Referat Netværksarrangement Brugerinddragelse i uddannelse og fra en patientrepræsentants perspektiv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat Netværksarrangement Brugerinddragelse i uddannelse og fra en patientrepræsentants perspektiv."

Transkript

1 Referat Netværksarrangement Brugerinddragelse i uddannelse og fra en patientrepræsentants perspektiv. Tidspunkt: Torsdag, 06. marts, :30 til 16:00 Sted: Gentofte Hospital, det lille auditorium, Center for HR, Region Hovedstaden. Niels Andersensvej 65, 2900 Hellerup, Indgang 10b. Deltagere til arrangementet: 1. Anja Petersen ViBIS 2. Annabella Schmidt-Larsen PTU 3. Anne Bjerrum Rigshospitalet 4. Anne Kofod Center for HR, Region H 5. Anne Marie Ottesen HR & Kvalitet, Glostrup Hospital 6. Anne Reiter Center for HR, Region H 7. Dorthe Jeppesen Center for HR, Region H 8. Frederikke Beer Albertslund Kommune 9. Gitte Stentebjerg Petersen 10. Helga Sigmund ViBIS Kræftens Bekæmpelse 11. Irene Schach Center for HR, Region H 12. Irvin Tekesinovic Center for HR, Region H 13. Jeanett Struck Müller Hillerød Hospital 14. Jette Bay Patientrepræsentant/Scleroseforeningen 15. Lene Galsgaard Odense Universitetshospital 16. Maja Winther Bengtsson Region Hovedstaden, Nordsjællands Hospital 17. Maya Nyborg ViBIS 18. Mette Davidsen Center for HR, Region H 19. Mia Krabbe Center for HR, Region H 20. Susanne Vestergaard Diabetesforeningen 21. Svend Christensen Diabetesforeningen 22. Werner Sperschneider Enhed for Forskning og Innovation 23. Winnie Lund Center for HR, Region H 1

2 Program for arrangementet 1. Velkomst v. ViBIS 2. Brugerinddragelse i et uddannelsesperspektiv v./udviklingskonsulent Mette Davidsen og chefkonsulent Dorte Jeppesen fra Center for HR, Region H. 3. BRO Kompetenceudvikling v./winnie Lund, Center for HR, Region H. 4. Kaffepause og netværk 5. Erfaringer med at være patientrepræsentant v./politisk næstformand Jette Bay, Scleroseforeningen. 6. Afrunding. Ad.1 - Velkomst Anja Petersen, ViBIS, byder velkommen. Ad.2 Brugerinddragelse i et uddannelsesperspektiv Se Mette og Dortes slides. Mette Davidsen og Dorte Jeppesen fortæller om sundhedspædagogisk kompetenceudvikling af sundhedsprofessionelle, som underviser eller vejleder patienter og borgere til hverdag. Kurset indeholder også metoder til i højere grad at inddrage brugerne. Mette arbejder i Uddannelsesenheden, Center for HR, som projektleder og er underviser sammen med Dorte. Dorte arbejder ligeledes i Uddannelsesenheden, Center for HR, hvor hun er chefkonsulent. Center for HR har afdelingen for uddannelses- og ledelsesudvikling, hvor de har fokus på kompetenceudvikling i hele regionen. Sundhedspædagogisk kompetenceudvikling udbydes både til hospitaler, kommuner og almen praksis. Der er derfor også et tværsektorielt aspekt i kompetenceudviklingsforløbet. Baggrund for uddannelsen Det har vist sig i en konklusion af regional kortlægning fra 2008, der er baggrunden for at udarbejde en regional model, at patientskoler på de forskellige hospitaler er meget forskellige, hvad angår indhold, og at deres brug af pædagogik er nærmest fraværende. Tidligere var patientskolerne også båret meget af ildsjæle og engagement. Patientskolerne var tidligere mest på hospitaler, men har nu også bredt sig til kommunerne. Kravet om uddannelse er blevet skrevet ind i forløbsprogrammet, så hospitalerne skal udbyde det og kommunerne kan vælge at gøre det. I regi af Kronikerprogrammet ( ) har arbejdsgrupper udarbejdet nogle standarder for, hvad patientuddannelse skal indeholde: - Fælles sundhedsfagligt indhold - Fælles tilrettelæggelse 2

3 - Et fælles grundlag for den sundhedspædagogiske praksis. Denne er lavet på baggrund af Sundhedsstyrelsens MTV-rapport fra Rapporten viste, at dette var et område, som trængte til kompetence udvikling. I tilknytning til rapporterne for sygdomsspecifik patientuddannelse udviklede vi sundhedspædagogiske kurser, der skulle kompetenceudvikle personalet til at kunne undervise på patientuddannelserne. 600 sundhedsprofessionelle har indtil videre deltaget. I starten var holdene opdelt efter hvilke diagnoser deltagerne arbejdede med, men for at fylde holdene ud er det nu på tværs af diagnoser. Vi havde fem hold sidste år og regner med det samme i år. Ligeledes er forløbsprogrammene udvidet til at inkludere nye diagnoser, hvor det så er relevant at uddanne personalet. Ud over kurserne, så holder vi tre årlige faglige netværksmøder, hvor alle tidligere og nuværende deltagere inviteres til at komme med og erfaringsudveksle. Vores Mål I starten var det meget teoretisk, men nu har vi indarbejdet mere metode til at inddrage patienter/borgere og tilrettelægge undervisning. Vores fokus er at give redskaber til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Derudover ønsker vi at skabe netværk på tværs af fag og sektorer. Evaluering KORA har lavet en evaluering af vores kompetenceforløb. Se rapporten her. I denne evaluering fremkom specielt to centrale ting, som vi har videreudviklet på: 1. Det er ikke mig som professionel, der ved alt det er dem, som har sygdommen, der har det den nødvendige viden. Der er altså sket en kulturændring blandt de professionelle = patienterne har en brugbar viden. 2. Udbyttet fra kurset er mest teoretisk og ikke så praktisk. Udfordring Vores udfordring var at give redskaber til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. En af de måder, vi har arbejdet med det på, er ved at prøve at begrebsdefinere centrale begreber inden for sundhedspædagogik og didaktik for hele tiden for at imødekomme det forudindtagede. Summe-øvelse og definitioner Her beder Mette og Dorte deltagerne om at summe lidt over, hvordan de definerer brugerinddragelse. For at vise, at der er mange forståelser, og at det derfor kan være godt at snakke åbent om, hvilke forståelser man ligger inde med. På kurset prøver vi også at definere sundhed, da der er en tendens til enten at tænke sundhed i et meget biomedicinsk paradigme ellers at forstå det som et mere bredt og positivt sundhedsbegreb. Kurset ligger imellem de to forståelser og trækker på inspiration fra begge. I en rapport fra ViBIS, Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd kan vi se, at over 40 % af lægerne og knap 30 % af sygeplejerskerne ikke mener, at patientens viden kan bruges til at kvalificere behandling og forløb. 3

4 Derfor er det også relevant at lave en begrebsafklaring af viden. - Den teoretiske viden - Praksisviden; fra viden til kunnen - Erfaringsbaseret viden; den tavse viden Der er meget at hente i den tavse, erfaringsbaseret viden. Vi arbejder med, hvordan man kan få den mere i spil, så man bedre kan finde frem til værdier og præferencer. Derudover er det også relevant at tale med deltagerne om didaktik. At give en teoretisk forståelse af læring, og her har vi tilføjet endnu mere praksis. Planlægning af undervisningen Når man planlægger undervisning, kan man benytte designstjernen (se slides): - Formål - Deltagere - Miljø - Form - Rolle Derudover kan man benytte en drejebog til detailplanlægning (se slides). Vi har lavet didaktikkort, som deltagerne kan bruge i deres planlægning, som kan være med til at sikre, at patienterne bliver involveret. Kortene giver teknikker til facilitering og involvering. Derudover har vi arbejdet med spørgsmålstyper, handleplaner og billedekort fra Stenokassen. Vi er inspireret af blandt andet Canada og interprofessionel læring og samarbejde (IPLS), hvor man inddrager patienternes fortællinger og ser på, hvad og hvordan vi kan lære af dem. Subjektive patientfortællinger Til vores uddannelse inviterer vi også en patient ind til at fortælle om, hvordan det er at leve med en kronisk sygdom og om, hvad de fik ud af at gå på patientuddannelse. Det er nogle meget subjektive fortællinger, som vi så efterfølgende på kurset diskuterer, hvordan vi kan drage viden ud fra. Som deltager kan man lære meget af hinanden; hvordan bliver der etableret nogle gode menneskelige relationer med nogle gode spørgsmål i fortællingerne. Vi plejer at få rigtig god respons fra deltagerne på patientfortællingerne. Det bliver også et mere magtfrit rum, og det er derfor nemmere at lære, når man ikke skal behandle patienten samtidig. De subjektive aspekter giver nogle perspektiver, som man ikke kan læse sig til. Vi har normalt en time med patientfortællingerne. Ad.3 BRO Kompetenceudvikling Se Winnies slides. 4

5 Projektleder Winnie Lund fortæller om BRO (Brugerinddragelse Relationelle kompetencer Overgang). Baggrund for projektet Projektet udspringer fra en plan for den ældre medicinske patient som Region H har foretaget. Region H finansierer også projektet. Vi arbejder med de organisatoriske strukturer og forsøger at få den fælles viden på tværs af sektorer i spil. Projektet er meget lokalt rent geografisk, da der er stor forskel på de forskellige kommuner og for så vidt også hospitaler. Vi ser på, hvad er det for nogle overgange i netop dette lokalområde, som gør sig gældende og er værd at tage fat på. Formål At forbedre kvalitet og skabe bedre sammenhæng (for ældre). Samt at øge de sundhedsprofessionelles handlekompetencer og viden om egen rolle i sektor-samarbejdet. Desuden skal vi ud over at arbejde med ældre også til at arbejde med palliation. BRO er også en slags kulturprojekt og spiller meget sammen med den udvikling, der finder sted. Vi bevæger os meget hen i at flytte opgaver lige for tiden, så derfor ligger det i tråd hermed, at vi har fokus på overgange og sammenhæng på tværs. Bro står for: Brugerinddragelse Relationelle kompetencer Overgang (hvilket kan være rigtig mange ting) Målgruppe Seneste projekt var på Vestegnen, her deltog følgende aktører: Sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, samordningskonsulent (fra hospitalet) samt visitatorer, fysioterapeuter fra genoptræningen, sygeplejersker/social og sundhedsassistenter fra hjemmeplejen, plejehjem (fra kommunen). Øvrige målgrupper, der målrettet og systematisk bliver inddraget i projektet løbende, er: Ledere, brugere (borgere, patienter, pårørende) og praktiserende læger. Projektet over tid Tidslinje (se slides). Tidslinjen er fokuseret på inddragelse. Lederne inddrages i starten og til slut, mens hovedaktørerne inddrages løbende. Det relationelle skal forstås som: fælles forståelse, fælles respekt og styrkelse af relationer og kommunikation med det formål at øge kvalitet, effektivitet og medarbejdertilfredshed. Hvordan øger vi, gennem projektet BRO, handlekompetencer i at inddrage brugere, patienter og pårørende: - Vi forsøger at skabe en fælles forståelse for brugen af inddragelse. - Underviser i de forskellige måder at inddrage på. Deltagerne bliver i løbet af projektperioden testet i disse forskellige måder at inddrage på. 5

6 Patienter i undervisningen Borgere, patienter og pårørende bliver løbende involveret. De rekrutteres lokalt gennem fx seniorråd. Dette har hidtil fungeret optimalt. Vi har involveret borgerne på forskellig vis i projektet. - Vi har benyttet oplæg fra patienter og konsulenter. - Vi har inddraget borgerne sammen med deltagerne i en dag med case-træning. Her laver vi et patientforløb med forskellige brikker, der alle symboliserer noget dialog og udveksling på tværs. Det er en kulturøvelse om vidensdeling på tværs af sektorer. Vi forsøger at skabe et fælles læringsrum, hvor magtforskelle bliver ophævet. Denne dag giver meget viden om, hvordan man kan inddrage borgerne. - Kommunikation nævnes tit. Men det handler om at blive meget konkrete på, hvilken kommunikation der er tale om, og hvor der mangler noget eller hvor noget halter. Projektet afsluttes Afslutningsvis i projektet kommer vi med forslag til ændringer i overgangene. Deltagerne fremlægger resutaterne for de ledere som først var med og for de borgere, som deltog. Efterfølgende prøver vi at understøtte med nogle vidensnetværk. Vi ser, at den viden som bliver formuleret, bliver taget med hjem og arbejdet videre med. Kommende projekt Næste forløb er BRO-NORD omkring Palliation. Det er andre aktører, end vi er vant til, og det bliver spændende at se, hvordan vi kan få disse aktører til at samarbejde. De er også med i planlægningen af forløbet. Evaluering Målinger på det første forløb vi kørte med BRO, viser en før og efter måling. Her ser vi en øgning i ideer til at inddrage brugerne, større klarhed over hvordan brugerne kan inddrages. Desuden kan vi se, at handlekompetencerne øges betydeligt. Efterfølgende har vi også oplevet, at flere af netværkene er bibeholdt. Planlægningsgruppen, lederne på tværs, deltagerne i projektet og også borgerne, der har været med, skaber netværk på tværs af kommunegrænserne. Vi afslutter kurset med et uddannelsesbevis til deltagerne. Borgerne har faktisk henvendt sig, fordi de også gerne vil have et bevis på, at de har deltaget. Opsamling med spørgsmål til begge oplæg uddrag af nogle af spørgsmålene Spørgsmål: Hvor let har det været at få borgere til at indgå og hvor mange borgere er med til et BRO-projekt? Svar: Det afhænger af dagen. Normalt 4-5 borgere eller pårørende. Andre dage som fx fremlæggelsesdagen og vidensdelingsdagen, der er nogle flere med. Det er som regel ressourcestærke borgere, der deltager, som seniorudvalgene udpeger. Spørgsmål til hvordan de bruger patientfortællingerne. 6

7 Svar: vi har 25 deltagere og så en patient overfor hele holdet. Nogle gange bliver patienten, men andre gange går patienten når deltagerne skal diskutere, hvordan de kan benytte patientens viden. Men der er altid tid til spørgsmål bagefter. Patienten fortæller sin egen subjektive historie, cirka 20 minutter. Vi er blevet bedre til på forhånd at fortælle patienten om størrelsen på holdet. Patienterne finder vi gennem mund-til-mund/snowball effekten. Der ligger et stort udviklingsarbejde i at klæde både patient og sundhedsprofessionelle på. Spørgsmål: Hvordan formår I at få det rigtige ud af patienten, hvordan underviser I i at stille de rigtige spørgsmål således, at patienten bliver inddraget optimalt? Har I nogle metoder hertil? Svar: Vi bruger den pædagogiske værktøjskasse med blandt andet billedkort fra Stenokassen. Vi går meget ind i, hvad er det for nogle forståelser man selv har, således at man lærer sine egne forudindtagede forståelser at kende og kan tage højde for dem. Det handler i høj grad om en mestring af menneskelige værdier og ikke kun teknisk snilde. Spørgsmål: Hvad gør I helt praktisk, hvilke metoder? Svar: I BRO benytter vi blandt andet fotodagbog, brainstorm og skyggemetoden. Det er selvfølgelig ikke nok at lære om metoderne, men de skal også trænes i dem. Spørgsmål: Hvad kender man til effekten hos borgerne i kompetenceuddannelsen? Svar: Det er vi ikke helt nået til at kunne sige så meget om endnu, men vi ved, at de er en kæmpe ressource. Vores deltagere har været meget tilfredse, men vi har kun adspurgt dem og ikke de patienter/borgere der har deltaget, men vi har haft tiltro til vores deltageres vurdering om at kurset har fungeret, og hos os er det jo faktisk de sundhedsprofessionelle, der er vores brugere. Ad.4 - Pause Ad.5 - Patientrepræsentant Se Jettes slides. Baggrund Jette Bay, politisk næstformand i Scleroseforeningen, patientrepræsentant i en lang række sammengænge blandt andet for DH og Danske Patienter, fortæller her om sine erfaringer som patientrepræsentant. Jette har en baggrund som ledende tandlæge og sundheds- og forebyggelseskonsulent. Hun måtte stoppe arbejdet som tandlæge i forbindelse med, at hun fik konstateret sclerose. Denne baggrund giver mig klart en ballast i mit arbejde som patientrepræsentant. Jette fortæller her om sit arbejde som patientrepræsentant. Jeg bruger også arbejdet som patientrepræsentant som en del af min egen rehabilitering, da det holder mig i gang. Der er dog et problem i, at der ikke er uddannet specielt mange patientrepræsentanter, og at der derfor er meget arbejde for den enkelte. 7

8 Da jeg startede med at være ude til møder og konferencer, så endte det tit med, at folk sagde hvor er det spændende at møde dig. Der tænkte jeg hold da op, I møder jo patienter hele tiden, hvorfor snakker I ikke med dem?, men det gav mig blod på tanden, for det virkede som om, der var behov for patientrepræsentanter. Jeg har blandt andet været med til at udvikle indhold og anbefalinger til publikationen Patientens møde med sundhedsvæsenet. De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. Læs den her. Der var det en gave at være med fra et tidligt tidspunkt og at se hele processen, så man er med på forforståelsen af ord, hvad der styrer på det økonomiske og politiske plan etc. Jette viser her en slide over de mange steder, hvor hun har været repræsentant (se slides). Klar beskrivelse Når man ønsker at gøre brug af patientrepræsentanter, skal man være meget klar på, hvad det er, man ønsker. En god patientrepræsentant er jo ikke nødvendigvis også en god pårørenderepræsentant. Derudover skal man som virksomhed/organisation have nogle meget klare beskrivelser af mål og af opgaven. Det giver en stor gevinst for patientrepræsentanten med en sådan basis. Barrierer En af barriererne er, at jeg ikke kan være alle steder på en gang. Vi patientrepræsentanter er lidt som Tordenskjolds soldater. Jeg vil sige, at der burde tages alvorligt, og at der burde uddannes langt flere patientrepræsentanter til det niveau, som jeg arbejder på. Jeg er ikke længere på arbejdsmarkedet, så jeg har mulighed for at gøre det og prioritere som jeg vil, men det er ikke alle, der kan det. Barriererne er ofte, at dem jeg arbejder sammen med, ikke nødvendigvis har det samme afsæt. Jeg kender ikke deres basis og de kender ikke min det kan godt skabe lidt forvirring omkring rolle og troværdighed. Derfor så vær bevidste om, hvad I ønsker, når I inviterer patienter med. Hvis ikke vi kan mødes på et ligeværdigt plan, så bliver det meget besværligt. At kende præmisserne - Vigtigt at være klædt på og vide, hvad der er fokus på. - Du taler på alles vegne. Dette kan være svært, derfor godt med flere repræsentanter, så de dækker bredere. Fx en der repræsenterer somatik og en der repræsenterer psykiatrien. - At kende mission og vision. - Begrebsafklaringer er rigtig vigtige, da der er mange ord og forforståelser. - Villige til at arbejde proaktivt. - Følge op på møder. - Være åben og lyttende. - Være orienteret på området. 8

9 Jeg oplever tit, at jeg skal være med til at etablere det paradigmeskifte, som vi ofte taler om, og det kan godt være ret tungt. Jeg kan overveje om dem, der er med nu, sidder på de rigtige niveauer til at gøre noget. De mange forskellige forståelser af inddragelse både fagligt og individuelt kan godt komme på tværs nogle gange, hvor man så kæmper lidt for at være en troværdig patientrepræsentant. At være patientrepræsentant er som at kunne et håndværk på det organisatoriske niveau. Husk Det er enormt vigtigt at klæde patientrepræsentanterne godt på, så de kan formidle andet end hvad de personligt tumler med, for det er ikke det vi skal fortælle om, vi skal være mere generelle. Jeg har ofte oplevet, at hvis en patientrepræsentant roder for meget rundt i sin egen historie, så mister man troværdigheden. Lad derfor være med at tricke det individuelle, for det er en dyd for patientrepræsentanten at bibeholde det generelle perspektiv. Der popper mange projekter med patientcentrede praksisser op, men der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken. Undersøg derfor om der ikke allerede findes lignende projekter og få inspiration herfra. Angela Coulter bruger isbjerget som symptom: Patienterne har jo en lang forhistorie med alt muligt andet, vi har som patienter tacklet meget inden, vi når hos jer professionelle. I virkeligheden klarer en masse mennesker en masse uden kontakten med sundhedsvæsenet. Byg på den erfaring, der er i forvejen. Det er hårdt arbejde og derfor vigtigt, at det bliver afspejlet i resultatet. Undervisning Overvej følgende når I ønsker at inddrage patienter: - Gør sig klar over de enkelte trin inden man patientinddrager - Hvilken tilgang ønskes topdown eller bottum-up. Brugerens oplevelse som er centralt i arbejdet. - Hvilken grad af inddragelse, der ønskes. - Hvilket niveau af inddragelse (individuelt, pårørende, organisatorisk) - Repræsentativt når man laver alle mulige undersøgelser (høringer, tilfredshedsundersøgelser, spørgerskema) eller direkte ved brugerråd, paneler etc.. Til sidst hvis man udpeger en formel repræsentant - Gør sig klar om det handler om kendte eller ikke erkendte problematikker (se slides). Man skal gøre sig klart, at det er det man arbejder med ellers er der mange faldgruber. - Til sidst, pas på med at fortolke hvad brugerne mener (fotodagbog, skyggemetode etc.). Anbefalinger af organisatorisk patientinddragelse: - Med og ikke for patienten. - Udpeg de rigtige patienter: I må igennem hele skemaet (se slides) og så skal I finde brugerne og så skal vi som brugere kunne matche det. Vigtig men svær proces for at få de rigtige brugere, men det er helt essentielt. - Vigtig at I er uddannet såvel som patienterne er uddannet i inddragelse og processen. Det stiller store krav til patienterne, hvis de ikke har de kompetencer i forvejen, og det kan derfor blive svært at være ligeværdige på det. 9

10 Gevinster Der er dog også mange gevinster ved at være patientrepræsentant. - Giver enestående erfaringer og oplevelser - Giver en bevidsthed om, at vi ikke ejer den viden, der kommer ud af arbejdet. Jeg har blandt andet været i England tre gange i en dansk delegation med Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, KL og som udsendt af Danske Patienter. Krævede stor forberedelse for mig + det hele var på engelsk. Fik hjælp af min nabo til at oversætte mit oplæg. Jeg fik derudover også min datters veninde, som er kunstner, til at male nogle billeder til mig, som jeg kunne bruge til at tale ud fra. Det sværeste var at sidde med i panelet, for der kunne man jo ikke øve sig. Derudover har jeg siddet med i uddannelsesudvalg (Ergoterapeutuddannelsen, Fodterapeutuddannelsen) samt været den rød tråd i ledelse af kursusforløb (Patient Empowerment). Jeg oplever, at der er stor lydhørhed, når man som patient træder frem og taler for sundhedsprofessionelle. Der lyttes på en anden måde end hvis en sundhedsprofessionel eller organisationsansat fortæller samme historie. Jeg tror, vi nemmere kan komme igennem med nogle budskaber. Spørgsmål Spørgsmål: Det svære i at vælge de rigtige repræsentanter? Svar: der er jo forskel på, hvad man ønsker, de skal bruges til. Det individuelle eller det organisatoriske, egne oplevelser eller det generelle. Det må man gøre sig klart. Patientrepræsentanterne kan jo sige meget om det generelle perspektiv. Spørgsmål: De sammenhænge du optræder i, er du da altid alene? Svar: Nej, ofte dækker vi flere områder når vi er to, og fire øre er bedre end to. Spørgsmål: Hvordan er du lykkes med at kunne løfte dig op over, for du har og bruger jo dine subjektive erfaringer, men kører jo ikke rundt i det? Svar: Jeg er bevidst om det, jeg gør, jeg bruger noget af min historie som eksempel, men det er ikke centrum for det jeg siger. Derudover samler jeg andre historier også og supplerer med dem, så det ikke kun bliver mine egne. Det virker godt med autentiske historier, men folk bliver jo trætte, hvis det altid er den samme historie. Derfor er det vigtigt at tænke på de gode historier, hvor man kan se forbedringspotentiale. Gerne historier, der kan være med til at flytte os. Ad. 6 Afrunding Anja takker for nogle spændende oplæg og de gode spørgsmål. Næste arrangement i Vidensforum er endnu ikke helt på plads, men bliver i Sundhedsstyrelsen engang i maj/juni og kommer til at handle om nogle af deres brugerinddragende projekter. 10

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets

Læs mere

Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar

Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar Susanne Vestergaard, Projektleder, Herlev Hospital Morten Finnemann, Projektleder, Vestegnsprojektet Patientambassadører

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning

Læs mere

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland P O L I T I K Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken udtrykker vores fælles holdning til,

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Morten Freil Direktør

Morten Freil Direktør Morten Freil Direktør ALLE ØNSKER INDDRAGELSE. Men hvad er det vi/i vil? HVAD ER PATIENTINDDRAGELSE? Det handler blandt andet om, at personalet anerkender, at man ikke kan forvalte andre menneskers liv

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Introduktion til refleksionskort

Introduktion til refleksionskort Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

PATIENTUDVALGET SAMMENHÆNG I PATI- ENTFORLØBET Onsdag den 7. november 2012. Kl. 15.30 til 18.30 på Kings Fund, Maynard 3, Cavendish Square, London

PATIENTUDVALGET SAMMENHÆNG I PATI- ENTFORLØBET Onsdag den 7. november 2012. Kl. 15.30 til 18.30 på Kings Fund, Maynard 3, Cavendish Square, London D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN SAMMENHÆNG I PATI- ENTFORLØBET Onsdag den 7. november 2012 Kl. 15.30 til 18.30 på Kings Fund, Maynard 3, Cavendish Square, London Møde nr. 5 Medlemmer: Flemming Pless

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

PATIENTER SOM UNDERVISERE

PATIENTER SOM UNDERVISERE PATIENTER SOM UNDERVISERE - i praksis Anne Marie Rieffestahl, konceptansvarlig Judit Vibe Madsen, konceptansvarlig CEKU den 27.5.2015 Netværksarrangement ViBIS Konceptet: Patienter som undervisere Baggrund:

Læs mere

4. Evalueringsstatus v/ Rikke Kirsten Juhl a. Førte resultater b. Hvad evaluererer vi ikke? Er der områder der er vigtige at dokumentere? Hvordan?

4. Evalueringsstatus v/ Rikke Kirsten Juhl a. Førte resultater b. Hvad evaluererer vi ikke? Er der områder der er vigtige at dokumentere? Hvordan? Referat 07-02-2013 Projektgruppemøde BRO, 4. februar kl. 13.00 15.30 Deltagere: Anette Nielson, uddannelseskonsulent, HR-Uddannelse Rikke Kirsten Juhl, uddannelseskonsulent, HR-Uddannelse Karna Vinter,

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Introduktion til refleksionskort

Introduktion til refleksionskort Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig

Læs mere

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse HR&Kvalitet Til: Region Hovedstadens 50 mio. kr. pulje til udsatte borgere Ndr Ringvej 57 2600 Glostrup Opgang 8 Telefon 38633890 Direkte 38633027 Mail GLO-HR-og- Kvalitet@regionh.dk Web www.glostruphospital.dk

Læs mere

Referat Netværksarrangement Inddragelse af pårørende og lokalsamfund i samarbejde med mennesker med sindslidelser.

Referat Netværksarrangement Inddragelse af pårørende og lokalsamfund i samarbejde med mennesker med sindslidelser. Referat Netværksarrangement Inddragelse af pårørende og lokalsamfund i samarbejde med mennesker med sindslidelser. Tidspunkt: Torsdag, 28. november, 2013-13:30 til 16:00 Sted: CFK Center for Folkesundhed

Læs mere

Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver

Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver Tidspunkt: Onsdag, 12. december, 2012-13:30 til 16:00 Sted: Syddansk Universitet, J. B. Winsløvs Vej 19, stuen,

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

Brugerinvolvering set fra mennesker med diabetes perspektiv. Kristian Johnsen Faglig direktør Diabetesforeningen

Brugerinvolvering set fra mennesker med diabetes perspektiv. Kristian Johnsen Faglig direktør Diabetesforeningen Brugerinvolvering set fra mennesker med diabetes perspektiv Kristian Johnsen Faglig direktør Diabetesforeningen Agenda 1. Brugerinddragelse er i Diabetesforeningens DNA 2. Definitioner og erfaringer med

Læs mere

Set, hørt - og forstået

Set, hørt - og forstået Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået

Læs mere

Programerklæring for patientinddragelsesudvalget

Programerklæring for patientinddragelsesudvalget Patientinddragelsesudvalget Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Programerklæring for patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden 2016-2018 Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen

Læs mere

Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker. Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder

Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker. Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder 99% af danske sygeplejersker mener at det er vigtigt at inddrage patienter i pleje

Læs mere

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet til kræftramte borgere i Fredensborg Kommune Mange oplever, at de mister kontrol og handlemulighed i hverdagen, når de får kræft.

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Sundhedspædagogisk uddannelse

Sundhedspædagogisk uddannelse Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Referat - arrangement om Patienthotellet og Innovativ Patientinddragelse

Referat - arrangement om Patienthotellet og Innovativ Patientinddragelse Referat - arrangement om Patienthotellet og Innovativ Patientinddragelse Tidspunkt: Onsdag, 24 oktober, 2012-13:30 til 16:00 Sted: Patienthotellet, Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev. Deltagere til arrangementet:

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator. Efterår 2012. Region Hovedstaden HR & Uddannelse

Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator. Efterår 2012. Region Hovedstaden HR & Uddannelse Marts 2012 HR & Uddannelse Region Hovedstaden Region Hovedstaden HR & Uddannelse Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator Efterår 2012 Samarbejdet mellem de forskellige

Læs mere

Borger- og patientinddragelsesstrategi

Borger- og patientinddragelsesstrategi Borger- og patientinddragelsesstrategi April 2017 Indhold 1 Strategi for borger- og patientinddragelse 2 1.1 Formålet med borger- og patientinddragelsesstrategien 2 1.2 Hvad betyder inddragelse? 3 1.3

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Opsamling på gruppedrøftelser

Opsamling på gruppedrøftelser Arrangement for patienter og pårørende om ny sundhedsaftale d. 8. sep. 2014 Opsamling på gruppedrøftelser Hvad er særlig vigtigt, når vi skal sikre sammenhæng ved udskrivelse fra sygehuset til hjemmet?

Læs mere

Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet

Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet December 2015 Indledning Fredensborg Kommune ønsker, at den ældrepolitik, som skal ligge til grund for at realisere kommunens vision om tilfredse

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Sundhedspædagogik i et

Sundhedspædagogik i et Sundhedspædagogik i et kommunalt patientuddannelseskoncept 1 Oplæg på erfa-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse den 1. februar 2011 v. Charlotte Nyborg Kristensen, Region Syddanmark Baggrund Kronikerindsatsen

Læs mere

Frivillige på bibliotekerne

Frivillige på bibliotekerne Frivillige på bibliotekerne - 3. møde Gentofte Hovedbibliotek, d. 10. nov. 2011 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og rundstykker 09.00-10.00: Velkomst, opsamling på hjemmeopgave og arbejde i netværksgrupperne

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Projektleder Line Hjøllund Pedersen -

Projektleder Line Hjøllund Pedersen - Projektleder Line Hjøllund Pedersen - lip@vibis.dk INDHOLD Hvorfor brugerinddragelse Hvordan kan brugerperspektivet inddrages i kvalitetsudvikling Udfordringer og løsninger National kortlægning Patient-

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde?

Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde? Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde? I dag er det ikke nok at være en faglig dygtig sundhedsprofessionel. Den sundhedsprofessionelle skal kunne indgå i et tværprofessionelt - og tværsektorielt

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019 BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,

Læs mere

Organisatorisk brugerinddragelse Eksempel fra Region Hovedstadens Psykiatri

Organisatorisk brugerinddragelse Eksempel fra Region Hovedstadens Psykiatri Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Organisatorisk brugerinddragelse Eksempel fra Region Hovedstadens Psykiatri Leder af Kompetencecenter for Recovery og Rehabilitering Lone Petersen 1 Vores

Læs mere

5.1 HVEM ER DE POTENTIELLE FRIVILLIGE?

5.1 HVEM ER DE POTENTIELLE FRIVILLIGE? Mange organisationer tror, at de skal tage imod alle de frivillige, der kommer til dem. Vi mener, at når du har brugt tid på at finde ud af, hvilke frivilligroller der er behov for, så er det også vigtigt,

Læs mere

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE 2019-2023 SAMMEN OM DEMENS 2 Forord Den strategi, som du sidder med i hænderne her, er resultatet af et grundigt arbejde. Strategien tager sit udgangspunkt i Holbæk Kommunes

Læs mere

Sundhedssamtaler på tværs

Sundhedssamtaler på tværs Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.

Læs mere

Patientinddragelse. Søvnkonference d. 14. marts 2013 Maribo Medico. Lene Pedersen, lene@par3.dk www.par3.dk

Patientinddragelse. Søvnkonference d. 14. marts 2013 Maribo Medico. Lene Pedersen, lene@par3.dk www.par3.dk Patientinddragelse Søvnkonference d. 14. marts 2013 Maribo Medico Lene Pedersen, lene@par3.dk www.par3.dk CV - Lene Pedersen o Forfatter til: Patientinddragelse, - refleksion, læring, innovation og ledelse,

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Annette Wandel Vicedirektør

Annette Wandel Vicedirektør Annette Wandel Vicedirektør MÅLER DIREKTE PÅ BORGERNES GAVN PRO-data sikrer, at det endelige mål for sundhedsvæsnet afspejler et godt resultat for borgeren som patient. RELEVANS Sektoruafhængige Måler

Læs mere

Brugeren som samarbejdspartner

Brugeren som samarbejdspartner Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest

Læs mere

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb

Læs mere

Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011

Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011 Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011 Præsentation Oplægsholder Annette Mark Andersen Sygeplejerske 21 års erfaring fra

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Morten Freil Direktør

Morten Freil Direktør Morten Freil Direktør KVALITET FRA PATIENTERNES PERSPEKTIV DDKM kan være rammen, der sikrer høj og ensartet kvalitet DDKM skal understøtte Høj faglig kvalitet Sammenhæng og helhed Tilgængelighed Inddragelse

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,

Læs mere

Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab

Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab Vision for patienten som partner Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab 2 Forord Med visionen»patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab«vil

Læs mere

KRITERIER FOR INDDRAGELSE

KRITERIER FOR INDDRAGELSE KRITERIER FOR INDDRAGELSE Hvad er ORGANISATORISK INDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er INDIVIDUEL INDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 8 VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet KRITERIER

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Inden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.

Inden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje. Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje én uddannelse på landsplan. Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje udbydes regionalt, og der er på tværs af de fire uddannelsesregioner et tæt samarbejde,

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

PIFT - Patientuddannelse til hele familien

PIFT - Patientuddannelse til hele familien PIFT - Patientuddannelse til hele familien Tue Helms Andersen Senior Projektleder, Forskningsmedarbejder Diabetesforeningen, Forskning og Viden Dan Grabowski Seniorforsker, Ph.d. Steno Diabetes Center

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

Brugerstyret psykiatri

Brugerstyret psykiatri Brugerstyret psykiatri Hvad betyder det i praksis? Til ledere og medarbejdere i Psykiatrien »Brugeren af Psykiatrien skal sikres afgørende bestemmelse over sit behandlingsforløb...«brugerstyret psykiatri

Læs mere

Læring og Mestring for borgere med KOL

Læring og Mestring for borgere med KOL Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring

Læs mere

Metoder til brugerdreven innovation: Projekt PaRIS

Metoder til brugerdreven innovation: Projekt PaRIS Metoder til brugerdreven innovation: Projekt PaRIS Indlæg til møde 16/6 2011 i netværksgruppen om forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse v/peter Bogason, Bogason Consulting Konsortium

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Satspuljeprojekt Den vigtige Pårørende ml. *Thisted Kommune *Aalborg Kommune *Psykiatrien i Region Nordjylland

Satspuljeprojekt Den vigtige Pårørende ml. *Thisted Kommune *Aalborg Kommune *Psykiatrien i Region Nordjylland 1 Satspuljeprojekt Den vigtige Pårørende ml. *Thisted Kommune *Aalborg Kommune *Psykiatrien i Region Nordjylland Formål med ansøgningen Styrke involvering af pårørende til mennesker med en psykisk sygdom

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Referat Beslutningsstøtteværktøjer, Gråzoneprojektet og inddragelsespiloter.

Referat Beslutningsstøtteværktøjer, Gråzoneprojektet og inddragelsespiloter. Referat Beslutningsstøtteværktøjer, Gråzoneprojektet og inddragelsespiloter. Tidspunkt: onsdag d. 4 marts 2015 13.15 16.15 Sted: ViBIS. Kompagnistræde, 22. 1. sal, 1208 København K. Deltagere til arrangementet:

Læs mere

Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom

Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom Årsmøde FS Nefro 30. September 2015 Hanne Agnholt Klinisk Sygeplejespecialist Nyremedicinsk

Læs mere

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige

Læs mere

Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen

Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen 07. marts 2019 DSR, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Velkommen til en temadag i Kreds Midtjylland hvor

Læs mere

Udfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet.

Udfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet. Udfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet. Søren Liner Christensen, direktør, Herning Kommune Møde i Sundhedsstyregruppen 27. marts 2019 Opgaven Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere