Årsrapport 2009 for Lynæs børnehave

Transkript

1 Årsrapport 2009 for Side 1 af 9

2 Sammendrag Lynæs Børnehave har haft 6 resultatkrav hvor de fire er indfriet og to er delvist indfriet. Vi betragter alle forhold som udført meget tilfredsstillende, i forhold til de personalemæssige forhold og særlige økonomiske betingelser, som var gældende i år Vi mener, at de enkelte opgaver skal tilpasses vores egen kultur og prioriteres og organiseres, så de bliver relevante og betydningsfulde for at kunne skabe fornyelse og udvikling. Flere af resultatkravene vil få deres aktualitet og betydning i de fremtidige forhold og skal målrettes nye opgaver og indsatsområder. Med andre ord: Der kan være langt, for at nå de enkelte mål og mange processer skal foregå. Men undervejs skaber vi en fælles forståelse for, hvad der er væsentligt for os at arbejde videre med. I forhold til de politiske pejlemærker har det været naturligt, at medtænke de forskellige værdier og visioner med ind i de mange udfordringer som vi står overfor. Vi har nu både lavet vores egen personalepolitik og kompetenceudviklingsplan og har dermed skabt et fælles værdigrundlag som vi kan basere vores indsats og nye fokusområder på har haft præg af mange nye tiltag, som har krævet en stor indsats i forhold til opgaveløsning, organisering og udvikling af kvalitet og service. Det har været en stor udfordring, at skulle fastholde det faglige overblik samtidig med at indstille sig på, at aktuelle opgaver skulle tilpasses de økonomiske vilkår. Vi har heldigvis haft baggrund af en god økonomi fra opsparede midler og et overskud på og det endelige budget havde et overskud på kroner. Status over arbejdet med tværgående og decentrale resultatkrav Tværgående resultatkrav Resultatkrav 1: Sikkerhed, sundhed og trivsel: Virksomhederne arbejder målrettet med at fremme sikkerhed, sundhed og trivsel. Vi værdsætter altid sikkerhed, sundhed og trivsel højt og vi har i høj grad indfriet vores mål i Vi revurderer hvert år vores egen personalepolitik med vores eget værdigrundlag for at skabe sammenhæng med de indsatsområder, som vi vælger. Vi har haft meget fokus på vores arbejdsmiljø i 2009 og fulgt op på opgaver og handleplaner på vores personalemøder med MED - status. Side 2 af 9

3 Vi har lavet APV og lavet handleplaner for alle de områder, som vi vil forbedre og arbejde videre med. Opgaverne handler om fysiske forhold, ergonomiske og psykosociale forhold. De psykosociale forhold handler dels om arbejdsmængde og arbejdspres: Hvordan kan vi lave nye rutiner som kan forbedre vores arbejdsforhold?. Hvilepauser: Kan vi opnå en bedre kvalitet under andre afslappende og hyggelige forhold og skal der være plads til motion? Disse rutiner arbejder vi stadig på at kunne forbedre og med udgangspunkt i de enkeltes særlige behov. Vores handleplan for: Særlige arbejdsmiljøopgave drejede sig om, at personalet skulle have vejledning i at forbedre sin kropskultur og sine arbejdsstillinger for at forebygge skader og dårlige vaner. Personalet blev observeret af kommunens fysioterapeut og fik derefter en tilbagemelding om hvilke ændringer der kunne forbedre den daglige praksis. Da alle havde brug for en personlig opfølgning, vil vi følge op på dette i foråret Vores største succes var en aften med overraskelser: Wellness med forkælelse i form af massage, god mad og musik. Det var en farverig og opløftende oplevelse for alle og gav os en god energiopladning for de kommende arbejdsdage. Det vil absolut være en god ide, at lave et lignende arrangement en gang om året. Resultatkrav 2: Kompetenceudvikling: Virksomhederne arbejder systematisk med kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling forpligter både den enkelte leder og medarbejder i at prioritere og sikre den enkeltes behov for faglig udvikling og gerne ud fra arbejdspladsens behov. Vores egen kompetenceudviklingsplan beskriver, at alle skal have medbestemmelse og indflydelse på sin egen faglige og personlige udvikling. Vi er hinandens ambassadører i samarbejdet om de enkelte opgaver og alle medarbejdere har sine særlige ansvarsområder og forpligtigelser overfor det faglige fællesskab. Det er vigtigt at skabe klarhed over organiseringen af de forskellige samarbejdsrelationer så den enkelte medarbejder kan udvikle sine potentialer og samtidig få mulighed for at bidrage til en kvalificering af vores fælles indsats i det pædagogiske arbejde. Personalets ønsker om kursus og uddannelse er rimeligt blevet indfriet i 2009 og samtidig har indholdet været relateret til de mange opgaver, som vi skulle opfylde. Side 3 af 9

4 Alle M.U.S. samtaler er afholdt indenfor systemet EPOS og de individuelle kompetenceudviklingsplaner er blevet nedskrevet. Vores egen kompetenceudviklingsplan for institutionen har været med til at følge op på de enkelte resultatkrav og udviklingsområder og været med til at følge op på vores faglige udvikling og institutionens værdier. Personalet har uddannelsesmæssigt deltaget i enkelte kortvarige kurser om børns sproglige udvikling, børn i misbrugsfamilier, anerkendende pædagogik, praktikvejlederuddannelse, børns seksualitet, hjemmesidekursus og skrivekursus. Børnehavens vicedaginstitutionsleder har udført sin ledelsesuddannelse indenfor Halsnæs Kommunes talentudvikling for kommende lederaspiranter. Resultatkrav 3: Kvalitet: Virksomhederne har styrket fokus på kvaliteten i opgaveløsningen. Vi har valgt at styrke institutionens kvalitetsudvikling gennem en høj prioritering af vores dokumentationsarbejde. Dette omfatter arbejdet med læreplaner og hvordan vi implementerer disse i praksis. Dokumentationerne, som både kan være fotos eller fortællinger fra hverdagen giver også anledning til mange refleksioner i personalegruppen og hvad vi aktuelt skal fokusere på. Dokumentationsarbejdet er med til at skabe en større opmærksomhed og nysgerrighed hos vores forældre. Forældrene ofte giver udtryk for deres interesse og de følger med i Barnets Bog. Det er blevet meget klart for os, at vi gennem et målrettet dokumentationsarbejde nu tydeligere kan sælge vores budskaber til forældrene. Samtidig er det tilfredsstillende at opleve, hvordan dokumentationen giver plads til nye overvejelser og refleksioner i personalegruppen. Alle pædagoger har lavet opslag med beskrivelser og fotos af dagens aktiviteter eller særlige fortællinger herfra. Disse input fra hverdagen giver en indsigt i børnegruppens oplevelser og hvor fokus er både på de enkelte børn eller hele børnegruppen. Forhold omkring de enkelte børn bliver flittigt sat i børnenes mapper, således at barnets egen historie bliver beva- Side 4 af 9

5 ret for fremtiden. Vi har desuden før lavet diasshow af vores dagligliv og relateret dette til vores læreplaner og måske vil vi gøre det igen. Men det kræver selvfølgelig en større arbejdsindsats. I sommerperioden hvor vi skulle modtage nye børn og forældre, havde vi en større udstilling af vores dokumentationsarbejde som dækkede et udsnit af års aktiviteter. Da vi samtidig fik besøg af Borgmester og Kommunaldirektør, kunne vi bruge dette i vores fremvisning af børnehaven. På forældremødet i efteråret drøftede vi dokumentationsarbejdet med vores forældre og fik en generel tilbagemelding på at, det var et meget værdifuldt arbejde og at de havde stor glæde af børnehavens høje informationsniveau. I marts måned 2010 vil samtlige medarbejdere deltage i kursus om dokumentation af det pædagogiske arbejde, så perspektiverne på dette resultatkrav rækker langt ud i fremtiden. Decentrale resultatkrav virksomhedsspecifikke Resultatkrav 4: Vi vil bruge Børnelinealen som systematisk redskab til at vurdere det enkelte barn som kan give anledning til bekymring. Der skal udarbejdes handleplaner for, hvad der skal følges op på, i forhold til barnet og i inddragelsen af forældrene og eventuel fordeling af personaleressourcer. Vores hensigt har været at bruge Børnelinealen, som er et systematisk redskab, til at vurdere det enkelte barn og de eventuelle forhold som kan vække vores bekymring. Vi har brugt materialet til at klargøre vores syn på det enkelte barns udvikling og potentiale. Selv om vi ikke på nuværende tidspunkt har så meget erfaring i anvendelsen af Børnelinealen, oplever vi allerede, at det er et nemt og overskueligt system som kan bruges sammen med andre systemer: TRAS eller SPU. Men først og fremmest hjælper Børnelinealen med at skabe overblik af det enkelte barns position og ved at lave en handleplan vil det være muligt at målrette sin indsats. Det er klart, at hvis der er behov for en forældreinddragelse skal dette ske på et meget tidligt tidspunkt. delvist Vi er først begyndt på at anvende materialet i efteråret, så vi har ikke så mange erfaringer endnu, men vi vil fremover bruge det i vores gennemgang af samtlige børn. Materialet skal være en del af vores indsats over- Side 5 af 9

6 for de enkelte børn og vil blive brugt på de enkelte gruppers stuemøder hvor der vil blive lavet en udviklingsstatus af det enkelte barn: Følelsesmæssig, intellektuel, fysisk udvikling, sociale relationer, selvværd, relationer til forældre og i samarbejdet omkring barnet. Hvis der er særlige forhold, som skaber bekymring om de enkelte børn, diskuterer vi hvordan vi kan forbedre vores indsats med andre handleformer. I 2010 vil Børnelinealen blive et fast dagsordenspunkt. Hvis der er særlige temaer ud fra de enkelte børn har vi mulighed for at få sparring på vores tværfaglige konsulentmøder med støttepædagog, psykolog og talepædagog. Hvis det er personrelateret spørger vi naturligvis forældrene om tilladelse til at drøfte deres børn. Resultatkrav 5: Vi vil arbejde med de sociale kompetencer og relationer, så de enkelte børn bliver mødt med en positiv anerkendelse. Målet er, at børnene bliver i stand til at udvikle nye handlemuligheder i deres samspil med andre. Vi vil især have særlig opmærksomhed på udviklingen af fællesskab og venskabsgrupper. At arbejde med børnenes sociale kompetencer er et af de mest betydningsfulde indsatsområder i vores pædagogiske arbejde. Børnene skal lære at forstå sig selv i gennem sine handlinger og lære at indgå i fællesskaber samt knytte venskaber. Vi har tradition for, at vores børn får knyttet venskabsrelationer inden de forlader institutionen og at de får et eller flere venskaber med andre. Men der er stadig mange måder at rette fokus på og anvendelsen af metoder er afhængig af børnenes forskelligheder. Vi skal i højere grad tage udgangspunkt i børnenes sociale positioner for at kunne give dem den støtte, der er nødvendig for at kunne danne venskaber. Vi skal lære børnene at blive mere empatiske så de bedre kan opnå en social forståelse af hinandens forskelligheder og give dem nye handlefærdigheder til at omgås hinanden. Det vil blive en af vores kommende opgaver, at lave observationer af børnenes relationer så vi bedre kan støtte deres sociale kompetencer. Børnene har deltaget i mange forskellige aktiviteter og samarbejdsopgaver, hvor de har haft mulighed for at udvikle deres relationer til andre børn. Børnene har lært at samarbejde, udføre ansvarsopgaver og hjælpe Side 6 af 9

7 hinanden. Børnene har haft samarbejdsopgaver i mindre grupper. Ansvarsopgaver, skære den daglige frugt, lægge håndklæder sammen og andre praktiske gøremål. Mentorordninger, således at et større barn er ansvarlig for et mindre barn. Børnene skal have bedre muligheder for at besøge hinanden på tværs af grupperne.. Aldersopdelte udflugter med fælles interesse mål. Projekt i forårs halvåret med inddelte aldersgrupper Samarbejdslege i udelivs uger eller på legepladsen. Stuerne arrangerer på skift en fælles aktivitet for hele institutionen Fredagskomsammen med gruppesamling og fælles oplevelser og aktiviteter: Film, musik, sang, gymnastik og andet. Resultatkrav 6: Vi vil lave en ny kostpolitik som beskriver børnehavens holdninger til sund kost og måltider. Kost og måltids politikken skal beskrive børnehavens tilbud af måltider, økologisk mad og ideer til sunde madpakker. Halsnæs Kommune har udformet en mad og måltids politik og vi vil i sammenhæng med denne lave vores egen Kostpolitik som kan beskrive vores holdninger til sund kost og måltider. Da der samtidig skal indføres madordning i samtlige institutioner fra marts 2010 er det relevant for vores forældre at vide, hvilke holdninger og værdier vi udfører vores praksis fra. Vi har et kostudvalg, som arbejder på denne redegørelse og flere debat punkter har været diskuteret i Forældrebestyrelsen. Men udvalget afslutter først denne opgave i 2010, da materialet endnu ikke er færdiggjort. delvist Hvilke aktiviteter er gennemført? / Hvordan er der arbejdet med resultat- Side 7 af 9

8 kravet? Børnehavens kostudvalg som er ansvarlige for oplægget har afholdt flere møder, men har endnu ikke afsluttet deres opgave. Det kræver lidt flere møder og det endelige oplæg skal forelægges for både personale og forældrebestyrelse. I sammenhæng med kostpolitikken vil vi også beskrive: Værdier og rammer for måltider, slik og søde sager, børnefødselsdage og særlige forhold. Decentrale resultatkrav områdespecifikke Resultatkrav 10: Implementering af den sammenhængende børnepolitik Målsætning: Den sammenhængende børnepolitik (vedtages efteråret 2008) har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forbyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn og unge med behov for særlig støtte. Servicemål: Dagtilbudene benytter temaer, retningslinier, vejledninger og den specifikke organisering indeholdt i den sammenhængende børnepolitik (inkl. vejledning og bilag) til at skabe sammenhæng mellem normal og specialområdet, bl.a. Halsnæs-modellen, Den Røde Tråd, visitationsstruktur og tværfaglige teams. Det er et flerårigt mål at få implementeret ovenstående servicemål. I 2009 har dagtilbudene fokus på implementeringen af dele af politikken i institutionernes hverdag. Se under virksomhedsspecifikke resultatkrav. Side 8 af 9

9 Status over arbejdet i virksomheden i øvrigt Vi har oplevet et tilfredsstillende arbejdsår i forhold til vores indsats i det pædagogiske arbejde. Læreplansarbejdet udvikler sig meget fint og denne indsats har stor betydning i forhold til at have en fælles forståelse og ramme at diskutere ud fra. Vi har gjort meget ud af, at synliggøre denne indsats overfor vores forældre og fået mange gode tilbagemeldinger. Vores arbejde med børnenes sociale kompetencer har givet os gode oplevelser og erfaringer. Vores projekt: Cirkus var et gruppeprojekt i alders og udviklings opdelte grupper. Det var et omfangsrigt arbejde og fandt sted i en periode, hvor der samtidig var meget sygdom hos personalet i den periode. Det var derfor en større udfordring end personalet havde drømt om og viste hvor sårbare vi er, i forhold til at mangle ressourcer. Men gennem de mange forskellige opgaver og aktiviteter oplevede børnene, at vi alle er med til at skabe betydning for hinanden. Fredage med fælles samling, hvor de enkelte grupper på skift optrådte med sang eller teater eller fælles lege var en fantastisk oplevelse for alle. Vi har de dygtigste børn til at være koncentrerede og opmærksomme i disse situationer og det er morsomt at opleve, hvordan de mindste børn også er meget engagerede. Det er her hvor børnene og ikke mindst personalet oplever og lærer, at vi alle betyder noget! Vores særlige fokus på sikkerhedsarbejdet og arbejdsmiljøet har været særlig positivt da der blev sat handling på vore hensigter. At skabe et velfungerende arbejdsmiljø kommer ikke af sig selv, det skal dyrkes og plejes hele tiden og udgangspunktet skal være, at alle er glade for deres arbejdsplads. Denne motivation skal vi fortsætte med at vedligeholde og udvikle i Lynæs Børnehave: Verden forandrer sig og det gør vi heldigvis også! Foreløbigt regnskab Regnskab 2009 Budget 2009 Forbrugs pct ,60 Overførsel samt opsparing er sammenlagt på beløb: kroner. Vi har derved undgået at nedlægge stillinger i personalegruppen, hvor vi ellers skulle spare i lønkroner. Indenfor den børnerelaterede budgetramme har vi sparet koloniopholdet væk og begrænset dyre udflugter. Vores vikarbudget har været utilstrækkeligt,vi har haft meget sygdom ( 6,8 %) og længerevarende i perioder, derfor har vi overskredet vikarbudgettet med :135,70 %: kroner. Vi kan således konkludere, at vi er blevet reddet af vores opsparede midler. I alt blev der et overskud på: kroner svarende til et forbrug på 98,60 %, som vi naturligvis ønsker at overføre til 2010 budget år. Oversigt over bilag + bilag Side 9 af 9