Stå ikke i stampe brug din rampe. Modelbeskrivelse oktober SIND Pårørenderådgivning. DEFACTUM Social, sundhed & arbejdsmarked.

Transkript

1 Stå ikke i stampe brug din rampe Modelbeskrivelse oktober 2016 SIND Pårørenderådgivning Side 1 DEFACTUM Social, sundhed & arbejdsmarked

2 Stå ikke i stampe brug din rampe Modelbeskrivelse DEFACTUM, Region Midtjylland, 2016 For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Faglig leder Jens Hansen DEFACTUM Olof Palmes Allé Aarhus N Tlf jens.hansen@rm.dk Hjemmeside: Side 2

3 1. Introduktion SIND Pårørenderådgivning har fået projektmidler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til at udvikle og gennemføre en indsats med det mål at få fleksjobgodkendte borgere med psykisk sygdom eller psykisk sårbarhed ind på arbejdsmarkedet. Projektet kaldes "Stå ikke i stampe brug din rampe". I projektet har SIND Pårørenderådgivning fokus på at udvikle og afprøve en ny indsats målrettet fleksjobgodkendte borgere med psykisk sygdom eller psykisk sårbarhed. Målet er imidlertid ikke alene at udvikle en ny indsats, men samtidig at sikre, at indsatsen fremadrettet forankres. Det ses ofte som en stor udfordring for projektindehavere at arbejde med begge mål på samme tid (udvikling og forankring) indenfor puljers ofte korte projektperioder. Projekter har af mange gode grunde en tendens til at vægte udviklingen højest og ikke i tide prioritere den systematiske vidensopsamling om projektets erfaringer med implementering og forankring. SIND Pårørenderådgivning har derfor indgået en aftale med DEFACTUM med henblik på at følge og beskrive projektets samarbejdsmodel. DEFACTUM gennemfører dataindsamling tre gange i projektperioden, henholdsvis i projektets etableringsfase, efter ca. 1 års projektperiode hvor projektet forventes at have konsolideret sig, og sidste gang i forbindelse med overgang fra projektstatus til forankret samarbejdsmodel. Efter hver runde dataindsamling leveres et notat til SIND Pårørenderådgivning med det mål at understøtte projektets arbejde med aktuelle problemstillinger. I dette første notat beskrives indsatsen og implementeringsgrundlaget. Beskrivelserne er baseret på flere datakilder. Dels har DEFACTUM medvirket i indledende projektmøder med SIND Pårørenderådgivning, dels i en forandringsteori-workshop afholdt af COWI, som er puljeevaluator. Notatet baserer sig desuden på et fælles personligt interview med projektlederen og lederen af SIND Pårørenderådgivning samt telefoninterview med indsatsgruppens tre jobkonsulenter fra henholdsvis Odder, Aarhus og Randers. Som udgangspunkt for interviewundersøgelsen har DEFACTUM udarbejdet en indsatsteori med tilhørende kritiske antagelser og udpegning af risici for projektet. Notatet er inddelt i to hovedafsnit med overskrifterne indsatsbeskrivelse og implementeringsgrundlag. Begge hovedafsnit indeholder underafsnit, hvor der peges på opmærksomhedspunkter til brug for projektlederens og indsatsgruppens videreudvikling og implementering af samarbejdsmodellen. Notatet er derfor primært tænkt som et internt arbejdsredskab, men dele af notatet kan tages ud og bruges til ekstern formidling af projektet. Det gælder eksempelvis de præsenterede cases og anvendte citater. Notatet kan med fordel suppleres af projektlederen visse steder, hvor interviewmaterialet ikke er fyldestgørende. Derudover bliver notatet suppleret efter næste runde dataindsamling, hvor projektet har opnået erfaringer med borgerforløb og projektets forskellige tilbud til målgruppen. Side 3

4 Side 4

5 2. Indsatsbeskrivelse Problemforståelse Med Fleksjob- og førtidspensionsreformen fra 2012 var det hensigten, at flere borgere med begrænset arbejdsevne skulle ud på arbejdsmarkedet og langt færre skulle modtage passiv overførsel. Reformen er imidlertid ikke lykkes ret godt, når man ser på andelen af borgere med psykisk sygdom, der er kommet ud på arbejdsmarkedet. For jobcentrene har det vist sig som særligt vanskeligt at få personer med psykiske lidelser i fleksjob. Borgere med psykiske har nogle særlige udfordringer, som jobcentrene generelt ikke har store erfaringer med eller kompetencer til at håndtere. Projektets udgangspunkt er, at de nuværende initiativer ikke har været tilstrækkelige, og at der som konsekvens er behov for at gøre noget anderledes. Den rette indsats handler om at få bragt viden og kompetencer fra beskæftigelsesområdet og psykiatriområdet sammen på en ny måde, hvor det er borgerens behov og ønsker, der står forrest i en individuel tilrettelagt indsats. Målgruppe Projektet har ikke en klart afgrænset målgruppe, hvor der eksempelvis kun inkluderes borgere med bestemte diagnoser eller en særlig arbejdsmarkedshistorik. Tværtimod er målgruppen kendetegnet ved at være bred og have mange forskelligartede udfordringer. I store træk vil målgruppen udgøre den gruppe af borgere, der før Fleksjobs- og førtidspensionen formentligt ville være tilkendt førtidspension. Det fortæller noget om, at projektet forsøger at tage fat om en vanskelig målgruppe, som jobcentrene hidtil har haft vanskeligt ved at få i arbejde. Det kan være borgere, der er nået en høj alder uden nogensinde at have taget en uddannelse, hvilket stiller dem i en svær position på arbejdsmarkedet. Andre kan være højtuddannede akademikere, som har oplevet et "break-down". Fælles for en stor del af målgruppen er, at de har mistet troen på, at det kan lade sig gøre at komme i arbejde. Måske har de aldrig haft et arbejde, eller har lidt en række nederlag. De har måske hængt fast i det kommunale beskæftigelsessystem de seneste fem år, uden at have været i nærheden af et arbejde. Troen på at det skal lykkes, kan derfor være langt væk. Det er nogle af de udfordringer, projektet kommer til at stå overfor. Den hidtidige indsats har måske begrænset sig til statussamtaler på jobcentret med faste intervaller. Her vil projektet tilbyde noget helt andet og langt mere individuelt, der løbende tilpasses borgerens behov og ønsker. Case Lederen af SIND Pårørenderådgivning giver her et eksempel på en tænkt borger, der kunne tilhøre projektets målgruppe. "Det kan for eksempel være én, der er røget ud af arbejdsmarkedet som 38-årig. Vedkommende har været i en sygedagpengeperiode, en afklaringsperiode og dernæst et ressourceforløb. Efter syv år bliver vedkommende godkendt til et fleksjob. Borgeren er på det tidspunkt 45 år og har mistet al tro på, at det kan lykkes at få fodfæste på arbejdsmarkedet. I jobcentret har man afholdt samtale efter tre måneder, fem Side 5

6 måneder, osv. De har måske aftalt, at borgeren selv skal forsøge at skabe kontakt til en virksomhed. Men der sker fortsat ingenting. I sådan et tilfælde er det helt oplagt, at der skal noget markant andet til. Ellers rykker borgeren sig ikke ud af stedet. Det er i sådan et tilfælde, vi har en tro på, at vi kan gøre en forskel for borgeren og tilbyde en individuel indsats, som jobcentret ikke har mulighed for. Vores melding til jobcentrene er, kom med hvem som helst. Vi er klar til at tage fat på de allersværeste. Vores holdning er, at det er bedre at sætte ind nu, selv for den vanskeligste gruppe, for det bliver kun sværere som tiden går. " 1. Når projektet har som ambition at gøre en forskel for den allersværeste målgruppe, indebærer det samtidig, at nogle borgerforløb bliver meget ressourcekrævende. Hvis projektet kommer til at omfatte en stor andel meget ressourcekrævende borgere, kan det blive vanskeligt at indfri projektets målsætninger, målt som antal borgere i arbejde. 2. Projektet har dermed en opgave med at kommunikere det rette mål for succes til omverdenen. Der er meget stor forskel mellem at finde arbejde til projektets målgruppe og til at finde arbejdspladser til forsikrede ledige, som lige er blevet arbejdsløse. Projektets interessenter er ikke alle lige opmærksomme på de forskelle, og det skal projektet formå at kommunikere på en måde, der sikrer realistiske forventninger til projektets målsætninger og måde at opgøre succes på. Projektets bærende tankesæt: Troen på borgeren og borgeren i centrum Troen på at det vil gøre en stor forskel for en borger at komme i arbejde, og at det rent faktisk kan lykkes for borgeren at komme i arbejde den tro udgør det grundlæggende udgangspunkt for ledelse og medarbejdere i projektet. Den tro vil projektets medarbejdere give videre til borgeren via en tilgang præget af empati, erfaring og dyb faglighed. Med en medmenneskelig tilgang skal borgeren opleve projektets medarbejdere som en støtte, og ikke som et nyt besværligt system, de skal forholde sig til. Et andet centralt element er, at borgeren skal opleve, at det er dem, der sætter dagsordenen. Et mantra i projektet er, at borgeren er ekspert i eget liv. Projektmedarbejderne skal være lyttende, empatiske og i stand til at stille deres erfaring og viden til rådighed uden at tage styringen fra borgeren. Det skal være borgerens egne ønsker og behov, der sættes forrest, og projektmedarbejderne skal understøtte borgerens udvikling. I projektet er der en bevidsthed om, at det bliver udfordrende at opretholde denne tilgang overfor alle borgere. Nogle borgere vil måske tænke, at de kan bruge projektet og SIND Pårørenderådgivning i deres kamp for at få en førtidspension. Det kan også blive udfordrende, at vise gejst og motivere borgere, der i mange år har oplevet fiaskoer på arbejdsmarkedet. Her er virkemidlerne i projektet en frigørelse fra hidtidig systemtænkning og i stedet en tillid til borgeren og en søgen mod mere kreative løsninger, der kan give nye jobåbninger. Lederen af SIND Pårørenderådgivning beskriver projektets tilgang på denne måde. Side 6

7 "På Beskæftigelsesområdet er der en kultur, der i høj grad handler om at kategorisere borgere. Man har behov for at samle kategorier af borgere, som dermed kan få en bestemt type af indsats. Det kan være meget vanskeligt som ansat på beskæftigelsesområdet at løsrive sig fra den tænkning. I vores tilfælde er det i princippet det stik modsatte. For os handler det om den individuelle tilgang. Vores oplevelse er, at de mennesker, der er ansat på beskæftigelsesområdet også gerne vil det samme som os, men systemet giver ikke den fleksibilitet. Vi vil ind i hvert enkelt tilfælde og tage stilling til, hvad der kan være den rigtige løsning. Vi har ingen guide eller manual, som vi følger, når borgeren har en bestemt historik, sygdom eller arbejdsmarkedsmæssig baggrund. Vi bruger vores faglige kompetencer og vores sunde fornuft det begreb må man godt bruge her det holder faktisk". 3. Projektets tilgang lægger stor vægt på den individuelt tilpassede indsats. Spørgsmålet er, om borgerne i målgruppen for projektet magter at være i centrum for indsatsen? Der er i mange tilfælde tale om borgere, som har hængt fast i et arbejdsmarkedssystem i mange år og været økonomisk afhængige af at leve op til kravene i systemet. Projektet repræsenterer en markant anderledes tilgang. Det kan blive en udfordring for projektets tilgang, hvis borgerne ikke har ressourcerne eller motivationen til at være i centrum for indsatsen. Visitation af borgere til projektet I projektets opstartsfase er det aftalt med jobcentrene, at visitation af borgere til projektet foretages af jobcentrene. Sagsbehandlere på jobcentrene er aktuelt (sep. 2016) i gang med at gennemse sagsstammer med henblik på at identificere relevante borgere til projektet. Sagsbehandlerne er blevet introduceret til projektet og dets grundlæggende idé, og skal på den baggrund vurdere, om de har borgere/klienter, der kan have gavn af den indsats, som projektet tilbyder. Det kan fx være borgere, der er tilkendt fleksjob, men af forskellige årsager ikke er kommet videre, eventuelt fordi sagsbehandlerne kan se, at der i jobcenterregi ikke er ressourcer til at give en tilpas individuel og håndholdt indsats. Denne visitationsprocedure er valgt, fordi det er jobcentrene, der har det bedste kendskab til borgerne og erfaring fra den hidtidige indsats. Med den valgte tilgang lægges vægt på at vise jobcentrene tillid til, at de kan visitere de rette borgere ud fra en løbende dialog med projektet. 4. Den valgte visitationsproces forudsætter, at jobcentrenes sagsbehandlere har et godt kendskab til projektet og dets forventede målgruppe. 5. Der er behov for at følge de tre jobcentres visitationspraksis meget tæt i opstartsfasen. Der kan senere i projektperioden vise sig et behov for at tydeliggøre visitationskriterierne, når der er opnået de første erfaringer fra alle tre jobcentre. Der skal fra projektets side løbende være opmærksomhed på, om de tre jobcentre visiterer på forskellig vis; om der internt i et jobcenter udvikles forskellige visitationskriterier; om jobcentrene alene visiterer en meget ressourcekrævende Side 7

8 gruppe af borgere; om der visiteres for mange eller for få borgere, hvilket i begge tilfælde kan vanskeliggøre afprøvningen af modellen, osv. Indsatsplan og anvendelse af redskaber Projektet tager et nyt redskab i brug i form af en gennemgående indsatsplan. Ideen er, at indsatsplanen skal binde indsatsen sammen og tydeliggøre for borgeren, hvilke muligheder for støtte der findes; hvad der i fællesskab er aftalt i gangsat; hvem der er tovholder mv. Erfaringsmæssigt er det vanskeligt at huske, hvad der aftales fra gang til gang, og der kan opstå usikkerhed om, hvem der gør hvad. Her skal indsatsplanen være det styrende og gennemgående dokument, som bliver taget frem og anvendt i alle møder med borgeren. Efter hvert møde får borgeren en kopi af indsatsplanen. Det er desuden tanken, at jobcentermedarbejderne også skal anvende indsatsplanen og være bekendt med de aftaler, der er indgået i projektet sammen med borgeren. Fra projektets side anbefales det, at indsatsplanen scannes og journaliseres på borgerens sag med henblik på, at planen bliver tilgængelig for sagsbehandler og jobkonsulenter. Som en del af indsatsplanen anvendes et strategiark. I arket formulerer borgeren sine mål forstået som små skridt på vejen til det overordnede mål om at komme i arbejde. Det handler om at tage små realistiske skridt, som fx at få hentet sin post hver dag, at blive klippet eller at få handlet selvom det betyder, at man møder andre mennesker. 6. Borgerne kan opleve projektets indsatsplan som endnu et dokument i rækken af den registrerings- og skemapraksis, de med stor sandsynlighed har været udsat for i deres kontakt med det offentlige. Borgeren kan i forvejen have en række planer fra forskellige instanser, fx en behandlingsplan fra psykiatrien, en pædagogisk plan fra bostøtten, en indsatsplan fra et ressourceforløb, en koordinerende indsatsplan for borgere med samtidig misbrug og psykiske lidelser, en indsatsplan fra jobcentret, en handleplan fra en social indsats o.s.v. 7. For projektet betyder det, at der kan være en vis plan-modstand fra borgerne, og det kan i den sammenhæng blive en udfordring at gøre indsatsplanen til borgerens plan. 8. I det konkrete møde er det en fordel, at indsatsplanen fremstår i papirform, men i det videre samarbejde med læge, jobcenter, socialforvaltning mv. vil det være en fordel med en elektronisk version. 9. Hvis indsatsplanen indeholder personlige oplysninger skal projektet overholde regler i Persondataloven og Forvaltningsloven, hvis planen skal videregives til andre parter. Etablering af fleksjob Projektet har som mål, at 165 borgere skal tilbydes den særlige indsats i projektperioden. Aarhus skal stå for 75 borgere, Odder 45 og Randers 45. Kontakten til virksomhederne varetages af indsatsgruppens tre jobkonsulenter, som i projektperioden delvist er ansat i projektet og delvist i deres hidtidige jobs i jobcenter Odder, Aarhus og Randers. Derudover er der i projektet ansat en medarbejder med erfaring som fleksjobkonsulent fra et jobcenter til at støtte de tre jobkonsulenter samt selvstændigt opsøge og kontakte virksomheder. Side 8

9 I den indledende kontakt kommer virksomhederne ikke til at mærke, at jobkonsulenterne er en del af projekt "Stå ikke i stampe". Det er fortsat jobcentret, der er ansvarlig for en række formelle ting, herunder indgåelse af kontrakt. Én af indsatsgruppens jobkonsulenter fortæller om sin rolle i den etablerende kontakt: "Jeg vil skulle gøre dét, jeg i forvejen skulle, overfor virksomhederne. Der er ikke noget nyt i det. Jeg vil naturligvis orientere arbejdsgiveren om projektet, men jeg vil fremstå som virksomhedskonsulent i Aarhus Kommune. Jeg tror, at virksomhederne oplever en tryghed i, at jeg repræsenterer det offentlige velkendte system fremfor et projekt." Hvis projektet skal kunne indfri sit mål om at inkludere 165 borgere i indsatsen, er det nødvendigt at finde andre virksomheder end dem, jobcentrene normalt anvender til denne målgruppe. Én af jobkonsulenterne formulerer det sådan: "Vi kan ikke nøjes med Torden Skjolds soldater". Der eksisterer en vis konkurrence om virksomhedernes opmærksomhed. Virksomhederne får eksempelvis også henvendelser om etablering af løntilskudsjob, seniorjobs osv. I den sammenhæng er det værd at kende virksomhedernes motivation for netop at tage én borger fra projektets målgruppe. Set fra virksomhedens perspektiv er der primært tre fordele ved at oprette et fleksjob til en borger fra målgruppen. 1) Ved at ansætte psykisk sårbare kan virksomhederne profilere sig som en social ansvarlig virksomhed. De kan vise omverdenen, at de har en CSR-politik, og tager den alvorligt. Det kan med andre ord skabe en god historiefortælling om virksomheden i mange sammenhænge. 2) Internt i egen organisation kan virksomheden vise sine ansatte, at her tager vi et ansvar for vores medarbejdere. Psykisk sygdom kan ramme alle, også én af de ansatte. Hvis én af medarbejderne får en depression eller andet og får brug for særlige arbejdsvilkår, er vi en virksomhed der er villig til og i stand til at tage hånd om den situation. 3) Langt de fleste virksomheder har brug for et par ekstra hænder til at lave nogle småopgaver, som højner arbejdsglæden for virksomhedens ansatte. Det kan være at rydde op, gøre rent, lave kaffe, kopiere eller andet, som gør dagligdagen bedre for alle, men ikke altid bliver løst i en travl hverdag. Det sidste punkt peger på, at den primære udfordring ikke bliver at finde relevante jobfunktioner til målgruppen. Set fra jobkonsulenternes perspektiv bliver et afgørende spørgsmål derimod at finde virksomheder, som kan magte at have én fra målgruppen ansat. Generelt kan det være forbundet med mere usikkerhed, end man er vant til. Som et eksempel på den udfordring fortæller én af jobkonsulerne denne historie: "Jeg kommer lige fra et møde med en borger, der er psykisk sårbar. Hun har været i praktik på en arbejdsplads, hvor hun efterfølgende ikke fik arbejde. Arbejdsgiveren kunne ikke magte, at hun stillede mange spørgsmål og forstyrrede for meget i organisationen. Det siger noget om, at dét at tage en psykisk sårbar ind på arbejdspladsen, kræver brede skuldre og et stort hjerte". Side 9

10 Et andet afgørende spørgsmål bliver, om virksomhederne har kapaciteten og ressourcerne til at tage imod de støttefunktioner, som projektet tilbyder. Udfordringen for virksomhederne er altid, om de har tid og råd til at have en konsulent fra projektet til at komme på virksomheden, om de rent faktisk har tid til, at holde akutte møder med borger og indsatsgruppe, når der pludselig opstår nogle udfordringer på arbejdspladsen osv. Det er nogle af de spørgsmål, projektet skal være med til at finde svar på. Blandt jobkonsulenterne er der en forventning om, at en del virksomheder vil være tilbageholdende med at tage en målgruppe af ledige fleksjobere med psykisk sygdom ind på arbejdspladsen. Her skal arbejdes med at skabe den forståelse og rummelighed, der skal til hos både ledelse og medarbejdere. Det kan godt tænkes, at der er en forståelse og rummelighed blandt virksomhedens ledelse, men det er lige så vigtigt at den er til stede blandt de kolleger, der skal arbejde tæt sammen med borgeren i hverdagen. 10. Indsatsgruppens jobkonsulenter vurderer, at den største barriere for indfrielse af projektets målsætninger er, om det bliver muligt at finde nok virksomheder. Der bør være tæt opfølgning på fremdrift i antal etablerede kontakter og systematisk erfaringsopsamling i forhold til håndtering af barrierer i kontakten til virksomheder. 11. Der er fortsat brug for intern rolleafklaring i indsatsgruppen. Internt i projektet er der et behov for nærmere afklaring af roller og ansvar i den indledende kontakt til virksomhederne. Det skal afklares, i hvilket omfang der skal afsættes arbejdstid til det opsøgende arbejde hos den projektmedarbejder, der tidligere har arbejdet som virksomhedskonsulent, og hvordan arbejdsdelingen er mellem indsatsgruppens jobkonsulenter og projektmedarbejderen. Projektet befinder sig aktuelt (sep. 2016) i en afklarende fase, hvor de første borgerforløb skal bidrage til at tydeliggøre roller. Opbygning af viden hos virksomhederne I arbejdet med at sikre det bedste match mellem virksomhed og borger kan indsatsen fra projektets side bestå i at give ledelse og udvalgte medarbejdere på virksomheden en indsigt i borgerens funktionsniveau og de særlige hensyn, der eventuelt skal tages. Som en del af forberedelsen afholdes typisk et eller flere dialogmøder mellem arbejdsgiver, jobkonsulent og borger, hvor forventninger og behov drøftes. Fra tidligere vidensprojekter fremgår det, at det styrker fastholdelsesgraden, hvis borgeren i opstartsfasen får den rette støtte til at være åben om sin psykiske sygdom 1. Det er imidlertid ikke et krav fra projektets side, at borgeren skal oplyse om sin psykiske sygdom eller diagnose. En af jobkonsulenterne fortæller, at der fra tidligere forløb er erfaring for, at det kan gå skævt, når virksomhederne ikke har respekt for de skånehensyn, der skal tages til borgerne. I følge jobkonsulenten er løsningen ikke at tilbyde generel undervisning om psykisk sygdom for en gruppe virksomheder, men derimod skal virkemidlet være "learning 1 Ramian, K. og Birgitte Ahlgreen (2010): "Hvordan fastholder psykisk sårbare mennesker et ønsket job?", Center for Kvalitetsudvikling. Side 10

11 by doing" i den enkelte virksomhed, hvor virksomhedens og borgerens behov og forventninger kan italesættes konkret. Ovenstående viser, at forventningsafstemningen og det rette match i høj grad hviler på den tillid og den relation, der opbygges mellem virksomhed, borger og jobkonsulent. Den slags tager tid og kræver en særlig indsats, som følgende case tydeligt illustrerer. Case På et tidspunkt var jobkonsulenten i kontakt med en margarinefabrik, hvor der arbejdede en smedemester. En stor kraftig mand, som fik en depression. Mandens leder anede ikke, hvad han skulle stille op med det. Hvordan skulle han tale med manden osv.? Jobkonsulenten deltog i møder mellem arbejdsgiver og smedemesteren, og var med til at stille nogle spørgsmål, der gjorde, at de pludselig forstod hinanden og kom på talefod igen. Det handlede fx om, at manden helst ville møde ind sent på formiddagen, fordi han ikke var klar i hovedet tidligt om morgenen. Det skabte en forståelse, som gjorde, at de senere selv kunne tale om tingene. Samtaler med borgeren efter behov Et af de områder, hvor projektets indsats adskiller sig fra jobcentrene, er i tilgangen til at deltage i møder med borgeren. Der skal som udgangspunkt være mulighed for at tage de samtaler med borgeren, som borgeren har behov for uden at projektet definerer et maksimum. Den tilgang kan naturligvis give projektet nogle ressourcemæssige udfordringer, særligt fordi målgruppen er kendetegnet ved, at det er vanskeligt at forudse, hvornår en borger har brug for en samtale. Der kan opstå akutte behov, hvor det kan være problematisk, at projektet først kan afse en medarbejder om en måned eller en uge. Følgende case giver et billede på en borgers behov for akut inddragelse af jobkonsulenten i et tilfælde, hvor opstarten på en virksomhed ellers virkede succesfuld. Case I et tilfælde blev en kvinde ansat i et rengøringsjob. Ved ansættelsessamtalen sagde arbejdsgiveren, at kvinden kunne tage det stille og roligt med jobbet. Kvinden var ved samtalen meget glad og så frem til arbejdet. Men allerede dagen efter ansættelsen havde kvinden brug for støtte hos jobkonsulenten. Kvinden var blevet skræmt over, at arbejdsgiveren havde fortalt, at der ville blive travlt om mandagen, og der ville komme mange mennesker. Samtidig skulle kvinden arbejde sammen med én, hun ikke havde mødt før. Jobkonsulenten holdt et møde med kvinden, som rystede og slet ikke kunne se, hvordan hun skulle klare arbejdet. Det handlede om et rengøringsjob, som borgeren tidligere havde erfaring med fra et arbejde som hjemmehjælper. Casen viser, at det kan være meget vanskeligt at forudse, hvilke problemer, der vil opstå. Der er en stor sårbarhed blandt målgruppen, som gør at situationen kan vende i løbet af meget kort tid. Fastholdelsesindsatsen Projektet har en målsætning om, at 99 borgere (60 % ud af 165) fastholdes i et fleksjob i minimum seks måneder. På nuværende tidspunkt er der i projektet ikke opnået konkrete Side 11

12 erfaringer med fastholdelsesindsatsen. Denne del af dokumentet bliver derfor suppleret senere. Én af jobkonsulenterne gav fra et tidligere forløb dette eksempel på fastholdelsesindsatsen i relation til projektets målgruppe. Case En kvinde var i et job, hvor hun havde vanskeligt ved at komme overens med arbejdsgiveren. Jobkonsulenten havde nogle snakke med kvinden om, hvordan hun skulle forholde sig til arbejdsgiveren. Der blev holdt samtaler med borgeren mindst én gang om ugen, som bl.a. handlede om, hvordan kvinden kunne formulere sig overfor arbejdsgiveren og få sagt fra, overfor de ting, arbejdsgiveren sagde til hende. Der blev også holdt møder på arbejdspladsen om borgerens skånehensyn. Stille og roligt fik jobkonsulenten guidet kvinden, og med den guidning lykkes det hende at blive på arbejdspladsen. Efter tre-måneders prøveperioden blev hun forlænget, og det endte til sidst med, at hun blev fastansat. Det endte med en succeshistorie, men undervejs krævede det en omfattende fastholdelsesindsats fra jobkonsulentens side. 12. Fastholdelse af borgere med psykisk sygdom i et halvt år kan blive en udfordring, når borgernes tilstand kan svinge meget på kort tid. 13. Målet om at fastholde 60 % i et fleksjob i minimum seks måneder kan være for rigidt et mål set i forhold til målgruppen. Fra projektets side bør man være varsom med at binde projektets succes for hårdt op på dette mål. Nogle borgere i målgruppen kan have så store udfordringer, at de af forskellige årsager får behov for at være væk fra arbejdspladsen i perioder. Her kan fastholdelsesindsatsen fortsat være en succes, hvis det lykkes at holde en kontakt til arbejdspladsen, selvom borgeren ikke har været der kontinuerligt i seks måneder. Pårørende Et nyt element i forhold til jobcentrenes traditionelle indsats er involvering af pårørende. De tre jobkonsulenter har ikke meget erfaring med inddragelse af pårørende fra deres hidtidige arbejde. Pårørende og øvrige dele af borgerens private netværk ses i projektet som en ressource, som hvis borgeren ønsker det kan invitereres til et dialogmøde sammen med borgerens professionelle netværk. Dialogmødet er inspireret af principperne bag Åben Dialog, hvor perspektivet er på borgerens ønsker og behov. I Åben Dialog er der ikke fokus på, at det professionelle netværk skal finde løsninger og lægge planer for borgeren, tværtimod er grundtanken i Åben Dialog, at positive forandringer skabes gennem dialogen med det private og professionelle netværk. Et andet af de planlagte tiltag er afholdelse af netværksmøder for borgerens private netværk, herunder pårørende. Målet med netværksmøderne er at klæde de pårørende på til at kunne understøtte borgeren. De pårørende kan eksempelvis, efter aftale med borgeren, bidrage med viden om borgeren, som kan hjælpe jobkonsulenten til at løfte opgaven bedst muligt. Det kan også tænkes, at jobkonsulenterne kan indgå et samarbejde med de pårørende om at støtte borgeren i rent praktisk at komme på arbejde. Det kan fx Side 12

13 handle om at hente og køre borgeren til arbejdspladsen, hente børn i daginstitutioner eller ganske enkelt tale med borgeren om, hvordan det går på arbejdet. Pårørendeindsatsen beskrives mere udførligt senere i projektforløbet, når der er opnået flere erfaringer. 14. Jobkonsulenterne har begrænset erfaring med inddragelse af pårørende. Der bør være særlig opmærksomhed på løbende erfaringsopsamling på de problemstillinger pårørendeinddragelse kan give, herunder hvordan projektet anvender indsatsgruppens forskellige kompetencer i pårørendeinddragelsen. Projektets målgruppe kan ofte have en belastet familiehistorik, hvor der er store følelser i spil, som jobkonsulenterne og øvrige medarbejdere fra indsatsgruppen skal kunne håndtere. Frivillige mentorer Et andet nyt tiltag i forhold til den almindelige indsats er involveringen af frivillige. Fra SIND Pårørenderådgivnings øvrige arbejde er det kendt, at en stor del af projektets målgruppe har et sårbart eller lille netværk. Særligt i en jobskabelsesproces, hvor meget nyt kan opstå, er det vigtigt at være omgivet af nogle mennesker, der kan bakke op og være holdepunkter i forandringsprocessen. Her ses frivillige som en væsentlig ressource. Projektet tager afsæt i, at fællesskab og sammenhold er vigtige faktorer i ethvert menneskes liv, og at opbygning af selvværd er et vigtigt skridt på vejen mod et arbejde. I den sammenhæng kan det have en stor betydning at mødes med et andet menneske, der interesserer sig for én uden at være lønnet, men gør det af et godt hjerte. Projektet har som mål at rekruttere 8-10 frivillige i Aarhus og 4-5 i henholdsvis Odder og Randers. Foreløbigt er der fundet 4-5 frivillige i Randers. Projektet forsøger at rekruttere frivillige via seniorklubber, fordi der er ønske om at få modne mennesker med livs- og arbejdserfaring, som er robuste og kan være vedholdende. Herunder er det vigtigt, at de frivillige har mulighed for at blive i indsatsen over længere tid. I rekrutteringsprocessen afholdes både gruppemøder med de potentielle frivillige samt individuelle møder. Målet er både at orientere om projektets grundidé og screene, om de frivillige mentorer har de medmenneskelige kompetencer, som projektet vurderer borgerne har brug for. Projektet definerer ikke en bestemt opgave for de frivillige. Det skal i hvert enkelt tilfælde være op til borgeren og den frivillige i fællesskab at aftale indhold, hyppighed osv. Der er planer om at afholde halvårlige netværksmøder for de frivillige med et fagligt og socialt indhold. 15. Nogle borgere i målgruppen har i forvejen et stort antal fagprofessionelle omkring sig, som de skal forholde sig til. Fx bostøtte, vejledere, sagsbehandlere, mentorer, behandlere, læge osv. Det er i den sammenhæng vigtigt, at den frivillige ses som en ressource for borgeren og ikke en belastende kontakt, som borgeren ikke kan Side 13

14 overskue. Projektet har en opgave med at forklare borgeren, hvad der kan være godt ved den frivillige indsats og sikre sammenhængen til projektets øvrige indsats. Projektets samarbejdsparter Her beskrives senere projektets erfaringer med at samarbejde med eksempelvis kommunale og private tilbud samt praktiserende læge. Cafémøder Beskrives senere, når formen er afprøvet, og der er opnået erfaringer. Side 14

15 Implementeringsgrundlag Organisering I projektet er etableret en indsatsgruppe bestående af en projektleder, en projektmedarbejder med erfaring som fleksjobkonsulent samt tre jobkonsulenter fra kommunerne i henholdsvis Odder, Aarhus og Randers. De tre jobkonsulenter er delvist ansat i projektet og delvist i deres oprindelige jobs i jobcentrene. De tre lokale jobkonsulenter i indsatsgruppen bidrager med kendskab til det lokale erhvervsliv samt indsigt i arbejdsgange og organisering på de lokale jobcentre. Indsatsgruppen mødes i projektets indledende fase én gang om måneden. Det skal sikre en ensartet tilgang til borgerne blandt deltagerne i indsatsgruppen. I den forbindelse overvejes en skiftevis præsentation af borgercases på møderne med drøftelse af udfordringer og måder at håndtere dem på. Der er store forskelle på de tre medvirkende jobcentre og de kommuner, de er beliggende i. En af forskellene er eksempelvis, at projektet har mulighed for at omfatte hele medarbejderstaben i en mindre kommune som Odder, hvorimod projektet kun kan få plads i et mindre hjørne af organisationen i Aarhus Kommune. Omvendt har Aarhus Kommune en mere specialiseret organisering af området med et større erfaringsgrundlag med målgruppen. Aarhus kommune er samtidig en spydspids på mange fronter indenfor beskæftigelsesområdet, og kan dermed være med til at bære projektet frem på landsplan. De tre forskelligartede samarbejdskommuner giver tilsammen projektet værdifuld og bred erfaring med, hvad der skal til for at implementere og forankre samarbejdsmodellen. Erfaringerne hos de tre samarbejdskommuner følges senere i projektforløbet. Organisering Der er nedsat en styregruppe, som er projektets øverste organ. Styregruppen består af: Susanne Lund Jensen, leder, Jobcenter Odder Gitte Breinholt Bjerregaard, afdelingsleder, Integration & Fleksjob, Jobcenter Aarhus Lisbeth Jakobsen, leder, Fleksgruppen, Jobcenter Randers. Niels Anders Poulsen, leder af SIND Pårørenderådgivning (formand for styregruppen) Jonna Winther, projektleder, Stå ikke i stampe brug din rampe Følgegruppe Derudover er der nedsat en følgegruppe til projektet, hvis formål er at bringe inspiration og viden ind i projektet, samt være med til at formidle resultater fra projektet ud til fx virksomheder, den politiske verden, borgerne mm. Følgegruppen består af: Thomas Medom, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune Vibeke Jensen, chef for Jobcenter Aarhus Knud Christensen, formand for Landsforening SIND Peter Nørgaard, direktør, Creative Company Knud Åge Rasmussen, næstformand, Transport, Logistik og Byg, 3F Jens Peter Hedelund, boligforeningsdirektør Michael Danielsen, chefpsykolog, Psykiatrifonden Lise Thomsen, brugerrepræsentant Side 15

16 Niels Anders Poulsen, Leder af SIND Pårørenderådgivning Jonna Winther, Projektleder Stå ikke i stampe brug din rampe 16. Der kan bygges en tydeligere systematik op omkring den fælles erfaringsopsamling i indsatsgruppen ved at anvende elementer fra den casebaserede auditmetode. Metoden rummer en særlig systematik til at opnå fremadrettet læring på baggrund af gennemført praksis. Der kan med fordel inviteres en eller flere eksterne personer fra fx jobcenter, følgegruppe eller virksomhed ind i auditgennemgangen, som med et eksternt blik kan kvalificere indsatsen. Kompetencer Indsatsgruppen er sammensat af et team af medarbejdere, som fra tidligere jobs har erfaring for, at det kan lade sig gøre at skabe arbejde til projektets målgruppe. I forhold til beskæftigelsesindsatsen repræsenterer indsatsgruppen en stor erfaring og kendskab til det lokale erhvervsliv. Derudover kan projektet trække på de tilbud og den viden, der i øvrigt findes i SIND Pårørenderådgivning. Indsatsgruppen har deltaget i: 1. Ét dagskursus fra Psykiatrifonden 2. To dages kursus i metoden Du Bestemmer" (Jette Haislund) samt én dags opfølgningskursus i Tretimers kursus fra STAR i Den handicapkompenserende ordning med fokus på psykisk sårbarhed. Indsatsgruppen tager særligt et fælles fagligt udgangspunkt i metoden "Du Bestemmer". Metoden er en sundhedspædagogisk metode, der er anerkendt og velafprøvet. Den er udviklet i Sverige i 1986 af psykolog og adfærdsforsker Elisabeth Arborelius. Metoden kan anvendes både til børn og voksne. Fokus er på borgerens rolle i forhold til at tage ansvar for egen proces og eget liv. Derudover udfordres borgeren til at reflektere over egen robusthed og valg i livet. Metoden bygger på frivillighed og vurderingsfrihed. Det betyder, at det er frivilligt, om man vil deltage i projektet, og at projektmedarbejderne (og andre borgere) ikke vurderer borgerens valgte fokusområder det er borgeren selv, der i samarbejde med projektmedarbejderen afgør, hvad der skal arbejdes med. Det er borgerens eget ansvar at deltage, og borgeren har ligeledes selv ansvar for at komme videre med projektmedarbejderen som sparringspartner. Via metoden sker der en udvikling og afklaring for borgeren, således han/hun bedre bliver i stand til at prioritere, hvad han/hun vil arbejde hen imod og dermed bliver mere arbejdsmarkedsparat og robust i både arbejdsliv og privatliv. En væsentlig del af kompetenceprofilen hos indsatsgruppens medlemmer består i at have et anerkendende menneskesyn på borgerne og deres udfordringer. Tilgangen er baseret på tillid til, at det borgeren selv ønsker, også er det, der skal arbejdes videre med. Som medarbejder skal man stille sig til rådighed med sin faglige indsigt som en støtte for borgeren. Side 16

17 17. Indsatsgruppen skal tænke indsatsen langt bredere end man er vant til i den traditionelle jobcenterindsats. Indsatsgruppen skal være klædt på til og villige til at tage et ansvar for mange typer af problemstillinger, der kan række udover, hvad der snævert er knyttet til en arbejdsmarkedssituation. Her vil der formentlig vise sig grænseflader til andre faggruppers fagområder, som indsatsgruppen enten skal bringe i spil eller kunne håndtere. 18. Som del af indsatsgruppen skal man kunne opretholde motivationen i forløb, hvor man sætter meget i værk og bruger sig selv rigtig meget, og på trods af det oplever, at det ikke fører til en succes i sidste ende. Økonomi og ressourcer Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bevilliget midler til det tre årige projekt ( ). Der er i alt bevilliget kr. Hver jobcenter får midler til at frikøbe én medarbejder i et antal timer årligt. Derudover er der ansat en projektleder og en projektmedarbejder i SIND Pårørenderådgivning, der er projektejer. Derudover er både pårørende og frivillige mentorer tænkt ind som ressourcer i projektet. 19. Indtaget og flowet i borgerforløb i de tre kommuner skal følges tæt i hele projektperioden, ikke mindst i opstartsfasen. Jobkonsulenterne vurderer, at forløbene typisk strækker sig tidsmæssigt en del længere, end hos borgere uden psykisk sygdom. Det er ikke atypisk, at der går et halvt til et helt år på et forløb. Dermed opstår en risiko for, at forløbene kommer til at "klumpe sig" om et år, hvor der både vil være mange igangværende og nystartede forløb på samme tid. 20. Når projektet nærmer sig sin afslutning, skal der tages stilling til, hvornår der ikke skal tages flere borgere ind, således at projektet kan tilbyde de sidste borgere en fagligt god indsats indenfor projektperioden. 21. Jobkonsulenterne vurderer, at projektets øgede ressourcer, primært i form af tid, er en afgørende forudsætning for, at løfte opgaven overfor projektets målgruppe. Set i sammenhæng med et senere ønske om at forankre samarbejdsmodellen, bør det tidligt i projektperioden overvejes, om det er problematisk at gøre projektets succes afhængigt af et øget ressourceforbrug. Et afgørende spørgsmål er her, hvilken realisme der er i at forankre modellen i sin nuværende form efter projektperiodens ophør. Der må løbende arbejdes med, i hvilket omfang samarbejdsmodellen kan tilpasses ressourcemæssigt, så den opretholder samme kvalitet og kan rummes indenfor tilgængelige ressourcer. Side 17

18