FRA TVÆRFAGLIGHED TIL INNOVATION

Transkript

1 FRA TVÆRFAGLIGHED TIL INNOVATION En forskningsbaseret evaluering af projekt VIP Viden- og InnovationsPartnerskaber DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid

2 FRA TVÆRFAGLIGHED TIL INNOVATION - en forskningsbaseret evaluering af projektet Viden- og InnovationsPartnerskaber 1

3 Copyright Knowledge Lab 2014 Fotos: VIP deltagere Layout: Heliant Consult Tryk: Clausen Grafisk ISBN: Bogen er sat med District Pro Thin og Adobe Garamond Pro Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder forbeholdes. Projekt VIP er støttet af Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid

4 Indholdsfortegnelse VIP - projekt Viden og InnovationsPartnerskaber... 5 Fra tværfaglighed til innovation... 9 VIP - som rammesætter for tværfagligt samarbejde og brobygning Når forskelle bliver til fordele Projekt BISI - Building Interfaces for Social Inclusion Alle skal have det samme at vide, forskelligt Bisi film VIP - velfærdsbolig Brobygning til det private og offentlige erhverv - perspektiver fra to eksterne partnere i VIP velfærdsbolig Dullerfiks - hygiejne på den innovative måde Opsummering på evaluering af projekt VIP

5

6 VIP - projekt Viden og InnovationsPartnerskaber forord af Jan Lund, VIP projektleder og videncenterchef, Erhvervsakademi Lillebælt 5

7 Da projekt VIP startede i januar 2012, var det grundtanken og ambitionen at ændre den måde, som studerende og undervisere ved Erhvervsakademier og University Colleges i Region Syddanmark ser på innovationssamarbejde mellem private og offentlige partnere. Der skulle opbygges et fælles sprog og en fælles forståelse på tværs af uddannelser, fagligheder og sektorer, og alle deltagere skulle blive VIP er ; VIP virksomheder, VIP Studerende og VIP Undervisere. Der skulle med andre ord skabes et fælles mindset for aktørerne, et mindset der kunne skabe forandring og i sidste ende innovation. Dette idealbillede af, hvad Projekt VIP skulle skabe, var udgangspunktet for de tre års arbejde, som fulgte for projektets aktører. Der er siden projektets start uddannet 95 VIP-undervisere. De har gennemført innovationsevents for mere end 500 studerende, hvor der er blevet arbejdet med et utal af forskellige velfærdsudfordringer lige fra hygiejne i børnehaver til skabelse af intelligente hjælpemidler og nye typer boliger til velfærdssektoren. Gennem projektforløbet er der gjort mange erfaringer med at arbejde på tværs af organisationer, der er så forskellige af natur som professionshøjskoler og Erhvervsakademier. Hvor erhvervsakademierne typisk arbejder meget produkt- og målorienteret og med tætte relationer til det private, arbejder professionshøjskolerne typisk mere procesorienteret og med tætte relationer til det offentlige. Det har givet anledning til ny læring på tværs af professionerne samt i deres relationer til såvel offentlige som private partnere. Samtidig er kulturerne for arbejdet med de studerendes professioner meget forskellige, idet professionshøjskolerne ofte har myndighedsgivne kompetencekrav, hvor erhvervsakademierne kan arbejde mere frit med faglighederne, idet faglighederne her er mere generiske. Et vigtigt mål med Projekt VIP, som vi har arbejdet hårdt for at nå, er at skabe mindst 10 viden- og innovationspartnerskaber, som kan fortsætte efter projektets ophør i Videnog innovationspartnerskaber er tværprofessionelle partnerskaber, hvor offentlige og private virksomheder arbejder sammen med professionshøjskoler og erhvervsakademiuddannelser om at løse samfundsmæssige udfordringer. Partnerskaberne bygger på viden om praksis i velfærdsindustrien og viden om teknologiske og merkantile områder inden for det private, som bringes i spil med henblik på at finde nye og gerne innovative løsninger til velfærdssamfundsmæssige udfordringer. Målet om 10 partnerskaber er nået, og disse vil fremadrettet blive drevet af videninstitutionerne i fællesskab, hvor de skal bruges i opbygningen af ny viden med henblik på at skabe og bringe nye velfærdsteknologiske løsninger i anvendelse til gavn for private og offentlige partnere, samt til gavn for studerende, der brænder for at arbejde med disse temaer. Projekt VIP har ikke alene genereret nye partnerskaber, løsninger og indsigter, men også skabt nye måder at arbejde sammen på i det daglige. Mange VIP undervisere bruger metoder og viden fra projektet til at inddrage studerende i nye projekter og områder uden direkte tilknytning til projektet, som kan danne basis for nye partnerskaber, eller bidrage med viden ind i de etablerede. Herudover opnår de studerende indblik i mulighederne for bredere karrierevalg eller mulighederne for at være med til at skabe deres eget job gennem innovationsarbejde. Projektet indeholder mange eksempler på, at der er sket forandring. Men den vigtigste forandring er sikkert den, der er foregået hos de studerende, som gennem projektet har fået øjnene op for nye jobmuligheder, de ikke har set før, og selv har fået lysten og troen på, at de kan være med til at skabe disse jobs. Projektet har været med til at få studerende, der normalt arbejder med sociale, pædagogiske, sundheds- 6

8 FRA TVÆRFAGLIGHED TIL INNOVATION 7

9 mæssige og didaktiske fagligheder til at se mulighederne for at starte eget firma, ligesom studerende med teknisk og merkantil baggrund har fået øjnene op for nye brancher for deres arbejde. Som eksempler kan nævnes den pædagogstuderende, som gerne vil være med til at starte en virksomhed, der laver legepladser med indbygget læring (BuildAGround som vandt TV2s innovationspris i 2013), eller de IT studerende, der forsøger at starte egen virksomhed inden for hjælpemidler til ord- og talblinde børn. Projektet har desuden arbejdet med at skabe vækst i eksisterende og nye virksomheder, hvilke også fremadrettet vil være fokus i de etablerede partnerskaber. Et eksempel på dette er virksomheden Tutee Aps. Virksomheden består i dag af tre iværksættervirksomheder, som er gået sammen om skabelsen af Tutee ApS, hvor der arbejdes med online systemer til lektiehjælp i skoler og gymnasier. Systemet eksisterer i dag som en afprøvet prototype, og udvikling af prototypen til eksportmarkeder er igangsat i partnerskabet. Ved afslutningen af projektet er jeg, som projektleder, stolt over at have været en del af projektet. Jeg er tilfreds med de mål, vi har nået i projektet og glad for det fantastiske samarbejde, der er skabt mellem videninstitutionerne. Jeg håber og tror, at samarbejdet vil fortsætte i de etablerede partnerskaber, samt at nye vil opstå som følge af Projekt VIP. 8

10 FRA TVÆRFAGLIGHED TIL INNOVATION - en forskningsbaseret evaluering af projektet Viden- og InnovationsPartnerskaber af Heidi Philipsen & Louise Stjerne Knudsen, Knowledge Lab 9

