Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11 Sekretærkursus 2014 Hvor skal ungdomsskolen placere sig i en reformtid? COK / / E:

12 Formålet med i dag At orientere om ungdomsskoleledernes arbejde med positionering af ungdomsskolen i en reformtid At give jer mulighed for at være på forkant og reflektere over reformen fra jeres position COK / / E:

13 Plan rammesætning dialog besøg refleksion frokost COK / / E:

14 Folkeskolereform Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis COK / / E:

15 Den nye skole COK / / E:

16 Skolen skal omstilles ikke blot justeres Visionen kan ikke nås ved mere af det samme Skoledagen skal nytænkes Alle ressourcer også i omverdenen skal i spil Reformen påvirker resten af børne- og ungeområdet Mere skarpe resultatkrav COK / / E:

17 Stil op! Grupper fra A-Å Skolereform Hvad oplever I, der er fokus på hos jer? COK / / E:

18 Fra undervisning til læring COK / / E:

19 Åben skole COK / / E:

20 Hvad betyder skolereformen for ungdomsskolen? Partnerskabsaftaler med folkeskoler? Understøttende undervisning med klippekorts-modeller? Flere valgfag fx nye fremmedsprog? COK / / E:

21 En ny skoledag med nye aktører COK / / E:

22 Hvad bliver jeres fokus? COK / / E:

23 Program for Ungdomsskoleledelser Vision: at understøtte Ungdomsskoleledelserne i at positionere sig som samarbejdspartnere i den lokale reformrealisering Forår og sommer 2014 COK / / E:

24 Ungdomsskolens reformfokus Samarbejde med folkeskolen Effektmåling med effekt Kerneopgave og kernekompetencer Vores opgave i og uden for skoletiden Profilering Erfaringsudveksling COK / / E:

25 Dialog Hvad handler dette tema om? Hvad kunne opgaven for os være? Notér tanker og ønsker COK / / E:

26 Besøg Én bliver siddende Find hen til et tema, du også ønsker at drøfte Hvilke spørgsmål er endnu ikke stillet? Hvilke perspektiver eller muligheder er endnu ikke overvejet? Gå på opdagelse i det, der mangler at blive afklaret og drøftet COK / / E:

27 Individuelle tanker: Refleksion Hvad har jeg lært? Hvilket input har jeg stadig brug for, for at være på forkant der hjemme? Hvad tager jeg med hjem? COK / / E:

28 Helikopterblik Hvis vi arbejder videre herfra, hvor står vi så som skoleform ift. reformen? COK / / E:

29 Tak for nu God vind i reformsejlene! Gitte Miller Balslev, ph.d. Udviklingskonsulent i Skoleafdelingen, Svendborg Kommune Tlf: COK / / E:

30 Tema 1: Samarbejde med folkeskolen At finde ind til hvad vi vil med samarbejdet med folkeskolen og hvor vi ser en fælles interesse Hvilket formål og udbytte skal samarbejdet have? Hvad er det fælles mål med at arbejde sammen? Hvilke hensigtsmæssige opgaver kan vi se i samarbejdet? Evt. hvilke samarbejdsformer giver det anledning til? Hvilken position skal vi indtage? COK / / E:

31 Tema 2: Effektmåling med effekt Effektmåling og evaluering ift. uformel læring, personlige og sociale kompetencer Hvad er effekt, hvad vil vi måle? Når vi måler effekten, hvordan sikrer vi, at vi gør status og tydeliggør potentialerne for de fremtidige indsatser? Hvad kræver det af handlinger fra vores side? COK / / E:

32 Tema 3: Kerneopgave og kernekompetencer Ungdomsskolens kerneopgave er at sikre det frie initiativ hos de unge, demokratisk dannelse af de unge Ift. vores kerneopgaven: Hvordan passer det ind i samarbejdet med folkeskolen og deres kerneopgave? Hvilke initiativer fra vores side peger det på? I relation til samarbejdet med folkeskolen? I relation til vores eget hjemmearbejde? COK / / E:

33 Tema 4: Vores opgave i og uden for skoletiden At drøfte konsekvenser af den måde vi vælger at stille vores ressourcer til rådighed på Skal vi fastholde, at vores primære opgave ligger efter skoletid, og vi netop herfor er den vigtigste samarbejdspartner ift. den samlede opgave med at få de unge til at trives bedre og lære mere? Hvis vi fastholder, hvilke konsekvenser har det? Hvis ikke vi fastholder, hvad betyder det så? Hvad kan vi tilbyde - og hvad kræver det af os at bevæge os ind på folkeskolen i dennes åbningstid? COK / / E:

34 Tema 5: Profilering At profilere ungdomsskolerne klart over for folkeskolerne Hvad er det Ungdomsskolen kan, som Folkeskolen ikke kan, men har brug for at kunne takket være den nye reform; Og som Folkeskolen måske ikke endnu har fået øjnene op for, at vi kan? Kan vi sige at vi, i de unges fritid, kan sikre: at få de sidste med at arbejde ud fra vores særlige didaktiske tilgang, der bringer trivsel, dannelse, etik og moral i spil over for den unge på en helt særlig måde Koordination ift. alle de andre vigtige aktører ift. den fælles opgave omkring de unges liv Er der andet vi kan sige, at vi bidrager med, som har en stærk merværdi ift. de unge og som folkeskolerne kunne ønske sig at bruge os til? Tror vi på salgskataloger, der viser hvad Ungdomsskolen har at tilbyde i samarbejdet? Eller handler det primært om at gå ud på skolerne og tale med medarbejderne og skabe små samarbejder hvor det giver mening COK / / E:

35 Tema 6: Erfaringsudveksling Erfaringsudveksling internt i ungdomsskolen med henblik på at skabe fora for gensidig inspiration Hvilke former for erfaringsudveksling giver mening? Hvem vil have gavn af at erfaringsudveksle med hvem? Hvilke parametre kan bruges til at finde de landskaber eller betingelser for at agere, der ligner i hinanden, så det giver mening at erfaringsudveksle? Hvad tænker I om dette udsagn: Erfaringsdeling giver en helt særlig mening, hvis den sker i et praksisunivers. Derfor skal erfaringer også have lov til at vokse stille og roligt frem gennem det små og de små projekter vi kører i de enkelte kommuner. COK / / E:

36 Tema 1: Samarbejde med folkeskolen Sekretærens spørgsmål Hvad er et øget samarbejde set med vores øjne? Hvordan oplever vi et øget samarbejde her ved reformstart? På hvilke områder kan netop vi bidrage til at smidiggøre samarbejdet? Hvilke andre centrale spørgsmål kunne vi stille os selv? At finde ind til hvad vi vil med samarbejdet med folkeskolen og hvor vi ser en fælles interesse Lederens spørgsmål Hvilket formål og udbytte skal samarbejdet have? Hvad er det fælles mål med at arbejde sammen? Hvilke hensigtsmæssige opgaver kan vi se i samarbejdet? Evt. hvilke samarbejdsformer giver det anledning til? Hvilken position skal vi indtage? COK / / E:

37 Tema 2: Effektmåling med effekt Sekretærens spørgsmål Hvad er effektmåling set med vores øjne? Hvordan kan vi være med til at understøtte dokumentation af de unges læring og trivsel? Hvordan kan vores administrative rutiner og software være med til at understøtte denne dokumentation? Hvilke andre centrale spørgsmål kunne vi stille os selv? Effektmåling og evaluering ift. uformel læring, personlige og sociale kompetencer Lederens spørgsmål Hvad er effekt, hvad vil vi måle? Når vi måler effekten, hvordan sikrer vi, at vi gør status og tydeliggør potentialerne for de fremtidige indsatser? Hvad kræver det af handlinger fra vores side? COK / / E:

38 Tema 3: Kerneopgave og kernekompetencer Sekretærens spørgsmål Hvad er kernekompetencer hos os ift. at understøtte kerneopgaven? Hvordan ændrer vores kernekompetencer sig i en reformtid hvad er der behov for fremover? Hvilke andre centrale spørgsmål kunne vi stille os selv? Ungdomsskolens kerneopgave er at sikre det frie initiativ hos de unge, demokratisk dannelse af de unge Lederens spørgsmål Ift. vores kerneopgaven: Hvordan passer det ind i samarbejdet med folkeskolen og dennes kerneopgave? Hvilke initiativer fra vores side peger det på? I relation til samarbejdet med folkeskolen? I relation til vores eget hjemmearbejde? COK / / E:

39 Tema 4: Vores opgave i og uden for skoletiden Sekretærens spørgsmål Hvad kunne det kræve af os, hvis ungdomsskolen bevæger sig ind på folkeskolen i folkeskolens åbningstider? Hvordan kunne vi udvikle vores samarbejde med folkeskolens administrative personale? Hvilke andre centrale spørgsmål kunne vi stille os selv? At drøfte konsekvenser af den måde vi vælger at stille vores ressourcer til rådighed på Lederens spørgsmål Skal vi fastholde, at vores primære opgave ligger efter skoletid, og vi netop herfor er den vigtigste samarbejdspartner ift. den samlede opgave med at få de unge til at trives bedre og lære mere? Hvis vi fastholder, hvilke konsekvenser har det? Hvis ikke vi fastholder, hvad betyder det så? Hvad kan vi tilbyde - og hvad kræver det af os at bevæge os ind på folkeskolen i dennes åbningstid? COK / / E:

40 Tema 5: Profilering Sekretærens spørgsmål Hvad er klog profilering af ungdomsskolen i reformtider? Hvordan mener vi, at vi kan bidrage til profilering af vores ungdomsskole? Hvilke former for profilering har vi endnu ikke afprøvet hos os? Hvilke andre centrale spørgsmål kunne vi stille os selv? At profilere ungdomsskolerne klart over for folkeskolerne Lederens spørgsmål Hvad er det Ungdomsskolen kan, som Folkeskolen ikke kan, men har brug for at kunne takket være den nye reform; Og som Folkeskolen måske ikke endnu har fået øjnene op for, at vi kan? Kan vi sige at vi, i de unges fritid, kan sikre: at få de sidste med Koordination ift. alle de andre vigtige aktører ift. den fælles opgave omkring de unges liv COK / / E:

41 Tema 6: Erfaringsudveksling Sekretærens spørgsmål Hvad kunne en givtig erfaringsudveksling i en reformtid være set med vores øjne? Hvilken erfaringsudveksling har vi behov for? Hvem vil vi gerne udveksle med Hvilke andre centrale spørgsmål kunne vi stille os selv? Erfaringsudveksling internt i ungdomsskolen med henblik på at skabe fora for gensidig inspiration Lederens spørgsmål Hvilke former for erfaringsudveksling giver mening? Hvem vil have gavn af at erfaringsudveksle med hvem? Hvilke parametre kan bruges til at finde de landskaber eller betingelser for at agere, der ligner i hinanden, så det giver mening at erfaringsudveksle? COK / / E:

42 Resultater af gruppearbejdet er indføjet herefter COK / / E:

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61 Peter Kofoed Stress- og trivselsrådgiver Ledelses og proceskonsulent Coach Tlf

62

63 Ledelse og forandringer. -Ansvar, handle muligheder og udfordringer på forskellige ledelsesniveauer. -Arbejdsproces.

64

65

66

67

68

69

70 Mistrivsel Den primære grund til, at ledere får stress er, at de får masser af ansvar, og mindre indflydelse. Det er især uklarheder og kompleksitet i arbejdsopgaverne, der får folk til at gå ned. Desuden er der ofte manglende eller modstridende feedback, støtte og anerkendelse mellem lederen og deres leder. Problemet er større netop nu, hvor finanskrisen og fyringsrunder gør, at folk er bange for at miste deres job. Samtidig gennemgår virksomheder store forandringer, der får medarbejdere og ledere til at føle, de skal arbejde mere på mindre tid. Derfor siger de fleste ikke fra. Majken Mantzau, psykolog, Berlingske Business , omskrevet af Peter Kofoed

71 Eget rum til ledelse Håndtere egen stress Balancere presset mellem drift og ledelse Nødvendigt for at få fagligt og menneskeligt overblik Hvordan skaber lederen rum til ledelse i sin dagligdag? 71

72 Det starter med det personlige rum 72

73 Det personlige rum har vi, når vi oplever: At kunne bestemme noget selv At du har ret til at sige nej, uden at føle skyld At du har ret til at være dig selv. At du har ret til en gang imellem at være i din egen verden, uden at blive forstyrret 73

74 Det personlige rum Uden det personlige rum: Tab af dig selv Selvfølelsen og selvrespekten ryger Usikker på dig selv Næsten alt bliver dit eget ansvar. Jeg burde, skulle osv Andres problemer bliver til dine egne problemer Arbejdets problemer bliver til dine egne problemer 74

75 Det personlige rum 1. Hvordan passer du på dit personlige rum? 2. Er der noget du kan gøre for at passe bedre på det i fremtiden? 3. Hvordan passer din leder på sit personlig rum? 4. Er der noget du gør for at skærme din leder?

76 Et beskyttelsesgitter Aikiodo princippet: At sende tingene tilbage. Spørg: Hvad har du brug for hjælp til for at kunne løse denne opgave? Coachende spørgsmål Stil spørgsmål når medarbejderne ikke rykker ( kommunikation (voksen-voksen Hvordan arbejder din leder med de her ting? Kan hun/han blive bedre? Kræver det noget af dig? 76

77 At søge op i tårnet Så vigtigt at lederen på det her niveau, indimellem prioritere ledelse frem for drift. At lederen klart definerer, hvad der er hans/hendes opgave, og hvad der er medarbejdernes At lederen siger fra At lederen skaber forstyrrelsesfri zoner (fx booke tid med sig selv) 77

78 At finde perspektivet Så overblikket kan formidles til medarbejderne 78

79 Ledelse er bla. at geare sin egen indsats gennem andre Ved at opstille klare mål og forventninger. Ved at motivere og anerkende. Ved at synliggøre ansvar og roller. Ved at turde afgrænse produktions domænet/området. Hvad skal medarbejderne bruge deres tid på, og hvad skal de ikke bruge den på. Så medarbejderne kan opnå et klart opgavefokus. Så lederen skal opstille målet (retningen) og rammerne, men medarbejderne skal have en vis frihed til at gå vejen selv. (Hvis man vil have motiverede og engagerede medarbejdere) For at kunne det må lederen skabe rum til ledelse, refleksion og overblik.

80 Hvad er på spil i hverdagen? Vi er enkeltindivider i en fælles sammenhæng. De fleste ønsker at være en del af en arbejdsgruppe, hvor arbejdsopgaven er i fokus, og personlig forholdemåde er sekundær. Den individuelle trivsel i gruppen er ikke underordnet, men der er fokus på balance mellem opgaveorientering og personlig følelsesorientering.

81 En gruppe af mennesker der skal arbejde sammen er et forbundet system. Er der knaster et sted i systemet, så påvirker det helheden og kvaliteten af det arbejde man udfører

82 1. INSTRUMENTELLE KONFLIKTER Håndtering: Problemløsning Ønsket resultat: Blive enige, komme videre 2. INTERESSEKONFLIKTER Håndtering: Forhandling Ønsket resultat: En aftale 3. VÆRDIKONFLIKTER Håndtering: Åben kommunikation Ønsket resultat: Gensidig forståelse 4. SAMARBEJDSKONFLIKTER. Håndtering. Afklaring af roller, ansvar, beføjelser Ønsket resultat: Større klarhed. 5. PERSONLIGE KONFLIKTER Håndtering: Åben kommunikation Ønsket resultat: Gensidig forståelse Peter Kofoed

83 I en systemisk forståelse Tænker man i hele systemer og relationer mellem mennesker i systemer. Konsekvensen af den tankegang er, at en psykisk reaktion hos den enkelte ikke kun handler om den enkelte, men også om systemet.

84 At opnå arbejdsgruppefokus kræver at: Ledelsen har et ansvar, der er kendt og accepteret Gruppen har et ansvar, der er kendt og accepteret Den enkelte har et ansvar, der er kendt og accepteret

85 Ledelse handler helt grundlæggende om sammen med andre at beslutte hvor man skal hen, og løse de problemer der er forbundet med at at nå derhen. Altså sammen med andre. Ledelse er en relation, og det handler om at få andre med. Langt de fleste medarbejdere er engagerede i deres arbejde. Og engagementet stiger når de oplever, at deres leder udviser positiv opmærksomhed. Christian Kurt Nielsen, Adm. Direktør Mercuri Urval A/S

86 At vise medarbejderne positiv opmærksomhed handler helt grundlæggende om at sikre, at medarbejderne har svar på nogle centrale spørgsmål. Hvad skal jeg lave - hvad er opgaven? Hvor skal vi hen - hvad er målet? Hvorfor hvad er meningen? Hvordan klarer jeg mig? Hvordan kan jeg udvikle mig? Hvor klare er de ting for dig i dine arbejdsforhold? Hvor klare er de for dine kollegaer?

87 Lederen er også medarbejder, Så det er vigtigt at din leder også får Stillet krav til egne arbejdsforhold. Gør de det? Får feedback, samt afklaring af forventninger fra egen ledelse Sørger de indimellem for at få det? Uddelegerede opgaver Gør de det? Arbejder på at medarbejderne kan tage selvstændigt ansvar, bl.a. ved at coache dem mere end give svar. Er din leder god eller dårlig til det? Brug også tid på det der giver dem energi Ved du hvad det er? 87

88 Transaktionsanalyse - Kommunikationsmodel Kritisk Forælder Omsorgsfuld Forælder bebrejder, kritiserer, fordømmer, trøster, beskytter, drager omsorg, dominerer, autoritær, sætter roser, hjælper, forkæler grænser, stiller krav Voksen indsamler information, rationel, beslutter, prioriterer, diskuterer, bevarer overblik, stiller opklarende spørgsmål, Tilpasset Barn føjer sig, er lydig, hjælpsom, underdanig Naturligt Barn impulsiv, spontan, nysgerrig, egoistisk, oprørsk, uregerlig, fantasifuld, kreativ 88

89 Opsamling Nu har vi snakket en hel masse om ledelse, eget rum til ledelse, ledelsesrollen, opgavefokus (klart ansvar m.m) og lidt om din rolle i forhold til lederens rolle. 1) Hvad synes du har været de vigtigste ting, vi har snakket om i relation til ledelse? 2) Hvilket ansvar og handlemuligheder giver dig som sekretær for ledere af medarbejdere?

90 Lederen som karavane-fører Stabile sociale hierarkier er vigtige i sociale grupper, fordi de formsætter måden at være sammen på. Dette reducerer antallet af konflikter, og giver mere tid til at skabe prosociale kontakter og fortage sig ressourceopbyggende aktiviteter sammen. Hos alle dyr kan høj status etableres gennem (1) aggression og trusler, eller (2) gennem prosociale kontakter. Dette omfatter både direkte udvekslinger og ledelse gennem eget eksempel. Hvis man ønsker at lede gennem prosociale kontakter, må man lede gennem sit eksempel, og derfor behandle sine medarbejdere med respekt. Susan Hart og Henrik Hvilshøj: Ledelse mellem hjerne og hjerte. Hans Reitzels forlag

91 Lederen som karavane-fører Når lederens indsats gælder livskvaliteten på arbejdspladsen, skaber ledelse gennem eksempel og omsorg under vanskelige omstændigheder nogle helt særlige forandrende muligheder, da empati sammen med dynamisk modig styring skaber en særlig korpsånd. Susan Hart og Henrik Hvilshøj: Ledelse mellem hjerne og hjerte. Hans Reitzels forlag:

92

93

94

95

96

97

98 Spørgsmål Leder din leder andre ledere? Hvilke udfordringer giver det I givet fald dig? 98

99

100

101

102

103 Spørgsmål 1) Har du en leder, der opererer på det her niveau? 2) Hvis ja, hvilket ansvar og handlemuligheder giver det dig? 3) Hvis nej. Er der noget i denne her forståelse, som du alligevel kan bruge på det niveau du sidder på? 103

104

105

106

107 Hvad ledelsesniveauer betyder for deres rolle Hvilket ansvar og handlemuligheder giver det jer?

108 Forandringer og ledelse Når organisationer og arbejdspladser gennemlever forandringsprocesser er lederens og ledelsens, håndtering af processen meget afgørende. Der er nogle basale strukturer, det er vigtigt at huske?

109 OLGI- modellen Der er altid nogle grundvilkår, som sætter rammen. Organisationsniveauet. Der er ansvar og handlemuligheder på alle niveauer Ledelsesnivauet. Gruppe/afdelingsniveauet. Individet.

110 FORANDRINGSPROCES Involverede Topledelsen Mellemledelsen Medarbejderne 3 mdr. 3 uger 3 timer GRIB CHANCEN - SKAB BALANCEN Anvendt tid

111 Forandringer Både som leder og medarbejder er det vigtigt i situationer, der kalder på nytænkning og fælles kreative processer, at have modet til at sige, at man faktisk ikke er helt klar over, hvad der er det næste skridt (når det er sådan det er) At turde give slip på sine erfaringer og træde ind i et landskab, hvor sikker viden og afprøvede metoder indimellem må vige.

112 U TEORI U Det begynder i struktur/strategier/mål og slutter i retning, beslutninger. Men selv om det er en topstyret proces, kan man frigive den kreative intelligens hos medarbejderne, hvis der er rummelighed over for deres følelser, og de inddrages mest muligt i processen

113 U TEORI U Men undervejs går organisationen, ledere og medarbejdere, gennem sårbarhed og usikkerhed, svære følelser. Hen imod ny retning og struktur. Det er afgørende hvordan vi kan håndtere bunden af u et. Hvad skal der blive af mig, er der plads til mig i den nye virkelighed? Kan jeg magte de opgaver jeg får? Hvad med de gamle opgaver, hvem tager sig af dem? Kan de blive løst på en ordentlig måde? Hvad sker der med mine kollegaer og mit faglige netværk?

114 For ledere af andre og ledere af ledere? Hold løbende møder med 4 fokuspunkter. 1) Afklaring af fælles og individuelle prioriteringer, roller, ansvar, retning, rammer, forventninger, aftaler og råderum. Herunder gives den relevante information. 2) Evaluering af de forandringer der allerede er trådt i kraft. 3) Dialog omkring de forandringer der er ved at træde i kraft. Kan medarbejderne være med til at beslutte noget, inddrages. Mulighed for at stille spørgsmål. 4) Plads til følelsesmæssig frustration, usikkerhed og utryghed m.m. Formålet er både afspænding af medarbejdernes følelser (at medarbejderne har et trygt rum til at udtrykke, hvordan de har det. Tro mig det sparer meget brok og stress senere), samtidig med at det giver lederen en finger på pulsen.

115 Hold løbende møder med 4 fokuspunkter. 1) Holder din leder sådanne møder med sine medarbejdere? Hvis ja. Hvad er det bedste og det sværeste ved disse møder? Hvis nej, Hvordan kunne du se din leder bruge sådanne møder? Hvad ville være den største udfordring? 2) Ville du kunne påvirke din leder i retning af at arbejde bevidst med at bruge disse spørgsmål, eller noget tilsvarende

116 Grundlaget for anvendelses af Phyres anbefalingerne: Det er en en væsentlig forudsætning for gennemførelsen af en god forandringsproces, at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø i forbindelse med forandringer, foregår i et kontinuerligt samarbejde mellem ledere og medarbejdere på arb. pladsen. Det er centralt, at de formelle samarbejdsorganer inddrages i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø, i forbindelse med forandringer. Så tidligt som muligt. På arbejdspladser uden formelle samarbejdsorganisationer skal medarbejderne inddrages i et direkte samarbejde om det psykiske arbejdsmiljø i forbindelse med forandringer. Det er væsentligt at afklare, hvordan og hvornår formelle samarbejdsorganer skal inddrages. Hvilket ansvar giver det din leder?

117 Grundlaget for anvendelses af Phyres anbefalingerne: Det er ligeledes centralt, at alle beslutninger, som træffes i forbindelses med forandringen, bliver kommunikeret til alle relevante aktører på arbejdspladsen. Fx hvad medarbejderne kan have indflydelse på i forandringen. Det er vigtigt at begrunde beslutningerne, så medarbejderne kender baggrunden for forandringen. Det er vigtigt at tage stilling, om forandringsprocessen giver anledning til at iværksætte supporthandlinger, for at understøtte det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Det kan være kompetenceudvikling, støtte, coaching, dialog, åbenhed, afklaring og vejledning.

118 Litteratur: Systemisk ledelse - Den refleksive praktiker. Dansk psykologisk forlag, 2011 Trine Kolding: Den effektive leder. Gyldendal Buisness. Inger Anderaa: Relationer i teamsamarbejde : Hans Reitzels forlag. Flere forfattere, bla Gitte Haslebo: Erhvervspsykologi i praksis. Dansk Psykologisk forlag. Anders Buch mfl.: Videns arbejde og stress, DJØFs forlag. NFA: Forskellige publikationer om Trivsel. Susan Hart og Henrik Hvilshøj: Ledelse mellem hjerne og hjerte. Hans Reitzels forlag.

119

120

121

122

123

124

125 UNG Sekretærkursus You can't make the same mistake twice. The second time you make it, it's no longer a mistake - it's a choice Det har jeg ikke prøvet før. Så det kan jeg godt, citat Pippi Langstrømpe

126 Ramme for dagen Det er ok at have det sjovt! Fejl skal fejres. Det er læring Frustration velkommen Alle spørgsmål tilladt Tiden Respekt for hinandens verdensbilleder

127 Det, du kaster lys på vokser B Brun & Ejsing 2010

128

129 Hovedfjender mod trivsel, læring og kreativitet: Negativitetstendenser 1.Vi er mere opmærksomme på det negative end det positive 2. Vi rammes hårdere af negative oplevelser end positive (måske mindst 3 gange hårdere) 3. Vi grubler mere over problemer end vi påskønner glæder 4. Der er mere socialt spin i problemer end glæder (Deci & Ryan, 2011)

130 For at lykkedes.. Hvordan opfatter jeg mig selv? Hvordan opfatter vi hinanden? Hvad kigger jeg efter hos mig selv? Hvad kigger vi efter ved hinanden Relationen

131 OPVARMNING Kridt skoene alle på gulvet

132

133 Dr. Martin Seligman Direktør for Positive Psychology Center ved University of Pennsylvania. Tidligere præsident for American Psychological Association. På dansk er udkommet Lykkens psykologi (Aschenhoug 2002) Marcus Buckingham Selvstændig. 17 år hos Gallup hvor han forskede i hvad der kendetegner verdens bedste ledere og organisationer. Seneste bog Go put your strengths to work (Free Press 2007)

134 Hvad er positiv psykologi? Klassisk psykolog Fokus på at løse problemet Udgangspunkt i det syge / dårlige Igennem terapi løfte mennesker ud af problemfeltet til en 0 punkts løsning

135 Positiv psykologi Martin Seligmann modbevægelse Flytte mennesker fra 0 punkt til blomstring Undersøge hvad der skaber trivsel Undersøge hvad der understøtter trivsel

136 Styrker Styrker er en af hjørnestenene i positiv psykologi Styrker kan både være over og under repræsenteret. GENERELT. Jo mere vi bruger vores styrker jo mere trives vi

137 Individuelle styrker: De 6 kernedyder Visdom & viden Mod & tapperhed Medmenneskelighed & Kærlighed Retfærdighed Selvbeherskelse Åndelighed og transcendens De 24 signatur styrker 1. Kreativitet og opfindsomhed 2. Nysgerrighed 3. Fordomsfri og åbenhed 4. Videbegærlighed/glæde ved at lære 5. Visdom/Perspektiv 6. Mod 7. Udholdenhed/Vedholdenhed 8. Troværdighed/autenticitet 9. Veloplagt og begejstring/vital 10. Kærlighed 11. Venlig og betænksom 12. Følelsesmæssig indsigt/social kompetence 13. Samarbejde 14. Fairness/rimelig 15. Lederevner 16. Tilgivelse 17. Beskedenhed 18. Omtanke/forsigtighed 19. Selvbeherskelse 20. Værdsættelse af skønhed 21. Taknemlighed 22. Håb og optimisme 23. Humor 24. Åndelighed og spiritualitet

138 Gå sammen i grupper på 2:2 og spot styrker i en historie Den med det mørkeste hår starter med at fortælle en historie i ca. 5 minutter. Det skal være en rigtig god oplevelse, hvor du gjorde noget der bare lige var dig! De andre lytter til historien og sætter kryds over de styrker han/hun spotter i historien. Efter ca. 5 minutter bytter I rolle.

139 Kreativitet / Vedholdenhed Samarbejde Opfindsomhed Selvbeherskelse Nysgerrighed Troværdighed Fair og rimelig Værdsættelse Veloplagt af det smukke Fordomsfri Lederskab Taknemmelighed Videbegærlighed Kærlighed Tilgivende Håb/optimisme Visdom Venlig/ betænksom Beskedenhed Humor Mod Følelsesmæssig Omtanke Åndelighed

140 Pause

141

142

143 Hvad gør styrker interessant? Bidrager til trivsel, lykke og individuelle mål Uudnyttet talenter kommer i spil i hele organisationen Tiltrækning og fastholdelse af de medarbejdere organisationen behøver Øget individuel performance Opbygning af engagement Udvikling af fleksibilitet Bedre samarbejde Positivt fokus på forskelligheder Større åbenhed ift. forandringer Bedre håndtering af afskedigelser (Kilde: CAPP England, 2008)

144 Det vil sige.. Større loyalitet Mindre sygefravær = ØGET ARBEJDSGLÆDE

145 Hvad er organisationens vigtigste ressource? Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource Vores medarbejderes styrker er vores vigtigste ressource

146 Hvad er en styrke? Noget du er god til? Noget der giver dig energi!!!!!! Noget der gør, at du føler dig stærk!!!!

147 De fire tegn på en styrke Succes: Dine styrker vil sikkert ligge inden for områder/aktiviteter, hvor du føler dig succesfuld. Tiltrækning: Styrken kommer typisk i spil ved aktiviteter, som du føler dig tiltrukket af. Vækst: Jeg kan ikke vente med at lære nye ting om og teknikker i forhold til denne aktivitet. Behov: Du føler behov og trang til at lave styrkeaktiviteter igen og igen, fordi de fylder dig med energi.

148 Hvorfor ikke spørge medarbejdere teams 36 organisationer 12 spørgsmål: f.eks. Ved du hvad der forventes af dig på dit arbejde? Svarene set i forhold til: Produktivitet Bundlinie Kundetilfredshed Medarbejderomsætning (Marcus Buckingham, Gallup)

149 Har du på dit arbejde mulighed for at gøre det, du er bedst til, hver dag?

150 Hvilken procentdel af din dag bringer du dine styrker i spil Det meste af tiden = 17% Kun 2 ud af 10 bruger deres styrker det meste af tiden!

151 Tag det bedste ved dit job og gør det til det meste af dit job

152 Insister på styrkebaserede dialoger med dine omgivelser! Du kan ikke bliver hvad som helst - men du kan blive mere og mere af den du allerede er!

153 CARSTEN Så er det tid til FORUMSPIL!!!

154 Case 1 Forhistorie: Mand og Kvinde har haft et mindre skænderi en lørdag eftermiddag, og der er dårlig stemning, da han tager til firmafest kl Selve historien: Mand er til firmafest. Kvinde sidder alene hjemme og ser TV det er rimelig tidlig aften. Mand kommer hjem, og Kvinde er overrasket over hans tidlige hjemkomst. Hun spørger ind til, hvorfor han allerede er hjemme. Han forklarer, at han ikke havde lyst til at blive til festen, men hellere ville hjem til hende. Hun er mistroisk, og tillægger ham andre motiver for at komme tidligt hjem (at han af en eller anden grund har dårlig samvittighed og forsøger at krybe uden om). Mand forsøger at forklare, men Kvinde er overbevist om, at han ikke er ærlig. Mand bliver uretmæssigt verbalt overfaldet.

AT ARBEJDE MED FORANDRINGER. Manual

AT ARBEJDE MED FORANDRINGER. Manual AT ARBEJDE MED FORANDRINGER Manual Denne manual kan hjælpe jer til at arbejde med forandringer. Den giver jer nogle bud på, hvordan forandringer og omstruktureringer skabes i respekt for trivslen på arbejdspladsen.

Læs mere

Workshop( Pædagogik(på(lejr( Landslejrkurset( 18.:20.9.2015( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( (

Workshop( Pædagogik(på(lejr( Landslejrkurset( 18.:20.9.2015( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( Workshop Pædagogikpålejr Landslejrkurset 18.:20.9.2015 Pladstilalle sestyrkerne Indledendetekst: Allemenneskerbesidderstyrker.Noglegangeerdeletteatåøjepå fordepassermåskeligeind isituationen.nårvæbnerkasperforeksempeligentageropvaskenogkanblivevedmedatvaske

Læs mere

Styrkebaseret Pædagogik på Østerbyskolen

Styrkebaseret Pædagogik på Østerbyskolen Styrkebaseret Pædagogik på Østerbyskolen Af Gry Bastiansen, Udviklingskonsulent for AKT, Dagtilbuds- og Skoleafdelingen Vejen Kommune Vejen kommune har igennem de sidste 4 år haft fokus på den anerkendende

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. og MSc i anvendt positiv psykologi fra University of East London Erfaringer

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 1 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Positiv psykologi - Glad og tilfreds med vilje

Positiv psykologi - Glad og tilfreds med vilje København Tirsdag den 26.02.10 Positiv psykologi - Glad og tilfreds med vilje Et bud på definition af positiv psykologi Positiv psykologi søger at forstå og opbygge styrker og dyder som gør at individer

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea.

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea. Konflikter - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. Formål Viden om konflikter og mobning Redskaber, hvordan kan vi sætte dette

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Min drømmeskole Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Af Jens Ole Sørensen, formand Finderuphøj Skole Holdningerne i dette dokument er mine personlige betragtnigner om min drømmeskole, og er ikke udtryk for en

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Specialpædagogisk Landskonference

Specialpædagogisk Landskonference Specialpædagogisk Landskonference Hjerne og Hjerte De fire temperamenter 3. oktober 2014 Uddannelse: Cand.Negot., bestyrelsesuddannet og Business Coach Forfatter: Den afgørende faktor Giv agt! Dialog i

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens Fag og læringskonsulent Lene Larsen SOPU København & Nordsjælland Hvem er jeg? Fag og læringskonsulent i SOPU, kursusafdelingen Ergoterapeut Omsorg og demens går hånd i hånd

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Et værktøj til at kortlægge børns styrker

Et værktøj til at kortlægge børns styrker Et værktøj til at kortlægge børns styrker Hvad er en styrke? Psykolog Mette Marie Ledertoug, Defintion af styrker En styrke er en præ-eksisterende kapacitet for en bestemt måde at handle, tænke og føle

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

Lederens værktøjskasse - MBK A/S

Lederens værktøjskasse - MBK A/S Vil du have praktiske ledelsesværktøjer til den daglige kommunikation? Vil du have redskaber til at takle de udfordringer, du møder som leder? Vil du have mere styr på din egen ledelse og få mere gennemslagskraft?

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår?

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? AM 2013 11. November 2013 Helle Niewald og Nis Kjær, Rejseholdet Videncenter for arbejdsmiljø Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser vej

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere