Skolebiblioteket skolens stille

Transkript

1 Skolebiblioteket skolens stille Skolens bibliotek bør også være det centrale rum i et landdistrikt, mener S dannelse og for landdistrikter. Af Laust Grove Vejlstrup Skolebiblioteket har i en periode været næsten som en banegård, men der er også brug for en stillekupé. For nogle er det ikke lykken, når den vante struktur går i opløsning, siger Anette Vilhelmsen. 6 Socialistisk Folkepartis børne- og uddannelsesordfører i Folketinget, Annette Vilhelmsen, ser muligheder for en udvikling af skolebibliotekerne. Hun, der tillige er sit partis ordfører for landdistrikter, vil gerne have skolebibliotekerne åbne også for voksne. - Vi ved, at mange har langt til deres folkebibliotek, så hvorfor ikke gøre skolebiblioteket til områdets centrale rum? Det kunne f.eks. være det sted, hvor de ældre lærer edb, siger Annette Vilhelmsen. - For eleverne er skolebiblioteket det naturlige sted at søge viden. Det er et åbent værested, hvor der er voksne til stede, som eleverne kan snakke med. Skolebiblioteket er et godt rum, men vi skal tænke på, hvordan det indrettes. - Det har i en periode været næsten som en banegård, men der er også brug for en stillekupé. For nogle er det ikke lykken, når den vante struktur går i opløsning, siger politikeren. Hun fremhæver også sin hjemkommune, Kerteminde, som et af de mange steder, hvor skolebiblioteket fungerer godt. Livsduelige børn Annette Vilhelmsen ved bedre end så mange, hvad hun taler om. I ti år har hun været medlem af byrådet i Kerteminde. Hun er lærer fra Den frie Lærerskole i Ollerup og desuden cand.pæd. i almen pædagogik fra Danmarks Lærerhøjskole. Hun har undervist på bl.a. efterskoler, en friskole og et voksenuddannelsescenter og var, indtil hun valgtes til Folketinget, centerleder på Nationalt Videncenter og Frie Skoler i Ollerup. - Folkeskolen skal være folkets skole. Den skal rumme børn og familier, som de er. Den skal være mangfoldig og gøres fri af det bureaukrati og den kontrol, der har præget den de senere år. - Vi skal møde folkeskolen med tillid, og skolen skal møde eleverne med tillid, lyder hendes udgangspunkt. - I dag er der for meget bureaukrati, kontrol og mistillid. Vi skal vende tingene om og bruge kræfterne på at tage vare på vore børn, så de bliver livsduelige. - Jeg synes, der er en fare, hvis folkeskolen alene skal ses ud fra nyttehensyn

2 kupé F s ordfører for ud- men sådan har det været de seneste ti år. Selvfølgelig skal børnene kunne dansk og matematik, men de skal også kunne tage livet på sige. Leder af ledere - Der har været sat en mistillidsdagsorden. Der er ikke taget udgangspunkt i, at medarbejderne i skolen vil gøre det godt og gør det godt. De gør, hvad de kan. Det skal vi stole på, indtil det modsatte er bevist, fastslår Annette Vilhelmsen og fortsætter: - I folkeskolen er der rigtig mange dygtige lærere. De skal bare have lov at vise, hvad de kan. Jo bedre ledelse, der er på en skole, des bedre kan lærerne udfolde sig. Og hvis der er lærere, der ikke lever op til niveauet, så er det en ledelsesopgave. - Rigtig mange kommuner har etableret en lederuddannelse. Den er nødvendig, fordi lederne på skolerne er ledere af ledere. Lærerne leder jo en klasse eller et hold. - Nogle af lederne, der gerne vil være pædagogiske ledere, opdager, at de på grund af bureaukratiet er administrative ledere. Det er et emne, vi skal tage fat på, fastslår politikeren. - Kommunerne prioriterer forskelligt, og de har forskellige økonomiske vilkår. Det interessante er, at det ikke nødvendigvis er økonomien, der er afgørende for kommunens skoler. - Da jeg var byrådsmedlem, arbejdede vi meget med børne- og ungepolitik fra dagpleje over skole til klubber. De ord og begreber, vi skrev ned, vender vi tit tilbage til. Imod karakterer Folketingsmedlemmet er imod karaktergivning i skolerne, men siger også: - Jeg oplever, at eleverne gerne vil have karakterer, men oprindelig uddannet på Den frie Læreruddannelse, hvor vi ikke anvender karakterer, er jeg personligt ikke optaget af karakterer. - De er jo alene en status. Jeg har også undervist voksne, som til eksamen blev bedømt bestået eller ikke bestået, interesseret spørge, hvilken karakter de ville have fået, hvis vi havde anvendt karakterer. Karakterer skal alene være en motivation til at blive bedre. - Jeg har undervist elever, som har det meget svært med matematik. Min ambition var, at de i det mindste kunne blive lidt bedre. At mange elever i dag får karaktererne 10 eller 12, er interessant. Så er de på et niveau, hvorfra de måske ikke har lyst til at flytte sig. - Det er da også fjollet, når forældre får at vide, at de ikke behøver at læse mere med deres børn, fastslår Annette Vilhelmsen. Firkantede kanoner - Kanonlisterne ligger i forlængelse af kontrollen. Derfor bør de, som jeg har sagt fra Folketingets talerstol, være vejledende og til inspiration for lærerne. Det skal ikke være obligatorisk at undervise efter dem. - Det er godt, at eleverne er orienteret, men kanonerne er for firkantede. De tager ikke højde for, at alt kan hentes i en digitaliseret verden. Brug hellere tiden på at lære eleverne kildekritik, foreslår hun. 7

3 Kanonlister bør være vejledende og til inspiration. Det er godt at være orienteret, men kanonerne er for firkantede, så det skal ikke være obligatorisk at undervise efter dem, mener Anette Wilhelmsen. En oas Inklusion handler ikke om mange fine dan vi er overfor hinanden. Politikeren har de fint med, at faget kristendomsundervisning betragtes som et kulturfag. - Det er en tilværelsestydning. Hvad er religion? Nogle kommer til eksamen i buddhisme. Det er da en filosofi. Der bør undervises i alle trosretninger; men jeg vedkender mig også gerne vores kristne grundlag. Men der skal skelnes mellem undervisning og forkyndelse. Hjertesproget definerer verden De tosprogede elever skal i Annette Vilhelmsens verden opfattes som en ressource. - Det er fantastisk, at der er børn, der kan begå sig på to sprog. Det er dobbelt så godt som ét. - De har et hjertesprog, som de definerer verden ud fra. Det svære er, at deres hjertesprog ikke dur som skolesprog. Det er spild af ressourcer. - Også grønlændere, som kommer her til for at tage en ungdomsuddannelse, har vanskeligheder. Jeg så gerne, at de tosprogede mødes på deres hjertesprog. - Vi kan være stolte af de fine resultater, vi har i det dansk-tyske grænseområde. Vi skal gå forskningsmæssigt til opgaven, for erfaringer fra grænselande må kunne overføres, slutter SF s Annette Vilhelmsen. Læringscenteret på Hald Ege skole er både en fredfyldt oase af ro og fordybelse og et levende og arbejdende læringssted med en stor og bred vifte af spændende aktiviteter. Her kan man opleve, engagere sig, forundres, udfordres, være og lære og blive mødt og inkluderet. Der er fokus på mødet med det enkelte barn og den positive anerkendelse. Skolebiblioteket afspejler skolens kultur og værdier, og det giver ikke rigtig mening at tale inklusion, for her leves inklusion, hver dag, hele tiden. Her er klare forventninger til, hvordan man agerer i det fælles rum, og de bliver opfyldt, for skolebiblioteket er alles ansvar, og alle tager ansvaret alvorligt. Kan citroner lave strøm? Biblioteket er åbent for alle hele skoledagen, og der er altid en eller flere bibliotekarer tilstede. Dette er forudsætningen for, at eleverne føler, at her er et trygt sted at være både i timer og pauser. Sådan skriver skoleleder Niels Zeuthen Thellesen om skolebiblioteket i indstillingen til Årets Skolebibliotek 2011/2012. Han fortsætter: Alle klasser fra har en fast ugentlig time på biblioteket sammen med deres klasselærer, hvor der altid er 5-15 minutters samling, hvor bibliotekaren skyder med spredehagl for at vise nyt og fange elever med forskellige interesser, f.eks: Kan citroner lave strøm? Hvad laver Danmarks største gravemaskine i Hvide Sande? Hvordan ser præsentationslokalerne ud på Amalienborg? Kender 8

4 e af ro ord. Det, der betyder noget, er, hvor- Flot 2. præmievinder Hald Ege Skole var blandt de tre finalister i dysten om at blive Årets Skolebibliotek 2011/2012. Årets tema var inklusion, og skolens bud på dette indbragte den en flot andenplads samt en fornem præmie i form af et stort arbejdssæt bestående af de fire udkomne titler i serien EKKO fra Carlsen. du verdens sejeste skabning? Hvordan låner du en netlydbog og en e-bog? Plads til alle Skolebiblioteket på Hald Ege Skole tog en flot 2. præmie hjem ved kåringen af Årets Skolebibliotek 2011/2012 på Kommunernes Skolebiblioteksforenings årsmøde 2012, og indtrykket af et levende skolebibliotek med mange aktiviteter blev fuldt ud bekræftet, da Børn og Bøger besøgte skolen i forbindelse med nomineringen. Hald Ege Skole har ca. 680 elever fra 0.-9.klasse heraf går ca. 55 i centerafdelingen (ADHD) og 95 % af eleverne kommer i skolebiblioteket mindst en gang om ugen. Skolebiblioteket har rum i rummet og huser let flere arbejdende grupper samtidig. Store elever arbejder koncentreret og målrettet, mens klasser og kolleger vejledes, og læringscenterteamet tager hånd både om det enkelte barns læring og udvikling og løbende inspiration til klasser og kolleger. Her er rig mulighed for at kunne føle sig set, anerkendt og mødt der, hvor man er, og læringscenteret er en levende del af en kultur, der gennem fordybelse og personlig, positiv kontakt, inkluderer alle skolens elever. Kulturen er noget, der leves og efterleves og udtrykkes gennem det liv, børn og voksne har med hinanden på skolen. Mange strenge at spille på Biblioteket har for at stimulere elevernes nysgerrighed anskaffet en del forundringsting, som står fremme i lokalet, og som må afprøves (ex. solceller flydetermometer primitivt barometer). To gange årligt er der temauge på biblioteket. Her præsenteres alle klasser for et oplæg, og derefter er der elevaktiviteter. På biblioteket kommer alle og kan mødes på tværs af klasser og årgange. Frikvartererne krydres med små happenings, står der videre i indstillingen. Temaugerne ligger fast hvert forår og hvert efterår. Klasserne har alle samme tema, og biblioteket laver oplæg for klasserne. Leonardo da Vinci har været i fokus i en temauge, og skolebiblioteket ind- Af Anette Grønholt Andersen I en temauge med Leonardo da Vinci i fokus havde alle klasserne arbejdet med temaet fra mange forskellige vinkler og bl.a. efterprøvet menneskets proportioner både i skolegården og på papir. 9

5 Skolebiblioteket kan rumme mange grupper og aktiviteter samtidig; bl.a. arbejder nogle store elever koncentreret, mens nogle mindre afsøger reoler langs væggen og bogkasser ved det røde persiske tæppe. drager mange forskellige facetter af læring i oplæggene. - Børnene har skrevet og læst spejlvendt, de har haft lejlighed til selv at efterprøve menneskets proportioner i firkanter og cirkler i skolegården, fortæller Anna Lisbeth Iversen, som er en af skolens bibliotekarer. Mulighedernes kunst Skolebiblioteket har en fast årsplan, og foruden de mange interne og eksterne tilbud yder medarbejderne stor hjælp til støttecenteret, til skolens læsepolitik og til Læsecenteret som ligger lige next door. Nogle ting opstår spontant som skildpaddedagen, hvor en mor kom med forskellige skildpadder, som blev et velbesøgt tilløbsstykke, andre er planlagt gennem længere tid og sikrer opfyldelse af medieplan og biblioteksplan. Skolebibliotekarerne har vejledertimer, så de har mulighed for kollegavejledning og klasseundervisning. Den fantastiske natur omkring skolen giver rigtig mange N/T muligheder, blot ville det være dejligt med en dør direkte ud fra skolebiblioteket, mener bibliotekarerne men den kan måske indføjes i den masterplan for udbygning, hvor en mur brydes ned, og skolebiblioteket kommer i midten i forbindelse med skoletorvet. Noget, børnene kan få fingre i Skolebiblioteket prioriterer eksperimenter, noget, børnene kan få fingre i, og bibliotekarerne nævner æblekonkurrencen: Hvem kan skrælle den længste sammenhængende æbleskræl? En konkurrence, hvor en centerelev mødte op hver dag i hele ugen. Bibliotekarerne fortæller også om efterårstemaet, Markens afgrøde, hvor børnene stod i kø for at smage havregrød og så decembers risengrød, der ganske vist var sveden, men blev spist alligevel. En elev melder sig på banen med en bog, der er gået i stykker, skolebibliotekar Ulla Brøgger hjælper med tape og reparation. - Man ved aldrig, hvordan en dag bliver, børnene er tillidsfulde og kommer til os, det er det, der er dejligt ved det; det, vi synes om, siger hun, da opgaven er klaret og fortsætter: - Den snak er guld værd, der går noget fra os, hvis de kun låner selv, kontakten er adgangsbillet for barnet til at komme og spørge. Skolebiblioteket har åbent i 10- og 12-frikvarteret, og ofte kommer de børn, 10

6 Efter præmieoverrækkelsen på Kommunerens Skolebiblioteksforenings årsmøde, indviede Hald Ege Skoles tre skolebibliotekarer deltagerne i deres arbejde med at inkludere alle skolens elever. der har det lidt svært, for her er der et fristed. og videreformidler. Skolebiblioteket er et godt sted at være. Rammer og ro Der er faste rammer og struktur i skolebiblioteket: - Vi vil undervise de første 5-15 minutter, og så skal der være ro imens, siger skolebibliotekarerne. Et indbydende stort, rødt persisk tæppe er de yngstes faste lytteplads det er her, man først går hen. De børn, der skal til at starte i skole, begynder at komme på biblioteket fra marts, så de har 8-10 ganges erfaring, inden de begynder rigtigt. Det er sådan, man gør, og det er sådan her, man er. Det er en naturlig del af skolens kultur, og de samme regler gælder for alle, også for elever med særlige vilkår. - Vi har en regel, sådan er det her, og hvis det vælter for dem, er aftalen, at de går et andet sted hen. Børnene har det godt med fast struktur, og det er godt at have det på skolebiblioteket, det giver rammer og ro for børn, der har brug for det, forklarer Ulla Brøgger og Anna Lisbeth Iversen. Imens vi snakker, er der fire aktiviteter i gang på skolebiblioteket; 3. klasse låner bøger, de store i 9. klasse arbejder koncentreret, andre finder materialer til et emne, og nogen ser ud til at have planer omkring den interaktive tavle på gavlvæggen. Der er ro på hos alle, og det er ro, overblik og overskud, bibliotekarerne udstråler Hald Ege Skolebørn alle sammen Det er et bredt spekter af børn, skolen og skolebiblioteket har, men det er Hald Ege Skolebørn alle sammen. Skolen yder en stor pædagogisk indsats ud fra en anerkendende pædagogik, fortrinsvis inspireret af LP-modellen, men mange forskellige tilgange fader ind i hinanden og er med til at skabe skolens særlige kendetegn og kultur. Elever med særlige forudsætninger sluses ud i almenklasserne i strukturerede fag, fag, hvor der er mulighed for at skabe sociale relationer som en overgang til fuld udslusning, hvor det er muligt. Skolen arbejder ud fra en resursemodel, der favoriserer inkluderende tænkning, en model, der bliver løbende evalueret og korrigeret frem til Inklusion er mange forskellige ting, man kan ikke blot sætte label på barnet. Hald Ege Skole har en inkluderende kultur, en indforstået kultur. De børn, der er her, er vores alle sammen. Årets Skolebibliotek præsenteres i samarbejde med hovedsponsor 11