SKRIFTLIG OPGAVE. til den mundtlige prøve i pædagogik

Transkript

1 Læreruddannelsen i Århus SKRIFTLIG OPGAVE til den mundtlige prøve i pædagogik Lærer/eksaminator: Jette Steensen Tem/emne eller lodtrækningsresultat : IT i skolen Nr. (udfyldes ved lodtrækningen) Hvilken rolle spiller teknologien i det moderne samfund, og hvorfor er det relevant i forhold til dannelsesaspektet i folkeskolen? Antal anslag i opgaven: Opgaven er udarbejdet af: Studienummer: Hold: Navn og underskrift: Kræn Bech-Petersen Jeg/vi erklærer herved ved ovennævnte underskrift(er), at den vedlagte opgave er udarbejdet af undertegnede, og at opgaven opfylder alle krav efter studieordningens bestemmelser. VIA University College, Læreruddannelsen i Århus Trøjborgvej 82, 8200 Århus N Tlf.:

2 IT I SKOLEN Af Kræn Bech-Petersen, stud.nr , hold INDLEDNING Når jeg ser tilbage på min egen skoletid, så kan jeg huske computerlokalet med de mange beige kasser med store, klodsede skærme, der stod op mod væggene. Det var før internettet sådan rigtigt slog igennem i Danmark, og computere blev kun brugt, når vi en sjælden gang fik lov til at spille Europaspillet, hvor man kunne køre rundt i en lille bil i EU for at lære om de forskellige lande. Jeg kan også huske, da jeg blev ældre, at vi begyndte at bruge internettet til informationssøgning, men skulle have materialet godkendt af vores lærer, før vi måtte bruge det. Det var tydeligt, at lærerne ikke var helt med på beatet, og selvom det er blevet bedre de sidste 10 år, så er det min opfattelse, at det stadig ikke er godt nok. Der er stadig en usynlig kløft mellem skole og teknologi - som om skolen altid er 4-5 år bagefter, og det har man ikke råd til at være, når alting bliver 2-3 gange bedre og hurtigere for hvert år. Think about it. Students are growing up in an environment where they control the flow of information, how they receive it, and the format in which it comes to them - all with the click of a few buttons. Today s children have grown up with remote control everything, constant communication, and instant acces to information in entertaining formats. [...] Then our kids get to school and find themselve locked in the past. Bells signal the beginning and end of class, cell phones must be off [...]. No wonder students feel a disconnect. (Nussbaum- Beach og Hall, 2012, pp. 1-2) PROBLEMFORMULERING Min problemformulering lyder således: Hvilken rolle spiller teknologien i det moderne samfund, og hvorfor er det relevant i forhold til dannelsesaspektet i folkeskolen? TECHNACY OG MODERNITET I skolen bliver der kredset om tre centrale livsfærdigheder: literacy, numeracy og democracy. De drejer sig bogstaveligt talt om sprog, tal og demokrati, men det er 1

3 ikke dét, min opgave her handler om. Den skal derimod handle om det nye begreb technacy (Borgnakke, 2012), der i bund og grund handler om teknologisk dannelse og praksis brug af teknologien. Udvidelsen af de centrale livsfærdigheder med technacy-begrebet skyldes først og fremmest den udvikling, der har været i specielt de sidste 10 år, hvor teknologien i særdeleshed er blevet allemandseje, og hvor især de yngre generationer har taget det til sig i hverdagen. Denne udvikling er man fra skolens side selvfølgelig nødt til at tage stilling til og tage del i elevernes brug af værktøjerne, da der nu er endnu mere behov for kritisk stillingtagen til den enorme informationsstrøm, der er nemt tilgængelig på det store vide internet. Udover det konstante bombardement af informationer er det værd at se på den polske sociolog Zygmunt Baumans begreb den flydende modernitet. Bauman beskriver frisættelsen af det moderne samfunds (eller industrisamfundets) langtidsholdbare og forudsigelige forme. Der er således ikke længere tale om langsigtede perspektiver men derimod en dyrkning af selvet, der er præget af rodløshed, tilfældighed og kortvarighed. Dette skifte til den flydende modernitet er ifølge Bauman også kendetegnet ved fællesskabets forfald og en opløsning af samfundet, og måden mennesker navigerer i sådan en verden er ved hele tiden markere sig som individ og redefinere sig - at gøre sit liv til et kunstværk. (Jacobsen, 2012, p. 113) Livsforløbet og betydningen af hver eneste livsepisode såvel som livets overordnede formål eller ultimative slutdestination anses i dag at være gørdet-selv-opgaver...at udøve livskunsten, at gøre ens liv til et kunstværk, består i den flydende modernitet i at befinde sig i en permanent tilstand af transformation og vedvarende at omdefinere sig selv ved at blive (eller i det mindste forsøge at blive) en anden end den, man hidtil har været. (Baumann i Jacobsen, 2012, p ) Denne selviscenesættelse er selvsagt eskaleret i forbindelse med internettets indtog og i særdeleshed ved hjælp af værktøjer som f.eks. facebook, hvor man i princippet har mulighed for at skabe den person, man gerne vil. Det har ydermere den konsekvens, at privatlivet koloniserer det offentlige rum og fordriver alt det, der ikke helt og aldeles kan oversættes til de private interessers og tiltags sprog (ibid., p. 114). Dette ses bl.a. i populærkulturen, hvor almindelige mennesker oftere får 2

4 deres 15 minutters berømmelse i X-Factor og Paradise Hotel. Sat på spidsen kan man sige, at den brede befolkning er mere interesseret i, hvem der ryger ud af X-Factor næste fredag, end om skatten bliver sat op. Netop populærkulturen har en afgørende indflydelse på de yngre generationer, der i modsætning til deres forældre ikke er vokset op med en elitekultur. Thomas Ziehe (2007) beskriver skiftet fra elitekulturen, der rummede kultur, formalitet og overordnede kollektive normer, til populærkulturen, der som sådan ingen regler har, og hvor selvstændighed og individualisering er vejen til social anerkendelse. Populærkulturen er derudover et virvar af information, musik, billeder, stil og ting, som alle er en fast del af hverdagen. Dette virvar og mangel på sociale regler gør det svært for børn og unge at orientere sig og deres tilværelse bliver mere diffus, hvilket, ifølge Ziehe, ender med en slags identitetssyge. (pp ) TEKNOLOGIENS (UD)FORDRINGER Teknologien rummer et enormt potentiale i kraft af, at den fysiske afstand ikke længere er afgørende for vores adgang til informationer og personer, og i løbet af bare de sidste 3-4 år er det også mere normalt, at man end ikke behøver at bevæge sig hen til et computer, men et simpelt greb i lommen efter sin smartphone kan gøre det. Det er muligt at opretholde sociale relationer via facebook, folketingspolitikere stiller på stribe op til spørgetime på Twitter, som f.eks. Margrethe Vestager gjorde i december sidste år 1, og feriebillederne kan hurtigt sendes rundt til familie og venner via fototjenesten flickr. Teknologi bliver ganske vist brugt i skolen, men ofte som direkte erstatning for tavle, papir og blyant, og det skyldes formodentligt, at de fleste lærere føler sig en smule fremmedgjorte overfor teknologien men nok i særdeleshed at ny teknologi og sociale medier skaber vanskeligheder, som skal løses for at potentialet kan udnyttes. Paulsen og Tække (2012) peger på, at den primære kilde til vanskelighederne er den intransparans, der opstår, når alting foregår bag en skærm. Læreren har ikke den samme mulighed for at overvåge eleverne, så der kan sagtens køre en chat mellem eleverne, mens læreren står ved tavlen. Denne intransparans medfører også en række usikkerheder i form af social, emnemæssig, rumlig, tidslig, teknisk og kulturel 1 Et udpluk af netop den spørgetime kan ses her: 3

5 usikkerhed. Den kulturelle usikkerhed er et nøglepunkt, da det er her, vi finder reglerne og normerne for, hvordan man bør forholde sig i et mediemiljø. (p. 31) En anden vanskelighed, som især de sociale medier bidrager til, er opmærksomhedsafledning, og her er særligt facebook den store synder. Som bruger af facebook kan man føle sig presset til hele tiden at skulle forholde sig til det indhold, der popper op på sitet, og det giver selve undervisningen kamp til stregen ifht. til at fange elevernes opmærksomhed i klassen. Paulsen og Tække gør dog opmærksom på, at det bestemt ikke kun er de udefrakommende mediers skyld, at fokus flyttes fra undervisningen. Fordi diverse devices efterhånden fungerer som en slags forlængelse af vores krop, så har mange en fejlagtig opfattelse af, at de kan multitaske og således f.eks. både høre, hvad der bliver sagt, og skrive sms er samtidigt. (ibid., p. 32) Figur 1. (Christiansen og Gynther, 2010, p. 40) I kølvandet på disse vanskeligheder sker der ofte dét, at der opstår en lukket kultur og forbud bliver indført, og det er en helt naturlig udvikling ifht. figur 1, der i princippet kan anvendes på alle slags medier - både overordnet men også specifikt. Denne forbudskultur er dog et stort problem, da den hindrer den teknologiske dannelse - eller technacy. Det skal dog bemærkes, at figur 1 også viser, at der over tid vil opstå ignorering og glemsel omkring faren, men jeg er overbevist om, at det er bedre at være proaktiv end afventende. 4

6 Vi tror ikke på denne lukkede strategi. Den overser, at elever arbejder med nye medier alligevel og derfor har et aktuelt behov for vejledning herom, uagtet om de i hverdagen aktualiseres af skolen eller ej. [...] Vi mener, at skoler og kommuner med denne strategi - tilsigtet eller utilsigtet - lukker øjnene for den medievirkelighed, som børn og unge færdes i. (Christiansen og Gynther, 2010, p. 36) Der er derimod brug for at åbne op og omfavne den nye teknologi, for på den måde at skabe en helhed for eleverne, så de ikke kun bruger teknologien, men også kan reflektere over hvordan og hvorfor, de bruger teknologien - at styrke deres technacy så at sige. AFRUNDING Jeg har i denne opgave kredset om en af skolens store udfordringer pt., som starter med skiftet fra de faste former til den flydende modernitet, hvor Zygmunt Bauman anser den stigende iscenesættelsestendens som en decideret fare for samfundet og fællesskabet, da alt bliver individualiseret og kortsigtet. I forlængelse af den teori beskriver Thomas Ziehe skiftet fra elitekulturen til populærkulturen, der er en fast del af unges hverdag, som bliver så diffus, at det kan ende med identitetssyge. Dernæst redegjorde jeg, med hjælp af Paulsen og Tække, for nogle af de vanskeligheder, teknologien har bidraget med f.eks. i form at stigende intransparens i klasselokalet. Denne intransparens leder derefter til en række usikkerheder, hvor det er min opfattelse, at kræfterne skal lægges ved den kulturelle usikkerhed for at danne eleverne og styrke deres technacy. Følgevirkningen af denne kulturelle usikkerhed bliver en forbudskultur, hvor skolen i sidste ende gør kløften mellem de unges virkelighed og institutionen større. 5

7 LITTERATUR Borgnakke, K., Ny Nordisk Skole og dannelsestraditionerne - skal vi tilføje technacy?, Unge Pædagoger, nr. 4, pp Christiansen, R.B. og Gynther, K., Folkeskolens læremiddelkultur under pres, i Gynther, K. (red.) Didaktik 2.0, København: Akademisk Forlag Jacobsen, M. H., Zygmunt Bauman, i Jacobsen, M.H. og Petersen, A. (red.) Samfundsteori og samtidsdiagnose, København: Unge Pædagoger Paulsen, M. og Tække, J., Sociale medier & det nye undervisningsmiljø, Unge Pædagoger, nr. 4, pp Ziehe, T., Normale læringsproblemer i ungdommen i Illeris, K. (red.), Læringsteorier. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag 6