Referat Netværksarrangement Brugerinddragelse i uddannelse og fra en patientrepræsentants perspektiv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat Netværksarrangement Brugerinddragelse i uddannelse og fra en patientrepræsentants perspektiv."

Transkript

1 Referat Netværksarrangement Brugerinddragelse i uddannelse og fra en patientrepræsentants perspektiv. Tidspunkt: Torsdag, 06. marts, :30 til 16:00 Sted: Gentofte Hospital, det lille auditorium, Center for HR, Region Hovedstaden. Niels Andersensvej 65, 2900 Hellerup, Indgang 10b. Deltagere til arrangementet: 1. Anja Petersen ViBIS 2. Annabella Schmidt-Larsen PTU 3. Anne Bjerrum Rigshospitalet 4. Anne Kofod Center for HR, Region H 5. Anne Marie Ottesen HR & Kvalitet, Glostrup Hospital 6. Anne Reiter Center for HR, Region H 7. Dorthe Jeppesen Center for HR, Region H 8. Frederikke Beer Albertslund Kommune 9. Gitte Stentebjerg Petersen 10. Helga Sigmund ViBIS Kræftens Bekæmpelse 11. Irene Schach Center for HR, Region H 12. Irvin Tekesinovic Center for HR, Region H 13. Jeanett Struck Müller Hillerød Hospital 14. Jette Bay Patientrepræsentant/Scleroseforeningen 15. Lene Galsgaard Odense Universitetshospital 16. Maja Winther Bengtsson Region Hovedstaden, Nordsjællands Hospital 17. Maya Nyborg ViBIS 18. Mette Davidsen Center for HR, Region H 19. Mia Krabbe Center for HR, Region H 20. Susanne Vestergaard Diabetesforeningen 21. Svend Christensen Diabetesforeningen 22. Werner Sperschneider Enhed for Forskning og Innovation 23. Winnie Lund Center for HR, Region H 1

2 Program for arrangementet 1. Velkomst v. ViBIS 2. Brugerinddragelse i et uddannelsesperspektiv v./udviklingskonsulent Mette Davidsen og chefkonsulent Dorte Jeppesen fra Center for HR, Region H. 3. BRO Kompetenceudvikling v./winnie Lund, Center for HR, Region H. 4. Kaffepause og netværk 5. Erfaringer med at være patientrepræsentant v./politisk næstformand Jette Bay, Scleroseforeningen. 6. Afrunding. Ad.1 - Velkomst Anja Petersen, ViBIS, byder velkommen. Ad.2 Brugerinddragelse i et uddannelsesperspektiv Se Mette og Dortes slides. Mette Davidsen og Dorte Jeppesen fortæller om sundhedspædagogisk kompetenceudvikling af sundhedsprofessionelle, som underviser eller vejleder patienter og borgere til hverdag. Kurset indeholder også metoder til i højere grad at inddrage brugerne. Mette arbejder i Uddannelsesenheden, Center for HR, som projektleder og er underviser sammen med Dorte. Dorte arbejder ligeledes i Uddannelsesenheden, Center for HR, hvor hun er chefkonsulent. Center for HR har afdelingen for uddannelses- og ledelsesudvikling, hvor de har fokus på kompetenceudvikling i hele regionen. Sundhedspædagogisk kompetenceudvikling udbydes både til hospitaler, kommuner og almen praksis. Der er derfor også et tværsektorielt aspekt i kompetenceudviklingsforløbet. Baggrund for uddannelsen Det har vist sig i en konklusion af regional kortlægning fra 2008, der er baggrunden for at udarbejde en regional model, at patientskoler på de forskellige hospitaler er meget forskellige, hvad angår indhold, og at deres brug af pædagogik er nærmest fraværende. Tidligere var patientskolerne også båret meget af ildsjæle og engagement. Patientskolerne var tidligere mest på hospitaler, men har nu også bredt sig til kommunerne. Kravet om uddannelse er blevet skrevet ind i forløbsprogrammet, så hospitalerne skal udbyde det og kommunerne kan vælge at gøre det. I regi af Kronikerprogrammet ( ) har arbejdsgrupper udarbejdet nogle standarder for, hvad patientuddannelse skal indeholde: - Fælles sundhedsfagligt indhold - Fælles tilrettelæggelse 2

3 - Et fælles grundlag for den sundhedspædagogiske praksis. Denne er lavet på baggrund af Sundhedsstyrelsens MTV-rapport fra Rapporten viste, at dette var et område, som trængte til kompetence udvikling. I tilknytning til rapporterne for sygdomsspecifik patientuddannelse udviklede vi sundhedspædagogiske kurser, der skulle kompetenceudvikle personalet til at kunne undervise på patientuddannelserne. 600 sundhedsprofessionelle har indtil videre deltaget. I starten var holdene opdelt efter hvilke diagnoser deltagerne arbejdede med, men for at fylde holdene ud er det nu på tværs af diagnoser. Vi havde fem hold sidste år og regner med det samme i år. Ligeledes er forløbsprogrammene udvidet til at inkludere nye diagnoser, hvor det så er relevant at uddanne personalet. Ud over kurserne, så holder vi tre årlige faglige netværksmøder, hvor alle tidligere og nuværende deltagere inviteres til at komme med og erfaringsudveksle. Vores Mål I starten var det meget teoretisk, men nu har vi indarbejdet mere metode til at inddrage patienter/borgere og tilrettelægge undervisning. Vores fokus er at give redskaber til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Derudover ønsker vi at skabe netværk på tværs af fag og sektorer. Evaluering KORA har lavet en evaluering af vores kompetenceforløb. Se rapporten her. I denne evaluering fremkom specielt to centrale ting, som vi har videreudviklet på: 1. Det er ikke mig som professionel, der ved alt det er dem, som har sygdommen, der har det den nødvendige viden. Der er altså sket en kulturændring blandt de professionelle = patienterne har en brugbar viden. 2. Udbyttet fra kurset er mest teoretisk og ikke så praktisk. Udfordring Vores udfordring var at give redskaber til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. En af de måder, vi har arbejdet med det på, er ved at prøve at begrebsdefinere centrale begreber inden for sundhedspædagogik og didaktik for hele tiden for at imødekomme det forudindtagede. Summe-øvelse og definitioner Her beder Mette og Dorte deltagerne om at summe lidt over, hvordan de definerer brugerinddragelse. For at vise, at der er mange forståelser, og at det derfor kan være godt at snakke åbent om, hvilke forståelser man ligger inde med. På kurset prøver vi også at definere sundhed, da der er en tendens til enten at tænke sundhed i et meget biomedicinsk paradigme ellers at forstå det som et mere bredt og positivt sundhedsbegreb. Kurset ligger imellem de to forståelser og trækker på inspiration fra begge. I en rapport fra ViBIS, Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd kan vi se, at over 40 % af lægerne og knap 30 % af sygeplejerskerne ikke mener, at patientens viden kan bruges til at kvalificere behandling og forløb. 3

4 Derfor er det også relevant at lave en begrebsafklaring af viden. - Den teoretiske viden - Praksisviden; fra viden til kunnen - Erfaringsbaseret viden; den tavse viden Der er meget at hente i den tavse, erfaringsbaseret viden. Vi arbejder med, hvordan man kan få den mere i spil, så man bedre kan finde frem til værdier og præferencer. Derudover er det også relevant at tale med deltagerne om didaktik. At give en teoretisk forståelse af læring, og her har vi tilføjet endnu mere praksis. Planlægning af undervisningen Når man planlægger undervisning, kan man benytte designstjernen (se slides): - Formål - Deltagere - Miljø - Form - Rolle Derudover kan man benytte en drejebog til detailplanlægning (se slides). Vi har lavet didaktikkort, som deltagerne kan bruge i deres planlægning, som kan være med til at sikre, at patienterne bliver involveret. Kortene giver teknikker til facilitering og involvering. Derudover har vi arbejdet med spørgsmålstyper, handleplaner og billedekort fra Stenokassen. Vi er inspireret af blandt andet Canada og interprofessionel læring og samarbejde (IPLS), hvor man inddrager patienternes fortællinger og ser på, hvad og hvordan vi kan lære af dem. Subjektive patientfortællinger Til vores uddannelse inviterer vi også en patient ind til at fortælle om, hvordan det er at leve med en kronisk sygdom og om, hvad de fik ud af at gå på patientuddannelse. Det er nogle meget subjektive fortællinger, som vi så efterfølgende på kurset diskuterer, hvordan vi kan drage viden ud fra. Som deltager kan man lære meget af hinanden; hvordan bliver der etableret nogle gode menneskelige relationer med nogle gode spørgsmål i fortællingerne. Vi plejer at få rigtig god respons fra deltagerne på patientfortællingerne. Det bliver også et mere magtfrit rum, og det er derfor nemmere at lære, når man ikke skal behandle patienten samtidig. De subjektive aspekter giver nogle perspektiver, som man ikke kan læse sig til. Vi har normalt en time med patientfortællingerne. Ad.3 BRO Kompetenceudvikling Se Winnies slides. 4

5 Projektleder Winnie Lund fortæller om BRO (Brugerinddragelse Relationelle kompetencer Overgang). Baggrund for projektet Projektet udspringer fra en plan for den ældre medicinske patient som Region H har foretaget. Region H finansierer også projektet. Vi arbejder med de organisatoriske strukturer og forsøger at få den fælles viden på tværs af sektorer i spil. Projektet er meget lokalt rent geografisk, da der er stor forskel på de forskellige kommuner og for så vidt også hospitaler. Vi ser på, hvad er det for nogle overgange i netop dette lokalområde, som gør sig gældende og er værd at tage fat på. Formål At forbedre kvalitet og skabe bedre sammenhæng (for ældre). Samt at øge de sundhedsprofessionelles handlekompetencer og viden om egen rolle i sektor-samarbejdet. Desuden skal vi ud over at arbejde med ældre også til at arbejde med palliation. BRO er også en slags kulturprojekt og spiller meget sammen med den udvikling, der finder sted. Vi bevæger os meget hen i at flytte opgaver lige for tiden, så derfor ligger det i tråd hermed, at vi har fokus på overgange og sammenhæng på tværs. Bro står for: Brugerinddragelse Relationelle kompetencer Overgang (hvilket kan være rigtig mange ting) Målgruppe Seneste projekt var på Vestegnen, her deltog følgende aktører: Sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, samordningskonsulent (fra hospitalet) samt visitatorer, fysioterapeuter fra genoptræningen, sygeplejersker/social og sundhedsassistenter fra hjemmeplejen, plejehjem (fra kommunen). Øvrige målgrupper, der målrettet og systematisk bliver inddraget i projektet løbende, er: Ledere, brugere (borgere, patienter, pårørende) og praktiserende læger. Projektet over tid Tidslinje (se slides). Tidslinjen er fokuseret på inddragelse. Lederne inddrages i starten og til slut, mens hovedaktørerne inddrages løbende. Det relationelle skal forstås som: fælles forståelse, fælles respekt og styrkelse af relationer og kommunikation med det formål at øge kvalitet, effektivitet og medarbejdertilfredshed. Hvordan øger vi, gennem projektet BRO, handlekompetencer i at inddrage brugere, patienter og pårørende: - Vi forsøger at skabe en fælles forståelse for brugen af inddragelse. - Underviser i de forskellige måder at inddrage på. Deltagerne bliver i løbet af projektperioden testet i disse forskellige måder at inddrage på. 5

6 Patienter i undervisningen Borgere, patienter og pårørende bliver løbende involveret. De rekrutteres lokalt gennem fx seniorråd. Dette har hidtil fungeret optimalt. Vi har involveret borgerne på forskellig vis i projektet. - Vi har benyttet oplæg fra patienter og konsulenter. - Vi har inddraget borgerne sammen med deltagerne i en dag med case-træning. Her laver vi et patientforløb med forskellige brikker, der alle symboliserer noget dialog og udveksling på tværs. Det er en kulturøvelse om vidensdeling på tværs af sektorer. Vi forsøger at skabe et fælles læringsrum, hvor magtforskelle bliver ophævet. Denne dag giver meget viden om, hvordan man kan inddrage borgerne. - Kommunikation nævnes tit. Men det handler om at blive meget konkrete på, hvilken kommunikation der er tale om, og hvor der mangler noget eller hvor noget halter. Projektet afsluttes Afslutningsvis i projektet kommer vi med forslag til ændringer i overgangene. Deltagerne fremlægger resutaterne for de ledere som først var med og for de borgere, som deltog. Efterfølgende prøver vi at understøtte med nogle vidensnetværk. Vi ser, at den viden som bliver formuleret, bliver taget med hjem og arbejdet videre med. Kommende projekt Næste forløb er BRO-NORD omkring Palliation. Det er andre aktører, end vi er vant til, og det bliver spændende at se, hvordan vi kan få disse aktører til at samarbejde. De er også med i planlægningen af forløbet. Evaluering Målinger på det første forløb vi kørte med BRO, viser en før og efter måling. Her ser vi en øgning i ideer til at inddrage brugerne, større klarhed over hvordan brugerne kan inddrages. Desuden kan vi se, at handlekompetencerne øges betydeligt. Efterfølgende har vi også oplevet, at flere af netværkene er bibeholdt. Planlægningsgruppen, lederne på tværs, deltagerne i projektet og også borgerne, der har været med, skaber netværk på tværs af kommunegrænserne. Vi afslutter kurset med et uddannelsesbevis til deltagerne. Borgerne har faktisk henvendt sig, fordi de også gerne vil have et bevis på, at de har deltaget. Opsamling med spørgsmål til begge oplæg uddrag af nogle af spørgsmålene Spørgsmål: Hvor let har det været at få borgere til at indgå og hvor mange borgere er med til et BRO-projekt? Svar: Det afhænger af dagen. Normalt 4-5 borgere eller pårørende. Andre dage som fx fremlæggelsesdagen og vidensdelingsdagen, der er nogle flere med. Det er som regel ressourcestærke borgere, der deltager, som seniorudvalgene udpeger. Spørgsmål til hvordan de bruger patientfortællingerne. 6

7 Svar: vi har 25 deltagere og så en patient overfor hele holdet. Nogle gange bliver patienten, men andre gange går patienten når deltagerne skal diskutere, hvordan de kan benytte patientens viden. Men der er altid tid til spørgsmål bagefter. Patienten fortæller sin egen subjektive historie, cirka 20 minutter. Vi er blevet bedre til på forhånd at fortælle patienten om størrelsen på holdet. Patienterne finder vi gennem mund-til-mund/snowball effekten. Der ligger et stort udviklingsarbejde i at klæde både patient og sundhedsprofessionelle på. Spørgsmål: Hvordan formår I at få det rigtige ud af patienten, hvordan underviser I i at stille de rigtige spørgsmål således, at patienten bliver inddraget optimalt? Har I nogle metoder hertil? Svar: Vi bruger den pædagogiske værktøjskasse med blandt andet billedkort fra Stenokassen. Vi går meget ind i, hvad er det for nogle forståelser man selv har, således at man lærer sine egne forudindtagede forståelser at kende og kan tage højde for dem. Det handler i høj grad om en mestring af menneskelige værdier og ikke kun teknisk snilde. Spørgsmål: Hvad gør I helt praktisk, hvilke metoder? Svar: I BRO benytter vi blandt andet fotodagbog, brainstorm og skyggemetoden. Det er selvfølgelig ikke nok at lære om metoderne, men de skal også trænes i dem. Spørgsmål: Hvad kender man til effekten hos borgerne i kompetenceuddannelsen? Svar: Det er vi ikke helt nået til at kunne sige så meget om endnu, men vi ved, at de er en kæmpe ressource. Vores deltagere har været meget tilfredse, men vi har kun adspurgt dem og ikke de patienter/borgere der har deltaget, men vi har haft tiltro til vores deltageres vurdering om at kurset har fungeret, og hos os er det jo faktisk de sundhedsprofessionelle, der er vores brugere. Ad.4 - Pause Ad.5 - Patientrepræsentant Se Jettes slides. Baggrund Jette Bay, politisk næstformand i Scleroseforeningen, patientrepræsentant i en lang række sammengænge blandt andet for DH og Danske Patienter, fortæller her om sine erfaringer som patientrepræsentant. Jette har en baggrund som ledende tandlæge og sundheds- og forebyggelseskonsulent. Hun måtte stoppe arbejdet som tandlæge i forbindelse med, at hun fik konstateret sclerose. Denne baggrund giver mig klart en ballast i mit arbejde som patientrepræsentant. Jette fortæller her om sit arbejde som patientrepræsentant. Jeg bruger også arbejdet som patientrepræsentant som en del af min egen rehabilitering, da det holder mig i gang. Der er dog et problem i, at der ikke er uddannet specielt mange patientrepræsentanter, og at der derfor er meget arbejde for den enkelte. 7

8 Da jeg startede med at være ude til møder og konferencer, så endte det tit med, at folk sagde hvor er det spændende at møde dig. Der tænkte jeg hold da op, I møder jo patienter hele tiden, hvorfor snakker I ikke med dem?, men det gav mig blod på tanden, for det virkede som om, der var behov for patientrepræsentanter. Jeg har blandt andet været med til at udvikle indhold og anbefalinger til publikationen Patientens møde med sundhedsvæsenet. De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. Læs den her. Der var det en gave at være med fra et tidligt tidspunkt og at se hele processen, så man er med på forforståelsen af ord, hvad der styrer på det økonomiske og politiske plan etc. Jette viser her en slide over de mange steder, hvor hun har været repræsentant (se slides). Klar beskrivelse Når man ønsker at gøre brug af patientrepræsentanter, skal man være meget klar på, hvad det er, man ønsker. En god patientrepræsentant er jo ikke nødvendigvis også en god pårørenderepræsentant. Derudover skal man som virksomhed/organisation have nogle meget klare beskrivelser af mål og af opgaven. Det giver en stor gevinst for patientrepræsentanten med en sådan basis. Barrierer En af barriererne er, at jeg ikke kan være alle steder på en gang. Vi patientrepræsentanter er lidt som Tordenskjolds soldater. Jeg vil sige, at der burde tages alvorligt, og at der burde uddannes langt flere patientrepræsentanter til det niveau, som jeg arbejder på. Jeg er ikke længere på arbejdsmarkedet, så jeg har mulighed for at gøre det og prioritere som jeg vil, men det er ikke alle, der kan det. Barriererne er ofte, at dem jeg arbejder sammen med, ikke nødvendigvis har det samme afsæt. Jeg kender ikke deres basis og de kender ikke min det kan godt skabe lidt forvirring omkring rolle og troværdighed. Derfor så vær bevidste om, hvad I ønsker, når I inviterer patienter med. Hvis ikke vi kan mødes på et ligeværdigt plan, så bliver det meget besværligt. At kende præmisserne - Vigtigt at være klædt på og vide, hvad der er fokus på. - Du taler på alles vegne. Dette kan være svært, derfor godt med flere repræsentanter, så de dækker bredere. Fx en der repræsenterer somatik og en der repræsenterer psykiatrien. - At kende mission og vision. - Begrebsafklaringer er rigtig vigtige, da der er mange ord og forforståelser. - Villige til at arbejde proaktivt. - Følge op på møder. - Være åben og lyttende. - Være orienteret på området. 8

9 Jeg oplever tit, at jeg skal være med til at etablere det paradigmeskifte, som vi ofte taler om, og det kan godt være ret tungt. Jeg kan overveje om dem, der er med nu, sidder på de rigtige niveauer til at gøre noget. De mange forskellige forståelser af inddragelse både fagligt og individuelt kan godt komme på tværs nogle gange, hvor man så kæmper lidt for at være en troværdig patientrepræsentant. At være patientrepræsentant er som at kunne et håndværk på det organisatoriske niveau. Husk Det er enormt vigtigt at klæde patientrepræsentanterne godt på, så de kan formidle andet end hvad de personligt tumler med, for det er ikke det vi skal fortælle om, vi skal være mere generelle. Jeg har ofte oplevet, at hvis en patientrepræsentant roder for meget rundt i sin egen historie, så mister man troværdigheden. Lad derfor være med at tricke det individuelle, for det er en dyd for patientrepræsentanten at bibeholde det generelle perspektiv. Der popper mange projekter med patientcentrede praksisser op, men der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken. Undersøg derfor om der ikke allerede findes lignende projekter og få inspiration herfra. Angela Coulter bruger isbjerget som symptom: Patienterne har jo en lang forhistorie med alt muligt andet, vi har som patienter tacklet meget inden, vi når hos jer professionelle. I virkeligheden klarer en masse mennesker en masse uden kontakten med sundhedsvæsenet. Byg på den erfaring, der er i forvejen. Det er hårdt arbejde og derfor vigtigt, at det bliver afspejlet i resultatet. Undervisning Overvej følgende når I ønsker at inddrage patienter: - Gør sig klar over de enkelte trin inden man patientinddrager - Hvilken tilgang ønskes topdown eller bottum-up. Brugerens oplevelse som er centralt i arbejdet. - Hvilken grad af inddragelse, der ønskes. - Hvilket niveau af inddragelse (individuelt, pårørende, organisatorisk) - Repræsentativt når man laver alle mulige undersøgelser (høringer, tilfredshedsundersøgelser, spørgerskema) eller direkte ved brugerråd, paneler etc.. Til sidst hvis man udpeger en formel repræsentant - Gør sig klar om det handler om kendte eller ikke erkendte problematikker (se slides). Man skal gøre sig klart, at det er det man arbejder med ellers er der mange faldgruber. - Til sidst, pas på med at fortolke hvad brugerne mener (fotodagbog, skyggemetode etc.). Anbefalinger af organisatorisk patientinddragelse: - Med og ikke for patienten. - Udpeg de rigtige patienter: I må igennem hele skemaet (se slides) og så skal I finde brugerne og så skal vi som brugere kunne matche det. Vigtig men svær proces for at få de rigtige brugere, men det er helt essentielt. - Vigtig at I er uddannet såvel som patienterne er uddannet i inddragelse og processen. Det stiller store krav til patienterne, hvis de ikke har de kompetencer i forvejen, og det kan derfor blive svært at være ligeværdige på det. 9

10 Gevinster Der er dog også mange gevinster ved at være patientrepræsentant. - Giver enestående erfaringer og oplevelser - Giver en bevidsthed om, at vi ikke ejer den viden, der kommer ud af arbejdet. Jeg har blandt andet været i England tre gange i en dansk delegation med Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, KL og som udsendt af Danske Patienter. Krævede stor forberedelse for mig + det hele var på engelsk. Fik hjælp af min nabo til at oversætte mit oplæg. Jeg fik derudover også min datters veninde, som er kunstner, til at male nogle billeder til mig, som jeg kunne bruge til at tale ud fra. Det sværeste var at sidde med i panelet, for der kunne man jo ikke øve sig. Derudover har jeg siddet med i uddannelsesudvalg (Ergoterapeutuddannelsen, Fodterapeutuddannelsen) samt været den rød tråd i ledelse af kursusforløb (Patient Empowerment). Jeg oplever, at der er stor lydhørhed, når man som patient træder frem og taler for sundhedsprofessionelle. Der lyttes på en anden måde end hvis en sundhedsprofessionel eller organisationsansat fortæller samme historie. Jeg tror, vi nemmere kan komme igennem med nogle budskaber. Spørgsmål Spørgsmål: Det svære i at vælge de rigtige repræsentanter? Svar: der er jo forskel på, hvad man ønsker, de skal bruges til. Det individuelle eller det organisatoriske, egne oplevelser eller det generelle. Det må man gøre sig klart. Patientrepræsentanterne kan jo sige meget om det generelle perspektiv. Spørgsmål: De sammenhænge du optræder i, er du da altid alene? Svar: Nej, ofte dækker vi flere områder når vi er to, og fire øre er bedre end to. Spørgsmål: Hvordan er du lykkes med at kunne løfte dig op over, for du har og bruger jo dine subjektive erfaringer, men kører jo ikke rundt i det? Svar: Jeg er bevidst om det, jeg gør, jeg bruger noget af min historie som eksempel, men det er ikke centrum for det jeg siger. Derudover samler jeg andre historier også og supplerer med dem, så det ikke kun bliver mine egne. Det virker godt med autentiske historier, men folk bliver jo trætte, hvis det altid er den samme historie. Derfor er det vigtigt at tænke på de gode historier, hvor man kan se forbedringspotentiale. Gerne historier, der kan være med til at flytte os. Ad. 6 Afrunding Anja takker for nogle spændende oplæg og de gode spørgsmål. Næste arrangement i Vidensforum er endnu ikke helt på plads, men bliver i Sundhedsstyrelsen engang i maj/juni og kommer til at handle om nogle af deres brugerinddragende projekter. 10

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

PATIENTER SOM UNDERVISERE

PATIENTER SOM UNDERVISERE PATIENTER SOM UNDERVISERE - i praksis Anne Marie Rieffestahl, konceptansvarlig Judit Vibe Madsen, konceptansvarlig CEKU den 27.5.2015 Netværksarrangement ViBIS Konceptet: Patienter som undervisere Baggrund:

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Referat Netværksarrangement Fælles beslutningstagning i psykiatrien og den involverende stuegang.

Referat Netværksarrangement Fælles beslutningstagning i psykiatrien og den involverende stuegang. Referat Netværksarrangement Fælles beslutningstagning i psykiatrien og den involverende stuegang. Tidspunkt: Torsdag, 11. april, 2013-13:30 til 16:00 Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Auditoriet, bygning

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen

Læs mere

Referat Netværksarrangement Fælles beslutningstagning i psykiatrien og den involverende stuegang.

Referat Netværksarrangement Fælles beslutningstagning i psykiatrien og den involverende stuegang. Referat Netværksarrangement Fælles beslutningstagning i psykiatrien og den involverende stuegang. Tidspunkt: Torsdag, 11. april, 2013-13:30 til 16:00 Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Auditoriet, bygning

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

1. Velkomst Særligt velkommen til Linn Agnethe Bertelsen som er retur fra barsel. 2. Godkendelse af dagsorden

1. Velkomst Særligt velkommen til Linn Agnethe Bertelsen som er retur fra barsel. 2. Godkendelse af dagsorden 1 Referat fra LUU-møde for social og sundhedsområdet Fredag 23. maj 2014 Deltagere: Ilse Rasmussen, Linn Agnethe Bertelsen, Kasper Soelberg, Bente Juulsgard, Inger Marie Jaillet, Johnny Nielsen, Irene

Læs mere

Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator. Efterår 2012. Region Hovedstaden HR & Uddannelse

Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator. Efterår 2012. Region Hovedstaden HR & Uddannelse Marts 2012 HR & Uddannelse Region Hovedstaden Region Hovedstaden HR & Uddannelse Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator Efterår 2012 Samarbejdet mellem de forskellige

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet til kræftramte borgere i Fredensborg Kommune Mange oplever, at de mister kontrol og handlemulighed i hverdagen, når de får kræft.

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS

Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) 2 Hvad er Interprofessionel Læring og Samarbejde

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Referat godkendt den 10. april 2014

Referat godkendt den 10. april 2014 Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje Uddannelsesregion Øst Hold 16 Referat godkendt den 10. april 2014 Roskilde den 10. april 2014 IR/RDA Referat fra møde i Specialuddannelsesrådet for Specialuddannelsen

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

- styrkelse af det tværsektorielle

- styrkelse af det tværsektorielle Projekt Velfærdsledelse - styrkelse af det tværsektorielle samarbejde Frederiksberg Kommune og PC Frederiksberg Oktober 2011 april 2013 Program Projektets historik - Formål og baggrund Udklip fra undersøgelsesresultater

Læs mere

BRUGERDREVEN INNOVATION DER BLIVER TIL NOGET! 2. OKTOBER 2013. Kick out på projekt brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier, B.I.

BRUGERDREVEN INNOVATION DER BLIVER TIL NOGET! 2. OKTOBER 2013. Kick out på projekt brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier, B.I. BRUGERDREVEN INNOVATION DER BLIVER TIL NOGET! Velkommen til Kick out på projekt brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier, B.I.V 2. OKTOBER 2013 hos Syddansk Sundhedsinnovation Forskerparken

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Referat - Netværksarrangement Hvordan Sundhedsstyrelsen arbejder med inddragelse

Referat - Netværksarrangement Hvordan Sundhedsstyrelsen arbejder med inddragelse Referat - Netværksarrangement Hvordan Sundhedsstyrelsen arbejder med inddragelse Tidspunkt: Onsdag, 17. september 2014 13.00 til 16.00 Sted: Sundhedsstyrelsen, Møllens kantine i stueetagen, Islands Brygge

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Dagsorden Møde i: J.nr.: Dato/tidspunkt: Sted/lokale: Deltagere: Dagsordenspunkter:

Dagsorden Møde i: J.nr.: Dato/tidspunkt: Sted/lokale: Deltagere: Dagsordenspunkter: Dagsorden Møde i: Forum for ledelse og uddannelse J.nr.: Dato/tidspunkt: 17. marts 2015, kl. 08.00-10.00 Sted/lokale: Kristineberg lokale 5.03a Deltagere: Vicedirektør Anne Hertz (formand) Centerchef PC

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Kære alle. Hermed fremsendes referat fra mødet den 1. november 2011.

Kære alle. Hermed fremsendes referat fra mødet den 1. november 2011. Regionshuset Viborg Regionalt Sundhedssamarbejde Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra møde den 1. november 2011 mellem HjerneSagen, Hjerneskadeforeningen,

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012

Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012 12. marts 200 september 2011 Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012 1. Indledning Danske Patienter arbejder for at fremme patientinteresser i det danske sundhedsvæsen.

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE 1 Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister på kurset Lær at tackle kroniske smerter i Odense Kommune

Læs mere

med fokus på sundhedsteknologi, innovation og lederskab

med fokus på sundhedsteknologi, innovation og lederskab DEBAT: Hvor langt er vi med at implementere sundhedsteknologi, innovation og lederskab i Danmark? DEN LEDENDE SYGEPLEJERSKE 2014 med fokus på sundhedsteknologi, innovation og lederskab KONFERENCE DEN 26.

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Frivillige på bibliotekerne

Frivillige på bibliotekerne Frivillige på bibliotekerne - 3. møde Gentofte Hovedbibliotek, d. 10. nov. 2011 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og rundstykker 09.00-10.00: Velkomst, opsamling på hjemmeopgave og arbejde i netværksgrupperne

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Idékatalog. Inspiration til aktiviteter, der styrker det tværsektorielle samarbejde

Idékatalog. Inspiration til aktiviteter, der styrker det tværsektorielle samarbejde Inspiration til aktiviteter, der styrker det tværsektorielle samarbejde Illustrationer : Jens Hage (www.hage.dk) Grafik : Region H Design 2. oplag, 2013 Arbejdsgruppe : Aino Homann Nielsen, Udviklingskonsulent,

Læs mere

DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4.

DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4. DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4. BAGGRUND Stigende efterspørgsel på uddannelse for at matche de krav, der stilles til os. HVEM ER VI? Louise Bager, klinisk

Læs mere

Ny hjemmeside for den palliative indsats i Region H. Jesper Sloth Møller, kommunikationsrådgiver

Ny hjemmeside for den palliative indsats i Region H. Jesper Sloth Møller, kommunikationsrådgiver Ny hjemmeside for den palliative indsats i Region H Jesper Sloth Møller, kommunikationsrådgiver Orientering til Sundhedsfagligt Råd 12. december 2014 Målgruppen Basispersonale: Læger, sygeplejersker og

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

K O N F E R E N C E P R O G R A M

K O N F E R E N C E P R O G R A M O N S D A G D. 9. S E P T E M B E R 2 0 1 5 Kl. 10.00-11.00: Esbjerg-modellen Kan sundhedsvæsnet sætte borgeren i centrum uden at det går ud over den sundhedsfaglige kvalitet? Siden 2010 har Esbjerg kommune

Læs mere

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Dato: 7. maj 2012 Sagsnummer: 1-42-64-0064-11 Initialer: lnsk 1. Baggrund Fremtidens bruger vil i højere grad inddrages og

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme anbefales især på T1 Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik anbefales især på T3 Ældrepædagogik Psykiatri På trin

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Nye trends. i samarbejde og organisering. Konference

Nye trends. i samarbejde og organisering. Konference Nye trends i samarbejde og organisering Konference 27. januar 2014 Nye trends i samarbejdet og organisering Nye samarbejdsmodeller i sundhedsvæsenet skal understøtte sammenhængende og effektive patientforløb.

Læs mere