ÅRSBERETNING 2011 Fonden projekt UDENFOR

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2011 Fonden

2 ÅRSBERETNING 2011 Fonden Tekst: s ansatte Redaktion: Søren Hybler og Lisette Leth-Andersen Forsideillustration: Hanne Bennike, HR-Offset Layout og tryk: Oplag: 100 ISSN: (Papirform) ISSN: (Online version) Henvendelse vedrørende årsberetningen Ravnsborggade 2-4, 3. sal 2200 Kbh. N Telefon

3 ÅRSBERETNING Fonden 2011

4 Tak for alle bidrag i 2011 Tak til alle jer, der har støttet vores arbejde med økonomiske bidrag og med støtte og opmuntring også når det er svært og politisk ukorrekt. Tak for idealisme, engagement og mod fra bestyrelse og ansatte. Tak til frivillige fordi I er ude i sol, regn og sne og fordi I møder de hjemløse med forskellighed, empati og kærlighed. Tak til samarbejdspartnere, politikere og fagfolk nationalt som internationalt for gode diskussioner og debatter, som har sat fokus på udstødende faktorer i året der gik. Tak til de hjemløse for gode stunder og for de udfordringer, vi mødte i hverdagen. Vi håber og tror på, at vi har gjort en forskel i 2011 og glæder os til at fortsætte arbejdet i Foto: Brian Sørensen 2

5 Forord Fra udgangen af 2011 deltager jeg ikke længere i det daglige arbejde i. Jeg er blevet pensionist, men vil stadig, som arbejdende bestyrelsesformand sammen med resten af bestyrelsen have det overordnede ansvar for både det faglige arbejde og udviklingen af organisationen. Når jeg ser tilbage på årene siden 1997, hvor blev grundlagt, har der været en klar kontinuitet i det, vi har arbejdet med. Ideen og praksis var allerede dengang på plads og har vist sig langtidsholdbar. Rammerne for arbejdet, som ligeledes har været uforandret over årene, har været tilstrækkeligt klare til at holde os på det rette spor og samtidig rummelige nok til, at vi har kunnet forny os og påtage os de opgaver som viste sig undervejs. Der er opgaver som vi varetager over flere år, vores Mobile Café har været en bærende enhed gennem mange år og der er opgaver som kommer til, fordi der dukker nye typer af problemer op og dermed behov, hos mennesker, der lever som hjemløse. Det sidste år har vi således sat meget ind på at vide noget om og levere hjælp til hjemløse migranter. Ved årets udgang var der ansat en ny socialfaglig leder, der også har funktion som souschef og vores sekretariatschef blev udnævnt til direktør fra årsskiftet til Jeg har altid bekymret mig, når nye medarbejdere skulle overtage en af de funktioner, jeg tidligere har været ansvarlig for. Altid har det vist sig at være med urette. Det er gået fint. Det er jeg også sikker på, at dette skift vil gøre. Vi fik i 2011 en stor pengegave, som har gjort det muligt for os at gennemføre et projekt, som det var vanskeligt at få finansieret gennem fonde. Vi er selvfølgelig helt afhængige af, at både det offentlige og private fonde finder vores arbejde så vigtigt og af så høj standard, at vi kan blive ved med at modtage støtte. Det har vi tilstræbt at kunne levere hidtil og det vil også være en af de opgaver, som jeg sammen med den øvrige bestyrelse vil have opmærksomhed på i fremtiden. I samarbejde med den nye ledelse og de øvrige medarbejdere i. Preben Brandt 3

6 Indhold Tak for alle bidrag i side 2 Forord ved Preben Brandt side 3 Fonden side 5 Gadeplansarbejde side 7 Projekter side 11 Den Mobile Café side 11. Mad med mening side 12 Roskilde Festival side 12 Eksempel på en bruger i Den Mobile Café side 15 Udeliggerprojektet side 17 Rapport om vestafrikanske migranter side 17 International konference side 18 Migrantkampagne side 19 Thyprojektet side 21 Poverty Walks side 23 Internationalt arbejde side 25 Sådan bruger vi pengene side 27 Usikkerhed, bekymringer og visioner for side 30 Præsentation af bestyrelse og medarbejdere side 34

7 Fonden Fonden blev stiftet som privat initiativ i 1997 af dr. med. Preben Brandt. Baggrunden for etableringen lå i den erfaring, at der var mennesker, der sov udendørs og aldrig søgte de overnatningstilbud, der var til rådighed, ligesom der heller ikke var nogen af de etablerede tilbud, socialkontorerne, psykiatrien eller botilbuddene der opsøgte dem. satte sig som mål at nå ud til disse mennesker - samfundets allermest udstødte. varetager derfor ikke opgaver, som kan udføres af og er indarbejdet i det offentlige hjælpesystem. Derimod giver vi en række anderledes tilbud til den enkelte og udfører det arbejde, som det offentlige eller andre sociale organisationer er forhindret i at udføre. Det er vores mål at arbejde for at forbedre forholdene for samfundets mest udstødte. Det sker gennem: VIDENSINDSAMLING PRAKTISK SOCIALT ARBEJDE 2 FORBEDRE FORHOLDENE FOR UDSATTE FORMIDLING / UDDANNELSE Forbedring af forholdene for den enkelte gennem praktisk gadeplansarbejde. Afdækning og dokumentation af udstødende faktorer i samfundet for derigennem om muligt at forhindre yderligere udstødelse. Formidling af viden om udstødende faktorer. Kombinationen af praktisk gadeplansarbejde, formidling og undervisning samt dokumentation af udstødende faktorer i samfundet, bidrager samlet til arbejdet. De mennesker, vi beskæftiger os med, har deres daglige gang på gaden, hvor mange overnatter uden tag over hovedet. Det er mennesker, som ofte har det svært i mødet med andre mennesker og diverse behandlingssystemer, idet de oplever, at de bliver mødt med forventninger og krav, de ikke kan leve op til. Her adskiller sig ved at tage udgangspunkt i den enkeltes situation, ønsker og behov, når vi møder dem på gaden. På den måde er vi i stand til at nå dem, som af forskellige grunde, ikke evner at anvende de tilbud, som ellers er til rådighed. Gennem kontinuerlig bevågenhed af forholdene på gaden, er vi i stand til at dokumentere og afdække udstødende faktorer for gadens folk. Denne indsigt forpligter os til at formidle vores viden på forskellige niveauer samt deltage i den politiske debat. Gennem formidling søger vi at skabe opmærksomhed, oplyse, undervise, nedbryde fordomme og påvirke den offentlige debat - herhjemme såvel som i udlandet - i forhold til problematikken vedrørende samfundets udstødte. Formidlingen kan udspringe fra, eller skabes gennem et af vores mange samarbejder med andre organisationer. Alt, hvad vi gør, har det ene formål at forbedre forholdene for samfundets mest udstødte. 5

8 Foto: Brian Sørensen 6

9 Gadeplansarbejde Det kræver tålmodighed at arbejde med kontaktafvisende mennesker, hvoraf flere er psykisk syge. Vores opsøgende gadeplansarbejde kræver, at vi bruger meget tid på gaden til at observere i det offentlige rum. Observationen kan eksempelvis foregå i kirker, parker og på togstationer, hvor vi kigger efter opholdspladser, sovesteder, personer og ændringer i deres adfærd. Når vi oplever borgere, som har brug for hjælp, fortsætter det tålmodige arbejde hen imod den første kontakt. Hvis vi bliver afvist i et kontaktforsøg, respekterer vi et nej, men kommer altid igen - fordi vi tror på, at alle mennesker ønsker og har brug for social kontakt. Nogle mennesker råber af os, mens andre ignorerer os i den første kontakt. Disse mekanismer ser vi som en psykisk syg persons metode til at nærme sig os på uden at risikere en afvisning. Samtidig tester den hjemløse også, om vi er til at stole på, ved at se om vi kommer igen på trods af afvisningen. Vi kommer altid igen så længe behovet for hjælp er til stede. I vores opsøgende arbejde har vi fokus på at afklare de kontaktafvisende borgere, som vi gennem længere tid forsøger at etablere en relation til. Det gør vi for at skabe overblik og fokus, så vi bedst kan målrette vores gadeplansarbejde mod de allermest udsatte. Når kontakten er skabt, og borgerens situation er afklaret, skifter gadeplansarbejderens rolle fra at være opsøgende til at være udgående. Når kontakten er skabt Det udgående arbejde består i at udføre skadesreduktion og opdyrke relationen med borgeren. Skadesreduktion går i forhold til hjemløse ud på at formindske de skader, livet på gaden bringer, og på at bedre hverdagen så meget som muligt. Det betyder, at vi hjælper den hjemløse med akutte behov lige fra at skaffe lægehjælp til uddeling af varmt tøj. Relationsarbejdet består i, at vi laver aftaler og mødes med borgeren, hvis de ønsker det, ellers tager vi ud i byen for at opsøge dem. Vi arbejder med deres realitetssans og prøver at tale med dem om, hvad de har af ønsker for deres liv. Vi forsøger at danne os et nuanceret billede af det menneske, vi har med at gøre, således at vi kan hjælpe bedst muligt, når de selv udtrykker ønske herom. Samtidig kan vi bedre hjælpe dem videre i systemet og få andre aktører i spil, når vi har et bredt kendskab til borgeren. Den hjemløse har ofte ikke andre nærmeste pårørende, som enten er eller kan få lov til at blive involverede i deres liv. Derfor opretholder vi forbindelsen med mange brugere, også nogle af de, som er kommet i bolig, da vi ofte erfarer, at de gentagne gange oplever situationer, de ikke selv ser sig i stand til at klare. Når borgeren står i en uoverskuelig situation, yder vi en målrettet indsats på basis af vores gode relation til vedkommende. På den måde kan vi, ved at være der for dem når det er svært, med få ressourcer hjælpe dem på fode igen, så de ikke falder hele vejen ned igennem systemet. Når tvangsindlæggelse bliver nødvendig Det er sjældent, at det kommer så vidt, at en tvangsindlæggelse bliver nødvendig. Men nogle gange kan det være den bedste løsning, hvis betingelserne ellers er opfyldt. Det er heldigvis en situation, vi sjældent oplever. Vi har i 2011 gjort os gode erfaringer med at være med under hele forløbet i forbindelse med tvangsindlæggelser. Tidligere havde vi fokus på, at det var en anden kollega end den faste gadeplansmedarbejder, som medvirkede under indlæggelsen. Dette for ikke at skade den gode relation mellem borgeren og gadeplansmedarbejderen. Vi har i løbet af 2011 ændret praksis, så det nu er medarbejderen med den faste kontakt, der bistår borgeren under hele forløbet. De tvangsindlæggelser, vi har været medvirkende til i 2011, har vist os betydningen af en stærk relation med borgeren. Den gode indlæggelse har kun kunnet lade sig gøre på baggrund af det langvarige, respektfulde og tillidsskabende relationsarbejde, som er foregået før nødvendigheden af indlæggelserne er opstået. Vi ved nu, at det er det langvarige relationsarbejde der bærer frugt, når vi kan være med i hele processen omkring en indlæggelse - uden at det er ødelæggende for relationen. Efter indlæggelsen følger arbejdet for at sikre, at borgeren er landet ordentligt i eksempelvis særbolig, herberg eller lignende. Dette gør vi for at kunne afslutte borgeren i regi, ved sikre os at andre tager over. 7

10 Gadeplansarbejde Når borgeren er kommet sikkert videre, og ikke længere har behov for, trækker vi os tilbage og retter blikket mod et andet menneske, der har behov for hjælp - dem er der desværre rigtigt mange af. Med viden følger ansvar Vores tilstedeværelse i det offentlige rum og vores møde med udsatte borgere gør, at vi har en stor viden om hjemløshed og udstødende faktorer i samfundet. En viden, der grundet vores særlige arbejdsmetoder, er unik. Derfor er vi også forpligtiget til at videregive vores viden i form af forskellige uddannelses- og formidlings aktiviteter. Vi favner meget bredt i vores formidling og undervisning, og søger at nå så mange som muligt. Vi er af natur eksperimenterende, og det betyder at vi, sideløbende med vores faste kommunikationskanaler, konstant forsøger os med nye projekter og aktiviteter i formidlingsarbejdet. HJEMMESIDE OG FACEBOOK: Til at fortælle om projekt UDEN- FORs arbejde og hjemløshed generelt, har vi flere faste kanaler. Ud over de nyheder, som vi løbende bringer på vores hjemmeside, udsender vi en gang om måneden et elektronisk nyhedsbrev til flere end modtagere. I sommeren 2011 blev vi aktive på Facebook, hvor vi oprettede en side for, hvor vi ved udgangen af 2012 havde tæt på 400 Likes, et tal der er støt stigende. TEATER OM HJEMLØSE: Ud over de faste kanaler tager formidling af vores særlige viden og erfaring på hjemløseområdet mange forskellige former, og vi prioriterer at eksperimentere med både form og indhold. De seneste år har vi haft fokus på formidling af viden og erfaring på hjemløseområdet i kunstneriske sammenhænge; i 2011 bl.a. i samarbejde med Værkstedsscenen på Odense Teater, som i september 2011 havde premiere på forestillingen Hjemløs! Spis dit brød i dit ansigts sved. I 2011 gentog vi også samarbejdet fra 2010 med Teater Fantast om juleforestillingen Lønlig iblandt os de gå. HENVENDELSER OG VIDENSDELING: I 2011 har vi modtaget 59 henvendelser, som har handlet om enkelte brugere. Henvendelserne kommer fra professionelle, private/pårørende, brugere eller borgere, som udtrykker bekymringer om et medmenneske. Vi modtager ofte andre henvendelser, hvor forskellige folk beder om hjælp til artikler, indslag, skoleopgaver og meget andet. I alt havde vi 61 henvendelser fra skoleelever, fagfolk, journalister mv. i Ofte omhandler henvendelserne fra andre fagfolk behov for sparring omkring udfordrende problemer som de står overfor i arbejdet med hjemløse og psykisk syge borgere. Nogle af henvendelserne fra brugere er rørende og vidner om behov for kontakt. Eksempelvis denne: Mand ringer for at høre om Den Mobile Café kører ud med mad i dag og hvad menuen er. Efter en kort snak slutter han med et Må Gud velsigne jer. En gang om måneden åbner vi dørene til sekretariatet i Ravnsborggade og holder informationsmøde for alle interesserede. Det er både skoleelever, professionelle og studerende indenfor udsatte-området, som kommer til vores informationsmøder. UDDANNELSE: s praktiske arbejde på gadeplan har også i 2011 ført til en stigende efterspørgsel på undervisning, oplæg og foredrag ud af huset. Det er hovedsageligt praktikere i kommuner og institutioner, der efterspørger vores viden, men også studerende på professionsbachelor-uddannelserne benytter som vidensbank og til sparring. I 2011 har vi som noget nyt og med stor succes prøvet kræfter med tilrettelæggelse og afvikling af studiebesøg over flere dage for et kommunalt udsatteteam. SPECIALESTUDERENDE: Vi har i 2011 haft usædvanligt mange specialestuderende tilknyttet, som tilsammen har skrevet fire specialer. Emnerne har været: Socialt arbejde med hjemløse migranter, natvarmestuernes in- og eksklusion af potentielle brugere, det frivillige arbejde i Den Mobile Café samt hjemløse i det offentlige rum. 8

11 Gadeplansarbejde 2011 var europæisk år for frivilligt arbejde. Derfor satte vi fokus på at præsentere de frivilliges arbejde i Den Mobile Café med en 5 meter lang fotofrise til forskellige arrangementer. Foto: Lisette Leth-Andersen 9

12 Foto: Brian Sørensen 10

13 Projekter - Den Mobile Café Den Mobile Café kører nu på 11. år. De første år kørte bilen ud med mad 3-4 gange om ugen, men projektet har gennem årene udviklet sig til meget mere. I dag kan vi tilbyde dyrlægehjælp til de hjemløses hunde, sygepleje af sygeplejersker hver onsdag, og vi har en enkelt gang haft fodterapeuter med i Ørstedsparken, hvor vi er hver lørdag. Derudover har vi startet endnu et dyrlægeprojekt denne gang i Odense. Maden, vi serverer i Den Mobile Café, har udviklet sig fra at være sandwich og overskud fra forskellige kantiner til i dag at være et sundt og nærende måltid varmt mad lavet af gode råvarer i vores eget køkken i Ravnsborggade. Samarbejdet går også den anden vej rundt. Hvis de to gadeplansmedarbejdere i deres opsøgende arbejde finder en hjemløs, som de mener, kan have godt af et måltid mad samt den kontakt og omsorg de frivillige kan give, kører de frivillige om aftenen forbi med mad og en god snak. Evt. en hue og en sovepose. På den måde er de frivillige med til at styrke relationen mellem den hjemløse og. Den Mobile Café har stor betydning for det øvrige arbejde i projekt UDENFOR. I og med at bilen kører ud med mad næsten hver aften, og kommer rundt i det meste af København, har vi en rigtig god fornemmelse af, hvad der rør sig på gaden. De frivillige i Den Mobile Café rapporter hver dag tilbage til vores gadeplansmedarbejdere, der så kan handle på det, hvis nogen beder om hjælp eller kontakt. Ravnsborggade 2-4, 3. sal 2200 Kbh. N Telefon Fakta om Den Mobile Café Den Mobile Café har i 2011 kørt ud med mad 267 gange i alt mandag til lørdag. Det er blevet til mere end portioner mad. Vi vurderer, at modtagerne har været forskellige hjemløse, hvoraf omtrent en tredjedel er udlændinge - de fleste heraf fra Østeuropa. Til dette projekt er der tilknyttet 42 frivillige, heriblandt dyrlæger og sygeplejersker. Den mobile Café Dyrlægerne i Den Mobile Café kunne i 2011 fejre 5-års fødselsdag. Foto: Ninna Hoegh 11

14 Projekter Fra erfaring til formidling Aktiviteterne i Den Mobile Café har i 2011 i høj grad affødt rigtig mange andre aktiviteter i - især på området for formidling. Vi har ofte studerende, politikere eller journalister med på tur i Den Mobile Café. Udover den almindelige daglige drift er Den Mobile Café også engageret i andre formidlingsprojekter af mere eksperimenterende karakter. MAD MED MENING relativt problemfrit kunne afholde vores events med stor hjælp fra de hjemløse. Udover middagen lavede medarbejdere og frivillige også eventen Den diskriminerende kaffepause, hvor gæsterne fik gratis kaffe, hvis de levede op til dagens mere eller mindre mærkværdige kriterier. På den måde mærkede gæsterne helt ned i maven, hvordan det er at blive diskrimineret og det kom der mange gode snakke af. I s infocontainer i Poor City kunne festivalgæsterne quizze sig til gaver og få en snak om vores arbejde. I løbet af 2011 har elever fra Bistrupskolen i Birkerød været på besøg i s køkken 12 onsdage for at hjælpe med at lave mad og på den måde lære om udsatte og hjemløse i Danmark. I køkkenet bliver der både snakket om livet som hjemløs på gaden samt selleri, karry og vitaminer, og det at maden skal have en konsistens, der tager hensyn til et sparsomt tandsæt. Det er ikke kun de unge kokke, som får en større indsigt i hjemløshed, men også deres klassekammerater. Alle 7. klasser på Bistrupskolen får, som en del af vores samarbejde, undervisning i hjemløshed og de unge spidser ører, når gadeplansmedarbejderne fra deler ud af deres erfaringer fra gaden. ROSKILDE FESTIVAL I juni deltog seks af de frivillige sammen med både ansatte fra og brugere i Poor City på Roskilde Festival en containerby, hvor hjemløse- og udsatteorganisationer med events og information satte fokus på og debatterede udsatte, hjemløshed og fattigdom. Med eventen Kom til middag med en hjemløs fik vi festivalgæsterne i tale med de hjemløse over en god tre retters middag med vin, service og servering. De hjemløse inviterede selv tre festivalgæster til middagen om aftenen. De hjemløse, som vi havde inviteret med på festivalen, var alle kontakter gennem vores opsøgende gadeplansarbejde. Vores relationsarbejde og tillidsbånd til de hjemløse, vi havde med på festivalen, betød at vi Hele 60 festivalgæster fik en ekstraordinær oplevelse på Roskilde Festival 2011, da de blev budt på tre-rettes middag af en hjemløs. Det personlige møde over middagen gav anledning til mange gode samtaler. Foto: Lisette Leth-Andersen 12

15 Plakater fra Den diskriminerende kaffepause viste, hvorfor mange jobsøgende EU-borgere bruger halve år på at finde rundt i den lovgivning og praksis, som kan lede dem ind på det danske arbejdsmarked. Layout: Hanne Bennike! S I T GRA FRA ARBE JD SSØGENDE T N E H J M E M IL L M Ø S EU-BORGER VELKOdenkriminerende I DANMARK dis L TI E S U A P KAFFE Langt de fle st finde arbejd e hjemløse EU-borgere i e. Hvad som helst, hvor so Danmark udøver blot de Selv om nogl res ret til fri m helst, når e som helst. bevægelighe dem, som ik af dem er veluddannede d og kommer ke finder et, ta for at ge r de gerne til job eller rejse ta kke med et jo Mange brug r videre, kan er halve år på b drømmen en so og gøre dem at finde rund de på gaden. m avisbud om natten. i stand til at Men for forsørge dem t i den lovgivning og prak sis selv. I mellem tiden bliver, som kan lede dem ind de hjemløse i arbejdsmar. kedet NEJ Har du fund iterie r k s n e g a d Opfylder du affe? for en kop k r at e k i s i r g o n Prøv lykke re blive kloge et et job? Har du et sy ge bevis, så du sikringskan oprette en bankko nto? NEJ JA NEJ Har du løn sedler, så du ka registeret som arbejds n blive tager? Har du en lønkonto, så du ka udbetalt din løn og få løn n få sedler? NEJ NEJ JA Er du regis tere på statsfor t som arbejdstager valtning få et sygesik en, så du kan ringsbevis? Er du regist eret kan få udste på en adresse, så du dt et syges ikringsbev med dansk is cpr-numm er? NEJ JA Gå til et h erberg! Sov på ga den! 13

16 Projekter Igen i 2011 har haft besøg af elever i 7. klasse fra en skole i Birkerød, som en gang om ugen brugte timerne i hjemkundskab til at deltage i indkøb og madlavning til de hjemløse, som kommer i Den Mobile Café. Foto: Brian Sørensen I løbet af 2011 delte de frivillige i Den Mobile Café mere end portioner varm mad ud i de københavnske gader. Foto: Brian Sørensen Udover de mange middage med en hjemløs, kom flere end 700 personer forbi s infocontainer og blev udfordret på viden og fordomme om hjemløse. Foto: Lisette Leth-Andersen 14

17 Den mobile Café Projekter Ravnsborggade 2-4, 3. sal 2200 Kbh. N Telefon Eksempel på en bruger i Den Mobile Café side 1 Jørgen er en psykisk syg mand, som vi har haft kontakt til igennem en lang årrække i Den Mobile Café. Han har i mange år levet isoleret og uden penge på gaden, og den primære relationelle kontakt han har haft, har været igennem de frivillige og de ansatte i Den Mobile Café. Jørgen har levet under forskellige identiteter og har nægtet at modtage hjælp eller endda blot tale med alle former for offentlige instanser. Som årene gik, opbyggede vi en stærk og tillidsfuld kontakt til Jørgen igennem Den Mobile Café. Jørgen var meget begejstret for de frivillige og den varme mad, og selvom der til tider opstod mindre konflikter, var relationen så stærk, at vi formåede at opretholde kontakten. I maj 2011 falder Jørgen og slår hovedet og bliver efterfølgende indlagt på skadestuen. Trods opfordringer fra både os og sygeplejerskerne, vil han dog ikke blive der. Da vi senere på aftenen kommer tilbage til hans faste sovested, er alle hans ting væk. Det ser vi som en mulighed for at ændre på Jørgens situation, og sørger for, at han midlertidigt bliver indlogeret på et hotel. Vi prøver nu at få Københavns Kommune til at finde et sted, han kan bo. Ravnsborggade 2-4, 3. sal 2200 Kbh. N Telefon Eksempel på en bruger i Den Mobile Café side 2 Jørgen bliver da også tilbudt flere steder, men siger hver gang nej tak. Han er indforstået med, at han må sove på gaden, fordi han ikke vil sige ja til nogen af de tilbud, han får. Vi opretholder en god kontakt med ham efterfølgende. Sidst i oktober 2011 får Jørgen problemer med sine ben. De er opsvulmede, væsker og er slemt ildelugtende, og det er tydeligt, at han bør tilses af en læge. Han bliver dog ved med at bagatellisere og udskyde problematikken, så vi får etableret et samarbejde med Hjemløseenheden i Københavns Kommune. De får ham kørt i Sundhedsrummet på Vesterbro, hvor en psykiater, efter at have tilset ham, vurderer at Jørgen er til fare for sig selv, og på den baggrund får ham tvangsindlagt. Efter hans indlæggelse har projekt UDENFOR holdt fast i den stærke relation med Jørgen og har på den måde kunnet støtte ham i de store forandringer i hans liv. Jørgen er nu inde i det etablerede system igen. Ved udgangen af 2011 er Københavns Kommune ved at arrangere en plejehjemsplads og skaffe ham et forsørgelsesgrundlag. Som tiden går, finder Jørgen sig mere og mere tilrette i de nye omgivelser. 15

18 Foto: Brian Sørensen 16

19 Projekter - Udeliggerprojektet Udeliggerprojektet blev startet op i juni 2010 som et 3-årigt projekt, der har til formål at hjælpe en relativ ny gruppe af socialt udstødte i det danske samfund de udenlandske hjemløse. Op til projektets start havde s gadeplansmedarbejdere i længere tid registreret et stigende antal udenlandske hjemløse udlændinge i de danske gader og i den forbindelse oplevet en utilstrækkelighed i mulighederne for at hjælpe de udenlandske hjemløse. En følelse af utilstrækkelighed, der stadig er lige aktuel. De udenlandske hjemløses juridiske status varierer, alt efter om de er borgere fra et nordisk land, EU-borgere eller fra et land udenfor EU. Lovgivningen forvaltes i øjeblikket på en sådan måde, at de allermest udsatte ikke har adgang til hjælp fra det offentlige system. Samtidig kan de udenlandske hjemløse fra EU ikke umiddelbart sendes hjem eller afvises, da EUs regler om arbejdskraftens frie bevægelighed beskytter dem mod dette. De er dermed endt i et tomrum, hvor de hverken har ret til hjælp eller kan hjemsendes. De er overladt til sig selv og er derfor nogle af de mest marginaliserede og socialt udsatte mennesker i Danmark. Udeliggerprojektets overordnede mål er at afhjælpe de hjemløse udlændinges akutte nød og formidle den opsamlede viden og erfaring til aktører og interessenter på nationalt og internationalt niveau. Arbejdet i Udeliggerprojektet i 2011 har givet os et bedre indblik i hvilke metoder, der hjælper gruppen af udenlandske hjemløse i de københavnske gader. Der er fortsat flere udenlandske hjemløse i København, end kan hjælpe. Vi er koncentreret om de mest sårbare. De er ofte belastede af et stort misbrug af alkohol og af psykisk sygdom. Det er hovedsagelig mænd i alderen år og de vil oftest gerne have kontakt og hjælp til forskellige problemer. Tid og tillid Det har været altafgørende for arbejdet med denne gruppe, at de har kunnet stole på gadeplansmedarbejderne. Samtidig har de hjemløse haft brug for, at vi er blevet ved med at tilbyde hjælp - selv når de har fejlet. I Udeliggerprojektet har vi været opsøgende og konfronterende i de hjemløses eget hjem på gaden. Vi har fået mange henvendelser fra hjemløse, vi aldrig har mødt, men som er blevet henvist til os fra andre hjemløse. Det ser vi som et tegn på, at vores arbejde nytter og at gruppen har tillid til os. Hjælpen til den enkelte hjemløse er altid indrettet efter den enkeltes behov og består både af praktisk hjælp (f.eks. varmt tøj og sovepose og/eller adgang til sygepleje og bespisning) og menneskelig kontakt. Ofte har den hjemløse haft brug for at få lettet hjertet og få et afbræk fra ensomheden. Disse samtaler på byens bænke har taget lang tid. Vi har brugt mange timer på at være bisidder for den enkelte på hospitalet eller ambassaden, når der skal laves nye dokumenter. Det er desværre stadig sådan, at den enkelte får bedre hjælp, når vi er til stede. Vi har brugt mange økonomiske ressourcer på hjælp til anskaffelse af de nødvendige dokumenter og forberedelsen af en god hjemrejse. Vi har erfaret, at det kræver mere end bare en billet hjem, hvis hjemrejsen skal lykkedes. Der skal laves en kontakt til hjemlandet. Den hjemløse skal være alkoholafvænnet, præsentabel i tøjet og gerne have lidt penge på lommen. Det handler meget om værdighed og troen på en ny start. Sidst, men ikke mindst, har det at vi har været synlige og tilgængelig på gaden, gjort arbejdet med denne gruppe lettere. De har tit kontaktet os med et problem, vi har løst hurtigst muligt. Det har dannet grobund for yderligere hjælp til at løse store komplekse problemer på et senere tidspunkt i relationen. Fra erfaring til formidling Udeliggerprojektet har i 2011 affødt en række aktiviteter med henblik på vidensindsamling og formidling af hjemløse migranters leveforhold og problematikker. RAPPORT OM VESTAFRIKANSKE MIGRANTER I januar udkom rapporten Pilotprojekt om vestafrikanske migranter i Danmark udarbejdet af en studerende på kandidatuddannel- 17

20 Projekter sen i Socialt Arbejde, der har været tilknyttet Udeliggerprojektet. Pilotprojektet beskæftiger sig med de push-pull faktorer, der har ført til, at vestafrikanske yngre mænd har valgt at migrere til Sydeuropa. Den økonomiske krise har ledt dem til København med en drøm om at finde arbejde, skabe sig en bedre tilværelse og at sende penge hjem til familien. I stedet har de fundet en tilværelse, der strider imod deres selvbillede som troende og arbejdsomme personer. Dette førte i 2011 til, at blev bedt om at deltage og præsentere materialet på konferencerne The invisible Borders forced migrant Destitution in Europe i Bruxelles og FEANTSAs Research konference Homelessness, Migration and Demographic Change in Europe i Pisa. Arbejdskraftens frie bevægelighed var på den juridiske dagsorden på konferencen Down and out in Europe Homelessness and Free Movement. Her taler lektor og phd Cathrine Jacqueson fra WELMA Law Faculty på Københavns Universitet. Foto: Lisette Leth-Andersen INTERNATIONAL KONFERENCE Rettigheder for hjemløse migranter var emnet for den europæiske konference Down and Out in Europe, som projekt UDENFOR afholdt oktober Her er det Prof. dr. Herwig Verschueren fra Belgien, som har ordet. Foto: Lisette Leth-Andersen På s egen konference Down and Out in Europe Homelessness and free movement, blev resultater fra pilotprojektet ligeledes præsenteret i et oplæg sammen med resultater fra et endnu ikke udgivet speciale om polske migranter. Oplægget viste et flersidigt og nuanceret billede af de forskellige problematikker, der præger hjemløse migranters tilværelse og som Udeliggerprojektet i vores daglige arbejde forsøger at afhjælpe samt dokumentere. 18