FRA TVÆRFAGLIGHED TIL INNOVATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRA TVÆRFAGLIGHED TIL INNOVATION"

Transkript

1 FRA TVÆRFAGLIGHED TIL INNOVATION En forskningsbaseret evaluering af projekt VIP Viden- og InnovationsPartnerskaber DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid

2 FRA TVÆRFAGLIGHED TIL INNOVATION - en forskningsbaseret evaluering af projektet Viden- og InnovationsPartnerskaber 1

3 Copyright Knowledge Lab 2014 Fotos: VIP deltagere Layout: Heliant Consult Tryk: Clausen Grafisk ISBN: Bogen er sat med District Pro Thin og Adobe Garamond Pro Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder forbeholdes. Projekt VIP er støttet af Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid

4 Indholdsfortegnelse VIP - projekt Viden og InnovationsPartnerskaber... 5 Fra tværfaglighed til innovation... 9 VIP - som rammesætter for tværfagligt samarbejde og brobygning Når forskelle bliver til fordele Projekt BISI - Building Interfaces for Social Inclusion Alle skal have det samme at vide, forskelligt Bisi film VIP - velfærdsbolig Brobygning til det private og offentlige erhverv perspektiver fra to eksterne partnere i VIP Velfærdsbolig Dullerfiks - hygiejne på den innovative måde Opsummering på evaluering af projekt VIP

5

6 VIP - projekt Viden og InnovationsPartnerskaber forord af Jan Lund, VIP projektleder og videncenterchef, Erhvervsakademi Lillebælt 5

7 Da projekt VIP startede i januar 2012, var det grundtanken og ambitionen at ændre den måde, som studerende og undervisere ved Erhvervsakademier og University Colleges i Region Syddanmark ser på innovationssamarbejde mellem private og offentlige partnere. Der skulle opbygges et fælles sprog og en fælles forståelse på tværs af uddannelser, fagligheder og sektorer, og alle deltagere skulle blive VIP er ; VIP virksomheder, VIP Studerende og VIP Undervisere. Der skulle med andre ord skabes et fælles mindset for aktørerne, et mindset der kunne skabe forandring og i sidste ende innovation. Dette idealbillede af, hvad Projekt VIP skulle skabe, var udgangspunktet for de tre års arbejde, som fulgte for projektets aktører. Der er siden projektets start uddannet 95 VIP-undervisere. De har gennemført innovationsevents for mere end 500 studerende, hvor der er blevet arbejdet med et utal af forskellige velfærdsudfordringer lige fra hygiejne i børnehaver til skabelse af intelligente hjælpemidler og nye typer boliger til velfærdssektoren. Gennem projektforløbet er der gjort mange erfaringer med at arbejde på tværs af organisationer, der er så forskellige af natur som professionshøjskoler og Erhvervsakademier. Hvor erhvervsakademierne typisk arbejder meget produkt- og målorienteret og med tætte relationer til det private, arbejder professionshøjskolerne typisk mere procesorienteret og med tætte relationer til det offentlige. Det har givet anledning til ny læring på tværs af professionerne samt i deres relationer til såvel offentlige som private partnere. Samtidig er kulturerne for arbejdet med de studerendes professioner meget forskellige, idet professionshøjskolerne ofte har myndighedsgivne kompetencekrav, hvor erhvervsakademierne kan arbejde mere frit med faglighederne, idet faglighederne her er mere generiske. Et vigtigt mål med Projekt VIP, som vi har arbejdet hårdt for at nå, er at skabe mindst 10 viden- og innovationspartnerskaber, som kan fortsætte efter projektets ophør i Videnog innovationspartnerskaber er tværprofessionelle partnerskaber, hvor offentlige og private virksomheder arbejder sammen med professionshøjskoler og erhvervsakademiuddannelser om at løse samfundsmæssige udfordringer. Partnerskaberne bygger på viden om praksis i velfærdsindustrien og viden om teknologiske og merkantile områder inden for det private, som bringes i spil med henblik på at finde nye og gerne innovative løsninger til velfærdssamfundsmæssige udfordringer. Målet om 10 partnerskaber er nået, og disse vil fremadrettet blive drevet af videninstitutionerne i fællesskab, hvor de skal bruges i opbygningen af ny viden med henblik på at skabe og bringe nye velfærdsteknologiske løsninger i anvendelse til gavn for private og offentlige partnere, samt til gavn for studerende, der brænder for at arbejde med disse temaer. Projekt VIP har ikke alene genereret nye partnerskaber, løsninger og indsigter, men også skabt nye måder at arbejde sammen på i det daglige. Mange VIP undervisere bruger metoder og viden fra projektet til at inddrage studerende i nye projekter og områder uden direkte tilknytning til projektet, som kan danne basis for nye partnerskaber, eller bidrage med viden ind i de etablerede. Herudover opnår de studerende indblik i mulighederne for bredere karrierevalg eller mulighederne for at være med til at skabe deres eget job gennem innovationsarbejde. Projektet indeholder mange eksempler på, at der er sket forandring. Men den vigtigste forandring er sikkert den, der er foregået hos de studerende, som gennem projektet har fået øjnene op for nye jobmuligheder, de ikke har set før, og selv har fået lysten og troen på, at de kan være med til at skabe disse jobs. Projektet har været med til at få studerende, der normalt arbejder med sociale, pædagogiske, sundheds- 6

8 7

9 mæssige og didaktiske fagligheder til at se mulighederne for at starte eget firma, ligesom studerende med teknisk og merkantil baggrund har fået øjnene op for nye brancher for deres arbejde. Som eksempler kan nævnes den pædagogstuderende, som gerne vil være med til at starte en virksomhed, der laver legepladser med indbygget læring (BuildAGround som vandt TV2s innovationspris i 2013), eller de IT studerende, der forsøger at starte egen virksomhed inden for hjælpemidler til ord- og talblinde børn. Projektet har desuden arbejdet med at skabe vækst i eksisterende og nye virksomheder, hvilke også fremadrettet vil være fokus i de etablerede partnerskaber. Et eksempel på dette er virksomheden Tutee Aps. Virksomheden består i dag af tre iværksættervirksomheder, som er gået sammen om skabelsen af Tutee ApS, hvor der arbejdes med online systemer til lektiehjælp i skoler og gymnasier. Systemet eksisterer i dag som en afprøvet prototype, og udvikling af prototypen til eksportmarkeder er igangsat i partnerskabet. Ved afslutningen af projektet er jeg, som projektleder, stolt over at have været en del af projektet. Jeg er tilfreds med de mål, vi har nået i projektet og glad for det fantastiske samarbejde, der er skabt mellem videninstitutionerne. Jeg håber og tror, at samarbejdet vil fortsætte i de etablerede partnerskaber, samt at nye vil opstå som følge af Projekt VIP. 8

10 FRA TVÆRFAGLIGHED TIL INNOVATION - en forskningsbaseret evaluering af projektet Viden- og InnovationsPartnerskaber af Heidi Philipsen & Louise Stjerne Knudsen, Knowledge Lab 9

11 Velkommen til læsere af publikationen Fra tværfaglighed til innovation, som er udgivet af forskningscenteret Knowledge Lab på Syddansk Universitet, Odense. I denne publikation vil du kunne læse en forskningsbaseret evaluering af projektet Viden- og InnovationsPartnerskaber (herefter VIP). Evalueringen er udarbejdet på baggrund af observationer og videomateriale, ligesom der er indsamlet materiale via spørgeskemaer fra personer med tilknytning til VIP. Derudover har tre projektledere fra hhv. Projekt BISI, VIP Velfærdsbolig og VIP Hygiejne, baseret på forløb afviklet i foråret 2014, beskrevet deres erfaringer med Projekt VIP. Dette materiale udgør tilsammen udgangspunktet for den endelige evaluering af Projekt VIP, som Knowledge Lab har lavet. Projekt VIP (Viden- og InnovationsPartnerskaber) fokuserer på at etablere tværgående og forpligtende viden- og innovationspartnerskaber mellem private virksomheder, offentlige institutioner og erhvervs- og professionshøjskolerne i Region Syddanmark. Hensigten er, at disse viden- og innovationspartnerskaber skal bidrage til udviklingen af nye produkter og koncepter inden for området velfærdsteknologi. De deltagende erhvervsakademier og professionshøjskoler er: Erhvervsakademi Kolding (IBA), University College Syddanmark (UCSYD), Erhvervsakademiet Lillebælt (EAL), Erhvervsakademi Sydvest (EASV) og University College Lillebælt (UCL). Projekt VIP er støttet af EU s Social Fond og løber frem til Vi håber, at publikationen Fra tværfaglighed til innovation kan være til inspiration for personer inden for uddannelsesområdet, virksomheder inden for det private og offentlige erhvervsliv, der har fokus på innovation og entreprenørskab, samt nuværende og nye undervisere og studerende i Projekt VIP. Desuden kan denne publikation være til gavn for alle, der interesserer sig for innovation, og hvordan man skaber samarbejder på tværs af institutioner og kulturer. 10

12 VIP - som rammesætter for tværfagligt samarbejde og brobygning af Heidi Philipsen, lektor ved Medievidenskab og leder af Knowledge Lab, Syddansk Universitet 11

13 I denne del af rapporten vil fokus være på, i hvilken udstrækning og på hvilke niveauer VIP-projektet har fungeret som støttende rammesætter dels for de medvirkende studerendes læring og dels for brobygningen mellem studerende, offentlige partnere og virksomheder. Der redegøres dels for lærings-, motivations- og kreativitetsteorier (herunder såkaldt stilladsering ), som medvirker til at begrebsliggøre den potentielle læring på tværs af fagligheder. Og dels medtænkes en mindre empirisk undersøgelse, som vi på Knowledge Lab, Syddansk Universitet, har udført med intentionen om at spørge de deltagende studerende, hvad de har oplevet som fordele og ulemper ved VIP. Der tages - i denne bestræbelse - især afsæt i projektet VIP Velfærdsbolig. 1 Foruden data fra denne undersøgelse 1 Undersøgelsens data er dels indsamlet fra spørgeskemaer udfyldt af studerende og dels i form af videointerviews foretaget med studerende fra University (spørgeskemaer) anvender vi også data fra de mange videoobservationer, som Knowledge Lab har foretaget i VIP projektet gennem hele processen. Jeg trækker således perspektiver til andre dele af VIP, men har i dette kapitel mest VIP Velfærdsbolig og de studerendes vurdering heraf i centrum. Målet med projekt VIP Velfærdsbolig Målet med projekt VIP Velfærdsbolig i regi af VIP er to-delt. Således kan man dele op i et samarbejdsmål og et decideret projektmål. Samarbejdsmål: Målet med de næste ugers samarbejde mellem de implicerede uddannelser og de offentlige og de private partnerskaber er at finde konkrete eksempler på, at man i borgerens eget hjem er i stand til at indarbejde diverse velfærdsforanstalt- College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt. ninger. Således vil borgeren kunne få en velfungerende hverdag uden hele tiden at blive konfronteret og udstillet med sine egne begrænsninger (Opgavebeskrivelse: Velfærdsbolig 2014: 3) Projektmål: At skabe inspiration til en bolig, som fremmer livskvalitet for borgeren med lettere fysiske handicap i eksisterende boligformer i relation til værdighed, nydelse og oplevelse, rehabilitering, betjeningsvenlighed, selvhjælp og tilgængelighed. Der skal skabes bedst mulige rammer for, at borgerne kan vende hjem i egen bolig og dér tage del i hverdagsaktiviteter så aktivt som muligt og derigennem kunne praktisere vedligeholdende træning såvel som genoptræning (Opgavebeskrivelse: Velfærdsbolig 2014: 3) Tanken med projektarbejdet, som de studerende (ergoterapeuter og bygningskonstruktører) indgår i, er, at borgerne skal inddrages i processen med de innovative løsninger, såkaldt brugerdreven innovation. Og at Der skabes plads til nytænkning, som kan bidrage til justering af de nuværende rammer i samfundet (Opgavebeskrivelse: Velfærdsbolig 2014: 4, min fremhævning). Spørgsmålet er, om de rammer, som de studerende mødes med i projektet, faciliterer, at de kan udvikle produkter (prototyper), der kandiderer til at justere rammer i samfundet. Det vil blive vurderet i dette kapitel. Nedenfor vender jeg desuden tilbage til, hvordan henholdsvis innovative løsninger, brugerdreven innovation og nytænkning fungerer i projekt VIP Velfærdsbolig, hvordan dette må ses i lyset af kreative læringsprocesser, og hvorledes læringsprocesserne kan vurderes dels ud fra et teoretisk afsæt, dels ud fra de studerendes egne udsagn. De projektdeltagende studerende er fra henholdsvis University College Lillebælt 12

14 (UCL) og Erhvervsakademiet Lillebælt (EAL). De eksterne partnere er dels Bjerggårdshaven (Odense Kommune) og virksomhederne Pressalit Care og Guldmann A/S. VIP som overordnet ramme VIP Velfærdsbolig er - som nævnt - et delprojekt under VIP, hvor der også er en række overordnede målsætninger (Opgavebeskrivelse: Velfærdsbolig 2014: 5). Her står bl.a. at skabe vækst i regionen, forny uddannelserne, skabe nye karriereveje, skabe nære relationer til omverdenen, skabe inspirerende samarbejdsrelationer og definere en ny underviserrolle. Herudover er der de mere nære mål, der er for omfattende at liste op her, men som samlet set handler om at udvikle tværfaglige samarbejder, der skaber prototyper og bygger bro fra uddannelser til private og offentlige virksomheder (Opgavebeskrivelse: Velfærdsbolig 2014: 5) Foruden disse mål og intentioner ligger der i VIP Velfærdsbolig som i de andre delprojekter under VIP, en ret konkret tidsplan for forløbet, og derudover et par modeller, som de studerende skal lære at kende og anvende (DIN modellen, GAP modellen, arbejdet med personaer samt research). Spørgsmålet er, om disse mål og intentioner kommer igennem i et projekt som VIP Velfærdsbolig, om modellerne og tidsplanen mv. giver mening for de studerende? Det vil jeg vende tilbage til en vurdering af til sidst i kapitlet. Stilladsering som støtte for de studerende i VIP Lad os starte med at indkredse de rammer, som projektet er opbygget omkring, og som dels skal sikre god læring for de studerende, og dels give dem en bro ud til eksterne partnere, i særdeleshed virksomheder. For at indkredse typen af rammer for projekt VIP Velfærdsbolig må vi først studere, hvordan såkaldt stilladsering kan støtte lærende, altså de studerende, i nye typer af læringsprocesser. At der i projektet (både det overordnede VIP og det konkrete projekt VIP Velfærdsbolig, som er i fokus her) er opstillet både mål og tidsplan, samt etableret kontakter til eksterne partnere, må betragtes som en tryg stilladserende ramme for de studerende at tage afsæt i. Begrebet stilladsering (på engelsk scaffolding ) stammer oprindeligt fra byggebranchen, men skal inden for læringsteori opfattes metaforisk. Stilladsering bør forstås dynamisk og bygges støttende op omkring en person i en læringssituation, der skal opleve tryghed i den usikre proces. Der kan både arbejdes med solide og mere spinkle stilladser - afhængigt af behovet hos den person, der behøver støtte. 2 2 Jeg har lavet en undersøgelse - en ph.d. afhandling - med fokus på den indflydelse, som dansk film har fået fra Den Danske Filmskole (Philipsen 2005). Fra midten af 1980 erne sker der en del ændringer på At opstille et stillads - i form af fx klart definerede spilleregler for opgaven og opfølgende vejledning - medvirker til at tøjle den præstationsangst eller usikkerhed, der gerne er forbundet med at skabe noget nyt og anderledes eller ligefrem innovativt. En proces, hvor man skal skabe noget nyt, som i projekt VIP Velfærdsbolig, er ofte forbundet med stor usikkerhed over for løsningen af opgaven. Når man som studerende bevæger sig ud i at arbejde med nye projekter, bevæger man sig samtidig ud i noget ukendt. Usikkerheden medvirker til at vække en sensibilitet, som ifølge Thea Mikkelsen er en forudsætning for kreativitet, og som man skal turde gå ind i. Kreativitet er videre oftest en forudsætning for Filmskolen af både strukturel og undervisningsmæssig karakter. Daværende rektor, Henning Camre, indfører blandt andet de såkaldte penneprøver (praktiske øvelser inden for bestemte spilleregler), som viser sig at yde god støtte i de usikre læringssituationer, eleverne gennemgår. I lighed med VIP projektet, arbejder Filmskolens elever også tværfagligt. 13

15 14

16 at skabe innovation. Ifølge Mikkelsen (2009) er det uhensigtsmæssigt, hvis usikkerheden over for nye opgaver medfører handlingslammelse, så man for eksempel trækker sig tilbage fra skabelsen af et produkt. 3 Modet til at gå ind i den usikre situation og vende den til en positiv læringsproces, kan hentes i forskellige former for stilladsering. Dels kan man støtte sig til visionen for projektet, målet med opgaven, deadlines, lærerens feedback, gruppens samarbejde, ens egen faglighed og i VIP-regi også fx en ekstern partners respons (offentlig instans eller privat virksomhed). Forskellige former for støtte i en lærings- eller skabelsesproces medvirker til, at man føler sig tryg nok til for eksempel at begive sig ud i den usikkerhed, der er forbundet med nye projekter, som måske ligger uden for ens komfortzone. Film-konceptet Dogme 95 kan tjene 3 Thea Mikkelsen er er cand. mag. i litteraturvidenskab og moderne kultur og cand. psych. med speciale i kreativitet. Nu leder hun Center for Kreativitet. som et godt eksempel på klar stilladsering (10 regler og et støttende broderskab /team), der medførte både kreative processer/film og en innovativ udvikling for dansk film. Ligeledes arbejder de på Den Danske Filmskole med at lade eleverne skabe små øveproduktioner (de nævnte penneprøver) inden for bestemte konditioner, der støtter dem. Altså lærer de under uddannelsen at anvende stilladsering, der kan hjælpe dem igennem usikkerheden ved nye projekter og tværfaglige samarbejder. Man skal ikke betragte stilladset som en begrænsning, men som en støtte og udfordring. Ifølge læringsteoretikere findes der primært seks typer af stilladsering: 1) Recruitment, 2) reduction in the degrees of freedom, 3) direction maintenance, 4) marking, critical features, 5) frustration control og 6) demonstration (Wood, Bruner and Ross, 1976). Dem vender jeg tilbage til. Derudover vil jeg kort introducere, at jeg selv som forsker har foreslået og empirisk afprøvet tre overordnede kategorier for stilladsering (hvorunder de seks typer kan anvendes). Det drejer sig om: 1) Institutions-stilladsering, 2) Team-stilladsering, og 3) Individuel stilladsering (Philipsen 2009: in Mathieu and Pedersen, 2009). Mere om hvilke typer af stilladseringer, som VIP Velfærdbolig reelt bygger på (deadlines, vejledning mv.), og om de virker, følger senere i kapitlet. Her vil jeg blot konstatere, at de spilleregler, som sættes for VIP og for VIP Velfærdsbolig er at betragte som en såkaldt institutions-stilladsering. Kreativitetsforsker, Chris Bilton, der arbejder meget med anvendelsesorienterede kreativitets- og innovationstilgange, som rækker ud mod private virksomheder, bakker op om spillereglers positive indvirkning, idet han skriver: I argue that creative processes and creative people actually thrive on constraints and boundaries (Bilton 2012: xxi). Arbejdet med veldefinerede projekter skaber altså større fokus og mere mod til at arbejde kreativt med opgaverne, end frie opgaver gør. Og set i denne kontekst, har rammerne omkring VIP som fx i VIP Velfærdsbolig en positiv effekt, skal man tro kreativitets- og læringsforskere. Hvordan de studerende vurderer rammesætningen, vendes tilbage til nedenfor. Rammer for læring og kreativitet VIP-projektet arbejder overordnet ud fra en intention om at fremme innovation på tværs af studerende, fagligheder og eksterne partnere - herunder virksomheder. Intentionen om at bringe de studerende i direkte kontakt med potentielle fremtidige arbejdsgivere, er motiverende for de studerende i sig selv, da de derved slipper for udelukkende at arbejde i hypotetiske projekter og med hypotetiske produkter. De vil gerne møde virkeligheden, det fremgår også af den spørgeskemaunderøgelse, vi lavede. Derved er motivationen på plads i dette projekt, hvilket man altså også kan læse ud fra de studerendes udsagn om, hvilke for- 15

17 ventninger og efterfølgende oplevelser - de havde til VIP Velfærdsbolig. De studerende skriver fx om forventninger, at det bliver Spændende at arbejde sammen med andre, end vi er vant til. Også spændende med en anden slags case. De fleste deler denne opfattelse samt forventninger om faglige udfordringer. Forventningerne til samarbejdet var således indledningsvis høje, men de blev også indfriet langt hen ad vejen. En studerende beskriver fx samarbejdet med andre studerende sådan her: Alle var seriøse og engagerede. Alle byder ind. En anden studerende anfører, at han/hun fandt det: sjovt at lave noget, der kan bruges i virkeligheden. I deres svar på spørgeskemaer giver de også udtryk for, at deres forventninger til samarbejdet med eksterne partnere stort set blev indfriet, da de blev taget godt imod og også vejledt af disse. En skriver fx: De (offentlige og private partnere) ville have noget godt ud af projektet, og det smittede af på os. Denne type af samarbejde vurderes således af deltagerne som positivt, ligesom de er venligt stemt over for at skulle arbejde på tværs af fagligheder (ergoterapeuter og bygningskonstruktører). Videre har det været inspirerende, smittende og motiverende at arbejde sammen med eksterne partnere ifølge undersøgelsen. En studerende skriver endda: Det har opmuntret mig yderligere til at studere, fordi man nu kan se, hvad ens eventuelle arbejde kunne være. Således er denne studerendes motivation og udbytte i top og medvirker til at indfri VIP Velfærdsboligs nære mål. Spørgsmålet er imidlertid, om de studerende i projektet når frem til noget brugbart eller måske ligefrem innovativt. For at nå frem til eksempelvis et innovativt produkt eller en innovativ ide, er det typisk nødvendigt at gennemgå en kreativ proces først (fra kreativ proces til innovativ prototype). I det videre arbejde med VIP-lignende projekter kan det anbefales med erfaringerne fra dette projekt in mente at de studerende tilbydes en langt bedre indføring i grundlæggende og anvendelsesorienterede kreativitets- og innovationstilgange. Disse tilgange kan i sig selv hjælpe dem med at kende den kontekst og de forventninger ude fra, som de arbejder inden for, og kunne oparbejde en bevidsthed om karakteren af de processer og produkter, de er involveret i. Videre hjælper det dem også med at opnå en vis tryghed i at arbejde innovativt, at de er gjort bekendt med, hvad projekthaver mener med innovation, og hvor de kan byde ind. Altså sker der en forventningsafstemning, som kan fungere som en slags stilladsering i sig selv. Der kunne fx med fordel gives de studerende en definition på innovation og herunder skelnes mellem såkaldt inkrementel og radikal innovation (Lybecker 2009), eftersom det mål, der sættes op for de studerende, medtænker innovation, uden nærmere definition. I projektet lægges helt klart op til, at de studerende skal arbejde ud fra inkrementel innovation, idet de skal tage afsæt i eksisterende boliger, personer (via research) og derudover også personaer. Men det adresseres ikke, at de ikke skal kaste sig ud i mere radikal innovation, hvilket ellers kunne have tydeliggjort rammerne og forventningerne fra skolernes og de eksterne partneres side. Inkrementel innovation tager afsæt i det allerede eksisterende og twister det lidt, mens radikal innovation fordrer, at man kaster sig ud på det dybe vand og fx opfinder noget nyt. Det sidste er klart mere en angstfremkaldende og usikker situation - og også gerne mere tidskrævende - end det første. En studerende skriver i evalueringen: Jeg synes, det var lidt utydeligt, om det skulle være nyopfindelse eller nytænkning, og her synes jeg ikke altid, der var fælles fodslag fra underviserne. Dette kunne være klargjort. 16

18 De studerendes oplevelser I undersøgelsen, vi har udført med de studerende i projekt VIP Velfærdsbolig, kan således spores en vis usikkerhed over for de rammebetingelser, og de forventninger, som stilles op for dem af de overordnede i projektet. En studerende formulerer det sådan her: Det kunne godt have været bedre struktureret ift. hvilke opgaver, vi skulle løse undervejs. Jeg mangler lidt overordnet sammenhæng. En anden indvender: [..] Og så havde vi i starten lidt svært ved at finde ud af, hvad vi egentlig skulle aflevere for et projekt. Andre efterlyser på lignende vis klarere rammer og forventningsafstemning fra starten af. Det virkede uoverskueligt til at starte med indvendes det fx. Altså er der plads til forbedringer, hvad angår institutions-stilladseringen. Mens de studerende generelt var godt tilfredse med den støtte, de får fra de andre gruppemedlemmer, hvorfor team-stilladseringen i dette projekt må anslås at fungere efter hensigten. Dog må det indvendes, at nogle af de studerende udtrykker en vis skuffelse over, at de ikke kom til at arbejde med så mange forskellige fagligheder, som de blev stillet i udsigt ved projektets begyndelse (igen, dette er projekthavers ansvar). De havde forventninger om (og var blevet stillet i udsigt fra projekthavers side), at de skulle arbejde på tværs af 4-5 fagligheder, hvilket desværre kun blev til 2. Men det samarbejde, der var, gik godt og var lærerigt, som beskrevet ovenfor. For at komme nærmere en vurdering af innovations-potentialet i VIP-projektet, er det hensigtsmæssigt med yderligere indkredsning af fænomenerne kreativitet og innovation. Kreativitetsforsker, Chris Bilton, anfører at: Creativity requires that we make or think something new, or a new combination of existing elements (..) To be creative, the idea must also be useful or valuable (..) Creative ideas must demonstrate fitness for purpose (Bilton 2012: 3). I VIP Velfærdsbolig har de studerende ikke været særlig godt klædt på ift. at vide, hvad kreativitet og innovation indebærer, og de har ikke nødvendigvis lavet processer og/eller produkter, der kandiderer til at være kreative i hvert fald ikke i BIG C forstand (kreativitet der får en stor betydning for andre), men mere i en mini-c udgave (kreative læringsprocesser) (Kaufman & Beghetto 2009). De har således, at vurdere ud fra de data vi har, gennemgået nogen relativt kreative tværfaglige læringsprocesser. Men om deres prototyper er udtryk for nytænkning, det er op til eskperter at vurdere, hvilket jeg vender tilbage til. Bilton vægter meget i sin kreativitetsog innovationsteori, at flere fagligheder tilsammen tænker langt bedre end een. På dette punkt har VIP Velfærdsbolig været velfungerende, idet de studerende klart viser, at de har fået meget ud af mødet med andre studerendes faglighed og kompetencer. Der synes heller ikke at have været de helt store kultur-vanskeligheder, som ellers kan udfordre det tværfaglige samarbejde. Tværtimod udtrykker de fleste, at de fik gode indsigter via det tværfaglige gruppearbejde. Der er respekt for hinandens fagområder [..] Ergoterapeuter kan pege på problemstillinger, og bygningskonstruktører kan komme med løsninger. Fin supplering skriver en studerende fx. Dette punkt kan man læse mere om i kapitlet skrevet af videnskabelig assistent, Trine Lai, i denne rapport. Fejring og feedback Når kreativitet og innovation skal bedømmes, gøres dette bedst af fagfolk/eksperter, som kender det domæne, som ideen/produktet falder inden for, og det må siges at være indfriet i både VIP Velfærdsbolig og det overordnede VIP projekt. Projektet udmundede nemlig i opsætning af posters, de studerendes præsentation og udnævnelse af vindere fra ekspert-panel. Denne type af afrunding og 17

19 anerkendelse er et særdeles vigtigt og i dette og andre VIP-del-projekter meget veludført stilladseringsgreb. Markering af kritiske træk er een af de seks typer stilladsering, som Wood, Bruner og Ross (1976) udpeger. Og i de projekter, som vi fra Knowledge Labs side har haft lejlighed til at følge tæt (især VIP Velfærdsbolig og Bisi) har netop denne type af vigtig og konstruktiv afrunding samt fejring været velfungerende. De studerendes prototyper er blevet vurderet og har fået feedback, hvilket både peger tilbage på, hvad der er gået godt og dårligt, samt fremad på hvad de kan forbedre. Det er et vigtigt træk, at man i VIPprojekter har valgt at lade et panel af eksperter foretage den endelige vurdering. Forskning udpeger netop, at det optimalt set skal være eksterne partnere, der selv er repræsentanter for domænet (fx en faglighed, en virksomhed) for, at feedback en fungerer bedst for de studerende (Philipsen 2009). Det er ligeledes denne type af eksperter, der bedst kan vide, om ideen/prototypen er brugbar (useful). Og det højner motivationen for at arbejde seriøst med en ide eller et produkt, at de studerende ved, at det ikke alene er deres lærere, der skal se og vurdere den/det. Om prototyperne er innovative, står knapt så klart frem, ifølge det, som vi har kunnet følge. Og i det hele taget har præmisserne for at skabe og få vurderet noget innovativt, som tidligere nævnt i dette kapitel, stået svagt skitseret for de studerende. I Opgavebeskrivelsen står der foreslået, at de fx kan tage afsæt i en genstand i rummet (borgerens bolig), der kan designes om for at fremme tilgængeligheden (Opgavebeskrivelse: Velfærdsbolig 2014: 17). Dette forhold vil svare til at bede de studerende om at lave inkrementel innovation (jf. Lybecker 2009) med afsæt i borgerens behov. Således kunne det antageligt have hjulpet de studerende med en mere klar institutions-stilladsering, hvis innovation var blevet defineret og afgrænset. I det hele taget udtrykker de studerende i de data vi har haft adgang til tilfredshed med det tværfaglige samarbejde og glæde over projektets samarbejder med eksterne partnere. Men samtidig kunne de have ønsket sig mere klarhed over selve projektets karakter (rammebetingelser, tilgængelighed ift oplysninger om projektet mv). Opsamling på resultater I starten af dette kapitel opsummerede jeg, at VIP Velfærdsbolig er et delprojekt under VIP, hvor der også er en række overordnede målsætninger, herunder at: skabe vækst i regionen, forny uddannelserne, skabe nye karriereveje, skabe nære relationer til omverdenen, skabe inspirerende samarbejdsrelationer og definere en ny underviserrolle. Herudover samlede jeg de nære mål til primært at handle om at udvikle tværfaglige samarbejder, der skaber prototyper og bygger bro fra uddannelser til private og offentlige virksomheder (Opgavebeskrivelse: Velfærdsbolig 2014: 5). Jeg nævnte også, at der i projektet er arbejdet frem efter en ret konkret tidsplan for forløbet af ugernes arbejde, og derudover et par modeller, som de studerende skulle kende og kunne anvende. Ingen af de studerende kommenterer i undersøgelsen på, om de har kunnet bruge modellerne til noget. Dog fremhæver et par stykker, at det gav mening at have research som en del af en idegenereringsproces, idet de via interviews med beboere blev inspireret til at skabe deres prototyper, så implicit har en del af arbejdet ud fra modeller øjensynligt virket. De nære mål ser overordnet betragtet ud til at være så godt som indfriet. Der er afleveret prototyper fra grupperne, og der har været arbejdet på tværs af fagligheder og partnere. Mht. de lidt større VIP mål, fx nye karriereveje og relationer, så er een af grupperne i VIP Velfærdsbolig i hvert fald godt på vej til at indfri disse mål, da de af en fra ekspertpanelet - blev tilbudt at være del i et nyt projekt og 18

20 at deltage i Danish Entrepreneurship Award 2014 på baggrund af deres prototype. Dette betyder naturligvis ikke, at alle studerende har fået et karriereboost. Mht. inspirerende samarbejdsrelationer ser det også ud til at være lykkedes godt i dette projekt. Sværere er det at vurdere, om der ligefrem er skabt nye undervisningsroller, nye uddannelser og vækst i regionen, altså Region Syddanmark, da det vil være for tidligt at effektmåle på og også er ret ambitiøse mål at arbejde frem efter. Hvis dette skal indfries og måles, skal der nok en VIP 2,0 udgave til, da det overordnede VIP projekt ikke ulig andre typer af lignende projekter har taget lang tid at få igang. I et evt. nyt projekt kunne man anbefale på baggrund af ovenstående viden at institutionsstilladseringen generelt bliver tydeligere, og at der arbejdes på tværs af endnu flere fagligheder blandt de studerende, hvilket ville give mere og bredere funderet team-stilladsering. Og endelig er det vurderingen herfra, at det ville styrke et evt. nyt VIP-projekt, at de studerende introduceres bedre for, hvad kreativitet og innovation er og indebærer for dem. Referencer Amabile, Teresa (2008) in Handbook of Organizational Creativity, ed. by Zhou & Shalley, Taylor & Francis Group, LLC. Bilton, Chris (2007/2012): Management and Creativity, Blackwell Publishing Csikszentmihalyi, Mihaly (1996): Creativity Flow and the Psychology of Discovery and Invention, New York, HarperCollins Publishers Kaufman, James & Beghetto, Ronald (2009): The four-c-model of Creativity in Review of General Psychology, American Psychological Association 2009, Vol. 13, No. 1 Lybecker, Søren (2007): Innovatismer, Samfundslitteratur Mathieu, Chris & Pedersen, Jesper Strandgaard (ed.) (2009); Dansk film i krydsfeltet mellem samarbejde og konkurrence, Ariadne Mikkelsen, Thea (2009): Kreativitetens psykologi, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck Philipsen, Heidi (2010): Designing New Media Learning, Communication and Innovation, ed. by Agerbæk, Philipsen and Walther, Akademisk Forlag. Philipsen, Heidi (2005): Dansk films nye bølge afsæt og aftryk fra Den Danske Filmskole (intern udgivelse på SDU) Philipsen, Heidi (2009): index.php/volume-5-issue previousissuesmeny-126/115-constraints-in-film-making-processes-offer-an-exercise-to-the-imagination Wood, D., Bruner, J. & Ross, G. (1976): The role of tutoring in problem solving in Journal of Child Psychology, vol.- 17, Blackwell Publishers. Samt VIPs Opgavebeskrivelse: Velfærdsbolig (2014) 19

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

SEMINAR 2 ( Kolding-gruppen ) Fra behovslandskabet til innovationsmuligheder

SEMINAR 2 ( Kolding-gruppen ) Fra behovslandskabet til innovationsmuligheder SEMINAR 2 ( Kolding-gruppen ) Fra behovslandskabet til innovationsmuligheder Samskabende godmorgen øvelse Siden sidst Seminar 1 Seminariet hvor mindset var i fokus Seminariet hvor samskabende proces var

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Facilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014

Facilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014 Vi er Her indsættes videoklip, hvor er Anne Marie Hvor er Hanne Vores erfaringer Tværprofessionelle innovative forløb 2008 - : Robot, leg og læring Leg, læring og velfærdsteknologi (LLV) Innovation,

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Modulbeskrivelse for TPM 2015

Modulbeskrivelse for TPM 2015 Modulbeskrivelse for TPM 2015 Titel Fælles tværprofessionelt modul (TPM 2015) ECTS Modulet udgør 4.5 ECTS fordelt over 3 uger. Formål Formålet med TPM er, at den studerende udvikler kompetencer til at

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Skal alle være kreative?

Skal alle være kreative? 1 2 Dette var en forfilm til dette års Disney produktion til børn i alderen 4-6 år. Hvad sker der i filmen? Skal alle være kreative? Ja, og nej 3 4 med håbet om at lave en original impact på samfund, studerende

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Young Talented Lawyers

Young Talented Lawyers Young Talented Lawyers -et talentudviklingsprogram for advokatbranchen Detail program for Young Talented Lawyers Modul 1 Akkvisition, forretning & branding Velkomst og ramme for forløbet ved Rikke Stürup

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA Hvorfor afholder vi Danish Entrepreneurship Award - DNA Med Danish Entrepreneurship Award vil vi skabe inspiration og motivation til

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Dette blinkende apparat er en prototype på en hel ny type lege- og træningsredskab, som er udviklet i udviklingsprojektet ispace, hvor erfaringer fra

Læs mere

Young Talented Lawyers

Young Talented Lawyers Young Talented Lawyers -et talentudviklingsprogram for advokatbranchen Detail program for Young Talented Lawyers Modul 1 - Maj (uge 21), fredag den 24 lørdag den 25. maj Akkvisition, forretning & branding

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2010 juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

K O N F E R E N C E P R O G R A M

K O N F E R E N C E P R O G R A M O N S D A G D. 9. S E P T E M B E R 2 0 1 5 Kl. 10.00-11.00: Esbjerg-modellen Kan sundhedsvæsnet sætte borgeren i centrum uden at det går ud over den sundhedsfaglige kvalitet? Siden 2010 har Esbjerg kommune

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Kursus i teknologi samarbejde

Kursus i teknologi samarbejde 1 Kursus i teknologi samarbejde Hvorfor er sådan et en god idé Cremans kurser i teknologisamarbejde fokuserer på samarbejdet mellem erhvervslivet og et teknisk universitet. Det er et velkendt problem,

Læs mere

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

PROJEKTLEDERSKAB DEN BEVIDSTE PROJEKTLEDER

PROJEKTLEDERSKAB DEN BEVIDSTE PROJEKTLEDER PROJEKTLEDERSKAB DEN BEVIDSTE PROJEKTLEDER Projektledelse handler i høj grad om at få resultater i samarbejde med mennesker. Bevidst projektlederskab er en forudsætning for at skabe effektive teams og

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse

Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse ... Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse Konference med fokus på mulighederne for videregående uddannelse efter en erhvervsuddannelse at synliggøre vejene fra EUD til videreuddannelse Tid:

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet Diskussionsgruppe Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Overblik Hvem evaluerer, når eksterne samarbejdspartnere stiller opgaven? Udgangspunkt

Læs mere