Børne-, Unge- og Familieudvalget

Transkript

1 Børne-, Unge- og Familieudvalget Referat Dato 03. januar 2017 Mødetidspun kt Sted Medlemmer Fraværende Bemærkninge r 17:00 Sluttidspunkt 20:00 Mødelokale 233, Ledelsessekretariatet Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup Tønnesen (næstformand), Mette Høgh Christiansen, Birgitte Steen Jørgensen, Nina Møhler, Bent Maigaard, Asger Diness Andersen Ingen Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring v. Aalborg Universitet, deltager i mødet fra kl. 17:00 og ca. 45 min. frem

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden - 3. januar Inspiration til effektbaseret økonomistyring af skoleområdet Socioøkonomisk profil, tildelingsmodel mv. på skoleområdet Børne- og Ungepolitik Orienteringspunkter - 3. januar Ansøgning fra Kalvehave Børnehus og Ressourcecenter og Kompetencecenter Kalvehave om navneændring Orientering om statusrapport 2016 fra TUBA Vordingborg Kommune Frigivelse af anlægsbevilling til Egnshus Ørslev Årshjul - Børne-, Unge- og Familieudvalget - 3. januar Eventuelt - 3. januar Bilagsoversigt...17 Underskriftsside...18

3 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Godkendelse af dagsorden - 3. januar 2017 Sagsnr.: 14/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lone Birgitte Larsen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Forretningsorden for Børne-, Unge- og Familieudvalget. Sagsfremstilling Dagsorden til mødet er udarbejdet og udsendt til Børne-, Unge- og Familieudvalgets medlemmer i henhold til den godkendte forretningsorden. Indstilling Administrationen indstiller, at det udsendte forslag til dagsorden godkendes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 2

4 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Inspiration til effektbaseret økonomistyring af skoleområdet Sagsnr.: 16/ Område: Afdeling for skoler - Sagsbeh: Lisbeth Vangsbjerg Mogensen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Folkeskoleloven. Principper for økonomisk styring. Sagsfremstilling Med det nye regeringsgrundlag er der afsat en pulje på 500 millioner kroner over de næste 3 år, som skal tilskynde skoler til en bedre indsats over for de fagligt svageste elever, der har behov for at blive bedre til fx dansk og matematik. Puljen skal målrettes omkring 100 skoler spredt i landet med mange elever med et lavt fagligt niveau. Midlerne fra puljen skal kun udbetales til skolerne, hvis de kan dokumentere, at de har løftet de fagligt svageste elevers niveau, særligt i dansk og matematik. Ifølge regeringsgrundlaget lyder det, at man via de ekstra midler vil give skolerne en ekstra tilskyndelse til at løfte de fagligt svageste og fx til at udvikle og afprøve nye undervisningsmetoder. Tankegangen bag denne pulje taler ind i de drøftelser som Børne- Unge- og Familieudvalget har haft flere gange, bl.a. i foråret 2016 i forbindelse med en samlet dialog med skolebestyrelserne samt i forbindelse med drøftelser om mulige justeringer af tildelingsmodeller inklusiv den demografiske og socioøkonomiske udvikling rundt om i kommunen. Administrationen vurderer, at alle fem skoledistrikter vil være i målgruppen for denne pulje, da den faglige løfteevne i forhold til de socioøkonomiske forhold stadig ligger i den lave ende blandt landets skoler. Administrationen har efter aftale med udvalgsformanden inviteret professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh til at give et inspirationsoplæg til udvalget om forskellige scenarier for at styrke en effektbaseret styring af ressourcerne på folkeskolerne. En af professorens pointer er, at en effektbaseret styring af ressourcerne potentiel kan bane vejen for anvendelsen af mere dynamiske og retfærdige tildelingsmodeller, der øger frihedsgradere for de enkelte skoler. Effektbaseret styring indebærer helt nye styringsprincipper, hvor bl.a. tildelingsmodeller baseres på, hvilken effekt der opnås, og hvor takster ikke alene baseres på fx antal elever i en skole eller antal behandlinger på et sygehus, men tilrettelægges forløbsbaseret og delvist baseres på, hvilke resultater der opnås. Mange kommuner har ligesom Vordingborg Kommune drøftet, hvorledes man med udgangspunkt i blandt andet indsats- eller forandringsteorier, kan sætte øget fokus på, hvordan de ressourcer der sættes ind, medgår til aktiviteter og ydelser, der skaber de ønskede resultater og effekter. Effektbaseret økonomistyring drejer sig grundlæggende om at indføre bevillingsprincipper, der følger de besluttede strategier, forandringsmål mv. og både fremmer høj produktivitet og gode effekter. I sit indlæg og i en efterfølgende dialog med udvalget vil Bukh belyse de vanskeligheder, der er i praksis med at implementere ovenstående, samt give forskellige bud på, hvorledes man i Vordingborg Kommune ville kunne arbejde med ændrede styringsmodeller. Professor Per Nikolaj Bukh deltager under dette punkt. Indstilling Administrationen indstiller, at sagen drøftes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Sagen blev drøftet. 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Socioøkonomisk profil, tildelingsmodel mv. på skoleområdet Sagsnr.: 16/ Område: Skoler - Sagsbeh: Stina-Maj Hald Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Folkeskoleloven. Sagsfremstilling Skolernes ressourcer tildeles i Vordingborg Kommune som hovedregel efter skolernes elevtal den 5. september. Der er dog følgende undtagelser, nemlig betaling til privatskolerne, som betales fra en central pulje samt midler til dansk som andet sprog og dele af midlerne til specialundervisning. Udvalget har ønsket en opdatering af de socioøkonomiske parametre, som styrer den socioøkonomiske tildelingsmodel, som blev besluttet i januar 2015, og som nu har været anvendt i to skoleår. Samtidig har udvalget på baggrund af en henvendelse fra Møn Skoles bestyrelse bedt om en samlet analyse af anbragte børns specialundervisning. Administrationen fremlægger hermed resultaterne af de to analyser med henblik på udvalgets beslutninger om det videre arbejde. Opdatering af den socioøkonomiske tildelingsmodel fra 2014 På udvalgsmødet den 13. januar 2015 besluttede Børne-, Unge- og Familieudvalget, at midlerne til specialundervisning for skoleåret 2015/2016 skulle tildeles med 50 % vægtning efter en socioøkonomisk fordelingsnøgle. Tildelingsmodellen blev lavet på bagrund af beregninger udarbejdet af Epinion (2014), på baggrund af syv indikatorer relateret til forældrenes baggrund og socioøkonomiske status - og med en antagelse om, at de sociale baggrundsfaktorer, der har betydning for elevernes præsentationer (afgangskarakterer), i et vist omgang afspejler, at eleven har behov for faglig og social støtte. Epinions analyse fokuserer udelukkende på de 15 % mest udsatte elever, altså på de elever, der har det største forventede behov for særlig støtte. Analysen fra 2014 blev, som anført anvendt som beslutningsgrundlag for en ændret tildelingsmodel i forhold til skolernes midler til specialundervisning. Den nye kortlægning skal ligeledes bruges til en vurdering af, hvorvidt der er behov for ændringer i tildelingsmodellen vedr. specialundervisning. Samtidig har udvalget ønsket om at få en vurdering af om oprettelse af en ny privatskole i Præstø havde medført væsentlige ændringer i forudsætningerne fra Hovedkonklusionen i 2016 opdateringen er, at der ikke er sket væsentlige ændringer siden Samtidig peges der på en række forhold, som gør, at der måske alligevel kan være behov for ændringer i tildelingsmodellen. Administrationen peger bl.a. på, at man på baggrund af en særskilt analyse af visitation til specialundervisning kan ske forskellige udsving, som ikke nødvendigvis hænger sammen med de socioøkonomiske. Endvidere peger administrationen på, at den socioøkonomiske tildeling til specialundervisning kan være i konflikt med en senere besluttet tildeling af ekstra midler til dansk som andet sprog. Administrationen anbefaler på baggrund af de gennemførte analyser, at den socioøkonomiske tildelingsmodel bør retænkes, justeres eller helt afskaffes. Administrationen anbefaler, at administrationen efter dialog med skolernes ledelser snarest opstiller to til tre nye modeller for fordelingen af de i alt godt 45 mio. kr., der er afsat til specialundervisning. Administrationens anbefaler, at de nye modeller lægger sig op af den nyeste viden om effektbaseret styring, således at der sikres den størst mulige oplevelse af retfærdighed og decentral beslutning. 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Særligt vedr. herkomst/etnicitet Den etniske herkomst er et af de parametre, som vægter relativt højt i Epinions undersøgelse fra 2014, og den har derfor en relativ stor effekt på den socioøkonomiske tildelingsmodel. Efterfølgende har udvalget i november 2015 truffet beslutning om, at midler vedrørende integrationsborgere og borgere med dansk som andetsprog fra den 1. august 2016 bliver tildelt skolerne to gange om året på grundlag af det bagudrettede faktiske antal elever, der har modtaget dansk som andetsprog. Da integrationsmidlerne blev tillægsbevilget området første gang i 2015, besluttede man at sammenlægge disse midler med den eksisterende pulje på 2 mio. kr. til dansk som andetsprog. Puljen til dansk som andetsprog blev tidligere tildelt skolerne som et acontobeløb på baggrund af seneste skoleår, og blev justeret en gang om året på baggrund af det faktisk opgjorte antal, der modtog dansk som andetsprog. I 2016 blev der til skolerne tildelt knap 5,1 mio. kr. fra den samlede pulje. Fordelingen ses nedenfor: Tosprogs- og integrationsmidler 2016 Gåsetårnskolen kr. Præstø Skole kr. Møn Skole kr. Kulsbjerg Skole kr. Svend Gønge Skole kr. 10. klasse kr. I alt kr. Administrationen anbefaler således med baggrund i den besluttede model for midler til dansk som andet sprog følgende: at etnisk herkomst udgår af parametrene, da der er besluttet en accepteret model, som bygger på faktuelle opgørelser to gange årligt. Status på anbragte børns specialundervisning På baggrund af en konkret henvendelse fra Møn Skole vedr. udgifterne til anbragte børns specialundervisning har administrationen set på de fem skoledistrikters visitationspraksis i skoleåret 2016/17 i forhold anbragte børn vedr. udgifter til specialundervisning i forhold til skoledistrikternes specialundervisning vedr. ikke anbragte børn. Endvidere har man set de økonomiske konsekvenser, hvis den nuværende betalingsmodel ændres, så den følger betalingsmodellen for børn, der anbringes uden for Vordingborg Kommune. Ultimo oktober 2016 var der 111 anbragte børn i alderen 6-16 år, hvor Vordingborg Kommune er betalingskommune. 17 af disse modtager +9 ugentlige støttetimer (specialundervisning på en almen folkeskole), mens 32 modtager ekskluderende undervisning på en specialskole eller andet. Konklusionen på analysen er, at Møn Skole har en overvægt af anbragte børn, både når der kigges på det faktiske antal og på andelen i forhold til skoledistrikternes størrelse. De ekskluderede elever i Møn skoledistrikt er overvejende anbragte børn Møn Skole er dog samtidig den skole, der har den 2. mindste andel af ekskluderede elever, når man sætter det i forhold til det tildelte elevtal. Når man derimod ser på hvor stor en andel af elevtallet (ift. tildelingen for 2016/2017), som modtager ekskluderende specialundervisning, så er det Præstø, Kulsbjerg og Svend Gønge skoledistrikter, der er hårdest belastet. Når der kigges på visitationen af +9 ugentlige støttetimer (specialundervisningstimer, der foregår på almen folkeskole for en elev i en normalklasse) ses samme billede, som ved de ekskluderede elever. Møn Skole har den laveste andel af elever, der modtager +9 støttetimer set i forhold til deres elevtal, men en overvejende del af de elever, der modtager støttetimer er samtidig anbragt. Igen er det Kulsbjerg og Svend Gønge skoledistrikter, der har de højeste andele af elever, der modtager +9 støttetimer, når antallet sættes op imod deres elevtal. 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Der skal tages forbehold for, at visitationspraksis kan være forskellig fra distrikt til distrikt. Der kan være forskel i den vurdering skolerne laver af eleverne i forhold til at indstille dem til central visitation. Dette kan medføre, at nogle distrikter visiterer elever med et mindre behov, mens andre skoler ikke indstiller samme type elever til den centrale visitation. På baggrund af den gennemførte analyse er der belæg for at konkludere, at det vil hensigtsmæssigt, at retningslinjerne for tilhørsforhold til distrikterne ved anbringelser internt i kommunen ændres, så der altid kigges på mors bopæl, uagtet om barnet er anbragt inden for eller uden for kommunen. Administrationen anbefaler, at skolerne i den nærmeste fremtid vurderer, hvorledes de - uden for meget ekstra bureaukrati - kan inspirere til en mere ensartet visitationspraksis, både vedr. ekskluderende specialundervisning og +9 støttetimer. Det anbefales endvidere, at Børn og Familieområdet styrker dialogen om skoletilbuddet med skoledistriktet forud for og ved anbringelse af børn. Administrationen bemærker, at den nuværende socioøkonomiske tildelingsmodel fra 2015 betød, at Præstø og Kulsbjerg skoledistrikter var de to distrikter, der mistede mest i forhold tildelingen af specialundervisningsmidlerne på baggrund af socioøkonomiske fordeling. Samtidig fremgår det af analysen, at disse to skoledistrikter i dag har den proportionelt største andel af børn, der modtager ekskluderende specialundervisning eller +9 støttetimer. Dette kan pege på, at udgifterne til specialundervisning påvirkes af andre forhold end de socioøkonomiske. Øget privatskolefrekvens i Præstø I forhold til den øgede privatskolefrekvens i Præstø vurderes der at være sket en vis forskydning i andel af ressourcestærke forældre hen imod privatskolen efter samme mønster, som kendes fra den eksisterende udvikling i Møns skoledistrikt. Der er dog ikke tale om store udsving, hvorfor administrationen ikke anbefaler at gennemføre særlige tiltag på denne baggrund. Afsøgning af eventuelle nye modeller skal tage højde for forskelle i skoledistrikter samt understøtte øget decentralisering og forbedret økonomistyring Med afsæt i de gennemførte analyser og den nyeste forskning anbefaler administrationen, at der arbejdes videre med at opstille to til tre tildelingsmodeller inklusiv justeringer af de nuværende. Modellerne skal medindtage den nyeste viden om effektbaseret styring og bidrage til, at der udlægges størst mulig økonomi og beslutningskompetence til skolernes ledelse. Alle forslag til nye modeller etableres inden for de nuværende økonomiske rammer. Administrationen anbefaler, at forslag til nye modeller udarbejdes hurtigst muligt, således at de efter en passende dialog- og høringsfase på et par måneder kan få virkning for skoleåret 2017/2018. Hvis dette skal realiseres, skal der fremlægges nye modeller til udvalgets møde i februar med henblik på udsendelse i høring i skolebestyrelser og lokale MED-udvalg. Denne tidsplan vil betyde, at udvalget kan træffe beslutning om ny tildelingsmodel på sit møde den 4. april Ændringer efter dette tidspunkt vil ikke være hensigtsmæssigt i forhold til skolernes planlægning og styring. Økonomi Alle beregninger på nye modeller bliver baseret på de nuværende kendte økonomiske rammer, hvorfor eventuelle nye tildelingsmodeller ikke vil få økonomiske konsekvenser, da de skabes inden for de eksisterende økonomiske rammer. Bilag: 1 Åben Epinion - Skolernes sociale profil i Vordingborg Kommune /16 Rapport.pdf_ _v1.pdf 2 Åben Notat Anbragte børn ift. ekskluderende elever og støttetimer /16 3 Åben Skolernes sociale profil - Geomatics socioøkonomiske kortlægning 2016 ift Epinions undersøgelse fra /16 6

8 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Indstilling Administrationen indstiller, at at at sagen drøftes herkomst og etnicitet udgår af parametrene for eventuelle nye socioøkonomiske tildelingsmodeller, fordi der allerede bliver kompenseret for disse forhold via den særlige tildeling af midler vedr. integrationsborgere og dansk som andet sprog, der udarbejdes forslag til to til tre nye tildelingsmodeller til drøftelse på udvalgets møde den 31. januar 2017 med henblik på udsendelse i høring i skolebestyrelser og lokale MED-udvalg. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Sagen blev drøftet grundigt. Udvalget besluttede, at herkomst og etnicitet udgår af parametrene for eventuelle nye socialøkonomiske modeller, da der allerede er kompenseret for disse forhold. Udvalget besluttede, at der bestilles en ny socioøkonomisk analyse fra KORA til levering medio marts Udvalget ønsker, at skoleområdet udarbejder et fælles visitationsgrundlag, som kan bidrage til større ensartethed i visitationspraksis. Udvalget besluttede, at børn og familieområdet styrker dialogen om skoletilbuddet med skoledistriktet forud for og ved anbringelse af børn. Udvalget ønsker på sit møde i april måned at få forelagt to til tre nye tildelingsmodeller. Udvalget vil på samme møde behandle den nye socioøkonomiske analyse. Herefter skal tildelingsmodellerne udsendes i høring og kan derfor tidligst blive besluttet i maj. Udvalget arbejder på, at der kan laves ny tildelingsmodel allerede fra det kommende skoleår, men understreger samtidig, at en kommende model i år 1 skal sikre størst mulig budgetsikkerhed for de enkelte skoler, således at eventuelle større ændringer indfases over flere år. 7

9 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Børne- og Ungepolitik Sagsnr.: 16/ Område: Børne-, Unge- og Familieudvalget - Sagsbeh: Mette Juhl Rasmussen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om kommuners styrelse. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet d. 25. februar 2016 at revidere antallet af politikker i Vordingborg Kommune. Det nye politikkoncept indebærer, at den enkelte politik alene er 2-3 sider. Politikken følges op af en række strategier, retningslinjer og handleplaner på de enkelte områder inden for politikken. Med udgangspunkt i det vedtagne koncept for politikker og Vordingborg Kommunes vision 2030 samt mål som Børn- Unge og Familieudvalget tidligere har drøftet, er der udarbejdet et forslag til en ny Børne- og Ungepolitik for perioden Børne-, Unge og Familieudvalget behandlede på deres møde d. 1. november 2016 udkast til den nye Børne- og Ungepolitik. Udvalget besluttede at sende politikken i høring. Den eksisterende Børne- og Ungepolitik for perioden har været brugt med stor tilfredshed og er baggrund for denne nye politik. Da der er tale om en skærpelse af den eksisterende politik med samme intentioner og uden egentlige nye tiltag, er det nye udkast til Børne- og Ungepolitikken administrativt udarbejdet på ledelsesplan. Dette er sket med involvering af chefer på fagområder under politikken hhv. Sundhedsområdet, Kultur og Fritid, Skole, Børn og Familie og Dagtilbud. Politikken rummer en række overordnede mål med tilhørende effektmål og forslag til målinger. De overordnede mål er: Alle børn og unge har de nødvendige kompetencer til at møde fremtidens udfordringer og at gennemføre en ungdomsuddannelse. Disse kompetencer handler bl.a. om, at børn og unge er livsduelige i en ukendt fremtid, og at de har udviklet stærke personlige, sociale og faglige kompetencer igennem de første 15 år af deres liv Fællesskaber giver identitet og skaber mod på fremtiden Alle børn og unge har krav for tydelige og synlige voksne, der aktivt bidrager til udvikling og trivsel. Den nye Børne- og Ungepolitik skal sikre videreførelse af det igangværende arbejde og vil i lighed med i dag skulle understøttes af strategier udarbejdet på alle fem implicerede områder. Udkast til Børne- og Ungepolitikken har været sendt i høring i november og december. Efter udløb af høringsfristen var der indkommet 24 høringssvar. Alle høringssvarene er samlet i bilaget. Der er i høringssvarene udtrykt tilfredshed med politikken og en række forslag til, hvordan politikken kan kvalificeres yderligere. Dette gælder proces, form og indholdet herunder effektmålene. Blandt andet er der udtrykt ønske om, at der udarbejdes effektmål, der rækker ud over det mere kvantitativt målbare. Der er også ønske om, at der sker en præcisering af begrebet læring i forhold til undervisning, så børnesynet bliver mere helhedsorienteret, som det var i den tidligere politik. Politiken er justeret på baggrund af høringssvarene. 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Efter politikkens vedtagelse skal der udarbejdes en række strategier og handleplaner, som skal sikre en implementering, der tager højde for de enkelte områders betydning og indsats. Her vil alle input fra høringssvarene indgå i både selve arbejdet og direkte i strategien. Der vil blive inviteret til aktiviteter, der vil bidrage med forslag til både strategi og handleplaner. Strategierne vil dermed blive udarbejdet med inddragelse af relevante parter på fagområderne Dagtilbud, Skole, Børn og Familie, Kultur og Fritid og Sundhed. Strategierne vil efterfølgende blive politisk behandlet i løbet af foråret i lighed med strategien for Skoleområdet, som lige nu er under politisk behandling med mulighed for justeringer. Strategiarbejdet vil blandt andet se på, hvordan de opstillede effektmål i politikken kan justeres, og der vil blive arbejdet på at afsøge og eventuelt opstille nye relevante effektmål. Bilag: 1 Åben Samlede høringssvar opdateret 2. januar 2017.pdf 314/17 2 Åben Udkast til Børne- og Ungepolitikken tilrettet efter Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den /17 Indstilling Administrationen indstiller, at at høringssvarene drøftes, Børne- og Ungepolitik godkendes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Udvalget drøftede de mange høringssvar grundigt. Udvalget anbefaler, at høringssvarene indgår i de strategiplaner som de respektive områder på baggrund af Børne- og Ungepolitikken skal igang med at udarbejde. Udvalget bemærker, at det er vigtigt for børn og unge, at vi fortæller dem, at vi har høje forventninger til deres karakterer og til deres trivsel i vores tilbud. Samtidigt er det også vigtigt for udvalget, at så mange som muligt kommer til afgangsprøve, så de kan komme igang med en ungdomsuddannelse. Udvalget indarbejdede en række ændringer på baggrund af høringssvarene, og fremlægger herefter en endeligt udkast til godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Birgitte Steen Jørgensen (B) og Helle Mandrup Tønnesen (løsgænger) anbefaler, at effektmål vedr. konkrete karaktergennemsnit udgår af politikken og de ønsker ligeledes, at effektmålet vedr. uddannelsesparathed i 8. klasse skal udgå. Udvalget anbefaler herefter den tilrettede Børne- og Ungepolitik. 9

11 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Orienteringspunkter - 3. januar 2017 Sagsnr.: 13/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lone Birgitte Larsen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Sagsfremstilling Orientering fra administrationen a) Kommende kvalitetsrapport for Dagtilbud 2016 Afdelingen for Dagtilbud udarbejder i første kvartal 2017 kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune for Kvalitetsrapporten henvender sig til kommunalbestyrelse, dagtilbud, forvaltning og borgere. Den kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. b) Brugerundersøgelse på Dagtilbudsområdet I forlængelse af kvalitetsrapporten gennemfører afdelingen for Dagtilbud en brugerundersøgelse blandt alle forældre i kommunale dagtilbud. Det er besluttet, at der i hver valgperiode skal gennemføres en brugerundersøgelse på hvert fagområde som bidrag til at undersøge, hvordan borgere oplever kommunens ydelser og services på de enkelte områder. Sidste undersøgelse blev gennemført i 1. kvartal 2013 i forlængelse af kvalitetsrapport for c) Orientering om medarbejderfravær og vikardækning på Skoleområdet Med baggrund i en konkret sag på Gåsetårnskolen orienterer skolechefen udvalget om skolernes håndtering af medarbejderfravær og vikardækning, herunder om initiativer, der skal reducere medarbejderfravær og skabe forsvarlig vikardækning. Indstilling Administrationen indstiller, at punktet tages til efterretning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen blev tiltrådt. Udvalget ønsker at få en opfølgning på skolernes arbejde med sygefravær, vikardækning mv. på udvalgets møde i marts. 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Ansøgning fra Kalvehave Børnehus og Ressourcecenter og Kompetencecenter Kalvehave om navneændring Sagsnr.: 16/ Område: Dagtilbud og Skoler - Sagsbeh: Mette Juhl Rasmussen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Lov om kommuners styrelse. Sagsfremstilling Medarbejdere og bestyrelser i Kalvehave Børnehus og Ressourcecenter og Kompetencecenter Kalvehave ønsker, at den fusionerede institutionen i januar 2017 ændrer navn til Kalvehave Skole & Børnehus. Der har for alle forældre og personaler været mulighed for at stemme om fire forskellige forslag til nyt navn. Forslaget med flest stemmer blev Kalvehave Skole & Børnehus. Begrundelsen er, at forældrebestyrelse og medarbejdere ønsker et navn, der beskriver, hvor skole og børnehus geografisk er placeret. Derudover er Kalvehave den generelle betegnelse som de fleste i dag bruger, både om kompetencecentret og børnehuset/ressourcecentret i dag. Det er ønsket, at det er tegnet &, der bliver brugt frem for ordet og fordi det sender et tydeligere signal om sammenhængen, og at det er både et børnehus og en skole. Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget godkender, at Kalvehave Børnehus og Ressourcecenter og Kompetencecenter Kalvehave efter fusionen ændrer navn til Kalvehave Skole & Børnehus. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen godkendt. 11

13 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Orientering om statusrapport 2016 fra TUBA Vordingborg Kommune Sagsnr.: 16/ Område: Afdeling for Sundhed - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Andersen Kompetenceudvalg Sundheds- og Psykiatriudvalget. Lovgrundlag Sundhedslovens 119 om forebyggelse og sundhedsfremme. Sagsfremstilling TUBA Vordingborg tilbyder anonym og gratis terapi og rådgivning til børn og unge under 25 år, som er belastet af en opvækst i familier med stof- og alkoholafhængighed. Tilbuddet er støttet af midler fra Socialstyrelsens pulje til udbredelse af et landsdækkende behandlingstilbud til denne målgruppe. TUBA Vordingborg startede maj 2016, og det daglige tilbud udføres af en psykolog og en psykoterapeut. På nuværende tidspunkt er der indskrevet 21 unge i individuel behandling. Det forventes, at det i 2017 også vil være muligt at opstarte et gruppeforløb på 6-8 unge. Kun 5 ud af de 21 indskrevne unge i TUBA Vordingborg, har inden for de sidste 12 måneder været i et andet behandlingstilbud. Dette viser, at TUBA har kontakt til en gruppe unge, som ellers ikke ville have fået hjælp og støtte. Erfaringerne fra 2016 viser, at ca. halvdelen af de unge, der henvender sig i TUBA, har selvskadende adfærd. De unge kæmper med angst, selvværdsproblematikker og har depressive symptomer, som de ikke har kunnet dele med andre. Behandlingstilbuddet i TUBA gør, at de unge hjælpes på vej til at kunne leve et normalt liv og fastholde job/uddannelse. I TUBA kommer der ligeledes henvendelser fra unge, som er fyldt 25 år. TUBA har derfor rettet henvendelse til Vordingborg Kommune med henblik på at finde en fælles løsning på finansieringen af behandlingstilbud til de unge mellem 25 og 35 år. Statusrapporten fra TUBA Vordingborg vedhæftes. Bilag: 1 Åben Statusrapport fra TUBA Vordingborg /16 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. Helle Mandrup Tønnesen (løsgænger) støtter op om et tilbud til de årige. Specielt i lyset af, at kommunen har nedlagt både 2407 og Åben Psykologisk Rådgivning. 12

14 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Frigivelse af anlægsbevilling til Egnshus Ørslev Sagsnr.: 16/ Område: Skoler - Sagsbeh: Trine Raun Mørkbak Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Folkeskoleloven. Folkeoplysningsloven. Sagsfremstilling Der ansøges om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til etablering af projekt i Ørslev med egnshus, idrætsfaciliteter og nye læringsmiljøer i skolen. Projektet er en del af budgetaftalen 2017, hvor der står: Parterne er enige om at realisere det projekt som lokalråd, idrætsklub, skole, foreninger og forsamlingshuset i fællesskab har skabt. Det gamle forsamlingshus nedlægges, og i stedet etablerer man et egnshus i Ørslev skoles tidligere hjemkundskab- og natur/tekniklokaler samt i en tilbygning her udfor. Idrætsklubben får nyt redskabsrum og mulighed for at lave foreningsfitness og skolens læringsmiljøer bliver moderniseret så det passer til fremtidens krav. Den samlede investering bliver på ca. 4,6 mio. kr., og projektet starter op i 2017 med anlæg af depot til idrætshal og de første ombygninger og anlæg til det kommende egnshus. Dette finansieret af egne midler fra de to involverede udvalg. I løbet af 2018 vil resten af egnshuset komme på plads, ligesom arbejdet med renovering og ombygning af læringsmiljøerne i skolen vil blive igangsat, og det hele vil være fuldt færdigt i Byggeriet skal udføres som et samlet udbud i fagentrepriser i 2 etaper. Etape 1 er selve egnshusområdet inklusiv en mindre tilbygning og haldepot. Etape 2 er selve skoledelen, samlingssal, fitness med mere. Foreløbige tidsplan for byggeriet Registrering og projektering: december april 2017 Udbud: maj juli 2017 Licitation: august 2017 Byggestart Etape 1: 1. september 2017 Ibrugtagning af etape 1: 1. juli 2018 Skolen flytter midlertidigt i nye egnshuslokaler. Byggestart etape 2: 1. juli 2018 Ibrugtag Etape 2: 1. januar 2019 hvor skolen flytter tilbage i færdig Etape 2. Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Anlæg Fællesprojekt skole/hal Ørslev Afledt drift Finansiering Drift -900 Afsat rådighedsbeløb Fællesprojekt skole/hal Ørslev Kassebeholdning Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale kan oplyse, at der i den godkendte investeringsplan for er afsat rådighedsbeløb i 2018 på 1,4 mio. kr. og i 2019 på 2,3 mio. kr. til projektet. 13

15 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Rådighedsbeløbet i 2017 på 0,9 mio. kr. vil kunne finansieres af forventede uforbrugte driftsmidler fra 2016 på 0,7 mio. kr. fra Børne-, Ungdoms- og Fritidsudvalget og 0,2 mio. kr. fra Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget. Det samlede rådighedsbeløb på 4,6 mio. kr. vil herefter kunne frigives. Indstilling Administrationen indstiller, at der gives anlægsbevilling på 4,6 mio. kr. samt frigivelse af et tilsvarende rådighedsbeløb på 4,6 mio. kr. til etablering af projekt i Ørslev. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen anbefales, idet økonomiafdelingen anmodes om at bekræfte, at det er OK at frigive beløb ud i planårene. 14

16 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Årshjul - Børne-, Unge- og Familieudvalget - 3. januar 2017 Sagsnr.: 16/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Mette Juhl Rasmussen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Sagsfremstilling For at højne informationsniveauet og for at skabe et bedre overblik over de overordnede aktiviteter, der gentages med et mere eller mindre fast interval, typisk i årlig cyklus, har det været et ønske fra Børne-, Unge- og Familieudvalgets medlemmer, at der blev udarbejdet et årshjul for udvalgets område. Administrationen har udarbejdet et forslag til Årshjul for 2017, som Børne-, Unge- og Familieudvalget anmodes om at drøfte og komme med input til. Årshjulet fremlægges på udvalgets kommende møder og anvendes som et dynamisk arbejdsredskab. Bilag: 1 Åben Årshjul for BUF /16 Indstilling Administrationen indstiller, at det fremlagte forslag til årshjul drøftes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 15

17 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Eventuelt - 3. januar 2017 Sagsnr.: 13/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lone Birgitte Larsen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Intet. 16

18 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Bilagsoversigt 3. Socioøkonomisk profil, tildelingsmodel mv. på skoleområdet 1. Epinion - Skolernes sociale profil i Vordingborg Kommune Rapport.pdf_ _v1.pdf (181872/16) 2. Notat Anbragte børn ift. ekskluderende elever og støttetimer (191695/16) 3. Skolernes sociale profil - Geomatics socioøkonomiske kortlægning 2016 ift Epinions undersøgelse fra 2014 (189845/16) 4. Børne- og Ungepolitik Samlede høringssvar opdateret 2. januar 2017.pdf (314/17) 2. Udkast til Børne- og Ungepolitikken tilrettet efter Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den (1825/17) 7. Orientering om statusrapport 2016 fra TUBA Vordingborg Kommune 1. Statusrapport fra TUBA Vordingborg (183539/16) 9. Årshjul - Børne-, Unge- og Familieudvalget - 3. januar Årshjul for BUF 2017 (184012/16) 17

19 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Underskriftsside Kirsten Overgaard Helle Mandrup Tønnesen Mette Høgh Christiansen Birgitte Steen Jørgensen Nina Møhler Bent Maigaard Asger Diness Andersen 18

20 Bilag: 3.1. Epinion - Skolernes sociale profil i Vordingborg Kommune Rapport.pdf_ _v1.pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

21 VORDINGBORG KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT JULI 2014

22 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL INDHOLD 1. Indledning Metode og fremgangsmåde Udregning af den sociale profil score Aggregering af social profil score Skolernes sociale profil Hovedresultater: Skolernes sociale profil Fordeling af den sociale profil for skolernes samlede elevgrundlag Fordeling på baggrundsvariable VORDINGBORG KOMMUNE l JULI

23 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL 1. INDLEDNING Denne rapport tegner et billede af de sociale profiler af skolerne i Vordingborg Kommune. Formålet med analysen er at tilvejebringe et faktabaseret grundlag til fordelingen af midler til specialundervisning. Der er tale om en opdatering efter samme fremgangsmåde og metode som i den oprindelige analyse gennemført i Rapporten indeholder resultaterne af den socioøkonomiske analyse, som Epinion har gennemført på baggrund af data fra kommunen og fra Danmarks Statistik, og der præsenteres en konkret fordelingsnøgle, som kan implementeres direkte i en fordelingsmodel. Rapporten er opbygget således, at analysens metode og fremgangsmåde præsenteres i afsnit 2. Afsnit 3 indeholder hovedresultater i form af udregningen af skolernes sociale profil. Her ses der først på den sociale profil for de fem overordnede skoler og herefter på den sociale profile for hver enkelt skoleafdeling. I afsnit 4 præsenteres skolernes fordeling på de forskellige socioøkonomiske variable, som indgår i modellen. VORDINGBORG KOMMUNE l JULI

24 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL 2. METODE OG FREMGANGSMÅDE Skolernes socioøkonomiske udgangspunkt beskrives i analysen ved hjælp af den såkaldte sociale profil score. I dette afsnit redegøres for den metode, der ligger til grund for udregningen og aggregeringen af den sociale profil score. Det vil sige, hvordan den sociale profilscore udregnes for hver enkelt elev/barn i kommunen, samt, hvordan resultaterne af udregningerne aggregeres på skoleniveau til et udtryk for hver skoles sociale profil. Rapportens analyser er gennemført på baggrund af et datagrundlag på børn og unge, der går på en folkeskole i Vordingborg kommune 1. Til hvert af disse børn er knyttet baggrundsoplysninger fra Danmarks Statistik vedrørende barnet samt dets biologiske forældre. 2.1 Udregning af den sociale profil score Konkret beskrives skolernes sociale profil ved hjælp af syv indikatorer, der alle vedrører forældrenes baggrund og socioøkonomiske status. Udvælgelsen af indikatorerne samt vægtningen af indikatorerne i forhold til hinanden trækker på en tidligere analyse lavet af Epinion. Modellen er identisk med den, som lå til grund for analysen i Her er det undersøgt, hvilke sociale baggrundsfaktorer, der har betydning for elevernes præstationer i grundskolen (afgangskarakterer), samt hvor stor betydning de forskellige faktorer har i forhold til hinanden. Tankegangen er, at de sociale baggrundsvariable er udtryk for den støtte, barnet får fra hjemmet. Udgangspunktet for denne analyse er en antagelse om, at de faktorer, der har betydning for elevernes præstationer i skolen (afgangskarakterer) også har indflydelse på behovet for faglig og social støtte i skolen. Nedenstående er en oversigt over de baggrundsoplysninger/indikatorer, der er anvendt i analysen. Som nævnt er indikatorerne vægtet på baggrund af, hvor stor betydning de har for elevernes afgangskarakterer. Tallene i parentes angiver vægtningen: Moderens civilstatus (moderen ikke gift*-0,107) Indvandrer/efterkommer (begge forældre danske eller vestlige indvandrere*0,336; én forælder ikkevestlig indvandrer*0,233) Beskæftigelsesstatus (begge forældre uden for arbejdsmarked og ikke under uddannelse*-0,278; én forælder uden for arbejdsmarked og ikke under uddannelse*-0,080). Moderens uddannelsesniveau 2 (*0,1663) Faderens uddannelsesniveau (*0,1097) Samlet bruttoindkomst (*0, ) 1 Det var ikke muligt at få tilstrækkelige baggrundsoplysninger på 53 elever, og disse er derfor udeladt af analysen. 2 Forældrenes uddannelse er opdelt i følgende kategorier: 1) Uoplyst, 2) Grundskole, 3) Erhvervsfaglig, 4) Gymnasial/KVU, 5) MVU, 6) LVU VORDINGBORG KOMMUNE l JULI

25 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Moderens alder (ved fødslen) (*0,0129). På baggrund af disse faktorer udregnes en social profil score for hver enkelt elev, og denne indeks-score beskriver således elevens sociale udsathed. Ved manglende information om forældres socioøkonomiske forhold anvendes dataimputation. 2.2 Aggregering af social profil score For at analysen kan give et udtryk for skolernes sociale profil, må scoren på individniveau aggregeres. Aggregeringen af elevernes score kan ske på to måder. For det første på baggrund af den samlede sociale profil for alle elever på en skole. Ulempen ved denne fremgangsmåde er, at en skole med eksempelvis 100 elever med middel udsathed får lige så mange midler som en skole med 50 elever med høj udsathed og 50 med lav udsathed selvom sidstnævnte skole med de 50 elever i højrisikogruppen må forventes at have et større behov for særlig støtte end førstnævnte skole med 100 gennemsnitlige elever. Det er derfor fravalgt at gennemføre analysen på baggrund af alle skolens elever. For det andet kan man vælge udelukkende at fokusere på de mest udsatte elever, og dermed elever med størst forventet behov for særlig støtte. Således fordeles midlerne dels på baggrund af, hvor mange højrisikoelever, der er på en skole, dels på baggrund af højrisikoelevernes samlede sårbarhed. Det er denne fremgangsmåde, vi anbefaler, idet man på denne måde fordeler midlerne udelukkende på baggrund af, hvor mange højrisikoelever skoler har, og således ikke medregner elever med lav eller middel sandsynlighed for at have behov for særlig støtte ud fra de socioøkonomiske kriterier. Skolernes sociale profil score er som nævnt estimeret ved først at beregne en social profil score for hver enkelt elev på baggrund af de baggrundsfaktorer vedrørende forældrene, der er beskrevet ovenfor. Hver elev kan have en social profil score mellem 0 og 10, hvor 0 angiver en profil med lav udsathed og mindst mulig forventet behov for særlig støtte, og 10 angiver en profil med høj udsathed og størst forventet behov særlig støtte. I analysen ses kun på de 15 % af eleverne, der er mest udsatte og dermed har det største forventede behov for særlig støtte. De følgende trin i analysen er: Kortlægning af, hvor mange højrisikoelever, der er hjemmehørende på den enkelte skole samt deres samlede sociale profil score. Udarbejdelse af fordelingsnøgle til fordeling af midler efter den enkelte skoles andel af den samlede sociale profil score for højrisikoelever. Sammenligning af skolens andel af den samlede sociale profil score for højrisikoelever med skolens andel af elever i kommunen for at give et billede af, hvorvidt skolen har et svagere eller stærkere socioøkonomisk udgangspunkt end gennemsnittet. Resultatet af analyserne præsenteres i afsnit 3, og tabellerne viser, hvor stor en andel af de samlede midler, der skal fordeles ifølge ovenstående model. Ligeledes fremgår en specifik omregningsratio, således at fordelingen af midler fremover kan justeres, hvis elevtallene på skolerne ændres. VORDINGBORG KOMMUNE l JULI

26 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL 3. SKOLERNES SOCIALE PROFIL I dette afsnit præsenteres resultatet af analysen af skolernes sociale profil. Der ses dels på de fem overordnede skoler og herefter på hver enkelt skoleafdeling. Skolernes sociale profil giver mulighed for at vurdere de enkelte skolers segregering i forhold til deres socioøkonomiske udgangspunkt. Den sociale profil kan samtidig benyttes som fordelingsnøgle til at fordele midler efter socioøkonomiske kriterier. Figur 1 giver et overordnet billede af resultaterne. På figuren ses dels to allerede kendte tal: Skolens andel af det samlede elevtal (den grønne søjle). Skolens andel af det samlede elevtal udtrykker alene skolens størrelse. Desuden ses skolens andel af elever, der modtager specialundervisning (den grå søjle). Analysens bidrag ses i de røde søjler, der viser skolens andel af den samlede sociale profil score for højrisikoeleverne (eller blot skolens sociale profil), når der tages udgangspunkt i de 15 % mest udsatte elever. Hvis den røde søjle således er større end den grønne, betyder det, at skolen har et svagere elevgrundlag end gennemsnittet. Hvis de røde søjler omvendt er mindre end den grønne, betyder det, at skolen har et stærkere elevgrundlag end gennemsnittet. Det er derfor vigtigt, at man i figuren sammenligner de grønne, de røde og de grå søjler inden for hver enkelt skole, mens man ikke kan sammenligne søjlerne på tværs af skolerne. Man kan dog sammenligne forholdet mellem søjlerne på tværs af skolerne. Som det fremgår af figuren, tegner analysen et relativt ensartet billede af skolerne i Vordingborg Kommune. Størst udsving ses ift. Kulsbjerg Skole, som har et stærkere elevgrundlag end gennemsnittet (den røde søjle er mindre end den grønne), mens Gåsetårnsskolen og Møn Skole har en svagere social profil (den røde søjle er højere end den grønne). Figur 1. Skolernes sociale profil sammenholdt med fordeling af elever og andel af elever, der modtager specialundervisning Gåsetårnskolen (n=1448) 34,3% 39,0% 42,3% Kulsbjerg Skole (n=937) 13,4% 16,9% 22,2% Møn Skole (n=715) Præstø Skole (n=613) Svend Gønge-Skolen (n=513) 22,5% 16,9% 20,3% 11,3% 14,5% 11,0% 10,4% 12,1% 12,7% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Andel af social profil score (15 %) Andel af elever der modtager specialundervisning Andel af kommunens elever VORDINGBORG KOMMUNE l JULI

27 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Som det ses er der umiddelbart en vis sammenhæng med andelen af elever, som modtager specialundervisning. For alle skolen undtagen Svend Gønge-Skolen følger en røde og den grå søjle således hinanden, således at en svagere social profil også modsvares af en større anvendelse af specialundervisning og omvendt. I Tabel 1 og Tabel 2 præsenteres en mere detaljeret analyse af skolernes sociale profiler, og her præsenteres også den specifikke omregningsratio, der kan bruges til at justere fordelingen af midler, hvis elevtallene på skolerne ændres. 3.1 Hovedresultater: Skolernes sociale profil Forklaring til tabellernes kolonner: Gennemsnitlig score for højrisikoelever: Den gennemsnitlige sociale profil score for skolens højrisikoelever. Antal højrisikoelever: Antallet af elever i den enkelte skole, der tilhører de 15 % mest udsatte elever i kommunen. Andel højrisikoelever i et: Den andel højrisikoeleverne udgør i den enkelte skole, som andel af skolens samlede elevtal. Antal elever i alt: Skolens samlede elevgrundlag Andel af kommunens elever: Hvor stor en andel af alle skoleelever i kommunen den enkelte skoles elevgrundlag udgør. Samlet social profil score: Gennemsnittet af højrisikoelevernes social profil score på den enkelte skole ganget med antallet af højrisikoelever på en skole. Dvs. et tal, der både vægter graden af højrisikoelevernes sociale profil og antallet af højrisikoelever. Andel af social profil score: Skolens andel af summen af samlet social profil score. Anvendes som fordelingsnøgle. Omregningsratio: Forhold mellem elevtal og social profil score. Med henblik på at udregne hvor stor en andel af de samlede midler hver skole skal have, hvis elevtallene ændres, efter følgende formel: Antal elever i et Samlede antal elever * omregningsratio = andel social profil score = andel af midler VORDINGBORG KOMMUNE l JULI

28 Omregningsratio Andel af social profil score Samlet social profil score Andel af kommunens elever Antal elever på en skole Andel af højrisikoelever på en skole Antal højrisikoelever Gennemsnitlig score for højrisikoelever Omregningsratio Andel af social profil score Samlet social profil score Andel af kommunens elever Antal elever på en skole Andel af højrisikoelever på en skole Antal højrisikoelever Gennemsnitlig score for højrisikoelever ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL I det følgende præsentes resultaterne af fordelingen baseret på de 15 % mest udsatte i analysen. Først vises resultaterne for de fem skoler, herefter resultaterne for de enkelte skoleafdelinger. Tabel 1. Fordeling af midler på baggrund af de 15 % elever med størst sandsynlighed for behov for særlig støtte Skole Gåsetårnskolen 7, ,2% ,3% ,3% 1,24 Kulsbjerg Skole 7,0 85 9,1% ,2% ,4% 0,60 Møn Skole 6, ,4% ,9% ,5% 1,33 Præstø Skole 6, ,9% ,5% ,3% 0,78 Svend Gønge-Skolen 6, ,1% ,1% ,4% 0,86 Total ,0% ,0% Tabel 2. Fordeling af midler på baggrund af de 15 % elever med størst sandsynlighed for behov for særlig støtte - skoleafdelinger Skole Gåsetårnskolen, Iselinge 7, ,7% ,8% ,9% 1,36 Gåsetårnskolen, Kastrup 7, ,9% 237 5,6% 235 5,3% 0,94 Gåsetårnskolen, Marienberg 6, ,7% 214 5,1% 278 6,2% 1,23 Gåsetårnskolen, Ørslev 7, ,6% 160 3,8% 177 4,0% 1,05 Kulsbjerg Skole, Mern 7, ,0% 129 3,1% 130 2,9% 0,96 Kulsbjerg Skole, Stensved 7,0 51 9,6% ,6% 355 8,0% 0,63 Kulsbjerg Skole, Vintersbølle 6,8 16 5,8% 277 6,6% 109 2,4% 0,37 Møn Skole, Fanefjord 6, ,8% 126 3,0% 238 5,3% 1,79 Møn Skole, Hjertebjerg 6, ,2% 116 2,7% 133 3,0% 1,09 Møn Skole, Stege 6, ,2% ,2% ,2% 1,27 Præstø Skole 6, ,9% ,5% ,3% 0,78 Svend Gønge-Skolen, Bårse 6,8 9 16,7% 54 1,3% 61 1,4% 1,08 Svend Gønge-Skolen, Lundby 6, ,6% ,9% 402 9,0% 0,83 Total ,0% ,0% VORDINGBORG KOMMUNE l JULI

29 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL 3.2 Fordeling af den sociale profil for skolernes samlede elevgrundlag I den følgende figur suppleres fordelingsnøglens fokus på de mest udsatte grupper med en samlet illustration af den sociale profil for alle skolernes elever. I figur 2 vises den procentuelle fordeling imellem hver femprocentsinddeling fra lav til høj score. Dette giver et samlet billede af, hvor tyngden i skolens sociale profil ligger. De øverste 15 %, som udgør højrisikoeleverne i udregningerne bag den sidste fordelingsnøgle, er fremhævet med rød de tre øverste femprocentsinddelinger (vigintiler). Figur 2. Fordelingen af skolernes sociale profil for det samlede elevgrundlag (andel af skolens elever i hver femprocentsinddeling fra laveste score til højeste score) lav score/lille behov høj score/stort behov Gåsetårnskolen Kulsbjerg Skole Møn Skole Præstø Skole Svend Gønge-Skolen VORDINGBORG KOMMUNE l JULI

30 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL 4. FORDELING PÅ BAGGRUNDSVARIABLE I dette afsnit vises forældrenes fordelinger på de centrale socioøkonomiske parametre, som indgår i udregningen af den sociale profil score. Figur 3. Moderens civilstatus Gåsetårnskolen (n=1433) 39% 61% Kulsbjerg Skole (n=928) 34% 66% Møn Skole (n=709) 45% 55% Præstø Skole (n=604) 39% 61% Svend Gønge-Skolen (n=508) 41% 59% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anden status Gift/Regisreret partnerskab Figur 4. Faderens civilstatus Gåsetårnskolen (n=1379) 39% 61% Kulsbjerg Skole (n=886) 33% 67% Møn Skole (n=695) 44% 56% Præstø Skole (n=593) 37% 63% Svend Gønge-Skolen (n=494) 38% 62% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anden status Gift/Regisreret partnerskab VORDINGBORG KOMMUNE l JULI

31 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Figur 5. Moderens herkomst Gåsetårnskolen (n=1433) 12% 88% Kulsbjerg Skole (n=928) 6% 94% Møn Skole (n=709) 5% 95% Præstø Skole (n=604) 5% 95% Svend Gønge-Skolen (n=508) 4% 96% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anden etnisk herkomst end dansk Dansk Figur 6. Faderens herkomst Gåsetårnskolen (n=1379) 10% 90% Kulsbjerg Skole (n=886) 4% 96% Møn Skole (n=695) 5% 95% Præstø Skole (n=593) 5% 95% Svend Gønge-Skolen (n=494) 2% 98% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anden etnisk herkomst end dansk Dansk VORDINGBORG KOMMUNE l JULI

32 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Figur 7. Moderens beskæftigelse Gåsetårnskolen (n=1415) 29% 71% Kulsbjerg Skole (n=925) 21% 79% Møn Skole (n=709) 33% 67% Præstø Skole (n=604) 21% 79% Svend Gønge-Skolen (n=506) 27% 73% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Øvrige Selvstændig/lønmodtager/under uddannelse Figur 8. Faderens beskæftigelse Gåsetårnskolen (n=1372) 20% 80% Kulsbjerg Skole (n=884) 15% 85% Møn Skole (n=695) 23% 77% Præstø Skole (n=593) 16% 84% Svend Gønge-Skolen (n=494) 18% 82% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Øvrige Selvstændig/lønmodtager/under uddannelse VORDINGBORG KOMMUNE l JULI

33 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Figur 9. Moderens bruttoindkomst (indkomstkvartiler) Gåsetårnskolen (n=1433) 27% 47% 25% Kulsbjerg Skole (n=928) 19% 54% 27% Møn Skole (n=709) 30% 52% 18% Præstø Skole (n=604) 23% 49% 28% Svend Gønge-Skolen (n=508) 25% 50% 25% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Nederste kvartil Mellem nederste og øverste kvartil Øverste kvartil Figur 10. Faderens bruttoindkomst (indkomstkvartiler) Gåsetårnskolen (n=1379) 26% 48% 26% Kulsbjerg Skole (n=886) 21% 51% 28% Møn Skole (n=695) 30% 52% 18% Præstø Skole (n=593) 22% 49% 29% Svend Gønge-Skolen (n=494) 26% 52% 23% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Nederste kvartil Mellem nederste og øverste kvartil Øverste kvartil VORDINGBORG KOMMUNE l JULI

34 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Figur 11. Moderens uddannelsesniveau Gåsetårnskolen (n=1433) 27% 34% 9% 26% 5% Kulsbjerg Skole (n=928) 17% 41% 13% 24% 6% Møn Skole (n=709) 32% 38% 9% 19% 2% Præstø Skole (n=604) 18% 39% 6% 30% 6% Svend Gønge-Skolen (n=508) 22% 40% 10% 21% 6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Grundskole eller afbrudt Erhvervsfagligt Gymnasiel-KVU MVU LVU Figur 12. Faderens uddannelsesniveau Gåsetårnskolen (n=1379) 28% 44% 13% 10% 5% Kulsbjerg Skole (n=886) 23% 47% 13% 12% 6% Møn Skole (n=695) 38% 48% 6% 6% 2% Præstø Skole (n=593) 22% 46% 8% 17% 7% Svend Gønge-Skolen (n=494) 33% 46% 11% 6% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Grundskole eller afbrudt Erhvervsfagligt Gymnasiel-KVU MVU LVU VORDINGBORG KOMMUNE l JULI

35 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Figur 13. Moderens og faderens gennemsnitlige alder ved barnets fødsel Gåsetårnskolen (n=1433/1379) Kulsbjerg Skole (n=928/886) Møn Skole (n=709/695) Præstø Skole (n=604/593) Svend Gønge-Skolen (n=508/494) 29,3 32,3 30,3 33,0 29,2 32,3 30,3 33,2 29,5 32, Moderens alder ved barnets fødsel Faderens alder ved barnets fødsel VORDINGBORG KOMMUNE l JULI

36 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL OM OS Vores kerne er faktabaserede konsulentydelser. Vi rådgiver typisk på baggrund af input fra organisationens stakeholders medarbejdere, medlemmer, kunder, samarbejdspartnere osv. VORDINGBORG KOMMUNE l JULI

37 Bilag: 3.2. Notat Anbragte børn ift. ekskluderende elever og støttetimer Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

38 Udgifter specialundervisning til anbragte børn Dette notat beskriver de fem skoledistrikters visitationspraksis i skoleåret 2016/17 i forhold til anbragte børn vedr. udgifter til specialundervisning i forhold til skoledistrikternes specialundervisning vedr. ikke anbragte børn. Endvidere beskrives afslutningsvis de økonomiske konsekvenser, hvis den nuværende betalingsmodel ændres, så den følger betalingsmodellen for børn, der anbringes uden for Vordingborg Kommune. 26. december 2016 Sagsbehandler: Signe Hindborg Riise- Knudsen sirk@vordingborg.dk Baggrund Skolebestyrelsen på Møn skole har anmodet Børne-, Unge- og Familieudvalget om at tage stilling til om rimeligheden i den nuværende fordeling af midlerne til specialpædagogisk bistand for anbragte børn. Skolebestyrelsen på Møn Skole oplever specialundervisningsområdet som ikke-styrbart, idet de oplever at have en stor andel af børn, der er anbragt fra andre dele af kommunen. De oplever, at en overvægt af disse børn har brug for specialundervisning, og at dette belaster Møn Skoles økonomi uden, at de oplever at have en reel mulighed for at styre dette. I den nuværende tildelingsmodel betales specialundervisning vedr. anbragte børn fra Vordingborg Kommune efter følgende model: Et barn anbragt uden for kommunen tilhører det distrikt, hvor moderen har bopæl. Et barn anbragt internt i kommunen tilhører det distrikt, hvor barnet bor. Denne praksis blev besluttet i forbindelse med elevtildelingsmodellen fra 2012, sammen med beslutningen om princippet om, at pengene følger barnet både når det gælder indtægter og udgifter. I forbindelse med både henvendelsen fra Møn Skole og en revurdering af den socioøkonomiske tildelingsmodel i forhold til midler til specialundervisning, har administrationen lavet en samlet analyse af området. Det skal bemærkes, at indtægter vedr. specialpædagogisk bistand til børn fra andre kommuner, der er anbragt i Vordingborg Kommune opkræves af den enkelte skole, og derfor ikke indgår i dette notat. 1

39 Samlet konklusion Konklusionen på denne analyse er, at Møn Skole har en overvægt af anbragte børn, både når der kigges på det faktiske antal og på andelen ift. skoledistrikternes størrelse. De ekskluderede elever i Møn skoledistrikt er overvejende anbragte børn Møn Skole er dog samtidig den skole der har den 2. mindste andel af ekskluderede elever, når man sætter det i forhold til det tildelte elevtal. Når man derimod ser på hvor stor en andel af elevtallet (ift. tildelingen for 2016/2017), som modtager ekskluderende specialundervisning, så er det Præstø, Kulsbjerg og Svend Gønge skoledistrikter, der er hårdest belastet. Når der kigges på visitationen af +9 ugentlige støttetimer (specialundervisningstimer der foregår på almen folkeskole for en elev i en normalklasse) ses samme billede, som ved de ekskluderede elever. Møn Skole har den laveste andel af elever, der modtager +9 støttetimer set i forhold til deres elevtal, men en overvejende del af de elever, der modtager støttetimer er samtidig anbragt. Igen er det Kulsbjerg og Svend Gønge skoledistrikter, der har de højeste andele af elever, der modtager +9 støttetimer, når antallet sættes op imod deres elevtal. Der skal tages forbehold for, at visitationspraksis kan være forskellig fra distrikt til distrikt. Der kan være forskel i den vurdering skolerne laver af eleverne ift. at indstille dem til central visitation. Dette kan medføre, at nogle distrikter visiterer elever med et mindre behov, mens andre skoler ikke indstiller samme type elever til den centrale visitation. På baggrund af den gennemførte analyse er der belæg for at konkludere, at det vil være hensigtsmæssigt, at retningslinjerne for tilhørsforhold til distrikterne ved anbringelser internt i kommunen ændres, så der altid kigges på mors bopæl uagtet om barnet er anbragt indenfor eller uden for kommunen. Administrationen anbefaler, at skolerne i den nærmeste fremtid vurderer, hvorledes de -uden for meget ekstra bureaukrati- kan inspirere til en mere ensartet visitationspraksis både vedr. ekskluderende specialundervisning og +9 støttetimer. Det anbefales endvidere, at Børn og Familieområdet styrker dialogen om skoletilbuddet med skoledistriktet forud for og ved anbringelse af børn. Administrationen bemærker, at den nuværende socioøkonomiske tildelingsmodel fra 2015 betød, at Præstø og Kulsbjerg skoledistrikter var de to distrikter, der mistede mest ift. tildelingen af specialundervisningsmidlerne på baggrund af socioøkonomiske fordeling. Samtidig fremgår det af nærværende notat, at disse to skoledistrikter i dag har den proportionelt største andel af børn, der modtager ekskluderende specialundervisning eller +9 støttetimer. Dette kan pege på, at udgifterne til specialundervisning hænger sammen med andre forhold end socioøkonomiske. Administrationen bemærker samtidig, at der siden ultimo 2015 har været en særlig tildeling af midler til dansk som andet sprog, samtidig med at netop herkomst er en del af den nuværende 2

40 socioøkonomiske tildelingsmodel. I forhold til behov for specialundervisning vurderer administrationen ikke, at der ud fra de indsamlede data er belæg for ekstra belastninger ud over den særlige tildeling til dansk som andetsprog, som er faktuel beregnet. Visitationspraksis skoleåret 2016/17 vedr. anbragte børn fra Vordingborg Kommune Administrationen har kigget nærmere på visitationspraksis i de fem skoledistrikter vedr. de i alt 111 anbragte børn i alderen 6-16 år i skoleåret 2016/17, hvor Vordingborg Kommune er betalingskommune. Ud af de 111 anbragte børn er der 17 der modtager +9 ugentlige støttetimer (specialundervisning på en almen folkeskole), mens 32 af de anbragte børn modtager ekskluderende undervisning. 120 Anbragte børn 6-16 år, oktober Anbragte 6-16 årige Anbragte der modt. ekskluderende spec.uv Anbragte der modt. +9 støttetimer i kommunen Anbragte der modt. +9 støttetimer udenfor kommunen Anbragte der ikke modtager spec.uv. Når man kigger på de anbragte børns fordeling på de fem skoledistrikter 1, kan man se en markant overvægt af anbragte børn, som hører til Møn skoledistrikt. 1 Når et barn anbringes uden for kommunen tilhører barnet det distrikt, hvor moren har bopæl. Hvis et barn er anbragt inden for kommunen tilhører barnet det distrikt, hvor barnet har bopæl. 3

41 Anbragte børn 6-16 år pr. distrikt Svend Gønge-skolen 3 5 Gåsetårnskolen 15 9 Møn Skole Præstø Skole 3 7 Kulsbjerg Skole Anbragt udenfor kommunen Anbragt indenfor kommunen Møn skoledistrikt står for 40,5% af alle de anbragte børn i alderen 6-16 år. Herefter følger Kulsbjerg og Gåsetårn skoledistrikter begge med 21,6% af de anbragte børn. Sættes anbringelsestallet op i mod distrikternes størrelser svarer det til, at Møn skoledistrikt har ca. dobbelt så mange anbragte børn end Kulsbjerg skoledistrikt og knap 3 gange så mange anbragte end Gåsetårn skoledistrikt. Anbragte børn ift. distriktets størrelse (samtlige børn i distriktet i skolepligtig alder) Svend Gønge-skolen 1,47% Gåsetårnskolen 1,48% Møn Skole 4,26% Præstø Skole 1,52% Kulsbjerg Skole 2,16% 0,00% 0,50% 1,00% 1,50% 2,00% 2,50% 3,00% 3,50% 4,00% 4,50% Ekskluderende undervisning Al forskning viser, at der ikke umiddelbart kan sættes lighedstegn imellem mange anbringelser og mange ekskluderede elever, da en del anbringelser ikke skyldes læringsmæssige forhold hos barnet men derimod forhold i hjemmet. Dette bekræftes også, når der kigges på de faktiske visitationer i skoleåret 2016/2017 vedr. elever, der er visiteret til et ekskluderende undervisningstilbud. Møn skoledistrikt har en overvejende andel af de anbragte børn, men er det skoledistrikt, der har visiteret 2. færrest elever til ekskluderende undervisning ift. det tildelte 4

42 elevtal i skoleåret 2016/2017. Dog skal det bemærkes, at en væsentlig andel af Møns Skoles ekskluderede elever samtidig er anbragte børn. Ekskluderede elevers andel ift. elevtal i tildelingen 2016/2017 Svend Gønge-skolen 2,46% 0,49% 0,25% Gåsetårnskolen 1,33% 0,56% 0,07% Møn Skole 1,05% 0,90% 0,45% Præstø Skole 2,54% 0,59% 0,20% Kulsbjerg Skole 2,38% 0,57% 0,23% 0,00% 0,50% 1,00% 1,50% 2,00% 2,50% 3,00% 3,50% Ikke anbragte Anbragt udenfor kommunen Anbragt indenfor kommunen Der ses et nogenlunde ens billede for andelen af de ekskluderede elever anbragt i anden kommune ift. skoledistrikternes elevtal i tildelingen for 2016/2017 for fire af skoledistrikterne undtagen Møn skoledistrikt, som oplever dobbelt så mange ekskluderede elever anbragt i anden kommune ift. distriktets samlede elevtal i tildelingen. Det samme billede viser sig, når der kigges på ekskluderede elever, som samtidig er anbragt inden for egen kommune. Her ligger Møn skoledistrikt igen med en dobbelt så høj andel - og Gåsetårn skoledistrikt ligger ekstraordinært lavt ift. de andre skoledistrikter. Præstø skoledistrikt er det distrikt, der har den største andel af ekskluderede elever, når det ses ift. elevtallet i tildelingen (3,3%) tæt fulgt af Kulsbjerg og Svend Gønge skoledistrikter (begge 3,2%). Elever der modtager +9 ugentlige støttetimer på almen folkeskole Hvis man sammenholder de ekskluderede elevers andel ift. elevtallet i tildelingen for 2016/2017 med andelen af elever, der modtaget +9 ugentlige støttetimer, er det igen Svend Gønge og Præstø skoledistrikter (3,9%), der ligger i toppen ift. elevtallet i tildelingen for 2016/

43 Elever med +9 støttetimers andel af tildelt elevtal 2016/2017 Svend Gønge-skolen 3,93% Gåsetårnskolen** 2,66% 0,07% Møn Skole* 0,60% 0,60% 0,90% Præstø Skole 3,52% 0,39% Kulsbjerg Skole 1,93% 0,23% 0,23% 0,00% 0,50% 1,00% 1,50% 2,00% 2,50% 3,00% 3,50% 4,00% 4,50% Ikke anbragt Anbragt udenforkommunen Anbragt indenfor kommunen Præstø og Svend Gønge skoledistrikters store andele af både ekskluderede elever og elever der modtager +9 ugentlige støttetimer kan være en indikator for en anden visitationspraksis eller et udtryk for et større behov blandt børnene i distriktet. Hvor Kulsbjerg skoledistrikt lå højt ift. eksklusion er de samtidig det distrikt, der har den 2. mindste andel af elever der modtager +9 støttetimer ift. elevtallet i tildelingen (2,4%). Dette kan være en indikator for, at der i højere grad anvendes eksklusion frem for inklusion via bl.a. +9 støttetimer eller et udtryk for et mindre behov blandt børnene i distriktet. Møn skoledistrikt er ift. +9 støttetimer den skole, der har den mindste andel (2,1%) ift. distriktets elevtal i tildelingen for 2016/2017. Dog er der igen en overvægt af de elever, der modtager +9 ugentlige støttetimer, som er anbragt. Hvis man sammenholder de ekskluderede elevers andel og elever der modtager +9 ugentlige støttetimers andel ift. elevtallet i tildelingen for Møn skoledistrikt ses det, at det er det distrikt, der har den laveste andel (4,7%). Dette sammenholdt med den overvejende grad af anbragte børn i distriktet og de store andele af ekskluderede elever og elever med +9 ugentlige støttetimer kan være en indikator for, at de børn, der ikke er anbragt er markant bedre/har et markant mindre behov for specialundervisning end i de andre distrikter. Andre faktorer kan være, at der er et stort fokus på de anbragte børn i Møn skoledistrikt, hvilket kan betyde, at andre udsatte børns behov ikke tilgodeses i samme grad som andre skoledistrikter eller, at det kan skyldes, at man i dette skoledistrikt arbejder med andre læringsformer og miljøer, som i højere grad matcher hele børnegruppens behov. Samlet set må det formentlig konkluderes, at der ikke er ens visitationspraksis i distrikterne og der ikke er ens praksis i distrikterne ift. hvornår/hvilke kriterier man bruger for specialpædagogisk bistand til anbragte børn. Visitations- og anbringelsespraksis og dens betydning for distrikternes forskelle Hvis ikke der er ens praksis for visitation til specialundervisning i distrikterne, vil nogle distrikter fremstå som mere tilbøjelige til at visitere til specialundervisning, hvor der måske ikke er det 6

44 samme behov som i andre distrikter. Der kan altså være forskellig opfattelse af, hvornår det enkelte barn har et behov for specialundervisning. I forhold til anbringelser af børn sker beslutningen centralt hos Børn og Familie, hvorfor man må antage, at der er en mere ensartet praksis. Omvendt kan man antage, at hvis der er et stort fokus på potentielle udsatte børn i et distrikt (fx pga. markant flere underretninger i området), vil der alt andet lige kunne ske en skævvridning i fordelingen af anbringelser distrikterne imellem. Det store fokus på et bestemt område kan betyde, at der i de andre distrikter er børn/familier med samme problematikker, hvor anbringelse ikke bliver opdaget/effektueret i samme grad. Konsekvenser ved ens retningslinjer for tildeling for og betaling af anbragte børn inden for kommunen Som beskrevet ovenfor kan man overveje at ændre betalingsforpligtelsen vedr. specialundervisning for egne anbragte børn inden for kommunen, så de følger samme regler som børn, der er anbragt uden for kommunen. I dag tildeles den skole, hvor det anbragte barn bor pr. 5/9, når der er tale om en anbringelse inden for kommunen. Ved børn anbragt uden for kommunen tildeles den skole, hvor mor har bopæl pr. 5/9. Betalingsforpligtigelsen følger tildelingsprincippet. Ved en ensretning af disse retningslinjer, så der altid kigges på mors bopæl, vil det få følgende konsekvenser for de enkelte skoler på baggrund af de kendte data ultimo oktober 2016: Anbragte inden for kommunen ult. oktober 2016 Nuv. retningslinjer for tildeling og betaling Ens retningslinjer for tildeling og betaling (mors bopæl) Forskel i antal anbragte med tilhørsforhold til distriktet Forskel ift. ekskluderede elever Forskel i tildeling* Forskel i udg. til ekskluderet elev (takstgrænse anvendt)'** Samlet økonomisk konsekvens *** Kulsbjerg Skole Præstø Skole Møn Skole Gåsetårnskolen Svend Gøngeskolen I alt * - beløb er udtryk for mindre budgettildeling ** - beløb er udtryk for mindre udgifter til ekskluderende specialundervisning *** - beløb er udtryk for en belastning af skolens økonomi Ovenstående viser, at ved en ensretning af retningslinjerne for tildeling og betaling for de anbragte elever, så der altid tages udgangspunkt i mors bopæl pr. 5/9, vil Møn Skole og 7

45 Gåsetårnskolen opleve en økonomisk belastning, mens Kulsbjerg Skole og især Præstø Skole vil opnå en gevinst. 8

46 Bilag: 3.3. Skolernes sociale profil - Geomatics socioøkonomiske kortlægning 2016 ift Epinions undersøgelse fra 2014 Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

47 NOTAT Skolernes sociale profil Socioøkonomiske kortlægning 2016 i forhold til Epinions analyse af skolernes sociale profil fra 2014 I 2014 blev der udarbejdet af en ekstern leverandør en analyse af skolernes sociale profil. Administrationen har siden fået adgang til et nyt statistik værktøj, og har ved hjælp af dette lavet en opdatering af den sociale profil for Analysen fra 2014 blev bl.a. anvendt som beslutningsgrundlag for en ændret tildelingsmodel i forhold til skolernes midler til specialundervisning. Den nye kortlægning skal ligeledes bruges til en vurdering af, hvorvidt der er behov for ændringer i tildelingsmodellen vedr. specialundervisning. Samtidig ønskede man at undersøge om oprettelse af en ny privatskole i Præstø havde medført ændringer i forudsætningerne fra Hovedkonklusionen i 2016 opdateringen er som det fremgår af nærværende notat, at der ikke er sket væsentlige ændringer siden Samtidig peges der på en række forhold, som gør, at der måske alligevel kan være behov for ændringer i tildelingsmodellen. Administrationen peger bl.a. på, at man på baggrund af en særskilt analyse af visitation til specialundervisning kan se forskellige udsving, som ikke specifikt hænger sammen med de socioøkonomiske. Endvidere peger administrationen på, at den socioøkonomiske tildeling til specialundervisning kan være i konflikt med en senere besluttet tildeling af ekstra midler til dansk som andet sprog. Administrationen anbefaler på baggrund af de gennemførte analyser følgende: at den socioøkonomiske tildelingsmodel bør retænkes, justeres eller helt afskaffes. Administrationen anbefaler, at administrationen efter dialog med skolernes ledelser snarest opstiller to til tre nye modeller for fordelingen af de i alt godt 45 mio. kr. der er afsat til specialundervisning. Administrationen anbefaler, at de nye modeller lægger sig op af den nyeste viden om effektbaseret styring, således at der sikres den størst mulige oplevelse af retfærdighed og decentral beslutning. Det anbefales ligeledes, at etnisk herkomst udgår af parametrene, da der er besluttet en accepteret model som bygger på faktuelle opgørelser to gange årligt. 1

48 Fakta om den gennemførte opdatering af socioøkonomiske data 2016 Med hjælp fra Geomatics socioøkonomiske kortlag har administrationen trukket de parametre ud, der kan holdes op mod Epinions analyse af skolernes sociale profil fra Selvom data ikke direkte svarer overens med indikatorerne fra Epinions analyse, giver tallene mulighed for tilnærmelsesvist at sammenligne med de parametre, som er afsættet i Epinions undersøgelse. Forskellen ligger primært i, at Epinions undersøgelse trækker data ud på den enkelte forældre på individniveau, mens Geomatic trækker på matrikelniveau. Nedenfor er vist de parametre, som ligger til grund for Epinions sociale profil score, holdt op mod de parametre, der kan sammenlignes med fra Geomatic: Epinion 2014 Geomatic 2016 Moderens civilstatus Enlige (begge forældre) Indvandrer/efterkommer Herkomst Beskæftigelsesstatus (begge forældre) Beskæftigelse Uden for arbejdsstyrken Samlet bruttoindkomst Gns. husstandsindkomst Moderens uddannelsesniveau Faderens uddannelsesniveau Uddannelseslængde Uddannelse Moderens alder ved fødslen Ingen data Parameteret moderens alder ved fødsel kan Geomatic ikke lave udtræk på. I Epinions analyse, hvor parametrene er vægtet indbyrdes op imod hinanden i forhold til deres betydning, er dette parameter vægtet meget lavt med kun 0,01%. I det følgende vil de enkelte parametre fra Geomatic blive holdt op mod parametrene fra Epinions analyse. Civilstatus Andelen af enlige baseres i data fra Geomatic på husstande, mens data fra Epinion er fordelt ud på begge forældres civilstatus. Søjlediagrammet viser, at andelen af enlige forældre ligger over gennemsnittet (45,98%) på Præstø Skole og Gåsetårnskolen, mens andelen af enlige forældre på Svend Gønge Skole, Møn Skole og Kulsbjerg Skole ligger under gennemsnittet. Der ses ikke en signifikant forskel i fordelingen af enlige forældre distrikterne imellem. Den lille forskel, der er, kan delvist forklares med adgangen til udlejningsboliger og offentlige transportmuligheder i distrikterne. Der er relativt flere udlejningsboliger kombineret med gode offentlige transportmuligheder i fx Gåsetårnskolens distrikt. 2

49 Figur 1 - Enlige (husstand) Geomatic Figur 2 - Moderens civilstatus Epinion 3

50 Figur 3 - Faderens civilstatus Epinion Herkomst Hvad angår herkomst, er der i 2016 en overvægt af elever med anden etnisk baggrund end dansk og efterkommere på Gåsetårnskoledistrikt sammenlignet med de øvrige skoler. Det gælder særligt gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Søjlediagrammet fra Geomatic viser herkomst på husstandsniveau. Gåsetårnskoledistrikt skiller sig markant ud ved, at andelen af elever med anden etnisk oprindelse er på omtrent 10%, hvor de øvrige skoler ligger på omkring 5%. Andelen af ikke-vestlige indvandrere og ikke-vestlige efterkommere er tilsvarende større på Gåsetårnskolen. Dette afspejler tendensen fra Epinions undersøgelse, der dog blot skelner mellem dansk og anden etnisk herkomst. Her ses det, at andelen af forældre på Gåsetårnskolen med anden etnisk herkomst er 12% (mødre) og 10% (fædre). For de øvrige skoler svinger fordelingen ml. 4-6% (mødre) og 2-5% (fædre). Parameteret etnisk herkomst vægter forholdsvist højt i Epinions undersøgelse, hvilket betyder, at den valgte socioøkonomiske tildelingsmodel er påvirket af dette, hvilket giver en konflikt i forhold til de særskilte midler, der tildeles til dansk som andetsprog. 4

51 Figur 4 - Herkomst Geomatic Figur 5 - Moderens herkomst Epinion 5

52 Figur 6 - Faderens herkomst Epinion Beskæftigelsesstatus og arbejdsstyrke Søjlediagrammet fra Geomatic viser forældrenes beskæftigelsestype. Der tegner sig et rimelig homogent billede af beskæftigelsen blandt forældrene på de enkelte skoler. Andelen af forældre uden for arbejdsstyrken er udspecificeret i sit eget diagram som viser, at andelen er lidt højere for Møn Skole, mens de øvrige skoler fordeler sig relativt jævnt. Epinions analyse deler op i to kategorier, hvor den ene benævnes selvstændig/lønmodtager/under uddannelse og så kategorien øvrige og igen specificeret ud på mor og far. Gruppen af forældre, der er uden for arbejdsstyrken, ligger jævnt fordelt omkring gennemsnittet på 34,18%, dog igen med en lidt højere andel for Møn Skole, svarende til 36,77%. Figur 7 - Beskæftigelse Geomatic 6

53 Figur 8 - Uden for arbejdsstyrken Geomatic Figur 9 - Moderens beskæftigelse Epinion 7