nyt Arbejdsmiljø Påtænkt afskedigelse forbedret af SK side 6 Ekstremsport på toppen side TEMA 2012

Transkript

1 nummer 4 august 2012 Marinekonstabelgruppens fagblad nyt Påtænkt afskedigelse forbedret af SK side 6 Ekstremsport på toppen side TEMA 2012 Arbejdsmiljø side Arbejds- og studiemiljø i fokus på SSG side 12-16

2 Indhold Marinekonstabelgruppens fagblad Søværnets Konstabelforening Mose Alle Rødovre Telefon: Fax: Redigering og layout Hanne Hansen nyt Tryk Specialtrykkeriet Viborg Ib Skoubo formand og ansvarshavende redaktør Tlf.: Søren Frederiksen forretningsfører Tlf.: Hanne Hansen kommunikationskonsulent Tlf.: Leder 4 Forside Søværnets Sergentog Grundskole. Foto: Hanne Hansen Forretningsførerens klumme 6 Faglige sager og noter 10 TEMA 2012: Arbejdsmiljø 12 Arbejds- og studiemiljø i fokus på SSG 17 Nyt om navne 18 Ekstremsport på toppen 20 Vind en bog - Cirkus Marinen 24 Havfruer - fup eller fakta Oplag Næste nummer Udkommer 9. oktober på nettet og omdeles oktober Deadline Læserbreve og artikler til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest 21. september eller efter aftale. Indlæg, forslag m.v. sendes til SKs adresse eller som e-post til: sk-nyt@maks.dk ISSN Er SKnyt forsinket, eller er der andre problemer med leveringen, så henvend dig til sekretariatet på telefon: Husk at melde adresseændring til SK Artikler, læserbreve, kommentarer m.v., der trykkes i SKnyt, er ikke nødvendigvis udtryk for SKs officielle holdning, bortset fra lederen. Redaktionen forbeholder sig ret til at anvende og redigere modtagne artikler og billeder med mindre andet er aftalt. Det er tilladt at gengive og kopiere tekster, artikler og billeder med kildeangivelse. Det er ikke tilladt at kopiere artikler og billeder til kommercielt brug uden skriftlig tilladelse. Alle fagblade lægges på SKs hjemmeside - Annoncepriser 1/1 side kr inkl. moms 1/2 side kr inkl. moms 1/4 side kr inkl. moms Priserne er inkl. 4 farver

3 Leder»Man kan undre sig over, hvorfor arbejdsmiljøsager proppes i syltekrukke. Det er vel ikke karriere-stoppende at forbedre arbejdsmiljøet?«ib Skoubo, formand Forandringer vil fortsætte Sommeren har været over os i et stykke tid, og for de fleste af os er der kun brugt ferie tilbage. Det betyder så også, for de fleste af os, at hverdagen er vendt tilbage med alle dens fortrædeligheder. Efteråret nærmer sig og det gør Forsvarsministerens endelige beslutninger om, hvor og hvordan de bebudede besparelser skal ske. De er i den grad savnet, så utrygheden kan vaskes bort og erstattes af vished. Det er alt andet lige meget nemmere at forholde sig til fakta end til platte politiske udmeldinger, hvis eneste formål er at få medieomtale og fiske stemmer. Til dem, der nu går med den lykkelige forventning om, at når bare jeg klarer frisag denne gang, så er alting godt og så kan vi forsætte som vi plejer - til dem vil jeg bare sige, tro om. Uddannelse er nødvendigt At besparelser og omlægninger denne gang bliver så voldsomme skyldes først og fremmest en elendig økonomistyring samt manglende politisk forståelse for, hvad det koster at føre militæraktivistisk udenrigspolitik. I den nære fremtid vil der ske endnu flere forandringer og moderniseringer, ikke for at spare, men for at holde Forsvaret i form til de efterhånden rigtig mange forskelligartede opgaver, det bliver pålagt. Uddannelse og efteruddannelse er nøgleord i den moderne og effektive virksomhed, som Forsvaret arbejder hen imod at blive, det er derfor ekstremt vigtigt, at vi tager imod de tilbud, der er for at dygtig gøre os, også selv om nogle mellemledere og ledere modarbejder det, fordi de mener det er ubelejligt for tjenestestedet (dem). Efteruddanner vi os ikke, kan vi kigge i et spejl efter taberen i det spil. Som det er jer bekendt har Søværnets Konstabelforening i særlig grad sat søgelyset på arbejdsmiljø og sikkerhed, emner vi vil forfølge med ikke svigtende årvågenhed. På nogle tjenestesteder virker det fint, og der bliver gjort noget ved de områder, hvor man laver eller finder fejl. Men andre steder bliver sagerne proppet ned i en syltekrukke og skjult. Man kan undrer sig over hvorfor, det er vel ikke karrierestoppende at forbedre arbejdsmiljøet? Der er desværre også steder hvor selve strukturen har svigt så eftersyn og godkendelser ikke er blevet indført. Et eksempel på dette er kystradarmasterne over hele landet (KYRA), hvor der sidder en glideskinne midt på stigerne. Det er dér faldsikringsudstyret gøres fast. Den manglende periodevise godkendelse blev opdaget på Sj. Odde og godkendelse iværksat. Så skulle man tro, at skinnerne ville blive efterset på de øvrige master, men det er så ikke sket! Der er gået rygter om at Søværnets Konstabelforening skulle være en gul fagforening hvilket naturligvis er usandt. Ansvaret for vores manglende forhandlingsret ligger udelukkende hos Finansministeriet, som derved har gjort sig skyld i det demokratiske underskud, der findes i forhold til søværnets konstablers mulighed for at deltage i samarbejdsudvalgene. Men det forhindre os på ingen måde i at udføre vores opgave som fagforening, hverken overfor Søværnets ledelse eller som bisiddere for vores medlemmer, når det er nødvendigt, hvilket det desværre er nogle gange (seneste sag er omtalt i dette nummer). Vi gør det gerne, for det er det, der er selve essensen i en fagforening, at stå sammen, hjælpe når det gælder og ikke give efter, når det bliver råt. 3

4 Forretningsførerens klumme SK - en fuldgyldig fagforening af Søren Frederiksen, forretningsfører Ved flere af de afholdte medlemsmøder, og af nye medlemmer, er vi blevet spurgt: Hvorfor melde sig i SK? - Når SK nu ikke har forhandlingsretten? - Når SK ikke sidder med ved bordet"? Det vil jeg give svar på her. Man bør altid være medlem af en fagforening. Dels for at få hjælp hvis det bliver nødvendigt. Dels for at støtte op om fællesskabet. Men der er ingen lov, der forbyder en at være udenfor eller medlem af en helt anden fagforening. Man bør dog altid være medlem af en a- kasse, så man kan få økonomisk hjælp, hvis man mister sit arbejde. Og i disse tider er det en reel mulighed. SK for marinekonstabler SK er den eneste fagforening, der udelukkende varetager marinekonstabelgruppens interesser. Vedtægternes 3 MEDLEMMER: 3.1 Som medlemmer kan optages tjenstgørende personel af marinekonstabelgruppen samt andre efter kongressens beslutning. Ikke andre. Dermed er SK heller ikke en gul fagforening. Højesteret har ved dom fastslået, at SK opfylder betingelserne for en fagforening. Godt samarbejde SK har i dag et godt samarbejde med Forsvarsministeriet med underliggende myndigheder, såsom FPT, SOK osv. SK opretter på vegne af medlemmerne sager om deres ansættelsesforhold, det være sig løn, arbejdstid og andet. SK hjælper også medlemmerne med forsikringsforhold, og andet i den forbindelse. Vedtægternes 2 FORMÅL: 2.1 Foreningens formål er at varetage det enkelte medlems faglige interesser, herunder særligt at fremme de økonomiske, sociale, ansættelses- og uddannelsesmæssige vilkår, samt at sikre medlemmernes interesser overfor arbejdsgiver, myndigheder m.fl. 2.2 Foreningen kan, jf. pkt. 2.1, på ethvert tidspunkt deltage som partsrepræsentant i alle forhold over-for relevante myndigheder Foreningen kan, jf. pkt. 2.1, på medlemmernes vegne anlægge og trække sager vedrørende ethvert spørgsmål om medlemmernes forhold. Og det gør SK så. Forhandlingsretten I forhold til aftaleforhold, så er det faktisk sådan, at det er CFU, Centralorganisationernes Fællesudvalg, der forhandler overenskomster på området. Se hele forhandlingsstrukturen og mere på hjemmesiden Ja, men det er jo CS der forhandler min løn?, lyder spørgsmålet, vi hyppigt møder. Men det er CFU, der forhandler løn og ansættelsesforhold. 4

5 Medlemsmøder AFLYST De annoncerede SK-medlemsmøder i efteråret 2012 er aflyst. Aflysningen gælder: CS kan få indflydelse på resten af lønsummen som forbedringer til gruppen. Summen var i 2008 ca. 0,7 pct. af hele lønsummen, så det er ikke meget CS kan rykke. Derudover kan de forhandle fortolkning af enkelte spørgsmål. Som SK formand Ib Skoubo formulerer det i SKnyt : "Heller ikke CS har nogen indflydelse på CFU-forliget, og de puljemidler som kommer ud af det fordeles af cheferne, så den helt store betydning har jeg lidt svært ved at få øje på i den sammenhæng. SK som bisidder for medlemmer Da arbejdsgiveren (Finansministeren) ikke vil tegne overenskomst med os kan vi ikke underskrive aftaler for personellet, men vi deltager som bisidder sammen med vore medlemmer på alle de områder, de ønsker vi skal assistere. Hverken CS eller arbejdsgiveren kan forhindre os i dette, da vi henholder os til Forvaltningslovens afsnit om partsrepræsentation. Vi hjælper vore medlemmer i de tilfælde de ikke har fået den rigtige løn eller tillæg. Vi kontakter FPT og får løst sagen eller rejser sagen skriftligt. Vi optræder også som bisiddere når medlemmer indkaldes til personelsamtaler eller afhøringer, hvor de er sigtet for overtrædelser af militær straffelov. Konstablerne brød med CS Søværnets Konstabelforening, SK, er stiftet grundlovsdag SK var tidligere en del af CS-Søværnet, sammen med Søværnets sergentgruppe og mekanikergruppen (militært ansatte både ufaglærte og faglærte), der var en del af Centralforeningen for Stampersonel. I 90 erne var der stigende spændinger mellem grupperne i CS-Søværnet, hvor det fra konstablernes synsvinkel blev uholdbart at være i et fællesskab med sergenterne, der på arbejdspladserne fungerede som mellemledere for konstablerne. Samtidig var det mange steder tillidsmanden og fællestillidsmanden, der var mellemledere. En stor del af konstablerne fandt det uholdbart, at en faglig repræsentant samtidig var den daglige leder. I 1997 blev de tre grupper enige om at opløse CS-Søværnet og SK blev så dannet. HKKF meldte sig ud af CS i 1984 SK meldte sig ud af CS i 1997 FKKF (flyverne) meldte sig ud af CS i 2007 SK i stærkt maritimt fællesskab I dag er SK medlem af OAO, Offentligt Ansattes Organisationer, og OAO/Forsvar. Yderligere er SK medlem af CO-Søfart, Centralorganisationen Søfart. CO-Søfart er et fagligt kartel, der foruden SK har Dansk Metals Maritime Afdeling, FOA Søfart og Dansk El-Forbund som medlemmer. CO-Søfart er Danmarks største maritime faglige organisation. Her er der stor faglig ekspertise til stede i form af konsulenter, kommunikationsfolk, advokater og andre. CO-Søfart er også stedet, hvor man kan få hjælp, hvis man ønsker at skifte til offshore, handelsflåden etc. Så SK er godt klædt på til de udfordringer hverdagen og samfundet kan give medlemmerne. Pas på jer selv derude, I er de bedste til det Oktober Frederikshavn torsdag 4. oktober kl Holmen onsdag 10. oktober kl Korsør torsdag 11. oktober kl NYT koncept på vej SK medlemmer har givet udtryk for, at det er svært i en travl hverdag at finde tid til at deltage i medlemsmøder. Bestyrelse og sekretariat arbejder på et nyt koncept for kontakten til medlemmerne. Yderligere info følger på hjemmesiden. 5

6 Faglige sager & noter Påtænkt afskedigelse forbedret af SK De flotte ord i Forsvarets sociale kapitel holder ikke, når det kommer til virkeligheden. Det viser sagen om den påtænkte afskedigelse af et SK-medlem, der var sygemeldt efter en arbejdsskade. SK fik den påtænkte afskedigelse forbedret med en ubetinget fritstilling. af Søren Frederiksen, forretningsfører Et medlem af SK modtog en Partshøring om påtænkt afskedigelse på grund af omfattende sygefravær. Medlemmet henvendte sig til SK for hjælp i sagen. Medlemmet, MOKS, arbejdede som elektriker på en af de nye fregatter. Det omfattende sygefravær viste sig at være 64 dage fordelt over flere perioder. Sygdommen skyldtes en arbejdsskade, med to diskusprolapser til følge. Grunden til selve skaden var et løft af en gearoliekøler i samarbejde med kolleger. Under løftet skred MOKS i noget farveløs olie på dørken, hvorved MOKS fik hele vægten af køleren. Som følge heraf blev den blå bog inddraget, og MOKS kunne derfor ikke arbejde på skibet. Den manglende blå bog viste sig at være en, i FPTs øjne, meget vigtig detalje. Hvad det jo naturligvis også er, når man lever af at sejle. Lægen havde vurderet fraværet af den blå bog til seks måneder. Dette var ifølge FPT ikke acceptabelt, hvorfor man skred til en påtænkt afskedigelse. SK opponerede naturligvis, bl.a. over det urimelige i at afskedige en medarbejder, som var kommet til skade i tjenesten. Oven i købet i strid med intentionerne i Forsvarets sociale ansvar, som beskriver, hvordan Forsvaret vil tage hånd om medarbejdere, der kommer til skade i tjenesten. Efter en del brevvekslinger mellem FPT og SK mødtes parterne til en afklaring af sagen. Fritstilling ved raskmelding SK var repræsenteret ved CO-Søfarts advokat John Ibsen og undertegnede, forretningsfører Søren Frederiksen. Udfaldet af mødet blev en ubetinget fritstilling, når MOKS blev raskmeldt, i ca. 11 måneder, til fratrædelse ultimo maj En forbedring i forhold til den normale opsigelsesprocedure, MOKS ellers stod overfor. Det hjælper jo godt nok ikke MOKS tilbage på skibet. Men han får nu et år til at fuldende genoptræningen i ro og søge et nyt arbejde. Alt sammen med fuld løn. Skulle MOKS gå hen og få arbejde inden udløbet af fritstillingen, beholder han den fulde løn fra Forsvaret, samt den fulde løn fra det nye arbejde. Både MOKS og SK er tilfredse med resultatet. Læren af ovennævnte kunne være, at man aldrig er sikker på at beholde sit arbejde i Forsvaret, trods de flotte ord i det sociale kapitel. Så derfor kan SK kun igen opfordre til at I passer på jer selv og hinanden. Tag ikke chancer eller hurtige smutveje i arbejdsgangen. Det kan få store omkostninger på helbredet, økonomien samt psyken. Pas på jer selv derude, I er de bedste til det 6

7 SK info Statens ferieaftale endnu ikke tilpasset ferieloven Pensionstillæg - tjek din lønseddel Ikke alle berettigede har fået den særlige pensionsindbetaling. af Søren Frederiksen Ved OK 2011 blev den pligtige afgangsalder i Forsvaret som bekendt hævet fra 60 år til 62 år. I forlængelse heraf blev det med FPT aftalt, at der på aftaleområdet i perioden 2011 til 2022 indbetales et månedligt særligt pensionsbidrag til tjenestemænd, som ikke, eller kun delvist, vil få tillagt pensionsalder fra det 60. til det 62. år, P-kval i ansættelseskontrakter Passus om 3 års ansættelse før forhandling af P-kval i kontrakter er forkert. af Søren Frederiksen Har du fået ny kontrakt inden for de senest måneder, skal du være opmærksom på, at FPT i en periode har indskrevet i kontrakterne, at de første 3 år kan der ikke forhandles p-kval tillæg. Dette er ikke korrekt. da de vil have opnået en pensionsalder på 36 eller højere ved pensionering ved det 60. år. Der er blevet gjort opmærksom på, at der er tjenestemænd på aftaleområdet, som opfylder aftalens forudsætninger (som beskrevet ovenfor), men som ikke får den særlige pensionsindbetaling. SK vil derfor gerne opfodre tjenestemænd, som mener de opfylder ovenstående, om at se på deres lønseddel efter lønkode Såfremt denne lønkode ikke fremgår af lønseddelen, kontakt da SK. FPT er gjort opmærksom på, at der i aftalen om p-kval intet sted er nævnt, at man skal være ansat i 3 år, før der kan forhandles. På den baggrund har FPT ændret i kontrakterne, og dermed står den nævnte passus ikke længere i kontrakterne. Så har du en kontrakt, hvori der står, at du først kan aftale p-kval om 3 år, så passer det ikke. Du kan altid kontakte din udstikker og bede om en forhandling. af Søren Frederiksen Ferieloven er blevet ændret således at ansatte har mulighed for at kræve erstatningsferie ved sygdom i ferien. Moderniseringsstyrelsen (fhv. Personalestyrelsen) oplyser følgende: Fra 1. maj 2012 får ansatte mulighed for at kræve erstatningsferie, hvis de bliver syge under ferien. De nye regler er en konsekvens af EU-domstolens fortolkning af arbejdstidsdirektivet. Efter ferieloven har en ansat hidtil kun kunnet få erstatningsferie, hvis den pågældende blev syg, før ferien startede. Statens ferieaftale gav herudover mulighed for, at arbejdsgiveren i særlige tilfælde kunne suspendere ferien, hvis den ansatte blev syg under ferien. Ændringen af ferieloven betyder, at ansatte, der har optjent fuld ferie, altid har krav på erstatningsferie efter 5 sygedage. Hvis der ikke er optjent fuld ferie, nedsættes såvel de 4 uger som de 5 dage forholdsmæssigt. Sygemelding Den ansatte skal sygemelde sig hos arbejdsgiveren efter arbejdspladsens sædvanlige regler og skal fremvise lægelig dokumentation. Den ansatte skal selv afholde udgiften hertil. Tilpasning af ferieaftalen afventer Finansministeriet og centralorganisationerne forventer i lyset af ændringen af ferieloven at optage forhandlinger om en tilpasning af statens ferieaftale. I skrivende stund er der endnu ikke optaget forhandlinger. Ferieaftalen er den aftale som Forsvarets personel administreres efter. 7

8 SAMMENHOLD BETALER SIG Attraktive forsikringer til dig der er med på holdet Hvis du er medlem af en organisation, der har en aftale med Tjenestemændenes Forsikring, kan du få adgang til gode forsikringer. Vi skilter ikke med, at prisen er lav. Selvfølgelig er den det, når du er med på holdet. Du er godt dækket ind og får god service, hvis du får brug for din forsikring. Måske er det derfor, at vi har Danmarks mest tilfredse forsikringskunder. Scan koden og få et godt tilbud - eller ring

9 Offshore HR-chef: Behovet for arbejdskraft i energisektoren vil vokse Rumler tankerne om at skifte jobbet i Søværnet ud til fordel for et andet, er offshore-branchen en mulighed. Jobudsigterne for fremtiden er i hvert fald lovende. af Hanne Hansen Behovet for arbejdskraft inden for energisektoren vil ifølge HR Manager Jens Holm- Nielsen i offshorevirksomheden Semco Maritime i Esbjerg i fremtiden kun gå én vej, og det er opad. Det er især ingeniører, der eftersøges af branchen for tiden, men ifølge Jens Holm- Nielsen er der også efterspørgsel på håndværkere som smede, svejsere og elektrikere samt folk med maskinteknisk baggrund. -Er man indstillet på et liv, hvor man er ude i to uger og hjemme i tre, og kan man noget med el for eksempel, så er vi meget interessserede i at høre nærmere, siger Jens Holm-Nielsen. Han tilføjer, at virksomhen Find yderligere info for tiden også har stort behov for stilladsarbejdere til offshore-arbejde i både Danmark og Norge. Sikkerhedskurser en god ide -Generelt vil det være en rigtig god ide at geare sig til en fremtid i offshore-branchen ved at tage de basale sikkerhedskurser. Får vi en ansøgning fra én, der har de kurser Semco Maritime Hjemmeside med ledige job og formularer til online-ansøgning Jobcenter Esbjerg Find jobcenterets hjemmeside på kommunens hovedside Uddannelsesguiden Klik på faneblandet "job", søg på "offshorearbejde" Info avis 28 sider om job offshore, joblinks og meget mere Foto: Dong i orden, så øges vores interesse også for vedkommende, siger Jens Holm-Nielsen og tilføjer: -Stilladsarbejde forudsætter også kurser, men de er af overskueligt omfang. Semco Maritime bygger, opgraderer og bemander for eksempel rigge, men er derudover en førende ingeniør- og entreprenørvirksomhed med opgaver internationalt i marine- og energisektoren. Esbjerg er den danske offshore-hovedstad, og området rummer omfattende offshoreaktiviteter i internationalt snit. Tilsvarende er der på Jobcenteret i Esbjerg samlet en del viden om jobmulighederne inden for offshore. Her er det også muligt at få kortlagt, hvilke nødvendige kurser, der skal til for at måtte arbejde offshore. Kurserne kan erhverves i enten Esbjerg eller Frederikshavn. I Esbjerg er flere udbydere af kurserne, mens MARTEC i Frederikshavn som noget nyt også udbyder offshoresikkerhedskurserne. 9

10 TEMA 2012 Arbejdsmiljø Ingen får tak for at komme til skade af Søren Frederiksen, forretningsfører Som vi ofte skriver skal I passe på jer selv, det er I de bedste til. Esvagt i Esbjerg, havde på deres spejle i skibene en mærkat, med følgende ordlyd: Her ser du den der er ansvarlig for din sikkerhed! Det er et udsagn der skal tages bogstaveligt, al den stund det ikke giver mening at lægge ansvaret for ens personlige sikkerhed over på et andet menneske. Dermed ikke være sagt at man ikke skal tage sin makkers sikkerhed alvorligt, for det skal man naturligvis. Så hvis du ser en makker i gang med noget arbejde, der ikke ser ud til at være sikkert, så gør din makker opmærksom på det. Ligesom din makker naturligvis gør det samme for dig. Der er endnu ikke nogen der har fået tak for at komme til skade, fordi man lige skulle være færdig, selvom arbejdet var indstillet, eksempelvis grundet dårligt vejr. Derudover er der jo faren for en opsigelse hvis man bliver langtidssyg. En risiko, der også er aktuel i Forsvaret, som det fremgår af artiklen på side 6 her i bladet. Ulykker Ulykkesbarometer ifølge Arbejdstilsynets hjemmeside juni 2012 Anmeldte arbejdsulykker i alt: heraf 41 dødsfald heraf 21 dødsfald Antallet af dødsfald er i år på niveau med sidste år. Altså ingen ændring. Pas på det ikke bliver dig, eller din makker. 10

11 LEJ FERIEBOLIG I BLÅVAND ELLER PRAG SK-medlemmer, der også har forsikringer hos Tjenestemændenes Forsikring, kan leje sommerhus i Blåvand eller ferielejlighed i Prag. Sommerhus tæt på Blåvand Fyr og med 6 sovepladser. Pris pr. uge kr. Giv lyd Sekretariat og redaktion vil i artikler og interviews gennem året i SKnyt fastholde fokus på arbejdsmiljøet. Vi bringer artiklerne om de gode eksempler, hvor arbejdsmiljøet er i top - og ja, fortæller også om eksemplerne, hvor der er plads til forbedringer. Ring, mail eller skriv til os. Centralt placeret og stilfuld lejlighed med 6 sovepladser i Prag. Pris pr. uge kr. telefon: mail: sk-nyt@maks.dk Ved booking skal SK bekræfte dit medlemsskab. For yderligere information og booking 11

12 »Det, der ikke kan måles, men som for mig betyder rigtig meget, det er, at der er smil i øjnene, når man møder eleverne. Det synes jeg er fedt.«kommandørkaptajn Dan Rasmusen Chef på Søværnets Sergent- og Grundskole Arbejds- og studiemiljø i fokus på S Det er ingen tilfældighed, at Søværnets Sergent og Grundskole i Frederikshavn har en grøn smiley fra Arbejdstilsynet for arbejdsmiljøet og i 2010 fik Undervisningsmiljøprisen fra Dansk Center for Undervisningsmiljø - et videnscenter under Undervisningsministeriet. Skolens ledelse arbejder målrettet med både arbejds- og studiemiljø og er i fuld gang med næste udfordring. At måle og definere trivslen for at nå det nye mål: god trivsel. -Hvis I gider os, så gider vi også rigtig gerne jer. Sådan lyder den velkomst, som elever og studerende får på Søværnets Sergent og Grundskole i Frederikshavn. Formuleret og udtrykt af skolens chef, kommandørkaptajn Dan Rasmussen. -Vi indgår med den formulering den første kontrakt med eleverne som ramme om deres militære uddannelse her på SSG. Vi accepterer ikke snyd og elever, der helst hopper over hvor gærdet er lavest. af Hanne Hansen Grundlaget skal være gensidig respekt og anerkendelse siger Dan Rasmussen. Og hans erfaring er, at anerkendende ledelse virker. -Der er meget, meget langt imellem de disciplinærsager, vi har, noterer Dan Rasmussen og tilføjer: -Og det, der ikke kan måles, men som for mig betyder rigtig meget, det er, at der er smil i øjnene, når man møder eleverne. Det synes jeg er fedt. Den første uformelle kontrakt med eleverne følges op af Dan Rasmussen, der sætter sig selv på skemaet og bruger en undervisningstime på at tale med eleverne om både deres og skolens forventninger. Meningsfuldhed For Dan Rasmussen og skolens ledelse er nøgleordet meningsfuldhed. Hver enkelt detalje i dagligdagen skal give mening for såvel medarbejdere som elever og studerende. Når hvert enkelt element og handling giver mening, danner det tilsammen en meningsfuld helhed. -Man kan ikke operere i 2012, hvis ikke folk forstår, hvad vi laver og hvorfor, præciserer Dan Rasmussen. I runde tal omfatter arbejds- 12

