Tivoli Hotel og Congress Center Demenskonsulent, sygeplejerske Susanne Rishøj Kort om søvn og demens Ca. 40-70% af personer

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

HoNOS Health of the Nation Outcome Scales (Resultatskalaer for folkesundheden)

HoNOS Health of the Nation Outcome Scales (Resultatskalaer for folkesundheden) HoNOS Health of the Nation Outcome Scales (Resultatskalaer for folkesundheden) Dansk oversættelse Juni 1997 Psykiatrisk Forskningsenhed Psykiatrisk Sygehus Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Danmark Tel: (+45)

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DEMENS

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DEMENS NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DEMENS 2013 National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012 Demenspolitik Demenspolitik for Kerteminde Kommune Indholdsfortegnelse Fakta om demens...1 Demens - vi har alle et ansvar...1 Hvad er demens?...1

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Ældre på plejehjem og i hjemmeplejen

Ældre på plejehjem og i hjemmeplejen Forebyggelsesrådet Bedre medicinsk behandling af Ældre på plejehjem og i hjemmeplejen En vejledning til bedre samarbejde omkring medicinen Dosisdispensering ½-1 år Medicingennemgang Opsøgende hjemmebesøg

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere 1 Forord I denne folder har vi oplistet en række af de diagnoser, lidelser og problematikker, vi har stor erfaring med at håndtere

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ADHD Starter før det 7 år, symptomer skal have stået på i mindst 6 måneder Opmærksomhedsforstyrrelse Hyperaktivitet: sidder uroligt,

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Hummelvoll, J. K.: Møde mennesker med hukommelsessvækkelse. 1. oplag, kapitel 13, side 410-428 19

Hummelvoll, J. K.: Møde mennesker med hukommelsessvækkelse. 1. oplag, kapitel 13, side 410-428 19 Aarhus Universitetshospital Risskov Sengeafsnit M2 Pensumliste til sygeplejestuderende Modul 8 Sengeafsnit M2 Skovagervej 2 DK- 8240 Risskov Tel. +45 784 71410 Revideret august 2012 antal sider Buus, Niels

Læs mere

HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER

HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER Eksempler fra hverdagen HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER VED AUT. PSYKOLOG KIM OSKAR CARLSEN You did then what you knew how to do and when you knew better you did better Maya Angelou, poet HVAD DER

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere