BØRN OG UNGES VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET

Transkript

1 BØRN OG UNGES VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET Unge og uddannelse ROSKILDE KOMMUNE NOVEMBER 2017 Ved Mikkel Kjer

2 OPLÆGGETS TEMAER 1. Unges veje (og vildveje ) til ungdomsuddannelse 1. Uddannelsesvalg og social baggrund 2. Udsatte unge, meget andet end et frafaldsproblem 3. Betydning af tidlige skoleoplevelser TITEL

3 Primære undersøgelser Børneforløbsundersøgelsen (BUF), redigeret af Thomsen, Formål at undersøge børns levevilkår og opvækst Forløbsundersøgelse af børn født i børn/unge med dansk statsborgerskab 6 nedslag (0, 3, 7, 11, 14 år). 2014, tæt på 20 år. Inklusionpanelet: Forløbsundersøgelse på mellemtrinet og i udskolingen (7. og 9. klasse i 2016) Omstilling til øget inklusion fra 2012 og frem (96 pct. målet) TITEL

4 UDDANNELSE en stensikker investering! Livsindkomster, mio. kr., år (2015): Læge Lang videregående udd (LVU) Mellemlang videregående udd (MVU) Pædagog Ufaglært og den 30-årige akademiker kan forvente at leve over 7 år længere end den 30-årige ufaglærte. Kilde: AE-rådet

5 Faglighed i folkeskolen og gymnasiet Klar sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau og elevernes resultater i 2. klasse. Samme forskel i 8. klasse. Ingen forskel, forbløffende stabil over tid. Elever med ikke-uddannede forældre forlod i 2014 folkeskolen med et karaktergennemsnit på 5.3., højt udd. 8.3 Forskelle forsætter i gymnasiet, ca. 3 karakterpoint højere ved udgangen af gymnasiet (EVA 2012). Beuchert & Nandrup (2016)

6 Valg efter grunduddannelsen To spørgsmål: Hvilke forhold styrer de unges valg af uddannelse? Hvilke barrierer oplever de unge? TITEL

7 1. Unges veje til ungdomsuddannelse Samfundet vægter lige muligheder for unges valg af uddannelse højt, men der er stadig stærke sammenhænge mellem uddannelses(valg) og social baggrund, dog: Den vigtige overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse: For de fleste unge går det godt, og de trives 76 pct. har afsluttet en ungdomsuddannelse ved 23-års-alderen 8 pct. er i gang med en ungdomsuddannelse 16 pct. er ikke i gang og har ikke gennemført en ungdomsuddannelse Restgruppen : en relativt stor og stabil andel længe Kilder: EVA (2016) De unge i målgruppen for de forberedende tilbud Thomsen, Jens-Peter (red.) (2016) Unge i Danmark 18 år og på vej til voksenlivet. SFI rapport 16:

8 Karakterer, udd.valg og social baggrund Stærk sammenhæng mellem valg af ungdomsuddannelse med forældrenes uddannelsesniveau, selv når der er taget højde for den unges faglige præstationer i folkeskolen Illustration af betydningen: En ung med et gennemsnit i dansk og matematik på 5 har hele 30 procentpoint større sandsynlighed for at starte på en gymnasial uddannelse end en lige så dygtig ung med kortuddannede forældre En ung med akademikerforældre har ca. 90 pct. ssh. for at starte på en gymnasial uddannelse, hvis den unge har 6 i gennemsnit En ung, hvis forældres højeste uddannelse er erhvervsfaglig, skal have næsten 8 i gennemsnit for at have samme sandsynlighed Men: Jo højere karakter, desto mindre forskel mellem de sociale grupper

9 Sociale forskelle i uddannelsesovergange Det vil sige, forskellige sociale baggrund ikke blot reflekteres i præstationer, men også i de valg, som de unge foretager sig (Boudon, 1974) ALTSÅ: To unge med samme skolefærdigheder vil træffe forskellige uddannelsesvalg, hvis de kommer fra forskellige socialklasser TITEL

10 Sociale forskelle i forventninger Unges forventninger til fremtidig uddannelse hænger også sammen med forældrebaggrund De unge er blevet spurgt både som 15- og 18-årige: Hvilken uddannelse regner du selv med at få? Jo højere uddannelse den unges forældre har, desto højere uddannelse forventer den unge selv at få Illustration: Blandt unge i gymnasiet forventer 30 pct. af de kortuddannedes børn at få en LVU mod 67 pct. af de højtuddannedes børn. Der er fortsat en stor forskel (20 procentpoint), selv når der korrigeres for fx køn og karakterer

11 Social baggrund og uddannelsesoplevelser Generelt positivt syn på ungdomsuddannelse (85 pct. på tværs af udd.) Glade for deres lærere Ej heller ikke nogen særlig sammenhæng mellem social baggrund og frafald (primært personlige/private problemer) MEN: Store forskelle i hjælp til gennemførelse af skoleopgaver. TITEL

12 Sociale forskelle i hjælp til det faglige Hjælp til gennemførsel af opgaver fordelt på forældres uddannelse LVU MVU KVU Erhvervsfaglig uddannelse Grundskole 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Familie/venner/andre Kun venner/andre lektiecafe aldrig hjælp

13 Unge på kanten af uddannelsessystemet Fokus på den gruppe af 18-årige i BUF en, som hverken er i gang eller har gennemført ungdomsuddannelse Ca pct. af de unge. Ikke ensbetydende med at socialt marginaliseret (Benjaminsen 2015). Dog: ingen eller lille tilknytning til udd.systemet = svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet (Ploug 2008). Øget risici for social eksklusion. TITEL

14 Hvad har de i rygsækken fra skolen? Unge uden ungdomsuddannelse har en sårbarhed, der peger bagud, idet de ofte kommer fra en udsat baggrund (lavere husindkomst og lavere uddannelse hos forældre) 1995-årgang uddannelsesstatus ved 18-års-alderen Ikke i uddannelse I uddannelse Dansk 9. klasse 4,4 6,4 Matematik 9. klasse 3,7 6,7 Kvalitative studier indikerer, at de unge selv oplever denne udsathed, fx i form af en problemfyldt opvækst, følelse af fiasko og manglende evne til at leve op til skolens krav

15 Meget andet end et frafaldsproblem Interview peger på, at de fleste unge ønsker at få en ungdomsudd. på et tidspunkt og en varig tilknytning til arbejdsmarkedet (Kilde: EVA, 2016) Kun et fåtal, der decideret har opgivet tanken om en ungdomsuddannelse Men der kan være mange (oplevede) barrierer og (uopfyldte) behov Mange mulige årsager til, at unge er på kanten af uddannelsessystemet Vanskelige opvækstbetingelser, få ressourcer og konflikter mv. Psykisk sårbarhed mistrivsel, ensomhed, mobning Cykler rundt i uddannelsessystemet Tidlig risiko-adfærd

16 Ikke godt selvvurderet helbred ADHD symptomer Uden for uddannelse Øvrige unge Oplevelse af ensomhed Depressive symptomer Diagnosticeret psykisk sygdom Max to nære pigevenner Max to nære drengevenner Overvægt (ifølge BMI-tal) Tidlig seksuel debut (før 16 år) Eksperimentering med hash Eksperimentering med andre stoffer Oplevet trusler med våben Oplevet overfald Oplevet voldtægt Har selv stjålet ting Har selv brudt ind i hus Har selv kørt bil i påvirket tilstand Har selv med vilje ødelagt andres ting Har været udsat for incest Har forsøgt selvmord Unge uden for uddannelse: Dårligere selvvurderet helbred Dårligere trivsel (ensomhed, depressive symptomer, få tætte relationer, selvmordsforsøg) Flere med diagnosticeret psykisk sygdom Udviser i højere grad risikoadfærd (hash, stoffer, kriminalitet) Oftere selv udsat for krænkelser (overfald, voldtægt, trusler)

17 Betydningen af tidligere skoleoplevelser Jo dårlige skoleerfaringer den unge har haft i folkeskolen, desto større er sandsynligheden for ikke at være i gang med en ungdomsuddannelse 1: De jævnt tilfredse (37 pct.) 2: De begejstrede (32 pct.) 3: De ujævne (17 pct.) 4: De udsatte (14 pct.) Lavere karakterer Oftere drenge Kortere uddannede forældre end gruppe 1 og 2 De udsatte har en 7 procentpoint større sandsynlighed for ikke at være i gang med en uddannelse som 18-årig end de jævnt tilfredse. En ganske stor forskel set i lyset af, at en række andre baggrundsfaktorer er der taget højde for i analysen 17

18 Gode skoleerfaringer kan løfte selv hvis forældrene er ufaglærte og karaktererne lave Nanna og Tobias har begge relativt lave karakterer fra grundskolen og ufaglærte forældre Nanna trivedes rigtig godt i skolen Tobias trivedes rigtig skidt i skolen Nanna har 14 procentpoint større sandsynlighed for at være godt i gang med en uddannelse som 18-årig end Tobias Selvom vi ikke kan påvise en kausal sammenhæng, så er resultaterne stærke tegn på, at der er betydeligt potentiale i at sikre de unge gode skoleoplevelser

19 Procent GODE SKOLEERFARINGER LØFTER FI GUR 9.4 Sandsynligheder for ikke at være i uddannelse. Udvalgte ungeprofiler Karakter under 4, Karakter under 4, forældre med højst forældre med højst grundskole og latent grundskole og latent klasse 4: "de udsatte" klasse 2: "de begejstrede" Karakter under 4, forældre med højst EUD og latent klasse 3: "de ujævne" Karakter under 4, forældre med højst MVU og latent klasse 3: "de ujævne" Anm.: Sandsynligheder, udregnet på baggrund af den lineære sandsynlighedsmodel fra tabel 8.5. Kilde: Survey- og registerdata

20 De unges tidlige ungdomsoplevelser En illustration mellem de begejstrede og de udsatte : 97 pct. af de begejstrede af virkelig glade eller glade for skolen 30 pct. for de udsatte. (som 14-årig) 82 pct. af de udsatte kedede sig i timerne mod kun 18 pct. Af de begejstrede (11-årige) 64 pct. af de begejstrede kan lide at lave lektier mod kun 14 af de udsatte. TITEL

21

22 2. Engagement og deltagelse i skolen Tidlige skoleoplevelser spiller således en væsentlig rolle ift. en mulig og forestillet (uddannelses-) fremtid. Motivation og syn på egne færdigheder har en central betydning for, om de unge gennemfører en ungdomsuddannelse (Fan & Wolters, 2014) Muligvis resultatet af en lang proces af disengagement from school Fx perioder med pjækkeri, skoletræthed, konflikter med lærere og demonstrativ inaktivitet i skolen (Jensen & Jensen, 2005) Følelse af anderledeshed og eksklusion (Gilliam, 2006) Hvordan skabes et positivt engagement, deltagelse og inklusion? Inspiration at hente fra Inklusionspanelets resultater

23 Student engagement Elev-engagement 1. Deltagelse i læringsaktiviteter 2. Oplevelse af faglig anerkendelse 3. Deltagelse i sociale aktiviteter 4. Lærer-elev relationen Effekt? 1. Trivsel i skolen 2. Motivation og arb.indsats 3. Faglig selvtillid og udvikling 4. Læse- og regnefærdigheder (nationale test) Kilde: Nielsen, C.P. & B.S. Rangvid (red.) (2016) Inklusion i folkeskolen. Sammenfatning af resultaterne fra Inklusionspanelet. SFI rapport 16:29. 23

24 Effektanalysens konklusioner Positive effekter af: Fagligt engagement -> trivsel, motivation og læring Socialt engagement -> trivsel, motivation Resultaterne gælder alle elever og især elever med særlige behov Derfor er det vigtigt at prioritere initiativer, der fremmer deltagelse blandt alle elever også dem med særlige behov Fx individuel støtte, gruppearbejde, undervisningsdifferentiering

25 OPSUMMERENDE BETRAGTNINGER I At få fat i de sårbare unge tidligt, mere høj kvalitet i dagtilbud og tidlige skoleår, jf. Heckmanns pointe. Større anerkendelse af de tidligere skoleoplevelser de betyder mere, end vi tror. At udnytte talenterne det skylder vi dem, det skylder vi samfundet. Education first?

26 OPSUMMERENDE BETRAGTNINGER II Uddannelsesværdier og opdragelse i familie og et bedre forældresamarbejde Hartley & Risley (1995): Studie af relationer i forskellige småbørnshjem Omfanget: Højtuddannede forældre, ord, vs. Lavtuddannede, ord. Kvaliteten: flere opmuntrende og positive relationer Dansk studie, Fremtidens dagtilbud (2016): Jo højere uddannelse (hos mor), desto bedre evner samarbejde og til at udøve selvregulering hos barnet TITEL

27 OPSUMMERENDE BETRAGTNINGER III SOCIAL MOBILITET Vi vil gerne mobiliteten der er tale om lidt retfærdighedssans. Ikke forældres baggrund, men derimod evner og lyst, som skal afgøre, om man vil være filosof eller farvehandler. Social mobilitet = snobberi? Problematisk? Relativ høj ledighed for dimittender Markant mangel på faglærte TITEL

28 Spørgsmål? TITEL