13 øværnets Sergent- og Grundskole Kommandørkaptajn Dan Rasmussen, chef for SSG. Orlogskaptajn Finn Hansen, chef for uddannelsesafdelingen. pladsen 40 medarbejdere i uddannelsesafdelingen. Og på årsbasis passerer rundt regnet godt elever gennem en af skolens omfattende udbud af uddannelser, der spænder vidt. Skolen er de værnepligtiges første møde med Søværnet i den ene ende, mens skolen også er rammen om sergenters videre uddannelse og efteruddannelse mod tjeneste på højeste funktionsniveau for mellemledere i Søværnet. Termometeret Det omfattende uddannelsesprogram og antallet af elever stiller høje krav til uddannelsesafdelingen, hvor orlogskaptajn Finn Hansen er chef. Et centralt værktøj til måling af studiemiljøet på SSG's længere uddannelser er "Termometeret", udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM. Værktøjet er tilpasset, så det passer til en militær uddannelsesinstitution. -Det er en løbende balancegang mellem at spørge eleverne om for meget og for lidt. Omfanget af spørgsmål kan blive så stort, at det i sig selv er årsag til, at de simpelthen ikke bliver besvaret, uddyber Finn Hansen. fortsætter næste side 13

14 Arbejds- og studiemiljø... fortsat fra side 13 Fakta Søværnets Sergent- og Grundskole er etableret i 2008 efter sammenlægning af Søværnets Grundskole og Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole, SSG. Bygningsmassen omfatter i alt kvm. Kapacitet: 176 elever på 4-mandslukaf'er 136 elever på enkeltmandslukaf'er Medarbejdere: 60 medarbejdere på SSG 35 medarbejdere ved LSE BAG Idrætsfaciliteter: Idrætshal Udendørs idrætsanlæg Marine 5-kamps bane Træningsbassin i svømmehal Undervisningsfaciliteter: Auditorium 13 klasselokaler Skydebane Skydesimulator Foto: SSG Og det sker, at elever og studerende påtaler, at skolen ganske enkelt spørger om alt for meget. Derfor arbejder skolen på at reducere antallet af spørgsmål. Besvarelserne er såvel frivillige som anonyme og procentdelen af besvarelser ligger som oftest mellem 90 og 100 pct. Eleverne har indflydelse Modsat mange uddannelses- og kursussteder præsenteres eleverne og de studerende på Søværnets Sergent og Grundskole for spørgeundersøgelsen, der foregår online, når de er halvvejs i uddannelsesforløbet og ikke ved vejs ende, som det hyppigt sker ved evalueringer. Det er der flere gode grunde til. -Vi mener det alvorligt, når vi siger, at elever og studerende har medindflydelse. Derfor foretager vi undersøgelsen, når de er halvvejs. Det giver mulighed for at tage fat i punkter, som eleverne peger på kan forbedres, så de også selv får glæde af forbedringen og oplever, at de rent faktisk har indflydelse, fortæller Finn Hansen og fortsætter: -Samtidig giver det mulighed for at give eleverne en forklaring, hvis de har ønsker, der af en eller anden grund ikke kan opfyldes. Dan Rasmussen supplerer: -Udgangspunktet er ikke at "please" eleverne, men at forbedre og udvikle. Der kan være gode grunde til, at vi ikke kan imødekomme et ønske. Når det er tilfældet, så får eleverne en forklaring på, hvorfor ønsket ikke kan imødekommes. Og målet er så at nå en god dialog om det, uddyber han. Sociale medier en udfordring Resultaterne fra undersøgelserne behandles på møder med repræsentanter for eleverne, underviserne og ledelsen, hvor der udfærdiges referat og efterfølgende iværksættes sagsbehandling. På de områder, hvor konklusionen efter behandling er, at elevernes ønske ikke kan imødekommes, er den uddybende forklaring til eleverne højt prioriteret. -De sociale medier er i dag en stor udfordring. Vi kan og vil ikke hverken censurere eller diktere, hvad elever kommunikerer ud via for eksempel Facebook, siger Dan Rasmussen og Finn Hansen tilføjer: -I stedet for prioriterer vi højt at give en fyldestgørende forklaring på, hvorfor vi for eksempel ikke kan imødekomme fremsatte ønsker. Et flagskib Overordnet er det læringsgrundlaget for eleverne, der er i fokus for målingerne og den efterfølgende bearbejdning. -Vi vil gerne være et flagskib. For at være det, må vi hele tiden udvikle os. Vi uddanner soldater, dygtige soldater, siger Dan Rasmussen og fortsætter: -Dygtige soldater tør spørge, de tør være kritiske og de tør påvirke deres omgivelser og rammer. Det er min overbevisning, at 14

15 det er sådanne soldater, vi uddanner. De er det allerbedste produkt. Pris for undervisningsmiljø Undervisningsmiljøprisen til Søværnets Sergent- og Grundskole i 2010 var en milepæl for skolen efter at Søværnets Grundskole i Auderød i 2008 blev flyttet til Frederikshavn og fusioneret med Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole. Fusionen medførte et omfattende byggeprojekt på 155 mio. kr., hvor den bestående bygningsmasse på kvm. på Sergentog Reserveofficersskolen blev renoveret og yderligere nye kvm. kom til. Kapaciteten rækker i dag til at indkvartere 176 elever på firemandslukaf'er og 136 elever på enkeltmandslukaf'er. Idrætsfaciliteterne omfatter idrætshal, udendørs idrætsanlæg, marine 5-kampsbane og Danmarks mest moderne træningsbassin i svømmehallen. Undervisningsfaciliteterne består foruden et auditorium af 13 klasselokaler, skydebane og skydesimulator. Grøn smiley til arbejdsmiljø Skolen er placeret i et skovområde i bakkerne sydvest for Frederikshavns bymidte. Og rammerne er et godt udgangspunkt for arbejdsmiljøet for de ansatte på Søværnets Sergent- og Grundskole. Arbejdsmiljøet har Arbejdstilsynet vurderet til en grøn smiley. -Vi har flotte rammer og nye bygninger. De fysiske rammer om arbejdsmiljøet er i top. Vi har jo ikke værkstedstunge arbejdspladser og vi sidder ikke i mørke tunge kontorer, bemærker Dan Rasmussen og fortsætter: -Men vi har hidtil ikke været så gode til de bløde ting i arbejdsmiljøet. Arbejdstilfredshed for eksempel. Det har vi ikke været gode til at arbejde med struktureret, synes jeg. Men det er vi nu i fuld gang med, og jeg er meget spændt på, hvordan projektet vil udvikle sig. fortsætter næste side Foto: SSG Fakta Søværnets Sergent og Grundskole forestår en lang række uddannelser. Elevkategorier på længere uddannelser: Søværnets basisuddannelse: - værnepligtige - værnepligtige på Dannebrog - marineelever - kadetaspiranter - funktionsuddannelse til Søværnets Militærpoliti Grundlæggende sergentuddannelse - kadetaspiranter - søværnets stampersonel Videregående sergentuddannelse trin I Videregående sergentuddannelse trin II Kontraktofficer Efteruddannelser: Bordinguddannelse Skydeleder Redningsmiddel-uddannelse til: - Søværnet - Georg Stage Fartøjsuddannelser Efteruddannelse + diverse for Sirius, sygeplejersker, læger mv. Støtte til andre myndigheder Missionsforb. uddannelser for Søværnets sejlende enheder 15