Kvalitetsrapport for Enghavegård Skole

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Enghavegård Skole

2 1 Indledning Metode Opfølgning på seneste kvalitetsrapport Skolens faglige niveau Skolelederens vurdering Kommunens vurdering Fakta Elev- og klassetal Antal elever i specialgrupper Antal elever pr. lærer Udgifter pr. elev Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Antal elever pr. nyere computer Andel af elever, der går i SFO Personaleomsætning Overordnede mål og rammer... 6 Kommunale indsatsområder Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst Pædagogisk kontinuitet / overgange Sundhed Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen... 7 Skolen har en evalueringsplan på tre niveauer nes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Skole-hjemsamarbejdet Elevplaner Uddannelse og dannelse Skolens indsats... 9 Data og dokumenterede resultater vedr. "Uddannelse og dannelse" Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Planlagte timer og omfang af gennemførte timer Lærernes uddannelse Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog (dsa) Antal tosprogede elever Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Midler anvendt på kompetenceudvikling Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Karaktergivning i folkeskolens afgangsklasser Trinmåls-evaluering Resultater af nationale test i udvalgte fag og på bestemte trin Rummelighed Skolens indsats på området Skolens foregribende indsats Skolens indgribende indsats Trivsel og samarbejde Skolens indsats på området Data og dokumenterede resultater for trivsel og samarbejde UMV undersøgelse og handleplan Forældretilfredshedsundersøgelse Udvikling i brug af Personale-, Elev- og ForældreIntra s fravær Side2 af 18

3 1 Indledning I dette års skolerapporter er det tilstræbt at undgår gentagelser og overlap mellem skolerapporter og hovedrapport. Indledningen kan derfor læses i hovedrapporten. 2 Metode I denne rapport indgår kun elementer, der specifikt omhandler skolen. I hovedrapporten kan man se de generelle beskrivelser af de forskellige områder, sammenskrivning af skolernes rapporter, hvor alle skolers data sammenstilles, samt redegørelse for de anvendte data. 3 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport Skolen har ikke udarbejdet en plan på baggrund af kvalitetsrapporten. Forvaltning og skolebestyrelse er tilfredse med den måde skolen arbejder på både i forhold til elevernes personlige, sociale, alsidige og faglige udvikling. Dette arbejde beskrives bl.a. i skolens udviklingsplan, klassetrinenes udviklingsplaner og elevplaner. 4 Skolens faglige niveau 4.01 Skolelederens vurdering På Enghavegård skole arbejder vi målrettet med personlig og social udvikling som fundament for den faglige udvikling. De kommunalt gennemførte tests inden for læsning/stavning 2. klassetrin En klasse ligger godt, en klasse har vi lavet en plan for øgning af hastighed for, og den sidste klasser ved vi rummer en stor svag børnegruppe. Resultatet kunne vi godt ønske os lå bedre, men det er ikke sikkert, at der er muligt. 5. klassetrin vores elever ligger, som de skal, det er vi tilfredse med. 8. klassetrin: der er sket en fejl under testning. Der er ikke taget tid, så det er ikke muligt at opgøre. De gældende trinmål En generel bemærkning for årets arbejde med trinmålene er at klassetrinsteamene har diskuteret, hvad det vil sige at være begyndt på vej og sikre? Det er en klar holdning på skolen, at alle er på vej også selvom de lige er begyndt selv den længste rejse begynder med det første skridt. Vi må konkludere, at det år for år er forskelligt, hvordan begreberne tolkes. Det interessante er ikke hvad de skriver, men hvad de mener. Børnehaveklasse: 90 % af vores elever er generelt på vej, det er vi glade for. Vi er opmærksomme på, at ca. 20 % er begynder i sociale færdigheder og samvær og samarbejde. Derfor har lærer- og pædagogteamet arbejdet meget på det lærende fællesskab. 2. klassetrin: Her ser fordelingen tilfredsstillende ud med 75 % i den sikre kategori. Dog dykker det lidt i det musisk kreative område, hvilket får os til at tænke, om vi har for meget fokus på den boglige tilgang til læring. Set i sammenhæng med de stigende faglige krav, der kommer udefra. 3. klassetrin: Alle børn er på vej. Vi ved, at lærere på dette trin har haft en debat om kategorierne begyndt på vej og sikre og holdningen er her, at alle børn er på vej uanset faglige niveau. 4. klassetrin: Der er forskel på sikkerheden i dansk i de to klasser. Den ene klasse er under gennemsnit. Vi ved, at klassen har brugt meget tid på at skabe fælles læringsmiljø, og at de i klassen rummer mange børn, der har det svært fagligt og socialt. Der bliver arbejdet både med familieklasse og supportteam. Vi bemærker også, at mange børn ikke har en musikforståelse. Det skyldes længere perioder uden musiklærer. Dette har vi taget meget alvorligt i den netop afsluttede arbejdsfordeling. Side3 af 18

4 5. klassetrin: Alle børn er på vej. Vi ved, at lærere på dette trin har haft en debat om kategorierne begyndt på vej og sikre og holdningen er her, at alle børn er på vej uanset faglige niveau. 6. klassetrin: På 6. klassetrin er der ligesom på 4. klassetrin meget forskel på de to klasser på trinnet. Den ene klasse arbejder godt og ligger fint i forhold til trinmålene. Den anden klasse har siden børnehaveklassen arbejdet med, at der er en gruppe børn, der har fyldt meget. 7. klassetrin: Her bemærker vi specielt, at der er mange elever, der er begyndt i tysk. Det vil vi have fokus på næste år. Der er aftalt møder med tysklærerne på trinnet og der vil blive arbejdet med Stationenlernen i højere grad, dette skal give lærerne mulighed for større individuel fokus på sprogudvikling. 8. klassetrin: Begge klasser klarer sig godt 85 % er sikre eller på vej i naturfag og historie. 9. klassetrin: Generelt er vi tilfredse med, at 75 % ligger i den sikre kategori. 3-4 % er usikre. Man skal her tage højde for, at vi i den udstrækning, det er muligt har elever fra skolens læseafdeling integreret og indsluset i normalklasserne. De nationale tests matematik, f/k, læsning og stavning Ikke afholdt i skoleåret 2007/08. De seneste karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver Skolens 9. klasser har været til afsluttende prøve i fysik i januar 08 og fik et gennemsnit på 7,9, hvilket er tilfredsstillende. I læsning, retskrivning og skriftlig fremstilling ligger vi på et tilfredsstillende niveau. Vi vil fortsat have fokus på læsning og faglig læsning også næste skoleår. I de øvrige fag har skolen et tilfredsstillende resultat. I matematik er der ikke opnået et tilfredsstillende resultat. I færdighedsregning har skolen et gennemsnit på 5,7 og i problemregning har skolen et gennemsnit på 4,2; det er ikke godt. Skolen har haft to erfarne matematikudskolingslærere, der har ført til prøve, så vi vil næste år prøve at finde ud af, hvorfor gennemsnittet ikke er bedre. Generelle bemærkninger Arbejde med skolens faglige niveau Vi har igennem flere år haft fokus på den faglige udvikling. Det gør vi bl.a. ved at.: arbejde i fagteam have punkter i skolens udviklingsplan, der handler om faglig fokus indføre den røde tråd i fagene. Der er en logbog, hvor der skal skrives i alle fag, og som skal overdrages ved lærerskift arbejde med forskellige faglige test indføre portfolio/reflektionsbreve i alle klasser vi i skoleåret 2008/09 har fokus på den afdelingsopdelte skole og herunder gode afleveringer vi vil have fokus på matematikundervisning. Konklusion Vi er overrasket over vores afsluttende prøver i matematik. Det er ikke til at forklare på nuværende tidspunkt, vi vil indkalde matematiklærerne til et møde. Det er erfarne og dygtige udskolingslærere, der har ført til prøve, så vi vil i næste skoleår se nærmere på, hvad årsagen til det dårlige resultat kan være. Vi er ikke overraskede over de øvrige resultater, da vi har et overordnet godt kendskab til klasserne, deres sammensætning og faglige niveau og udvikling Kommunens vurdering Vurdering af det faglige niveau Det kan konstateres at Enghavegård Skoles faglige niveau på baggrund af folkeskolens afgangsprøver, på baggrund af vurderingen af trinmålene for fagene samt på baggrund af resultaterne i de gennemførte læsetest er tilfredsstillende. Side4 af 18

5 Det skal bemærkes, at resultaterne i matematik nøje bør drøftes med henblik på at vurdere, hvordan lærerne i skolens 9. klasse bedre kan sikre, at eleverne fagligt som metodisk er forberedt i tilstrækkelig grad på afgangsprøvens faglige indhold og form. Rummelighed Arbejdet på Enghavegård Skole tager afsæt i holdningen fælles børn - fælles ansvar. Alle fagpersoner omkring en elev og en klasse inddrages ved vurderingen af elevens faglige og personlige udvikling. Skolebestyrelsen har formuleret en samlet målsætning, som indgår i alt fagligt arbejde og i samarbejdet med forældrene. Skolen har uddannet familieklasselærere, socialemotionelle vejledere og lærere i specialteam, som understøtter inklusionen af elever med særlige behov. Trivsel og samarbejde Skolens arbejde med trivslen er nøje koblet sammen med UndervisningsMiljøVurderingen (UMV). Resultatet af UMV behandles i skolens elevråd, og der fastlægges en handleplan. Skolens personale har alle gennemgået et konfliktmæglerkursus. Skolen har ligeledes givet kurser til elevmæglere, som hjælper elever med at løse konflikter inden undervisningen går i gang. Konklusion Enghavegård Skole fremstår som en veldrevet skole, hvor det faglige niveau overordnet er tilfredsstillende. Skolen skal i det kommende år have særligt fokus at sikre, at eleverne er ordentligt forberedt fagligt og metodisk til folkeskolens afgangsprøver. 5 Fakta 5.01 Elev- og klassetal Bh r r r r r r r r r r Antal elever i specialgrupper Der er følgende elever i specialgrupperne på Enghavegård Skole: r , Antal elever pr. lærer Fuldtidsansatte eksklusiv Total antal elever eksklusiv Elev-lærer ratio eksklusiv bh. kl. bh.kl. ledere bh kl. 51, , Udgifter pr. elev Udgift 2007/08 Elevtal Udgift pr. elev Udgift pr elev Enghavegård Skole I alt for kommunen Side5 af 18

6 5.05 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Udgift 2007/08 Elevtal Udgift pr. elev Udgift pr elev Enghavegård Skole I alt for kommunen Antal elever pr. nyere computer Antal elever 569 PC-alder 3 år eller yngre 101 PC-alder 4-5 år 47 PC-alder > 5 år 0 Antal elever pr. ny PC (3 år) 5,6 Antal elever pr. nyere PC (5 år) 3,8 Antal elever pr. PC 3, Andel af elever, der går i SFO Bh.kl.-3 kl. i SFO SFO andel i % Personaleomsætning Lærere, Heraf uddannede 55 Fratrådte 6 Tiltrådte 6 Lærer-omsætning % 10,91 Pædagoger, Heraf uddannede 15 Fratrådte 3 Tiltrådte 2 Pædagog-omsætning % 15,0 6 Overordnede mål og rammer Kommunale indsatsområder 6.01 Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst. Skolen har i år fået to nye læsevejledere. Begge har stor lyst til opgaven, men ingen uddannelse udover linjefag i dansk og erfaring i læseundervisning. Den ene arbejder i indskolingen og den anden på mellemtrinnet. Det er et bevidst valgt at opdele funktionen på denne måde, da skolen ønsker at have fokus både på begynderlæsning og faglig læsning. I indskolingen har læsevejlederen i år været med til et forældremøde om læsning i alle tre 1. klasser teammøder hvor der er talt om læsestrategier deltaget aktivt i dansk fagteamet at udvikle læsekonferencerne med udgangspunkt i klassetrinsteam. På mellemtrinnet har læsevejlederen arbejdet med en begyndende plan for faglig læsning deltaget aktivt i dansk fagteam. Sammen arbejder læsevejlederne med skolens ledelse om at udarbejde en plan for læsning for hele skolen. Side6 af 18

7 6.02 Pædagogisk kontinuitet / overgange På Enghavegård Skole arbejdes der aktivt med pædagogisk kontinuitet i både SFO, børnehaveklasse og første klasse. Børnenes kuffert og skattekister bruges aktivt og danner grundlag for både portfoliomapper og elevplaner, men også klassens sang- og legemapper. Forældrene inddrages ved forældremøder, nyhedsbreve og fotomapper. Forældresamtalerne tager udgangspunkt i forældrenes beskrivelse af børnene ved den første samtale. Der er kontakt til de afgivende børnehaver, som bliver inviteret til cirkusforestilling og får plancher og billed-cd. Der laves en linje for kompetenceportræt i børnehave, i SFO til elevplan i børnehaveklasse og SFO. På skolens hjemmeside kan man læse mere om konkrete tiltag Sundhed Fysisk trivsel Skolen har i 2003 indført en Kostpolitik, der lægger vægt på, at skolens børn og unge skal have mulighed for at købe så sund og varieret mad som muligt gerne økologisk inden for de rammer, der er realistisk i forhold til bodens størrelse og kapacitet. Skolen var i 2007 prioriteret til at få bygget en ny kantine, dette er i skrivende stund udsat til 2009 på grund af øget økonomi, da skolens elevtal er fordoblet siden budgetvedtagelse af kantiner i kommunen. Mens vi venter på kantinen, sker der i boden små forbedringer og justeringer med hjælp fra kommunens sundhedskonsulent Teresa Dominicussen. Aktuelt er der planer om at købe en vandautomat, så skolens børn kan få frisk vand som et alternativ til andre drikkevarer. Skolen har i november 2007 vedtaget en Handleplan for forebyggende indsats over for rygning. Handleplanen er så ny, at det ikke har været muligt at vurdere effekten af planen. Psykisk trivsel Skolen arbejder i skoleåret 2007/08 på at færdiggøre en trivselsplan. Personale, forældre og elever har deltaget med deres syn på trivsel. Planen ventes færdig i august 2008 og vil derefter kunne findes på skolens hjemmeside Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Skolen har en evalueringsplan på tre niveauer Niveau 3 ns lærere/pædagoger udarbejder en elevplan for det enkelte barn, hvor både faglige og sociale aspekter indgår. I Elevplanen indgår også mål for elevens alsidige, sociale og personlige udvikling. Elevplanerne bruges til at planlægge undervisningen for det enkelte barn, i skolehjemsamarbejdet og som evaluering af elevens udvikling. Nogle team arbejder med fokusbørn pr. måned. Alle børn bliver i løbet at skoleåret testet i Undervisningsministeriets og kommunens obligatoriske test. Testene bruges af læreren/lærerne til at planlægge undervisningen for det enkelte barn, som dokumentation i skole-hjemsamarbejdet og som dokumentation for elevens faglige udbytte af undervisningen. Alle klasser indfører portfolio som et dokumentationsredskab. rnes elever samler i årets løb, deres produkter i mapper, kasser, på disketter ol. Produkterne præsenteres i forbindelse med elevsamtaler og skole-hjemsamtaler. De større/store elever skriver refleksionsbreve som en del af portfolio. Skolen har de sidste tre år arbejdet ud fra evalueringsplanen. Følgende resultater er opnået: Alle klasser skriver udviklingsplaner med faglige og sociale mål Alle elever modtager en gang om året en elevplan Alle elever testes efter Undervisningsministeriets og kommunens obligatoriske test. Side7 af 18

8 6.05 nes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Enghavegård Skole har et elevråd, hvor skolens leder mødes med repræsentanter for skolens elever fra klasse en gang om måneden. Elevrådet har den indflydelse, det ønsker at have. To af repræsentanterne deltager en gang om måneden i skolebestyrelsens møder. Elevrådet har i skole året 2007/08 bidraget med deres bud på, hvad god trivsel på skolen er og har beskrevet følgende områder: Undgå larm i klassen Er du med mod mobning Gode fysiske rammer Den gode lærer Den gode elev. Udover elevernes indflydelse i elevrådet, inddrages de i undervisningens tilrettelæggelse gennem møder I indskolingen ved børnemøder De store elever skriver refleksionsbreve i forbindelse med portfolio, hvor de forholder sig til egen læring og kommer med forslag til undervisningen. Fælles brainstorming i klasserne i forbindelse med valg af emner og temaer. Skolens resultater I DCUM undersøgelsen giver elever på skolen udtryk for generel god trivsel, de føler sig hørt ne har i trivselsarbejdet arbejdet aktivt i elevrådet, skolebestyrelsen og i klasserne Skolens store elever har en skoledag i skoleåret 2007/08 i forbindelse med personalets studietur til Berlin planlagt og gennemført undervisning for skolens indskolingsbørn med stor succes. Skolens forældre var begejstrede for de store elevers indsats Skole-hjemsamarbejdet Følgende er taget fra skolens udviklingsplan Samarbejdet om børnenes udvikling og undervisning foregår i løbende dialog mellem skole og hjem- lærere og forældre. Skolen har en værdisætning og principper gældende for hele skolens virksomhed også SFO Enghavegård. Skolens grundlæggende værdier er: Ånds- og ytringsfrihed Ligeværd, selvværd og tolerance Medansvar for fællesskab og den enkelte Solidaritet og omsorg Selvforståelse og identitet Samtale og diskussion Nysgerrighed, engagement og begejstring Virkelyst og arbejdsglæde Indsigt i og ansvar for naturen Mange måder at lære på som bygger på: Tillid og tryghed Forståelse og respekt Grundig information Åbenhed og vilje til dialog. Resultater Skolen har et tæt og tillidsfuldt samarbejde med de forældrevalgte i skolebestyrelsen. Kompasundersøgelse viser en stor tilfredshed med specielt skole-hjem-samarbejdet. På dette punkt topper skolen i kommunen. Side8 af 18

9 I år har skolebestyrelsen oplevet stor opbakning fra kontaktforældre til et møde om trivsel Elevplaner Skolen har i år udleveret en elevplan til alle børn på skolen. Skolen har tidligere haft individuelle handleplaner for skolens elever. Skolen arbejder hen imod at have en elevplan, der er fælles for henholdsvis skolens indskoling mellemtrin og udskoling. Der har de sidste to år været afprøvet forskellige modeller, men det er endnu ikke lykkede at finde den helt rigtige version. Skolen har med tilsagn fra skolebestyrelsen set arbejdet med elevplanerne som en proces, hvor det endelige resultat kan se forskelligt ud i forhold til klassetrin og afdelinger. Det er besluttet, at elevplanen skal være elektronisk og skolebestyrelsen har vedtaget principper for arbejdet med planerne: Principper for elevplaner Elevplanerne skal både omfatte mål for barnets faglige udvikling og mål for barnets alsidige personlige udvikling og omhandle barnets indsats i fagene. Elevplanerne for børn i indskolingen skal udarbejdes i samarbejde mellem SFO og skole Børnene skal inddrages i drøftelsen af planens indhold og udførelse. Elevplanen har med udgangspunkt i status fokus på handleplan og evaluering. Elevplanen sendes ud inden skole-hjemsamtalen/-erne. I skolens indskolingsobservationsklasser og i læseafdelingen skrives to gange årligt en statusrapport på det enkelte barn, der danner grundlag for revisitation. 7 Uddannelse og dannelse 7.01 Skolens indsats Det bygger vi på Undervisning og skoleliv er for os langt mere end fag og bøger. Et barns læring er tæt forbundet med barnets trivsel og sociale udvikling. Børn har både hjerte, hjerne og krop og lærer bedst, når disse virker sammen Vi arbejder ud fra en grundlæggende respekt for barnet og det fællesskab, barnet indgår i Vi lægger vægt på, at barnets udvikling og læring foregår i et socialt samspil med omgivelserne Vi har erfaring med, at det er i aktivitet, nysgerrighed, dialog og udforskning at barnet lærer og udvikler sig Vi vil gerne lykkes med, at barnet har lyst til at lære, tilegne sig gode arbejdsvaner og faglig fordybelse Vi mener, det er vigtigt, at barnet lærer at tackle modgang og oplever succeser Vi vil gerne kendes for god trivsel og respektfulde relationer. Undervisningsministeriet har beskrevet målene for de enkelte fag i en række faghæfter Fælles mål. Disse mål er grundlaget for arbejdet i undervisningen, og de mål stræber læreren sammen med eleverne altid efter at nå. Desuden tager Enghavegård Skole udgangspunkt i den kommunale målsætning Skolepolitik og Enghavegård Skoles udviklingsplan. Skolens udviklingsplan beskriver de værdier, der er vigtigst for skolens virksomhed, de mål der arbejdes hen imod og den giver eksempler på, hvordan man i praksis kan handler derudfra. Skolens udviklingsplan beskriver også de områder, der lægges vægt på i hverdagen, og de områder, der i en periode sættes fokus på. Side9 af 18

10 Skolens udviklingsplan beskriver også de områder, der lægges vægt på i hverdagen, og de områder, der i en periode sættes fokus på. Skolens fokusområder i skoleåret 2007/08 1. Trivsel Udarbejdelse af en trivselsplan Konflikthåndtering og mægling Stresshåndtering. 2. Den røde tråd i fagene Arbejde med mapperne i klasserne og Fagteam. 3. Elevplaner Studiekreds i indskolingen Temaet er i år korte og lange dage. Derudover arbejder skolen på at implementere Gladsaxe Kommunes skolepolitik. I denne rubrik beskrives fokuspunkt 2. den røde tråd i fagene. Punkt 1 beskrives i afsnittet om Trivsel og samarbejde og punkt 3 er beskrevet i afsnittet om elevplaner. Den røde tråd i fagene Det er år to med arbejdet med den røde tråd i fagene. Alle klasser har en rød mappe, hvor alle lærere i alle fag samler en beskrivelse af: hvilke trinmål, der er arbejdet med emnebeskrivelse materialehenvisning (bøger) hvordan man har arbejdet (arbejdsformer). Evaluering Her arbejder skolens klasser videre med udvikling af portfoliomapper. Skolen har ikke besluttet en fælles udformning, men for udskolingen skal hvert barn/ung skrive refleksionsbrev. Resultat Mange lærere er meget glade for den røde tråd. Ved lærerskift er det en meget stor hjælp for dem, der overtager en opgave. Det lærende fællesskab og klassens, elevernes sociale og personlige udvikling beskrives i henholdsvis klassetrinnets udviklingsplan og elevplanerne. Data og dokumenterede resultater vedr. "Uddannelse og dannelse" 7.02 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Antal fuldtidsstillinger Undervisningstid Undervisningstimetal Undervisningsgrad 51, , Planlagte timer og omfang af gennemførte timer Årligt undervisningstimetal Undervisningstimetal i 4 uger Aflyste undervisningstimer Gennemført undervisning % ,47 69,00 98,6 Side10 af 18

11 På Enghavegård Skole har vi en særlig måde at tildele og forvalte støttetimer på. Vi har fordelt vores støtte- og vikarressourcer i de enkelte team til vores faste lærere, så det altid er kendte lærere, som arbejder med børnene. Timerne bliver ved sygdom, barns sygdom mv. brugt til vikardækning i teamet, og ellers som støtte, holddeling og tosprogsundervisning. Opgaverne er beskrevet i teamet og er efter aftale med ledelsen Lærernes uddannelse I nedenstående tabel ses, hvor der undervises af lærere med linjefag i det pågældende fag (L) eller af lærere med lignende kvalifikationer (K). Tallene er opgjort af skolen ud fra grundskemaet. Samlet kan siges, at al undervisning foretages lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer i faget klasse 2- klasse 3- klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Billedkunst k l l l l l l l l l k k Biologi l l l l l l Dansk l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l Engelsk k k l l l l l l l l l l l l Fransk l l Fysik/kemi l l l l l l Geografi l l l l l l Historie k k k k l l k k k k l l l l Hjemkundskab l l k k Håndarbejde l l l l Idræt l l l l l l l k l k l l l l l l l l l l Kristendomsk. l l k k l l k k k k l l k k k k l l Matematik l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l Musik l l l l l l l l l l l l l l Natur/teknik l l l l l l k k k k k l k k Samfundsfag l k l k Sløjd k k l l Tysk l l l l l l 7.05 Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog (dsa) Skolen har ingen lang tradition for arbejdet med dsa. Det er et område, der er under udvikling. Skolens leder og to-sprogskoordinator har haft møde med Mirjam Lehmkuhl, der har givet gode råd til, hvordan arbejdet kan udvikles. To-sprogskoordinator er ny og har i år i samarbejde med skoles talepædagog sporogtestet tilflyttere til skolen. For første gang har skolen modtaget sprogscreening på de kommende børnehaveklassebørn, de er gennemgået og skolen ser dette arbejde som et godt fundament for det videre arbejde med børnene Antal tosprogede elever Bh.-3. klasse 4.-7.klasse klasse I alt %-del Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Følgende elever modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog Side11 af 18

12 trin Integreret del af undervisningen Ved tilknytning af ekstra lærer Uden for alm. undervisningstid Udenfor klassen i undervisningstiden Bh.-3. klasse klasse klasse 7 Hvor mange lærere er tilknyttet dansk som andetsprog 2 Hvor mange af disse lærere har linjefag i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende hertil? 2 Andel i procent Midler anvendt på kompetenceudvikling Udgift 2007/08 Fuldtidslærere Udgift pr. fuldtidslærer Enghavegård Skole , TOTAL Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Denne opgørelse laves kun på kommuneniveau og kan ses i hovedrapporten Karaktergivning i folkeskolens afgangsklasser Fag ST FSA Dansk - Læsning 7,15 6,26 Dansk - Retskrivning 5,50 6,11 Dansk - Skr. fremstilling 6,44 6,85 Dansk - Orden 6,88 6,55 Dansk - Mundtlig 6,35 7,25 Matematik - Færdighed 7,18 5,71 Matematik - Problem 7,59 4,23 Matematik - Mundtlig 6,73 Engelsk - Skriftlig 6,96 Engelsk - Mundtlig 7,42 6,88 Tysk - Skriftlig 6,29 Tysk - Mundtlig 6,50 Fransk - Skriftlig 9,65 Fransk - Mundtlig 9,65 Fysik/Kemi - Praktisk/mund. 7,96 7,57 Biologi 6,39 Biologi - Skriftlig 5,87 Geografi 6,76 Geografi - Skriftlig 7,36 Historie 6,57 Historie - Mundtlig 7,35 Samfundsfag 6,98 Samfundsfag - Mundtlig Kristendomskundskab 6,55 Kristendomskundskab-mundtlig 7,04 Der gives ikke karakter på dette område Der afholdes ikke afgangsprøve på dette område Dette område er ikke udtrukket på skolen i år Der undervises ikke i dette fag på skolen Side12 af 18

13 7.11 Trinmåls-evaluering Skolen har igen i år udarbejdet et skema, hvor skolelederen efter drøftelsen med skolens lærerteams gør op, hvordan eleverne lever op til de faglige mål, der er sat i Fælles Mål samt til de kommunalt vedtagne trinmål for elevens alsidige og personlige udvikling. Opgørelsen er ikke beregnet til offentliggørelse, men fremsendes til Børne- og Kulturforvaltningen og medvirker til at give BKF et billede af den generelle faglige standard på skolen og indgår i de faglige drøftelser mellem skolens ledelse og skolechefen Resultater af nationale test i udvalgte fag og på bestemte trin Der har ikke været afholdt nationale test i dette skoleår. 8 Rummelighed 8.01 Skolens indsats på området Skolen har en målsætning delt i tre hovedområder: Personlige formål: Skabe selvværd Skabe selvtillid Skabe lyst til at lære Finde styrke områder de mange intelligenser Skabe kontakt til følelser Lære at tackle modgang. Sociale formål: Kunne skabe gode relationer Respektere andre/forskelligheder Skabe god omgangstone. Faglige formål: Faglig fordybelse Lære at koncentrere sig Lære strategier Udvikle sig kognitivt Lære gode arbejdsvaner. Vi arbejder for en fælles forståelse også i arbejdet med rummeligheden, bl.a. ved at holde fælles kurser. Forældremøder er planlagt i et samarbejde mellem lærere/pædagoger og kontaktforældre. Det er forældremøder, hvor forældrene er i dialog om trivsel gennem relevante emner. Børn med særlige behov er fast punkt på dagsordenen på teammøder. Fælles børn-fælles ansvar er en tankegang, der præger hele skoleforløbet. SE vejledere, familieklasselærere og specialteam arbejder sammen om at: komme med forslag til sociale aktiviteter vejlede om materialer vejlede støttelærere lytte og være container for læreres frustrationer komme med idéer til, hvordan lærerteam kan arbejde med forskellige problemstillinger. Side13 af 18

14 Ledelsen er ansvarlig for området og understøtter læreres/pædagogers arbejde med rummeligheden, men én ledelsesperson, har det social/specialpædagogiske område. Skoleledelsen holder teamsamtaler, med udgangspunkt i hvordan teamsamarbejdet fungerer klassens udviklingsplan/elevplaner områder teamet vil udvikle. Relationsarbejdet er hovedpunkt ved PUS-samtaler. Videndeling sker på lærer-, team- og specialteammøder. Der tages pædagogiske emner op, og vi arbejder med værdier og holdninger. Der foregår et aktivt arbejde omkring skolens familieklasse. Vi gør brug af supportteamets kompetencer. Vi arbejder med fokusbørn, dvs. at elev- og skole/hjemsamtaler er fordelt jævnt over skoleåret. Det sikrer større fokus på hvert barn og kvalificerer målsætningsarbejdet. Vores støtte/vikarordning er en hovedhjørnesten i vores rummelighedsarbejde. Skolens resultater: Stor rummelighed Stor fokus på relationsarbejde Fokus på muligheder frem for fejl Skolens foregribende indsats På Enghavegård Skole har vi en særlig måde at tildele og forvalte støttetimer på. Vi har fordelt vores støtte- og vikarressourcer i de enkelte team til vores faste lærere, så det altid er kendte lærere, som arbejder med børnene. Timerne bliver ved sygdom, barns sygdom mv. brugt til vikardækning i teamet, og ellers som støtte, holddeling og tosprogsundervisning. Opgaverne er beskrevet i teamet og er efter aftale med ledelsen. Antal elever, der modtager undervisning på hold Sprogstimulering Tidlig læsehjælp Læsekursus Motorik, tidlig matematikhjælp Antal timer til der anvendes til foregribende indsats Antal timer heraf, der læses af lærere med særlige kvalifikationer på det relevante område (linjefag / efteruddannelse ) 8.03 Skolens indgribende indsats Se bemærkning under pkt Antal elever, der modtager individuelt tilrettelagt specialundervisning I specialklasse Uden for den almindelige klasse få timer ugentlig Hjælpen gives inde i klassen Antal timer til der anvendes til indgribende indsats (individuelt tilrettelagt specialundervisning) Andet (Familieklasse) 20 Antal timer heraf, der læses af lærere med særlige kvalifikationer på det relevante område (linjefag / efteruddannelse ) Side14 af 18

15 9 Trivsel og samarbejde 9.01 Skolens indsats på området Det bygger vi på Undervisning og skoleliv er for os langt mere end fag og bøger. Et barns læring er tæt forbundet med barnets trivsel og sociale udvikling. Børn har både hjerte, hjerne og krop og lærer bedst, når disse virker sammen. Vi arbejder ud fra en grundlæggende respekt for barnet og det fællesskab, barnet indgår i. Vi lægger vægt på, at barnets udvikling og læring foregår i et socialt samspil med omgivelserne. Vi har erfaring med, at det er i aktivitet, nysgerrighed, dialog og udforskning at barnet lærer og udvikler sig. Vi vil gerne lykkes med, at barnet har lyst til at lære, tilegne sig gode arbejdsvaner og faglig fordybelse. Vi mener det er vigtigt, at barnet lærer at tackle modgang og oplever succeser. Vi vil gerne kendes for god trivsel og respektfulde relationer. Skolen har de sidste to år haft et fælles fokuspunkt - Trivsel Enghavegård Skole er en skole, der de sidste 5 år har skiftet 80 % af lærerpersonalet og 50 % af pædagogpersonalet. Samtidig er skolens elevtal vokset voldsomt. Det har været vigtigt for os at tale om og udvikle: fælles værdier fælles sprog relationsarbejde struktur forandringer, den lille skole i den stor, team og afdelingsopdeling overgange i børnenes liv både fagligt og socialt voksne som rollemodeller respekt for forskellighed rummelighed. Sidste skoleår havde vi fokus på børnene. Der blev på skolen arrangeret en fælles skovtur, hvor alt personale på skolen sammen med børnene arbejdede i aldersintegrerede grupper med aktiviteter i forhold til nordisk mytologi. Samvær og samarbejde var overskriften. Skolens pædagogiske personale blev uddannet i konflikthåndtering og mægling på et fælles kursus og senere blev en gruppe af skolens elever uddannet til elevmæglere. Arbejdet med en trivselsplan for hele skolen er sat i gang og den skal i løbet af dette skoleår udarbejdes mere konkret. Der er fire niveauer: Hele skolen De voksne Børnene Forældrene. I dette skoleår har vi derudover fokus på voksenniveau. Der er: blevet etableret et nyt personalearbejdsrum indkøbt massagestole indført personalefrugt afhold kursus i stresshåndtering og en fælles studietur for skolens personale til Berlin. Side15 af 18

16 Skolens resultater: arbejdsglæde stor rummelighed lærere og pædagoger kan se på barnets situation ud fra forskellige vinkler. en kultur, hvor man kan tale om det, der er svært og få hjælp af kolleger og ledelse. Data og dokumenterede resultater for trivsel og samarbejde 9.02 UMV undersøgelse og handleplan Skolen afviklede i foråret 2007 en undervisningsmiljøundersøgelse. På den baggrund er der skrevet en handleplan: Status Den generelle tilfredshed med skolen er stor, og det antal af elever, der ser ud til ikke at trives stemmer overens med det antal af elever skolen generelt har fokus på, grundet sociale eller faglige vanskeligheder. I perioden efter undersøgelsen har resultaterne været behandlet i elevrådet, på lærer-/ pædagogmøder og i skolebestyrelsen. De klasser, hvor der har været større udsving i forhold til normen er emnerne taget op med børnene for at finde løsning på problemerne. Der har f.eks. været holdt nogle mæglinger mellem børn, der havde det svært sammen. Der er sat fokus på toiletvaner og blevet sat fotocellestyrede armaturer op på en del toiletter. Omkring pauseaktiviteter arbejdes der videre i elevrådet med forslag til forbedringer af aktivitetsmulighederne i pauserne. Konfliktløsning og forebyggelse Uddannelse af elevmæglere på 6.klassetrin Elevmæglere ved indskolingen i alle elevpauser. Girafferne i gården Konfliktløsningskurser for 4. og 6.kl Forskellige arrangementer der skal give fællesskabsfølelse for børnene på hele skolen og på trin og årgange Fokus på giraf- og ulvesprog i indskolingen. Hvordan undgår man at komme i konflikt? Rotte og Rutte. To dukker der holder opdragende og lærende forestillinger om diverse trivselsemner på børnemøderne i indskolingen Udarbejdelse af en samlet trivselsplan for børn og voksne på skolen. Herunder følgende: o Øget trivsel for alle o Løsning af konflikter o Forebyggelse af konflikter o Antimoppestrategi. Pauseaktiviteter og fysiske rammer Der arbejdes løbende i elev- og lærerrådet med ideer til den gode pause Der søges funktionsændringsmidler til at lave et elevpauserum til udskolingen Der søges funktionsændringsmidler til forbedring af de grønne legearealer i gårdene. Resultatet af undersøgelsen og handleplanen i sin helhed findes på skolens hjemmeside under elevtrivsel. Side16 af 18

17 9.03 Forældretilfredshedsundersøgelse Der er ikke foretaget tilfredshedsundersøgelse i skoleåret 2007/08. Næste gennemførelse af kommunal tilfredshedsundersøgelse (Kompas) forventes at ske efteråret Udvikling i brug af Personale-, Elev- og ForældreIntra Skolerne har i år indsendt skemaer om samlet brug af PersonaleIntra (fordelt på brugere og på månederne i det seneste år), samt tilsvarende opgørelser for Elev- og ForældreIntra. For Enghavegård Skole viser opgørelserne, at brugen af PersonaleIntra fortsat er stor, som det ses af denne graf: Brugen af ElevIntra er svingende, med en tendens til større brug i de større klasser. Brugen af ForældreIntra er stor, med stabil brug over 6000 logins pr. måned og mange måneder over s fravær Sygedage Ulovligt fravær Lovligt fravær Fravær i alt Skole ,44 3,42 2,86 13,72 Skole ,12 3,28 4,21 13, Kommune i alt 5,39 1,39 2,44 9,22 Side17 af 18

18 Side18 af 18