Skolebiblioteket skolens stille

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolebiblioteket skolens stille"

Transkript

1 Skolebiblioteket skolens stille Skolens bibliotek bør også være det centrale rum i et landdistrikt, mener S dannelse og for landdistrikter. Af Laust Grove Vejlstrup Skolebiblioteket har i en periode været næsten som en banegård, men der er også brug for en stillekupé. For nogle er det ikke lykken, når den vante struktur går i opløsning, siger Anette Vilhelmsen. 6 Socialistisk Folkepartis børne- og uddannelsesordfører i Folketinget, Annette Vilhelmsen, ser muligheder for en udvikling af skolebibliotekerne. Hun, der tillige er sit partis ordfører for landdistrikter, vil gerne have skolebibliotekerne åbne også for voksne. - Vi ved, at mange har langt til deres folkebibliotek, så hvorfor ikke gøre skolebiblioteket til områdets centrale rum? Det kunne f.eks. være det sted, hvor de ældre lærer edb, siger Annette Vilhelmsen. - For eleverne er skolebiblioteket det naturlige sted at søge viden. Det er et åbent værested, hvor der er voksne til stede, som eleverne kan snakke med. Skolebiblioteket er et godt rum, men vi skal tænke på, hvordan det indrettes. - Det har i en periode været næsten som en banegård, men der er også brug for en stillekupé. For nogle er det ikke lykken, når den vante struktur går i opløsning, siger politikeren. Hun fremhæver også sin hjemkommune, Kerteminde, som et af de mange steder, hvor skolebiblioteket fungerer godt. Livsduelige børn Annette Vilhelmsen ved bedre end så mange, hvad hun taler om. I ti år har hun været medlem af byrådet i Kerteminde. Hun er lærer fra Den frie Lærerskole i Ollerup og desuden cand.pæd. i almen pædagogik fra Danmarks Lærerhøjskole. Hun har undervist på bl.a. efterskoler, en friskole og et voksenuddannelsescenter og var, indtil hun valgtes til Folketinget, centerleder på Nationalt Videncenter og Frie Skoler i Ollerup. - Folkeskolen skal være folkets skole. Den skal rumme børn og familier, som de er. Den skal være mangfoldig og gøres fri af det bureaukrati og den kontrol, der har præget den de senere år. - Vi skal møde folkeskolen med tillid, og skolen skal møde eleverne med tillid, lyder hendes udgangspunkt. - I dag er der for meget bureaukrati, kontrol og mistillid. Vi skal vende tingene om og bruge kræfterne på at tage vare på vore børn, så de bliver livsduelige. - Jeg synes, der er en fare, hvis folkeskolen alene skal ses ud fra nyttehensyn

2 kupé F s ordfører for ud- men sådan har det været de seneste ti år. Selvfølgelig skal børnene kunne dansk og matematik, men de skal også kunne tage livet på sige. Leder af ledere - Der har været sat en mistillidsdagsorden. Der er ikke taget udgangspunkt i, at medarbejderne i skolen vil gøre det godt og gør det godt. De gør, hvad de kan. Det skal vi stole på, indtil det modsatte er bevist, fastslår Annette Vilhelmsen og fortsætter: - I folkeskolen er der rigtig mange dygtige lærere. De skal bare have lov at vise, hvad de kan. Jo bedre ledelse, der er på en skole, des bedre kan lærerne udfolde sig. Og hvis der er lærere, der ikke lever op til niveauet, så er det en ledelsesopgave. - Rigtig mange kommuner har etableret en lederuddannelse. Den er nødvendig, fordi lederne på skolerne er ledere af ledere. Lærerne leder jo en klasse eller et hold. - Nogle af lederne, der gerne vil være pædagogiske ledere, opdager, at de på grund af bureaukratiet er administrative ledere. Det er et emne, vi skal tage fat på, fastslår politikeren. - Kommunerne prioriterer forskelligt, og de har forskellige økonomiske vilkår. Det interessante er, at det ikke nødvendigvis er økonomien, der er afgørende for kommunens skoler. - Da jeg var byrådsmedlem, arbejdede vi meget med børne- og ungepolitik fra dagpleje over skole til klubber. De ord og begreber, vi skrev ned, vender vi tit tilbage til. Imod karakterer Folketingsmedlemmet er imod karaktergivning i skolerne, men siger også: - Jeg oplever, at eleverne gerne vil have karakterer, men oprindelig uddannet på Den frie Læreruddannelse, hvor vi ikke anvender karakterer, er jeg personligt ikke optaget af karakterer. - De er jo alene en status. Jeg har også undervist voksne, som til eksamen blev bedømt bestået eller ikke bestået, interesseret spørge, hvilken karakter de ville have fået, hvis vi havde anvendt karakterer. Karakterer skal alene være en motivation til at blive bedre. - Jeg har undervist elever, som har det meget svært med matematik. Min ambition var, at de i det mindste kunne blive lidt bedre. At mange elever i dag får karaktererne 10 eller 12, er interessant. Så er de på et niveau, hvorfra de måske ikke har lyst til at flytte sig. - Det er da også fjollet, når forældre får at vide, at de ikke behøver at læse mere med deres børn, fastslår Annette Vilhelmsen. Firkantede kanoner - Kanonlisterne ligger i forlængelse af kontrollen. Derfor bør de, som jeg har sagt fra Folketingets talerstol, være vejledende og til inspiration for lærerne. Det skal ikke være obligatorisk at undervise efter dem. - Det er godt, at eleverne er orienteret, men kanonerne er for firkantede. De tager ikke højde for, at alt kan hentes i en digitaliseret verden. Brug hellere tiden på at lære eleverne kildekritik, foreslår hun. 7

3 Kanonlister bør være vejledende og til inspiration. Det er godt at være orienteret, men kanonerne er for firkantede, så det skal ikke være obligatorisk at undervise efter dem, mener Anette Wilhelmsen. En oas Inklusion handler ikke om mange fine dan vi er overfor hinanden. Politikeren har de fint med, at faget kristendomsundervisning betragtes som et kulturfag. - Det er en tilværelsestydning. Hvad er religion? Nogle kommer til eksamen i buddhisme. Det er da en filosofi. Der bør undervises i alle trosretninger; men jeg vedkender mig også gerne vores kristne grundlag. Men der skal skelnes mellem undervisning og forkyndelse. Hjertesproget definerer verden De tosprogede elever skal i Annette Vilhelmsens verden opfattes som en ressource. - Det er fantastisk, at der er børn, der kan begå sig på to sprog. Det er dobbelt så godt som ét. - De har et hjertesprog, som de definerer verden ud fra. Det svære er, at deres hjertesprog ikke dur som skolesprog. Det er spild af ressourcer. - Også grønlændere, som kommer her til for at tage en ungdomsuddannelse, har vanskeligheder. Jeg så gerne, at de tosprogede mødes på deres hjertesprog. - Vi kan være stolte af de fine resultater, vi har i det dansk-tyske grænseområde. Vi skal gå forskningsmæssigt til opgaven, for erfaringer fra grænselande må kunne overføres, slutter SF s Annette Vilhelmsen. Læringscenteret på Hald Ege skole er både en fredfyldt oase af ro og fordybelse og et levende og arbejdende læringssted med en stor og bred vifte af spændende aktiviteter. Her kan man opleve, engagere sig, forundres, udfordres, være og lære og blive mødt og inkluderet. Der er fokus på mødet med det enkelte barn og den positive anerkendelse. Skolebiblioteket afspejler skolens kultur og værdier, og det giver ikke rigtig mening at tale inklusion, for her leves inklusion, hver dag, hele tiden. Her er klare forventninger til, hvordan man agerer i det fælles rum, og de bliver opfyldt, for skolebiblioteket er alles ansvar, og alle tager ansvaret alvorligt. Kan citroner lave strøm? Biblioteket er åbent for alle hele skoledagen, og der er altid en eller flere bibliotekarer tilstede. Dette er forudsætningen for, at eleverne føler, at her er et trygt sted at være både i timer og pauser. Sådan skriver skoleleder Niels Zeuthen Thellesen om skolebiblioteket i indstillingen til Årets Skolebibliotek 2011/2012. Han fortsætter: Alle klasser fra har en fast ugentlig time på biblioteket sammen med deres klasselærer, hvor der altid er 5-15 minutters samling, hvor bibliotekaren skyder med spredehagl for at vise nyt og fange elever med forskellige interesser, f.eks: Kan citroner lave strøm? Hvad laver Danmarks største gravemaskine i Hvide Sande? Hvordan ser præsentationslokalerne ud på Amalienborg? Kender 8

4 e af ro ord. Det, der betyder noget, er, hvor- Flot 2. præmievinder Hald Ege Skole var blandt de tre finalister i dysten om at blive Årets Skolebibliotek 2011/2012. Årets tema var inklusion, og skolens bud på dette indbragte den en flot andenplads samt en fornem præmie i form af et stort arbejdssæt bestående af de fire udkomne titler i serien EKKO fra Carlsen. du verdens sejeste skabning? Hvordan låner du en netlydbog og en e-bog? Plads til alle Skolebiblioteket på Hald Ege Skole tog en flot 2. præmie hjem ved kåringen af Årets Skolebibliotek 2011/2012 på Kommunernes Skolebiblioteksforenings årsmøde 2012, og indtrykket af et levende skolebibliotek med mange aktiviteter blev fuldt ud bekræftet, da Børn og Bøger besøgte skolen i forbindelse med nomineringen. Hald Ege Skole har ca. 680 elever fra 0.-9.klasse heraf går ca. 55 i centerafdelingen (ADHD) og 95 % af eleverne kommer i skolebiblioteket mindst en gang om ugen. Skolebiblioteket har rum i rummet og huser let flere arbejdende grupper samtidig. Store elever arbejder koncentreret og målrettet, mens klasser og kolleger vejledes, og læringscenterteamet tager hånd både om det enkelte barns læring og udvikling og løbende inspiration til klasser og kolleger. Her er rig mulighed for at kunne føle sig set, anerkendt og mødt der, hvor man er, og læringscenteret er en levende del af en kultur, der gennem fordybelse og personlig, positiv kontakt, inkluderer alle skolens elever. Kulturen er noget, der leves og efterleves og udtrykkes gennem det liv, børn og voksne har med hinanden på skolen. Mange strenge at spille på Biblioteket har for at stimulere elevernes nysgerrighed anskaffet en del forundringsting, som står fremme i lokalet, og som må afprøves (ex. solceller flydetermometer primitivt barometer). To gange årligt er der temauge på biblioteket. Her præsenteres alle klasser for et oplæg, og derefter er der elevaktiviteter. På biblioteket kommer alle og kan mødes på tværs af klasser og årgange. Frikvartererne krydres med små happenings, står der videre i indstillingen. Temaugerne ligger fast hvert forår og hvert efterår. Klasserne har alle samme tema, og biblioteket laver oplæg for klasserne. Leonardo da Vinci har været i fokus i en temauge, og skolebiblioteket ind- Af Anette Grønholt Andersen I en temauge med Leonardo da Vinci i fokus havde alle klasserne arbejdet med temaet fra mange forskellige vinkler og bl.a. efterprøvet menneskets proportioner både i skolegården og på papir. 9

5 Skolebiblioteket kan rumme mange grupper og aktiviteter samtidig; bl.a. arbejder nogle store elever koncentreret, mens nogle mindre afsøger reoler langs væggen og bogkasser ved det røde persiske tæppe. drager mange forskellige facetter af læring i oplæggene. - Børnene har skrevet og læst spejlvendt, de har haft lejlighed til selv at efterprøve menneskets proportioner i firkanter og cirkler i skolegården, fortæller Anna Lisbeth Iversen, som er en af skolens bibliotekarer. Mulighedernes kunst Skolebiblioteket har en fast årsplan, og foruden de mange interne og eksterne tilbud yder medarbejderne stor hjælp til støttecenteret, til skolens læsepolitik og til Læsecenteret som ligger lige next door. Nogle ting opstår spontant som skildpaddedagen, hvor en mor kom med forskellige skildpadder, som blev et velbesøgt tilløbsstykke, andre er planlagt gennem længere tid og sikrer opfyldelse af medieplan og biblioteksplan. Skolebibliotekarerne har vejledertimer, så de har mulighed for kollegavejledning og klasseundervisning. Den fantastiske natur omkring skolen giver rigtig mange N/T muligheder, blot ville det være dejligt med en dør direkte ud fra skolebiblioteket, mener bibliotekarerne men den kan måske indføjes i den masterplan for udbygning, hvor en mur brydes ned, og skolebiblioteket kommer i midten i forbindelse med skoletorvet. Noget, børnene kan få fingre i Skolebiblioteket prioriterer eksperimenter, noget, børnene kan få fingre i, og bibliotekarerne nævner æblekonkurrencen: Hvem kan skrælle den længste sammenhængende æbleskræl? En konkurrence, hvor en centerelev mødte op hver dag i hele ugen. Bibliotekarerne fortæller også om efterårstemaet, Markens afgrøde, hvor børnene stod i kø for at smage havregrød og så decembers risengrød, der ganske vist var sveden, men blev spist alligevel. En elev melder sig på banen med en bog, der er gået i stykker, skolebibliotekar Ulla Brøgger hjælper med tape og reparation. - Man ved aldrig, hvordan en dag bliver, børnene er tillidsfulde og kommer til os, det er det, der er dejligt ved det; det, vi synes om, siger hun, da opgaven er klaret og fortsætter: - Den snak er guld værd, der går noget fra os, hvis de kun låner selv, kontakten er adgangsbillet for barnet til at komme og spørge. Skolebiblioteket har åbent i 10- og 12-frikvarteret, og ofte kommer de børn, 10

6 Efter præmieoverrækkelsen på Kommunerens Skolebiblioteksforenings årsmøde, indviede Hald Ege Skoles tre skolebibliotekarer deltagerne i deres arbejde med at inkludere alle skolens elever. der har det lidt svært, for her er der et fristed. og videreformidler. Skolebiblioteket er et godt sted at være. Rammer og ro Der er faste rammer og struktur i skolebiblioteket: - Vi vil undervise de første 5-15 minutter, og så skal der være ro imens, siger skolebibliotekarerne. Et indbydende stort, rødt persisk tæppe er de yngstes faste lytteplads det er her, man først går hen. De børn, der skal til at starte i skole, begynder at komme på biblioteket fra marts, så de har 8-10 ganges erfaring, inden de begynder rigtigt. Det er sådan, man gør, og det er sådan her, man er. Det er en naturlig del af skolens kultur, og de samme regler gælder for alle, også for elever med særlige vilkår. - Vi har en regel, sådan er det her, og hvis det vælter for dem, er aftalen, at de går et andet sted hen. Børnene har det godt med fast struktur, og det er godt at have det på skolebiblioteket, det giver rammer og ro for børn, der har brug for det, forklarer Ulla Brøgger og Anna Lisbeth Iversen. Imens vi snakker, er der fire aktiviteter i gang på skolebiblioteket; 3. klasse låner bøger, de store i 9. klasse arbejder koncentreret, andre finder materialer til et emne, og nogen ser ud til at have planer omkring den interaktive tavle på gavlvæggen. Der er ro på hos alle, og det er ro, overblik og overskud, bibliotekarerne udstråler Hald Ege Skolebørn alle sammen Det er et bredt spekter af børn, skolen og skolebiblioteket har, men det er Hald Ege Skolebørn alle sammen. Skolen yder en stor pædagogisk indsats ud fra en anerkendende pædagogik, fortrinsvis inspireret af LP-modellen, men mange forskellige tilgange fader ind i hinanden og er med til at skabe skolens særlige kendetegn og kultur. Elever med særlige forudsætninger sluses ud i almenklasserne i strukturerede fag, fag, hvor der er mulighed for at skabe sociale relationer som en overgang til fuld udslusning, hvor det er muligt. Skolen arbejder ud fra en resursemodel, der favoriserer inkluderende tænkning, en model, der bliver løbende evalueret og korrigeret frem til Inklusion er mange forskellige ting, man kan ikke blot sætte label på barnet. Hald Ege Skole har en inkluderende kultur, en indforstået kultur. De børn, der er her, er vores alle sammen. Årets Skolebibliotek præsenteres i samarbejde med hovedsponsor 11

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

PLC P Æ D A G O G I S K L Æ R I N G S C E N T E R P Å A M A G E R S K O L E N

PLC P Æ D A G O G I S K L Æ R I N G S C E N T E R P Å A M A G E R S K O L E N PLC P Æ D A G O G I S K L Æ R I N G S C E N T E R P Å A M A G E R S K O L E N VORES VISION PLC er et levende sted, som skaber og understøtter interesse, lyst og læring Velkommen på skolebiblioteket Kært

Læs mere

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre PEDER LYKKE SKOLEN Skolen uden døre 1 Velkommen På Peder Lykke Skolen ønsker vi at give børnene de bedste muligheder for at udnytte og udvikle deres sociale og faglige kompetencer. Vi har overskud til

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:

Læs mere

2 3 Når en lang skoledag føles kort

2 3 Når en lang skoledag føles kort 2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Velkommen på Skjern Kristne Friskole

Velkommen på Skjern Kristne Friskole Velkommen på Skjern Kristne Friskole En skole med liv, respekt og trivsel Skjern Kristne Friskole er en tryg ramme om hverdagen for ca. 370 børn og 45 voksne. Vi satser på høj faglighed og trivsel i hverdagen.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

LP-modellen og udfordringer for den danske skole.

LP-modellen og udfordringer for den danske skole. LP-modellen og udfordringer for den danske skole. Af Marianne Jelved Mærk Skolen Der er både udefra og indefra kommende faktorer, der påvirker og bidrager til udfordringerne for folkeskolen i Danmark.

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17: Sund og stærk. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17: Sund og stærk. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Sund og stærk side 1 Kursusmappe Uge 17: Sund og stærk Vejledning til HippHopp guider Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp uge_17_guidevejl_sund og stærk.indd 1 06/07/10 11.10 Denne

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Jette Madsen, børnehaveklasseleder Taghrid El-Abed, børnehaveklasseleder Pædagog fra institution Vestre Pædagog Heidi fra Forårs-SFO i foråret Lærer fra indskolingen Peter Jensen

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole 2013 2014 Indhold Indledning:... 2 Værdier:... 2 Visioner:... 3 Mål og Aktiviteter:... 3 Børn med specielle behov:... 3 Medindflydelse:...

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn

Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning t for dit barn Dialogisk læsning At læse højt med sit barn er rigtig hyggeligt. Samtidig er det også en af de største sproggaver, du kan give

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Uddannelsesplan Sunds skole

Uddannelsesplan Sunds skole Uddannelsesplan Sunds skole Sunds skole Nøddevej 13 7451 Sunds Mailadresse: sunds-skole@herning.dk Telefon: 96287750 Skoleleder Ebba Kyed sunky@herning.dk Viceskoleleder Ole Overgaard sunoo@herning.dk

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

IC3. Akademisk inklusion. Rasmus Alenkær, PhD www.alenkaer.dk

IC3. Akademisk inklusion. Rasmus Alenkær, PhD www.alenkaer.dk IC3 Fysisk inklusion Social inklusion Akademisk inklusion 1 Fysisk inklusion 1. Stamlokale Alle elever har hjemme i et aldersafstemt miljø og har en fysisk base. Eleven medlem - ikke gæst. 2. Personlig

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre' Rapport for Svendborg kommune Legestuen 'Dagplejen Østre' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Legestuen Dagplejen Østre 1 = I meget lille grad 2 = I lille grad 3 = I nogen grad =

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Beretning årsmøde 2016

Beretning årsmøde 2016 Beretning årsmøde 2016 Vores 150 års jubilæum var en særlig oplevelse. Det er stort at blive 150 år og det blev fejret på allerbedste Kochs maner, hvor alle børn og voksne arbejdede sammen i ugen op til

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

UGEBREV nr. 54 uge 48

UGEBREV nr. 54 uge 48 UGEBREV nr. 54 uge 48 Årgang 5 Kære alle børn og forældre! Julefest Husk, det er på lørdag den 6. december, at vi har vores årlige julefest. Dagen er en skoledag, dvs. at der er mødepligt som til alle

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Inklusion. hvad er det????

Inklusion. hvad er det???? 1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet.

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 2015-2017 I Aalborg Kommune vil vi have at alle børn og unge trives. Byrådet besluttede den xx. juni 2015 Aalborg Kommunes nye Børne- og Ungepolitik. Politikken gælder byrådsperioden

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de 16-99 årige s brug af og tilfredshed med, de danske folkebiblioteker Er det ikke mere interessant at kigge på

Læs mere

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,

Læs mere

Hvorfor peger vi i den rigtige retning?

Hvorfor peger vi i den rigtige retning? Hvorfor peger vi i den rigtige retning? Vi er overlegne hvad angår IT... Stauning Skole er overlegne hvad angår IT. Vi har interaktive whiteboards i alle klasselokaler, flest computere pr. elev i hele

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Lærer Pernille Poulsen har undersøgt markedet for hængelåse til skolens ITopbevaringsskabe

Lærer Pernille Poulsen har undersøgt markedet for hængelåse til skolens ITopbevaringsskabe Nyhedsbrev til forældre september 2014. IT Nedenstående gælder elever fra 4. klasse-9. klasse. Skolens IT-vejledere Ida Larsen og Frank Andreasen har følgende anbefalinger vedr. køb at egen computer, tablet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Tilsynserklæring For Skt. Nikolaj Skole Skoleåret

Tilsynserklæring For Skt. Nikolaj Skole Skoleåret Skt. Nikolaj skole Kirkegade 54 6700 Esbjerg Tlf.: 75122988 www.sktnikolaj.dk Skolekode: 561 030 Skoleleder: Jørgen Stefan Jensen Tilsynserklæring For Skt. Nikolaj Skole Skoleåret 2014-2015 Ved Linda Jensen

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere