SKOLEN HER OG NU... 3 SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU... 4 RESULTATER... 4 SKOLENS RAMMEBETINGELSER... 8 DE PÆDAGOGISKE PROCESSER...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKOLEN HER OG NU... 3 SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU... 4 RESULTATER... 4 SKOLENS RAMMEBETINGELSER... 8 DE PÆDAGOGISKE PROCESSER..."

Transkript

1 Kvalitetsrapport Skoleåret

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SKOLEN HER OG NU... OPGAVER, MEDARBEJDERE OG BRUGERE... STATUS OG UDVIKLINGSPERSPEKTIVER... SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU... RESULTATER... VURDERING AF AFGANGSPRØVER... VURDERING AF TEST... VURDERING AF PÆDAGOGISKE PROCESSER... UDDANNELSESVALG TAL HENTES FRA UU... ANDRE FORHOLD... SKOLENS RAMMEBETINGELSER... 8 SKOLENS NØGLETAL...8 DE PÆDAGOGISKE PROCESSER... 9 LØBENDE EVALUERING AF ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN...9 ELEVERNES INDDRAGELSE I UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE...9 SKOLE/HJEMSAMARBEJDET... BESLUTNINGER OM ANVENDELSE AF ELEVPLANER... DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND... HOLDDANNELSE... UNDERVISNINGEN I DANSK SOM ANDETSPROG... UNDERSØGELSER -... UNDERVISNINGSMILJØVURDERING... OPFØLGNING... SIDSTE ÅRS KVALITETSRAPPORT... SKOLENS EGNE MÅL... KOMMUNALT BESLUTTEDE INDSATSOMRÅDER... KLAGEFREKVENS...8

3 Skolen her og nu Opgaver, medarbejdere og brugere er en folkeskole med spor fra. 9. klasse (dog kun spor på ét trin). har inkl. A-huset (kommunens ADHD- tilbud), elever (juni ), hvoraf går i SFO. Hertil kommer et antal børn i mini-sfo (i foråret : børn). Der er i organisationen p.t. fra.8. ansat, lærere, pædagoger/pædagogmedhjælpere (afventer endelig normering og konsekvenserne af de i januar varslede reduktioner) samt ledere på skolen og SFO-leder. Da disse tal (lærere og pædagoger) er udmeldt som fuldtidsstillinger, er antallet af medarbejdere større, da en del ikke er på fuld tid. Derud over har vi sekretærer og teknisk servicemedarbejdere. Brugerne er elever og forældre, primært fra skolens distrikt, men dog med et stigende antal også fra andre kommuner samt sportsklubber, musikskole, aftenskole etc. Status og udviklingsperspektiver er en særdeles god skole. Målt ud fra alle parametre. I denne rapport dokumenteret med karakterer, tests og undersøgelse samt med en grundig beskrivelse af skolens arbejde. Det er helt afgørende for skolen, at tingene hænger sammen og at der er den nødvendige og logiske sammenhæng mellem kvalitetsrapporten og skolens egne mål. Dette synes tydeligt. arbejder fokuseret og rationalt på at udvikle skolen via kommunens tværgående mål og egne mål, som alle peger i samme retning! For os hænger inklusion, trivsel og innovation sammen. Det se i vores arbejde med klasserumsledelse og innovationsforsøg. Vi arbejder videre med forebyggende tiltag der på sigt vil reducere den traditionelle specialundervisning og dermed øge muligheden for reel inklusion og også øge det faglige niveau. Vi fortsætter arbejdet med elevplaner, som vi selv har designet (se under afsnittet vedr. elevplaner) og når udarbejdelse af elevplaner nu sker gang om året, skal vi have udviklet elevplaner, der bliver et aktivt dokument for skole og hjem hele året og dermed en del af skolens kommunikationspolitik. Efter den store renovering med lidt over et års forsinkelse er færdig, udarbejdes en investeringsplan for inventar etc. Den pædagogiske indretning på gangene er unik og skal ses som første skridt. I de kommende år vil vi se på de andre afdelinger. Vi er selvsagt meget glade for de ting, der er lavet i A-bygningen, men skal også her understrege, at der er fejl og mangler, der ikke er ordnet og som vil kunne koste skolen penge om nogle år. Det håber vi, at Vej og Park sikrer os i mod via entreprenøren. ser frem til vedtagelsen af en ny mediestrategi og de medfølgende investeringer i bl.a. det trådløse netværk. Skal den gode udvikling fortsætte er det helt afgørende, at det tekniske område fungerer %. Endelig skal man være opmærksom på, at de uundværlige smartboards snart har en alder, hvor en udskiftning vil være aktuel. Vi fortsætter det spændende arbejde med vores IT-patrulje (se under innovation). KL-undersøgelsen af skolernes anvendelse af den den udmeldte tid, har vist, at Hørsholm Skole er særdeles effektivt drevet. Det vil vi fortsætte med, men vil i de kommende år også øge efteruddannelsesniveauet, men stadig helt målrettet skolens behov. Skolen mærker naturligvis stadig de besparelser, der blev lagt på skolerne. Det er et vilkår, men der er færre puljetimer etc. I kvalitetsrapporten ses, at vi i den grad udvikler os og helt bevidst meget på kerneområderne, som inklusion bør være en del af. Dette er også en væsentlig del af også af trivselsarbejdet. På har vi indført mantraet, at vi på alle niveauer i alle sammenhænge, skal arbejde på at gøre det muligt for andre at være kompetente.

4 Det, der bl.a. bør kendetegne en god skole, er naturligvis, at den hele tiden arbejder på at blive endnu bedre. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau er en stærk faglig skole. Vi har gennem flere år arbejdet systematisk med forebyggende indsatser og ønsker at have fokus på vores elevers faglige niveau men aldrig uden at glemme, at vi skal inkludere og skabe læringsmiljøer, der tilgodeser alle elever og skaber det fællesskab, som også er en væsentlig del af folkeskolen. Det er ikke hinandens modsætning, men hinandens forudsætning. Resultater Vurdering af afgangsprøver Som det fremgår, har vores elever klaret sig rigtig godt og bedre end sidste år, - som var et godt år. Vi ved, at årgangene vil være forskellige, men tillader os alligevel at konkludere, at vi også m.h.t. vores resultater ved afgangsprøverne er inde i en god udvikling. Alle tal giver dog anledning til evalueringer, så vi kan lære af det bedste - og dermed det hele. Samtidig skal man være opmærksom på, at det helt basalt handler om, at alle typer elever får det maksimale ud af deres evner. Dvs., at det bestemt også er en triumf flytte den svagere elev fra f.eks til. Vi glæder os dog over, at vi som det ses i ministeriets offentliggjorte undersøgelser, hvor der tages højde for diverse socioøkonomiske faktorer, er en skole, der flytter eleverne mere end forventet! Afgangsprøve efter 9. klasse prøvetermin maj/juni Obligatoriske fag Dansk, skriftlig, Dansk, mundtligt 8,8 Dansk, læsning,9 Dansk, retskrivning,89 Dansk, orden,98 Engelsk, mundtligt 9, Matematik, færdigheder 9, Matematik, problemløsning 9, Fysik/kemi, mundtligt, Gennemsnit obl. fag 8, uden orden, som ikke er med mi ministeriets opgørelse: 8, Gennemsnitstallene for 9:, :, :,9 og : 8,

5 Udtræksfag Samfundsfag, mundtlig 8, Samfundsfag, skriftlig Engelsk, skriftlig Tysk mundtlig, Tysk, skriftlig Fransk, mundtlig, Fransk, skriftlig Biologi, skriftlig 8, Geografi, skriftlig 9, Kristendom, mundtlig 9, Kristendom, skriftlig Historie, mundtlig Obligatorisk projektopgave 9, Gennemsnit inkl. udtræksfag 8, I var gennemsnittet: 8, så også her en markant fremgang. Vurdering af test Læsetesten X Skole A B C Ø I alt Antal elever 9 8 Antal i % hele tal Landsgennemsnit DK Vi er som kommunens andre skoler meget optaget af, at vores elever skal være gode læsere. Det er de også og vi fortsætter det forebyggende arbejde med særlige tilbud til indskolingsbørnene (TLH tidlig læsehjælp) og hele skolens arbejde med faglig læsning, som blev sat i gang via en gedigen efteruddannelse af alle skolens lærere. Nationale test Som sidste år: de nationale test er blevet en fast og ganske værdsat rutine. Skolen ønsker at se på hele vores testprogram, så vi sikrer, at der ikke laves dobbelt test, men så testene i stadig højere grad anvendes fremadrettet. De nationale tests sammenligning med landsgennemsnittet er også en god rettesnor for det daglige arbejde. Andre Test Alle test er en del af skolens evaluering. Det er både en kvalitetssikring og et fremadrettet pædagogisk værktøj. Både vores læsevejledere og matematikvejleder står for et fast testprogram (jf. læseprøverne i denne rapport) som baggrund for supervision og som en del af meddelelserne i bl.a. elevplanen. Det er dog også vigtigt, at alle er klar over, at det hele hænger sammen jf. arbejdet med klasserumsledelse og læringsmiljøet.

6 Vurdering af pædagogiske processer Det er sagt i hver eneste kvalitetsrapport: skolens pædagogiske processer er naturligvis mangfoldige. At drive skolen er en overordnet pædagogisk proces, hvor alle elementer, alle handlinger og beslutninger skal være båret af det overordnede ønske om at give alle vores elever de maksimale betingelser for en god skolegang med alt, hvad det indebærer. Dette er og skal være gældende for alt, hvad der sættes i værk central og decentralt og må siges at være en rimelig ambition. Her skal dog først og fremmest vurderes de mere traditionelle pædagogiske processer. For er vigtigt, at alle indsatsområder på skolen og i hele kommunen og sådan er det. I skrev vi, at dette er stærkt gældende i arbejdet med inklusion, som i og i de kommende år vil være et kommunalt indsatsområde. Udover de centrale tiltag med efteruddannelse af det pædagogiske personale (start august ). På skolen intensiveres arbejdet med at skabe en rød tråd gennem hele skoleforløbet ved at formalisere, effektivisere og kvalitetssikre overgangen mellem skolens afdelinger og skole/sfo. Dette gøres elektonisk og via faste møde, hver gang en klasse skifter afdeling eller centrale lærere. Samtidig gør alle vores fagteam arbejdet med udarbejdelse af den røde tråd for alle fag på færdig i skoleåret /. Dette arbejde er helt i tråd med store kommunale projekt vedr. overgangen fra institutionerne til SFO/skole. Vi fortsætter nu på år arbejdet med faglig læsning som skal give alle vores elever læsestrategier for fag stoffet i alle fag. Om år vil vi evaluere projektet. Alle tiltag har retning mod den værdibaserede inklusion ikke mindst de mane forebyggende tiltag, som vi arbejder med: Hele skolen arbejder fra august med klasserumsledelse, hvilket bl.a. bærer teaterringning på hele skolen, men vigtigst af alt arbejdes i alle fag i alle klasser med grundprincipperne for klasserumsledelse, hvilket vil få stor og positiv indflydelse på både elever og lærere og kun lykkes helt, når forældrene er med. Vi har gennemgået dette på et kontaktforældremøde i maj. Dette er en markant pædagogisk proces, som vi har forventninger til. Alle lærere/skolepædagoger får genopfriskningskursus. Vi fortsætter det succesfulde arbejde med TIM (tidlig indsats i matematik) for.- klasse elever, der fanges, inden det bliver aktuelt med almindelig specialundervisning. Vi fortsætter Tidlig Indsats i Læsning, der har samme funktion. Vi fortsætter udviklingen af vores topprofessionelle kompetencecenter (KC) vejleder funktionerne styrkes alle former for både forebyggende - og indgribende tiltag styres via KC, der nu også for ansvaret for både.- området (børn, der får tildelt mere end specialundervisningstimer). For alle børn tilknyttet KC, udarbejdes handleplaner og evalueres skriftlig, så vi er sikre på, at indsatsen fungerer og for at kunne justere og hele tiden kunne anvende de tildelte ressourcer effektivt. KC tager sig også af de særligt begavede børn og i skoleåret / udvikler vi et tæt samarbejde mellem KC og skolens pædagogiske servicecenter (PC) så vi også får en endnu bedre styring af undervisningsmidlerne. Der udarbejdes stadig sociale årsplaner i alle klasser jf. arbejdet med den røde tråd. For. år fortsættes de ugentlige bekymringsmøder, hvor afdelingsledere, koordinatoren for KC samt vores psykologer behandler skriftlige skrivelser fra skolens lærere. Dette giver en smidig, hurtig og effektiv løsning! I skoleåret / har vi startet vores IT-patrulje. Dette fortsætter og vil udvikle sig i takt med, at vi og eleverne gør vores erfaringer. Det er en spændende måde at arbejde på og

7 trækker eleverne ind på nye områder og vil uden tvivl også blive vigtigt, når den kommende kommunale mediestrategi skal implementeres. I indskolingen fortsætter vi arbejdet med forskudt klassedannelse i år med hele børnehaveklasser og nye børnehaveklasseledere, men nu med års positive erfaringer. Af andre processer, der vil være i fokus i det kommende skoleår kan nævnes: Indretning af den forhåbentlig snart færdigrenoveret A-bygning. Der satses på motiverende udsmykning bl.a. ved historielinje i gulvet, matematiske, sproglige etc., - udtryk på væggene og alt dette er også en vej til inklusion. Skolen videreudvikler sin sundhedspolitik - bl.a. via indretning af skolegården, så også de store elever bliver motiveret til fysisk aktivitet suppleret med skolesport for de mindre elever! En vigtig del af de pædagogiske processer er også det tætte samarbejde med SFO. SFO er vigtig del af skolens virke og de tiltag, der foretages i skoletiden skal hænge sammen med, hvad der foregår i SFO. Derfor er det også vigtigt, at SFO ses som en del af skoleområdet og ikke primært som en del institutionsområdet. I skoleåret / har vi på skolen sat en række innovationsprojekter i gang i forlængelse af kommunens værdier/indsatsområder. Alle har kunnet komme med bud, hvor vi kunne gøre tingene anderledes/bedre og vi fik gode forslag, hvoraf de fleste bliver afprøvet i kommende skoleår og evalueret i kommende kvalitetsrapport. Uddannelsesvalg tal hentes fra UU Uddannelsesønske efter 9. og. klasse Samlet. klasse Samlet erhvervsuddannelser Samlet alle gymnasiale udd. Andet Total antal elever 9. klasse Kilde: Årsrapport, UU Sjælsø Efter 9. klasse % Efter. klasse Andre forhold ønsker naturligvis at kunne gøre arbejdet med skolens udearealer færdig. Vi er meget glade for de., - kr. vi har fået, men har fået udarbejdet en masterplan for hele området til godt, mio. kr. En virkeliggørelse af dette projekt vil gøre parat til tilgodese ønsket om både bevægelse og arbejdet med køkkenhaver etc. Den gamle kontorbygning (fra 9) har problemer med fundamentet og naturligvis har Vej og Park styr på dette, men planerne inden renoveringen, var faktisk, at der skulle graves kælder ud under samme bygning. Vi står nu stadig trods etablering af depotrum med stort behov for lagerplads og har ønsker en mindre tilbygning til bygning B, hvilket ikke synes voldsomt. Alternativt kunne være en fælles kommunallagermulighed. Vi er helt klar over, at der skal arbejdes med store indkøbsaftaler. Ofte ser vi dog besparelserne hentet på bl.a. vores budget, uden nogen form for dokumentation af besparelser på netop de områder, der anvendes af skolerne. I forbindelse med indkøb af kopi/printer har vi skulle skifte fra et firma til et andet. Skolen har i mere end et ½ år gjort opmærksom på, at Andet dækker over eksempelvis valg som produktionsskole og udlandsophold

8 vore store og helt uundværlige maskine skulle skiftes ud. Vi har trods det indlysende behov, ikke måtte anskaffe erstatning. I skrivende stund har det endnu ikke kunnet lade sig gøre, da det nye firmas produkter ikke er godkendt af IT-afdelingen. Her synes at være et område, der kunne udvikles, så enhederne ikke kommer i en tilsvarende situation. Skolens rammebetingelser Skolens nøgletal Struktur Antal klassetrin og spor normalklasser klassetrin Bh Spor Antal elever - heraf elever i specialklasser Gennemsnit antal elever pr. normalklasse, (klassekvotient) Andel af elever i SFO - Procentdel af børn.-. klasse dos - Procentdel af børn.- 8. klasse Elever pr. normerede lærerstilling (lærere/elevratio),9 Andel af elevfravær i % dos - heraf sygdom Antal lærere/børnehavekl. Ledere, Undervisningstimer,% Andel (%)af lærernes (normaltimer) arbejdstid, der anvendes til undervisning og planlagte lektioner i h.t. styrelsesvedtægt Det udvidede undervisningsbegreb Samlet undervisningstid (timer) pr. lærer - afklaring Forslag til kommentering: Er elevfravær steget eller faldet?, Elever pr. normerede stilling hvordan ser det ud efter besparelserne?, Forklaring på SFO struktur herunder Stampen og ÅFC. Planlagte undervisningstimer, pr. klasse Klassetrin Bh. 8 9 Årlige timer Gennemførte (%) undervisningstimer 99, Antal lærere med linjefagsuddannelse samlet % - indskoling 9, - mellemtrin 9, - udskoling 9 satser stadig % på, at alle fag for så vidt det er muligt varetages af folk med linjefagsudannelse. Denne prioritet opretholdes også, hvor det vil betyder, at lærere skal undervise i alle afdelinger. På sigt vil det komme på tale at linjefagsuddanne folk, da vi ikke står foran ansættelser. 8

9 Udgiftsniveau Efteruddannelse - anvendte midler. - anvendt antal timer 8 Gennemsnitlig udgift alle pr. elev Undervisningsmidler gennemsnit pr. elev (kr.) Antal elever pr. PC Et bevidst markant mindre forbrug i skoleåret / end året inden. Årsagen er naturligvis den økonomiske situation. Vores vejleder uddannelser er videreført. I skoleåret / forøges efteruddannelsen bl.a. via efteruddannelse vedr. inklusion og klasserumsledelse. Specialpædagogisk bistand Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Timer afsat til specialpædagogisk bistand (. og.) Timer afsat til da undervisning Specialpædagogisk bistand 98 Omfang af uddannelse af specialundervisningslærere i % Dansk som andet sprog Omfang af uddannelse i dansk som andet sprog i % har gennem flere år udviklet kompetence centeret: uddannet lærerne, udvidet centerets virke til at arbejde massivt med forebyggende tiltag, knyttet læsevejledere, matematikvejleder etc. til området. Og samtidig stillet store faglige krav til medarbejderne også i kompetence centeret. Man ville næppe heller sætte en ikke fysiklærer til at tage f.eks. fysik! De pædagogiske processer Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Som skrevet tidligere: den løbende evaluering foregår på flere måder. Vigtigst er nok at huske, at den daglige undervisning er en løbende evaluering med feedback nye læringsmål etc. Den pædagogiske proces, der finder sted i samspillet mellem lærer og elev er en meget væsentlig del af evalueringen. Og det er bl.a. her, at eleverne bliver draget reelt ind i undervisningens tilrettelæggelse og indhold. At det ikke altid opleves sådan jf. undervisningsmiljøundersøgelse skyldes, at man har fokus på andre ting end undervisningen/læringen, når der tales om indflydelse. Ellers er de mange fremadrettede tests, vores udmærkede selvudviklede elevplaner, skolehjemsamarbejdet væsentlige faktorer. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Jf. ovenstående. En ikke uvæsentlig del af arbejdet med klasserumsledelse er arbejdet med skabelsen af et godt og trygt læringsmiljø, der giver udfordringer til alle elever. I Årgangene vil igen i år ved teamsamtalerne med ledelsen gøre rede for indsatsen på netop dette område. 9

10 Skole/hjemsamarbejdet har stadig et rigtig godt skole/hjemsamarbejde. I forbindelse med besparelserne for et års tid siden reducerede vi antallet af skole/hjemsamtaler fra til, men gav alle lærerteam en buffer, så man havde mulighed for at afholde flere samtaler, når det var nødvendigt. Det har fungeret godt og ikke skabt de store drøftelser hos bestyrelse, kontaktforældre og medarbejdere. I den forbindelse er det vigtigt, at skolens snart år gamle kommunikationspolitik fungerer så godt og at arbejdet med at informere, være i dialog via SkoleIntra også er en væsentlig del af samarbejdet. I dette skoleår stiller vi desuden fokus på ugeplanerne. Skolen har gennem flere år desuden en stærk skolebestyrelse, som bl.a. til alles tilfredshed har intensiveret samarbejdet med skolens kontaktforældre, Beslutninger om anvendelse af elevplaner Som skrevet sidste år anvender vi vores egne elevplaner, som fungerer rigtig godt. Da vi ønsker, at elevplanerne på sigt skal være et aktivt dokument, der skal kunne justeres løbende og ses af både skole, elev og hjem har vi undersøgt markedet for nyudviklede elektroniske elevplaner, men endnu ikke set noget, der matcher, den vi anvender nu og som naturligvis også er elektronisk. Den specialpædagogiske bistand fortsætter udviklingen af vores Kompetencecenter (KC). Vi har opbygget en fast kerne af særdeles dygtige lærere/vejledere, der er en central del af skolens virke. Ikke mindst m.h.t. inklusionsarbejdet. Den nye lov vedr. inklusionsbistand/spec.undervisning implementeres, men vi er meget langt i forhold til den nye lov. KC er et kraftcenter, der sikrer høj kvalitet i både det forebyggende, foregribende og indgribende arbejde. KC rummer også vores læsevejledere, matematikvejleder og talent vejleder og vi har i dette skoleår etableret et fast samarbejde med skolens PSC (Pædagogiske Servicecenter) for at sikre, at alle ressourcer også når det drejer sig undervisningsmidler anvendes til alles fordel. KC er ligeledes en central del af skolens pædagogiske udvalg. Når skolens mål er at sikre, at alle elever får det maksimale ud af deres evner, har man taget fat i kernen af inklusion og undervisningsdifferentiering. Vi har for. år sat de ugentlige bekymringsmøder i gang møderne er du omdøbt til børnekonferencer, men funktionen er den samme. På mødet deltager ledelse, KC og skolens psykologer og i sjældne tilfælde sagsbehandlere. På disse møder behandles skriftlige henvendelser fra skolens team/lærere hvor man bl.a. beskriver, hvad man selv har gjort og møderne sikrer en hurtig og smidig sagsbehandling med hurtig handling f.eks. støtte, supervision eller psykolog bistand. Denne hurtige og smidige handling er i øvrigt helt nødvendigt for inklusionsarbejdet over alt i kommunen. Skolen fortsætter med vores forebyggende arbejde med TIM (tidlig indsats i matematik), TLH (tidlig læsehælp), vejleder arbejdet, særlige AKT-forløb på mellemtrin og udskoling, Fri for Mobning i indskolingen, Rend og Hop i indskolingen m.m. KC er ligeledes centrale i vores fortsatte arbejde med elevmæglerkorps. Holddannelse Hørsholm skole har stadig ½ uge, hvor der arbejdes med holddelingsuger desuden vil mange af de forebyggende tiltag fungere som holddeling (f.eks. TIM). I dette skoleår er arbejdet med elever med særlige forudsætninger alene lagt ud til skolerne. Det betyder, at vi se andetsteds) har knyttet vores talentvejleder til Kompetencenteret og at der på. og.

11 klassetrin afholdes i alt 8 ugers holddeling på hvert klassetrin i fagene engelsk, dansk og matematik. Målgruppen er elever, der har brug for særlige udfordringer. De fleste timer er placeret udenfor eleverne normale skema. Eleverne udpeges alene af klassens lærere og af talentvejlederen. Undervisningen i dansk som andetsprog Skolen anvender oftest Rungsted Skoles udmærkede tilbud, når der ankommer elever, der befundet sig i udlandet i længere tid. Skolen har dog selv lærer med linjefag i dansk som andetsprog og vil fremover i et vist omfang kunne varetage undervisningen, når der er tale om korte forløb. Undersøgelser - Undervisningsmiljøvurdering I maj gennemførtes sammen med skolens elevråd den såkaldte termometerundersøgelse blandt skolens elever. I modsætning til deltog også indskolingen, hvorfor tallene naturligvis ikke vil være helt sammenlignelige. Da spørgeskemaerne også er udviklet inden for de enkelte kategorier er scoren også anderledes i, men sammenligningen med landsgennemsnittet er stadig en rimelig målestok. Undersøgelsen gennemføres dog ikke af alle skoler, men landsgennemsnittet for de forskellige områder dækker dog besvarelse på fra.. elever. Spørgsmålene til indskolingen og til de andre afdelinger er ikke % ens og ikke på alle områder er svarene således dækkende for hele skolen. Generelt må det siges, at indskolingens svar er endnu mere positive end mellemtrinets og udskolingens. Det findes, der naturligvis en række forklaringer på. Sammenfattende kan det konstateres, at der er en mindre og dog stabil fremgang i forhold til landsgennemsnittet på langt de fleste områder: Denne sammenligning er dog ikke det vigtigste for skolen. De enkelte årgange/afdelingers videre arbejde med tallene er formålet og vores samarbejde med skolens elevråd ved gennemførelse af undersøgelsen er vigtig. Det er et fælles anliggende. I forbindelse med skolens arbejde med inklusion og klasserumsledelse ønsker vi at gennemføre denne type undersøgelse hvert år. Vi ønsker også at bruge mere tid til at gennemgå/forklare spørgsmålene for klasserne. I nedenstående gennemgang har vi valgt samme kategorier som i.

12 Generel tilfredshed 9 8 Landsgennemsnit : 8, Landsgennemsnit: 8, Et pænt resultat positiv udvikling klasser og klassekammerater

13 9 8 Landsgennemsnit : 8, Landsgennemsnit: 8, Ligger stadig højt med samme afstand til landsgennemsnittet. Klasselæreren: 8 Landsgennemsnit :, Landsgennemsnit:,8

14 Timerne og undervisningen :, Landsgennemsnit:,9 Mobning 9 8 Landsgennemsnit :,8 Landsgennemsnit:,8 Skolen har sat mange initiativer ind på dette område og har endnu mere fokus via dette skoeårs omtalte tiltag. Det forekommer også vigtigt, at der i forbindelse med en sådan undersøgelse drøftes med eleverne, hvad mobning er. Udover, at det aldrig må blive en akademisk diskussion, når en barn føler sig klemt, så er der også behov for at kunne differentiere. Handles skal der under alle omstændigheder.

15 Stress Landsgennemsnit :, Landsgennemsnit:, Rammer :, Landsgennemsnit:, Ved sidste undersøgelse i lå skolen -, under landsgennemsnittet. Den omfattende renovering (der ikke var færdig ved gennemførelsen), skolens sundhedspolitik trækker udviklingen i den rigtige retning. Landsgennemsnit

16 Kost og rygning 9 8 Landsgennemsnit : 8, Landsgennemsnit:,9 Bemærkelsesværdigt, men glædeligt, at så relativt få af skolens elever ryger. Helbred og velbefindende 8 Landsgennemsnit :, Landsgennemsnit:,8 Rammer

17 8 Landsgennemsnit :, Landsgennemsnit:, Igen markant forskel fra, hvor vi lå, under landsgennemsnittet. Ændringen må tilskrives de samme faktorer som ved Rammer. Sikkerhed 9 8 landsgennemsnit : 8, Landsgennemsnit: 8, Derudover skal følgende resultater nævnes:

18 Social trivsel 9 8 Hørsholm :, (:,) Et vigtigt område som følges nøje bl.a. i forbindelse med klasserumsledelse. Det fysiske/æstetiske miljø :, (:,) Jf. rammer + Læring 8

19 8 :,9 (:,) Lærer/elev 8 :, (:,8) Som social trivsel. 9

20 Medindflydelse :,8 (:,) Trods fokus på området, udvikling af elevrådene etc. stadig et område, skolen skal arbejde med. Opfølgning Sidste års kvalitetsrapport Kvalitetsrapporten er en sammenhængende del med skolen/kommunens almindelige arbejde med skolevæsenet og derfor beskriver kvalitetsrapporten heller ikke chokerende nyheder, men viser derimod sammenhænge, der bekræfter, at vi er på rette vej. Når der er ting, vi ønsker at ændre, steder hvor vi ønsker at sætte yderligere ind er det naturligvis sket, før kvalitetsrapporten udarbejdes. Til gengæld fastholder kvalitetsrapporten det helt afgørende billede af et skolevæsen, der hænger sammen.

21 Skolens egne mål Udviklings- og handleplan opfølgning: - evaluering af mål fra januar : Skolen har som i de tidligere år mange mål, der samlet skal sikre helheden hvor forskellige de end måtte være. Allerede i skrev vi, at dette bl.a. er stærkt gældende i arbejdet med inklusion, som i de kommende år bliver et kommunalt indsatsområde, og hvor der i en del år og også i styrkes en række områder, der sammen med det meste af det forebyggende arbejde, der laves på det være sig socialt som fagligt - er med til at sikre muligheden for reel inklusion. Skolens egne mål: ) Den røde tråd overleveringer og sammenhænge Skolen har i dette skoleår arbejdet med at finde veje, der sikrer den optimale røde tråd igennem hele skoleforløbet og altså en tryg og rationel sammenhæng for eleverne, lærere og pædagoger fra bh.klassen indskolingen mellemtrinet og udskolingen samt til SFO og klub. Vi er ved at udarbejde elektroniske overleveringsark, der skal sikre, at der både informeres om de faglige og sociale områder. Meget af dette sker naturligvis allerede nu, men vi ønsker at gøre det endnu bedre. Vi har en stærk tradition for arbejdet i fagteam og der er allerede i de fleste fag udarbejdet læseplaner over fagets progression på de forskellige klassetrin dette færdiggøres i alle fag - samtidig med at der som sagt udvikles rationelle måder, hvorpå andre relevante informationer viderebringes. Dette skal også ses som en naturlig fortsættelse af det arbejde, der kommunalt er sat i søen vedr. sammenhænge og overgange mellem daginstitutioner og skolen. Dette område hænger tæt sammen med innovation, inklusion og trivsel. Evaluering: Ovenstående overleveringsark er udarbejdet og anvendes i praksis. Arbejdet med den røde fortsætter jf. f.eks. innovationsforslag vedr. matematik ) Faglig læsning I skoleåret 9/ fik alle skolens lærere et langt kursus i faglig læsning. I indeværende skoleår er arbejdet med faglig læsning blevet et fokusområde i alle fag på alle klassetrin. Dette arbejde fortsætter i /. Dette er også et forebyggende tiltag, men vil altså endnu et år få en særlig status. Arbejdet med faglig læsning skal give vores elever læsestrategier til arbejder med fagstoffet i alle fag og vil tilgodese alle typer elever. Evaluering: arbejdet forsætter vi har udvidet muligheden ved book en læsevejleder ordningen. ) Inklusion og den fortsatte forebyggende indsats

22 Klasserumsledelse/cooperative learning. Vi ønsker, at det altafgørende relationsarbejde styrkes og underviserens evne til at styre klasserummet maksimeres. Samtlige lærere på skolen modtager obligatorisk kursus i skoleåret. Arbejdet fortsætter i - og vil blive en obligatorisk praksis i i alle fag og på alle klassetrin og dermed en del af den røde tråd. Der fortsættes med det succesfulde TIM tidlig indsats i matematik, som er sat i gang sidste år og i den grad ser ud til kunne fange elever fra indskolingen og på sigt mindske specialundervisningen i matematik Der fortsættes med indsatsområdet Tidlig Læsning (jf. Faglig Læsning). Vi videreudvikler vores professionelle Kompetence Center både med styrkelse af vejleder funktionen og vores nye tiltag med systematisk AKT-undervisning i. klasserne. Derudover igangsættes et tæt samarbejde mellem skolen Pædagogiske Servicecenter og skolens Kompetence Center (inkl. Skolens vejledere), så der kommer en rationel og altid aktuel anvendelse af f.eks. undervisningsmidler. Der udarbejdes sociale årsplaner for alle klasser. De gode erfaringer fra / fortsætter og rettes ind efter de nye overleveringer, der udarbejdes i forbindelse med den røde tråd. Der fortsættes med ugentlige bekymringsmøder, hvor psykologer, ledelse og kompetencecenter behandler henvendelser fra lærerteam vedr. elever i problemer og sikrer hurtig handling. Efter ½ års arbejde med denne struktur, er det en så stor succes, at den absolut skal fortsætte i / Som for resten af skolens pædagogiske medarbejdere håber vi, at de afsatte midler til inklusionsindsatsen i første omgang anvendes til efteruddannelse vedr. inklusion gerne for alle pædagogiske medarbejdere og gerne afholdt på skolen/i kommunen. Evaluering : som det ses andre steder i rapporten er skolen igang med alle disse områder. ) IT-patrulje /se under innovation ) Økonomi Også i vil der være fokus på skolens økonomi. Med stor ansvarlighed og nødvendige reduktioner er det lykkes at komme godt ud af trods det meget omtalte underfinansierede varmebudget og stort underskud på SFO. Vi ønsker, at der i kommer den ønskede centrale gennemsigtighed i skolernes budgetter. Det vil give den ønskede mulighed for at lave en langsigtet økonomisk strategi. Til gengæld ser vi også af den nye budgetmodel, at må imødese en fortsat stram økonomi og ønsker at understrege, at skolen er rationelt og stramt styret og ser frem til, at der ikke sker yderligere forringelser/omfordelinger i det kommende finansår. M.h.t. energiudgifterne i den nyrenoverede del af skolen må vi forvente, at et evt. overskud jf. de sidste års underskud må tilfalde. Evaluering: skolen er kommet godt ud af og drives rationelt. Til gengæld ser vi også frem til endnu større gennemsigtighed i forhold til de udmeldte kommunalebudgetter reguleringer etc. Dette synes også på vej, hvilket vi er glade for.

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Fursund Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Fursund Skole er en fusionsskole, dannet af Fur og Selde Skole. Skolen har fra aug. måned

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole Kvalitetsrapport 2008/09 Frederiksberg Skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 5.21 - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 Indhold 5.21.1 Forord ved skolelederen 5.21.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.21.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.21.3.1 En anerkendende

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Aakjærskolen A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Aakjærskolen er Skives gamle midtbyskole, som ligger placeret centralt i byens centrum. I august

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Fraværende: Gro Kjær og Lone Pedersen, Trine Mette Petersen, Tobias Karlsen7D, Camilla Kansberg,

Fraværende: Gro Kjær og Lone Pedersen, Trine Mette Petersen, Tobias Karlsen7D, Camilla Kansberg, Skolebestyrelsesmøde mandag den 9.03.2015 kl. 19.00 21.30 Mødested: Ørstedskolen lokale 4.0.34 Referat: Deltagere: Solveig Stürup, Heidi Kaae Meyer, Jan Steendorph Petersen, John Petersen, Søren Sørensen,

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Udviklingsplan 2012. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning

Udviklingsplan 2012. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Udviklingsplan 2012 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt,

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 Holmebækskolen Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale (budget 2013) 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 elever i tal 5 Specialskoleafdelingen

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Gullestrup Skole Løvbakkevej 2 7400 Herning Tlf: 97121336 E-mail: gullestrup@herning.dk http://www.gullestrupskole.dk/ Kvalitetsrapport for Gullestrup Skole - Herning Kommune,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015.

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015. UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015. UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en

Læs mere

Dagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min)

Dagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min) Dagsorden 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min) 2. Folkeskolereformen aftaleteksten. Hvad står der i Folkeskolereformen? 3. Folkeskolereformen på Lynge Skole. - Hvordan

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Vi ønsker en skole, der tilbyder gode, tidssvarende og velholdte fysiske rammer.

Vi ønsker en skole, der tilbyder gode, tidssvarende og velholdte fysiske rammer. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STRIB SKOLE skoleårene 2011/2012 og 2012/2013 samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil: Vision for Strib Skole Strib Skole ønsker at være

Læs mere