Regnskabsteknisk Udvalg

Transkript

1 Beretning 2014/2015 Regnskabsteknisk Udvalg Udvalget har i foreningsåret 2014/2015 afholdt 6 møder. Regnskabsinformation spiller fortsat en afgørende rolle som kommunikationsmiddel i erhvervslivet. Behovet for at have adgang til kapital til virksomhederne medfører, at informative årsrapporter og anden regnskabsinformation er de mest centrale medier for opdateret og pålidelig information om virksomhedernes økonomiske situation og udvikling. Regnskabsteknisk Udvalg varetager foreningens interesser i relation til arbejdet med ny lovgivning, nye standarder og praksis på regnskabsområdet. Interessevaretagelsen er rettet dels mod de europæiske og internationale fora, der har indflydelse på regnskabsreguleringen internationalt, og som tillige påvirker national regulering, samt mod nationale myndigheder og organer på området, herunder særligt Erhvervsstyrelsen og Regnskabsrådet. REGU s strategi Regnskabsteknisk Udvalg (REGU) havde i foråret 2015 en drøftelse af udvalgets strategi for de kommende år. REGU formulerede udvalgets målsætninger med henblik på optimering af den danske og internationale indflydelse på lovgivning og standarder mv., forholdet til andre organisationer, samarbejde med andre udvalg og med FSR danske revisorers sekretariat. REGU ser sig som et fagligt talerør for revisorprofessionen på regnskabsområdet, og REGU vil arbejde for det gode, informative årsregnskab. REGU vil så tidligt som muligt i processen søge at påvirke fremtidige lovændringer mv., og vil i et tæt samarbejde med CSR-udvalget og sekretariatet afdække og fastlægge holdninger til integreret rapportering. REGU vil tillige afdække udfordringer og fastlægge holdninger tilfremtidens regnskabsrapportering, ikke mindst i lyset af den øgede digitalisering. På den internationale bane vil REGU fortsat bakke op om den europæiske regnskabsorganisation EFRAG, bl.a. i forbindelse med påvirkning af nye og ændrede regnskabsstandarder fra IASB og i forbindelse med EFRAG s proaktive projekter. 1

2 Implementering af nyt regnskabsdirektiv omfattende ændringer af årsregnskabsloven REGU deltog i foråret og sommeren 2014 aktivt i Regnskabsrådets forarbejde i relation til de danske lovændringer om gennemførelse af det nye regnskabsdirektiv i den danske årsregnskabslov idet udvalgets formand, Jan Peter Larsen, sammen med to af udvalgets medlemmer Kim Tang Lassen og Jan Fedders bl.a. deltog i en særlig nedsat underarbejdsgruppe. Direktivet er nu indarbejdet i ændringerne til årsregnskabsloven, som Folketinget vedtog i maj 2015 (lov nr. 738 af 1. juni 2015). Hovedindholdet af ændringerne blev omtalt i en faglig nyhed på FSR danske revisorers hjemmeside i maj Ændringerne træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2016 eller senere. Virksomheder kan vælge at anvende de nye regler konsekvent og systematisk for regnskabsår, der slutter den 31. december 2015 eller senere. REGU har i Regnskabsrådet og under høringsrunder peget på, at regnskabsinformation har en central rolle for erhvervslivet, og at der vil være store indirekte omkostninger og ulemper forbundet med at reducere kravene. REGU anbefalede bl.a. at man undlod at indføre et kraftigt reduceret regnskabsregelsæt for mikrovirksomheder og at man undlod så høje stigninger af størrelsesgrænserne i regnskabsklasse B. Det lykkedes i forbindelse med Erhvervsstyrelsens høringsrunde at få modificeret lovforslaget på flere punkter, så informationsværdien af små selskabers årsrapporter ikke bliver helt udvandet. FSR danske revisorer var ved adm. direktør Charlotte Jepsen repræsenteret på en høring på Christiansborg i april 2015 arrangeret af Folketingets Erhvervsudvalg, hvor der var lejlighed til at redegøre nærmere for de problemstillinger, der vil være ved kraftig udvanding af regnskabskrav og dermed lavere informationsværdi for en række danske selskabers årsrapporter. Årsrapportprisen FSR danske revisorer og DI relancerede i 2012 årsrapportprisen i regi af Dansk RegnskabsForum. Årsrapportprisen tilskynder virksomhederne til at udarbejde informative og let tilgængelige årsrapporter. Afholdelse af prisuddelinger giver desuden gode muligheder for at påvirke årsrapporterne i en positiv retning. 2

3 Uddelingen af årsrapportprisen 2014 foregik på et vellykket arrangement i oktober Den overordnede pris gik til ISS, og specialpriser gik til Carlsberg, GN Store Nord og NovoNordisk. Dommerkomiteen er bredt sammensat af regnskabsaflæggere, -brugere og revisorer. FSR danske revisorer er i dommerkomiteen repræsenteret ved Michael Sten Larsen, Søren Kok Olsen, Torben Johansen og Stig Enevoldsen. Medlemmer af REGU har ligesom i de foregående år ydet en meget stor bistand til dommerkomiteen i form af læsning og vurdering af årsrapporter. Årets temaer for specialpriser i 2015 afspejler aktuelle temaer, der er vigtige for brugerne og for regnskabsaflæggerne: - Årsrapporten på 10 minutter - God årsrapport fra en mindre eller mellemstor virksomhed - Nedskrivningstest. Udviklingen af priserne finder i år sted på en konference i Industriens Hus den 9. september Regnskabsvejledning for virksomheder i klasse B og C Den nuværende version af Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder blev udsendt i april 2013, og REGU udsendte i april 2014 ændringer til vejledningen på to enkeltstående områder (sambeskatning og valutakursregulering). REGU har i lyset af de omfattende ændringer af årsregnskabsloven, og dermed de ændrede lovkrav i regnskabsklasse B og C, som Folketinget vedtog i maj 2015, besluttet at opdatere regnskabsvejledningen. REGU forventer at udsende et høringsudkast til opdateret vejledning ultimo 2015, således at den opdaterede vejledning kan foreligge i foråret Indsendelsesbekendtgørelsen Erhvervsstyrelsen har i flere omgange udsendt foreslåede ændringer til indsendelsesbekendtgørelsen i høring (marts 2014, december 2014 og maj 2015). De foreslåede og de vedtagne ændringer til indsendelsesbekendtgørelsen vedrører primært en overgang til fuld digitalisering, ikke kun af årsrapporten, men også af andre dokumenter såsom undtagelseserklæringer og rykkerbreve. 3

4 Erhvervsstyrelsen lancerer i 2015 digitale selvbetjeningsløsninger, så bl.a. undtagelseserklæringer fremover skal indberettes i en pdf-fil via selvbetjeningsløsningen. Det gælder også fx årsrapporter for udenlandske virksomheder med filial i Danmark og for fritagelsesansøgninger. Erhvervsstyrelsen har også lagt op til at reducere muligheden for samlet clobopmærkning af hele ledelsesberetningen mv., idet redegørelser for samfundsansvar, for virksomhedsledelse og for måltal og politikker for underrepræsenteret køn skal opmærkes særskilt. FSR danske revisorer er generelt positivt indstillet over for den øgede digitalisering, men REGU har i høringssvar peget på, at der kan være tale om tekniske udfordringer og uklarheder, og vi har anbefalet en opdatering af indsendelsesvejledningen. Standardkontoplan Erhvervsstyrelsen har iværksat et projekt om en enkel digital regnskabsløsning, og har i den forbindelse fået udarbejdet et oplæg til en standardkontoplan for virksomheder i regnskabsklasse B. En standardkontoplan er tænkt som et middel, der kan medvirke til at forenkle og automatisere indberetning af årsregnskaber, skattemæssige opgørelser og indberetninger til Danmarks Statistik. I visse andre lande, fx Sverige, findes en fælles standardkontoplan for erhvervslivet. FSR danske revisorer gav i februar 2015 en række kommentarer til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med det foreliggende udkast til standardkontoplan, som var blevet forelagt til kommentering blandt medlemmerne af Regnskabsrådet. REGU bistod med inputs. Generelt er FSR danske revisorer positivt indstillet over for tiltag, der hjælper og støtter virksomhederne. Vi lægger afgørende vægt på datakvalitet, verificerbarhed og pålidelighed i virksomhedernes økonomiske data. FSR påpeger desuden, at en standardkontoplan under alle omstændigheder bør være et frivilligt tilbud til virksomhederne. Vejledning om måltal og politik for det underrepræsenterede køn Erhvervsstyrelsen udsendte i februar 2015 en Vejledning om måltal og politik for det underrepræsenterede køn i praksis. Vejledningen forklarer nogle af de praktiske problemstillinger ved efterlevelse af selskabslovens 139a og årsregnskabslovens 99b. 4

5 Vejledningen er efter REGU s opfattelse et tiltrængt bidrag, om end der fortsat er en række uafklarede spørgsmål, ligesom vejledningen ikke indeholder konkrete eksempler der fx illustrerer, hvilke virksomheder, der er omfattet, hvordan den rapporteringsmæssige håndtering af de pågældende krav skal ske i praksis og i det hele taget samspillet mellem selskabslovens og årsregnskabslovens bestemmelser. FSR danske revisorer er derfor i dialog med Erhvervsstyrelsen om muligheden for at udbygge og supplere vejledningen og har påpeget nogle indholdsmæssige mangler og uklarheder. REGU har i samarbejde med CSR-udvalget udarbejdet flere illustrative eksempler, som er drøftet med Erhvervsstyrelsen, og som eventuelt kunne indføjes i eller supplere vejledningen. Notat om lån til hovedaktionærer En arbejdsgruppe under FSR danske revisorer har udsendt et notat om skatte-, regnskabs- og erklæringsmæssige udfordringer, når et selskabs hovedaktionær ulovligt låner penge i selskabet. Notatet fra marts 2015 erstatter et tidligere notat, som arbejdsgruppen udarbejdede i december Notatet er udarbejdet i erkendelse af, at der er en række forhold og formalia, der skal iagttages, og en række skatte-, selskabs- og regnskabsmæssige problemstillinger, der skal overvejes og håndteres. Notatet beskriver en række af disse forhold. En række af de skattemæssige problemstillinger behandles i øvrigt i SKAT s styresignal SKM 2014:825. Foruden repræsentanter for REGU deltog også repræsentanter for REVU og Skatteudvalget samt FSR s sekretariat i drøftelserne i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen havde endvidere drøftelser med SKAT og Erhvervsstyrelsen med henblik på at få afklaret en række spørgsmål og problemstillinger. Regnskabsvejledning for mindre vandværker Repræsentanter for REGU og Forsyningsarbejdsgruppen under Offentligt Udvalg har bistået Erhvervsstyrelsen med udarbejdelse af en regnskabsvejledning for mindre vandværker. Erhvervsstyrelsen samarbejder desuden med Foreningen af Vandværker i Danmark, Kommunernes Landsforening og Naturstyrelsen. En mere ensartet regnskabspraksis for vandværker vil sikre øget gennemsigtighed for brugerne og vil kunne gøre kommunernes tilsyn med værkerne mere effektiv. 5

6 Et vigtigt element i vejledningen er et modelregnskab med tilhørende noter mv. Brug af denne vejledning og modelregnskab vil kunne sikre øget gennemsigtighed og medvirke til overholdelse af lovens krav til regnskabsaflæggelsen. Vejledningen forventes færdiggjort i løbet af 2. halvår Dansk RegnskabsForum Dansk RegnskabsForum, som udvalget etablerede i 2006 sammen med DI, stod i det forgangne år bag to vellykkede arrangementer, nemlig ét i november 2014 om EU- Kommissionenens evaluering af IAS-forordningen og ét meget velbesøgt i april 2015 om danske virksomheders arbejde med at implementere IFRS 15 om indtægter og om Finansforeningens nye vedledning, Anbefalinger & Nøgletal Undervisning Medlemmer af REGU har igen i 2014/2015 medvirket som undervisere ved flere af FSR danske revisorers kurser, herunder modulkurser i regnskab. Det europæiske samarbejde REGU deltager aktivt i European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG), bl.a. i de kvartalsvise møder i Consultative Forum for Standard Setters, og arbejder blandt andet for, at de små lande får en rimelig position i den faglige udvikling og i debatterne på regnskabsområdet i Europa. Begrebsrammen for årsrapporter, IASB s Disclosure Initiative, Classification of Liabilities og Separate Financial Statements prepared under IFRS er områder, hvor udvalget i det forgangne år har afgivet input til EFRAG. Desuden har REGU via samarbejdet i EFRAG nøje fulgt en række andre internationale projekter, herunder færdiggørelsen af en ny regnskabsstandard om leasing, som forventes udsendt ultimo EFRAG blev omstruktureret i efteråret 2014, og Stig Enevoldsen, som også er medlem af REGU, blev i den forbindelse indvalgt som medlem af EFRAG s nye bestyrelse. Et væsentligt formål med omstruktureringen er at sikre, at flere parter bliver direkte involveret, og den nye struktur skal medvirke til at styrke den europæiske indflydelse på de internationale regnskabsstandarder. 6

7 Stig Enevoldsen er desuden viceformand for den europæiske revisorsammenslutning FEE s Corporate Reporting Policy Group, og han har i det forløbne år været særligt involveret i udarbejdelsen af FEE s diskussionsoplæg om fremtidens rapportering, der bl.a. belyser den teknologiske udviklings indvirkning herpå. Dette diskussionsoplæg forventes udsendt i september Udvalgets arbejde i det kommende år Blandt de væsentlige opgaver for REGU i det kommende år er at medvirke til en hensigtsmæssig implementering af de omfattende ændringer af årsregnskabsloven, som Folketinget vedtog i maj Herunder vil udvalget prioritere en opdatering af Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder samt - i samarbejde med CSRudvalget og sekretariatet - fastlægge holdninger til og indsatsområder over for integreret rapportering og fremtidens rapportering. Udvalget vil fortsat prioritere det meget omfattende og krævende arbejde med deltagelse i internationalt samarbejde, navnlig i EFRAG-regi. Blandt internationale emner, som udvalget prioriterer i 2015/2016 er udkastet til ny begrebsramme for årsrapporter, IASB s Disclosure Initiative og implementering af den nye standard om leasing, der forventes ultimo Udvalget forventer desuden igen at bistå dommerkomiteen med årsrapportprisen Medlemmer af REGU: Jan Peter Larsen, formand, Deloitte Søren Kok Olsen, viceformand, EY (udtrådt 31/ ) Ole Michael Friis, viceformand, Syddansk Universitet (udtrådt 31/ ) Jesper Møller Banghøj, CBS (indtrådt 1/3 2015) Jørgen Blom, EY (indtrådt 1/1 2015) Stig Enevoldsen Jan Fedders, PwC (udtrådt 31/ ) Torben Johansen, BDO Peter Thor Kellmer, Beierholm Kim Larsen, Dansk Revision Michael Sten Larsen (indtrådt 1/1 2015) Kim Tang Lassen, PwC (indtrådt 1/1 2015) Sekretariatet: Ole Steen Jørgensen Jan Brødsgaard 7