Rapport fra studietur til Catalonien, Spanien September 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport fra studietur til Catalonien, Spanien September 2012"

Transkript

1 Rapport fra studietur til Catalonien, Spanien September 2012 Videncenter for Svineproduktions studietur for svinerådgivere og -dyrlæger 1

2 Indholdsfortegnelse Struktur, udvikling og national lovgivning... 3 Byggeri og produktionssystemer... 5 Er de spanske svineproducenter klar til 2013?... 6 Spanske forhold i farestalden... 7 Smågrise... 8 Slagtesvineproduktion i Spanien... 9 Avl og reproduktion Fodring Sygdom og sundhed i spansk svineproduktion Forhold omkring miljø Program Deltagerliste

3 Struktur, udvikling og national lovgivning Af Bjarne Knudsen og Michael Kær, Svinerådgivning Vest Struktur Befolkning og areal er ca. 10 gange Danmarks, mens svineproduktionen kun er dobbelt så stor som i Danmark (DK). Således var der 41 mil. slagtninger i Spanienn (E) i Svinekødsproduktionen har haft en voldsom fremgang de senere år. Andre kødtyper r har haft en stagnerendee produktion de seneste 20 år. Svineproduktionen er formodentlig steget som følge aff de massive investeringer som slagterier, foderstoffer, avlsselskaber m.fl.. har foretage de senestee år. Investorerne har investeret for at sikre sig forsynings-/afsætningssikkerhedproduktionen (ca. 75 %) er bygget op ved at investorerne (integratorer) lejer sig ind i Langt størsteparten af svineproducentens bygninger. Integratoren sørger for dyr, foder, avl, veterinær bistand og rådgivning. Svineproducenten er ansat af integratoren og aflønnes for leje af stalde og o pasning af dyr. Svineproducenten får en fast pris pr. produceret smågris og slagtesvin, samt et straf-fradragg hvis produktivitetskravene i kontrakten ikke er opfyldt. Foruden denne produktionsform er der også selveje (mindre besætninger) og cooperativer (producenter ejer selv bygninger og dyr, mens der er fællesskab f om f.eks. foderstof eller slagteri). En typisk sobesætning er på omkring 1500 søer. Udvikling Svineproduktionen i Spanien har gennemgået den samme udvikling, somm i DK. Fra at der har været over bedrifter i er der nu kun ca svinebedrifter i Spanien. Spanien er kendt for store sohold. 78 % af søerne er samlet i 17 % af gårdene Søerne i de tilbageværende svinebesætninger fordeler sig med 78 % af søerne s i 17 % af besætningerne. Fra at have været importør af svinekød, er Spanien nu selvforsynende samt en eksport på godt tons svinekød. DKs samlede produktion er til sammenligningg på tons. I de sidste 2 år har der 3

4 været en årlig stigning på eksporten på næsten 50 %. Kødet eksporteres til EU, med overvægt til nabolandene Portugal og Frankrig, samt Italien. Eftersom Frankrig er største modtager af det eksporterede svinekød er ekspansionen foregået i det nordlige Spanien (Catalonien). Catalonien er nu stort set lige så svinetæt som DK (over 200 grise/km 2 ). For øjeblikket rykker produktionen, og især gyllen mod vest til de mindre tætte svineområder. Lovgivning Spanien er underlagt de samme EU-love, som i Danmark. Implementeringen er dog lidt anderledes. Eksempelvis, fortolkes 3-meter reglen i stalde til løsgående drægtige søer (EU krav kun 2,8 meter) lempeligere i Spanien end i Danmark. Nedenstående billede stammer fra et besøg i en drægtighedsstald under ombygning til løsdrift. I den pågældende situation bliver der tydeligvis ikke 2,8 meter mellem bagkanten på de to rækker af inventar. Om denne løsning kan bestå et evt. spansk kontrolbesøg vides ikke. Det var dog ejerens opfattelse at løsningen er OK. Drægtighedsstald som var under ombygning til overholdelse af 2013-krav om løsgående søer. Rækken i venstre side er ændret til løsdrift. Rækken i højre side er endnu ikke renoveret. Den færdige løsning vurderes af resulterer i en afstand på ca. 2,30 meter mellem inventarets bagkant. Mht. spalteåbninger/bjælkebredde, så synes denne regel at gælde for alle gulve med spalter. Der er samme arealkrav til udspredning gylle som i Danmark, blot med den forskel, at Spanien har valgt at alle dyretyper må udsprede det samme, nemlig hvad der svarer til 1,7 DE/ha. Samlet set synes Spanien at være klar til 2013 mht. dyrevelfærd. I hvert fald forventes det, at % af de større sobesætninger enten allerede er klar, eller har planer for at blive det. På den økonomiske front er de også godt rustede til fremtiden. De har en struktur, hvor der det ikke kun er primærleddet, der investerer i produktionen, men både forsyning (foderstof og avlsselskab) og afsætning (slagteri) investerer. De spanske svineproducenter er desuden mindre gældsatte end de danske, til gengæld ejer de ikke ret meget jord, så de er sårbare over for stigende korn- og foderpriser. 4

5 Byggeri og produktionssystemer Af Josva Møller Jensen, LandboNord Svinerådgivning De nyere stalde vi har været med åbne staldrum med meget få vinduer, hvilket formentligt skyldes varmen. De er forsynet med undertryksventilation med ventiler og tagkonstruktionerne er bygget op med betonbuer, betonåse og cement baserede tagplader. Hele isoleringen er udført med expanderende skum udsprøjtet på stedet. Hele konstruktionen ser let og enkel ud. Staldene er hovedsageligt udført i beton som vægge og inventar. Gennemsnitstemperaturen for den koldeste måned er typisk 8 grader og nær 30 i den varmeste Drægtige søer i stabile grupper fodres med transponder, i en boks pr. so eller i langkrybber. I de besøgte løbeafdelinger, var der fokus på, at dyrene skulle flyttes til drægtighedsstald på dag 0, 1 eller 42 efter løbning. I Spanien har flere svineproducenter den teori at dyrene er allermest følsomme omkring 28 dage efter løbning. Det kan skyldes forskellige ting, bla. at der brugers den mere sensible Duroc som mor i moderlinjen. Etableringsomkostninger Byggepriserne for et fuldstændig komplet nøglefærdigt projekt til 3300 søer er Euro pr. so. Det er vel omkring kr. pr. so. Det er for en soproduktion indtil 6-7 kg produktion. Denne pris er inklusiv den jord, den ligger på og med grisene indtil 28 dages fravænning. Det de har arbejdet med var 7 ha, hvoraf der er bygninger på de 3,5 ha til søer. Byggestilen er enkel, uden meget isolering. Vi skal huske, at gennemsnitstemperaturen i januar er + 8 grader, og om sommeren er det meget varmt. De bruger betonspær og betonåse. Vi så lofter med tegl, det vil sige lofter, der ligner vores gamle baumadæk, men en meget tyndere plade, som passer ned imellem betonåsene. Imellem tagplader og åse er der fyldt ekspanderende skum. Hele tagfladen er dermed tæt og isoleret. Teglloftet virker meget tiltalende, og landmanden var selv meget begejstret for det. Vi så slagtesvineproduktion med alene naturlig ventilation, med nogle store klapper, som lukker ned, og der er åben kip. Klimaet virkede fornuftigt, men temperaturen var også 30 grader, og det kan være svært at se, om man kan lave en god luftfordeling ved lidt koldere temperatur. Det virkede fornuftigt, og vi tror, det virker. Økonomi i produktionssystemet Designet af produktionsenhederne er meget bygget op omkring, at for en smågris får man 15 Euro for at passe den og lægge hus til. Et slagtesvin får man 10 Euro for og nogle mindre tillæg, hvis man gør det bedre. Inden for de 10 Euro skal man kunne lave profit, og det kan kun lade sig gøre, hvis ejeren er involveret dybt i produktionen (som i Danmark). Er ejeren involveret, ser det ud som om, der også kan laves penge på den måde. Regner vi om fra de 15 Euro, er det vel omkring husomkostninger på 110 kr. inkl. pasning for 7 kg grise og omkring 75 kr. inkl. pasning for slagtesvin. Det er vel i virkeligheden som herhjemme. Udfordringen for systemet (for os at se) er, at landmænd der er dygtigere end gennemsnittet, ikke tjener nok på f.eks. at lave en større smågris, der vokser hurtigere. Landmanden bliver ikke præmieret for den øgede effektivitet. 5

6 Leverer han en tungere gris, har han blot et større foderindkøb, og det er der ikke decideret nogen vinder ved. Vi ser en ulempe i, at de får meget store grise ved fødsel men små ved fravænning, idet vi tror, det påvirker hhv. kuldstørrelsen i næste kuld, og hvor meget soen taber sig i farestalden Er de spanske svineproducenter klar til 2013? Af Lars Winther LandboNord Svinerådgivning, Brønderslev I Danmark har man haft en ide om, at de sydeuropæiske lande ikke ville lovliggøre sig med hensyn til krav om løsgående søer, men i Spanien er man godt med. Det er markedet der driver udviklingen. Spanske svineproducenter er bange for, at det bliver svært at eksportere kød, som ikke er produceret efter lovgivningen. Da 25 % af produktionen bliver eksporteret, er det vigtigt, at man ikke står med noget B-kød som man ikke kan opnå den samme pris for, som man kan i de andre EU-lande. Nedenfor ses hvordan de forskellige soholdere alt efter størrelse er klar til % af søerne er på 30 % af bedrifterne, og de har mere end søer pr. bedrift. Som det kan ses, er de store godt med, og der er flere af de mindre, der vil lukke. 21 Ved ikke hvad de skal Holder op Vil lovliggøre sig Er klar I alt Spanske svineproduktioner er indrettet med de samme drægtighedssystemer som i Danmark; transpondere, en boks pr. so, gulvfodring og enkelte med vådfodring i langkrybbe. Vi så en besætning, der var ved at skære boksene ned og på denne måde gøre sig klar, hvor der så blev plads til 10 søer, hvor der før var plads til 12 søer, altså den samme fremgangsmåde som i Danmark. Man regner med, at der skal investeres godt 300 euro pr. årsso for at alle drægtige søer skal gå løse i Det vil sige ca. 700 mio. euro. 6

7 Spanske forhold i farestalden Af Nikolai Stidsen AgriNord Svinerådgivning De besøgte farestaldes indretning lignede på mange punkter, det vi kender fra danske forhold. I de nyere stalde var det hovedsageligt sidevendte stier med fuldspaltegulv og varmeplade. Typisk spansk farestald I hele den spanske svineproduktion er der et stort fokus på at lave grisen billigst muligt, med fokus på specielt foder og arbejdskraft. Dette i modsætning til Danmark hvor vi primært har øje for antal grise for at holde enhedsprisen lav. I farestalden har det den effekt, at fødselsvægten er en meget vigtigt parameter for kvalitet, idet den store gris er nem at passe, og ikke stiller samme krav til management, som den lille gris gør. Her har spanierne en pointe, der gør dem meget konkurrencedygtige. Spanien Lev. Født pr. kuld 11,9 14,8 Døde før frav. % 11,6 14,1 Frav. vægt 6,1 7,1 Diegiv. dage Frav. gris pr. årsso 24,6 28,8 Danmark Foder pr. årsso kg Kg sofoder pr. frav. gris 44,7 48,6 Kg sofoder pr. kg frav. gris 7,3 6,8 Som det fremgår af ovenstående tabel indskrænkes det danske forspring i effektivitet, når der fokuseres på foderforbruget pr. kg. gris i stedet for antallet af grise. Når man kigger på den Spanske svineproduktion med konsulent øjne, og har fokus på optimering af totaløkonomien ved at finde de lavest hængende frugter, så er der et stort potentiale i at have et bedre management i farestalden. Når man tager i betragtning at fødselsvægten er større og antal fravænnede grise pr. fravænning er lavere, så burde der uden store problemer kunne opnås en højere fravænningsvægt samt en lavere dødelighed i den Spanske farestald, med en endnu bedre konkurrenceevne til følge. 7

8 Smågrise Af Ole Lund Nielsen, LandboMidtøst Svinerådgivning Ifølge tal fra Interpig er den gennemsnitlige fravænningsalder i Spanien 23 dage, og fravænningsvægten 6-6,5 kg. I daglig tale er en spansk smågrise i vægtintervallet 6-18 kg. I det omfang grisene produceres i 3-site er smågriseperioden typisk fra 6 kg til kg. Den gennemsnitlige produktivitet viser et foderforbrug på 1,64 kg foder pr. kg tilvækst, en dødelighed på 3,0 %, og en daglig tilvækst på 303 gram. (I vægtintervallet: 6,1 19 kg, 2011 tal) En typisk fodring ser ud som følger: ½ kg lacto-prestarter (blanding fra farestald) 3 kg prestarter 10 kg Starter 1 10 kg Starter 2 Køling af ventilationsluft ind i stalden Luften indtages via gangen i den ene side af bygningen. Drikkevandet renses og tilsættes syre ved indgang til smågrisestalden. Der er stor fokus på sektionering og holddrift. Fra integratorerne er det et ønske/krav at køre AI/AU på ejendomsniveau. 8

9 Andelen af grise, der blev produceret i 2-site system, dvs. sohold og frats-stalde blev ikke oplyst, men vi fik indtryk af at frats-produktionen er mere udbredt i Spanien end i Danmark. Den besøgte smågrisestald var indretningsmæssig sammenlignelig med en dansk smågrisestald. Det besøgte område i Catalonien har høje sommertemperaturer, mens vintertemperaturen er ned til 5-10 grader. I den besøgte smågrisestald var der mulighed for at køle indsugningsluften, som blev indtaget igennem den langsgående inspektionsgang. 2-klimastier med plastinventar og Egebjerg foderautomater. 2-klimasti med delvist fastgulv m gulvvarme, plastriste og tørfoder. Drikkevand er renset overfladevand fra eget bassin Kølingen reducerer lufttemperaturen med 8-10 grader. (udetemp: 30 o C) Slagtesvineproduktion i Spanien Af Kristian Jensen Midtjysk Svinerådgivning Der slagtes cirka 41 mio. svin i Spanien, som dermed er Europas 2. største svineproducerende land. Der er et overskud på cirka 25 %, så der er en stor export af svinekød. Ejerformer Der findes familieejede produktioner, men oftest er det full line så man ejer søerne for at kunne producere de slagtesvin, som der er stalde til. 9

10 Integration systems vokser hurtigt. Det er en produktion, hvor et selskab ejer dyrene, men lejer sig til produktionskapacitet i form af stalde og arbejdskraft. Det kan vokse hurtigt, for der skal ikke bindes så meget kapital. Typisk ejer integratoren også den foderfabrik som leverer til hele produktionen fra de måske søer, der ligger i et selskab. Besøg på spansk foderfabrik Esporc nær Girona ejet af produktionsselskabet Batallé. Typisk spansk slagtesvinestald Effektivitet En stor del af produktionen (90 % af handyr) foregår på ornegrise, hvilket ikke ses som et problem, da det kun er en lille del af befolkningen, som kan registrere ornelugt. Dødelighed: 3,7 % Foderudnyttelse: 2,65 kg/kg tilvækst fra kg. Med energirige blandinger med meget majs, så svarer det ved 1,08 FEsv/kg til 2,86 FEsv/kg tilvækst. Tilvækst: 636 g./dag Der er en del problemer med dysenteri som nævnes som den største tabsgivende sygdom hos slagtesvinene. Et af de strukturelle forhold der tilpasses hurtigt p.t. er omlægning til AI/AU på ejendomsniveau ved de integratorejede produktioner, for at løse de sundhedsmæssige problemer. Væsentlige forskelle til dansk svineproduktion Slagtesvineproduktionen er primært på hangrise i stedet for galtgrise. Ejerformen med integratorer betyder at der er nogle meget store spillere på markedet i forhold til slagterier og foderfremstilling. Den væsentlige forskel på foderet er brug af større mængder majs i foderet. Udlevering med naturlig ventilation 10

11 Avl og reproduktion Af Joachim Glerup Andersen, LMO På studieturen var der følgende vigtige emner ang. avl og reproduktion: Spansk svineproduktion bruger dybinseminering på 95 % af gårdene. Avlsstrategierne som vi så på de besøgte gårde var med store forskelle. Eksport af Danavl gener til Spanien. Dyb inseminering Metoden er vidt udbredt i Spanien. Vi så det udført på 10 søer. På den aktuelle gård blev det brugt på alle dyr undtagen poltene og dyr hvor inderste kateter ikke kan fremføres korrekt. Dyrene stimuleres med orne og berøring om morgenen for at finde dyr i stående brunst. Til formiddag insemineres dyrene uden at de stimuleres, sæden presses ind i søerne. De dyr vi så blive insemineret var helt uden smerter. Fordelene er at der bruges halv portion sæd, arbejdet går hurtigere og selve insemineringen er mindre kompleks at udføre. På aktuelle gård med 1500 søer med Hypor genetik var faringsprocenten 82,9 % og antal totalfødte 12,8 pr. kuld. Se også tabel. Det var pæne resultater i spansk svineproduktion. Fotoet viser kateter til dyb inseminering Søer stimuleres med ekstra belysning i løbestalden Er man interesseret i kateter har Albert Finesta, konsulent TSC, anbefalet firmaet Importvet hjemmeside Avlsstrategi Ved besøget så vi krydsningsdyr fra Grup Batallé, Hypor og Danbred. Grup Batallé er et spansk selskab som startede som en slagtebutik, men i dag dækker hele kæden fra foderfremstilling til salg i butikkerne. Krydsningsdyrene er med Duroc mødre og Landrace fædre. Duroc mødrene er en kerne på 8000 søerne opstartet i 1979 med fokus på både han- og hundyr egenskaber. Slagtesvinene er med Pietrain fædre. Umiddelbart gav dette en god kødkvalitet, lavt foderforbrug ved søerne, lavt foderforbrug ved slagtesvinene, lav tilvækst og lavt antal fravænnet pr. so. Søerne fra Hypor (Hollandsk firma) lignede mere Danbred dyrene. 11

12 Fordele og ulemper ved Grup Batalle avlsstrategien. F1 er med Norsk landrace og Duroc moder af egen selektion og F2 er med Pietrain som fædre Fordele: Adfærd, Fødselsvægt (1,7 kg) Store grise bliver mindre syge Ulemperne: Holdbarhed ved soen Lav mælkeydelse Kuldstørrelse Fravænningsvægt Problemer fra 5. læg og opad. Eksport af Danavl gener til Spanien Generne fra Danbred til brug i sobesætninger var der spredt tilbagemelding på. Problemerne var: 5% flere døde af årssøerne, navlebrok og ødemsyge. De mange fravænnede pr. årsso er med spansk struktur (integrator system) umiddelbart ikke noget som har stor fokus pga. det ikke altid belønnes at have mange fravænnet pr. hold. De Danavl søer vi så var i en besætning, som var med samme ejerstruktur som i Danmark. Den høje dødelighed kan skyldes svinetætheden og sygdomstrykket som er væsentligt højere. Samtidig er vandforsyningen af ringe kvalitet og det varme vejr og dårlig ventilation har formentlig også en indvirken. Effektivitetstal fra besætning med 1500 søer Agropecuaria del Segria (2011 tal) Bygningstilstand Nybygget med løsgående drægtige søer. Ejer af dyrene Piensos del Segre Søernes genetik Hypor, Hollandsk selskab Fravænnet pr. årsso. Defineret ligesom i Danmark 24,3 fravænnet pr. årsso med foderdage medregnet fra 1. løbning Faringsprocent 82,9% Totalfødte pr. kuld 12,8 Levendefødte pr. kuld 11,4 Frav. pr. kuld 10,2 Døde af årssøer 8% Udskiftning pr. år 45% Fodring Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Generelt Foderet er typisk fabriksfremstillet og med lignende råvaresammensætning, som vi kender i Danmark. De store Integratorer og kooperativer ejer delvist deres egne foderfabrikker og fremstiller selv foderet til deres besætninger. Der er ikke mange hjemmeblandere, hvilket skyldes, at der findes mange mindre foderfirmaer der konkurrerer hårdt således blev det oplyst at færdigfoder tilbydes til råvarepris + 10 Euro/ton til dækning af omkostninger (svarende til 7,5 kr./hkg færdigfoder leveret på ejendommen). Dette svarer kun til ca. en tredjedel af omkostningen i Danmark. 12

13 Tørfoder syntes mest udbredt pga. dårlige erfaringer med vådfoder (diarré, nedsat foderoptag, etc.). Besøg hos en hjemmeblander med vådfoder til slagtesvin og en lang række tørre og flydende råvarer (kageaffald, youghurt, mask, mandelkage, ensileret kernemajs, byg, hvede, sojaskrå) bekræftede, at vådfodring og god hygiejne er en udfordring i et land med høje temperaturer. Råvarebeholdning under åbenhimmel på Miquelo Farm (kageaffald, mandelkage, majs m.m.) Udstyr til udtagning af ensileret kernemajs Der tildeles typisk blandinger i følgende vægtintervaller: Prestarter (<6kg) Starter-1 (6-10kg) Starter-2 (10-18kg) Slagtesvin (varierende vægtintervaller) Gylte Drægtige Die Pattegrise (samme prestarter som ved fravænning) Særligt om sofodring Foderforbruget pr. so pr. år tilstræbes til at være 1150 kg. Søerne i de besøgte besætninger havde et meget ensartet huld. En typisk foderstrategi er som følger: Fravænning til løbning: :2,5kg 0-35 dag :2,2kg indtil 2-3 uger før faring :1,8kg Fra 2-3 uger før faring :2,5-3kg Ved indsættelse i farestald 7 dage før faring : 2,5kg. De sidste 2 daqe før faring : 1kg Derefter : + ½ kg dagligt 7 dage efter faring : ca. 3-3,5kg på Sammensætning og næringsstoffer til smågrise Startblandinger til smågrise er sammensat af delvist ekstruderet korn, majs, hvede, byg, mælkeprodukter, fiskemel, sojaprotein, blodplasma, sojabønner og sojaskrå. Det var desværre ikke muligt at få oplyst sammensætningen eller indhold af næringsstoffer i de forskellige blandinger. 13

14 Zink og medicinering Til smågrise foder tilsættes zink (3,0 kg/ton) op til 10 kg (blanding 1+2). Det blev fremhævet, at der ikke bruges vækstfremmere, men kun antibiotika til behandling. Således tilsættes typisk amoxicillin og colistin i blanding 1+2 (op til 10 kg). Doxycyklin, pulmotil, tiamulin, tylosin bliver brugt i kombination, i blanding 10-18kg. Grisene synes således alle at være i behandling fra fravænning til 18 kg. Det oplystes dog, at tilsætning af antibiotika ofte undlades i sidste halvdel af perioden (dvs. fra 14-18kg). Sygdom og sundhed i spansk svineproduktion Af Helle Dodensig Kjærsgaard, LVK, Lise Lotte, Koldsø Pedersen, Vet-Team og Jørgen Pilegaard, DanVet Sundhedstatus Catalonien er meget svinetæt med søer inden for 25 km. En del af smågrisene flyttes ud af området. Sundhedsstatus er præget af, at der importeres grise fra hele Europa, særligt Holland, Italien. Områder med produktion af Iberiske-fritlevende svin er lukket for levende transport til Catalonien pga. forekomst af Brucellose, og risiko for svinepest,,afrikansk svinepest og svine vesikulær disease. Catalonien formodes Aujesky fri, men der vaccineres stadig. Der er ikke fundet positive dyr i de sidste 3 år. Der er enkelte besætninger der er ophørt med vaccination. Førend der gives tilladelse til at flytte et batch slagtesvin, skal der ligge 16 Aujesky negative blodprøver fra batchet. Svinebesætninger Sundhedsstatus er ikke fast defineret som i det danske spf system. Fx PRRS siges at være negativ til trods for vac med levende vaccine. Der tages udgangspunkt i sidst udtagne blodprøver. Polte vaccineres for Prrs ved indsættelse i karantæne, med levende vaccine. Her holdes 6 ugers karantæne for at virus kan falde til ro. I Danmark holdes 8 uger karantæne for samme europæiske vaccine. Søerne i en PRRS positiv besætning vaccineres 3-4 gange årligt med en levende Hipra vaccine. Trods denne vaccination har der været voldsomme udbrud i flere besætninger hen over vinteren. Dette tilskrives en Italiensk stamme af eu-prrs. Søerne vaccineres ligesom i Danmark mod parvo, rødsyge og coli vaccinationer. Det vides ikke om der vaccineres mod clostridier (Tarmbrand), men dette synes ikke at være et problem. Næsten alle pattegrise vaccineres mod PCV2 og Myc. Coli kan være et problem særligt ved de fravænnede. Salmonella og Ødemsyge er måske den reelle årsag. Ødemsyge ses særligt ved Danbreed - hvilket tillægges deres store appetit. System Lovgivningsmæssigt er der et loft på max på 3500 søer med fravænning til andet site pr. produktion. Denne størrelse foretrækkes i forhold til såvel antal personale, som på grise batch. Der regnes med 1 mand pr. 300 søer til fravænning. Det foretrukne system er frats-systemer, med en mindste vægt på 6 kg ved indsættelse. Vejer dyrene ikke 6 kg, er der ingen betaling til soholder. 14

15 Drægtighedstald til sohold på 3500 søer Samme anlæg set udefra På mange ejendomme tilstræbes AIAU. Helst 2000 dyr på 6 kg til slagt eller 18 kg til slagte-sites, idet dette giver den mest ensartede produktion/bedste sundhed indsat over maks. 2 uger. Hvis gården køres tom er der lov for, at der skal være tomt i min. 14 dage før indsættelse af nye grise. Der slagtes på 104 kg levende, der er stor hangriseproduktion. Behandlinger Der er amoxicillin og colistin + zink 2,5kg pr tons i blanding I blanding 1(til 5 kg) og blanding 2(til 10 kg) Doxycyklin, pulmotil, tiamulin, tylosin bliver brugt i kombination, i blanding 10-18kg. Grisene synes således alle at være i behandling fra fravænning til 18 kg. Det blev understreget, at der ikke bruges vækstfremmere - kun behandling. Pattegrise behandles med Amoxcicillin eller ceftifour. Dette gives dag 1 sammen med jern. Der anvendes baycox, Smertelindring blev brugt i mindre omfang. Navlebrok ses overvejende i danbreed besætninger, dette tillægges meget fødselshjælp. Farestald Antal levendefødte var stigende, og der var ved at blive indarbejdet kuldudjævning og opsamling, som følge af stigende antal døde i dieperioden. Der blev ikke fremvist opgørelser på dødelighed. Fravænnede Alle synes at have problemer med coli-diarre, sandsynligvis som følge af vandforsyning. Vand afledes fra bjergene i åbne sluser og opbevares i store bassiner. Der anvendes klor som desinfektion. Flere besætninger synes at have ødemsyge, og salmonella bliver også nævnt som årsag til diarre. Slagtesvinestald Dysenteri er et problem ved slagtesvin. Ikke nogen stram deklarering. Problemet er stigende efter at søerne nu lukkes løse. Ben problemer Der ses ikke de samme ben/klovproblemer ved søer som i Danmark heller ikke ved danbreed. 15

16 Der er et stor fokus på at skabe et tørt miljø i stierne. Desuden er der fokus på betonmateriale, og der arbejdes med runde -sten for at mindske skader samt beskaffenhed i forhold til fugt. Sammenblanding umiddelbart efter sidste insimenering frem for 35 dage efter løbning, i forhold til drægtighedsprocent og levendefødte grise anbefales. Dette er modsat Danmmark hvor 28 dage i boks efter insemininering anbefales. Dødelighed Sodødelighed ligger i gennemsnit på 8 %. Dog ligger Danbreed typisk på 12 %. Det er bla. en højere varmefølsomhed og flere gassøer der ligges til grund for den højere dødelighed blandt Danbreed søer. Nogle besætninger bliver vaccineret to gange med 3 ugers mellemrum for clostridier før varme perioder. Pattegrise dødelighed angives til ca. 10 %. Vi oplevede dog i en Danbreed besætning 15 % for pattegrise. Fravænnede opgives til 2-3 % dødelighed. Slagtesvin opgives nu til 3½-4 % dødelighed, dette er markant lavere efter introduktion af PCV2 vaccination. Forhold omkring miljø Af Lykke Pilegaard, Miljøkonsulent, Centrovice De miljømæssige forhold i spansk svineproduktion afviger primært, hvor de danske er strammet i forhold til EU-kravene. F.eks. 1,7 DE svin/ha i Spanien og ikke 1,4 DE svin/ha som i Danmark. Specielt for Catalonien er at dyretrykket er meget højt, hvilket betyder at ejendommene ligger tæt, derfor er det næsten er umuligt at udvide. Samtidigt er der mangel på jord til at aftage gyllen. Det er indtrykket at spanierne ikke er så langt fremme med miljøteknologi, at de f.eks. løser problemet med separering på gårdniveau og afsætning af fiberfraktion til områder med lavere dyretryk. Argumentet for ikke at gøre det er, fordi det er for dyrt. På nogle ejendomme afsættes gyllen til biogasanlæg. Væske fraktionen kommer retur, men de ved ikke præcist hvor meget. I teorien afsættes halvdelen af dyreenhederne. På biogasanlægget separeres gyllen og tørstoffraktionen tørres. Til udtørringen af gyllen anvendes nogle steder 90 procent af den varme som biogasanlægget producerer. I henhold til miljøgodkendelser i forbindelse med udvidelse af produktionen og lovliggørelse til løsgående søer i 2013 er dyretrykket også en udfordring, idet de ikke må bygge, hvis der ligger en nabo eller et andet dyrehold inden for en radius af 1 km fra ejendommen. I dag kan svineejendommene i Catalonien ikke få miljøgodkendelse til mere end søer til 6 kg, søer til 20 kg eller 900 søer til slagtning pr. ejendom, men denne grænse forventes at blive hævet. De bliver 2013 klar på deres egen måde ved at skære inventar ned og så måles 3-meter-reglen nogle steder fra krybbe til krybbe og ikke fra inventar til inventar. Dernæst er 3-meter-reglen kun 2,8 m i Spanien. Dermed bliver de store ejendomme også klar. 16

17 Staldene er typisk med naturlig ventilation. Suppleret med køling af indgangsluften ved udendørstemperaturer over 40 o C. Det foregår ved at indgangsluften passerer filtre som overbruses med vand. Selv på de store husdyrbrug var der kun til 3 måneders opbevaringskapacitet. Hvor der i Danmark kræves 9 måneders kapacitet. Laguneren var typisk på 20 m x 40 m og 4 m dyb. Alle gyllelagunerne var uden flydelag eller overdækning. Det som ligner gyllebeholdere med teltoverdækning er i virkeligheden vandreservoirer. Vandforsyningen er meget alternativ i forhold til danske forhold. Flere steder i Catalonien er det ikke muligt at bore efter vand i undergrunden, fordi der simpelt hen ikke er noget vand. Derfor opsamles vand fra bjergene i bassiner, enten åbne i form af en sø eller lukkede, som ligner en gyllebeholder. Dette forringer vandkvaliteten og derfor behandles det med klor inden anvendelse til fodring. Alle stalde skal ifølge spansk lovgivning indhegnes af hensyn til skadedyr udefra. Det var ikke for at holde tyveknægte ude. 17

18 Program Day Time Activity Accommodation Sunday September 2 nd All day Travel from Denmark to Spain Barcelona Check in completed 60 min. before departure for international flights Hotel Catalonia, Barcelona Plaza Plaça Espanya 6-8, Barcelona Check in completed 30 min. before departure for domestic flights Ca Departure Aalborg to Barcelona Arrival Barcelona Airport Aerobus to hotel 8 people Departure Billund to Copenhagen Arrival Copenhagen Airport 5 people Ca Departure Copenhagen to Barcelona Arrival Barcelona Airport 11 people incl. people from Billund Aerobus to hotel 11 people Ca Ca Monday September 3 rd Intro-meeting at hotel for the whole group Dinner together Meet up with Galo Navarro Ballester, Andrimner.dk Presentation Miquel Collell, vet, 3tres3 Plaça Espanya 6-8, Barcelona Introduction to Spanish pig production, structure, efficiency, market situation, 2013 (requirement for loose sows) etc Hotel Catalonia, Barcelona Plaza Plaça Espanya 6-8, Barcelona Tuesday September th Departure from Barcelona Plaza Lunch at La Granota Ctra. Nacional II Km. 695, Sils, Spanien Visit to feed mill (Esporc) Girona Praesentation about Selecció Batallé Esporc S.A. C. Ponent 2 (Pol. Ind. Can Pruna) E Riudarenes Herd visit, 3500 sows (Lleida area) Albesa - Ramadera Lunch at castell- guided tour Visit HyperMarked in Lleida Area See Serrano-ham Hotel Catalonia, Lleida Pl. Berenguer IV, s/n Lleida 18

19 Wednesday September 5 th Herd visit in Lleida area by TSC Miquelo Farm L-200 road (crossroad Puid-Gros Entrance) Puig-Gros (Lleida) GPS: , CASTELL DEL REMEI Finca Castell del Remei (Lleida) GPS: , Porc d' Or (IRTA) meeting Escola Tècnica Superior d'enginyeria Agrària Universitat de Lleida Campus de l'etsea Av. de l'alcalde Rovira Roure, Lleida GPS: , Hotel Catalonia, Lleida Pl. Berenguer IV, s/n - Lleida Thursday September 6 th Friday September t 7 th All day Farm 2 (Hypor) Agropecuaria del Segria Cami de Corbins a La Portella La Portella (Lleida) aspx GPS: , Neoparc Bar Restaurant Carrer d'almenar (Crta. nacional II km 464,6. C/B nau 17) Lleida GPS: , GSP Grup de Sanejament Porcí de Lleida Complex La Caparrella, 97 C Lleida GPS: , Travel from Spain to Denmark Latest arrival at airport Check in completed for everybody Departure Barcelona Airport Arrival Copenhagen Airport Departure fra CPH to Aalborg Airport Arrival Aalborg Airport Departure fra CPH to Billund Arrival Billund Airport Hotel Catalonia, Barcelona Plaza Plaça Espanya 6-8, Barcelona 19

20 Deltagerliste Titel Fornavn Efternavn Firma Konsulent Nikolai Stidsen AgriNord Svinerådgivning, Ålborg Dyrlæge Jørgen Pilegaard DanVet K/S, Søndersø Konsulent Lykke Pilegaard Centrovice, Fyn Tekniker Hans Christian Eriksen Gefion, Sorø Nymann Virksomhedsrådgiver Kjeld Askjær- Jørgensen Jysk Landbrugsrådgivning, Billund Konsulent Kristian Jensen Midtjysk Svinerådgivning, Skive Konsulent Ole Lund Nielsen LandboMidtøst Svinerådgivning, Hinnerup Tekniker Joachim Glerup Andersen LandboMidtøst Svinerådgivning, Hinnerup Tekniker Lars Winther LandboNord Svinerådgivning, Brønderslev Konsulent Josva Møller Jensen LandboNord Svinerådgivning, Brønderslev Dyrlæge Helle Dodensig Kjærsgaard LVK, Hobro Konsulent Jes Callesen Syddansk Svinerådgivning, Vojens Konsulent miljø Michael Lynge Kær Svinerådgivning Vest, Herning Konsulent foder og Bjarne Knudsen Svinerådgivning Vest, Herning slagtesvin Dyrlæge Lise Lotte Koldsø Vet-Team, Struer Pedersen Tekniker Sally Josefsen VSP, Stalde & Miljø, Mors Økonom Brian Oster Hansen VSP, Produktionsøkonomi & Data, Århus Seniorprojektleder, dyrlæge Tony Markku Johansen VSP, Veterinær Forskning & Udvikling, Kjellerup Seniorprojektleder Christian Koustrup Frandsen VSP, Ledelse & Kommunikation, Kjellerup 20

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen Opdrættet Uden Antibiotika Stine Mikkelsen Spiseseddel Præsentation af besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater Afrunding Krav til OUA-produktion

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Fremtidens produktionssystemer

Fremtidens produktionssystemer Fremtidens produktionssystemer Projektchef Søren Jacobsen, Projektchef Torben Jensen, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Fremtidens produktionssystemer Mål Robust Sundhed Arbejdskraft

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS Lisbeth Shooter Projektleder Minus30 Afdelingsleder Patriotisk Selskab Danvet Årsmøde Brædstrup 13. Marts 2015 At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

Studietur til Letland

Studietur til Letland Studietur til Letland Ekspertgruppen Vækstmanagement var på studietur til Letland den 21 22. maj 2015 Deltagerliste: Marianne Christiansen, Svinerådgivning Herning Caroline Kold Simonsen, LandboNord Bjarne

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

Udviklingsaktiviteter i VSP

Udviklingsaktiviteter i VSP Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.

Læs mere

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Peter Jacobsen, Landbonord Landbonord D. 16. nov. 2016 At reducere det samlede

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013

SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013 SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013 Noteringen Noteringen for slagtesvin er faldet 40 øre. Søer og orner er faldet 80 øre/kg. Smågrise falder 16 kr. i beregnet notering i kommende

Læs mere

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet! Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet! Jan Houe, Ginnerupgård, Hurup Tlf. 21743355. E-mail: houe@privat.dk Mogens Bækgaard Tlf. 40884890. E-mail: mgb@midtsvin.dk Hovedejendommen Besætning og markbrug

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE 1995 2002-2013 88 KLAMYDIA, LEPTOSPIROSE OG REPRODUKTIONSPROBLEMER FLEMMING THORUP, DYRLÆGE, VSP Reproduktionsseminar, Billund, 12. marts 2015 Faringsprocent

Læs mere

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim Glerup Andersen, Innovation Foredrag nr. 41, Herning 26. oktober 2016 HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

hyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32

hyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32 hyo NOVEMBER 2008 l o g i s k Til fremtidens svineproducent Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32 Lungesygdomme

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Af Svineproducent Martin Lund Madsen, og Rådgiver Birgitte Bendixen, Syddansk Svinerådgivning Disposition TurboPlus projektet Præsentation af Foderforbrug

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

Fremtidens Avl. DanBred

Fremtidens Avl. DanBred Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning

Læs mere

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

Besætningsoplysninger

Besætningsoplysninger CHR-nr: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrettet farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så skal du besvare spørgsmålene i forhold

Læs mere

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Nuklospray Yoghurt Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Den nye måde at fodre smågrise på Ny måde at tænke på Sundhedsmæssige fordele Testresultater efter fravænning

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

PCV2 i slagtesvinebesætninger

PCV2 i slagtesvinebesætninger PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE 01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04

Læs mere

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Færre døde og behandlede grise

Færre døde og behandlede grise Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste

Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter De dygtigste slagtesvineproducenter sørger omhyggeligt for alle de vigtige detaljer, fra indsættelse af smågrisene til levering af de slagteklare svin. Tema

Læs mere

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Deltagere: 1 person fra hver af de 10 besætninger i PattegriseLIV model I (management) Den udvalgte person skal arbejde i farestalden og kunne forstå dansk, men

Læs mere

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard 24 9 213 Emner Velkommen til Fagligt nyt 24.-25.9.213 Direktør Nicolaj Nørgaard Ros Udfordringer DanAvl Nyt lovgivning Bedre økonomi/bytteforhold Fremgang på miljø Fremgang på dyrevelfærd DC-aftale Tak

Læs mere

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,

Læs mere

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DELTAGERE Landbrugsskolen Sjælland Mads Boman Jensen Simone Mikkelsen Gråsten Landbrugsskole Nicki Kristensen

Læs mere

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet Gainmax.Svinevet.dk Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden Dagsorden Hvor ligger produktiviteten i dag? Hvorfor Vejehold? Hvordan startede det? GainMax GainMax eksempler Opsumering Hvor

Læs mere

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Gitte Hansen, Gefion Svinerådgivning Svinekongres D. 26. okt. 2016 At reducere

Læs mere