Sundhedsfremme og Forebyggelse til socialt udsatte

Transkript

1 Sundhedsfremme og Forebyggelse til socialt udsatte 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål med undersøgelsen Metodisk fremgangsmåde Rette kompetencer og rette indsatser Kurser giver motivation Indsatser eller fremskudt arbejde Relationer vs faglighed i indsatsområderne Fortællinger er med til at fastholde vaner Fortællinger om relationer Nye fortællinger og fremadrettet arbejde Fremadrettede muligheder

3 1. Indledning 1.1 Formål med undersøgelsen Formålet med undersøgelsen har været at undersøge, hvorfor og hvordan en række sundhedsfremmende og forebyggende indsatser rettet mod socialt udsatte virker og hvad der kan arbejdes med fremadrettet. 1.2 Metodisk fremgangsmåde Undersøgelsen er baseret på kvalitativ metode og bygger på 10 kvalitative interviews med repræsentanter fra forskellige institutioner i Frederiksberg. For at opnå forskellige perspektiver på, hvordan og hvorfor de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser virker, er der foretaget interview med medarbejdere med forskellige profiler, herunder koordinatorer, ledere, sundheds- og socialfaglige medarbejdere. Frederiksberg sundhedscenter har selv udvalgt interviewpersoner, dette blev dog i et par tilfælde ændret. Alle interview blev foretaget på kontorer og forskellige bo- og væresteder, hvilket betød at der også var mulighed for kortere interview med ansatte på de forskellige institutioner, og der var mulighed for at foretage korte deltagerobservationer enkelte af stederne. Der er udført semistrukturerede interviews, hvilket vil sige at der er taget udgangspunkt i en interview guide, men samtidig var der mulighed for at ændre og tilpasse spørgsmålene til de enkelte interviewpersoner og de enkelte situationer. De overordnede emner for interviewene var: 1. Har der været den rette kompetenceudvikling for medarbejderne? 2. Hvad betyder de forskellige faglige retninger for det fremadrettede samarbejde? 3. Hvordan, hvorfor og hvornår virker indsatserne? 4. Hvad skal der til for at indsatserne kan blive bæredygtige? Alle interviews blev optaget digitalt med interviewpersonernes tilladelses og blev senere lyttet igennem og resumeret. I analyseprocessen er der efter flere gennemlytninger af interviewene gennemført en tematisk analyse ud fra de overordnede emner for interviewene. Både ud fra hver enkelt interview og på tværs af interviewene. Der indgår en række citater og uddrag fra interviewene, der viser de tanker, fortællinger og løsningsmuligheder som er dukket op i interviewene. De interviewede personers navne er 3

4 anonymiserede, hvilket betyder at alle interviewcitater fra informanter med ledende eller koordinerede stillingerne beskrives som citat med leder/koordinator og alle interviewcitater med sundhed og socialfaglige medarbejdere beskrives som citat med medarbejder. For også at anonymisere bo- og væresteder, boligsociale områder, lederkontorer mv. er alle stednavne beskrevet som institutioner. Medarbejdere taler om brugere, beboere, borgere, der vil her kun blive brugt borger. 2. Rette kompetencer og rette indsatser 2.1 Kurser giver motivation I dette afsnit beskrives det, hvordan de indsatser der er rettet mod at udvikle medarbejderes kompetencer, har virket i forbindelse med at øge medarbejdernes kompetence i det daglige arbejde. Det var en ønske fra sundhedscenteret, at vide om det var rette kompetenceudvikling for medarbejderne. Ud fra interviewene viser det sig at, det er svært for medarbejderne at beskrive, om det har været rette kompetenceudvikling. Der var til gengæld bred enighed blandt medarbejdere og ledere om, at kompetencekurserne var vigtige for det daglige arbejde. Der var enkelte, om end kun få, der som i det følgende citat pegede på specifikke kurser, langt flere pegede på det motiverende i de kompetencegivende kurser. kurset det motiverende arbejde var virkelig godt, det har givet mig flere redskaber som jeg bruger i min hverdag (interview med medarbejder) Det kom tydeligt frem i interviewene at indsatsen kompetenceudvikling har øget medarbejderne og borgernes motivation for at deltage i de sundhedsfremmende og forebyggende indsatsområder. Det er særligt lederne der beskriver motivationen, hvilket nedenstående citat illustrere. vi vil gerne have flere kurser og efteruddannelser for vores medarbejdere, kurserne giver motivation og det er vigtigt at have motiverede medarbejdere, ellers bliver borgerne ikke motiverede til noget som helst (interview med leder) 4

5 Det motiverende blev beskrevet som; at møde ansatte fra andre institutioner, at få et afbræk i hverdagen, at blive opmærksom på de daglige vaner og rutiner der er på institutionerne. En medarbejder fortalte at hun ved at tale med medarbejdere fra en anden institution blev opmærksom på, at det at gå en tur med en borger, var en måde hvor der kunne arbejdes på at øge borgerens sundhed og samtidig øge relationen mellem borger og medarbejder. Lederne beskrev, at de kunne mærke at medarbejderne var mere motiverede når de havde været på kursus. Det de kunne mærke, var små ændringer i hverdagen, en anden stemning og en anden snak medarbejderne imellem og mellem medarbejder og borger. Hvorvidt det har været den rette kompetenceudvikling er ud fra disse interview svært at svare direkte på. Det der er kommet tydeligt frem er at kompetenceudvikling er vigtig for medarbejdernes motivation i det daglige arbejde. Emnet motivation berøres også i afsnit Indsatser eller fremskudt arbejde I dette afsnit skildres det, at det ikke kun er interessant hvad indsatsens indhold er, men at det også er formen på indsatsen der er interessant. Det var langt fra alle ledere/ koordinatore der med sikkerhed kunne nævne, hvilke indsatser deres institution deltog i. Nogle steder var lederen i tvivl om deres institution var med i en indsats, andre steder var de i tvivl om indsatserne var en indsats, et forsøg eller et nyt ubegrænset tiltag. Det der kom frem i interviewene var, at at det arbejde der fra sundhedscenteret blev beskrevet som indsatser i forbindelse med projekt sundhedsfremme og forebyggelse til socialt ansatte, blev beskrevet som fremskudt arbejde af ledere/koordinatore. Fremskudt arbejde blev beskrevet som det, der sker når forebyggende og sundhedsfremmende opgaver som fysioterapiens arbejde, rygestopkonsulenternes arbejde, socialsygeplejerskens arbejde, diætistens arbejde foregår på institutionerne i stedet for at være lokaliseret på sundhedscenteret. Det fremskudte arbejde ses generelt som noget der er meget positivt, både i interviews med ledere og koordinatorer og i medarbejderinterviews. På ledelsesniveauet, ses det fremskudte arbejde som en ny måde at arbejde på, en ny måde at anskue borgeren på, hvilket fremhæves i følgende citat. 5

6 i forhold til mange andre forvaltninger er vi, med vores arbejde med fremskudt arbejde, frontløbere. Det er en kulturændring i måden at anskue borgeren og det virker godt (interview med leder/koordinator) Lederne vil gerne arbejde mere med fremskudt arbejde. Balancen i det fremskudte arbejde diskuteres dog, for meget fremskudt arbejde kan forstyrre de daglige rutiner på institutionerne, hvilket kan være negativt for visse borgere. Et andet tema der blev diskuteret i forbindelse med det fremskudte arbejde er, at der er en vis usikkerhed omkring det. Er det fremskudte arbejde, noget der bliver i en ubegrænset eller begrænset periode? Denne usikkerhed hænger sammen med, ledere der ikke er bevidste om, at de er med i et projekt, og at indsatser som fx rygestopkonsulenten, fysioterapien, socialsygeplejersken og diætisten er indsatser der stopper igen. Et andet relevant tema er, hvorvidt det fremskudte arbejde er målet eller midlet til at få borgeren til at komme på sundhedscenteret. Det er forskelligt fra sted til sted, hvorvidt institutionen ønsker at det fremskudte arbejde er målet eller midlet. Der er et overtal af både medarbejdere og ledere der ser det fremskudte arbejde som positivt, og som gerne ser at det er målet. Dette forklares ud fra, at der er flere borgere der får gavn af tilbuddene, når de foregår ude på institutionerne, end når det forgår på sundhedscenteret. Desuden beskrives det at der er borgere der aldrig ville nå ind til sundhedscenteret, i nedenstående citat sættes der spørgsmål ved om der kunne være endnu mere fremskudt arbejde. det er vigtigt at kunne handle, når beboeren er motiveret, så man kunne overveje om det ville hjælpe endnu mere, hvis der var mindre sundhedskliniker ude på matriklerne (interview med leder/koordinator) På den ene side er der er en opfattelse af, at sundhedscenteret ikke kender borgernes forskellige behov og forskellige psykiske diagnoser, og at sundhedscenterets medarbejdere derfor ikke har forståelse for, at borgerne kan altid kan komme på sundhedscenteret. Her er det et ønske at det fremskudte arbejde er et mål. 6

7 På den anden side er der ledere, der ønsker at det fremskudte arbejde, er et middel til at få borgerene ind på sundhedscenteret. Dette begrundes i ønsket om lige muligheder for alle, og at deres borgere ved at komme ind på sundhedscenteret bliver motiveret til at deltage i andre sundhedstiltag end de få tiltag, der er mulighed for på matriklen. Citatet her belyser denne holdning. rygestopkurserne har hjulpet flere af vores borgere, og der er endda nogle borgere der er begyndt at gå på kurser på sundhedscenteret. Det har bygget bro, at de kom her på værestedet først (interview med medarbejder) 2.3 Relationer vs faglighed i indsatsområderne Det har vist sig at det at indsatserne foregik som fremskudt arbejde havde stor betydning, om end der ikke var enighed om, hvorvidt det var målet i sig selv, eller blot et middel til at få borgerne ind på sundhedscenteret. Et andet tema der dukkede op i besvarelserne omkring indsatsområderne var vigtigheden af at arbejde med relationer til borgerne. I det følgende afsnit belyses det at relationer til borgerne er vigtige, at det tager tid at opbygge relationer og tillid, og at denne tillid særligt kommer når borgerne oplever at indsatserne virker. Indsatsen omhandlende fysioterapi, var en af de indsatser der i interviewene var stor begejstring for. Det blev særligt pointeret, at det var vigtigt, at fysioterapeuten arbejdede med relationerne til borgerne og at det var den samme fysioterapeut der kom hver gang. Dette synliggøres i interviewet her, hvor en leder fortæller at relations opbygning tager tid. fysioterapeutens arbejde er også relations arbejde, det tager tid før der er nogen borgerere der tør skrive sig på listen, men nu hvor de kender hende så er det rigtig godt (interview med leder/koordinator) Det er ikke nok med gode relationer, det er også vigtigt med fagfaglighed, hvilket følgende citat fra samme interview illustrere. 7

8 det der virker er en faglig stærk fysioterapeut, en der kender målgruppen, ved hvordan man taler til dem og giver seriøse forløb, der rent faktisk hjælper borgeren (interview med leder) Ud fra denne del af undersøgelsen, tyder det derfor på, at det er vigtigt at de sundhedsfaglige medarbejdere, har fokus på deres faglighed. Dette er her illustreret ved citater omkring fysioterapien, men gør sig givetvis også gældende omkring andre sundhedsfaglige medarbejdere diætisten, socialsygeplejersken mv. I nedenstående citat fra et andet interview, pointeres det at når der arbejdes med en stærk fagfaglighed og der er opbygget en god relation, så kan det sundhedsfaglige arbejde både forbedre borgerens sundheds og sociale tilstand. borgerne bliver mere kropsbevidste, det er godt både på det fysiske og mentale plan (interview med medarbejder) I forhold til indsatsen med de sundhedsfaglige medarbejdere, er der er et omfattende ønske om at fortsætte med med disse indsats, det gælder både fysioterapien, diætisten, og socialsygeplejersken. Dette tydeliggøres i følgende citat fra et interview hvor en ledere beskriver, at de oplever et stort behov for netop fysioterapi for deres målgruppe. Det er særligt en ønske at fysioterapiens arbejde foregår fremskudt, på institutionerne. Der er endog institutioner, hvor det opleves som en så vigtig ydelse til borgerne, at de vil forsøge at fortsætte med tilbuddet, hvis det nuværende tilbud stopper, en leder overvejer i nedenstående interview forskellige muligheder. hvis tilskuddet til fysioterapien stopper, så må vi overveje, hvordan vi kan få råd til at forsætte, enten i samarbejde med andre institutioner som vores eller købe ydelsen ude fra. Det er en vigtig indsats, som vi virkelig gerne vil køre videre med. (interview med koordinator/leder) Ud over fysioterapien, så beskrives rygestopkoordinatorerne og diætistens arbejde også som fremskudt arbejde. Der er bred enighed om, at det virker motiverende for både 8

9 medarbejdere og borgere, når der kommer en sundhedsfaglig medarbejder udefra, hvilket blandt andet beskrives i nedenstående citat.. hvis rygestopkoordinatoren og fysioterapien ikke kom udefra så ville det ikke rykke, det rykker også ved os medarbejdere, det ville det også gøre hvis der kom en diætist og inspirerede os i køkkenet (interview med medarbejder) En anden medarbejder beskriver yderligere, at det ikke kun er motivationen der er vigtig, men også at den tillid de har med borgerne vil forsvinde, hvis det var dem som socialfaglige medarbejde der skulle være politi overfor rygerne. det er vigtigt at der kommer rygestopkoordinatorer og fysioterapeuter udefra her til os, det virker motiverende for vores borgere, og det bryder ikke den daglige tillid vores brugere har til os. Hvis vi skulle være rygestop konsulenter, ville den daglige tillid til os forsvinde (interview med medarbejder) Det var særligt omkring rygning, at de socialfaglige medarbejdere så det som et problem omkring tillid, hvis de skulle være rygestopkonsulenter på deres egen arbejdsplads. Problemet med tillid nævnes ikke, når der i samme interview tales om, at de på institutionen er begyndt at arbejde med sundere og mere varieret kost. Det tyder på, at der en større forskel på det socialfaglige og sundhedsfaglige syn på rygning end på sund kost og bevægelser. Når medarbejdere og ledere beskriver fysioterapien, tales der om at fysioterapi både giver noget sundhedsfagligt og socialfagligt, det er let for medarbejderne at bakke op om og flere steder fortæller medarbejderne også at de selv deltager i nogle af øvelserne. Der er en anden forståelse omkring rygning og rygestopkonsulenter, her oplevedes det som om, at rygestoparbejdet hjælper på det sundhedsfaglige men tager noget fra det socialfaglige. Sundhedsindsatserne omkring rygning er generelt i interviewene anderledes ømtåleligt, hvilket blandt andet belyses i nedenstående citat. Her beskrives det, hvordan det at ryge sammen bruges som et led i det socialfaglige relations arbejde. Rygeområder ses som fristeder, hvor det er særlig godt at bygge relationer mellem medarbejder og borger. 9

10 altså vi medarbejdere forsøger jo at opmuntre borgerne til at tale med rygestopkonsulenten, men det er et problem at nogle medarbejdere samtidig ryger sammen med borgerne (interview med medarbejder) Fremadrettet ses der et udviklingspotentiale i at udvikle de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser omkring rygestop, ved at der i indsatserne også fokuseres på andre muligheder for at skabe relationer. 3. Fortællinger er med til at fastholde vaner Et af temaerne for undersøgelsen, var ønsket om at undersøge, hvad det betyder for det fremadrettede samarbejde, at der er forskellige faglige retninger. I løbet af undersøgelsen kom de forskellige fagligheder og forståelser af faglighed, blandt andet til udtryk gennem fortællinger af tidligere situationer. Fortællingerne beskriver henholdsvis, at tid og relationer er vigtigt i det socialfaglige arbejde, og at sundhedscenteret er stort og ukendt. Fortællinger er med til at danne institutioner og medarbejderes forestillinger om dels egen faglighed og dels andres faglighed. I dette afsnit vil fortællinger få en særskilt behandling. Først kommer der fortællinger der beskriver de nuværende umiddelbare fortællinger. Senere i afsnittet illustreres det gennem specifikke fortællinger omkring projektet, hvordan disse fortællinger er mulige at ændre. Disse nye fortællinger er vigtige for det fremadrettede arbejde med at nedbryde skel mellem de forskellige fagretninger. 3.1 Fortællinger om relationer Både ledere og medarbejdere beskriver relations arbejdet som en stor del af det daglige arbejde, det er afgørende at opbygge et tillidsforhold til borgerne, før det direkte sundhedsfaglige arbejde kan starte. Det beskrives yderligere at relationsarbejde kræver tid og ressourcer. Det er ikke udelukkende emner der beskrives af ledere og medarbejdere i Frederiksbergkommune, samme tema beskrives i evalueringen Opsøgende sundhedsindsatser over for socialt udsatte borgere en evaluering af indsatsen i fire 10

11 kommuner 1, hvor lignende fortællinger kommer fra andre medarbejdere i andre kommuner. Nedenstående citat illustrere de mange fortællinger om arbejdet med relationer, tid og tillid. jeg kan fortælle om et eksempel, hvor det tog mig flere år at få en god relation til en beboer. Det startede med, at vi havde flere aftaler om, at han skulle til tandlægen. Det kunne han ikke overskue, så han meldte afbud gang på gang. Han reagerede ved at blive virkelig sur på mig, og begyndte at råbe efter mig, når han så mig. Det stod på i næsten 2 år. Jeg hilste bare på ham, når jeg så ham. Pludselig en dag efter ca. 2 år, så kom han herop på kontoret og spurgte, om jeg ville hjælpe ham med hans regninger det tager lang tid at opbygge relationer med vores målgruppe. (interview med medarbejder) En anden type fortælling der går igen i medarbejderinterviewene er fortællinger om sundhedscenteret. Der er ikke en fortælling der på samme vis illustrerer fortællingen om sundhedscenteret, der derfor udvalgt en række citater fra forskellige medarbejdere der tilsammen illustrerer denne fortælling. Altså nede på sundhedscenteret, der tror jeg, de tænker at, hvis en borger ikke dukker op til aftalen, så er det fordi han/hun ikke er interesserede - men vi kender borgeren og ved måske hvorfor at han eller hun ikke dukker op der er nogle kæmpe store ryghold på sundhedscenteret, det er ikke for vores borgere, det er derfor, det er vigtigt at fysioterapeuten kommer her hvis jeg skal kunne afhjælpe vores borgers katastrofetanker, så er det vigtigt at jeg ved, hvad jeg sender dem hen til. Vi skal møde dem der rører ved vores borgere, det er os der skal bygge bro fra borger til fysioterapeuten 1 Opsøgende sundhedsindsatser over for socialt udsatte borgere. En evaluering af indsatsen i fire kommuner. Ulf Hjelmar, Ane Reese Mikkelsen og Pia Vivian Pedersen udgivet af KORA 11

12 det virker mere fragmenteret med fx genoptræningsforløb på sundhedscenteret, det er meget mere interessant, hvis det kunne integreres endnu mere i vores egne projekter her på matriklen diætisten og kostvejlederen, skal være i køkkenerne ude på matriklen, det er der det giver mening, ikke på sundhedscenteret (uddrag fra forskellige interview med interview med medarbejdere) Fortællingerne viser de indlejrede forståelser af sundhedscenteret. Det var ofte, disse fortællinger der kom først i interviewene. Med fortællingerne pointerede medarbejderne, dels at det krævende tillids - og relationsarbejde tager tid, dels at det kommer før det sundhedsrelaterede arbejde. Fortællingerne omkring sundhedscenteret viser, en usikkerhed overfor det der foregår på sundhedscenteret, de socialfaglige medarbejdere, har behov for et større kendskab til sundhedscenteret før de kan hjælpe deres borgere til at komme der. Hvis fortællinger som disse står alene, bliver det en svær øvelse at få de social udsatte borgere til at komme i sundhedscenteret. Der er behov for at de socialfaglige medarbejdere på institutionerne, bygger bro til sundhedscenteret og bakker op omkring det sundhedsrelaterede arbejde. Fortællingerne omkring sundhedscenteret ændre sig i sidste halvdel af interviewene. Forandringen sker i sidste halvdel af interviewet, hvor der specifikt spørges ind til, hvad der fungere godt i forbindelse med projektets indsatser. 3.2 Nye fortællinger og fremadrettet arbejde De nye fortællinger handler om, samarbejde, samskabelse, bæredygtighed og kommunikation. Ved at fokusere på disse nye fortællinger og ved at genfortælle disse, kan fortællingerne være med til at ændre medarbejdernes forestillinger om sundhedscenteret. Fortællingerne kan også være med til at nedbryde de klassiske skel mellem social og sundhedsfaglige fagligheder. Det at fortællingerne allerede er i gang, viser interesse for dette samarbejde. De følgende 3 citater med henholdsvis leder/koordinator og medarbejdere illustrerer, fortællingen om hvordan samarbejde og netværk er det der gør indsatserne bæredygtige. 12

13 når medarbejdere begynder at få en fornemmelse af hvem de skal henvende sig til i sundhedscenteret eller i en anden institution så er det bæredygtigt (interview med leder/koordinator) Rikke har været god til at få mennesker til at arbejde sammen, det at få de sundhedsfaglige og de socialfaglige medarbejde til at arbejde sammen, det er bæredygtigt (interview med leder/koordinator) kommunikationen med sundhedscenteret er meget vigtig og der måtte gerne være flere projekter og indsatser der lapper ind over hinanden, gerne meget mere samarbejde og det tror jeg også der bliver med Rikke, hun er virkelig god til at få forskellige arrangementer i gang fx Eat your heart eat your art og sundhedsdagene, det er meget motiverende (interview med medarbejder) sundhedsdagene på centeret har haft stor betydning, vejen er blevet kortere, nu ved vi hvem vi skal henvende os til og de kender os det gjorde de ikke for halvandet år siden (interview med leder) 4. Fremadrettede muligheder Ifølge de informanter der har deltaget i denne undersøgelse er der stadig plads til forbedring i samarbejdet, fx på det praktiske hverdags niveau, hvilket illustreres i følgende citat. det at vi har et møde hver 3. måned, hvor vi fra X institution og X afdelingen sidder rundt om bordet, det har stor betydning for vores samarbejde nu kender vi hinanden og ved hvem vi skal kontakte. Det ville være godt hvis nogen fra sundhedscenteret også kunne deltage... (interview med medarbejder) 13

14 Men der tænkes også større og mere overordnet, omkring de fremadrettede muligheder. Ledere og koordinatorer beskrev, hvordan kampen om hvem der betaler var en forhindring for det fremadrettede samarbejde. Økonomien blev også beskrevet som et emne, der kunne være svært at tale om, blandt andet i citatet her. for at borgeren kan få det bedre i hverdagen, så må der investeres i sundheden, det vil give besparelser i sundhedssektoren senere men det kræver at vi tænker og taler sammen, også om økonomi og det er ikke sket endnu (interview med leder/koordinator). Undersøgelsen her viser, at de forskellige indsatser har haft en stor betydning for samarbejdet mellem de sundhedsfaglige og socialfaglige medarbejdere. Forskellige former for praksisnært samarbejde fx idrætsdage, kompetenceudviklende og motiverende kurser og andre fælles projekter, har betydet at medarbejderne har opnået et større kendskab til henholdsvis arbejdet på andre institutioner og på sundhedscenteret. For at gøre arbejdet med indsatserne bæredygtigt er det derfor vigtigt at fokusere på videre samarbejder. Videre samarbejde mellem forskellige medarbejder grupper, vil både skabe flere nye historier og skabe motivation i hverdagen. Ph.d. antropolog Betina Bang Tlf: betinabang@hotmail.com 14