Rapport fra studietur til Catalonien, Spanien September 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport fra studietur til Catalonien, Spanien September 2012"

Transkript

1 Rapport fra studietur til Catalonien, Spanien September 2012 Videncenter for Svineproduktions studietur for svinerådgivere og -dyrlæger 1

2 Indholdsfortegnelse Struktur, udvikling og national lovgivning... 3 Byggeri og produktionssystemer... 5 Er de spanske svineproducenter klar til 2013?... 6 Spanske forhold i farestalden... 7 Smågrise... 8 Slagtesvineproduktion i Spanien... 9 Avl og reproduktion Fodring Sygdom og sundhed i spansk svineproduktion Forhold omkring miljø Program Deltagerliste

3 Struktur, udvikling og national lovgivning Af Bjarne Knudsen og Michael Kær, Svinerådgivning Vest Struktur Befolkning og areal er ca. 10 gange Danmarks, mens svineproduktionen kun er dobbelt så stor som i Danmark (DK). Således var der 41 mil. slagtninger i Spanienn (E) i Svinekødsproduktionen har haft en voldsom fremgang de senere år. Andre kødtyper r har haft en stagnerendee produktion de seneste 20 år. Svineproduktionen er formodentlig steget som følge aff de massive investeringer som slagterier, foderstoffer, avlsselskaber m.fl.. har foretage de senestee år. Investorerne har investeret for at sikre sig forsynings-/afsætningssikkerhedproduktionen (ca. 75 %) er bygget op ved at investorerne (integratorer) lejer sig ind i Langt størsteparten af svineproducentens bygninger. Integratoren sørger for dyr, foder, avl, veterinær bistand og rådgivning. Svineproducenten er ansat af integratoren og aflønnes for leje af stalde og o pasning af dyr. Svineproducenten får en fast pris pr. produceret smågris og slagtesvin, samt et straf-fradragg hvis produktivitetskravene i kontrakten ikke er opfyldt. Foruden denne produktionsform er der også selveje (mindre besætninger) og cooperativer (producenter ejer selv bygninger og dyr, mens der er fællesskab f om f.eks. foderstof eller slagteri). En typisk sobesætning er på omkring 1500 søer. Udvikling Svineproduktionen i Spanien har gennemgået den samme udvikling, somm i DK. Fra at der har været over bedrifter i er der nu kun ca svinebedrifter i Spanien. Spanien er kendt for store sohold. 78 % af søerne er samlet i 17 % af gårdene Søerne i de tilbageværende svinebesætninger fordeler sig med 78 % af søerne s i 17 % af besætningerne. Fra at have været importør af svinekød, er Spanien nu selvforsynende samt en eksport på godt tons svinekød. DKs samlede produktion er til sammenligningg på tons. I de sidste 2 år har der 3

4 været en årlig stigning på eksporten på næsten 50 %. Kødet eksporteres til EU, med overvægt til nabolandene Portugal og Frankrig, samt Italien. Eftersom Frankrig er største modtager af det eksporterede svinekød er ekspansionen foregået i det nordlige Spanien (Catalonien). Catalonien er nu stort set lige så svinetæt som DK (over 200 grise/km 2 ). For øjeblikket rykker produktionen, og især gyllen mod vest til de mindre tætte svineområder. Lovgivning Spanien er underlagt de samme EU-love, som i Danmark. Implementeringen er dog lidt anderledes. Eksempelvis, fortolkes 3-meter reglen i stalde til løsgående drægtige søer (EU krav kun 2,8 meter) lempeligere i Spanien end i Danmark. Nedenstående billede stammer fra et besøg i en drægtighedsstald under ombygning til løsdrift. I den pågældende situation bliver der tydeligvis ikke 2,8 meter mellem bagkanten på de to rækker af inventar. Om denne løsning kan bestå et evt. spansk kontrolbesøg vides ikke. Det var dog ejerens opfattelse at løsningen er OK. Drægtighedsstald som var under ombygning til overholdelse af 2013-krav om løsgående søer. Rækken i venstre side er ændret til løsdrift. Rækken i højre side er endnu ikke renoveret. Den færdige løsning vurderes af resulterer i en afstand på ca. 2,30 meter mellem inventarets bagkant. Mht. spalteåbninger/bjælkebredde, så synes denne regel at gælde for alle gulve med spalter. Der er samme arealkrav til udspredning gylle som i Danmark, blot med den forskel, at Spanien har valgt at alle dyretyper må udsprede det samme, nemlig hvad der svarer til 1,7 DE/ha. Samlet set synes Spanien at være klar til 2013 mht. dyrevelfærd. I hvert fald forventes det, at % af de større sobesætninger enten allerede er klar, eller har planer for at blive det. På den økonomiske front er de også godt rustede til fremtiden. De har en struktur, hvor der det ikke kun er primærleddet, der investerer i produktionen, men både forsyning (foderstof og avlsselskab) og afsætning (slagteri) investerer. De spanske svineproducenter er desuden mindre gældsatte end de danske, til gengæld ejer de ikke ret meget jord, så de er sårbare over for stigende korn- og foderpriser. 4

5 Byggeri og produktionssystemer Af Josva Møller Jensen, LandboNord Svinerådgivning De nyere stalde vi har været med åbne staldrum med meget få vinduer, hvilket formentligt skyldes varmen. De er forsynet med undertryksventilation med ventiler og tagkonstruktionerne er bygget op med betonbuer, betonåse og cement baserede tagplader. Hele isoleringen er udført med expanderende skum udsprøjtet på stedet. Hele konstruktionen ser let og enkel ud. Staldene er hovedsageligt udført i beton som vægge og inventar. Gennemsnitstemperaturen for den koldeste måned er typisk 8 grader og nær 30 i den varmeste Drægtige søer i stabile grupper fodres med transponder, i en boks pr. so eller i langkrybber. I de besøgte løbeafdelinger, var der fokus på, at dyrene skulle flyttes til drægtighedsstald på dag 0, 1 eller 42 efter løbning. I Spanien har flere svineproducenter den teori at dyrene er allermest følsomme omkring 28 dage efter løbning. Det kan skyldes forskellige ting, bla. at der brugers den mere sensible Duroc som mor i moderlinjen. Etableringsomkostninger Byggepriserne for et fuldstændig komplet nøglefærdigt projekt til 3300 søer er Euro pr. so. Det er vel omkring kr. pr. so. Det er for en soproduktion indtil 6-7 kg produktion. Denne pris er inklusiv den jord, den ligger på og med grisene indtil 28 dages fravænning. Det de har arbejdet med var 7 ha, hvoraf der er bygninger på de 3,5 ha til søer. Byggestilen er enkel, uden meget isolering. Vi skal huske, at gennemsnitstemperaturen i januar er + 8 grader, og om sommeren er det meget varmt. De bruger betonspær og betonåse. Vi så lofter med tegl, det vil sige lofter, der ligner vores gamle baumadæk, men en meget tyndere plade, som passer ned imellem betonåsene. Imellem tagplader og åse er der fyldt ekspanderende skum. Hele tagfladen er dermed tæt og isoleret. Teglloftet virker meget tiltalende, og landmanden var selv meget begejstret for det. Vi så slagtesvineproduktion med alene naturlig ventilation, med nogle store klapper, som lukker ned, og der er åben kip. Klimaet virkede fornuftigt, men temperaturen var også 30 grader, og det kan være svært at se, om man kan lave en god luftfordeling ved lidt koldere temperatur. Det virkede fornuftigt, og vi tror, det virker. Økonomi i produktionssystemet Designet af produktionsenhederne er meget bygget op omkring, at for en smågris får man 15 Euro for at passe den og lægge hus til. Et slagtesvin får man 10 Euro for og nogle mindre tillæg, hvis man gør det bedre. Inden for de 10 Euro skal man kunne lave profit, og det kan kun lade sig gøre, hvis ejeren er involveret dybt i produktionen (som i Danmark). Er ejeren involveret, ser det ud som om, der også kan laves penge på den måde. Regner vi om fra de 15 Euro, er det vel omkring husomkostninger på 110 kr. inkl. pasning for 7 kg grise og omkring 75 kr. inkl. pasning for slagtesvin. Det er vel i virkeligheden som herhjemme. Udfordringen for systemet (for os at se) er, at landmænd der er dygtigere end gennemsnittet, ikke tjener nok på f.eks. at lave en større smågris, der vokser hurtigere. Landmanden bliver ikke præmieret for den øgede effektivitet. 5

6 Leverer han en tungere gris, har han blot et større foderindkøb, og det er der ikke decideret nogen vinder ved. Vi ser en ulempe i, at de får meget store grise ved fødsel men små ved fravænning, idet vi tror, det påvirker hhv. kuldstørrelsen i næste kuld, og hvor meget soen taber sig i farestalden Er de spanske svineproducenter klar til 2013? Af Lars Winther LandboNord Svinerådgivning, Brønderslev I Danmark har man haft en ide om, at de sydeuropæiske lande ikke ville lovliggøre sig med hensyn til krav om løsgående søer, men i Spanien er man godt med. Det er markedet der driver udviklingen. Spanske svineproducenter er bange for, at det bliver svært at eksportere kød, som ikke er produceret efter lovgivningen. Da 25 % af produktionen bliver eksporteret, er det vigtigt, at man ikke står med noget B-kød som man ikke kan opnå den samme pris for, som man kan i de andre EU-lande. Nedenfor ses hvordan de forskellige soholdere alt efter størrelse er klar til % af søerne er på 30 % af bedrifterne, og de har mere end søer pr. bedrift. Som det kan ses, er de store godt med, og der er flere af de mindre, der vil lukke. 21 Ved ikke hvad de skal Holder op Vil lovliggøre sig Er klar I alt Spanske svineproduktioner er indrettet med de samme drægtighedssystemer som i Danmark; transpondere, en boks pr. so, gulvfodring og enkelte med vådfodring i langkrybbe. Vi så en besætning, der var ved at skære boksene ned og på denne måde gøre sig klar, hvor der så blev plads til 10 søer, hvor der før var plads til 12 søer, altså den samme fremgangsmåde som i Danmark. Man regner med, at der skal investeres godt 300 euro pr. årsso for at alle drægtige søer skal gå løse i Det vil sige ca. 700 mio. euro. 6

7 Spanske forhold i farestalden Af Nikolai Stidsen AgriNord Svinerådgivning De besøgte farestaldes indretning lignede på mange punkter, det vi kender fra danske forhold. I de nyere stalde var det hovedsageligt sidevendte stier med fuldspaltegulv og varmeplade. Typisk spansk farestald I hele den spanske svineproduktion er der et stort fokus på at lave grisen billigst muligt, med fokus på specielt foder og arbejdskraft. Dette i modsætning til Danmark hvor vi primært har øje for antal grise for at holde enhedsprisen lav. I farestalden har det den effekt, at fødselsvægten er en meget vigtigt parameter for kvalitet, idet den store gris er nem at passe, og ikke stiller samme krav til management, som den lille gris gør. Her har spanierne en pointe, der gør dem meget konkurrencedygtige. Spanien Lev. Født pr. kuld 11,9 14,8 Døde før frav. % 11,6 14,1 Frav. vægt 6,1 7,1 Diegiv. dage Frav. gris pr. årsso 24,6 28,8 Danmark Foder pr. årsso kg Kg sofoder pr. frav. gris 44,7 48,6 Kg sofoder pr. kg frav. gris 7,3 6,8 Som det fremgår af ovenstående tabel indskrænkes det danske forspring i effektivitet, når der fokuseres på foderforbruget pr. kg. gris i stedet for antallet af grise. Når man kigger på den Spanske svineproduktion med konsulent øjne, og har fokus på optimering af totaløkonomien ved at finde de lavest hængende frugter, så er der et stort potentiale i at have et bedre management i farestalden. Når man tager i betragtning at fødselsvægten er større og antal fravænnede grise pr. fravænning er lavere, så burde der uden store problemer kunne opnås en højere fravænningsvægt samt en lavere dødelighed i den Spanske farestald, med en endnu bedre konkurrenceevne til følge. 7

8 Smågrise Af Ole Lund Nielsen, LandboMidtøst Svinerådgivning Ifølge tal fra Interpig er den gennemsnitlige fravænningsalder i Spanien 23 dage, og fravænningsvægten 6-6,5 kg. I daglig tale er en spansk smågrise i vægtintervallet 6-18 kg. I det omfang grisene produceres i 3-site er smågriseperioden typisk fra 6 kg til kg. Den gennemsnitlige produktivitet viser et foderforbrug på 1,64 kg foder pr. kg tilvækst, en dødelighed på 3,0 %, og en daglig tilvækst på 303 gram. (I vægtintervallet: 6,1 19 kg, 2011 tal) En typisk fodring ser ud som følger: ½ kg lacto-prestarter (blanding fra farestald) 3 kg prestarter 10 kg Starter 1 10 kg Starter 2 Køling af ventilationsluft ind i stalden Luften indtages via gangen i den ene side af bygningen. Drikkevandet renses og tilsættes syre ved indgang til smågrisestalden. Der er stor fokus på sektionering og holddrift. Fra integratorerne er det et ønske/krav at køre AI/AU på ejendomsniveau. 8

9 Andelen af grise, der blev produceret i 2-site system, dvs. sohold og frats-stalde blev ikke oplyst, men vi fik indtryk af at frats-produktionen er mere udbredt i Spanien end i Danmark. Den besøgte smågrisestald var indretningsmæssig sammenlignelig med en dansk smågrisestald. Det besøgte område i Catalonien har høje sommertemperaturer, mens vintertemperaturen er ned til 5-10 grader. I den besøgte smågrisestald var der mulighed for at køle indsugningsluften, som blev indtaget igennem den langsgående inspektionsgang. 2-klimastier med plastinventar og Egebjerg foderautomater. 2-klimasti med delvist fastgulv m gulvvarme, plastriste og tørfoder. Drikkevand er renset overfladevand fra eget bassin Kølingen reducerer lufttemperaturen med 8-10 grader. (udetemp: 30 o C) Slagtesvineproduktion i Spanien Af Kristian Jensen Midtjysk Svinerådgivning Der slagtes cirka 41 mio. svin i Spanien, som dermed er Europas 2. største svineproducerende land. Der er et overskud på cirka 25 %, så der er en stor export af svinekød. Ejerformer Der findes familieejede produktioner, men oftest er det full line så man ejer søerne for at kunne producere de slagtesvin, som der er stalde til. 9

10 Integration systems vokser hurtigt. Det er en produktion, hvor et selskab ejer dyrene, men lejer sig til produktionskapacitet i form af stalde og arbejdskraft. Det kan vokse hurtigt, for der skal ikke bindes så meget kapital. Typisk ejer integratoren også den foderfabrik som leverer til hele produktionen fra de måske søer, der ligger i et selskab. Besøg på spansk foderfabrik Esporc nær Girona ejet af produktionsselskabet Batallé. Typisk spansk slagtesvinestald Effektivitet En stor del af produktionen (90 % af handyr) foregår på ornegrise, hvilket ikke ses som et problem, da det kun er en lille del af befolkningen, som kan registrere ornelugt. Dødelighed: 3,7 % Foderudnyttelse: 2,65 kg/kg tilvækst fra kg. Med energirige blandinger med meget majs, så svarer det ved 1,08 FEsv/kg til 2,86 FEsv/kg tilvækst. Tilvækst: 636 g./dag Der er en del problemer med dysenteri som nævnes som den største tabsgivende sygdom hos slagtesvinene. Et af de strukturelle forhold der tilpasses hurtigt p.t. er omlægning til AI/AU på ejendomsniveau ved de integratorejede produktioner, for at løse de sundhedsmæssige problemer. Væsentlige forskelle til dansk svineproduktion Slagtesvineproduktionen er primært på hangrise i stedet for galtgrise. Ejerformen med integratorer betyder at der er nogle meget store spillere på markedet i forhold til slagterier og foderfremstilling. Den væsentlige forskel på foderet er brug af større mængder majs i foderet. Udlevering med naturlig ventilation 10

11 Avl og reproduktion Af Joachim Glerup Andersen, LMO På studieturen var der følgende vigtige emner ang. avl og reproduktion: Spansk svineproduktion bruger dybinseminering på 95 % af gårdene. Avlsstrategierne som vi så på de besøgte gårde var med store forskelle. Eksport af Danavl gener til Spanien. Dyb inseminering Metoden er vidt udbredt i Spanien. Vi så det udført på 10 søer. På den aktuelle gård blev det brugt på alle dyr undtagen poltene og dyr hvor inderste kateter ikke kan fremføres korrekt. Dyrene stimuleres med orne og berøring om morgenen for at finde dyr i stående brunst. Til formiddag insemineres dyrene uden at de stimuleres, sæden presses ind i søerne. De dyr vi så blive insemineret var helt uden smerter. Fordelene er at der bruges halv portion sæd, arbejdet går hurtigere og selve insemineringen er mindre kompleks at udføre. På aktuelle gård med 1500 søer med Hypor genetik var faringsprocenten 82,9 % og antal totalfødte 12,8 pr. kuld. Se også tabel. Det var pæne resultater i spansk svineproduktion. Fotoet viser kateter til dyb inseminering Søer stimuleres med ekstra belysning i løbestalden Er man interesseret i kateter har Albert Finesta, konsulent TSC, anbefalet firmaet Importvet hjemmeside Avlsstrategi Ved besøget så vi krydsningsdyr fra Grup Batallé, Hypor og Danbred. Grup Batallé er et spansk selskab som startede som en slagtebutik, men i dag dækker hele kæden fra foderfremstilling til salg i butikkerne. Krydsningsdyrene er med Duroc mødre og Landrace fædre. Duroc mødrene er en kerne på 8000 søerne opstartet i 1979 med fokus på både han- og hundyr egenskaber. Slagtesvinene er med Pietrain fædre. Umiddelbart gav dette en god kødkvalitet, lavt foderforbrug ved søerne, lavt foderforbrug ved slagtesvinene, lav tilvækst og lavt antal fravænnet pr. so. Søerne fra Hypor (Hollandsk firma) lignede mere Danbred dyrene. 11

12 Fordele og ulemper ved Grup Batalle avlsstrategien. F1 er med Norsk landrace og Duroc moder af egen selektion og F2 er med Pietrain som fædre Fordele: Adfærd, Fødselsvægt (1,7 kg) Store grise bliver mindre syge Ulemperne: Holdbarhed ved soen Lav mælkeydelse Kuldstørrelse Fravænningsvægt Problemer fra 5. læg og opad. Eksport af Danavl gener til Spanien Generne fra Danbred til brug i sobesætninger var der spredt tilbagemelding på. Problemerne var: 5% flere døde af årssøerne, navlebrok og ødemsyge. De mange fravænnede pr. årsso er med spansk struktur (integrator system) umiddelbart ikke noget som har stor fokus pga. det ikke altid belønnes at have mange fravænnet pr. hold. De Danavl søer vi så var i en besætning, som var med samme ejerstruktur som i Danmark. Den høje dødelighed kan skyldes svinetætheden og sygdomstrykket som er væsentligt højere. Samtidig er vandforsyningen af ringe kvalitet og det varme vejr og dårlig ventilation har formentlig også en indvirken. Effektivitetstal fra besætning med 1500 søer Agropecuaria del Segria (2011 tal) Bygningstilstand Nybygget med løsgående drægtige søer. Ejer af dyrene Piensos del Segre Søernes genetik Hypor, Hollandsk selskab Fravænnet pr. årsso. Defineret ligesom i Danmark 24,3 fravænnet pr. årsso med foderdage medregnet fra 1. løbning Faringsprocent 82,9% Totalfødte pr. kuld 12,8 Levendefødte pr. kuld 11,4 Frav. pr. kuld 10,2 Døde af årssøer 8% Udskiftning pr. år 45% Fodring Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Generelt Foderet er typisk fabriksfremstillet og med lignende råvaresammensætning, som vi kender i Danmark. De store Integratorer og kooperativer ejer delvist deres egne foderfabrikker og fremstiller selv foderet til deres besætninger. Der er ikke mange hjemmeblandere, hvilket skyldes, at der findes mange mindre foderfirmaer der konkurrerer hårdt således blev det oplyst at færdigfoder tilbydes til råvarepris + 10 Euro/ton til dækning af omkostninger (svarende til 7,5 kr./hkg færdigfoder leveret på ejendommen). Dette svarer kun til ca. en tredjedel af omkostningen i Danmark. 12

13 Tørfoder syntes mest udbredt pga. dårlige erfaringer med vådfoder (diarré, nedsat foderoptag, etc.). Besøg hos en hjemmeblander med vådfoder til slagtesvin og en lang række tørre og flydende råvarer (kageaffald, youghurt, mask, mandelkage, ensileret kernemajs, byg, hvede, sojaskrå) bekræftede, at vådfodring og god hygiejne er en udfordring i et land med høje temperaturer. Råvarebeholdning under åbenhimmel på Miquelo Farm (kageaffald, mandelkage, majs m.m.) Udstyr til udtagning af ensileret kernemajs Der tildeles typisk blandinger i følgende vægtintervaller: Prestarter (<6kg) Starter-1 (6-10kg) Starter-2 (10-18kg) Slagtesvin (varierende vægtintervaller) Gylte Drægtige Die Pattegrise (samme prestarter som ved fravænning) Særligt om sofodring Foderforbruget pr. so pr. år tilstræbes til at være 1150 kg. Søerne i de besøgte besætninger havde et meget ensartet huld. En typisk foderstrategi er som følger: Fravænning til løbning: :2,5kg 0-35 dag :2,2kg indtil 2-3 uger før faring :1,8kg Fra 2-3 uger før faring :2,5-3kg Ved indsættelse i farestald 7 dage før faring : 2,5kg. De sidste 2 daqe før faring : 1kg Derefter : + ½ kg dagligt 7 dage efter faring : ca. 3-3,5kg på Sammensætning og næringsstoffer til smågrise Startblandinger til smågrise er sammensat af delvist ekstruderet korn, majs, hvede, byg, mælkeprodukter, fiskemel, sojaprotein, blodplasma, sojabønner og sojaskrå. Det var desværre ikke muligt at få oplyst sammensætningen eller indhold af næringsstoffer i de forskellige blandinger. 13

14 Zink og medicinering Til smågrise foder tilsættes zink (3,0 kg/ton) op til 10 kg (blanding 1+2). Det blev fremhævet, at der ikke bruges vækstfremmere, men kun antibiotika til behandling. Således tilsættes typisk amoxicillin og colistin i blanding 1+2 (op til 10 kg). Doxycyklin, pulmotil, tiamulin, tylosin bliver brugt i kombination, i blanding 10-18kg. Grisene synes således alle at være i behandling fra fravænning til 18 kg. Det oplystes dog, at tilsætning af antibiotika ofte undlades i sidste halvdel af perioden (dvs. fra 14-18kg). Sygdom og sundhed i spansk svineproduktion Af Helle Dodensig Kjærsgaard, LVK, Lise Lotte, Koldsø Pedersen, Vet-Team og Jørgen Pilegaard, DanVet Sundhedstatus Catalonien er meget svinetæt med søer inden for 25 km. En del af smågrisene flyttes ud af området. Sundhedsstatus er præget af, at der importeres grise fra hele Europa, særligt Holland, Italien. Områder med produktion af Iberiske-fritlevende svin er lukket for levende transport til Catalonien pga. forekomst af Brucellose, og risiko for svinepest,,afrikansk svinepest og svine vesikulær disease. Catalonien formodes Aujesky fri, men der vaccineres stadig. Der er ikke fundet positive dyr i de sidste 3 år. Der er enkelte besætninger der er ophørt med vaccination. Førend der gives tilladelse til at flytte et batch slagtesvin, skal der ligge 16 Aujesky negative blodprøver fra batchet. Svinebesætninger Sundhedsstatus er ikke fast defineret som i det danske spf system. Fx PRRS siges at være negativ til trods for vac med levende vaccine. Der tages udgangspunkt i sidst udtagne blodprøver. Polte vaccineres for Prrs ved indsættelse i karantæne, med levende vaccine. Her holdes 6 ugers karantæne for at virus kan falde til ro. I Danmark holdes 8 uger karantæne for samme europæiske vaccine. Søerne i en PRRS positiv besætning vaccineres 3-4 gange årligt med en levende Hipra vaccine. Trods denne vaccination har der været voldsomme udbrud i flere besætninger hen over vinteren. Dette tilskrives en Italiensk stamme af eu-prrs. Søerne vaccineres ligesom i Danmark mod parvo, rødsyge og coli vaccinationer. Det vides ikke om der vaccineres mod clostridier (Tarmbrand), men dette synes ikke at være et problem. Næsten alle pattegrise vaccineres mod PCV2 og Myc. Coli kan være et problem særligt ved de fravænnede. Salmonella og Ødemsyge er måske den reelle årsag. Ødemsyge ses særligt ved Danbreed - hvilket tillægges deres store appetit. System Lovgivningsmæssigt er der et loft på max på 3500 søer med fravænning til andet site pr. produktion. Denne størrelse foretrækkes i forhold til såvel antal personale, som på grise batch. Der regnes med 1 mand pr. 300 søer til fravænning. Det foretrukne system er frats-systemer, med en mindste vægt på 6 kg ved indsættelse. Vejer dyrene ikke 6 kg, er der ingen betaling til soholder. 14

15 Drægtighedstald til sohold på 3500 søer Samme anlæg set udefra På mange ejendomme tilstræbes AIAU. Helst 2000 dyr på 6 kg til slagt eller 18 kg til slagte-sites, idet dette giver den mest ensartede produktion/bedste sundhed indsat over maks. 2 uger. Hvis gården køres tom er der lov for, at der skal være tomt i min. 14 dage før indsættelse af nye grise. Der slagtes på 104 kg levende, der er stor hangriseproduktion. Behandlinger Der er amoxicillin og colistin + zink 2,5kg pr tons i blanding I blanding 1(til 5 kg) og blanding 2(til 10 kg) Doxycyklin, pulmotil, tiamulin, tylosin bliver brugt i kombination, i blanding 10-18kg. Grisene synes således alle at være i behandling fra fravænning til 18 kg. Det blev understreget, at der ikke bruges vækstfremmere - kun behandling. Pattegrise behandles med Amoxcicillin eller ceftifour. Dette gives dag 1 sammen med jern. Der anvendes baycox, Smertelindring blev brugt i mindre omfang. Navlebrok ses overvejende i danbreed besætninger, dette tillægges meget fødselshjælp. Farestald Antal levendefødte var stigende, og der var ved at blive indarbejdet kuldudjævning og opsamling, som følge af stigende antal døde i dieperioden. Der blev ikke fremvist opgørelser på dødelighed. Fravænnede Alle synes at have problemer med coli-diarre, sandsynligvis som følge af vandforsyning. Vand afledes fra bjergene i åbne sluser og opbevares i store bassiner. Der anvendes klor som desinfektion. Flere besætninger synes at have ødemsyge, og salmonella bliver også nævnt som årsag til diarre. Slagtesvinestald Dysenteri er et problem ved slagtesvin. Ikke nogen stram deklarering. Problemet er stigende efter at søerne nu lukkes løse. Ben problemer Der ses ikke de samme ben/klovproblemer ved søer som i Danmark heller ikke ved danbreed. 15

16 Der er et stor fokus på at skabe et tørt miljø i stierne. Desuden er der fokus på betonmateriale, og der arbejdes med runde -sten for at mindske skader samt beskaffenhed i forhold til fugt. Sammenblanding umiddelbart efter sidste insimenering frem for 35 dage efter løbning, i forhold til drægtighedsprocent og levendefødte grise anbefales. Dette er modsat Danmmark hvor 28 dage i boks efter insemininering anbefales. Dødelighed Sodødelighed ligger i gennemsnit på 8 %. Dog ligger Danbreed typisk på 12 %. Det er bla. en højere varmefølsomhed og flere gassøer der ligges til grund for den højere dødelighed blandt Danbreed søer. Nogle besætninger bliver vaccineret to gange med 3 ugers mellemrum for clostridier før varme perioder. Pattegrise dødelighed angives til ca. 10 %. Vi oplevede dog i en Danbreed besætning 15 % for pattegrise. Fravænnede opgives til 2-3 % dødelighed. Slagtesvin opgives nu til 3½-4 % dødelighed, dette er markant lavere efter introduktion af PCV2 vaccination. Forhold omkring miljø Af Lykke Pilegaard, Miljøkonsulent, Centrovice De miljømæssige forhold i spansk svineproduktion afviger primært, hvor de danske er strammet i forhold til EU-kravene. F.eks. 1,7 DE svin/ha i Spanien og ikke 1,4 DE svin/ha som i Danmark. Specielt for Catalonien er at dyretrykket er meget højt, hvilket betyder at ejendommene ligger tæt, derfor er det næsten er umuligt at udvide. Samtidigt er der mangel på jord til at aftage gyllen. Det er indtrykket at spanierne ikke er så langt fremme med miljøteknologi, at de f.eks. løser problemet med separering på gårdniveau og afsætning af fiberfraktion til områder med lavere dyretryk. Argumentet for ikke at gøre det er, fordi det er for dyrt. På nogle ejendomme afsættes gyllen til biogasanlæg. Væske fraktionen kommer retur, men de ved ikke præcist hvor meget. I teorien afsættes halvdelen af dyreenhederne. På biogasanlægget separeres gyllen og tørstoffraktionen tørres. Til udtørringen af gyllen anvendes nogle steder 90 procent af den varme som biogasanlægget producerer. I henhold til miljøgodkendelser i forbindelse med udvidelse af produktionen og lovliggørelse til løsgående søer i 2013 er dyretrykket også en udfordring, idet de ikke må bygge, hvis der ligger en nabo eller et andet dyrehold inden for en radius af 1 km fra ejendommen. I dag kan svineejendommene i Catalonien ikke få miljøgodkendelse til mere end søer til 6 kg, søer til 20 kg eller 900 søer til slagtning pr. ejendom, men denne grænse forventes at blive hævet. De bliver 2013 klar på deres egen måde ved at skære inventar ned og så måles 3-meter-reglen nogle steder fra krybbe til krybbe og ikke fra inventar til inventar. Dernæst er 3-meter-reglen kun 2,8 m i Spanien. Dermed bliver de store ejendomme også klar. 16

17 Staldene er typisk med naturlig ventilation. Suppleret med køling af indgangsluften ved udendørstemperaturer over 40 o C. Det foregår ved at indgangsluften passerer filtre som overbruses med vand. Selv på de store husdyrbrug var der kun til 3 måneders opbevaringskapacitet. Hvor der i Danmark kræves 9 måneders kapacitet. Laguneren var typisk på 20 m x 40 m og 4 m dyb. Alle gyllelagunerne var uden flydelag eller overdækning. Det som ligner gyllebeholdere med teltoverdækning er i virkeligheden vandreservoirer. Vandforsyningen er meget alternativ i forhold til danske forhold. Flere steder i Catalonien er det ikke muligt at bore efter vand i undergrunden, fordi der simpelt hen ikke er noget vand. Derfor opsamles vand fra bjergene i bassiner, enten åbne i form af en sø eller lukkede, som ligner en gyllebeholder. Dette forringer vandkvaliteten og derfor behandles det med klor inden anvendelse til fodring. Alle stalde skal ifølge spansk lovgivning indhegnes af hensyn til skadedyr udefra. Det var ikke for at holde tyveknægte ude. 17

18 Program Day Time Activity Accommodation Sunday September 2 nd All day Travel from Denmark to Spain Barcelona Check in completed 60 min. before departure for international flights Hotel Catalonia, Barcelona Plaza Plaça Espanya 6-8, Barcelona Check in completed 30 min. before departure for domestic flights Ca Departure Aalborg to Barcelona Arrival Barcelona Airport Aerobus to hotel 8 people Departure Billund to Copenhagen Arrival Copenhagen Airport 5 people Ca Departure Copenhagen to Barcelona Arrival Barcelona Airport 11 people incl. people from Billund Aerobus to hotel 11 people Ca Ca Monday September 3 rd Intro-meeting at hotel for the whole group Dinner together Meet up with Galo Navarro Ballester, Andrimner.dk Presentation Miquel Collell, vet, 3tres3 Plaça Espanya 6-8, Barcelona Introduction to Spanish pig production, structure, efficiency, market situation, 2013 (requirement for loose sows) etc Hotel Catalonia, Barcelona Plaza Plaça Espanya 6-8, Barcelona Tuesday September th Departure from Barcelona Plaza Lunch at La Granota Ctra. Nacional II Km. 695, Sils, Spanien Visit to feed mill (Esporc) Girona Praesentation about Selecció Batallé Esporc S.A. C. Ponent 2 (Pol. Ind. Can Pruna) E Riudarenes Herd visit, 3500 sows (Lleida area) Albesa - Ramadera Lunch at castell- guided tour Visit HyperMarked in Lleida Area See Serrano-ham Hotel Catalonia, Lleida Pl. Berenguer IV, s/n Lleida 18

19 Wednesday September 5 th Herd visit in Lleida area by TSC Miquelo Farm L-200 road (crossroad Puid-Gros Entrance) Puig-Gros (Lleida) GPS: , CASTELL DEL REMEI Finca Castell del Remei (Lleida) GPS: , Porc d' Or (IRTA) meeting Escola Tècnica Superior d'enginyeria Agrària Universitat de Lleida Campus de l'etsea Av. de l'alcalde Rovira Roure, Lleida GPS: , Hotel Catalonia, Lleida Pl. Berenguer IV, s/n - Lleida Thursday September 6 th Friday September t 7 th All day Farm 2 (Hypor) Agropecuaria del Segria Cami de Corbins a La Portella La Portella (Lleida) aspx GPS: , Neoparc Bar Restaurant Carrer d'almenar (Crta. nacional II km 464,6. C/B nau 17) Lleida GPS: , GSP Grup de Sanejament Porcí de Lleida Complex La Caparrella, 97 C Lleida GPS: , Travel from Spain to Denmark Latest arrival at airport Check in completed for everybody Departure Barcelona Airport Arrival Copenhagen Airport Departure fra CPH to Aalborg Airport Arrival Aalborg Airport Departure fra CPH to Billund Arrival Billund Airport Hotel Catalonia, Barcelona Plaza Plaça Espanya 6-8, Barcelona 19

20 Deltagerliste Titel Fornavn Efternavn Firma Konsulent Nikolai Stidsen AgriNord Svinerådgivning, Ålborg Dyrlæge Jørgen Pilegaard DanVet K/S, Søndersø Konsulent Lykke Pilegaard Centrovice, Fyn Tekniker Hans Christian Eriksen Gefion, Sorø Nymann Virksomhedsrådgiver Kjeld Askjær- Jørgensen Jysk Landbrugsrådgivning, Billund Konsulent Kristian Jensen Midtjysk Svinerådgivning, Skive Konsulent Ole Lund Nielsen LandboMidtøst Svinerådgivning, Hinnerup Tekniker Joachim Glerup Andersen LandboMidtøst Svinerådgivning, Hinnerup Tekniker Lars Winther LandboNord Svinerådgivning, Brønderslev Konsulent Josva Møller Jensen LandboNord Svinerådgivning, Brønderslev Dyrlæge Helle Dodensig Kjærsgaard LVK, Hobro Konsulent Jes Callesen Syddansk Svinerådgivning, Vojens Konsulent miljø Michael Lynge Kær Svinerådgivning Vest, Herning Konsulent foder og Bjarne Knudsen Svinerådgivning Vest, Herning slagtesvin Dyrlæge Lise Lotte Koldsø Vet-Team, Struer Pedersen Tekniker Sally Josefsen VSP, Stalde & Miljø, Mors Økonom Brian Oster Hansen VSP, Produktionsøkonomi & Data, Århus Seniorprojektleder, dyrlæge Tony Markku Johansen VSP, Veterinær Forskning & Udvikling, Kjellerup Seniorprojektleder Christian Koustrup Frandsen VSP, Ledelse & Kommunikation, Kjellerup 20

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård.

Læs mere

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion

Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion Et godt lejemål starter med at lejer og udlejer er godt forberedt. Tema > > Joachim Glerup Andersen, LMO Leje af stalde skal være en god forretning for både

Læs mere

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10. Dyrlægeaften, KHL 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk 1 Hvad er planen? Generelt om vaccinationer i soholdet hvad er nødvendigt? Dybdegående omkring PCV-2 vaccination skal/skal

Læs mere

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Indledning Udviklingssamarbejdet (UVS) er et samarbejde mellem de forskellige svinerådgivninger under DLBR samt Videncenter for Svineproduktion. De

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 I forbindelse med mine to svinefaglige indlæg den 24 og 28 maj for DSM Nutritional products, omkring foderoptimering og brug af enzymer i dansk

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en

Læs mere

BoPil transponder-system (ESF)

BoPil transponder-system (ESF) BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013

viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013 viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013 1. udgave, oktober 2013 videncenter for svineproduktion, landbrug & Fødevarer layout og tryk: nofoprint as isbn 97-88-791-46-0258 Forord året der gik SIDE 1 Bedre

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Host, lort og hale på rette sted

Host, lort og hale på rette sted Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg.

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg. Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer marts + april Innovative løsninger

Læs mere

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Intro: Helle Haugaard Jessen, Dyrlæge, HyoVet Erik Damsted,

Læs mere

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober Prøv vores Få en lidt nemmere hverdag med online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/ Tilbud og aktuelle varer september + oktober Vi giver dig midlerne til at nå målet

Læs mere

Rapport fra studietur til Tyskland og Holland September 2009

Rapport fra studietur til Tyskland og Holland September 2009 Rapport fra studietur til Tyskland og Holland September 2009 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Struktur, strukturudvikling og lovgivning... 4 Økonomi...5 Omsætning af grise... 7 Slagtesvineproduktion i Tyskland...

Læs mere

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218 Brunstmanagement Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 9188 / 1818 Udfordringer med polte Antal løbeklare og brugbare polte svinger Svingende antal søer i holdene Poltene løbes ved varierende alder Udskiftningsklare

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Reducer energiforbruget Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Disposition Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger Salg af energibesparelser

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

STUDIETUR TIL HOLLAND 8. TIL 12. SEPTEMBER 2013

STUDIETUR TIL HOLLAND 8. TIL 12. SEPTEMBER 2013 STUDIETUR TIL HOLLAND 8. TIL 12. SEPTEMBER 2013 RAPPORT NR. 44 I 2013 gik studieturen for rådgivere og dyrlæger til Holland. Indtryk og billeder er samlet i denne rapport. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

Swine Innovation Centre Sterksel

Swine Innovation Centre Sterksel Swine Innovation Centre Sterksel Sammenhængen mellem farestaldens faktorer og produktiviteten i klima- og slagtesvineholdet Hvor vigtigt er det at få grisene i gang med at æde før og efter fravænning?

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Møde om DB-tjek. Program

Møde om DB-tjek. Program Møde om DB-tjek Torsdag den 1. maj 2014 Gratis møde arrangeret af Svinerådgivningen Program Tid Indlæg Indlægsholder 14.30 Velkomst, kaffe og kage Marlene Sparre Ibsen Gefion 14.45 DB-tjek i detaljer Tove

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig

Læs mere

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen Fodermøde SI Centret 6 juni Hans Ole Jessen Nye aminosyrenormer til smågrise Skånenorm afskaffes 2 3 Risikovurdering - Indhold af afsk. soja og diarré DLG s sortiment til smågrise fra 7 kg til 30/45 kg

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring

Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring SKALA TIL FODRING AF SØER EFTER HULD. Huldvurdering fungerer bedst, når man bruger sine hænder. Når ryg, ribben og hofter mærkes ved

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

Heldigvis har långiverne - banker og kreditforeninger - udvist stor professionalisme. is i maven.

Heldigvis har långiverne - banker og kreditforeninger - udvist stor professionalisme. is i maven. Forord Omkostninger og image Året 1999 vil blive husket for den katastrofalt dårlige økonomi og for en væsentlig forbedring af svineproduktionens image. Måske er der sammenhæng mellem indtjening og samfundets

Læs mere

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Faglig dag i vest Svinestalde Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak Agenda Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Tal fra virkeligheden Løbestalde anno 2015 Lovgivning & anbefalinger Lukning

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

RAPPORT FRA STUDIETUR TIL IOWA, USA 4. til 12. SEPTEMBER 2011

RAPPORT FRA STUDIETUR TIL IOWA, USA 4. til 12. SEPTEMBER 2011 RAPPORT FRA STUDIETUR TIL IOWA, USA 4. til 12. SEPTEMBER 2011 RAPPORT I 2011 gik studieturen for rådgivere og dyrlæger til Iowa, USA. Indtryk og billeder er samlet i denne rapport. INSTITUTION: REDIGERET:

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Viden vækst balance Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 0 Valg af stiprincip Formålet med denne publikation er at angive anbefalinger til indretning af den produktionssikre

Læs mere

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2013

DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2013 DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2013 RAPPORT NR. 46 Dansk svineproduktion er samlet set konkurrencedygtig målt på produktionsomkostninger, som var de næstlaveste i 2013 i EU-InterPIG. Der var negativ

Læs mere