11 Velkommen til læsere af publikationen Fra tværfaglighed til innovation, som er udgivet af forskningscenteret Knowledge Lab på Syddansk Universitet, Odense. I denne publikation vil du kunne læse en forskningsbaseret evaluering af projektet Viden- og InnovationsPartnerskaber (herefter VIP). Evalueringen er udarbejdet på baggrund af observationer og videomateriale, ligesom der er indsamlet materiale via spørgeskemaer fra personer med tilknytning til VIP. Derudover har tre projektledere fra hhv. Projekt BISI, VIP Velfærdsbolig og VIP Hygiejne, baseret på forløb afviklet i foråret 2014, beskrevet deres erfaringer med Projekt VIP. Dette materiale udgør tilsammen udgangspunktet for den endelige evaluering af Projekt VIP, som Knowledge Lab har lavet. Projekt VIP (Viden- og InnovationsPartnerskaber) fokuserer på at etablere tværgående og forpligtende viden- og innovationspartnerskaber mellem private virksomheder, offentlige institutioner og erhvervs- og professionshøjskolerne i Region Syddanmark. Hensigten er, at disse viden- og innovationspartnerskaber skal bidrage til udviklingen af nye produkter og koncepter inden for området velfærdsteknologi. De deltagende erhvervsakademier og professionshøjskoler er: Erhvervsakademi Kolding (IBA), University College Syddanmark (UCSYD), Erhvervsakademiet Lillebælt (EAL), Erhvervsakademi Sydvest (EASV) og University College Lillebælt (UCL). Projekt VIP er støttet af EU s Social Fond og løber frem til Vi håber, at publikationen Fra tværfaglighed til innovation kan være til inspiration for personer inden for uddannelsesområdet, virksomheder inden for det private og offentlige erhvervsliv, der har fokus på innovation og entreprenørskab, samt nuværende og nye undervisere og studerende i Projekt VIP. Desuden kan denne publikation være til gavn for alle, der interesserer sig for innovation, og hvordan man skaber samarbejder på tværs af institutioner og kulturer. 10

12 VIP - som rammesætter for tværfagligt samarbejde og brobygning af Heidi Philipsen, lektor ved Medievidenskab og leder af Knowledge Lab, Syddansk Universitet 11

13 I denne del af rapporten vil fokus være på, i hvilken udstrækning og på hvilke niveauer VIP-projektet har fungeret som støttende rammesætter dels for de medvirkende studerendes læring og dels for brobygningen mellem studerende, offentlige partnere og virksomheder. Der redegøres dels for lærings-, motivations- og kreativitetsteorier (herunder såkaldt stilladsering ), som medvirker til at begrebsliggøre den potentielle læring på tværs af fagligheder. Og dels medtænkes en mindre empirisk undersøgelse, som vi på Knowledge Lab, Syddansk Universitet, har udført med intentionen om at spørge de deltagende studerende, hvad de har oplevet som fordele og ulemper ved VIP. Der tages - i denne bestræbelse - især afsæt i projektet VIP Velfærdsbolig. 1 Foruden data fra denne undersøgelse 1 Undersøgelsens data er dels indsamlet fra spørgeskemaer udfyldt af studerende og dels i form af videointerviews foretaget med studerende fra University (spørgeskemaer) anvender vi også data fra de mange videoobservationer, som Knowledge Lab har foretaget i VIP projektet gennem hele processen. Jeg trækker således perspektiver til andre dele af VIP, men har i dette kapitel mest VIP Velfærdsbolig og de studerendes vurdering heraf i centrum. Målet med projekt VIP Velfærdsbolig Målet med projekt VIP Velfærdsbolig i regi af VIP er to-delt. Således kan man dele op i et samarbejdsmål og et decideret projektmål. Samarbejdsmål: Målet med de næste ugers samarbejde mellem de implicerede uddannelser og de offentlige og de private partnerskaber er at finde konkrete eksempler på, at man i borgerens eget hjem er i stand til at indarbejde diverse velfærdsforanstalt- College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt. ninger. Således vil borgeren kunne få en velfungerende hverdag uden hele tiden at blive konfronteret og udstillet med sine egne begrænsninger (Opgavebeskrivelse: Velfærdsbolig 2014: 3) Projektmål: At skabe inspiration til en bolig, som fremmer livskvalitet for borgeren med lettere fysiske handicap i eksisterende boligformer i relation til værdighed, nydelse og oplevelse, rehabilitering, betjeningsvenlighed, selvhjælp og tilgængelighed. Der skal skabes bedst mulige rammer for, at borgerne kan vende hjem i egen bolig og dér tage del i hverdagsaktiviteter så aktivt som muligt og derigennem kunne praktisere vedligeholdende træning såvel som genoptræning (Opgavebeskrivelse: Velfærdsbolig 2014: 3) Tanken med projektarbejdet, som de studerende (ergoterapeuter og bygningskonstruktører) indgår i, er, at borgerne skal inddrages i processen med de innovative løsninger, såkaldt brugerdreven innovation. Og at Der skabes plads til nytænkning, som kan bidrage til justering af de nuværende rammer i samfundet (Opgavebeskrivelse: Velfærdsbolig 2014: 4, min fremhævning). Spørgsmålet er, om de rammer, som de studerende mødes med i projektet, faciliterer, at de kan udvikle produkter (prototyper), der kandiderer til at justere rammer i samfundet. Det vil blive vurderet i dette kapitel. Nedenfor vender jeg desuden tilbage til, hvordan henholdsvis innovative løsninger, brugerdreven innovation og nytænkning fungerer i projekt VIP Velfærdsbolig, hvordan dette må ses i lyset af kreative læringsprocesser, og hvorledes læringsprocesserne kan vurderes dels ud fra et teoretisk afsæt, dels ud fra de studerendes egne udsagn. De projektdeltagende studerende er fra henholdsvis University College Lillebælt 12

14 (UCL) og Erhvervsakademiet Lillebælt (EAL). De eksterne partnere er dels Bjerggårdshaven (Odense Kommune) og virksomhederne Pressalit Care og Guldmann A/S. VIP som overordnet ramme VIP Velfærdsbolig er - som nævnt - et delprojekt under VIP, hvor der også er en række overordnede målsætninger (Opgavebeskrivelse: Velfærdsbolig 2014: 5). Her står bl.a. at skabe vækst i regionen, forny uddannelserne, skabe nye karriereveje, skabe nære relationer til omverdenen, skabe inspirerende samarbejdsrelationer og definere en ny underviserrolle. Herudover er der de mere nære mål, der er for omfattende at liste op her, men som samlet set handler om at udvikle tværfaglige samarbejder, der skaber prototyper og bygger bro fra uddannelser til private og offentlige virksomheder (Opgavebeskrivelse: Velfærdsbolig 2014: 5) Foruden disse mål og intentioner ligger der i VIP Velfærdsbolig som i de andre delprojekter under VIP, en ret konkret tidsplan for forløbet, og derudover et par modeller, som de studerende skal lære at kende og anvende (DIN modellen, GAP modellen, arbejdet med personaer samt research). Spørgsmålet er, om disse mål og intentioner kommer igennem i et projekt som VIP Velfærdsbolig, om modellerne og tidsplanen mv. giver mening for de studerende? Det vil jeg vende tilbage til en vurdering af til sidst i kapitlet. Stilladsering som støtte for de studerende i VIP Lad os starte med at indkredse de rammer, som projektet er opbygget omkring, og som dels skal sikre god læring for de studerende, og dels give dem en bro ud til eksterne partnere, i særdeleshed virksomheder. For at indkredse typen af rammer for projekt VIP Velfærdsbolig må vi først studere, hvordan såkaldt stilladsering kan støtte lærende, altså de studerende, i nye typer af læringsprocesser. At der i projektet (både det overordnede VIP og det konkrete projekt VIP Velfærdsbolig, som er i fokus her) er opstillet både mål og tidsplan, samt etableret kontakter til eksterne partnere, må betragtes som en tryg stilladserende ramme for de studerende at tage afsæt i. Begrebet stilladsering (på engelsk scaffolding ) stammer oprindeligt fra byggebranchen, men skal inden for læringsteori opfattes metaforisk. Stilladsering bør forstås dynamisk og bygges støttende op omkring en person i en læringssituation, der skal opleve tryghed i den usikre proces. Der kan både arbejdes med solide og mere spinkle stilladser - afhængigt af behovet hos den person, der behøver støtte. 2 2 Jeg har lavet en undersøgelse - en ph.d. afhandling - med fokus på den indflydelse, som dansk film har fået fra Den Danske Filmskole (Philipsen 2005). Fra midten af 1980 erne sker der en del ændringer på At opstille et stillads - i form af fx klart definerede spilleregler for opgaven og opfølgende vejledning - medvirker til at tøjle den præstationsangst eller usikkerhed, der gerne er forbundet med at skabe noget nyt og anderledes eller ligefrem innovativt. En proces, hvor man skal skabe noget nyt, som i projekt VIP Velfærdsbolig, er ofte forbundet med stor usikkerhed over for løsningen af opgaven. Når man som studerende bevæger sig ud i at arbejde med nye projekter, bevæger man sig samtidig ud i noget ukendt. Usikkerheden medvirker til at vække en sensibilitet, som ifølge Thea Mikkelsen er en forudsætning for kreativitet, og som man skal turde gå ind i. Kreativitet er videre oftest en forudsætning for Filmskolen af både strukturel og undervisningsmæssig karakter. Daværende rektor, Henning Camre, indfører blandt andet de såkaldte penneprøver (praktiske øvelser inden for bestemte spilleregler), som viser sig at yde god støtte i de usikre læringssituationer, eleverne gennemgår. I lighed med VIP projektet, arbejder Filmskolens elever også tværfagligt. 13

15 14

16 at skabe innovation. Ifølge Mikkelsen (2009) er det uhensigtsmæssigt, hvis usikkerheden over for nye opgaver medfører handlingslammelse, så man for eksempel trækker sig tilbage fra skabelsen af et produkt. 3 Modet til at gå ind i den usikre situation og vende den til en positiv læringsproces, kan hentes i forskellige former for stilladsering. Dels kan man støtte sig til visionen for projektet, målet med opgaven, deadlines, lærerens feedback, gruppens samarbejde, ens egen faglighed og i VIP-regi også fx en ekstern partners respons (offentlig instans eller privat virksomhed). Forskellige former for støtte i en lærings- eller skabelsesproces medvirker til, at man føler sig tryg nok til for eksempel at begive sig ud i den usikkerhed, der er forbundet med nye projekter, som måske ligger uden for ens komfortzone. Film-konceptet Dogme 95 kan tjene 3 Thea Mikkelsen er er cand. mag. i litteraturvidenskab og moderne kultur og cand. psych. med speciale i kreativitet. Nu leder hun Center for Kreativitet. som et godt eksempel på klar stilladsering (10 regler og et støttende broderskab /team), der medførte både kreative processer/film og en innovativ udvikling for dansk film. Ligeledes arbejder de på Den Danske Filmskole med at lade eleverne skabe små øveproduktioner (de nævnte penneprøver) inden for bestemte konditioner, der støtter dem. Altså lærer de under uddannelsen at anvende stilladsering, der kan hjælpe dem igennem usikkerheden ved nye projekter og tværfaglige samarbejder. Man skal ikke betragte stilladset som en begrænsning, men som en støtte og udfordring. Ifølge læringsteoretikere findes der primært seks typer af stilladsering: 1) Recruitment, 2) reduction in the degrees of freedom, 3) direction maintenance, 4) marking, critical features, 5) frustration control og 6) demonstration (Wood, Bruner and Ross, 1976). Dem vender jeg tilbage til. Derudover vil jeg kort introducere, at jeg selv som forsker har foreslået og empirisk afprøvet tre overordnede kategorier for stilladsering (hvorunder de seks typer kan anvendes). Det drejer sig om: 1) Institutions-stilladsering, 2) Team-stilladsering, og 3) Individuel stilladsering (Philipsen 2009: in Mathieu and Pedersen, 2009). Mere om hvilke typer af stilladseringer, som VIP Velfærdbolig reelt bygger på (deadlines, vejledning mv.), og om de virker, følger senere i kapitlet. Her vil jeg blot konstatere, at de spilleregler, som sættes for VIP og for VIP Velfærdsbolig er at betragte som en såkaldt institutions-stilladsering. Kreativitetsforsker, Chris Bilton, der arbejder meget med anvendelsesorienterede kreativitets- og innovationstilgange, som rækker ud mod private virksomheder, bakker op om spillereglers positive indvirkning, idet han skriver: I argue that creative processes and creative people actually thrive on constraints and boundaries (Bilton 2012: xxi). Arbejdet med veldefinerede projekter skaber altså større fokus og mere mod til at arbejde kreativt med opgaverne, end frie opgaver gør. Og set i denne kontekst, har rammerne omkring VIP som fx i VIP Velfærdsbolig en positiv effekt, skal man tro kreativitets- og læringsforskere. Hvordan de studerende vurderer rammesætningen, vendes tilbage til nedenfor. Rammer for læring og kreativitet VIP-projektet arbejder overordnet ud fra en intention om at fremme innovation på tværs af studerende, fagligheder og eksterne partnere - herunder virksomheder. Intentionen om at bringe de studerende i direkte kontakt med potentielle fremtidige arbejdsgivere, er motiverende for de studerende i sig selv, da de derved slipper for udelukkende at arbejde i hypotetiske projekter og med hypotetiske produkter. De vil gerne møde virkeligheden, det fremgår også af den spørgeskemaunderøgelse, vi lavede. Derved er motivationen på plads i dette projekt, hvilket man altså også kan læse ud fra de studerendes udsagn om, hvilke for- 15

17 ventninger og efterfølgende oplevelser - de havde til VIP Velfærdsbolig. De studerende skriver fx om forventninger, at det bliver Spændende at arbejde sammen med andre, end vi er vant til. Også spændende med en anden slags case. De fleste deler denne opfattelse samt forventninger om faglige udfordringer. Forventningerne til samarbejdet var således indledningsvis høje, men de blev også indfriet langt hen ad vejen. En studerende beskriver fx samarbejdet med andre studerende sådan her: Alle var seriøse og engagerede. Alle byder ind. En anden studerende anfører, at han/hun fandt det: sjovt at lave noget, der kan bruges i virkeligheden. I deres svar på spørgeskemaer giver de også udtryk for, at deres forventninger til samarbejdet med eksterne partnere stort set blev indfriet, da de blev taget godt imod og også vejledt af disse. En skriver fx: De (offentlige og private partnere) ville have noget godt ud af projektet, og det smittede af på os. Denne type af samarbejde vurderes således af deltagerne som positivt, ligesom de er venligt stemt over for at skulle arbejde på tværs af fagligheder (ergoterapeuter og bygningskonstruktører). Videre har det været inspirerende, smittende og motiverende at arbejde sammen med eksterne partnere ifølge undersøgelsen. En studerende skriver endda: Det har opmuntret mig yderligere til at studere, fordi man nu kan se, hvad ens eventuelle arbejde kunne være. Således er denne studerendes motivation og udbytte i top og medvirker til at indfri VIP Velfærdsboligs nære mål. Spørgsmålet er imidlertid, om de studerende i projektet når frem til noget brugbart eller måske ligefrem innovativt. For at nå frem til eksempelvis et innovativt produkt eller en innovativ ide, er det typisk nødvendigt at gennemgå en kreativ proces først (fra kreativ proces til innovativ prototype). I det videre arbejde med VIP-lignende projekter kan det anbefales med erfaringerne fra dette projekt in mente at de studerende tilbydes en langt bedre indføring i grundlæggende og anvendelsesorienterede kreativitets- og innovationstilgange. Disse tilgange kan i sig selv hjælpe dem med at kende den kontekst og de forventninger ude fra, som de arbejder inden for, og kunne oparbejde en bevidsthed om karakteren af de processer og produkter, de er involveret i. Videre hjælper det dem også med at opnå en vis tryghed i at arbejde innovativt, at de er gjort bekendt med, hvad projekthaver mener med innovation, og hvor de kan byde ind. Altså sker der en forventningsafstemning, som kan fungere som en slags stilladsering i sig selv. Der kunne fx med fordel gives de studerende en definition på innovation og herunder skelnes mellem såkaldt inkrementel og radikal innovation (Lybecker 2009), eftersom det mål, der sættes op for de studerende, medtænker innovation, uden nærmere definition. I projektet lægges helt klart op til, at de studerende skal arbejde ud fra inkrementel innovation, idet de skal tage afsæt i eksisterende boliger, personer (via research) og derudover også personaer. Men det adresseres ikke, at de ikke skal kaste sig ud i mere radikal innovation, hvilket ellers kunne have tydeliggjort rammerne og forventningerne fra skolernes og de eksterne partneres side. Inkrementel innovation tager afsæt i det allerede eksisterende og twister det lidt, mens radikal innovation fordrer, at man kaster sig ud på det dybe vand og fx opfinder noget nyt. Det sidste er klart mere en angstfremkaldende og usikker situation - og også gerne mere tidskrævende - end det første. En studerende skriver i evalueringen: Jeg synes, det var lidt utydeligt, om det skulle være nyopfindelse eller nytænkning, og her synes jeg ikke altid, der var fælles fodslag fra underviserne. Dette kunne være klargjort. 16

18 De studerendes oplevelser I undersøgelsen, vi har udført med de studerende i projekt VIP Velfærdsbolig, kan således spores en vis usikkerhed over for de rammebetingelser, og de forventninger, som stilles op for dem af de overordnede i projektet. En studerende formulerer det sådan her: Det kunne godt have været bedre struktureret ift. hvilke opgaver, vi skulle løse undervejs. Jeg mangler lidt overordnet sammenhæng. En anden indvender: [..] Og så havde vi i starten lidt svært ved at finde ud af, hvad vi egentlig skulle aflevere for et projekt. Andre efterlyser på lignende vis klarere rammer og forventningsafstemning fra starten af. Det virkede uoverskueligt til at starte med indvendes det fx. Altså er der plads til forbedringer, hvad angår institutions-stilladseringen. Mens de studerende generelt var godt tilfredse med den støtte, de får fra de andre gruppemedlemmer, hvorfor team-stilladseringen i dette projekt må anslås at fungere efter hensigten. Dog må det indvendes, at nogle af de studerende udtrykker en vis skuffelse over, at de ikke kom til at arbejde med så mange forskellige fagligheder, som de blev stillet i udsigt ved projektets begyndelse (igen, dette er projekthavers ansvar). De havde forventninger om (og var blevet stillet i udsigt fra projekthavers side), at de skulle arbejde på tværs af 4-5 fagligheder, hvilket desværre kun blev til 2. Men det samarbejde, der var, gik godt og var lærerigt, som beskrevet ovenfor. For at komme nærmere en vurdering af innovations-potentialet i VIP-projektet, er det hensigtsmæssigt med yderligere indkredsning af fænomenerne kreativitet og innovation. Kreativitetsforsker, Chris Bilton, anfører at: Creativity requires that we make or think something new, or a new combination of existing elements (..) To be creative, the idea must also be useful or valuable (..) Creative ideas must demonstrate fitness for purpose (Bilton 2012: 3). I VIP Velfærdsbolig har de studerende ikke været særlig godt klædt på ift. at vide, hvad kreativitet og innovation indebærer, og de har ikke nødvendigvis lavet processer og/eller produkter, der kandiderer til at være kreative i hvert fald ikke i BIG C forstand (kreativitet der får en stor betydning for andre), men mere i en mini-c udgave (kreative læringsprocesser) (Kaufman & Beghetto 2009). De har således, at vurdere ud fra de data vi har, gennemgået nogen relativt kreative tværfaglige læringsprocesser. Men om deres prototyper er udtryk for nytænkning, det er op til eskperter at vurdere, hvilket jeg vender tilbage til. Bilton vægter meget i sin kreativitetsog innovationsteori, at flere fagligheder tilsammen tænker langt bedre end een. På dette punkt har VIP Velfærdsbolig været velfungerende, idet de studerende klart viser, at de har fået meget ud af mødet med andre studerendes faglighed og kompetencer. Der synes heller ikke at have været de helt store kultur-vanskeligheder, som ellers kan udfordre det tværfaglige samarbejde. Tværtimod udtrykker de fleste, at de fik gode indsigter via det tværfaglige gruppearbejde. Der er respekt for hinandens fagområder [..] Ergoterapeuter kan pege på problemstillinger, og bygningskonstruktører kan komme med løsninger. Fin supplering skriver en studerende fx. Dette punkt kan man læse mere om i kapitlet skrevet af videnskabelig assistent, Trine Lai, i denne rapport. Fejring og feedback Når kreativitet og innovation skal bedømmes, gøres dette bedst af fagfolk/eksperter, som kender det domæne, som ideen/produktet falder inden for, og det må siges at være indfriet i både VIP Velfærdsbolig og det overordnede VIP projekt. Projektet udmundede nemlig i opsætning af posters, de studerendes præsentation og udnævnelse af vindere fra ekspert-panel. Denne type af afrunding og 17

19 anerkendelse er et særdeles vigtigt og i dette og andre VIP-del-projekter meget veludført stilladseringsgreb. Markering af kritiske træk er een af de seks typer stilladsering, som Wood, Bruner og Ross (1976) udpeger. Og i de projekter, som vi fra Knowledge Labs side har haft lejlighed til at følge tæt (især VIP Velfærdsbolig og Bisi) har netop denne type af vigtig og konstruktiv afrunding samt fejring været velfungerende. De studerendes prototyper er blevet vurderet og har fået feedback, hvilket både peger tilbage på, hvad der er gået godt og dårligt, samt fremad på hvad de kan forbedre. Det er et vigtigt træk, at man i VIPprojekter har valgt at lade et panel af eksperter foretage den endelige vurdering. Forskning udpeger netop, at det optimalt set skal være eksterne partnere, der selv er repræsentanter for domænet (fx en faglighed, en virksomhed) for, at feedback en fungerer bedst for de studerende (Philipsen 2009). Det er ligeledes denne type af eksperter, der bedst kan vide, om ideen/prototypen er brugbar (useful). Og det højner motivationen for at arbejde seriøst med en ide eller et produkt, at de studerende ved, at det ikke alene er deres lærere, der skal se og vurdere den/det. Om prototyperne er innovative, står knapt så klart frem, ifølge det, som vi har kunnet følge. Og i det hele taget har præmisserne for at skabe og få vurderet noget innovativt, som tidligere nævnt i dette kapitel, stået svagt skitseret for de studerende. I Opgavebeskrivelsen står der foreslået, at de fx kan tage afsæt i en genstand i rummet (borgerens bolig), der kan designes om for at fremme tilgængeligheden (Opgavebeskrivelse: Velfærdsbolig 2014: 17). Dette forhold vil svare til at bede de studerende om at lave inkrementel innovation (jf. Lybecker 2009) med afsæt i borgerens behov. Således kunne det antageligt have hjulpet de studerende med en mere klar institutions-stilladsering, hvis innovation var blevet defineret og afgrænset. I det hele taget udtrykker de studerende i de data vi har haft adgang til tilfredshed med det tværfaglige samarbejde og glæde over projektets samarbejder med eksterne partnere. Men samtidig kunne de have ønsket sig mere klarhed over selve projektets karakter (rammebetingelser, tilgængelighed ift oplysninger om projektet mv). Opsamling på resultater I starten af dette kapitel opsummerede jeg, at VIP Velfærdsbolig er et delprojekt under VIP, hvor der også er en række overordnede målsætninger, herunder at: skabe vækst i regionen, forny uddannelserne, skabe nye karriereveje, skabe nære relationer til omverdenen, skabe inspirerende samarbejdsrelationer og definere en ny underviserrolle. Herudover samlede jeg de nære mål til primært at handle om at udvikle tværfaglige samarbejder, der skaber prototyper og bygger bro fra uddannelser til private og offentlige virksomheder (Opgavebeskrivelse: Velfærdsbolig 2014: 5). Jeg nævnte også, at der i projektet er arbejdet frem efter en ret konkret tidsplan for forløbet af ugernes arbejde, og derudover et par modeller, som de studerende skulle kende og kunne anvende. Ingen af de studerende kommenterer i undersøgelsen på, om de har kunnet bruge modellerne til noget. Dog fremhæver et par stykker, at det gav mening at have research som en del af en idegenereringsproces, idet de via interviews med beboere blev inspireret til at skabe deres prototyper, så implicit har en del af arbejdet ud fra modeller øjensynligt virket. De nære mål ser overordnet betragtet ud til at være så godt som indfriet. Der er afleveret prototyper fra grupperne, og der har været arbejdet på tværs af fagligheder og partnere. Mht. de lidt større VIP mål, fx nye karriereveje og relationer, så er een af grupperne i VIP Velfærdsbolig i hvert fald godt på vej til at indfri disse mål, da de af en fra ekspertpanelet - blev tilbudt at være del i et nyt projekt og 18

20 at deltage i Danish Entrepreneurship Award 2014 på baggrund af deres prototype. Dette betyder naturligvis ikke, at alle studerende har fået et karriereboost. Mht. inspirerende samarbejdsrelationer ser det også ud til at være lykkedes godt i dette projekt. Sværere er det at vurdere, om der ligefrem er skabt nye undervisningsroller, nye uddannelser og vækst i regionen, altså Region Syddanmark, da det vil være for tidligt at effektmåle på og også er ret ambitiøse mål at arbejde frem efter. Hvis dette skal indfries og måles, skal der nok en VIP 2,0 udgave til, da det overordnede VIP projekt ikke ulig andre typer af lignende projekter har taget lang tid at få igang. I et evt. nyt projekt kunne man anbefale på baggrund af ovenstående viden at institutionsstilladseringen generelt bliver tydeligere, og at der arbejdes på tværs af endnu flere fagligheder blandt de studerende, hvilket ville give mere og bredere funderet team-stilladsering. Og endelig er det vurderingen herfra, at det ville styrke et evt. nyt VIP-projekt, at de studerende introduceres bedre for, hvad kreativitet og innovation er og indebærer for dem. Referencer Amabile, Teresa (2008) in Handbook of Organizational Creativity, ed. by Zhou & Shalley, Taylor & Francis Group, LLC. Bilton, Chris (2007/2012): Management and Creativity, Blackwell Publishing Csikszentmihalyi, Mihaly (1996): Creativity Flow and the Psychology of Discovery and Invention, New York, HarperCollins Publishers Kaufman, James & Beghetto, Ronald (2009): The four-c-model of Creativity in Review of General Psychology, American Psychological Association 2009, Vol. 13, No. 1 Lybecker, Søren (2007): Innovatismer, Samfundslitteratur Mathieu, Chris & Pedersen, Jesper Strandgaard (ed.) (2009); Dansk film i krydsfeltet mellem samarbejde og konkurrence, Ariadne Mikkelsen, Thea (2009): Kreativitetens psykologi, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck Philipsen, Heidi (2010): Designing New Media Learning, Communication and Innovation, ed. by Agerbæk, Philipsen and Walther, Akademisk Forlag. Philipsen, Heidi (2005): Dansk films nye bølge afsæt og aftryk fra Den Danske Filmskole (intern udgivelse på SDU) Philipsen, Heidi (2009): index.php/volume-5-issue previousissuesmeny-126/115-constraints-in-film-making-processes-offer-an-exercise-to-the-imagination Wood, D., Bruner, J. & Ross, G. (1976): The role of tutoring in problem solving in Journal of Child Psychology, vol.- 17, Blackwell Publishers. Samt VIPs Opgavebeskrivelse: Velfærdsbolig (2014) 19

21

22 NÅR FORSKELLE BLIVER TIL FORDELE af Trine Lai, tidligere videnskabelig assistent ved Knowledge Lab 21

23 Hvad sker der, når studerende fra erhvervsøkonomi og pædagogik mødes om et fælles projekt? Og hvordan skaber man fælles forståelse mellem grupper, der ikke umiddelbart har noget til fælles? Disse to spørgsmål vil forsøges belyst i denne tekst ud fra eksemplariske cases fra Projekt VIP. Man havde allerede fra projektets start stor opmærksomhed på de udfordringer, der kunne være forbundet med at sammenkoble forskellige fagfelter. Derfor blev VIP-projektet på tværs af uddannelsesinstitutioner også indledt med uddannelse af særlige VIP-undervisere. Disse udvalgte undervisere, fra de fem uddannelsesinstitutioner: Erhvervsakademiet Lillebælt, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi Kolding, University College Syddanmark og University College Lillebælt, blev undervist i, hvordan man skaber gode kulturmøder for de studerende. Til forskel fra en almindelig underviser skal en VIP-underviser skabe og integrere tværfaglige, samskabende partnerskaber til afdækning af innovationsmuligheder til brug som praktik og i undervisningen generelt. VIP-underviserne har haft en helt central rolle i at se tværprofessionelle og tværfaglige muligheder og derigennem etablere viden- og innovationspartnerskaber med andre uddannelsesinstitutioner, private virksomheder og offentlige institutioner. I første omgang har viden- og innovationspartnerskaberne haft velfærdsteknologi som omdrejningspunkt, da det er et særligt indsatsområde for Region Syddanmark. Ved projektets afslutning, kan fremtidige viden- og innovationspartnerskaber etableres inden for alle de områder, hvor underviseren kan bidrage til samskabende afdækning af innovationsmuligheder. Det optimale kulturmøde Rasmus Balder Larsen, adjunkt, Erhvervsakademiet Lillebælt fra projekt-vips udviklergruppe understregede i et indledende oplæg, for at gøre det krystalklart, at der ikke er tale om den kultur, der dyrkes, når vi går i biografen eller teatret. Men derimod om den sociale kultur, i forhold til handle og talemåder som man eksempelvis kan blive en del af gennem sit arbejde. De fleste har oplevet, at der kan være stor forskel fra den ene arbejdsplads til den anden, når man kigger på eksempelvis sprog og struktur; er tonen formel eller uformel? Er strukturen flad eller hierarkisk? Blot for at nævne nogle af de mest typiske forskelle. VIP-projektet er på mange måder ét stort kulturmøde, sagde Rasmus Balder Larsen og pointerede, at det optimale kulturmøde handler om at skabe fælles forståelse og forventningsafstemning. Herpå eksemplificerede han, hvor let det er for to parter at misforstå hinanden, og hvor lidt der egentlig skal til for at mødes i forståelse. Med VIP-underviser uddannelsen i rygsækken blev underviserne rustet til at skabe nye muligheder for deres studerende både i undervisningen og potentielt i resten af deres karriere. De fik redskaber og indgangsvinkler til at se nye samarbejdsmuligheder med partnere fra mange forskellige brancher, som andre måske ikke umiddelbart ville se som oplagte til samarbejde med folk fra netop deres fagområde. De lærte at tage springet og kaste sig ud i nye partnerskaber, de etablerede, og anvendte dem aktivt til at styrke deres studerendes tværfaglige kompetencer. De lærte, hvordan man skaber et fælles sprog med folk fra helt andre brancher end deres egen, så de sammen kunne identificere innovationsmuligheder, hvor deres forskellige kompetencer spillede sammen og løste ellers umiddelbart uløselige problemer. Kort sagt, de udviklede kompetencer til at indgå i samskabende processer på områder og med problemstillinger, som de ikke tidligere har beskæftiget sig med. 22

24 En VIP undervisers betragtninger VIP Velfærdsbolig Kim Jepsen, som har besvaret et spørgeskema i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel, er underviser på bygningskonstruktøruddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. Kims rolle har under VIP projektet VIP Velfærdsbolig været dels at undervise og vejlede de studerende gennem forløbet og dels at agere sparringspartner for de andre undervisere i forløbet. For Kim har de tværfaglige aspekter været et gennemgående positivt træk ikke bare for underviserne, men også for de studerende. Som Kim udtrykker det: Den tværfaglige proces og samarbejdet med definering af projektrammerne, samt udarbejdelsen af cases eller plottet i projektet har været en god øvelse for teamet i projektet. Derudover kan det tværfaglige samarbejde og mødet mellem forskellige kulturer, kompetencer og ekspertiser, blive en genvej til forståelse for sin egen faglighed, ifølge Kim. Underviserne i VIP Velfærdsbolig kommer fra Ergoterapeutuddannelsen, University College Lillebælt og IT-teknologuddannelsen og Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt. Sammen har de udgjort et team af undervisere og vejledere, der blandt andet har haft ansvar for at udvikle og afvikle et VIP forløb for studerende fra de tre uddannelsesretninger. Det har, ifølge Kim, krævet en omstillingsparathed og (meget) koordinering i forhold til den hverdag, de er vant til ikke bare på Bygningskonstruktøruddannelsen, men også på de to andre uddannelser. Det er klart, at når et projekt som dette gennemføres på tværs af uddannelsesinstitutioner, så vil der opstå en række udfordringer i forhold til de uddannelsesmæssige praksisser og strukturer på de deltagende uddannelsessteder, specielt i forhold til fag og pensumkrav. Og det har der også været for underviserne i VIP Velfærdsbolig. Men ved at være tilstede og nærværende i hele processen, bliver gennemførelsen af selve projektet mere gnidningsfrit for underviserne, og kan, ifølge Kim, blive en lærerig og fantastisk proces for alle parter. Og endnu mere vigtigt, så vil underviserne fremstå som rollemodeller for de studerende ved at vise dem, hvordan tværfaglige samarbejder kan udføres. Samarbejdet mellem underviserne kan også, i Kims optik, ses som en innovationsproces. Selve udviklingen af projektet, lige fra fastlæggelse af rammerne, hvor hver enkelt uddannelse optimalt set skal tænke innovativt (og måske også kreativt) i forhold til deres didaktiske og pædagogiske linje, til selve gennemførelsen, har, ifølge Kim, også været en innovationsproces. For nærmere indkredsning af det innovative og kreative se kapitlet skrevet af Heidi Philipsen Som dette eksempel med underviser Kim Jepsen illustrerer, så har mødet mellem de tre uddannelsesinstitutioner i VIP Velfærdsbolig både været en udfordrende og givende proces. Uddannelsesinstitutionerne er præget, 23

25 ikke bare af forskellige kulturer, men også af forskellige ekspertiser og praksisser. Men det er tydeligt, i hvert fald ud fra det som Kim fortæller, at disse forskelle er blevet til en fordel for underviserne i VIP Velfærdsbolig. Når erhvervsøkonomi-, designog pædagogstuderende tager på feltdag i en børnehave Ét var at uddanne underviserne noget andet var at introducere forløbene for de studerende. Følgende case beskriver et eksemplarisk Projekt-VIP forløb. Pædagogstuderende Jeanett D. Vagner fra University College Syddanmark var med i en gruppe, som var på feltdag i en børnehave for at finde forbedringsmuligheder. Her opdagede hun, at det var i samspillet med de andre faggrupper, at de gode idéer opstod, og hurtigt formede der sig en idé om en legeplads, som ikke står i år og forfalder, men som derimod er så fleksibel, at man for få midler kan bygge den om en gang om året eller oftere. Jeanett D. Vagner udtaler: Vi så noget forskelligt. Vi var tre pædagoger, som kunne sige, hvad vi havde brug for i forhold til børns motorik og udvikling. Designeren kunne spørge: kan det se sådan ud? og så videre. Vi havde en god dynamik og en god energi i gruppen. Alle otte deltagere kom hver gang og havde lyst til at få noget til at ske. Annelene Nørgaard Madsen studerer handelsøkonomi med speciale i entreprenørskab på Erhvervsakademi Kolding. Hun syntes, at det som erhvervsøkonomistuderende var en sjov oplevelse at arbejde sammen med pædagogstuderende. Annelene Nørgaard Madsen udtaler: Jeg havde nogle fordomme om pædagoger på forhånd. Vi går selv meget op i kreativitet og innovation, og jeg var forundret over, at der var så mange pædagoger, der havde meldt sig til kurset: De kan da ikke være kreative, tænkte jeg. Men de var faktisk lige så kreative og havde et lige så stort ønske om at lave et godt produkt. Processen med at give idéen form var sjov og udfordrende, fortæller Annelene Nørgaard Madsen. De forskellige faglige baggrunde i teamet gjorde det nemmere at sortere i og skærpe de omkring 100 ideer på blokken. Hvilket altså endte med den fleksible legeplads, Build A Ground. Vi gjorde hinanden skarpere og var alle sammen enige om, at det skulle være den idé. Hvis de andre havde været ligesom mig, ville det have givet et snævert syn i udviklingen af idéerne. VIP-forløbet har bekræftet Annelene Nørgaard Madsen i, at hun gerne vil være iværksætter efter endt uddannelse. Og måske bliver hendes første projekt Build A Ground. Hun er i hvert fald sikker på, at idéen er stærk, men pointerer også, at det var i det tværfaglige samarbejde, at den virkeligt brugbare viden opstod. De studerende indstillede deres idé til TV2 s idékonkurrence. Og gruppens idé om en fleksibel legeplads, som pædagoger og børn selv kan bygge om, var så god, at gruppen løb af med kroner og 40 timers sparring med konsulenthuset Insero i Horsens. VIP-vindere, klip fra Go morgen Danmark: Kilde: 24

26 PROJEKT BISI - Building Interfaces for Social Inclusion af Louise Stjerne Knudsen, videnskabelig assistent, Knowledge Lab 25

27 Følgende afsnit handler om BISI projektet et af projekterne under VIP. BISI, som er en forkortelse af Building Interfaces for Social Inclusion, er et samarbejde mellem Pædagoguddannelsen i Odense, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt. Formålet med BISI er at fremme inklusion af børn og unge gennem skabelsen af velfærdteknologiske løsninger, og i de forskellige cases under BISI, deltager pædagogstuderende samt studerende på professionsbachelor i E-koncept Udvikling. Sammen udvikler de, gennem en række innovationsprocesser, et produkt, som de præsenterer for de involverede samarbejdspartnere. BISI-forløbet foregår på hvert forårssemester. BISI har ligeledes en stor international rækkevidde, hvor både undervisere og studerende fra forskellige lande deltager i samarbejdet med de studerende fra de danske uddannelser. Målet for BISI er gennem de cases, som de studerende udvikler, at tilbyde løsninger, der er til gavn for børn med motorisk nedsat funktionsevne. Med dette ønsker BISI at være med til, via IT og teknologiske løsninger, at give børn og unge en mulighed for at udvikle og understøtte deres kommunikation med omverdenen med inklusionselementet for øje. I det seneste BISI-forløb deltog, inden for den offentlige sektor, Nislevgård Efterskole og Antons Hus. En af de udfordringer, som de studerende skal løse, via deres case, er et ønske fra Nislevgård (efterskole for ordblinde med læse- og skrivevanskeligheder) om, at deres elever kan blive bedre til engelsk, og især inden for denne målgruppe er velfærdsteknologi relevant. Også Antons Hus, en aflastningsinstitution for børn med specielle behov, har stillet en udfordring, som de ønsker løsningsforslag til. I artiklen Alle skal have det samme at vide, forskelligt deler lektor ved Erhvervsakademiet Lillebælt Lise Agerbæk sine refleksioner som projektleder i BISI, og hvilke overvejelser hun har gjort sig i udvikling, koordinering og afvikling af lige netop dette projekt. I artiklen indkredses det, hvilke interne og eksterne interessenter der er en del af projektet, og hvilken rolle de skal have, så hver deres ekspertise bliver bragt i spil. Artiklen er suppleret af en video produceret af Knowledge Lab. 26

28 ALLE SKAL HAVE DET SAMME AT VIDE, FORSKELLIGT - en VIP-projektleders refleksioner af Lise Agerbæk, lektor, Erhvervsakademi Lillebælt 27

29 Eksterne interessenter Institutioner Virksomheder Interne interessenter Videns- og Innovations Partherskab (VIP) Ledelse og undervisere Studerende Denne artikels forfatter har i fire år været projektleder for projekt BISI, som er et samarbejde mellem Pædagog Uddannelsen ved University College Lillebælt og PBA i E-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Lillebælt. Studerende fra de to uddannelser samarbejder gennem et semester på at udvikle og afprøve velfærdsteknologi, som vil hjælpe børn med nedsat funktionsevne til at blive inkluderet i samfundet. De to bacheloruddannelser har gennemført samarbejdet hvert andet semester i fire år - i tæt samarbejde med både brugere af velfærdsteknologi og velfærdsteknologibranchen. To kommunale institutioner for børn med særlige behov har beskrevet forhindringer for integration, som de studerende så har forsøgt at finde løsninger på. Løsningerne udviklet af de studerende er så blevet præsenteret for repræsentanter for velfærdsteknologibranchen som mulige innovative produktideer til videre udvikling med henblik på at blive en del af firmaets produktportefølje. Artiklens overskrift forsøger på én gang at beskrive, hvad den helt store udfordring er for en lærer, som kaster sig ud i at udvikle, koordinere og afvikle et VIP projekt. Man kan også sige det sådan, at artiklens overskrift er en formulering af den erfaring, som fire år i marken har givet. Hvad betyder det så faktisk, at alle skal have det samme at vide, forskelligt? Først og fremmest er det vigtigt at forstå, hvad det indebærer, at et VIP projekt er karakteriseret ved at have fire eller flere meget forskellige stakeholders eller interessenter, som kommer til projektet med vidt forskellige interesser og vidt forskellige mål. I BISI projektets tilfælde drejer det sig om personale fra de inddragne institutioner og repræsentanter fra de inddragne virksomheder samt ledelse og lærere fra EAL og ledelse og undervisere fra UCL, og ikke mindst studerende fra begge uddannelser. For projektlederne (en fra hver uddannelse) har den største opgave været at bringe de forskellige stakeholders sammen til gensidig fordel for alle parter. Det lyder egentlig enkelt. Hvor svært er det at sætte et møde op og så bare snakke om det? Hvis man ser bort fra de evige problemer omkring afstemning af kalendere, så er det faktisk ikke så enkelt endda. Det er endda så vanskeligt, at jeg vil trætte læseren med at give et indtryk i tre afsnit af, hvordan forløbet i projektet typisk har været. Det kræver nemlig en introduktionsfase, en afviklingsfase og en efterbearbejdningsfase at få sådan et samarbejde til at fungere. Introduktionsfase Den største del af introduktionsfasen drejer sig om at forberede hver enkelt af de fire interessenter på, hvad projektets mål er og hvordan det kan forenes med de enkelte interessenters interesser. Det er der både en ekstern og en intern side af. Eksterne interessenter er institutionerne og virksomhederne. Interne interessenter er ledelse og underviserne på uddannelserne samt de studerende. Eksterne interessenter I BISI projektets sammenhæng betød den eksterne involvering, at vi som projektledere har holdt møder individuelt med alle de institutioner, som blev involveret Nislevgård efterskole, Antons hus og før det Platanhaven. Målet med møderne har været at bede institutionerne finde ud af, hvad det var for nogle udfordringer, som de studerende kunne hjælpe med at finde løsninger på. Det svære her er faktisk ikke at finde udfordringerne det svære er at bede institutionerne om IKKE at lægge op til bestemte løsninger. Hvis udfordringen er for snæver, hvis løsningen så at sige er givet på forhånd, får de studerende ikke et innovativt rum stort nok til at kunne bruge deres professionelle kunnen til at skabe løsningen. Problemet er, at hvis institutionernes personale, som ofte 28

30 Eksterne interessenter FRA TVÆRFAGLIGHED TIL INNOVATION Platanhaven Antons hus Nislevgård efterskole VIP project BISI M-V Nordic Birdhouse Interne interessenter Ledelse og undervisere ved EAL Studerende PBA i E-koncept Udvikling (EAL) Studerende Pædagoguddannelsen (UCL) Ledelse og undervisere ved UCL er professionelle pædagoger eller fysio- og ergoterapeuter, skal forestille sig, hvilke IT løsninger, de har brug for, så bliver det farvet af deres erfaringer med IT løsninger som ofte er betydelig mindre differentierede end fx de e-concept studerendes. Så for projektlederen er opgaven her at forlade mødet med udfordringer, der pirrer de studerendes fantasi og innovative lyst snarere end bestillingsopgaver. Det kræver faktisk ofte flere møder at komme så langt. Involveringen af virksomheder er en tilsvarende balancegang. På den ene side er det vigtigt, at virksomheden tager de studerendes projekter alvorligt og faktisk vurderer på, om der reelt er potentiale for udviklingen af et produkt baseret på de studerendes prototyper. På den anden side skal virksomheden ikke opleve, at de spilder deres tid. Det har været en glæde i forbindelse med BISI projektet at opleve, hvor villige virksomheder som MV Nordic og Birdhouse har været til at indgå samarbejdet. Men det har også været vanskeligt at komme tæt nok på virksomhederne til, at de oplever projektet som andet end noget, der boner ud på kontoen for socialt ansvar. I forbindelse med BISI projektet er det en uløst udfordring at involvere virksomhederne dybt nok. I forbindelse med opsætningen af BISI i 2015 er det her, projektlederne sigter mod at gøre en større indsats. Opgaven her er at få de rette medarbejdere fra virksomhederne involveret hvilket især peger på, at en kontakt på ledelsesniveau er essentiel. Vores fornemmelse som projektledere er, at det ville være en fordel for projektet, hvis virksomhederne beskrev deres nærmeste udviklingszone, når det kommer til produkter, så de studerende havde mulighed for at lade sig inspirere af det. For virksomhederne er et nyt produkt en satsning, som er meget alvorlig. Interne interessenter Uden ledelsesopbakning til et VIP projekt er det dømt til et kort liv. Det skal stemme overens med de ønsker og visioner, som afdelingen eller skolen som sådan har for sig selv, hvis det skal blive succesfuldt. Det skyldes grundlæggende, at der skal afsættes tilstrækkeligt ressourcer til, at projektledere kan skabe de nødvendige kontakter til de eksterne interessenter, til kollegaer og selvfølgelig til de studerende. I BISI projektets tilfælde har vi på den måde været velsignede, fordi der lige fra starten har været opbakning fra ledelsesside i begge uddannelsesinstitutioner, ligesom VIP projektet også gav mulighed for at sætte øremærkede ressourcer af til det. Det indebærer, at projektlederens opgave også bliver at redegøre for, hvordan projektet passer ind sammen med skolens og afdelingens ønsker og visioner, hvilket primært betyder, at man ikke kan gå ud fra, at det er selvindlysende for andre end en selv. Et VIP projekt uden ledelsesopbakning vil have meget svært ved at blive flyvefærdigt, fordi ressourcerne ville skulle findes inden for de ressourcer, der afsættes til afvikling af et normalt semester. Det kan måske godt lade sig gøre, men vil skabe unødigt stress for projektlederne. En anden fundamental forudsætning for et vellykket VIP-projekt er i denne projektleders øjne - at projektet indgår som en del af det normale studieforløb på semestret. Det betyder helt konkret, at projektet skal indgå i de studerendes eksamen eller anden form for evalueringsforløb. Hvis projektet forbliver ekstracurriculært, så vil både de studerende og kollegerne ikke tage det alvorligt nok. Det er simpelthen for usikkert for projektets succes at regne med frivillig involvering både fra de studerende og fra kollegaers side. Opgaven for projektlederne er her at fortolke projektet, så det kan forstås og accepteres som et almindeligt projekt på begge uddannelser. Det svære er her tilpasse projektet til to uddannelser på en gang uden 29