SOCIOØKONOMISKE BEREGNINGER I FORDELINGSMODELLERNE

Transkript

1 SOCIOØKONOMISKE BEREGNINGER I FORDELINGSMODELLERNE

2 AGENDA Hvorfor arbejdes der med decentralisering og socioøkonomiske beregninger? Hvordan indgår beregningerne i modellerne? Et konkret, illustrativt eksempel 2

3 1 HVORFOR ARBEJDES DER MED DECENTRALISERING OG SOCIOØKONOMISKE BEREGNINGER? 3

4 Ideen bag decentraliseringstanken Udgiften til specialundervisning og henvisningen af elever til segregerede tilbud er steget kraftigt de seneste år. Der er en reelt fare for, at normalområdet udhules, fordi der samtidig skal spares på den samlede ramme i mange kommuner. Samtidig ved vi, at eksklusion fra normalundervisningen har en række negative konsekvenser for det enkelte barn, og arbejdet med at skabe en mere rummelig og inkluderende folkeskole er derfor på dagsordenen i mange kommuner. De decentrale budgetfordelingsmodeller understøtter disse to ambitioner fordi de: Flytter pengene fra centrale kasser øremærket til specialundervisning og ud på skolerne, hvor der skabes økonomiske frihedsgrader til at etablere bedre inkluderende tiltag. Skaber sammenhæng mellem det pædagogiske og økonomiske ansvar for eleven. Den enkelte skoleleder kan således ikke som før ekskludere sig til en bedre økonomi, fordi centrale midler betalte, når eleven skulle modtage segregeret specialundervisning. Placerer ansvaret hos dem, der er tættest ved det enkelte barn, og dermed har de bedste forudsætninger for (med den rette vejledning, faglige sparring mv.) at vurdere, hvad barnet har behov for. 4

5 Decentraliseringens udfordring Vi ønsker at decentralisere, men hvordan sikrer vi, at pengene i videst muligt omfang kommer derhen, hvor der er brug for dem? En fordeling, der udelukkende fordeler efter elevtal, underkender, at nogle skoler har større udfordringer end andre. En fordeling, der udelukkende fordeler efter ressourceanvendelsen i dag, er heller ikke nødvendigvis et godt udgangspunkt, fordi praksis i nogle tilfælde kan være udtryk for uhensigtsmæssige visiteringsmønstre og kulturer. Desuden straffer den de skoler, som i dag er gode til at arbejde inkluderende. 5

6 Hvad så? Vi ved, at der er sammenhæng mellem socioøkonomi og generel performance i skolen (karakterer) og sandsynligheden for at modtage specialundervisning. Vi forventer derfor, at skoler med et mere socioøkonomisk udsat elevgrundlag har et større behov for midler (og vi ønsker at honorere dette behov!) Derfor: En del af midlerne til specialundervisning fordeles efter, hvor udsat skolernes elevgrundlag er elevernes sociøkonomi eller skolernes sociale profil. 6

7 2 HVORDAN BRUGES BEREGNINGERNE I MODELLEN? 7

8 Distrikts eller individbaseret? Distriktsbaserede analyser: Laves typisk på den samlede befolkningssammensætningen i distriktet. Fx inddeles distrikterne i en række kategorier baseret på gennemsnitsindkomst, andelen af personer med anden etnisk herkomst mv. Udfordring 1: Laves ikke på det konkrete elevgrundlag, da der fx er frit skolevalg. Kan skolerne genkende sig selv? Udfordring 2: Anviser ikke en metode til vægtningen af de forskellige faktorer eller hvilke faktorer, som det i første omgang er relevant at se på. Individbaserede analyser: Laves på det helt specifikke elevgrundlag, der skabes nøjagtigt sammenhæng mellem elevens pædagogisk/økonomiske tilhørsforhold og elevens placering i modellen. Fordel 1: Analysen laves på det faktiske elevgrundlag. Fordel 2: Baserer sig ikke på gennemsnitsbetragtningen og anvender en faktabaseret model for vægtningen af de enkelte faktorer. Individbaseret Distriktsbaseret 8

9 Historisk eller formativ vægtning? Variation i individmodellen Generel performance i skolen (målt ved karakterer) Formativ model Socioøkonomi Historisk sandsynlighed for at modtage specialundervisning Historisk model 9

10 Skolernes sociale profil Epinions individmodel Metode: Analyse af registerdata om forældrene på individniveau via Epinions forskeradgang til Danmarks Statistik. Fremgangsmåde: For hver enkel elev på kommunens skoler udregnes en social profil score baseret på data om elevens socioøkonomi. Faktorerne vægtes efter deres betydning for elevens performance i skolen (karakterniveau). De (eksempelvis) 15 % mest udsatte udvælges til nærmere analyse. Eleverne knyttes til den skole, som har det pædagogiske og økonomiske ansvar for eleven. Midlerne til skolerne fordeles efter skolens andel i de udsatte elever og netop disse elevers social profil. 10

11 3 ET KONKRET, ILLUSTRATIVT EKSEMPEL 11

12 Eksempel 1: Fordeling af midler mellem tre skoler Faktisk fordeling mellem skoler i en dansk kommune (navne er anonymiserede) 16% 14% 14% 12% 10% 8% 10% 10% 8% 6% 6% 4% 2% 0% 2% Østskolen Sydskolen Vestskolen Fordeling efter antal elever Fordeling efter social profil score 12

13 Forklaring til eksemplet På det foregående slide ses et eksempel baseret på tre skoler i en dansk kommune (skolernes navne er anonymiserede). For de tre skoler vises forskellen mellem andelen i de samlede midler i henholdsvis en model, som udelukkende tager udgangspunkt i, hvor mange elever der er, og en model, som tager udgangspunkt i skolens sociale profil. I eksemplet er medtaget en skole i hver ende (hvor der flyttes mest den ene og den anden vej) og en skole i midten, hvor der ikke er forskel (det summerer altså ikke til 100 %, fordi nogle skoler er udeladt): Østskolen: Her udgør de socialt udsatte en stor del af elevgrundlaget, og der tildeles derfor flere midler efter social profil end efter ren elevtal Sydskolen: Denne skole er en gennemsnitsskole, der har et gennemsnitligt andel socialt udsatte elever. Derfor er der ikke forskel på, om midlerne fordeles efter elevtal eller socialprofilscore. Vestskolen: Denne skole har meget få udsatte elever, og derfor får den relativt færre midler i social profil fordelingen end i en ren elevtalsbaseret fordeling. Den endelige økonomiske betydning for skolen afhænger af den pose penge, som fordeles på baggrund af nøglen. Typisk anvendes en kombination af elevtalsfordeling og fordeling efter social profil, hvor det sidste vægter mindst. Eksempelvis 40 % baseret på social profil og 60 % baseret på elevtal. Men, som det fremgår, flytter den socioøkonomiske model i dette tilfælde en stor del af midlerne fra skoler med et stærkt elevgrundlag til skoler med et svagere elevgrundlag. Fra Vestskolen til Østskolen. 13

14 Eksempel 2: Økonomisk konsekvens Ved et tænkt decentraliseringsbudget på 50 mio. kr. i kommunen Fortsætter vi med samme tre eksempelskoler og antager, at den samlede økonomiske ramme, som skal decentraliseres, udgør 50 mio. kr., kan vi illustrere den økonomiske forskel mellem en ren elevtalsbaseret model og en ren social profilbaseret model: Skolen Midler ved ren elevtalsmodel Midler ved social profilmodel Difference Østskolen 6 % = 3 mio. kr. 14 % = 7 mio. kr. + 4 mio. kr. Sydskolen 10 % = 5 mio. kr. 10 % = 5 mio. kr. 0 mio. kr. Vestskolen 8 % = 4 mio. kr. 2 % = 1 mio. kr. - 3 mio. kr. Som det fremgår, er der i dette tilfælde ganske stor forskel på 3 til 4 mio. kr. i tildelingen til den enkelte skole. I praksis anvendes som nævnt normalt en kombination af de to modeller. 14

15 Kontakt Epinion MARTIN ØSTERVIG LARSEN SENIOR CONSULTANT M: T: E: W: EPINION A/S SØNDERGADE 1A, 1-5. SAL. DK-8000 ÅRHUS C DENMARK 15