BØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET

Transkript

1 BØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET Jens-Peter Thomsen, seniorforsker, SFI SFI-konference 7. november 2016: Uddannelse og udsathed

2 UDDANNELSE en stensikker investering! Livsindkomster, mio. kr., år (2015): Læge Lang videregående udd (LVU) Mellemlang videregående udd (MVU) Pædagog Ufaglært og den 30-årige akademiker kan forvente at leve over 7 år længere end den 30-årige ufaglærte. Kilde: AE-rådet

3 UNGE I UDDANNELSESSYSTEMET Tre grupper af unge: Unge fra ressourcestærke hjem som grundlæggende trives og er godt på vej Unge fra lidt mindre ressourcestærke hjem, som også er godt på vej, men hvis talenter og potentiale ikke udnyttes godt nok. Unge udsatte, opvokset i hjem med få ressourcer og med dårlige opvækstbetingelser

4 RESTGRUPPEN - andelen af 25-årige uden ungdomsuddannelse 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik

5 HVOR STOR EN FORSKEL KAN SKOLEN GØRE? 70 % 20 % 10 %

6 UNGE UDEN UDDANNELSE I Risiko for at være i restgruppen fordelt på karaktergennemsnit i dansk og matematik fra grundskolen ( ) 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: registerdata

7 UNGE UDEN UDDANNELSE II Risiko for at være i restgruppen fordelt på forældrenes højeste uddannelse ( ) 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: registerdata

8 PÅ KANTEN I UDDANNELSESSYSTEMET At være på kanten af uddannelse har at gøre med opvækstmæssige, individuelle og institutionelle forhold: Unge med vanskelige opvækstbetingelser (få ressourcer og konflikter, mv.) Unge som er psykisk sårbare og som har oplevet mistrivsel, ensomhed, mobning. Unge med lave forventninger Unge med tidlig risiko-adfærd (rusmiddelforbrug/ beruselseskultur) Unge med tidlige, dårlige skoleerfaringer Unge der cykler rundt i uddannelsessystemet

9 TIDLIGE DÅRLIGE SKOLEERFARINGER SFI s børneforløbsundersøgelse: Vi har forskellige nedslagpunkter når det sker i barnets liv, som for eksempel skoletrivsel og skoleoplevelser, psykisk sårbarhed og relationen til forældrene. Skoletrivsel: Vi har spurgt børnene da de var 7, 11, og 14 år om mobning, fagligt selvværd, skoleskift, relationer til lærere og kammerater, syn på skolen, pjæk, mv. Vi kan følge de samme personer over tid, fra barndom til ungdom og snart ind i det unge voksenliv. Undersøge, hvilke udsatheds- eller risikofaktorer i barndommen der trækker spor ind i ungdomslivet og voksenlivet

10 TIDLIG SKOLETRIVSEL Fire typer af skoletrivsel hos børn/unge (mobning, fagligt selvværd, skoleskift, relationer til lærere og kammerater, syn på skolen, pjæk, mv.): 1: De jævnt tilfredse (37 %) 2: De begejstrede (32 %) 3: De ujævne (17 %) 4: De udsatte (14 %) De udsatte har lavere karakterer, er oftere drenge, og har kortede uddannede forældre end gruppe 1 og 2. Kilde: Unge i Danmark 18 år og på vej til voksenlivet, SFI

11

12 GODE SKOLEERFARINGER LØFTER Nanna og Tobias har begge dårlige karakterer fra grundskolen og ufaglærte forældre. Nanna trivedes rigtig godt i skolen Tobias trivedes rigtig skidt i skolen Nanna har 14 procentpoints større sandsynlighed for at være godt i gang med en uddannelse som 18-årig end Tobias

13 GODE SKOLEERFARINGER LØFTER FIGUR 9.4 Sandsynligheder for ikke at være i uddannelse. Udvalgte ungeprofiler Procent Karakter under 4, forældre med højst grundskole og latent klasse 4: "de udsatte" Karakter under 4, forældre med højst grundskole og latent klasse 2: "de begejstrede" Karakter under 4, forældre med højst EUD og latent klasse 3: "de ujævne" Karakter under 4, forældre med højst MVU og latent klasse 3: "de ujævne" Anm.: Sandsynligheder, udregnet på baggrund af den lineære sandsynlighedsmodel fra tabel 8.5. Kilde: Survey- og registerdata

14 OPSUMMERENDE BETRAGTNINGER I Opmærksomhedspunkter: Tidlige skoleoplevelser: 17 pct. af de unge hører til en gruppe, som fagligt har det ok i skolen, men som socialt har dårlig trivsel, mens 14 pct. både fagligt og socialt har haft dårlig trivsel i skolen. Fokusér på de tidlige skoleerfaringer og om nogle skoleerfaringer er mere afgørende for senere succes end andre

15 OPSUMMERENDE BETRAGTNINGER II At få fat i de sårbare unge tidligt Uddannelsesværdier og opdragelse i familierne Forældresamarbejde At udnytte talenterne Mange typer af udsatte unge: Behov for at udrede restgruppen etablere en restgruppe-typologi, for at kunne tilrettelægge effektive indsatser