Skolebiblioteket skolens stille

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolebiblioteket skolens stille"

Transkript

1 Skolebiblioteket skolens stille Skolens bibliotek bør også være det centrale rum i et landdistrikt, mener S dannelse og for landdistrikter. Af Laust Grove Vejlstrup Skolebiblioteket har i en periode været næsten som en banegård, men der er også brug for en stillekupé. For nogle er det ikke lykken, når den vante struktur går i opløsning, siger Anette Vilhelmsen. 6 Socialistisk Folkepartis børne- og uddannelsesordfører i Folketinget, Annette Vilhelmsen, ser muligheder for en udvikling af skolebibliotekerne. Hun, der tillige er sit partis ordfører for landdistrikter, vil gerne have skolebibliotekerne åbne også for voksne. - Vi ved, at mange har langt til deres folkebibliotek, så hvorfor ikke gøre skolebiblioteket til områdets centrale rum? Det kunne f.eks. være det sted, hvor de ældre lærer edb, siger Annette Vilhelmsen. - For eleverne er skolebiblioteket det naturlige sted at søge viden. Det er et åbent værested, hvor der er voksne til stede, som eleverne kan snakke med. Skolebiblioteket er et godt rum, men vi skal tænke på, hvordan det indrettes. - Det har i en periode været næsten som en banegård, men der er også brug for en stillekupé. For nogle er det ikke lykken, når den vante struktur går i opløsning, siger politikeren. Hun fremhæver også sin hjemkommune, Kerteminde, som et af de mange steder, hvor skolebiblioteket fungerer godt. Livsduelige børn Annette Vilhelmsen ved bedre end så mange, hvad hun taler om. I ti år har hun været medlem af byrådet i Kerteminde. Hun er lærer fra Den frie Lærerskole i Ollerup og desuden cand.pæd. i almen pædagogik fra Danmarks Lærerhøjskole. Hun har undervist på bl.a. efterskoler, en friskole og et voksenuddannelsescenter og var, indtil hun valgtes til Folketinget, centerleder på Nationalt Videncenter og Frie Skoler i Ollerup. - Folkeskolen skal være folkets skole. Den skal rumme børn og familier, som de er. Den skal være mangfoldig og gøres fri af det bureaukrati og den kontrol, der har præget den de senere år. - Vi skal møde folkeskolen med tillid, og skolen skal møde eleverne med tillid, lyder hendes udgangspunkt. - I dag er der for meget bureaukrati, kontrol og mistillid. Vi skal vende tingene om og bruge kræfterne på at tage vare på vore børn, så de bliver livsduelige. - Jeg synes, der er en fare, hvis folkeskolen alene skal ses ud fra nyttehensyn

2 kupé F s ordfører for ud- men sådan har det været de seneste ti år. Selvfølgelig skal børnene kunne dansk og matematik, men de skal også kunne tage livet på sige. Leder af ledere - Der har været sat en mistillidsdagsorden. Der er ikke taget udgangspunkt i, at medarbejderne i skolen vil gøre det godt og gør det godt. De gør, hvad de kan. Det skal vi stole på, indtil det modsatte er bevist, fastslår Annette Vilhelmsen og fortsætter: - I folkeskolen er der rigtig mange dygtige lærere. De skal bare have lov at vise, hvad de kan. Jo bedre ledelse, der er på en skole, des bedre kan lærerne udfolde sig. Og hvis der er lærere, der ikke lever op til niveauet, så er det en ledelsesopgave. - Rigtig mange kommuner har etableret en lederuddannelse. Den er nødvendig, fordi lederne på skolerne er ledere af ledere. Lærerne leder jo en klasse eller et hold. - Nogle af lederne, der gerne vil være pædagogiske ledere, opdager, at de på grund af bureaukratiet er administrative ledere. Det er et emne, vi skal tage fat på, fastslår politikeren. - Kommunerne prioriterer forskelligt, og de har forskellige økonomiske vilkår. Det interessante er, at det ikke nødvendigvis er økonomien, der er afgørende for kommunens skoler. - Da jeg var byrådsmedlem, arbejdede vi meget med børne- og ungepolitik fra dagpleje over skole til klubber. De ord og begreber, vi skrev ned, vender vi tit tilbage til. Imod karakterer Folketingsmedlemmet er imod karaktergivning i skolerne, men siger også: - Jeg oplever, at eleverne gerne vil have karakterer, men oprindelig uddannet på Den frie Læreruddannelse, hvor vi ikke anvender karakterer, er jeg personligt ikke optaget af karakterer. - De er jo alene en status. Jeg har også undervist voksne, som til eksamen blev bedømt bestået eller ikke bestået, interesseret spørge, hvilken karakter de ville have fået, hvis vi havde anvendt karakterer. Karakterer skal alene være en motivation til at blive bedre. - Jeg har undervist elever, som har det meget svært med matematik. Min ambition var, at de i det mindste kunne blive lidt bedre. At mange elever i dag får karaktererne 10 eller 12, er interessant. Så er de på et niveau, hvorfra de måske ikke har lyst til at flytte sig. - Det er da også fjollet, når forældre får at vide, at de ikke behøver at læse mere med deres børn, fastslår Annette Vilhelmsen. Firkantede kanoner - Kanonlisterne ligger i forlængelse af kontrollen. Derfor bør de, som jeg har sagt fra Folketingets talerstol, være vejledende og til inspiration for lærerne. Det skal ikke være obligatorisk at undervise efter dem. - Det er godt, at eleverne er orienteret, men kanonerne er for firkantede. De tager ikke højde for, at alt kan hentes i en digitaliseret verden. Brug hellere tiden på at lære eleverne kildekritik, foreslår hun. 7

3 Kanonlister bør være vejledende og til inspiration. Det er godt at være orienteret, men kanonerne er for firkantede, så det skal ikke være obligatorisk at undervise efter dem, mener Anette Wilhelmsen. En oas Inklusion handler ikke om mange fine dan vi er overfor hinanden. Politikeren har de fint med, at faget kristendomsundervisning betragtes som et kulturfag. - Det er en tilværelsestydning. Hvad er religion? Nogle kommer til eksamen i buddhisme. Det er da en filosofi. Der bør undervises i alle trosretninger; men jeg vedkender mig også gerne vores kristne grundlag. Men der skal skelnes mellem undervisning og forkyndelse. Hjertesproget definerer verden De tosprogede elever skal i Annette Vilhelmsens verden opfattes som en ressource. - Det er fantastisk, at der er børn, der kan begå sig på to sprog. Det er dobbelt så godt som ét. - De har et hjertesprog, som de definerer verden ud fra. Det svære er, at deres hjertesprog ikke dur som skolesprog. Det er spild af ressourcer. - Også grønlændere, som kommer her til for at tage en ungdomsuddannelse, har vanskeligheder. Jeg så gerne, at de tosprogede mødes på deres hjertesprog. - Vi kan være stolte af de fine resultater, vi har i det dansk-tyske grænseområde. Vi skal gå forskningsmæssigt til opgaven, for erfaringer fra grænselande må kunne overføres, slutter SF s Annette Vilhelmsen. Læringscenteret på Hald Ege skole er både en fredfyldt oase af ro og fordybelse og et levende og arbejdende læringssted med en stor og bred vifte af spændende aktiviteter. Her kan man opleve, engagere sig, forundres, udfordres, være og lære og blive mødt og inkluderet. Der er fokus på mødet med det enkelte barn og den positive anerkendelse. Skolebiblioteket afspejler skolens kultur og værdier, og det giver ikke rigtig mening at tale inklusion, for her leves inklusion, hver dag, hele tiden. Her er klare forventninger til, hvordan man agerer i det fælles rum, og de bliver opfyldt, for skolebiblioteket er alles ansvar, og alle tager ansvaret alvorligt. Kan citroner lave strøm? Biblioteket er åbent for alle hele skoledagen, og der er altid en eller flere bibliotekarer tilstede. Dette er forudsætningen for, at eleverne føler, at her er et trygt sted at være både i timer og pauser. Sådan skriver skoleleder Niels Zeuthen Thellesen om skolebiblioteket i indstillingen til Årets Skolebibliotek 2011/2012. Han fortsætter: Alle klasser fra har en fast ugentlig time på biblioteket sammen med deres klasselærer, hvor der altid er 5-15 minutters samling, hvor bibliotekaren skyder med spredehagl for at vise nyt og fange elever med forskellige interesser, f.eks: Kan citroner lave strøm? Hvad laver Danmarks største gravemaskine i Hvide Sande? Hvordan ser præsentationslokalerne ud på Amalienborg? Kender 8

4 e af ro ord. Det, der betyder noget, er, hvor- Flot 2. præmievinder Hald Ege Skole var blandt de tre finalister i dysten om at blive Årets Skolebibliotek 2011/2012. Årets tema var inklusion, og skolens bud på dette indbragte den en flot andenplads samt en fornem præmie i form af et stort arbejdssæt bestående af de fire udkomne titler i serien EKKO fra Carlsen. du verdens sejeste skabning? Hvordan låner du en netlydbog og en e-bog? Plads til alle Skolebiblioteket på Hald Ege Skole tog en flot 2. præmie hjem ved kåringen af Årets Skolebibliotek 2011/2012 på Kommunernes Skolebiblioteksforenings årsmøde 2012, og indtrykket af et levende skolebibliotek med mange aktiviteter blev fuldt ud bekræftet, da Børn og Bøger besøgte skolen i forbindelse med nomineringen. Hald Ege Skole har ca. 680 elever fra 0.-9.klasse heraf går ca. 55 i centerafdelingen (ADHD) og 95 % af eleverne kommer i skolebiblioteket mindst en gang om ugen. Skolebiblioteket har rum i rummet og huser let flere arbejdende grupper samtidig. Store elever arbejder koncentreret og målrettet, mens klasser og kolleger vejledes, og læringscenterteamet tager hånd både om det enkelte barns læring og udvikling og løbende inspiration til klasser og kolleger. Her er rig mulighed for at kunne føle sig set, anerkendt og mødt der, hvor man er, og læringscenteret er en levende del af en kultur, der gennem fordybelse og personlig, positiv kontakt, inkluderer alle skolens elever. Kulturen er noget, der leves og efterleves og udtrykkes gennem det liv, børn og voksne har med hinanden på skolen. Mange strenge at spille på Biblioteket har for at stimulere elevernes nysgerrighed anskaffet en del forundringsting, som står fremme i lokalet, og som må afprøves (ex. solceller flydetermometer primitivt barometer). To gange årligt er der temauge på biblioteket. Her præsenteres alle klasser for et oplæg, og derefter er der elevaktiviteter. På biblioteket kommer alle og kan mødes på tværs af klasser og årgange. Frikvartererne krydres med små happenings, står der videre i indstillingen. Temaugerne ligger fast hvert forår og hvert efterår. Klasserne har alle samme tema, og biblioteket laver oplæg for klasserne. Leonardo da Vinci har været i fokus i en temauge, og skolebiblioteket ind- Af Anette Grønholt Andersen I en temauge med Leonardo da Vinci i fokus havde alle klasserne arbejdet med temaet fra mange forskellige vinkler og bl.a. efterprøvet menneskets proportioner både i skolegården og på papir. 9

5 Skolebiblioteket kan rumme mange grupper og aktiviteter samtidig; bl.a. arbejder nogle store elever koncentreret, mens nogle mindre afsøger reoler langs væggen og bogkasser ved det røde persiske tæppe. drager mange forskellige facetter af læring i oplæggene. - Børnene har skrevet og læst spejlvendt, de har haft lejlighed til selv at efterprøve menneskets proportioner i firkanter og cirkler i skolegården, fortæller Anna Lisbeth Iversen, som er en af skolens bibliotekarer. Mulighedernes kunst Skolebiblioteket har en fast årsplan, og foruden de mange interne og eksterne tilbud yder medarbejderne stor hjælp til støttecenteret, til skolens læsepolitik og til Læsecenteret som ligger lige next door. Nogle ting opstår spontant som skildpaddedagen, hvor en mor kom med forskellige skildpadder, som blev et velbesøgt tilløbsstykke, andre er planlagt gennem længere tid og sikrer opfyldelse af medieplan og biblioteksplan. Skolebibliotekarerne har vejledertimer, så de har mulighed for kollegavejledning og klasseundervisning. Den fantastiske natur omkring skolen giver rigtig mange N/T muligheder, blot ville det være dejligt med en dør direkte ud fra skolebiblioteket, mener bibliotekarerne men den kan måske indføjes i den masterplan for udbygning, hvor en mur brydes ned, og skolebiblioteket kommer i midten i forbindelse med skoletorvet. Noget, børnene kan få fingre i Skolebiblioteket prioriterer eksperimenter, noget, børnene kan få fingre i, og bibliotekarerne nævner æblekonkurrencen: Hvem kan skrælle den længste sammenhængende æbleskræl? En konkurrence, hvor en centerelev mødte op hver dag i hele ugen. Bibliotekarerne fortæller også om efterårstemaet, Markens afgrøde, hvor børnene stod i kø for at smage havregrød og så decembers risengrød, der ganske vist var sveden, men blev spist alligevel. En elev melder sig på banen med en bog, der er gået i stykker, skolebibliotekar Ulla Brøgger hjælper med tape og reparation. - Man ved aldrig, hvordan en dag bliver, børnene er tillidsfulde og kommer til os, det er det, der er dejligt ved det; det, vi synes om, siger hun, da opgaven er klaret og fortsætter: - Den snak er guld værd, der går noget fra os, hvis de kun låner selv, kontakten er adgangsbillet for barnet til at komme og spørge. Skolebiblioteket har åbent i 10- og 12-frikvarteret, og ofte kommer de børn, 10

6 Efter præmieoverrækkelsen på Kommunerens Skolebiblioteksforenings årsmøde, indviede Hald Ege Skoles tre skolebibliotekarer deltagerne i deres arbejde med at inkludere alle skolens elever. der har det lidt svært, for her er der et fristed. og videreformidler. Skolebiblioteket er et godt sted at være. Rammer og ro Der er faste rammer og struktur i skolebiblioteket: - Vi vil undervise de første 5-15 minutter, og så skal der være ro imens, siger skolebibliotekarerne. Et indbydende stort, rødt persisk tæppe er de yngstes faste lytteplads det er her, man først går hen. De børn, der skal til at starte i skole, begynder at komme på biblioteket fra marts, så de har 8-10 ganges erfaring, inden de begynder rigtigt. Det er sådan, man gør, og det er sådan her, man er. Det er en naturlig del af skolens kultur, og de samme regler gælder for alle, også for elever med særlige vilkår. - Vi har en regel, sådan er det her, og hvis det vælter for dem, er aftalen, at de går et andet sted hen. Børnene har det godt med fast struktur, og det er godt at have det på skolebiblioteket, det giver rammer og ro for børn, der har brug for det, forklarer Ulla Brøgger og Anna Lisbeth Iversen. Imens vi snakker, er der fire aktiviteter i gang på skolebiblioteket; 3. klasse låner bøger, de store i 9. klasse arbejder koncentreret, andre finder materialer til et emne, og nogen ser ud til at have planer omkring den interaktive tavle på gavlvæggen. Der er ro på hos alle, og det er ro, overblik og overskud, bibliotekarerne udstråler Hald Ege Skolebørn alle sammen Det er et bredt spekter af børn, skolen og skolebiblioteket har, men det er Hald Ege Skolebørn alle sammen. Skolen yder en stor pædagogisk indsats ud fra en anerkendende pædagogik, fortrinsvis inspireret af LP-modellen, men mange forskellige tilgange fader ind i hinanden og er med til at skabe skolens særlige kendetegn og kultur. Elever med særlige forudsætninger sluses ud i almenklasserne i strukturerede fag, fag, hvor der er mulighed for at skabe sociale relationer som en overgang til fuld udslusning, hvor det er muligt. Skolen arbejder ud fra en resursemodel, der favoriserer inkluderende tænkning, en model, der bliver løbende evalueret og korrigeret frem til Inklusion er mange forskellige ting, man kan ikke blot sætte label på barnet. Hald Ege Skole har en inkluderende kultur, en indforstået kultur. De børn, der er her, er vores alle sammen. Årets Skolebibliotek præsenteres i samarbejde med hovedsponsor 11

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 I praktik på Børnenes Friskole 2013-14 Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 Kære studerende Velkommen på Børnenes Friskole. Vi håber, I får nogle ind- holdsrige, udviklende og

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

2. Forældremøder. 3. Forældremøder. 4. Forældremøder, kommentarer Emner du ønsker taget op: 5. Skole/hjem samtaler. 6. Skole/hjem samtaler

2. Forældremøder. 3. Forældremøder. 4. Forældremøder, kommentarer Emner du ønsker taget op: 5. Skole/hjem samtaler. 6. Skole/hjem samtaler 1. Alme Skole. Forældrefeedback FÆDRE Besvarelser uden kommentarer Netbaseret spørgeundersøgelse for forældre til elever i 3.-6.kl. Nov. 2011, 28 besvarelser 2. Forældremøder I hvor høj grad prioriterer

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Svendborgkurserne. - Kroppen i læring

Svendborgkurserne. - Kroppen i læring Svendborgkurserne - Kroppen i læring SVENDBORGKURSERNE - KROPPEN I LÆRING Er du i tvivl om, hvordan du skal implementere bevægelse i undervisningen og hvorfor? Kan det gøres, så det giver mening? Kan

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Svendborgkurserne Kroppen i læring

Svendborgkurserne Kroppen i læring Svendborgkurserne Kroppen i læring SVENDBORGKURSERNE - KROPPEN I LÆRING Er du i tvivl om, hvordan du skal implementere bevægelse i undervisningen og hvorfor? Kan det gøres, så det giver mening? Kan det

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Lockout perioden, og derefter nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014. Folkeskole reform, og hermed afledte effekter på os

Lockout perioden, og derefter nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014. Folkeskole reform, og hermed afledte effekter på os Årsmøde den 10. oktober 2013 Årsberetning Vi fejrede i august skolens 147 års fødselsdag blandt andet med den nyere tradition, fælles kaffebord for forældre og ansatte inden alle øvrige aktiviteter. I

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

LAB. Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent)

LAB. Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent) LAB Et innovativt samarbejde med skoler Gentofte Bibliotek, 14. januar 2015 LAB Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent) Lærerne vælger udfordring (bib. inviterer+ koordinerer)

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Lærer Pernille Poulsen har undersøgt markedet for hængelåse til skolens ITopbevaringsskabe

Lærer Pernille Poulsen har undersøgt markedet for hængelåse til skolens ITopbevaringsskabe Nyhedsbrev til forældre september 2014. IT Nedenstående gælder elever fra 4. klasse-9. klasse. Skolens IT-vejledere Ida Larsen og Frank Andreasen har følgende anbefalinger vedr. køb at egen computer, tablet

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Tilsynsrapport. Institution: Yggdrasil Fribørnehave. Dato for tilsyn: 20 marts 2014

Tilsynsrapport. Institution: Yggdrasil Fribørnehave. Dato for tilsyn: 20 marts 2014 Institution: Yggdrasil Fribørnehave Tilsynsrapport Dato for tilsyn: 20 marts 2014 Tilstede ved tilsynsdialogen: Dagmar Knudsen leder. Esben Tøttrup, skolebestyrelsesmedlem. Katarina Dominiak forældrerådsrep.

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere