Symposium 8: Tilbud til mennesker med svær demens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Symposium 8: Tilbud til mennesker med svær demens"

Transkript

1 Symposium 8: Tilbud til mennesker med svær demens

2 Svær demens, adfærdsforstyrrelser rst rr r og behandling Specialeansvarlig overlæge Bodil Gramkow Andersen Gerontopsykiatrisk afdeling Brønderslev Psykiatriske Sygehus Region Nordjylland

3 Svær demens kan have mange facetter - ligesom ørken og oase

4 Disposition 1. Lidt generelt om demens. 2. Hvad er svær demens? 3. Hvad er adfærdsforstyrrelser ved demens. 4. Udredning d af adfærdsforstyrrelser. d f 5. Behandling af adfærdsforstyrrelser. 6. Tag med hjem beskeder

5 Her arbejder jeg til daglig!

6 Hvad kan vi så anvende i den kliniske hverdag

7

8 Hvad er demens??

9 Demens er en ERHVERVET varig/langvarig defekt af intellektuelle evner. DVS: En hjernelidelse eller beskadigelse, der rammer ALLEREDE udviklede evner og formindsker disse. Modsat udviklingshæmning, hvor en hjernelidelse eller en beskadigelse af hjernen rammer før evnerne er fuldt udviklede, dikld og forhindrer hid således åld de udvikles dikl normalt. Hos yngre personer bruges ved bestemte t sygdomme/skader ofte ordet HJERNESKADET i stedet for demens.

10 I al stilhed

11

12 Demens - er det en diagnose?? Demens er altid en følge af en hjernesygdom eller hjernebeskadigelse. Betegnelsen demens er ikke en tilstrækkelig t li diagnose. Det fortæller nærmere at der er nogle symptomer, ikke hvorfor de er der. F.eks. ligesom symptomet ÅNDENØD ikke siger noget om, hvorfor man har svært ved at få luft. Man bør om muligt finde årsagen til den svækkede hjernefunktion.

13

14 Almindeligste symptomer ved demens Svækket evne til at tilegne sig og huske nye oplysninger Svækket dømmekraft Svækket overblik Svækket evne til at orientere sig/finde rundt. Svækket koncentrationsevne Svækkede sproglige færdigheder (tale, læse, skrive). Svækket evne til at klare praktiske gøremål. Ændringer i personlighed, adfærd eller situationsfornemmelse.

15

16 Hvad gør symptomerne? Symptomerne påvirker evnen til at fungere arbejdsmæssigt eller udføre vante aktiviteter. Tilstanden udgør en forringelse i forhold til det tidligere funktions- og præstationsniveau. Symptomerne kan ikke forklares af delir eller psykiatrisk sygdom

17 Er demens altid demens? Først skal demens som følge af legemlig sygdom udelukkes eller behandles. Falsk demens (pseudodemens) skal udelukkes eller behandles. Først derefter kan man finde ud af, om der er tale om en reel intellektuel svækkelse og om der er egentlig demens.

18 De vigtigste t demenssygdomme

19 Demenssygdomme e e Gearing Demensdagene et al 1995, 2012 Kosunen et al 1996, Nagy et al 1998

20 Hyppigste demenssygdomme Alzheimers sygdom Vaskulær demens Blandet vaskulær demens og Alzheimers sygdom Lewy Body demens Fronto-temporallaps demens (Pandelapsdemens) Demens ved Parkinson sygdom

21 Alois Alzheimer publicerede i 1906 det første tilfælde, af hvad der siden er kendt som Alzheimers sygdom. Han beskrev sygdommen ved en kvinde med tidlig demens. Hun døde 55 år gammel. Han undersøgte hendes hjerne. 21

22 Forløbet af Alzheimers sygdom 22

23

24 Demens - sværhedsgrad Let: aktiviteter lidt. Påvirker normale daglige Moderat: Personen kan ikke klare sig uden hjælp fra andre. Svær: Personen har brug for pleje og overvågning døgnet rundt.

25

26 Moderat demens Hukommelsen påvirkes yderligere, både episodiske og semantiske- både nyt og gammelt. Blander familiemedlemmer sammen eller glemmer kortvarigt, hvem de er. Orienteringsproblemer, selv på kendte steder. Sprogproblemer forværres. Problemer med at læse og skrive. Dømmekraften forringes. Søvnmønstret t ændres. Social tilbagetrækning. Stemningsmæssige problemer. Begyndende adfærdsmæssige problemer. Psykotiske symptomer debuterer. Problemer med personlig hygiejne, påklædning. Problemer med at køre bil. Problemer med madlavning.

27 Svær demens Afhængig af hjælp fra andre døgnet rundt. Hjælp til at spise Hjælp til personlig hygiejne. Sværere hukommelseproblemer Svært ved at genkende familien Svært ved at genkende dagligdags d genstande. Bevægelsesproblemer. Sproglige evner mindskes/forsvinder Alvorlige søvnproblemer Inkontinens Mister evnen til at gå, sidde og holde hovedet. Kan glemme, hvordan man synker.

28 Mentale funktionsområder, som påvirkes ved demens Hukommelse Indlæring Lagring Genkaldelse Frontal dysfunktion: Initiativ Planlægning Dømmekraft Følelsesliv Sociale færdigheder Sprog Sprogforståelse Formulering Gnose Apraksi Bearbejdning af sanseindtryk Opfattelse Tydning Forståelse Praktiske færdigheder Handlemønstre Koordinering Rækkefølge Kilde: N.C. Gulmann: Praktisk gerontopsykiatri 2002

29 Hvad er Adfærdsforstyrrelser ved demens?

30 Sammenbrud i hjernen er én væsentlig årsag til adfærdsforstyrrelser Symptomerne afspejler patientens reaktion på misforholdet mellem ydre forhold og individets evne til at mestre disse. F.eks. Hvis hjernen ikke længere kan forstå synsindtryk, forsøges indtrykkene at blive oversat til noget tidligere kendt, hvilket kan bevirke synshallucinationer.

31 Ironlady

32 Omgivelsernes reaktion En anden væsentlig årsag

33 Identitet Identitet er skabt af fortiden og kommer til udtryk i nutiden Omgivelsernes reaktioner kan styrke vores identitet eller det modsatte Se ikke altid hvad den demente gør men se hvad han udtrykker

34 Hvad den demente måske gerne vil fortælle Jeg forstår ikke det abstrakte Jeg har vanskeligt ved at overskue og planlægge Jeg bliver let forvirret Jeg kan have svært ved at udtrykke mig Jeg har brug for mere tid Jeg husker ikke det, som skete i går Jeg har stadig de samme følelser

35 Sansetab/svækkelse/ændret / opfattelse Syn Hørelse Størrelsesopfattelse Smerteopfattelse Rum- retningsopfattelse Farveforståelse Forstå at læse andre

36 HUSK DET NU

37 Den svært dementes psyke kan være ligeså skrøbelig som en lærkerede

38 Ved adfærdsforstyrrelser i forbindelse med demens forstås: Uønskede handlemønstre, som opstår i samspillet mellem primære demenssymptomer, patientens personlighed og omgivelserne

39 Eller for megen uoverskuelighed kan give den demente lyst til at flygte.

40 Adfærdsforstyrrelser er en del af BPSD Men hvad er det????

41 B P S D betyder: Besværlige Psykiske Symptomer t ved Demens Især i Moderat-svær demens Behavioral Psychological Symptoms t of Dementia

42 Hvad gør vi nu?

43 Hyppigste årsager til BPSD Delir Mistolkninger/Illusioner Psykose Fysiske forhold Depression Personlige og Interpersonelle faktorer Sansetab

44 Psykologiske symptomer Paranoide vrangforestillinger Hallucinationer Depression Misidentifikation Illusioner Søvnløshed Angst Venten på noget Labilt humør Konfabulationer

45 Adfærdsmæssige symptomer Verbal aggression Fysisk aggression Irritabilitet Omkringvandren Rastløshed Råben Kulturelt upassende adfærd Ændret døgnrytme Søgen Gråd Forgrovet sprogbrug Apati Følger som skygge Stereotypi M.fl.

46 Personlige og Interpersonelle faktorer Afmagt hos pt. Ringe fantasi og Afmagt hos pårørende o.a. indlevelsesevne hos andre Lever i fortiden Uhensigtsmæssige g attituder Omsorgspersoner evner Manglende fleksibilitet ikke at rejse med til Inkonsekvente handlinger fortiden Manglende forudsigelighed Omsorgspersoner kender Udmattelse ikke pt. funktionsniveau Påvirkning fra andre Omsorgpersoner kender beboere/patienter ikke pt. s behov Omsorgspersoners manglende evne til at sige fra/søge hjælp

47 Hvornår ses BPSD i et sygdomsforløb Afhængigt af hvilken demenssygdom Depressive symptomer ses hyppigt yppg tidligt men også ved udtalt demens Apati ses tidligt Øvrige symptomer ses typisk ved moderat til svær demens Patienter med frontallapsdemens har tidligt adfærdsforstyrrelser

48 Delir - synonymer konfusion akut organisk psykosyndrom eksogen psykose forvirringstilstand desorientering vildelse som et vågent mareridt M.fl.

49 Delir - forløb Akut indsættende Som regel forbigående Vekslende forløb - klare periode veksler med delirøse perioder Hjernens stereotype reaktion på somatisk overbelastning Forstyrret opmærksomhed, koncentrationsevne, tænkning og opfattelse

50 Påvirkning af hjernen på grund af: Ubalance i neurotransmitterstoffer fx acetylcholin, serotonin, dopamin Infektion Øget produktion af stresshormoner

51 Aktivitetsniveau Hyperaktivitet: it t motorisk uro: agerer planløst l og uforudsigeligt, gør nat til dag, mistolkende, vred, angst - 30 % Hypoaktivitet: it t sengeliggende, apatisk, fjern, taler i vildelse - 30 % Blandet type: - 40 % Hypoaktivitet sværest at identificere!!

52 Delir - symptomer Bevidsthedsforstyrrelse d t Tankekaos Desorientering Synshallucinationer Mistænksomhed, Vrangforestillinger Angst, vrede, afvisende adfærd Apati Uro og handlekraft

53 Udredning for adfærdsforstyrrelser

54 Delir somatiske årsager Blærebetændelse, l lungebetændelse l m. fl. Anæmi Dehydrering Hyponatriæmi Feber Bronchitis/ rygerlunger rygerlunger (KOL) Lavt blodtryk, lav puls, hjertesvigt Forstoppelse, vandladningsproblemer Dårlig tandstatus Dårlige fødder/sko

55 Delir medicinårsager Stereoider Antiparkinson medicin Gigtmedicin Morfin, også kodein og tramadol Antidepressiva (hyponatriæmi) Antipsykotika, værst Nozinan Benzodiazepiner Beta-blokkere, Med mange flere

56 HUSK DET NU

57 OG DETTE

58 Hvad kan plejepersonalet gøre? Måle blodtryk, puls, temperaturt Observationer vedr. væskeindtag, afføring, vandladning, søvn, smerter Foretage stiks af urin Gennemgå aktuel medicin Kontakt til praktiserende læge

59 Plejepersonalet undersøger: Observationsskema adfærd/behandling Observationsskema ved delir Vandladnings/afføringsskema Væskeskema k GDS (geriatric depression scale) NPI (neuropsychiatric inventory) Udfærdiger erfaringskort for hensigtsmæssig pleje m.m. Færdighedsvurdering kommunikationsundersøgelse

60 Lægen undersøger: Grundig sygehistorie Legemlig undersøgelse

61 Lægen undersøger: Blodprøver og urinundersøgelse

62 Lægen undersøger eventuelt: Billeddiagnostik Thorax-røntgen røntgen CT-Scanning af cerebrum Andre relevante undersøgelser

63 Medicincheck-liste ved delir Medicin: Parkinsonmedicin Steroider Antipsykotika Antidepressiva Smertestillende Beta-blokkere Abstinens, fx nylige medicinændringer

64 Er I trætte?

65 Løsningsforslag til pårørende/ personalet Adfærdsregistrering: hvem, hvad, hvornår Afdæk fysiske årsager Undgå nederlag og konflikter Vær opmærksom på egen og den dementes kommunikation Vurder arbejdsgang og metode Inddrag familien Benyt evt. observatør Inddrag kolleger i problemstillingen

66 Behandling personlig/social Forståelse for tidligere personlighed og livsform Familiestøtte Psykoedukation k af pårørende Supervision af plejepersonale Musik Kreativitet

67 Behandling Pleje-omsorg Empati Adfærdsforståelse Ro Tilpasning Fleksibilitet Realistiske forventninger Struktur Give følelse af kontrol Give sejre Giv værdighed tilbage

68 Undgå at overreagere Berolig og fjern evt. årsagen Afled opmærksomheden Nyttige handlemåder Stil ikke større krav end den demente kan efterkomme Overvej om det er nødvendigt at afbryde den dementes forehavende Undgå at rette og korrigere Tal tydeligt t med enkle ord og korte sætninger Reager på de følelser, som den demente udtrykker Forsøg evt. senere den demente har sandsynligvis i glemt hændelsen Søg støtte og hjælp hos andre

69 Behandling af søvnforstyrrelse Somatiske årsager Psykologiske årsager Miljørelaterede årsager Ernæringsmæssige årsager Solnedgangssyndrom Delir Medikamentelle årsager Fysisk aktivitet Dagslys om dagen

70 Medicinsk behandling af adfærdsforstyrrelser 70 Festsalen, BPS, 26.marts 2012

71 Kun hvis: Ikke-farmakologisk k k behandling har været utilstrækkelig Symptomerne har en sværhedsgrad, der enten påvirker patientens eller den pårørendes/medbeboeres livskvalitet eller funktion

72 Effekten af memantin på BPSD Fra flere undersøgelser: En vis effekt af memantin (Ebixa) på Vrangforestillinger ge Hallucinationer Agitation/aggression Irritabilitet/labilitet

73 Overvejelser i forbindelse med behandling med antipsykotika Begrænset effekt på hallucinationer og vrangforestillinger Begrænset effekt på aggressivitet, men anvendes især ved uprovokeret aggressivitet Der er betydelige bivirkninger Øget risiko for blodpropper i hjernen Øger risiko for død Der skal orienteres om den øgede risiko, før behandling påbegyndes De pårørende skal informeres og acceptere behandlingen, hvis patienten er inhabil Der bør behandles med antipsykotika i kortest mulig tid

74 Hvor længe bør der behandles med antipsykotika? Ik kortest tmulig tid Der bør arbejdes med psykosociale tiltag Plejen skal optimeres og behovet for pleje evalueres jævnligt Som hovedregel bør der forsøges seponering af behandlingen Dette kan ske gradvist f.eks. ved dosisreduktion hver 4. uge til seponering Hvis symptomerne f.eks. svær aggression kommer igen, og behandlingen genoptages, bør indikationen fremgå tydeligt at lægejournal og sygeplejejournal j Man bliver ikke populær af at seponere antipsykotika, hvis patienten igen bliver aggressiv man behøver ikke altid være populær det giver dokumentation for, at der fortsat er indikation

75 Opsummering af medicinsk behandling Fortsætte tt igangværende behandling med kolinesterasehæmmere Ebixa (memantine) SSRI Forsøge behandling af irritabilitet/labilitet, agitation/aggression, hallucinationer og vrangforestillinger Til behandling af depression Til behandling af angst

76 Noradrenerge og specifikke serotonerge antidepressiva (NaSSA) Mirtazapin (15-30 mg dgl) til depression især hvis der er søvnforstyrrelser Nyere antipsykotika Kun ved svær aggressivitet, vrangforestillinger eller hallucinationer, som patienten er forpint af bør siden forsøges seponeret

77 Opsummering fortsat Hypnotika Bør undgås, men evt. Zopiclon (3,75-7,5 mg), Zolpidem (5-10 mg) eller oxazepam (7,5-15mg) i kort tid Anxiolytika Bør undgås, men evt. oxazepam 7,5 mg x 0-2 dagligt i kort tid mod angst

78 Opfølgning g af iværksat behandling Fælles ansvar mellem læge og plejepersonale Plejepersonale efterspørger ofte farmakologisk behandling f.eks. på grund af svær aggression Plejepersonale bør efterspørge seponering af antipsykotika Vær specielt opmærksom på at få seponeret psykofarmaka, der er ordineret p.g.a. delir Rutinemæssig receptfornyelse bør undgås

79 Lindre BPSD med bedre fysisk miljø Orienteringsvenligt Undgå lange og smalle gange Naturligt regelmæssigt møde med personale Bruge farver konstruktivt Mønstre i gulve og vægge bruges konstruktivt Døre fremhæves eller nedtones Minimer spejlende flader Sengen placeres som vanligt

80 Hvad kan vi så anvende i den kliniske hverdag

81

82

83

84

85 Beskeder til at tage med hjem:

86 Forstå den dementes univers Hvordan ser det aktuelle univers så ud? Hvordan skal du agere, for at passe ind i dette univers? Brug din fantasi!!!

87 Den ikke-psykofarmakologiske behandling af adfærdsforstyrrelser VIGTIGST!!! er de personer som omgås og plejer patienten. Den lægelige behandling er ikke det vigtigste

88 Prøv at forstå Hvilken tid er den demente i? Hvor gammel tror den demente, han/hun er? Hvor befinder I jer? Hvilke aktører er her mere? Hvilke ting er her? Hvem opfattes du at være?

89 Psykose HUSK: Pludseligt opståede psykotiske py symptomer, især synshallucinationer, skyldes hyppigst delir med baggrund i somatisk sygdom, dernæst led i demenssygdommen.

90 Aggressivitet HUSK: aggressivitet er ofte et symptom på angst eller afmagt/forsvar

91 HUSK Demens er IKKE en akut sygdom. Hvis pludseligt opståede kognitive problemer tænk eller DELIR DEPRESSION

92 HUSK: At undersøge At behandle TAGER TID At pleje

93 Alfa og Omega Give tilbud - aldrig forbud Give klare beskeder ingen spørgsmål Invitere - aldrig afvise

94 Værn om den skrøbelige lærkerede

95 Godt rustede eller overlæssede???

96 Nu vil jeg jgoverlade scenen til Marlene Jul Houmann

Adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens- Demensdagene 2016 BODIL GRAMKOW ANDERSEN 1

Adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens- Demensdagene 2016 BODIL GRAMKOW ANDERSEN 1 Adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens- Demensdagene 2016 BODIL GRAMKOW ANDERSEN 1 Hvad betyder BPSD egentlig?? Brønderslev Psykiatriske Sygehus Døgnåbent?? Blod Prøver Sendes Dagligt?? Nå nej,

Læs mere

Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression

Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression Medicinsk behandling af demens nu og i fremtiden Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression 2. Maj 2011 Demensdagene Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, phd. Demensklinikken og Psykiatrisk afd.

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Depression, Januar 2014

Depression, Januar 2014 Depression, Januar 2014 Oversigt over demens og demenslignende tilstande Sekundær demens Længerevarende hypothyreose Hyperkalkæmi Hypovitaminosis B12 Subduralt hæmatom Lavtrykshydrocephalus Neuroborreliose

Læs mere

Delir, droger m.v. BPSD. Frederikshavn d.21.1.2014

Delir, droger m.v. BPSD. Frederikshavn d.21.1.2014 Delir, droger m.v. BPSD Frederikshavn d.21.1.2014 Søen en forårsdag på Brønderslev Psykiatriske Sygehus Hvordan er LIVSVILKÅRNENE for den ældre MIG??? Delir De fleste tilfælde af akut psykose hos ældre

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

BPSD. Definitionen lægger op til, at BPSD kun omfatter symptomer, der skyldes demens

BPSD. Definitionen lægger op til, at BPSD kun omfatter symptomer, der skyldes demens BPSD Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia (adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens) Deskriptiv samlebetegnelse vedtaget ved konsensuskonference i 1999 (IPA) Definition: Symptomer på

Læs mere

Demensskole. Efteråret 2014

Demensskole. Efteråret 2014 Demensskole Efteråret 2014 Demens i Herning Kommune År 2013: Ca. 1220 borgere og 3.700 pårørende lever med demens. År 2020 vil antallet være 1500 borgere og 4500 pårørende. Sundhed og Ældre Program for

Læs mere

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Læs mere

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Slagelse Kommune 1.marts 2014 Robert Graff Gergelyffy Overlæge Ældremedicinsk afdeling Slagelse Sygehus Indhold 1. Demenssygdomme: Hyppighed Hvad er demens egentlig?

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Hvad er demens Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens 5. maj 2017 Demenssygdomme Demens er ikke en naturlig følge af at blive

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Medicinsk behandling af depression hos demente

Medicinsk behandling af depression hos demente Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet

Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet Faglig demensdag for medarbejdere indenfor ældreområdet Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer Hanne Harrestrup, Sygeplejerske, Demenskonsulent Birgitte Fisker, Assistent 1 Delir Identifikation

Læs mere

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010.

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Marte Meo terapeut. Med forfatter til bogen, se, hvad

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Værd at vide om Alzheimers demens

Værd at vide om Alzheimers demens Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:

Læs mere

Demensudredning i RN. Ålborg Kommune Forår 2015

Demensudredning i RN. Ålborg Kommune Forår 2015 Demensudredning i RN Ålborg Kommune Forår 2015 Hvad skal vi tage med hjem? Derfor vil jeg bruge demensudredningsmodellen Deltag i det gode samarbejde Så meget nemmere bliver min hverdag! Hvordan går det

Læs mere

Når hukommelsen svigter!

Når hukommelsen svigter! "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Demens og svækkede ældre medicinske patienter. Frederikshavn Jørgen Peter Ærthøj

Demens og svækkede ældre medicinske patienter. Frederikshavn Jørgen Peter Ærthøj Demens og svækkede ældre medicinske patienter Frederikshavn 21.1.2014 Jørgen Peter Ærthøj Program - formiddag Kl. 08.30-08.45 Velkomst og kaffe Kl. 08.45-09.45 Kognitiv funktion og dysfunktion v/neuropsykolog

Læs mere

Diagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012

Diagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012 Diagnosen til Debat DemensDagene Mandag den 7. maj 2012 WHO 2012 http://www.who.int/mental_health/neurology/en/ Demens i Danmark Se regionale/kommunale tal på www.videnscenterfordemens.dk Antal demente

Læs mere

Demens vejledning på Langesvej.

Demens vejledning på Langesvej. Demens vejledning på Langesvej. (Lavet af Praktiserende læge Ben Geissler Okt. 2012 ud fra nedenstående link til forløbsbeskrivelsen For yderligere inspiration: http://www.e-pages.dk/dsam/985788129/ http://www.regionh.dk/nr/rdonlyres/30a19ae3-9aef-407a-85d4-8eb6f32a646d/0/forloebsprogram_demens.pdf

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

God praksis ved adfærdsforstyrrelser

God praksis ved adfærdsforstyrrelser God praksis ved adfærdsforstyrrelser DEMENSDAGENE 2017 SYGEPLEJERSKE, VISO- SPECIALIST, DEMENSKONSULENT SUSANNE RISHØJ Ved adfærdsforstyrrelser i forbindelse med demens forstås: Uønskede handlemønstre,

Læs mere

Hvad er demens og hvad kan vi gøre for at fremme et godt liv med demens?

Hvad er demens og hvad kan vi gøre for at fremme et godt liv med demens? Hvad er demens og hvad kan vi gøre for at fremme et godt liv med demens? Psyk-Info arrangement Assens 27.04.2017 Demenskonsulent Jette Gerner Kallehauge Citat fra en person med demens: Jeg er Jens med

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinje for udredning og behandling af demens Regional samarbejdsaftale Lene Wermuth og Annette Lolk

Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinje for udredning og behandling af demens Regional samarbejdsaftale Lene Wermuth og Annette Lolk Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinje for udredning og behandling af demens Regional samarbejdsaftale Lene Wermuth og Annette Lolk Specialeansvarlige overlæger i Neurologi og Psykiatri Demensklinik

Læs mere

FØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.

FØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm. FØLGEVIRKNINGER AF DELIR Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.dk HVORDAN ER DET AT VÆRE DELIRØS? A. De diagnostiske kriterier

Læs mere

Erfaringer fra gerontopsykiatrisk sygeplejerske ved udredning og behandling af adfærdsproblemer ved BPSD

Erfaringer fra gerontopsykiatrisk sygeplejerske ved udredning og behandling af adfærdsproblemer ved BPSD Erfaringer fra gerontopsykiatrisk sygeplejerske ved udredning og behandling af adfærdsproblemer ved BPSD Sygeplejerske Jonna Sørensen Afdeling M, Aarhus Universitetshospital, Risskov 06.05.2013 Tidslinje

Læs mere

Mennesker med svær demens hvad har de brug for?

Mennesker med svær demens hvad har de brug for? Mennesker med svær demens hvad har de brug for? Mette Borresen, konsulent, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Mit rum bliver ikke rigtig stort mere«(jan Lindhart) Der er sådan en forfærdelig tristhed

Læs mere

Omsorg for personer med demens modul 1

Omsorg for personer med demens modul 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Omsorg for personer med

Læs mere

Dorte Mark Jes Gerlach (red.) Værd at vide om N E PSYKIATRISKOLEVEST

Dorte Mark Jes Gerlach (red.) Værd at vide om N E PSYKIATRISKOLEVEST Dorte Mark Jes Gerlach (red.) DE Værd at vide om M S N E PSYKIATRISKOLEVEST DEMENS GENERELT Demens er betegnelsen på den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom. Den

Læs mere

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige

Læs mere

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Bliv ikke væk Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Hvem henvender brochuren sig til? Plejepersonale og pårørende der er involveret i plejen af den demente patient. Udarbejdet af

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Tidlig opsporing af demens

Tidlig opsporing af demens Tidlig opsporing af demens 10 tegn på demens Forløbsprogram og vurderingsskema til tidlig opsporing af demens Forløbsprogram demensudredning Opgaver for demens-kontaktperson Ved kendt borger: den, der

Læs mere

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 4 Intellektuelle funktioner... 5 Følelsesmæssige funktioner...

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Demens og inkontinens symptomer Kortlægning, analyse og gode ideer Omsorgssvigt eller

Læs mere

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Når hukommelsen svigter Information om Demens Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring. NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland

Læs mere

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Demens og inkontinens symptomer Kortlægning, analyse og gode ideer Omsorgssvigt eller

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB)

Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Medicinske behandlingsmuligheder ved Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Lise Korbo, ledende overlæge dr med Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital Socialmedicinsk behandling

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Delir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden:

Delir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden: Kliniske vejledninger Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

3. Kontrollér blodsukker, kolesteroltal og blodtryk - det gavner både hjerne og hjerte

3. Kontrollér blodsukker, kolesteroltal og blodtryk - det gavner både hjerne og hjerte Forebyggelse af demens 3. Kontrollér blodsukker, kolesteroltal og blodtryk - det gavner både hjerne og hjerte Forebyggelse af demens 4. Drop tobakken, drik mindre alkohol og spis sundt - det er godt for

Læs mere

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - præsentation Nada Modellen Nada - TCM Nada - Neurofysiologisk Nada - Øreakupunktur Nada - Procedurer 2011 Nada - Øvrigt Kildemateriale: Lars

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 2008 1

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 2008 1 Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 28 1 Vision, Målsætning og Handlinger Vision I Stevns Kommune skal borgere med demens og deres pårørende have et værdigt liv. Målsætning

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Psykoseteamet BUP-Odense Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Symptomer, behandling og samarbejde med primærsystemet belyst via case 1 Samarbejde, samarbejde,

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Demens for den praktiserende læge. Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge Psykiatrisk afd. P og Demensklinik Odense Universitetshospital 18.3.

Demens for den praktiserende læge. Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge Psykiatrisk afd. P og Demensklinik Odense Universitetshospital 18.3. Demens for den praktiserende læge Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge Psykiatrisk afd. P og Demensklinik Odense Universitetshospital 18.3.2015 Antal demente patienter Prævalens Ca. 85.000 Incidens

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Kildebakken Plejecenter. Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune

Kildebakken Plejecenter. Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune Kildebakken Plejecenter Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune Demensindsatser i Haderslev Kommune Formål: Mellem 80 100.000 danskere rammes

Læs mere

Psykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose

Psykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose Psykoser forskelle og ligheder Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose Oversigt Hvad er en psykose? Hvordan opstår den? En oversigt over de vigtigste psykoseformer Hvad er en psykose?

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens

Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens OPDATERET KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens Baggrund og formål Undersøgelser

Læs mere

Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med.

Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med. Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med. Rettidig diagnose = rettidig indsats Lette kognitive problemer Let demens Moderat demens Svær demens Medicin Indsats

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Marts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse

Marts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse Marts 2017 Mona Henningsen Hanne Kousgaard 2. marts 2017 Bipolar lidelse 1 Hvad er en bipolar lidelse? Psykisk lidelse, kendetegnet ved unaturlig forandring af stemningslejet samt ændringer af tænkning,

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS Links til tolkning og tegnsprog på CFD s tolkeadministration, København Tlf. 4439 1375 www.cfd.dk/tolke www.tolkebooking.dk FRONTOTEMPORAL DEMENS Ved akut behov for tolkning (nat/weekend) Tlf.: 7592 3434

Læs mere